CURLINGFORÆLDRENES ABC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CURLINGFORÆLDRENES ABC"

Transkript

1 CURLINGFORÆLDRENES ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Hvert år må forældre ud i ængstelige overvejelser. Skal børnene i en hvid middelklasse ghetto med højt fagligt niveau eller træde ind i fællesskabet med glade børn fra alle samfundslag? Vi har bedt forældrene i Informations Skolepanel om at sende os de spørgsmål, som de stillede sig selv, da de skulle vælge skole. De spørgsmål har vi bragt videre til landets førende forskere og bedt dem kvalificere debatten med fakta. For det er en debat, der deler vandene. På den ene side står eksempelvis debattør Claus Pedersen, der er far til to børn i folkeskolen. Han ser gerne, at forældrene vælger folkeskolen til. Det går ud over sammenhængskraften i samfundet og børnenes dannelse, hvis de klumper sig sammen i kreative enklaveskoler. Det beskytter børn mod mangfoldighed og ensretter dem i forældrenes selvbillede, skrev Claus Pedersen i den polemiske kronik: Svage forældre vælger privatskoler. På den anden side står en anden forælder Niels Mattson Johansen. Ifølge ham er folkeskolens betydning for fællesskabet overdrevet. Han kritiserer, at skolevalget er blevet en samfundspligt.»privatskoleforældre er blevet syndebuk, der offentligt gøres til genstand for moralsk forargelse, alene fordi de med deres valg af privatskole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet,«skrev han i Information. Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik hug i pressen, da hun valgte at sætte sine børn i privatskole. Men faktum er, at flere og flere forældre går samme vej. Hvis udviklingen fortsætter, vil op imod 25 procent af alle børn i 2030 være at finde i en fri grundskole, når klokkerne ringer ind til første skoledag. I København nærmer andelen sig allerede 30 procent. Hvor får børnene den bedste uddannelse? Er det en fordel, at privatskoler kan smide elever, der mobber, på porten? Er mange tosprogede en belastning for undervisningen? En lang række spørgsmål får man kun svar på ved at følge skoleledernes opfordring og slå et smut forbi skolen. Resten har vi et bud på her.

2 Hvordan får de den bedste uddannelse? Små klasser giver ikke bedre resultater (eller gør de?* ) Spørgsmål: Hvor mange elever er der i klassen? Der er vel bedre plads til, at børnene udfolder deres fulde potentiale, når klassen ikke er fyldt til randen? Den fornemmelse sidder mange forældre med, og vejer det tungt i skolevalget, så er der god grund til at vælge en af de frie grundskoler. Her har den gennemsnitlige klasse 17,3 elever, mens der er hele 20,9 elever i folkeskolens klasselokaler. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Konsulterer man forskningen, er der dog ikke meget, der tyder på, at små klasser præsterer fagligt bedre og har et stærkere socialt miljø. Små klasser er gode for den faglige udvikling hos de svage elever, men effekten er relativ lille. Mange har den opfattelse, at små klasser er bedre, fordi børnene får mere tid sammen med læreren. Det har bare ikke nogen synderlig effekt på den faglige udvikling. Socialt har klassens størrelse heller ingen tydelig effekt. Tværtimod kan det være sværere at finde venner i små klasser, og der er større risiko for en skæv fordeling mellem drenge og piger. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet Siden offentliggørelsen af guiden har flere læsere henvendt sig med viden, der modsiger Niels Egelund.»Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle * klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen,«citerede bladet Folkeskolen to svenske forskere for. Læs mere på folkeskolen.dk/508431

3 Privatskolelever får højere karakterer Spørgsmål: Hvad får man for de penge, man betaler for en friskole? Ifølge Danmarks Privatskoleforening koster det i gennemsnit kroner om måneden at have et barn i privatskole. I nøgne tal får man for de penge en skole, hvor eleverne gennemsnitligt får højere karakterer. Samlet karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, Folkeskoler Frie og private grundskoler Efterskoler ,2 6,6 6,4 7,1 7,3 7,2 5,9 6,3 6,2 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Karakterniveauet er ikke det eneste interessante tal. En undersøgelse fra UNI*C viser, at 11,5 pct. af de frie og private grundskoler i 2011 formåede at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, end man kunne forvente ud fra deres baggrund. Det lykkedes kun for 5,7 pct. af folkeskolerne. Kilde: UNI*C, (2012). De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2011 Friskoleforældre hæfter sig dog oftere ved skolens værdigrundlag, når de forklarer deres skolevalg. En forælder forklarer i et debatindlæg til Information, hvordan det var afgørende for hans familie. Århus Friskole er en lille skole, hvor både børnene, lærerne og lederen alle kender hinanden, og hvor børnene føler, at skolen også er deres. Som musiker valgte jeg også Århus Friskole for dens stærke musiktradition, adopteret fra den afrikanske og sydamerikanske kultur, hvor det at spille musik er et socialt projekt, alle er med i. Joakim Øster, forælder

4 Social arv afgørende for børns faglige niveau Spørgsmål: Vi har selv en høj akademisk uddannelse og kan godt hjælpe til med lektierne, men hvad hjælper det, hvis skolen er dårlig? Skolens faglighed vægter højt for de fleste forældre, men der er god grund til at ånde lettet op, hvis I er en del af den veluddannede elite. Den sociale arv har nemlig stor indflydelse på, hvordan børnene klarer sig rent fagligt. Det betyder ganske enkelt, at din egen uddannelse, indkomst og familiesituation ofte har større betydning for dit barns karakterer end skolens ihærdige indsats. Karaktergennemsnit i folkeskolen for bundne prøvefag fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse, 2010 Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Grundskolen eller uoplyst Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lang videregående uddannelse eller ph.d. Karaktergennemsnit 4,7 6,0 6,2 6,8 7,4 8,4 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Den sociale arv har også betydning for børnenes videre forløb i uddannelsessystemet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står 41,7 pct. fra ressourcesvage hjem (se definition i boks 1) uden uddannelse 10 år efter, at de gik ud af folkeskolen. Det samme gælder kun for 10,2 pct. af eleverne med ressourcestærk baggrund. Rapport: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet

5 ...fortsat De statistiske betegnelser for ressourcesvage forældre rækker dog ikke altid, når lærerne møder forældrene til hverdag, fortæller en lærer til Information. Jeg har siddet med en engageret far til en tosproget pige i min klasse, som ville sikre sig, at han gjorde alt, for at hans datter kunne få den uddannelse, hun gerne ville have. Han er en af dem, der i statistikken, medierne og af politikerne kaldes ressourcesvag, forklaringskrævende og alle de mærkater, vi ellers sætter på folk med anden etnisk baggrund end dansk. Men i mine øjne er der ikke nogen, der kan kalde en far, der i den grad støtter sin datters uddannelse for ressourcesvag tværtimod. Krista Clausen, klasselærer i 9. klasse på Blågård Skole Boks 1: Definition af ressourcesvage, neutrale og ressourcestærke hjem Børn fra ressourcesvage hjem er defineret som børn, der opfylder mindst to af disse tre kriterier Ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse Mindst 25 pct. af forældrenes samlede indkomst kommer fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge Barnet bor kun med 1 voksen Børn af ressourcestærke hjem er defineret som børn, der: Bor sammen med to voksne En eller begge forældre har mindst en mellemlang videregående uddannelse Neutral. Alle børn, som ikke falder ind under de to andre grupper. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

6 Børn løfter i flok Spørgsmål: Hvordan er elevsammensætningen? Forældrenes baggrund står dog ikke alene, når forskerne peger på, hvad der har betydning for, hvordan klassen klarer sig som helhed. PISA-undersøgelsen fra 2009 viste ganske vist, at Danmark er dårligere til at bryde negativ sociale arv, end de lande vi normalt sammenligner os med. Klassekammeraterne kan dog hjælpe de svage elever på rette vej og de spiller en vigtig rolle for den faglige udvikling. Lande Opgørelse over andelen af mønsterbrydere i PISA 2009 Andel mønsterbrydere Danmark 6% Sverige 6,4% Norge 6,5% Island 7,4% OECD-gennemsnit 7,7% Finland 11,4% Kilde: OECD (2012): PISA 2009 Results: Overcoming Social Background - Equity in Learning Opportunities and Outcomes(Volume II ), p Forskningen viser nemlig, at mens der ikke skal så meget til at trække de svage elever op, skal der en del til, før ressourcesvage elever trækker de stærke elever ned rent fagligt. Først når andelen af ressourcesvage elever i klassen nærmer sig 30 pct., begynder de ressourcestærke elever at få lavere karakterer. På landsplan har 11,1 pct. af alle børn i 9. klasse en ressourcesvag baggrund. 9 Karakter pct pct pct pct. Over 30 pct. Andel elever fra ressourcesvage hjem Under 30 pct. stærke Over 30 pct. stærke Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet

7 ...fortsat Hvis dit barn derimod går i en klasse med 30,2 pct. ressourcestærke elever, som er lig landsgennemsnittet, har det en positiv effekt på alle elevers karakterer og fremtidige uddannelsesniveau. Den dynamik går under betegnelsen kammeratsskabseffekten. En ganske almindelig gennemsnitsklasse har altså ingen negativ effekt på de stærke elever, men den kan være med til at løfte de svage. Elever fra ressourcesvage hjem er altså ikke dømt på forhånd. Indhenter de resten af klassen i løbet af skoletiden og ender med samme karakterer, så har de også langt større mulighed for at få sig en uddannelse senere i livet. Andel, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet seks år efter grundskolen Pct. Faktiske tal Samme karakterfordeling Grundskole Faglært Videregående Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd, (2012). Uddannelse skal styrkes hele livet Jeg mener, at den optimale elevsammensætning afspejler samfundet og dermed indeholder de godt 10% tosprogede, der er i landet og en vis procentdel af elever fra både meget ressourcesvage og ressourcestærke hjem. Det er her, kammeratsskabseffekten virkeligt kan få lov at udfolde sig. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

8 Køn har større betydning for faglighed end etnicitet Spørgsmål: Hvor mange to-sprogede er der i klassen? Lyder det skræmmende, når skolen har 63 pct. tosprogede elever som Blågård Skole på indre Nørrebro i København? I København vælger 25 pct. i dag privatskole, og det er ikke mindst de ressourcestærke hvide, der vælger folkeskolen fra. Så selv om kun 33 pct af børnene i Blågård Skoles distrikt er af enden etnisk baggrund end dansk, så har skolen i dag overvægt af tosprogede. Men skal man frygte for det faglige niveau, hvis der er mange tosprogede i klassen? Ser man på de rå tal, så klarer tosprogede elever sig generelt dårligere end deres danske klassekammerater rundt om i landet. Karaktergennemsnit i 2011 for de bundne fag ved folkeskolens afgangsprøver fordelt på herkomst Bundne fag Dansk herkomst 6,5 Efterkommere 5,2 Indvandrere Kilde: UNI*C Kigger man nøjere på tallene, er historien knap så skræmmende. Etniske danskere får sjældent lavere karakterer, fordi deres klassekammerater har indvandrerbaggrund. Der skal være over 50 pct. indvandrere i en klasse, før det for alvor påvirker det faglige niveau. Kilde: Simon Calmar Andersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet (2011) Heller ikke her får man dog hele billedet med. I den sidste ende er det nemlig ikke etniciteten, der er den udslagsgivende faktor for børnenes faglighed. Betydningen af indvandrerbaggrund er slet ikke så vigtig som andre faktorer som fx forældrenes uddannelse, stilling eller barnets køn. Jeg ville ikke være bekymret for at sætte mit barn i en skole med pct. indvandrere, hvis forældrenes uddannelsesniveau ellers er fint. Det er vigtigt, at man fokuserer på helhedsbilledet. Statistisk set er der dog lavere uddannelsesniveau og højere arbejdsløshed i de kvarterer, hvor der også er mange indvandrere. Astrid Würtz Andersen, adjunkt ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet 4,9 Uoplyst/ ukendt Forskelle i karaktergennemsnit i klasser med mange og få elever med indvandrerbaggrund 0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Andel indvandrere på skolen, Pct. 6, Karakterer i skriftlig dansk og matematik, 13-skalaen Total 6,4

9 Større skoler giver bedre lærere Spørgsmål: Vi er usikre på, om skolen skal lægges sammen med en anden, og hvilken betydning det vil få? Småskoleromantikken lever i bedste velgående, og mange forældre tænker ofte, at små skoler fungerer bedst. Sidder man med den fornemmelse, er der ikke megen trøst at hente i de seneste års udvikling. Der er nemlig sket en stigning i antallet af folkeskoler, der enten lukker eller bliver lagt sammen. I 2007 var der folkeskoler mod i Så mens forældre efterspørger små skoler, så bliver de kommunale skole større og større. Gennemsnitlig skolestørrelse Hele landet København Kilde: og CEVEA Små skoler har dog, ligesom små klasser, ikke nogen betydning for den faglige udvikling tværtimod. Større skoler giver nemlig lærerne bedre mulighed for at udvikle og specialisere sig. Forskningen viser ikke nogen faglige fordele eller ulemper ved mindre skoler. Der findes dog internationale undersøgelser af gymnasier, der viser, at de faglige resultater i større skoler er bedre. Det skyldes formentligt, at det faglige miljø hos lærerne er stærkere. Når der er flere lærere, så har de bedre mulighed for sparring og samarbejde, ligesom der er større chance for, at de underviser i deres linjefag. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

10 Er der højt sygefravær, er der nok noget galt Spørgsmål: Er lærerne glade for at være på skolen? Lærerne fortæller sjældent forældre om deres egne frustrationer fra lærerværelset, så det kan være svært at vide, hvordan de trives. En god indikator for et godt miljø på skolen er dog at se på sygefraværet blandt både lærere og elever. Gennemsnitligt antal fraværsdage om året for lærere og elever Fraværsdage Lærere Elever 11 dage 12 dage Kilde: Dansk Statistik og Ministeriet for Børn og Undervisning Langt det største fravær blandt lærere skyldes egen sygdom, mens fraværsprocenten blandt elever i lidt over halvdelen af tilfældene skyldes sygdom. Godt en tredjedel af elevfraværet sker med tilladelse, og det resterende er rent pjækkeri. Det vil være en god idé at spørge ind til sygefraværet både blandt elever og lærere på skolen. Det er en god indikator for, hvordan læringsmiljøet er på en skole. Hvis der er højt sygefravær, så tyder det på, at der er noget galt. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

11 Hvordan får børnene et godt skoleliv? Det hjælper ikke at smide mobberne ud Spørgsmål: Hvordan håndterer skolen mobning? Det er alle forældres store frygt, at børnene kommer grædende hjem, fordi de bliver mobbet i skolen. Undersøgelser viser desværre, at det ikke er et ukendt fænomen elever på 4. til 10. klassetrin svarede i 2005 på udvalgte spørgsmål om mobning. Resultater fra den undersøgelse viste blandt andet at: 18 pct. af eleverne i klasse er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater inden for de seneste 2 måneder 17 pct. af eleverne svarer, at de inden for de seneste 2 måneder har været med til at mobbe en eller flere andre elever 41 pct. af eleverne har en eller flere gange haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men har ikke gjort det. Over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse, og de mener, at det drejer sig om følgende typer af mobning (med mulighed for at sætte flere krydser): Øgenavne/grimme ord/hånlige kommentarer: 49 pct. Udelukkelse (at blive holdt udenfor): 17 pct. Fysiske angreb (skub, slag, spark): 14 pct. Ubehagelige SMS er: 6 pct. Andet: 13 pct. Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø Her kan forældre til børn i privatskolen jo trøste sig med, at skolen til hver en tid kan smide utilpassede børn på porten. Så nemt går det ikke i folkeskolen, men det gør måske ikke noget, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Mobning forsvinder ikke selvom, man smider mobberen ud. For mobning er ikke mulig, hvis ikke det er legitimeret i klassen. Mobning er en social orden, og den gror stærkest, hvor der ikke er fællesskab. Den bedste forebyggelse er derfor at skabe et stærkt fællesskab allerede fra skolestart. Som forælder er det en god idé at spørge ind til skolens mobbepolitik, og hvad skolen gør for at skabe fællesskaber både i klassen og blandt forældrene. Det er fx vigtigt, at skolen går forrest med en fødselsdagspolitik, der sikrer at ingen børn bliver ekskluderet. Det sender et stærkt signal om, hvad fællesskabet betyder for skolen. Helle Rabøl Hansen, ph.d., mobbeforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

12 Tryghed i skolestarten er vigtig Spørgsmål: Hvor mange fra børnehaven skal starte i samme skole? Det er ikke nogen dårlig idé at skele til, hvor legekammeraterne fra børnehaven fortsætter efter sommerferien. Forskning viser nemlig, at tryghed under den store forandring i omgivelser og identitet, når folkeskolen afløser børnehaven, har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt i de første år. Det er en rigtig god idé, at børnene følges ad fra børnehave til skole. De tre første måneder i skolestarten er afgørende for resten af indskolingen, og man kan se et socialt og fagligt efterslæb helt op til tredje klasse, hvis børnene har fået en dårlig skolestart. Det paradoksale er dog, at når de så starter i skolen, så er der ikke ret stor kontinuitet i venskaberne. De holder sammen de første tre måneder, men så finder de nye venner. Men starten er vigtig. Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, adjunkt i læringsteori - Aarhus Universitet Forældre har stor betydning for klassens sammenhold Spørgsmål: Fungerer klassen godt? Hvem er ikke misundelige på dem, der stadig mødes jævnligt med folkeskolekammeraterne 20 år efter, de gik ud af skolen? En god klasse gør alverden for skolelivet, men ansvaret for at klassen er velfungerende er ikke noget, man kun kan tørre af på lærerne. Forældre spiller en overraskende stor rolle for, hvordan børn taler til hinanden i skolen. Den måde børn samarbejder med hinanden i skolen er meget afhængig af, hvordan forældrene taler om klassen over køkkenbordet. Forældrene har stor betydning for dynamikken i klassen, og det er vigtigt, at de bakker op om klassesammenholdet. De skal også være med til at sørge for, at ingen bliver ekskluderet. Derfor kan det være godt at have en kontaktforældreordning, forældrearrangementer og legegrupper, der sikrer, at alle er med. Anja Hvidtfeldt Stanek, post.doc., Roskilde Universitet

13 Bedre at starte sent end tidligt Spørgsmål: Er mit barn skoleparat? Børn bliver i dag sendt i skole i en alder af seks år. Det har fået antallet af børn, der senere må starte forfra i børnehaveklassen, til at stige fra 2,11 pct. i 2005 til 2,42 pct. i Størstedelen af dem er startet for tidligt. Sandsynligheden for at børn født i årets tre sidste måneder må starte forfra, er fire gange så stor som vinterbørnene, og 66 pct. af dem der starter forfra er drenge. Risikoen for at etnisk danske elever må starte forfra er på 2,13 procent, mod 5,66 procent og 5,83 procent for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Risikoen for at gå om afhænger dog ikke af, om børnene går i privat- eller folkeskole. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning Om børn er skoleparate er dog ikke helt enkelt at vurdere. Det afhænger nemlig ikke kun af barnet, men også af skolen og undervisningen. Jo mere timerne er baseret på leg, jo nemmere er det for de børn, der stadig ikke har lært at sidde stille. Er undervisningen derimod mere sproglig, så er der færre, der vil være parate. Grundlæggende så bør de ikke starte, hvis ikke de er skoleparate. Forskningen viser, at det er bedre at starte for sent end for tidligt. Et af de vigtigste tegn på skoleparathed er dog, om børnene kan styre deres følelsesliv. Det handler dels om, hvor sensitivt barnet er, og om de har lært at udskyde deres behov. Det hjælper, hvis de har lært at sætte ord på deres følelser, for når barnet er tryg i forhold til de voksne, så har det nemmere ved at lære. Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Når forældre og skole vurderer, om børn er skoleparate, ser man på, om barnet: kan tænke over sine handlinger og erfaringer i tid og sted er gået fra en billedlig til en mere logisk tænkning er begyndt at interessere sig for verden omkring sig har udviklet og automatiseret sine motoriske færdigheder har kendskab til samfundets normer og værdier er holdt op med at skrive spejlvendt Læs mere: Politikens bog om børnehavebarnet af Grethe Kragh-Müller

14 Sammenhængskraften styrkes, når vi mødes Spørgsmål: Går det ikke ud over sammenhængskraften I samfundet, hvis vi alle fravælger folkeskolen? Når folkeskolen i 2014 fejrer sit 200 års jubilæum, er det måske ikke længere som en af samfundets bærende institutioner, der bygger bro mellem sociale klasser og kulturelle skel. I hvert fald vælger et stigende antal af danske forældre at placere deres børn i frieller privatskoler. Tallet steg fra 13,5 % i 2007 til 15,7 % i 2012 og fortsætter den tendens, vil næsten en fjerdedel af landets elever være at finde i en privatskole i Det har fået flere til at frygte for sammenhængskraften i samfundet. ANTAL ELEVER I PRIVATSKOLE I DANMARK Hvis stigningen fortsætter Hvis stigningen fortsætter 35 Pct Kilde: CEVEA Vi har nogle bekymrende tendenser til at gruppere os både i vores bolig- og skolevalg. Det kan være med til at underminere nogle af de bagvedliggende dynamikker for demokratiet og velfærdsstaten, hvis vi ikke har kontakt til hinanden. Det vigtigste er dog, hvordan de små enklaver agerer i samfundet. Hvis mindre fællesskaber sammen skaber noget nyt, som bidrager positivt til samfundet, så kan det sagtens have en positiv effekt. Det er selvfølgelig knap så godt, hvis de grupperer sig udelukkende for at beskytte deres egen identitet og privilegier. John Andersen, sociolog og professor i byplanlægning på Roskilde Universitet

15 Det handler om at tage de rette forholdsregler Spørgsmål: Er det en god skolevej? Sender man sit barn afsted i skole om morgenen, vil man helst være sikker på, at der ikke sker noget i trafikken, men bør man vælge skole efter trafik og skoleveje? Ikke hvis man tager de rette forholdsregler og lærer børn, hvordan man krydser en trafikeret vej, mener Rådet for Sikker Trafik. På deres hjemmeside finder man både undervisningsmateriale og gode tips til, hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er til fods eller på cykel. Efterspørg færdselsundervisning og spørg ind til skolens arbejde med at gøre forældrene til gode rollemodeller. Træn og tal med dit barn om sikker skolevej. Sikker trafik handler både om adfærd og kommunens vejløsninger. Christian Engel Brund, pædagogisk redaktør hos Rådet for Sikker Trafik Læs mere og find undervisningsmateriale på Rådet for Sikker Trafik Læs mere Alle skoler indberetter hvert år en kvalitetsrapport til kommunen om skolernes rammebetingelser (timetal, elever m.m.), pædagogiske processer (evaluering, skolehjem samarbejde) og resultater (karakterer, testresultater, m.m.). Find rapporterne på kommunernes hjemmesider.

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar

Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Notat: De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen

Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen Cevea-notat: Privatskolernes Danmarkskort Storbyerne svigter folkeskolen Der er markant forskel på opbakningen til folkeskolen i Danmark. Hvis du bliver født i Allerød Kommune er der knap 5,5 pct. chance

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik?

En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? En undervisers brug af UVM s uddannelsesstatistik? FIP-International Økonomi Århus Business College 11. marts 2016 Kirsten Vejlstrup, Roskilde Handelsskole Hvad håber jeg at finde ud af? Lærer vi eleverne

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen 10-11-2015 dårligst - UgebrevetA4.d

Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen 10-11-2015 dårligst - UgebrevetA4.d ELEVERNES STEMME Flest børn med indvandrerbaggrund og de laveste indkomster. Her er skoletrivslen dårligst Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 10. november 2015, 05:00 Del: Eleverne på de skoler, der

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere