Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder»Praying Hands«NUMMER 3 JUNI ÅRGANG

2 Om bøn til Gud Prædiken til 5. s. e. påske d i Hammerum og Herning. Johs. 16, 23b-28. Af Morten Kvist Det er både påtrængende og lidt foruroligende ord, vi hører fra Jesus i dag, at hvis vi beder om noget i hans navn, skal vi få det, og vores glæde skal blive fuldkommen. Forstået ganske ligefremt lyder ordene som en opfordring til at lave en ønskeliste, og netop derfor er de lidt foruroligende. Vi ved godt, at det ikke kan passe; men hvad betyder de så? Forudsætningen for at forstå dem rigtigt er at anerkende, at bøn er en måde at komme i kontakt med Gud på. Det kan lyde vidtløftigt i en rationalistisk og videnskabelig verden som vores, og bøn til Gud har da også officielt været på vej ud af menneskers liv igennem mange år. Fadervor er f.eks. afskaffet på landets folkeskoler, og var afskaffelsen først og fremmest et led i en kulturkamp med henblik på Carl Axel Printzensköld,»Andakt«, 1926

3 helt at afskaffe kristendommen, så var det også et opgør med religiøsitet i almindelighed. Bøn til Gud eller til noget andet uhåndgribeligt forekom meningsløst. Bøn er på vej tilbage Det har ændret sig noget. Fadervor er ikke kommet tilbage i skolerne, men det pibler og krabler rundt omkring, og helt sikkert er det, at Fadervor og andre bønner til Gud har overlevet i det skjulte og uden for den officielle statslige velfærdsideologi, der hersker på landets institutioner. Når bøn er på vej tilbage er én af grundene, at det vi kalder det moderne, dvs. den rationelle fornuft, teknologi, demokratisering, sekularisering og kulturkritik m.v. ikke kan svare på alle menneskelige spørgsmål. Der findes, hvad vi kalder eksistentielle anliggender, f.eks. det direkte menneskelige forhold ansigt til ansigt, svære moralske valg, sorg og modløshed, forholdet mellem kærlighed og sandhed, hvor fornuften ikke rækker. Her må andre instanser træde til. Det kunne være samvittigheden, som kan gå på tværs af al fornuft, og det kunne være en bøn til Gud om at få et svar. Her hører det med, at en bøn ikke behøver at være en høflig anmodning. Der er en lang tradition for at beklage sig og endda skælde ud på Gud. I GT er der et skrift, som simpelthen hedder Klagesangene, Davids salmer er fulde af bebrejdende spørgsmål til Marc Chagall,»Jew at Prayer«, 1913 Gud, hvorfor han lader dette eller hint ske, for slet ikke at tale om Jobs bog, som i lange passager er et direkte anklageskrift mod Gud. I en moderne film diskuterer hovedpersonen med Gud, som man diskuterer med et andet menneske, og det går ikke stille af. Ligeledes hører det med, at Gud ikke nødvendigvis svarer direkte med ord f.eks., selvom bønnen jo også forudsætter, at Han hører ens bønner. At bede ud i den blå luft forekommer ikke meningsfuldt, så man må rette sin henvendelse til Gud og også forvente at få et svar, men altså ikke nødvendigvis som man selv forestiller sig det. En døendes bøn Således fortæller en sygehuspræst (Preben Kok:»Skæld ud på Gud«) om et hårdt tilfælde, hvor en yngre kvinde 3

4 var ved at dø fra sine to børn. Faderen var død nogle år forinden ved en arbejdsulykke. Tragedien kunne dårligt være større, og kvinden lå da også og råbte, at hun ikke ville dø fra sine børn. Det var skræmmende indtryksfuldt, men præsten måtte altså ind og tale med hende, selvom han ikke vidste, hvad han skulle sige. Da han sad ved kvindens seng, spurgte han, om hun havde sagt til Gud, at hun ikke ville skilles fra sine børn, altså rettet de ord, hun råbte ud, direkte til Gud og med sin egen stemme. Det havde hun ikke, og præsten opfordrede hende til at gøre det, hvad hun da også gjorde.»hvad svarede Gud?«, spurgte han. Kvinden svarede, at Gud stod med korslagte arme og sagde, at han ikke kunne tage ansvar for alting. Det svar kunne kvinden netop ikke leve med. Præsten kom da i tanke om patriarken Jakobs kamp med Gud ved Jabbok, hvor Jakob griber fat i Gud og siger.»jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.«præsten opfordrede kvinden til at sige, at hun ikke ville slippe Gud, før han tog ansvaret for hendes og børnenes ulykke, hvad hun gjorde, hvorefter hun lagde sig stille tilbage i puden og sagde.»nu smiler han og nikker.«kvinden bad derefter om ro til at sove. Sammen med præsten bad hun en bøn om, at Gud ville passe på hendes børn og hende selv og kort efter sov hun. Få timer senere døde hun. Guds svar Nu svarede Gud ved denne lejlighed i form af to billeder af sig selv i kvindens sind, ét, hvor Han står afvisende med korslagte arme, og et andet, hvor Han smiler og nikker. Det vigtigste er imidlertid ikke billederne, men den virkning bønnen har på kvinden, at den skaffer hende ro, så hun kan sove og dø med fred, en virkning, som ikke nødvendigvis er afhængig af billederne. Hendes egne ord, henvendelsen til Gud, kalder billeder frem i hende, og sådan vil det ofte være, fordi ord simpelthen er billedfremkaldende; det er en del af skaberkraftens måde at virke på. Men sådan er det ikke altid, og dog kan dette at sige noget højt, at rette en hørbar bøn til Gud have den beroligende virkning, at et menneske kan give slip, hengive sig dertil, hvor man ikke længere har kontrol med noget. En sådan hengivelse og at give slip er en del af den kristne tro, for det er at overlades til Gud. Bøn i lyset af Jesu ord om den fuldkomne glæde Hører vi nu om denne kvinde og hendes bøn i lyset af Jesu ord, at vi skal bede, for at vores glæde skal blive fuldkommen, må vi sige, at hendes glæde blev fuldkommen, forstået som troens fuldkommenhed. At hun ikke kunne leve, stod åbenbart ikke til diskussion, at lægerne ikke kunne gøre mere, må have været indlysende, at hendes død var tragisk ud fra enhver menneskelig betragtning var lige så 4

5 John Bagnold Burgess,»Evening Prayer«indlysende, men der var altså også en anden betragtning at lægge over hendes liv og død, at Gud fulgtes med hende, så hun døde tillidsfuldt. Det viste bønnen og dens virkning. Det er en del af livets betingelser, at vi skal dø, den vigtigste betingelse endda, og det er for os en selvfølgelighed, at vi skal udskyde døden så længe som muligt. Denne selvfølgelighed rokkes der ikke ved med kvindens historie. Det er derfor meget fristende at give efter for spørgsmålet, hvorfor det skulle ske. Hvorfor hun skulle dø så ung og fra sine to børn? Men lige så fristende det er at give efter, lige så umuligt er det at svare, for døden er en del af livets betingelser. Det er hårdt, men billigere fås det tilsyneladende ikke. Nu spurgte kvinden ikke, hvorfor hun skulle dø. Hun råbte, at hun ikke ville skilles fra sine børn, og fik det svar, at Gud ville tage ansvaret for dem. Børnene kan derimod forventes at spørge, hvorfor dette skulle ske? Hvorfor deres mor skulle dø fra dem og de selv være næsten alene i verden? Svaret til børnene Svaret til børnene må være, at også de skal lære at bede til Gud, ja gå i rette med ham, skælde ud og diskutere, om nødvendigt afkræve ham et svar. Det svar de får, eller den virkning bønnen måtte have på dem, hvilket i øvrigt er som to sider af samme mønt, kan godt trække ud. Hermed mener jeg blot, at det kan være, at de i lang tid hverken kan høre noget eller mærke nogen virkning af deres egne ord. Da må de udvide bønnen, så at den også omfatter evnen til at kunne se, høre og føle, altså sansernes styrke. De må stille sindet i bønnens tjeneste, 5

6 og tilliden til Guds nærvær vil følge efterhånden. Det viser, at bøn er den vigtigste menneskelige måde at forholde sig til Gud på, ja at nærme sig Gud. Nogle ville måske tilføje lovprisning og lovsang, men disse er strengt taget også bønner. Bøn forudsætter ikke tro. Det er omvendt. Bøn er en bøn om tro og mere tro, altså hengivelse, bøn er en bøn om at blive hørt, så hjertet lyttende kan komme troen og den fuldkomne glæde nærmere. Og så er de ydre omstændigheder mindre vigtige. Skal man dø, kan man måske endda sige, at det ikke kan blive vigtigere at komme den fuldkomne glæde sig nær som muligt. Amen Tale ved altergangen Nadveren er både tilsigelse og bøn. Kristus tilsiger os syndernes forladelse og den fuldkomne glæde, som vi samtidig beder om at få derfor knæler vi og kunne tage imod med hjertet. Vi tilsiges håb og frimodighed, og vi beder om, at det må virke. Tilsigelse og bøn sker i nadveren som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så hver dag bærer os mod den fuldkomne glæde. Amen Ny kirketjener og graver i Hammerum: Lilian Kjær Jeg er gift med Preben og vi bor på en lille ejendom lidt uden for Vildbjerg. Vi har 4 drenge på 25, 22 og 2x15 år. I øjeblikket arbejder jeg på Nøvlingskov Efterskole som pedelmedhjælper. Her har jeg mulighed for at gå ude i den friske luft, som jeg holder meget af. Desuden holder jeg af en god kop kaffe og en snak om forskellige vinkler på livsopfattelser. Vi deltager jævnligt i kirkens gudstjenester og er en del af livet omkring kirken. I byens Kirkecenter hjælper jeg med at pynte, med gamle ting, som sammen med blomster og naturmaterialer skaber hygge. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. 6

7 Folkekirkens undervisning Af Morten Kvist Efter de seneste folkeskolereformer står det nu klart, at konfirmandundervisningen aldrig bliver den samme igen. Selvom Kirke- og Kulturministeren vil indskærpe, at undervisningen skal ligge i skoletiden, har skolerne fået mulighed for at lægge den så sent på dagen, at det næsten kan være lige meget. Det er godt med en minister, der vil støtte undervisningen i kristendom på landets skoler. Men det er ikke godt, at så mange skoleledere og kommunalbestyrelser ikke vil, at de ikke har sans for kristendommens betydning som kulturel hovedhjørnesten. Skilsmissen mellem skole og kirke, som for alvor blev påbegyndt med skoleloven i 1975, er nu fuldbyrdet. Staten understøtter ikke længere folkekirken på dette vigtige punkt, som undervisning i kristendom er. Folkekirken adresserede straks problemet efter loven i 1975 med at oprette minikonfirmandundervisning. Denne er nu blevet en pligt. Alle børn i Danmark skal på 3. eller 4. klassetrin tilbydes undervisning, som folkekirken er ansvarlig for. Samtidig er betydningen af konfirmandundervisningen øget i præsternes bevidsthed, og kravene til undervisningens kvalitet vil stige. Langsomt, men sikkert, er folkekirken således blevet nødt til at etablere sin helt egen undervisning, fordi samarbejdet med statens skoler smuldrer. Når de statslige undervisningsreformer samtidig negligerer enhver forestilling om almen dannelse, underprioriterer viden og kunnen til fordel for pædagogik, form og kommunikation, bliver folkekirkens egne initiativer så meget vigtigere. Jeg har sagt det før og siger det nu igen: Er tiden ikke inde til, at folkekirken etablerer sine egne friskoler? Jeg er på det rene med, at menighedsråd som sådanne ikke kan gøre det. Men de kan godt bistå med råd og vejledning, blive bedt om at sætte folk i bestyrelsen for en friskole og f.eks. lade sognepræsten gå forrest. På sådanne friskoler kan der undervises i kristendom med bibelhistorie som omdrejningspunkt; man kan have fadervor og morgensang, sådan som det i øvrigt kendes fra både missionsk og grundtvigsk inspirerede skoler. I de større klasser kan man så tilføje fortællende kirkehistorie. 7

8 Jeg er desværre af den opfattelse, at det bliver næsten umuligt at genetablere en folkelig dannelse på et ordentligt niveau i de statslige undervisningsinstitutioner. Det skyldes ikke kun et gigantisk bureaukrati og politisk uvidenhed om det store dannelsestab, der har fundet sted, men nok så meget modstand i hele det ledende pædagogiske miljø. Her finder man stadig foragt for kristendommen og religiøs analfabetisme i almindelighed. Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed Øverst fra venstre: Thomas Vissing Jacobsen, Mads Kjær Andersen, Bertram Sas Teglgaard, Elias Witt Aadahl, Anders Andreas Pilegaard, Mads Jee Pinholt Schøbel, Nicolai Demuth, Jesper Emil Knudsen, Jesper Højland, Eline Sommer, Katrine Østergaard Kristensen, Mia Maria Karoline Sobota, Sara Anna Simone Sobotta,Freja Nygård Thygesen, Cecilie Bækgaard Friis Hansen, Helena Märcher Tómasdottir, Lise Ulsøe Thomsen, Pernille Bøgesgaard, Caroline Rams gaard Sørensen, Olivia Sofie Møller, Anne-Sophie Snefred Riberholdt. 8

9 Afhjælpningen af dannelsestabet ligger i realiteten i private hænder, hos friskoler, privatskoler, efterskoler, højskoler og måske helt nye skoleformer. Det er værd at tage bestik af for menighedsrådsmedlemmer, kirkelige organisationer, lægfolk, præster, ja alle som kan se, at der en sammenhæng mellem den folkelige dannelses forfald og kristendommens status i Danmark. Konfirmander i Herning Valgmenighed Øverst fra venstre: Magnus Overmark Jensen, Arent Vihøj-Kvist, Beate Braad Hannibal, Lykke Guldbech Henriksen, Signe Stubkjær Lindhard, Sofie Vestermark, Cille Lærke Lindholm, Sofie Hyldgaard Jespersen, Mathilde Sofie Zacho, Mathilde Brøndum Jensen, Nanna Isis Mørch. 9

10 Fernisering af vores nye billedudsmykning i Hammerum Kirke 10 Vi havde en meget vellykket fernisering i vores kirke den 21. april, hvor de farvestrålende billeder over temaet: Tro, Håb og Kærlighed med duen som fredssymbol og Johannes Døbers dåb af Jesus, lyser op i vores kirke. Foruden de to store billeder hænger der små fine billeder over indgangsdøren. Temaet i år indgår jo i logoet for begge vore Valgmenigheder. Ud over formanden, takkede Morten Kvist også for de smukke billeder, som omhandler kernepunkter i kristendommen. Billedkunstlærer Connie Haarup fortalte lidt om tilblivelsen sammen med sin 3. klasse, og vi sang, hvortil Agnete Hastrup Pedersen akkompagnerede os smukt. Forplejningen var den vanlige, som er blevet et hit, og i år kom der også børnechampagne på bordet. Det er vel en fest! Og vi glædede os særligt over, at der denne gang dukkede mange pårørende op til børnene. Vi kan nyde billederne frem til december. Karen Marie Holm

11 Nye bestyrelsesmedlemmer i Herning Valgmenighed I 1995 blev Martin leder af Ikast Bibliotek, og som følge af strukturreformen i 2007 leder af Ikast- Brande Bibliotek. Bibliotekerne befinder sig i disse år i radikal forandringsproces, hvilket er en spændende opgave at være part i som leder. Morten Dybro ny næstformand i Herning Ved generalforsamlingen blev Morten Dybro, 48 år, valgt ind i bestyrelsen og efter konstituering valg til næstformand. Morten er både døbt, konfirmeret, gift og skilt i Herning Valgmenighed. Morten arbejder med salg og udvikling hos brancheforeningen Dansk Mode & Textil i Birk og bor i Gjellerup sammen kæresten Jakob. Han har to døtre på henholdsvis 15 og 20 år og den yngste, Agnes, bor hjemme. Martin er gift med Tina Lundsgaard- Leth, der er sygeplejerske. Sammen har de Kirsten Marie og Clara på 7 og 12, der begge er elever på Herning Friskole. Kresten og Anna hedder Martins voksne børn. Martin Lundsgaard-Leth nyt bestyrelsesmedlem i Herning Martin Lundsgaard-Leth er født i 1956 og er vokset op i Esbjerg, St. Darum og Ribe, siden 1982 bibliotekar på Herning Centralbibliotek og bosiddende i Herning. 11

12 Søndag den 30. august kl på Herning Friskole: Fælles morgenmad for konfirmander og forældre Efterfølgende kirkegang for konfirmander og forældre. Jeg byder velkommen til undervisningen og fortæller kort, hvad en gudstjeneste er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Derefter følges vi ad til gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke. MK Onsdag den 16. september kl i Hammerum Kirke: Sangaften; Dichterliebe og Abegg variationerne ved Daniel Kjær Nielsen og Lea Maximiliane Heining Robert Schumann var en af romantikkens største komponister. Både hans klaverstykker og sange er utrolig opfindsomme og er båret af flotte melodier. Hans mest berømte værk er Dichterliebe, som består af 16 korte og meget forskellige sange. Sangeren Daniel Kjær Nielsen er opvokset i Gjellerup og har fået sin musikalske opdragelse i Herning Kirkes Drengekor under ledelse af Mads Bille. Han studerer i øjeblikket på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, hvor samarbejdet med Lea begyndte. Han modtog i 2014 Den Jyske Operas pris og pianist Ulrich Stærks pris ved talentkonkurrencen Unge Sangere i Ikast, i 2013 talentprisen i konkurrencen Unge Spiller Klassisk i Holstebro. Lørdag den 26. september kl på Hammerum Friskole:»Sensommermøde«Vi glæder os til igen i fællesskab at kunne invitere tidligere sognepræst Lars Ole Gjesing fra Ærø til Midtjylland for at fortælle os eventyr. Det gjorde han med megen succes for et par år siden. Vi skal også synge. I pausen får vi en sandwich og lidt at drikke. Friskolen arbejder meget med eventyr, og dagen vil indgå som en del af de emner, skolen tilbyder sine elever. Alle er velkomne, børn og voksne. Entré inklusiv forplejning: 50 kr. Arrangeres af Hammerum Friskole og Gjellerup Valgmenighed: Kristina Thygesen, Morten Kvist og Karen Marie Holm Søndag den 27. september i Aulum: De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde Kl : Gudstjeneste i Aulum Kirke ved Valgmenighedspræst Ronald Risvig. Kl : Middag i Aulum Fritidscenter. 12

13 Kl : Foredrag;»Hvor er kristendommen i Danmark i dag?«med særligt blik på den udvikling som Folkekirken er kommet af og hvad der sker med den i dag. Ikke mindst, hvordan det ser ud med»fællesskabet«og andre emner, som spiller ind på kirkelivet i dag. Ved Marie Vejrup Nielsen Cand. theol. og Ph.D., samt leder for Center for Samtids Religion ved Aarhus Universitet og forsker bl.a. i moderne kristendom og forholdet mellem kristendom og politik/samfund. Kl : Sang spørgsmål og debat. Kl : Kaffe sang og samvær og tak for i dag. Pris for deltagelse kr. 225,00 Tilmelding og betaling senest tirsdag den 22. september til præsten eller en af de to formænd. Adresser: Aulum Kirke, Kirkegade 20, 7490 Aulum Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Mandag den 28. september kl på Herning Friskole: Fælles efterårsmøde opstarten på foredragssæsonen Knud Romer er årets foredragsholder ved fællesmødet for medlemmerne af Højskoleforeningen, HUFH, Herning- og Gjellerup Valgmenigheder, Foreningen Norden, Hammerum Fri- og efterskole og Herning Friskole. Emnet er: Dannelse Knud Romer Jørgensen er både skønlitterær forfatter, samt prisvindende tekstforfatter og kreativ direktør. Han har arbejdet som konceptudvikler for virksomheder som blandt andre B&O og BODUM. I 2007 udgav han bogen»den som blinker er bange for døden«. For den bog fik han boghandlernes pris: De gyldne laurbær. Bogen handler om barndommen i en dansk provinsby med social eksklusion, der bevirker, at familien lukker sig om sig selv i angst, vanvid og sorg. Blandt andre bøger kan nævnes: En guide til Københavns offentlige toiletter og»din store idiot«, om dumhed og intelligens. Knud Romer har også medvirket i reklame- og spillefilm eksempelvis i Lars von Triers: Idioterne. Knud Romer har været en del af debatpanelet på DR2 programmet: Smagsdommerne og toner nu frem på NEWS kulturprogram. Entré: 75, incl. kaffe og brød. Alle er velkomne! 13

14 Torsdag den 8. oktober kl på Herning Friskole: Foredrag»Ungdomsmyten eller drømmen om det gode liv«ved Johs. Nørregaard Frandsen, professor SDU. Her underviser han i litteratur- og kulturvidenskaber, derudover er han leder af universitetets»h.c. Andersen Center«Johs. Nørregaard Frandsen er desuden en kendt foredragsholder og klummeskribent. Johs. Nørregaard Frandsen har en ugentlig klumme i Kristeligt Dagblad. Torsdag den 29. oktober kl på Herning Friskole: Syng dansk syng sammen efter Højskolesangbogen Ved Agnete Hastrup Petersen. Torsdag den 12. november kl på Herning Friskole:»Kaj Munk: Idealisten i et materialistisk samfund«ved tidligere lektor Jens Kristian Lings. Kaj Munk levede med både nuet og fortidens store dramaer. For ham var kristendom handling og kirken sandhedens tempel, og i sin kamp for sandheden var han kompromisløs. Med sit martyrsind fik han en død, der var forfærdelig for alle andre end ham selv. Kaj Munks ideal var ikke at leve længe kropsligt, men at leve åndeligt med lidenskab. Han anså materialismen for at være al religions største fjende. 14 Herning Kirkehøjskole efteråret 2015 Kunsten at fortælle livet 5. september i Gullestrup Kirke, Løvbakkevej 9: Kunsten at fortælle livet v/ forfatter Erik Lindsø, Slagelse:»Livet er da i det mindste en historie værd «3. oktober i Herning Kirkehus, Øster Kirkevej 1: Kunsten at fortælle livet ud fra den bibelske forståelse v/ Prof.dr. Kirsten Nielsen, Aarhus. 7. november i Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Allé 1: Kunsten at fortælle livet i glæde og sorg v/ sognepræst Lise Trap, Soderup/Kirke Eskildstrup:»Sorgens skygger gør noget ved mennesker «5. december i Fredens Kirke, Sjællandsgade 34: Kunsten at fortælle livet gennem digtning og kunst v/ biskop Elof Westergaard, Ribe. Pris: 90,- kr. for en enkelt dag. Timeplan: 9.30: Morgensang 9.45: Foredrag (1. afd.) 10.30: kaffe à 10 kr : Foredrag (2. afd.) Herning Kirkehøjskole arrangeres i et samarbejde mellem lægfolk og præster fra både Herning Valgmenighed, Herning Sogn, Fredens Sogn, Hedeager Sogn og Gullestrup Sogn.

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Morten Dybro (næstformand), Vestertorp 52, Gjellerup Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Martin Lundsgaard-Leth, Bredgade 43, Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Niels Jørgensen, Sønderbakken 2, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum (telefontid 8-14 på hverdage) Lilian Kjær, Østergade 60, 7480 Vildbjerg (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Redaktionen Morten Kvist (ansvh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 28. juni kl (kirkekaffe) kl juli kl kl juli Ingen Ingen 19. juli Ingen Ingen 26. juli Fælles med Hammerum kl Solveig Bøye 2. august kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 9. august kl kl august kl kl august kl kl august kl Konf. kaffe, se kalender Fælles med Herning, se kalender 6. september kl kl september kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 20. september kl Høstgudstjeneste kl Høstgudstjeneste 27. september Ingen, se kalender Ingen, se kalender 4. oktober kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye 11. oktober kl kl NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.