Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget"

Transkript

1 Redegørelse for de metodologiske problemer ved rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Resumé De undersøgelser og metoder, der ligger til grund for det beslutningsgrundlag, som politikerne har fået forelagt i forbindelse med evaluering af praksisoverenskomsten er dels utilstrækkelige og dels ikke forskningsmæssigt valide. Det betyder, at beslutningsgrundlaget har været stærkt misvisende og at beslutningerne ikke har kunnet tages på et retvisende grundlag. Det anbefales, at forskningsopgaven omkring ordningen i fremtiden placeres et andet sted, fx i regi af et universitet. Dansk Psykolog Forening er meget positivt indstillet overfor forskning i og undersøgelse af ordningen med henblik på en fremtidig hensigtsmæssig udvikling, der sikrer den bedste effekt og udnyttelse af ordningens ressourcer til gavn for borgerne. Men indstiller, at forskning og undersøgelse af ordningen fremover bliver af en kvalitet, der giver politikerne et retvisende beslutningsgrundlag. Evaluering af psykologordningen Psykologordningen har de seneste år fået et gennemsyn både i overenskomstparternes moderniseringsarbejde og senest i Sundhedsstyrelsens evaluering og perspektivering af ordningen. Denne evaluering trækker især på resultaterne fra flere forskningsrapporter udført under Forskningsenheden for almen praksis: Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling (2014), Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression (2011) og Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter (2007), som bl.a. er blevet benyttet af Sundhedsstyrelsen til at anbefale at indskærpe henvisningskriterierne for henvisningsårsag 10 og 11 (depression og angst) i psykologordningen. Det vurderes, at undersøgelserne og de metoder, der ligger til grund for rapporterne, er ganske misvisende og ikke hviler på den forskningsmæssige validitet, som må forudsættes for at kunne træffe en oplyst beslutning om ordningens udvikling og fremtid. Metoderne i rapporterne kan ganske enkelt ikke berettige rapportens konklusioner og anbefalinger. Dansk Psykolog Forenings kritik af rapportens forskningsmæssige grundlag går på følgende: Antallet er deltagere i undersøgelsen er for lavt (henholdsvis 26 og 7 patienter) hvorfor undersøgelsens resultater om fejlhenvisning ikke er repræsentative og generaliserbare Selv hvis antallet af deltagere havde været tilstrækkeligt, gør det sig gældende at: De anvendte undersøgelsesmetoder der ligger til grund for rapporten er ikke tilstrækkelige og af den fornødne kvalitet til at berettige rapportens konklusioner og anbefalinger Selvudfyldte spørgeskemaer vedr. depressions- og angstkriterier er ikke retvisende for klientens tilstand og pålidelige mål for diagnosticering Anvendelsen af ufuldstændige screeningsredskaber er kritisabel

2 Dansk Psykolog Forening finder det alvorligt, at de evalueringsresultater der ligger til grund for en politisk beslutning om at udsætte udvidelser af psykologordningen, er forkerte. Formål med rapporten Rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling udarbejdet ved Forskningsenheden for almen praksis (2014) beskriver udvikling og implementering af og de første resultater fra et web-baseret psykometrisk monitoreringssystem, Sundhedsmappen.dk, i primærsektoren. Monitoreringssystemet er udviklet til at undersøge hvorvidt henvisningskriterierne i Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer efterleves herunder beskrive graden af efterlevelse af retningslinje for henvisning af personer med let og moderat angst og depression til psykologbehandling under psykologordningen. Kritik af forskningsdesign og mangler ved anvendte undersøgelsesmetoder: Selvudfyldte spørgeskemaer vedr. depression og angst er ikke retvisende for klientens tilstand I undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten anvendes de psykometriske selvrapporteringsinstrumenter (spørgeskemaer) MDI (rettet mod depression) og ASS (rettet mod angst). Begge skemaer er udviklet som beslutningsstøtte til en klinisk vurdering. Den kliniske vurdering er helt udeladt i rapportens metoder, hvilket er en meget betydelig fejlkilde til rapportens konklusioner. Populært sagt ville man, såfremt metoden skulle accepteres, helt kunne udelade at hverken psykolog eller læge forestod diagnostik, men at borgere fremover kan udskrive en henvisning fra hjemmet på baggrund af et selvudfyldt spørgeskema. Dette ville føre til dels mange falsk-negative og mange falsk-positive diagnoser, fordi den kliniske vurdering - indtil bedre metoder måtte findes - er en forudsætning for at den rigtige diagnose stilles. Disse selvudfyldte spørgeskemaer er således ikke pålidelige mål for diagnosticering og spørgeskemaerne kan derfor ikke anvendes som selvstændige diagnostiske redskaber uden en klinisk vurdering. MDI-testen består af 10 screeningsspørgsmål hvor personen bedes om at tage stilling til hvert af de diagnostiske kriterier fra ICD-10 og DSM-IV for depression. Det særlige ved dette skema er at svarpersonen direkte bedes om at forholde sig til de diagnostiske kriterier som ligger til grund for depressionsdiagnosen. Herved forudsættes altså at svarpersonen kan og ønsker at gennemføre vurderingen pålideligt. Forskning i fænomenet testindstilling viser at personens holdning og opmærksomhed i forhold til undersøgelsen vil påvirke testresultatet enten bevidst eller ubevidst med stor risiko for at give misvisende resultater. I forlængelse af disse problemer som følger af testindstillingen, kommer det store problem med pålideligheden af selvvurdering. Psykometrisk forskning peger på at forskellige datakilder (patient, behandler, pårørende) og forskellige testsystemer (selvudfyldning, observatørrating, performancebaserede/projektive tests) giver forskellige resultater. Typisk vil en persons egen vurdering af egen tilstand og en klinikers vurdering af samme tilstand have en meget lav grad af overensstemmelse i både positiv og negativ retning. Diagnostik vil normalt baseres på behandlerens evaluering på baggrund af interview og beskrivelse af sagsforløb. Behandleren har i modsætning til klienten selv træning i og erfaring med sådanne vurderinger. Der er derfor behov for reliabilitetscheck af patientens egenvurdering for at kunne stille en korrekt klinisk diagnose.

3 Hertil kommer at enkeltoplysninger er mindre pålidelige end oplysninger der sammensættes af en række enkeltoplysninger. En test eller et interview der undersøger om og i hvilken grad en person mangler interesse for sine daglige gøremål ved at gennemgå forskellige daglige gøremål og samlet konkludere om der er en mindsket interesse, er mere pålidelig end når en person blot skal svare på et enkeltspørgsmål, som i MDI-testens spørgsmål 2 Har du manglet interesse for dine daglige gøremål?. Både MDI og ASS er bygget op af enkeltspørgsmål vedrørende enkeltsymptomer og ikke en samlet vurdering. Disse selvudfyldte spørgeskemaer og den selvvurdering som disse indebærer - er altså ikke pålidelige mål for diagnosticering. Mangelfuldt og misvisende testbatteri Anvendelsen af testen ASS til diagnosticering af angsttilstande er dybt kritisabel. For det første er ASS ikke et færdigudviklet psykometrisk screeningsinstrument og for det andet svarer spørgsmålene i spørgeskemaet ikke til de diagnostiske kriterier, men er stærkt forsimplede. Endvidere er det påfaldende at rapporten ud fra testen opdeler de henviste patienter efter underdiagnoser for angst, når nu de forskellige underdiagnoser (generaliseret angst, OCD, panikangst og social fobi) kun tilgås ved henholdsvis et eller to spørgsmål i ASS-testen, hvilket ikke er et tilstrækkeligt grundlag at diagnosticere på. Hvad angår MDI så har målemetoden selvom den er veludviklet og tilpasset danske forhold, vist sig usikker til gentagne målinger og er som nævnt sårbar over for indflydelsen fra testindstilling. Testen kan derfor ikke anses for sikker mht. depressionsdiagnostik. For lav deltagelse og ikke-generaliserbare og repræsentative resultater En væsentlig konklusion i rapporten er, at der kan være problemer med efterlevelsen af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for angst og depression; både med hensyn til fejlhenvisning fra almen lægepraksis og manglende afvisning af fejlhenviste patienter i psykologpraksis. Det på trods af at rapporten selv påpeger den markante statistiske usikkerhed, som undersøgelsens konklusion er behæftet med. Konklusionerne baseres på henholdsvis 26 patienter henvist på baggrund af depression og 7 patienter på baggrund af angst. Et så lavt antal undersøgte, betyder at variationen ikke berettiger nogen form for generalisering. Ydermere konstaterer rapporten selv, at de tilmeldte lægepraksis havde flere psykologydelser end gennemsnittet, og at undersøgelsen derfor næppe er repræsentativ for alle lægepraksis med hensyn til deres brug af psykologordningen. Derfor konkluderer rapporten også selv, at generalisering af resultaterne frarådes. En konklusion, som sundhedsstyrelsen også kommer frem til i deres rapport Evaluering og perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (Sundhedsstyrelsen, 2015:18-19). 1 Konklusionen omkring almenpraktiserende lægers overhenvisning holder ikke Et hovedpunkt i rapporten er som nævnt overhenvisning, som begrundes i at der henvises og behandles et stort antal patienter der for depressionsindikatoren ikke viser sig som opfyldende kriterierne for let til moderat depression på MDI-testen. Konklusionen om fejlhenvisning ses også i Forskningsenheden for almen praksis tidligere rapport Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression (2011), hvor det igen vha. anvendelsen af MDI blev konkluderet at kun knap 33% af respondenterne var indeholdt i målgruppen let til moderat depression, ca. 39% af respondenterne ingen

4 tegn havde på depression og 28% af klienterne havde symptomer på en svær depression ved påbegyndelse af psykologbehandlingen. Denne konklusion anvendes også i Sundhedsstyrelsens evaluerings- og perspektiveringsrapport og gentagende i andre materialer, til trods for at der er gjort opmærksom på de betydelige fejlkilder som må ses i tilknytning til konklusionen. Man må formode at lægehenvisningen ikke er baseret på en automatik på baggrund af den selvudfyldte MDI-test, men på en klinisk vurdering fra lægens side. Dette tilsiger de faglige retningslinjer for henvisning til psykolog fra Sundhedsstyrelsens vejledning da også, hvor der opstilles en række kriterier, der skal være opfyldt før henvisning af patienter til psykolog kan ske 2. For at henvisning af patienter med depression til psykolog kan ske skal der fx først gennemføres et diagnostisk interview over mindst 2 samtaler med lidt tid imellem, foretages en somatisk undersøgelse, hvor somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser udelukkes, funktionsevnen skal vurderes som værende nedsat i lettere til moderat grad på grund af depressionen og endelig anvender den almenpraktiserende læge en psykometrisk test (MDI eller HAMD) som beslutningsstøtte til at vurdere depressionens sværhedsgrad, som så skal være let til moderat før henvisning kan finde sted. Lægens endelige kliniske vurdering må altså, trods fejlmuligheder, forventes at være langt mere pålidelig end en patients egne svar på en selvudfyldt MDI, sådan som den anvendes i den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten og dennes konklusioner og fejlhenvisninger blandt de medvirkende lægepraksis i undersøgelsen. Den i rapporten fundne overdiagnosticering af depression kan dermed ikke betragtes som et pålideligt fund. I og med at anvendelsen af selvudfyldte spørgeskemaer ikke er retvisende som diagnosekriterium, kan forekomsten af diagnoser i behandlingssystemet heller ikke opgøres på baggrund af anvendelsen af disse. Konklusionen omkring psykologers manglende afvisning af klienter der ikke opfylder henvisningskriterierne holder ikke Patienter med en henvisning fra egen læge vurderes allerede i psykologens telefon, og patienter, der ikke opfylder henvisningskriterierne bliver derfor ofte afvist før de når kliniklokalet. Disse afvisninger registreres ikke. Det nævnes i rapporten at der findes en kategori i onlinesystemet til at angive at en patient er blevet afvist fordi vedkommende ikke opfylder henvisningskriterierne, og at psykologerne har brugt denne for lidt. For at forstå dette, må man imidlertid have kendskab til hvorledes henvendelsen fra patient til psykolog foregår. Oftest er der tale om at patienten henvender sig telefonisk eller via mail eller SMS. Ved denne henvendelse kender psykologen ikke patientens CPR-nummer, men det vil ofte være under denne henvendelse at psykologen vurderer om patienten opfylder kriterierne og derfor skal have tildelt en tid eller om patienten skal afvises og henvises til at henvende sig andetsteds. Først hvis patienten accepteres i behandlingen og gives en tid, spørges typisk til CPR-nummer, og psykologen kan herefter læse lægehenvisningen. Når psykologen ikke kender patientens CPR, kommer patienten slet ikke ind i psykologens system, og der gives derfor heller ikke nogen kode for afvisningen. Derfor vil der være en del patienter som er afvist ud fra henvisningskriterierne uden at det fremgår af registreringssystemet.

5 Endelig må det samlet set igen understreges, at forfatterne til rapporten selv påpeger at rapportens resultater, der vedrører fejlhenvisninger er behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed, og at det derfor er vanskeligt at drage robuste konklusioner om efterlevelsen af Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for henvisning til psykologbehandling. Konklusionen om manglen på evidensbaserede behandlinger holder ikke I rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling beklages det at kun 31% af psykologbehandlingerne foretages med den terapiform, der er bedst forskningsmæssigt evidens for (kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi). Her forbigår forfatterne at man af deres første undersøgelse kan se en meget stor ændring i MDI-scores fra start til slut af behandlingsforløbet. Selvom der ikke er nogen kontrolgruppe, og denne ændring derfor ikke kan forstås som en egentlig effekt, viser det alligevel at selvvurderingen er stærkt ændret under forløbet. Når det beklages at der ikke anvendes de nævnte behandlingsmetoder ville det have været nærliggende at opdele behandlingsresultaterne (i de første rapporter fra Forskningsenheden for almen praksis fra henholdsvis 2007 og 2011) efter de anvendte behandlingsmetoder for at dokumentere et bedre behandlingsforløb, men dette er ikke sket. De ovennævnte tidligere undersøgelser fra Forskningsenheden For Almen Praksis af psykologordningen indikerer, at psykologbehandlingen har positive effekter, således indikerer datamaterialet i modsætning til rapportens konklusioner: Patienternes selvrapporterede effekt er 95%. Patienterne rapporterer at psykologbehandlingen giver dem en højere følelse af kontrol over egen situation og redskaber til at håndtere eget liv og dermed større evne til at modvirke forekomsten af nye depressioner. Der findes desuden højere trivsel ved afslutning af psykologforløb og bedre selvvurderet helbred. Det vises endvidere at for gruppen der har fået psykologbehandling bedres arbejdsfastholdelse/fastholdelse af uddannelse, og den stabiliseres eller øges over tid, mens den går ned i testog især medicingruppe. Der ses desuden væsentlig højere forekomst af overgang til sociale ydelser og førtidspension i test- og medicingruppe, øgende over tid. I 2011-undersøgelsen har 89 % af de deltagere, der har modtaget psykologbehandling ingen depression 3 år efter afsluttet behandling. Sammenlignes disse tal med kendte remissionsrater for medicinsk behandling på op mod 60% må resultatet således vurderes særdeles positivt. Det skal hertil bemærkes, at ovenstående resultater er behæftet med samme ringe forskningskvalitet, som konklusionerne om fx fejlhenvisninger. Det kan dog undre, at de gode effekter ignoreres mens de negative effekter fremhæves, når forskerne afrapporterer resultaterne såvel som når Sundhedsstyrelsens evaluerer ordningen.

6 Samlet konklusion Det må konkluderes at den institution, som indtil videre har stået for evalueringen af psykologbehandlingen ikke har anvendt de korrekte målemetoder i deres undersøgelse. Analyserne og konklusionerne baseret herpå er derfor misvisende ligesom de er meget selektivt afrapporteret og anvendt i det beslutningsgrundlag, som har været forelagt politikerne. Derfor må der drages tvivl om det metodologiske og vidensmæssige grundlag der ligger til grund herfor samt fremstillingen og anvendelsen af resultaterne. For at man kan opnå et retvisende billede af Psykologordningen må denne nødvendigvis undersøges så godt som muligt og med de rigtige og bedste eksisterende metoder. Det er afgørende, at forskningen udføres af forskere med kompetence til at forske i psykoterapi og psykoterapeutiske metoder. Man kunne derfor ønske sig en anden fremtidig placering af ansvaret for evaluering af psykologordningen. Sundhedsstyrelsen konkluderer i deres evaluering og perspektivering, at der bør udvikles et bedre vidensgrundlag omkring aktiviteter og resultater af tilskudsordningen. Det har for Dansk Psykolog Forening også været vigtigt at få skabt et bedre datagrundlag om ordningen end det vi har i dag. I denne forbindelse må det nævnes, at det som et led i forhandlinger mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening er blevet aftalt, at der skal udvikles og etableres en klinisk kvalitetsdatabase og gennemføres et forskningsprojekt om psykologordningen. Arbejdet med den kliniske kvalitetsdatabase er allerede påbegyndt og skal bidrage til dokumentation af aktiviteter omkring psykologbehandlingen. Forskningsprojektet skal afdække og dokumentere effekten af psykologbehandling samt de socioøkonomiske og samfundsmæssige effekter af psykologbehandling i ordningen herunder arbejdsmarkeds- og uddannelsesfastholdelse samt forbrug af offentlige ydelser. 1 https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/d662c9c1dc6b41ad9180c0c6a2141a67.ashx) 2 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/sjaelland/patientforloeb/psykiatrien/henvisning-psykolog/

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703 Offentligt Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis.

Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Læge Phuong Cao Læge Anne-Marie Vinter Læge Anette Byskov-Nielsen Vejleder Kaj Sparle Christensen,

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015 Ydelse 0141 Ny/eksisterende ydelse Første konsultation Ny Alle af speciallægen visiterede patienter over 18 år til et udredningsforløb i speciallægepraksis.

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION Kort projekt- og modelbeskrivelse, april 2014 På baggrund af projekt- og modelbeskrivelse udarbejdet af

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Collabri fidelity skala

Collabri fidelity skala Collabri fidelity skala (2015) Evaluator: Dato: Bemærk: Evaluatorer udfylder denne skala på baggrund af de notater, han eller hun har taget i forbindelse med besøget i Collabri-organisationen samt ud fra

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Kære psykologer med ydernummer i Region H,

Kære psykologer med ydernummer i Region H, Kære psykologer med ydernummer i Region H, Hermed nyheder fra Region H. Kurset i november Evaluering af psykoterapi v. psykolog Bernt Langvasbråten (Norge) Fremmødet var lidt mindre end vanligt (ca. 80

Læs mere

Væsentlige ændringer ved moderniseringen af børne- og ungdomspsykiatri

Væsentlige ændringer ved moderniseringen af børne- og ungdomspsykiatri Væsentlige ændringer ved moderniseringen af børne- og ungdomspsykiatri Baggrund: Hovedsigtet med moderniseringen af specialet børne- og ungdomspsykiatri er, at ydelsesbeskrivelserne afspejler det aktuelle

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Gennemgang af aftaleresultatet om ny praksisoverenskomst pr. 1. juli 2016

Gennemgang af aftaleresultatet om ny praksisoverenskomst pr. 1. juli 2016 Gennemgang af aftaleresultatet om ny praksisoverenskomst pr. 1. juli 2016 Lørdag den 27. februar kl. 5:30 blev der - efter 16,5 timers forhandling - indgået ny aftale om overenskomst om psykologhjælp mellem

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere