Prisdannelsen på adoptionsområdet. Afrapportering for arbejdsgruppen om prisdannelsen på adoptionsområdet

Transkript

1 Prisdannelsen på adoptionsområdet Afrapportering for arbejdsgruppen om prisdannelsen på adoptionsområdet November 2002

2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsgruppens nedsættelse, opgaver og arbejde Sammenfatning af arbejdsgruppens resultater Formidling af udenlandske adoptivbørn til danske adoptionsansøgere Formidlingssystemet i hovedtræk Forarbejder m.v Formidlingssystemet i de øvrige nordiske lande Udviklingen i internationale adoptioner Tilskud og udgifter ved adoption af et udenlandsk barn Adoptionstilskuddet Gebyret til den formidlende organisation Øvrige udgifter Sammenfatning Udviklingen i gebyrer og tilskud Udviklingen fra Mulige årsager til stigningen i udgifter og gebyrer Dollarkursen Valget af giverlande Hvad går betalingen til udlandet til? Udgifterne i Danmark Nøgletal fra organisationernes regnskaber Sammenhængen mellem udviklingen i tilskud og gebyr Tilskud og Gebyrer i andre lande Sammenfatning Modeller for offentligt tilskud til adoption Mulighederne for at påvirke udgifterne ved adoption Det nuværende tilsyn med organisationernes økonomiske forhold Autorisationerne og autorisationsaftalerne Krav til gebyrets størrelse Tilsynet med organisationernes økonomiske forhold Alternative modeller Forøgelse af adoptionstilskuddet Kombineret forhandlings- og taxametermodel samt afskaffelse af direkte egenbetaling (B31) Loft for landespecifikke udgifter ved gebyrfastsættelsen Kombinationer af modellerne Øvrige muligheder for at påvirke omkostninger og gebyrer Sammenligning...42 Bilag A...45 Bilag B...48 Bilag C...52 Bilag D

3 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse, opgaver og arbejde. I tilknytning til Folketingets behandling af beslutningsforslag B 31 (FT 2001/02) om indførelse af en ny model for offentligt tilskud til adoption af udenlandske børn besluttede socialministeren i februar 2002 at nedsætte en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) og Socialministeriet. Baggrunden for forslaget var, at forslagsstillerne fandt, at adoptionsgebyrerne til de adoptionsformidlende organisationer nu er af en størrelse, så de lægger hindringer i vejen for international adoption. Arbejdsgruppen fik til opgave at klarlægge prisdannelsen på adoptionsfeltet samt det offentliges muligheder for at kontrollere denne prisdannelse og for at yde tilskud på adoptionsområdet. I denne redegørelse fremlægges resultaterne af arbejdsgruppens arbejde. Socialministeren tilkendegav i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen, at der efter hendes opfattelse i første omgang var behov for et teknisk udredningsarbejde. Arbejdsgruppen har derfor primært koncentreret sig om at kortlægge og beskrive de formidlende organisationers opgaver og økonomiske forhold, de udgifter som adoptanter må afholde i forbindelse med adoption af et udenlandsk barn, herunder gebyrer og øvrige udgifter årsager til udviklingen i organisationernes udgifter og gebyrer Arbejdsgruppen har endvidere belyst det offentliges muligheder for at kontrollere de formidlende organisationers økonomiske forhold, herunder mulighederne for at nedbringe adoptanternes samlede udgifter i forbindelse med adoption af et udenlandsk barn, og foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved forskellige tilskudsmodeller. Arbejdsgruppen har derimod ikke set det som sin opgave at beskrive og vurdere de offentlige udgifter, som i øvrigt knytter sig til adoptionsområdet, herunder amtskommunernes udgifter til 2

4 godkendelse af adoptanter m.v., tilsynet med de formidlende organisationer, afvikling af adoptionsforberedende kurser, vidensindsamling m.v. Arbejdsgruppen har som led i sit arbejde bl.a. inddraget en analyse, som Økonomistyrelsen i slutningen af efter anmodning fra Civilretsdirektoratet - har udarbejdet om de formidlende organisationers administrative og økonomiske forhold. Arbejdsgruppen har endvidere inddraget erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Endelig skal nævnes, at arbejdsgruppen i april 2002 har holdt møde med Landsforeningen Adoption og Samfund, ligesom arbejdsgruppen har indhentet faktuelle oplysninger fra de formidlende organisationer Sammenfatning af arbejdsgruppens resultater Opgaven med at formidle udenlandske adoptivbørn til danske adoptanter varetages i Danmark af to selvejende, private organisationer, AC International Børnehjælp og Danadopt. Organisationerne har gennem de senere år formidlet mellem børn årligt. Op gennem 1990 erne steg antallet af giverlande, hvorfra der adopteres, fra ca. 14 til ca. 25. Justitsministeriet har fastsat nærmere krav til organisationerne, herunder til deres økonomiske forhold, og organisationerne er undergivet tilsyn af henholdsvis Civilretsdirektoratet og Adoptionsnævnet. Civilretsdirektoratet har bl.a. i lyset af adoptionslovsreformen og en rapport fra Økonomistyrelsen i de sidste år intensiveret tilsynet med organisationernes økonomiske forhold og gebyrer væsentligt. Adoptanters samlede udgifter ved adoption består af gebyret til organisationen samt øvrige udgifter, herunder f.eks. rejseudgifter, fratrukket det offentlige tilskud, der ydes direkte til adoptanterne. Gebyret fastsættes af de formidlende organisationer på baggrund af de gennemsnitlige udgifter til adoptionsformidling til alle giverlande, således at adoptanterne betaler samme beløb til de formidlende organisation, uafhængigt af, om de måtte vælge at adoptere fra et land med høje eller lave adoptionsomkostninger (solidaritetsprincippet). Det gennemsnitlige gebyr til de formidlende organisationer er steget fra kr. i 1989 til kr. i Det statslige adoptionstilskud på kr. blev indført i 1991 og forhøjet til kr. i Siden 1993 er tilskuddet årligt blevet reguleret med satsreguleringsprocenten og udgør i dag kr. Gebyrstigningerne har bevirket, at de adopterende forældres egenbetaling trods adoptionstilskuddet er steget fra kr. i 1989 til kr. i 2002, svarende til en stigning i løbende priser på 51 pct. En sammenligning med indkomstudviklingen for en funktionærfamilie viser imidlertid, at egenbetalingen i 2002 udgør 10,8 pct. af den disponible indkomst, medens egenbetalingen i 1989 udgjorde 12,3 pct. af den disponible indkomst. 3

5 Organisationernes betaling til udlandet, der omfatter ca. 2/3 af organisationernes samlede udgifter, foretages normalt i US-dollar. Udviklingen i dollarkursen har derfor stor betydning for orga nisationernes udgifter og synes at kunne forklare ca. 46 pct. af gebyrstigningerne i perioden fra 1990 til 2001, dog alene ca. 11 pct. hvis man ser på perioden fra 1989 til Dollarkursen steg fra 667 i 1998 til 835,2 i Dette blev efterfulgt af betydelige gebyrstigninger. Faldende dollarkurser i 1995 og 1996 er ikke blevet omsat i gebyrsænkninger. Dette indikerer, at der op gennem 1990 erne er sket en asymmetrisk tilpasning til dollarkursen, idet alene kursstigningerne i slutningen af perioden er overført i gebyret. AC har dog i indeværende år reduceret gebyret som følge af faldende dollarkurser. Ud over dollarkursen kan en væsentlig del af væksten i udgifter og gebyrer forklares af, at ud gifterne til giverlandene er steget betydeligt. Disse stigninger synes efter regnskabstallene at dømme i vidt omfang allerede at være slået igennem i begyndelsen af 90 erne og frem til 1999 at være finansieret ved nedbringelse af organisationernes egenkapital. Resultatet har været, at gebyrstigningerne de senere år er slået gennem med større kraft, end hvis gebyret løbende var blevet justeret med udgifterne. Også udgifterne til administrationen i Danmark af udenlandske adoptioner har været stigende. Det skyldes bl.a. revisionen af adoptionsloven i 2000, hvor matchningen af ukomplicerede adoptionssager blev pålagt organisationerne. Alene merudgifter til børnelæger er således skønsmæssigt steget med kr. pr. adoption som følge heraf. Endvidere har legaliseringsudgifter m.v. til offentlige myndigheder i Danmark medvirket til udgiftsforøgelsen. Udgifterne til administrationen i Danmark udgør dog fortsat en beskeden del af de samlede udgifter ved udenlandske adoptioner. Arbejdsgruppen har set på, om ændringer i antal og valg af lande, der adopteres fra, kan have haft væsentlig betydning for udgiftsudviklingen. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at der er tilstrækkeligt belæg for at antage, at dette har været tilfældet. Sammenfattende kan konkluderes, at gebyrstigningerne i de senere år overvejende skyldes en kombination af stigende dollarkurser, en udskudt tilpasning til de betydelige stigninger i udgifterne til udlandet, der er sket løbende gennem 90 erne, samt administrative merudgifter herhjemme bl.a. som følge af revisionen af adoptionsloven En sammenligning med udviklingen i Norge og Sverige tyder på, at de faktorer, der har haft indflydelse på udviklingen i de danske organisationernes udgifter, i vidt omfang også er slået 4

6 igennem i Norge og Sverige. Udviklingen må bl.a. ses i lyset af, at organisationernes opererer på et internationalt marked, hvor de enkelte organisationer kun har ringe indflydelse på omkostningsniveauet i de enkelte giverlande. Arbejdsgruppen har endvidere belyst det offentliges muligheder for at påvirke de formidlende organisationers og dermed adoptanternes udgifter i forbindelse med adoption. Såfremt det ønskes at påvirke adoptanters udgifter mhp. at gøre det billigere at adoptere, kan dette overordnet ske på tre forskellige måder. For det første kan dette ske gennem en forhøjelse af tilskuddet inden for de nuværende rammer. En tilskudsforøgelse må forventes på kort sigt at lede til en reduktion af adoptanternes udgifter men indebærer på sigt en risiko for, at tilskudsforøgelsen overvæltes i gebyrstigninger. Bl.a. kan det være vanskeligt at kontrollere organisationernes udgiftsniveau på sigt, da det nuværende tilsyn ikke indeholder reelle muligheder for direkte at kontrollere stigninger i organisationernes udgifter. For det andet kan det overvejes at indføre en kombineret forhandlings- og taxametermodel, hvor det offentlige tilskud fastsættes ved årlige budgetforhandlinger og udbetales direkte til organisationen efter antal adoptioner. Endvidere forhøjes tilskuddet, således at adoptanternes direkte egenbetaling bortfalder. Modellen svarer til SF s beslutningsforslag om indførelse af en ny model for offentligt tilskud til adoption af udenlandske børn (B 31). For adoptanterne vil modellen indebære, at mulighederne for adoption forbedres betydeligt. Modellen vil imidlertid samtidig reducere organisationernes incitament til at begrænse udgiftsvæksten, idet gebyrstigninger ikke længere vil påvirke adoptanternes efterspørgsel. I hvilket omfang modellen vil øge risikoen for gradvise udgifts- og tilskudsforøgelser afhænger af den nærmere udformning, herunder myndighedernes præcise kompetencer i forhold til organisationernes budgetter og gebyrer. Endelig vil modellen alt andet lige indebære øget styring af de formidlende organisationers økonomiske forhold og dermed en ændring af organisationernes status som rene private organisationer. For det tredje kan det overvejes at indføre et loft for, hvor høje landespecifikke udgifter der kan indgå ved fastsættelsen af det gennemsnitlige adoptionsgebyr. Merudgifter ud over loftet ved adoption fra et dyrt land afholdes efter denne model af de adoptanter, der ønsker at adoptere herfra. Der er i dag en betydelig spredning i de landespecifikke udgifter til adoption, som i kraft af solidaritetsprincippet ikke afspejles i gebyret. Indførelse af et loft vil indebære en større sammenhæng mellem de faktiske udgifter forbundet med en adoption og de udgifter, adoptanterne afholder. Dette vil alt andet lige medføre, at adoptionsgebyrerne til lande, hvor udgifterne ligger under loftet, bliver reduceret, og at det dermed bliver billigere at adoptere fra disse lande, mens det 5

7 tilsvarende bliver dyrere at adoptere fra lande, hvor udgifterne ligger over loftet. Samtidig bevares solidaritetsprincippet for den del af udgifterne, der ligger under loftet. Modellen anvendes allerede i dag i et vist omfang, idet f.eks. AC opkræver et særligt landespecifikt gebyr ved adoption fra lande med meget høje landespecifikke udgifter. Modellen minder endvidere om det svenske system, der dog er mere vidtgående, idet man i Sverige opererer med 100 pct. landespecifikke gebyrer ved internationale adoptioner, jf. afsnit 4.3. Ud over at gøre det billigere at adoptere fra en række lande, vil indførelsen af et loft formentlig i et vist omfang kunne dæmpe væksten i priser og gebyrer. Endvidere indebærer et loft, at omkostningerne ved dyre adoptioner ikke i samme omfang som tidligere skal bæres af alle adoptionssøgende, uanset hvor der adopteres fra. På den anden side må fordelene ved et loft og dermed mere landespecifikke gebyrer afvejes overfor de hensyn, der ligger bag solidaritetsprincippet, herunder etiske hensyn samt hensynet til at adoptanter kan vælge uafhængigt af økonomiske overvejelser. Modellerne er ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende, og elementer fra modellerne kan kombineres på forskellig vis. Således er det f.eks. muligt at kombinere en eventuel forøgelse af tilskuddet (model 1) med indførelse af et loft for landespecifikke udgifter (model 3). Endvidere er en afskaffelse af den direkte egenbetaling ikke tæt knyttet til model 2. Model 3 kan således f.eks. kombineres med en tilskudsforøgelse svarende til, at adoptionstilskuddet dækker hele adoptionsgebyret for adoption ved valg af billigste giverland, hvorved der skabes der mulighed for at adoptere uden direkte egenbetaling. Endelig kan en overførsel af tilskuddene til organisationerne (model 2) gennemføres, uden at egenbetalingen helt bortfalder. F.eks. kan der fastsættes et rammebeløb, der udbetales som tilskud til organisationerne, som supplerer tilskuddene med gebyrer fra adoptanterne. 6

8 2. Formidling af udenlandske adoptivbørn til danske adoptionsansøgere Formidlingssystemet i hovedtræk Adoption af et udenlandsk barn er en proces, der overordnet set falder i to forskellige forløb; et undersøgelses- og godkendelsesforløb og et formidlingsforløb. I undersøgelses- og godkendelsesforløbet skal ansøgeren godkendes som adoptant. Opgaven med at godkende ansøgere varetages af offentlige myndigheder. Som bilag A vedlægges en kort oversigt over de myndigheder, som udfører opgaver på adoptionsområdet. Næste led i adoptionsprocessen er formidlingsforløbet, dvs. det forløb, der fører til, at ansøgeren får kontakt med et adoptivbarn i udlandet. Opgaven med at formidle udenlandske adoptivbørn til danske adoptionsansøgere varetages af private organisationer. Justitsministeren har i medfør af adoptionslovens 30 autoriseret henholdsvis AC International Børnehjælp (tidligere Adoption Center) og DanAdopt til at formidle udenlandske adoptivbørn til danske adoptionsansøgere. Organisationernes opgaver er i hovedtræk at yde bistand til at skabe forbindelse mellem danske adoptionsansøgere og børn fra andre lande med henblik på adoption (anvisningsbistand) og bistand til, at adoptionerne kan gennemføres (gennemførelsesbistand) AC International Børnehjælp har haft formidlingstilladelse siden 1969 og står i dag for ca. 60 % af formidlingen, mens Danadopt har haft formidlingstilladelse siden 1970 og i dag står for ca. 40 % af formidlingen. Organisationen Terre des Hommes havde indtil sommeren 1999 ligeledes autorisation til at formidle udenlandske børn. Såvel AC International Børnehjælp som Danadopt er selvejende institutioner (fonde), der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er ansvarlig for organisationernes virksomhed. Begge organisationer har et hovedkontor i Danmark med hver ca. 13 medarbejdere (årsværk), der varetager behandlingen af de konkrete adoptionssager, kontakten til formidlingsparter i udlandet m.v. Herudover har begge organisationer tilknyttet en række kontaktpersoner i de lande, som de samarbejder med. 7

9 Organisationernes formidlingsarbejde finansieres gennem adoptionsgebyrer, donationer, ind samlinger og formueafkast. Organisationerne modtager ikke offentlig tilskud til deres adoptions hjælpsvirksomhed. Derimod modtager adoptionsansøgerne efter 10b i børnetilskudsloven et adoptionstilskud til delvis dækning af familiens udgifter i forbindelse med adoptionen. Se herom nærmere under afsnit 3. Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) har fastsat en række krav til formidlingsvirksomheden her i landet og i udlandet, herunder krav til organisationernes administrative og økonomiske forhold, til varetagelsen af de konkrete adoptionssager og til samarbejdet med formidlingsparter i udlandet. Disse krav er nedfældet i organisationernes autorisationer, der gælder for 5 år ad gangen. Autorisationerne er senest blevet forlænget i august Et eksemplar af de nugældende autorisationsvilkår, der er enslydende for begge organisationer, vedlægges som bilag B. Som noget nyt indgik Civilretsdirektoratet i august 2001 nærmere autorisationsaftaler med organisationerne. Et eksemplar af autorisationsaftalen, der er enslydende for begge organisationer, vedlægges som bilag C. Se herom nærmere afsnit Organisationerne er underlagt tilsyn af henholdsvis Civilretsdirektoratet og Adoptionsnævnet, jf. herved adoptionslovens 30, stk. 2 og 3. Civilretsdirektoratet fører således tilsyn med orga nisationernes administrative og økonomiske forhold, mens tilsynet med organisationernes virksomhed i udland et og behandling af matchingssager er henlagt til Adoptionsnævnet. Herudover skal Civilretsdirektoratet godkende nye udenlandske formidlingsparter. Civilretsdirektoratets tilsyn med de formidlende organisationer er nærmere omtalt under afsnit 5.2. Det er normalt et krav for at adoptere et fremmed udenlandsk barn, at ansøgeren er tilmeldt én af de formidlende organisationer. Civilretsdirektoratet kan dog dispensere fra kravet om, at ansøgeren skal være tilmeldt en formidlende organisation, hvor særlige hensyn gør sig gældende. I lyset heraf har organisationerne ikke blot en formidlingsret men også en formidlingspligt. Formidlingspligten indebærer bl.a., at organisationerne løbende må sikre kontaktsteder i udlandet Forarbejder m.v. Opgaven med at formidle udenlandske adoptivbørn til danske familier har igennem alle årene været varetaget af private organisationer. De nugældende bestemmelser i adoptionslovens 30 blev indsat ved lov nr. 629 af 15. september 1986 om ændring af adoptionsloven (formidling m.v.), hvorved der gennemførtes en samlet revision af reglerne om formidling af adoptivbørn. Lovændringen 8

10 byggede på en betænkning, der var afgivet af et adoptionsudvalg under Justitsministeriet i 1985 ( betænkning nr. 1053/1985). Om adoptionsudvalgets anbefalinger anføres i lovforslaget følgende: For så vidt angår adoption af udenlandske børn er det udvalgets opfattelse, at adoptionsformidlingen fortsat bør udføres af nogle højt kvalificerede og erfarne private organisationer i henhold til offentlig autorisation og under offentligt tilsyn. Udvalget har herved lagt vægt på, at der herigennem har kunnet sikres, at adoption i det enkelte tilfælde tjener barnets tarv, og at proceduren har været egnet til at skabe tillid i børnenes hjemland til det danske formidlingssystem og de danske adoptionsmyndigheder. Udvalget har ikke fundet grundlag for at foreslå en offentlig formidlingsinstans, bl.a. fordi erfaringerne fra Sverige har vist, at en række udenlandske formidlere foretrækker at samarbejde med andre organisationer af privat karakter. Det offentliges interesse i at påse, at formidlingen sker på forsvarlig etisk og fagligt grundlag som hidtil, kan imødekommes gennem kravet om offentlig autorisation og de dertil knyttede betingelser. I forbindelse med den seneste reform af adoptionslovens regler med hensyn til adoption af udenlandske børn (lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring af adoptionsloven (International adoption) var formidlingssystemets opbygning ligeledes genstand for drøftelse. I den betænkning fra Adoptionsudvalget (betænkning nr. 1339/1997 om international adoption), der lå til grund for lovforslaget anførtes således bl.a. følgende: Der er i udvalget enighed om, at opgaven med at formidle udenlandske børn til adoption af ansøgere i Danmark som hidtil bør varetages af private autoriserede organisationer. I bemærkningerne til lovforslaget L 40, 1998/99) anføres bl.a. følgende: De formidlende organisationer varetager en så central funktion i det danske adoptionssystem, at der er en naturlig offentlig interesse i at sikre, at organisationernes arbejde tilrettelægges og udføres så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt. Justitsministeriet er på den baggrund enig i, at der som foreslået af et enigt adoptionsudvalg også repræsentanterne for de formidlende organisationer bør ske en styrkelse af tilsynet med de formidlende organisationers virksomhed Formidlingssystemet i de øvrige nordiske lande. I Finland, Norge og Sverige varetages adoptionsformidlingen ligesom i Danmark af private formidlingsberettigede organisationer, der står under offentligt tilsyn. 9

11 I Finland er således tre private organisationer autoriserede til at yde adoptionshjælp. Efter finsk adoptionslovgivning er private adoptioner ikke tilladt, og alle adoptionsansøgere er derfor forpligtede til at tilmelde sig en privat organisation. I Norge er der ligeledes tre private organisationer, der varetager adoptionsformidlingen. Bortset fra enkelte undtagelser formidler organisationerne børn fra samme lande som de danske organisationer. I Sverige varetages adoptionsformidlingen af 6 private formidlingsorganisationer. To organisationer formidler det største antal børn, mens de øvrige fire organisationer kun er autoriseret til at formidle fra et enkelt eller få lande Udviklingen i internationale adoptioner. International adoption tog i Danmark sin begyndelse efter 2. verdenskrig. Indtil slutningen af 1960 erne kom de udenlandske børn, som blev adopteret af danske familier, primært fra andre lande i Europa. Da mulighederne for at formidle europæiske børn til adoption blev stadig mere begrænsede, opstod der en stigende interesse for at adoptere børn fra andre verdensdele. I de senere år er der kommet mellem udenlandske adoptivbørn til Danmark om året. Dette svarer til ca. 1% af en fødselsårgang. Antallet af lande, hvorfra der blev anvist børn til danske adoptionsansøgere, lå i perioden relativt stabilt. Omkring 1990 og i årene derefter skete der imidlertid en kraftig stigning i antallet af giverlande. Dette illustreres ved, at antallet af giverlande op gennem 80 erne lå på omkring 10. Antallet af giverlande har i de seneste 10 år ligget omkring 20-25, jf. nedenstående tabel. Tabel Antal giverlande År Antal lande Om baggrunden for denne udvikling fremgår følgende af Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997 om international adoption, s. 149ff: Formidlingen fra en række af de oprindelige giverlande er i dag ophørt på grund af nationale politiske eller religiøse holdninger i disse lande - eller fordi velfærdsudviklingen har betydet, at der fødes færre børn samtidig med, at børn til adoption kan adopteres af ansøgere i barnets eget land. Samtidig har en række andre lande åbnet op for international adoption. 10

12 .. Korea er et af de giverlande, der har undergået en kraftig økonomisk vækst. Som følge heraf varslede Korea allerede i begyndelsen af 1970 erne, at internationale adoptioner ville blive kraftigt nedtrappet med henblik på et fuldstændigt ophør. Det var dog først i slutningen af 1980 erne, der skete et drastisk fald i antallet af koreanske børn, og det må nu forventes, at adoptionerne helt ophører inden for en nærmere årrække. Det tidlige varsel har imidlertid betydet, at de formidlende organisationer kunne indrette sig på at finde nye alternative samarbejdslande i Sydamerika, Asien og Østeuropa for at sikre mulighederne for at adoptere børn til Danmark..... Endvidere anføres i betænkningen bl.a. følgende om giverlandene: De formidlende organisationer har bortset fra enkelte undtagelser formidlingsaftaler i alle giverlande, der anviser børn til international adoption. Organisationerne bruger dog fortsat store ressourcer på løbende at indgå formidlingsaftaler med nye samarbejdspartnere i giverlandene for at sikre mulighederne for at adoptere børn til ansøgere i Danmark. Indgåelse af samarbejdsaftaler sker efter forhandling med både de overordnede ansvarlige myndigheder og med institutioner i giverlandet. Donationer og hjælpearbejde skal aftales, og adoptionssagernes gennemførelse skal tilrettelægges i et samspil mellem alle relevante myndigheder både i giverlandet og i Danmark. Den generelle formidlingssituation har udviklet sig fra at være et spørgsmål om at finde forældre til nogle børn, til i højere grad at være et spørgsmål om at finde børn til nogle forældre. Efterspørgslen af børn til adoption har betydet, at ventetiden på, at giverlandene anviser børn til godkendte adoptionsansøgere, efterhånden er ca. 1-2½ år. Dette skal navnlig ses i lyset af, at k redsen af modtagerlande har udviklet sig til at omfatte hele Vesteuropa, USA, Canada, Australien og New Zealand. 11

13 3. Tilskud og udgifter ved adoption af et udenlandsk barn Adoptionstilskuddet. Bestemmelsen om engangstilskud ved adoption af udenlandske børn blev indsat i lov om børne tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag med virkning fra 1. januar Tilskuddet var led i en finanslovsaftale mellem den borgerlige regering, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet, hvor det blev aftalt at gennemføre en række børnepolitiske initiativer for at tilgodese børnefamilier, der er udsat for en hårdere økonomisk belastning end andre børnefamilier. Tilskuddet, der blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, blev ved den lejlighed fastsat til kr. Det fremgår ikke af bemærkninger til lovforslaget eller Folketingets behandling af forslaget, hvorfor netop dette beløb blev valgt. Tilskuddet blev pr. 1. januar 1993 forhøjet til kr. som led i en politisk aftale om anvendelse af satsreguleringslovens puljemidler for Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorfor netop dette beløb er valgt. I bemærkningerne forudsættes det, at forhøjelsen af adoptionstilskuddet ikke medfører en forhøjelse af gebyrerne. Forhøjelsen skal udgøre et reelt tilskud til de omkostninger, som forældrene allerede har i forbindelse med adoptionen. Efter 1993 er tilskuddet alene blevet reguleret årligt med satsreguleringsprocenten, og udgør pr. 1. september kr. Udover adoptionstilskud til forældrene har Socialministeriet gennem en årrække ydet et direkte tilskud på kr. årligt til Danadopt Gebyret til den formidlende organisation Den væsentligste udgiftspost for adoptionsansøgere er gebyret til den formidlende organisation. DanAdopts samlede gebyr er aktuelt på kr., mens AC International Børnehjælp gebyr pr. 1. november 2002 er på kr. Hos begge organisationer fastsættes gebyret på baggrund af et solidaritetsprincip. Det betyder, at adoptionsansøgerne betaler samme gebyr uanset hvilket land der adopteres fra. Størrelsen af gebyret fastsættes således ved en gennemsnitsbetragtning, hvor målet er, at omkostninger og indtægter skal balancere. AC International Børnehjælp har dog valgt at lade adoptioner fra Guatemala og seks 1 Gebyret er i 2002 nedsat fra kr. til kr. sfa. faldende dollarkurs. 12

14 private institutioner i Colombia være undtaget fra solidaritetsprincippet. For disse kontaktsteders vedkommende gælder særlige takster og reguleringsmekanismer. I forbindelse med, at Civilretsdirektoratet i 2001 udarbejdede nye autorisationer til de formidlende organisationer og samtidig indgik en autorisationsaftale med disse, blev der indført et krav om, at organisationerne skal foretage en løbende takstmæssig regulering af deres gebyrer. Formålet hermed var at imødegå store og pludselige gebyrstigning, således som det tidligere havde været tilfældet. De gældende krav til gebyrfastsættelsen er nærmere omtalt i afsnit Begge organisationer foretager således nu en takstmæssig regulering af gebyret med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten. Den altovervejende del af udgifterne i udlandet (formidlingsdelen) afregnes i US-dollar. Dette betyder selvsagt, at organisationernes omkostninger - og derved størrelsen af gebyret - i høj grad er afhængig af dollarkursen. De to organisationer har i lyset heraf valgt to forskellige modeller ved gebyrfastsættelsen i relation til formidlingsgebyret. AC International Børnehjælp opererer således med et formidlingsgebyr, der reguleres kvartalsvist med udgangspunkt i dollarkursen i det foregående kvartal. Danadopt har derimod valgt at kurssikre sig. DanAdopt har således et højere, men til gengæld kurssikret gebyr. I modsætning hertil står Adoption Center, der har et lavere gebyr. Til gengæld er risikoen for kursstigninger flyttet over på ansøgerne. Gevinsten ved kursfald er ligeledes flyttet over på ansøgerne. Tabel Gebyrelementer Gebyrelement Gebyr (kr.) AC International Børnehjælp DanAdopt Ved indmeldelse Ved godkendelse Ved matchning af barn *) I alt eksklusiv eskorte *) Ved matchning af barn for seks private **) institutioner i Colombia - Guatemala **) - *) Afhænger af dollarkursen. **) Reguleres kvartalsvis efter konkret vurdering af budgetterede omkostninger Øvrige udgifter. Udover adoptionsgebyret vil der i forbindelse med en adoption være en række følgeudgifter. Følgeudgifterne størrelse afhænger af, om der er tale om et barn, som bliver bragt til Danmark, eller der 13

15 er tale om et barn, som adoptivforældrene skal hente i hjemlandet. I tilfælde, hvor forældrene selv henter barnet, vil størrelsen af følgeudgifterne endvidere afhænge af, hvilket land der er tale om. Det bemærkes i den forbindelse, at langt de fleste giverlande kræver, at ansøgerne selv henter barnet, og der kan i visse lande være krav om, at forældrene opholder sig en vis periode i landet for at deltage i gennemførelsen af adoptionen. En oversigt over følgeudgifterne findes i nedenstående tabel, der dækker udgifterne til to forældre. Oversigten er udarbejdet af Adoption og Samfund, der oplyser, at udgifter til rejse og ophold og tabt arbejdsfortjeneste kan variere meget. De angivne intervaller dækker derfor ikke alle situationer. Tabel Ekstra udgifter ved barn bragt til Danmark. Udgiftspost Udgift (kr.) AC Danadopt Lægeattester Adoptionsforberedende kurser Ekskortegebyr I alt Kilde: Adoption og Samfund Tabel Ekstra udgifter ved barn hentet i hjemlandet. Udgiftspost Udgift (kr., AC og Danadopt) Lægeattester 2000 Adoptionsforberedende kurser 3000 Vaccination m.v Rejse og ophold Tabt arbejdsfortjeneste I alt Kilde: Adoption og Samfund 3.4. Sammenfatning Adoptanters samlede udgifter ved adoption består af gebyret til organisationen samt øvrige udgifter, der afhænger af hvordan barnet hjembringes, fratrukket det offentlige tilskud. De samlede udgifter fremgår af tabel

16 Tabel Samlede udgifter ved adoption. Udgiftspost Udgift (kr.) AC Danadopt Gebyr *) Tilskud Øvrige omkostninger ved barn bragt til Danmark Øvrige omkostninger ved barn hentet til Danmark **) I alt ved barn bragt til Danmark I alt ved barn hentet til Danmark *) Afhænger af dollarkursen. **) Ved lave rejseudgifter, jf. afsnit 3.3. Udgifterne ved adoption varierer som det fremgår således, alt efter hvilken organisation der vælges, og alt efter om adoptanterne får barnet bragt til Danmark via organisationen eller selv henter barnet. 15

17 4. Udviklingen i gebyrer og tilskud 4.1. Udviklingen fra Det gennemsnitlige gebyr til de formidlende organisationer er steget fra kr. i 1989 til kr. i 2002, svarende til en stigning på ca. 173 pct. 2 Årsagerne til den betydelige vækst i gebyrerne er behandlet i afsnit 4.2. Adoptionstilskuddet blev indført i 1991 med kr, og blev i 1993 forhøjet til kr. Herefter er tilskuddet årligt blevet reguleret med satsreguleringsprocenten og udgør i dag ca kr. Gebyrstigningerne har bevirket, at de adopterende forældres egenbetaling trods adoptionstilskuddet er steget fra kr. i 1989 til kr. i 2002, svarende til en stigning i løbende priser på 51 pct., jf. nedenstående tabel. Tabel Udviklingen i adoptionsgebyr, tilskud og husstandsindkomst År Gebyr (kr.) Tilskud (kr.) Egenbetaling (gebyr tilskud) Egenbetaling i pct. af gebyr Egenbetaling i faste priser (2002-pl, kr.) Årl. Vækst i egenbetaling (pct.) Udvikling i husstandsindk omst (kr., faste priser 2002-pl) Egenbetaling i pct. af disp. Husstandsindkomst , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 Kilde: Adoption og Samfund og Finansministeriets familietypeberegninger, Anm: De faste priser er udregnet på baggrund af DS s forbrugerprisindeks samt Finansministeriets skøn over forbrugerprisudviklingen for Udviklingen i husstandsindkomst afspejler udviklingen i disponibel indkomst før bolig og daginstitutionsudgifter for et privatansat funktionærpar med 2 børn. Omregnet til faste priser er egenbetalingen steget fra kr. (2002-pl) i 1989 til kr. i 2002, hvilket svarer til en relativt beskeden stigning på i alt ca. 13,5 pct. og en årlig gennemsnitlig stigning på ca. 1,0 pct. Dette dækker dog over en ujævn udvikling i egenbetalingen, der i begyndelsen af perioden faldt som følge af indførelsen og den efterfølgende forhøjelse af adoptionstilskuddet. Ser man på perioden fra tilskudsforøgelsen i 1993 til 2002, udgør stigningen i 2 Den store procentvise stigning skal ses i sammenhæng med, at gebyret forud for 1989 havde været uændret i flere år 16

18 faste priser i egenbetalingen ca kr. (2002-pl) svarende til en stigning på i alt ca. 61 pct. og en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 5,4 pct. For at give et indtryk af egenbetalingens størrelse og udviklingen i egenbetalingen kan denne sammenlignes med udviklingen i husstandsindkomster for forskellige familietyper. For en familie bestående af et privatansat funktionærpar med 2 børn er den disponible husstandsindkomst i perioden fra 1989 til 2002 steget fra kr til kr. (2002-pl) svarende til en stigning på ca. 28,9 pct. eller en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 2,0 pct. Sættes egenbetalingen i faste priser i forhold til den disponible husstandsindkomst for denne familietype, udgjorde egenbetalingen i ,3 pct. af husstandsindkomsten, mens det tilsvarende tal i 2002 var 10,8 pct. Dette dækker dog over betydelige svingninger i egenbetalingens andel af den disponible husstandsindkomst i perioden Mulige årsager til stigningen i udgifter og gebyrer De formidlende organisationer opererer i vidt omfang på et internationalt marked, hvor forskellige udefra kommende faktorer, som organisationerne er uden direkte indflydelse på, må antages at kunne få afgørende indflydelse på udviklingen i organisationernes udgifter. Som eksempel på sådanne faktorer kan nævnes udviklingen i dollarkursen, omkostningsniveau og - udviklingen i de lande, der adopteres fra, og lovgivningsmæssige krav i henholdsvis giverlandende og i Danmark. Herudover vil udgiftsudviklingen imidlertid også kunne påvirkes af en række faktorer, som organisationerne i højere grad selv har direkte indflydelse på, f.eks. valg af giverlande og samarbejdspartnere, støtte til hjælpearbejde m.v. I det følgende beskrives en række af disse faktorer, ligesom der foretages en vurdering af, i hvilket omfang de har haft indflydelse på gebyrerne i de seneste 10 år. I afsnit ses der således nærmere på udviklingen i dollarkursen sammenholdt med udviklingen i gebyrer. I afsnit beskrives den betydning, som organisationernes valg af lande må antages at have på gebyrerne. I afsnit ses der nærmere på, hvad betalingen til de lande, der adopteres fra, dækker, og om der er en udvikling heri, der har særlig betydning for udgiftsudviklingen. Afsnit omhandler udviklingen i organisationernes udgifter her i landet, d.v.s. udgifter til administration og sagsklargøringen i form af oversættelser, legaliseringsgebyrer m.v. I afsnit analyseres udgiftsudviklingen ud fra organisationernes regnskaber fra 1991 til 2000 sammenholdt med antallet 17

19 af adoptioner. Endelig diskuteres i afsnit sammenhængen mellem udviklingen i tilskud og gebyrer Dollarkursen Organisationernes betaling til udlandet, der efter hvad organisationerne oplyser - omfatter ca. 2/3 af organisationernes samlede udgifter, foretages normalt i dollar. Udviklingen i dollarkursen har derfor stor betydning for organisationernes udgifter. Udviklingen i dollarkursen fremgår af nedenstående tabel. Tabel Dollarkursen fra 1989 til 2002 År Gennemsnitlig Årlig ændring Samlet ændring dollarkurs (pct.) ( , pct.) , ,1-15, ,8 3, ,1-5, ,6 8, ,3-2, ,8-12, ,6 3, ,9 14, ,0 0, ,1 5, ,0 15, ,2 3, ,3-3,0 10,8 Kilde: Nationalbankens valutakurser. Dollarkursen er fremkommet som gennemsnitsværdien af daglige observationer for det pågældende år. For 2002 er inkluderet observationer til og med primo september Set for perioden fra 1989 til 2002 under et er dollarkursen steget med ca. 11 pct. Dette svarer til, at dollarkursen kan forklare en vækst i udgifterne/gebyrerne i perioden på ca kr. (( kr. * 2/3)*11 pct.). Set i forhold til den meget voldsomme gebyrstigning fra 1989 til 2002 kan dollarkursen altså alene forklare en beskeden del af stigningen. Ses der i stedet på perioden fra 1990, hvor dollarkursen var lav, til 2001, hvor dollarkursen nåede det hidtil maksimale, steg dollarkursen med i alt ca. 35,5 pct. Hvis man tager det forhøjede gebyr fra 1991 som udtryk for organisationernes faktiske udgifter pr. adoption i 1990, betyder det, at ændringer i dollarkursen fra 1990 til 2002 har bidraget med en vækst i organisationernes udgifter pr. adoption på ca kr. (( kr. * 2/3) * 35 pct.), hvilket forklarer ca. 46 pct. af gebyrvæksten på i alt kr. i perioden. 18

20 Uanset valg af udgangsår er det klart, at udviklingen i dollarkursen alene kan forklare en del af udviklingen i organisationernes udgifter og gebyrer i perioden, og at også andre faktorer end dollarkursen har spillet ind. Endvidere bemærkes, at store fald i dollarkursen i 1995 og 1996 ikke er blevet omsat i gebyr sænkninger. Dette peger på, at der er sket en asymmetrisk tilpasning til dollarkursen, hvor alene kursstigninger i de senere år er omsat i gebyrstigninger, mens kursfald helt eller delvis er blevet brugt til at dække forøgede udgifter, jf. afsnit AC har dog i indeværende år reduceret gebyret som følge af faldende dollarkurser Valget af giverlande Som anført i afsnit 2.4. steg antallet af lande, hvorfra der adopteres børn, markant i begyndelsen af 1990 erne, og for en række af de nye giverlande gælder, at antallet af formidlinger (endnu) kun er beskedent. Det kan derfor være relevant at undersøge, om antal og udvalg af giverlande har haft indflydelse på gebyrerne. Tabel Omkostninger pr. barn fordelt pr. land AC International Børnehjælp, 2001 Land Budget 2001 pr. barn Bolivia Brasilien Burkina Faso Colombia *)/ Ecuador Etiopien Guatemala *) Hvide Rusland Indien Kina Letland Nepal Peru Rusland Slovakiet Sri Lanka Sydkorea Thailand Tjekkiet Ungarn Vietnam Andet Antal lande Kilde: Materiale fra AC International Børnehjælp. 19

21 *) er den pris, som adoptivforældrene betaler for børn fra Guatemala og visse private børnehjem i Colombia. Disse børn er undtaget fra det solidarisk beregnede gebyr for de øvrige lande, og som for AC efter justering med dollarkursen 1. november 2002 er kr. Foranstående tabel viser, at udgifterne i udlandet pr. formidlet barn varierer betydeligt fra land til land. Der er imidlertid ikke nogen klar tendens til, at lande, hvorfra der formidles mange børn, generelt er billigere end de lande, hvorfra der adopteres få børn. Den omstændighed, at organisationerne arbejder i flere lande, fører i sig selv således ikke nødvendigvis til, at organisationernes samlede udgifter er højere end, hvis de formidler børn fra få lande. AC International Børnehjælp har oplyst over for arbejdsgruppen, at organisationen i Colombia, Indien, Vietnam og Etiopien, som hører til AC s store samarbejdslande, afholder en række faste generalomkostninger, som ikke er direkte afhængige af, hvor mange børn der formidles fra de pågældende lande. Disse udgifter går til fastansat personale i de pågældende lande, faste månedlige udgifter på de børnehjem, som organisationen samarbejder med m.v. I de øvrige lande (bortset fra Burkina Faso) betales der derimod pr. sag. Der vil således ikke være udgifter forbundet med at samarbejde med et af de øvrige lande, selvom der f.eks. i et år ikke formidles nogen børn fra det pågældende land. Som anført ovenfor varierer udgifterne betydeligt fra land til land. Organisationernes valg af lande (det kvalitative valg ctr. det kvantitative valg) vil derfor kunne få betydelig indflydelse på størrelsen af organisationernes samlede udgifter og derved gebyret. Som det fremgår af tabel 4.2.2, tyder det imidlertid heller ikke på, at fordelingen af lande er en faktor, der har drevet prisen væsentlig opad. Colombia, hvorfra det er dyrt at adoptere børn, var mere dominerende i 1990 end i dag (ca. ¾ af børnene fra Colombia kommer fra de private børnehjem). Der adopteres stadig en del fra de asiatiske lande, hvor der dog er sket et skift i lande. Sri Lanka og for AC s vedkommende Sydkorea er gået ud og er erstattet af især Kina, men også Thailand og Vietnam. Af budgetmateriale fra AC, som arbejdsgruppen har modtaget, fremgår, at Sydkorea var et relativt dyrt land at adoptere fra i AC har oplyst, at Sri Lanka var forholdsvis billigt. Arbejdsgruppen er bekendt med, at begge organisationer i forskellige sammenhænge har valgt at afvikle eller justere samarbejdet med visse kontaktsteder eller giverlande på grund af markante stigninger i omkostningsniveauet. Som eksempler herpå kan nævnes, at AC International Børnehjælp i 2000 valgte at undtage dels Guatemala dels 6 private børnehjem i Colombia fra den 20

22 solidariske gebyrfastsættelse på grund af det høje omkostningsniveau, medens Danadopt samme år valgte at ophøre med at formidle børn fra de private børnehjem i Colombia. Sammenfattende kan det anføres, at antal og fordeling af giverlande næppe har haft afgørende betydning for stigningen i organisationernes samlede udgifter og dermed gebyrerne. Samtidig taler hensynet til en stabil formidling for, at organisationerne opererer i flere lande, således at de enkelte landes formidlingspolitik ikke får afgørende indflydelse på de danske adoptionsansøgeres muligheder for at adoptere børn fra andre lande Hvad går betalingen til udlandet til? Udvalget har fra AC International Børnehjælp modtaget landespecifikke budgetter for 1995 og 2002 for Sydkorea (1995), Colombia, Ecuador, Etiopien, Indien, Kina, Thailand og Vietnam. På grundlag af dette materiale, der omfatter ca. 75 pct. af organisationens adoptioner, kan de budgetterede udgifter pr. adoption fordeles som anført i tabel 4.2.3: Tabel Udgifter pr. adoption i Udland Udgifter i kr. pr. adoption til: Ændring (pct.) Administrative udgifter m.v., udland ,2 Generelle bidrag til socialt arbejde m.v ,2 I alt ,3 De udgifter, der afholdes i udlandet, består af 2 hovedgrupper: 1) Administrative udgifter m.v. og 2) Generelle bidrag til socialt arbejde m.v. Bidrag til socialt arbejde drejer sig normalt om aftalebestemte bidrag til drift af børnehjem og bidrag til forskellige sociale projekter i det pågældende land. Til de administrative udgifter medregnes alle andre udgifter til udlandet, herunder udgifter til advokater, gebyrer til offentlige myndighed, betaling til diverse hjælpere og kontaktpersoner m.v., samt opfølgningsrapporter og rejseaktiviteter. På baggrund af oplysninger fra AC International børnehjælp tegnede der sig i 2001 (som til forskel fra budgettallene for 2002, jf. tabel 4.2.3, omfatter alle lande) et billede, hvorefter de administrative udgifter udgjorde den absolut største udgiftspost i de sydamerikanske lande, mens de sociale bidrag samme år især vejede tungt i de asiatiske lande, i Thailand ca. 60 pct. af udgifterne, i Indien ca. 50 pct. og i Kina og Vietnam ca. 40 pct. 21

23 De sociale bidrag vægter tungt i en gruppe lande, der ligger i mellemklassen prismæssigt. Samtidig kan det konstateres, at udgifterne hertil er meget beskedne i nogle af de dyreste lande, som Bolivia og Peru, der til gengæld har usædvanligt store udgifter til administration. Dog er udgifter til såvel administration som sociale programmer beskedne i de billigste lande som Tjekkiet og Ungarn. Af Tabel fremgår, at udgifterne til administration m.v. og sociale bidrag til de nævnte lande er steget med hhv. ca. 80 og 50 pct. fra 1995 til Udgifterne til bidrag til det sociale arbejde er budgetteret til 42 pct. af de samlede udgifter i 2002 mod 43 pct. i 1995, medens de budgetterede administrative udgifter er steget fra 16 pct. af de samlede udgifter i 1995 til 20 pct. i AC oplyser endvidere, at udgifterne til det sociale hjælpearbejde udover det aftalebestemte - i et vist omfang er påvirket af de samlede finansielle forhold, således at det kan ske, at der i år med en gunstig udvikling i dollarkursen gives større bidrag. Som det fremgår af tabel er der imidlertid fra 1995 til 2002 sket en relativ større stigning i de administrative udgifter til udlandet end i bidragene til det sociale arbejde. Variationerne i fordelingen af udgifterne på de forskellige udgiftskategorier i de enkelte lande giver således et broget billede af, hvad gebyret bliver brugt til, og hvilke faktorer, der har betydning for udgiftsudviklingen. Det er dog klart, at udgifterne til såvel administrationen mv. i udlandet som de sociale bidrag har medvirket til, at organisationernes udgifter til udenlandske adoptioner er steget væsentlig Udgifterne i Danmark Udgifterne i Danmark falder i to hovedgrupper; dels almindelige administrationsudgifter dels klargøringsudgifterne. Administrationsudgifterne dækker udgifter til drift af kontoret i Danmark, inklusive lønninger, personaleudgifter, konsulentbistand, ejendomsomkostninger, informationsomkostninger, IT, inventar, mødeaktiviteter, forsikringer, porto- og forsendelsesudgifter, telekommunikation, revision, kontorartikler etc. I forbindelse med den nye adoptionslov i 2000 er der endvidere blevet pålagt organisationerne at stå for matchningen af de ukomplicerede adoptionssager. Dette har selvsagt betydet, at organisationerne har fået øgede administrationsudgifter, ligesom organisationen har skulle ansætte en række børnelæger. Udgifterne til børnelæge beløber sig til skønsmæssigt kr. pr. barn i forslag. 22

24 I tilknytning til den nye adoptionslov er der også blevet påført organisationerne ekstra arbejdsbyrder i forbindelse med det intensiverede tilsyn og de øgede forventninger med hensyn til organisationernes servicering af og information til adoptionsansøgerne. Tabel Udgifter pr. adoption i Danmark Udgifter i kr. pr. adoption til: Ændring (pct.) Administration i DK, incl. matchning ,8 Sagsklargøring i DK ,4 I alt ,8 Som det fremgår af tabel har AC International Børnehjælps budget til udgifter til administrationen i Danmark været væsentlig højere i 2002 end i Dette skyldes bl.a., at der ikke var udgifter til matchning i Det bemærkes endvidere, at der i budgettet for 2002 indgår engangsudgifter til ombygning og til en international konference, som efter tur blev afholdt i Danmark. Det generelle administrationsbidrag ekskl. matchningsudgifter var således i 2002 budgetteret til kr. pr. adoption mod kun kr. i Klargøringsudgifterne dækker udgifter, der er knytter til ekspeditionen af de konkrete adoptionssager, herunder oversættelse af papirer, legaliseringsgebyrer i de respektive ministerier, Udenrigsministeriet samt giverlandets repræsentation i Danmark og forsendelsesomkostninger Som det fremgår af tabel er klargøringsudgifterne i Danmark den udgiftspost, der har udvist den største relative stigning på budgettet fra 1995 til Samlet set udgør den dog under 10 pct. af de samlede udgifter pr. adoption. AC International Børnehjælp har over for arbejdsgruppen oplyst, at alene legaliseringsudgifter og notariseringsudgifter, der betales til forskellige danske myndigheder, beløber sig til ca. 1,3 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca kr. pr sag Nøgletal fra organisationernes regnskaber Efter samme model, som er anvendt i Økonomistyrelsens rapport af 9. december 1999 for årene (Model for Civilretsdirektoratets fremtidige tilsyn med de formidlende organisationer) har arbejdsgruppen sat organisationernes regnskabstal i forhold til antal adoptioner fra 1991 til Ved sammenligning med budgettallene i tabel skal man være opmærksom på, at aftalte bidrag til børnehjem i regnskabet er medregnet under direkte udgifter. 23