MINDESTEN I SKIBELUND KRAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINDESTEN I SKIBELUND KRAT"

Transkript

1 MINDESTEN I SKIBELUND KRAT TURISTFORENINGEN FOR VEJEN OG OMEGN

2 Mindesten i Skibelund Krat Heftet MINDESTEN I SKIBELUND KRAT er udgivet i et samarbejde mellem Vejen Turistforening og Skibelundforeningen. Beskrivelserne i heftet er anført i den rækkefølge, der svarer til en naturlig rundtur til alle 22 mindesten i Skibelund Krat. Vejen Turistforening 1. udgave - i februar reviderede udgave oktober Trykt med velvillig hjælp af Bikuben Fond, Skodborg. Tekst: L.P.Hindkær. Foto: Vejen Turistkontor. Produktion: LH Grafisk Vejen ApS Oplag: eksemplarer. 2

3 Skibelund Krat Skibelund Krat er kendt over hele landet for de traditionsrige grundlovsmøder, der har været holdt her i over 125 år, og for de mange mindesten. Det første grundlovsmøde i Skibelund Krat blev afholdt i 1865, kort tid efter tabet af Sønderjylland og grundlæggelsen af Askov Højskole. Mange betydningsfulde personer med tilknytning til højskolekredse, - og også folk udenfor disse kredse, har gennem årene holdt taler på grundlovsmøderne, hvor der til tider har været omkring deltagere. Området var i de første år privatejet, men allerede i 1869 blev Skibelundforeningen stiftet med det formål at købe området, tilplante og bevare det som fest- og mødeplads. Kort før havde man vedtaget, at rejse den første mindesten i krattet (J.C.Lindberg se denne), hvilket gav anledning til, at man ønskede området blev fælleseje. Opstillingen af mindesten blev fulgt op af flere, og frem til 1996 fandtes 21 mindesten, hvoraf den sidste blev afsløret i Bestyrelsen vedtog ved den lejlighed, at dette skulle være den sidste mindesten i Skibelund Krat. I 1996 kom der forslag om, at en mindesten for forfatteren Jørgen Bukdahl, rejst i hundredåret for hans fødsel, blev placeret i krattet. Bestyrelsen fandt tanken rigtig i betragtning af Jørgen Bukdahls nære tilknytning til Skibelundforeningen. Stenen blev afsløret d. 14. sept. 1996, (se denne). Dermed er der 22 mindesten i krattet. Man ønsker dog at fastholde, at alle mindesten i krattet skal give et samlet historisk indtryk af den grænsekamp og de historiske spændinger, der rørte sig på denne egn i den tidsperiode, som afsluttedes med genforeningen i På de efterfølgende sider er der givet en kort beskrivelse af disse mindesten og de mennesker eller begivenheder, der er knyttet til stenene. 3

4 Indholdsfortegnelse: Skibelund Krat... 5 J.C.Lindberg... 6 H.D.Kloppenborg... 8 Jacob Appel-Ingeborg Appel... 9 H.Svejstrup...10 Cornelius Appel...11 Heinrich Nutzhorn...12 Ludvig Schrøder Charlotte Schrøder...13 Poul La Cour...14 Peder Larsen af Dons...15 Claus J. Dall...16 N.J.Termansen...17 Sofus Høgsbro-Amalie Høgsbro...18 Jørgen Bukdahl...19 Hans Krüger...20 Svend Høgsbro...21 Faldne Skibelund Elever...22 Knud H. Pedersen-Georgia la Cour...23 Morten Eskesen...24 Thor Lange...25 Magnusstenen...26 Modersmålet...28 Genforeningsstenen...30 Niels Hansen Jacobsen...31 Kilder

5 Skibelund Krat Allerede omkring blev den første pavillon bygget i Skibelund Krat. Af Skibelundforeningens protokol fra 1876 fremgår det, at det gamle forsamlingshus var så faldefærdigt, at det måtte rives ned. På grund af den dårlige økonomi besluttedes det dog, at der ikke foreløbigt skulle bygges noget nyt. Der gik herefter en årrække, hvor det af protokollen fremgår, at der kun brugtes penge til pæleværk til at binde hestene ved, når kørende kom til fest, plantning af allètræer, flagstænger til festpladsen og lignende. Et nyt festhus må dog være blevet bygget inden 1899, idet der da oplyses, at man har opnået bevilling til almindelig beværtning uden stærke drikke. Efter flere års drøftelser blev der bygget en ny pavillon, som indviedes i Samtidig blev driften overdraget en fast beværter. I 1920 overvejes forskellige ændringer og udvidelser, men dette blev dog henlagt under henvisning til, at man afventede bedre tider. I blev der foretaget en større ombygning. I 1945 blev pavillonen anvendt til tyske flygtninge, hvorfor en større istandsættelse og ombygning var påkrævet i I 1949 byggedes ny veranda og senere blev der foretaget flere om- og tilbygninger i perioden op til I 1988 blev der foretaget ombygninger og tilføjet en værelsesfløj. Samtidig ændredes navnet til Hotel Skibelund Krat. Fra et traktørsted med kaffeservering er stedet således ændret til et moderne hotel med førsteklasses restaurant placeret lige midt i de historiske omgivelser med udsigt ud over Kongeådalen og den gamle grænse. 5

6 Jacob Christian Lindberg Mindestenen: Mindesten tilhugget som søjle af granit på sokkel og med granitkugle øverst. Indskrift: Der er indskrift på tre sider. På forreste side (mod syd): Rejst af danske Bønder til minde om Jacob Christian Lindberg, Guds og Folkets Mand. På venstre side: Født i Ribe 8. januar 1797 og på højre side: Død i Ll. Lyngby den 10. december Kunstner: Stenen er købt af P.Larsen af Dons hos en stenhugger i København. Se den senere omtale af P.Larsen af Dons under mindesten for denne. Afsløring: Mindestenen er afsløret 3. november 1869 under overværelse af Lindbergs børn og mange venner. Grundtvigs sang Vi så en vældig stridsmand blev ved denne lejlighed sunget for første gang. Biografi: Jacob Christian Lindberg, der var teolog og ven med Grundtvig, tog ivrigt del i dennes og andres angreb på rationalismen. J.C. Lindberg var en stor begavelse og meget lærd. Under sin tid som præst i Tingsted på Falster fuldendte han sit hovedværk, en ny oversættelse af biblen. Han udgav tidskriftet Nordisk Kirketidende, hvori han gik kraftigt imod den store uretfærdighed der lå i, at det danske folk ikke måtte samles om salmesang og taler af lægdsprædikanter medmindre, at sognets præst var til stede. Han fremhævede således, at man gerne måtte samles om kortspil og svir, men ikke om Brorsons salmebog og Luthers prædikener. Hans meget velskrevne indlæg i Nordisk Kirketidende vakte sikkert så stor opmærksomhed, at disse var medvirkende til den senere indførelse af forsamlingsfriheden. Peter Larsen af Dons (se mindesten for denne) læste engang en artikel om det smukke i, at rejse mindesten for betydelige landsmænd på deres fødested. Da han var en stor beundrer af J.C.Lindberg, fik han straks den tanke, at rejse en mindesten i Ribe for J.C. Lindberg. 6

7 Ved et besøg i København kort tid efter, forelagde han Grundtvig sine planer og fik straks Grundtvigs fulde tilslutning. Impulsiv som han var, bestilte han straks en stenhugger til at fremstille en mindesøjle. Først da stenen ankom til Kolding havn, henvendte Peter Larsen sig til bystyret i Ribe for at aftale nærmere om placeringen. Hverken bystyret eller borgerne i Ribe var interesseret i en mindesten for J.C. Lindberg måske fordi man ikke ønskede at hædre et så frisindet bysbarn. Peter Larsen blev meget skuffet over dette afslag. Han henvendte sig herefter til forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole og foreslog at stenen blev placeret på bronzealderhøjen i Skibelund Krat. Askov Højskole havde allerede i nogle år afholdt nationale møder i Skibelund, hvorfor Peter Larsen fandt, at stedet var passende for placering af en mindesten. Ludvig Schrøder mente imidlertid, at man ikke kunne rejse en mindesten på jord, man ikke ejede. Da stenen allerede lå på Kolding havn skulle der handles hurtigt. Hele affæren gav derfor anledning til stiftelsen af Skibelundforeningen med det primære formål, at købe området og indrette det til et nationalt mødested. 7

8 Hans Didrik Kloppenborg Mindestenen: Utilhugget granitsten med indskrift. Indskrift: H.D. KLOPPENBORG AF KJØBENHOVED Kunstner: Det vides ikke, hvem der har hugget indskriften. Afsløring: Stenen afsløredes ved en stor højskolefest den 8. september 1894 på 50 års dagen for stiftelsen af verdens første højskole i Rødding. Biografi: Hans Didrik Kloppenborg var født 1802 og var storbonde fra Københoved, hvor slægten stadig ejer den store gård, som H.D. Kloppenborg byggede omkring Han var en meget fremtrædende skikkelse i de nationale brydninger på egnen, og der var stor respekt om hans person. Det fortælles, at han med lige stor værdighed færdedes hos rige og fattige. Selv de kongelige kunne han omgås og det påstås, at han var dus med Kong Frederik den syvende, som hædrede H.D. Kloppenborg med Danebrogskorset. Han var medstifter af frimenighederne i Rødding og Skrave, som holdt sine møder i storstuen på H.D. Kloppenborgs gård. H.D. Kloppenborg byggede i 1870 huset Friheden lige nord for Kongeåen (ca. 1 km syd for Skibelund Krat) for at kunne være i fred for de tyske myndigheder i de perioder, hvor de især udviste interesse for H.D. Kloppenborg på grund af hans til tider hårde udtalelser om det tyske styre. H.D. Kloppenborgs dattersøn var den senere kendte landtingsmand H.D. Kloppenborg Skrumsager. 8

9 Jacob Appel - Ingeborg Appel Mindestenen: Stor tilhugget granitsten med indskrift. Indskrift: JACOB APPEL f.i. RØDDING d.i.askov INGEBORG APPEL f. SCHRØDER f.i. ASKOV d.i. ASKOV Kunstner: Det vides ikke, hvem der har hugget indskriften. Afsløring: Stenen er afsløret på Jacob Appels fødselsdag den 23. april Folketingsmand Jefsen Christensen holdt afsløringstalen. Endvidere talte Skibelundforeningens formand Olav Vang Lauridsen samt Jacob Appels søn Cornelius Appel, der var gårdejer i Askov. Biografi: Jacob Christian Lindberg Appel var yngste søn af Cornelius Appel, og født på Rødding Højskole i Jacob Appel var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i Skolen eksisterede i 10 år, hvorefter den fortsatte som Skibelund Efterskole. Jacob Appel blev lærer på Askov Højskole allerede i 1890 og var senere i perioden fra 1906 til 1928 forstander for Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende personer, der har været indenfor dansk højskoleledelse. Det var under Jacob Appels ledelse, at Askov Højskole kom til at spille en væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp. Jacob Appel var endvidere en fremtrædende politiker, han var Kulturminister Undervisningsminister og tillige kirkeminister Initiativet til at rejse den danske mindesten blev taget af en række sønderjyske kulturforeninger og Dansk Skoleforening i Flensborg. - Nogle år efter Jacob Appels hustru Ingeborg Appel`s død i 1948 talte man om at rejse en mindesten for hende. I flere år forhandledes der om dette, men det endte dog med, at Skibelundforeningen fik tilslutning til, at lade Ingeborg Appels navn indhugge på hendes mands sten, hvilket skete i

10 H. Svejstrup Mindestenen: Utilhugget granitsten med bronzerelief og tekst. Indskrift: H. Svejstrup Kunstner: Relief udført af billedhuggeren Aksel Hansen, København. Afsløring: Stenen er afsløret ved en stor højskolefest den 8. september 1894 på 50 års dagen for stiftelsen af verdens første højskole i Rødding. Biografi: H.Svejstrup (Hans Christian Janus Nicolaj Baltzar Krarup Svejstrup) hørte til den kreds på ca. 40 personer, der var med til at købe området og stifte Skibelundforeningen i H. Svejstrup var præstesøn fra Malt, blev præst i Rødding og Skrave, hvor han kom i nær kontakt med højskolelivet i Rødding. Han blev afsat som præst af de tyske myndigheder i 1867, fordi han nægtede at aflægge eden til den tyske kejser. I den tid hvor H.Svejstrup var præst i Rødding, begyndte han med af afholde grundlovsmøder i præstegårdshaven i Efter tabet af Sønderjylland i 1864, flyttedes grundlovsmøderne til Skibelund Krat, hvor de nu har været holdt i over 125 år. I 1870 blev han præst i Vejen, og bevarede herfra fortsat den nære forbindelse til sine venner syd for grænsen. Samtidig med, at han var en varm talsmand for sønderjydens sag. I de 23 år H. Svejstrup var præst i Vejen tog han ivrigt del i livet omkring Askov Højskole. Han blev derfor Askovlærernes foretrukne præst, ligesom han regnes til en af de betydeligste præster, der virkede i Vejen i det 19. århundrede. 10

11 Cornelius Appel Mindestenen: Utilhugget granitsten med bronzerelief i tilhugget felt. Indskrift: C.Appel. Kunstner: Det indsatte portrætrelief i bronze og indskriften er udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Afsløring: Stenen er afsløret den 24. september 1905, hvor C. Appels yngste søn Jacob Appel holdt afsløringstalen. Biografi: Cornelius Appel var født den 18. maj 1821 og uddannet som lærer. Efter nogle forskellige embeder på landet i den vestlige del af Sønderjylland, var han i en længere årrække lærer i Tønder og var samtidig timelærer på Seminariet. Efter krigen i 1864 flyttede Cornelius Appel til den lukkede højskole i Røddding og begyndte der en fri børneskole. Denne blev snart lukket af de prøjsiske myndigheder, hvorefter han i over 20 år fortsatte med en pigehøjskole. C. Appel blev i 1874 ordineret til frimenighedspræst for en menighedskreds med tilknytning til Rødding det var den første frimenighed i Sønderjylland. I 1889 måtte han trække sig tilbage på grund af en alvorlig sygdom. Cornelius Appel døde i Odense i 1901 i en alder af 80 år. 11

12 Heinrich Nutzhorn Mindestenen: Utilhugget granitsten med indbygget lyre og tekst. Indskrift: Under en lyre: HEINRICH NUTZHORN Kun ord som går i sagn og sang fra mund til mund i folkevang, opholder folkelivet. Kunstner: Det vides ikke, hvem der har tegnet og hugget indskriften. Afsløring: Stenen er afsløret den 4. juli Biografi: Heinrich Nutzhorn var som højskolelærer knyttet til højskolerne i Rødding og Askov, men er bedst kendt som komponist og skaberen af højskolesangbogen. Som ung højskolelærer kom Heinrich Nutzhorn til Askov sammen med Schrøder og var ved sin død den sidste af Skibelundsforeningens stiftere. Han havde stor interesse for Skibelundforeningen og for dens fester, hvor han tit bidrog med historiske foredrag og med sit sangkor af højskoleelever. Heinrich Nutzhorn var i en årrække leder af de samvirkende Centralforeninger af blandede kor. Han har udgivet melodisamlinger til salmebogen og komponeret en række sang- og salmemelodier. Heinrich Nutzhorn døde ved påsketid 1926 i en alder af 92 år. 12

13 Ludvig Schrøder - Charlotte Schrøder Mindestenen: Stor tilhugget granitblok, der virker som et monument, idet den med rette er placeret på den dominerende plads for enden af festpladsen. Indskrift: Stenen bærer kun indskriften: LUDVIG SCHRØDER CHARLOTTE SCHRØDER Og på bagsiden Ludvig Schrøders valgsprog der var: DAG OG DAAD ER KÆMPERIM Kunstner: Mindestenen er tegnet af den berømte billedhugger Joakim Skovgaard. Afsløring: Ved afsløringen af mindestenen den 18. september 1910 var der tusinder af mennesker tilstede. Ludvig Schrøders svigersøn, Jacob Appel holdt hovedtalen. Højskoleforstander Holger Begstrup, Grundtvigs Højskole, Fredensborg holdt også tale. Mindestenen er skænket af Askov lærlinge (højskolens elevforening). Biografi: Ludvig Schrøder står for eftertiden som den mest centrale skikkelse i dansk højskoleverden. Ludvig Schrøder blev i 1862 forstander for Rødding Højskole efter Sofus Høgsbro. Han blev samtidig gift med Charlotte Wagner. Allerede 2 år efter måtte de i 1864 afbryde højskolegerningen i Rødding på grund af krigen. Højskolen flyttedes til Askov, hvor undervisningen begyndte i I næsten 40 år udøvede Ludvig Schrøder her en betydningsfuld gerning for såvel Askov Højskole som for den nordiske højskoletanke. Ludvig Schrøder samlede under sin tid som forstander på Askov Højskole mange af datidens personligheder omkring skolen. Ludvig Schrøders gerning fik også stor betydning for Skibelund Krat med dens festplads og mindesten, hvor han var medvirkende til at rejse de fleste. 13

14 Poul la Cour Mindestenen: Utilhugget granitsten (marksten) fra egnen. Indskrift: Under to tonehjul (et af Poul La Cours opfindelser: POUL:LA:COUR Født den 13. april 1846 død den 24. april Som himlens lys, gør lyst i vort øje, så tanken tændes, af lys fra det høje. Verset forfattet af Poul la Cour. Kunstner: Indskrift er udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Afsløring: Stenen er afsløret ved et kirkeligt møde i Biografi: Poul la Cour var født i 1846 som næstyngste søn af en landmand på Ebeltoftegnen. Som ung videnskabsmand gav han afkald på en stilling som direktør for Meteorologisk Institut til fordel for ønsket om, at deltage i folkeligt oplysningsarbejde. Poul la Cour knyttedes til Askov Højskole i 1878 og virkede her i 30 år til sin død i Poul la Cour var manden der indførte naturlære, matematik og astronomi i den danske folkehøjskole. Han arbejdede især med problemet om udnyttelse af vindkraften og gjorde herved flere opfindelser, som den nyere tids forskning i vindkraft har draget gavn af. I 1888 udgav han Historisk matematik og senere i Historisk fysik med Jacob Appel. Ved sin utrolige energi, arbejde med forskning og utallige foredrag landet over, blev han den mest kendte lærer på Askov Højskole. Poul la Cour var meget interesseret i Skibelund og tog flere gange ordet ved de forskellige fester i krattet. Han var formand for Askov Valgmenighed og deltog i høj grad i det lokale liv på Vejenegnen. I 2001 blev der indrettet et museum for Poul la Cour i den tidligere vindmøllebygning i Askov. 14

15 Peder Larsen af Dons Mindestenen: Utilhugget granitsten (marksten) med indhugget tekst. Stenen er hentet fra en mark i Københoved. Indskrift: PEDER LARSEN af DONS f. 8 oktober 1802 d. 6.januar Kunstner: Det vides ikke, hvem der har indhugget teksten i denne mindesten. Afsløring: Stenen er afsløret ved grundlovsfesten 1877 sammen med mindesten for Claus J. Dall. Afsløringsceremonien blev overværet af over Heinrich Nutzhorn holdt hovedtalen. Biografi: Peder Larsen (Skræppenborg) var gårdejer i Dons ved Kolding. Han hørte ligesom Claus J. Dall til den kreds, der med stor iver deltog i møderne i Skibelund i årene forud for stiftelsen af Skibelundforeningen. Peder Larsen bekostede for egen regning den første mindesten i Skibelund - stenen for J.C. Lindberg, der blev afsløret i 1869 (se omtale af denne). Han var en af de ivrigste agitatorer for oprettelsen af Skibelundforeningen og det var ham, der personligt fandt en kreds, der både havde vilje og evne til at købe området. Peder Larsen var fra sin ungdom på Fyn præget af den fynske vækkelse, som havde bredt sig i vide kredse. Han blev senere en af de mest betydningsfulde lægprædikanter. Han var i mange år en meget ivrig og populær taler ved folkemøder overalt i Jylland. 15

16 Claus J. Dall Mindestenen: Utilhugget granitsten med indhugget tekst. Stenen blev hentet fra Claus Dall`s egen mark i Københoved. Indskrift: CLAUS J. DALL af Kjøbenhoved f. 27. April 1814, d. 28 Juni Kunstner: Det vides ikke, hvem der har indhugget teksten i denne sten. Afsløring: Stenen blev afsløret ved grundlovsfesten i 1877 sammen med mindestenen for Peder Larsen af Dons og der var over 1200 personer til afsløringen. Heinrich Nutzhorn holdt hovedtalen. Biografi: Det var Claus Dall, der gjorde højskoleforstander Ludvig Schrøder opmærksom på, at der i Skibelund Krat var en kæmpehøj ved hvis fod, der kunne indrettes en fin festplads. Han mente, at pladsen ville være velegnet til møder, hvor sønderjyder kunne samles med folk nord for grænsen. Claus Dall var senere med til at arrangere flere store folkemøder i Skibelund allerede før Skibelundforeningen blev stiftet. Han var herefter en af de mest ivrige for oprettelsen af Skibelundforeningen og medlem af foreningens første bestyrelse. Claus Dall påtog sig i en årrække et meget stort arbejde for Skibelund Krat og var med til at gennemføre den meget store tilplantning, der fandt sted omkring Denne tilplantning forvandlede det misrøgtede og værdiløse krat til et velplejet anlæg. Han har ligeledes hovedæren for indretningen af den amfiteatralske festplads, hvor der hver sommer samledes tusinder af mennesker til grundlovsfesten og andre folkelige møder. 16

17 N.J. Termansen Mindestenen: Utilhugget granitsten med bronzerelief. Indskrift: Under relief: N.J. Termansen. Født 15. marts Død 9. maj Over relief: Folkets ædle søn. Kunstner: Såvel tekst som bronzerelief udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Afsløring: Stenen blev afsløret den 28. juli 1906 under overværelse af over Jacob Appel og Ludvig Schrøder holdt afsløringstalerne. Biografi: Niels Jokum Termansen var en af medstifterne i Skibelundforeningen, dens trofaste ven og taler ved næsten alle festerne. Han var en usædvanlig naturbegavelse, der både var kendt, afholdt og respekteret på egnen. N.J. Termansen havde en gård i Gammelby ved Læborg. Han var en meget dygtig taler, der forstod at give sine ord stor vægt. Han havde stor indsigt i det historiske og en fin sans for poesi. N.J. Termansen var den første bonde, der blev indvalgt i Landstinget. Dette bevirkede, tillige med hans rige evner, at han fik tilnavnet Danmarks lærdeste bonde. Mindestenen for N.J. Termansen er den anden, idet der allerede i 1893 blev afsløret en mindesten for ham. Kort efter afsløringen var man utilfreds med stenen den var for uanseelig. Den blev senere flyttet til H.J. Termansens gård i Læborg, hvorefter den nuværende mindesten rejstes i Skibelund. 17

18 Sofus Høgsbro - Amalie Høgsbro Mindestenen: Utilhugget granitsten med bronzerelief og indhugget tekst. Indskrift: Under bronzerelief med dobbeltportræt af ægteparret: SOFUS HØGSBRO f d og AMALIE HØGSBRO f. Jørgensen f d Venner af Danskhed, Folkeoplysning og Folkefrihed rejste dem dette minde. Kunstner: Såvel tekst som bronzerelief er udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Afsløring: Stenen blev afsløret ved en fest den 23. juni 1907 under overværelse af Høgsbros 12 børn samt en forsamling på omkring J.C. Christensen holdt en afsløringstale om Sofus Høgsbro som politiker. Jacob Appel talte om ham som højskolemand. Den ældste søn, trafikminister Svend Høgsbro, takkede på familiens vegne. Biografi: Sofus Høgsbro, der var præstesøn fra Rødding, blev i ungdommen stærkt grebet og påvirket af Grundtvigs tanker om frihed i skolen og i kirken. Sofus Høgsbro var forstander på Rødding Højskole i 12 år fra 1850 til I tiden som forstander på Rødding Højskole, gjorde han et stort arbejde for at udbygge ideen omkring folkehøjskolerne. Sofus Høgsbro blev i 1858 rigsdagsmand og efter 12 år som forstander på Rødding højskole flyttede han i 1862 til København, hvor han som en af de første i Danmark blev Levebrødspolitiker. Sofus Høgsbro var folketingets formand i 14 år fra 1887 til 1901.Han var redaktør af det politiske ugeblad Dansk Folketidende i årene 1865 til Under hele sin tid som ledende venstrepolitiker bevarede han den nære kontakt med Askov og Skibelund. Sofus Høgsbro var gift med Amalie Jørgensen, der var præstedatter fra Oksenvad. De fik et langt samliv først i Rødding og senere i København. De fleste af den store børneflok var født i Rødding, hvor de gennem hele livet havde en stor vennekreds. 18

