Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend
|
|
- Olaf Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Rasmussen, S., (2013). Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse, Nr / , 26 s., (IFRO Udredning; Nr. 2013/20). Download date: 17. Jan. 2017
2 Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Svend Rasmussen 2013 / 20
3 IFRO Udredning 2013 / 20 Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Forfatter: Svend Rasmussen Udarbejdet for NaturErhvervstyrelsen i henhold til aftale mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg
4 Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Docent Svend Rasmussen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, august 2013 I. Bestillingen NaturErhvervstyrelsen har den 24. juni 2013 foretaget bestilling af: Opdatering/supplering af notatet Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven, marts 2009 i lyset af bl.a. NLK- anbefalinger om yderligere liberalisering af landbrugsloven. Baggrunden for bestillingen er angivet som følgende: Dansk landbrug er karakteriseret ved at være relativt produktivt ift. andre sammenlignelige lande i Europa, om end produktivitetsudviklingen har været lavere end gennemsnittet af EU-25 de seneste år. Den relativt høje produktivitet er baseret på en hurtig strukturudvikling og en stigende kapitalintensivitet, hvilket er en væsentlig årsag til, at gældsprocenten er blandt de højeste i EU. Ultimo 2010 udgjorde den samlede gæld i dansk landbrug 336 mia. DKK. Det store kapitalkrav gør det svært at gennemføre generationsskifte og opretholde niveauet af investeringer, der er nødvendig for at opretholde og udvikle en effektiv produktion. Landbrugsloven er i den forbindelse til stadighed til debat, og ændring/fuld liberalisering af landbrugsloven ses derfor som et middel til at gøre det mere attraktivt for eksterne investorer at placere ansvarlig kapital i landbrugsaktiver, der så kan medvirke til at opretholde den høje produktivitet via øgede investeringer, og måske være medvirkende til at fremme generationsskifte. Der er den senere tid blevet udarbejdet flere rapporter, der anbefaler, at Landbrugsloven lempes. NLK skriver i deres slutrapport (anbefaling 29), at landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også kapitaltilførsel til erhvervet. Og NLK nævner specifikt, at regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og fortrinsstillingen ved landmandens udtræden af selskabet, er med til at skabe usikkerhed for eksterne investorer. Task force kvæg har tilsvarende i deres rapport anbefalet, at man ændrer i landbrugsloven for at sikre bedre muligheder for eksterne
5 2 investorer i landbruget. Landbrugets holdning til en yderligere liberalisering af landbrugsloven er, at man på den ene side gerne vil være med til at skaffe yderligere kapital, men at man er stærkt bekymret for at eksterne investorer kun vil være interesseret i jorden og ikke i den animalske produktion, hvilket vil betyde et fald i den animalske produktion. Desuden udtrykker landbruget bekymring over, at eksterne investorer på sigt vil betyde, at det bliver sværere for yngre landmænd at få deres egen bedrift. Fødevareministeren har sammen med erhvervsministeren desuden udtrykt vilje til at ændre i Landbrugsloven, så der kan åbnes op for andre ejerforhold landbruget. NaturErhvervstyrelsen efterspørger et kort notat omfattende behandling af følgende problemstillinger: Det ønskes undersøgt hvilke effekter, der vil være ved ændring eller ophævelse af landbrugsloven. Før sidste ændring af landbrugsloven i 2010 som del af Grøn Vækst - aftalen blev der lavet et notat af IFRO (Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven af docent Svend Rasmussen), hvori effekterne af forskellige modeller for ændringer af landbrugsloven blev beskrevet, herunder model med fuld afskaffelse af loven. Siden notatet blev offentliggjort i marts 2009 er den nye landbrugslov blevet vedtaget, hvilket betyder at flere af de undersøgte scenarier (Model 3), er blevet virkeliggjort. Imidlertid er der også sket væsentlige ændringer i flere centrale parametre, som kan rykke ved konklusionerne i notatet og de fremadrettede perspektiver, herunder ændringer i investorers afkastningskrav ift situationen og ikke mindst de betydelige prisfald på landbrugsjord, der er konstateret de seneste år. Sidst men ikke mindst er ændring/fuld liberalisering af landbrugsloven kommet på den politiske dagsorden. Derfor ønskes notat opdateret med fokus på model 4 og model 5, evt. som et appendix til det oprindelige notat. Først og fremmest skal de tidsserier, der anvendes i notatet, opdateres. Eksempelvis skal tabel 2 opdateres således at forrentningsevnens udvikling kan følges frem til i dag (2012). Desuden ønskes det for tabel 2 tilføjet, hvor stor en del de store heltidsbedrifter udgør ift. alle heltidsbedrifter målt på antal/dyreenheder/hektar, for at vise betydningen af denne gruppe af potentielt interessante bedrifter for eksterne investorer. Herudover ønskes spredningen af forrentningsevnen inden for gruppen af store heltidsbedrifter og dennes evt. betydning for investorinteressen kort belyst. I tabel 1 ønskes tilføjet en kolonne, der vurderer modellernes effekt på produktionen af animalske og vegetabilske landbrugsprodukter i Danmark, da størrelsen af den animalske produktion har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning.
6 3 Potentielle investorer har udtrykt vilje til at investere i jord, men ikke i den animalske produktion, og betydningen heraf er relevant at vurdere. Endelig bedes det vurderet, om en lempelse af selskabsreglerne vil have betydning for strukturudviklingen, herunder for mulighederne for andre ejer/driftsformer, fx driftsfællesskaber. Det skal endvidere vurderes, om der kan forventes selskaber, hvor danskerne kan eje aktier og dermed komme tættere på landbruget, eller om det primært være pensionskasser, kapitalfonde mv., der kommer til at eje kapitalen. II. Besvarelsen Notatet af marts 2009 indeholder en beskrivelse af de pr. marts 2009 forventede konsekvenser af ændringer/ophævelse af landbrugsloven. De forventede konsekvenser sammenfattet i notatets tabel 1 er stort set uændrede når vurderingen foretages i dag (august 2013). Der er dog sket ændringer i centrale parametre - ændringer, som kunne rykke ved notatets konklusioner. Således er både renten og jordpriserne faldet, hvilket kunne påvirke såvel mulighederne for at tiltrække kapital fra eksterne kapitalindskydere som pensionskasser o.l. og vurderingen af den fremtidige udvikling i jordpriserne. Hertil kommer som noget nyt, at der fra landbrugets side stilles spørgsmål til den relative konkurrenceevne mellem husdyr og planteproduktion ved eventuel ændring af landbrugslovens selskabsregler. Endelig er der nu kommet konkrete modeller med forslag til selskabs-/ejerformer på bordet. 1. Tiltrækning af egenkapital I notatet fra 2009 anføres at større pensionskasser forlanger et løbende afkast på mindst 6-8 % ved rene jordinvesteringer og et løbende afkast på 7-9 % fra investeringer i husdyrbrug (kombination af jord og bygninger). Hertil kommer en værdistigning på 2 % pr. år, således at det samlede afkastkrav ligger i intervallet 8-11 %. På basis af sammenligning med forrentningsprocenter fra store heltidsbedrifter blev det konkluderet, at kapitalafkastet på selv de store landbrugsbedrifter generelt ikke kan leve op til kravet om kapitalafkast fra eksterne investorer. NYKREDIT har i en rapport fra februar 2011 (Solvency II, Investering i Landbrug) anvendt et alternativafkast på 8 % (investering i aktier) ved vurdering af investering i landbrugsaktiver. Nykredits beregninger viser, at ved en jordpris på kr pr. hektar og en forpagtningsafgift (inkl. enkeltbetalingsordning) på kr. pr. hektar, vil det ikke være rentabelt at købe og udleje landbrugsjord til landmænd. En tilstrækkelig rentabilitet forudsætter en jordpris på kr pr.
7 4 hektar, eller (ved en jordpris på kr. pr. hektar) en finansiel gearing med fremmedkapital (60 % lån) til en lånerente på omkring 3 %. Ifølge Berlingske Tidende 7. juli 2013 er AP Pension parat til at investere pensionskapital i landbrug med en forventning om et årligt afkast (efter omkostninger) på 4,75 % på landbrugsjord og 6,50 % på landbrugsbygninger. Hertil skal lægges værdistigning på 2 % på landbrugsjorden, således at den samlede forrentning bliver på 6-7 %. Dansk Farm Management, der skal stå for formidling af kapitalen herunder opkøb og bortforpagtning/udleje af landbrugsjord og bygninger til landmænd, vurderer, at der med en jordpris på kr pr. hektar og en produktivitet svarende til den, der opnås af de 25 % bedste landmænd, vil være basis for at kapitalen vil kunne opnå det anførte afkast. Med henblik på at vurdere størrelsesordenen af de anførte afkastgrader er der i tabel 1 til sammenligning vist de seneste års afkastningsgrader 1 for store heltidsbedrifter 2 beregnet på basis af Danmarks Statistiks landbrugsregnskabsdatabase. Tabel 1. Afkastningsgrader (%) for store heltidsbedrifter. Mio kr. jordbrugskapital i parentes 3 År Plante, +2 Kvæg, +3 Svin, +3 Gennemsnit ,3 (82) 0,4 (55) 0,9 (70) 0, ,2 (85) 1,7 (55) 1,6 (63) 1, ,2 (75) 1,9 (51) 1,7 (63) 1,9 Som der fremgår ligger afkastningsgraden typisk mellem 1 og 2 %. Heri er ikke medregnet eventuelle værdistigninger på jord. Den samlede kapital pr. bedrift ligger på 50 til 85 mio. kr. 4 - lavest for kvægbedrifter og højest for plantebedrifter. Det anførte kapitalafkast lever ikke op til kravet om kapitalafkast fra eksterne investorer. Der er imidlertid tale om gennemsnitstal, som dækker over en betydelig variation - selv inden for denne gruppe af store heltidsbedrifter. I tabel 2 er anført den statistiske spredning på de observerede afkastningsgrader, der danner grundlaget for gennemsnitstallene i tabel 1. 1 Afkastningsgraden viser forrentningen af den samlede kapital i procent. Den beregnes som: (Driftsresultat før renter + generelle tilskud - brugerfamiliens vederlag) / jordbrugsaktiver ultimo *100. Afkastningsgraden er således afkastet til alle jordbrugsaktiver (jord, driftsbygninger, mælkekvote, husdyr, inventar og beholdninger), uanset om disse er selvejede eller forpagtede. 2 Store heltidsbedrifter defineret som følger: Plantebrug: Over 2 helårsarbejdere. Kvæg- og svinebrug: over 3 helårsarbejdere. 3 Det bemærkes, at der i det tidligere notat fra 2009 blev anvendt den såkaldte forrentningsprocent som udtryk for kapitalforrentning. Afkastningsgraden i nærværende tabel anses her som et bedre resultatmål, idet det også medregner forrentning af forpagtede arealer, som ofte udgør en stor andel. Tabel med forrentningsprocenter frem til og med 2011 er anført i Bilag 1. 4 Jord og bygninger er værdiansat med udgangspunkt i anslåede handelspriser.
8 5 Tabel 2. Spredningen på afkastningsgrader for store heltidsbedrifter. Antal obs. i parentes År Plante, +2 Kvæg, +3 Svin, ,5 (112) 1,4 (287) 2,0 (324) ,4 (112) 1,7 (271) 2,9 (321) ,4 (142) 1,4 (282) 2,3 (325) Spredningen på afkastgraderne ligger på omkring 1,5 procentpoint for plante- og kvægbedrifter og noget højere for svinebedrifter. Sammenholdes resultaterne i tabel 1 og 2 vurderes det, at der med den i regnskaberne anvendte værdisætning af jord og bygninger er nogle få procent af de store heltidsbedrifter, der kan honorere et afkast på 6-7 % inkl. værdistigning på aktiver. Tabel 3. Andel (pct.) af store heltidsbedrifter med afkastningsgrad over 4 %. Mio. kr. jordbrugskapital i parentes År Plante, +2 Kvæg, +3 Svin, ,1 (102) 0,9 (44) 1,2 (48) ,8 (101) 5,9 (52) 8,6 (59) ,4 (51) 9,0 (49) 9,1 (60) Tabel 4. Andel (pct.) af store heltidsbedrifter med afkastningsgrad over 5 %. Mio. kr. jordbrugskapital i parentes År Plante, +2 Kvæg, +3 Svin, ,3 (12) ,5 (81) 1,8 (34) 5,0 (59) ,6 (41) 1,5 (46) 4,1 (42) Dette bekræftes af resultaterne i tabel 3 og 4, der viser hvor stor en andel af de store heltidsbedrifter, der har en afkastningsgrad på over 4 henholdsvis over 5 %. (På grund af relativt få observationer er der nogen usikkerhed knyttet til estimaterne i tabel 3 og 4). Det bemærkes, at afkastningsgraderne, der ligger til grund for resultaterne i tabel 1, 2, 3 og 4, er baseret på de i regnskaberne aktuelt anslåede handelspriser for jord og bygninger. Såfremt de faktiske handelspriser ved et selskabs investering af kapital afviger fra de i regnskaberne anslåede handelspriser, vil afkastgraden naturligvis tilsvarende ændres. Tiltrækning af egenkapital fra eksterne investorer vil derfor - ud over det løbende afkast - afhænge af den pris, som jord og bygninger kan købes til. 2. Konsekvenser for jordpriserne Det er fra flere sider anført, at landbrugslovens nuværende regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og fortrinsstilling ved landmænds udtræden af selskabet, udgør barrierer for
9 6 selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed kapitaltilførsel til erhvervet. Omtalen i foregående afsnit indikerer dog, at der selv med de nuværende regler tilsyneladende er interesse fra pensionsfonde i at investere kapital i landbrugsselskaber. Årsagen er formentlig, at med den model Dansk Farm Management lægger op til, vil reglerne om landmandens bestemmende indflydelse ikke spille nogen rolle for kapitalindskyderne, idet det forudsættes at selskabet opkøber jord og investerer i bygninger, som herefter bortforpagtes (jorden) / udlejes (bygninger) til landmanden. Under sådanne omstændigheder falder reglerne om landmandens bestemmende indflydelse i selskabet bort. Hvis man også ønsker at give mulighed for at eksterne investorer indskyder kapital direkte i selskaber, som selv står for driften af landbrug, så er der næppe tvivl om at interessen herfor vil være betinget af ændring af selskabsreglerne, således at den bestemmende indflydelse kommer til at følge de generelle regler for bestemmende indflydelse for virksomheder i selskabseje. Ved ændring af selskabsreglerne må man derfor forvente, at eksterne investorers interesse for investering i landbrug vil øges. Generelt må man forvente, at når kredsen af potentielle købere af et absolut knapt gode som landbrugsjord øges, så vil det påvirke prisen i opadgående retning. Forudsætningen er dog, at den nye køberskare er villig til at købe landbrugsjord til de gældende eller evt. højere priser 5. Og det er der - jf. analysen i foregående afsnit - ikke noget der tyder på. Omvendt gælder, at hvis jordpriserne (fortsat) falder, så vil en fri adgang for selskaber til at erhverve jord kunne lægge en dæmper på prisfaldet, idet pensionskasser og andre kapitalindskydere vil se deres fordel i at investere i jord, hvis prisen bliver tilstrækkelig lav. Et realistisk scenarium kunne således være, at en ændring af selskabsreglerne potentielt vil imødegå prisfald på landbrugsjord. I et langsigtet perspektiv bestemmes jordprisen af der overskud som jorden kan generere (den såkaldte jordrente 6 ) samt markedsrenten udtrykt som renteafkastet ved alternative investeringer med samme risiko. Tabel 5. Jordrente år 2011, kr. pr. hektar efter fradrag af ejendomsskat. Bedrifter over 200 ha Plantebedrifter Kvægbedrifter Svinebedrifter ha o. 500 ha ha o. 500 ha ha o. 500 ha Jordrente før tilskud Generelle tilskud Jordrente efter tilskud De gældende priser på landbrugsjord er vanskelige at belyse statistisk, idet handelen med landbrug fortsat er på et lavt niveau, og der findes ikke statistik over prisen på ren landbrugsjord. Ifølge Danmarks Statistik ( var købesummen for landbrug (omfattende hele ejendommen både jord og bygninger) i første kvartal 2013 på kr pr. hektar for 285 landbrug solgt i fri handel og på kr pr. hektar for 57 landbrug solgt ved familieoverdragelser. 6 Jordrenten udtrykker det overskud, der er tilbage til at forrente jordværdien, når samtlige øvrige produktionsfaktorer er aflønnet.
