Bilag 5: Niels Rohleder ( )

Transkript

1 Bilag 5: Niels Rohleder ( ) Vi har valgt først at transskribere fra minut 2.43, da Niels Rohleder før dette kun snakkede om hans stilling og erhvervsmæssige erfaring. Niels Rohleder giver os lov til at citere ham i vores projektrapport Niels: Denne her Asylaftale som den kaldes, som egentlig er lidt misvisende fordi den handler jo egentlig ikke om at få asyl i Danmark, men det handler om hvad det er for nogle vilkår vi byder mennesker i Danmark som har søgt asyl. Mens de søger asyl og efter at de evt. har fået afslag på asyl, er det nogle andre regler der gælder, det har denne her aftale jo ikke noget at gøre med. Øøøh, derfor har jeg egentlig være lidt øh, lidt loren ved selve betegnelsen asylaftale, på den anden side lyder den officielle navn på aftalen, Øget fokus på udrejse tankestreg nye muligheder for asylansøgere, det er noget der er lavet i justitsministeriet og det er jo altså ikke i vores ide at den skal hedde Øget fokus på udrejse. Men det er jo rigtigt der er et element i aftalen der handler om udrejse. Nå. Øhm, når det her kom på tale er det jo fordi at man øøh, i den daværende opposition altså det man lidt misvisende kalder rød blok. Øhm, havde snakket om at det var et problem at asylansøgere var gemt af vejen på asylcentre og at de ikke var en del af samfundet, nu kan selvfølgelig altid diskutere hvor skal folk hvis fremtid er uafklaret integreres i samfundet, men øhm jeg har jo som journalist rigtig mange gange besøgt asylansøgere øh asylcentre i mit nuværende job har jeg også være ude og se sådan nogle steder og det er jo slående hvor isoleret man er som asylansøger. Øøøhm, jeg har også øh i en uge boet på et asylcenter engang for ligesom at stifte førstehånds bekendtskab med hvad det er for nogle vilkår man har og hvad for nogle stemninger der opstår på et asylcenter i sådan en flok dér. Øhm øh, og jeg synes jo det er oplagt at man måske efter svensk forbillede gør noget mere for at få asylansøgerne ud og i kontakt med det omgivende samfund især af hensyn til børnene. Øh, de undersøgelser der er lavet om den øh, den udflytningsordning der var for afviste asylansøgere også før den her aftale blev lavet øøhm, viser jo at det betyder rigtig meget for børnene Clara: hvad er det for en aftale? 4.52 Niels: Jamen øhm, det der, det der skete med den aftale vi taler om nu fra 2012 det var jo at man for de afviste dem der har fået endeligt afslag fremrykkede deres muligheder for at flytte ud fra centrene hvis de er børnefamilier Clara. Okaay. Side 1 af 17

2 5.04 Niels: Der var øøøh hvis i husker tilbage i 2007 valget der var det her højt på dagsordenen. Øhm, Anders Fogh som var statsminister talte om at nu skulle asylansøgerne ud og sådan noget, der blev så lavet en aftale med Dansk Folkeparti efter valget som indebar at nogle afgrænsede nationaliteter fik mulighed for at flytte ud efter et længere stykke tid hvor de havde fået afslag. Situationen i 12 da vi lavede den her aftale var at man efter 18 måneder og man bliver endelig afvist kunne børnefamilier få lov til at flytte ud fra centrene. Øhm det er noget af det vi forbedret med det man så kalder asylaftalen fra september Øhm, men røde kors lavede en evaluering af den gamle udflytningsordning hvor de gik ind og så på hvad betyder det så for for for familierne og det der viste sig var at for de voksne betød det måske ikke så meget. De levede stadigvæk i en stor uvished om, mange af dem også i en hvis isolation, man kunne faktisk også finde eksempler på at hvis der for eksempel var tale om en enlig forsørger som var flyttet ud i en satellit bolig udenfor asylcentret så var hun måske typisk mindre i kontakt med andre voksne end før hvor hun havde den relativ tryghed det gav at bo på et asylcenter sammen med andre i samme situation, men for børnene betyder det utrolig meget for dem at de får danske kammerater måske for arrangeret nogle forbindelser i fodboldklubben, er sådan nogle ting der giver dem nogle (host) berøringsflader. Og det gør selvfølgelig også at selv i en situation hvor de skal sendes ud af landet fordi de får endeligt afslag, så vil det være stærkere børn end børn der øh har levet øh i en isoleret asylcenter tilværelse hvor de har gået på en asylskole, asylcenter skole som øh som jeg tror alt andet ikke lige fungerer ligeså godt som en folkeskole hvor der er mulighed for kontakt med andre danse børn Niels: Efter valget i 11 blev der så lavet en aftale om at man skulle arbejde med det her spørgsmål, en aftale om bedre balance i ret og udlændingepolitikken som er indgået mellem regeringspartierne enhedslisten og liberal alliance. Og det satte så gang i embedsmands arbejde øøh som resulterede i forårs sommeren 2012 i en rapport fra det her embedsmandsudvalg og det virkede som om at det var sådan en ret færdigtygget rappor,t altså dvs at den ikke var alene embedsmændenes værk, men den var også clearet med regeringspartiet før de ligesom lagde det frem til dem som skulle forhandles med. Og så startede der så i juni 12 et forhandlingsforløb over i justitsministeriet. Øøhm og det foregik så i før sommerferien på den måde at både regeringspartiernes ordfører øøøh liberal alliances ordfører øøh johanne og så mig som johannes lille hjælper var så med derovre. Øøh og den der konstruktion med mig som lille hjælper det var sådan noget vi lidt kæmper for øøh for der kan være sådan en forståelse blandt politikerne for om at det er bedst at politikeren ligesom er for sig selv. 8:05 Men skal forstås som sådan en forhandlingssituation som noget meget asymmetrisk altså der langs den ene langside og Side 2 af 17

3 hvis det er enhedslisten der forhandler alene med regeringen som det f. eks er under finanslovsforhandlingerne, hvor vi har siddet og haft decentrale finanslovsforhandlinger her for tiden ik, hvor der så sidder ved sådan et stor bord øhh det der lokale som også blev brugt, hvis I så indslagene om Imm-sagen her i sidste uge så var det der de mødtes øhh det der med de røde vægge mødelokalet lige over for justitsministerens kontor ik, hvor man så sidder og så kan der så sidde på den ene langside kan der sidde embedsmænd rundt om ministeren, og så sidder mig og Johanne ved den anden langside ik, det er altså den der asymmetri som er helt ekstrem ik, om embedsmændene det er jo de skarpeste hjerner, det er eksperterne i alle de spørgsmål vi skal drøfte, dvs. at Johanne og mig vi skal hver gang virkelig leve op til vores bedste hvis vi skal diskutere med dem der bruger al deres til på at sætte sig ind i det specifikke fagområde som vi lige har nogle spørgsmål til ik øhh og de bakker jo ministeren op i et og alt, det er jo clearet på forhånd ik 9:03 (Clara: Jo) øhm i den der situation i forsommeren 12 der var situationen så den at der sad den der lange stribe embedsmænd fra udlændingestyrelsen, justitsministeriet og så sad så ordførerne fra regeringspartierne, liberal alliance og så Enhedslisten, og så mig som Johannes hjælper ik, og det kørte så øhh hvad har der været, en tre-fire forhandlingsmøder der ik som jo er sådan en gennemgang rapporten og hvad kan lade sig gøre og en helt masse notitser altså sånn papirer der sendes frem og tilbage øhh hvor vi siger vi vil godt vide noget om det, fint det har vi klar til næste møde, og så var der sket det enten at vi får noget på mail, sådan en notits der redegør for hvordan er det med skolegangen, hvordan fungerer Røde kors centerskoler, eller et eller andet emne vi har spurgt til, så kommer der sådan halvanden side ik, men der er selvfølgelig øhh dels er det sånn juridisk men det er også meget politisk for det er det der passer ind i regeringens kram hele tiden man får at vide ik, 9:57 så man skal virkelig være på vagt for at stille nogle spørgsmål som gør at man får nogle nuancerede svar som gør at man kan flytte regeringen politisk ik (lille pause) øhh så blev det klart at vi ikke nåede noget, og det var heller ikke nødvendigvis i vores interesse at nå en meget hurtig aftale der, fordi det var så efter at folketinget var gået på sommerferie øhh i slutningen af juni måned ik og så blev der ligesom erklæret sommerferie der ik, og så var der en lang pause frem til anden halvdel af august vil jeg tro på ik og så kører det så mere bilateralt ik, og da insisterer ministeren så på at det er ham og Johanne der snakker sammen så der er jeg ikke med i den der anden fase 10:34 (Clara: Hvem er ministeren?) Det er Morten Bødskov. Det er jo sådan delt op i regeringen at man har den hårde udlændingepolitik, alt det der betyder noget for udlændinges adgang til Danmark, det ligger i justitsministeriet, og så er der sånoget blød integrationspolitik som ligger i socialministeriet, men af de spørgsmål jeg stiller på udlæningeområdet jamen der er det 95% der er til Side 3 af 17

4 justitsministeren, eller jeg stiller, det er Johanne der stiller dem ik men jeg sidder og formulerer rigtig mange af dem øhh så det der med at sige at øhh Annette Wilhlmsen er integrationsminister det er altså en sandhed med modifikationer fordi der er meget lidt integrationspolitik der egentlig ligger øhh i socialministeriet (Clara: Ja) øhh regeringstoppen jo eller socialdemokraterne gjort helt bevidst øhh SF kan godt få noget der er lidt blødt og lidt øhh måske nogle stemmer på et eller andet plan men når det handler om at regulere hvem får adgang til landet her så ligger det sånn fast i socialdemokratisk hånd og jo ikke.. det er jo ikke en blød socialdemokrat der sidder som justitsminister, det er jo en af de hårde so virkelig går ind for lov og orden, han har sådan en kop der ovre når vi sidder og snakker ik hvor der står law and order ik 11:49 som han tager frem og drikker sin kaffe af øhm men så kører det så bilateralt øh Morten Bødskov overfor Johanne, Morten Bødskov overfor Simon Emil Ammitzbøll som på det tidspunkt er Liberal Alliances ordfører ik øhh og så kører forhandlingsforløbet et stykke ind i september og da bliver der så lavet denne her aftale ik og der er min rolle selvfølgelig at jeg læser alle de notitser som Johanne så får med hjem fra forhandlingerne og vi snakker om hvad vi kan gøre osv. 12:14 Det er jo ikke så meget i virkeligheden vi kan flytte men vi vurderer så ud fra sån en samlet betragtning, det her er en forbedring øhh asylansøgerne får bedre muligheder, de afviste får mulighed for at flytte ud fra centrene før dvs. efter 12 måneder til efter 18 måneder, dem der har sag til behandling får uanset, altså de afviste børnefamilier får lov, de afviste enkeltpersoner får jo ik lov, nå, de afviste, dem der har deres sag til behandling uanset om de er børnefamilier eller ej formulighed for at søge arbejde og de får mulighed for at flytte ud fra centrene øhh og så er der så den anden side af det, hvad skal man sige der handler om øget fokus på udrejse og der hedder det sig jo at de motivationsfremmende foranstaltninger, som er sådan en form for avanceret chikane man sætter ind over for asylansøgere for at skræmme dem ud af landet øh at de skal sættes mere målrettet ind, og i det ligger der jo at de ikke skal bruges over en bred kam, som man har gjort ind til nu, men at man siger jamen hvis det ikke kan tænkes at give nogen effekt her så undlader man at bruge motivationsfremmende foranstaltninger og det synes vi også er et fremskridt, selvom det sån i retorikken kan bruges, udlægges, og det var også noget socialdemokraterne prøvede på ligesom at udlægge de som nu bliver der øget adgang til at bruge motivationsfremmende foranstaltninger altså tværtimod når man laver en mere målrettet anvendelse af dem ik 13:36 øh så det er jo ikke en aftale hvor alle elementer er nogen som vi synes er rigtig fede, men alt i alt er der tale om et fremskridt, på papiret i hvert fald, så må vi så se hvordan det virker i praksis. 13:50 Clara: Nu bliver der brugt ordet human i rapporten der, synes du denne her politik er mere human end den der er blevet ført før? Side 4 af 17

5 13:59 Niels: Det er mere humant at give folk nogle flere muligheder øh der er ikke nogen der bliver tvunget til at forlade centrene hvis de gerne vil bo på asylcentret mens deres sag bliver behandlet så har de jo stadig mulighed for det, så det at give folk en øget selvbestemmelse, bedre muligheder for kontakt med det danske samfund jamen det er mere humant overordnet set ik. 14:21 Clara: Mmm, okay har aftale partierne, enhedslisten og, ved du om de har haft kontakt med sånn andre interesseorganisationer i løbet af de her forhandlinger? 14:35 Niels: Ja, og det er jo klart, det er jo mig der har stået for Enhedslistens kontakter der ik øhh og øhh det er jo nogen vi skal snakke med også, som vi kontaker, eller som kontakter os og det gør vi jo i det der tidlige forhandlingsforløb fordi efter der er lavet sådan en politisk aftale så er der efterfølgende et lovgivningsforløb som ligger i foråret 2013, men der er løbet mere eller mindre kørt jo, der er det meget svært at ændre noget som helst 15:04(Clara: Ja) i den følgelovgivning der kommer, det man har aftalt det bliver ført ud i livet på den måde stort set, medmindre man opdager der er et eller andet helt galt som alle kan se er en stor fejl så får man det selvfølgelig rettet (Clara: Jaja) men hvis der ligesom er et aftaleparti der kommer og siger hov det var dumt vi gik med til det så fanger bordet altså og så er der ik rigtigt øh noget at gøre. I forløbet der i sommeren 2012 har vi kontakt bl.a. til refugees welcome, til Trampolinhuset øh når der er lavet denne her særlige forsøgspulje på to gange 5 millioner kr hvor eksterne aktører kan gå ind og byde ind med nogle integrationsindsats eller en aktiveringsindsats Clara 15.40: Niels 15.43: Det går simpelthen til trampolinhuset og.. Så er det noget vi har haft meget tæt kontakt med trampolinhuset. (Clara: ja) om hvor vi har sørget for at få skrevet ind i aftalen nogle formuleringer der ligesom passer med trampolinhuset. Øhm og det går ikke udelukkende til trampolinhuset, men vi forventer at trampolinhuset vil være en rigtig vigtig spiller i forhold til den der forsøgspulje. Øøh og det kan få øøh altså vist demonstreret i praksis nogle andre måder og gøre tingene på ikke. Vi ser jo trampolinhuset som.. Johanne og jeg var ude og besøge og snakke med med brugerne derude øøhm på et tidspunkt rigtig, rigtig spændende møde vi havde øøhm hvor vi øhm hvor altså vi kan se en anden måde at gøre det på og som ikke er så firkantet og institutionaliseret og som er demokratisk brugerstyret og på asylansøgernes egne betingelser øøh og det synes vi er rigtig vigtigt. Øøh for det er klart at øh røde kors gør jo meget godt, men det er også øh en rigtig stor maskine hvor der er mange andre hensyn der skal tages, en hensyn til asylansøgerne selv. Side 5 af 17

6 Trampolinhuset er jo skabt som et græsrods initiativ og privat finansieret, fonds finansieret ikke. Og det lykkedes dem trods al den modvind der har været i alle VKO årene og få det der projekt oppe og stå, ikke. Øøh vi har en via. fondsmidler og via. en masse aktivistarbejde. Øøh og det synes vi godt at det offentlige kan belønne og gå ind og hjælpe dem. Øøøh så det har været vigtigt for os og det ser vi som en af de øøh vores fingeraftryk eller sejre i den her aftale at der er afsat de her penge til øh til øh forsøgspuljen. Selvfølgelig en mindre del af det samlede økonomiske volumen ikke (Clara: jo) øøh det synes vi er et vigtigt signal at sende at der også er plads til aktivister og græsroder i integrationen øøh eller aktivering, skal man nok kalde det, af asylansøgere, ikke. Clara 17.25: Jo, da også bare muligheden for at skabe sociale netværk.. Ja, ømmh, ja. Såå øøh er der øøh høringssvar fra KL, røde og refugees welcome. (Niels: ja) og så øøh kunne vi godt tænke os at høre om øh om nogle af de pointer der er i de her høringssvar, nu ved jeg ikke om du har læst dem (Niels: mmh) og sådan har indgået i sådan udformningen og formuleringen af den endelige aftale? Niels 17.53: Et høringssvar er jo (Clara: ja) noget man får efterfølgende så høringssvarerne kommer når den officielle lovgivningsproces er i gang (Clara: ja) og vil kan godt være enige med meget af det som øhm Michala fra refugees welcome skriver, hun er jo en som vi snakker med hver uge om alle mulige enkel sager store og små spørgsmål øøhm og som jævnligt er inde og snakke med os og det klar at specielt når vi har snakket om den her aftale har hun jo været en af dem vi har støttet os rigtig meget til. Der kan sagtens være ting som i øøh hendes deres høringssvar som vi kan være enige i, i kritikken af aftalen, at den ikke er vidtgående nok. Øøh for os har valget bare været at lave en aftale og få nogle forbedringer eller også bliver der ikke rigtig nogen aftale eller så bliver der en aftale som ikke er så god som den der kunne laves sammen med os. Og det er jo det evige dilemma man har når man står som politisk parti og skal indgå aftaler ikke. I virkeligheden var det meget nemmere før 2011 og være Enhedslisten for der var man helt uden for indflydelse og stod på sidelinjen og råbe og det var vel nok for galt som venstre og konservative og dansk folkeparti lavede og det var også rart at kunne stå i et kor sammen med socialdemokraterne og radikale og sf og et stort kor på den måde ikke, men nu er det bare sådan at socialdemokraterne, radikal og sf er kommet i regering og det giver også en mulighed for at få indflydelse, men det er selvfølgelig også et ansvar. 19:13(Clara: ja). Også selvom man ikke er et regeringsparti, og det giver et ansvar fordi at aftaler man indgå, ikke, (Clara: jo) og sådan er det jo, så så når der kommer nogle kritiske høringssvar for eksempel fra refugees welcome og andre ngo ere så kan vi godt være enige om kritikpunkterne øøh men vi har altså måtte træffe et valg og fastholde vores kritikpunkter med risiko for så at måtte stå Side 6 af 17

7 udenfor og resultatet er en dårlig aftale eller må gå ind og trække den i vores retning, der har vi så valgt det sidste. Clara 19.44: Niels 20.13: Ja, øøhm (nynner) hvad mener du og enhedslisten er sådan skal stå altså ansvarlige for at løse problemet altså det at asylansøgere netop ikke har haft en human (Niels: tilværelse?) ja. Ja, øh ja. Det er jo en statslig opgave ikke (Clara: jo) da vi får den nye udlændingelov iii det først halvdel af firserne, det er jo der man laver hele systemet med asylcentre man går ud og siger at røde kors skal være entreprenører på det her område de skal indkvartere det er asylansøgerne mens de opholder sig i Danmark de får deres asylsagsbehandling osv. hele den struktur opstår jo der med den nye udlændingelov der i starten af firserne. Øøhm, og det er jo oplagt at den statslige opgave er at forvalte det der og det viser sig jo i løbet af firserne at der kommer rigtig mange asylansøgere på det tidspunkt pga. Krige og kriser osv. i iran, sri lanka på det tidspunkt og så senere somalia osv osv. Så der sker en voldsom vækst af asylansøgere og det kommer på den nationale dagsorden ikke. Øøh jeg har jo sådan set det lange perspektiv på det her område fordi jeg har dækket det helt tilbage fra firserne for information, øhm. Men det oplagte med den her opgave kan sige det er røde kors der er entreprenører på området, det synes vi jo ikke er naturgivent. Vi synes der er gode og dårlige sider ved det, vi kunne måske godt ønske os at røde kors i nogle situationer måske var lidt mere kritiske og måske nogle gange sagde fra. Øøh røde kors risikerer lidt at være i mellem to negle, at skulle forvalte nogle ubehagelige ting altså madkasse ordninger og øh måske forskellige foranstaltninger. Øøhm hvor vi jo godt kunne have ønsket os nogle, en klarer stemme i debatten, at røde kors var gået ud og sagt fra og sagt Vi kan ikke stå for det her med risiko selvfølgelig for at staten fandt en anden entreprenør. Øøhm og det er jo det problematiske med røde kors at man har massere af arbejdspladser i klemme. Der er jo rigtig mange ansatte er det 850 ansatte de har i røde kors asylafdeling i den størrelsesorden. Det er altså rigtig mange arbejdspladser der forsvinder hvis røde kors vælger at sige fra overfor den her opgave og når sådan nogle overvejelser spiller ind så kan det jo påvirke røde kors vurdering. Og så kan det være at røde kors humanitære stemme ikke bliver så klar (22.06) og der er vi selvfølgelig nødt til at lytte til nogle andre der ik har noget i klemme, og det har trampolinhuset ik, det har refugees welcome ik øh det har dansk flygtninge hjælp måske ik på samme måde øh når man lytter til til dem altså jeg synes jo Røde Kors er væsentlig mindre en NGO en f. eks Dansk flygtninge hjælp som tidligere os har været viklet voldsomt ind i statsapparatet og f. eks har stået for hele flygtningeintegrationen tilbage i 80 erne og 90 erne men ik gør det længere og dermed os er blevet blevet bedre til at sige fra og har en klarere stemme i debatten ik, der synes jeg Røde kors er meget passiv i debatten øhhm så det er sån Side 7 af 17

8 et et spil hvor man osse lytter til de forskellige aktører men hele tiden tænker hvis interesser er det de repræsenterer ik, og vi skal jo ikke som politisk parti hverken repræsentere ledelsen i Røde kors asylafdeling deres sån interesser som virksomhed vi skal ikke øhh repræsentere tillidsfolkene f. eks de ansatte i Røde kors asylafdeling, det er selvfølgelig rigtig synd for dem hvis de mister deres arbejdspladser og vi vil gerne gøre noget for at hjælpe øhh fagbevægelsen osv. Osv. Men det der ligger os på sinde det er sådan set asylansøgernes vilkår så der skal man gøre sig klart hvad det er for nogle særinteresser der ligger bag når forskellige lobbyister prøver at påvirke os der sidder her inde på Christiansborg (Clara: Helt sikkert) 23:22 Ida: Øh jeg tænker på øh nu siger du at mulighederne, det at de får flere muligheder det er med til altså det betyder at det er en mere human politik Niels: Ida: Ja Øhm for den enkelte asylansøger, hva altså asylansøgerne har mulighed for at søge et arbejde men er der nogen der sån nogen tiltag til hjælp til at finde et arbejde, hvem er involveret øh 23:48 Niels: Nu er vi så ovre i hvordan virker det her så i praksis (Ida: Ja) og ind til nu det vi har snakket om ind til nu det er hele øh hvad skal man sige rammen og øh hele forberedelsen og aftaleprocessen og sån noget ik, hvordan det så virker i praksis det er jo noget andet øh og det er jo noget som vi skal følge op på, vi har haft et enkelt opfølgningsmøde i juni måned i år, hvor aftalekredsen mødtes der ovre hvor jeg også var med og der aftalte vi et nyt møde den er det den 11 december tror jeg det er øh hvor man opdaterer på hvordan det går ik. Det vi fik at vide der i jeg tror det var i starten af juni, det var meget sådan foreløbigt, nu har det jo ikke virket så længe endnu og det er jo helt nyt osv osv ik, så det var svært at sige noget meningsfuldt om det, vi er jo skeptiske over for om alle tingene virker lige så godt som det ser ud på papiret, altså et eksempel; adgangen til arbejdsmarkedet 24:41 (Clara: Ja) vi havde ik rigtig store forventninger til at asylansøgere i stort tal ville vælte ud og blive ansat på danske arbejdspladser, altså situationen på arbejdsmarkedet er jo sådan at der er en stor arbejdsløshed og man må nok antage at asylansøgere kommer bagest i køen øh hvis der er en perfekt dansktalende arbejdskraft der byder ind på job og man har en asylansøger der i bedste fald taler lidt gebrokkent dansk øh så er man jo ikke så meget i tvivl om hvem man vil foretrække når det nu skal ske til danske løn- og arbejdsvilkår som jo også er vigtigt for os. 25:16 Vi kan jo ikke indgå en aftale om at folk kan ansættes til lavere løn eller sån noget øhm og det skal også ses i forhold til at den embedsmandsrapport der lå fortalte at selvom man i Sverige tillader folk at arbejde når de er Side 8 af 17

9 asylansøgere så er der 1% af de svenske asylansøgere der havde job ik øh så det er en meget lille del, så det synes vi i princippet er godt og man kan måske forestille sig at i en situation med fuld beskæftigelse eller så noget hvis vi forestiller os det om et par år at så vil det gavne nogle flere øhm jeg tror ik vi havde en forestilling om at det ville være rigtig godt for rigtig mange og at det ville få store konsekvenser for asylansøgere os fordi vi jo samtidig gør det, og det har os været vigtigt for os vi får skåret nogle måneder af sagsbehandlingstiden ik 26:05 vi får afsat nogle penge til at ansætte nogle folk i udlændingestyrelsen øh og i flygtningenævnet som kan behandle de her sager så folk ikke skal sidde og vente længe på en afgørelse, det har også været vigtigt for os, men det betyder jo selvfølgelig også at aftalen får mindre effekt i forhold til dem der har deres sag til behandling hvis de så kan se jamen der tager i gennemsnit 3 måneder at behandle en asylsag eller 6 måneder, kan det så overhovedet betale sig for mig at flytte til en ekstern bolig når jeg så skal flytte til en tredje bolig når jeg så får min asyl opholdstilladelse, kan det betale sig for mig at få et arbejde her hvis jeg skal flytte til Nordjylland når jeg får, som jeg håber på, min opholdstilladelse øh så det vil selvfølgelig også mindske effekten at man skærer måneder af sagsbehandlingstiden øhm så kan man sig, der er jo nogle ting som tyder på at man faktisk har, altså spænder lidt ben for asylansøgernes mulighed for at få arbejde og det er noget af det vi skal snakke med dem om der i starten af december fordi den erklæring som asylansøgere skal underskrive om at medvirke til egen udrejse, 27:10 vi kan forstå når vi snakker med græsrødderne, altså trampolinhuset, refugees welcome at der er mange asylansøgere der føler sig skræmt, altså man har en asylsag til behandling man føler sig forfulgt, mener man har redegjort for det under asylsamtalen, og synes at ens sag står godt og så bliver man bedt om at skrive under på at man vil udrejse frivilligt. Hvis man skriver under på det, er det så en indrømmelse af at man faktisk ikke har brug for asyl, at det er løgn alt det man har siddet og sagt til asylsamtalen, det er jo problematisk hvis folk oplever det dilemma, og det er de signaler vi får øhh ser der synes vi jo der skal gøres noget, enten skal det formuleres anderledes og gøres klart for folk at de handler om den situation hvor de har fået afslag på asyl og at de til en hver tid kan trække det her tilsagn om at samarbejde tilbage øhm eller man ku sige det er først efter at de har fået afslag at de bliver bedt om at skrive under på sån en ting, sådan at man siger at mens de har sagen til behandling så kræver man ik nogen underskrift af dem nogen erklæring af den der art øh man siger jamen det er åbent om I får asyl eller ej, mens det er åbent så kan I søge arbejde, det vil vi hellere have. 28:28 Clara: Ja. Hvad er der blevet gjort sådan af konkrete tiltag for at skabe arbejdspladser til asylansøgere, altså har, er der faktisk gået, der er Side 9 af 17

10 en pengemængde der sku gå til aktiveringen og (Rohleder: Ja.) og ja og arbejdstilbud? 28:46 Niels: Det er jo ikke rigtigt kommet i gang endnu (Clara: Nej, nejnej) men det er klart at noget af det der ligger i forsøgspuljen handler jo om at aktivere folk, og noget af det som de gør ude i Trampolinhuset og som de forhåbentlig os kan gøre andre steder i landet med penge fra den der forsøgspulje det er jo at prøve at etablere sådan virksomheder der kan give nogle penge der kan give et arbejdsmarkedsperspektiv og som for så vidt kan være et arbejdsmarkedsperspektiv der både gælder et fremtidigt liv i Danmark eller et liv i hjemlandet efter udsendelsen hvor folk vedligeholder nogle håndværksmæssige færdigheder eller får nogle nye eller kommer i gang med noget videre uddannelse eller et eller andet ik øhm så det er i virkeligheden nok den forsøgspulje som jo er et begrænset beløb men hvor vi kan se nogle perspektiver ik, det jo svært at lave sådan en voldsom, altså det er jo svært ligesom at sige sådan politisk at nu vil man reservere nogle arbejdspladser til asylansøgere frem for en masse arbejdsløse danskere ik, så den vej kan man jo ik gå. 29:52 Clara: Men jeg tænker bare mere i forhold til sån øhm hvis ansvar er det så at skabe de her arbejdspladser altså er det kommunernes ansvar eller er det udlændingestyrelsen der skal altså eller er det Trampolinhuset altså sån sociale netværk, græsrodsbevægelser der der skal stå for ligesom at skabe denne her kontakt mellem asylansøgeren og arbejdspladsen? fordi 30:19 Niels: Det er jo dem der har med asylansøgerne at gøre og det er jo typisk ik kommunerne det er klart cirka halvdelen af asylansøgerne i Danmark er jo indkvarteret på kommunale asylcentre hvor kommunerne går ind og er operatører ik (Clara:Jo) den anden halvdel er så på Røde Kors asylcentre og det er klart at i det omfang at en kommune har påtaget sig den opgave så er den selvfølgelig aktør og også ansvarlig for at skabe en kontakt og på mange måder kan en kommune jo bedre end Røde Kors skabe en kontakt fordi den har hele den kommunale struktur øhm så vi er bestemt ikke afvisende overfor at få kommunerne ind som aktør på asylcenterområdet men generelt har asylansøgeren jo ikke noget fodfæste i landets 98 kommuner som sådan det er jo først i det øjeblik at de får asyl at kommunerne har en opgave med at integrere dem (Clara: Ja) så de er lidt uden for systemet på den led ik 31:12 Clara: Er det så Røde Kors? Niels: Jamen det er jo dem der har at gøre med at indkvartere dem, det kan være Røde Kors og det kan være kommunerne, men det kan også være eksterne aktører som Trampolinhuset og andre som Side 10 af 17

11 byder ind på den opgave der ligger i forsøgspuljen ik, det må nok være der den ligger 31:26 og der har vi jo været rigtig bekymrede jeg ved ik om I har fulgt debatten om finansloven men vi kan jo se at regeringen har villet spare rigtig mange penge omkring 40 mio. kr på asyl indkvarteringen, og det kunne jo risikere at modvirke de intentioner der ligger i asylaftalen, hvis man dels laver en human aftale som giver asylansøgerne flere muligheder og med den anden hånd så går ind og skærer mange mio. kr, og det der ligger i overvejelserne det er 40 mio. i 2014 og så 130 mio. i alt i 2015 ik, altså rigtig voldsom nedskæring af asylcenterområdet øhm og det ville jo f. eks betyde for Røde Kors som jo har opsagt jeg tror det er 65 ud af de her 850 medarbejdere som Røde Kors har opsagt og det kan I jo snakke med Anne Lacour om øhm fordi de ikke kan opretholde det antal medarbejdere og det vil jo så gå ud over det vi kalder netværksmedarbejder altså dem der er til stede i centrene dem der snakker med asylansøgerne til daglig, dem der f. eks hvis der er en der har lyst til at være aktiv nede på en eller anden lokal aktivistcafe eller lave et eller andet ude i samfundet jamen så er det måske dem der hjælper med et telefonnummer og snakke med dem der nu skal til osv. Ik øh og de vil så være meget mindre tilstede, have meget mindre tid til den enkelte asylansøger og der vil være faser af døgnet på et asylcenter hvor der er meget få eller måske ingen medarbejdere tilstede og der er sådan nogle forringelser som vi tror vil modvirke positive effekter der kunne være af denne her asylaftale så derfor er vi gået ind i finanslovsforhandlingerne med regeringen med et ønske om at få fjernet den der besparelse (Clara: Ja) 33:07 Ida: Øhm hvis du sådan lige skal ridse op hvad du mener, hvor du mener problemet er i at de ikke benytter sig af aftalen øhm er der flere steder hvor der er noget der kunne gøres bedre eller kunne være anderledes? 33:22 Niels: Jamen der er jo hele bolig området ik øhm vi har haft en sag nede fra Svendborg hvor der ligger en gammen sid skole som kommunen gerne ville bruge til asylcentre men kun hvis de så samtidig kunne etablere nogle udeboliger i kommunen i tilknytning til centret og der har udlændingestyrelsen ikke villet garantere der har der været et spil der som så endte med at der var et snævert flertal i byrådet i Svendborg som stemte nej til asylcentret, det er klart at hvis kommunerne ligesom blokerer for at der kan laves nye asylcentre fordi der ikke kan skaffes udeboliger nok øhm så bliver det jo rigtigt svært at sikre at asylansøgerne får, i praksis for mulighed for at flytte ud. Det er klart at sådan noget som priser på fast ejendom kan jo også betyde at det i nogle kommuner i hvert fald er svært at skaffe de boliger der er nødvendige for at asylansøgerne kan bo uden for centrene så det er også et element og et bekymringspunkt for os ik Side 11 af 17

12 34:26 Clara: De skal vel også have et arbejde 34:29 Niels: Der er jo flere modeller her ik, der er jo den der selvfinansierede model som forudsætter at man er selvforsørgende og der er det vi siger der kan være nogen der kender nogen hvor de kan få job på et pizzeria eller et eller andet ik, men det vil være et lille mindretal sådan som arbejdsmarkedet ser ud i øjeblikket (Clara: Ja, Ja) så vi har egentlig ikke så meget, det er måske i virkeligheden mere Liberal Alliance der tænker jamen den stærke, selvstændige selvforsørgende kan få et job og klare sig selv ik der tror jeg ik vi har så mange illusioner om at det vil være mange mennesker der gør det, men der er jo andre modeller 35:00 hvor man kommer ud i tilknytning til asylcentret men alligevel i en bolig for sig selv ik og det er jo os det som aftalen åbner op for 35:06 Clara: Det er jo faktisk det I synes er det sån positive 35:08 Niels: Ja det er der hvor vi tror der kan være en effekt i forhold til boligområdet ik, det vil være et meget lille mindretal der går ud og bliver selvforsørgende og man kan også sige at de regler der er, hvis man får et arbejde så skal man betale en meget høj husleje for at blive boende på asylcentret øh huslejen i en ekstern bolig, hvis det er en ordentlig bolig, og det skal det jo være, det du jo ikke at der er skimmelsvamp over det hele, vil jo også være dyr ik, så det regnestykke der er for en asylansøger der siger jamen måske er der en 6 måneders periode mens min sag bliver behandlet her fra jeg ligesom er ude af Dublin-proceduren og har haft 6 måneders ophold i Danmark, og så går der måske yderligere seks måneder med at sagen bliver færdigbehandlet 35:50 i udlændingestyrelsen måske flygtningenævnet, og i den seksmåneders periode skal jeg så have en masse besvær med at skaffe mig et arbejde, der vil så blive trukket en masse penge i husleje osv osv, jeg vil skulle bruge en masse krudt på dels at udføre arbejdet, dels at skaffe arbejdet, dels vil jeg skulle være væk fra min familie min ægtefælle osv. Mens jeg arbejder osv. Altså alt i alt vil der nok være mange som synes at det regnestykke ikke ser super attraktivt ud ik 36:28 Ida: Jeg tænkte bare på hvis nu at hensigten er jo at de skal få nogle bedre vilkår, asylansøgerne (Rohleder: Ja) øhm har i haft nogle andre alternativer i spil, forestiller I jer at man kunne gøre noget andet end at, på området for at give dem nogle bedre vilkår? (Rohleder tager en dyb indånding og puster ud mens han tænker) 36:49 Clara: Hvis kommunerne nu spillede en rolle, ville det altså ville det måske gøre det bedre, Refugees Welcome foreslår at der skal være en i hver kommune der ligesom skaber kontakt til (Rohleder: Jah) 37:04 Ida: Jeg tænker i forhold til at der er så mange stopklodser for at få et arbejde (Niels: Ja) var der et andet tiltag man kunne gøre for at Side 12 af 17

13 (Rohleder: Altså i forhold til at arbejde) i forhold til at altså hvis man forestiller sig at det at få et arbejde gør at man får bedre vilkår 37:19 Niels: Altså egentlig er vi jo lidt kede af at man fokuserer så meget på selve asylansøgernes tilværelse mens de søger asyl fordi vi ville hellere have at man havde et asylsystem hvor man havde en højere grad af retssikkerhed dvs. at vi slap for en masse sager hvor der skabes tvivl om de afslag der er givet (Clara: Ja) øh det er jo rigtigt svært at gå ind og kritisere asylafslag fordi de jo er givet i et uafhængigt domstols lignende organ som det hedder, altså flygtningenævnet øh men vi kan jo godt undre os over at man er så afvisende overfor de folk fra Afghanistan asyl f. eks, Afghanistan som er et krigshærget land hvor der ikke kan være særlig trygt og sikkert 38:02 vi har svært ved at se hvordan man kan give afslag til flygtninge fra Syrien som jo er et land i borgerkrig og i kaos hvor det er svært og synes jeg at finde nogen plet på Syrienskortet hvor man med god samvittighed kan sende folk tilbage og i overensstemmelse med flygtningekonventionen kan sende folk tilbage øh 38:22 så vi er jo generelt bekymrede for retssikkerheden for asylansøgere vi ville jo gerne have en snak om, dels asylkriterierne, dels en snak om kunne man f. eks indføre en øget adgang til at flygtningenævnets afgørelse ku ankes til en domstol og indbringes for domstolene øhm forskellige former for retsgarantier man kunne indbygge, man lavede jo man afskaffede De facto flygtninge status i 2002 og erstattede af en beskyttelsesstatus betyder det at nogle mennesker som fik asyl før 2002 som får afslag i dag, og er de egentlig ik også forfulgt, sån nogen ting vil vi gerne snakke om men der står i regeringsgrundlaget at der skal ikke ændres på kriterierne for hvem der skal have asyl i Danmark, det har åbenbart været en socialdemokratisk mærkesag, vi tror sådan set godt at de to mindre regeringspartier ville være med til at snakke om det, men det er altså noget man har ligesom lagt sig fast på i regeringspartierne og på den borgerlige fløj er der jo ik noget at hente der, og i virkeligheden ville det betyde mere tror jeg, for folks velfærd og folks retssikkerhed og sån noget hvis man gik ind og kiggede på det, det er jo lidt en lappeløsning at sige at mens I er asylansøgere skal I have det lidt bedre ik 39:22 (Ida: Ja) øh så vi er ikke gået voldsomt meget ind i sådan nogle overvejelser med alternativer, det er jo, det der med at inddrage kommunerne er jo lidt lidt kompliceret strukturelt fordi man ikke har tradition for at kommunerne spiller en rolle omkring asylansøgeren, det er jo først den dag man får opholdstilladelse at man bliver en kommunal sag, men, der hvor vi godt kunne ønske os nogle forandringer det er jo altså og det ligger jo også i aftalen, at flere asylansøgerbørn skal flyttes fra Røde Kors centerskoler og over i kommunale folkeskoler, det tror vi alt andet lige er bedre, vi tror at, dels ligger der sån nogen helt absurde ting med at folk bliver transporteret Side 13 af 17

14 her ude fra Kongelunden, yderste Amager og op til Lynge for at gå i Røde Kors centerskole der oppe ik, det er noget der tager en time hver vej ik, og folk sådan fra traumatiserede familier, Kongelunden er jo sådan et omsorgscenter med særlig traumatiserede børn osv. De skal så køres der op om morgenen en time og så skal de transporteres hjem om eftermiddagen en time ik, det synes vi er en håbløs model ik, vi ville gerne have at det var de kommunale folkeskoler der fik nogle penge for at tage asylansøgerbørnene ind, så på det punkt kunne vi godt tænke os at kommunerne spillede en større rolle jeg ved ikke om der er andre steder hvor det er logisk at komunen 40:35 Clara: Måske nogle flere græsrodsbevægelser altså at der opstår sån 40:39 Niels: Det er jo ik noget man kan styre, der er man næsten nødt til der er man afhængig af at folk, at der er nogle ildsjæle rundt omkring som tager noget på sig ik (Clara: Jo, jo jo 100 procent) 40:46 Ida: Så det du egentlig synes er der hvor at det kunne batte det er en kortere sagsbehandlingstid og en bedre retssikkerhed mere end 40:57 Niels: Ja det ville vi jo gerne have på dagsordenen ik, og det med sagsbehandlingstiden har vi jo fået på dagsordenen i og med at det ligge i aftalen og der er også nogle penge til det, og man kan diskutere selvfølgelig, altså vi synes jo et eller andet sted det er ærgerligt at aftale penge til at forvalte Europas måske strengeste udlændingelov men det er den eneste måde man kan nedbringe sagsbehandlingstiden og hvis jeg ser på det der er sket siden regeringsskiftet så har Enhedslisten lavet aftaler med regeringen på asylområdet om at nedbringe sagsbehandlingstiden, vi har lavet aftaler med regeringen om at nedbringe sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet, og på permanent opholdstilladelse og på indfødsret, på dansk statsborgerskab så selvom vi synes at reglerne er alt for strenge på de områder så bruger vi altså vores penge altså de penge som ligesom vi forhandler os frem til under finanslovsforhandlinger og aftaleforhandlinger med regeringen på at få nedsat sagsbehandlingstiden for det tror vi altså i sig selv betyder rigtig meget 41:50 Clara: Men tror I I får den halveret inden 2013 er overstået? 41:52 Niels: Altså de meldinger vi får fra øhm hvad hedder det øh fra justitsministeriet, fordi det har vi jo haft oppe under finanslovsforhandlingerne her, det er at det ser ud til at holde stik, vi har fået nogle foreløbige tal på sagsbehandlingstiden som tyder på at på asylområdet går det den vej Side 14 af 17

15 42:14 Clara: Nu er der kun 3 ud af 41 der har fået lov til at arbejde og bo uden for asylcentret, synes du, hvor godt synes du tiltaget fungerer på nuværende tidspunkt i forhold til hvad I havde regnet med? 42:32 Niels: Altså i forhold til at arbejde? Clara: Ja og bo 42:35 Niels: I forhold til at arbejde tror jeg ikke vi havde de store forventninger, i forhold til at bo havde vi nok en forventning om det var flere, men der må vi jo så ind og se på hvad har proceduren været er der forventninger om at vi inden for det næste halve år får flere og hvad skyldes det hvor er problemet hvor ligger flaskehalsen, er det fordi der ikke er interesse for det, så må vi jo så ind og se på hvordan bliver folk så orienteret om det og hvad er der for vilkår folk får budt, er det fordi det er svært at skaffe boliger så går vi ind og ser på det øhm det er svært for os fordi det hele skal jo ligesom ordnes gennem forvaltningen ik så det kræver vi får nogle informationer fra justitsministeriet ik, og det vil vi meget gerne have snart, og der er så aftalt det her møde i starten af december 43:17 Clara: Mener du at intensionen med aftalen stemmer overens med den måde det bliver udført i praksis, altså 43:24 Niels: I politiske aftaler er der jo mange intentioner ik (Clara: Jo) øh jeg vil tro de tre regeringspartier ligger nogle forskellige steder i forhold til det her øh og i hvert fald er kan man sige de to forligspartier eller aftalepartier uden for regeringen som er med i denne her aftale altså Enhedslisten og Liberal Alliance har jo meget forskellige indfaldsvinkler til det her øh så intentionerne er mangeartede ik, jeg tror at vi er meget optaget af selvfølgelig at forsøgsordningen her, og der er jo en ansøgningsfrist her omkring nu, som handler om de her penge øh eller afgørelser omkring hver der skal have pengene som træffes i de her dage, det er rigtigt spændende at se hvad det er for nogle initiativer der får de penge fra forsøgspuljen, det er rigtig afgørende at de asylansøgere der ønsker det får mulighed for at bo uden for centrene, og det er rigtigt vigtigt at sagsbehandlingstiden kommer ned, hvis vi kan se på mødet der i starten af december at der er nogle fornuftige fremskridt der og der bliver gjort noget jamen så synes vi at de vigtige intentioner ligesom er på rette spor ik hvis vi kan se der er nogle problemer så er det oplagt så er der noget vi må gribe ind overfor og må diskutere med justitsministeren hvad der kan gøres for at få det til at fungere bedre 44:44 Clara: Så du synes at der sån at der er blevet opnået en mere human politik Side 15 af 17

16 44:49 Niels: Nu må vi se resultaterne ik (Clara: Jo) men altså på papiret er det i hvert fald mere human at give dem nogle muligheder men det er jo klart at hvis der er nogle bureaukratiske eller politiske forhindringer som gør at det ikke fungerer sådan som vi forstillede os så må vi forstillede os så må vi jo spørge ind til det og prøve at få det ændret og få det til at glide (Clara: Helt sikkert) 45:08 Clara: Har vi flere spørgsmål? Nu skal vi også passe på tiden der øhm ja (nynner) Ida: Clara: Ikke umiddelbart Jeps, nej det er der jo faktisk ik, har du nogen spørgsmål? 45:28 Niels: Nææh det har jeg egentlig ik, altså I har jo ik sådan spurgt om noget hvor jeg ligesom følte mig fristet til at trykke på den der uden for referat knap (Clar: Nej) så det er jo sån meget de officielle svar som godt kan citeres i hvert fald ik Clara: Jo helt sikkert, men øh ja vi har jo ik rigtig (Ida: Nej) (Fra er udenfor referat, og fremgår derfor ikke af denne transkription) 50:31 Clara: ja ja helt sikkert, alting, ja, ja, vi håber i hvert fald at nogle af jeres ønsker med denne her aftale bliver gennemført Rohleder: Ida: Clara: Rohleder: Clara: Rohleder: Ida: Ja, nå jeg må hellere følge jer ned nu Ja, tak for det Ja tak for det ja ja, men I må lige ringe eller maile hvis der er et eller andet I har glemt at spørge om eller hvis I støder på noget andet som I ik kan forstå Helt sikkert, og vi må gerne ringe til dig? Det må I Dejligt Side 16 af 17

17 Side 17 af 17