Mejlflak havmøllepark. Vurdering af påvirkningen af landskabsoplevelsen Delrapport til VVM-redegørelse Februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mejlflak havmøllepark. Vurdering af påvirkningen af landskabsoplevelsen Delrapport til VVM-redegørelse Februar 2012"

Transkript

1 Mejlflak havmøllepark Vurdering af påvirkningen af landskabsoplevelsen Delrapport til VVM-redegørelse Februar 2012

2 Mejlflak havmøllepark Vurdering af påvirkningen af landskabsoplevelsen Delrapport til VVM-redegørelse Februar 2012 Rapport udarbejdet af PlanEnergi Midtjylland for Rambøll Redigering, foto, visualisering, landskabsanalyse og vurderinger: PlanEnergi Midtjylland Forside: Visualisering af vindmøllerne set fra Sælvig Havn på Samsø. Bagside: Visualisering af vindmøllerne set fra Moesgård Strand syd for Århus. Forord Dette hæfte redegør for - og vurderer - de visuelle konsekvenser for oplevelsen af landskabet ved at opstille tyve store vindmøller på havet i Århus Bugt sydvest for Mejlflak. Havvind Århus Bugt A/S HÅB har ansøgt om tilladelse til forundersøgelse for opstilling af vindmøller i et undersøgelsesområde i Århus Bugt afgrænset syd og vest for Mejlflak. Hæftet er en delrapport til den VVM-redegørelse, som Rambøll udarbejder. VVM er et begreb og en forkortelse for vurdering af virkning på miljøet. Rapporten er udarbejdet af PlanEnergi Midtjylland for Rambøll. Visualiseringspunkterne er udvalgt i samarbejde med Syddjurs, Århus, Odder og Samsø kommuner. Arbejdet er hovedsagelig udført fra oktober 2011 til februar Indhold Indledning 3 Projektet 4 Opstillingsmønster 4 Vindmøller 6 Landskabet 6 Metode for landskabsanalysen 6 Afstandszoner 6 Landskabets dannelse og terræn 7 Bevoksning 7 Bebyggelse 8 Infrastruktur 9 Eksisterende vindmøller 9 Kulturlandskabet 9 Rekreative forhold 9 Visuelle forhold 10 Synlighed 10 Lysafmærkning 10 Visualisering 10 Metode for visualisering 10 Visualiseringspunkter 12 Natvisualisering 48 Vurdering af vindmøllernes påvirkning af landskabet 52 2

3 Indledning Havvind Århus Bugt A/S - HÅB - ønsker at opføre vindmøller i Århus Bugt. HÅB har fået tilladelse til at udarbejde en forundersøgelse af et område, der ligger syd og vest for Mejlflak omkring sejlrenden, der går fra Århus mod sydøst mellem Samsø og kysten fra Århus til Gylling Næs. Forundersøgelsesområdet til vindmøllerne er afgrænset som vist på kort 1. På kortet er angivet tre delområder, hvor delområde 3 er udgået, før der er udarbejdet en opstilling af vindmøllerne. Delområde 1 og 2 ligger på hver sin side af sejlrenden. Den visuelle udformning af opstillingsmønsterets er vurderet i delområde 1 og 2, både før og efter en yderligere teknisk indskrænkning af forundersøgelsesområdet. Delområde 1 og 2 ligger mindst i følgende afstande til de omgivende kyster: Nordsamsø: 2,65 km Tunø: 3,20 km Kysing Næs: 4,40 km Ajstrup Strand: 5,05 km Helgenæs: 7,80 km I denne rapport er vindmøllernes visuelle påvirkning af omgivelserne blandt andet vurderet på baggrund af visualisering af vindmøllerne fra både kysterne og baglandet på østkysten, Tunø, Samsø, Helgenæs og Mols. Den visuelle vurdering indgår som en delrapport til en samlet vurdering af virkning på miljøet, den såkaldte VVM-redegørelse. Kort 1 Placering af projektet Figur 1 Høje elementer omkring Århus Bugt Meter (m) ,5 Projektområde Sejlrende N 150 meter vindmølle Studstrupværkets skorsten 190 m 200 meter vindmølle Søsterhøjsenderen 216 m 3

4 Projektet A Opstillingsmønster Generelle overvejelser før yderligere indskrænkning af opstillingsområde Den historiske holdning i Danmark til opstilling af vindmøller, som blandt andet er udtrykt i vejledningen til vindmøllecirkulæret, er, at vindmøller bør opstilles i et enkelt og letopfatteligt geometrisk mønster. Det mest enkle er en enkelt række, eventuelt udformet som en bue. Er der flere rækker, bør de være parallelle. Opstilling A set fra Ajstrup Strand Opstilling A set fra Tunø sommerhusområde mod øst Bygherre ønsker at opstille 20 vindmøller med en totalhøjde på m. Rotordiameteren er meter. Opstilling af vindmøllerne kræver, at der vindteknisk holdes tilstrækkelig afstand mellem vindmøllerne, således at de ikke tager for meget af vinden fra hinanden og de ikke skaber turbulens, som kan ødelægge vindmøllerne. For mindre vindmølleparker i Danmark er der følgende to håndregler: 1. afstanden skal være minimum 3 rotordiametre mellem vindmøllerne i den enkelte række, hvis rækken er orienteret vinkelret på den hyppigste vindretning. Det er ideelt en orientering fra sydøst til nordvest eller drejet til syd til nord. 2. Er der mere end 1 række, skal afstanden mellem rækkerne være minimum 5 vingediametre. B Opstilling A set fra Nordsamsø Opstilling B set fra Ajstrup Strand Opstilling B set fra Tunø sommerhusområde mod øst Ud fra håndreglerne blev der set på en ideel opstilling i delområde 1, der er størst og ligger med god afstand til både østkysten og Samsø. Der blev set på tre opstillingsprincipper for to parallelle rækker, som er vist på kort A til C: A Vindmøllerne står fra nord til syd, med god afstand til sejlrenden. Fordelen er enkelhed i opstillingen og en lille udbredelse set fra Tunø. Til gengæld er udbredelsen uacceptabel stor fra Østkysten, hvor den strækker sig fra et stykke nord for Ajstrup Strand til Rude Strand. C Opstilling B set fra Nordsamsø Opstilling C set fra Ajstrup Strand B En drejning af A på cirka 30 grader, så vindmøllerne står parallelt med sejlrenden. Denne opstilling har en stor udbredelse fra både østkysten og Tunø. C En drejning, så vindmøllerne står vinkelret på kysten ud for Kysing Næs. Denne opstilling er ideel set fra østlkysten og Samsø, men har en stor udbredelse set fra Tunø. Både opstillingsprincip A, B og C er enkelt og letopfatteligt fra de fleste vinkler. Men tekniske indskrænkninger af forunder- N Opstilling C set fra Tunø sommerhusområde mod øst Opstilling C set fra Nordsamsø 4

5 søgelsesområdet, blandt andet komplicerede bundforhold med gasforekomster, medførte, at der måtte findes et andet opstillingsmønster. D Opstillingsmønster i reduceret forundersøgelsesområde De tekniske forhold medførte følgende reduceringer af forundersøgelsesområdet: a. dybder og bundforhold samt forekomst af gas medførte, at den vestligste del af delområde 2 udgik. B. sejladssikkerhed medførte, at et bælte på 1 km på hver side af sejlrenden udgik. Sluttelig er det tilstræbt at holde størst mulig afstand til Nordsamsø og Tunø. En ny optimering blev derefter udført i det reducerede forundersøgelsesområde. Indskrænkningen medførte, at både delområde 1 og 2 måtte tages i anvendelse, da det ikke var muligt at placere alle vindmøllerne i det ene delområde. Der blev vurderet følgende placeringer vist på kort D til F: D En opstilling på de bedste placeringer set i forhold til bundforholdene. Herved kom der 4 forskellige rækker, hvoraf en lang buet og en kort var placeret i delområde 1. Forsøgsvise visualiseringer af denne opstilling viste, at den vil blive opfattet meget rodet fra alle vinkler, især fra Tunø og Samsø. E Opstilling D set fra Ajstrup Strand Opstilling D set fra Tunø sommerhusområde mod øst Opstilling D set fra Nordsamsø Opstilling E set fra Ajstrup Strand E En opstilling i fire parvis parallelle rækker med fem vindmøller i hver række. Denne opstilling havde en forholdsvis lille udbredelse fra den jyske østkyst og Nordsamsø, men fik to rækker ud for Samsø. Derudover var den for tæt på sejlrenden i delområde 1 og virkede rodet fra de fleste steder, idet alle fire rækker ikke er parallelle. F En opstilling med én række ud for Samsø, for at minimere påvirkningen tæt på Samsø. Rækken blev dermed længere end i opstilling E, men forlængelsen var i den fjerneste ende og trukket længst muligt mod nordvest, hvor sejlrenden sætter en begrænsning. Rækken er vinkelret på kysten af Nordsamsø, og giver dermed den mindst mulige udbredelse set herfra. Fra Tunø er løsningen meget lig opstilling E. F Opstilling E set fra Tunø sommerhusområde mod øst Opstilling E set fra Nordsamsø Opstilling F set fra Ajstrup Strand Ud fra en samlet afvejning af alle forhold, blev opstilling F valgt som den bedst mulig under de givne forhold. Opstillingen er ikke ideel og er stadig problematisk fra følgende vinkler: a. Fra østkysten er rækkerne forholdsvis korte, men man ser ind på længden. Rækkerne er næsten parallelle med kysten ved Rude og Saksild, som de dog står langt fra. b. Set fra Tunø er udbredelsen stor, men for de nærmeste vindmøller forholdsvis lille. N Opstilling F set fra Tunø sommerhusområde mod øst Opstilling F set fra Nordsamsø 5

6 c. Der kan ikke opnås fuldt harmoni og enkelhed, idet de tre rækker ikke er parallelle, og opstillingen kan derfor og på grund af afstanden mellem rækkerne mod øst virke som to vindmølleparker fra mange vinkler og se rodet ud fra enkelte vinkler. d. Samspil med de eksisterende 10 vindmøller på Tunø Knob kan være problematisk fra nogle vinkler. Vindmøller I tilladelsen til forundersøgelse af vindmølleparken, er der givet mulighed for at undersøge vindmøller på meters totalhøjde. Der er i denne delrapport om de visuelle konsekvenser arbejdet med en vindmølle med enten 123 eller 164 meter rotor og navhøjde 88,5 meter eller 118 meter. Begge vindmøller er under udvikling på det danske marked. Navhøjden på den største vindmølle er øget med cirka ti meter i forhold til fabrikantens specifikationer for at få totalhøjden op på 200 meter. Totalhøjden er dermed knap 150 meter eller 200 meter. Det er begge traditionelle danske vindmøller med tre vinger og konisk rørtårn. Dette er forudsat at alle 20 vindmøller er lige store og der således ikke forekommer forskellige vindmøller i vindmølleparken. Se figur 1 side 3. Af hensyn til sejlads vil de nederste 15 meter være malet gul, som vist på figur 2. Endvidere skal vindmøllerne være afmærket med et gult blinkende lys. Den præcise udformning og placering vil blive fastsat af Farvandsvæsenet. En skitse til afmærkningen er vist på figur 2. På figur 1 side 3 er vist en tegning af vindmøllernes konstruktion for både en 150 meter og en 200 meter vindmølle. Ved visualiseringen af vindmølleparken er der primært vist en 200 meter høj vindmølle, der illustrerer den maksimale visuelle påvirkning. Dog er den knap 150 meter høje vindmølle visualiseret fra enkelte punkter, for at man kan vurdere påvirkningen Figur 2 To forskellige eksempler på iskonus og arbejdsplatform af landskabsoplevelsen ved en mindre vindmølle. Lysafmærkning er visualiseret på to natbilleder. Vindmøllerne vil stå på et fundament, der kan have flere forskellige udformninger, afhængig af bundforhold og dybder. Den synlige del af vindmøllerne over vandlinjen vil være ret ens. Fælles for de synlige dele af vindmøllerne vil være en anløbsbro/platform, en platform med et sikkerhedsgelænder rundt om vindmøllen ved døren nederst på tårnet og en issikring, der formentlig bliver en konus. Konusen kan både være smallest foroven og forneden. På meget lavt vand vil den normalt være smallest foroven, men ved større vanddybder kan den have begge udformninger, hvilket indikerer, at det for Havvind Århus Bugt generelt vil være konuser, der er smallest forneden. Lysafmærkning for lufttrafik Sikkerhedsafmærkning af vindmøllerne Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til flytrafik og sejlads. Se nærmere herom under afsnittet visuelle forhold side 12. Tårn Lysafmærkning for sejlads Af hensyn til flytrafik vil der blive opsat hvidt blinkende lys ovenpå møllehatten for vindmøller over 150 m totalhøjde og for møller under vil lysafmærkningen blive vurderet. Det vil sandsynligvis blive både rødt fast lys og hvidt blinkende lys. Lysets placering er vist på figur 2. Iskon Platform 6

7 Landskabet Kort 3 Terræn omkring Århus Bugt Metode for landskabsanalysen Placering af vindmøller i Århus Bugt vil påvirke oplevelsen af landskabet fra kysterne og også flere steder fra kystbaglandet. Påvirkningen af landskabsoplevelsen er analyseret ud fra landskabets dannelse og terrænbevægelserne, samt kystforløbet omkring forundersøgelsesområdet. På denne baggrund og ved yderligere analyse af bevoksningen kan landskabets karakter og sårbarhed analyseres. Desuden er den eksisterende anvendelse af landskabet analyseret, idet anvendelsen rekreativt til naturoplevelser, sommerhusbeboelse og strandliv eller som produktionslandskab uden adgang til kysten giver forskellig sårbarhed for naturoplevelsen. På baggrund af analysen er der sluttelig udvalgt punkter, hvorfra vindmølleparken er visualiseret og endelig er påvirkningen Kort 2 Geologisk landskabskort Per Smed Marint forland dannet siden stenalderen Stenalderhavets kystlinie Moræne fra sidste istid med overvejende ler Kystklint Moræne fra sidste istid med overvejende sand Landskab med dødisrelief Randmoræne Kunstigt tørlagt areal N Projektområde Vindmølle Terrænkurver, spring 10 m N 7

8 af landskabsoplevelsen til slut vurderet på baggrund af analysen og visualiseringerne. Kort 4 Afstandszoner til foreslået opstilling i forundersøgelsesområdet I analysen er der ikke nærmere undersøgt eller analyseret vejrforhold, sigtbarhed og frekvensen af dage med udsigt til vindmølleparken, idet en afstand på 3,5 til 8 km til kysterne vil medføre, at vindmøllerne meget ofte er synlige, især på de korte afstande. Samtidig opholder folk sig oftest i udsigtsområderne, badestrandene mv. på dage med godt vejr. Sådanne dage kan dog også være disede, ofte ligger der varmedis over havet på varme solrige dage, men de dage, hvor sigtbarheden er optimal, og vindmøllerne står tydeligt, vil ofte lagre sig stærkest i hukommelsen. Det er som regel det billede, som vil blive associeret med vindmølleparken. Ud fra det synspunkt er vindmøllerne på visualiseringerne tegnet så tydeligt op som muligt, da det væsentligste er at vise, hvor store de er fra et givet punkt set i forhold til de øvrige landskabselementer. Afstandszoner Vindmøllerne i projektet med en totalhøjde på op til 200 meter vil være synlige over store afstande. På baggrund af erfaringer med den visuelle påvirkning af andre store møller er området omkring forundersøgelsesområdet opdelt i tre afstandszoner. Nærzonen 0-6 km I nærzonen er vindmøllerne meget markante og dominerende. Vindmøllernes store dimensioner overstiger alle andre elementer bortset fra vandfladen. Detaljer ved vindmøllernes udformning og farve kan opfattes. Inden for nærzonen ligger Tunø og Nordsamsø, hvor man fra kysterne og bakkerne bag kysterne ofte vil opleve vindmøllerne på vandfladen, men også i samspil med bakkerne langs kysten på Nordsamsø. Mellemzonen 6-13 km I mellemzonen vil vindmøllerne stadig være markante, men sjældent dominerende. Sigtbarheden spiller en stor rolle, så der vil være mange dage, hvor disen vil sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne. Vindmøllernes design vil kun opleves overordnet. Beskuerens placering i forhold til kysten eller til bevoksning og bygninger er væsentlig, da vindmøllerne kan blive skjult bag afskærmende elementer. Opstillingsmønsteret vil blive oplevet tydeligt og i samspil med de eksisterende vindmøller på Tunø Knob. 8

9 Fjernzonen over 13 km I fjernzonen er synligheden og dermed oplevelsen af vindmøllerne mest markant, hvor man ser over vandfladen eller fra bakker, hvor man kan se ud over vandfladen fra særlig markante højdepunkter som blandt andet Holme Bjerge og Mols Bjerge. Sigtbarheden spiller en afgørende rolle, og det vil være relativt få dage, hvor vindmøllerne vil stå tydeligt. Størrelsen i forhold til de eksisterende vindmøller ved Tunø Knob samt udbredelsen af Tunø vil træde frem og kunne relateres til vindmølleparkens udbredelse. Kort 5 Kommuneplanrammer, fredede områder og badestrande Syddjurs Kommune Landskabets dannelse og terrænet Vindmølleparken ligger i Århus Bugt omgivet af morænelandskaber fra sidste istid. Morænenlandskabet er gennemskåret af tunneldale, der mange steder giver et dramatisk landskab. Bakkerne er ofte randmoræner, der rejser sig stejlt fra havet med kystklinter såvel på Mols som syd for Århus og på Nordsamsø. I randmorænelandskabet finder man de højeste punkter, hvorfra der ofte er udsigt vidt omkring og på afstande op til 30 til 40 km. Det er steder som Mols Bjerge, Jelshøj syd for Århus og Nordby Bakker på Samsø. Syd for Århus er landskabet mindre dramatisk med bløde bakker øst for Odder ådal. Vest for ådalen findes dog også randmoræne med højdepunkter, hvorfra man kan skue ud over det foranliggende landskab frem til bugten og Samsø. Det gælder såvel nord for Odder som i Sondrup Bakker, hvor der enkelte steder er udsigt mod øst og sydøst syd for Åkjær. Århus Kommune Moræneplateauerne på fastlandet er generelt bølgede og meget varierede terrænmæssigt, dels på grund af randmorænerne, dels på grund af mange dødishuller. Det åbne bakkede landskab giver mange steder mulighed for et kig ud over vandet inde bag kysten. Den lerede jord og de mange tunneldale har efterladt en kringlet kyst med mange bugte og vige, specielt omkring Kalø Vig Odder Kommune og ved Stavnsfjord på Samsø. Samsø er delt i tre dele. Nordøen består primært af et randmorænelandskab, Nordby Bakker, der rejser sig op til 64 meter over havets overflade langs vest og nordkysten. Landskabet er gennemskåret af flere stejle erosionsdale, med Møgelskår, som den mest markante. Nordø- Samsø Kommune en fortsætter mod syd i en flad hals dannet af marint forland omkring en del småmoræner i og omkring Stavns Fjord. I den tredie del af øen syd for Stavnsfjord er landskabet blødt bakket med mange små randmoræner, der danner det store sydø. Fredet område Badestrand Boligområde Blandet bolig og Erhverv Områder til butiksformål Sommerhusområde Erhvervsområde Offentlige formål Rekreation / Fritidsformål Landområde Kommunegrænse N 9

10 Bevoksning Landskabet omkring Århus Bugt bærer præg af den fede muld, der har givet et velstående landbrug med mange store gårde med skovtilliggender med gamle høje bøgeskove. Langs kysten syd for Århus findes en lang strækning med bøgeskov, og i Mols Bjerge er der også store skovområder. Her er det dog ofte nåletræer, idet jorden er meget sandet i selve bjergene. Samsø deles mellem øens to større bakkedrag af Mosen som er en mindre skovbeplantning. I Nordby Bakker er der desuden en del mindre skovbevoksninger, specielt omkring Ballebjerg. På Tunø findes en enkelt skov, der er relativ stor i forhold til øens størrelse. Skoven ligger nordvest for Tunø by, midt på nordkysten. Tunø er en af Danmarks småøer med en samlet befolkning på godt 110 mennesker. Øen er forbundet til fastlandet med postbåden, der udgår fra Hov Havn. Bebyggelsen ligger spredt på den vestlige del af øen og samlet i byen. Det meste af Tunø By ligger på sydsiden af en mindre bakke, der ud over at være øens højeste punkt 18 meter over havet også rummer Tunø Kirke og fyrtårn. De nordligste huse i byen ligger øverst på baken med udsigt mod nord. ud over havet. Nordvest for byen skærmer skoven for udsigten mod nordvest. Lidt øst for byen ligger lystbåde- og færgehavnen og lige nord herfor en mindre sommerhusbebyggelse med udsyn over havet mod nord. På øens vestlige spids ligger yderligere en sommerhusbebyggelse ved navn Alminderne omgivet af skovbevoksning. Øens øvrige bebyggelse er enkeltbebyggelser jævnt spredt over øen med omkring 15 vest for skoven og omkring 7 øst for skoven. Norsminde Norsminde ligger ved udløbet af Kysing Fjord, med havnen ved fjordudløbet og selve byen nord og syd for udløbet langs landevejen. Mellem byen og kysten ligger sommerhusområder både nord og syd for fjordudløbet. Byen rummer først og fremmest rekreative erhverv i tilknytning til lystbådehavnen og kroen på sydsiden af havnen. Mod sydøst stiger terrænnet op til Kysing Næs med sommerhusområde, hvor der fra den yderste rand af grunde og sommerhuse på næsset er delvist udsigt over bugten. Visualiseringen på foto 1 viser, at vindmøllerne ikke vil være synlige fra selve havnen, der er et meget populært udflugtsmål med fiskerhuset helt ude ved havnen og kroen på sydsiden af havnen. Hvis man går op over det åbne græsområde nord for havnen vil man efterhånden se mere og mere af vindmøllerne, indtil de bliver helt synlige fra Ajstrup Strand som vist på visualisering nr. 10. Hov Hov er havneby for Odder med færge til Samsø og Tunø. Byen var tidligere stationsby med jernbane til Odder. Byen er idag primært en bosætningsby med enkelte havneaktiviteter og en efterskole og højskole, samt dagligvarehandel for byen og oplandet. Ud over færgehavnen er der en stor lystbådehavn sydvest for havnen. Det åbne land langs den jyske østkyst og på den sydlige del af Samsø er generelt præget af spredte hegn og høj tæt bevoksning omkring bebyggelserne. Landskabet er oftest halvåbent, når bortses fra skovområderne. Bebyggelse Den nærmeste by til forundersøgelsesområdet, der også er den eneste indenfor nærzonen, er landsbyen Tunø By på den sydøstlige del af Tunø samt enkelte boliger eller fritidshuse på Samsøs vestkyst, alle i en afstand på 4 6 km fra forundersøgelsesområdet. De nærmeste byer i mellemzonen er Nordby på Samsø og Norsminde i en afstand på 7-8 km fra forundersøgelsesområdet. På den vestlige del af Samsø ligger en del enkeltboliger. Tunø Foto 1: Udsigt fra midten af gangbroen ved slusen til Kysing Fjords udløb mod lystbådehavnen i Norsminde. Vindmøllerne vil herfra stå bag bygninger og Kysing Næs og ikke forstyrre livet på havnen. Vindmøllerne er optegnet med hvid kontur foran husene til højre, for at vise placeringen. Vindmøllerne er desuden meget små set i forhold til de øvrige elementer i udsigten. 10

11 Nord for havnen er der en del sommerhuse og helårshuse langs kysten. Foran husene er der badestrand, hvorfra man vil opleve vindmøllerne mod nordøst. Flere boliger har vinduer på første sal og enkelte har havudsigt fra stueplan. Fra disse boliger vil der sandsynligvis være udsigt til havmøllerne. Århus Århus er hovedbyen i området og ligger med stor industri- og erhvervshavn for enden af Århus Å. Byen er vokset op omkring åhavnen og har spredt sig op over bakkerne i den stejle ådal og videre ud over landskabet til Egå og Skødstrup mod nord og Skåde i syd langs kysten. Bakkerne omkring centrum af byen skærmer for udsigt mod sydøst, men fra bakketoppene og fra nye højhusbyggerier på havnen vil der være udsigt til vindmøllerne. Ligeledes vil der fra boligområderne langs kysten i Risskov, Egå og Skødstrup være udsigt i retning mod vindmøllerne, specielt fra forreste husrække. Infrastruktur Vindmøllerne i Århus Bugt opleves fra infrastrukturanlæg i havnebyerne Århus, Ebeltoft, Norsminde, Hov og Sælvig samt fra færgerne og de mange lystbåde samt skibstrafik på sejruterne gennem og nord for forundersøgelsesområdet. Eksisterende vindmøller Cirka 4 km sydvest for forundersøgelsesområdet står ti eksisterende 60 meter høje vindmøller på Tunø Knob opstillet i to parallelle rækker. Vindmøllerne står cirka seks km fra østkysten og vil fra flere vinkler blive oplevet sammen med nye vindmøller i forundersøgelsesområdet. Vindmøllerne er fra 1995 og er således cirka 16 år gamle. Hvor længe de vil blive stående er uvist, ligesom det er uvist om de kan udskiftes til større vindmøller. Det samlede visuelle indtryk af de to havmølleparker er analyseret i visualiseringerne. Nordsamsø, nordvest for Tranebjerg, på Mols Hoved, i Holme Bjerge syd for Århus og nord for Odder. Kulturlandskabet Kulturlandskabselementer, der kan blive påvirket af vindmøllerne, findes primært ved sommerhusområder og havne for lystbåde og joller langs kysten samt ved de nærmeste kirker. Kirkerne Den eneste kirke indenfor nærzonen på 6 km ligger på Tunø. Tunø kirke er særegen, idet den både er kirke og fyrtårn. Den ligger i den nordlige og højeste beliggende del af Tunø by, midt på den østlige del af øen. Fra kirkens tårn er der udsyn til Samsø og Jyllands østkyst, men fra selve kirkegårdsanlægget er der ikke udsyn mod nord, da bakken som kirken ligger på først topper lige nord for anlægget. Boligerne mod syd ligger næsten udelukkende vest for skovene og nord for bakkerne og vil således ikke have udsigt mod vindmøllerne. Byer på Mols og Helgenæs På Mols ligger byerne ved kysten på østsiden af Kalø Vig uden udsigt mod vindmølleområdet. På Helgenæs ligger den lille Kongsgårde på sydøstsiden af Begtrup Vig uden udsigt mod vindmølleområdet. Byer bag kysten Byerne Odder, Malling, Beder, Onsbjerg og Tranebjerg ligger bag kysten. Fra byerne er der ikke direkte udsigt til forundersøgelsesområdet, men der kan være det fra højdedrag i nærheden af byerne. Ved Tranebjerg på Samsø er der umiddelbart nordvest for byen udsigt over det bølgede landskab og vindmøllerne vil kunne ses stå bag Onsbjerg og det blødt bølgede landskab. Sommerhusområder Langs kysterne ligger en del sommerhusområder fra Hov over Dyngby, Saksild, Rude Strand, Kysing Næs til Ajstrup syd for Århus samt ved Skødstrup Strand nord for Århus. Endvidere ved Skødshoved Strand på Mols Hoved og ved Begtrup Vig på Mols samt langs vestkysten af Helgenæs samt sluttelig et mindre område øst for Sælvig Havn på Samsø. Alle disse sommerhusområder har potentielt udsigt mod vindmølleområdet. På Samsø ligger sommerhusområderne oftest orienteret mod østkysten uden udsigt mod Århus Bugt. Syd for Samsø står ti 105 meter høje havmøller på en lige række. De vil kun sjældent blive oplevet sammen med nye havmøller i forundersøgelsesområdet, og er derfor ikke nærmere behandlet i de visuelle vurderinger. På østkysten står enkelte spredte vindmøller, der alle er relativt små og ikke vil blive oplevet sammen med havmøllerne. På Samsø står flere 80 meter høje vindmøller i bakkerne på sydøen, og de kan fra flere vinkler inde på Samsø blive oplevet sammen med de nye havmøller. Dette forhold er dog ikke nærmere analyseret, idet området ligger i fjernzonen for forundersøgelsesområdet. Landskabets karakter og sårbarhed Landskabet er generelt et mosaiklandskab, hvor landsbyerne på østkysten ligger tæt. Landskabets sårbarhed overfor høje elementer på vandfladen i Århus Bugt findes i to forskellige landskabstyper med forskellige landskabsoplevelser. Det første hvor man tydeligt oplever kystforløbet og Helgenæs, Tunø og Samsø bagved eller omkring vindmøllerne, som for eksempel ved Sælvig, Hov eller Helgenæs samt kysten langs Marselis Skovene fra Tangkrogen til Moesgård syd for Århus. Det andet fra højdepunkter i baglandet, hvor man kan overskue det bakkede land med byer, hegn og skove med vandfladen i baggrunden. Fra højderne vil landskabselementerne stå tydeligere og størrelsesforholdet mellem vindmøllerne, vandfladen og de øvrige landskabselementer vil træde tydeligt frem. I visualiseringerne er der derfor udvalgt fotopunkter ved kysterne specielt i de rekreative områder og på højdedrag på Onsbjerg Kirke på Samsø ligger i mellemzonen i de bløde bakker nordvest for Tranebjerg. På landevejen lidt udenfor Tranebjerg vil man se vindmøllerne bag kirken. Afstanden fra kirken til vindmøllerne i vest er 18 km og til vindmøllerne ud for Nordsamsø 22,5 km. Til slut i rapporten er det vurderet, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Rekreative forhold I sommerhalvåret er Tunø lystbådehavn flittigt besøgt af lystsejlere især fra Østjylland men også fra andre lande i norden. Den årligt tilbagevendende Tunø Jazzfestival trækker foruden øens særlige naturoplevelser også en del turister til øen. På Nordsamsø ligger de fredede Nordby Bakker, der har stor rekreativ værdi. Landskabet er enestående, med de høje randmoræner ud mod kysten, der har flere markante skår, hvoraf Møgelskår, som mange vandre gennem ned til kysten, er det mest markante. Længst mod nord omkring Issehoved er bakkerne runde og man kan opleve landskabets former, som isen og efterfølgende erosion har formet landskabet. Hele området er velbesøgt af turister og har stor herlighedsværdi. Udsigten fra Issehoved og Ballebjerg udsigtstårn er visualiseret på visualisering nr. 3 og 4 og udsigten ovenfor Møgelskår på visualisering nr

12 De rekreative forhold i øvrigt knytter sig til strandene og kysterne samt skovene syd for Århus, der er intensivt udnyttet hele året. Der er flere store badestrande med mange besøgende hele året og specielt i sommerhalvåret ved bl.a. Saksild, Rude, Ajstrup og Moesgård. Kysterne fra Hov til Århus Havn, fra Risskov til Studstrup bruges iøvrigt generelt som badestrande, ligesom kysten rundt om Mols Hoved, Begtrup Vig og Samsø fra Sælvig til Mårup Havn. Rekreative områder omkring Århus er også skovene syd for byen fra Tangkrogen til Fløjstrup, hvor man har glimtvis udsigt mod kysten. Skovene ligger ovenfor stejle kystklinter med dybt nedskårne åer og bække. Flere steder går vandrestierne helt ude ved kysten, men oftest ligger de længere inde i skoven. Bakkerne syd for Århus bruges også rekreativ omend mindre intensivt end kysten og skovene syd for Århus. Visuelle forhold Synlighed Vindmøllerne i forundersøgelsesområdet vil være synlige fra alle kyster rundt om bugten samt fra de bagvedliggende eller kystnære bakker. På særlige højdepunkter som Mols Bjerge ved Trehøje, Jelshøj i Holme Bjerge, bakker nord for Odder og bakker på Samsø og ved byen på Tunø vil vindmøllerne stå bag det bølgede landskab og vil afhængig af afstanden påvirke landskabsoplevelsen. Det er først og fremmest sommerhusområder og strande, hvorfra udsigten vil blive påvirket af vindmøllerne i forundersøgelsesområdet, mens byerne ligger længere inde i landet uden havudsigt. Der vil dog være udsigt mod vindmøllerne fra havneområderne i Århus, hvorfra de sjældent vil være synlige. De vil dog blive synlige fra lejligheder og kontorer med havudsigt i nye højhusbyggerier på Århus Havn, som bliver opført de kommende år. Afstanden til vindmøllerne er dog så stor, at de sjældent vil være tydelige. Endvidere vil vindmøllerne fra Århus optage så lille del af synsfeltet og være så små, at de ikke vil have en væsentlig påvirkning af udsigten. På baggrund af visualiseringerne er den samlede visuelle påvirkning vurderet bagerst i rapporten. Lysafmærkning Vindmøllerne vil blive lysafmærket af hensyn til flysikkerheden. De 200 meter høje vindmøller vil skulle afmærkes efter de internationale regler med et højintensivt hvidt blinkende lys på hatten af alle vindmøllerne. Denne afmærkning kan af nogle opleves lidt generende, specielt i landlige omgivelser uden lokal belysning, mens det sjældent opleves generende i byområder, hvor der er meget eksisterende belysning. Omkring Århus Bugt kendes lysafmærkningen i dag fra Søsterhøjsenderen syd for Århus og Studstrupværkets skorsten nord for Århus, der ligger helt ud til kysten. Det hvide lys ovenpå møllehatten har en intensistet på candela i dagslys, candela i skumringen og candela i de mørke timer. En candela svarer til lyset fra et stearinlys set på en meters afstand. Der arbejdes imidlertid med nye metoder for afmærkning, som kan være væsentlig mindre generende for omgivelserne, men de er endnu ikke fuldt udviklede. For vindmøllerne under 150 meter vil lysafmærkningen blive vurderet. Det vil sandsynligvis blive både rødt fast lys på indermøller og hvidt blinkende mellemintensivt lys på alle ydermøller samt på midtermøllerne. Ud over lysafmærkning for fly skal der på vindmøllerne være en afmærkning for sejlads nederst på tårnet. Det vil være et gult lys, som minder om øvrige lys for sejlads. Lyset skal orienteres, så det lyser ud mod den passerende trafik. Visualisering Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik på 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i september I gengivelsen i denne rapport er der udarbejdet panoramaer, der dækker en vinkel på 47,5 grader på hver side af et opslag. I alt dækker de således 95 grader af synsvinklen. Dette er gjort for at vise det store landskab, som vindmøllerne indgår i. Det menneskelige øje vil normalt opfatte en vinkel på cirka 40 grader skarpt og for at opleve landskabets former i et udsnit af horisonten på 95 grader, skal man således dreje hovedet. Man vil dog oftest ubevidst lade øjnene panorere over udsigten, og dermed have en bevidsthed om hele udsigten, selv om man kun ser en mindre del helt skarpt ad gangen. Alle visualiseringer er udført i programmet WindPro 2.7(490), hvor vindmøllerne er placeret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om vindmøller og bygninger. Hvor de eksisterende vindmøller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Det kan de også være for at gengive en rotorstilling, der illustrerer mest markante tilfælde for både de gamle og de nye havmøller. Endvidere vil vindmøllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigt. For eksempel er foto fra punkt 18, Jelshøj taget i ret klart vejr, men det var kun lige akkurat muligt at skelne de eksisterende vindmøller på Tunø Knob. Og det var kun fordi der blev søgt efter dem og betragteren vidste, hvor de stod. Ligeledes er visualiseringerne alle vist med vinden i rygges, så rotoren er størst muligt, for at illustrere den største visuelle påvirkning. På visualiseringen fra Jelshøj er Tunø Knob vindmøllerne tegnet op med sort for at kunne gengive dem i rapporten. Så tydeligt står de reelt aldrig fra Jelshøj, og det samme vil være tilfældet med de nye havmøller, som er gengivet mørkegrå. Men møllerne er gjort overdrevent tydelige, for at man bedre kan sammenligne størrelsen på de eksisterende og nye havmøller, og man bedre kan vise, hvorledes de påvirker oplevelsen af landskabet. Her specielt også oplevelsen af Tunø og Samsø. Ideel betragtningsafstand For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er størstedelen af fotoene gengivet i samme forstørrelse. Med den givne forstørrelse i en A3 rapport, vil en betragtningsafstand på 48 cm svare bedst til oplevelsen i betragtningspunktet, hvad enten man ser på en enkelt side eller på hele opslaget. Foto nr 1, 6 og 12 fra Tunø, Samsøfærgen og Helgenæs er optaget med en 24 mm linse og forstørret op til en sidebredde. Disse fotografier gengiver oplevelsen på stedet bedst ved en betragtningsafstand på 25 cm. 12

13 Figur 3 Vindmøllernes tydelighed på visualisering, fotografi og i virkeligheden grå med dis Til venstre er vist fem eksempler på forskellig farvesætning af vindmøllerne og hvilke konsekvenser, det har for tydeligheden af vindmøllerne på visualiseringerne. På fotografiet er der lidt dis i horisonten, men man kan se Samsø og Tunø cirka 28 og 25 km borte bag Århus Bugt. Visualiserer man vindmøllerne med dis, vil der ikke være lys og skyggeside, og de vil dermed fremstå mere tydeligt end uden dis. Dog afhængigt af farvesætningen. hvid med dis Den grå vindmølle med dis fremstår meget tydeligt, også med vingerne og er tydeligere, end man i virkeligheden vil opleve den fra Jelshøj. Den hvide vindmølle med dis er ligeledes overdrevent tydelig, men det er især tårnet, der står mod en mørk baggrund, der træder tydeligt frem, mens vingerne kan være vanskelige at skelne mod den lysegrå himmel. Den sorte vindmølle er unaturligt tydelig, og sådan vil man reelt aldrig opleve vindmøllerne. sort uden dis Den lysegrå uden dis, svarer ideelt til møllens farve og vejret den pågældende dag, men vindmøllerne er meget svære at se, og deres påvirkning af landskabsoplevelsen er derfor svær at vurdere, da øjet vil opleve dem tydeligere end et fotografi kan gengive. Den nederste visualisering med en mellemgrå farve uden dis, vurderer vi til at være den, der bedst svarer til den oplevelse, man vil få fra Jelshøj på en næsten klar dag. Den giver således det bedste indtryk af, hvorledes landskabsoplevelsen bliver fra det pågældende sted. Denne visualisering er anvendt i rapporten. lysegrå uden dis Lignende overvejelser bliver foretaget fra alle punkter for bedst at kunne vise og vurdere påvirkningen af landskabet fra det pågældende vindmølleanlæg. mellemgrå uden dis 13

14 Visualiseringspunkter Der er visualiseret fra steder, hvor folk færdes, hvor de bor og rekreerer i skove og bakker, på badestrande og i sommerhusområder samt fra udsigtspunkter. Der er visualiseret fra forskellige afstande, fra højdepunkter langs kysten eller bag kysten og fra lave punkter ved kysten. Endvidere er der visualiseret fra forskellige retninger. Punkterne ligger på østkysten og i baglandet til kysterne i Århus, Odder og Syddjurs samt på kyster og i bagland på Tunø og Samsø. Der er visualiseret 200 meter høje vindmøller fra 20 standpunkter i dagslys og to i mørke. For at vise den visuelle påvirkning af 150 meter høje vindmøller, er begge højder visualiseret, så man kan sammenligne påvirkningen fra 4 standpunkter efter de 20 første visualiseringer af 200 meter høje vindmøller. Nærzone 0 6 km 1: Over nordligt skrånende terræn ved Bjerget på Tunø. 2: Fra toppen af Nørreklint på Tunø. 3: Over bakket landskab på Issehoved, nordlig spids af Samsø. 4: Fra udsigtstårn på Ballebjerg. Mellemzone 6 13 km 5: Fra Møgelskår på Samsøs vestkyst. 6: Fra Samsøfærgen med Tunø og Tunø Knob Havvindmøllepark i forgrunden. 7 a-c: Fra stranden ved Hov by. 8: Fra østkysten ved Saksild Strand. 9: Fra østkysten på Kysing Næs. 10: Fra sommerhusbebyggelse på kystklint ved Ajstrup Strand. 11: Fra Moesgård Strand. 12: Fra Helgenæs med Sletterhage Fyr mellem træer. Fjernzonen > 13 km 13: Fra Eg over sydligt skrånende terræn på Mols Hoved. 14: Fra færgeleje i Sælvig Havn på Samsø. 15: Fra gravhøjen Kongshøj langs landevej nordvest for Tranebjerg på Samsø. 16: Fra Svorbæk, højtbeliggende storbakket område bag den jyske østkyst med udsyn over kystlandskab. 17 a-e: Fra Jelshøj i Holme Bjerge syd for Århus, højtbeliggende bakket område bag kysten med udsyn over landskabet på østkysten. 18: Fra Tangkrogen syd for Århus Havn 19: Fra Egå Marina over Århus Bugt. Natvisualisering 2N: Fra nordkysten af Tunø i nærzonen, det nærmeste punkt på land, hvorfra man vil se vindmøllerne. 10N: Fra Ajstrup Strand, hvor lyset fra de nye havmøller vil blive oplevet sammen med lyset på stedet og ved Norsminde Havn samt de eksisterende vindmøller på Tunø Knob. Kort 6 Visualiseringspunkter og afstandszoner Vindmøller ved Mejlflak 9X: Fra Norsminde lystbådehavn. Er alene vist på side 10. Eksisterende vindmøller Fotopunkter samt nummer N 14

15 Foto 1 Nærzone. Bjerget Tunø Visualisering af 200 m vindmøller set fra Bjerget vest for Tunø by. Her kommer man fri af skovbevoksningen, der ligger nord for byen og ses til højre i billedet. Fotopunkt 23 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 4,4 km. Bedste betragtningsafstand er 25 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Den nordøstlige række kan kun lige skimtes over trætoppene i venstre halvdel af billedet. Det er vurderet, at vindmøllerne virker store og dominerende, og der er en væsentlig forandring af oplevelsen af landskabet. Opstillingsmønsteret virker enkelt og letopfatteligt. 15

16 Foto 2 Nærzone. Nørreklint Tunø Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra Nørreklint på nordvestsiden af Tunø. Fotopunkt 19 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 3,4 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Den nordøstlige række står i baggrunden, og det er svært at opfatte de tre rækker som et samlet anlæg. Opstillingen er let at opfatte. Vindmølleparken har en meget stor udbredelse. Det er vurderet, at vindmøllerne virker store og dominerende, men de forstyrrer ikke oplevelsen af nogen væsentlige landskabselementer. Det er endvidere vurderet, at oplevelsen af vindmøllerne på den rene havflade giver landskabet en stor skala. Endelig er det vurderet, at der er en væsentlig forandring af udsigten fra dette sted. I klart vejr vil man kunne opleve kysten på Helgenæs og omkring Århus, og den oplevelse vil blive forstyrret af vindmøllerne. 16

17 17

18 Foto 3 Nærzone. Issehoved Samsø Tunø Knob vindmøller Søsterhøjsenderen Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra bakkerne ved Issehoved på Samsø. Fotopunkt 28 meter over havet på Pelkeshøj. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 4,4 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Den nordøstlige række står i forgrunden og virker som en selvstændig park. Kun nogle af vindmøllerne i de to vestlige rækker kan ses mellem bakkerne. Fire står skjult bag bevoksningen og bakken længst til venstre. Opstillingen er herfra enkel og let at opfatte. Vindmølleparken har en forholdsvis lille udbredelse og optager dermed ikke så stor en del af synsvinklen. Det er vurderet, at vindmøllerne i den nordøstlige række virker store, markante og dominerende. Når man besøger stedet og oplever landskabet, vil man se i alle retninger og bevæge sig rundt både oppe og nede i det bakkede landskab. Det vil derfor være muligt at opleve det særegne landskab 18

19 Studstrupværket både med og uden direkte udsigt til vindmøllerne. Oplevelsen af vindmøllerne vil derfor skifte karakter, og specielt vil den nordlige række tilføre området et nyt element og orienteringspunkt. På grund af vindmøllernes forholdsvis lille udbredelse er det muligt at opleve de omgivende vandflader samt kyster ved Helgenæs og den jyske østkyst, som ses som en mørk stribe i horisonten, uden vindmøllerne. 19

20 Foto 4 Nærzone. Ballebjerg udsigtstårn Samsø Tunø Knob vindmøller Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra bakkerne med Ballebjerg udsigtstårn på Samsø. Fotopunkt 58 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 5,4 km til den nordøstlige række, som herfra er skjult bag bevoksningen til højre i billedet. Afstanden til de to vestlige rækker midt i billedet er 6,7 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Opstillingen er herfra enkel og let at opfatte. Vindmølleparken har en forholdsvis lille udbredelse og optager dermed ikke så stor en del af synsvinklen. Udsigten mod vest og sydvest, der også fortsætter mod syd med et meget smukt landskab, er uforstyrret af vindmøllerne. Det er vurderet, at vindmøllerne virker mindre markante og dominerende. Der er god afstand over vandfladen mellem bakkerne i forgrunden og vindmøllerne, hvilket medfører, at landskabsoplevelsen bliver mindre forstyrret, og det er muligt at opleve de særprægede landskabsformer. 20

21 Søsterhøjsenderen 21

22 Foto 5 Mellemzone. Ovenfor Møgelskår Samsø Tunø Knob vindmøller Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra bakkerne oven for Møgelskår på Nordsamsøs bakker. Fotopunkt 47 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 7,8 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Det er vurderet, at vindmøllerne optager en meget stor del af horisonten og virker dominerende. Man oplever anlægget som to adskilte og selvstændige nye vindmølleparker. Det er endvidere vurderet, at selve opstillingen er let at opfatte og ikke virker rodet. Det er vurderet, at når man opholder sig nede i selve Møgelskår, vil man ikke opleve vindmøllerne, og de vil således ikke forstyrre landskabsoplevelsen i selve det markante skår. Det er også vurderet, at landskabet her oven for skåret er varieret, og når man bevæger sig i det, vil fokus være på de nære omgivelser, som kan opleves uafhængigt af vindmøllerne. Når man stopper op, vil opmærksomheden i højere grad rettes mod de store vidder og vindmøllerne kan virke forstyrrende. 22

23 Søsterhøjsenderen Studstrupværket 23

24 Foto 6 Mellemzone. Færge til Samsø Tunø Knob vindmøller Studstrupværket Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra Samsøfærgen fra Hov til Sælvig med Tunø til højre i billedet. Fotopunkt 13 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 8,4 km. Bedste betragtningsafstand er 25 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Det er vurderet, at vindmøllerne optager en stor del af horisonten; men de virker ikke dominerende. Man oplever den nye vindmøllepark som et samlet anlæg. Det er endvidere vurderet, at selve opstillingen er lidt svær at opfatte, og den virker lettere rodet. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil forstyrre oplevelsen af væsentlige landskabselementer, og landskabet har en meget stor skala. 24

25 Foto 7a Mellemzone. Stranden i Hov, eksisterende forhold Foto 7b Mellemzone. Stranden i Hov, fremtidige forhold uden Tunø Knob Foto 7a øverst viser udsigten fra stranden nord for havnen i Hov. Fotopunkt 2 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle ved Tunø Knob er 8,3 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Eksisterende forhold er her vist, for at kunne vurdere de nye havmøllers påvirkning af udsigten. Visualisering foto 7 b viser de nye havmøller efter de eksisterende på Tunø Knob er nedtaget. Dette er gjort, fordi der fra denne vinkel vil være den største ændring af det samlede billede, hvis de eksisterende vindmøller nedtages. Afstanden til nærmeste vindmølle er 12,8 km. Det er vurderet, at de nye havmøller står som et samlet anlæg, hvor man ikke kan opfatte opstillingsmønsteret. Opstillingen virker rodet og mere dominerende end de eksisterende. De nye står dog 50 % længere væk, og vil derfor normalt være lidt mindre tydelige end de eksisterende. Vindmøllerne optager en del af horisonten og virker markante, fordi de er indrammet af Tunø til højre og Helgenæs til venstre. 25

26 Foto 7c Mellemzone. Stranden i Hov 26 Visualisering af 200 m høje vindmøller fra stranden nord for havnen i Hov. Afstanden til nærmeste vindmølle er 12,8 km. Fotopunkt 2 meter over havet. De eksisterende vindmøller står foran de nye havmøller i afstanden 8,3 km. Det er vurderet, at alle vindmøller står som et samlet anlæg, hvor man ikke kan opfatte opstillingsmønsteret. Opstillingen virker rodet og dominerende, når man ser ud over havet mod nordøst. Landskabsoplevelsen på stedet er dog også meget knyttet til ture langs kysten, hvor kystforløbet opleves uforstyrret af vindmøllerne, som det ses på venstre halvdel af billedet. Det er svært at skelne de eksisterende vindmøller fra de nye, men da de nye står 50% længere væk og vil være lidt mindre tydelige end de eksisterende, vil man i virkeligheden bedre kunne skelne dem fra hinanden. Vindmøllerne optager en del af horisonten, men mindre end fra flere andre standpunkter, fordi de står i en samlet klump. Det er vurderet, at vindmøllerne virker markante, fordi de er indrammet af Tunø til højre og Helgenæs til venstre. På foto 7b på foregående side er det vist, hvorledes parken ser ud, når Tunø Knob vindmøllerne er fjernet.

27 27

28 Foto 8 Mellemzone. Saksild Strand Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra Saksild Strand. Fotopunkt 2 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 9,4 km. Afstanden til de to rækker på Tunø Knob er 6,3 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Vindmølleparken står ret samlet og har en stor udbredelse og fylder dermed en stor en del af synsvinklen. Bag og syd for stranden ligger et større sommerhusområde, der er rimeligt lukket med høj nåletræsbevoksning. Stranden er et yndet udflugtsmål på grund af den brede sandstrand. Det er vurderet, at landskabet har en stor skala med den åbne horisontlinje og havfladen. Vindmøllerne virker ikke dominerende på den store flade. Det er endvidere vurderet, at opstillingen er svær at opfatte og virker lidt rodet. Vindmøllerne forstyrrer ingen væsentlige landskabselementer. De forandrer udsigten over vandet, men forstyrrer ikke oplevelsen af stranden eller kysten. 28

29 Tunø Knob vindmøller 29

30 Foto 9 Mellemzone. Kysing Næs Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra det offentlige græsareal på Kysing Næs. Fotopunkt 2 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 6,8 km. Afstanden til de to rækker på Tunø Knob er 6,9 km, og fotopunktet giver dermed en god mulighed for at se størrelsesforskellen på de to vindmølleparker. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Vindmølleparken står ret samlet og har en stor udbredelse og fylder dermed en stor en del af synsvinklen. Kysing Næs ligger sydøst for Norsminde havn og er et populært udflugtsmål, ofte i forbindelse med et besøg på havnen. På næsset ligger der også et sommerhusområde bag det offentlige areal. Det er vurderet, at landskabet har en stor skala med den åbne horisontlinje og havfladen. Vindmøllerne virker ikke dominerende på den store flade. Det er endvidere vurderet, at opstillingsmønsteret kan opfattes og ikke virker rodet. Vindmøllerne forstyrrer ingen væsentlige landskabselementer, 30

31 Tunø Knob vindmøller men kan dog tage opmærksomheden fra Samsø, der ses bag parken, ligesom de giver en væsentlig forandring af havudsigten. 31

32 Foto 10 Mellemzone. Ajstrup Strand Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra et punkt oven for stranden ved den offentlige vej ved Ajstrup Strand. Fotopunkt 7 meter over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 7,8 km. Afstanden til de to rækker på Tunø Knob er 8,5 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Vindmølleparken står samlet og har en stor udbredelse og fylder dermed en stor en del af synsvinklen. Ajstrup Strand ligger nord for Norsminde havn og er et populært badested i Århus Kommune. Bag stranden ligger et større sommerhusområde og nord for dette en campingplads samt flere sommerhuse og feriehytter langs kysten. Det er vurderet, at landskabet har en stor skala med den åbne horisontlinje og havfladen. Vindmøllerne virker ikke dominerende på den store flade. Det er endvidere vurderet, at opstillingen er let at opfatte og ikke virker rodet. Vindmøllerne forstyrrer ingen væsentlige landskabselementer, men oplevelsen af havudsigten er dog væsentligt forandret. 32

33 Tunø Knob vindmøller 33

34 Foto 11 Mellemzone. Moesgård Strand Visualisering af 200 m høje vindmøller set fra Moesgård Strand. Fotopunkt 3 m over havet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 12,1 km. Afstanden til de to rækker på Tunø Knob er 14,3 km. Bedste betragtningsafstand er 48 cm for at gengive den oplevelse, man vil have på stedet. Vindmølleparken står som to adskilte anlæg, der tilsammen har en stor udbredelse, og den fylder dermed en stor en del af synsvinklen. Sammen med den eksisterende vindmøllepark, der på klare dage kan ses i horisonten, giver det en meget stor udbredelse af de tekniske anlæg. Moesgård Strand ligger syd for Århus og er det mest populære badested for Århus Kommunens indbyggere. Bag og nord for stranden breder skovene sig og indgår i det rekreative liv, ofte med besøg på Skovmøllen eller Moesgård Museum. Besøg på stranden er ofte en del af en udflugt med vandring i skovene, hvor man fra skrænterne ser punktvis ud over havet, da udsyn oftest er afskærmet af træer og buske. Vandringer foregår langs kysten, hvor øjet hviler på kystforløbet, der kan opleves uforstyrret af vindmøllerne. 34

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Demonstrationsmøller ved Frederikshavn Æstetisk vurdering og visualisering Delrapport til VVM-redegørelse Januar 2008

Demonstrationsmøller ved Frederikshavn Æstetisk vurdering og visualisering Delrapport til VVM-redegørelse Januar 2008 Demonstrationsmøller ved Frederikshavn Æstetisk vurdering og visualisering Delrapport til VVM-redegørelse Januar 2008 Forord Dette hæfte redegør for - og vurderer - de landskabelige og visuelle konsekvenser

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Langdyssevej 4, 4750 Lundby som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: 79755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.00-P19-3-14 18.3.2015 Notat til bemærkninger i forbindelse med naboorientering

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Vesterskovvej 13, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune

Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune Badevandsprofil for badestrande i Odder Kommune FØLGENDE 5 BADERÅD BØR ALTID FØLGES: - Se efter om der er information, der fraråder badning. - Lad være med at bade, hvis vandet er uklart. Du skal kunne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021. Vindmølleplan Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 Vindmølleplan 1 Indhold: 1. Forord 2. Formål og baggrund 3. Områder til store vindmøller 4. Rammer for lokalplanlægning 5. Generelle retningslinjer. 6.

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Visualisering af solcelleprojekt ved Ottestrup Solcelleprojektet er placeret på nedenstående matrikler. 1m St. Frederikslund Hgd., Kindertofte Med et samlet areal på Ca. 40 hektar Med henblik på at visualiserer

Læs mere

Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2

Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2 Samsø Energi- & Miljøkontor Langgade 24 8305 Samsø Att.: Søren Hermansen re V) -Q (/) 13 c ro B O) en aj c flj Hawindmøllepark ved Samsø - fase 2 Q- Hermed fremsendes forslag til fotostandpunkter til visualiseringen

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land.

Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. Hvad der gemmer sig bag Helnæs og Horne land. En turbeskrivelse vedrørende sejlområderne Sønderfjorden og Nørrefjorden. Udarbejdet af: Carl Bisgaard og Poul Erik Petersen Faldsled Sejl og Motorbådsklub.

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Tvedemosevej 2, Tvedemosevej 4 og Tvedemosevej 1, Snesere, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Paulex-advokater ApS (Binavn) Bredgade 20, DK-6920 Videbæk Tlf. +45 97 17 22 44 Fax. +45 97 17 32 96 E-mail: paulex@paulex.dk Hjemmeside: www.paulex.dk CVR- og ApS-

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk

Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Notat for Vestas behov for opstilling af fire vindmøller i en bue ved Velling Mærsk Dato Århus N, den 09. september 2014 Forord Med et tilbageblik på tidligere tiders udvikling af møller, hovedsageligt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner KOMMUNEPLAN 2004-2016 tillæg 26 Retningslinier for master og antenner Dette tillæg indeholder forskellige retningslinier for opsætning. Retningslinierne indsættes i Kommuneplan 2004-2016 som generelle

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene.

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene. Badevandsprofil for: Klassifikation af badevandet Beliggenhed (vandet) Hydrologiske forhold Morfologiske forhold blågrønalger (Cyanobakterievækst) makroalger og/eller fytoplankton Mulige forureningskilder

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og ejendomsmægler Flemming F. Bentzon. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Sneserevej 28, Bårse, 4750 Lundby, som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

6. Uldum Rask Mølle. (B) Boligområde. (C) Område til centerformål. (E) Erhvervsområde. Blandet bolig og erhverv. (O) Offentlige formål

6. Uldum Rask Mølle. (B) Boligområde. (C) Område til centerformål. (E) Erhvervsområde. Blandet bolig og erhverv. (O) Offentlige formål 6. Uldum Rask Mølle (B) Boligområde (C) Område til centerformål (E) Erhvervsområde (L) Blandet bolig og erhverv (O) Offentlige formål (R) Rekreation / fritidsformål (S) Sommerhusområde (T) Tekniske anlæg

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg

VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg 13-maj 2013 13/18571 Sloth Møller Møllegade 56 6400 Sønderborg VVM - screening af solcelleanlæg på taget af koncertsalen, Alsion 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har 16. april 2013 modtaget ansøgning

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere