Igen i år står alle i Nørre Nissum og omegn på hænder for UDDANNELSESDEBATTEN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Igen i år står alle i Nørre Nissum og omegn på hænder for UDDANNELSESDEBATTEN 2015"

Transkript

1 4 K og oplev Store Nørd, Sebastian Klein og Anders Lund Madsen på Uddannelsesdebatten. Igen i år står alle i Nørre Nissum og egn på hænder for DEBATTEN 2015 ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? Så k til uddannelsesdebatten 2015 d. 11 og 12. september 2015 i Nørre Nissum. Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nørre Nissum. 14 Ny skoleref kræver meget mere samarbejde. 6 Læs Helena Henvig, lærerstuderende, der fortæller en ny undervisningsform. 20 DEBATTEN15 Tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts, Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

2 side 2 // 3 DEBATTEN OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM SKOLEBYEN NØRRE NISSUM UDDANNELSE OG FAGLIGHED TIL KANTEN UDDANNELSE TIL KANTEN HVAD ER DEBATTEN? UDDANNELSE ER NØGLEORDET Omgivet fjord, hav og skov ligger byen Nørre Nissum. En lille by i Lemvig kmune med ca beboere. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt i. Det særlige her er, at der i dette lille samfund findes ikke mindre end syv forskellige skoler. Der er en folkeskole, tre efterskoler, en hf-uddannelse, en læreruddannelse og en seniorhøjskole. Flere bemærker, at her kan gå i skole fra vugge til krukke. Helt konkret er der tale Nørre Nissum Skole, Nørre Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole og Fenskær Efterskole. Hf og læreruddannelsen er en del VIA University College, hvorimod Seniorhøjskolen i Nørre Nissum er en selvstændig institution. Af Svend Aage Povlsgaard, Uddannelsesleder. VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum I dagene d. 11. og 12. september holder vi folkemødet Uddannelsesdebatten for anden gang. Arrangementet holdes i Nørre Nissum og er mødestedet for alle med interesse for uddannelse og dannelse. VI LØFTER I FLOK Alle institutioner har en fælles udfordring. Befolkningsgrundlaget er ikke til, at så mange institutioner kan løbe rundt i et så tyndt befolkningsråde. Institutionerne har derfor brug for at rekruttere langt bredere end bare fralokalrådet. En folkelig national begivenhed, der hvert år foregår i skolebyen Nørre Nissum. Sætter hvert år fokus på et særligt råde inden for det danske uddannelsessystem. Tager pulsen på den danske uddannelsespolitik. Giver svar på de store uddannelsespolitiske spørgsmål. Formulerer udfordringer og løsninger på fremtidens uddannelser i Danmark. Stiller i 2015 skarpt på overgange imellem forskellige uddannelsessystemer DEBATTEN 2015 ER ET GRATIS FOLKEMØDE FOR ALLE. LÆS MERE PÅ: Følg os på Twitter #udddebat15 Den udfordring drøfter lederne institutioner med jævne mellemrum. Det var da også den, der lå til grund for dannelsen foreningen Skolebyen Nørre Nissum uddannelse og faglighed til kanten, tilbage i Foreningens formål er dels at styrke samarbejdet imellem institutionerne. At profilere Nørre Nissum s et væsentligt Vestjysk uddannelsessted. Og at opbygge et kpetencemiljø imellem de syv institutioner. DEBATTEN OPSTÅR Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og det var da også i kredsen de syv skoler, at et folkemøde med fokus på uddannelse opstod. Projektet er siden blevet døbt Uddannelsesdebatten og bliver i dagene september 2015 viklet for 2. gang. Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og ideen med folkemødet er også, at løfte denne diskussion ud regionalt og nationalt. Vi ses i Nørre Nissum til debat og udveksling viden det danske uddannelsessystem. MERE INFORMATION KONTAKT: Uddannelsesdebatten Svinget 5, Nørre Nissum 7620 Lemvig E: T: Uddannelsesdebatten arrangeres foreningen»skolebyen Nørre Nissum«hvis faste medlemmer er VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Nr. Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole, Fenskær Efterskole og Seniorhøjskolen. ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? SÅ KOM TIL DEBAT D. 11. OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM. Udgiver: Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nr. Nissum. Mediehuset Lemvig (Berlingske 2007) i samarbejde med VIA University College, Nr. Nissum. Ansvarshavende: Chefredaktør Dorthe Carlsen. Redaktion: VIA University College. Grisk produktion: Büro. Tryk: Berlingske Avistryk. Oplag: ekspl. Udgivelsesdato: 1. september s tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Uddannelsesdebatten henvender sig til alle med interesse for daginstitutioner, grundskolen og ungdsuddannelserne, samt lærer- og pædagoguddannelserne. Det vil sige både ledere, lærere, forældre og elever i folkeskolen, friskolen og efterskolen, samt på ungdsuddannelserne. Der vil desuden være deltagelse skoleledere, nationale og kmunale politikere, erhvervsledere, forskere, undervisere fra læreruddannelsen og forskellige interesseorganisationer. Uddannelsesdebatten er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle.

3 FAKTA OM TEACHING LAB: Teaching Lab er en særlig undervisningsform, hvor de studerende øver sig i at undervise i en autentisk ramme i en skoleklasse på en de nærliggende skoler. Teaching Lab er ikke almindelig praktik og heller ikke kun teoretisk undervisning. Det er noget midt imellem et tredje læringsrum - der er både teoretisk undervisning, inddragelse forskningsresultater, øvelser i praksis, samt refleksion og evaluering. Teaching Lab er et undervisningslaboratorium, hvor studerende, undervisere og uddannede lærere udvikler undervisningen i skolens fag. Med sin laboratorieform lægger Teaching Lab op til nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter. Teaching Lab blev udviklet fra på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum og er siden blevet implementeret i samtlige undervisningsfag på uddannelsen. Siden 2013 arbejder de øvrige læreruddannelser i VIA også på at indføre Teaching Lab. Torben Roswall, Pædagogisk leder side 6 // 7 20 DEBATTEN15 TEACHING LAB HAR VÆRET ET FAST ELEMENT PÅ LÆRERUDDANNELSEN I NØRRE NISSUM SIDEN Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Siden 2009 har alle studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum arbejdet med Teaching Lab. Et såkaldt lærerlaboratorium, hvor studerende elever og lærere fra skolerne i nærrådet. I Teaching Lab prøver de studerende fagenes metoder og teorier i virkeligheden. De planlægger, underviser og evaluerer. Og prøver igen. Teaching Lab er laboratorietænkning. Et udviklingsrum, hvor nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter er i fokus. Og ikke mindst, hvor rammen er autentisk. Det vil sige, de reelle rammer for undervisningspraksis. siger Torben Roswall, en hovedmændene bag Teaching Lab. AMBITIØST OG GRÆNSE SPRÆNGENDE Ifølge ham er de studerende meget begejstrede for Teaching Lab, hvor de i høj grad har mulighed for at planlægge, refl ektere over og udvikle undervisningen i de forskellige fag. Han understreger, at også både undervisere fra læreruddannelsen og lærerne fra samarbejdsskolerne synes, at det er en gevinst at deltage i forløbene sammen med de studerende. Lærerne fremhæver, at der er et stort udviklingspotentiale i arbejdsformen. De nævner blandt andet at de studerende tør mere og har mod på at udvikle nye faglige sider deres undervisning i faget. De synes det er spændende at opleve de studerendes ambitiøse og grænsesprængende idéer og undervisningsforløb i Teaching Lab., siger Torben Roswall. Han glæder sig til at diskutere Teaching Lab-erfaringerne med fagfæller til Uddannelsesdebatten TEACHING LAB: EN NY MÅDE AT LÆRE PÅ FAKTA: HVAD ER TEACHING LAB? Teaching Lab er et læringsrum, hvor teori og praksis indgår i en konstant udveksling. Først finder de studerende et fagligt tema, de vil arbejde med. De læser relevant teori og forsknings- og udviklingsresultater temaet. Dernæst planlægger de i fællesskab undervisningen og reflekterer over planen i samarbejde med lærerne fra skolen. Så underviser de, gør sig erfaringer for endelig igen at reflektere over forløbet og de erfaringer, de har gjort. Det giver en helt særligt rytme i læreprocessen: Viden refleksion handling refleksion handling igen: Udvikling ny viden ud fra erfaringer og viden. TEACHING LAB I ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Af Elsebeth Jensen, uddannelseschef for VIA Læreruddannelsen I folkemunde hedder det at læse til lærer men lige det, kan man faktisk ikke. DU SKAL LÆRE, SÅ LÆNGE DU HAR ELEVER Vi ved, det har været et problem i læreruddannelsen, hvis den teoretiske tilegnelse forgår helt isoleret fra praksis. Det øger risikoen for, at teori og praksis aldrig kmer i forbindelse med hinanden og dermed ikke bliver til gavn for elevernes udbytte. Det er ikke nok bare at studere. Selv det er en meget stor del læreruddannelsen, at de studerende både skal sætte sig ind i forsknings- og udviklingsresultater og teoretiske tilgange, må de aldrig slippe praksis. Det er altgørende, at de også øver sig, gør sig erfaringer i praksis, får feedback og øver sig igen. S lærer skal man være indstillet på at lære og udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Et rammende udtryk er: Du skal lære så længe du har elever. ET KOLLEGIALT FÆLLESSKAB I Teaching Lab er det netop en udviklende og undersøgende tilgang i et kollegialt fællesskab, der er i fokus. Her får de studerende ikke kun noget ud indholdet i det Teaching Lab, de arbejder med, men i lige så høj grad også selve arbejdsmetoden. Metoder de får brug for at kunne håndtere hele vejen igennem deres lærerkarriere. TEACHING LAB PÅ ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Fra 2015 har vi skrevet ind i studieordningen for læreruddannelsen i VIA, at alle VIAs fi re uddannelsessteder skal arbejde med Teaching Lab.. Det betyder, at vi vil arbejde med en bred vifte laboratorier, særlige læringsrum, hvor det centrale er at undersøge, udvikle, øve, få feedback og prøve én gang til. Disse særlige læringsrum har fokus på undervisning og udfolder sig ofte med deltagere fra både skole og læreruddannelse. NY UNDERVISNINGSFORM ER EN FANTASTISK ØVEBANE Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Helena Henvig, studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum, har arbejdet med Teaching Lab. Hun mener, at det er guld værd at have sit kmende arbejdsfelt s øvebane i løbet uddannelsen. Der er ingen tvivl, at det tætte samarbejde med skolerne her i nærrådet giver os en stærk forbindelse til den praksis, vi uddanner os til. Vi får lov til at øve os både sammen med lærerne, eleverne i klasserne og med vores undervisere fra læreruddannelsen, siger Helena Henvig. IDÉER KAN VÆRE GULD VÆRD Hun fortæller, at de studerende arbejder med Teaching Lab på mange forskellige måder. Nogle gange handler det at observere og interviewe en klasse, for at få gode idéer til at lære at planlægge et undervisningsforløb. I danskundervisningen kunne det fx være en undersøgelse efterskoleelevers forhold til ældre litteratur. Hvad er deres kendskab til ældre litteratur, hvordan kan vi gøre det interessant for dem at læse en bog fra et andet århundrede? Kan vi vække deres interesse ved at arbejde digitalt, bevæge os udenfor klasselokalet, eller noget helt tredje. Det er virkelig guld, vi kan få med hjem, når vi undersøger praksis på den måde, siger Helena. VI AFPRØVER TEORI I PRAKSIS Teaching Lab kan integreres i alle fag over kortere eller længere perioder. Det kan være i de kreative fag, i et sprogfag eller i de pædagogiske fag, hvor de studerende prøver en bestemt metode eller teori. Det kan fx være tre lektioner ugen i tre uger, hvor studerende med linjefag i musik underviser eleverne i 8. klasse i sammenspil. Det er en fantastisk arbejdsform, hvor vi kmer helt tæt på elever og lærer i skolen og får prøvet vores teori i praksis, siger Helena, og understreger, at der stadig er god brug for den obligatoriske praktik i læreruddannelsen, men at den bare fungerer helt anderledes end Teaching Lab. FORSKELLIG FRA PRAKTIKKEN I praktikperioderne er vi knyttet til én vejleder, der også er den, der skal vurdere os i sidste ende. I Teaching Lab derimod arbejder vi sammen i grupper og sparrer hele tiden med hinanden, med vores underviser og med læreren fra skolen. Det er en helt anden proces, hvor vi undersøger og prøver en masse, mens vi i praktikken har nogle fastsatte mål, vi skal arbejde med, siger Helena, der også peger på, at fordi de studerende ikke skal bestå Teaching Lab lægger det også op til at eksperimentere og prøve nye metoder. Hun er ikke i tvivl, at Teaching Lab er kmet for at blive. RÅDGIVNING OG DE BEDSTE ORDSTYRERE I CENTRUM Gør en forskel VIA University College VIA vil sætte tryk på verden VIA har fire strategiske fokusråder: Nye læringsformer Vi skal udvikle nye læringsformer, og studerende og undervisere skal skabe nye relationer både til hinanden og til virksheder og organisationer uden for VIA. Øget fokus på det private erhvervsliv Vi skal udnytte vores store potentiale i forhold til at hjælpe private virksheder med at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Læs hele VIAs strategi på via.dk/tryk Et stærkt samfundsengagement Vi skal tage del i, facilitere og kvalificere nye samarbejder mellem private, offentlige og frivillige aktører udviklingen innovative velfærdsløsninger i vores lokalråder. En mere smidig organisation Vi skal skabe fleksibel og foretags kultur, s sætter medarbejderne fri til at handle proaktivt inden for rammerne en effektiv organisation.

4 side 8 // 9 DEBATTEN 2015 VIDEN I VEST - FOLKEMØDE OG FEST UNDER FOLKEMØDET I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM BLIVER UDDANNELSE FEJRET OG DEBATTERET AF FORSKERE, POLITIKERE OG UNDERVISERE. VIDEN SAMLES I VEST SÆRLIGT I DISSE DAGE, MEN VORES OMRÅDE ER OGSÅ TIL HVERDAG PRÆGET AF SPÆNDENDE LÆRINGSMILJØER MED MEGET FLOTTE RESULTATER. SÅDAN KUNNE EN LIDT POPULÆR BESKRIVELSE AF DET KOMMENDE FOLKEMØDE OM UDDANNELSE I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM LYDE. Borgmester, Erik Flyvholm, Lemvig Kmune FAKTA: DYGTIGE TIL MATEMATIK Specielt i faget matematik ligger Lemvig Kmune langt over landsgennemsnittet, hvor kmunegennemsnittet var på 7,1 i 2014, hvorimod landsgennemsnit var på 6,4. Overordnet er karaktergennemsnittene i Lemvig Kmunes folkeskoler relativt høje i forhold til landsgennemsnittet. Konkret var gennemsnittet i prøvefag i 2014 på 6,9 i Lemvig, mens landsgennemsnittet var 6,7. FAKTA: BEDST TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andelen unge der får en ungdsuddannelse i Lemvig Kmune er 95,5 procent, hvilket er bedst i Region Midtjylland, ifølge Undervisningsministeriet. I øvrigt er Lemvig Kmune én ud kun 18 kmuner i landet, der lever op til undervisningsministeriets målsætning, at over 95 % alle elever skal have mindst en ungdsuddannelse. En målsætning, der i Lemvig Kmune allerede blev nået i FOTO LEMVIG GYMNASIUM Hvilket navn har fotoet fra Lemvig Gymnasium? N E D I V T S E IV Lemvig Kmune ønsker alle et godt folkemøde... FAKTA: HØJ TRIVSEL 80% eleverne i folkeskolerne i Lemvig Kmune siger, at de meget tit eller tit er glade for deres skole. På landsplan er tallet 72%. På landsplan er 5% sjældent eller aldrig glade for at gå i skole, et tal, der i Lemvig Kmune er på 3%. For viden, uddannelse og læring kmer i fokus i de kmende dage i vores vestjyske råde. Forskere, politikere, erhvervsfolk og studerende vil debattere og diskutere mange forskellige aspekter indenfor uddannelse. Samtidig er der tale et folkemøde, hvor vi alle kan være med. Uddannelse er ikke forbeholdt de få men er tværtimod et grundstof i vores moderne velfærdssamfund. De rette uddannelser til alle er nøglen til succes i en globaliseret verden, hvor unge fra Lemvig Kmune i fremtiden skal kæmpe at besætte stillinger, hvor der også er ansøgere fra Kina, Indien, USA og mange andre lande. Vi skal ikke frygte konkurrencen, men være opmærksme på, at vi skal være helt skarpe på at sikre vores unge de rette betingelser for at begå sig. Vi er meget godt med i vores kmune, men bør selvfølgelig aldrig hvile på laurbærerne. Når vi taler viden i vest, så bør vi for det første benytte lejligheden ved folkemødet til at fremhæve de spændende læringsmiljøer, vi har i vores råde. Skolebyen Nørre Nissum med cirka indbyggere og hele syv skoler er et godt eksempel herpå. At der nu på andet år holdes et folkemøde uddannelse med et meget spændende program er blandt andet deres fortjeneste. I Lemvig Kmune er resultaterne på et så højt niveau, at andre kmuner ser vores vej. Andelen unge, der tager en ungdsuddannelse, er den højeste i Region Midtjylland og vi opfylder for længst de nationale målsætninger på rådet. I en årrække har vi ligget helt i top. Der er en tradition for at dygtiggøre sig, så man kan klare sig selv. Selvforsørgelse, lav arbejdsløshed og små sociale udgifter kendertegner vores råde. Også når man ser på karakterer i vores folkeskoler, ligger vi højere end landsgennemsnittet. Konkret er vores gennemsnit i matematik 7,1, mens den i resten landet er 6,4. Kobler man det sammen med, at der er fin trivsel for eleverne på vores skoler, så kan vi være stolte over vores skoleråde. Viden i vest rummer også et andet aspekt. For på vores egn har vi et alsidigt erhvervsliv med mange vækst-virksheder inden for blandt andet energi, fødevare og produktion. Normalt forbinder man videnarbejdspladser med it-virksheder og lignende, men vi må aldrig glemme hvilken viden, der også ligger i eksempelvis de kæmpe eksporterhverv s landbrug og fiskeri. Danmark er førende i hele verden, når det gælder disse erhverv. Vi har en viden på råderne, s hele verden i høj grad misunder os. Derfor skal vores uddannelser i Danmark også have fokus på de folk, der ikke nødvendigvis sidder det meste deres dag ved et skrivebord. Jeg vil slutningsvis udtrykke min store glæde over, at vi i Lemvig Kmune kan være med til at byde de mange gæster udefra velkmen. Liges jeg rigtigt meget håber, at mange lokale vil besøge folkemødet og deltage i de mange spændende aktiviteter for både store og små. Godt folkemøde.

5 PROGRAM DEN 11. OG 12. SEPT. FOR DEBATTEN 2015 ET FOLKEMØDE OM UDDANNELSE FREDAG DEN 11. SEPTEMBER : ÅBNING AF DEBATTEN 2015 Velkst ved Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig Kmune. Oplæg de fremtidige danske ungds - uddannelser - Mikkel Haarder, Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. (EVA) :00: UNGDOMSUDDANNELSERNE I DANMARK Hvorfor har vi ikke en ungdsuddannelsesreform Hvad er det for et ungdsuddannelsessystem vi vil have i Danmark? Hvad er det for en ungd vi har og hvad er det vi vil med dem? Forbereder vi igennem ungdsuddannelserne de unge til det fremtidige arbejdsmarked? Moderator: Anja Bo tører: Marianne Jelved Hanne Pontoppidan (Uddannelsesforbundet) Veronica Shultz (DGS) Kirsten Holmgaard (Mercantec) Jacob Thulesen Dahl (Rektorforeningen) Mikkel Haarder (EVA) Mette Fjord Sørensen (DE) Ole Zinck (Cheminova) : FROKOST I FOLKEKØKKENET (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : DEBAT OM LÆRERUDDANNELSEN OG PÆDAGOGUDDANNELSEN Hvad kan uddannelserne bidrage med i forhold til børns læring? Hvordan kan vi fremme dialog på tværs faggrænser? Hvordan får vi understøttende samarbejde til at fungere i praksis? Moderator: Anja Bo tører: Anni Matthiesen (V) Christian Dalby Lærerstuderendes Landskreds Palle Würtz (VIA DSR) Erik Hygum (VIA University College) Andy Robert Højholdt (Metropol University College) Ole Pedersen (Lemvig Kmune) Uffe Rostrup (De fi re skolers lærerforening) : Afrunding vd hjælp gri sk recording : Pause :»Et andet blik på uddannelsesudfordringen«ved Anders Lund Madsen : Pause : fremdtidsreformen. Moderator Anja Bo tører Anni Matthiesen (V) Harald Mikkelsen (VIA) Stina Vrang Elias (DEA) Anders Trandbjerg Andersen (Nørre Nissum DSR) : Afslutning ved Poul Erik Christensen medlem Regionsrådet og formand for det Rådgivende Udvalg for Regionsrådet i Region Midtjylland : Netværksmiddag (kræver tilmelding via hjemmesiden) : Musik, mad og øl i folketeltet. Bandet Søndag morgen spiller musik og Studenterhuset Sparta sælger pølser, øl, vand og kfe. LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER : ÅBNING : Velkst ved Harald Mikkelsen, rektor ved VIA University College : Tale undervisningsminister??? : Oplæg: Hvad er formålet med læring? Ved Hans Henrik Knoop (DPU) : Børns trivsel og læring Trivsel, fællesskaber, motivation og dannelse Hvordan stimulerer vi alle børns trivsel og læring? Hvordan skaber vi demokratiske medborgere? Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Jane Torp Bodilsen (DLF) Dorthe Boe Danbjørg (Fola) Hans Henrik Knoop (DPU) Silke Fogelberg (DDS) Lars Søgaard Jensen (BUPL) : BØRNENES UNIVERS Hvor? Idrætshallen ved Fenskær Efterskole Sebastian Klein show Børnenes univers: Forskellige aktiviteter til børn og deres forældre Store Nørd Show : MARKEDSPLADSEN Hvor? VIA Læreruddannelsen & hf Forskellige forlag viser/præsenterer undervisningsmateriale. Mød Clioonline, Alinea, Dansk Landbrug & Fødevarer og Gyldendal : Frokost. (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten i pyramiden kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : ter arrangeret interesseorganisationer: Inklusion i skolen - Skolelederforeningen, Foreningen Skole & Forældre, Foreningen Ligeværd. Moderator: Niels Krause-Kjær. Deltagere: Thas Born Schmidt (Skolelederforeningen i Viborg) Mette With Hagensen (Skole & Forældre) Esben Kullberg (Foreningen Ligeværd) Carsten Hegnsvad (VIA) LANDSBYSKOLEN VS. DEN FRIE SKOLE - DE FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, FRISKOLEFORENINGEN OG VESTJYSKLÆRERFORENING Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf Efterskolen i fremtiden - Efterskoleforeningen Hvor? Fenskær Efterskole Fællesskaber i Danmark. - Seniorhøjskolen i Nørre Nissum Hvor? Højskolens telt Moderator: Lisbeth Katborg Bjerre. tører: Uffe Rostrup (De Frie Skolers Lærerforening) - Peter Bendix (Friskoleforeningen) - Keld Holmgaard (DLF) side 4 // 5 20 DEBATTEN : FOLKESKOLEREFORMEN ET ÅR EFTER : Oplæg Professor Morten Misfeldt AAU : Diskussion/debat Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Anders Bondo Christensen (DLF) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette With Hagensen (Skole og forældre) Søren Pape Poulsen (K) Claus Hjortdal (Skolelederforeningen) Alex Ahrendtsen (DF) Silke Fogelberg (DDS) Birgitte Conradsen (BUPL) DAGINSTITUTIONER/ FØRSKOLEOMRÅDET Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf : Oplæg Grethe Kragh-Müller (DPU) : Diskussion: Målstyring vs. Dannelse Tidlig skolestart Pædagogisk kvalitet i store og små institutioner. Moderator: Niels Krause-Kjær tører: Annette Lind (S) Lars Søgaard Jensen (BUPL) Dorthe Boe Danbjørg (FOLA) Palle Würtz (VIA DSR) Merete Villsen (Ikast-Brande Kmune) :00: AFSLUTNINGSDEBAT: HVORDAN SKABER VI MENINGSFULDE OVERGANGE I SYSTEMET * Moderator: Clement Kjersgaard tører: Jacob Fuglsang (Politikens uddannelsesredaktør) Udvalgte debattører Afslutning ved Svend Aage Povlsgaard, formand for skolebyen Nørre Nissum og uddannelsesleder ved VIA University College, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum : MUSIK OG MAD I FOLKETELTET Forskellige bands spiller og der kan købes helstegt pattegris, samt øl, vand og kfe. Vi ses til to spaendende og laererige dage... Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15 Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15

6 side 10 // DEBATTEN15 Poul E. Christensen. Medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. VI STØTTER... Region Midtjylland støtter Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, fordi vi tror, at debat er med til at sikre vores unge de uddannelser, der er så vigtige for dem og for samfundet. Uddannelse er jo ikke alene det at kunne sit fag, det er også muligheden for at tage hånd sit eget liv og gøre sin indflydelse gældende i de sammenhænge, s man indgår i på arbejdspladsen, i foreningslivet eller i lokalsamfundet, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. DE UDDANNER SIG I ØST OG VEST MEST I VEST DE UNGE I VESTJYLLAND ER DANMARKSMESTRE I AT GENNEM- FØRE DERES UNGDOMSUDDANNELSE. VESTJYLLAND I Vestjylland gør rigtig mange unge det, s vi beder dem : start på en ungdsuddannelse, når du er færdig med folkeskolen, og du skal helst vælge en erhvervsuddannelse. At fl ere vælger en erhvervsuddannelse hænger sammen med, at det vestjyske arbejdsmarked traditionelt har efterspurgt mange faglærte. Samtidig er der længere til til de større uddannelsesbyer, s f.eks. Holstebro og Herning, hvor der er udbydes videregående uddannelser og dermed er fokus på muighederne for en videregående uddannelse. Afstand til uddannelsesinstituionen og tilstedeværelsen et uddannelsesmiljø har nemlig stor betydning for, hvor den enkelte unge vælger at søge ind for at uddanne sig. Og for, hvor langt de vælger at gå i uddannelsessystemet. I en fremtid, hvor vi har brug for både fl ere faglærte og fl ere med længere videregående uddannelser, skal vi derfor være opmærksme på, at vi skaber så frit et valg s muligt for de unge, så fl ere får lyst til at lære mere. Vi skal sikre mangfoldigheden i de tilbud, vi giver de unge, vi skal samle fl ere uddannelser for at skabe gode læringsmiljøer, og vi skal gøre det muligt for de unge at kme frem og tilbage mellem hjem og skole/praktiksted, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. UDVALGT TIL UNI Siden 2010 har Region Midtjylland støttet projekt Subuniversity. Det har til formål at give gymnasieelever med evner for en naturvidenskabelig uddannelse, men hvor det ikke lige ligger i kortene at gå den vej, en mulighed for at få indblik i det faglige og sociale studiemiljø på Aarhus Universitet. Eleverne bliver knyttet sammen med universitetsstuderende og mødes med dem i særlige forløb på universitetet samt på elektroniske platforme. Projektet har blandt andet prøvet betydningen de personlige kontakter og netværk, der etableres via forløbet i forhold til fremtidige studievalg, samt projektets aktiviteter bidrog til elevernes forståelse, hvad det vil sige at læse på universitetet. I projektet indgår gymnasie- og htx-elever, s er udvalgt, fordi de enten bor langt fra universitetet eller sociale, etniske, familiemæssige eller andre grunde ikke selv vil vælge et universitetsstudium. Desuden indgår forskere fra universitetet for at sikre, at erfaringer og viden videreføres til en senere driftsfase. Når vi taler, at der bliver brug for fl ere faglærte i de kmende år, er det også faglærte med andre kpetencer, end vi almindeligvis forestiller os. At arbejde i industrien handler ikke længere kun store maskiner og fedtede fi ngre. Det handler it, ny teknologi og evnen til at træffe hurtige og selvstændige beslutninger, for det er nødvendigt for at kunne holde et dyrt produktionsanlæg i gang hele tiden. Hvis uddannelsen de unge skal være tidssvarende, så vil det i fremtiden være nødvendigt at udvikle uddannelsernes indhold i samarbejde med virkshederne. Og det samarbejde kan måske også føre til, at fl ere unge får et indblik i jobmulighederne hos de lokale virksheder. Og hvem ved måske kunne det få fl ere unge til at vende tilbage til deres hjemstavn, når de har fået en uddannelse? BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION: HVAD SKAL VI LEVE AF I VORES LOKALOMRÅDE I FREMTIDEN? Region Midtjylland har siden 2014 støttet projektet, s gennemføres Struer Statsgymnasium og andre regionens gymnasier. Det tager udgangspunkt i, at der lokalt kring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder I Region Midtjylland findes 559 grundskoler, 100 ungdsuddannelsessteder og 40 steder med videregående uddannelser. ALLE UNGE SKAL HAVE ET TILBUD! OGSÅ DE UNGE, SOM HAR SÆRLIGE BEHOV. netværk virksheder, s oparbejder en vidensbank med udfordringer/ opgaver og kpetence inden for forståelse og udvikling bæredygtighed, innovation og uddannelse. Gennem innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervsliv og arbejdsmarked. Formålet er dels at styrke elevernes viden og kpetencer inden for bæredygtighed og innovation i samarbejde med de lokale virksheder og dels at give dem et indblik i, hvilke erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder lokalråderne rummer. Alle unge skal have et tilbud! Også de unge, s har særlige behov. AUTISME/ASPERGERS KLASSE Herning HF og VUC har siden 2008 undervist unge med ASF på en særlig tilrettelagt A-linje med udviklingsstøtte fra Region Midtjylland. Målet er at sikre unge med ASF samme mulighed for at få en hf-eksamen s deres jævnaldrende. Uddannelsen tilpasses unge aspergeres særlige behov, mens det faglige niveau og de bekendtgørelsesmæssige rammer er de samme s for andre jævnaldrende unge, der tager en hf-eksamen. A-klassen har max 10 elever og sit eget autismevenlige indrettede klasselokale. Undervisningen er pædagogisk tilpasset målgruppen, og underviserne gennemgår løbende kursusforløb og efteruddannelse kring undervisning unge med ASF. Undervisningsministeriet har bevilget midler til oprettelse en ny A-klasse fra august Købmand Frede Toelberg Nr. Nissum Tlf BOGEN KAN KØBES HOS LEMVIG BOGHANDEL Lemvig Boghandel Lemvig Boghandel Torvet Lemvig Torvet Lemvig Tlf Tlf

7 side 14 // 15 DEBATTEN 2015 Driftige virksheder i Nr. Nissum støtter Uddannelsesdebatten: SKOLEBYEN NR. NISSUM U D D A N N E L S E O G FA G L I G H E D T I L K A N T E N Få viden til at vælge VIA Åbent Hus VÆLG ET ÅR FYLDT MED OPLEVELSER, VÆLG KONGENSGAARD EFTERSKOLE - GØR LIVET LIDT LETTERE via.dk Murermester Lars Jespersen VVS MESTER A N r. N i s s u m TØMRER LEMVIG-THYBORØN Tvedvej 2. Nr. Nissum Lemvig Tlf. døgnvagt K til Åbent Hus i Nr. Nissum Onsdag d. 25. februar kl. 8:15-15:00 Og bliv klogere på, læreruddannelsen eller Hf er noget for dig Lærer Vil du undervise s outdoorlærer? Vil du koble teori og praksis i vores Teaching Lab? Vil du være en del en aktiv studieby med mange faciliteter? Så læs til lærer i Nørre Nissum! Nr. Nissum Taxi og Turist v/ Thorkild Nielsen, Nr. Nissum Hf Hf er en studentereksamen med adgang til alle videregående uddannelser. Du kan vælge mellem almindelig hf, hf tilrettelagt for ordblinde eller hf med fokus på pædagogiske-, sociale- eller sundhedsfaglige uddannelser. TRIVSEL UDFORDRINGER OPLEVELSER MOTION FÆLLESSKAB UDVIKLING VENNER FOR LIVET Tlf ENTREPRENØR Sejbjerg 12, Nr. Nissum MELLEM HAV, FJORD OG SKOV SeniorHøjskolen er placeret i et meget smukt og kuperet landskab mellem Limfjord, Vesterhav og Klosterheden Statsskovdistrikt. Vi er en folkehøjskole, der henvender sig til aktive og nysgerrige voksne og ældre mennesker. Vi vægter fællesskab og samvær det, s altid har været højskolens væsentligste ærinde: at oplyse og oplive og samtidig beskæftige os med det, s har værdi. Det væsentligste og det vigtigste Tømrer Snedker Glas Nybygning Ombygning a s [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket s helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] BLIV EN DEL AF HOLDET PÅ NØRRE NUSSUM EFTERSKOLE Kollegievej 5b, Nr.KAN Nissum ET OPHOLD PÅ FENSKÆR EFTERSKOLE BETYDE STARTEN PÅ 7620 Lemvig ET NYT KAPITEL I LIVET NEDERLAG BLIVER VENDT TIL SEJRE Her er et fællesskab, hvorwww.fenskaer.dk den unge kan være sig selv, og hvor tryghed og respekt er værdier, vi prioriterer særdeles højt. Vi er en praktisk, musisk og prøvefri efterskole, hvor du kan skabe din egen linje inden for håndværk, kreativitet, musik, og idræt. Samtidig er der mulighed for et ungdsliv med venner i undervisning og fritid. Vi ses.. VI SES I NR. NISSUM Nr. Nissum - Skolernes by Layout: Reklamika.dk. Dronefoto: El-Jepsen Vi har stor erfaring og pædagogiske kpetencer inden for specialpædagogikken.

8 side 12 // 13 DEBATTEN 2015 FOR BØRN BETYDER VENSKABER, LEG OG SAMVÆR MINDST LIGE SÅ MEGET SOM DEN FORMALISEREDE LÆRING I UNDERVISNINGEN. SAMARBEJDE HØJNER FAGLIGHEDEN DEN NYE SKOLEREFORM SKAL HØJNE BÅDE FAGLIGHEDEN, ELEVERNES LÆRING OG TRIVSEL. SAMTIDIG KONKLUDERER EN RAPPORT, AT INTENSIVERET PÆDAGOGARBEJDE I INDSKOLINGEN HØJNER ELEVERNES LÆRING. DET STILLER NYE KRAV TIL BÅDE LÆRERE OG PÆDAGOGER, DER BLANDT ANDET SKAL SÆTTE FOKUS PÅ SAMARBEJDE. FAKTA: HVAD ER TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE? Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Ifølge Peter Møller Pedersen, uddannelseschef for VIA Pædagoguddannelsen, stiller den seneste skolereform nye krav til både lærere og pædagoger. Skoledagen er blevet længere, der skal indgå 45 minutters bevægelse dagligt, der er krav understøttende undervisning, og lektiehjælp er et fast tilbud til alle klassetrin. Desuden er det hensigten, at den længere skoledag også skal være mere varieret. Alt sammen for at sikre højere faglighed, bedre læring og trivsel for eleverne. De nye tiltag har konsekvenser for både lærere og pædagoger, og for de to faggrupper er tværprofessionelt samarbejde blevet endnu vigtigere, siger Peter Møller Pedersen. Blandt andet fordi børn går i skole en stor del deres vågne tid i en væsentlig periode deres liv, hvor de udvikler sig og lærer fundamentale ting. Det betyder, at skolen også er ramme for børns udvikling, trivsel og dannelse. SAMARBEJDE ÅBNER NYE DØRE For børn betyder venskaber, leg og samvær mindst lige så meget s den formaliserede læring i undervisningen. Fællesskaberne i skolen er helt gørende for barnets trivsel og læring. Derfor er det yderst vigtigt, at pædagoger og lærere samarbejder. Og det skal de lære allerede, mens de uddanner sig, siger Peter Møller Pedersen. Han uddyber og siger, at lærere og pædagoger skal lære hinandens forskelligheder og sammen finde nye veje til at intensivere trivsel og læring. Sammen skal de træde en sti, s de ikke kan gå alene, fordi de er hængige hinandens faglige indspil. Det handler at bruge de to forskellige fagligheder i et ligeværdigt samarbejde, hvor de hver især byder ind med deres fagkpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han pointerer, at lærere og pædagoger ikke laver det samme, når de arbejder sammen i en klasse. En lærers helt særlige faglighed er at undervise i et eller flere fag, mens kernen i pædagogisk arbejde er udvikling, læring og sorg. Og samarbejdet er en kbination de kpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han fortæller, at de studerende på VIAs pædagog- og læreruddannelser skal igennem et obligatorisk tværprofessionelt forløb, så de er klar til at arbejde sammen, når de er færdiguddannede. FAKTA: PÆDAGOGISK INDSATS HØJNER FAGLIGHEDEN At det tværprofessionelle samarbejde har gode resultater, understøttes en rapport fra 2013, hvor der er målt effekten intensiveret pædagogisk indsats i indskolingen (Rapporten er udarbejdet for BUPL). Undersøgelsen konkluderer, at elever fra skoler, hvor der har været et intensivt fokus på at have pædagoger med i indskolingen, i højere grad kmer i gang med en ungdsuddannelse. Eleverne får generelt højere karakterer i matematik ved Folkeskolens gangsprøve. Og der kan spores en lavere frekvens frald i ungdsuddannelserne for elever fra skoler med intensiveret pædagogindsats. Tværprofessionelt samarbejde er et interessant bud på, hvordan der kan skabes udvikling i praksis. Især er samarbejdet vigtigt for målgrupper med kplicerede og sammensatte problemstillinger, hvor der er behov for sammenspil mange professioners fagligheder, for at få hjælpen til at fungere. Begrebet tværprofessionelt samarbejde betegner, at man s professionel skal løse en specifik opgave sammen med andre professioner. Det skal man gøre, hvor en fælles indsats er nødvendig for nogen. At arbejde tværprofessionelt indebærer, at hver profession kender sin rolle for at kunne løse den fælles opgave. Samtidig skal de enkelte faggrupper have blik for de andre professioners mulige bidrag til indsatsen. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave bedst muligt med inddragelse deres forskellige fagligheder og fremadrettet at bringe den nye viden og færdighed i spil. Af Andy Højholdt, senior lektor ved Metropol University College (Deltager i uddannelsesdebatten)

9 Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: DEBATTEN 2015 DEBATTEN DEBATTEN Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Uddannelsesdebatten 2015 er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle. I dagene 11/9 og 12/9 vil førende Uddannelsesdebatten 2015 debattører er et gratis Uddannelsesdebatten uddannelsesfolkemøde og meningsdannere indenfor 2015 for alle. er uddannelsesrådet et I dagene gratis uddannelsesfolkemøde 11/9 og 12/9 valfarte vil førende til for skolebyen alle. debattører I dagene og Nørre meningsdannere 11/9 Nissum. og 12/9 vil førende indenfor debattører uddannelsesrådet og Uddannelsesdebatten meningsdannere valfarte indenfor 2015 til skolebyen henvender uddannelsesrådet Nørre sig til alle Nissum. med interesse valfarte til for skolebyen daginstitutioner, Nissum. førskole, grundskolen, Nørre Uddannelsesdebatten 2015 henvender ungdsuddannelser, Uddannelsesdebatten sig til alle med interesse pædagoguddannelsen til og alle førskole, 2015 for daginstitutioner, henvender sig læreruddannelsen. med interesse grundskolen, for daginstitutionerdsuddannelser, førskole, grundskolen, pædagoguddannel- ung- ungdsuddannelsersen og læreruddannelsen. pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Program fredag d. 11/9 Program Velkst fredag d. 11/9 Program fredag d. 11/9 Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig kmune Velkst Velkst Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Mikkel Haarder, Direktør i EVA Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Oplæg: Mikkel Ungdsuddannelser Haarder, ungdsuddannelser Direktør i EVA i fremtiden - Hvilke ungdsuddannelser har i fremtiden vi brug for? - Hvilke Mikkel jobs Haarder, ungdsuddannelser skal vi uddanne Direktør i til? EVAi fremtiden Hvilke ungdsuddannelser har i vi fremtiden brug for? Hvilke ungdsuddannelser jobs pædagogskal vi uddanne og læreruddannelser til? i fremtiden - Lærere og pædagoger ønsker har vi i vi fremtiden brug for? - Hvilke Dialog jobs på pædagogtværs skal vi uddanne faggrænser og læreruddannelser til? i fremtiden Lærere og pædagog- pædagoger og ønsker læreruddannelser vi i fremtideni fremtiden - Et Lærere Dialog alternativt på og tværs bud pædagoger på faggrænser uddannelsesudfordringen Anders Lund Madsen ønsker vi i fremtiden - Et Dialog alternativt på tværs bud på faggrænser uddannelsesudfordringen Et Anders alternativt Lund fremdriftsreformen bud Madsen på uddannelsesudfordringen Netværksfrokost Anders Lund fremdriftsreformen Madsen Netværksfrokost Livemusik fremdriftsreformen og mad i folketeltet Netværksfrokost Livemusik og mad i folketeltet Livemusik og mad i folketeltet Vi har inviteret en lang række forskellige nationale, regionale og lokale politikere, Vi har inviteret interesseorganisationer en lang række forskellige samt Vi uddannelsesforskere har nationale, inviteret regionale en lang til række at og debattere lokale forskelliglitikere, po- en række nationale, interesseorganisationer forskellige regionale problemstillinger og lokale samt politikere, uddannelsesforskere vedr. meningsfulde interesseorganisationer overgange til at debattere og samt sammenhænge uddannelsesforskere en række forskellige i uddannelsessystemet. problemstillinger at debattere en vedr. række meningsfulde forskellige overgange problemstillinger og sammenhænge vedr. Uddannelsesdebatten meningsfulde i uddannelsessystemet. overgange arrangeres og sammenhænge Skolebyen Nørre i uddannelsessystemet. Nissum hvis faste Uddannelsesdebatten medlemmer er VIA University arrangeres College Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum arrangeres hvis faste Skolebyen medlemmer Nørre er VIA Nissum University hvis College faste medlemmer er VIA University College Program lørdag d. 12/9 Program Velkst lørdag d. 12/9 Program Tale undervisningsminister lørdag d. 12/9 Læreruddannelsen & Hf i Nørre Nissum, Nørre Nissum Efterskole, Læreruddannelsen Kongensgaard Efterskole, & Hf i Fenskær Nørre Læreruddannelsen Nissum, Efterskole Nørre og Seniorhøjskolen. Nissum & Hf Efterskole, i Nørre Nissum, Kongensgaard Nørre Efterskole, Nissum Efterskole, Fenskær Kongensgaard Efterskole Uddannelsesdebatten og Seniorhøjskolen. Efterskole, 2015 Fenskær foregår i Efterskole Skolebyen og Nørre Seniorhøjskolen. Nissum, Uddannelsesdebatten Svinget 5, 7620 Lemvig 2015 foregår i Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum, 2015 foregår i Skolebyen Svinget 5, 7620 Nørre Lemvig Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig Velkst Velkst Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Hans Henrik Knoop (DPU) Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Oplæg: Hans Børns, Henrik børns, trivsel Knoop trivsel og (DPU) og dannelse dannelse Underholdning Hans Henrik børns, Knoop til trivsel børn (DPU) og Sebastian dannelse Klein Underholdning ter arrangeret børns, til trivsel børn interesseorganisationer og Sebastian dannelseklein Underholdning ter Underholdning arrangeret til til børn børn interesseorganisationer Sebastian Store Nørd Klein ter Underholdning Oplæg: Skolereformen arrangeret til børn interesseorganisationer Morten Store Nørd Misfeldt (AAU) Underholdning Oplæg: Skolereformen skolereformen til børn 1 Morten Store år efter Nørd Misfeldt (AAU) Oplæg: Oplæg: Skolereformen Normering skolereformen og læring 1 Morten år i efter daginstitutioner Misfeldt (AAU) Charlotte Ringmose (DPU) Oplæg: Normering skolereformen og læring 1 år i efter daginstitutioner Oplæg: Charlotte normering Normering Ringmose og og læring (DPU) læring i daginstitutioner i daginstitutioner Afslutningsdebat Charlotte normering Ringmose med bl.a. og (DPU) læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad normering i folketeltet med bl.a. og læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad i folketeltet med bl.a. Jacob Fuglsang (Politiken) Musik og mad i folketeltet Læs hele programmet på Læs hele programmet på Læs hele programmet på Med støtte fra: Find vejen frem Med støtte VIA fra: University College Med støtte Find fra: vejen frem VIA University Find College vejen frem VIA University College Lemvig Kmune Lemvig Kmune

UDDANNELSESDEBATTEN 2015

UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Børne- og Undervisningsudvalget, Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 8, UFU Alm.del Bilag 9 Offentligt Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Program for: UDDANNELSESDEBATTEN

Læs mere

UDDANNELSESDEBATTEN 2015

UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Program for: UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Et folkemøde om uddannelse - Er en folkelig national begivenhed, der hvert år foregår i skolebyen Nørre Nissum. - Sætter hvert

Læs mere

Program for Uddannelsesdebatten 2016 et folkemøde om uddannelse.

Program for Uddannelsesdebatten 2016 et folkemøde om uddannelse. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 184 Offentligt Skolebyen Nørre Nissum, Lemvig kommune, Region Midtjylland og VIA University College præsenterer: Program for Uddannelsesdebatten

Læs mere

Program for Uddannelsesdebatten 2016 - et folkemøde om uddannelse

Program for Uddannelsesdebatten 2016 - et folkemøde om uddannelse Skolebyen Nørre Nissum, Lemvig kommune, Region Midtjylland og VIA University College præsenterer: Program for Uddannelsesdebatten 2016 - et folkemøde om uddannelse Fokusspørgsmål: Den sociale udfordring

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Program for Uddannelsesdebatten et folkemøde om uddannelse. Årets fokusspørgsmål: Den sociale udfordring hvordan får vi alle med?

Program for Uddannelsesdebatten et folkemøde om uddannelse. Årets fokusspørgsmål: Den sociale udfordring hvordan får vi alle med? Program for Uddannelsesdebatten 2016 - et folkemøde om uddannelse Årets fokusspørgsmål: Den sociale udfordring hvordan får vi alle med? 1 2 Fredag d. 9. september 2016 Sted: Festsalen, VIA University College

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse.

Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse. Evalueringsrapport af Uddannelsesdebatten 2014 Et folkemøde om uddannelse. 1 Generelle oplysninger 1 Resumé Hvad var projektets overordnede problemstilling og overordnede emne? Uddannelsesdebatten er en

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsdagsorden Mødedato: Tirsdag den 25. november 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5/rådhuset Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen

Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen Tirsdag den 2. december 2014 kl. 15.00 17.00 LÆRERUDDANNELSEN Dokumentdato: 24.11.2014 Dokumentansvarlig: THR J.nr. Senest revideret: 4.12.2014 Senest revideret

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere