Miljøgodkendelse af markarealer på Højdeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 1 Miljøgodkendelse af markarealer på Højdeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev Godkendelses og offentlighedsdato:

2 2 Indholdsfortegnelse: Bilag:... 2 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 5 Beskyttelse af overfladevand... 6 Beskyttelse af grundvand... 9 Samlet vurdering Offentliggørelse Gyldighed og revurdering Klagevejledning og søgsmål Yderligere oplysninger Bilag: 1: Udbringningsarealerne og nitratklasser 2: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område. 3: Marine områder 4: Fastsættelse af Nitratklasse

3 3 Michael Møller har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Hødeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev. Baggrunden for ansøgningen er, at Michael Møller ønsker at importer husdyrgødning fra Skræmvej 135. Der er udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse på Skræmvej 135 og den forudsætter en 16 arealgodkendelse på Hødeshøjvej 41. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Hødeshøjvej 41, 9690 Fjerritslev efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2. Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVRnr, dog med undtagelse af ejendommens braklagte arealer. CVRnr.: Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk Virksomhedens arealgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes i Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 6. I kortbilag 1 er der vist, hvilke arealer husdyrgødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen.

4 4 7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 543,5 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 8. Ifølge udvaskningsberegningerne er omfanget af efterafgrøder øget til, at der dyrkes efterafgrøder på 3 % af de samlede arealer udover de gældende regler. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 9. Der skal anvendes sædskifte S4 eller et sædskifte, der minimum har en udvaskningsindex som S4. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedr. enkeltbetalingsordningen. 10. Bedriftens fosforoverskud må ikke overstige 12,5 kg P pr. ha pr. år beregnet efter vejledningens retningslinier. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor fra de sidste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. 11. Ud over Plantedirektoratets krav om efterafgrøder, skal der anvendes efterafgrøder på yderligere 3,00 % af udbringningsarealerne. Det lovpligtige areal med efterafgrøder skal placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. 12. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 388,24 ha (De konkrete arealer fremgår af bilag 1)

5 5 2. Der modtages husdyrgødning fra 149 DE fra Skræmvej 135, 9690 Fjerritslev CVR nr : 3. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,4 DE/ha 4. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 236,63 Nitratklasse 1 151,61 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 388,24 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 41,063 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af natur Jammerbugt Kommune har gennemgået ansøgningen og har ikke fundet, at den er i konflikt med de naturinteresser, der skal varetages i henhold til anden lovgivning. Der er udbringningsarealer, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3. En gennemgang dyrkningshistorien for disse arealer, på baggrund af ældre luftfoto, viser, at de har været omlagt mere end hvert 7. til 10. år. Jammerbugt Kommune vil derfor sikre, at disse arealer bliver afregistreret som omfattet af 3. Der er fundet fredede fortidsminder på følgende arealer (mark nr.) Udbringningsarealerne ligger ned til 20 m fra Natura 2000 område nr. 15 Nibe bredning, Halkjær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet medfører ikke ændret dyrkning af de Natura 2000 nære arealer. Det vurderes derfor, at projektet ikke medfører væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene.

6 6 En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt arterne. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Beskyttelse af overfladevand Ansøgning Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital Reelt dyretryk Nudrift Ansøgt ,5 1,4 1,4 Det samlede udbringningsareal er 388,24 ha. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger alle i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Bisbækken og Haverslev Mølle Å. Andre arealer afvander direkte eller via grøfter/mindre vandløb til Limfjorden. Kystvande (habitat) Arealerne afvander til følgende områder i Limfjorden via vandløb eller direkte: Området øst for Aggersund i Limfjorden, der har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 3. Kvælstof tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 0 (236,6 ha) og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (151,61 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 94,1 % af harmonikravet (1,32 DE/ha svarende til en udvaskning på 62,9 kg N/ha). Jammerbugt Kommune har i forbindelse med ansøgningen stillet krav om, at dyretrykket i ansøgningen skal reduceres til 85 % af harmonireglerne. Baggrunden

7 7 for de ekstra skærpede krav kan ses i bilag 4. Ved de skærpede krav skal dyretrykket reduceres til 1,19 DE/ha svarende til en udvaskning på 62,2 kg N/ha. I henhold til beregninger i N-farm skal der benyttes efterafgrøder på 3 % af samlet areal udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm er der fundet en udvaskning på 62,1 kg N/ha fra udbringningsarealerne. (Nudrift er angivet som 63,2 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor tilførsel til Limfjorden Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (388,24 ha), heraf er 184,26 ha lavbundsarealer. Der ligger ingen ha direkte i opland til Natura 2000-område, og arealerne er derfor fastsat som fosforklasse 0. Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 12,3 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 12,5 kg P pr. ha pr. år) Der er stillet vilkår om, at fosforoverskuddet ikke må være større end 12,3 kg P pr. ha pr. år. Arealerne ligger i opland til et område, som ligger imellem Natura 2000-områderne Løgstør Bredning og Nibe Bredning. Jammerbugt Kommune har i forbindelse med godkendelsen set nærmere på worst case, hvor arealerne anses som værende i opland til Natura 2000-område og alle lavbundarealerne anses som værende drænet. Ansøgningen overholder kravene i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug i worst case. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjorden. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden.

8 8 Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Haverslev Mølle Å ( 3 og 69). Målsætningen for vandløbet er forureningsgrad II og B1 Gyde og yngleopvækstvand for laks. Vandløbet overholdte på dele af strækningerne nedstrøms målsætningen i Afløb fra Bejstrup Sø ( 3 og 69), som er en del af Bisbæk-systemet. Målsætningen for vandløbet er forureningsgrad II og B1 Gyde og yngleopvækstvand for laks. Vandløbet overholdte nedstrøms arealerne ikke målsætningen i Haverslev Kærgrøft ( 3 og 69). Haverslev Kærgrøft er ikke målsat. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende søer: 3-beskyttet sø på matriklen 26 ac, Bejstrup By, Bejstrup. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søen. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af søer beliggende op til udbringningsarealerne. Samlet vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at da ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i marine områder herunder habitatområder, samt vandløb og søer. 1 Den manglende målopfyldelse skyldes sandsynligvis spildevandspåvirkning.

9 9 Beskyttelse af grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. 9 af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 14). I alt udgør udbringningsarealet indenfor det nitratfølsomme OSD-område 41,05 ha. Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. 2 af de aktuelle områder ligge i et indvindingsområde for Bejstrup Vandværk. Indvindingsområdet er også beliggende i oven for nævnte nitratfølsomme område Beregning af N-udvaskning for arealer beliggende i disse områder viser, at nitratbelastning overstiger 50 mg/l. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bør det infiltrerende vand, der forlader rodzonen maksimalt have en koncentration på 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 61 mg/l for de 9 arealer. I forhold til førsituationen er der dog ikke tale om en øget nitratbelastningen (-1 mg/l) på arealerne, hvorfor retningslinierne i den gældende vejledning overholdes. Den beregnede reduktion forudsætter god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Vejledningen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug af 19. februar 2007, bilag 3 afsnit siger: Såfremt dele af bedriftens arealer er udpeget som nitratfølsomme drikkevandsområder skal der foreligge dokumentation for, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Udbringningsarealerne beliggende i nitratfølsomt område, som også er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at grundvandet er nitratbelastet og at der kun forekommer en begrænset geologisk beskyttelse overfor nitrat. Områderne er udpeget der hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet samt der hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. Den beregnede nitratkoncentration af det infiltrerende grundvand i rodzonen vil, som følge af den begrænsede geologiske beskyttelse, kun blive minimalt reduceret på vej mod grundvandsmagasinet. Kommunens overvejelse er at de beregnede nitrat-belastninger kan medføre, at nitratkoncentrationen i grundvandsmagasinet på sigt vil overstige 50 mg/l og dermed vil grundvandet ikke opfylde kvalitetskravene til drikkevand. Efterafgrøder Ud over Plantedirektoratets krav om efterafgrøder, stilles der i ansøgningsskemaet krav om yderligere 3,00 % efterafgrøder. Jammerbugt Kommune stiller vilkår om at

10 10 det krævede areal med efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. (Jf. vilkår 11.). Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev Ugeavis i uge 38. Godkendelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside på Gyldighed og revurdering Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 39. I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug

11 11 En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefrister er 4 uger fra offentliggørelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra godkendelsens offentliggørelse. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v.. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: eller mail: bba@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Bettina Brøndum Andersen Miljø og Natur Virksomhedsgruppen

12 12 Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via Post@aal.mim.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt, att. Hans Borglykke, Urballen 31, Øland Brovst hans@borglykke.com Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N info@ecocouncil.dk. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Andre Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby pdir@pdir.dk. LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Anna Birgitte Thing abt@landbonord.dk.

13 Bilag 1: Arealer med nitratklasser 13

14 14 Bilag 2: Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område.

15 15 Bilag 3: Marine områder Limfjorden Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I den politisk vedtagne recipientkvalitetsplan for Limfjorden er det vurderet, at for at miljømålene i fjorden kan opfyldes, skal den totale belastningen fra oplandet til Limfjorden ned på tons kvælstof pr. år og 364 tons fosfor pr. år. Der skal indenfor de kommende år udarbejdes en vandplan, hvor recipientkvalitetsplanen kan blive ændret. I 2005 udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof til Limfjorden ca. 66 % af den totale tilførsel, svarende til godt tons N/år. Ifølge recipientkvalitetsplanen må landbrugets bidrag udgøre godt tons. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2005 på 108 tons P/år, hvilket er over det mål på 70 tons P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i det berørte område af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder.

16 16 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes.

17 17 Bilag 4: Fastsættelse af Nitratklasse Fastsættelse af nitratklasse udenfor vandløbsoplande Der er i den nye lov om godkendelse af husdyrbrug fastsat nitratklasser, der skal sikre, at belastningen af Natura 2000-områderne mindskes. Nitratklasserne er fastsat i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. I bekendtgørelsen præciseres det desuden: Når vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse beskyttelsesniveauer fastsat i dette bilag. I tiden, indtil planerne foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner, med henblik på at undgå, at etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug giver anledning til en miljøbelastning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes i det pågældende område. Det fremgår af basisanalysen, at Limfjorden sandsynligvis ikke kan overholde målsætningen I resuméet fra basisanalysen for Limfjorden er følgende angivet: Risikoanalysen har vist, at hele fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr, planter og sten fra muslingefiskeri og -produktion, fiskeri, uddybning og oprensning af sejlrender, indvinding af råstoffer mv. Endvidere er det muligt, at niveauet af miljøfarlige stoffer fra kilder i oplandet, lokale tidligere forureninger, klapninger og fra skibstrafikken kan hindre målopfyldelse i Risikoanalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel og mindsket direkte påvirkning af plante- og dyrelivet kan miljømålene nås i Limfjorden. En yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer er sandsynligvis også nødvendig, for at miljømålene kan nås. I forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver 2 er følgende angivet: For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger. Jammerbugt Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen vurderet, at beskyttelsesniveauet i lov om godkendelse af husdyrbrug ikke er tilstrækkelig, da den ikke tager højde for arealer beliggende udenfor opland til større vandløb. 2 Resume af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver fra

18 18 I ansøgningen er der arealer, som er beliggende i område, hvor der ikke er fastsat nitratklasse i lov om husdyrgodkendelse: Område ved Haverslev Vang (syd for Bejstrup), der ligger op til en del af Limfjorden, som har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). En nærmere beskrivelse af området følger i senere afsnit. Nitratklasserne er fastsat på baggrund af reduktionspotentialet i vandløbsoplandet, og recipientens sårbarhed overfor kvælstof. Kriterierne for fastsættelse af nitratklasser i lov om godkendelse af husdyrbrug fremgår af følgende tabel: Tabel: Krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning som må udbringes per ha angivet som antal dyreenheder/ha (harmonireglerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til sårbare Natura 2000 områder. Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet Meget kvælstofsårbare områder Mindre kvælstofsårbare områder Øvrige områder % af de generelle 85 % af de generelle Generelle regler regler (Nitratklasse 3) regler (nitratklasse 1) % af de generelle Generelle regler Generelle regler regler (Nitratklasse 2) Generelle regler Generelle regler Generelle regler Baggrunden for fastsættelse af nitratklasserne kan ses på følgende figur: Figur: Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet og opland til mindre eller meget sårbar Natura 2000-områder. En række områder har ikke været tilknyttet et vandløbsopland, da afvandingen foregår igennem mindre grøfter/vandløb og ofte direkte til sårbar recipient. Det har

19 19 ved fastsættelse af reduktionspotentiale for et opland været en forudsætning, at vandløbsoplandet er over 50 km2 (se evt. rapporten Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Falig Rapport fra DMU nr (DMU-rapporten)). Jammerbugt Kommune vurderer dog, at der ved fastsættelse af nitratklasser og beskyttelsesniveau for Limfjorden ikke skal skelnes imellem, om vandløbsoplandet er over eller under 50 km2, men at det er risikoen for påvirkning af recipienten, der skal afgøre om, der skal fastsættes nitratklasser. Reduktionspotentiale i området ved Haverslev Vang Området ved Haverslev Vang ligger op til en del af Limfjorden, som har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). Området ved Haverslev Vang samt arealerne i ansøgningen fremgår af følgende figur. Figur: Området ved Haverslev Vang markeret med gul streg. Nitratklasse 1og 3 er markeret med henholdsvis grøn og rød skravering. Udbringningsarealerne er markeret med rødt. Der er fastsat Nitratklasse 1 for vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken, som ligger omkring området ved Haverslev Vang. Området ved Haverslev Vang har ved fastsættelse af nitratklasser ikke indgået i et vandløbsopland, og der er dermed ikke fastsat et reduktionspotentiale. Området afvander til Limfjorden via Haverslev Kærgrøft og andre mindre vandløb/grøfter.

20 20 I den aktuelle ansøgning er 236,6 ha beliggende udenfor de fastsatte nitratklasser. Størstedelen (67,3 % - 159,33 ha) af disse arealer er lavbundsarealer. Disse arealer vil oftest blive afvandet ved dræn og tætliggende grøfter/vandløb3. Transporten af vand og kvælstof vil fra lavbundsarealerne være en meget hurtig og iltet transport, hvor koncentrationen af kvælstof stort set er den samme som tabet fra rodzonen. Dette vil medføre at kvælstofudledningen fra disse arealer er større end ved ikke-drænede arealer. Den kystnære placering vil også medføre, at reduktionspotentialet fra vandløb til fjerrecipient er mindre her end ved arealer længere inde i landet. Reduktionen i vandløbet er dog begrænset i begge tilfælde. Alle arealerne er angivet som fin lerblandet sandjord (JB4). I området samt vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er jordtypen generelt en blanding af finsandet jord og lerblandet sandjord4. I vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er det kun henholdsvis 14 % og 15 % af arealerne, der er lavbundsarealer. Reduktionspotentialet i vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken er fastsat til 0-50 %. Jammerbugt Kommune vurderer på denne baggrund, at reduktionspotentialet i Haverslev Vang-området er den samme eller mindre end vandløbsoplandene til Haverslev Mølle Å og Bisbækken. Reduktionspotentialet for Haverslev Vang-området vil derfor være imellem 0-50 %. Kvælstofsårbarhed i Limfjorden Fjernrecipienten for området ved Haverslev Vang er et område i Limfjorden øst for Aggersund, der ligger imellem de sårbare Natura 2000-områder Løgstør Bredning og Nibe Bredning. 3 I rapporten Fosfor-risikoområder fra Limfjordsamterne er det vurderet, at 90 % af lavbundsarealerne er drænede. 4 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - Simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende Jordklassificering (

21 21 Figur: Målsætning for Limfjorden. Skærpet målsætning er markeret med mørkeblåt, og basismålsætning med lyseblåt. Natura 2000-områder er markeret med rød skravering. Som det kan ses af figuren, er der fastsat en skærpet målsætning for dele af området øst for Aggersund i Nordjyllands Amts Regionplan Målsætningen for området er den samme som ved Natura 2000-områderne. I basisanalysen for Limfjorden vurderes det, at der sandsynligvis ikke kan opnås målopfyldelse i denne del af Limfjorden i 2015 med de daværende foranstaltninger. Området ved Haverslev Vang (samt vandløsoplandene Haverslev Mølle Å og Bisbækken) er ifølge DMU-rapporten udpeget som opland til et mindre kvælstofsårbart område. Konklusion Jammerbugt Kommune vurderer, at arealerne i ansøgningen er beliggende i et område og på nogle jorde, som kan medføre en belastning og kan være medvirkende til, at der ikke kan opnås målopfyldelse i Limfjorden. Det er i den supplerende vejledning til lov om godkendelse af husdyrbrug angivet, at såfremt der skal pålægges yderligere restriktioner: I givet fald stilles de yderligere med udgangspunkt i de afskæringskriterier, som gælder efter det fastlagte beskyttelsesniveau vedr. nitrat og fosfor. Jammerbugt Kommune vurderer, at reduktionspotentialet i vandløbsoplandet vil være i niveauet 0-50 %. Da området er fastsat til at være opland til mindre kvælstofsårbart område, skal der for arealerne i ansøgningen fastsættes til nitratklasse 1. Det kan ikke umiddelbart vurderes, om det skærpede beskyttelsesniveau kan sikre målopfyldelse i Limfjorden. Skærpelsen medfører, at dyretrykket i ansøgningen skal reduceres til 85 % af harmonireglerne. Ved de skærpede krav skal dyretrykket reduceres til 1,19 DE/ha svarende til en udvaskning på 62,2 kg N/ha. (Uden skærpelse vil dyretrykket være 1,32 DE/ha svarende til en udvaskning på 62,9 kg N/ha). Jammerbugt Kommune vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til en yderligere skærpelse af beskyttelsesniveauet, da arealerne er beliggende i opland til et mindre kvælstofsåbart område. Samtidig vurderes det, at det endelige beskyttelsesniveau, som sikrer målopfyldelse og gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områderne, skal fastsættes igennem udarbejdelsen af vandplaner for Limfjorden.