November SkolE bladet. Læs om: 10. klasses fremtid Iindvielse af byggeri Efterskoleophold for længe siden. Sydvestjyllands Efterskole

Transkript

1 November 2005 SkolE bladet Læs om: 10. klasses fremtid Iindvielse af byggeri Efterskoleophold for længe siden Sydvestjyllands Efterskole

2 Siden Sidst klasses fremtid! Af: Erik Kristensen Siden sidst kort: Søndag den 13. november deltog 78 elever i landsindsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp. Eleverne samlede i alt ,- kr. ind. I skolens bygningsudvalg er den næste udfordring at renovere 40 elevværelser med bad og toilet. Projektet forventes at blive påbegyndt i løbet af foråret og vil strække sig over ca. 2 år. Hver torsdag bliver der ved morgenandagten samlet ind til gadebørnene i Jos. I snit bliver der hver uge samlet ca. 250,- kr. ind. En tredjedel af overskuddet ved årets julemarked vil gå til samme projekt. Traditionen tro drager hele skolen til København i december måned. Programmet indeholder i år blandt andet besøg på Rosenborg slot, Planetariet, Morgenandagt i domkirken og Det Ny Teater - med forestillingen Beauty and the Beast. Stilhed før stormen - er nok det udtryk der kendetegner debatten om 10. klasses fremtid bedst. Der bliver snakket med sagte stemme i toppen af de politiske afkroge, for folket må jo ikke vide noget før tid. Tiden er programsat til januar Her vil toppen af dansk politik vende blikket nedad og tale til folket om fremtiden for 10. klasse. Det politiske mål er en nedlæggelse af 10. klasse. 10. klasse koster kasse, og penge er vigtigt for vores velfærd. Det handler jo i al sin enkelthed om skattestoppet. At penge skulle være det styrende element i politik er ikke politisk korrekt. Det er mere politisk korrekt, at tale om: målrettet indsats, bedre vejledning, lærernes manglende kompetencer og PISA. Hvis den offentlige debat, hvor alle har ret til at ytre sig - og gør det, har ret, så står det virkelig sløj til i den danske skoleverden - ja, måske! Med en velfærd der slår alle grænser, burde det være sunde, sprudlende og friske unge, der boltre sig i uddannelsesforløbet. Det er det bare ikke. De unge er ikke dumme og ugidelige. Måske en smule forkælede men alt i alt ganske almindelige unge mennesker, der stadig skal lære om livet og de sociale spilleregler. I debatten går det under de bløde værdier og modningsprocessen. 10. klasse handler i høj grad om de bløde værdier og modning. 10. klasse handler om, at nogle har brug for at fi nde sig selv og få styrket selvtilliden, inden de går videre i en ungdomsuddannelse. De bløde værdier har bare ingen gennemslagskraft politisk set. 10. klasse er for mange unge en rigtig god investering. Men den er også en god investering for samfundet. Danmarks statistik har gennem tre undersøgelser vist at 10. klasse er en god investering for det danske samfund. De unge kommer efter 10. klasse hurtigere igennem uddannelsessystemet, færre falder fra under vejs og færre skifter uddannelse under vejs. At nedlægge 10. klasse vil økonomisk set være en dårlig forretning for samfundet. Jeg undrer mig ofte over, at debatten handler så meget om vores velfærd. Den handler sjældent om livskvalitet. Om 10. klasse får lov til at bestå, er et fælles ansvar. Ser vi værdien i et 10. skoleår, og ønsker vi dens bevarelse, er det vores pligt at gøre opmærksom på det. Med den siddende regering er tingene udpræget topstyret, uden skelen til den offentlige debat. Men regering kan stækkes. Det har den vist før. Det kræver dog en massiv indsats fra både skoleverdenen og forældre mens tid er. Der er tid endnu! 2 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

3 Andagt Hvad med dig? Af: Louise Thuehøj Hansen, Elevforeningen. Jesus svarede:»det første bud er: Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.«mark. 12,29-31 De 2 vigtigste bud i biblen er: Du skal elske Herren din Gud. Og Du skal elske din næste som dig selv. Hvorfor tror du han har sagt skal? Det er der en mening med. Du SKAL elske Herren din Gud og du SKAL elske din næste som dig selv. Du kan ikke elske nogle hvis du ikke elsker dig selv. Hvis du vil have Gud i dit liv skal du elske Gud med hele kroppen. Du kan ikke bare elske ham med din storetå. Fordi han har sagt at du skal elske ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Hvis du kun gør det med en lille del af dig kunne man næsten bare sige: Tro er noget man gør om søndagen. Nej, tro er noget man skal have med i ens dagligdag. Når man går på en kristen efterskole, f.eks. på SE, får man noget Jesus og Gud hverdag. Det er virkelig en tid hvor man kan rykke sig en del hvis man gerne vil. Men så når tiden på skolen er færdig og man skal have en hverdag hvor der ikke er nogle andagter som man skal med til, kan det være svært at blive ved med at få sin daglig dosis af Biblen og Gud. Selvom det er noget man rigtig gerne vil. Man kan bede til Gud om at han vil hjælpe en med at holde fast i troen og i kærligheden til ham. Så skal han nok hjælpe en. For tænk på hvor meget du får ved at tro på ham! Bl.a. Et rigtig dejligt paradis hvad kan man ønske mere? En bøn som jeg har læst mange gange og som betyder meget for mig er: Far, jeg overgiver mig selv til Dig. Gør med mig som Du vil. Hvad Du end gør med mig, Takker jeg Dig. Jeg er rede til alt, accepterer alt, blot din vilje sker med mig. Jeg ønsker intet andet, Gud. Jeg lægger min sjæl i Dine hænder, giver den til Dig, fra mit inderste. Det er en nødvendighed, en kærlighedens nødvendighed. Jeg overgiver mig i Dine hænder, Uden forbehold, i grænseløs tillid, fordi Du er min Far. Charles de Foucauld Denne bøn har jeg fra engang jeg var til natkirke i Vor Frue kirke. Grunden til at jeg har valgt at tage den med her er for at stille dig et spørgsmål: Kan du sige dette til Herren din Gud med hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke? November

4 Indvielse af byggeri Nye og strengere krav omkring sikkerhe- samme bygning viste sig hurtigt at være den har de sidste år sat dagsordenen på en god løsning. Dels var der penge at landets skoler. spare, og dels kunne en kombination give Mange faglokaler har enten måtte ned- fl ere muligheder i undervisningen. Besty- lægges eller gennemgå en større renove- relsen indgik i foråret et samarbejde med Af: Erik Kristensen ring, for at kunne leve op til kravene, som den lokale murermester Klaus Munk om- blandt andet arbejdstilsynet har stillet. kring byggeprojektet. Det viste sig hurtigt På Sydvestjyllands Efterskole har vi også at være et godt parløb, der gennem hele mærket til denne stramning. I november byggefasen har forløbet perfekt. Kvalitet 2004 var det skolens køkken, der blev og funktionalitet har været nøgleordene, total renoveret, og i 2005 har det været og i dag er vi meget glade for resultatet. autoværkstedet og fysik-, kemi- og biologilokalet, der har stået for tur. Arealmæssigt er det blevet et stort byggeri. Fysik lokalet er på 130 m2 + et de- Idéen med at kombinere et nyt fysiklokale potrum. Autoværkstedet er på 363 m2 + (fysik/kemi/biologi) og et autoværksted i et 100m2 depotrum og gocart garage. 4 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

5 En stor del af projektet har været baseret på frivillig arbejdskraft. Over to måneder er der hver lørdag blevet arbejdet ihærdigt med alt indvendig tømmer-, el- og malerarbejde. Samlet set har det givet en besparelse på ca ,- kr. Vi er meget taknemmelige for den indsats de frivillige hjælpere har ydet. At det samtidig har været sjovt, gør jo ikke projektet dårligere. Den 5. november blev lokalerne indviet. Folk fra nær og fjern var mødt op. Skolens formand Hans Ravn holdt festtalen og forestod åbningen af faciliteterne ved at klippe den røde snor over. Tidligere elever gav et rytmisk indslag, og en af skolens elever Martin Dahl Nielsen havde sammensat en fl ot billedcollage fra byggeriets start til dets afslutning. Hele arrangementet sluttede med en dejlig frokost som skolens køkken havde kreeret. Fysiklokalet rummer i dag det nyeste udstyr indenfor faget. Mange apparater bliver elektronisk baseret, hvilket ligger godt i tråd med skolens IT-satsning. Elevernes bærbare PC er vil få installeret div. programmer, hvorefter de kan anvendes til en lang række måleinstrumenter og dataopsamling. November

6 Idrætslinien på kursus På linjedagen var idrætslinjen på tur til Efter at have cyklet hele formiddagen Karlsgårde sø og nærliggende skov, for at tog vi tilbage til startstedet, som var nogle få kursus i at cykle i terræn med mountain- træhytter og to bålsteder. Vi spiste vores bike og sejle i kajak. Da vi ankom, blev vi madpakker og så var det vores tur til at delt op i to hold. Det ene skulle starte med sejle i kajak. Vi startede med lidt instruk- Af: Christian Nebel-Hansen mountainbike om formiddagen og kajak om eftermiddagen. Jeg var på det hold tion, så skulle vi have et sjal rundt om livet så vi kunne spænde os fast til kajak- der først skulle cykle. Vi startede med at ken, og så der ikke kom vand ind i kajak- træne ved at kører over nogle forhin- ken. Vi skulle sejle sammen fi re kajakker dringer, som instruktøren havde sat op. og vende den samme vej. Så skulle de to Derefter cyklede vi et par kilometer ud til yderste bytte kajak ved at kravle på de mid- den skov, vi skulle cykle igennem. Det var terste kajakker. Efter det sejlede vi over i enormt sjovt at cykle i det meget kupe- en anden bugt, hvor vi spillede vandpolo. rede terræn. Vi skulle også lære hvordan Det var vildt sjovt at spille vandpolo, det er man skulle køre rigtig, så undervejs kom meget fysisk hårdt for overkroppen, men vi til steder, hvor vi fx skulle lære at køre det er en god form for sport. op ad meget stejle bakker og ned ad dem Til sidst pakkede vi det hele sammen igen uden at vælte. og kørte meget trætte hjem. 6 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

7 Kampagne i alle landets aviser i uge 47 fra Efterskoleforeningen November

8 8 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

9 Nyt fra elevforeningen Ja, vi findes! Det var med rystende knæ, og med et Vi sidder fi re i bestyrelsen; tre nye er brændende ønske om, at elevforeningen valgt ind, og en er genganger. måtte forsætte til gavn for SE- og SEs Martin Kristensen er nuværende elev på elever, nye som gamle, at den nye besty- SE og sekretær. Kassereren hedder Dani- relse påtog sig ansvaret for den. el Sørensen, han afsluttede en 3-årig HTX Af: Anna Therese Skov Madsen Generalforsamlingen i maj var grotesk. Intet syntes at have nogen form for struk- sidste sommer og er i gang med en ½-årlig HHX. Louise Thuehøj Hansen er næstformand, hun er gymnasieelev, på 1.år. tur i det arbejde, den tidligere bestyrelse Formanden, Anna Therese Skov Madsen, har lavet. At nogen skulle kunne få den går også på gymnasiet i 2.g. til at fungere igen virkede utroligt diffust Vi kan med glæde og en vis lettelse med- og uoverskueligt, men med god støtte fra dele, at de forsvundne vedtægter er fun- forstander Erik Kristensen er vi, med ny det, efter at Daniel har været i gang med energi, kommet godt fra start. Erik intro- en større eftersøgning i gamle besty-rel- ducerede os til, hvad en bestyrelse laver sesmedlemmers gemmer. og hvilke opgaver man forventer udført. Vores mål er først og fremmest at få for- Hvad der kan komme af andre opgaver, eningen til at fungere ideelt og genskabe såsom forslag til arrangementer og andet kontakten mellem nuværende og gamle tager bestyrelsen også stilling til. Ligele- elever. Kontakten til det nuværende SE vil des hjælper skolen med at administrerer foregå hovedsageligt gennem elev-rådet, nye tilmeldinger. som vi vil prøve at skabe en god dialog med. Samtidig vil vi igennem skolebladet informere om, hvad der sker på skolen og forkynde Guds ord for medlemmerne. Vi er trukket i arbejdstøjet, og vil gøre en stor indsats for, at Elevforeningen bliver et funktionelt mellemled fra gamle elever til skolen. Vi vil ligeledes være åbne overfor de anfordringer vi måtte få, fra det eksisterende SE, med de elever der går der. En hilsen med et ønske om at være til nytte fra Elevforeningens bestyrelse. November

10 Efterskoleophold for længe siden. Vi hedder Helle og Bent Thuehøj, og er Bent arbejder som økonomi konsu- blevet spurgt om, hvordan det var at være lent i Ry, og jeg arbejder som social på efterskole for længe siden da Sydvest- og sundhedsassistent i hjemmeplejen jyllands Efterskole lå inde i Bramming by. i Låsby, det er som fast aftenvagt - et Helle ( dengang Rasmussen) var elev på valg vi tog, da vi fi k børn - børnene var skolen fra , og Bent var elev hjemme, og vi har som forældre været Af: Helle og Bent Thuehøj fra Vi har for nylig været til et foredrag der en af os her hele tiden - det har været rigtig godt for os alle sammen. Aften- hed : Valg og konsekvens, da tænkte vagten passer mig fortsat rigtig godt, jeg endnu engang på mit efterskoleop- afsted hver onsdag og torsdag og hver hold, at det ofte får en stor betydning for anden weekend, og mange hele fri- en, at man vælger et efterskoleophold. dage!!! Det har haft stor betydning for os, og det er ikke kun fordi vi blev kærester der, og senere gift!!!!! Jeg tænker på, at nogle af de valg vi tog dengang, de har konsekvens for os i dag, nogle af de venner vi fi k dengang, de er også vores venner i dag... nu er vi så nået dertil, at det er vores børn, der er efterskole-elever. Lidt om os : Vi havde nogle rigtig gode år på efter- Vi begyndte at komme sammen på Syd- skolen, det er jo noget helt specielt, vestjyllands Efterskole i august at fl ytte på skolen, bo sammen med blev gift i Vi har tre børn, Morten dengang knap 60 andre teenagere på 18 år, Simon på 16 år (som nu er på pragtfuldt! En tid hvor der altid var Hestlund Efterskole), og Kristina på 14 år. nogle at være sammen med, spille kort Vi bor i en lille by - Nr.Vissing, som ligger med, spille bold med eller bare være imellem Århus og Silkeborg (Danmarks sammen med. Jeg husker den første navle), de første år boede vi i Vodskov i tid efter skolen, som frygtelig stille og nord jylland, men fl yttede til denne egn, ret kedelig!!! da Bent skulle læse i Århus. Og det er vi så glade for, så her har vi valgt at blive!! 10 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

11 Vi var på ski-ferier i Østrig og Norge, på lejrskole i hytte ved Silkeborg, hvor vi byggede tømmerfl åder m.m. Efterskole-alderen er en alder, hvor det er vigtigt, at komme i det rigtige selskab, få de rigtige venner, og ikke komme ud i noget skidt! Det var den alder, hvor jeg nogle gange synes, at mine veninder altid måtte mere en jeg måtte, være længere ude om aftenen end jeg måtte o.s.v. Jeg husker det som en stor befrielse, at reglerne er ens for alle. På efterskolen fi k vi et andet forhold til lærerne end i folkeskolen. Man er sammen på en hel anden måde end i folkeskolen. Man er samme hele døgnet, og ser både hinandens stærke og svage sider. Så mange spændende og gode oplevelser, så vi som forældre, slet ikke har været i tvivl om, at det var et tilbud vi ønskede, at give vores børn - at de skulle have mulighed for to år på efterskole et tilbud som de alle tre har taget imod! Tak for de gode år på Sydvestjyllands Efterskole. SE se opad og se fremad. Julemarked Fredag den 25. november Sydvestjyllands Efterskole Program Kl Markedet åbner Kl Musiklinie koret Kl Julespil og Lovsangsdans Kl Julebanko Kl Musiklinie koret Kl Julespil og Lovsangsdans Kl Julebanko Kl Musikliniekoret Kl Markedet lukker Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej Bramming tel: web: November

12 Hilsen fra en gammel elev Det er nu ved at være seks år siden jeg lille band, og jeg fi k også mulighed for selv satte min fod på Sydvestjyllands Eftersko- at spille med til lovsang på min saxofon. le for første gang som elev. August 1999 Jeg fi k nogle nye var startskuddet på mit toårige ophold på venner gennem musikken, og jeg tror det SE, som jeg stadigvæk husker tilbage på er grund til at jeg i dag kan kalde mig for Af: Filip Dahl Thunder Bay, Canada med stor glæde var mit første år, og var året hvor en kristen. SE var for mig vendepunktet i mit liv, hvor jeg gik fra at være en lille ge- jeg for alvor kunne nyde livet, være væk neret lyshåret dreng i 8 klasse, til at være hjemmefra og møde nogle nye unge krist- den populære med masser af energi. Fra ne, hvilket jeg på dette tidspunkt virkelig at være usikker til at have masser af selv- havde brug for. Jeg husker at jeg faktisk tillid og masser af tro. aldrig var hjemme i weekenderne, bortset fra de få hvor man skulle væk fra skolen. Efter to år på efterskole var tiden kommet Mit første år gik, og det andet år stod for til noget nyt igen. Jeg fl yttede hjem igen, døren. Dette år havde jeg nærmest glæ- til Varde hvor jeg begyndte på mit 2-årige det mig mere til end det første. Jeg kendte HF-kursus. De to år fl øj nærmest af sted nogle fl ere da jeg startede, og det hele var for mig. Jeg var begyndt at komme i kirke mere hjemlige omgivelser. Nu var man jo og ungdomsgruppe i Esbjerg, og i løbet af blevet en af de store, så ansvaret var jo disse to år med HF kom jeg meget tæt- større, skulle man tro. Jeg fi k heldigvis en tere på Gud og udviklede mig meget som rumbo som jeg kom godt ud af det med, kristen og som person. Det var dog ikke og som jeg også kunne give nogle tæsk, altid nemt at være den eneste kristne i sin så alt var som det skulle være. klasse, men nu havde jeg en personlig tro Nu er SE jo en kristen skole med alt hvad at falde tilbage på samt en masse gode dertil hører, og man var måske blevet lidt venner fra efterskole tiden. mere moden, og begyndte faktisk at lytte Jeg bestod min HF med et godt resultat til hvad der blev sagt til andagter samtidig efter to år uden at have åbnet en eneste med at lovsang med det hele blev mere bog nærmest. Det var jeg nu egentlig me- almindeligt. Jeg begyndte selv at gå mere get glad for, men hvad skulle man så nu op i musik, og vi havde da også vores eget give sig til? Jeg havde nogle gode kontak- 12 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

13 ter i Esbjerg, og gennem dem fi k jeg på mærkelig vis, et job på den kristne friskole i Esbjerg, Markusskolen, som pædagogmedhjælper og rengøringsassistent. Det var meget udfordrende for mig i starten, men jeg faldt hurtigt ind i det, og begyndte også senere at undervise på fl ere klassetrin. Året 2003/04 gik og hva så? Jeg havde fået en lille smag af Israel gennem en måned i New York med Jews For Jesus (jøder for jesus) med Israelsmissionens Unge (IU), samt en studietur til Israel med IU. Så i august 2004 pakkede jeg mit grej sammen for at skulle tilbringe et år i Israel blandt kristne arabere. Det glædede jeg mig meget til, men efter tre måneder kunne jeg ikke mere. Jeg følte mig isoleret der hvor jeg boede, og kunne ikke falde ind i kulturen. Så det blev kun til tre måneder, og jeg følte det lidt som et slag i hovedet. Så jeg valgte at tage hjem efter mange overvejelser. I mellemtiden var de fl este af mine venner fl yttet til Århus for at studere og arbejde, så det var meget naturligt at fl ytte dertil også. Jeg fi k et værelse hos to af mine gode venner, og begyndte at lede efter et job. En af dem jeg boede hos arbejde for Youth For Christ (YFC), en kristen ungdomsorganisation, og han sagde at der måske et job ledigt der. Så jeg tog derned, fi k en snak med min nuværende boss, og fi k mit nuværende job som roadmanager. Mit job består i at booke arrangementer for gæstelærerer/foredragsholdere og bands/teams fra udlandet. Disse bands og teams som kommer til landet kører jeg også rundt med, deraf titlen roadmanager, og sørger for at alting fungerer. Det fører mig land og rige rundt og er en mulighed for mig til at dele min tro og evangeliet med andre. Faktisk sidder jeg i Canada i skrivende stund. Jeg besøger nogle venner som jeg har lært at kende gennem YFC. Det var et band som jeg rejste rundt i DK sammen med, og faktisk var vi nede på SE og give koncert. Kan da lige meddele at de nok kommer til DK om et års tid, så husk lige at tjekke op på det:) Med SE som udgangspunkt for min personlige tro på Jesus og med alle minderne fra den tid, samt vennerne derfra, har jeg oplevetmeget mere end jeg havde forventet, samt mere end jeg kan beskrive her... De bedste hilsner, Filip Dahl SE-elev 99/01 November

14 Nyt fra skolens hjemmeside I uge 38 var hele skolen omdannet til 4 redaktioner. Af: Johannes Pedersen Vi havde en danskuge, hvor alle dansklærere var gået sammen om en uges intensiv undervisning. Avisuge En konkurence blev skudt igang, og det galdt om at få lavet den bedste avis. Vi havde fået Søren Søgaard, freelance journalist, der gfortalte alt om hvordan man kommer godt igang med at skrive en avis. På hjemmesiden kan du se de færdige aviser. Du kan læse om elevernes proces i danskugen. Kolofon Skolebladet for Sydvestjyllands Efterskole Redaktør: Erik Kristensen (Forstander) Oplag: 600 stk. Layout: Johannes Pedersen Tryk: Sydvestjyllands Efterskole Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej Bramming Tel.: , Fax: se@sydvestjyllandsefterskole.dk Web: 14 SkolE bladet, Sydvestjyllands Efterskole

15 25. november Julemarked Efter en uges arbejde er alle SE s elever og lærere klar med julemarked. Tag hele familien med og oplev julehygge, lækker mad, køb og vind julegaverne december Københavnertur Vi drager 3 dage til København for at opleve kultur, julestemning og købe julegaver. 19. december 2005 Juleferie Ankomst mandag den 2. januar senest kl januar 2006 Matematik uge Matematik projekt. 16. januar 2006 Musical Valgfaget Musical opfører en klassisk musical. Arrangementet starter kl Alle er velkommen! februar 2006 Projektopgave Alle elever laver i denne uge en projektopgave, der skal afl everes, fremlægges og bedømmes februar 2006 Udlandstur Fælles skitur i Norge - Oppdal. 25. februar 2006 IMU Sportsdag IMU foreninger fra sydvestjylland kommer til sportsdag på SE. Alle unge der har lyst kan deltage. 4. marts 2006 Koncert: KG-koret Gospell koncert med Det Kristne Gymnasiums store kor marts 2006 Musical Årets musical hvor alle elever medvirker. Gennem bl.a. drama, multimedie, kunst, musik og skuespil vil du blive draget ind i stemningen og historien om...! 30. marts 2006 Informationsaften Informationsaften for elever til årgang Følg med i kalenderen på vores hjemmeside. November

16 Bags D i t k i g i n d t i l l i v e t p å S E Fællesskab på SE - MAX 10 linier! Mit første indtryk af SE var, at her var alle glade og alle havde sin egen plads, og sådan fik jeg det også hurtigt. Fællesskabet her på SE er skønt. Alle har en rolle at spille og ingen kan undværes. Mit eget indtryk er at alle elever snakker godt sammen og har det godt på skolen. Der er altid nogen at snakke med og nogen at hygge sig med. For det meste sidder vi nede i dagligstuen og på tovet, og hygger med spil, pool osv. Der er altid liv på SE ligemeget hvor man er, så det er skønt at være omgivet af så mange dejlige kammerater. Der vil altid være nogen som man er mere sammen med end andre, men mit helheds indtryk er at alle har det godt sammen og derfor er der heller ingen klikker hvor nogle holder andre udenfor. På en skole med 108 elever kan man selvfølgelig ikke være bedste venner med alle, men jeg føler at alle har nogen at snakke med og hygge sig med og samtidig har vi det godt sammen socialt, når vi alle er på ture sammen fx. Alt i alt, et kanon fællesskab! Heine Dette er mit andet år på SE, og det er to meget forskellige år. Jeg er utrolig glad for at gå her, specielt fordi at fællesskabet er så godt som det er. Der gik ikke lang tid før jeg faldt til, og følte at det var på denne skole jeg hørte til. Alle er en del af det fællesskab vi har her, og det ville ikke være det samme uden dem. Selvfølgelig snakker jeg ikke med alle, men de har stadig en betydning for mig. Det er vigtig for mig at vide at jeg er en del af et fælleskab, og at jeg altid har nogen. Hvis jeg en dag keder mig, er der altid nogen et eller andet sted, som jeg kan sætte mig hos og hænge ud med. Men selvfølgelig er der nogle små ting i vores fællesskab, som ikke er helt som det skal være, men så er det vigtig for hver og en at være med til at ændre det, og det er det et fælleskab går ud på. Og SE fællesskab er fantastisk, efter min mening. Kari