KURVEKNÆKKERNE. Seks historier om landsbyer der knækkede en faldende befolkningskurve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KURVEKNÆKKERNE. Seks historier om landsbyer der knækkede en faldende befolkningskurve"

Transkript

1 KURVEKNÆKKERNE Seks historier om landsbyer der knækkede en faldende befolkningskurve MP-Analyse Januar

2 belyse muligheder og trusler i forbindelse med kommunalreformen og udviklingen på arbejdsog boligmarkedet. Indledning Mere end halvdelen af landsbyerne1 i Danmark oplevede fra 1980 til 1994 et faldende indbyggertal. Omkring 50 landsbyer har knækket den faldende befolkningskurve. I denne undersøgelse ses der nærmere på, hvad de 6 mest succesfulde kurveknækkere gjorde for at vende udviklingen. Projektet har tre mål Formidle viden om, hvad der fik indbyggertallet til at falde og efterfølgende stige. Formidle landsbyernes håb og bekymringer, set i lyset af kommunalreformen og udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet. Give inspiration til kommuner og landsbyer om aktiviteter og samarbejder, der kan fremme livskvalitet og indbyggertal i landsbyerne. Rapportens opbygning I rapporten beskrives de 6 landsbyer hver for sig, mens generelle udviklingstræk og problemstillinger i landsbyerne beskrives i sammenfatningen. Med udgangspunkt heri gives der 4 anbefalinger til, hvad de nye storkommuner skal være opmærksomme på, når Indholdsfortegnelse landsbyernes fremtid planlægges. Indledning... side 2 Fjellerup... side 3 Hald Ege... side 9 Herskind... side 15 Bjerre... side 21 Saksild... side 26 Tullebølle... side 31 Sammenfatning.. side 36 Anbefalinger... side 37 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Undersøgelsen er udarbejdet med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje for informationsprojekter. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om undersøgelsen så kontakt MP-Analyse v/martin Pape, Stor tak til de interviewede 35 landsbyborgere har i en travl hverdag afsat 2 aftentimer til at fortælle om deres landsby. MP-Analyse takker for deres åbenhed og velvilje til at deltage i undersøgelsen og deres gode humør. Landsbyer i undersøgelsen For at give et varieret billede af landsbyernes udviklingsvilkår, er der udvalgt to landsbyer i hhv. storbyoplande (Herskind og Saksild), mellemstore byers oplande (Hald Ege og Bjerre) og småbyoplande (Fjellerup og Tullebølle). Oplandstyperne er baseret på lokale arbejdsmarkeder (pendlingsregioner), der er geografiske områder, hvor de fleste af områdets mennesker bor og arbejder. Storbyoplande: Pendlingsoplande til de 4 største byer. Mellemstore byers oplande: Pendlingsoplande til byer mellem og indb. Småbyoplande (yderområder): Pendlingsoplande til byer under indb. Metode For at få indsigt i landsbyernes situation og aktivitetsniveau før og efter kurven knækkede, er der lavet interviews med formænd for landsbyernes borgerforeninger e.l. Gennem interviewene belyses vendepunkterne i landsbyernes historie fra 1980 og frem til i dag. I hvilken grad forandringerne i byen havde indflydelse på tilflytternes valg af landsby, vurderes vha. fokusgruppeinterviews med ca. 5 tilflyttede familier i hver landsby. Interviewene med foreningsformænd og tilflyttere har også haft til formål at Landsbyer i undersøgelsen Kilde: Landsplanredegørelse 2003, Miljøministeriet. Hald Ege Fjellerup Herskind Saksild Bjerre Tullebølle 1 Landsbyer mellem 200 og 1000 indbyggere. Der findes ca. 850 landsbyer i denne størrelse (kilde: Danmarks Statistik). 2

3 FJELLERUP Med beliggenhed i et af de danske udkantsområder med faldende arbejdspladser, få vidensvirksomheder og en hullet infrastruktur til østjyllands vækstcenter Århus burde Fjellerup ikke have befolkningstilvækst. Men det har den, Fjellerup er en kurveknækker! Bent og Freddy, to garvede fjellerupborgere fortæller om, hvordan byen har udviklet sig gennem de seneste 25 år. Færre indbyggere i 80érne Der kan ikke direkte sættes en finger på hvad det var, der fik befolkningstallet til at falde i 80érne. Bent og Freddy peger på de generelle tendenser i perioden hvor man som ung i landdistrikterne bare skulle herfra og ind til byen. De tidligere beskæftigelsesmuligheder i landbruget og dets følgeerhverv var ved at forsvinde og med det forsvandt også en god del af byens indbyggere. Skolen lukkede i 1990 og det var med til at cementere byens tilbagegang. Folk blev lidt målløse og følte sig meget isoleret herude. Flere tog til Grenå, hvor der blev skabt mange arbejdspladser. Byggeriet i Fjellerup var gået i stå og en del huse stod tomme. Og for at gøre skidt værre var der begyndt at komme dårlige vibrationer mellem byens største arbejdsplads, Djurslands Efterskole og en række af byens borgere. Man kan roligt sige at byen var i krise. Der har altid været et godt sammenhold i byen, og man har været gode til at bakke hinande op. Det benyttede byen sig af, da kommunen stillede et par lokaler på den gamle skole til rådighed for byens borgere. Med frivillig arbejdskraft og penge fra egne lommer lavede fjellerupborgerne Værestedet, hvor aktivitetslivet kunne udfolde sig. Kurveknækket Midt i 1990érne sker der noget, som får befolkningskurven til at knække. En del unge flytter tilbage til byen mens andre bliver boende efter de flytter hjemmefra. Bent og Freddy fortæller, at de unge der kom tilbage var børn, da krisen for alvor kradsede i byen. Børnene så, hvordan forældrene gik sammen om at vende udviklingen og det må have sat sig sine spor. Den kraftige prisudvikling på boliger i Århusområdet siden midt 90érne har også haft en positiv effekt på det stigende indbyggertal. Alle kender i dag tilflyttere, der kommer fra Århus og Randers. Jeg tror, at der er mange byfolk, Indbyggertal i Fjellerup Stemningen i byen ændres Selvom byen var i tilbagegang, var der aldrig tale om panikstemning. Men da skolen lukkede, skulle der ske noget. Der var et fælles ønske om, at det igen skulle være godt at bo i Fakta om Fjellerup Indbyggertal: 476 Hjemmeside: Ligger i Nørre Djurs Kommune med indbyggere. Bliver til Norddjurs Kommune med indbyggere. Nærmeste storbyer: Århus (54 km), Randers (39 km) og Grenå (26 km) Offentlig service: Børnehave, bibliotek og brandstation. Fjellerup. Det dårlige forhold til efterskolen blev vendt til et godt samarbejde omkring en række aktiviteter * Landbruget i krise. * Utrendy at bo i landsbyer. * De unge flytter hjemmefra. * Skolen lukker. Kilde: Danmarks Statistik og interviews * 16 andelsboliger bygges. * Generationsskifte. * Børnehave åbner i i * Aktivitetshus åbner i

4 der får øjnene op for værdierne herude og huspriserne. Det kan mærkes at vand, skov og rolige omgivelser er blevet vigtige bosætningsfaktorer, som folk vil pendle langt for. Den gode udvikling følges op med et stort boligbyggeri i slutningen af 90érne, hvor 16 almene boliger bygges. Der var i begyndelsen frygt for, at det ville give tomme boliger i byen, men i stedet gav det mulighed for et generationsskifte i de gamle parcelhuse. En del ældre valgte at flytte fra deres huse til det nye byggeri. Drømmene realiseres Gennem halvandet årti havde borgerne i Fjellerup ønsket sig en børnehave og et aktivitetshus. Erfaringsmæssigt vidste de, at sådan noget ikke kom af sig selv. Fjellerup ligger i udkanten af Nr. Djurs Kommune og det har borgerne altid mærket. Der har været langt mellem de kommunale investeringer i byen og borgerne har altid følt, at de har fået den kolde skulder fra kommunen. På et tidspunkt vælger kommunen at leje skolens lokaler ud og Værestedet lukkes. Som kompensation for det arbejde og de penge borgerne havde lagt i Værestedet, lovede kommunen 1 mio. kr. i tilskud til at bygge et nyt fælleshus. Byens årlige kræmmermarked havde givet et godt afkast og efterhånden var der et overskud på 1 mio. kr. Med det i baghånden havde byen 2 mio. kr. og byggeriet af Aktivitetshuset kunne begynde. Husmoderforeningen, Idrætsforeningen, Borgerforeningen og Kræmmerforeningen gik sammen om at danne Aktivitetsforeningen, Fjellerup Børnehave Siden 1992 har en forældregruppe kæmpet for at få en børnehave i Fjellerup, fordi børnetallet genem længere tid havde været stigende. Den 7. januar 2002 åbnede Fjellerup Børnehave, og i dag er der venteliste. der blev ansvarlig for at byggeriet og driften af huset. Med en stærk ledelse i aktivitetsforeningen og med mange villige hænder fra de lokale håndværkere, kunne budgettet og tidsplanen overholdes. De borgere der ikke havde forstand på at bygge, lavede mad eller hjalp til med at koordinere indsatsen. Aktivitetsforeningen har desværre endnu ikke set pengene fra kommunen og kommer de ikke inden den 1. januar 2007, må indbyggerne sandsynligvis selv betale. Sammenhold i særklasse Sammenholdet i Fjellerup har altid været i særklasse. Man hjælper hinanden både privat og i foreningsregi. Tages der en beslutning om at gøre noget, bakkes det 100% op. Det var især tydeligt da Aktivitetshuset blev bygget. Det gode sammenhold har baggrund i kommunens fraværende interesse i byens udvikling og en række dårlige erfaringer med kommunen som fx lukningen af Værestedet, udeblivende støtte til Aktivitetshuset og en for lang kamp om at få en børnehave, selvom børnetallet var til det. Kommunens manglende interesse i byen skal også ses i lyset af, at der aldrig har boet en kommunalpolitiker i området, der kunne varetage områdets interesser. Fuld fart i borgerforening I 2006 afholdte borgerforeningen 13 arangementer. Foreningen lægger stor vægt på, at der er aktiviteter for alle aldersgrupper. Fx var der på et tidspunkt få aktiviteter for børn, men det er der i dag rettet kraftigt op på. Formålet med det høje aktivitetsniveau er at samle borgerne i byen. Tidligere var foreningerne meget fokuserede på at lave aktiviteter, der gav overskud. Fx afholdte foreningerne en ringridningsfest i sommerferien, hvor Fjellerup Aktivitetshus Stod færdigt i Huset indeholder en stor sal på 135 m 2 med plads til 120 gæster og et mødelokale på 40 m 2. Der er tillige et stort køkken. På sigt ønsker foreningen, at huset udvides med flere mødelokaler og et bibliotek. målgruppen mere var turister end borgerne i Fjellerup. I dag handler det mere om, at aktiviteterne skal være inte- 4

5 ressante for byens borgere, og at der er et fast flow af aktiviteter. Hvert år lægges der en samlet plan for, hvilke aktiviteter foreningerne vil gennemføre. Det aftales mellem foreningerne, hvem der skal være ansvarlig for arrangementet, og hvem der skal arbejde sammen. Borgerforeningen er tovholder i alle arrangementer med undtagelse af kræmmermarkedet. Det betyder, at arrangementerne ikke overlapper hinanden og at flest mulige foreninger deltager i planlægningen og gennemførelsen. Ud over de fælles aktiviteter lægger borgerforeningen også et stort arbejde i at udgive den årlige Fjellerup Guide. Guiden er reklamefinancieret og trykkes i eksemplarer og uddeles gratis til borgere i Fjellerup og omegn samt til turister. Borgerforeningen står også for salg af OK benzinkort, der sammen med guiden giver foreningen en fornuftigt overskud. Overskudet bruges som tilskud til de årlige aktiviteter, så priserne bliver så lave, at de ikke kan afskrække nogle for at deltage. Fornyelse er nødvendig Borgerforeningen ved, at de ikke kan køre med de samme aktiviteter i al evighed. Derfor er de åbne overfor nye forslag. Noget foreningen gerne vil arbejde med fremover er naturformidling. Mange kender ikke til naturens herligheder i området, fordi det kræver et særligt lokalkendskab. Fornyelse er også med til at sikre en interesse for borgerforeningens fortsatte eksistens. For to år siden kunne der ikke findes folk til en ny bestyrelse. Rygtet gik, og ved en ekstraordinære generalforsamling kort tid efter var der nye hoveder i bestyrelsen. Ingen vil undvære borgerforeningen og de aktiviteter der følger med. Fremtiden og kommunalreformen Det bliver svært at få traditionelle arbejdspladser til Fjellerup, så det er turismen vi skal satse på siger Bent og Freddy. Derfor er det vigtigt, at nye udstykninger ikke placeres i naturskønne områder. Det er den flotte natur, vi skal leve af og det er den største kvalitet ved at bo herude. Kommunalreformen frygtes ikke så meget. Det er begrænset, hvad der kan skæres i, men borgerne er lidt usikre på bibliotekets og brandstationens fremtid. I den sammenhæng er det vigtigt, at byen har en stærk borgerforening, der kan fungere som talerør mellem Fjellerup og storkommunen. Foreninger i Fjellerup Fjellerup- og Omegns Borgerforening Husmoderforening Idrætsforening Kræmmerforening Årets aktiviteter i Fjellerup Arbejdsdag for legepladsen & David Jensens plads Ølsmagning Fjellerup March Sportsfest Store legedag Sct. Hans Kræmmermarked, 1 dag Kræmmermarked, 4 dage Kunsthåndværkermesse Vinsmagning Julebal for voksne Opsætning af Juletræer Juletræsfest for børn Fastelavnsfest Fjellerupguiden laves af borgerforeningen og trykkes i eksemplarer. Guiden er gratis og uddeles til borgere i oplandet og til turister. 5

6 Fjellerup fordi Mikkel, Anders, Susmi, Inge-Lis og Ulla repræsenterer 3 børnefamilier, en pensionist og en ungkarl. De 5 tilflyttere fortæller om, hvad der fik dem til at flytte til Fjellerup, og hvordan det er at bo i byen i dag. Familie, natur og huspriser Det der rykkede de 5 tilflyttere til det nordlige Djursland, var i høj grad nærhed til familie, natur og billige boliger. At det så lige blev Fjellerup har været en blanding af boligudbud, nærhed til vand og et forhåndskendskab til byen eller en grundig research af byen. I researchfasen blev der lagt vægt på: Daginstitution og skole. Da børnefamilierne flyttede til Fjellerup var alle børnene under 6 år. Derfor skulle der være en børnehave, så hverdagen kunne fungere. At der ikke var en skole var et stort minus, men det blev delvist opvejet af den rigtige bolig og byens beliggenhed. Byens åbenhed. Tilflytterne havde på forhånd en vis frygt for, at komme til at bo i et lukket samfund. Derfor blev det undersøgt, om der var andre tilflyttere, som man kunne have et fællesskab med. En hørte, at Præsten var en sød ung kvinde, der gik med blomst i håret. Det lød tiltalende og blev set som et tegn på tolerence i byen. De færreste kendte til det aktive foreningsliv inden de kom til byen, men det opfattes i dag som en ekstra bonus ved at bo i her. Modtagelsen Alle synes, at de blev godt modtaget af byen. Uden at være omklamrende har de fået invitationer til vejfester og øvrige arrangementer i byen. For børnefamilierne har børnehaven været et rigtig godt integrationssted. På en uformel måde møder forældrene hinanden, og der udveksles informationer om, hvad der sker i byen. Fra storby til landsby Ro, tryghed og et aktivt fritidsliv er kendetegnende for fordelene ved at bo i Fjellerup. Det er i høj grad fordele, som tilflyttere fra storbyerne har bidt mærke i. Roen hænger sammen med, at naturen er i baghaven. Der er plads, udsigt og ingen støj fra biler og busser, og om natten er der stjernehimmel. Den kunne aldrig ses i storbyen. Trygheden hænger sammen med, at flere er kommet nærmere deres familie men også, at man omgåes hinanden oprigtigt. Der er mere nærvær. Man kender naboens navn, taler med folk i byen og ser hinanden i øjnene. Følelsen af at høre til i byen og at være en del af en gruppe, er langt stærkere i Fjellerup, end hvor man kom fra. Derfor flyttede de til Fjellerup Mikkel Boede før i Fannerup men flyttede hjemmefra i 2006 og købte lejlighed i Fjellerup. Fjellerup fordi Vennekredsen bor her og der sker mere i Fjellerup end i de andre byer på egnen. Anders Anders fik arbejde i byen og familien flyttede fra Århus til Fjellerup i Først boede de til leje i en tjenestebolig, men har nu købt hus. Fjellerup fordi Der er skov og strand i baghaven og et godt menighedsliv. Susmi Kontrakten på lejligheden i København ophørte og det var svært at finde en ny bolig i København. I 2005 købte familien hus i Fjellerup. Fjellerup fordi Susmi ville gerne tættere på sin familie og var opvokset på egnen. Skov, strand og billige huspriser var også afgørende. Inge-Lis Boede i lejet hus i Århus sammen med mand og 3 børn. Da kontrakten ophørte købte de hus i Fjellerup i Fjellerup fordi Da det ældste barn var nået skolealderen ville de gerne bo tættere på skov og strand. Det skulle være tæt på Århus og huset skulle de kunne betale sig fra. Ulla Flyttede fra Sjælland til Fjellerup efter hun blev enlig. Børnene var fløjet fra reden og Ulla ville gerne tilbage til det område, hvor hun var opvokset. Fjellerup fordi Lejede i 2001 et hus for at se byen an. Hun fandt det nemt at skabe et aktivt liv og købte derfor hus i byen. Driver i dag byens genbrugsbutik. 6

7 Efter kl. 16 Det aktive fritidsliv kan frit vælges til og fra, afhængigt af hvor meget man er bundet op i hverdagen. Deltager man i en aktivitet, bliver man godt modtaget. Hvis man selv vil sætte noget i gang, er der også god opbakning til det. Fx er nogle kvinder gået sammen om at danne en uformel integrationsklub for tilflyttere. Her kan de bl.a. snakke om, hvordan det er at bo i Fjellerup. Ting kan lade sig gøre uden de store armbevægelser og det betyder, at der er kort vej fra idé til handling. Børnehaven Børnehaven nævnes som et af byens største aktiver. Den gør livet nemt for forældrene og giver børnene en masse gode oplevelser. Fx skiftes børnene til at lave mad (økologisk) med ingredienser fra egen køkkenhave, der passes af børnene. Derfor skal der kun smøres madpakke en dag om ugen. Beliggenhed ud til marker betyder, at børnene næsten altid er ude. Forældrene er gode til at bakke børnehaven op og har bl.a. stået for at bygge et udekøkken. Tingene gøres på den praktiske måde Der findes rigtigt mange eksempler på, at tingene gøres på den praktiske måde. Det gælder både for Aktivitetshuset, børnehaven og foreningernes arbejde. Det kan gøres i Fjellerup, fordi man kender hinanden og har tillid til hinanden. Der skal ikke fremlægges dokumentation for dette og hint. Er ideen god bakkes den op og udføres. Turismen holder byen igang Ingen af de interviewede arbejder direkte med turisme, men alle synes, at turismen har en god indflydelse på byen. Sommerhusene ligger i tilpas afstand fra byen, så ingen føler sig overrendt eller begloet. Turisterne handler meget i byen og de mange nye ansigter føles som et friskt pust. De er også med til at sikre et bredt varesortiment i den lokale brugs, og at der er et værtshus i byen. Turismen giver også stedet charme. Mange føler en glæde ved, at turisterne synes at stedet er så dejligt, at de vil holde ferie her. Det kan give en følelse af, at man selv bor i sommerhus i hele sommerperioden. Snart skal der bygges 350 sommerhuse i området, og det er de ikke bange for i Fjellerup. Det er turismen, der skal give smør på brødet fremover. Ulemper ved at bo i Fjellerup Børnehaven har efterhånden fået så godt et ry, at folk fra nabobyerne ønsker at få deres børn i børnehaven. Det betyder, at der i dag er venteliste og ventetiden er op til 1 år. Derfor skal nytilflyttere transportere deres børn til nabobyerne for at få dem passet. Det er et stort problem for børnefamilierne, fordi mange i forvejen pendler til arbejde. Der er 6 km til den nærmeste skole (indtil 3. klasse og 9 km til skole med 9. klasse). Fraværet af en skole i byen begynder at vise sig, når børnene bliver ældre. Der er næsten ingen fritidsaktiviteter til børn i skolealderen og derfor skal forældrene køre børnene til Grenå, Glesborg eller Ørum. Kommunalreformen Der er kun en smule nervøsitet at spore i forbindelse med Fjellerups indtræden i storkommunen Norddjurs Kommune. Det forventes ikke at komme til at betyde noget for det daglige liv. Kommunekontoret kommer selvfølgelig til at ligge længere væk, men det besøges sjældent. Det tilflytterne lægger vægt på er sammenholdet og naturen, og det forsvinder ikke med sammenlægningen. Dermed ikke sagt, at byen kan leve af Kærlighed og kildevand. Det er vigtigt at kommunen investerer i byens offentlige service, så den er attraktiv for tilflyttere og nuværende borgere. Arbejds- og boligmarkedet Alle føler, at de ringe vejforbindelser fra Århus til Djursland spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes lyst til at slå sig ned i området. Det er også svært at tiltrække arbejdskraft til området fordi vejene fra Århus til Norddjursland er meget dårlige. Og pendler man fra Fjellerup til Århus, hvad mange er nødt til, er det en barsk tur på små landeveje. Køen på Grenåvej ved Århus gør det heller ikke bedre. Boligerne i Fjellerup er meget billigere end i Århusområdet, så de fleste kan købe deres egen bolig. Men pga. de begrænsede offentlige transportforbindelser til de større omegnsbyer, bliver en del af besparelsen spist op af, at 7

8 mange må have to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Ønsker til fremtiden Der er behov for nogle lokaler der kan tåle at få nogle skrammer, så børnene kan bruge dem. Aktivitetshuset skal altid lejes, og derfor stilles der også krav om, at lokalerne skal være i god stand. Vejforbindelserne til Århus skal forbedres. Der er en flaskehals på Grenåvej ved Århus, og når man kommer udenfor Århus bliver vejene så små, at der ikke kan køre særlig meget trafik. Det betyder, at ingen virksomheder tør slå sig ned herude, fordi det kan blive svært at få arbejdskraft og transport af varer er besværlig. Alle ved, at de er flyttet til et sted, hvor der er et begrænset udbud af offentlig service. Men som børnene bliver ældre erkendes det, at der er for få aktiviteter for børn i skolealderen. Der er behov for flere tilbud til denne gruppe. Flere tilflyttere oplever, at det er svært at få hverdagen til at fungere når børnene skal til fritidsaktiviteter. Det er en af hovedårsagerne til, at flere overvejer at flytte fra byen. Det fremhæver tilflytterne Til middagsselskaber og på arbejdspladsen fremhæver tiflytterne følgende, når de skal fortælle om Fjellerup: Skoven, stranden og stjernehimlen om natten. Turismen giver godt humør. Det føles som om, man selv er på ferie. Fantastisk børnehave. Bor I her om 10 år? Kun 2 ud af de 5 tilflyttere kan med sikkerhed sige, at de bor her om 10 år. En af de væsentligste årsager til at ville flytte er, at der er langt til skole og fritidsaktiviteter. 8

9 HALD EGE Hald Ege ligger kun 4 km fra Viborg i fantastiske naturomgivelser. Byen fremstår som en del af skoven, og i baghaven er det muligt at bade i Vedsø eller Hald Sø. Lise og Mogens er garvede borgere i byen og har sat deres aftryk i foreningslivet. De fortæller om, hvordan byen har udviklet sig siden 80 erne og hvordan foreningslivet fungerer. Da indbygertallet faldt Der blev færre Hald Egeborgere gennem den første del af 80 erne. I midt 80érne kommer der igen flere indbyggere, men det varer ikke længe før det falder igen frem til midt 90 erne. Det faldende indbygertal var dog ikke noget folk i byen lagde mærke til og det kunne heller ikke mærkes i foreningslivet. Lise og Mogens fortæller, at Hald Ege altid har været en eftertragtet by, hvor husene mange gange er blevet solgt, før de har nået ejendomsavisens spalter Det hang bl.a. sammen med 950 den naturskønne beliggenhed, og at byen har haft svært ved at 900 vokse, fordi den var omkranset 850 af fredet skov og et stort amtsligt institutionsbyggeri. 800 Hovedårsagen til det faldende indbyggertal frem til midt 90 erne 750 skal efter Mogens og Lises vurde- 700 Fakta om Hald Ege Indbyggertal: 975 Hjemmeside: Ligger i Viborg Kommune med indbyggere. Bliver til Viborg Storkommune med indbyggere. Nærmeste storbyer: Viborg (4 km), Århus (65 km), Silkeborg (30 km), Herning (41 km), Holstebro (53 km), Skive (36 km), Hobro (42 km) og Randers (46 km). Offentlig service: Skole til 9. klasse, SFO, børnehave, vuggestue, fritidsklub, klubleddet og ældrecenter. Der findes også en række amtslige institutioner i byen, som fx behandlingsinstitution for børn og unge og institutioner for handicappede. Antal indbyggere i Hald Ege ring findes tilbage i 60 erne og 70 erne, hvor der blev anlagt nye bydele med parcelhuse og to boligkollektiver. Boligudbygningen betød, at de folk der rykkede ind var i samme aldersgruppe eller livsfase, hvor de enten lige havde fået børn eller var på vej til det. 15 til 20 år senere flyttede børnene hjemmefra mens forældrene blev boende. Det var hovedårsagen til det faldende indbyggertal. Kurveknækket I midt 90 erne knækker befolkningskurven og indbyggertallet stiger fra 720 i 1995 til 975 i Lise og Mogens fortæller, at der efter deres vurdering skete et generationsskifte i de gamle parcelhuse. De folk der flyttede ind for år siden flyttede til noget mindre. Men der blev også bygget nyt. En del seniorboliger blev opført, men det var overvejende folk udefra der flyttede ind. Der blev også bygget nye parcelhuse. Indtil årtusindeskiftet var en større del af byens areal amtsligt insti- Hald Ege Børn af tilflyttere fra midt 60érne til 70érne flytter hjemmefra. - Der bygges ikke nye boliger. Kilde: Danmarks Statistik og interviews - Ny parcelhusudstykning. - Generationsskifte i det gamle parcelhusområde. 9

10 tutionsbyggeri. Men en del af institutionerne lukkede, nogle blev revet ned og det gav plads til at udstykke parcelhusgrunde. Der begyndte også at ske en fortætning af byggeriet i institutionsområdet og nogle af de grønne arealer blev inddraget til nye boligområder. Der er også lavet udstykninger andre steder i byen, så antallet af boliger er vokset kraftigt. Prisstigninger på huse i århusområdet har også trukket nogle til byen. Der er ikke noget mønster i, hvor tilflytterne kommer fra, men det er karakteristisk, at det er unge par med små børn eller børn på vej. De unge familier er også forholdsvist nye på arbejdsmarkedet og der ligger Hald Ege centralt i forhold til et stort arbejdsopland. Forsamlingshuset samlede byen Før 1990 var byen opdelt i det gamle og nye Hald Ege. Hver del holdte sine egne fester og arrangementer. Selvom folk fra det gamle Hald Ege kunne komme til det nye Hald Eges fester og omvendt, så var der ikke tradition for at gøre det. Da forsamlingshuset (Egekværnen) blev bygget i 1990 blev traditionen brudt, fordi der nu var et fælles samlingssted. Begge lejre kom med i bestyrelsen og det blev naturligt, at det gamle og nye Hald Ege arbejdede sammen. Fællesspisning hver torsdag i forsamlingshuset var et af de første tiltag, og det har kørt lige siden med stor succes. Aktivt foreningsliv i Hald Ege Der er et rigt foreningsliv i byen og en mindre skare lægger rigtig mange kræfter i at stable arrangementer på benene. Der er 5 foreninger i Hald Ege og række grundejerforeninger. Byens mest aktive forening er Kulturforeningen, der fungerer som byens sociale krumtap. Foreningen står både for de mere almindelige arrangementer som fx juletræsfest, fastelavnsfest og sommerfest, men også for store arrangementer som fx koncerter med Billy Cross og Anne Linnet og foredrag med bl.a. Georg Metz og Jacob Holdt. Hidtil har Kulturforeningen årligt modtaget kr i tilskud fra kommunen og Egekværnen har fået kr. Støtten fungerer som underskudsgaranti til arrangementer og til daglig drift. Der er generelt problemer med at få folk til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Men der er altid en gruppe, som tager arbejdet på sine skuldre. Sådan har det også været tidligere. Mangler borgerforening Der er ingen borgerforening i byen, men ideen om at etablere en, har været oppe at vende flere gange. I Foreninger i Hald Ege Egekværnen (byens forsamlingshus) Kulturforeningen Hald Ege Bryggerlaug Hald Ege Samlingen Grundejerforeninger Vandtårnets Venner Aktiviteter Hald Vind, lokalbladet Juletræsfest Fastelavnsfest Forårstravetur Sommerfest Bankospil Sankt Hans Nytårstravetur Kvindefest Mandefest Egekværnen Egekværnen er Hald Eges forsamlingshus. Huset blev bygget i 1990 og var bl.a. med til at samle byen. Det kan lejes af borgerne i byen til fester mv. og det benyttes flittigt til foreningernes aktiviteter. Hald Ege Vandtårn Foreningen Vandtårnets Venner arbejder for at omdanne det gamle vandtårn til galleri eller lignende. Fotokilde: Hald Ege Kirke Siden 1930 har byen arbejdet for at få en kirke. Men det var først i 1964, at byggeriet kunne begynde og 3 år senere blev den færdig. For at få økonomien til at hænge sammen arbejde mange lokale gratis. 10

11 gamle dage var der kun én grundejerforening, der også fungerede som byens talerør til kommunen. I dag er der en række grundejerforeninger, men det er stadig kun den gamle, der tager sig af byens overordnede problemer. Når der afholdes møder for at diskutere etableringen af en borgerforening, er det altid den samme skare, der dukker op og som i forvejen er engagerede i bestyrelsesarbejde i andre foreninger. Der er generelt kun opbakning til fællesmøder, hvis der er noget som truer pengepungen eller udsigten. Lige nu mangler byen et fælles talerør. Den gamle grundejerforening arbejder med at lave en indsigelse til et nyt boligområde i byen. Men da den gamle grundejerforening kun dækker ca. 2/3 af byens husstande, kan det give noget besvær i demokratiprocesserne. Det er noget den gamle grundejerforening er meget opmærksomme på. De indkalder til offentlige møder og skriver indlæg i lokalbladet Hald Vind. Men der er ingen tvivl om, at det ville være bedre at tale med en stemme. Foreningernes målgruppe Foreningernes aktiviteter henvender sig til børn, midaldrende og ældre. En Mandagsklub for ældre afholder fx arrangementer om formiddagen. Grundejerforeningen og Mandagsklubben holder arrangementer for børn og unge og Kulturforeningen forsøger at dække alle aldersgrupper. Teenagerne er den eneste aldersgruppe, der er overset. Det skyldes overvejende, at Hald Ege ligger tæt på Viborg, og det er her de interessante teenageaktiviteter findes. Foreningerne arbejder sammen Samarbejde mellem foreningerne foregår på et uformelt plan og skyldes udelukkende personsammenfald i bestyrelserne. På grund af den ringe interesse for at deltage i bestyrelsesarbejdet, er det i høj grad de samme personer, der sidder i foreningsbestyrrelserne. Hvor stor skal Hald Ege være Noget der tales meget om i byen er, hvor stor den skal blive. Der er bygget mange boliger på det sidste, og der er planer om at bygge flere. Kommunen har flere gange sagt, at nu er det den sidste udstykning, men så går der nogle år, og så kommer der en ny. Byggeriet sker i et så hastigt et tempo, at kun de færreste ved, hvor det næste hus skyder op. Lige nu bygges der lejeboliger, og der er planer om at bygger parcelhuse i byen. Siden 2001 er byen vokset fra 345 boliger til omkring 500. Den hastige byudvikling giver problemer for byens foreningsliv og sammenhold. I gamle dage blev tilflytterne budt velkommen med en informationspakke om byen og blomster. I dag er det umuligt at følge med i, hvem der flytter til byen og derfor kan ikke lade sig gøre at byde nye beboere velkommen. Indtil videre har borgerne i Hald Ege følt, at kommunen tænker for meget i økonomi. Kommunen udstykker så mange parceller som Fuld gang i byggeriet Ved siden af vandtårnet byges der lejligheder. Området ligger i det gamle institutionsbyggeri der i stor stil omdannes til boliger. Parcelhuse Hvis man ikke er til lejligheder, kan man bygge et parcelhus. Al byggeri på det gamle institutionsområde holdes i samme byggematerialer. Ny villavej Eksempel på boliger på en ny villavej i Hald Ege. 11

12 muligt, fordi der er stor efterspørgsel. Men kommunen har tilsyneladende ikke tænkt på, hvad det betyder for fællesskabet i byen. Der er behov for, at kommunen tænker på, hvordan Hald Ege kan bevares som et bysamfund med et stærkt socialt sammenhold. Kommunen har givet udtryk for, at det er et luksusproblem og borgerne føler derfor ikke, at de har indflydelse på byens udvikling. Det sociale sammenhold skabes overvejende gennem de aktiviteter, der laves af byens ildsjæle. Intimiteten i byen har stor indflydelse på, hvordan ildsjælene fungerer. Når man kender hinanden, er mange villige til at gøre et stort stykke frivilligt arbejde. Men allerede nu kan det mærkes, at intimiteten er truet. Ansvarsfornemmelsen for, at det her skal fortsætte smuldrer, når der kommer for mange nye på én gang. Umiddelbart kunne der tages fat på, hvordan støtten til forsamlingshuse og foreninger skulle foregå, hvor store skal landsbyerne være og hvor hurtigt de må vokse mv. Kommunalreformen Lise og Mogens ser frem til kommunalreformen med blandede følelser. Viborg bliver regionhovedstad, men hvilke konsekvenser har reformen for Hald Ege? Indtil videre kan borgerne kun gætte og lytte til rygter. Faktum er, at der bliver flere landsbyer og færre politikere til at høre efter landsbyernes behov. Der bliver bl.a talt om, at støtten til forsamlingshusene i den nye storkommune skal skæres ned. Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg kommuner lægges sammen til Viborg Storkommune. Hver af de gamle kommuner har på forskellig vis givet støtte til foreningslivet og forsamlingshusene. I Viborg har det været kontante beløb, mens de andre kommuner har givet gratis el, vand, leje af haller mv. Der er en klar fornemmelse af, at der skal råbes højere for at komme i kontakt med storkommunen. Landsbyerne skal organisere sig Lise og Mogens mener, at landsbyerne i den nye storkommune ville have stor fordel af, at organisere sig i lokalråd og et fælles landdistriktsråd. Landsbyerne har mange problemer til fælles. I et fælles landsbyråd ville det være nemmere, at fremføre sine synspunkter overfor kommunen, og kommunen ville have større sikkerhed for, at deres indsats er relevant for landsbyerne. 12

13 Hald Ege fordi Keld, Lars, Stine, Jens og Irene er indenfor de seneste 5 år flyttet til Hald Ege. Til sammen repræsenterer de 5 børnefamilier, der er kommet til byen fra nær og fjern. De 5 tilflyttere fortæller om, hvordan de fandt Hald Ege, hvad de synes om at bo her i dag og hvad deres syn er på fremtiden. Natur, gode børneforhold og fællesskab Hald Ege har en enestående natur og det har i høj grad været styrende for at slå sig ned i byen. Men også gode forhold for børn i form af grønne omgivelser, god skole og børnehave har været afgørende faktorer. Fred, ro og sikkerhed nævnes også af alle, og det gælder både for de voksne og deres børn. Flere af tilflytterne har tidligere boet i Hald Ege eller i området og havde et meget positivt billede af livet i byen. Der er et godt fællesskab og et aktivt foreningsliv, der er med til at ryste byen sammen. En af tilflytterne fortæller, at de undersøgte byen for at finde ud af, om der var andre i samme aldersgruppe, og hvilke aktiviteter der fandtes. Da de fandt ud af, at der var fællesspisning, koncerter m.m., gav det et klart signal om, at der var andre ligesindede i byen. De der ikke havde forhåndskendskab til foreningslivet i byen, er i dag meget glade for det. Hald Ege er blevet dyr Flere har holdt øje med boliger i byen gennem en længere periode, men har måtte vente indtil huset til den rette pris kom til salg. Gennemsnitsprisen for et parcelhus var ved årtusindeskiftet 1,6-1,8 mio. kr. På grund af de høje huspriser har flere måtte gå på kompromis med kvadratmeterne. Fx valgte en famile en bolig, der var lige i underkanten pladsmæssigt. Da barn nummer to kom til verdenen var de nødt til at finde noget større. Hald Ege er i mellemtiden blevet en dyr by at købe hus i, og priserne ligger nu over 2 mio. kr. Derfor må de forlade byen, for at finde en bolig de har råd til. Byen giver en god modtagelse Alle husker, at det var meget nemt at falde til. Der er ingen klikedannelse og folk er generelt meget åbne. Der hilses på hinanden, også selvom man ikke kender dem. Foreningslivet spiller også en stor rolle for at falde godt til. Normalt skabes netværket i en ny by gennem børnehaven, men i Hald Ege sker det også gennem foreningerne og de aktivieteter der afholdes. Fællesspisningerne har været en rigtig god måde at blive integreret på. Til fællesspisningerne bliver der informeret om aktiviteter og foreninger og folk opfordres til at deltage i det praktiske arbejde. Hald Vind er også et godt blad til at holde sig ajour med, hvad der sker og hvornår. Derfor flyttede de til Hald Ege Keld Boede før i Århus ved Lisbjerg i et andelsbyggeri. Boligen var efterhånden blevet for lille til den voksende familie, og da Kelds kone fik arbejde i Viborg, gik de på jagt efter eget hus. Hald Ege fordi Byen er smuk og ligger i midt naturen. Der er skole, børnehave og SFO. Familien fandt en byggegrund i smukke omgivelser og byggede i 2004 et stort træhus. Lars Da det første barn kom til verden ville familien gerne tættere på den øvrige familie. I 2003 skiftede de ejerlejligheden i Hillerød ud med en andelsbolig i Hald Ege. Hald ege fordi Der er natur lige udenfor døren. Omgivelserne er børnevenlige. Skole og institutioner er velfungerende, og der er folk i samme aldersgruppe. Stine Da uddannelsen var færdig ville familien gerne skifte lejligheden i Århus ud med eget hus. Manden arbejder i Århus, så det skulle være i pendlingsafstand. I 2006 fandt de huset i Hald Ege. Hald Ege fordi Stine var opvokset i byen og kendte til det aktive foreningsliv. Naturen er storslået og byen er tryg for børn. Der er skole, børnehave og Viborg ligger tæt på. Jens Familien boede før i Vojens, men da Jens skifte arbejdssted til Viborg måtte de flytte. Villaen i Vojens blev i 2000 skiftet ud med hus i Hald Ege. Hald Ege fordi Egentlig havde familien planer om, at se på hus i forskellige byer omkring Viborg. Men da ejendomsmægleren viste dem huset i Hald Ege var de og huset solgt. Skole, natur og gode forhold for børn var også afgørende Irene Ro, fordybelse, nærvær og natur skulle være kodeordene for den nye bolig. Det var noget de ikke kunne finde i deres parcelhus i Viborg. Hald Ege fordi I 2003 skiftede familien på 5 huset i Viborg ud med hus i bofællesskab. Irene kendte både byen og bofællesskabet fra sine teenageår og stedet opfyldte næsten alle familiens ønsker. 13

14 Foreningslivet bruges meget Ud over fællesspisningerne nævner tilflytterne også kulturforeningens arrangementer som noget meget attraktivt. Koncerter og foredrag benyttes i den grad det er muligt, og det er noget helt specielt for en by af denne størrelse. Også sommerfesten og Skt. Hansfesten trækker mange. De mere smalle foreninger som bryggerlauget og lokalarkivet giver også gode muligheder for et varieret fritidsliv. Hvis ildsjælene forsvinder Noget som alle tilflytterne har i baghovedet er, hvad sker der når de nuværende ildsjælene forsvinder? Hvis der ikke er nogle til at tage over, forsvinder en stor del af charmen ved at bo i byen. Der er en frygt for at tilflytterne på sigt ikke har det samme overskud som ildsjælene har i dag. For at kunne få råd til at bo herude, er det nødvendigt med to indtægter og flere er nødt til at pendle. Det giver mindre overskud i hverdagen. Det kan godt mærkes, at med 2-3 børn og udearbejdende forældre er det småt med overskud. Forhåbentligt ændrer det sig, når børnene bliver ældre, så der er håb om, at nye ildsjæle træder til, når de gamler takker af. Problemer Der er problemer med at få passet børn i byen. Der er ikke nok pladser i vuggestuen og i børnehaven. Det betydet, at flere må bruge dagplejemor eller institution i Viborg. Der er en følelse af, at kommunen kun tænker på at tjene penge ved at udlægge mange grunde men ikke følger op med børnepasning. Oven i børnepasningsproblemerne har det virket som et paradoks, at nogle fra Viborg kører deres børn til børnehaven i Hald Ege mens folk fra Hald Ege må køre deres børn til Viborg. Problemet er ikke bare, at der skal bruges meget tid på transport, men også at en del af kontaktfladen ryger for tilflytterne. Børnene har sværere ved at falde til, fordi de ikke til dagligt er sammen med de andre børn i byen. Trafikken er så småt begyndt at føles som en usikkerhedsfaktor. Byen har udviklet kraftigt siden 2000, og der er ikke fulgt op med trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Særligt hovedgaden er blevet utryg for børn. Fremtiden Tilflytterne kan mærke, at byen vokser hurtigt. En fortalte, at de ikke kunne deltage i torsdagsspisningerne i en periode. Da de kom igen, kunne de ikke kende halvdelen af deltagerne. Konsekvenserne af de mange udstykninger er også at byen fortættes. De attraktive friarealer forsvinder og det betyder, at en del af roen forsvinder. Der er enighed om, at byen ikke bør vokse mere lige nu. Hvis byen bliver større forsvinder landsbyen og forstadsbilledet kommer til at dominere. Det der trak i tilflytterne, da de så byen var de åbne vidder. Allerede nu er det ved at forsvinde og det ødelægger byens særpræg. Kommunalreformen Tilflytterne kan se både fordele og ulemper ved kommunalreformen. Når Viborg bliver regionhovedstad bliver det umiddelbart mere attraktivt at bo i Hald Ege, fordi der kommer flere arbejdspladser til området. Der er heller ingen frygt for at skolen nedlægges, fordi den har 3 spor med ca. 700 elever. Skolen er desuden lige blevet renoveret og udvidet. Den eneste frygt er, at støtten til Egekværnen og Kulturforeningen forsvinder. Det fremhæver tilflytterne Til middagsselskaber og på arbejdspladsen fremhæver tiflytterne følgende, når de skal fortælle om Hald Ege: Kulturforeningens arrangementer. Forsamlingshuset Egekværnen. Naturen. Tilflytterne er kommet for at blive 4 ud af de 5 interviewede er sikre på at blive boende i byen - måske resten af livet. Kun én forlader byen fordi de skal bruge en større bolig og der er Hald Ege blevet for dyr. Der kan ikke købes noget under 2 mio. kr. 14

15 HERSKIND Herskind ligger perfekt i det østjyske vækstcenter. Med blot 17 km til Århus, gode motorvejsforbindelser til Silkeborg, Randers og Trekantsområdet er Herskind en mester i logistik. Mogens, der er formand for Herskind Grundejer- og Borgerforening og Hans, der er tidligere formand for samme forening fortæller om byens udvikling tilbage fra 80 erne. Da indbyggertallet faldt Indbyggertallet faldt støt gennem 80 erne og frem til slutningen af 90érne. I følge de to herskindveteraner Mogens og Hans blev der ikke lagt mærke til det. Der var ingen tegn på krise i form af tomme boliger, butiks- eller foreningsdød. Skolen overlevede en truende lukning, og i stedet blev det naboskolen nær Sjelle, der lukkede (dog senere genåbnet som friskole). Byen udviklede sig meget hurtigt fra midt 60érne til midt 70érne. Et byggestop i Århus gav mulighed for at omegnsbyerne kunne udvikle sig, og det udnyttede Herskind. Fra midt 60érne og op gennem 70érne blev der bygget mange parcelhuse. Det betød, at der kom et stort indryk af familier med små børn år senere flyttede børnene fra byen, hvilket er hovedforklaringen på det faldende indbyggertal. Kurveknækket I midt 90érne kommer der gang i byggeriet og befolkningskurven følger med. En ny etape parcelhusbyggeri gik igang og lidt senere udstykkede kommunen håndværkerparceller, hvor en håndværker kan have værksted og bolig under samme tag. Fakta om Herskind Indbyggertal: 554 Hjemmeside: Ligger i Galten Kommune med indbyggere. Bliver til Ny Skanderborg Kommune med indbyggere. Nærmeste storbyer: Århus (17 km), Skanderborg (25 km), Randers (41 km), Silkeborg (27 km) og Horsens (50 km) Offentlig service: Skole til 9. klasse, kulturcenter, børnehave og ungdomsklub. Der begyndte også at ske et generationsskifte i de gamle parcelhusområder. Flere ældre flyttede og deres hus blev typisk overtaget af en børnefamilie. I 1996 kommer Levefællesskabet Hertha til byen og begynder at bygge de første boliger. I dag bor der 75 mennesker i levefællesskabet og det vokser stadig, 13 nye boliger er på vej. Hertha henvender sig til folk, der ønsker at bo i økobyggeri og til familier med udviklingshæmmede børn. Foreningslivet koordineres I 1988 blev Kulturcentret oprettet. Centrets vigtigste opgaver er at: Koordinere og udbygge samarbejdet mellem foreninger og institutioner i den nordlige del af Galten kommune. Varetage opgaver, der ikke hører under en forening. Aktiviteterne offentliggøres i Herskindsigt. Koordinere de 9 foreningers aktiviteter så der ikke er overlap. Synliggøre området. Indbyggertal i Herskind Herskind Børn af tilflyttere fra midt 60érne til 70érne flytter hjemmefra. - Der bygges ikke nye boliger. - Levefællesskabet Hertha oprettes i Herskind i 1996 og udvider løbende - Ny parcelhusudstykning bebygges i sidste halvdel af 90érne. - Generationsskifte i det gamle parcelhusområde begynder så småt. Kilde: Danmarks Statistik og interviews 15

16 Kulturcentret har lokaler på Herskind Skole, der hver onsdag aften stilles til rådighed for foreningsmedlemmerne. Til kulturcentret er der knyttet en koordinator som får kr. i tilskud fra kommunen. I lang tid var koordinatoren en lærer fra skolen, men i dag varetages funktionen af det lokale foreningsliv. Varm velkomst Når nye borgere kommer til byen byder Borgerforeningen dem velkommen på vegne af Brugsen, Boldklubben, Folkekøkkenet, spejderne og foreningen selv. Det gør de med en folder om byens aktiviteter, blomster, vin og en æske chokolade. Og det er ikke alt. Tilflytterne får også et års gratis medlemskab til foreningerne. Formålet med denne gode modtagelse er, at tilflyttere får den bedst mulig start i byen. At flytte til en by svarer til at begynde på en ny arbejdsplads. Den første dag er meget afgørende for, om man falder til. Borgerforeningens rolle Ud over at byde nye borgere velkommen er det også borgerforeningens opgave at: Fungere som talerør til offentlige myndigheder. 9 foreninger i Herskind Herskind Grundejer- og Borgerforening. Kulturcentret. Dækker det nordlige Galten Kommune. Under centret hører:» Herskindsigt, kvartalsblad.» Lektiecafé.» Lokalhistoriegruppen. Herskind Forsamlingshus. Grundejerforeningen Lærkebo. Herskind Boldklub. Herskind Dilettanter, forestilling 1-2 gange om året. KFUM spejdere. Herskind Folkekøkken. Fællesspisning for alle byens borgere hver måned. Herskind Øl Laug. Aktiviteter i Herskind Loppemarked, 1 gang om året. Dilettant, 1-2 gange om året. Fastelavnsfest. Halloween fest. Julemarked. Juletræesfest for børn. Sankt Hans Foredrag. Arrangeres af menighedsrådet. Øve indflydelse på trafiksikkerheden (cykelstier, skiltninger m.m.) Videreføre de gamle traditioner (Skt. Hansfest mm.). Vedligeholde legepladsen. Borgerforeningen har bl.a. taget initiativ til, at byens borgere nu kan surfe på internettet ultrahurtigt og se tv fra det meste af verden. Borgerforeningen fik nys om, at Galten Elværk skulle til at grave luftledninger i jorden, og i den forbindelse kunne de også lægge fibernet ned. Da foreningen henvendte sig til elværket fik de at vide, at jo flere husstande der var interesserede i fibernet, des billigere blev det, og jo hurtigere kunne det etableres. Borgerforeningen kimede dørklokker og 70 % af alle husstande i byen slog til. Havde det ikke været for borgerforeningen, ville fibernettet ikke have været en realitet lige med det første, og det var blevet betydeligt dyrere. Det er også borgerforeningen der sammen med Kulturcentret tog initiativ til projektet Fortsat liv på Nordpolen. Historien bag overskriften er, at Herskind ligger yderligt mod nord i Galten Kommune og kommer til at ligge endnu yderligere i Ny Skanderborg Kommune. Før projektet blev sat i værk, havde byen holdt et fremtidsseminar, 29.årgang nr.112 December 2006 Hjemmeside: hvor der findes en ajourført kalender, og hvor teksten i de seneste 13 numre kan findes. Kong Svend ligger foran Valdemar, Knud, en drabant og Absalon Herskindsigt Hvert kvartal udgiver Kulturcentret bladet Herskindsigt. Bladet indeholder en oversigt over aktiviteter og der er nyheder fra institutioner mv. Bladet bruges også i en mere kommerciel sammenhæng. Når ejendomsmæglere skal sælge et hus i byen, får kunderne et eksemplar af bladet, så de kan få et indtryk af livet i byen. Forvandlingsdynamoen Under kulturcentret ligger forvandlingsdynamoen. Her tilbydes der: Rolige omgivelser til at læse i. Lektiehjælp. Leg og bevægelse EDB for ældre og pensionister Personlig og anonym rådgivning til børn. Børnestavgang. 16

17 hvor der kom mange ideer til byens fremtid. Der blev også nedsat arbejdsgrupper, der skulle arbejde med temaer, men arbejdet kom aldrig rigtigt i gang. Derfor blev borgerforeningen og Kulturcentret enige om, at gøre det mere struktureret og sikre en financiering bag projektet. Der blev søgt midler ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje og en konsulent blev hyret til at styre projektet. Projektet er nu igang, og når det er færdigt ved indbyggerne: Hvilke kvaliteter i området har størst værdi i dag og i fremtiden. Hvad skal der gøres for at byens ønsker til fremtiden realiseres, og hvad skal den nye storkommune give hjælp til. På den måde ruster Herskind sig seriøst til at blive en del af Ny Skanderborg Kommune. Aktiviteter for alle Der er mange ting at lave i Herskind og alle aldersgrupper er godt dækket ind. De unge har alt i boldspil, spejder og lektiecaféen på skolen. Lektiecaféen er speciel. Her hjælper de ældre borgere elever med deres lektier og eleverne giver til gengæld de ældre hjælp til computeren. Og hvis en af de unge synes, at livet bliver lidt uoverskueligt, kan de snakke med lektiecaféens psykolog. Når børnene kommer op i konfirmationsalderen falder interessen for sport og spejder, så Herskind har slået sig sammmen med nabobyerne for at kunne stille hold. For de øvrige aldersklasser er der også mange muligheder for at være aktiv. Sport, ølbrygning, skuespil, fællesspisning er blot nogle af tilbudene. Ved siden af de formelle foreninger findes der en række uformelle klubber, hvor folk går sammen om at dyrke motion, spil eller blot samles til fælles hyggebajer en gang om måneden. Folk skal provokeres op af stolene Som alle andre steder er der problemer med at få folk til at deltage i foreningernes bestyrrelsesarbejde. I en periode var der ikke opbakning til at vedligeholde legepladsen. Derfor var Herskind Grundejer- og Borgerforening nødt til at provokere folk op af stolene ved at stille tingene på spidsen. Hvis ikke medlemmerne kom til arbejdsweekenden, hvor legepladsen skulle sættes i stand, og hvis ikke flere meldte sig ind i foreningen, kunne man lige så godt nedlægge det hele. Hvis legepladsen nedlægges kan byen risikere, at der bygges parcelhuse på grunden. Kommunen stiller nemlig arealet gratis til rådighed på den betingelse, at borgerforeningen vedligeholder legepladsen. Det hjælper som regel at provokere lidt og denne gang hjalp det. Efter opsangen forøgede borgerforeningen sit medlemstal fra 75 til 100. Borgerforeningen ved godt, at børnefamilierne er trængte med tid. Der er møder på Byens Legeplads Rent faktisk er der to legepladser i byen. Den ene som er vist ovenfor ligger midt i byen og vedligeholdes af Herskind Grundejer- og Borgerforening. Den anden legeplads ligger i byens nye kvarter og vedligeholdes af byens anden grundejerforening Lærkebo. Herskind forsamlingshus Det er her mange af de store fester holdes lige fra barnedåb til dilettant. Huset kan rumme 100 spisende gæster og har stor sal med scene, nyt køkken og en skænkestue. Huset ejes af foreningen Herskind Forsamlingshus. Det nye parcelhusområde I midt 90 erne begyndte parcelhusbyggeriet igen. Der er mulighed for variation i byggemateriale så der enten kan bygges med træ eller sten. I byens østlige del er der håndværkerparceller til salg. Det betyder, at bolig og arbejdsplads kan bygges under samme tag. 17

18 skolen, i børnehaven og måske bruger de også megen tid på transport til og fra arbejde. At fastholde entusiasmen og engagementet i foreningslivet bliver helt klart den store udfordring fremover. Herskind skal beholdes som en levende by, og borgerforeningen ser det som deres ansvar, at informere nye folk om hvad man kan tage sig til herude. Folk skal have kendskab til de lokale tilbud, så Herskind ikke blot er en by, hvor man kommer for at se fjernsyn og sove. Byen har vokseværk Med sin placering tæt på Århus og forholdsvis billigere boliger, er Herskind et oplagt sted at flytte hen. Derfor kan byen i princippet vokse meget mere endnu. I Galten Kommuneplan er der ledige arealer til huse de næste 3-5 år med en vækst på ca. 4 boliger om året. Med det begyndende generationsskifte i de gamle boligområder og nybyggeri mener Hans og Mogens, at det kan komme til at gå for stærkt. Fordelene ved at bo i en landsby er, at man kender hinanden. Det skaber tryghed og nærhed, der netop adskiller landsbyen fra større byer. I det øjeblik fremmedgørelsen bliver for stor, er landsbyen ikke længere attraktiv som levested, men kommer blot til at fungere som en forstad. Kommunesammenlægningen Efter kommunesammenlægningen er der ikke noget, der kommer ad sig selv. Sådan har det nu aldrig været, men vi skal råbe højere og være mere præcise, hvis storkommunen skal høre os siger Hans og Mogens. I den sammenhæng er det vigtigt, at byen kan tale med én stemme og her er Herskind Grundejer- og Borgerforening vigtig. Der har aldrig været tradition for at holde faste møder med kommunen, men i storkommunen bliver det vigtigt med et fælles organ, der repræsenterer alle landsbyerne. Der bliver færre politikere til at repræsentere områderne i kommunen, og hvis der er noget landsbyerne kan være fælles om, er det vigtigt at vi kan formidle det til kommunen. Ældreboliger efterlyses Der findes stort set ingen ældreboliger i Herskind. I dag flytter de ældre til Galten, hvor der er gode ældreboliger og et attraktivt ældrecenter med mange aktiviteter. Men mon ikke nogle ønsker at blive boende? Det tænker Hans og Mogens i hvert fald på. Levefællesskabet Hertha Levefællesskabet Hertha er primært privatejede boliger i økostil. Idegrundlaget for levefællesskabet er Rudolf Steiners menneskesyn. Levefællesskabet rummer bl.a. to bofællesskaber for familier med udviklingshæmmede. I alt bor der 75 voksne og Hertha er ved at udvide med 13 nye boliger. Det ville være fint hvis kommunen undersøgte behovet og hvis borgerne blev spurgt til råds. 18

19 Herskind fordi Brian, Christian, Jonna, Torben og Peter repræsenterer 5 børnefamilier, der er flyttet til Herskind. De er alle flyttet fra århusområdet og fortæller om, hvad der fik dem til at vælge byen, og hvad de synes om at bo her i dag. Derfor flyttede de Alle flyttede for at få mere plads p.g.a. familieforøgelse, eller fordi børnene blev for store til, at kunne trives i den gamle bolig. Mere tryghed og trivsel for børnene har også haft stor indflydelse på beslutningen om, at flytte til en landsby. Huset, prisen og skolen Det afgørende for netop at vælge Herskind var det rigtige hus til den rigtige pris og skolen. Kun de færreste kendte noget til byen inden de faldt over en annonce i avisen eller på nettet. Fx kendte ingen til det aktive foreningsliv inden de slog sig ned i byen. Der blev set på huse og byggegrunde i en bue omkring Århus. Flere så på hus i Sjelle, men valgte byen fra, fordi der ikke var en skole. Byens størrelse begrænser naturligvis boligudbuddet, men ledige byggegrunde med udsigt over marker har trukket flere til byen. Som noget specielt kan Herskind også tilbyde håndværkerparceller, hvor det er tilladt at bygge kombineret bolig og værksted. De første boliger er allerede bygget og flere er på vej. God modtagelse Alle har fået rigtig god modtagelse. Formanden fra Herskind Grundejer- og Borgerforening har budt familierne velkommen med vin, chokolade, gratis medlemskab til byens foreninger og en udgave af lokalbladet Herskindsigt. Det er meget nemt at tale med folk i byen, også selvom man er ny. En god indgangsvinkel til at møde folk i byen er gennem børnene, men Folkekøkkenet og de andre foreninger er også en glimrende indgang. Byen præges af en åben tone og i den lokale brugs, er ingen bange for at sige go daw til et nyt ansigt. Foreningslivet integrerer Som sagt har foreningslivet været en god indgang til at blive integreret i byen. Næsten alle deltager i foreningslivet og flere har også poster i bestyrelserne. Ingen af tilflytterne havde kendskab til foreningslivet inden de kom til byen, men idag fylder det en stor del af fritiden. Hvis man vil, er der mulighed for at gå til noget hver dag. Fra storby til landsby Alle har oplevet, at de i deres gamle boligområde i Århus kun kendte naboen. Andre i opgangen var stort set ukendte og tonen var overfladisk. I Herskind oplever alle, at omgangen er alt andet end overfladisk. Fx kan det godt tage en halv time for at gå hen til brugsen, selvom der kun er 50 meter. Der hilses og snakkes med alle Derfor flyttede de til Herskind Brian Boede før i Åbyhøj ved Århus i en lejet lejlighed. Da børnene kom i skolealderen ville familien gerne væk fra byen. I 2002 købte de hus i Herskind. Herskind fordi Her var det rigtige hus til den rigtige pris. Skole og indkøbsmuligheder var også afgørende for at slå sig ned i byen. Christian Da et hold tvillinger kom til verden var der brug for mere plads. Et lejet rækkehus i Hjortshøj blev i 1998 skiftet ud med eget hus i Herskind. Herskind fordi Århus var for dyr. Christian kendte herskindområdet fra barnsben og havde mange gode minder. Kendte skolen som et godt og trygt sted for børn. Jonna Familien ville væk fra utrygge omgivelser i deres nærområde. Flyttede fra lejet lejlighed i Tilst ved Århus til Herskind i 2001 og har bygget eget hus. Herskind fordi Her fandt familien ro og tryghed for børnene og for sig selv. God skole, SFO og børnehave var også afgørende for at vælge byen. Torben Da familien fik vokseværk var der brug for mere plads. Derfor flyttede de i 2001 fra en lejet lejlighed i Århus til eget hus i Herskind. Herskind fordi Huspriser var i høj grad styrende for, at det blev Herskind. Men lave huspriser kunne ikke gøre det alene. Skole, SFO og børnepasningsmuligheder var et lige så vigtigt krav. Peter Familien havde i et års tid overvejet at flytte fra Århus midtby. Ønsket om mere luft og plads samt en drøm om at bygge eget hus trak dem i 2001 til Herskind. Herskind fordi Familien fandt den rigtige byggegrund, med udsigt over marker og god atmosfærre i kvarteret. Et ufravigeligt krav om skole i byen blev også opfyldt. 19

20 lige fra en kort bemærkning til en længere snak om boldklubben, eller hvad der nu er aktuelt. Det betyder også meget for forældrenes tryghed, at de kender forældrene til deres børns legekammerater, hvilket ikke var tilfældet i Århus. Trygheden betyder også, at man ikke behøver at låse døren for at gå over til naboen og at bilen kan gå i tomgang, mens der foretages ærinder i brugsen. Byens ro sætter tilflytterne også stor pris på. Der er ingen forurening med smog, lyd og lys. Til gengæld har de fået en anden slags smog, nemlig gyllelugt og mange fluer, men alle opfatter det som en del af livet på landet. Ulemperne i Herskind Med alle de gode ting følger der også nogle ulemper, hvor gyllesmog ikke er det eneste. Tilflytterne nævner 4 hovedproblemer: 1. Herskind ligger på den ene side af hovedvejen (Langelinie) og skole, børnehave og hallen ligger på den anden side. Langelinie er en lang og lige landevej, hvor hastigheden nemt kommer over de 50 km/t. Derfor er forældrene nødt til at følge deres børn i skole. Der har tidligere været en forældrepatrulje, men den er der ikke opbakning til længere. 2. Skolen udvider ikke kapaciteten selvom der kommer flere børn til byen. I dag er der 29 elever i 1. klasse og der kommer flere. Der udstykkes fortsat byggegrunde og et generationsskifte er begyndt i de gamle parcelhuskvarterer. Det som frygtes mest er, at der ikke er plads på Herskindskolen til de kommende børn. Skal nogle børn fra Herskind gå på en anden skole i kommunen, vil det give rigtig mange problemer for både forældre og børn. 3. Byerne i området ikke er bundet sammen med stier. Der er mange fælles aktiviteter på fx sportområdet med børn fra Herskind og Sjelle. Men fordi der ikke er nogen cykelsti, skal de altid køres af forældrene. Et andet eksempel er, at kommunen har satset på et idrætscenter med haller og mange boldbaner i Galten By. Men uden cykelstier til sportsaktiviteterne kan de ikke bruges af børn fra oplandsbyerne, med mindre forældrene kører, og det gør deltagelse besværlig. 4. Ofte er det nødvendigt med to biler for både at komme på arbejde og hente børn i institutioner. Busserne går ikke så ofte, så man skal være meget heldig, hvis det hele skal passe sammen. Fremtiden og kommunalreformen Alle tilflytterne er overbeviste om, at de bliver boende i rigtig mange år endnu. Kun hvis der sker noget radikalt, kan det komme på tale at flytte. Tilflytterne ser gerne byen vokse, så længe kapaciteten i skole, SFO og børnehave følger med. Intimiteten og kendskabet til byens indbyggere, som de garvede indbyggere sætter højt, vægtes ikke på samme måde af tilflytterne. Tilflytterne ønsker også nærværet, men de frygter ikke, at det forsvinder, selvom byen skulle vokse kraftigt. For at sikre en fortsat god udvikling er alle enige om, at skolen, SFO en og børnehaven skal opretholdes. Ingen frygter for lukninger i dag, men hvis nogle af institutionerne lukkes, mener de 5 tilflyttere, at det bliver svært at tiltrække børnefamilier til Herskind. Der er en portion usikkerhed omkring, hvad kommunalreformen kommer til at betyde for byen. Borgerne frygter især, at kommunen udelukkende tænker storpolitik, hvor regnearket kommer til at styre udviklingen frem for hensynet til nærhed og kvalitet. Det fremhæver tilflytterne Til middagsselskaber og på arbejdspladsen fremhæver tiflytterne følgende, når de skal fortælle om Herskind: Skole, SFO og børnehave er samlet et sted. Stærkt foreningsliv. Selvom det er en lille by, dækker den de fleste behov i dagligdagen. Bor I her om 10 år? Alle tilflytterne kan med sikkerhed sig, at de også bor her om 10 år. 20

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN Lokalområde der søger VEJRUMBRO d. 24 August 2015 Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse Telefon: Mail: Hvorfor skal jeres område vinde konkurrencen? Foreningerne i Vejrumbro har tidligere

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den )

Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den ) Beretning 2015 for Hovborg Brugsforening (generalforsamling den 14.04.16) Dette er Hovborg brugsforenings årsberetning nr. 106. 2015 har været et år med mange udfordringer, hvilket også fremgår af årets

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER LANDSBYER OG YDEROMRÅDER WORKSHOP FREMTIDENS BYFORNYELSE Randers Kommune Ny Randers Kommune Den nye Randers Kommune er en sammenslutning af tidligere Randers, Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald,

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015 Vinterferie. Så er vi nået til uge 7 og skolen holder vinterferie og dermed holder SFO åbent hele dagen. Det har vi annonceret i de sidste par udgaver af Nyhedsbrevet. Vi skal bl.a. i BioHuset og se Min

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremt tidens landsby

17 eksklusive grunde i fremt tidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.350.000,- 17 eksklusive grunde i fremt tidens

Læs mere

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Kommune Kongevej 57 Att.: Økonomiudvalget Tønder d. 11/8 2015 nder, den 10. august 2015 Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Handelsstandsforening ansøger om økonomiske

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Projekt Vitale landsbyer med aktive ældre 2013

Projekt Vitale landsbyer med aktive ældre 2013 Dette er opsamlingen på udviklingsmødet afholdt den 11. april 2013 i Døstrup Forsamlingshus. Mødet er en del af projekt Vitale landsbyer med aktive ældre, der er et spændende projekt, som Nordjyske Forsamlings-

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse Informationer om Vonge-Kollemorten Er du tilflytter, eller tænker du på at flytte til vores område, så se her! Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation God fornøjelse Indhold

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus. Hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. Hvad er behovet til klubhuset. Forpagter til klubhuset.

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016

Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016 Indstilling af kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016 Tørring Beboerforening indstiller Tørring som kandidat til Landsbysamvirkets Landsbypris 2016. Tørrings beboere har lagt et kæmpe engagement

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra borgermødet Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Glerup Samlingshus onsdag den 23. november 2005 1 25. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

Hersom-Bjerregrav Borgerforening Hersom-Bjerregrav Borgerforening Nyhedsbrev 2013 2014 Arrangementer i 2013 24. november: Kl. 16.00 Kl. 16.30 Tænde juletræ og stjerner efterfulgt af julehygge ved købmanden Salg af gourmet-billetter 2014

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kalender: Syddjurs Friskole Ugebrev oktober 2016

Kalender: Syddjurs Friskole Ugebrev oktober 2016 Syddjurs Friskole Ugebrev 40 7. oktober 2016 Ugebrevet udkommer normalt hver fredag. Indlæg sendes senest torsdag kl. 20.00 til syddjursfriskolenyhedsbrev@hotmail.com Kontornyt uge 40 Kalender: 10-11/10:

Læs mere