Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Mændenes kød Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Sune Beck fagmodulsprojekt SV-B1 Magnus Hoff fagmodulsprojekt SV-B1 Mathilde Guldhammer Vinding fagmodulsprojekt SV-B2 Lea Møller Christensen fagmodulsprojekt SV-B2 Oscar Hermund Olsen fagmodulsprojekt SV-B2 Vejleders navn: Klaus Rasborg Afleveringsdato: 18. December 2014 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Mændenes'kød'

3 Abstract' This project seeks to address the meat consumption of young danish males, by examining the cultural norms and assumptions concerning the topic, as this demographic group, has the highest meat consumption within the Danish population. The object under investigation is problematized from the presuppositions of meat consumption having a high degree of negative consequences on the climate, eventually posing a big factor in terms of generating the present climate changes. The project seeks to explain how young men s high level of meat consumption is constituted from a social scientific point of view. Hence, the investigation will seek to map out, and shed light upon the underlying social structures and mechanisms, which establishes young Danish males preference and taste, regarding meat. The concepts of preference and taste is understood from the theoretical perspectives of Bourdieu and Bauman, in order to clarify how young men influence each others practices and perceptions in relation to meat, and moreover, how this correlate with the unsettled and constantly (inter)changing social structures of late-modernity. With the use of Bourdieus theoretical concept of masculine dominans, the project will examine to which degree masculinity and masculine culture has its implications on young men s meat consumption. The operationalization of the theoretical concept; the political consumer, will help to examine whether the demographic group addressed in the project, reflects consciously on their meat consumption, and whether these reflections influence their consumption-patterns. Thus, the project will seek to understand how the young males identify with their meat consumption, and whether they construct their identity through this. Finally the findings of the analysis is discussed in relation to an ethical angle on the problematic of the western world s high meat consumption. ' ' Side 2 af 89

4 Indholdsfortegnelse' Abstract(...(1 1.Problemfelt(og(problemformulering(...(5 1.1(Motivation(...(5 1.2(Problemfelt(...(6 1.3(Problemformulering(...(8 1.4(Uddybning(af(problemformuleringen(...(9 1.5(Undersøgelsesspørgsmål(...(9 1.6(Besvarelsesstrategi(...(9 1.7(Projektdesign(...(10 2.(Videnskabsteori(og(metode(...(12 2.1(Videnskabsteoretisk(tilgang(...(12 2.2(Metodernes(abduktive(samspil(...(13 2.3(Fokusgruppe(...(14 Faciliteringaffokusgruppen...15 Valgafdeltageretilfokusgruppen...16 Udførelseaffokusgruppeinterview (Analysestrategisk(fremgang(...(17 Behandlingafdatamaterialet...18 Analyseafinteraktionsformerifokusgruppen (Ekspertinterview(...(19 2.6(Refleksion(over(kvantitative(data(...(20 RefleksionoverDTU sundersøgelse (Kvalitetssikring(...(21 Ekspertinterview...22 Fokusgruppe (Etiske(refleksioner(over(metodevalg(...(23 2.9(Opsummering(...(24 3.(Kontekstualisering(...( (Redegørelse(for(kødforbrugets(påvirkning(af(klimaet(...( (Redegørelse(for(kødets(sociale(og(kulturelle(betydning(...(26 Kødetietkultureltperspektiv...26 Kød,identitetogfællesskab...27 Kønogkød (Opsummering(...(29 4.Præsentation(af(teori(og(begreber(...(29 4.1(Pierre(Bourdieu(...(29 Felt...30 Kapital...31 Habitus...31 Smagspræferencer...32 Maskulinitetsforståelse...33 Symbolskvoldogmaskulindominans...34 Denstrukturelleindvirkningpåhabitus (Zygmunt(Bauman(...(35 Flydendemodernitetogforbrugersamfundet (Den(politiske(forbruger(...(37 4.4(Opsummering(...(40 Side 3 af 89

5 5.(Analyse(...(41 5.1(Operationalisering(af(teori(og(begreber(til(analysen(...(41 5.2(Kriterier(for(analysen(...(43 1.Maskulinitet Identitetogindividualisering ForbrugogPolitik (Analyse(af(unge(mænds(kødforbrug(...(44 1.(Maskulinitet(...(44 Opsummering (Identitet(og(individualisering(...(56 Opsummering (Forbrug(og(Politik(...(66 Opsummering (Analysens(resultater(...(72 6.(Diskussion(...(73 7.(Konklusion(...(79 Kvalitetssikring(af(projektets(konklusion(...(81 8.(Litteraturliste(...(82 Bøger(...(82 Internetkilder(...(85 9.(Bilag(...(FejlBogmærkeerikkedefineret. ' ' Side 4 af 89

6 1.Problemfelt'og'problemformulering 1.1'Motivation' Motivationen til dette projekt er funderet i en samfundsvidenskabelig nysgerrighed omkring kødspisning i den danske befolkning. Projektet sætter fokus på kødforbruget i lyset af klimaforandringer for at opnå forståelse af, hvorfor unge mænd har et højt kødforbrug. Udgangspunktet er en forforståelse af, at danskere generelt har et højt kødforbrug. Den vestlige verden har et højt kødforbrug set i et globalt perspektiv (Liebst, 2008). I forhold til udledning af CO 2 spiller kødproduktion en stor rolle. Kødproduktionen står for ca. 18% af verdens CO 2- udledning (Sandøe et.al. 2006:1), men på trods af dette har der ikke været et særligt politisk fokus på at nedbringe kødforbruget, hverken fra EU s (Folketingets EU-sekretariat, 2008), FN s (IPCC, 2014a) eller den danske regerings side (Regeringen, 2013). Dette projekt har dermed den forforståelse at det høje kødforbrug er problematisk ift. klimaet. I Danmark har unge mænd mellem år det største forbrug af kød (DTU, 2008:135) og med udgangspunkt i dette projekts problematisering af kødforbrugets indvirkninger på klimaet, er det derfor denne gruppe, der er mest interessant at undersøge. Derfor søger dette projekt at undersøge om, hvorvidt der i denne aldersgruppe foreligger et forandringspotentiale med henblik på at nedbringe deres kødforbrug. Det bliver interessant at undersøge, om de unge mænd er bevidste omkring kødforbrugets konsekvenser for klimaet, og om de i så fald også handler ud fra klimapolitiske motiver, når de køber kød ind i hverdagen. Projektets erkendelsesinteresse er at forstå, hvilke sociale mekanismer og strukturer, der skaber unge mænds kødforbrug. Eftersom at projektet tager afsæt i en problemstilling omkring unge mænd, er det interessant at undersøge i hvor vid en udstrækning, maskulinitetesidealer og maskulinitetskultur, spiller ind i forhold til de unge mænds kødforbrug. Dette sammenkobles med en forståelse af, at vi lever i et samfund, hvor identitet ikke er fast forankret, og dermed er forståelsen af, hvad det vil sige, at være mand, eller maskulin, måske også i forandring. Formålet med denne opgave er derfor, at opnå en dybere viden om unge mænds holdninger og handlinger ift. kødforbrug og blotlægge de underliggende sociale strukturer, som påvirker deres kødforbrug (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:305). Side 5 af 89

7 1.2'Problemfelt I marts 2014 mødtes eksperter fra FN s klimapanel, IPCC, for at færdiggøre rapporten, Climate Change impacts, adaption and vulnerability, omkring menneskeskabte klimaforandringer. I rapporten fremhæves brugen af kul, olie og gas flere steder som anbefalelsesværdige indsatsområder mod udledelsen af drivhusgasser. Under de dele af rapporten, som omhandler menneskeskabte klimaforandringer nævnes afbrændingen af fossile brændsler, mens kødproduktionen ikke nævnes (IPCC, 2014:44-48). I rapporten bliver kødforbruget kun nævnt sporadisk i resuméet for policy-makers. Det fremgår, at CO 2-udslippet kan sænkes gennem forandring af forbrugsmønstre, og ved indførelse af energibesparende tiltag, kostændringer og reduktion af madspil (IPCC 2014:32) Kostændringer er det væsentlige for dette projekt, da det kan refererer til ændringer i kødforbrug. Der er dog ikke en direkte adressering af kødforbruget, hvilket efterlader indtrykket af, at kødforbruget ikke er en politisk højprioritet. Der tages altså ikke direkte fat om problematikken, forbundet med det private kødforbrug som en del af den klimapolitiske dagsorden. FN s fødevarer og landbrugsorganisation, FAO, offentliggjorde i 2006 rapporten Livestock Long Shadow, hvori det blev konkluderet at den animalske produktion, herunder kødproduktionen, står for ca. 18% af verdens samlede CO 2-udledning, hvilket er mere end den samlede transportsektor (Sandøe et.al. 2006:1). Dette skyldes bl.a. at metanudledning fra kvægs fordøjelse bevirker 23 gange større drivhuseffekt end CO 2-udslip (Olesen, 2012:273). Dertil skal kødproduktionens forbrug af ressourcer og energi også medregnes (Olsesen 2012:_ 273). Projektet undersøger dog ikke selve produktionen, men kødforbrugeren, som derved indirekte er medskabende til klimaforandringerne. I Danmark ligger det gennemsnitlige kødforbrug årligt på 98 kg. pr. person, hvilket er ca. 20 kg. mere end svenskernes, når FAO opgør tal for de enkelte landes forbrug, hvor kødforbruget måles i et globalt perspektiv (Hansen, 2012:39). Den danske regerings klima- og energipolitiske målsætninger er, at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 40 % frem til år 2020, og på sigt være i stand til at nå EU s klimamålsætning i år 2050 med en reduktion af det generelle CO 2-udslip på %. Regeringens målsætning om at Danmarks energiforsyning skal bestå af 100% vedvarende energi i år 2050 sætter fokus på tiltag inden for transport-, landbrug-, affalds- og miljøsektoren. (Klima- og Energi- og Bygningsministeriet, 2014). Der er dog ikke konkrete mål i forbindelse med forbrugernes kødforbrug. Dermed tages der ikke direkte fat om, hvordan den enkeltes kødforbrug nedsættes. På et samfundsmæssigt plan, er landbrug en stor indtægtskilde, og derfor er der fra statens side en økonomisk interesse i at tilgodese Danmarks kødproduktion, som har en stor eksport til det globale Side 6 af 89

8 marked (Landbrug og Fødevare, 2014). Den danske landbrugsproduktion har formået at sænke sit klimaaftryk med 25 %. (Nør-Pedersen, 2014). Derudover har landbruget leveret biobrændsel samt teknologi til energi- og transportsektoren, for at bidrage til den grønne omstilling (Nør-Pedersen, 2014). Disse tiltag er blevet kritiseret af bioetikeren Mickey Gjerris (medlem af Etisk Råd), for ikke at være tilstrækkelige, da tiltagene ikke har den store effekt, hvis klimaforandringerne skal imødegås, da det bl.a. kræver en sænkning af kødforbruget, hvis klimabelastningen skal nedsættes (Gjerris, 2013). Gjerris argumenterer for, at den enkelte må tage etisk ansvar for de konsekvenser, som forbruget af kød har for klimaet og han problematiserer derfor, den vestlig forståelse af det gode liv, ved at kritisere forbrugskulturen, som i denne opgave kommer til udtryk gennem det store forbrug af kød blandt unge mænd i Danmark. Gjerris mener, at man bør diskutere, om det gode liv handler om at spise kød hver dag, eller om man i virkeligheden burde betragte det gode liv ud fra andre faktorer, der i større grad fokuserer på det fælles gode, ved at dyrke fællesskabers miljø og den sociale bevidsthed (Gjerris, Bilag 2 ll ). Der er derfor etiske dimensioner forbundet med de unges kødforbrug. En analyse af kødforbruget i Danmark fra Altinget.dk, viser at kun 25,7% af danskerne er villige til at nedbringe deres kødforbrug, mens hele 61,5% ikke tænker på at nedsætte deres kødforbrug af hensyn til klimaet (Sandahl, 2009). I en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet i 2009 svarede respondenterne, som bestod af 928 repræsentativt udvalgte personer, at smag og sundhed, var de vigtigste faktorer, når de købte ind, mens det var klimaet, som havde den laveste prioritet (Forbrugerrådet, 2009:2). Når klimaproblematikken anses som en grundlæggende samfundsmæssig trussel, skyldes det, at den ikke kun er afhængig af staten og politikere, men af hele samfundet, herunder de unge mænd, der sammen skal forsøge at løse klimaproblematikken (Halkier, 1999:338). Fænomenet politisk forbrug, hvor produkter til- og fravælges af forbrugere med en interesse i at påvirke aktører til at fremme et politiske mål, kan derfor være med til at problematisere de unges kødforbrug eftersom, det har konsekvenser for klimaet (jf.4.3). Det vil derfor være interessant, at undersøge om deres kødforbrug kan forklares ved manglende politisk og kollektiv bevidsthed i forhold til kødforbrugets konsekvenser (Goul Andersen og Tobiasen, 2004:12). Og om de unge mænds høje kødbrug kan forklares ud fra forbrugsmønster og forbrugsmotiver i deres hverdagsliv, som nedprioriterer et klimavenligt kødforbrug. Spørgsmålet er om de unge mænd opfatter deres kødforbrug som en real Side 7 af 89

9 klimamæssig trussel, og om manglende konfrontation med problematikken kan være grunden til, at de ikke handler som politiske forbrugere? Unge mænd er udvalgt som projektets målgruppe på baggrund af DTU s undersøgelse af danskeres kostvaner, hvor det er unge mænd mellem år, som har det højeste kødforbrug (DTU, 2008:135). Hvis man ser på, hvor meget kød unge mænd spiser om året, bliver forskellene mellem kønnene klare, da unge mænd spiser kg kød pr. år i gennemsnit, mens kvinder i samme aldersgruppe spiser 38 kg i gennemsnit (DTU, 2008:135). Mange kvinder har en kritisk holdning til kødforbrug (Holm, 2010:101). Iflg. sociologen Lotte Holms undersøgelser giver flere kvinder udtryk for, at de gerne vil stoppe med at spise kød, hvis det ikke havde været for ideen om at mænd og børn har behov for det, og da mange kvinder lever i parforhold, hvor der indgås kompromiser omkring hjemmets spisevaner, som ofte falder ud til kødspisernes fordel (Holm, 2010:101). Derfor beskæftiger projektet sig med unge mænds kødforbrug, da de befinder sig i en position, hvor de ikke kun bestemmer over deres eget kødforbrug, men også påvirker kvinders. Det er væsentligt at undersøge, hvad der udgør unge mænds kødforbrug, for at kunne sige noget om mulige forandringspotentialer ift. kødforbrug. Hvilket forhold har mændene til deres kødforbrug, og hvilke normer og strukturer kan findes i deres forbrugsmønstre? Dette projekt interesserer sig for smagspræferencer i forhold til kødforbrug ud fra en forforståelse af smag, som værende en kulturelt betinget social konstruktion, afhængig af, og funderet i, den sociale kontekst. Projektet vil undersøge, hvilken habitus der er dominerende i forhold til kødforbruget. Og dertil undersøge om unge mænd definerer deres identitet ud fra deres kødforbrug. Kan det tænkes at unge mænds kødforbrug er forbundet med deres opfattelse af maskulinitet? Det er også væsentligt at undersøge, hvor bevidste de er omkring koblingen mellem kødforbrug og klimaproblematikker, og derigennem afklare om unge mænd er politiske forbrugere eller om det er smagspræferencer og identitet, som indvirker på kødforbruget. Dette leder frem til nedenstående problemformuleringen: 1.3'Problemformulering Hvilke sociale mekanismer og strukturer kan forklare unges mænd kødforbrug i Danmark? Side 8 af 89

10 1.4'Uddybning'af'problemformuleringen Ud fra en socialvidenskabelig tilgang forsøger dette projekt at forklare, hvilke motiver der ligger bag de unge mænds kødforbrug. Da erkendelsesinteressen er at forstå, hvorfor de unge mænd spiser meget kød, søges denne viden gennem de unge mænds sociale forhandlingsprocesser. Projektets fokus omhandler, hvorledes forhandlingerne legitimerer og konstituerer mændenes forbrugspraksisser gennem social interaktion. Dermed søges der en indsigt i, hvilke motiver der påvirker og præger unge mænds til- og fravalg af kød, samt hvorledes de identificerer sig med deres kødforbrug ud fra sociale identifikationskategorier. 1.5'Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilken indvirkning har kødforbruget på de globale klimaforandringer og hvilke sociale, historiske og kulturelle betydninger for kød eksisterer i Danmark? 2. Hvordan påvirkes unge mænds kødforbrug gennem social interaktion, og hvilke sociale strukturer og mekanismer fastholder de unge mænd fra at have et politisk kødforbrug? 3. Hvilke mulige forandringspotentialer forhandles i forhold til de unge mænds kødforbrug og hvorledes kan der skabes ændringer i de unge mænds kødforbrug? 1.6'Besvarelsesstrategi 1. Hvilken indvirkning har kødforbruget på de globale klimaforandringer og hvilke sociale, historiske og kulturelle betydninger for kød eksisterer i Danmark? Dette undersøgelsesspørgsmål søger at afdække, hvilke forhold der gør sig gældende for unge mænds kødforbrug. Dette gøres ved at redegøre for de faktiske forhold omkring kødforbrugets påvirkning på klimaet. Dertil redegøres der for viden omkring kødets kulturelle betydning, kødet i hverdagslivet, hvordan kød skaber identitet og fællesskab, og forskelle i kønnenes kødforbrug. Redegørelserne vil hele vejen igennem blive holdt op imod projektets problemformulering og skal medvirke til en forståelsesramme for projektets undersøgelse. Side 9 af 89

11 2. Hvordan påvirkes unge mænds kødforbrug gennem social interaktion, og hvilke sociale strukturer og mekanismer fastholder de unge mænd fra at have et politisk kødforbrug? Dette undersøgelsesspørgsmål relaterer sig til projektets analyse. Projektets undersøgelsen udføres ved fokusgruppe, som metode, hvor deltagerne er fem unge mænd i alderen år. Der opsættes dertil en guide for facilitering af fokusgruppen. Grundlaget for udformningen af analysen består i en forudgående redegørelse for, og refleksion over, samspillet mellem projektets videnskabsteoretiske tilgang, metode og empiri. Efter at den teoretiske ramme er skabt, vil de præsenterede teorier og begreber blive operationaliseret. 3. Hvilke mulige forandringspotentialer forhandles i forhold til de unge mænds kødforbrug og hvorledes kan der skabes ændringer i de unge mænds kødforbrug? Dette undersøgelsesspørgsmål relaterer sig til projektets diskussion og vil tage udgangspunkt i analysens resultater. Resultaterne vil blive diskuteret ift. etiske perspektiver på bæredygtighed og forbrug, som præsenteres ved Mickey Gjerris. For at belyse hvorvidt der foreligger et forandringspotentiale, vil resultaterne om hvad der skaber de unge mænds kødforbrug, fra analysen, blive diskuteret ift. Gjerris perspektiver. 1.7'Projektdesign Side 10 af 89

12 Side 11 af 89

13 2.'Videnskabsteori'og'metode'' I dette kapitel fremlægges projektets videnskabsteoretiske tilgang, og hvordan dette har betydning for projektets formål og mulige vidensbidrag. Derudover reflekteres der over de metodiske valgs sammenhæng med kritisk realisme. Det forklares, hvordan metoderne bringes i anvendelse, ved projektets egen undersøgelse, og argumenteres for deres relevans i forhold til projektets genstandsfelt og problemstilling. Det forklares, også hvorledes dette stemmer overens med den videnskabsteoretiske retning. Dertil reflekteres over kvantitative data og anvendelse af sekundær empiri. Slutvis diskuteres validitet, reliabilitet og generaliserbarhed ved kvalitativ metode og yderligere overvejes etiske refleksioner. 2.1'Videnskabsteoretisk'tilgang Projektet videnskabsteoretiske tilgang er kritisk realistisk. Det vil sige, at kritisk realisme udgør en væsentlig faktor i forhold til projektets udformning og mulige erkendelse. Da der er tale om en videnskabsteoretisk realisme, antages verden, objekter og fænomener at eksisterer uafhængigt af vores viden om dem. Kritisk realisme antager derfor en ontologisk realisme (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Ifølge kritisk realisme er virkeligheden dog ikke let at beskrive. Dette skyldes, at virkeligheden består af komplekse objekter, der er i besiddelse af kausale potentialer, og er modtagelige over for påvirkning (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:82). Det er dog ikke altid de samme potentialer, der aktiveres hos objekterne. Om potentialerne aktiveres er afhængigt af, den kontekst objektet befinder sig i. Der eksisterer altså altid kausale potentialer i et objekt, men om de aktiveres eller ej afhænger af de generative mekanismer, der påvirker objektet (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:283). Denne forståelse hos kritiske realister gør, at de ikke anerkender den positivistiske forestilling om, at sociale fænomener kan observeres i lukkede systemer, og at de er forudsigelige. De lovmæssigheder, som positivisterne observerer, kan med en kritisk realistisk tilgang, derfor kun forstås som tendenser (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:283). Grundet virkelighedens utilgængelighed, er det ifølge kritisk realisme nødvendigt, at bruge allerede eksisterende viden i form af teori og empiri til at erkende denne. Da vores erkendelse af verden, ifølge kritisk realisme er betinget af den sociale, kulturelle og historiske kontekst, er den viden, der produceres socialt konstrueret. Dermed er en epistemologisk konstruktivisme et iboende træk i kritisk realisme (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:286). Ifølge kritisk realisme eksisterer der en intransitiv og en transitiv dimension. Den intransitive dimension vedrører ontologien, hvilket vil sige, verden, som den eksisterer, uafhængigt af vores opfattelse af den. Den transitive dimension er Side 12 af 89

14 hvad vi oplever, sanser, og erfarer. Som beskrevet ovenfor, er den intransitive dimension dog kun svært tilgængelig, og derfor skelner kritiske realister mellem tre forskellige domæner, i forhold til hvordan virkeligheden er opbygget. Disse domæner udgøres af det empiriske, det faktiske og det dybe (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det empiriske niveau består af erfaringer og observationer (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det faktiske niveau består af alle de fænomener, der eksisterer, samt alle de begivenheder, der finder sted uanset om de bliver erfaret eller ej (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:281). Det empiriske og det faktiske niveau udgør sammen et reduceret virkelighedsbillede, fordi denne forståelse kun omhandler det observerbare (Buch- Hansen og Nielsen, 2012:281). Det tredje niveau består af de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager begivenheder og fænomener inden for det faktiske domæne (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:282). Den erkendelsesmæssige interesse tager udgangspunkt i de forforståelser, som er afgørende for erkendelsen i kritisk realisme. Unge mænds kødforbrug problematiseres således ud fra forforståelsen af, at klimaproblemerne eksisterer i det faktiske domæne, og at det er nødvendigt at kritisere de sociale mekanismer, som forårsager dem. I forhold til projektets opbygning er det derfor vigtigt, at foretage en kontekstualisering af, hvordan klimaproblematikkerne udledes af kødforbruget, samt hvordan kødforbruget kommer til udtryk på et samfundsmæssigt plan. Der vil i projektet søges en forståelse for det faktiske domæne, først og fremmest, gennem det empiriske domæne, som udgøres af den empiri, der produceres via projektets fokusgruppe. Gennem et samspil mellem projektets kontekstualisering, samt analyse af fokusgruppedatamaterialet, vil der skabes adgang til det dybe domæne, for at opnå indsigt i, hvilke sociale strukturer og mekanismer, der ligger til grund for unge mænds høje kødforbrug. Den epistemologiske konstruktivisme vil komme til udtryk i den transitive dimension, hvor det der bliver erfaret empirisk gennem projektets analyse af fokusgruppedata, samt den overordnede kontekstualisering. Dette hjælper til at opnå en større indsigt i hvilke tendenser, der kommer til udtryk i den intransitive dimension. Endelig vil der ud fra en bred forståelse af, hvilke sociale strukturer og mekanismer, der udgør unge mænds kødforbrug afsøges om der foreligger et forandringspotentiale. 2.2'Metodernes'abduktive'samspil I projektet benyttes en abduktiv metodisk tilgang. Abduktion udgør et alternativ til de traditionelt benyttede tilgange, induktion og deduktion. Abduktion, eller retroduktion, som denne Side 13 af 89

15 metodeforståelse hedder indenfor kritisk realisme, beskæftiger sig ikke med, hvorledes man kommer til konklusionen, men i stedet om hvilke præmisser, der gør at konklusion ser ud som den gør. (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:304). Hvor den deduktive metode tager udgangspunkt i en hypotese, som efterprøves efter et stringent forskningsdesign, fra det generelle til det partikulære plan. Induktion som metode tager udgangspunkt i empirien og generaliseres ud fra denne, fra det partikulære til det generelle plan. Derimod søger abduktion en vekselvirkning mellem hypotese og data, hvori abstraktion ligeledes bliver afgørende for undersøgelsen. Abstraktion vil sige, at man søger at tænke abstrakt i form af, at finde begreber og systemer til at belyse samfundsmæssige tendenser, og involverer ofte metaforer og analogier. Således vil en abduktiv tilgang betyde, at man deduktivt opstiller en hypotese, eller en konklusion, men induktivt, søger at tilpasse sig empirien, for at forklare de dybereliggende generative mekanismer. Mekanismerne bliver først tilgængelige, idet der abstraheres fra det beskrivende plan, til det dybe (Buch-Hansen og Nielsen, 2012:304). I dette projekt lyder konklusionen, eller kendsgerningen, at unge mænd i alderen år i Danmark har det højeste kødforbrug. Måden hvorpå den abduktive tilgang kommer til udtryk i projektet, er i tilgangen til analysen. Analysen vil til dels være funderet i en deduktiv, og dermed teoristyret, tilgang, som er opsat ud fra projektets valgte teori. Den induktive del består i, at der tages højde for, hvad empirien kan bidrage med i bearbejdningen af datamaterialet. Projektets teoretiske ramme er valgt på baggrund af, at forståelseshorisonten spiller godt sammen med den kritiske realisme. Derudover vil den abduktive tilgang også være synlig ved, at analysen ikke kun har fokus på den empiri som udvindes af fokusgruppen, men at der er tale om en vekselvirkning mellem teori og empiri. 2.3'Fokusgruppe Fokusgruppe er en kvalitativ interviewmetode, som understøtter projektets videnskabsteoretiske tilgang, da den lægger vægt på de overordnede betydningsdannelser, normer og kulturer, og dermed producerer data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2012:13). Projektets undersøgelse via fokusgruppe som metode har til formål, at belyse projektets problemstilling gennem en analyse af det derigennem skabte datamateriale. Metoden kan give indsigt i deltagernes forståelse af behov og smagspræferencer, som er de unge mænd. Derudfra kan der udledes viden om deres opfattelse af det kollektive ansvar for klimaforandringer gennem forbrug. Interaktionen belyses ligeledes ved analysen og medvirker til at undersøge, hvordan de unge mænd påvirkes af hinanden. Det er altså formålet, at vise, hvordan den sociale interaktion Side 14 af 89

16 påvirker individets smagspræferencer, og hvorvidt de sociale mekanismer har indvirkning på identitetsskabelsen. En definition af fokusgruppe som metode er; en forståelse af fokusgruppe som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2 i Halkier, 2012:9). Fokusgruppens kombination af gruppeinteraktion og emnefokus gør den velegnet til produktion af empirisk data, som viser betydningsdannelse som en del af menneskers sociale erfaringer. Hvordan handlinger forstås og påvirker andre situationer, kommer frem i interaktionen, hvor de i modsætning til hverdagslivet, italesættes direkte (Halkier, 2012:10). De sociale erfaringer bliver selvfølgelige repertoirer, som individer anvender i fortolkning og i handlinger i et samspil med andre, således at det ubevidste, som ligger til grund for handlinger og adfærd synliggøres (Schatski, 2001 i Halkier, 2012:10). Dette kommer til udtryk i gruppens beretninger, vurderinger og forhandlinger (Halkier, 2012:10). En svaghed ved metoden fokusgruppe er, at atypiske individuelle praksisser eller atypiske individuelle forståelser vil have en tendens til at blive underrapporteret i fokusgrupper, fordi den sociale kontrol i fokusgruppen kan hindre, at alle forskelle i erfaringer og perspektiver kommer frem (Halkier, 2012:13). Dette kan dog være en fordel med henblik på projektets formål, da det er medvirkende til at vise, hvordan mennesker påvirkes af de sammenhænge, de indgår i, og hvordan individer er påvirkelige af kollektive forståelser eller konstruktioner. Det er en styrke ved fokusgrupper, at kilden til data er den sociale interaktion (Halkier, 2012:14). Den metodiske styrke er netop, at fokusgruppen i interaktionen frembringer deltagernes erfaringer, som ud fra den kontekstuelle forforståelse, bliver midlet til frembringelse af mere kompleks data. En anden styrke er, at der ved fokusgruppens interaktion fremkommer konkrete gruppeeffekter, hvor der både kan opstå konformitet og tendens til polarisering.(halkier, 2012:14). Dette giver mulighed for at vurdere graden af konsensus og konflikt, som kan opstå i fokusgruppen. Facilitering'af'fokusgruppen Når fokusgruppe anvendes som metode, er det forud for faciliteringen overvejet, hvordan denne skal udføres i praksis. Der er forinden udarbejdet et skema, hvor analytisk formål, forskningsspørgsmål, og interviewspørgsmål er opsat (jf. Bilag 3). Skemaet skal under udfoldelsen af fokusgruppen fungere som en guide for facilitatoren. Side 15 af 89

17 Interaktionen mellem deltagerne i fokusgruppen igangsættes ved hjælp af et opsat emne, som facilitatoren forklarer, for at starte en diskussion mellem deltagerne. Facilitatoren fungerer derudover som moderator for diskussionen ved, om nødvendigt, at bringe den tilbage på sporet. Målsætningen er dog, at diskussionen mellem de unge mænd forløber flydende med minimal indblanding fra facilitatorens side. Derfor vil facilitatoren ikke deltage aktivt i diskussionen. Det er vigtigt, når der udføres fokusgruppeinterview, at facilitatoren forholder sig moderat og neutralt, således at kvaliteten af den data der udledes af fokusgruppen ikke forringes (Dahler-Larsen og Dahler-Larsen, 1999: 10-11). Valg'af'deltagere'til'fokusgruppen Udvælgelsen af fokusgruppedeltagere er analytisk selektiv (Halkier, 2012:26-27), hvilket medfører, at vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteres i udvalget af deltagere, for at muliggøre en analytisk generalisering af empiriske mønstre (Halkier, 2012:27). Udvælgelsen af fokusgruppedeltagerne skal medvirke til at få de karakteristika repræsenteret, som er væsentlige for problemstillingen. Disse karakteristika kan ligeledes sættes i sammenhæng med projektets analytiske tilgang til undersøgelsen (Halkier, 2012:27). Det er vigtigt at tage højde for, at fokusgrupper i praksis ikke må være for homogene, da det medfører en risiko for manglende social udveksling. Fokusgrupperne må heller ikke være alt for heterogene, da de dermed kan blive for konfliktfyldte, hvilket kan medfører, at nogle holdninger ikke bliver frembragt (Halkier, 2012:28). Fokusgruppedeltagerne er blevet udvalgt på baggrund af to kriterier, køn og alder. Kriterierne er opsat på baggrund af projektets problemformulering, hvori det er de unge mænds kødforbrug, der ønskes undersøgt. Et tredje kriterium til udvælgelsen er, at de ikke skal repræsenterer forskellige subkulturer, men en bredere del af ungdommen, da alle deltagerne er studerende på en videregående uddannelse. Årsagen til udvælgelsen findes i undersøgelsesresultaternes mulige generaliserbarhed. Fokusgruppen består derfor af fem unge mænd i aldersgruppen år, hvilket vil sige, at de ikke repræsenterer hele spektret af segmentet af unge mænd som spiser mest kød, da dette fordeler sig over alderen år (DTU, 2008:135). Dette kan muligvis begrænse fokusgruppens generaliserbarhed. På et bredere plan har fokusgruppen en begrænset generaliserbarhed, da det kun er et lille udsnit af de unge mænd, som undersøges i dette projekt. Derudover bør det nævnes, at generaliserbarheden kan blive begrænset yderligere, da der kun fokuseres på et afgrænset område Side 16 af 89

18 inden for en kompleks problemstilling. Dog kan det siges, at fokusgruppen har en analytisk generaliserbarhed, da deltagerne repræsenterer segmentet. De unge mænd går alle på en videregående uddannelse, hvilket gør, at de kan repræsentere bredere funderede holdninger og forståelser blandt dette segment (Halkier, 2012:27). Og derfor i en vis udstrækning berette om forståelser, som gør sig gældende blandt en større del af de danske unge mænd. ' Udførelse'af'fokusgruppeinterview' Der blev forud for fokusgruppeinterviewet taget visse forholdsregler. Deltagerne kendte ikke hinanden på forhånd. Facilitatoren og en af de studerende tog imod deltagerne. Tre af de studerende fra projektgruppen, som alle er mænd deltog under fokusgruppeinterviewet. Dermed var det kun unge mænd, som deltog i fokusgruppen, hvilket var for at sikre, at der kun var mænd tilstede i lokalet, da fokus var på mændenes interne tilgang til kød, og tilstedeværelsen af kvinder eventuelt ville fremstå som forstyrrende elementer. Det ene gruppemedlem var facilitator, mens de to andre observerede interaktionen og tog noter. Interaktionen forløb som en diskussion af de forskellige tematikker, hvor facilitatoren igangsatte diskussionen. Facilitatoren foretog en introduktion af fokusgruppeinterview som metode, hvori deltagerne ligeledes blev præsenteret for projektets problemstilling, samt rammen for fokusgruppens udfoldelse, i et forsøg på at sikre så høj en grad af frihed for udfoldelsen af de sociale dynamikker, samtidig med at alle deltagere havde en chance for at komme til orde. Facilitatoren havde inden interviewet startede informeret omkring projektrapportens formål og erkendelsesinteresse, så det informerede samtykke med deltagerne kunne sikres (Brinkmann 2010: ). 2.4'Analysestrategisk'fremgang'' På baggrund af den videnskabsteoretiske tilgang i projektet, med en konstruktivistisk epistemologisk tilgang, anlægges analysestrategien uden en stringent bundethed til bestemte metoder og teorier. Projektets egen undersøgelse skal analyseres og blotlægge unge mænds forståelse og oplevelse af identitet og positionering i forhold til kødforbrug ud fra en kritisk realistisk epistemologi (jf. 2.1). Til bearbejdning af projektets egen empiri, i form af fokusgruppeinterview, formuleres en analysestrategi og en fremlæggelse af den herfor forudgående meningskondensering af projektets datamateriale. Side 17 af 89

19 Behandling'af'datamaterialet' I forhold til behandlingen af det transskriberede fokusgruppeinterview, vil der blive anvendt en flerledet proces, for at skabe en systematisk tilgang til datamaterialet. Datamaterialet vil dermed blive meningskodet, meningskondenseret og tematiseret. Meningskodningen vil tage udgangspunkt i et samspil mellem empiri og teori vil komme til udtryk ved, at der vil blive knyttet nøglebegreber til tekststykker og citater fra interviewet, for at inddele dem i kategorier (Kvale og Brinkmann 2009: ). Derefter vil meningskondenseringen finde sted. Her vil betydningen af lange tekststykker skærpes ind, således at meningen fremstår tydelig og kort, så dataen overskueligt kan opdeles(kvale og Brinkmann 2009: 227). Det vil sige, at datamaterialets brudstykker kategoriseres og inddeles i overordnede temaer, hvorefter en begrebsliggørelse følger (Halkier, 2012:76). Ved begrebsliggørelsen sættes temaerne i forhold til projektets teoretiske begreber (Halkier, 2012:76). Fokusgruppeinterviewets spørgsmål er opsat på baggrund af projektets teoretiske begreber, hvilket skaber en deduktiv tilgang til projektets undersøgelse, men i samspil med den databehandlede empiri får projektet en abduktiv tilgang. Analysens temaer er dermed opstillet i et samspil mellem teori og empiri. I fortolkningen forsøges det, at uddrage mening af datamaterialet. En central pointe i socialkonstruktivistisk forståelse af bearbejdning af kvalitative data er, at fortolkningen af datamaterialet afhænger af, hvilke spørgsmål undersøgeren stiller (Halkier, 2012:78). Det er derfor vigtigt, at projektets forforståelser og teorier, samt kriterierne for analysen, fremlægges, for at fortolkningen af de unge mænd kan fremstå systematisk og transparent, så andre vil kunne vurdere resultaternes validitet (Halkier, 2012:78). Analyse'af'interaktionsformer'i'fokusgruppen Halkier argumenterer for, at man får et større udbytte af fokusgruppedata ved at inddrage interaktionen i analysen (Halkier, 2012:86). I fokusgruppedatamaterialet findes forholdet mellem indhold, som er det betydningsmæssige indhold, og form, som er interaktions- og kommunikationsformerne, da indhold og form indgår i en dobbelt og kontinuerlig proces (Halkier, 2012:87). Gennem interaktionsanalyse, hvor fokus er på interaktionsformerne, kan det betydningsmæssige indhold afdækkes (Halkier, 2012:86). Dermed søges det undersøgt, hvordan de unge mænd påvirker hinanden indbyrdes gennem kommunikationen. Der er dog i analysen tale om et samspil mellem form og indhold i forhold til fortolkningen og udledningen af mening fra datamaterialet. Dette vil sige, at deres udsagn også behandles ud over interaktionen. Side 18 af 89

20 Samtalen og interaktionsformen mellem deltagerne i fokusgruppen er både diskursiv og praktisk, da de diskursive udtryk og fortolkninger har praktiske konsekvenser eller udspringer af praksisser (Halkier, 2012:87). Med diskursive udtryk, forstås de underliggende sociale strukturer, som ligger på det dybe domæne, og med praktiske konsekvenser menes de udsagn og handlinger som disse foranlediger (jf.2.1). Det vil derfor i projektets analyse inddrages, hvordan fokusgruppedeltagerne omtaler deres handlinger, og hvilke forståelser dette afspejler, således at de sociale mekanismer fremstår, og de underliggende strukturer, som har indflydelse på de unge mænds kødforbrug kan påvises. Dette gøres ud fra en forståelse af, at interaktion ved samtaler er med til at forme den sociale virkelighed, fordi der i interaktioner forhandles, hvilket medvirker til at forandre kulturelle og sociale betydninger. I samtalesituationen, forhandler deltagerne ud fra deres individuelle forståelser, hvor ud fra en fælles mening konstitueres (Halkier, 2012:87). Betydningsdannelsen i samtalen er også udtryk for dybereliggende sociale strukturer, som ikke er situationelle (Halkier, 2012:88). Fokusgruppedeltagerne konstruerer derfor ikke alt i den samtalesituationen, men trækker også på bredere funderet sociale forståelser, når de diskuterer et emne. Analyse af interaktionen kan belyse gruppens dynamikker og reaktioner ved eksempelvis at belyse modsigelser eller skabelse af konsensus under fokusgruppeinterviewet (Halkier, 2012:89). I analysen belyses hvordan fokusgruppens deltagere internt danner konsensus eller håndterer modsatrettede positioneringer (Halkier, 2012:90-91). Derigennem kan viden om, hvad der anses for at være den stærkeste habitus blandt de unge mænd, undersøges ud fra hvordan de påvirker og påvirkes af hinanden. 2.5'Ekspertinterview Ekspertinterviewet, også kaldet et eliteinterview (Kvale og Brinkmann, 2009:167), skal supplere med ekspertviden. I projektet medvirker det til diskussionen af analysens resultater, hvor moralfilosofiske perspektiver på forbrug inddrages og i diskussionen af de analytiske resultater. Her bringes undersøgelsens resultater i spil i forhold til politiske sammenhænge. Mickey Gjerris er valgt som ekspert ud fra projektets problemstilling. Han er uddannet teolog, men arbejder nu med bioetik på Københavns Universitet. Derudover er han også medlem af Det Etiske Råd. Gennem sit erhverv beskæftiger han sig bl.a. med menneskets forhold til naturen, klima og etik. Ekspertinterviewet skal virke til at afklare en række spørgsmål, som er væsentlige for at kunne besvare problemformuleringen. En vigtig refleksion, når der foretages ekspertinterview, er, at de personer som bliver interviewet er vant til at blive interviewet. Derfor er det vigtigt, at intervieweren har en Side 19 af 89

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20. Vejleder: Mogens Refsgaard

Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20. Vejleder: Mogens Refsgaard Christian Hansen Kasper Birck Reckweg Isabella Tolstrup Troensegaard Trine Anemone Andersen Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20 Vejleder: Mogens Refsgaard 20.12.2012 Studiedokumentation Projekttitel:

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Roskilde Universitet 19.12. [ ] KØD OG ETIK. Anna Kierkegaard, Christoffer Bagge, Sune Beck

Roskilde Universitet 19.12. [ ] KØD OG ETIK. Anna Kierkegaard, Christoffer Bagge, Sune Beck 2013 Roskilde Universitet 19.12. KØD OG ETIK [ ] Anna Kierkegaard, Christoffer Bagge, Sune Beck Indhold 1 Intro... 3 1.1 Motivation... 3 1.2 Problemfelt... 3 1.3 Problemformulering... 4 1.4 Uddybning af

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere