bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni årgang Nummer 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni 2008 11. årgang Nummer 1"

Transkript

1 bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni årgang Nummer 1

2 2 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

3 Fra formanden... Af Anne Mose Sommeren er over os og generalforsamlingen er vel overstået, en ny bestyrelse har konstitueret sig, sekretariatet er blevet udvidet, og vi er godt i gang med nye og spændende arbejdsopgaver. Det tegner til at blive et spændende og udbytterigt år for decibel. På generalforsamlingen måtte vi sige farvel til Brian Sørensen og Mette Bau, som begge af personlige årsager har ønsket at træde ud af bestyrelsen. Til gengæld byder vi tre nye bestyrelsesmedlemmer velkommen; Claus Gormsen, Frederik Hilker og Karen Jespersen. Mange andre foreninger har store problemer med at finde nye bestyrelsesmedlemmer, og nogle må endda indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger i forsøg på at få en fuldtallig bestyrelse. Det problem har vi heldigvis ikke. Velkommen vi glæder os meget til at arbejde sammen med jer. Det gør decibel for dig lige nu: Som bekendt har decibel rejst satspuljemidler: 3,0 mio. kr. over en 2-årig periode. Tildelingen af midlerne er sket i erkendelse af, at jeres kvalificerede støtte til jeres børn er altafgørende, og decibels arbejde med at ruste forældre til børn med CI via forældrekurser. I foråret opslog vi stillingen som projektleder for satspuljeprojektet, og vi fandt, blandt mange kvalificerede ansøgere en medarbejder, som matcher vores forening. Valget faldt på Dorte Holst, som tiltrådte jobbet den 1. juni. Vi ønsker Dorte rigtigt hjerteligt velkommen i decibel og glæder os meget til det fremtidige samarbejde. Et af decibels fokuspunkter er uddannelse af såvel forældre som fagfolk, og AVT er i denne forbindelse yderst relevant. Og der afholdes efterhånden mange AVT-kurser - seneste skud på stammen er en AVT-uddannelse, som Vestdansk Center har oprettet i samarbejde med Aalborgskolen og Fredericiaskolen. DeCIbel ønsker naturligvis kvalificerede AVTtilbud, men må også pointere, at det er vigtigt, at disse uddannelser ikke tager deres afsæt i specialsystemet, da det for langt de fleste af vores børns vedkommende slet ikke er der, de hører hjemme. Vi mener, afsættet skal tages i det almindelige hørende miljø, hvor langt de fleste børn med CI hører hjemme og færdes. På samme måde er det vores stærke ønske, at AVT uddannelsen bliver certificeret, så både vi som forældre og fagfolk kan gennemskue AVT-tilbudet og så det sikres, at vi får et kvalificeret og gennemskueligt AVT-forløb med vores børn. decibel ønsker jer alle en rigtig god sommer. 1. Forældrekurser for familier til småbørn med CI til efteråret. 2. Temaforløb for forældre til børn med CI, der for eksempel skal begynde i børnehave og i skole eller som har andre vanskeligheder - og flere er på vej. 3. Opdatering og nydesign af så vi får bedre mulighed for at dele viden, erfaringer og holdninger. 4. Familiekurser i Legoland med viden om og fokus på de nære udfordringer. 5. Større viden i kommunerne om børnenes behov og muligheder og deraf bedre vilkår. NYHEDSBREV FOR bel Indhold: Fra formanden 3 Det gør decibel for dig lige nu 3 Vil du være bladets tegner 4 Andre lande 5 Fire unge med CI 6 Tips og tricks 8 Rapport fra konferencen om Cochlear Implant - San Diego Når unge med CI får stemme 12 Vi undrer os 15 Regionale netværk 21 Kort og godt 24 Invitation: CI konference for professionelle 25 Teknisk nyt 28 Forsidebillede: Michael med nogle af sine venner på Frijsenborg Efterskole. Redaktionen: Tanja Pihl Sandager Daugløkke Ege Humlebæk redaktion@decibel.dk Dorte Holst Bakkehusene Hørsholm dorte@decibel.dk Næste nummer af decibelbladet udkommer i december 2008: Deadline for indlevering af stof er den 1. i måneden for udgivelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indlæg til bladet. Skribenternes synspunkter dækkes ikke nødvendigvis af decibel eller redaktionen. Vi modtager gerne billeder med en god historie fra jeres hverdag. Sats og tryk: amh grafisk aps / ISSN: NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 3

4 Vil du være bladets tegner! Som noget nyt i decibel-bladet vil der fremover være en bladets tegner. Bladet vil gerne sætte fokus på børnene, derfra hvor de er - deres hverdag, deres ynglingsleg, deres tanker om CI og deres fritidsinteresser. Derfor dette tiltag. Vil du være bladets tegner, skal du sende et par flotte tegninger til Tanja Sandager, Gl. Strandvej 91, 3050 Humlebæk. Husk også at skrive dit navn, telefonnummer og din -adresse. Dette blads tegner er Louise Weincke Bøge Mikkelsen. Louise er 6 år og bor i Gilleleje sammen med sin mor og far Vibeke og Lars. Louise blev implanteret da hun var 2 og 4 år gammel. Det mest irriterende ved CI: Når det løber tør for batteri, f.eks. når jeg skal være sammen med mange mennesker. Der var engang, jeg var på koloni, hvor det gik i stykker, og min mor måtte derfor køre på Gentofte Sygehus og få et nyt Hvad ville du ønske dine nærmeste er bedre til at hjælpe dig med: At slukke for vandet, mens de taler - det var svært at høre noget, og at jeg jo ikke kan høre når alle taler i munden på hinanden. De skal også huske at give mig nye batterier inden de løber tør Hvad vil selv gøre mere for i fremtiden: Jeg glemmer selv at sige, når jeg ikke kan høre så godt. Det kunne jeg måske sige højt - det har jeg ikke tænkt på før nu. Tændstikpige med øre ude i siden Ynglingsleg: At lege med legetøjsheste Ynglingslegetøj for tiden: Heste Ynglingsmusik/sang: Har ikke nogen for tiden Ynlingshistorie for tiden: Har ikke nogen for tiden Ynglingsord for tiden: Smuk feks. se den smukke bil, der kører der eller se lige den smukke dame, der går der Det bedste ved CI: Nu kan jeg høre Louise og en enhjørning med vinger 4 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

5 ANDRE LANDE Følg med i et nyt forskningsprojekt omkring unge og CI i England. Læs blandt andet interviews med 29 unge, og hvordan de alle uden undtagelser er glade for, at deres forældre har valgt at give dem et CI. Klik på research når du har fundet Ear Foundation se link her: Australske børn med CI Australien var det første land i verden, der implanterede CI, og landet går stadig forrest i udviklingen. Hear and Say Centre er en af de ledende centre i verden, og har lært børn med høreproblemer at tale siden 1992 med metoden AVT som redskab. Se blandt andet deres håndbog til forældre som man kan downloades på siden eller læs om andres historier i et land, der er førende på Cochlear området. Film i USA I USA har filmen "Sweet Nothing In My Ear" haft premiere i USA. Se klip fra den på youtube den handler om en dreng, der er døv, og forældrene bliver uenige om, at han skal CIimplanteres, så han kan høre igen. Der er allerede mange diskussioner på blogs rundt omkring i USA, men ingen afsløringer af slutningen endnu. Du kan også gå på internettet, hvor du kan se en lille snas af filmen, se kommentarer og høre små interviews med filmens hovedpersoner. søg efter: "Sweet Nothing in my ear" Link til filmen: NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 5

6 UNGE MED CI Fire unge med mod på livet... Fire unge med CI mødtes på Frijsenborg Efterskole til en snak om venskaber, fritidsaktiviteter, skolen, og hvad de drømmer om at komme til at lave, når de bliver voksne. Af Claus Storgaard og Anne Mose Det er en helt almindelig søndag og stedet er Frijsenborg Efterskole ved Hammel ved Århus. Bordet er ladet med kager, æbler, varme og kolde drikke og rundt om det sidder Sabina, Julie, Kristoffer og Michael og taler om livet som ung med CI. Michael - 15 år Blev cochlear implanteret på begge ørersom 13 årig på grund af meningitis. Han går i 9. klasse på Frijsenborg Efterskole. Vi tænker mest på CI, når Vi skal sove hos andre, og ligger i soveposen og snakker og er lige ved at falde i søvn men også gerne vil være med i snakken - hvornår er det så lige, at CI et skal lægges til side. Kristoffer er ikke tvivl; " når jeg skal sove sammen med andre, så venter jeg med at tage mit CI af til allersidst, så jeg ikke går glip af noget". De kan også blive enige om, at svømning og CI kan være lidt svært at kombinere. Til gengæld har Michael løst problemet med at CI erne falder af, når man f.eks. spiller fodbold; " Jeg bruger pandebånd til at holde mine CI er på plads, når jeg spiller fodbold, og det fungerer rigtigt godt", fortæller Michael, mens han tager en bid af chokoladekagen, der står på bordet og frister. Julie fortæller, at hun tænker mest på sit CI, når hun ikke hører alt, hvad andre siger og måske blive nødt til at bede dem gentage. Det er irriterende, synes hun. CI og venskaber De fire unge mennesker er enige om, at venner er en vigtig del af deres liv, og at de både har venner, der er døve, hørehæmmede og normalt hørende. Skulle det være noget særligt, bare fordi vi har CI, spørger Sabina undrende og tilføjer; " Jeg har aldrig tænkt, at det med venskaber skulle være sværere bare fordi, jeg har CI". Kristoffer bakker Sabina op, og fortsætter; " jeg tror ikke de (red. venner) tænker så meget over det, de behandler mig bare som en helt normal dreng". Sabina - 12 år Er født døv og blev cochlear implanteret på første øre som 2 årig og på andet øre som 10 årig. Hun går i 5. klasse på Ans skole, hvor hun er enkelt integreret. Sabina er vild med sport og går til fodbold, springgymnastik og svømning. Det værste og det bedste ved CI "Dybe mandestemmer er det værste for mig og særligt min fars", fortæller en smilende Sabina, der bakkes op af Michael, der synes, at det værste er, når han skal have ordene gentaget to gange, og ikke altid hører det hele. Det kan være lidt pinligt. Kristoffer kan ikke lige komme i tanke om noget udover, at det kan være svært at få noget ud af at høre musik.til gengæld kan alle samstemmigt blive enige om, hvad der er det bedste ved CI at kunne snakke, høre og deltage på lige fod med kammeraterne. Også børnehørekurserne er i høj kurs hos de fire unger mennesker, fordi de her har mulighed for at møde andre unge med CI og høreapparater. I det hele taget har de et stort behov for at møde andre unge med CI. " De små har Legoland og er rigtig glade for det, men jeg kunne godt tænke mig et netværk i decibel for os, der er lidt ældre, fordi jeg ikke kender nogen på min egen alder med CI, som jeg kan mødes med", fortæller Julie. Frijsenborg Efterskole er beliggende i Midtjylland. Skolen er en almindelig efterskole, men den har specialiseret sig i også at have hørehæmmede elever. Derfor kender de alt til hørehæmmede og de udfordringer, der følger med. Skolen er desuden udstyret med alle de nødvendige tekniske hjælpemidler ligesom, at de også yder konsulent-bistand. Læs mere på Julie - 15 år Er født døv og blev implanteret, da hun var 5 år gammel. Hun går i 9. klasse på Møllevangsskolen, som er en centerskole ved Århus. Julie har fritidsjob som opvasker på en græsk restaurant. 6 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

7 Kristoffer - 14 år Er født døv. Kristoffer blev implanteret på det ene øre, da han var 2 år og på det andet, da han var 12 år gammel. Kristoffer går i 7. klasse på Hillerslev Skole, hvor han er enkeltintegreret. Når jeg bliver voksen Jeg vil være revisor, jeg vil være fotograf og jeg vil designe biler. Budene flyver rundt i luften og lysten til at uddanne sig er stor, selvom de alle fire godt ved, at de vil få brug for redskaber som for eksempel som FM, der kan hjælpe dem godt igennem et uddannelsesforløb. Men alle fire er også bevidste om, at der også er begrænsninger for deres videre uddannelsesforløb, de kan for eksempel ikke blive piloter, politibetjent eller jobs, der kræver store kompetencer inden for fremmedsprog. Det med fremmedsprog er også i folkeskolen lidt af en udfordring, men de fire unge mennesker tager udfordringen op og deltager i undervisningen i både engelsk og tysk. Det kan skolen gøre for, at børn med høretab trives bedst muligt: Lærerne tager basale hensyn i dagligdagen står med ansigtet vendt mod eleven Ansvaret for viden om høretab placeres i systemet det er ikke eleven selv eller forældrene, der skal sørge for, at alle lærer omkring eleven har viden om høretab Klassekammerater fodres med viden om høretab det giver åbenhed og forståelse En kvalificeret støtteperson kan gøre en stor positiv forskel Støjdæmpende foranstaltninger som dupper under stolene Tekniske hjælpemidler som FM-udstyr Børnehørekurser hvor eleven er sammen med andre ligesindede Faste møder med alle involverede omkring eleven Uddrag fra rapporten: Børn i medvind og modvind Kagefadet er tomt og tiden er ved at løbe ud og Sabina, Julie, Kristoffer og Michael skal tilbage til hverdagen Michael bliver på efterskolen, men de andre tre skal hjem. Du kan læse mere i rapporten Børn i medvind og modvind, som er lavet af Videnscenter for Hørehandicap, som kan downloades på NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 7

8 TIPS OG TRICKS MEST for de mindste... Badehat med plads til CI Sy lommer i begge sidder af sommerhatten, så kan dit barn sidde i badekar med CI på og rende i vandkanten uden at skulle have CI erne på ryggen eller tage dem af. Som vist her, kan hatten bruges med både ørehænger og med body-worn. Træt af at CI ryger af når du for eksempel hopper i trampolinen!? Brug et hårbånd det holder fast på CI et, så det ikke ryger på jorden. Til de seje er der mange flotte svedbånd, som også bliver brugt til sport.. Flere lommer er vejen frem Sy lommer direkte i tøjet - typisk undertøjet. Lommerne er placeret på hver side af ryggen, så barnet ikke er generet af batterierne og kan sove med dem på. Stroppen for oven holder styr på ledningerne. Du kan også sy lommer på indersiden af fx sommerkjoler, så dit barn ikke skal have undertøj på, når det er meget varmt. Tips og billeder fra Mette Rørhmann Bau, der har fået syet lommerne hos en børnetøjsbutik ved navn "Jakobsens værksted" beliggende Julius Blomsgade 6 kld., telefon: Du kan se flere billeder på Lovas hjemmeside under "Gode Råd"/ "CI tøj". Tips om spil er indsendt af Lena Nicolajsen Pust dig til en kage Spillet gælder om at vinde kager. Den der sidst havde fødselsdag starter. Man puster enten en korkkugle eller en trækugle rundt på en lille bane, som er i selve spilkassen.trækuglen er sværere. Man skal puste kuglen ind på hullet i kagen og så får man en kage. Hver gang man har to af samme kage, så vinder man en marengs. Den med flest marengs vinder spillet. En sjov måde at få trænet det mundmotoriske på. Faktisk uden nogen tænker på, at det er træning. Hvem er jeg? Spillet går ud på at gætte, hvem man selv er. Man får et pandebånd på, hvor man sætter et billede fast med en lille magnet. Så spørg man de andre deltagere, f.eks. Er jeg en ting? Er jeg mad? Er jeg et dyr? Er jeg stor? De andre må kun svare ja eller nej. Hvis det er for svært at spørge, kan man være med til at svare. Sådan kan man lære overbegreber på en sjov måde. 8 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

9 FOKUS Rapport fra konferencen om CochlearImplant - San Diego 2008 Denne artikel koncentrerer sig om de resultater og undersøgelser, der har fokus på børn med CI og her særligt på "sproglige resultater for tidligt opererede børn", "sociale og følelsesmæssige aspekter", "bilateral implantation" og "musik". Artiklen henviser hovedsageligt til studier, der blev præsenteret på ovennævnte konference, men der er også enkelte referencer ud over konferencen. Afslutningsvis præsenteres en refleksion over, hvordan fremtiden ser ud for børn med CI i Danmark taget denne viden i betragtning. Af Mette Røhrmann Bau Sproglige resultater for tidligt opererede børn med CI Det er alment kendt fra tidligere undersøgelser (1), at operationsalder er en faktor, der har afgørende betydning for døve børns udbytte af CI. Gennem de senere år har der været mange studier af børn med fokus på netop operationsalder. Studierne giver indikationer af, hvor tidligt børnene bør opereres, hvis de skal have optimalt udbytte af CI samt, hvor hurtigt børnene kan forventes at blive alderssvarende i de sproglige færdigheder sammenlignet med normalthørende børn. Børn, der er opereret "tidligt", er i mange studier blevet betragtet som én stor gruppe, og "tidlig operation" spænder i studierne fra alt mellem 0 til 3 år dog vil 'tidlig operation' i de fleste studier blive betragtet som før 2 år. Der findes dog studier, hvor børnene er differentieret i de helt tidlige år og hvor man typisk skelner mellem børn opereret under 12 måneder, mellem 1-2 år og over 2 år. Her ser man, at der er stor forskel på resultaterne for de enkelte grupper af børn. Flere studier (2,3,4,5,6) viser nemlig, at børn, der er opereret under 12 måneder, klarer sig bedre, end CI børn opereret efter 12 måneder. Børnene klarer sig markant hurtigt og bedre end hidtil set for børn, der er CI opereret i andre aldersgrupper. Gruppen af CI børn, der er opereret efter deres 1. år, klarer sig dog stadig godt men generelt viser studierne (7,8,9,10), at jo tidligere operation, jo bedre og jo hurtigere resultater på sproglige færdigheder. I flere af studierne er det præciseret, at børnene har været tilknyttet et talesprogligt genoptræningsprogram. Samme studier viser generelt, at børnene meget hurtigt opnår sprogfærdigheder svarende til deres jævnaldrende normalthørende kammerater. Et barn opereret med CI vil være høremæssigt "nyfødt" lige efter operationen og derfor også sprogligt bagud. Flere studier (11,12,13) peger dog på, at CI børnene følger det samme sproglige udviklingsmønster som de normalthørende børn. For majoriteten af de helt tidligt opererede børn, vil den hørermæssige og sproglige udvikling efter operationen foregå i langt højere tempo end for en normalthørende mellem 0 og 1 år, og derfor vil barnet med CI vil indhente det tabte år. Et studie (2) viste, at de børn, der var opereret før de fyldte 1 år, allerede i løbet af de første 12 måneder efter operationen, havde nået deres jævnaldrendes sproglige udvikling. Børnene i dette studie havde alle været tilknyttet et auditivt/talesprogligt genoptræningsprogram og havde ingen tillægshandicaps. Et andet studie (14) viste endda, at flere tidligt opererede børn overhalede deres jævnaldrende kammerater på sproglige parametre som ordforråd og sætningslængde. Børnene var ligeledes tilknyttet et auditivt/ talesprogligt genoptræningsprogram. Flere af dem havde modtaget Audio-Verbal Therapy (AVT). På konferencen blev det af flere oplægsholdere nævnt, at fremtiden meget vel kan blive, at op mod ca. 80 % af de børn, der opereres før deres 12. måned, og som ikke har tillægshandicaps, i løbet af deres første år vil ligge over deres jævnaldrende på forskellige sprogfærdigheder. Det er dog ikke kun operationsalderen, der er en afgørende faktor for udbyttet af CI; forældrenes sprogkode og sprogkoden i det genoptræningsprogram barnet tilbydes efterfølgende, har også betydning for, hvor godt barnet klarer sig på de talesproglige færdigheder. Flere studier (8, 15) viser, at der skal satses på det auditive og talesproglige i genoptræningen, for at opnå de bedste resultater. I betragtning af de mange diskussioner omkring tegnsprog, tegnstøttet kommunikation og tale, som vi har haft i Skandinavien, er det dog bemærkelsesværdigt, at der på en så stor international konference ikke fokuseres på tegn overhovedet. I Danmark er vi dog langt fremme. Børnenes høretab opdages tidligt grundet den neonatale hørescreening, som blev indført Hørescreeningen har medført et af de mest afgørende vilkår for døve børns mulighed for at opnå de sprogfærdigheder, der skal til for at indgå på lige fod i den hørende verden nemlig tidlig intervention. Yderligere er det i højere grad end tidligere blevet et forældreønske og et krav, at der udelukkende satses på den auditive genoptræning; dette på baggrund af viden og forskning fra fagprofessionelle. Langt de fleste forældre til nye børn med CI ønsker talesproget og de er blevet bevidste om at det er muligt med de rette vilkår. For at dette kan lykkes, er det en forudsætning at landets PPR kontorer, kommuner samt de professionelle, der arbejder med CI børn og deres familier, sikrer at de bedste talesproglige vilkår bliver tilbudt den enkelte familie og dermed implicit sætter forventningerne højere end hidtil. Sociale og følelsesmæssige aspekter Der er forsket mindre på området omkring sociale og følelsesmæssige aspekter for børn med Cochlear Implant. Der begynder dog at komme studier som udover det sproglige fokus også fokuserer på netop disse faktorer. Et studie (6) havde fokus på både det sproglige og på de sociale kompetencer hos børn NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 9

10 med CI. Konklusionen var, at børnene på begge parametre klarer sig bedre jo tidligere de er implanteret: Jo tidligere børnene implanteres, jo bedre klarer de sig sprogligt, og jo bedre klarer de sig socialt. Studiet stemmer overens med en større undersøgelse (16), hvor en gruppe på 37 CI børn blev sammenlignet med en gruppe på 37 normalthørende børn. Formålet var at sammenligne gruppernes følelse af "ensomhed". Resultatet viste, at gruppen med CI børn ikke adskilte sig fra gruppen af normalthørende børn i oplevelsen af "ensomhed". Resultatet viste også, at jo tidligere børnene var blevet implanteret, des mindre ensomme følte de sig. Dette sandsynligvis pga. et alderssvarende talesprog, som gør dem i stand til at kommunikere bedre med omverdenen.alle CI børn i studiet brugte talesprog og var inkluderet i almindelige institutioner. Resultaterne står i modsætning til tidligere hypoteser fra bl.a. CI kritikere om at børn med CI - af en eller anden grund altid vil føle sig ekskluderet fra den hørende verden. Bilateral implantation Normalthørende hører i "stereo" og hjernen er organiseret til at opfatte og bearbejde lyd fra to ører, nemlig binauralt. Hvis børn skal udnytte det auditive system bedst muligt er det således gennem "to ører". Det er ikke anderledes for CI børn. Forældre og professionelle har i Danmark kæmpet for at give alle CI børn mulighed for at høre på to ører; i Danmark blev Bilateral implantation på børn under 18 endelig indført i efteråret Vi er således "forbi" den overordnede snak om fordele og ulemper omkring operation af et eller to ører. Det er dog stadig interessant at holde sig opdateret på, hvor meget børnene så vinder ved at være bilateralt implanteret. Der blev på konferencen præsenteret adskillige undersøgelser med emnet "bilateral CI". Undersøgelserne (17,18,19,20,21,22) viste, ligesom tidligere undersøgelsesresultater, at CI opererede klarer sig bedre med bilateralt CI. Forbedrede faktorer, der nævnes er bl.a. bedre evne til at kunne opfatte tale i støjende omgivelser samt bedre evne til at lokalisere lyd. I en oversigtartikel fra Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede (23) beskrives det yderligere, at det er muligt at bilateralt implanterede børn, i højere grad end unilateralt implanterede, passivt vil kunne tilegne sig tale og sprog som en ubevidst del af hverdagen. Sandsynligvis fordi en binaural hørelse giver overskud til ikke kun at høre det man er i gang med, men også alt det andet der foregår omkring en. I praksis betyder resultaterne, at CI børn vil Mette Rørhmann Bau bor sammen med Pål Heick i København sammen med deres søn Linus på 6 1 /2 år og Lova på 2 1 /2 år, der har CI. klare sig bedre i støjfyldte situationer. Bilateralt CI giver fx børnene mulighed for, at have musik som naturlig baggrundsstøj samt mulighed for bedre at begå sig blandt mange børn. Evnen til at lokalisere lyd betyder at børnene i større omfang selv kan definere hvor lydkilderne kommer fra, hvilket vil optimere deres ageren i både trafik, læring og sociale sammenhænge. Musik Vi ved, at børn med CI ikke hører musik som normalthørende og at tale har været det primære fokusområde for et Cochlear Implantat.Tidligere har man næsten afskrevet musik som noget børn med CI ville få gavn af. Ikke desto mindre er der forældre og professionelle rundt om i verden, der bevidst har arbejdet med musik med CI børn, og der blev også på denne konference præsenteret flere studier der viste at målrettet træning med musik har gavnlig effekt på CI børn både musisk og sprogligt. Et studie (24) havde undersøgt 102 CI familiers forhold til musik. De fleste familier rapporterede, at deres barn med CI reagerede på musik, de fleste af børnene viste også selv aktiv interesse for musik og de fleste af børnene blev glade når de hørte musik. Kun få børn udviste ubehag Alligevel var det kun få af børnene som modtog decideret undervisning i musik og en mindre procentdel spillede selv på et instrument. Kun lidt over en tredjedel af familierne beskrev at de spillede musik og under halvdelen af familierne svarede at musik var en vigtig ting i deres liv. Gruppen blev sammenholdt med normalthørende børns forhold til musik og resultatet viste, at musik betød mere i de normalthørende familiers liv. Kigger man på de høje svarprocenter, omkring glæde og interesse ved musik hos børn med CI, kan dette måske undre lidt. Konklusionen var da også, at CI børn generelt bør opfordres og introduceres endnu mere til musik i hverdagen end hvad tilfældet er i dag. Kigger man på flere undersøgelser med musisk fokus, så finder man tilsvarende at børn med CI har al mulig grund til at beskæftige sig med musik. Et andet studie (25) viste resultaterne af specifik træning med CI børns evne til at forstå og producere toner i musik. Træningen indeholdt både sangundervisning og melodisk træning. Selvom man tidligere har set dårlige resultater i forhold til CI børns evne til at forstå og producere specifikke toner, så var konklusionen i dette studie, at en målrettet indsats omkring musik hos de tidligt implanterede børn, fx kunne give børnene mulighed for at synge helt rent. Hypotesen om at musikken yderligere kan øge kompetencerne indenfor talesproget, blev afprøvet i et endnu et studie (26). Her blev 9 nyimplanterede børn der fik træning i tonehøjde og musikforståelse sammenlignet med 9 nyimplanterede børn der ikke modtog undervisning. Konklusionen var, at gruppen der modtog musisk træning klarede sig væsentligt bedre på tonehøjde men også i forhold til taleopfattelse klarede gruppen sig markant bedre. Musik betyder meget for mange mennesker i den hørende verden, specielt i ungdomskulturen er musik en stor del af hverdagslivet. Der er god grund til bevidst at fokusere ekstra på musikken for CI børn og ikke automatisk afskrive musiske kompetencer pga. "gammel" viden. I forhold til talesproglige færdigheder kan musiske kompetencer også meget vel have positiv indflydelse. Musisk træning er ikke en del af CI børns rehabilitering i Danmark, det er derfor op til den enkelte familie at foretage et tilvalg af det musiske. Referencer til denne artikel findes på decibel anbefaler: - Brug høreapparat inden operation og leg med lyd - Tidlig operation - Bilateral implantation - Forældre taler dansk i hjemmet - Børn går i den lokale institution blandt deres hørende kammerater - Pædagoger og andre fagfolk omkring barnet taler dansk - At der bliver arbejdet systematisk med for eksempel AVT, som støtter barnet i at lære at høre, lytte og tale - At der ikke bruges tegn 10 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

11 Kommentar om: Vilkår og muligheder for børn med CI i Danmark nu og fremover! Børn, der er opereret i Danmark tidligere, har uden tvivl haft dårligere vilkår for at udvikle alderssvarende og normalt talesprog. Dels har operationsalderen været væsentlig højere end den er i dag og det auditive genoptræningsforløb og tilbud har ikke været optimalt i kommunerne. Disse forhold ses afspejlet, i de resultater vi hidtil har set i Danmark, for en del af de ældre CI børn. Operationsalderen er i dag sænket væsentligt grundet den neonatale hørescreeening og det auditive og talesproglige fokus er taget til. Det burde den også, da målet med CI for de fleste børn samt forældre er bedst mulig udnyttelse af CI samt et godt talesprog. I fremtiden vil de fleste børn med svære høretab således blive "fundet" allerede inden barnet er 2 måneder gammelt. For spædbørn, der fra starten er CI kandidater, gælder det, at de kommer i høreapparatsbehandling i 3-4 måneders alderen og opereres bilateralt med CI i 11 måneders alderen. Lyden tilkobles typisk 3 uger senere. Fremtidens rehabilitering er straks mere kompliceret at beskrive sort og hvidt. Forældrene er blevet meget bevidste om at det er muligt for børnene at få et alderssvarende og normalt talesprog, og at genoptræningens fokus derfor naturligt skal være auditivt og talesprogligt. Men i Danmark har traditionen og kulturen i flere af landets PPR systemer og på landets døveskoler været en anden. Derfor har det for mange forældre været svært at stå med ny viden og ny vejledning fra CI centret og løbe panden mod en mur i hjemkommunen. Der er stadig familier der oplever dette dilemma. Ansvaret for genoptræning af børn med CI ligger i kommunerne og tilbuddene er meget forskellige over hele landet. Vil man sikre et ensartet tilbud til børn med CI landet over, baseret på nyeste viden, bør genoptræningen i den første periode af barnets liv, ligge i tilknytning til landets CI centre. Ny forskning og viden bør ligge til grund for genoptræningen. Alle familier med CI børn, skal kunne få relevant og specifik undervisning og vejledning i et rehabiliteringsprogram, der sætter fokus på det auditive og det talesproglige. Dette, hvis forældrenes ønske og mål er talesprog. I Danmark er det metoden AVT der satses på og som der internationalt er rigtig gode resultater med. I forhold til den nyeste viden, der præsenteres på såvel konferencer som i artikler internationalt, må vi i fremtiden forvente at de børn, der opereres med CI under 12 måneder uden tillægshandicaps, hurtigt får et alderssvarende og normalt talesprog.vi må forvente, at de klarer sig bedre i støjende omgivelser og retningsbestemmer lyd bedre end hidtil set.vi må huske forældrene på, at det med træning er muligt at opnå rigtig gode resultater med musik og vi må forvente at musik vil få et større fokus for børn med CI end hidtil antaget.vi må forvente at børnene vokser op i den hørende verden som ligeværdige, og at de på livets forskellige områder både i forhold til sprogudvikling, psykosociale faktorer mv. afspejler normalthørende børns fordeling. Lancering af AVT-kursus i Vestdanmark Grundlæggende indføring i AVT Et 80 timers kursustilbud til 20 personer, som underviser børn med CI fortrinsvis i Vestdansk Centers område. Kurset afvikles som to ugekurser i henholdsvis september 2008 (fra den 15. til den 19.) og en uge i august 2009 (endnu ikke fastlagt). Underviserne på kurset er henholdsvis Carol Flexer, Ph. D Audiologist (kendt fra Listening to Learn konferencen i København 2007) og Silvia Rotfleich, Certificeret AVT terapeut (kendt fra Legoland 2007). Målgruppen for kurset er hørepædagoger, audiologopæder og lærere og pædagoger med en diplomuddannelse i tale- høre sprog, som arbejder med børn med CI og som er ansat i Vestdansk Centers dækningsområde. I den udstrækning kurset ikke bliver fyldt op, åbnes der for tilmelding udefra. Der er deltagerbetaling på kurset. Flere informationer fås hos: Minna Sandahl, CI-koordinator på Vestdansk center for CI minsa@as.aaa.dk.telefon: NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 11

12 FOKUS Når unge med CI får stemme Året er 2003 og Emily Tobey står på podiet i Legolands store sal og fortæller familier om en ny stor amerikansk undersøgelse, som hun har været med til at lave med 181 CI-børn i alderen 8-9 år. Salen summer. Statistik efter statistik toner frem på skærmen. Et gys går gennem salen, da Emily Tobey fortæller, at operationsalder og sprogkode er afgørende for, hvilket udbytte barnet får af sit CI. I dag er børnene blevet år, og nu svarer de unge for sig selv i en opfølgning på undersøgelsen. De første resultater fra 86 unge blev præsenteret på dette års konference i San Diego sammen med en række andre undersøgelser, som alle handler om børn med CI i skole- og teenagealderen. Af Tanja Pihl Sandager CI er et plus 29 engelske unge med CI i alderen år har deltaget i en engelsk undersøgelse om unge med CI, som blandt andet Sue Archbold fra Earfoundation i Nottingham har været med til at lave. Hun kunne fortælle, at alle på nær to var fuldtidsbrugere af CI. De to, der ikke var fuldtidsbrugere, brugte alligevel deres CI i vidt omfang. De unge var glade for deres CI. Både dem som følte, at de selv havde været med til at tage beslutningen og dem, hvis forældre havde truffet valget for dem som små. I den førnævnte amerikanske undersøgelse, som blandt andet Dr. Emily Tobey, Ph.D. Ann Geers og M.S. Jean Sachar Moog er forfattere til, blev forældrene til 181 CI-børn oprindelig spurgt, hvorfor de ønskede, at deres barn fik CI. Til det svarede forældrene; at det var for at give barnet mulighed for at være en del af den hørende verden, fordi de mente, at barnet kunne lære at tale med et CI og endelig svarede de at CI ville være med til at forbedre barnets jobmuligheder. De samme forældre har senere udtalt, efter deres børn har haft CI i en længere periode, at deres barn har klaret sig bedre end forventet (72%) og hele 92% af forældrene, at deres barn kommunikerer fint via talesprog. Også de engelske unge brugte primært talesprog til at kommunikere med, men værdsatte tegn. Det på trods af eller måske netop fordi, en overvægt af de unge engelske CIbrugere (58%) går på en skole for døve elever. Af de 128 CI-brugere, der oprindeligt blev inviteret til at deltage i undersøgelsen var det kun 33, der ønskede at deltage og kun 29, der i sidste ende blev interviewet. I den samlede gruppe er det kun 28% som går på en skole for døve elever. Derfor er de engelske unge vilde med deres CI: - lettere at indgå i familien og være sammen med venner - kan høre musik - fungerer bedte end høreapparat - forbedret talesprog Kilde: Cochlear Implants:The Young People s Perspectives, A.Wheeler, S. Archbold og S. Gregory. Som alle andre og bare sig selv På konferencen var der også fokus på identitet, livskvalitet og selvværd i forhold til at beskrive gruppen af unge med CI. Tilbage til de 29 unge med CI, som har deltaget i den engelske undersøgelse. Om dem kunne Archbold fortælle, at de primært bruger ordet normal til at beskrive sig selv. Nogle af de 29 unge, der har deltaget i den engelske undersøgelse:the Lives of Deaf Young People with Cochlear Implants Dr. Jennifer A. Mance præsenterede et studie med 23 implanterede unge i alderen år. Af studiet fremgik det, at jo flere kammerater de unge identificerede sig med, jo bedre velbefindende havde de. En høj grad af identifikation med hørende kammerater havde en beviselig sammenhæng med graden af psykisk velbefindende. Denne sammenhæng sås ikke i forhold til de kammerater der brugte tegnsprog eller høreapparater. Mance konkluderede derfor, at det kunne være et udtryk for, at 12 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

13 forventningerne til at børnene skulle lære at tale, smittede så meget af på børnene, at de derfor stræbte efter at være som de hørende. Hun fremhævede derfor, at det var vigtigt også at anerkende børnene, uanset om de måtte bruge tegn for at kommunikere. Forældre til de amerikanske børn og unge kunne fortælle, at børnenes selvtillid efter CI blev højnet, og at CI-børnene var lige så selvstændige som andre børn på samme alder, og at de indgik på lige fod med de andre i familien og i skolen. Når børnene bliver ældre tegner det samme mønster sig. De unge deltager således i fritidsaktiviteter på lige fod med hørende børn og har fritidsjob ved siden af deres skole ligesom den normalthørende gruppe af børn, der er blevet sammenlignet med. Fortsætter med at udvikle hørelse og talesprog Blandt de amerikanske unge viser de nye tests, at de unge stadig fortsætter med at udvikle deres hørelse. Det samme gælder for deres udtale og sprogforståelse, som også har udviklet sig, fra de var 8-9 år, til de nu er år. Forfatterne bag undersøgelsen kunne fortælle, at de netop nu er ved at sammenligne resultaterne med udviklingen blandt normalthørende børn og unge. En vigtig pointe, fordi de normalthørende børns udvikling er et vigtigt pejlemærke for børn med CI. Udvikler hørelse og talesproget sig ikke som blandt de normalthørende børn, så er det vigtigt at vide besked, så vi kan sætte ind med bedst mulig støtte. De nyeste resultater viste desuden, at sprogforståelse og skriftsprog er bedre hos dem, der kommunikerer via tale, frem for dem der benytter sig af totalkommunikation. Netop sprogforståelse og skriftsprog er afgørende for at kunne gennemføre videre uddannelse. Undersøgelse fra University of Iowa Hospitals and Clinics: 50 % af unge med CI i collegealderen fortsætter på college - akademiske niveau er det samme som for en hørende gruppe af unge Kilde: (Spencer, Gantz, Knutzon, 2004). 40% af børnene opnåede alderssvarende resultater i læsning i de større klasser i skolen, men alligevel var der en signifikant minoritet af børnene, der alligevel måtte kæmpe med læsning i skolen. Forfatterne til undersøgelsen kunne ikke finde nogen beviselige forklaringer på dette, selvom de svage læsere var implanteret nærmere de 3-4 år end som 2-årige, var der ikke en beviselig sammenhæng. Gode faglige resultater Af den amerikanske undersøgelse fremgår det, at 85% af forældrene er tilfredse med deres barns fremskridt i skolen. Og de engelske unge vurderer selv, at de har forbedret deres akademiske muligheder, fordi de har CI. På konferencen kunne Dr. Alain Uziel fortælle, at 120 franske børn og unge med CI klarer sig tilfredsstillende med henblik på skolegang og videre uddannelse samt erhvervsaktivitet. Tilfredsstillende dækker over, at nogle i dag studerer på universitetet, andre allerede har en professionel karriere, nogle læser på videregående uddannelser mens de fleste stadig går i folkeskolen. 75% går i et alment skole tilbud kun 9 ud af 120 børn går i et specialtilbud for handicappede. Resten er i et delvist alment tilbud. 76% af børnene klarer sig rent faktisk dårligere i ordforrådstest end normalthørende børn, men alligevel har 48% ingen forsinkelse i deres akademiske forløb. Modsat herhjemme bruger ingen tegn efter de har fået CI, men nogle bruger totalkommunikation (f.eks. hvor man også bruger mimik og pegninger). Ikke større psykiske vanskeligheder I en østrigsk undersøgelse af M. Huber, U. Kipman og K.Albegger bliver der set på den mentale tilstand hos unge med CI. I undersøgelsen deltager 32 CI-brugere i alderen år, som alle har haft CI i mere end 3 år. I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe på 203 normalthørende unge i samme alder. Udgangspunktet er, at tidligere studier indikerer, at der er 2-3 gange så høj forekomst af psykiske vanskeligheder blandt døve unge end blandt normalthørende. Denne undersøgelses resultater tegner et andet billede: de unge med CI er lige så mentalt velfungerende som deres hørende kammerater. Det bliver frem- Når man læser undersøgelser om de første børn, der er blevet implanteret med CI, er det vigtigt at huske på: 1.At det er svært at tale om én samlet gruppe - når vi taler om børn med CI i skole- og i teenagealderen Det er vigtigt at kende forudsætningerne for de børn, der deltager i undersøgelserne, fordi de kan være meget forskellige. For eksempel: - det varierer hvornår børnene er implanteret: nogle er 2 år gamle andre 7 år gamle - børnene har været tilknyttet meget forskellige pædagogiske tilbud: nogle enkeltintegreret andre i det traditionelle døvesystem - der er blevet anvendt forskellige sprogkoder: nogle har kun fået talesprog andre tale og støttetegn andre tegnsprog - børnene har været blandt de første til at få CI og de er blevet støttet på baggrund af meget lidt viden og erfaring om CI og pædagogiske strategier Det er videnskabeligt bevist, at de har indflydelse på, hvor stort udbytte barnet får af sit CI, som det er nævnt i: Rapport fra konference om cochlear implant i San Diego Forskellige forudsætninger for børnene betyder, at børnene har forskelligt udbytte af CI - nogle af de ældre børn har derfor andre forudsætninger for at kommunikere alene med talesprog og har brug for tegn at støtte sig til 3. Undersøgelser om CI-børn i skole- og teenagealderen er svære at bruge som indikatorer for de nye børn med CI - de nye børn med CI har helt andre forudsætninger end tidligere, og vi må derfor have helt andre forventninger og mål for deres udbytte af talesprog 4.Alle børn og unge med CI har det til fælles, at de hører, og de har brug for, at der bliver talt til dem, for at de kan udvikle deres talesprog NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 13

14 hævet, at tegnsprog og et specialskole tilbud er indikatorer for psykiske vanskeligheder. Er CI kuren mod alle problemer? Der er stadig en meget stor forskel i udbyttet blandt de ældre børn med CI. Flere undersøgelser fokuserede derfor også på bedre pædagogiske strategier til at støtte børnene i deres talesproglige - og psykiske udvikling. Mens andre udviklede bedre test for at finde frem til, hvor barnet specifikt er udfordret, så barnet kan få den rette støtte. Der var derfor også et internationalt fagligt fokus på at støtte de børn, hvor udviklingen ikke går helt som forventet. 92% kommunikerer fint med talesprog Børn med andre handicaps På konferencen blev der også holdt en del oplæg om CI-børn med vanskeligheder og tillægsdiagnoser. I kan læse mere om dette i næste nummer af decibelbladet. Fokus på dansk forskning på konferencen i San Diego - danske børn med CI trives Lone Percy-Smith var blandt oplægsholderne på konferencen. Hun kunne blandt andet fortælle, at danske børn med CI trives på niveau med danske normalthørende børn. Forældre ønsker klare udmeldinger i ny dansk undersøgelse: Danske børn med Cochlear implant/2 22 familier har deltaget i opfølgningen til rapporten om medvindsfaktorer for børn med CI fra Videnscenter for Hørehandicap. Rapporten bygger på kvalitative interviews med nogle af de familier, der i første undersøgelse fortalte, at de talte dansk til deres CI-barn. Derfor har de talt dansk og ikke brugt tegn: - børnene har vist vej og selv lagt tegnene - bekræftet af udenlandsk viden, at tale er vejen til et velfungerende talesprog - ønsket at barnet skulle lære at tale Kun få føler, de har fået en ordentlig vejledning og opbakning fra professionelle omkring dem. De efterlyser klare udmeldinger og fremhæver, at Østdansk Center for CI, som de første, har bakket op om fokus på tale frem for tegn. Læs mere på: Hvis du vil læse mere, så ligger referencer til undersøgelserne på 14 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

15 FOKUS Vi undrer os En kommentar om det nordiske syn på børnegruppen med CI Det har jeg aldrig tænkt over svarer Ann prompte, da vi spørger, om hun føler sig splittet mellem en identitet som døv og hørende. Ann er voksen CI-bruger og er sammen med os tre forældre og 450 fagfolk til den 20. nordiske audiologiske konference på Island. Et modsætningernes land ikke kun med sine vulkaner og jordskælv, men i første uge af juni også når så mange professionelle inden for høreområdet skal diskutere "Livskvalité med hörselskada". Vores kommentar går udelukkende på den del af konferencen, der handler om børn med CI. Umiddelbart virker fokus på den nordiske konference til at være helt forskelligt fra de internationale konference, vi ellers deltager i. Det fremgår allerede af det planlagte program på konferencen, hvor der er et overtal af indlæg, der omhandler døveidentitet og tegnsprog. "I sent my son to school and he came back as an Englishman" Konferencen åbner med Dr. Lesley Jones fra universitetet i York. Emnet er: Kulturelt tilhørsforhold hos unge døve med anden etnisk baggrund end engelsk. Om at have del i familiens kulturelle værdier og traditioner og samtidig være en del af døvekulturen. Om forældre der føler, at deres børn blev taget fra dem, fordi børnene taler et andet sprog, spiser anderledes mad og får andre værdier end familiens. Vi er tre forældre til børn med CI, der i arbejdssammenhæng har deltaget i NAS-konferencen på Island, juni Jesper, far til Laura på snart 11 år, der har haft CI i 8 år, uddannet audiologiassistent med egen butik, hvor han forhandler høreapparater. Christine, mor til Frederik på 9 år, der har haft CI i 6 år, arbejder i Danaflex, dansk forhandler af CI.Tanja, mor til Luna på 6 år, der har haft CI i 4 år, arbejder for decibel. Her skriver vi som forældre. Artiklen er udtryk for vores personlige observationer, og i denne sammenhæng kan vores arbejdsplads ikke tages til indtægt. Vi tre forældre har ikke døve børn, men alligevel forstår vi til fulde den mor, der sagde: "I sent my son to school and he came back as an Englishman". Vi føler også, at døveverdenen og nogle professionelle vil trække en kultur ned over vores børn, som vi ikke er en del af.vi bliver vrede, når vi hører døve sige til os: vi føler jo også det er vores børn, for de er jo døve ligesom os. Som Jesper siger: "da Laura blev konstateret døv fik vi at vide, at vi skulle "låne" hende ud til en døv familie i weekender og ferier så hun kunne være sammen med nogen som hende selv". Vi er hørende forældre og familier, i en verden blandt hørende. Med CI kan vi dele sprog med vores børn, hvis det er det, vi ønsker. Tegnsprog er i dag et tilvalg frem for en nødvendighed. En forståelse der gennemsyrer de internationale konferencer. I løbet af konferencen vil det vise sig, om der er en lignende nordisk forståelse. Civiliseret hanekamp To danskere var på podiet første formiddag. Første taler var Lone Percy-Smith som talte om trivsel ud fra den danske undersøgelse om de første danske 200 børn med CI. Hun kunne fortælle, at børnene trives ligesom normalthørende børn, men at der var en mindre gruppe på 36%, der trivedes under middel.at der er en sammenhæng mellem trivsel, sprog og institutionsplacering. At 68% blandt de børn, der trives dårligst tilbringer hverdagen i en specialinstitution. At 85% af dem brugte tegn/tegnsprog til at kommunikere med. Vi undrer os: Hvorfor er konferencens program sammensat, så der kun er 10 minutter til at præsentere det største nordiske studie om livskvalitet hos knapt 200 børn med CI, når det netop er konferencens emne? For os forældre er det vigtig viden det er det vel også for de professionelle, der netop vejleder CI-familierne i deres hverdag. Anden danske taler var Jesper Dammeyer, PH.d studerende fra Københavns Universitet. I hans studie besvarer lærerne til 92 børn med CI tilknyttet en døve- eller centerskole et spøgeskema om børnenes psykosociale vanskeligheder. Blandt disse har 32,6% psykosociale vanskeligheder. Det er over tre gange så mange som blandt den normalthørende NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 15

16 Konferencen åbnede stemningsfuldt på Reykjaviks Rådhus. gruppe af svenske børn han sammenligner med. At høre dette gør ondt på os tre forældre! Vi undrer os: Hvad bliver der gjort for disse børn og deres familier? Hvordan har forældrene fået beskeden om, at deres børn har psykosociale vanskeligheder? Er børnene alene diagnosticeret ud fra et spørgeskema udfyldt af en lærer? Vi bliver bekymrede, når vi får at vide at 1/3 af CI-børn har psykosociale vanskeligheder. Det skaber uro. Men uroen kunne muligvis mindskes, hvis de børn der sidder enkeltintegreret i skolerne var blevet inddraget i undersøgelsen. Lone Percy-Smiths undersøgelse fra 2006 viser for eksempel, at det er CI-børn placeret i døveinstitutioner, der trives dårligst. Men - uanset omfang, så er der et konstateret problem, der skal tages fat på. Jesper Dammeyer har i andre sammenhænge selv været ude med et løsningsforslag at give børnene et sprogbad. Hans præsentation på NAS viste, at forekomsten af psykosociale vanskeligheder falder, når barnet scorer maksimum på talt sprog og hørelse. I disse tilfælde er forekomsten nede på 14,6%. Til sammenligning er forekomsten 10% for normalthørende børn og 16,7% for de CI-børn der kommunikerer via tegnsprog. Lad os få hældt noget sprog på børnene! Sammenlignes æbler med bananer To af artiklens forfattere har selv CI-børn med andre vanskeligheder end CI. Derfor er vi på vagt, når Jesper Dammeyer sammenligner de CI-børn i undersøgelsen, der har tillægshandicaps (23,7 %) med normalthørende børn uden tillægshandicap. Hvorfor ikke sammenligne med normalthørende børn med samme tillægshandicaps for at få et reelt billede af, hvordan de klarer sig? Kun sådan kan vi få vores børns vanskeligheder afdækket og derudfra støtte dem bedst muligt. "Tror ikke jeg har grædt på grund af døvhed, mere på grund af konflikt i rehabiliteringen efter CI" Norske Ona Bø Wie, audiologopæd PH.d og postdoc. fra Oslo Universitet havde valgt forældrevinklen på sit oplæg: "Jeg så ikke noe grunn till att hun ikke skulle få det som alle andre barn har det". Ona Bø Wie er den norske pendant til Lone Percy-Smith og står bag det første store studie af ca. 100 børn med CI i Norge, som hun afsluttede i Her og nu laver hun et opfølgningsstudie af de tidligt bilateralt implanterede børn. Resultaterne på de nye børn er endnu ikke færdig bearbejde, men hun gav eksempler på, at forældrene ikke længere fokuserede på døvheden, idet de fandt denne afhjulpet med CI. Ifølge Ona Bø Wie har forældre i dag skyhøje forventninger til, at barnet kommer til at høre og tale og man skal ifølge Ona Bø Wie passe på, at de ikke bliver for høje, fordi ikke alle børn kan forventes at klare sig så godt. Vi undrer os: Hvad mener hun? Hvor mange børn forventer hun, ikke udvikler et godt talesprog? Nu har vi i flere år hørt om, at overlæggeren skal op at det værste et CIbarn kan udsættes for, er for lave forventninger.vi vil som forældre ikke bruge energi på at forberede os på en potentiel skuffelse. Vi tror på vores barns potentiale. Vi agerer på problemerne, i de tilfælde og det omfang de opstår. Skuffelsen vil være stor uanset hvad, hvis det viser sig, at ens barn ikke udvikler sig som forventet. I forhold til vejledningen forud for CI, fandt Ona Bø Wie, at det er vigtigt, at forældrene er informeret om alle kommunikationsformer, så 16 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

17 de selv træffer valget mellem tale og tegn/ tegnsprog. Vi undrer os: Hvorfor vejledes norske forældre ikke ud fra evidensbaseret viden om, at børn med CI skal have træning i at høre og tale, hvis det er det talte sprog forældrene ønsker for deres barn? Svaret kom dagen efter! Odvar er svaret. Oddvar Hjulstad, PH.d., Skådalens Kompetencecenter. Dag to holdt han et oplæg med titlen: "Elever med CI i tospråkliga "oplæringsprogram" i bostedsskolen", altså elever med både tale og tegnsprog i hjemkommunernes skole. Siden 1997 har børn i Norge haft ret til at modtage tosproglig undervisning i hjemkommunen. Kompetencecentret havde derfor lavet en undersøgelse af, hvordan det fungerer i praksis, når læren både skal bruge tale og tegn/tegnsprog. Imidlertid var fremlæggelsen af undersøgelsen fuldstændig uden fakta. Det der skulle være en fremlæggelse af en undersøgelse af en pædagogisk strategi for tosprogede børn, blev pludselig til en fortale for, at børn med CI skal have både tegnsprog og talesprog og at det ikke er virkeligheden, når nogle siger, at tegnsprog hindrer for yderligere talesproglig indlæring. Der sad vi skudt 15 år tilbage i en debat om tegnsprog eller ikke til børn med CI. Uden fokus på forældres ønsker uden faktuelle tal på, hvordan børnene i hans undersøgelse klarede sig i sproglige test og sprogforståelsestest. Det være sig tale som tegn/tegnsprog. Vi lærte at transskribere tegnsprog til skriftsprog, mens vi tænkte hvorfor! Hvorfor skal barnet have tale og tiltales med tegnsprog, hvis barnet fungerer med talesprog? Ifølge Oddvar Hjulstad fordi, tegnsproget var nødvendigt for, at barnet var et fuldgyldigt medlem af den sociale interaktion i klasseværelset. Men vi så imidlertid ikke bevis for, at barnet profiterede af den tosprolige pædagogiske strategi, som oplægget handlede om. Vi spørger derfor os selv: hvem vurderer, at drengen har behov for tegnsprog lærer, forældre eller elev? Vi så heller ikke resultater på, at eleven rent faktisk blev bedre integreret i de sociale aktiviteter i klasseværelset, fordi der blev brugt en tosproglig strategi med tale og tegnsprog. Vi undrer os ikke længere: Pludselig forstår vi godt Ona Bø Wie og hendes ønske om, at forældrene selv skal træffe et valg om, hvordan de ønsker at kommunikere med deres barn. Når nu fronterne er trukket så hårdt op, som det gik op for os, at de er. Oddvar Hjulstad sagde direkte, at Ona Bø Wies doktorafhandling, der i tråd med udenlandske undersøgelser viser, at børnene skal stimuleres med lyd og tale, ikke var korrekt. Uden i øvrigt at underbygge sin udtalelse med fakta. Vi savner ansvar: Netop på grund af de hårdt optrukne fronter, hvor holdninger og følelser bliver sidestillet med resultater fra videnskabelige undersøgelser, er det vigtigt, at en højt kvalificeret fagperson som Ona Bø Wie giver ren besked om fakta. Hvis ikke hun understreger, at børnene skal stimuleres med lyd allerede inden operation hvem gør så?! Hvordan skal forældrene selv kunne overskue at sætte sig ind i den nyeste viden omkring børn med CI?! I Ona Bø Wies undersøgelse var 96% af forældrene selv hørende, og undersøgelsen viste i øvrigt, at børnene klarede sig bedre talesprogligt, hvis de fik norsk talesprog. CI er en behandlingsform for døvhed med henblik på, at barnet skal lære at høre og tale. Og det er, hvad vi oplever, andre CI-forældre også ønsker. Hvorfor skal vi så tale om tegnsprog her i 2008, hvor vi ved, der skal tale til for at barnet får bedst muligt udbytte af CI? "Jeg er født døv, jeg kender ikke til andet og jeg er lykkelig som jeg er" På tredjedagen stod lyden af. Kontrastfyldt, fordi der ventede to foredrag forude om tegnsprog, døveidentitet og kultur. Første taler var Júlía Hreinsdóttir, faglig leder i tegnsprog, Kommunikationscenter for døve og hørehæmmede, Reykjavik. Emnet var: "Dövas framtid i et litet samhälle". En problematik som man bliver nødt til at have fokus på for de få, der er tilbage, som er afhængige af tegnsprog. Hurtigt viste vinklen sig at være en anden. Júlía Hreinsdóttir, der selv er født døv, fortalte om at have en stærk identitet som døv qua tegnsprog og det at være en del af døves sammenhold. Hun problematiserede, at kun et fåtal af hørende forstår, hvad det indebærer at være døv. Hun understregede, at de døve, der ikke har en stærk døveidentitet, ikke har noget selvværd og bliver medløbere i den hørende verden. Vejen til en stærk identitet går via naturlig kommunikation (i hendes verden tegnsprog) og viden om, hvilke rettigheder man har som døv, så man bliver i stand til at træffe beslutninger for sit eget liv. Vi undrer os: hvad med de mennesker med nedsat hørelse som har valgt et liv med talesprog frem for tegn er de svage og uden identitet? Kunne man tænke sig, at ikke alle med nedsat hørelse synes, at tegnsprog er naturlig kommunikation for dem men netop finder deres identitet og selvværd gennem andre værdier, som ikke bare omhandler (tegn)sprog? Den islandske vulkan Hvorfor CI uden tegnsprog hvorfor! Spurgte Júlía Hreinsdóttir igen og igen og fortsatte: ved specialisterne, hvad vi døve anser for livskvalitet? Og sagde senere: Vi vil respekteres for dem vi er, og hvad vi er! Derfor mener hun, at det er en menneskeret for døve at lære tegnsprog. "Sometimes I don't understand... it is too hard for me, the teacher I don't understand what she is saying I'm quite frightened and upset" (female; 14 years; spoken language). Júlía Hreinsdóttir refererede til en engelsk undersøgelse blandt unge med CI, som blandt andet Sue Archbold fra EarFoundation har stået for. Hun citerede en pige, som udtrykte frygt og forvirring, da pigen havde svært ved at følge med i undervisningen på gymnasiet. Júlía Hreinsdóttir postulerede, at teenagere med CI får problemer, og at de derfor skal lære tegnsprog fra barnsben af. Hun problematiserede også, at de unge i undersøgelsen hverken opfattede sig som døve eller hørende. Vi undrer os: kan det tænkes, at de unge CIbrugere i undersøgelsen simpelthen bare opfatter sig som værende sig selv og ikke som en del af en gruppe defineret ud fra deres CI? Hvad Júlía Hreinsdóttir ikke fortalte er, at de unge i undersøgelsen selv udtrykker stor glæde ved deres CI. Måske er det bare svært at være teenager uanset om man er CI-bruger, normalthørende eller døv? Selvfølgelig skal vi støtte de unge, der er ekstra udfordret men tegnsprog er selvsagt næppe løsningen på alle teenageres problemer! Et forældrevalg Ifølge Júlía Hreinsdóttir er situationen for døve ikke ændret i dag selvom der er kommet CI. For hende er CI ikke en behandling mod døvhed, men et hjælpemiddel på linje med høreapparater. Af samme grund skal alle døve fortsat lære tegnsprog inklusiv de små børn, der ellers har helt andre forudsætninger for at tilegne sig et talesprog end tidligere. Identitet er for hende forbundet med tegnsprog, og hun fandt det truende for børnenes selvværd og selvfølelse, hvis de ikke får adgang til tegnsprog eller i hvert fald får adgang til selv at kunne vælge mellem tegnsprog og talesprog.valget skal ligge hos barnet og ikke forældrene! Vi undrer os: midt i al den snak om identitet, kultur og sprog hvor er vi så henne som barnets hørende familie? Hvor er vores ret til at give barnet vores kultur og værdier? Er vi NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 17

18 18 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

19 ikke gode nok som forældre, fordi vi hører? Hvordan skal vi give en døvekultur videre, som ikke er en del af vores? I dag har børnene mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet med et helt og fuldt talesprog. Hvorfor er det problematisk? Som de fleste andre forældre synes vi, at vi er gode forældre og gode rollemodeller for vores børn. Som de fleste andre forældre vælger vi at tale på vores modersmål til vores børn. Støtte til børnene Vi undrer os! Via vores arbejde har vi tilsammen gennem de sidste tre år været til snart sagt samtlige større internationale konferencer omkring CI. Det her er første gang vi deltager i en nordisk konference. Pludselig er vi indhyllet i en tilsyneladende nordisk tradition, hvor fastholdelse af CI-børn i en døvekultur og tegnsprogsverden hyldes. Helt modsat internationale konferencer, hvor fokus er på ny viden, og på hvordan børnene bedst muligt hjælpes til at blive fuldgyldige medlemmer i deres hørende og talende familie. Uden for det nordlige Europa er tegn og døvekultur ganske enkelt ikke i fokus, fordi ny forskning viser, at børnene bevæger sig væk fra tegn og specialsystemet. Her handler identitet og livskvalitet om børnenes opfattelse af sig selv ikke om hvorvidt de er døve eller hørende, som denne konferences program omhandler. Hvis det her er det bedste vi kan præstere i Norden, så må vi hente flere forskere udefra. Denne konference har kun været en fastholdelse af tidligere tiders CI-problematikker uden der i øvrigt præsenteres nogen løsning på dem! NAS har som arrangører af konferencen et ansvar. Det er ikke forældrene, der skal gå forrest og kæmpe for deres børns ret til den kvalificerede talehørepædagogiske støtte. Kæmpe for at der bliver set frem af. NAS har et ansvar for, at konferencens deltagere går hjem med en viden, der baserer sig på nye videnskabelige resultater ikke kun holdninger og følelser, der ikke har forståelse for, at hørende forældre ønsker, at deres børn lærer at tale. Lone Percy-Smith fik det sidste ord om børn med CI på konferencen. Hun gav en opsang til sine kollegaer og fremhævede det positive i, at børn med CI kan høre og lære at tale, som hendes data viser. Vi er færdige med at konstatere, skal vi nu ikke prøve at se på løsninger i stedet for hele tiden at forvente, at CI bliver et nederlag for børnene. Vi undrer os: Døve børn kan høre i dag hvorfor er der så få, der klapper? Jesper foran vandfald. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 19

20 20 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

Vi undrer os En kommentar om det nordiske syn på børnegruppen med CI.

Vi undrer os En kommentar om det nordiske syn på børnegruppen med CI. Vi er tre forældre til børn med CI, der i arbejdssammenhæng har deltaget i NAS-konferencen på Island, juni 2008. Jesper, far til Laura på snart 11 år, der har haft CI i 8 år, uddannet audiologiassistent

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Formandens beretning 2006/2007

Formandens beretning 2006/2007 Formandens beretning 2006/2007 Af Anne Mose, formand Så står vi her igen og det er tid til at se tilbage på, hvad det sidste år har bragt. Det har været et travlt år for decibel. Vi har længe ønsket at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

G E B Ø R. Børn og unge med høretab

G E B Ø R. Børn og unge med høretab U N G E B Ø R N HØRETAB Børn og unge med høretab Vi meldte os ind i decibel, fordi vi så kunne deltage i kurser om børn med HØRETAB Det har betydet alverden for os og vores barn. Petunia, mor til Anemone

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008. Af Mette Røhrmann Bau

Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008. Af Mette Røhrmann Bau Cochlear Implant Viden og fremtidsperspektiver 2008 Af Mette Røhrmann Bau Fremlæggelse af ny forskning og viden på Cochlear Implant området er en tilbagevendende begivenhed på internationale konferencer.

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

0 2. er skolen for børn?

0 2. er skolen for børn? 0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET rtitel skal rsaler) og denfor de rå linjer. ælges e til itlen står i rverne når de end de rmen. KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET Billedet, de sort + en fa dække hele billedfelt. CASTBERGGÅRD

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI)

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Voksne CI-brugere I Danmark er der 1124 voksne CI-brugere, heraf har 216 fået 2 implantater. Jeg er en af de 216. Rapporten

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Status fra Vestdansk Center. Pr. 25. marts 2012: Pædiatrisk Cochlear Implantation indførelsen af nye kliniske retningslinjer og implikationer heraf.

Status fra Vestdansk Center. Pr. 25. marts 2012: Pædiatrisk Cochlear Implantation indførelsen af nye kliniske retningslinjer og implikationer heraf. Pædiatrisk Cochlear Implantation indførelsen af nye kliniske retningslinjer og implikationer heraf. Nyborg Strand 27. marts 2012 CI koordinator Minna Sandahl Præsentation Status fra Vestdansk Center Pr.

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse

Børn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Decibels Familiekursus 5-14 år Hotel Legoland 2017

Decibels Familiekursus 5-14 år Hotel Legoland 2017 Decibels Familiekursus 5-14 år Hotel Legoland 2017 Velkommen! Hvem er vi? Kursusansvarlige Sara Maria Cordtz, sekretariatsleder i Decibel Ingibjörg Sigtryggsdóttir, kommunikationsmedarbejder Velkommen!

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere