Igen i år står alle i Nørre Nissum og omegn på hænder for UDDANNELSESDEBATTEN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Igen i år står alle i Nørre Nissum og omegn på hænder for UDDANNELSESDEBATTEN 2015"

Transkript

1 4 K og oplev Store Nørd, Sebastian Klein og Anders Lund Madsen på Uddannelsesdebatten. Igen i år står alle i Nørre Nissum og egn på hænder for DEBATTEN 2015 ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? Så k til uddannelsesdebatten 2015 d. 11 og 12. september 2015 i Nørre Nissum. Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nørre Nissum. 14 Ny skoleref kræver meget mere samarbejde. 6 Læs Helena Henvig, lærerstuderende, der fortæller en ny undervisningsform. 20 DEBATTEN15 Tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts, Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

2 side 2 // 3 DEBATTEN OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM SKOLEBYEN NØRRE NISSUM UDDANNELSE OG FAGLIGHED TIL KANTEN UDDANNELSE TIL KANTEN HVAD ER DEBATTEN? UDDANNELSE ER NØGLEORDET Omgivet fjord, hav og skov ligger byen Nørre Nissum. En lille by i Lemvig kmune med ca beboere. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt i. Det særlige her er, at der i dette lille samfund findes ikke mindre end syv forskellige skoler. Der er en folkeskole, tre efterskoler, en hf-uddannelse, en læreruddannelse og en seniorhøjskole. Flere bemærker, at her kan gå i skole fra vugge til krukke. Helt konkret er der tale Nørre Nissum Skole, Nørre Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole og Fenskær Efterskole. Hf og læreruddannelsen er en del VIA University College, hvorimod Seniorhøjskolen i Nørre Nissum er en selvstændig institution. Af Svend Aage Povlsgaard, Uddannelsesleder. VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum I dagene d. 11. og 12. september holder vi folkemødet Uddannelsesdebatten for anden gang. Arrangementet holdes i Nørre Nissum og er mødestedet for alle med interesse for uddannelse og dannelse. VI LØFTER I FLOK Alle institutioner har en fælles udfordring. Befolkningsgrundlaget er ikke til, at så mange institutioner kan løbe rundt i et så tyndt befolkningsråde. Institutionerne har derfor brug for at rekruttere langt bredere end bare fralokalrådet. En folkelig national begivenhed, der hvert år foregår i skolebyen Nørre Nissum. Sætter hvert år fokus på et særligt råde inden for det danske uddannelsessystem. Tager pulsen på den danske uddannelsespolitik. Giver svar på de store uddannelsespolitiske spørgsmål. Formulerer udfordringer og løsninger på fremtidens uddannelser i Danmark. Stiller i 2015 skarpt på overgange imellem forskellige uddannelsessystemer DEBATTEN 2015 ER ET GRATIS FOLKEMØDE FOR ALLE. LÆS MERE PÅ: Følg os på Twitter #udddebat15 Den udfordring drøfter lederne institutioner med jævne mellemrum. Det var da også den, der lå til grund for dannelsen foreningen Skolebyen Nørre Nissum uddannelse og faglighed til kanten, tilbage i Foreningens formål er dels at styrke samarbejdet imellem institutionerne. At profilere Nørre Nissum s et væsentligt Vestjysk uddannelsessted. Og at opbygge et kpetencemiljø imellem de syv institutioner. DEBATTEN OPSTÅR Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og det var da også i kredsen de syv skoler, at et folkemøde med fokus på uddannelse opstod. Projektet er siden blevet døbt Uddannelsesdebatten og bliver i dagene september 2015 viklet for 2. gang. Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og ideen med folkemødet er også, at løfte denne diskussion ud regionalt og nationalt. Vi ses i Nørre Nissum til debat og udveksling viden det danske uddannelsessystem. MERE INFORMATION KONTAKT: Uddannelsesdebatten Svinget 5, Nørre Nissum 7620 Lemvig E: T: Uddannelsesdebatten arrangeres foreningen»skolebyen Nørre Nissum«hvis faste medlemmer er VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Nr. Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole, Fenskær Efterskole og Seniorhøjskolen. ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? SÅ KOM TIL DEBAT D. 11. OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM. Udgiver: Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nr. Nissum. Mediehuset Lemvig (Berlingske 2007) i samarbejde med VIA University College, Nr. Nissum. Ansvarshavende: Chefredaktør Dorthe Carlsen. Redaktion: VIA University College. Grisk produktion: Büro. Tryk: Berlingske Avistryk. Oplag: ekspl. Udgivelsesdato: 1. september s tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Uddannelsesdebatten henvender sig til alle med interesse for daginstitutioner, grundskolen og ungdsuddannelserne, samt lærer- og pædagoguddannelserne. Det vil sige både ledere, lærere, forældre og elever i folkeskolen, friskolen og efterskolen, samt på ungdsuddannelserne. Der vil desuden være deltagelse skoleledere, nationale og kmunale politikere, erhvervsledere, forskere, undervisere fra læreruddannelsen og forskellige interesseorganisationer. Uddannelsesdebatten er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle.

3 FAKTA OM TEACHING LAB: Teaching Lab er en særlig undervisningsform, hvor de studerende øver sig i at undervise i en autentisk ramme i en skoleklasse på en de nærliggende skoler. Teaching Lab er ikke almindelig praktik og heller ikke kun teoretisk undervisning. Det er noget midt imellem et tredje læringsrum - der er både teoretisk undervisning, inddragelse forskningsresultater, øvelser i praksis, samt refleksion og evaluering. Teaching Lab er et undervisningslaboratorium, hvor studerende, undervisere og uddannede lærere udvikler undervisningen i skolens fag. Med sin laboratorieform lægger Teaching Lab op til nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter. Teaching Lab blev udviklet fra på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum og er siden blevet implementeret i samtlige undervisningsfag på uddannelsen. Siden 2013 arbejder de øvrige læreruddannelser i VIA også på at indføre Teaching Lab. Torben Roswall, Pædagogisk leder side 6 // 7 20 DEBATTEN15 TEACHING LAB HAR VÆRET ET FAST ELEMENT PÅ LÆRERUDDANNELSEN I NØRRE NISSUM SIDEN Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Siden 2009 har alle studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum arbejdet med Teaching Lab. Et såkaldt lærerlaboratorium, hvor studerende elever og lærere fra skolerne i nærrådet. I Teaching Lab prøver de studerende fagenes metoder og teorier i virkeligheden. De planlægger, underviser og evaluerer. Og prøver igen. Teaching Lab er laboratorietænkning. Et udviklingsrum, hvor nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter er i fokus. Og ikke mindst, hvor rammen er autentisk. Det vil sige, de reelle rammer for undervisningspraksis. siger Torben Roswall, en hovedmændene bag Teaching Lab. AMBITIØST OG GRÆNSE SPRÆNGENDE Ifølge ham er de studerende meget begejstrede for Teaching Lab, hvor de i høj grad har mulighed for at planlægge, refl ektere over og udvikle undervisningen i de forskellige fag. Han understreger, at også både undervisere fra læreruddannelsen og lærerne fra samarbejdsskolerne synes, at det er en gevinst at deltage i forløbene sammen med de studerende. Lærerne fremhæver, at der er et stort udviklingspotentiale i arbejdsformen. De nævner blandt andet at de studerende tør mere og har mod på at udvikle nye faglige sider deres undervisning i faget. De synes det er spændende at opleve de studerendes ambitiøse og grænsesprængende idéer og undervisningsforløb i Teaching Lab., siger Torben Roswall. Han glæder sig til at diskutere Teaching Lab-erfaringerne med fagfæller til Uddannelsesdebatten TEACHING LAB: EN NY MÅDE AT LÆRE PÅ FAKTA: HVAD ER TEACHING LAB? Teaching Lab er et læringsrum, hvor teori og praksis indgår i en konstant udveksling. Først finder de studerende et fagligt tema, de vil arbejde med. De læser relevant teori og forsknings- og udviklingsresultater temaet. Dernæst planlægger de i fællesskab undervisningen og reflekterer over planen i samarbejde med lærerne fra skolen. Så underviser de, gør sig erfaringer for endelig igen at reflektere over forløbet og de erfaringer, de har gjort. Det giver en helt særligt rytme i læreprocessen: Viden refleksion handling refleksion handling igen: Udvikling ny viden ud fra erfaringer og viden. TEACHING LAB I ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Af Elsebeth Jensen, uddannelseschef for VIA Læreruddannelsen I folkemunde hedder det at læse til lærer men lige det, kan man faktisk ikke. DU SKAL LÆRE, SÅ LÆNGE DU HAR ELEVER Vi ved, det har været et problem i læreruddannelsen, hvis den teoretiske tilegnelse forgår helt isoleret fra praksis. Det øger risikoen for, at teori og praksis aldrig kmer i forbindelse med hinanden og dermed ikke bliver til gavn for elevernes udbytte. Det er ikke nok bare at studere. Selv det er en meget stor del læreruddannelsen, at de studerende både skal sætte sig ind i forsknings- og udviklingsresultater og teoretiske tilgange, må de aldrig slippe praksis. Det er altgørende, at de også øver sig, gør sig erfaringer i praksis, får feedback og øver sig igen. S lærer skal man være indstillet på at lære og udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Et rammende udtryk er: Du skal lære så længe du har elever. ET KOLLEGIALT FÆLLESSKAB I Teaching Lab er det netop en udviklende og undersøgende tilgang i et kollegialt fællesskab, der er i fokus. Her får de studerende ikke kun noget ud indholdet i det Teaching Lab, de arbejder med, men i lige så høj grad også selve arbejdsmetoden. Metoder de får brug for at kunne håndtere hele vejen igennem deres lærerkarriere. TEACHING LAB PÅ ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Fra 2015 har vi skrevet ind i studieordningen for læreruddannelsen i VIA, at alle VIAs fi re uddannelsessteder skal arbejde med Teaching Lab.. Det betyder, at vi vil arbejde med en bred vifte laboratorier, særlige læringsrum, hvor det centrale er at undersøge, udvikle, øve, få feedback og prøve én gang til. Disse særlige læringsrum har fokus på undervisning og udfolder sig ofte med deltagere fra både skole og læreruddannelse. NY UNDERVISNINGSFORM ER EN FANTASTISK ØVEBANE Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Helena Henvig, studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum, har arbejdet med Teaching Lab. Hun mener, at det er guld værd at have sit kmende arbejdsfelt s øvebane i løbet uddannelsen. Der er ingen tvivl, at det tætte samarbejde med skolerne her i nærrådet giver os en stærk forbindelse til den praksis, vi uddanner os til. Vi får lov til at øve os både sammen med lærerne, eleverne i klasserne og med vores undervisere fra læreruddannelsen, siger Helena Henvig. IDÉER KAN VÆRE GULD VÆRD Hun fortæller, at de studerende arbejder med Teaching Lab på mange forskellige måder. Nogle gange handler det at observere og interviewe en klasse, for at få gode idéer til at lære at planlægge et undervisningsforløb. I danskundervisningen kunne det fx være en undersøgelse efterskoleelevers forhold til ældre litteratur. Hvad er deres kendskab til ældre litteratur, hvordan kan vi gøre det interessant for dem at læse en bog fra et andet århundrede? Kan vi vække deres interesse ved at arbejde digitalt, bevæge os udenfor klasselokalet, eller noget helt tredje. Det er virkelig guld, vi kan få med hjem, når vi undersøger praksis på den måde, siger Helena. VI AFPRØVER TEORI I PRAKSIS Teaching Lab kan integreres i alle fag over kortere eller længere perioder. Det kan være i de kreative fag, i et sprogfag eller i de pædagogiske fag, hvor de studerende prøver en bestemt metode eller teori. Det kan fx være tre lektioner ugen i tre uger, hvor studerende med linjefag i musik underviser eleverne i 8. klasse i sammenspil. Det er en fantastisk arbejdsform, hvor vi kmer helt tæt på elever og lærer i skolen og får prøvet vores teori i praksis, siger Helena, og understreger, at der stadig er god brug for den obligatoriske praktik i læreruddannelsen, men at den bare fungerer helt anderledes end Teaching Lab. FORSKELLIG FRA PRAKTIKKEN I praktikperioderne er vi knyttet til én vejleder, der også er den, der skal vurdere os i sidste ende. I Teaching Lab derimod arbejder vi sammen i grupper og sparrer hele tiden med hinanden, med vores underviser og med læreren fra skolen. Det er en helt anden proces, hvor vi undersøger og prøver en masse, mens vi i praktikken har nogle fastsatte mål, vi skal arbejde med, siger Helena, der også peger på, at fordi de studerende ikke skal bestå Teaching Lab lægger det også op til at eksperimentere og prøve nye metoder. Hun er ikke i tvivl, at Teaching Lab er kmet for at blive. RÅDGIVNING OG DE BEDSTE ORDSTYRERE I CENTRUM Gør en forskel VIA University College VIA vil sætte tryk på verden VIA har fire strategiske fokusråder: Nye læringsformer Vi skal udvikle nye læringsformer, og studerende og undervisere skal skabe nye relationer både til hinanden og til virksheder og organisationer uden for VIA. Øget fokus på det private erhvervsliv Vi skal udnytte vores store potentiale i forhold til at hjælpe private virksheder med at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Læs hele VIAs strategi på via.dk/tryk Et stærkt samfundsengagement Vi skal tage del i, facilitere og kvalificere nye samarbejder mellem private, offentlige og frivillige aktører udviklingen innovative velfærdsløsninger i vores lokalråder. En mere smidig organisation Vi skal skabe fleksibel og foretags kultur, s sætter medarbejderne fri til at handle proaktivt inden for rammerne en effektiv organisation.

4 side 8 // 9 DEBATTEN 2015 VIDEN I VEST - FOLKEMØDE OG FEST UNDER FOLKEMØDET I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM BLIVER UDDANNELSE FEJRET OG DEBATTERET AF FORSKERE, POLITIKERE OG UNDERVISERE. VIDEN SAMLES I VEST SÆRLIGT I DISSE DAGE, MEN VORES OMRÅDE ER OGSÅ TIL HVERDAG PRÆGET AF SPÆNDENDE LÆRINGSMILJØER MED MEGET FLOTTE RESULTATER. SÅDAN KUNNE EN LIDT POPULÆR BESKRIVELSE AF DET KOMMENDE FOLKEMØDE OM UDDANNELSE I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM LYDE. Borgmester, Erik Flyvholm, Lemvig Kmune FAKTA: DYGTIGE TIL MATEMATIK Specielt i faget matematik ligger Lemvig Kmune langt over landsgennemsnittet, hvor kmunegennemsnittet var på 7,1 i 2014, hvorimod landsgennemsnit var på 6,4. Overordnet er karaktergennemsnittene i Lemvig Kmunes folkeskoler relativt høje i forhold til landsgennemsnittet. Konkret var gennemsnittet i prøvefag i 2014 på 6,9 i Lemvig, mens landsgennemsnittet var 6,7. FAKTA: BEDST TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andelen unge der får en ungdsuddannelse i Lemvig Kmune er 95,5 procent, hvilket er bedst i Region Midtjylland, ifølge Undervisningsministeriet. I øvrigt er Lemvig Kmune én ud kun 18 kmuner i landet, der lever op til undervisningsministeriets målsætning, at over 95 % alle elever skal have mindst en ungdsuddannelse. En målsætning, der i Lemvig Kmune allerede blev nået i FOTO LEMVIG GYMNASIUM Hvilket navn har fotoet fra Lemvig Gymnasium? N E D I V T S E IV Lemvig Kmune ønsker alle et godt folkemøde... FAKTA: HØJ TRIVSEL 80% eleverne i folkeskolerne i Lemvig Kmune siger, at de meget tit eller tit er glade for deres skole. På landsplan er tallet 72%. På landsplan er 5% sjældent eller aldrig glade for at gå i skole, et tal, der i Lemvig Kmune er på 3%. For viden, uddannelse og læring kmer i fokus i de kmende dage i vores vestjyske råde. Forskere, politikere, erhvervsfolk og studerende vil debattere og diskutere mange forskellige aspekter indenfor uddannelse. Samtidig er der tale et folkemøde, hvor vi alle kan være med. Uddannelse er ikke forbeholdt de få men er tværtimod et grundstof i vores moderne velfærdssamfund. De rette uddannelser til alle er nøglen til succes i en globaliseret verden, hvor unge fra Lemvig Kmune i fremtiden skal kæmpe at besætte stillinger, hvor der også er ansøgere fra Kina, Indien, USA og mange andre lande. Vi skal ikke frygte konkurrencen, men være opmærksme på, at vi skal være helt skarpe på at sikre vores unge de rette betingelser for at begå sig. Vi er meget godt med i vores kmune, men bør selvfølgelig aldrig hvile på laurbærerne. Når vi taler viden i vest, så bør vi for det første benytte lejligheden ved folkemødet til at fremhæve de spændende læringsmiljøer, vi har i vores råde. Skolebyen Nørre Nissum med cirka indbyggere og hele syv skoler er et godt eksempel herpå. At der nu på andet år holdes et folkemøde uddannelse med et meget spændende program er blandt andet deres fortjeneste. I Lemvig Kmune er resultaterne på et så højt niveau, at andre kmuner ser vores vej. Andelen unge, der tager en ungdsuddannelse, er den højeste i Region Midtjylland og vi opfylder for længst de nationale målsætninger på rådet. I en årrække har vi ligget helt i top. Der er en tradition for at dygtiggøre sig, så man kan klare sig selv. Selvforsørgelse, lav arbejdsløshed og små sociale udgifter kendertegner vores råde. Også når man ser på karakterer i vores folkeskoler, ligger vi højere end landsgennemsnittet. Konkret er vores gennemsnit i matematik 7,1, mens den i resten landet er 6,4. Kobler man det sammen med, at der er fin trivsel for eleverne på vores skoler, så kan vi være stolte over vores skoleråde. Viden i vest rummer også et andet aspekt. For på vores egn har vi et alsidigt erhvervsliv med mange vækst-virksheder inden for blandt andet energi, fødevare og produktion. Normalt forbinder man videnarbejdspladser med it-virksheder og lignende, men vi må aldrig glemme hvilken viden, der også ligger i eksempelvis de kæmpe eksporterhverv s landbrug og fiskeri. Danmark er førende i hele verden, når det gælder disse erhverv. Vi har en viden på råderne, s hele verden i høj grad misunder os. Derfor skal vores uddannelser i Danmark også have fokus på de folk, der ikke nødvendigvis sidder det meste deres dag ved et skrivebord. Jeg vil slutningsvis udtrykke min store glæde over, at vi i Lemvig Kmune kan være med til at byde de mange gæster udefra velkmen. Liges jeg rigtigt meget håber, at mange lokale vil besøge folkemødet og deltage i de mange spændende aktiviteter for både store og små. Godt folkemøde.

5 PROGRAM DEN 11. OG 12. SEPT. FOR DEBATTEN 2015 ET FOLKEMØDE OM UDDANNELSE FREDAG DEN 11. SEPTEMBER : ÅBNING AF DEBATTEN 2015 Velkst ved Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig Kmune. Oplæg de fremtidige danske ungds - uddannelser - Mikkel Haarder, Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. (EVA) :00: UNGDOMSUDDANNELSERNE I DANMARK Hvorfor har vi ikke en ungdsuddannelsesreform Hvad er det for et ungdsuddannelsessystem vi vil have i Danmark? Hvad er det for en ungd vi har og hvad er det vi vil med dem? Forbereder vi igennem ungdsuddannelserne de unge til det fremtidige arbejdsmarked? Moderator: Anja Bo tører: Marianne Jelved Hanne Pontoppidan (Uddannelsesforbundet) Veronica Shultz (DGS) Kirsten Holmgaard (Mercantec) Jacob Thulesen Dahl (Rektorforeningen) Mikkel Haarder (EVA) Mette Fjord Sørensen (DE) Ole Zinck (Cheminova) : FROKOST I FOLKEKØKKENET (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : DEBAT OM LÆRERUDDANNELSEN OG PÆDAGOGUDDANNELSEN Hvad kan uddannelserne bidrage med i forhold til børns læring? Hvordan kan vi fremme dialog på tværs faggrænser? Hvordan får vi understøttende samarbejde til at fungere i praksis? Moderator: Anja Bo tører: Anni Matthiesen (V) Christian Dalby Lærerstuderendes Landskreds Palle Würtz (VIA DSR) Erik Hygum (VIA University College) Andy Robert Højholdt (Metropol University College) Ole Pedersen (Lemvig Kmune) Uffe Rostrup (De fi re skolers lærerforening) : Afrunding vd hjælp gri sk recording : Pause :»Et andet blik på uddannelsesudfordringen«ved Anders Lund Madsen : Pause : fremdtidsreformen. Moderator Anja Bo tører Anni Matthiesen (V) Harald Mikkelsen (VIA) Stina Vrang Elias (DEA) Anders Trandbjerg Andersen (Nørre Nissum DSR) : Afslutning ved Poul Erik Christensen medlem Regionsrådet og formand for det Rådgivende Udvalg for Regionsrådet i Region Midtjylland : Netværksmiddag (kræver tilmelding via hjemmesiden) : Musik, mad og øl i folketeltet. Bandet Søndag morgen spiller musik og Studenterhuset Sparta sælger pølser, øl, vand og kfe. LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER : ÅBNING : Velkst ved Harald Mikkelsen, rektor ved VIA University College : Tale undervisningsminister??? : Oplæg: Hvad er formålet med læring? Ved Hans Henrik Knoop (DPU) : Børns trivsel og læring Trivsel, fællesskaber, motivation og dannelse Hvordan stimulerer vi alle børns trivsel og læring? Hvordan skaber vi demokratiske medborgere? Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Jane Torp Bodilsen (DLF) Dorthe Boe Danbjørg (Fola) Hans Henrik Knoop (DPU) Silke Fogelberg (DDS) Lars Søgaard Jensen (BUPL) : BØRNENES UNIVERS Hvor? Idrætshallen ved Fenskær Efterskole Sebastian Klein show Børnenes univers: Forskellige aktiviteter til børn og deres forældre Store Nørd Show : MARKEDSPLADSEN Hvor? VIA Læreruddannelsen & hf Forskellige forlag viser/præsenterer undervisningsmateriale. Mød Clioonline, Alinea, Dansk Landbrug & Fødevarer og Gyldendal : Frokost. (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten i pyramiden kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : ter arrangeret interesseorganisationer: Inklusion i skolen - Skolelederforeningen, Foreningen Skole & Forældre, Foreningen Ligeværd. Moderator: Niels Krause-Kjær. Deltagere: Thas Born Schmidt (Skolelederforeningen i Viborg) Mette With Hagensen (Skole & Forældre) Esben Kullberg (Foreningen Ligeværd) Carsten Hegnsvad (VIA) LANDSBYSKOLEN VS. DEN FRIE SKOLE - DE FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, FRISKOLEFORENINGEN OG VESTJYSKLÆRERFORENING Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf Efterskolen i fremtiden - Efterskoleforeningen Hvor? Fenskær Efterskole Fællesskaber i Danmark. - Seniorhøjskolen i Nørre Nissum Hvor? Højskolens telt Moderator: Lisbeth Katborg Bjerre. tører: Uffe Rostrup (De Frie Skolers Lærerforening) - Peter Bendix (Friskoleforeningen) - Keld Holmgaard (DLF) side 4 // 5 20 DEBATTEN : FOLKESKOLEREFORMEN ET ÅR EFTER : Oplæg Professor Morten Misfeldt AAU : Diskussion/debat Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Anders Bondo Christensen (DLF) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette With Hagensen (Skole og forældre) Søren Pape Poulsen (K) Claus Hjortdal (Skolelederforeningen) Alex Ahrendtsen (DF) Silke Fogelberg (DDS) Birgitte Conradsen (BUPL) DAGINSTITUTIONER/ FØRSKOLEOMRÅDET Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf : Oplæg Grethe Kragh-Müller (DPU) : Diskussion: Målstyring vs. Dannelse Tidlig skolestart Pædagogisk kvalitet i store og små institutioner. Moderator: Niels Krause-Kjær tører: Annette Lind (S) Lars Søgaard Jensen (BUPL) Dorthe Boe Danbjørg (FOLA) Palle Würtz (VIA DSR) Merete Villsen (Ikast-Brande Kmune) :00: AFSLUTNINGSDEBAT: HVORDAN SKABER VI MENINGSFULDE OVERGANGE I SYSTEMET * Moderator: Clement Kjersgaard tører: Jacob Fuglsang (Politikens uddannelsesredaktør) Udvalgte debattører Afslutning ved Svend Aage Povlsgaard, formand for skolebyen Nørre Nissum og uddannelsesleder ved VIA University College, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum : MUSIK OG MAD I FOLKETELTET Forskellige bands spiller og der kan købes helstegt pattegris, samt øl, vand og kfe. Vi ses til to spaendende og laererige dage... Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15 Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15

6 side 10 // DEBATTEN15 Poul E. Christensen. Medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. VI STØTTER... Region Midtjylland støtter Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, fordi vi tror, at debat er med til at sikre vores unge de uddannelser, der er så vigtige for dem og for samfundet. Uddannelse er jo ikke alene det at kunne sit fag, det er også muligheden for at tage hånd sit eget liv og gøre sin indflydelse gældende i de sammenhænge, s man indgår i på arbejdspladsen, i foreningslivet eller i lokalsamfundet, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. DE UDDANNER SIG I ØST OG VEST MEST I VEST DE UNGE I VESTJYLLAND ER DANMARKSMESTRE I AT GENNEM- FØRE DERES UNGDOMSUDDANNELSE. VESTJYLLAND I Vestjylland gør rigtig mange unge det, s vi beder dem : start på en ungdsuddannelse, når du er færdig med folkeskolen, og du skal helst vælge en erhvervsuddannelse. At fl ere vælger en erhvervsuddannelse hænger sammen med, at det vestjyske arbejdsmarked traditionelt har efterspurgt mange faglærte. Samtidig er der længere til til de større uddannelsesbyer, s f.eks. Holstebro og Herning, hvor der er udbydes videregående uddannelser og dermed er fokus på muighederne for en videregående uddannelse. Afstand til uddannelsesinstituionen og tilstedeværelsen et uddannelsesmiljø har nemlig stor betydning for, hvor den enkelte unge vælger at søge ind for at uddanne sig. Og for, hvor langt de vælger at gå i uddannelsessystemet. I en fremtid, hvor vi har brug for både fl ere faglærte og fl ere med længere videregående uddannelser, skal vi derfor være opmærksme på, at vi skaber så frit et valg s muligt for de unge, så fl ere får lyst til at lære mere. Vi skal sikre mangfoldigheden i de tilbud, vi giver de unge, vi skal samle fl ere uddannelser for at skabe gode læringsmiljøer, og vi skal gøre det muligt for de unge at kme frem og tilbage mellem hjem og skole/praktiksted, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. UDVALGT TIL UNI Siden 2010 har Region Midtjylland støttet projekt Subuniversity. Det har til formål at give gymnasieelever med evner for en naturvidenskabelig uddannelse, men hvor det ikke lige ligger i kortene at gå den vej, en mulighed for at få indblik i det faglige og sociale studiemiljø på Aarhus Universitet. Eleverne bliver knyttet sammen med universitetsstuderende og mødes med dem i særlige forløb på universitetet samt på elektroniske platforme. Projektet har blandt andet prøvet betydningen de personlige kontakter og netværk, der etableres via forløbet i forhold til fremtidige studievalg, samt projektets aktiviteter bidrog til elevernes forståelse, hvad det vil sige at læse på universitetet. I projektet indgår gymnasie- og htx-elever, s er udvalgt, fordi de enten bor langt fra universitetet eller sociale, etniske, familiemæssige eller andre grunde ikke selv vil vælge et universitetsstudium. Desuden indgår forskere fra universitetet for at sikre, at erfaringer og viden videreføres til en senere driftsfase. Når vi taler, at der bliver brug for fl ere faglærte i de kmende år, er det også faglærte med andre kpetencer, end vi almindeligvis forestiller os. At arbejde i industrien handler ikke længere kun store maskiner og fedtede fi ngre. Det handler it, ny teknologi og evnen til at træffe hurtige og selvstændige beslutninger, for det er nødvendigt for at kunne holde et dyrt produktionsanlæg i gang hele tiden. Hvis uddannelsen de unge skal være tidssvarende, så vil det i fremtiden være nødvendigt at udvikle uddannelsernes indhold i samarbejde med virkshederne. Og det samarbejde kan måske også føre til, at fl ere unge får et indblik i jobmulighederne hos de lokale virksheder. Og hvem ved måske kunne det få fl ere unge til at vende tilbage til deres hjemstavn, når de har fået en uddannelse? BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION: HVAD SKAL VI LEVE AF I VORES LOKALOMRÅDE I FREMTIDEN? Region Midtjylland har siden 2014 støttet projektet, s gennemføres Struer Statsgymnasium og andre regionens gymnasier. Det tager udgangspunkt i, at der lokalt kring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder I Region Midtjylland findes 559 grundskoler, 100 ungdsuddannelsessteder og 40 steder med videregående uddannelser. ALLE UNGE SKAL HAVE ET TILBUD! OGSÅ DE UNGE, SOM HAR SÆRLIGE BEHOV. netværk virksheder, s oparbejder en vidensbank med udfordringer/ opgaver og kpetence inden for forståelse og udvikling bæredygtighed, innovation og uddannelse. Gennem innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervsliv og arbejdsmarked. Formålet er dels at styrke elevernes viden og kpetencer inden for bæredygtighed og innovation i samarbejde med de lokale virksheder og dels at give dem et indblik i, hvilke erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder lokalråderne rummer. Alle unge skal have et tilbud! Også de unge, s har særlige behov. AUTISME/ASPERGERS KLASSE Herning HF og VUC har siden 2008 undervist unge med ASF på en særlig tilrettelagt A-linje med udviklingsstøtte fra Region Midtjylland. Målet er at sikre unge med ASF samme mulighed for at få en hf-eksamen s deres jævnaldrende. Uddannelsen tilpasses unge aspergeres særlige behov, mens det faglige niveau og de bekendtgørelsesmæssige rammer er de samme s for andre jævnaldrende unge, der tager en hf-eksamen. A-klassen har max 10 elever og sit eget autismevenlige indrettede klasselokale. Undervisningen er pædagogisk tilpasset målgruppen, og underviserne gennemgår løbende kursusforløb og efteruddannelse kring undervisning unge med ASF. Undervisningsministeriet har bevilget midler til oprettelse en ny A-klasse fra august Købmand Frede Toelberg Nr. Nissum Tlf BOGEN KAN KØBES HOS LEMVIG BOGHANDEL Lemvig Boghandel Lemvig Boghandel Torvet Lemvig Torvet Lemvig Tlf Tlf

7 side 14 // 15 DEBATTEN 2015 Driftige virksheder i Nr. Nissum støtter Uddannelsesdebatten: SKOLEBYEN NR. NISSUM U D D A N N E L S E O G FA G L I G H E D T I L K A N T E N Få viden til at vælge VIA Åbent Hus VÆLG ET ÅR FYLDT MED OPLEVELSER, VÆLG KONGENSGAARD EFTERSKOLE - GØR LIVET LIDT LETTERE via.dk Murermester Lars Jespersen VVS MESTER A N r. N i s s u m TØMRER LEMVIG-THYBORØN Tvedvej 2. Nr. Nissum Lemvig Tlf. døgnvagt K til Åbent Hus i Nr. Nissum Onsdag d. 25. februar kl. 8:15-15:00 Og bliv klogere på, læreruddannelsen eller Hf er noget for dig Lærer Vil du undervise s outdoorlærer? Vil du koble teori og praksis i vores Teaching Lab? Vil du være en del en aktiv studieby med mange faciliteter? Så læs til lærer i Nørre Nissum! Nr. Nissum Taxi og Turist v/ Thorkild Nielsen, Nr. Nissum Hf Hf er en studentereksamen med adgang til alle videregående uddannelser. Du kan vælge mellem almindelig hf, hf tilrettelagt for ordblinde eller hf med fokus på pædagogiske-, sociale- eller sundhedsfaglige uddannelser. TRIVSEL UDFORDRINGER OPLEVELSER MOTION FÆLLESSKAB UDVIKLING VENNER FOR LIVET Tlf ENTREPRENØR Sejbjerg 12, Nr. Nissum MELLEM HAV, FJORD OG SKOV SeniorHøjskolen er placeret i et meget smukt og kuperet landskab mellem Limfjord, Vesterhav og Klosterheden Statsskovdistrikt. Vi er en folkehøjskole, der henvender sig til aktive og nysgerrige voksne og ældre mennesker. Vi vægter fællesskab og samvær det, s altid har været højskolens væsentligste ærinde: at oplyse og oplive og samtidig beskæftige os med det, s har værdi. Det væsentligste og det vigtigste Tømrer Snedker Glas Nybygning Ombygning a s [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket s helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] BLIV EN DEL AF HOLDET PÅ NØRRE NUSSUM EFTERSKOLE Kollegievej 5b, Nr.KAN Nissum ET OPHOLD PÅ FENSKÆR EFTERSKOLE BETYDE STARTEN PÅ 7620 Lemvig ET NYT KAPITEL I LIVET NEDERLAG BLIVER VENDT TIL SEJRE Her er et fællesskab, hvorwww.fenskaer.dk den unge kan være sig selv, og hvor tryghed og respekt er værdier, vi prioriterer særdeles højt. Vi er en praktisk, musisk og prøvefri efterskole, hvor du kan skabe din egen linje inden for håndværk, kreativitet, musik, og idræt. Samtidig er der mulighed for et ungdsliv med venner i undervisning og fritid. Vi ses.. VI SES I NR. NISSUM Nr. Nissum - Skolernes by Layout: Reklamika.dk. Dronefoto: El-Jepsen Vi har stor erfaring og pædagogiske kpetencer inden for specialpædagogikken.

8 side 12 // 13 DEBATTEN 2015 FOR BØRN BETYDER VENSKABER, LEG OG SAMVÆR MINDST LIGE SÅ MEGET SOM DEN FORMALISEREDE LÆRING I UNDERVISNINGEN. SAMARBEJDE HØJNER FAGLIGHEDEN DEN NYE SKOLEREFORM SKAL HØJNE BÅDE FAGLIGHEDEN, ELEVERNES LÆRING OG TRIVSEL. SAMTIDIG KONKLUDERER EN RAPPORT, AT INTENSIVERET PÆDAGOGARBEJDE I INDSKOLINGEN HØJNER ELEVERNES LÆRING. DET STILLER NYE KRAV TIL BÅDE LÆRERE OG PÆDAGOGER, DER BLANDT ANDET SKAL SÆTTE FOKUS PÅ SAMARBEJDE. FAKTA: HVAD ER TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE? Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Ifølge Peter Møller Pedersen, uddannelseschef for VIA Pædagoguddannelsen, stiller den seneste skolereform nye krav til både lærere og pædagoger. Skoledagen er blevet længere, der skal indgå 45 minutters bevægelse dagligt, der er krav understøttende undervisning, og lektiehjælp er et fast tilbud til alle klassetrin. Desuden er det hensigten, at den længere skoledag også skal være mere varieret. Alt sammen for at sikre højere faglighed, bedre læring og trivsel for eleverne. De nye tiltag har konsekvenser for både lærere og pædagoger, og for de to faggrupper er tværprofessionelt samarbejde blevet endnu vigtigere, siger Peter Møller Pedersen. Blandt andet fordi børn går i skole en stor del deres vågne tid i en væsentlig periode deres liv, hvor de udvikler sig og lærer fundamentale ting. Det betyder, at skolen også er ramme for børns udvikling, trivsel og dannelse. SAMARBEJDE ÅBNER NYE DØRE For børn betyder venskaber, leg og samvær mindst lige så meget s den formaliserede læring i undervisningen. Fællesskaberne i skolen er helt gørende for barnets trivsel og læring. Derfor er det yderst vigtigt, at pædagoger og lærere samarbejder. Og det skal de lære allerede, mens de uddanner sig, siger Peter Møller Pedersen. Han uddyber og siger, at lærere og pædagoger skal lære hinandens forskelligheder og sammen finde nye veje til at intensivere trivsel og læring. Sammen skal de træde en sti, s de ikke kan gå alene, fordi de er hængige hinandens faglige indspil. Det handler at bruge de to forskellige fagligheder i et ligeværdigt samarbejde, hvor de hver især byder ind med deres fagkpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han pointerer, at lærere og pædagoger ikke laver det samme, når de arbejder sammen i en klasse. En lærers helt særlige faglighed er at undervise i et eller flere fag, mens kernen i pædagogisk arbejde er udvikling, læring og sorg. Og samarbejdet er en kbination de kpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han fortæller, at de studerende på VIAs pædagog- og læreruddannelser skal igennem et obligatorisk tværprofessionelt forløb, så de er klar til at arbejde sammen, når de er færdiguddannede. FAKTA: PÆDAGOGISK INDSATS HØJNER FAGLIGHEDEN At det tværprofessionelle samarbejde har gode resultater, understøttes en rapport fra 2013, hvor der er målt effekten intensiveret pædagogisk indsats i indskolingen (Rapporten er udarbejdet for BUPL). Undersøgelsen konkluderer, at elever fra skoler, hvor der har været et intensivt fokus på at have pædagoger med i indskolingen, i højere grad kmer i gang med en ungdsuddannelse. Eleverne får generelt højere karakterer i matematik ved Folkeskolens gangsprøve. Og der kan spores en lavere frekvens frald i ungdsuddannelserne for elever fra skoler med intensiveret pædagogindsats. Tværprofessionelt samarbejde er et interessant bud på, hvordan der kan skabes udvikling i praksis. Især er samarbejdet vigtigt for målgrupper med kplicerede og sammensatte problemstillinger, hvor der er behov for sammenspil mange professioners fagligheder, for at få hjælpen til at fungere. Begrebet tværprofessionelt samarbejde betegner, at man s professionel skal løse en specifik opgave sammen med andre professioner. Det skal man gøre, hvor en fælles indsats er nødvendig for nogen. At arbejde tværprofessionelt indebærer, at hver profession kender sin rolle for at kunne løse den fælles opgave. Samtidig skal de enkelte faggrupper have blik for de andre professioners mulige bidrag til indsatsen. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave bedst muligt med inddragelse deres forskellige fagligheder og fremadrettet at bringe den nye viden og færdighed i spil. Af Andy Højholdt, senior lektor ved Metropol University College (Deltager i uddannelsesdebatten)

9 Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: DEBATTEN 2015 DEBATTEN DEBATTEN Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Uddannelsesdebatten 2015 er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle. I dagene 11/9 og 12/9 vil førende Uddannelsesdebatten 2015 debattører er et gratis Uddannelsesdebatten uddannelsesfolkemøde og meningsdannere indenfor 2015 for alle. er uddannelsesrådet et I dagene gratis uddannelsesfolkemøde 11/9 og 12/9 valfarte vil førende til for skolebyen alle. debattører I dagene og Nørre meningsdannere 11/9 Nissum. og 12/9 vil førende indenfor debattører uddannelsesrådet og Uddannelsesdebatten meningsdannere valfarte indenfor 2015 til skolebyen henvender uddannelsesrådet Nørre sig til alle Nissum. med interesse valfarte til for skolebyen daginstitutioner, Nissum. førskole, grundskolen, Nørre Uddannelsesdebatten 2015 henvender ungdsuddannelser, Uddannelsesdebatten sig til alle med interesse pædagoguddannelsen til og alle førskole, 2015 for daginstitutioner, henvender sig læreruddannelsen. med interesse grundskolen, for daginstitutionerdsuddannelser, førskole, grundskolen, pædagoguddannel- ung- ungdsuddannelsersen og læreruddannelsen. pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Program fredag d. 11/9 Program Velkst fredag d. 11/9 Program fredag d. 11/9 Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig kmune Velkst Velkst Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Mikkel Haarder, Direktør i EVA Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Oplæg: Mikkel Ungdsuddannelser Haarder, ungdsuddannelser Direktør i EVA i fremtiden - Hvilke ungdsuddannelser har i fremtiden vi brug for? - Hvilke Mikkel jobs Haarder, ungdsuddannelser skal vi uddanne Direktør i til? EVAi fremtiden Hvilke ungdsuddannelser har i vi fremtiden brug for? Hvilke ungdsuddannelser jobs pædagogskal vi uddanne og læreruddannelser til? i fremtiden - Lærere og pædagoger ønsker har vi i vi fremtiden brug for? - Hvilke Dialog jobs på pædagogtværs skal vi uddanne faggrænser og læreruddannelser til? i fremtiden Lærere og pædagog- pædagoger og ønsker læreruddannelser vi i fremtideni fremtiden - Et Lærere Dialog alternativt på og tværs bud pædagoger på faggrænser uddannelsesudfordringen Anders Lund Madsen ønsker vi i fremtiden - Et Dialog alternativt på tværs bud på faggrænser uddannelsesudfordringen Et Anders alternativt Lund fremdriftsreformen bud Madsen på uddannelsesudfordringen Netværksfrokost Anders Lund fremdriftsreformen Madsen Netværksfrokost Livemusik fremdriftsreformen og mad i folketeltet Netværksfrokost Livemusik og mad i folketeltet Livemusik og mad i folketeltet Vi har inviteret en lang række forskellige nationale, regionale og lokale politikere, Vi har inviteret interesseorganisationer en lang række forskellige samt Vi uddannelsesforskere har nationale, inviteret regionale en lang til række at og debattere lokale forskelliglitikere, po- en række nationale, interesseorganisationer forskellige regionale problemstillinger og lokale samt politikere, uddannelsesforskere vedr. meningsfulde interesseorganisationer overgange til at debattere og samt sammenhænge uddannelsesforskere en række forskellige i uddannelsessystemet. problemstillinger at debattere en vedr. række meningsfulde forskellige overgange problemstillinger og sammenhænge vedr. Uddannelsesdebatten meningsfulde i uddannelsessystemet. overgange arrangeres og sammenhænge Skolebyen Nørre i uddannelsessystemet. Nissum hvis faste Uddannelsesdebatten medlemmer er VIA University arrangeres College Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum arrangeres hvis faste Skolebyen medlemmer Nørre er VIA Nissum University hvis College faste medlemmer er VIA University College Program lørdag d. 12/9 Program Velkst lørdag d. 12/9 Program Tale undervisningsminister lørdag d. 12/9 Læreruddannelsen & Hf i Nørre Nissum, Nørre Nissum Efterskole, Læreruddannelsen Kongensgaard Efterskole, & Hf i Fenskær Nørre Læreruddannelsen Nissum, Efterskole Nørre og Seniorhøjskolen. Nissum & Hf Efterskole, i Nørre Nissum, Kongensgaard Nørre Efterskole, Nissum Efterskole, Fenskær Kongensgaard Efterskole Uddannelsesdebatten og Seniorhøjskolen. Efterskole, 2015 Fenskær foregår i Efterskole Skolebyen og Nørre Seniorhøjskolen. Nissum, Uddannelsesdebatten Svinget 5, 7620 Lemvig 2015 foregår i Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum, 2015 foregår i Skolebyen Svinget 5, 7620 Nørre Lemvig Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig Velkst Velkst Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Hans Henrik Knoop (DPU) Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Oplæg: Hans Børns, Henrik børns, trivsel Knoop trivsel og (DPU) og dannelse dannelse Underholdning Hans Henrik børns, Knoop til trivsel børn (DPU) og Sebastian dannelse Klein Underholdning ter arrangeret børns, til trivsel børn interesseorganisationer og Sebastian dannelseklein Underholdning ter Underholdning arrangeret til til børn børn interesseorganisationer Sebastian Store Nørd Klein ter Underholdning Oplæg: Skolereformen arrangeret til børn interesseorganisationer Morten Store Nørd Misfeldt (AAU) Underholdning Oplæg: Skolereformen skolereformen til børn 1 Morten Store år efter Nørd Misfeldt (AAU) Oplæg: Oplæg: Skolereformen Normering skolereformen og læring 1 Morten år i efter daginstitutioner Misfeldt (AAU) Charlotte Ringmose (DPU) Oplæg: Normering skolereformen og læring 1 år i efter daginstitutioner Oplæg: Charlotte normering Normering Ringmose og og læring (DPU) læring i daginstitutioner i daginstitutioner Afslutningsdebat Charlotte normering Ringmose med bl.a. og (DPU) læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad normering i folketeltet med bl.a. og læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad i folketeltet med bl.a. Jacob Fuglsang (Politiken) Musik og mad i folketeltet Læs hele programmet på Læs hele programmet på Læs hele programmet på Med støtte fra: Find vejen frem Med støtte VIA fra: University College Med støtte Find fra: vejen frem VIA University Find College vejen frem VIA University College Lemvig Kmune Lemvig Kmune

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse.

Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse. Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse. 1 Generelle oplysninger 1 Resumé Hvad var projektets overordnede problemstilling og overordnede emne? Uddannelsesdebatten er en

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere