CURLINGFORÆLDRENES ABC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CURLINGFORÆLDRENES ABC"

Transkript

1 CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Hvert år må forældre ud i ængstelige overvejelser. Skal børnene i en hvid middelklasse ghetto med højt fagligt niveau eller træde ind i fællesskabet med glade børn fra alle samfundslag? Vi har bedt forældrene i Informations Skolepanel om at sende os de spørgsmål, som de stillede sig selv, da de skulle vælge skole. De spørgsmål har vi bragt videre til landets førende forskere og bedt dem kvalificere debatten med fakta. For det er en debat, der deler vandene. På den ene side står eksempelvis debattør Claus Pedersen, der er far til to børn i folkeskolen. Han ser gerne, at forældrene vælger folkeskolen til. Det går ud over sammenhængskraften i samfundet og børnenes dannelse, hvis de klumper sig sammen i kreative enklaveskoler. Det beskytter børn mod mangfoldighed og ensretter dem i forældrenes selvbillede, skrev Claus Pedersen i den polemiske kronik: Svage forældre vælger privatskoler. På den anden side står en anden forælder Niels Mattson Johansen. Ifølge ham er folkeskolens betydning for fællesskabet overdrevet. Han kritiserer, at skolevalget er blevet en samfundspligt.»privatskoleforældre er blevet syndebuk, der offentligt gøres til genstand for moralsk forargelse, alene fordi de med deres valg af privatskole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet,«skrev han i Information. Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik hug i pressen, da hun valgte at sætte sine børn i privatskole. Men faktum er, at flere og flere forældre går samme vej. Hvis udviklingen fortsætter, vil op imod 25 procent af alle børn i 2030 være at finde i en fri grundskole, når klokkerne ringer ind til første skoledag. I København nærmer andelen sig allerede 30 procent. Hvor får børnene den bedste uddannelse? Er det en fordel, at privatskoler kan smide elever, der mobber, på porten? Er mange tosprogede en belastning for undervisningen? En lang række spørgsmål får man kun svar på ved at følge skoleledernes opfordring og slå et smut forbi skolen. Resten har vi et bud på her.

2 Hvordan får de den bedste uddannelse? Små klasser giver ikke bedre resultater (eller gør de?* ) Spørgsmål: Hvor mange elever er der i klassen? Der er vel bedre plads til, at børnene udfolder deres fulde potentiale, når klassen ikke er fyldt til randen? Den fornemmelse sidder mange forældre med, og vejer det tungt i skolevalget, så er der god grund til at vælge en af de frie grundskoler. Her har den gennemsnitlige klasse 17,3 elever, mens der er hele 20,9 elever i folkeskolens klasselokaler. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Konsulterer man forskningen, er der dog ikke meget, der tyder på, at små klasser præsterer fagligt bedre og har et stærkere socialt miljø. Små klasser er gode for den faglige udvikling hos de svage elever, men effekten er relativ lille. Mange har den opfattelse, at små klasser er bedre, fordi børnene får mere tid sammen med læreren. Det har bare ikke nogen synderlig effekt på den faglige udvikling. Socialt har klassens størrelse heller ingen tydelig effekt. Tværtimod kan det være sværere at finde venner i små klasser, og der er større risiko for en skæv fordeling mellem drenge og piger. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet Siden offentliggørelsen af guiden har flere læsere henvendt sig med viden, der modsiger Niels Egelund.»Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle * klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen,«citerede bladet Folkeskolen to svenske forskere for. Læs mere på folkeskolen.dk/508431

3 Privatskolelever får højere karakterer Spørgsmål: Hvad får man for de penge, man betaler for en friskole? Ifølge Danmarks Privatskoleforening koster det i gennemsnit kroner om måneden at have et barn i privatskole. I nøgne tal får man for de penge en skole, hvor eleverne gennemsnitligt får højere karakterer. Samlet karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, Folkeskoler Frie og private grundskoler Efterskoler ,2 6,6 6,4 7,1 7,3 7,2 5,9 6,3 6,2 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Karakterniveauet er ikke det eneste interessante tal. En undersøgelse fra UNI*C viser, at 11,5 pct. af de frie og private grundskoler i 2011 formåede at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, end man kunne forvente ud fra deres baggrund. Det lykkedes kun for 5,7 pct. af folkeskolerne. Kilde: UNI*C, (2012). De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2011 Friskoleforældre hæfter sig dog oftere ved skolens værdigrundlag, når de forklarer deres skolevalg. En forælder forklarer i et debatindlæg til Information, hvordan det var afgørende for hans familie. Århus Friskole er en lille skole, hvor både børnene, lærerne og lederen alle kender hinanden, og hvor børnene føler, at skolen også er deres. Som musiker valgte jeg også Århus Friskole for dens stærke musiktradition, adopteret fra den afrikanske og sydamerikanske kultur, hvor det at spille musik er et socialt projekt, alle er med i. Joakim Øster, forælder

4 Social arv afgørende for børns faglige niveau Spørgsmål: Vi har selv en høj akademisk uddannelse og kan godt hjælpe til med lektierne, men hvad hjælper det, hvis skolen er dårlig? Skolens faglighed vægter højt for de fleste forældre, men der er god grund til at ånde lettet op, hvis I er en del af den veluddannede elite. Den sociale arv har nemlig stor indflydelse på, hvordan børnene klarer sig rent fagligt. Det betyder ganske enkelt, at din egen uddannelse, indkomst og familiesituation ofte har større betydning for dit barns karakterer end skolens ihærdige indsats. Karaktergennemsnit i folkeskolen for bundne prøvefag fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse, 2010 Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Grundskolen eller uoplyst Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående uddannelse eller ph.d. Karaktergennemsnit 4,7 6,0 6,2 6,8 7,4 8,4 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Den sociale arv har også betydning for børnenes videre forløb i uddannelsessystemet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står 41,7 pct. fra ressourcesvage hjem (se definition i boks 1) uden uddannelse 10 år efter, at de gik ud af folkeskolen. Det samme gælder kun for 10,2 pct. af eleverne med ressourcestærk baggrund. Rapport: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet

5 ...fortsat De statistiske betegnelser for ressourcesvage forældre rækker dog ikke altid, når lærerne møder forældrene til hverdag, fortæller en lærer til Information. Jeg har siddet med en engageret far til en tosproget pige i min klasse, som ville sikre sig, at han gjorde alt, for at hans datter kunne få den uddannelse, hun gerne ville have. Han er en af dem, der i statistikken, medierne og af politikerne kaldes ressourcesvag, forklaringskrævende og alle de mærkater, vi ellers sætter på folk med anden etnisk baggrund end dansk. Men i mine øjne er der ikke nogen, der kan kalde en far, der i den grad støtter sin datters uddannelse for ressourcesvag tværtimod. Krista Clausen, klasselærer i 9. klasse på Blågård Skole Boks 1: Definition af ressourcesvage, neutrale og ressourcestærke hjem Børn fra ressourcesvage hjem er defineret som børn, der opfylder mindst to af disse tre kriterier Ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse Mindst 25 pct. af forældrenes samlede indkomst kommer fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge Barnet bor kun med 1 voksen Børn af ressourcestærke hjem er defineret som børn, der: Bor sammen med to voksne En eller begge forældre har mindst en mellemlang videregående uddannelse Neutral. Alle børn, som ikke falder ind under de to andre grupper. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

6 Børn løfter i flok Spørgsmål: Hvordan er elevsammensætningen? Forældrenes baggrund står dog ikke alene, når forskerne peger på, hvad der har betydning for, hvordan klassen klarer sig som helhed. PISA-undersøgelsen fra 2009 viste ganske vist, at Danmark er dårligere til at bryde negativ sociale arv, end de lande vi normalt sammenligner os med. Klassekammeraterne kan dog hjælpe de svage elever på rette vej og de spiller en vigtig rolle for den faglige udvikling. Lande Opgørelse over andelen af mønsterbrydere i PISA 2009 Andel mønsterbrydere Danmark 6% Sverige 6,4% Norge 6,5% Island 7,4% OECD-gennemsnit 7,7% Finland 11,4% Kilde: OECD (2012): PISA 2009 Results: Overcoming Social Background - Equity in Learning Opportunities and Outcomes(Volume II ), p Forskningen viser nemlig, at mens der ikke skal så meget til at trække de svage elever op, skal der en del til, før ressourcesvage elever trækker de stærke elever ned rent fagligt. Først når andelen af ressourcesvage elever i klassen nærmer sig 30 pct., begynder de ressourcestærke elever at få lavere karakterer. På landsplan har 11,1 pct. af alle børn i 9. klasse en ressourcesvag baggrund. 9 Karakter pct pct pct pct. Over 30 pct. Andel elever fra ressourcesvage hjem Under 30 pct. stærke Over 30 pct. stærke Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet

7 ...fortsat Hvis dit barn derimod går i en klasse med 30,2 pct. ressourcestærke elever, som er lig landsgennemsnittet, har det en positiv effekt på alle elevers karakterer og fremtidige uddannelsesniveau. Den dynamik går under betegnelsen kammeratsskabseffekten. En ganske almindelig gennemsnitsklasse har altså ingen negativ effekt på de stærke elever, men den kan være med til at løfte de svage. Elever fra ressourcesvage hjem er altså ikke dømt på forhånd. Indhenter de resten af klassen i løbet af skoletiden og ender med samme karakterer, så har de også langt større mulighed for at få sig en uddannelse senere i livet. Andel, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet seks år efter grundskolen Pct. Faktiske tal Samme karakterfordeling Grundskole Faglært Videregående Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet Jeg mener, at den optimale elevsammensætning afspejler samfundet og dermed indeholder de godt 10% tosprogede, der er i landet og en vis procentdel af elever fra både meget ressourcesvage og ressourcestærke hjem. Det er her, kammeratsskabseffekten virkeligt kan få lov at udfolde sig. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

8 Køn har større betydning for faglighed end etnicitet Spørgsmål: Hvor mange to-sprogede er der i klassen? Lyder det skræmmende, når skolen har 63 pct. tosprogede elever som Blågård Skole på indre Nørrebro i København? I København vælger 25 pct. i dag privatskole, og det er ikke mindst de ressourcestærke hvide, der vælger folkeskolen fra. Så selv om kun 33 pct af børnene i Blågård Skoles distrikt er af enden etnisk baggrund end dansk, så har skolen i dag overvægt af tosprogede. Men skal man frygte for det faglige niveau, hvis der er mange tosprogede i klassen? Ser man på de rå tal, så klarer tosprogede elever sig generelt dårligere end deres danske klassekammerater rundt om i landet. Karaktergennemsnit i 2011 for de bundne fag ved folkeskolens afgangsprøver fordelt på herkomst Bundne fag Dansk herkomst 6,5 Efterkommere 5,2 Indvandrere Kilde: UNI*C Kigger man nøjere på tallene, er historien knap så skræmmende. Etniske danskere får sjældent lavere karakterer, fordi deres klassekammerater har indvandrerbaggrund. Der skal være over 50 pct. indvandrere i en klasse, før det for alvor påvirker det faglige niveau. Kilde: Simon Calmar Andersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet (2011) Heller ikke her får man dog hele billedet med. I den sidste ende er det nemlig ikke etniciteten, der er den udslagsgivende faktor for børnenes faglighed. Betydningen af indvandrerbaggrund er slet ikke så vigtig som andre faktorer som fx forældrenes uddannelse, stilling eller barnets køn. Jeg ville ikke være bekymret for at sætte mit barn i en skole med pct. indvandrere, hvis forældrenes uddannelsesniveau ellers er fint. Det er vigtigt, at man fokuserer på helhedsbilledet. Statistisk set er der dog lavere uddannelsesniveau og højere arbejdsløshed i de kvarterer, hvor der også er mange indvandrere. Astrid Würtz Andersen, adjunkt ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet 4,9 Uoplyst/ ukendt Forskelle i karaktergennemsnit i klasser med mange og få elever med indvandrerbaggrund 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Andel indvandrere på skolen, Pct. 6, Karakterer i skriftlig dansk og matematik, 13-skalaen Total 6,4

9 Større skoler giver bedre lærere Spørgsmål: Vi er usikre på, om skolen skal lægges sammen med en anden, og hvilken betydning det vil få? Småskoleromantikken lever i bedste velgående, og mange forældre tænker ofte, at små skoler fungerer bedst. Sidder man med den fornemmelse, er der ikke megen trøst at hente i de seneste års udvikling. Der er nemlig sket en stigning i antallet af folkeskoler, der enten lukker eller bliver lagt sammen. I 2007 var der folkeskoler mod i Så mens forældre efterspørger små skoler, så bliver de kommunale skole større og større. Gennemsnitlig skolestørrelse Hele landet København Kilde: og CEVEA Små skoler har dog, ligesom små klasser, ikke nogen betydning for den faglige udvikling tværtimod. Større skoler giver nemlig lærerne bedre mulighed for at udvikle og specialisere sig. Forskningen viser ikke nogen faglige fordele eller ulemper ved mindre skoler. Der findes dog internationale undersøgelser af gymnasier, der viser, at de faglige resultater i større skoler er bedre. Det skyldes formentligt, at det faglige miljø hos lærerne er stærkere. Når der er flere lærere, så har de bedre mulighed for sparring og samarbejde, ligesom der er større chance for, at de underviser i deres linjefag. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

10 Er der højt sygefravær, er der nok noget galt Spørgsmål: Er lærerne glade for at være på skolen? Lærerne fortæller sjældent forældre om deres egne frustrationer fra lærerværelset, så det kan være svært at vide, hvordan de trives. En god indikator for et godt miljø på skolen er dog at se på sygefraværet blandt både lærere og elever. Gennemsnitligt antal fraværsdage om året for lærere og elever Fraværsdage Lærere Elever 11 dage 12 dage Kilde: Dansk Statistik og Ministeriet for Børn og Undervisning Langt det største fravær blandt lærere skyldes egen sygdom, mens fraværsprocenten blandt elever i lidt over halvdelen af tilfældene skyldes sygdom. Godt en tredjedel af elevfraværet sker med tilladelse, og det resterende er rent pjækkeri. Det vil være en god idé at spørge ind til sygefraværet både blandt elever og lærere på skolen. Det er en god indikator for, hvordan læringsmiljøet er på en skole. Hvis der er højt sygefravær, så tyder det på, at der er noget galt. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

11 Hvordan får børnene et godt skoleliv? Det hjælper ikke at smide mobberne ud Spørgsmål: Hvordan håndterer skolen mobning? Det er alle forældres store frygt, at børnene kommer grædende hjem, fordi de bliver mobbet i skolen. Undersøgelser viser desværre, at det ikke er et ukendt fænomen elever på 4. til 10. klassetrin svarede i 2005 på udvalgte spørgsmål om mobning. Resultater fra den undersøgelse viste blandt andet at: 18 pct. af eleverne i klasse er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater inden for de seneste 2 måneder 17 pct. af eleverne svarer, at de inden for de seneste 2 måneder har været med til at mobbe en eller flere andre elever 41 pct. af eleverne har en eller flere gange haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men har ikke gjort det. Over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse, og de mener, at det drejer sig om følgende typer af mobning (med mulighed for at sætte flere krydser): Øgenavne/grimme ord/hånlige kommentarer: 49 pct. Udelukkelse (at blive holdt udenfor): 17 pct. Fysiske angreb (skub, slag, spark): 14 pct. Ubehagelige SMS er: 6 pct. Andet: 13 pct. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø Her kan forældre til børn i privatskolen jo trøste sig med, at skolen til hver en tid kan smide utilpassede børn på porten. Så nemt går det ikke i folkeskolen, men det gør måske ikke noget, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Mobning forsvinder ikke selvom, man smider mobberen ud. For mobning er ikke mulig, hvis ikke det er legitimeret i klassen. Mobning er en social orden, og den gror stærkest, hvor der ikke er fællesskab. Den bedste forebyggelse er derfor at skabe et stærkt fællesskab allerede fra skolestart. Som forælder er det en god idé at spørge ind til skolens mobbepolitik, og hvad skolen gør for at skabe fællesskaber både i klassen og blandt forældrene. Det er fx vigtigt, at skolen går forrest med en fødselsdagspolitik, der sikrer at ingen børn bliver ekskluderet. Det sender et stærkt signal om, hvad fællesskabet betyder for skolen. Helle Rabøl Hansen, ph.d., mobbeforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

12 Tryghed i skolestarten er vigtig Spørgsmål: Hvor mange fra børnehaven skal starte i samme skole? Det er ikke nogen dårlig idé at skele til, hvor legekammeraterne fra børnehaven fortsætter efter sommerferien. Forskning viser nemlig, at tryghed under den store forandring i omgivelser og identitet, når folkeskolen afløser børnehaven, har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt i de første år. Det er en rigtig god idé, at børnene følges ad fra børnehave til skole. De tre første måneder i skolestarten er afgørende for resten af indskolingen, og man kan se et socialt og fagligt efterslæb helt op til tredje klasse, hvis børnene har fået en dårlig skolestart. Det paradoksale er dog, at når de så starter i skolen, så er der ikke ret stor kontinuitet i venskaberne. De holder sammen de første tre måneder, men så finder de nye venner. Men starten er vigtig. Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, adjunkt i læringsteori - Aarhus Universitet Forældre har stor betydning for klassens sammenhold Spørgsmål: Fungerer klassen godt? Hvem er ikke misundelige på dem, der stadig mødes jævnligt med folkeskolekammeraterne 20 år efter, de gik ud af skolen? En god klasse gør alverden for skolelivet, men ansvaret for at klassen er velfungerende er ikke noget, man kun kan tørre af på lærerne. Forældre spiller en overraskende stor rolle for, hvordan børn taler til hinanden i skolen. Den måde børn samarbejder med hinanden i skolen er meget afhængig af, hvordan forældrene taler om klassen over køkkenbordet. Forældrene har stor betydning for dynamikken i klassen, og det er vigtigt, at de bakker op om klassesammenholdet. De skal også være med til at sørge for, at ingen bliver ekskluderet. Derfor kan det være godt at have en kontaktforældreordning, forældrearrangementer og legegrupper, der sikrer, at alle er med. Anja Hvidtfeldt Stanek, post.doc., Roskilde Universitet

13 Bedre at starte sent end tidligt Spørgsmål: Er mit barn skoleparat? Børn bliver i dag sendt i skole i en alder af seks år. Det har fået antallet af børn, der senere må starte forfra i børnehaveklassen, til at stige fra 2,11 pct. i 2005 til 2,42 pct. i Størstedelen af dem er startet for tidligt. Sandsynligheden for at børn født i årets tre sidste måneder må starte forfra, er fire gange så stor som vinterbørnene, og 66 pct. af dem der starter forfra er drenge. Risikoen for at etnisk danske elever må starte forfra er på 2,13 procent, mod 5,66 procent og 5,83 procent for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Risikoen for at gå om afhænger dog ikke af, om børnene går i privat- eller folkeskole. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Om børn er skoleparate er dog ikke helt enkelt at vurdere. Det afhænger nemlig ikke kun af barnet, men også af skolen og undervisningen. Jo mere timerne er baseret på leg, jo nemmere er det for de børn, der stadig ikke har lært at sidde stille. Er undervisningen derimod mere sproglig, så er der færre, der vil være parate. Grundlæggende så bør de ikke starte, hvis ikke de er skoleparate. Forskningen viser, at det er bedre at starte for sent end for tidligt. Et af de vigtigste tegn på skoleparathed er dog, om børnene kan styre deres følelsesliv. Det handler dels om, hvor sensitivt barnet er, og om de har lært at udskyde deres behov. Det hjælper, hvis de har lært at sætte ord på deres følelser, for når barnet er tryg i forhold til de voksne, så har det nemmere ved at lære. Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Når forældre og skole vurderer, om børn er skoleparate, ser man på, om barnet: kan tænke over sine handlinger og erfaringer i tid og sted er gået fra en billedlig til en mere logisk tænkning er begyndt at interessere sig for verden omkring sig har udviklet og automatiseret sine motoriske færdigheder har kendskab til samfundets normer og værdier er holdt op med at skrive spejlvendt Læs mere: Politikens bog om børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller

14 Sammenhængskraften styrkes, når vi mødes Spørgsmål: Går det ikke ud over sammenhængskraften I samfundet, hvis vi alle fravælger folkeskolen? Når folkeskolen i 2014 fejrer sit 200 års jubilæum, er det måske ikke længere som en af samfundets bærende institutioner, der bygger bro mellem sociale klasser og kulturelle skel. I hvert fald vælger et stigende antal af danske forældre at placere deres børn i frieller privatskoler. Tallet steg fra 13,5 % i 2007 til 15,7 % i 2012 og fortsætter den tendens, vil næsten en fjerdedel af landets elever være at finde i en privatskole i Det har fået flere til at frygte for sammenhængskraften i samfundet. ANTAL ELEVER I PRIVATSKOLE I DANMARK Hvis stigningen fortsætter Hvis stigningen fortsætter 35 Pct Kilde: CEVEA Vi har nogle bekymrende tendenser til at gruppere os både i vores bolig- og skolevalg. Det kan være med til at underminere nogle af de bagvedliggende dynamikker for demokratiet og velfærdsstaten, hvis vi ikke har kontakt til hinanden. Det vigtigste er dog, hvordan de små enklaver agerer i samfundet. Hvis mindre fællesskaber sammen skaber noget nyt, som bidrager positivt til samfundet, så kan det sagtens have en positiv effekt. Det er selvfølgelig knap så godt, hvis de grupperer sig udelukkende for at beskytte deres egen identitet og privilegier. John Andersen, sociolog og professor i byplanlægning på Roskilde Universitet

15 Det handler om at tage de rette forholdsregler Spørgsmål: Er det en god skolevej? Sender man sit barn afsted i skole om morgenen, vil man helst være sikker på, at der ikke sker noget i trafikken, men bør man vælge skole efter trafik og skoleveje? Ikke hvis man tager de rette forholdsregler og lærer børn, hvordan man krydser en trafikeret vej, mener Rådet for Sikker Trafik. På deres hjemmeside finder man både undervisningsmateriale og gode tips til, hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er til fods eller på cykel. Efterspørg færdselsundervisning og spørg ind til skolens arbejde med at gøre forældrene til gode rollemodeller. Træn og tal med dit barn om sikker skolevej. Sikker trafik handler både om adfærd og kommunens vejløsninger. Christian Engel Brund, pædagogisk redaktør hos Rådet for Sikker Trafik Læs mere og find undervisningsmateriale på Rådet for Sikker Trafik Læs mere Alle skoler indberetter hvert år en kvalitetsrapport til kommunen om skolernes rammebetingelser (timetal, elever m.m.), pædagogiske processer (evaluering, skolehjem samarbejde) og resultater (karakterer, testresultater, m.m.). Find rapporterne på kommunernes hjemmesider.

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever?

Elevressourceregnskab. Hvem er vores elever? Elevressourceregnskab Hvem er vores elever? Historie Tidligere talte vi om hvem vores elever var nu er gisninger blevet til fakta Det kendskab har vi kortlagt de sidste 5 år Til gavn for skolen den enkelte

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne

Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler. Fakta: Privatskolernes kerne Fordomme og fakta om privatskoler Indhold Indledning: Opgør med fordommene om privatskoler Fakta: Privatskolernes kerne 5 Fordomme og fakta: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Privatskolerne koster samfundet penge Kun

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere