Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Mændenes kød Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Sune Beck fagmodulsprojekt SV-B1 Magnus Hoff fagmodulsprojekt SV-B1 Mathilde Guldhammer Vinding fagmodulsprojekt SV-B2 Lea Møller Christensen fagmodulsprojekt SV-B2 Oscar Hermund Olsen fagmodulsprojekt SV-B2 Vejleders navn: Klaus Rasborg Afleveringsdato: 18. December 2014 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Mændenes'kød'

3 Abstract' This project seeks to address the meat consumption of young danish males, by examining the cultural norms and assumptions concerning the topic, as this demographic group, has the highest meat consumption within the Danish population. The object under investigation is problematized from the presuppositions of meat consumption having a high degree of negative consequences on the climate, eventually posing a big factor in terms of generating the present climate changes. The project seeks to explain how young men s high level of meat consumption is constituted from a social scientific point of view. Hence, the investigation will seek to map out, and shed light upon the underlying social structures and mechanisms, which establishes young Danish males preference and taste, regarding meat. The concepts of preference and taste is understood from the theoretical perspectives of Bourdieu and Bauman, in order to clarify how young men influence each others practices and perceptions in relation to meat, and moreover, how this correlate with the unsettled and constantly (inter)changing social structures of late-modernity. With the use of Bourdieus theoretical concept of masculine dominans, the project will examine to which degree masculinity and masculine culture has its implications on young men s meat consumption. The operationalization of the theoretical concept; the political consumer, will help to examine whether the demographic group addressed in the project, reflects consciously on their meat consumption, and whether these reflections influence their consumption-patterns. Thus, the project will seek to understand how the young males identify with their meat consumption, and whether they construct their identity through this. Finally the findings of the analysis is discussed in relation to an ethical angle on the problematic of the western world s high meat consumption. ' ' Side 2 af 89

4 Indholdsfortegnelse' Abstract(...(1 1.Problemfelt(og(problemformulering(...(5 1.1(Motivation(...(5 1.2(Problemfelt(...(6 1.3(Problemformulering(...(8 1.4(Uddybning(af(problemformuleringen(...(9 1.5(Undersøgelsesspørgsmål(...(9 1.6(Besvarelsesstrategi(...(9 1.7(Projektdesign(...(10 2.(Videnskabsteori(og(metode(...(12 2.1(Videnskabsteoretisk(tilgang(...(12 2.2(Metodernes(abduktive(samspil(...(13 2.3(Fokusgruppe(...(14 Faciliteringaffokusgruppen...15 Valgafdeltageretilfokusgruppen...16 Udførelseaffokusgruppeinterview (Analysestrategisk(fremgang(...(17 Behandlingafdatamaterialet...18 Analyseafinteraktionsformerifokusgruppen (Ekspertinterview(...(19 2.6(Refleksion(over(kvantitative(data(...(20 RefleksionoverDTU sundersøgelse (Kvalitetssikring(...(21 Ekspertinterview...22 Fokusgruppe (Etiske(refleksioner(over(metodevalg(...(23 2.9(Opsummering(...(24 3.(Kontekstualisering(...( (Redegørelse(for(kødforbrugets(påvirkning(af(klimaet(...( (Redegørelse(for(kødets(sociale(og(kulturelle(betydning(...(26 Kødetietkultureltperspektiv...26 Kød,identitetogfællesskab...27 Kønogkød (Opsummering(...(29 4.Præsentation(af(teori(og(begreber(...(29 4.1(Pierre(Bourdieu(...(29 Felt...30 Kapital...31 Habitus...31 Smagspræferencer...32 Maskulinitetsforståelse...33 Symbolskvoldogmaskulindominans...34 Denstrukturelleindvirkningpåhabitus (Zygmunt(Bauman(...(35 Flydendemodernitetogforbrugersamfundet (Den(politiske(forbruger(...(37 4.4(Opsummering(...(40 Side 3 af 89

5 5.(Analyse(...(41 5.1(Operationalisering(af(teori(og(begreber(til(analysen(...(41 5.2(Kriterier(for(analysen(...(43 1.Maskulinitet Identitetogindividualisering ForbrugogPolitik (Analyse(af(unge(mænds(kødforbrug(...(44 1.(Maskulinitet(...(44 Opsummering (Identitet(og(individualisering(...(56 Opsummering (Forbrug(og(Politik(...(66 Opsummering (Analysens(resultater(...(72 6.(Diskussion(...(73 7.(Konklusion(...(79 Kvalitetssikring(af(projektets(konklusion(...(81 8.(Litteraturliste(...(82 Bøger(...(82 Internetkilder(...(85 9.(Bilag(...(FejlBogmærkeerikkedefineret. ' ' Side 4 af 89

6 1.Problemfelt'og'problemformulering 1.1'Motivation' Motivationen til dette projekt er funderet i en samfundsvidenskabelig nysgerrighed omkring kødspisning i den danske befolkning. Projektet sætter fokus på kødforbruget i lyset af klimaforandringer for at opnå forståelse af, hvorfor unge mænd har et højt kødforbrug. Udgangspunktet er en forforståelse af, at danskere generelt har et højt kødforbrug. Den vestlige verden har et højt kødforbrug set i et globalt perspektiv (Liebst, 2008). I forhold til udledning af CO 2 spiller kødproduktion en stor rolle. Kødproduktionen står for ca. 18% af verdens CO 2- udledning (Sandøe et.al. 2006:1), men på trods af dette har der ikke været et særligt politisk fokus på at nedbringe kødforbruget, hverken fra EU s (Folketingets EU-sekretariat, 2008), FN s (IPCC, 2014a) eller den danske regerings side (Regeringen, 2013). Dette projekt har dermed den forforståelse at det høje kødforbrug er problematisk ift. klimaet. I Danmark har unge mænd mellem år det største forbrug af kød (DTU, 2008:135) og med udgangspunkt i dette projekts problematisering af kødforbrugets indvirkninger på klimaet, er det derfor denne gruppe, der er mest interessant at undersøge. Derfor søger dette projekt at undersøge om, hvorvidt der i denne aldersgruppe foreligger et forandringspotentiale med henblik på at nedbringe deres kødforbrug. Det bliver interessant at undersøge, om de unge mænd er bevidste omkring kødforbrugets konsekvenser for klimaet, og om de i så fald også handler ud fra klimapolitiske motiver, når de køber kød ind i hverdagen. Projektets erkendelsesinteresse er at forstå, hvilke sociale mekanismer og strukturer, der skaber unge mænds kødforbrug. Eftersom at projektet tager afsæt i en problemstilling omkring unge mænd, er det interessant at undersøge i hvor vid en udstrækning, maskulinitetesidealer og maskulinitetskultur, spiller ind i forhold til de unge mænds kødforbrug. Dette sammenkobles med en forståelse af, at vi lever i et samfund, hvor identitet ikke er fast forankret, og dermed er forståelsen af, hvad det vil sige, at være mand, eller maskulin, måske også i forandring. Formålet med denne opgave er derfor, at opnå en dybere viden om unge mænds holdninger og handlinger ift. kødforbrug og blotlægge de underliggende sociale strukturer, som påvirker deres kødforbrug (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:305). Side 5 af 89

7 1.2'Problemfelt I marts 2014 mødtes eksperter fra FN s klimapanel, IPCC, for at færdiggøre rapporten, Climate Change impacts, adaption and vulnerability, omkring menneskeskabte klimaforandringer. I rapporten fremhæves brugen af kul, olie og gas flere steder som anbefalelsesværdige indsatsområder mod udledelsen af drivhusgasser. Under de dele af rapporten, som omhandler menneskeskabte klimaforandringer nævnes afbrændingen af fossile brændsler, mens kødproduktionen ikke nævnes (IPCC, 2014:44-48). I rapporten bliver kødforbruget kun nævnt sporadisk i resuméet for policy-makers. Det fremgår, at CO 2-udslippet kan sænkes gennem forandring af forbrugsmønstre, og ved indførelse af energibesparende tiltag, kostændringer og reduktion af madspil (IPCC 2014:32) Kostændringer er det væsentlige for dette projekt, da det kan refererer til ændringer i kødforbrug. Der er dog ikke en direkte adressering af kødforbruget, hvilket efterlader indtrykket af, at kødforbruget ikke er en politisk højprioritet. Der tages altså ikke direkte fat om problematikken, forbundet med det private kødforbrug som en del af den klimapolitiske dagsorden. FN s fødevarer og landbrugsorganisation, FAO, offentliggjorde i 2006 rapporten Livestock Long Shadow, hvori det blev konkluderet at den animalske produktion, herunder kødproduktionen, står for ca. 18% af verdens samlede CO 2-udledning, hvilket er mere end den samlede transportsektor (Sandøe et.al. 2006:1). Dette skyldes bl.a. at metanudledning fra kvægs fordøjelse bevirker 23 gange større drivhuseffekt end CO 2-udslip (Olesen, 2012:273). Dertil skal kødproduktionens forbrug af ressourcer og energi også medregnes (Olsesen 2012:_ 273). Projektet undersøger dog ikke selve produktionen, men kødforbrugeren, som derved indirekte er medskabende til klimaforandringerne. I Danmark ligger det gennemsnitlige kødforbrug årligt på 98 kg. pr. person, hvilket er ca. 20 kg. mere end svenskernes, når FAO opgør tal for de enkelte landes forbrug, hvor kødforbruget måles i et globalt perspektiv (Hansen, 2012:39). Den danske regerings klima- og energipolitiske målsætninger er, at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 40 % frem til år 2020, og på sigt være i stand til at nå EU s klimamålsætning i år 2050 med en reduktion af det generelle CO 2-udslip på %. Regeringens målsætning om at Danmarks energiforsyning skal bestå af 100% vedvarende energi i år 2050 sætter fokus på tiltag inden for transport-, landbrug-, affalds- og miljøsektoren. (Klima- og Energi- og Bygningsministeriet, 2014). Der er dog ikke konkrete mål i forbindelse med forbrugernes kødforbrug. Dermed tages der ikke direkte fat om, hvordan den enkeltes kødforbrug nedsættes. På et samfundsmæssigt plan, er landbrug en stor indtægtskilde, og derfor er der fra statens side en økonomisk interesse i at tilgodese Danmarks kødproduktion, som har en stor eksport til det globale Side 6 af 89

8 marked (Landbrug og Fødevare, 2014). Den danske landbrugsproduktion har formået at sænke sit klimaaftryk med 25 %. (Nør-Pedersen, 2014). Derudover har landbruget leveret biobrændsel samt teknologi til energi- og transportsektoren, for at bidrage til den grønne omstilling (Nør-Pedersen, 2014). Disse tiltag er blevet kritiseret af bioetikeren Mickey Gjerris (medlem af Etisk Råd), for ikke at være tilstrækkelige, da tiltagene ikke har den store effekt, hvis klimaforandringerne skal imødegås, da det bl.a. kræver en sænkning af kødforbruget, hvis klimabelastningen skal nedsættes (Gjerris, 2013). Gjerris argumenterer for, at den enkelte må tage etisk ansvar for de konsekvenser, som forbruget af kød har for klimaet og han problematiserer derfor, den vestlig forståelse af det gode liv, ved at kritisere forbrugskulturen, som i denne opgave kommer til udtryk gennem det store forbrug af kød blandt unge mænd i Danmark. Gjerris mener, at man bør diskutere, om det gode liv handler om at spise kød hver dag, eller om man i virkeligheden burde betragte det gode liv ud fra andre faktorer, der i større grad fokuserer på det fælles gode, ved at dyrke fællesskabers miljø og den sociale bevidsthed (Gjerris, Bilag 2 ll ). Der er derfor etiske dimensioner forbundet med de unges kødforbrug. En analyse af kødforbruget i Danmark fra Altinget.dk, viser at kun 25,7% af danskerne er villige til at nedbringe deres kødforbrug, mens hele 61,5% ikke tænker på at nedsætte deres kødforbrug af hensyn til klimaet (Sandahl, 2009). I en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet i 2009 svarede respondenterne, som bestod af 928 repræsentativt udvalgte personer, at smag og sundhed, var de vigtigste faktorer, når de købte ind, mens det var klimaet, som havde den laveste prioritet (Forbrugerrådet, 2009:2). Når klimaproblematikken anses som en grundlæggende samfundsmæssig trussel, skyldes det, at den ikke kun er afhængig af staten og politikere, men af hele samfundet, herunder de unge mænd, der sammen skal forsøge at løse klimaproblematikken (Halkier, 1999:338). Fænomenet politisk forbrug, hvor produkter til- og fravælges af forbrugere med en interesse i at påvirke aktører til at fremme et politiske mål, kan derfor være med til at problematisere de unges kødforbrug eftersom, det har konsekvenser for klimaet (jf.4.3). Det vil derfor være interessant, at undersøge om deres kødforbrug kan forklares ved manglende politisk og kollektiv bevidsthed i forhold til kødforbrugets konsekvenser (Goul Andersen og Tobiasen, 2004:12). Og om de unge mænds høje kødbrug kan forklares ud fra forbrugsmønster og forbrugsmotiver i deres hverdagsliv, som nedprioriterer et klimavenligt kødforbrug. Spørgsmålet er om de unge mænd opfatter deres kødforbrug som en real Side 7 af 89

9 klimamæssig trussel, og om manglende konfrontation med problematikken kan være grunden til, at de ikke handler som politiske forbrugere? Unge mænd er udvalgt som projektets målgruppe på baggrund af DTU s undersøgelse af danskeres kostvaner, hvor det er unge mænd mellem år, som har det højeste kødforbrug (DTU, 2008:135). Hvis man ser på, hvor meget kød unge mænd spiser om året, bliver forskellene mellem kønnene klare, da unge mænd spiser kg kød pr. år i gennemsnit, mens kvinder i samme aldersgruppe spiser 38 kg i gennemsnit (DTU, 2008:135). Mange kvinder har en kritisk holdning til kødforbrug (Holm, 2010:101). Iflg. sociologen Lotte Holms undersøgelser giver flere kvinder udtryk for, at de gerne vil stoppe med at spise kød, hvis det ikke havde været for ideen om at mænd og børn har behov for det, og da mange kvinder lever i parforhold, hvor der indgås kompromiser omkring hjemmets spisevaner, som ofte falder ud til kødspisernes fordel (Holm, 2010:101). Derfor beskæftiger projektet sig med unge mænds kødforbrug, da de befinder sig i en position, hvor de ikke kun bestemmer over deres eget kødforbrug, men også påvirker kvinders. Det er væsentligt at undersøge, hvad der udgør unge mænds kødforbrug, for at kunne sige noget om mulige forandringspotentialer ift. kødforbrug. Hvilket forhold har mændene til deres kødforbrug, og hvilke normer og strukturer kan findes i deres forbrugsmønstre? Dette projekt interesserer sig for smagspræferencer i forhold til kødforbrug ud fra en forforståelse af smag, som værende en kulturelt betinget social konstruktion, afhængig af, og funderet i, den sociale kontekst. Projektet vil undersøge, hvilken habitus der er dominerende i forhold til kødforbruget. Og dertil undersøge om unge mænd definerer deres identitet ud fra deres kødforbrug. Kan det tænkes at unge mænds kødforbrug er forbundet med deres opfattelse af maskulinitet? Det er også væsentligt at undersøge, hvor bevidste de er omkring koblingen mellem kødforbrug og klimaproblematikker, og derigennem afklare om unge mænd er politiske forbrugere eller om det er smagspræferencer og identitet, som indvirker på kødforbruget. Dette leder frem til nedenstående problemformuleringen: 1.3'Problemformulering Hvilke sociale mekanismer og strukturer kan forklare unges mænd kødforbrug i Danmark? Side 8 af 89

10 1.4'Uddybning'af'problemformuleringen Ud fra en socialvidenskabelig tilgang forsøger dette projekt at forklare, hvilke motiver der ligger bag de unge mænds kødforbrug. Da erkendelsesinteressen er at forstå, hvorfor de unge mænd spiser meget kød, søges denne viden gennem de unge mænds sociale forhandlingsprocesser. Projektets fokus omhandler, hvorledes forhandlingerne legitimerer og konstituerer mændenes forbrugspraksisser gennem social interaktion. Dermed søges der en indsigt i, hvilke motiver der påvirker og præger unge mænds til- og fravalg af kød, samt hvorledes de identificerer sig med deres kødforbrug ud fra sociale identifikationskategorier. 1.5'Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilken indvirkning har kødforbruget på de globale klimaforandringer og hvilke sociale, historiske og kulturelle betydninger for kød eksisterer i Danmark? 2. Hvordan påvirkes unge mænds kødforbrug gennem social interaktion, og hvilke sociale strukturer og mekanismer fastholder de unge mænd fra at have et politisk kødforbrug? 3. Hvilke mulige forandringspotentialer forhandles i forhold til de unge mænds kødforbrug og hvorledes kan der skabes ændringer i de unge mænds kødforbrug? 1.6'Besvarelsesstrategi 1. Hvilken indvirkning har kødforbruget på de globale klimaforandringer og hvilke sociale, historiske og kulturelle betydninger for kød eksisterer i Danmark? Dette undersøgelsesspørgsmål søger at afdække, hvilke forhold der gør sig gældende for unge mænds kødforbrug. Dette gøres ved at redegøre for de faktiske forhold omkring kødforbrugets påvirkning på klimaet. Dertil redegøres der for viden omkring kødets kulturelle betydning, kødet i hverdagslivet, hvordan kød skaber identitet og fællesskab, og forskelle i kønnenes kødforbrug. Redegørelserne vil hele vejen igennem blive holdt op imod projektets problemformulering og skal medvirke til en forståelsesramme for projektets undersøgelse. Side 9 af 89

11 2. Hvordan påvirkes unge mænds kødforbrug gennem social interaktion, og hvilke sociale strukturer og mekanismer fastholder de unge mænd fra at have et politisk kødforbrug? Dette undersøgelsesspørgsmål relaterer sig til projektets analyse. Projektets undersøgelsen udføres ved fokusgruppe, som metode, hvor deltagerne er fem unge mænd i alderen år. Der opsættes dertil en guide for facilitering af fokusgruppen. Grundlaget for udformningen af analysen består i en forudgående redegørelse for, og refleksion over, samspillet mellem projektets videnskabsteoretiske tilgang, metode og empiri. Efter at den teoretiske ramme er skabt, vil de præsenterede teorier og begreber blive operationaliseret. 3. Hvilke mulige forandringspotentialer forhandles i forhold til de unge mænds kødforbrug og hvorledes kan der skabes ændringer i de unge mænds kødforbrug? Dette undersøgelsesspørgsmål relaterer sig til projektets diskussion og vil tage udgangspunkt i analysens resultater. Resultaterne vil blive diskuteret ift. etiske perspektiver på bæredygtighed og forbrug, som præsenteres ved Mickey Gjerris. For at belyse hvorvidt der foreligger et forandringspotentiale, vil resultaterne om hvad der skaber de unge mænds kødforbrug, fra analysen, blive diskuteret ift. Gjerris perspektiver. 1.7'Projektdesign Side 10 af 89

12 Side 11 af 89

13 2.'Videnskabsteori'og'metode'' I dette kapitel fremlægges projektets videnskabsteoretiske tilgang, og hvordan dette har betydning for projektets formål og mulige vidensbidrag. Derudover reflekteres der over de metodiske valgs sammenhæng med kritisk realisme. Det forklares, hvordan metoderne bringes i anvendelse, ved projektets egen undersøgelse, og argumenteres for deres relevans i forhold til projektets genstandsfelt og problemstilling. Det forklares, også hvorledes dette stemmer overens med den videnskabsteoretiske retning. Dertil reflekteres over kvantitative data og anvendelse af sekundær empiri. Slutvis diskuteres validitet, reliabilitet og generaliserbarhed ved kvalitativ metode og yderligere overvejes etiske refleksioner. 2.1'Videnskabsteoretisk'tilgang Projektet videnskabsteoretiske tilgang er kritisk realistisk. Det vil sige, at kritisk realisme udgør en væsentlig faktor i forhold til projektets udformning og mulige erkendelse. Da der er tale om en videnskabsteoretisk realisme, antages verden, objekter og fænomener at eksisterer uafhængigt af vores viden om dem. Kritisk realisme antager derfor en ontologisk realisme (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Ifølge kritisk realisme er virkeligheden dog ikke let at beskrive. Dette skyldes, at virkeligheden består af komplekse objekter, der er i besiddelse af kausale potentialer, og er modtagelige over for påvirkning (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:82). Det er dog ikke altid de samme potentialer, der aktiveres hos objekterne. Om potentialerne aktiveres er afhængigt af, den kontekst objektet befinder sig i. Der eksisterer altså altid kausale potentialer i et objekt, men om de aktiveres eller ej afhænger af de generative mekanismer, der påvirker objektet (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:283). Denne forståelse hos kritiske realister gør, at de ikke anerkender den positivistiske forestilling om, at sociale fænomener kan observeres i lukkede systemer, og at de er forudsigelige. De lovmæssigheder, som positivisterne observerer, kan med en kritisk realistisk tilgang, derfor kun forstås som tendenser (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:283). Grundet virkelighedens utilgængelighed, er det ifølge kritisk realisme nødvendigt, at bruge allerede eksisterende viden i form af teori og empiri til at erkende denne. Da vores erkendelse af verden, ifølge kritisk realisme er betinget af den sociale, kulturelle og historiske kontekst, er den viden, der produceres socialt konstrueret. Dermed er en epistemologisk konstruktivisme et iboende træk i kritisk realisme (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:286). Ifølge kritisk realisme eksisterer der en intransitiv og en transitiv dimension. Den intransitive dimension vedrører ontologien, hvilket vil sige, verden, som den eksisterer, uafhængigt af vores opfattelse af den. Den transitive dimension er Side 12 af 89

14 hvad vi oplever, sanser, og erfarer. Som beskrevet ovenfor, er den intransitive dimension dog kun svært tilgængelig, og derfor skelner kritiske realister mellem tre forskellige domæner, i forhold til hvordan virkeligheden er opbygget. Disse domæner udgøres af det empiriske, det faktiske og det dybe (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det empiriske niveau består af erfaringer og observationer (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det faktiske niveau består af alle de fænomener, der eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted uanset om de bliver erfaret eller ej (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det empiriske og det faktiske niveau udgør sammen et reduceret virkelighedsbillede, fordi denne forståelse kun omhandler det observerbare (Buch- Hansen og Nielsen, 2012:281). Det tredje niveau består af de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:282). Den erkendelsesmæssige interesse tager udgangspunkt i de forforståelser, som er afgørende for erkendelsen i kritisk realisme. Unge mænds kødforbrug problematiseres således ud fra forforståelsen af, at klimaproblemerne eksisterer i det faktiske domæne, og at det er nødvendigt at kritisere de sociale mekanismer, som forårsager dem. I forhold til projektets opbygning er det derfor vigtigt, at foretage en kontekstualisering af, hvordan klimaproblematikkerne udledes af kødforbruget, samt hvordan kødforbruget kommer til udtryk på et samfundsmæssigt plan. Der vil i projektet søges en forståelse for det faktiske domæne, først og fremmest, gennem det empiriske domæne, som udgøres af den empiri, der produceres via projektets fokusgruppe. Gennem et samspil mellem projektets kontekstualisering, samt analyse af fokusgruppedatamaterialet, vil der skabes adgang til det dybe domæne, for at opnå indsigt i, hvilke sociale strukturer og mekanismer, der ligger til grund for unge mænds høje kødforbrug. Den epistemologiske konstruktivisme vil komme til udtryk i den transitive dimension, hvor det der bliver erfaret empirisk gennem projektets analyse af fokusgruppedata, samt den overordnede kontekstualisering. Dette hjælper til at opnå en større indsigt i hvilke tendenser, der kommer til udtryk i den intransitive dimension. Endelig vil der ud fra en bred forståelse af, hvilke sociale strukturer og mekanismer, der udgør unge mænds kødforbrug afsøges om der foreligger et forandringspotentiale. 2.2'Metodernes'abduktive'samspil I projektet benyttes en abduktiv metodisk tilgang. Abduktion udgør et alternativ til de traditionelt benyttede tilgange, induktion og deduktion. Abduktion, eller retroduktion, som denne Side 13 af 89

15 metodeforståelse hedder indenfor kritisk realisme, beskæftiger sig ikke med, hvorledes man kommer til konklusionen, men i stedet om hvilke præmisser, der gør at konklusion ser ud som den gør. (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:304). Hvor den deduktive metode tager udgangspunkt i en hypotese, som efterprøves efter et stringent forskningsdesign, fra det generelle til det partikulære plan. Induktion som metode tager udgangspunkt i empirien og generaliseres ud fra denne, fra det partikulære til det generelle plan. Derimod søger abduktion en vekselvirkning mellem hypotese og data, hvori abstraktion ligeledes bliver afgørende for undersøgelsen. Abstraktion vil sige, at man søger at tænke abstrakt i form af, at finde begreber og systemer til at belyse samfundsmæssige tendenser, og involverer ofte metaforer og analogier. Således vil en abduktiv tilgang betyde, at man deduktivt opstiller en hypotese, eller en konklusion, men induktivt, søger at tilpasse sig empirien, for at forklare de dybereliggende generative mekanismer. Mekanismerne bliver først tilgængelige, idet der abstraheres fra det beskrivende plan, til det dybe (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:304). I dette projekt lyder konklusionen, eller kendsgerningen, at unge mænd i alderen år i Danmark har det højeste kødforbrug. Måden hvorpå den abduktive tilgang kommer til udtryk i projektet, er i tilgangen til analysen. Analysen vil til dels være funderet i en deduktiv, og dermed teoristyret, tilgang, som er opsat ud fra projektets valgte teori. Den induktive del består i, at der tages højde for, hvad empirien kan bidrage med i bearbejdningen af datamaterialet. Projektets teoretiske ramme er valgt på baggrund af, at forståelseshorisonten spiller godt sammen med den kritiske realisme. Derudover vil den abduktive tilgang også være synlig ved, at analysen ikke kun har fokus på den empiri som udvindes af fokusgruppen, men at der er tale om en vekselvirkning mellem teori og empiri. 2.3'Fokusgruppe Fokusgruppe er en kvalitativ interviewmetode, som understøtter projektets videnskabsteoretiske tilgang, da den lægger vægt på de overordnede betydningsdannelser, normer og kulturer, og dermed producerer data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2012:13). Projektets undersøgelse via fokusgruppe som metode har til formål, at belyse projektets problemstilling gennem en analyse af det derigennem skabte datamateriale. Metoden kan give indsigt i deltagernes forståelse af behov og smagspræferencer, som er de unge mænd. Derudfra kan der udledes viden om deres opfattelse af det kollektive ansvar for klimaforandringer gennem forbrug. Interaktionen belyses ligeledes ved analysen og medvirker til at undersøge, hvordan de unge mænd påvirkes af hinanden. Det er altså formålet, at vise, hvordan den sociale interaktion Side 14 af 89

16 påvirker individets smagspræferencer, og hvorvidt de sociale mekanismer har indvirkning på identitetsskabelsen. En definition af fokusgruppe som metode er; en forståelse af fokusgruppe som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2 i Halkier, 2012:9). Fokusgruppens kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør den velegnet til produktion af empirisk data, som viser betydningsdannelse som en del af menneskers sociale erfaringer. Hvordan handlinger forstås og påvirker andre situationer, kommer frem i interaktionen, hvor de i modsætning til hverdagslivet, italesættes direkte (Halkier, 2012:10). De sociale erfaringer bliver selvfølgelige repertoirer, som individer anvender i fortolkning og i handlinger i et samspil med andre, således at det ubevidste, som ligger til grund for handlinger og adfærd synliggøres (Schatski, 2001 i Halkier, 2012:10). Dette kommer til udtryk i gruppens beretninger, vurderinger og forhandlinger (Halkier, 2012:10). En svaghed ved metoden fokusgruppe er, at atypiske individuelle praksisser eller atypiske individuelle forståelser vil have en tendens til at blive underrapporteret i fokusgrupper, fordi den sociale kontrol i fokusgruppen kan hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem (Halkier, 2012:13). Dette kan dog være en fordel med henblik på projektets formål, da det er medvirkende til at vise, hvordan mennesker påvirkes af de sammenhænge, de indgår i, og hvordan individer er påvirkelige af kollektive forståelser eller konstruktioner. Det er en styrke ved fokusgrupper, at kilden til data er den sociale interaktion (Halkier, 2012:14). Den metodiske styrke er netop, at fokusgruppen i interaktionen frembringer deltagernes erfaringer, som ud fra den kontekstuelle forforståelse, bliver midlet til frembringelse af mere kompleks data. En anden styrke er, at der ved fokusgruppens interaktion fremkommer konkrete gruppeeffekter, hvor der både kan opstå konformitet og tendens til polarisering.(halkier, 2012:14). Dette giver mulighed for at vurdere graden af konsensus og konflikt, som kan opstå i fokusgruppen. Facilitering'af'fokusgruppen Når fokusgruppe anvendes som metode, er det forud for faciliteringen overvejet, hvordan denne skal udføres i praksis. Der er forinden udarbejdet et skema, hvor analytisk formål, forskningsspørgsmål, og interviewspørgsmål er opsat (jf. Bilag 3). Skemaet skal under udfoldelsen af fokusgruppen fungere som en guide for facilitatoren. Side 15 af 89

17 Interaktionen mellem deltagerne i fokusgruppen igangsættes ved hjælp af et opsat emne, som facilitatoren forklarer, for at starte en diskussion mellem deltagerne. Facilitatoren fungerer derudover som moderator for diskussionen ved, om nødvendigt, at bringe den tilbage på sporet. Målsætningen er dog, at diskussionen mellem de unge mænd forløber flydende med minimal indblanding fra facilitatorens side. Derfor vil facilitatoren ikke deltage aktivt i diskussionen. Det er vigtigt, når der udføres fokusgruppeinterview, at facilitatoren forholder sig moderat og neutralt, således at kvaliteten af den data der udledes af fokusgruppen ikke forringes (Dahler-Larsen og Dahler-Larsen, 1999: 10-11). Valg'af'deltagere'til'fokusgruppen Udvælgelsen af fokusgruppedeltagere er analytisk selektiv (Halkier, 2012:26-27), hvilket medfører, at vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteres i udvalget af deltagere, for at muliggøre en analytisk generalisering af empiriske mønstre (Halkier, 2012:27). Udvælgelsen af fokusgruppedeltagerne skal medvirke til at få de karakteristika repræsenteret, som er væsentlige for problemstillingen. Disse karakteristika kan ligeledes sættes i sammenhæng med projektets analytiske tilgang til undersøgelsen (Halkier, 2012:27). Det er vigtigt at tage højde for, at fokusgrupper i praksis ikke må være for homogene, da det medfører en risiko for manglende social udveksling. Fokusgrupperne må heller ikke være alt for heterogene, da de dermed kan blive for konfliktfyldte, hvilket kan medfører, at nogle holdninger ikke bliver frembragt (Halkier, 2012:28). Fokusgruppedeltagerne er blevet udvalgt på baggrund af to kriterier, køn og alder. Kriterierne er opsat på baggrund af projektets problemformulering, hvori det er de unge mænds kødforbrug, der ønskes undersøgt. Et tredje kriterium til udvælgelsen er, at de ikke skal repræsenterer forskellige subkulturer, men en bredere del af ungdommen, da alle deltagerne er studerende på en videregående uddannelse. Årsagen til udvælgelsen findes i undersøgelsesresultaternes mulige generaliserbarhed. Fokusgruppen består derfor af fem unge mænd i aldersgruppen år, hvilket vil sige, at de ikke repræsenterer hele spektret af segmentet af unge mænd som spiser mest kød, da dette fordeler sig over alderen år (DTU, 2008:135). Dette kan muligvis begrænse fokusgruppens generaliserbarhed. På et bredere plan har fokusgruppen en begrænset generaliserbarhed, da det kun er et lille udsnit af de unge mænd, som undersøges i dette projekt. Derudover bør det nævnes, at generaliserbarheden kan blive begrænset yderligere, da der kun fokuseres på et afgrænset område Side 16 af 89

18 inden for en kompleks problemstilling. Dog kan det siges, at fokusgruppen har en analytisk generaliserbarhed, da deltagerne repræsenterer segmentet. De unge mænd går alle på en videregående uddannelse, hvilket gør, at de kan repræsentere bredere funderede holdninger og forståelser blandt dette segment (Halkier, 2012:27). Og derfor i en vis udstrækning berette om forståelser, som gør sig gældende blandt en større del af de danske unge mænd. ' Udførelse'af'fokusgruppeinterview' Der blev forud for fokusgruppeinterviewet taget visse forholdsregler. Deltagerne kendte ikke hinanden på forhånd. Facilitatoren og en af de studerende tog imod deltagerne. Tre af de studerende fra projektgruppen, som alle er mænd deltog under fokusgruppeinterviewet. Dermed var det kun unge mænd, som deltog i fokusgruppen, hvilket var for at sikre, at der kun var mænd tilstede i lokalet, da fokus var på mændenes interne tilgang til kød, og tilstedeværelsen af kvinder eventuelt ville fremstå som forstyrrende elementer. Det ene gruppemedlem var facilitator, mens de to andre observerede interaktionen og tog noter. Interaktionen forløb som en diskussion af de forskellige tematikker, hvor facilitatoren igangsatte diskussionen. Facilitatoren foretog en introduktion af fokusgruppeinterview som metode, hvori deltagerne ligeledes blev præsenteret for projektets problemstilling, samt rammen for fokusgruppens udfoldelse, i et forsøg på at sikre så høj en grad af frihed for udfoldelsen af de sociale dynamikker, samtidig med at alle deltagere havde en chance for at komme til orde. Facilitatoren havde inden interviewet startede informeret omkring projektrapportens formål og erkendelsesinteresse, så det informerede samtykke med deltagerne kunne sikres (Brinkmann 2010: ). 2.4'Analysestrategisk'fremgang'' På baggrund af den videnskabsteoretiske tilgang i projektet, med en konstruktivistisk epistemologisk tilgang, anlægges analysestrategien uden en stringent bundethed til bestemte metoder og teorier. Projektets egen undersøgelse skal analyseres og blotlægge unge mænds forståelse og oplevelse af identitet og positionering i forhold til kødforbrug ud fra en kritisk realistisk epistemologi (jf. 2.1). Til bearbejdning af projektets egen empiri, i form af fokusgruppeinterview, formuleres en analysestrategi og en fremlæggelse af den herfor forudgående meningskondensering af projektets datamateriale. Side 17 af 89

19 Behandling'af'datamaterialet' I forhold til behandlingen af det transskriberede fokusgruppeinterview, vil der blive anvendt en flerledet proces, for at skabe en systematisk tilgang til datamaterialet. Datamaterialet vil dermed blive meningskodet, meningskondenseret og tematiseret. Meningskodningen vil tage udgangspunkt i et samspil mellem empiri og teori vil komme til udtryk ved, at der vil blive knyttet nøglebegreber til tekststykker og citater fra interviewet, for at inddele dem i kategorier (Kvale og Brinkmann 2009: ). Derefter vil meningskondenseringen finde sted. Her vil betydningen af lange tekststykker skærpes ind, således at meningen fremstår tydelig og kort, så dataen overskueligt kan opdeles(kvale og Brinkmann 2009: 227). Det vil sige, at datamaterialets brudstykker kategoriseres og inddeles i overordnede temaer, hvorefter en begrebsliggørelse følger (Halkier, 2012:76). Ved begrebsliggørelsen sættes temaerne i forhold til projektets teoretiske begreber (Halkier, 2012:76). Fokusgruppeinterviewets spørgsmål er opsat på baggrund af projektets teoretiske begreber, hvilket skaber en deduktiv tilgang til projektets undersøgelse, men i samspil med den databehandlede empiri får projektet en abduktiv tilgang. Analysens temaer er dermed opstillet i et samspil mellem teori og empiri. I fortolkningen forsøges det, at uddrage mening af datamaterialet. En central pointe i socialkonstruktivistisk forståelse af bearbejdning af kvalitative data er, at fortolkningen af datamaterialet afhænger af, hvilke spørgsmål undersøgeren stiller (Halkier, 2012:78). Det er derfor vigtigt, at projektets forforståelser og teorier, samt kriterierne for analysen, fremlægges, for at fortolkningen af de unge mænd kan fremstå systematisk og transparent, så andre vil kunne vurdere resultaternes validitet (Halkier, 2012:78). Analyse'af'interaktionsformer'i'fokusgruppen Halkier argumenterer for, at man får et større udbytte af fokusgruppedata ved at inddrage interaktionen i analysen (Halkier, 2012:86). I fokusgruppedatamaterialet findes forholdet mellem indhold, som er det betydningsmæssige indhold, og form, som er interaktions- og kommunikationsformerne, da indhold og form indgår i en dobbelt og kontinuerlig proces (Halkier, 2012:87). Gennem interaktionsanalyse, hvor fokus er på interaktionsformerne, kan det betydningsmæssige indhold afdækkes (Halkier, 2012:86). Dermed søges det undersøgt, hvordan de unge mænd påvirker hinanden indbyrdes gennem kommunikationen. Der er dog i analysen tale om et samspil mellem form og indhold i forhold til fortolkningen og udledningen af mening fra datamaterialet. Dette vil sige, at deres udsagn også behandles ud over interaktionen. Side 18 af 89

20 Samtalen og interaktionsformen mellem deltagerne i fokusgruppen er både diskursiv og praktisk, da de diskursive udtryk og fortolkninger har praktiske konsekvenser eller udspringer af praksisser (Halkier, 2012:87). Med diskursive udtryk, forstås de underliggende sociale strukturer, som ligger på det dybe domæne, og med praktiske konsekvenser menes de udsagn og handlinger som disse foranlediger (jf.2.1). Det vil derfor i projektets analyse inddrages, hvordan fokusgruppedeltagerne omtaler deres handlinger, og hvilke forståelser dette afspejler, således at de sociale mekanismer fremstår, og de underliggende strukturer, som har indflydelse på de unge mænds kødforbrug kan påvises. Dette gøres ud fra en forståelse af, at interaktion ved samtaler er med til at forme den sociale virkelighed, fordi der i interaktioner forhandles, hvilket medvirker til at forandre kulturelle og sociale betydninger. I samtalesituationen, forhandler deltagerne ud fra deres individuelle forståelser, hvor ud fra en fælles mening konstitueres (Halkier, 2012:87). Betydningsdannelsen i samtalen er også udtryk for dybereliggende sociale strukturer, som ikke er situationelle (Halkier, 2012:88). Fokusgruppedeltagerne konstruerer derfor ikke alt i den samtalesituationen, men trækker også på bredere funderet sociale forståelser, når de diskuterer et emne. Analyse af interaktionen kan belyse gruppens dynamikker og reaktioner ved eksempelvis at belyse modsigelser eller skabelse af konsensus under fokusgruppeinterviewet (Halkier, 2012:89). I analysen belyses hvordan fokusgruppens deltagere internt danner konsensus eller håndterer modsatrettede positioneringer (Halkier, 2012:90-91). Derigennem kan viden om, hvad der anses for at være den stærkeste habitus blandt de unge mænd, undersøges ud fra hvordan de påvirker og påvirkes af hinanden. 2.5'Ekspertinterview Ekspertinterviewet, også kaldet et eliteinterview (Kvale og Brinkmann, 2009:167), skal supplere med ekspertviden. I projektet medvirker det til diskussionen af analysens resultater, hvor moralfilosofiske perspektiver på forbrug inddrages og i diskussionen af de analytiske resultater. Her bringes undersøgelsens resultater i spil i forhold til politiske sammenhænge. Mickey Gjerris er valgt som ekspert ud fra projektets problemstilling. Han er uddannet teolog, men arbejder nu med bioetik på Københavns Universitet. Derudover er han også medlem af Det Etiske Råd. Gennem sit erhverv beskæftiger han sig bl.a. med menneskets forhold til naturen, klima og etik. Ekspertinterviewet skal virke til at afklare en række spørgsmål, som er væsentlige for at kunne besvare problemformuleringen. En vigtig refleksion, når der foretages ekspertinterview, er, at de personer som bliver interviewet er vant til at blive interviewet. Derfor er det vigtigt, at intervieweren har en Side 19 af 89

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse

At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse At stemme eller ikke at stemme - et studie af de unges faldende kommunalvalgsdeltagelse Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudie Forår 2013 Vejleder Peter Nielsen Gruppe 14 Siv Louise

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Visitationszoner og retssikkerhed

Visitationszoner og retssikkerhed Visitationszoner og retssikkerhed Martine Søndergård Hansen - Mathias Bonne Sindberg - Cecilie Høgh Egmose Titelblad Visitationszoner og retssikkerhed Gr. nr 26 Udarbejdet af: Cecilie Høgh Egmose Martine

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

- New Public Management i Kvalitetsreformen

- New Public Management i Kvalitetsreformen Fra ydelse til service Gruppe 17 Kasper Viktor von Würden Lund Kathrine Louise Lyneborg Nielsen Helene Lind Kryger Nielsen Jesper Thunberg Svendsen Vejleder: Peter Ussing Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

E-protokol og intranettet

E-protokol og intranettet E-protokol og intranettet Anvendelsen af E-protokol og intranettets konsekvenser for lærernes arbejdsliv Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Arbejdslivsstudier

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer ADHD-BOOMET - et samfundskritisk blik på ADHD Udarbejdet af: Vejleder: Johan Fischer Katrine Ibsen Larsen Mikkel Elmenhoff Bindesbøl Alexander Sebastian Barang Stephanie Thornfeldt 1 Optakten: I Danmark

Læs mere

Diskrimination i det københavnske natteliv

Diskrimination i det københavnske natteliv Diskrimination i det københavnske natteliv Stine Laura Muldbak Andersen Freja Dencker Mangs Sørensen Sascha Hohlmann Anne Katrine Thestrup Hus 19.2, 3. semester projekt 2013 Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere