Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave"

Transkript

1 Projekthåndbog Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave

2 Download en pdf-version af pjecen gratis på En udgave af pjecen i Word kan købes for kr ,- ekskl. moms. Pjecen er udarbejdet for Fællesvirksomheden KL/COK. Denne 2. reviderede udgave er udarbejdet af Konsulent Peter Lindrup, KL, Fællesvirksomheden KL/COK Weidekampsgade 10 Postboks København S Pjecen må ikke anvendes kommercielt Fællesvirksomheden KL/COK 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 4 Hvorfor denne projekthåndbog?... 4 Redskabsmæssigt fundament for projektledelse... 4 Den særlige kontekst relevante eksempler... 5 Om 2. reviderede udgave Projektorganisering roller og ansvar... 6 Rollefordeling i projektet... 6 Projektlederen i centrum... 6 Styregruppen skal have reel beslutningskraft... 7 Projektgruppen skal have reel arbejdskraft... 7 Følgegruppen skal indeholde de vigtigste interessenter... 8 Ansvarsfordeling i projektet Faser i et projekt...10 Fase 1 og 2 - Beskriv ideen og planlæg projektet...10 Fase 3 - Gennemfør projektet...14 Projekttrekanten...15 Fase 4 - Afslutning og evaluering Projektredskaber...18 Projektbeskrivelse...18 Målformulering...19 Milepælsplanlægning...23 Ressourceestimering og -styring...27 Interessentanalyse...29 Kommunikationsplan...33 Risikoanalyse...34 Resultatopfølgning...38 Slutevaluering Projektledelse i politisk styrede organisationer...41 Projektledelse i et magtrum...42 Magtens kilder...42 Magtudfoldelsen...43 Magtanalyse...44 Projektledelse og beslutninger...46 Projektgruppens overvejelser Skabeloner Projektbeskrivelse...48 Trin-for-trin-guide til evaluering...50 Litteratur og artikler Fællesvirksomheden KL/COK 3

4 1. Forord Hvorfor denne projekthåndbog? I såvel private som offentlige organisationer håndteres større forandringsprocesser ofte gennem projektarbejde. Det vil derfor også være naturligt og hensigtsmæssigt at anvende projektarbejdsformen i kommunerne, når der skal gennemførelse forandringer eller ske større tilpasninger af driften. Projektarbejdsformen giver ideelle muligheder for at anvende medarbejdernes kompetencer og viden på tværs i kommunen. Endvidere giver projektorganisering stor fleksibilitet, fordi det er muligt at oprette, nedlægge eller justere projekter, efterhånden som behovene ændrer sig. Redskabsmæssigt fundament for projektledelse En succesfuld proces er ikke givet ved blot at anvende en projektarbejdsform. Succesen udspringer i lige så høj grad af kommunens og medarbejdernes evne til at arbejde med projekter. Derfor er det vigtigt, at især kommunens projektledere har en grundlæggende viden og fælles tilgang til projektarbejdet og til ledelse af projekter. Egentlig er det nogle enkle principper, metoder og redskaber, der er med til at sikre projektarbejdets succes. Når projektledere og deltagere på vore projektlederkurser reflekterer over, hvorfor projekter lykkes, peger de ofte på: 1. Klare og fælles mål 2. Klar ansvars- og rollefordeling 3. God planlægning 4. God styring 5. Evaluering og læring 6. Engagement og motivation i projektgruppen 7. Accept fra brugere/målgrupper 8. Intelligent ledelse af flere dagsordener og projekter Denne kortfattede håndbog har fokus på både de redskabsmæssige dele af projektledelsen (pkt.1-5) og på de særlige vilkår for projektledelse, som en politisk ledet kommune giver. Kapitel 2 leverer nogle af de centrale sigtepunkter for god projektorganisering, og fordeling af roller og ansvar mellem styregruppe, projektleder og projektgruppe. Kapitel 3 inddeler det enkelte projektforløb i fire faser og beskriver, Fællesvirksomheden KL/COK 4

5 hvad projektgruppen bør have fokus på i hver fase. Kapitel 4 behandler nogle af de væsentligste redskaber i projektplanlægning og styring, såsom projektbeskrivelse, målformulering, interessentanalyse og milepælsplan. Endelig giver kapitel 5 et rids af den politiske virkelighed, som kommunal projektledelse udfoldes i. Håndbogens formål er at skabe et grundlæggende fundament for kommunens projektstyring. Den henvender sig derfor til projektledere på alle niveauer, ligesom projektmedarbejdere kan have nytte af håndbogen. Den særlige kontekst relevante eksempler De redskaber og metoder, som håndbogen beskriver, vil være anvendelige i projekter, som har relation til implementeringen af opgave- og strukturreformen, men vil også kunne anvendes mere generelt i forbindelse med løsning af andre udviklingsopgaver. Mange kommuner har i forbindelse med opgave- og strukturreformen etableret en organisationsform, som i større grad er baseret på udvikling gennem projektarbejde. Ofte udtrykkes det, at der er skabt en matrix-organisation, hvor projektarbejde er den bærende arbejdsform. Projekterne bemandes gennem matrix, dvs. på tværs i den samlede organisation. Håndbogens indhold er tænkt som en hjælp til dette udviklingsarbejde, hvor fælles metoder og et fælles sprog om projekt er centrale. Projekthåndbogen er oprindelig udarbejdet som undervisningsmateriale til de kurser i projektledelse, som afholdes af Fællesvirksomheden KL/ COK. Indholdet er dels inspireret af den litteratur, der eksisterer om projektledelse (se litteraturlisten), dels er den et produkt af de diskussioner og drøftelser, som kommunale projektledere har deltaget i på Fællesvirksomhedens kurser om projektledelse. Om 2. reviderede udgave I forhold til håndbogens 1. udgave er der sket en række præciseringer og forenklinger. Der er desuden tilføjet et afsnit om Projektledelse i politisk styrede organisationer, som der har vist sig et stort behov for på projektledelseskurserne. Endelig er håndbogen gjort mere almen, idet de tidligere referencer til forberedelse af opgave- og strukturreformen er udeladt og erstattet med andre. Januar 2007 Fællesvirksomheden KL/COK 5

6 2. Projektorganisering roller og ansvar Erfaringer fra projektarbejde viser, at en klar organisering og kompetencefordeling er et afgørende element for projektgruppers succes. Det er med andre ord vigtigt, at projektets aktører ved, hvilke roller og hvilket ansvar de hver især har. Derfor rettes der i dette kapitel et særligt fokus mod emnet organisering af projekter. Der sættes med andre ord fokus på, hvilke organisatoriske rammer hvilken rolle- og ansvarsfordeling der skal til, for at den enkelte projektgruppe kan fungere bedst muligt. Derfor rettes blikket i det følgende mod organiseringen set fra den enkelte projektgruppes perspektiv. Rollefordeling i projektet Som hjælp til at skabe en klar rollefordeling mellem de forskellige aktører i et projekt kan billedet om magtens tredeling med fordel anvendes. I denne model er projektets styregruppe den lovgivende magt, der træffer de nødvendige, strategiske beslutninger om projektets retning. Projektgruppen er den udøvende magt, der gennemfører projektet, og en evt. følge- eller referencegruppe er den dømmende magt, der ud fra et fagligt perspektiv vurderer kvaliteten i projektarbejdet. Figur 1: Magtens tredeling i projektarbejdet Den lovgivende magt Styregruppen Projektleder Den udøvende magt Projektgruppen Den dømmende magt Følgegruppen Projektlederen i centrum Projektlederen er bindeleddet mellem de tre grupper. I praksis er projektlederen projektets administrerende direktør. Dvs., at projektlederen først og Fællesvirksomheden KL/COK 6

7 fremmest skal have overblik over projektet og sikre, at projektgruppen fungerer. Endelig skal projektlederen sørge for fremdrift i projektet. Men det er også projektlederens ansvar at holde forbindelsen til styregruppen og den eventuelle følgegruppe. Derfor taler man om, at et af projektlederens vigtigste værktøjer er skoene! For at projektlederen kan løse sin opgave, kræver det nemlig løbende kontakt og forventningsafstemning med projektets, ofte mange, aktører. Styregruppen skal have reel beslutningskraft Styregruppen er den lovgivende magt, som bestemmer projektets retning og mål. Derfor er det afgørende, at styregruppen besidder reel beslutningskraft, således at den kan træffe de nødvendige beslutninger undervejs i projektet. Styregruppens fornemmeste opgave er at fjerne de problemer, som kan forhindre projektgruppen i at løse dens opgave. Hvis styregruppen ikke har reel beslutningskompetence, er der risiko for, at der opstår et beslutningstomrum, som forsinker projektets arbejde, og at projektet mister ledelsens opmærksomhed, så projektets resultater ikke bliver gennemført. Et generelt princip, der gælder for organiseringen af styregrupper er: Tænk stort, men organisér småt. Ved at begrænse antallet af styregruppemedlemmer bliver det lettere at koordinere mødeaktiviteten, og samtidig får styregruppen nemmere ved at træffe de nødvendige beslutninger. Dermed øges også effektiviteten i projektgruppens arbejde. Det skal kraftigt anbefales, at der for hvert projekt udnævnes en projektejer. Projektejeren er den person i styregruppen, der har stærkest interesse i projektet, og den, som har ansvaret for, at projektet når sine mål. Projektejeren er også projektlederens anker og kontaktperson i styregruppen. Det er projektejeren, som projektlederen koordinerer med i det daglige mellem styregruppemøderne. Projektgruppen skal have reel arbejdskraft Der findes ingen opskrift på, hvordan den enkelte projektgruppe skal sammensættes. Generelt er det dog en god ide, at bemandingen af projektgruppen sker ud fra afvejede hensyn til kompetencer og viden samt tid til at løfte opgaven. Specielt hensynet til ledig tid bør her være et opmærksomhedspunkt. I højt politisk og fagligt profilerede projekter vil mange som regel gerne sidde med ved bordet. Men hvis projektgruppen fx udelukkende sammensættes af chefer, der ønsker indflydelse på projektet, risikerer man, at de reelt ikke har ledig tid til at mødes og arbejde med projektet. Konsekvensen kan let blive, at opgaven enten ikke løses, eller at den løses af medarbejdere udenfor projektgruppen, som Fællesvirksomheden KL/COK 7

8 ikke har deltaget i hverken planlægning, udarbejdelse af analyser, formulering af mål mv. Den enkle pointe her er, at projektgruppen skal bemandes med medarbejdere, der har tid til at lægge et reelt stykke arbejde i projektet. Ønsker man at gøre nytte af bestemte chefers faglige ekspertise, kan det anbefales at placere dem i en følgegruppe. Følgegruppen skal indeholde de vigtigste interessenter Vælger man at nedsætte en følgegruppe det er et valg og ingen nødvendighed bør den bestå af de vigtigste interessenter, der ikke er direkte involveret i projektet, men som skal anvende eller bliver berørt af slutproduktet. Det kan som nævnt være chefer, der ikke har tid til at sidde i projektgruppen, men det kan også være eksperter udefra, brugere eller medarbejdere, som i sidste ende berøres af projektgruppens arbejde. Følgegruppen har alene fokus på, om projektets slutprodukt lever op til deres forventninger og ønsker, og de agerer dermed som en art dommere for projektgruppens arbejde. Følgegruppen kvalitetssikrer med andre ord arbejdet og bliver dermed af betydning for projektets succes. Derfor bør en eventuel følgegruppe også inddrages løbende. Ansvarsfordeling i projektet For at sikre klarhed om projektets ansvars- og rollefordeling kan det anbefales, at projektbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af: Hvem, der træffer hvilke beslutninger i projektet (styregruppe, projektejer og projektleder) Hvem, der arbejder i projektet (projektgruppen) Hvem, der giver sparring og støtte til projektet (følgegruppe) Da det kan være vanskeligt udtømmende at beskrive en ansvarsfordeling i projektbeskrivelsen, bør den også drøftes mundtligt. Derved finder der en forventningsafstemning sted mellem de involverede parter, og risikoen for at ansvarsopgaver så at sige falder mellem to stole, mindskes betydeligt. Følgende liste over hvem, der løfter hvilke opgaver, kan danne grundlag for en forventningsafstemning: Fællesvirksomheden KL/COK 8

9 Figur 2: Ansvarsfordeling i projektarbejdet Aktør Projektleder Projektejer Projektets styregruppe Følgegruppe Ansvarsopgave - Udarbejder projektbeskrivelse og aktivitetsplan - Planlægger projektets fremdrift - Udarbejder budget samt budgetstyring - Varetager faglig ledelse af projektmedarbejderne - Følger løbende op på projektets mål og milepæle - Sikrer evaluering af projektet - Sikrer en løbende opfølgning og evaluering for styregruppen - Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen gennem sparring - Er bindeled mellem projektleder og styregruppe - Vælger projektleder - Godkender projektbeskrivelsen - Godkender budget - Godkender bemanding - Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet - Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen - Godkender opfølgningsrapporteringer - Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter, herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen - Leverer behovsafklaring - Giver accept af og sparring på løsninger - Sikrer produktets kvalitet Fællesvirksomheden KL/COK 9

10 3. Faser i et projekt Når man arbejder i et større projekt er det hensigtsmæssigt at dele projektet ind i nogle naturligt afgrænsede faser, fordi man herved kan skabe overblik over det samlede projektforløb. Opdelingen af et projekt kan være i følgende fire faser: FASE 1 Beskriv ideen FASE 2 Planlæg projektet FASE 3 Gennemfør FASE 4 Afslutning og evaluering For projekter gælder det erfaringsmæssigt, at langt de fleste kræfter ofte lægges i gennemførelsesfasen. Imidlertid er de forudgående to faser, hvor projektet beskrives og planlægges, essentielle for at kvalitetssikre projektet, sikre ejerskab og opbakning, afstemme fokus og forberede den bedst mulige fordeling af ressourcerne i gennemførelsesfasen. Som i mange andre forhold er en god forberedelse mere end det halve arbejde, så en grundig beskrivelse og planlægning vil bane vejen for en effektiv gennemførelsesfase. Endelig er fokus på afslutning og evaluering med til at sikre, at projektets resultater benyttes, forankres og formidles. Fase 1 og 2 - Beskriv ideen og planlæg projektet FASE 1 Beskriv ideen FASE 2 Planlæg projektet FASE 3 Gennemfør FASE 4 Afslutning og evaluering Case Digitalisering i Dalby Kommune Vibeke er ansat i Dalby Kommunes byrådssekretariat som udviklingskonsulent og har netop fået at vide, at hun er udpeget som projektleder i en tværgående projektgruppe, der skal arbejde med digitalisering i kommunen. Endnu ved hun ikke meget om projektets indhold, kun at der er indkaldt til møde næste onsdag. Der er mange spørgsmål, der kører rundt i hovedet på Vibeke. F.eks. hvem hun skal arbejde sammen med i projektgruppen? Hvad arbejdet reelt indebærer af opgaver, og hvordan hendes rolle som projektleder bliver? Vibeke glæder sig til arbejdet, for det er spændende at være med til at skabe noget nyt. Fællesvirksomheden KL/COK 10

11 Som ovenstående casebeskrivelse illustrerer, er der en række spørgsmål, der skal besvares, og som er forudsætningen for, at arbejdet i det hele taget kan gennemføres. De to indledende faser i et projekt handler netop om at få afklaret disse spørgsmål. For at få skabt et godt fundament for det videre arbejde er det nødvendigt, at der skabes et klart billede, både i projektgruppen og i styregruppen om, hvad projektet skal indeholde, hvem der skal deltage, hvor meget de skal deltage, og endelig hvornår arbejdet skal leveres. Formålet med de to indledende faser er, at: Få afstemt forventningerne til projektet gennem godkendelse af en klar og præcis projektbeskrivelse mellem projektgruppen og styregruppen. Få etableret et styringsgrundlag for projektgruppen. Styringsgrundlaget skal tydeliggøre, hvordan resultatmål skal indfries ved at udarbejde en milepælsplan, som skaber en klar ansvars- og rollefordeling internt i projektgruppen og beskriver aktiviteter, tidsplaner og indsatsområder i projektet. Få skabt ejerskab til projektet i projektgruppen. Resultatmål for de to første faser er, at: Projektbeskrivelsen er udarbejdet og godkendt Der er udarbejdet en milepælsplan, som tager udgangspunkt i resultatmålene og indeholder tre grundelementer: indsatsområder, milepæle og tidsplaner. Projektgruppen har afstemt forventningerne til gruppens interne samarbejde og afklaret eventuelle kompetenceudviklingsbehov Styregruppen skal i første omgang godkende projektets: Formål Resultatmål/opgaver Succeskriterier Overordnet milepælsplan Interessent- og risikohåndtering Bemanding Ressourcer og økonomi I forhold til fase 1 (beskriv ideen) og fase 2 (planlæg projektet) er der en række gode råd og anbefalinger til, hvordan processen kan gribes an. Procesanbefalinger Investeret tid i planlægning kommer oftest igen. God planlægning er forudsætningen for et succesfuldt projekt. Hvis den nødvendige tid og involvering er til rådighed, er det muligt at mindske usikkerheden i gennemførelsesfasen. At formulere en god projektbeskrivelse og en god Fællesvirksomheden KL/COK 11

12 handlingsplan er med til at afstemme forventninger og skaber basis for at have noget at styre projektet efter og hen imod. De fleste opfatter god planlægning som en række aktiviteter, der fastlægges i kalenderen, og når møderne afholdes til tiden, må planlægningen være god! Sådan forholder det sig imidlertid ikke med projektplanlægning. I projekter er det vigtigere at nå resultater end at overholde en mødeplan. God planlægning handler om at bruge kræfterne på indholdet og resultater. Hvem skal udarbejde projektbeskrivelsen? Involvér projektejeren og projektgruppens medlemmer i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen. Derved kvalificerer du som projektleder indholdet og sikrer ejerskab til projektet på et tidligt stadium. Projektgruppen vil få projektet ind under huden, og der vil komme nuancer frem, som du ikke havde set alene. Hvor detaljeret skal projektbeskrivelsen være? Detaljeringsgraden i projektbeskrivelsen skal afspejle, at styregruppen skal have tilstrækkelige informationer til at kunne prioritere og styre projektet på de konkrete mål, men samtidig skal oplysningerne ikke være mere omfangsrige, end at styregruppen kan bevare et strategisk overblik. Projektbeskrivelsen er med til at afstemme forventningerne til projektgruppens resultater. Indholdet i projektbeskrivelsen og handlingsplanen Resultatmålene i projektbeskrivelsen og milepælene i handlingsplanen skal være SMARTe dvs.: Specifikke det skal klart fremgå, hvad målet drejer sig om Målbare mål skal måles Accepterede alle skal kunne nikke ja til målet Realistiske målet skal kunne nås inden for tidsgrænsen Tidsfastsatte det må fremgå, hvornår målet skal være opnået = tidspunktet for måling Der bør udarbejdes en interessentanalyse evt. udbygning af den foreløbige interessentanalyse, som projektlederen har foretaget i fase 1. Formålet hermed er at identificere, hvem der har interesse i projektet (både i projektet og i projektproduktet), samt fastlægge, hvordan der skal samarbejdes med de vigtige interessenter i forhold til målopfyldelsen. Der bør også foretages en risikovurdering, som peger på, hvad der kan påvirke projektet undervejs, og hvilke handlinger, der evt. skal foretages i konsekvens heraf. Det kan anbefales at udarbejde en kommunikationsplan meget tidligt i projektforløbet. Dels kan kommunikation bruges strategisk i forhold til. udvalgte interes- Fællesvirksomheden KL/COK 12

13 sentgrupper, og dels er det en god idé at gennemføre formidling undervejs i et projekt og ikke kun ved afslutningen på projektet. Den tidligere formidling af projektet og dets forventede resultater skaber en positiv opmærksomhed både internt og eksternt. Afhold et startseminar for projektgruppen En effektiv og motiverende måde at starte planlægningsprocessen på er gennem at afholde et fælles startseminar, hvor projektets formål, resultatmål, succeskriterier, milepælsplan, risikoanalyse, interessentanalyse og kommunikationsplan bliver udarbejdet. Et startseminar giver mulighed for at få afstemt forventningerne i projektgruppen i forhold til den enkeltes indsats i projektet, og det skaber ejerskab og en fælles forpligtelse til det videre forløb. Sørg for at alle inviteres med og kan deltage! Derved sørges der for, at alle de, der skal lægge ressourcer og arbejdstid i projektet, kender dets resultatmål og mening. Den brede invitation giver netop mulighed for at træffe de nødvendige aftaler om involvering og at få afdækket ellers oversete problemstillinger. Det er vigtigt at understrege, at alle deltagere i startseminaret skal have en aktiv rolle og en mulighed for at bidrage til det fælles produkt. Hav fokus på gruppens sammensætning Projektlederen kan have haft større eller mindre indflydelse på projektgruppens konkrete sammensætning. Uanset dette er det vigtigt for gruppen, at de kender hinandens forudsætninger for at være med i projektet, og at de kender hinandens faglige og personlige styrker i et projektarbejde. Gensidig forventningsafstemning også på dette område og på et tidligt stadie i projektforløbet er en god investering. Skabeloner Projektbeskrivelse (s. 48) Metoder der kan anvendes i de indledende faser af projektet: Målhierarki (s. 19) Milepælsplan (s. 23) Ressourceestimering (s. 27) Interessentanalyse (s. 29) Fællesvirksomheden KL/COK 13

14 Fase 3 - Gennemfør projektet FASE 1 Beskriv ideen FASE 2 Planlæg projektet FASE 3 Gennemfør FASE 4 Afslutning og evaluering Case Digitalisering i Dalby Kommune Efter en hektisk begyndelse i projektgruppen er projektbeskrivelsen nu blevet godkendt i styregruppen, og der er skabt klarhed i gruppen om rollefordeling og arbejds- opgavernes indhold. Gruppen er gået i gang med at udarbejde statusnotater. Den indledende planlægning har givet et godt fundament for arbejdet, men noget af det, Vibeke alligevel finder udfordrende, er koordinationen på tværs i kommunen. Da de fysiske afstande er store i den nye kommune, arbejdes der på lidt andre vilkår end normalt, og der opstår hurtigere usikkerhed om, hvorvidt projektgruppen arbejder i samme retning. Vibeke savner overblik over projektets fremdrift og kan mærke på dialogen med andre projektgrupper i kommunen, at det også gælder for dem. Casen illustrerer, er der en række opgaver og udfordringer, som projektgrup- pen skal holde fokus på i gennemførelsesfasen. Målet med gennemførelsesfasen er at få arbejdet udført. Som projektleder er det vigtigt hele tiden at følge op på projektets fremdrift. Kan målene fortsat realiseres? Holder tidsplanen? Giver ændringer i de politiske udmeldinger anledning til justeringer? Er styregruppen fortsat engageret i projektet? Hvordan arbejdes der med interessenterne? Hvilken feedback er der til projektgruppen? Kort sagt spørgsmål, som relaterer sig til at holde projektet på sporet gennem opfølgning og evt. reformulering af indsatser (ny arbejdsdeling, nye mål mm). Kommunikation med styregruppe og projektejer er sammen med løbende op- følgning på resultater vigtige elementer i denne fase. Formål Formålet med gennemførelsesfasen er at realisere projektets resultatmål. Det er i denne fase, der arbejdes med selve projektet og projektdeltagernes ressourcer for alvor kommer i spil. Fællesvirksomheden KL/COK 14

15 Resultatmål Projektets mål er realiseret Eventuelle justeringer i resultatmål er sket med accept/deltagelse fra styregruppe og projektgruppe Projektgruppen har bidraget tilfredsstillende til projektet Projektejer og styregruppe er tilfredse med projektets resultater Procesanbefalinger I gennemførelsesfasen skal projektet holdes på sporet både i forhold til proces og resultater. Hold sammen på projektgruppen Det kan anbefales at samle projektgruppen fysisk i intensive arbejdsperioder. Hvis der sker skred i den enkeltes eller gruppens ejerskab og prioritering af projektet, bør dette tages op med gruppen eller projektdeltageren. Desuden kan der blive brug for kontakt til deltagernes daglige leder. Hold projektejerens og styregruppens fokus For at opretholde ledelsens bevågenhed på projektet skal der løbende kommunikeres omkring projektets status. Det gøres med fordel i forhold til den projektbeskrivelse, som styregruppen har godkendt. Juster planerne, når det er nødvendigt eller fordelagtigt I forhold til den oprindelige situation, da projektets formål og resultatmål blev defineret, kan vilkårene omkring projektets udførelse være forandret. Med vilkår menes både de bagvedliggende forudsætninger for projektideen, men også interne ændringer i resultatmål, ressourcer i projektet (tid/timer) og forventet kvalitet. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på evt. ændrede forudsætninger for projektets gennemførelse. Dette gøres bedst via systematiske opfølgninger. Når en opfølgning får konsekvenser for gennemførelsen, skal styregruppen involveres for at godkende ændringer i milepæle, tidsplan, bemanding eller lignende. Projekttrekanten Projekttrekanten, som vises nedenfor, er en tankemodel, der kan anvendes til at synliggøre, hvornår der sker væsentlige ændringer i projektets vilkår ændringer, som kræver justeringer, og hvor styregruppen evt. skal inddrages. Fællesvirksomheden KL/COK 15

16 Figur 3: Projekttrekanten Ressourcer Tid Kvalitet Figuren illustrerer, at et projekts rammer kan gøres op i tre elementer Ressourcer de medarbejdere og den økonomi, projektet tildeles Tid de deadlines, projektet arbejder efter Kvalitet den kvalitet, projektet skal levere. De tre elementer påvirker hinanden gensidigt. Hvis nogle af projektdeltagerne eksempelvis ikke kan yde den aftalte indsats i projektet, er der tale om en nedgang i projektets ressourcer. Denne ændring kan have konsekvenser for kvaliteten af det leverede, og projektgruppen kan have behov for mere tid til at løse opgaven. Ved enhver ændring i de tre elementer undervejs i projektet skal projektlederen derfor afklare, hvilke konsekvenser ændringen har, og hvilke justeringer der evt. er behov for. Denne afklaring kan ske enten internt i projektgruppen eller i forhold til styregruppen, projektejeren eller andre interessenter. Selv om projekttrekanten kan virke som en banal model, giver den erfaringsmæssigt rigtig god mening for både projektlederen, projektgruppen og andre, som er involveret i projektet. Redskaber Opfølgning resultat (s. 38) Fællesvirksomheden KL/COK 16

17 Fase 4 - Afslutning og evaluering FASE 1 Beskriv ideen FASE 2 Planlæg projektet FASE 3 Gennemfør FASE 4 Afslutning og evaluering Case Digitalisering i Dalby Kommune Vibekes projektgruppe har endelig fået vedtaget en model for implementering af digitalisering i kommunen. Vibeke synes, det har været et langt og sejt arbejde, der både har givet anledning til frustrationer og glæder. Det har været spændende at vide, at man har haft indflydelse på, hvordan kommunen skal løse sine opgaver, men samtidig har projektarbejdet til tider været vanskeligt, fordi der har været nogen uenighed på tværs i kommunen. Vibeke ser frem til, at projektet afsluttes og evalueres, så projektgruppen dels kan få fejret, at de er blevet færdige, dels kan få reflekteret over, hvad de hver især kan tage med i kommende opgaver af læring. Når projektets resultatmål er realiseret, afsluttes og evalueres det. Som casen ovenfor beskriver, er det vigtigt at få en markering af gruppens målopfyldelse og af den interne afsked i gruppen. I forhold til projektets resultater er det i denne fase, der evt. træffes beslutning om, hvordan projektets resultater skal anvendes i et fremadrettet perspektiv. Formål i den afsluttende projektfase er således at afslutte projektet og anvende opnåede erfaringerne og resultater i et fremadrettet perspektiv. Resultatmål Projektets resultater er formidlet til relevante interessenter Projektet er økonomisk og personalemæssigt afsluttet Der foreligger en evaluering af projektets resultater (gerne skriftligt) Procesanbefaling Det anbefales at involvere projektgruppe og styregruppe mest muligt i projektets afslutning og evaluering. Herved bliver projektets afslutning synliggjort i organisationen og bliver fejret internt i projektgruppen. Redskaber Evaluering af resultat (s. 38, 39 og 50) Fællesvirksomheden KL/COK 17

18 4. Projektredskaber Undervejs i et projekt vil der ofte opstå uforudsete drejninger og ændringer i projektets vilkår (ressourcer, tid, kvalitet). Projektarbejdets succes hænger derfor tæt sammen med evnen til at planlægge projektet samt styre og justere det sikkert undervejs. Hertil findes nogle forholdsvis enkle redskaber, som kan hjælpe til at forudse eventuelle risici og bevare overblikket under projektforløbet. I dette kapitel gennemgås en række af de mest centrale projektredskaber, som bør være en del af enhver projektleders værktøjskasse. Anvendelsen af redskaberne kan skaleres efter projektets størrelse, men som projektleder bør man som minimum have gjort sig grundige overvejelser om hvert enkelt redskabs anvendelse forud for projektets start. De redskaber som beskrives i det følgende er: Projektbeskrivelse Målformulering Milepælsplanlægning Ressourceestimering og -styring Interessentanalyse Kommunikationsplan Risikoanalyse Resultatopfølgning Evaluering Projektbeskrivelse Som beskrevet i det foregående kapitel om projektets faser, skal der ved et projekts begyndelse udarbejdes en projektbeskrivelse for projektet. Projektbeskrivelsen skal godkendes af styregruppen, så det kan fungere som den ramme, som projektgruppen skal løse opgaven indenfor. I en tid med mange forandringer er et af vilkårene for projektgruppernes arbejde, at dagsordenerne hurtigt skifter. Når en projektbeskrivelse alligevel er hensigtsmæssig, skyldes det, at projektbeskrivelsen er forudsætningen for At skabe overblik over opgavernes indhold, omfang og forventede ressourcetræk At afstemme forventningerne mellem projektgruppen og styregruppen og på tværs i kommunen At kunne styre og gennemføre løbende opfølgning af projektgruppens arbejde Fællesvirksomheden KL/COK 18

19 En projektbeskrivelse skal som minimum beskrive: Opgavens formål og baggrund Resultatmål, hovedmilepæle og succeskriterier Start- og sluttidspunkt Organisering og bemanding Estimat af timeforbrug og økonomi Interessent- og risikohåndtering En erfaring med projektarbejde er, at det kan være vanskeligt at lukke projektgrupper, når deres specifikke opgaver er afsluttet. I projektbeskrivelsen sættes netop rammen for projektgruppens arbejde og krav til projektets resultater, og der angives en klar deadline for projektets afslutning og projektgruppens opløsning. Projektbeskrivelsen kan således bidrage til, at der ikke skabes en uhensigtsmæssig permanent organisering parallelt med linieorganiseringen. I de efterfølgende beskrives de metoder og redskaber, der skaber indholdet i en god projektbeskrivelse. I kapitel 5 er en skabelon for projektbeskrivelser. Målformulering Uklare mål er en af de hyppigste årsager til fejlslagne projekter. Derimod kan klare og tydelige mål lige fra starten af projektet sikre fokus hele vejen igennem projektets forløb. Formål Formålet med at formulere projektets mål er at etablere en entydig, afgrænset og operationel retning for projektet, der tydeliggør, hvad der skal leveres i projektet, og hvorfor det skal leveres. Derudover skaber målene fundamentet for den nødvendige milepæls-, aktivitets- og ressourceplanlægning. Resultatmål Projektets formål, resultatmål og succeskriterier er beskrevet Der er en tydelig sammenhæng mellem formål, resultatmål og succeskriterier. Indhold Et målhierarki er en metode til at skabe sammenhæng mellem projektets forskellige typer af mål. Indholdet i et målhierarki er: Projektets formål, projektets resultatmål og projektets succeskriterier. De tre måltyper hænger tæt sammen og afspejler forskellige niveauer af mål. Et eksempel: Det er et formål at øge informationsniveauet til medarbejderne om Fællesvirksomheden KL/COK 19

20 aktiviteter og beslutninger i forbindelse med digitaliseringsarbejdet. Et resultatmål kunne være at oprette en fælles, intern hjemmeside, og et succeskriterium, at 80 pct. af medarbejderne oplever hjemmesiden som deres primære informationskanal til de beslutninger, der træffes centralt. Kort sagt udtrykker: Formålet hvorfor projektet etableres, Resultatmålene hvordan projektet realiseres Succeskriterierne de konkrete, målbare resultater. Figur 5: Eksempel på målhierarki Formål Bedre kvalitet i sagsbehandlingen Bedre kollektiv hukommelse Fuld digital sagsbehandling Større uafhængighed af organisatorisk og fysisk placering Resultatmål ESDH anskaffet Sagsgange analyseret Information og inddragelse gennemført Uddannelse gennemført Ovenstående figur viser et eksempel på målhierarkiet fra Vibekes projekt om digitalisering i Dalby Kommune. Alle målformuleringer over den stiplede linie er defineret som projektets formål, altså hvorfor projektet er etableret. Målene under den stiplede linie er projektets resultatmål altså konkretiseringen af, hvordan projektet gennemføres. Til alle mål er der tilknyttet et eller flere succeskriterier. Man kan bevæge sig op og ned i hierarkiet ved hjælp af spørgsmålene hvorfor og hvordan. Eksempel fra figuren: Hvorfor analysere sagsgange?. Svaret herpå er, at det er forudsætningen for at kunne etablere fuld digital sagsbehandling. Man kan bevæge sig ned i hierarkiet ved at spørge Hvordan skabes der større uafhængighed af organisatorisk og fysisk placering? Svaret er Ved at uddanne medarbejderne, så de kan betjene ESDH. Fællesvirksomheden KL/COK 20

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Projekthåndbogen Ballerup Kommune

Projekthåndbogen Ballerup Kommune Projekthåndbogen Ballerup Kommune 3. version November 2005 P:\Personal\User Shell Folders\Desktop\061105 Projekthåndbog 3. version5.doc Projekthåndbogen er udarbejdet af Konsulentnetværket efter forlæg

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Projekthåndbog. juni 2012

Projekthåndbog. juni 2012 Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Guide til god projektstyring

Guide til god projektstyring Guide til god projektstyring Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål med guiden... 3 1.2 Hvad kendetegner et projekt?... 3 2 Projektorganisering... 6 2.1 Projektejer... 6 2.1.1 Kommissorium... 7 2.2 Styregruppe...

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe NY skabelon til beskrivelse af projekter i UCL Følgende skabelon anvendes af projektlederen til at dokumentere projektet. Afhængig af hvilken fase projektet er i, stilles der større og større krav til

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen

Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Revideret projektbeskrivelse: Intern kommunikation og intranet i Kulturarvsstyrelsen Projektets titel: Intern kommunikation, forbedrede HR-processer og intranet Dato for forelæggelse af projektbeskrivelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse projektkonference 2012-24. maj Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse Marcel Bigum, Slagelse Kommune Program Oplæg 30min - Workshop 45min - Opsummering 15min Hvem er jeg

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Projekthåndbog Marts 2009 0

Projekthåndbog Marts 2009 0 PROJEKTHÅNDBOG Projekthåndbog Marts 2009 0 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 HENSIGT... 3 HVORFOR EN PROJEKTHÅNDBOG?... 3 HVAD BETEGNER PROJEKTER GENERELT?... 5 PROJEKTTYPER PÅ UCN - RELATIONEL BETRAGTNING?...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SKRIFTLIG OPGAVE VED PROJEKTLEDERUDDANNELSEN I ÅRHUS I PERIODEN 13. JANUAR TIL 23. FEBRUAR 2011.

SKRIFTLIG OPGAVE VED PROJEKTLEDERUDDANNELSEN I ÅRHUS I PERIODEN 13. JANUAR TIL 23. FEBRUAR 2011. SKRIFTLIG OPGAVE VED PROJEKTLEDERUDDANNELSEN I ÅRHUS I PERIODEN 13. JANUAR TIL 23. FEBRUAR 2011. STREGKODE STYRING AF LAGER I HANDELSVIRKSOMHED. Finn Lørup Februar 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse. 1.0

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere