Igen i år står alle i Nørre Nissum og omegn på hænder for UDDANNELSESDEBATTEN 2015

Transkript

1 4 K og oplev Store Nørd, Sebastian Klein og Anders Lund Madsen på Uddannelsesdebatten. Igen i år står alle i Nørre Nissum og egn på hænder for DEBATTEN 2015 ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? Så k til uddannelsesdebatten 2015 d. 11 og 12. september 2015 i Nørre Nissum. Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nørre Nissum. 14 Ny skoleref kræver meget mere samarbejde. 6 Læs Helena Henvig, lærerstuderende, der fortæller en ny undervisningsform. 20 DEBATTEN15 Tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts, Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

2 side 2 // 3 DEBATTEN OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM SKOLEBYEN NØRRE NISSUM UDDANNELSE OG FAGLIGHED TIL KANTEN UDDANNELSE TIL KANTEN HVAD ER DEBATTEN? UDDANNELSE ER NØGLEORDET Omgivet fjord, hav og skov ligger byen Nørre Nissum. En lille by i Lemvig kmune med ca beboere. Det er der for så vidt ikke noget bemærkelsesværdigt i. Det særlige her er, at der i dette lille samfund findes ikke mindre end syv forskellige skoler. Der er en folkeskole, tre efterskoler, en hf-uddannelse, en læreruddannelse og en seniorhøjskole. Flere bemærker, at her kan gå i skole fra vugge til krukke. Helt konkret er der tale Nørre Nissum Skole, Nørre Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole og Fenskær Efterskole. Hf og læreruddannelsen er en del VIA University College, hvorimod Seniorhøjskolen i Nørre Nissum er en selvstændig institution. Af Svend Aage Povlsgaard, Uddannelsesleder. VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum I dagene d. 11. og 12. september holder vi folkemødet Uddannelsesdebatten for anden gang. Arrangementet holdes i Nørre Nissum og er mødestedet for alle med interesse for uddannelse og dannelse. VI LØFTER I FLOK Alle institutioner har en fælles udfordring. Befolkningsgrundlaget er ikke til, at så mange institutioner kan løbe rundt i et så tyndt befolkningsråde. Institutionerne har derfor brug for at rekruttere langt bredere end bare fralokalrådet. En folkelig national begivenhed, der hvert år foregår i skolebyen Nørre Nissum. Sætter hvert år fokus på et særligt råde inden for det danske uddannelsessystem. Tager pulsen på den danske uddannelsespolitik. Giver svar på de store uddannelsespolitiske spørgsmål. Formulerer udfordringer og løsninger på fremtidens uddannelser i Danmark. Stiller i 2015 skarpt på overgange imellem forskellige uddannelsessystemer DEBATTEN 2015 ER ET GRATIS FOLKEMØDE FOR ALLE. LÆS MERE PÅ: Følg os på Twitter #udddebat15 Den udfordring drøfter lederne institutioner med jævne mellemrum. Det var da også den, der lå til grund for dannelsen foreningen Skolebyen Nørre Nissum uddannelse og faglighed til kanten, tilbage i Foreningens formål er dels at styrke samarbejdet imellem institutionerne. At profilere Nørre Nissum s et væsentligt Vestjysk uddannelsessted. Og at opbygge et kpetencemiljø imellem de syv institutioner. DEBATTEN OPSTÅR Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og det var da også i kredsen de syv skoler, at et folkemøde med fokus på uddannelse opstod. Projektet er siden blevet døbt Uddannelsesdebatten og bliver i dagene september 2015 viklet for 2. gang. Der bliver naturligvis talt rigtig meget uddannelse og dannelse i lokalrådet, og ideen med folkemødet er også, at løfte denne diskussion ud regionalt og nationalt. Vi ses i Nørre Nissum til debat og udveksling viden det danske uddannelsessystem. MERE INFORMATION KONTAKT: Uddannelsesdebatten Svinget 5, Nørre Nissum 7620 Lemvig E: mojo@via.dk T: Uddannelsesdebatten arrangeres foreningen»skolebyen Nørre Nissum«hvis faste medlemmer er VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Nr. Nissum Efterskole, Kongensgaard Efterskole, Fenskær Efterskole og Seniorhøjskolen. ER DU INTERESSERET I UDDANNELSE? SÅ KOM TIL DEBAT D. 11. OG 12. SEPTEMBER I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM. Udgiver: Her vil førende debattører og meningsdannere indenfor uddannelsesrådet valfarte til Nr. Nissum. Mediehuset Lemvig (Berlingske 2007) i samarbejde med VIA University College, Nr. Nissum. Ansvarshavende: Chefredaktør Dorthe Carlsen. Redaktion: VIA University College. Grisk produktion: Büro. Tryk: Berlingske Avistryk. Oplag: ekspl. Udgivelsesdato: 1. september s tillæg til Folkebladet Lemvig, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Viborg Stifts Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Uddannelsesdebatten henvender sig til alle med interesse for daginstitutioner, grundskolen og ungdsuddannelserne, samt lærer- og pædagoguddannelserne. Det vil sige både ledere, lærere, forældre og elever i folkeskolen, friskolen og efterskolen, samt på ungdsuddannelserne. Der vil desuden være deltagelse skoleledere, nationale og kmunale politikere, erhvervsledere, forskere, undervisere fra læreruddannelsen og forskellige interesseorganisationer. Uddannelsesdebatten er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle.

3 FAKTA OM TEACHING LAB: Teaching Lab er en særlig undervisningsform, hvor de studerende øver sig i at undervise i en autentisk ramme i en skoleklasse på en de nærliggende skoler. Teaching Lab er ikke almindelig praktik og heller ikke kun teoretisk undervisning. Det er noget midt imellem et tredje læringsrum - der er både teoretisk undervisning, inddragelse forskningsresultater, øvelser i praksis, samt refleksion og evaluering. Teaching Lab er et undervisningslaboratorium, hvor studerende, undervisere og uddannede lærere udvikler undervisningen i skolens fag. Med sin laboratorieform lægger Teaching Lab op til nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter. Teaching Lab blev udviklet fra på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum og er siden blevet implementeret i samtlige undervisningsfag på uddannelsen. Siden 2013 arbejder de øvrige læreruddannelser i VIA også på at indføre Teaching Lab. Torben Roswall, Pædagogisk leder side 6 // 7 20 DEBATTEN15 TEACHING LAB HAR VÆRET ET FAST ELEMENT PÅ LÆRERUDDANNELSEN I NØRRE NISSUM SIDEN Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Siden 2009 har alle studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum arbejdet med Teaching Lab. Et såkaldt lærerlaboratorium, hvor studerende elever og lærere fra skolerne i nærrådet. I Teaching Lab prøver de studerende fagenes metoder og teorier i virkeligheden. De planlægger, underviser og evaluerer. Og prøver igen. Teaching Lab er laboratorietænkning. Et udviklingsrum, hvor nysgerrighed, undersøgelse og eksperimenter er i fokus. Og ikke mindst, hvor rammen er autentisk. Det vil sige, de reelle rammer for undervisningspraksis. siger Torben Roswall, en hovedmændene bag Teaching Lab. AMBITIØST OG GRÆNSE SPRÆNGENDE Ifølge ham er de studerende meget begejstrede for Teaching Lab, hvor de i høj grad har mulighed for at planlægge, refl ektere over og udvikle undervisningen i de forskellige fag. Han understreger, at også både undervisere fra læreruddannelsen og lærerne fra samarbejdsskolerne synes, at det er en gevinst at deltage i forløbene sammen med de studerende. Lærerne fremhæver, at der er et stort udviklingspotentiale i arbejdsformen. De nævner blandt andet at de studerende tør mere og har mod på at udvikle nye faglige sider deres undervisning i faget. De synes det er spændende at opleve de studerendes ambitiøse og grænsesprængende idéer og undervisningsforløb i Teaching Lab., siger Torben Roswall. Han glæder sig til at diskutere Teaching Lab-erfaringerne med fagfæller til Uddannelsesdebatten TEACHING LAB: EN NY MÅDE AT LÆRE PÅ FAKTA: HVAD ER TEACHING LAB? Teaching Lab er et læringsrum, hvor teori og praksis indgår i en konstant udveksling. Først finder de studerende et fagligt tema, de vil arbejde med. De læser relevant teori og forsknings- og udviklingsresultater temaet. Dernæst planlægger de i fællesskab undervisningen og reflekterer over planen i samarbejde med lærerne fra skolen. Så underviser de, gør sig erfaringer for endelig igen at reflektere over forløbet og de erfaringer, de har gjort. Det giver en helt særligt rytme i læreprocessen: Viden refleksion handling refleksion handling igen: Udvikling ny viden ud fra erfaringer og viden. TEACHING LAB I ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Af Elsebeth Jensen, uddannelseschef for VIA Læreruddannelsen I folkemunde hedder det at læse til lærer men lige det, kan man faktisk ikke. DU SKAL LÆRE, SÅ LÆNGE DU HAR ELEVER Vi ved, det har været et problem i læreruddannelsen, hvis den teoretiske tilegnelse forgår helt isoleret fra praksis. Det øger risikoen for, at teori og praksis aldrig kmer i forbindelse med hinanden og dermed ikke bliver til gavn for elevernes udbytte. Det er ikke nok bare at studere. Selv det er en meget stor del læreruddannelsen, at de studerende både skal sætte sig ind i forsknings- og udviklingsresultater og teoretiske tilgange, må de aldrig slippe praksis. Det er altgørende, at de også øver sig, gør sig erfaringer i praksis, får feedback og øver sig igen. S lærer skal man være indstillet på at lære og udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Et rammende udtryk er: Du skal lære så længe du har elever. ET KOLLEGIALT FÆLLESSKAB I Teaching Lab er det netop en udviklende og undersøgende tilgang i et kollegialt fællesskab, der er i fokus. Her får de studerende ikke kun noget ud indholdet i det Teaching Lab, de arbejder med, men i lige så høj grad også selve arbejdsmetoden. Metoder de får brug for at kunne håndtere hele vejen igennem deres lærerkarriere. TEACHING LAB PÅ ALLE VIAS LÆRERUDDANNELSER Fra 2015 har vi skrevet ind i studieordningen for læreruddannelsen i VIA, at alle VIAs fi re uddannelsessteder skal arbejde med Teaching Lab.. Det betyder, at vi vil arbejde med en bred vifte laboratorier, særlige læringsrum, hvor det centrale er at undersøge, udvikle, øve, få feedback og prøve én gang til. Disse særlige læringsrum har fokus på undervisning og udfolder sig ofte med deltagere fra både skole og læreruddannelse. NY UNDERVISNINGSFORM ER EN FANTASTISK ØVEBANE Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Helena Henvig, studerende på VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum, har arbejdet med Teaching Lab. Hun mener, at det er guld værd at have sit kmende arbejdsfelt s øvebane i løbet uddannelsen. Der er ingen tvivl, at det tætte samarbejde med skolerne her i nærrådet giver os en stærk forbindelse til den praksis, vi uddanner os til. Vi får lov til at øve os både sammen med lærerne, eleverne i klasserne og med vores undervisere fra læreruddannelsen, siger Helena Henvig. IDÉER KAN VÆRE GULD VÆRD Hun fortæller, at de studerende arbejder med Teaching Lab på mange forskellige måder. Nogle gange handler det at observere og interviewe en klasse, for at få gode idéer til at lære at planlægge et undervisningsforløb. I danskundervisningen kunne det fx være en undersøgelse efterskoleelevers forhold til ældre litteratur. Hvad er deres kendskab til ældre litteratur, hvordan kan vi gøre det interessant for dem at læse en bog fra et andet århundrede? Kan vi vække deres interesse ved at arbejde digitalt, bevæge os udenfor klasselokalet, eller noget helt tredje. Det er virkelig guld, vi kan få med hjem, når vi undersøger praksis på den måde, siger Helena. VI AFPRØVER TEORI I PRAKSIS Teaching Lab kan integreres i alle fag over kortere eller længere perioder. Det kan være i de kreative fag, i et sprogfag eller i de pædagogiske fag, hvor de studerende prøver en bestemt metode eller teori. Det kan fx være tre lektioner ugen i tre uger, hvor studerende med linjefag i musik underviser eleverne i 8. klasse i sammenspil. Det er en fantastisk arbejdsform, hvor vi kmer helt tæt på elever og lærer i skolen og får prøvet vores teori i praksis, siger Helena, og understreger, at der stadig er god brug for den obligatoriske praktik i læreruddannelsen, men at den bare fungerer helt anderledes end Teaching Lab. FORSKELLIG FRA PRAKTIKKEN I praktikperioderne er vi knyttet til én vejleder, der også er den, der skal vurdere os i sidste ende. I Teaching Lab derimod arbejder vi sammen i grupper og sparrer hele tiden med hinanden, med vores underviser og med læreren fra skolen. Det er en helt anden proces, hvor vi undersøger og prøver en masse, mens vi i praktikken har nogle fastsatte mål, vi skal arbejde med, siger Helena, der også peger på, at fordi de studerende ikke skal bestå Teaching Lab lægger det også op til at eksperimentere og prøve nye metoder. Hun er ikke i tvivl, at Teaching Lab er kmet for at blive. RÅDGIVNING OG DE BEDSTE ORDSTYRERE I CENTRUM Gør en forskel VIA University College VIA vil sætte tryk på verden VIA har fire strategiske fokusråder: Nye læringsformer Vi skal udvikle nye læringsformer, og studerende og undervisere skal skabe nye relationer både til hinanden og til virksheder og organisationer uden for VIA. Øget fokus på det private erhvervsliv Vi skal udnytte vores store potentiale i forhold til at hjælpe private virksheder med at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Læs hele VIAs strategi på via.dk/tryk Et stærkt samfundsengagement Vi skal tage del i, facilitere og kvalificere nye samarbejder mellem private, offentlige og frivillige aktører udviklingen innovative velfærdsløsninger i vores lokalråder. En mere smidig organisation Vi skal skabe fleksibel og foretags kultur, s sætter medarbejderne fri til at handle proaktivt inden for rammerne en effektiv organisation.

4 side 8 // 9 DEBATTEN 2015 VIDEN I VEST - FOLKEMØDE OG FEST UNDER FOLKEMØDET I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM BLIVER UDDANNELSE FEJRET OG DEBATTERET AF FORSKERE, POLITIKERE OG UNDERVISERE. VIDEN SAMLES I VEST SÆRLIGT I DISSE DAGE, MEN VORES OMRÅDE ER OGSÅ TIL HVERDAG PRÆGET AF SPÆNDENDE LÆRINGSMILJØER MED MEGET FLOTTE RESULTATER. SÅDAN KUNNE EN LIDT POPULÆR BESKRIVELSE AF DET KOMMENDE FOLKEMØDE OM UDDANNELSE I SKOLEBYEN NØRRE NISSUM LYDE. Borgmester, Erik Flyvholm, Lemvig Kmune FAKTA: DYGTIGE TIL MATEMATIK Specielt i faget matematik ligger Lemvig Kmune langt over landsgennemsnittet, hvor kmunegennemsnittet var på 7,1 i 2014, hvorimod landsgennemsnit var på 6,4. Overordnet er karaktergennemsnittene i Lemvig Kmunes folkeskoler relativt høje i forhold til landsgennemsnittet. Konkret var gennemsnittet i prøvefag i 2014 på 6,9 i Lemvig, mens landsgennemsnittet var 6,7. FAKTA: BEDST TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andelen unge der får en ungdsuddannelse i Lemvig Kmune er 95,5 procent, hvilket er bedst i Region Midtjylland, ifølge Undervisningsministeriet. I øvrigt er Lemvig Kmune én ud kun 18 kmuner i landet, der lever op til undervisningsministeriets målsætning, at over 95 % alle elever skal have mindst en ungdsuddannelse. En målsætning, der i Lemvig Kmune allerede blev nået i FOTO LEMVIG GYMNASIUM Hvilket navn har fotoet fra Lemvig Gymnasium? N E D I V T S E IV Lemvig Kmune ønsker alle et godt folkemøde... FAKTA: HØJ TRIVSEL 80% eleverne i folkeskolerne i Lemvig Kmune siger, at de meget tit eller tit er glade for deres skole. På landsplan er tallet 72%. På landsplan er 5% sjældent eller aldrig glade for at gå i skole, et tal, der i Lemvig Kmune er på 3%. For viden, uddannelse og læring kmer i fokus i de kmende dage i vores vestjyske råde. Forskere, politikere, erhvervsfolk og studerende vil debattere og diskutere mange forskellige aspekter indenfor uddannelse. Samtidig er der tale et folkemøde, hvor vi alle kan være med. Uddannelse er ikke forbeholdt de få men er tværtimod et grundstof i vores moderne velfærdssamfund. De rette uddannelser til alle er nøglen til succes i en globaliseret verden, hvor unge fra Lemvig Kmune i fremtiden skal kæmpe at besætte stillinger, hvor der også er ansøgere fra Kina, Indien, USA og mange andre lande. Vi skal ikke frygte konkurrencen, men være opmærksme på, at vi skal være helt skarpe på at sikre vores unge de rette betingelser for at begå sig. Vi er meget godt med i vores kmune, men bør selvfølgelig aldrig hvile på laurbærerne. Når vi taler viden i vest, så bør vi for det første benytte lejligheden ved folkemødet til at fremhæve de spændende læringsmiljøer, vi har i vores råde. Skolebyen Nørre Nissum med cirka indbyggere og hele syv skoler er et godt eksempel herpå. At der nu på andet år holdes et folkemøde uddannelse med et meget spændende program er blandt andet deres fortjeneste. I Lemvig Kmune er resultaterne på et så højt niveau, at andre kmuner ser vores vej. Andelen unge, der tager en ungdsuddannelse, er den højeste i Region Midtjylland og vi opfylder for længst de nationale målsætninger på rådet. I en årrække har vi ligget helt i top. Der er en tradition for at dygtiggøre sig, så man kan klare sig selv. Selvforsørgelse, lav arbejdsløshed og små sociale udgifter kendertegner vores råde. Også når man ser på karakterer i vores folkeskoler, ligger vi højere end landsgennemsnittet. Konkret er vores gennemsnit i matematik 7,1, mens den i resten landet er 6,4. Kobler man det sammen med, at der er fin trivsel for eleverne på vores skoler, så kan vi være stolte over vores skoleråde. Viden i vest rummer også et andet aspekt. For på vores egn har vi et alsidigt erhvervsliv med mange vækst-virksheder inden for blandt andet energi, fødevare og produktion. Normalt forbinder man videnarbejdspladser med it-virksheder og lignende, men vi må aldrig glemme hvilken viden, der også ligger i eksempelvis de kæmpe eksporterhverv s landbrug og fiskeri. Danmark er førende i hele verden, når det gælder disse erhverv. Vi har en viden på råderne, s hele verden i høj grad misunder os. Derfor skal vores uddannelser i Danmark også have fokus på de folk, der ikke nødvendigvis sidder det meste deres dag ved et skrivebord. Jeg vil slutningsvis udtrykke min store glæde over, at vi i Lemvig Kmune kan være med til at byde de mange gæster udefra velkmen. Liges jeg rigtigt meget håber, at mange lokale vil besøge folkemødet og deltage i de mange spændende aktiviteter for både store og små. Godt folkemøde.

5 PROGRAM DEN 11. OG 12. SEPT. FOR DEBATTEN 2015 ET FOLKEMØDE OM UDDANNELSE FREDAG DEN 11. SEPTEMBER : ÅBNING AF DEBATTEN 2015 Velkst ved Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig Kmune. Oplæg de fremtidige danske ungds - uddannelser - Mikkel Haarder, Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut. (EVA) :00: UNGDOMSUDDANNELSERNE I DANMARK Hvorfor har vi ikke en ungdsuddannelsesreform Hvad er det for et ungdsuddannelsessystem vi vil have i Danmark? Hvad er det for en ungd vi har og hvad er det vi vil med dem? Forbereder vi igennem ungdsuddannelserne de unge til det fremtidige arbejdsmarked? Moderator: Anja Bo tører: Marianne Jelved Hanne Pontoppidan (Uddannelsesforbundet) Veronica Shultz (DGS) Kirsten Holmgaard (Mercantec) Jacob Thulesen Dahl (Rektorforeningen) Mikkel Haarder (EVA) Mette Fjord Sørensen (DE) Ole Zinck (Cheminova) : FROKOST I FOLKEKØKKENET (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : DEBAT OM LÆRERUDDANNELSEN OG PÆDAGOGUDDANNELSEN Hvad kan uddannelserne bidrage med i forhold til børns læring? Hvordan kan vi fremme dialog på tværs faggrænser? Hvordan får vi understøttende samarbejde til at fungere i praksis? Moderator: Anja Bo tører: Anni Matthiesen (V) Christian Dalby Lærerstuderendes Landskreds Palle Würtz (VIA DSR) Erik Hygum (VIA University College) Andy Robert Højholdt (Metropol University College) Ole Pedersen (Lemvig Kmune) Uffe Rostrup (De fi re skolers lærerforening) : Afrunding vd hjælp gri sk recording : Pause :»Et andet blik på uddannelsesudfordringen«ved Anders Lund Madsen : Pause : fremdtidsreformen. Moderator Anja Bo tører Anni Matthiesen (V) Harald Mikkelsen (VIA) Stina Vrang Elias (DEA) Anders Trandbjerg Andersen (Nørre Nissum DSR) : Afslutning ved Poul Erik Christensen medlem Regionsrådet og formand for det Rådgivende Udvalg for Regionsrådet i Region Midtjylland : Netværksmiddag (kræver tilmelding via hjemmesiden) : Musik, mad og øl i folketeltet. Bandet Søndag morgen spiller musik og Studenterhuset Sparta sælger pølser, øl, vand og kfe. LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER : ÅBNING : Velkst ved Harald Mikkelsen, rektor ved VIA University College : Tale undervisningsminister??? : Oplæg: Hvad er formålet med læring? Ved Hans Henrik Knoop (DPU) : Børns trivsel og læring Trivsel, fællesskaber, motivation og dannelse Hvordan stimulerer vi alle børns trivsel og læring? Hvordan skaber vi demokratiske medborgere? Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Jane Torp Bodilsen (DLF) Dorthe Boe Danbjørg (Fola) Hans Henrik Knoop (DPU) Silke Fogelberg (DDS) Lars Søgaard Jensen (BUPL) : BØRNENES UNIVERS Hvor? Idrætshallen ved Fenskær Efterskole Sebastian Klein show Børnenes univers: Forskellige aktiviteter til børn og deres forældre Store Nørd Show : MARKEDSPLADSEN Hvor? VIA Læreruddannelsen & hf Forskellige forlag viser/præsenterer undervisningsmateriale. Mød Clioonline, Alinea, Dansk Landbrug & Fødevarer og Gyldendal : Frokost. (Mad og drikke kan købes i folketeltet på dagen) (Netværksfrokosten i pyramiden kræver tilmelding og betaling via hjemmeside) : ter arrangeret interesseorganisationer: Inklusion i skolen - Skolelederforeningen, Foreningen Skole & Forældre, Foreningen Ligeværd. Moderator: Niels Krause-Kjær. Deltagere: Thas Born Schmidt (Skolelederforeningen i Viborg) Mette With Hagensen (Skole & Forældre) Esben Kullberg (Foreningen Ligeværd) Carsten Hegnsvad (VIA) LANDSBYSKOLEN VS. DEN FRIE SKOLE - DE FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, FRISKOLEFORENINGEN OG VESTJYSKLÆRERFORENING Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf Efterskolen i fremtiden - Efterskoleforeningen Hvor? Fenskær Efterskole Fællesskaber i Danmark. - Seniorhøjskolen i Nørre Nissum Hvor? Højskolens telt Moderator: Lisbeth Katborg Bjerre. tører: Uffe Rostrup (De Frie Skolers Lærerforening) - Peter Bendix (Friskoleforeningen) - Keld Holmgaard (DLF) side 4 // 5 20 DEBATTEN : FOLKESKOLEREFORMEN ET ÅR EFTER : Oplæg Professor Morten Misfeldt AAU : Diskussion/debat Moderator: Clement Kjersgaard tører: Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling) Anders Bondo Christensen (DLF) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette With Hagensen (Skole og forældre) Søren Pape Poulsen (K) Claus Hjortdal (Skolelederforeningen) Alex Ahrendtsen (DF) Silke Fogelberg (DDS) Birgitte Conradsen (BUPL) DAGINSTITUTIONER/ FØRSKOLEOMRÅDET Hvor? Sangsalen på VIA Læreruddannelsen & hf : Oplæg Grethe Kragh-Müller (DPU) : Diskussion: Målstyring vs. Dannelse Tidlig skolestart Pædagogisk kvalitet i store og små institutioner. Moderator: Niels Krause-Kjær tører: Annette Lind (S) Lars Søgaard Jensen (BUPL) Dorthe Boe Danbjørg (FOLA) Palle Würtz (VIA DSR) Merete Villsen (Ikast-Brande Kmune) :00: AFSLUTNINGSDEBAT: HVORDAN SKABER VI MENINGSFULDE OVERGANGE I SYSTEMET * Moderator: Clement Kjersgaard tører: Jacob Fuglsang (Politikens uddannelsesredaktør) Udvalgte debattører Afslutning ved Svend Aage Povlsgaard, formand for skolebyen Nørre Nissum og uddannelsesleder ved VIA University College, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum : MUSIK OG MAD I FOLKETELTET Forskellige bands spiller og der kan købes helstegt pattegris, samt øl, vand og kfe. Vi ses til to spaendende og laererige dage... Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15 Læs mere på uddannelsesdebatten.dk Følg os på Twitter #udddebat15

6 side 10 // DEBATTEN15 Poul E. Christensen. Medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. VI STØTTER... Region Midtjylland støtter Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, fordi vi tror, at debat er med til at sikre vores unge de uddannelser, der er så vigtige for dem og for samfundet. Uddannelse er jo ikke alene det at kunne sit fag, det er også muligheden for at tage hånd sit eget liv og gøre sin indflydelse gældende i de sammenhænge, s man indgår i på arbejdspladsen, i foreningslivet eller i lokalsamfundet, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. DE UDDANNER SIG I ØST OG VEST MEST I VEST DE UNGE I VESTJYLLAND ER DANMARKSMESTRE I AT GENNEM- FØRE DERES UNGDOMSUDDANNELSE. VESTJYLLAND I Vestjylland gør rigtig mange unge det, s vi beder dem : start på en ungdsuddannelse, når du er færdig med folkeskolen, og du skal helst vælge en erhvervsuddannelse. At fl ere vælger en erhvervsuddannelse hænger sammen med, at det vestjyske arbejdsmarked traditionelt har efterspurgt mange faglærte. Samtidig er der længere til til de større uddannelsesbyer, s f.eks. Holstebro og Herning, hvor der er udbydes videregående uddannelser og dermed er fokus på muighederne for en videregående uddannelse. Afstand til uddannelsesinstituionen og tilstedeværelsen et uddannelsesmiljø har nemlig stor betydning for, hvor den enkelte unge vælger at søge ind for at uddanne sig. Og for, hvor langt de vælger at gå i uddannelsessystemet. I en fremtid, hvor vi har brug for både fl ere faglærte og fl ere med længere videregående uddannelser, skal vi derfor være opmærksme på, at vi skaber så frit et valg s muligt for de unge, så fl ere får lyst til at lære mere. Vi skal sikre mangfoldigheden i de tilbud, vi giver de unge, vi skal samle fl ere uddannelser for at skabe gode læringsmiljøer, og vi skal gøre det muligt for de unge at kme frem og tilbage mellem hjem og skole/praktiksted, siger Poul Erik Christensen, medlem regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det rådgivende udvalg for Regional Udvikling. UDVALGT TIL UNI Siden 2010 har Region Midtjylland støttet projekt Subuniversity. Det har til formål at give gymnasieelever med evner for en naturvidenskabelig uddannelse, men hvor det ikke lige ligger i kortene at gå den vej, en mulighed for at få indblik i det faglige og sociale studiemiljø på Aarhus Universitet. Eleverne bliver knyttet sammen med universitetsstuderende og mødes med dem i særlige forløb på universitetet samt på elektroniske platforme. Projektet har blandt andet prøvet betydningen de personlige kontakter og netværk, der etableres via forløbet i forhold til fremtidige studievalg, samt projektets aktiviteter bidrog til elevernes forståelse, hvad det vil sige at læse på universitetet. I projektet indgår gymnasie- og htx-elever, s er udvalgt, fordi de enten bor langt fra universitetet eller sociale, etniske, familiemæssige eller andre grunde ikke selv vil vælge et universitetsstudium. Desuden indgår forskere fra universitetet for at sikre, at erfaringer og viden videreføres til en senere driftsfase. Når vi taler, at der bliver brug for fl ere faglærte i de kmende år, er det også faglærte med andre kpetencer, end vi almindeligvis forestiller os. At arbejde i industrien handler ikke længere kun store maskiner og fedtede fi ngre. Det handler it, ny teknologi og evnen til at træffe hurtige og selvstændige beslutninger, for det er nødvendigt for at kunne holde et dyrt produktionsanlæg i gang hele tiden. Hvis uddannelsen de unge skal være tidssvarende, så vil det i fremtiden være nødvendigt at udvikle uddannelsernes indhold i samarbejde med virkshederne. Og det samarbejde kan måske også føre til, at fl ere unge får et indblik i jobmulighederne hos de lokale virksheder. Og hvem ved måske kunne det få fl ere unge til at vende tilbage til deres hjemstavn, når de har fået en uddannelse? BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION: HVAD SKAL VI LEVE AF I VORES LOKALOMRÅDE I FREMTIDEN? Region Midtjylland har siden 2014 støttet projektet, s gennemføres Struer Statsgymnasium og andre regionens gymnasier. Det tager udgangspunkt i, at der lokalt kring den enkelte uddannelsesinstitution etableres et Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder Vi arbejder for mere og bedre uddannelse til unge - uanset hvor i regionen de bor. Dine børn kan gå i skole 699 steder I Region Midtjylland findes 559 grundskoler, 100 ungdsuddannelsessteder og 40 steder med videregående uddannelser. ALLE UNGE SKAL HAVE ET TILBUD! OGSÅ DE UNGE, SOM HAR SÆRLIGE BEHOV. netværk virksheder, s oparbejder en vidensbank med udfordringer/ opgaver og kpetence inden for forståelse og udvikling bæredygtighed, innovation og uddannelse. Gennem innovative undervisningsforløb bringes elever, undervisning, fag og lærere således i en mere direkte kontakt med erhvervsliv og arbejdsmarked. Formålet er dels at styrke elevernes viden og kpetencer inden for bæredygtighed og innovation i samarbejde med de lokale virksheder og dels at give dem et indblik i, hvilke erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder lokalråderne rummer. Alle unge skal have et tilbud! Også de unge, s har særlige behov. AUTISME/ASPERGERS KLASSE Herning HF og VUC har siden 2008 undervist unge med ASF på en særlig tilrettelagt A-linje med udviklingsstøtte fra Region Midtjylland. Målet er at sikre unge med ASF samme mulighed for at få en hf-eksamen s deres jævnaldrende. Uddannelsen tilpasses unge aspergeres særlige behov, mens det faglige niveau og de bekendtgørelsesmæssige rammer er de samme s for andre jævnaldrende unge, der tager en hf-eksamen. A-klassen har max 10 elever og sit eget autismevenlige indrettede klasselokale. Undervisningen er pædagogisk tilpasset målgruppen, og underviserne gennemgår løbende kursusforløb og efteruddannelse kring undervisning unge med ASF. Undervisningsministeriet har bevilget midler til oprettelse en ny A-klasse fra august Købmand Frede Toelberg Nr. Nissum Tlf BOGEN KAN KØBES HOS LEMVIG BOGHANDEL Lemvig Boghandel Lemvig Boghandel Torvet Lemvig Torvet Lemvig Tlf Tlf

7 side 14 // 15 DEBATTEN 2015 Driftige virksheder i Nr. Nissum støtter Uddannelsesdebatten: SKOLEBYEN NR. NISSUM U D D A N N E L S E O G FA G L I G H E D T I L K A N T E N Få viden til at vælge VIA Åbent Hus VÆLG ET ÅR FYLDT MED OPLEVELSER, VÆLG KONGENSGAARD EFTERSKOLE - GØR LIVET LIDT LETTERE via.dk Murermester Lars Jespersen VVS MESTER A N r. N i s s u m TØMRER LEMVIG-THYBORØN Tvedvej 2. Nr. Nissum Lemvig Tlf. døgnvagt K til Åbent Hus i Nr. Nissum Onsdag d. 25. februar kl. 8:15-15:00 Og bliv klogere på, læreruddannelsen eller Hf er noget for dig Lærer Vil du undervise s outdoorlærer? Vil du koble teori og praksis i vores Teaching Lab? Vil du være en del en aktiv studieby med mange faciliteter? Så læs til lærer i Nørre Nissum! Nr. Nissum Taxi og Turist v/ Thorkild Nielsen, Nr. Nissum Hf Hf er en studentereksamen med adgang til alle videregående uddannelser. Du kan vælge mellem almindelig hf, hf tilrettelagt for ordblinde eller hf med fokus på pædagogiske-, sociale- eller sundhedsfaglige uddannelser. TRIVSEL UDFORDRINGER OPLEVELSER MOTION FÆLLESSKAB UDVIKLING VENNER FOR LIVET Tlf ENTREPRENØR Sejbjerg 12, Nr. Nissum MELLEM HAV, FJORD OG SKOV SeniorHøjskolen er placeret i et meget smukt og kuperet landskab mellem Limfjord, Vesterhav og Klosterheden Statsskovdistrikt. Vi er en folkehøjskole, der henvender sig til aktive og nysgerrige voksne og ældre mennesker. Vi vægter fællesskab og samvær det, s altid har været højskolens væsentligste ærinde: at oplyse og oplive og samtidig beskæftige os med det, s har værdi. Det væsentligste og det vigtigste Tømrer Snedker Glas Nybygning Ombygning a s [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket s helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] BLIV EN DEL AF HOLDET PÅ NØRRE NUSSUM EFTERSKOLE Kollegievej 5b, Nr.KAN Nissum ET OPHOLD PÅ FENSKÆR EFTERSKOLE BETYDE STARTEN PÅ 7620 Lemvig ET NYT KAPITEL I LIVET NEDERLAG BLIVER VENDT TIL SEJRE post@fenskaer.dk Her er et fællesskab, hvorwww.fenskaer.dk den unge kan være sig selv, og hvor tryghed og respekt er værdier, vi prioriterer særdeles højt. Vi er en praktisk, musisk og prøvefri efterskole, hvor du kan skabe din egen linje inden for håndværk, kreativitet, musik, og idræt. Samtidig er der mulighed for et ungdsliv med venner i undervisning og fritid. Vi ses.. VI SES I NR. NISSUM Nr. Nissum - Skolernes by Layout: Reklamika.dk. Dronefoto: El-Jepsen Vi har stor erfaring og pædagogiske kpetencer inden for specialpædagogikken.

8 side 12 // 13 DEBATTEN 2015 FOR BØRN BETYDER VENSKABER, LEG OG SAMVÆR MINDST LIGE SÅ MEGET SOM DEN FORMALISEREDE LÆRING I UNDERVISNINGEN. SAMARBEJDE HØJNER FAGLIGHEDEN DEN NYE SKOLEREFORM SKAL HØJNE BÅDE FAGLIGHEDEN, ELEVERNES LÆRING OG TRIVSEL. SAMTIDIG KONKLUDERER EN RAPPORT, AT INTENSIVERET PÆDAGOGARBEJDE I INDSKOLINGEN HØJNER ELEVERNES LÆRING. DET STILLER NYE KRAV TIL BÅDE LÆRERE OG PÆDAGOGER, DER BLANDT ANDET SKAL SÆTTE FOKUS PÅ SAMARBEJDE. FAKTA: HVAD ER TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE? Af journalist Hanne Duus, VIA University College. Ifølge Peter Møller Pedersen, uddannelseschef for VIA Pædagoguddannelsen, stiller den seneste skolereform nye krav til både lærere og pædagoger. Skoledagen er blevet længere, der skal indgå 45 minutters bevægelse dagligt, der er krav understøttende undervisning, og lektiehjælp er et fast tilbud til alle klassetrin. Desuden er det hensigten, at den længere skoledag også skal være mere varieret. Alt sammen for at sikre højere faglighed, bedre læring og trivsel for eleverne. De nye tiltag har konsekvenser for både lærere og pædagoger, og for de to faggrupper er tværprofessionelt samarbejde blevet endnu vigtigere, siger Peter Møller Pedersen. Blandt andet fordi børn går i skole en stor del deres vågne tid i en væsentlig periode deres liv, hvor de udvikler sig og lærer fundamentale ting. Det betyder, at skolen også er ramme for børns udvikling, trivsel og dannelse. SAMARBEJDE ÅBNER NYE DØRE For børn betyder venskaber, leg og samvær mindst lige så meget s den formaliserede læring i undervisningen. Fællesskaberne i skolen er helt gørende for barnets trivsel og læring. Derfor er det yderst vigtigt, at pædagoger og lærere samarbejder. Og det skal de lære allerede, mens de uddanner sig, siger Peter Møller Pedersen. Han uddyber og siger, at lærere og pædagoger skal lære hinandens forskelligheder og sammen finde nye veje til at intensivere trivsel og læring. Sammen skal de træde en sti, s de ikke kan gå alene, fordi de er hængige hinandens faglige indspil. Det handler at bruge de to forskellige fagligheder i et ligeværdigt samarbejde, hvor de hver især byder ind med deres fagkpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han pointerer, at lærere og pædagoger ikke laver det samme, når de arbejder sammen i en klasse. En lærers helt særlige faglighed er at undervise i et eller flere fag, mens kernen i pædagogisk arbejde er udvikling, læring og sorg. Og samarbejdet er en kbination de kpetencer, siger Peter Møller Pedersen. Han fortæller, at de studerende på VIAs pædagog- og læreruddannelser skal igennem et obligatorisk tværprofessionelt forløb, så de er klar til at arbejde sammen, når de er færdiguddannede. FAKTA: PÆDAGOGISK INDSATS HØJNER FAGLIGHEDEN At det tværprofessionelle samarbejde har gode resultater, understøttes en rapport fra 2013, hvor der er målt effekten intensiveret pædagogisk indsats i indskolingen (Rapporten er udarbejdet for BUPL). Undersøgelsen konkluderer, at elever fra skoler, hvor der har været et intensivt fokus på at have pædagoger med i indskolingen, i højere grad kmer i gang med en ungdsuddannelse. Eleverne får generelt højere karakterer i matematik ved Folkeskolens gangsprøve. Og der kan spores en lavere frekvens frald i ungdsuddannelserne for elever fra skoler med intensiveret pædagogindsats. Tværprofessionelt samarbejde er et interessant bud på, hvordan der kan skabes udvikling i praksis. Især er samarbejdet vigtigt for målgrupper med kplicerede og sammensatte problemstillinger, hvor der er behov for sammenspil mange professioners fagligheder, for at få hjælpen til at fungere. Begrebet tværprofessionelt samarbejde betegner, at man s professionel skal løse en specifik opgave sammen med andre professioner. Det skal man gøre, hvor en fælles indsats er nødvendig for nogen. At arbejde tværprofessionelt indebærer, at hver profession kender sin rolle for at kunne løse den fælles opgave. Samtidig skal de enkelte faggrupper have blik for de andre professioners mulige bidrag til indsatsen. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave bedst muligt med inddragelse deres forskellige fagligheder og fremadrettet at bringe den nye viden og færdighed i spil. Af Andy Højholdt, senior lektor ved Metropol University College (Deltager i uddannelsesdebatten)

9 Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: Skolebyen Nørre Nissum præsenterer: DEBATTEN 2015 DEBATTEN DEBATTEN Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Et folkemøde uddannelse 11. og 12. september Uddannelsesdebatten 2015 er et gratis uddannelsesfolkemøde for alle. I dagene 11/9 og 12/9 vil førende Uddannelsesdebatten 2015 debattører er et gratis Uddannelsesdebatten uddannelsesfolkemøde og meningsdannere indenfor 2015 for alle. er uddannelsesrådet et I dagene gratis uddannelsesfolkemøde 11/9 og 12/9 valfarte vil førende til for skolebyen alle. debattører I dagene og Nørre meningsdannere 11/9 Nissum. og 12/9 vil førende indenfor debattører uddannelsesrådet og Uddannelsesdebatten meningsdannere valfarte indenfor 2015 til skolebyen henvender uddannelsesrådet Nørre sig til alle Nissum. med interesse valfarte til for skolebyen daginstitutioner, Nissum. førskole, grundskolen, Nørre Uddannelsesdebatten 2015 henvender ungdsuddannelser, Uddannelsesdebatten sig til alle med interesse pædagoguddannelsen til og alle førskole, 2015 for daginstitutioner, henvender sig læreruddannelsen. med interesse grundskolen, for daginstitutionerdsuddannelser, førskole, grundskolen, pædagoguddannel- ung- ungdsuddannelsersen og læreruddannelsen. pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Program fredag d. 11/9 Program Velkst fredag d. 11/9 Program fredag d. 11/9 Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig kmune Velkst Velkst Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Mikkel Haarder, Direktør i EVA Oplæg: Erik Flyvholm, Ungdsuddannelser Borgmester i i Lemvig fremtiden kmune Oplæg: Mikkel Ungdsuddannelser Haarder, ungdsuddannelser Direktør i EVA i fremtiden - Hvilke ungdsuddannelser har i fremtiden vi brug for? - Hvilke Mikkel jobs Haarder, ungdsuddannelser skal vi uddanne Direktør i til? EVAi fremtiden Hvilke ungdsuddannelser har i vi fremtiden brug for? Hvilke ungdsuddannelser jobs pædagogskal vi uddanne og læreruddannelser til? i fremtiden - Lærere og pædagoger ønsker har vi i vi fremtiden brug for? - Hvilke Dialog jobs på pædagogtværs skal vi uddanne faggrænser og læreruddannelser til? i fremtiden Lærere og pædagog- pædagoger og ønsker læreruddannelser vi i fremtideni fremtiden - Et Lærere Dialog alternativt på og tværs bud pædagoger på faggrænser uddannelsesudfordringen Anders Lund Madsen ønsker vi i fremtiden - Et Dialog alternativt på tværs bud på faggrænser uddannelsesudfordringen Et Anders alternativt Lund fremdriftsreformen bud Madsen på uddannelsesudfordringen Netværksfrokost Anders Lund fremdriftsreformen Madsen Netværksfrokost Livemusik fremdriftsreformen og mad i folketeltet Netværksfrokost Livemusik og mad i folketeltet Livemusik og mad i folketeltet Vi har inviteret en lang række forskellige nationale, regionale og lokale politikere, Vi har inviteret interesseorganisationer en lang række forskellige samt Vi uddannelsesforskere har nationale, inviteret regionale en lang til række at og debattere lokale forskelliglitikere, po- en række nationale, interesseorganisationer forskellige regionale problemstillinger og lokale samt politikere, uddannelsesforskere vedr. meningsfulde interesseorganisationer overgange til at debattere og samt sammenhænge uddannelsesforskere en række forskellige i uddannelsessystemet. problemstillinger at debattere en vedr. række meningsfulde forskellige overgange problemstillinger og sammenhænge vedr. Uddannelsesdebatten meningsfulde i uddannelsessystemet. overgange arrangeres og sammenhænge Skolebyen Nørre i uddannelsessystemet. Nissum hvis faste Uddannelsesdebatten medlemmer er VIA University arrangeres College Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum arrangeres hvis faste Skolebyen medlemmer Nørre er VIA Nissum University hvis College faste medlemmer er VIA University College Program lørdag d. 12/9 Program Velkst lørdag d. 12/9 Program Tale undervisningsminister lørdag d. 12/9 Læreruddannelsen & Hf i Nørre Nissum, Nørre Nissum Efterskole, Læreruddannelsen Kongensgaard Efterskole, & Hf i Fenskær Nørre Læreruddannelsen Nissum, Efterskole Nørre og Seniorhøjskolen. Nissum & Hf Efterskole, i Nørre Nissum, Kongensgaard Nørre Efterskole, Nissum Efterskole, Fenskær Kongensgaard Efterskole Uddannelsesdebatten og Seniorhøjskolen. Efterskole, 2015 Fenskær foregår i Efterskole Skolebyen og Nørre Seniorhøjskolen. Nissum, Uddannelsesdebatten Svinget 5, 7620 Lemvig 2015 foregår i Uddannelsesdebatten Skolebyen Nørre Nissum, 2015 foregår i Skolebyen Svinget 5, 7620 Nørre Lemvig Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig Velkst Velkst Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Hans Henrik Knoop (DPU) Tale Oplæg: undervisningsminister Børns, trivsel og dannelse Oplæg: Hans Børns, Henrik børns, trivsel Knoop trivsel og (DPU) og dannelse dannelse Underholdning Hans Henrik børns, Knoop til trivsel børn (DPU) og Sebastian dannelse Klein Underholdning ter arrangeret børns, til trivsel børn interesseorganisationer og Sebastian dannelseklein Underholdning ter Underholdning arrangeret til til børn børn interesseorganisationer Sebastian Store Nørd Klein ter Underholdning Oplæg: Skolereformen arrangeret til børn interesseorganisationer Morten Store Nørd Misfeldt (AAU) Underholdning Oplæg: Skolereformen skolereformen til børn 1 Morten Store år efter Nørd Misfeldt (AAU) Oplæg: Oplæg: Skolereformen Normering skolereformen og læring 1 Morten år i efter daginstitutioner Misfeldt (AAU) Charlotte Ringmose (DPU) Oplæg: Normering skolereformen og læring 1 år i efter daginstitutioner Oplæg: Charlotte normering Normering Ringmose og og læring (DPU) læring i daginstitutioner i daginstitutioner Afslutningsdebat Charlotte normering Ringmose med bl.a. og (DPU) læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad normering i folketeltet med bl.a. og læring Jacob Fuglsang i daginstitutioner (Politiken) Afslutningsdebat Musik og mad i folketeltet med bl.a. Jacob Fuglsang (Politiken) Musik og mad i folketeltet Læs hele programmet på Læs hele programmet på Læs hele programmet på Med støtte fra: Find vejen frem Med støtte VIA fra: University College Med støtte Find fra: vejen frem VIA University Find College vejen frem VIA University College Lemvig Kmune Lemvig Kmune