X- changery- Lab E/ermiddagens program
|
|
- Sven Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 X- changery- Lab E/ermiddagens program 1. Introduk<on 2. Teku- model del 1: Hvad sker der med teknologier i lærernes og skolens praksis? (teknologi og engagement) 3. Tekumodel del 2: Hvad gør teknologier i lærerarbejdet generelt?(kompleksitet og udvikling) 4. Fælles sprog om teknologier
2 Technuca<on Introduk<on <l projektet Technuca<on finansieret af Det Strategiske Forskningsråd
3 Hvem er med? TechnucaAon- projektet består af forskere fra to professionshøjskoler: UCC og Metropol, fra to universiteter: RUC og Aarhus Universitet, samt deltagere fra Teknologisk InsAtut. Forskerteamet har gennem 4 år forsket i teknologiforståelse på skoler, hospitaler og på professionsuddannelserne Al lærer og sygeplejerske på Metropol og UCC. Resultaterne er løbende lagt ud på hjemmesiden
4 Projektets mål TechnucaAon forbinder forskning i, hvordan teknologi rent fakask indgår i de professionelles arbejdsliv med undervisning i teknologiforståelse på professionsuddannelserne. Jeg synes I står og fortæller os, at vi skal have fokus på teknologien frem for fagligheden. Det kan da ikke være rig<gt? (ung lærer, Gladsaxe)
5 X- changery i skolen teknologiforståelse i praksis Formål: Et kollaboraavt udviklingsprojekt, hvor det samlede pædagogiske personale ved Søborg Skole vil deltage i pædagogiske og didakaske refleksioner om teknologiforståelse sammen med forskergruppen fra TechnucaAons forskningsprojekt. Med udgangspunkt i hverdagens situerede praksisser vil vi sammen arbejde med TechnucaAons teori i lokale læringsrum, hvor fokus er på akav refleksion over forbindelser mellem teknologi, professionspraksis og synlig læring.
6 X- changery i skolen teknologiforståelse i praksis Mål: Målet med samarbejdet er, at skolens lærere og pædagoger arbejder med en teknologiforståelse, der bygger på et fælles sprog og en fælles kultur for det samlede pædagogiske personale; at der udvikler sig en teacher- teaching- teachers kultur, hvor man gør brug af hinandens eksper<se omkring teknologi. skolens lærere og pædagoger arbejder med at analysere de konkrete situa<oner teknologierne bringer dem i undervisning og udvikler en handleviden og et repertoire af didak<ske muligheder <l at styrke elevens læring. skolens lærere og pædagoger styrkes i deres faglighed ved at udvikle en ak<v og involverende analy<ske evne <l at forstå teknologi
7 2. Hvad sker der med teknologier i skolens praksis Teku- model del 1 teknologi og engagement
8 Mødet med nye teknologier Hvad gør teknologierne Hvordan lærer vi hver især og sammen at erobre nye teknologier i arbejdslivet?
9 Kernebegreber Design: De processer og hensigter, som ligger Al grund for den endelige materielle udformning af og Altænkte funkaon af en teknologi. - Vi axoder, hvad designeren har indskrevet i designet Tiltrækkende brugspoten<ale (affordance): En relaaon mellem en bruger og en teknologis udformning, der giver mulighed for handling i situaaonen - Vi opfayer og sanser en artefakt gennem gensidige relaaoner (affordances)
10 Teknologi - øvelse Installering af app Makker- diskussion: Hvilke erobringsstrategier lægger vi for dagen i mødet med den nye konkrete teknologi? Hvad gør app en hvad betyder dens design og Altrækkende udseende? Fælles opsamling
11 Opsamling: Teknologi Vi bringer vores erfaringer med os, når vi får en ny teknologi i hånden Seks bud på læringsstrategier: At lære teknologiens fordel At lære gennem brugspotenaal og appeal (affordance) At lære at håndtere kompleksitet At lære gennem udforskning At lære gennem eksponering At lære gennem sammensaye strategier og helheder Ulla Gars og Hanne Skov
12 2. Hvad sker der med teknologier i læreres og skolens praksis Teku- model del 1 teknologi og engagement Du har lært at betjene det nye so2wareprogram både ved at øve dig derhjemme og med en kollega. I dag skal du bruge det i klassen for første gang. Det går ud på at opdele eleverne i grupper på syv, og så skal de løse nogle opgaver sammen. I situa@onen opdager du, at syv simpelthen ikke fungerer, fordi det betyder, at der så skal være en gruppe med kun fire elever på grund af sygdom i elevgruppen. Du laver om på gruppestørrelsen, mens du sidder i klassen, og undervisningen går i gang. Så opdager du, at den nye gruppeinddeling betyder, at hele det elektroniske opgaveark forandres og forrykkes. Eleverne begynder at blive urolige, de snakker højlydt, og du kan mærke, du begynder at svede. Det virker ubehageligt, og du får mest bare at slukke for det hele og lave noget helt andet.
13 Kernebegreber Situeret læring: Læring foregår i aktuelle situaaoner, hvor man deltager i et praksisfællesskab. Læring sker i den praksis, hvor det lærte skal anvendes. - Teknologier brugt i praksis er alad situeret og teknologier er derfor aldrig de samme, men unikke. Lærere og teknologi arbejder sammen om at om- arrangere situaaoner. Om- arrangering: Henviser Al den måde vi om- arrangerer på i en proces, der forandrer betydningen af det, der arrangeres om.
14 Kernebegreb Mul<stabilitet: Teknologi, der, når den krydser Ad, rum og kropslige posiaoner, udviser en variaaon i forhold Al den måde dens betydning stabiliseres på. - SituaAonen ændrer både teknologiens betydning og anvendelse, og relaaonerne mellem de mennesker, der anvender det. Det samme redskab bliver mulastabilt. Teknologi udviser en variaaon i forhold Al den måde betydninger stabiliseres på. hyps:// v=itumo7vll0m
15 Hvordan kan vi forstå og analysere teknologiens betydning i unikke situa<oner? Professionel praksis med teknologier i skolens praksis. MatemaAk app som spil i brug (fx. Dragon box). Hvad gør det ved undervisningssituaaonen?
16 Øvelse teknologi i situeret praksis Undersøg app en i grupper af tre: Hvordan kan app en bruges i Jeres praksis? Hvilke muligheder skaber den for gode konkrete læringssituaaoner? Hvilke udfordringer kunne den give i den konkrete brug? Hvordan kan den virke forskelligt alt eher hvilken situaaon i bruger den i?
17 3. Hvad gør teknologier i lærerarbejdet generelt TEKU- model del 2 (kompleksitet og udvikling)
18 Hvordan kan vi analysere teknologiens vej ind på arbejdspladsen? Hvordan er teknologiens vej ind på arbejdspladsen med Al at forme teknologien? Hvilke eksterne og interne forhold er med Al at give teknologierne betyding? Arbejdspladsen som netværk. En organisaaon kan anskues som et forgrenet netværk, hvor forskellige dele af netværket kan have egne og Al Ader modsatreyede mål. Et netværk består af forbindelser mellem aktører, som både kan være teknologier og mennesker, der gensidigt påvirker hinanden.
19 Fælles diskussion Hvor kom ipad en fra? Og hvor kom Dragonbox fra?
20 Teknologier i lærerarbejdet Teknologi er ikke en neutral aktør, men en akav indgribende agent, der blander sig i relaaoner mellem professionelle indbyrdes, og mellem professionelle og brugere og har herved konsekvenser for professionsfaglighed
21 Vi spiller læringsspillet J
22 4. Etablering af fælles sprog om teknologier Hvilke processer kan fremme teknologiforståelse i matema<k- teamet?
23 Kernebegreb Rela<onel eksper<se: En professionel kompetence Al at anvende egen og andres viden i en kollekav professionel kontekst. RelaAonel eksperase rækker udover den enkeltes ekspertviden - Mulighederne med teknologierne udvikles igennem relaaonel eksperase Begrebet relaaonel eksperase stammer fra Anne Edwards, Mulighed for at etablere Teacher Support Team TST
24 Forpligtende fællesskaber om teknologier Hver for sig: skriv ideer Al måder fagteamet kan arbejde videre med teknologiforståelse på post- it. Diskutér ideerne i bordgruppen. Vælg 1-2 ideer I vil præsentere for hele teamet.
25 De små eksperimenter 5 områder, hvor I arbejder med at bruge ipad og hinanden i matemaakundervisningen + TRT????? Del med gldsx@cathrinehasse.com Ulla Gars og Hanne Skov
26 Dokumenta<on i logbog Løbende dokumentaaon på etableringen af fællessprog på: hep://technuca<on.dk/xchangery/ Ulla Gars og Hanne Skov
X-changery - Gladsaxe hjemmepleje
X-changery - Gladsaxe hjemmepleje Læringslaboratorie I, 4. og 5. november 2014 Program Velkomst TEKU modellen og 4 aktiviteter i grupper Fælles sprog De små eksperimenter Ideer til vidensdeling Tak for
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereX-changery Technucation og Gladsaxe Hjemmepleje
X-changery Technucation og Gladsaxe Hjemmepleje Læringslaboratorium d. 24 og 25 februar 2015 Hanne Skov og Ulla Gars Jensen Program Velkommen og siden sidst Hovedfund i Technucation Dokumentation i hjemmet
Læs mereTechnucation. Ordblinde og it-konference. Kolding 28. april 2016
Technucation Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Lene Storgaard Brok Teknologiforståelse Technucation.dk Technucation.dk Technucation 2011-2015 Forskningsprojekt: 4 år, 5 institutioner,
Læs mereX- Changery på Søborg skole
X- Changery på Søborg skole Program for de to 8mer: 1. Introduk8on 2. Case 1 (om spil) og eksempler fra X- Changery pjece (fremsendt som pdf) Case 2 som optakt 8l 3. Vores eget TEKU spil med fokus på ipads
Læs mereÅbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.
Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet Den 15 marts 2011 kl. 11.00-15.00 på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Program 11.00-11.10 Dekan Mette Thunø Velkommen på AUs vegne
Læs mereTEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET
TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereTechnucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.
Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver
Læs mereInspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013
Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereDidak&k, leg og ipads
Didak&k, leg og ipads Mor, hvis I ikke havde computere, da du var lille, hvordan kom du så på ne
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereLærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning
Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Formål At styrke lærere i at facilitere helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Bud på kompetencer som lærerarbejdet kalder
Læs mereKompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereTeknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende
Teknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende Opsamling af kvantitative resultater Juni 2015 Rapporten er udarbejdet af Daniel Fragtrup og Casper Burlin, Teknologisk Institut I samarbejde med
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereTeknologiforståelse Før, nu og frem
Teknologiforståelse Før, nu og frem KL MIDDELFART CATHRINE HASSE: CAHA@DPU.DK INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET, CAMPUS EMDRUP, TUBORGVEJ 164, 2400 KØBENHAVN NV. Technucation.dk
Læs mereIdrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereBrobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd
Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereTeknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,
Læs mereEvaluering af indsatsområder2014/15
Evaluering af indsatsområder2014/15 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2014-2015... 4 Udmeldt indsatsområde: Science og læring 2014-2015 (fælles)... 5 Udmeldt Indsatsområde: Digital
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereNye krav )l borgerservicemedarbejderen. Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde teknologiforståelse som strategi og udviklingspoten9ale
Nye krav )l borgerservicemedarbejderen Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde teknologiforståelse som strategi og udviklingspoten9ale Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde Plenum
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereTeknologiforståelse og omsorg
Teknologiforståelse og omsorg I HVILKET OMFANG ER OMSORG OG (VELFÆRDS)TEKNOLOGI FORENELIGE? AARHUS 03.12 2015 CATHRINE HASSE, TechnucaKon.dk Professor Cathrine Hasse caha@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet
Læs mere1 of :09
Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt
Læs mereVR til uddannelse af sundhedsprofessionelle
Emil Schuldt-Jensen VR til uddannelse af sundhedsprofessionelle Simulation, læring og innovation Kontakt vedr. virksomhedssamarbejder Ann Rasmussen, Projektleder, Offentlig-Privat Innovationskonsulent
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVELKOMMEN. Kursusdag for ressourcepersoner. En NY folkeskole i Esbjerg MÅL LÆRING EFFEKT. IntrodukKon. Program 15/10/14
Kursusdag for ressourcepersoner En NY folkeskole i Esbjerg MÅL LÆRING EFFEKT Fredag den 10. oktober kl. 9.00 15.00 UC Syddanmark, Campus Esbjerg, Rundetårn VELKOMMEN Program IntrodukKon IntrodukKon Rollen
Læs merePraktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet
Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereDigitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet
Digitale redskaber i dagtilbud Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Børns læring og dannelse i fremtidsperspektiv Hvad er læring til fremtiden?
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereKISII. Modul E Dannelse & Udviklingsarbejde. Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
KISII Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut Sammiveqartumik Ilinniartitsisussatut Ilinniartitaaneq Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse K ompetencemål Målet med modul E er at koble alle dine
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereSPROGKONFERENCE 2015
SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereLæring i praksis gennem undervisning og forskning
Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereHvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge
Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereForskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013
Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater
Læs merePædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne Forsker-praktikernetværket, 25. november 2014 Pernille Hjermov og Bo Söderberg Slagplan Kort om EVA s undersøgelse af pædagogisk ledelse
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereVærdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePartnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
Læs mereResponse på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDen store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017
Den store opdagelsesrejse for de helt små Danmarks Læringsfestival 2017 Hvem er vi? Kjetil Sandvik (KU) Stine Liv Johansen (AU) Klaus Thestrup (AU) Jacob Knudsen (VIFIN) Anne Charlotte Petersen (VIFIN)
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe vedrørende grunduddannelse
NOTAT Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende grunduddannelse Fusionssekretariatet 30. juni 2017 Fusionssekretariatet Baggrund Krav og forventninger til velfærdssamfundets institutioner vil forandre
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs mereIPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereLedelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1
Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1 Sosu skole og læring i bevægelse Sosu s arbejdsmarked, kommuner og regioner Sosu s uddannelser, elever Sosu s undervisere, faglig
Læs mereWorkshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?
Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:
Læs mereBørn og voksne i aktiv læring -
Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mere