10 7 Tabel 5 viser jordrenten pr. hektar for bedrifter over 200 ha i Danmarks Statistiks regnskabsdatabase 7. Medregnes de generelle tilskud (enkeltbetalingsordningen) varierer jordrenten fra 733 kr. pr. ha for kvægbedrifter på ha til kr. pr. ha for plantebedrifter med over 500 ha. Med en alternativrente på fx 5 % vil jordrenten for de største plantebedrifter betinge en jordpris på 3.509/0,05 = kr. pr. hektar. Hvis der fortsat er landmænd, der er parat til / i stand til at investere i jord baseret på en lavere alternativ forrentning af kapitalen end forudsat i de netop gennemførte beregninger, så vil dette i sig selv imødegå prisfald på jord. Men det er svært at se, at en ændring af selskabsreglerne i sig selv vil betinge stigende jordpriser. 3. Potentielle ejer-/driftsformer og strukturudvikling ved selskabseje I notatet fra marts 2009 er der i afsnit 5 vist en række cases, der viser eksempler på anvendelse af selskabsformer i forbindelse med generationsskifte i landbruget. Mere generelt kan man forestille sig en række overordnede modeller for, hvorledes eksterne kapitalindskydere (enkeltpersoner, pensionskasser, og andre investorer) kan/vil indskyde kapital i landbruget. Disse hovedmodeller skal kort gennemgås og kommenteres her: 1. Indskud af kapital direkte i eksisterende bedrifter, som i forvejen ejes og drives af eksisterende landmænd. Kan ske ved at den pågældende bedrift omdannes til et A/S med udbud af aktier til salg på det åbne marked. Primært interessant som model ved generationsskifte. Køb af aktier/anparter i sådanne virksomheder er næppe interessant for pensionskasser og tilsvarende investorer med mindre man får et ganske højt afkast som kompensation for finansiel gearing 8 og usikkerhed om landmandens evner til at skabe afkast. Hertil kommer, at deltagelse i ledelsen af sådanne relativt små virksomheder vil koste for meget i administration. Derfor vil aktierne næppe kunne sælges til en særlig høj kurs. Med mindre der er tale om meget store bedrifter egner denne modelform sig primært til familieaktieselskaber, dvs. i relation til generationsskifte. 2. Eksterne investorer opkøber en eller flere landbrugsbedrifter/landbrugsejendomme, som herefter drives sammen i form af relativt store enheder. Den eksterne investor står i denne model selv som ejer, og investor driver selv denne nye virksomhed, evt. med én eller flere af de hidtidige landmænd som ansatte driftsledere. Mulige problemer består i, at den 7 Den beregnede jordrente er efter fradrag af ejendomsskat, aflønning af al arbejdskraft samt forrentning af den investerede kapital (bortset fra jord) med 4 % 8 Den rente, som eksterne investorer opererer med, er baseret på fuld finansiering med egenkapital. Krav om afkast til egenkapitalen afhænger af den finansielle gearing; jo højere andel fremmedkapital, desto højere afkast skal egenkapitalen have som betaling for usikkerhed på afkastet.
11 8 eksterne investor selv skal have indsigt til at købe landbrug af den rigtige kvalitet til den rigtige pris. Hertil kommer, at investor selv skal stå for ledelse og drift af denne nye virksomhed. Endelig er der det rent praktiske problem, at det kan være svært at finde en række ejendomme beliggende ved siden af hinanden, således at de naturligt kan danne en stor fælles driftsenhed med mulighed for effektiv udnyttelse af de potentielle stordriftsfordele. Modellen vil derfor fortrinsvis have interesse ved opkøb af relativt store enheder. 3. Eksterne investorer opkøber jord (og bygninger), som bortforpagtes (udlejes). Køb og udleje kan evt. forestås af investor selv, eller investor kan have en mellemmand til at stå for investering, bortforpagtning og udleje. Investor kan investere i hele landbrug (jord og eksisterende driftsbygninger) eller adskille investering i jord og investering i bygninger og tilhørende produktionsanlæg, hvilket for eksterne investorer kan være en administrativ og investeringsmæssig fordel, idet man herved får to (eller flere) selvstændige aktivklasser, hver med sine afkast- og risikomæssige karakteristika. Denne opdeling behøver ikke berøre landmandens drift af ejendommen, idet landmanden som forpagter af jorden og lejer af driftsbygningerne kan drive det hele som en samlet enhed som før. Det beløb landmanden får ved salg af bedriften kan landmanden evt. investere i den eller de fonde, som de eksterne investorer benytter som grundlag for opkøb, hvorved opnås medejerskab til danske landbrug. Model 3. er den, som allerede er på bordet fra AP Pension / Dansk Farm Management (se afsnit 1). Modellen er i sin standardform baseret på at landmanden, der forpagter jord og bygninger, betaler en fast forpagtningsafgift/ husleje, men modellen kunne gøres mere sofistikeret ved at indbygge en form for risikodeling, således at forpagtningsafgiften/ huslejen afhænger af de økonomiske konjunkturer. For at forhindre moral hazard kunne man anvende en model, hvor den eksterne investor påtager sig prisrisikoen, mens landmanden fortsat påtager sig den produktionsmæssige risiko. Det er tidligere fremhævet, at en model baseret på forpagtning/udleje, må følges af en forpagtningslovgivning. Den engelske forpagtningslovgivning kunne være et hensigtsmæssigt udgangspunkt. 9 9 Den engelske forpagtningslovgivning (Agricultural Tenancies Act) har tidligere givet en så udstrakt beskyttelse af forpagtere, at den ofte afholdt jordejere fra at bortforpagte. Med henblik på at fremme forpagtning, blev der foretaget en deregulering i 1995, og der er nu en udstrakt frihed til, at de forhandlende parter frit aftaler, hvad der er bedst for dem. Således kan man frit aftale forpagtningsperiodens længde. Men det er ved regulering bestemt, at aftalen ved udløb videreføres et år ad gangen, og at parterne med mindre andet er aftalt har ret til genforhandling af forpagtningsafgiften hvert tredje år. Endvidere er der beskrevet regler for succession, ligesom der er beskrevet voldgiftsinstitutioner, som bringes i anvendelse i tilfælde af tvist og uenighed om værdisætning af forbedringer og investeringer ved opgørelse af kompensation.
12 9 I den udstrækning en lempelse af selskabsreglerne vil fremskynde generationsskifte gennem dannelse af familieaktieselskaber som nævnt under model 1, vil lempelse af selskabsreglerne fremme strukturudviklingen, idet sammenlægning og ny-investering ofte sker i forbindelse med generationsskifte. Model 2 vil næppe i sig selv påvirke strukturudviklingen, idet denne model primært vil være interessant ved kapitalindskud i bedrifter, som i forvejen er meget store eller baseret på kapitalkrævende specialproduktioner. Derimod vil eksterne investorers investering i jord og bygninger med henblik på bortforpagtning/udleje påvirke udviklingen i retning af en større grad af en driftsform baseret på forpagtning. Det er svært at forestille sig at danskere som privatpersoner kan komme ind og eje aktier i danske landbrug. Man kunne dog forestille sig, at der i model 1 kunne være andre enkeltpersoner end familiemedlemmer, der af den ene eller den anden grund kunne være interesseret i at indskyde kapital for derved at opnå medejerskab i en specifik landbrugsbedrift. 4. Effekt på animalsk og vegetabilsk produktion I bestillingen fra NaturErhvervstyrelsen er det anført, at der fra landbruget er udtrykt bekymring for at eksterne investorer kun vil være interesseret i jorden og ikke i den animalske produktion. Eksterne investorers interesse for investering i landbrugsaktiver må forventes at følge de sædvanlige incitamenter for kapitalinvesteringer, nemlig balancen mellem forventet forrentning af den investerede kapital og den risiko/usikkerhed, der er knyttet til forrentningen i en porteføljesammenhæng. Eksterne kapitalinvestorer vil givetvis nøjes med en mindre forrentning af den investerede kapital ved investering i jord end ved investering i produktionsanlæg til husdyrbrug. Årsagen er, at jord er et varigt, ikke reproducerbart gode, som traditionelt - på lang sigt - opretholder sin realværdi. Jord har en betydelig fleksibilitet i sin anvendelse og kan anvendes til dyrkning af de klassiske salgsafgrøder som korn, raps, osv., til dyrkning af grovfoder til kvæg, heste, får osv., til dyrkning af energiafgrøder, til dyrkning af juletræer og pyntegrønt, til dyrkning af gartneriafgrøder samt til udlæg som naturarealer, rekreative områder mv. Produktionsanlæg til husdyr (bygninger og tilhørende installationer og inventar) har typisk en - i forhold til jord - kort levetid, er specialiseret i sin anvendelse (mindre fleksibilitet), undergår teknologiske forældelse, og afkastet er typisk mere driftslederafhængig end de klassiske planteproduktioner, ligesom kød og mælk er mere konjunkturfølsomme produkter end planteprodukter. Hertil kommer, at der er en højere andel faste omkostninger i husdyrproduktionen end i planteproduktionen. De anførte forhold bevirker, at egenkapital investeret i husdyrproduktion skal have et højere forventet afkast end kapital investeret i planteproduktionen (jord). Hvis man går ud fra, at man skal betale samme rente for ekstern kapital investeret i henholdsvis jord og produktionsanlæg til husdyr,
13 10 vil man derfor opleve, at eksterne investorer kun vil være interesseret i jorden og ikke i den animalske produktion. Omvendt gælder, at såfremt eksterne investorer ved investering i produktionsanlæg til husdyr kan opnå en tilstrækkelig høj forrentning af kapitalen, så vil man også være interesseret i investering i produktionsanlæg til husdyr. Opretholdelse af jordens realværdi har historisk været betinget af, at der har været et (forventet) indtjeningsgrundlag knyttet til jorden, dels i form af produktion og salg af afgrøder til direkte human konsum (brødkorn, sukkerroer, frilandsgrønsager mv.) og dels - og ikke mindst - i form af produktion af foder til husdyr. Indtjeningen fra jorden og dermed dens værdi har således delvis været betinget af rentabiliteten i husdyrproduktionen (både salg af husdyrprodukter og afsætning af gylle). Det vil derfor være en fordel for eksterne investorer at kombinere investering i jord og bygninger: Jorden producerer afgrøder, der omsættes i produktionsanlæg til husdyr. De to aktivklasser komplementerer således hinanden godt: Når afgrøder er billige (planteprodukter har en lav pris) og afkastet fra jorden derfor et lavt, så er det en fordel for husdyrproduktionen fordi input (foder) i så fald er billigt, hvorved der genereres et højere overskud. Sammenfattende vurderes det, at såfremt der kan opnås en højere forrentning ved investering i produktionsanlæg til husdyr end ved investering i jord, så vil eksterne investorer være lige så interesserede i investering i produktionsanlæg til husdyr som i jord, og kombinationsinvesteringer vurderes at være mere attraktive end investering i de individuelle aktivklasser. 5. Unge landmænds adgang til etablering Unge landmænds mulighed for at få deres egen bedrift afhænger af deres mulighed for at rejse den kapital, som er nødvendig for at købe egen bedrift. Som omtalt i afsnit 2 vurderes det ikke, at en ændring af selskabsreglerne i sig selv vil betyde stigende ejendomspriser. Hvis der fortsat er etablerede landmænd, der er parat til / i stand til at investere i jord baseret på en lavere alternativ forrentning af kapitalen end eksterne kapitalindskydere, så vil det også fremover være konkurrencen fra de allerede etablerede landmænd, der gør det vanskeligt for unge landmænd at købe egen bedrift. Ændring af selskabsreglerne vil alt andet lige gøre det mere attraktivt for eksterne investorer at opkøbe landbrug/landbrugsjord. Det vurderes at model 3 i afsnit 2 (opkøb med efterfølgende bortforpagtning/udleje) vil være den mest attraktive form for eksterne investorer. Hvis denne vurdering holder stik, vil unge landmænds adgang til at etablere sig som landmænd øges, idet den unge landmand som forpagter vil kunne etablere sig som landmand uden at skulle rejse væsentlig kapital. Som tidligere nævnt anbefales det i den forbindelse, at der overvejes etableret en egentlig forpagtningslovgivning til regulering af forholdene mellem forpagter og jordejer.
14 11 BILAG 1. Opdateret version af tabel 2 fra notat af marts 2009 Tabel 2. Forrentningsprocenter for store heltidsbedrifter. Mio. kr. landbrugskapital i parentes År Planter,+2 Kvæg,+3 Svin,+3 Gennemsnit ,5 (17) 4,1 (14) 2,4 (18) 3, ,7 (18) 4,7 (14) 2,0 (18) 3, ,6 (17) 3,8 (15) 7,3 (18) 4, ,6 (17) 2,8 (16) 9,3 (20) 5, ,9 (18) 2,3 (16) 2,2 (21) 1, ,9 (19) 2,1 (17) 0,0 (20) 1, ,6 (22) 1,8 (19) 1,7 (24) 1, ,9 (26) 2,4 (22) 2,2 (26) 1, ,7 (28) 3,2 (24) 3,6 (29) 2, ,8 (40) 3,6 (33) -1,8 (36) 1, ,1 (47) 3,6 (32) -1,3 (43) 1, ,1 (83) -1,6 (54) -0,1 (71) -0, ,7 (83) 1.4 (55) 2,1 (63) 1, ,7 (71) 1.7 (51) 2,4 (62) 1,9 Gennemsnit 2,1 (36) 2,6 (27) 2,3 (34) 2,3
15 12 BILAG 2. Afkastningsgrad for heltidslandbrug DS13_D Afkastningsgrad mv. for PLANTEBRUG, Heltidslandbrug under 2 helårsarbejdere, Antal i stikprøven 125,0 175,0 153,0 Antal i populationen 2.223, , ,0 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,0 2, Afkastningsgrad, pct. 0,4 0,5 1,3 11, Frilandsareal, ultimo, ha 131,4 152,3 154,9 12, Antal dyreenheder, ultimo, 6,0 4,7 5,8 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 29,8 30,8 31,0 20, Antal heltid, pct. 68,3 68,5 64,9 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 44,9 44,9 43,8 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 36,1 41,6 27,7 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 43,9 44,0 43,3
16 13 DS13_D Afkastningsgrad mv. KVÆGBRUG, Heltidslandbrug under 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 270,0 243,0 256,0 Antal i populationen 3.095, , ,5 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,5 2, Afkastningsgrad, pct. -0,6 0,3 1,1 11, Frilandsareal, ultimo, ha 91,3 94,5 94,9 12, Antal dyreenheder, ultimo, 120,3 143,9 149,3 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 22,6 22,1 22,5 20, Antal heltid, pct. 65,8 66,7 69,4 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 45,6 46,1 52,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 42,4 42,3 45,5 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 44,4 44,9 49,9
17 14 DS13_D Afkastningsgrad mv. SVINEBRUG, Heltidslandbrug under 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 156,0 144,0 172,0 Antal i populationen 1.785, , ,9 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,0 2, Afkastningsgrad, pct. -0,3 0,6 0,7 11, Frilandsareal, ultimo, ha 109,6 122,9 121,0 12, Antal dyreenheder, ultimo, 153,4 159,3 168,5 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 28,3 27,9 27,3 20, Antal heltid, pct. 50,2 49,3 49,3 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 31,0 33,4 32,8 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 29,4 29,4 27,9 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 29,0 30,2 29,8
18 15 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ANDRE LANDBRUG, Heltidslandbrug under 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 89,0 91,0 80,0 Antal i populationen 981, , ,5 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,9 2, Afkastningsgrad, pct. -1,2 4,0 4,9 11, Frilandsareal, ultimo, ha 50,7 45,1 58,7 12, Antal dyreenheder, ultimo, 53,9 52,2 60,7 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 12,8 11,7 12,7 20, Antal heltid, pct. 70,9 71,1 68,5 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 50,1 44,7 49,8 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 41,0 41,1 40,1 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 47,1 42,7 43,3
19 16 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ALLE DRIFTSFORMER, Heltidslandbrug under 3 (2) helårsarbejdere Antal i stikprøven 640,0 653,0 661,0 Antal i populationen 8.086, , ,9 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,1 2, Afkastningsgrad, pct. -0,2 0,7 1,4 11, Frilandsareal, ultimo, ha 101,4 107,0 108,6 12, Antal dyreenheder, ultimo, 88,1 100,4 107,4 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 24,7 23,9 24,0 20, Antal heltid, pct. 62,7 62,7 62,8 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 41,0 41,6 43,1 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 36,1 36,5 36,9 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 39,2 39,5 40,8
20 17 DS13_D Afkastningsgrad mv. for PLANTEBRUG, Heltidslandbrug over 2 helårsarbejdere Antal i stikprøven 112,0 112,0 142,0 Antal i populationen 1.031,4 845,8 900,4 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,7 2, Afkastningsgrad, pct. 1,3 1,2 2,2 11, Frilandsareal, ultimo, ha 347,3 407,0 367,6 12, Antal dyreenheder, ultimo, 22,9 14,4 28,1 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 82,1 85,2 75,0 20, Antal heltid, pct. 31,7 31,5 35,1 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 55,1 55,1 56,2 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 63,9 58,4 72,3 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 56,1 56,0 56,7
21 18 DS13_D Afkastningsgrad mv. for KVÆGBRUG, Heltidslandbrug over 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 287,0 271,0 282,0 Antal i populationen 1.606, , ,7 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,0 2, Afkastningsgrad, pct. 0,4 1,7 1,9 11, Frilandsareal, ultimo, ha 209,4 221,0 199,1 12, Antal dyreenheder, ultimo, 314,9 392,5 405,7 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 54,6 54,5 51,2 20, Antal heltid, pct. 34,2 33,3 30,6 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 54,4 53,9 48,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 57,6 57,7 54,5 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 55,6 55,1 50,1
22 19 DS13_D Afkastningsgrad mv. for SVINEBRUG, Heltidslandbrug over 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 324,0 321,0 325,0 Antal i populationen 1.770, , ,9 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,7 2, Afkastningsgrad, pct. 0,9 1,6 1,7 11, Frilandsareal, ultimo, ha 245,5 237,8 240,8 12, Antal dyreenheder, ultimo, 370,7 372,2 423,1 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 69,7 62,9 62,5 20, Antal heltid, pct. 49,8 50,7 50,7 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 69,0 66,6 67,2 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 70,6 70,6 72,1 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 71,0 69,8 70,2
23 20 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ANDRE LANDBRUG, Heltidslandbrug over 3 helårsarbejdere Antal i stikprøven 75,0 84,0 67,0 Antal i populationen 403,8 483,9 514,4 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,2 2, Afkastningsgrad, pct. 0,6 6,7 6,5 11, Frilandsareal, ultimo, ha 122,6 137,1 128,4 12, Antal dyreenheder, ultimo, 188,5 183,3 197,2 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 34,9 38,5 36,1 20, Antal heltid, pct. 29,1 28,9 31,5 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 49,9 55,3 50,2 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 59,0 58,9 59,9 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 52,9 57,3 56,7
24 21 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ALLE DRIFTSFORMER, Heltidslandbrug over 3 (2) helårsarbejdere Antal i stikprøven 798,0 788,0 816,0 Antal i populationen 4.812, , ,4 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,1 2, Afkastningsgrad, pct. 0,9 1,8 2,2 11, Frilandsareal, ultimo, ha 244,9 252,8 241,2 12, Antal dyreenheder, ultimo, 262,2 293,6 309,4 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 64,4 61,7 58,6 20, Antal heltid, pct. 37,3 37,3 37,2 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 59,0 58,4 56,9 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 63,9 63,5 63,1 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 60,8 60,5 59,2
25 22 DS13_D Afkastningsgrad mv. PLANTEBRUG, Heltidslandbrug alle brugsstørrelser Antal i stikprøven 237,0 287,0 295,0 Antal i populationen 3.255, , ,4 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,5 2, Afkastningsgrad, pct. 0,9 0,9 1,8 11, Frilandsareal, ultimo, ha 199,8 232,5 229,6 12, Antal dyreenheder, ultimo, 11,4 7,8 13,7 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 46,4 47,9 46,5 20, Antal heltid, pct. 100,0 100,0 100,0 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0
26 23 DS13_D Afkastningsgrad mv. for KVÆGBRUG, Heltidslandbrug alle brugsstørrelser Antal i stikprøven 557,0 514,0 538,0 Antal i populationen 4.701, , ,2 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,8 2, Afkastningsgrad, pct. -0,0 1,1 1,5 11, Frilandsareal, ultimo, ha 131,6 136,6 126,8 12, Antal dyreenheder, ultimo, 186,8 226,7 227,7 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 33,5 32,9 31,3 20, Antal heltid, pct. 100,0 100,0 100,0 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0
27 24 DS13_D Afkastningsgrad mv. for SVINEBRUG, Heltidslandbrug alle brugsstørrelser Antal i stikprøven 480,0 465,0 497,0 Antal i populationen 3.556, , ,8 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,9 2, Afkastningsgrad, pct. 0,6 1,3 1,4 11, Frilandsareal, ultimo, ha 177,2 181,2 181,7 12, Antal dyreenheder, ultimo, 261,6 267,3 297,5 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 48,9 45,7 45,2 20, Antal heltid, pct. 100,0 100,0 100,0 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0
28 25 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ANDRE LANDBRUG, Heltidslandbrug alle brugsstørrelser Antal i stikprøven 164,0 175,0 147,0 Antal i populationen 1.385, , ,0 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,8 2, Afkastningsgrad, pct. -0,2 5,6 5,8 11, Frilandsareal, ultimo, ha 71,6 71,7 80,7 12, Antal dyreenheder, ultimo, 93,1 90,1 103,8 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 19,2 19,5 20,1 20, Antal heltid, pct. 100,0 100,0 100,0 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0
29 26 DS13_D Afkastningsgrad mv. for ALLE DRIFTSFORMER, Heltidslandbrug alle brugsstørrelser Antal i stikprøven 1.438, , ,0 Antal i populationen , , ,3 1, Nettoafkast af jordbrugsaktiver, kr , , ,4 2, Afkastningsgrad, pct. 0,4 1,4 1,9 11, Frilandsareal, ultimo, ha 155,0 161,3 158,0 12, Antal dyreenheder, ultimo, 153,1 172,5 182,6 13, Jordbrugskapital, ultimo, mio. kr. 39,5 38,0 36,9 20, Antal heltid, pct. 100,0 100,0 100,0 21, Frilandsareal, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 22, Antal dyreenheder, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0 23, Jordbrugskapital, ultimo, pct. 100,0 100,0 100,0
Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereLandbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens
university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDeltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKøbenhavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens Publication date: 2004 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereKøbenhavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012
university of copenhagen Københavns Universitet al opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereLantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark
Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereDansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEffekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document
Læs mereOpdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens
university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009
university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Læs mereJordbrugets indtjeningsevne og udfordringer
Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@ifro.ku.dk H:\Landbrugets Økonomi\2013\0014jman Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereLandbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereJordbrugets indtjening og udfordringer
Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereNy landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen
Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra
Læs mereDen produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereUniversity of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013
university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereLov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?
Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbrugets økonomiske situation og udfordringer Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011
university of copenhagen Københavns Universitet Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011).,
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereKapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereAP pension investerer også i økologisk landbrug?
AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereUniversity of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014
university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereLandbrugets tilstand en brændende platform?
Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereSkal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
Læs mereAfkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereFødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld
Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er
Læs mereVurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt Schou, Jesper Sølver Publication date: 2017 Document Version
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,
Læs mereSuccesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA
Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Køb af landbrugsvirksomhed Hvad er de overordnede vilkår og hvilke muligheder er der i erhvervet? Ejendomsmarkedet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereDansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse
Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om validering af tilskudsordninger for: Særlige levesteder for bilag IV-arter, Natura 2000 samt Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Schou,
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereUniversity of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen,
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereKan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.
Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereNy landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?
Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Behandlingshyppighed og pesticidbelastning 2007-2014 Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereUddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereUniversity of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereLANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING
Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222 14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mere- Konsekvenser for dansk landbrug
De økonomiske konsekvenser af EU-reformen - Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereVejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011
Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Indholdsfortegnelse I. Afkobling af støtten for stivelseskartofler... 3 II. Beregning af tillægget... 4 III. Ansøgning om KS-tillæg...
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mere27-09-2013 1 FRA SLEMT!!
27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver
Læs mereDansk Farm Management
Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord
Læs mereFremtidens landbrug bliver Big Business
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mere