19 Jørgen Bukdahl Mindestenen: Let tilhugget sten af granit/lagdelt gnejs Indskrift: Forfatteren Jørgen Bukdahl MED POESI OG ÅND OPLYSTE HAN NORDENS FOLK OG STRED FOR FRIHED. Afsløring: Lørdag den 14. september Datteren Else Marie Bukdahl, Rektor for Kunstakademiet, var til stede. Biografi: Jørgen Bukdahl blev født i Sundby på Falster, hvor forældrene var lærere. Familien flyttede til Askov i Jørgen Bukdahl var elev på Vejen Realskole og senere på Ribe Katedralskole, hvorefter han studerede litteratur ved Københavns Universitet. Han blev gift med Magnhild fra Norge. De bosatte sig i Askov. Jørgen Bukdahl var tilknyttet Askov Højskole som foredragsholder, men han var aldrig ansat. Han levede af at skrive artikler og bøger om dansk, nordisk og europæisk kultur, idet han søgte at bringe den grundtvigske folkelighed på talefod med hovedstadens litterære kulturradikalisme. Som foredragsholder besøgte han de fleste forsamlingshuse i Danmark. Familien boede i træhuset Bjerget på det højeste punkt i Askov. Derfra er der udsigt ud over Kongeådalen - den gamle grænse fra 1864 til Det nationale som udgangspunkt for det mellemfolkelige var et af grundtemaerne for Jørgen Bukdahls forfatterskab. 19

20 Hans Krüger Mindestenen: Tildannet granit obelisk anbragt på granit sokkel. Indskrift: På stenens forside, der vender mod festpladsen, medaljon med billede og teksten: HANS A. KRÜGER FRA BEVTOFT f.6. APRIL 1816 d. 27. AUGUST På modsatte side: De danske Sønderjyders Tillidsmand og Kaarne Talsmand. På nordsiden: De Herrer glemmer, at der er et dansk og dansksindet Sønderjylland. Rendsberg 18. marts På sydsiden: Vi ere Danske og ville vedblive at være Danske. Berlin Kunstner: Medaljonen er udført af billedhuggeren Otto Evens. Afsløring: Stenen blev afsløret ved en fest den 21 september Under afsløringen blev sangen Det dønner i Rendsborg Strændersal sunget. Biografi: Hans Andersen Krüger er bedst kendt som Sønderjydernes repræsentant i den tyske rigsdag i perioden Hans Krüger var født i Bevtoft 6. april 1816 og blev allerede som 31 årig indvalgt i Stænderforsamlingen, hvor det fortælles, at han kun tog ordet een gang. Det var den 18. marts 1848, da han efter et tysksindet medlems indlæg udtalte de berømte ord, der står på mindestenen De herrer glemmer, at der er et dansk og dansksindet Sønderjylland. Kort tid efter udbrød Treårskrigen, hvor Krüger virkede i efterretningstjenesten og skaffede den danske hær oplysninger om fjendens troppebevægelser. I 1867 indvalgtes han i den pröjsiske landdag og i 1871 i den tyske rigsdag. Han kom dog aldrig til at indtage sin plads i den pröjsiske landdag idet han nægtede at aflægge eden til kejseren. I hele H. Krügers periode i den tyske rigsdag nægtede han at acceptere tabet af Sønderjylland og holdt så stædigt på kravet om en afstemning ( 5), at han gjorde Sønderjyllands sag kendt langt ud over landets grænser. Hans Krüger døde på Bevtoft mølle i 1881 efter, at han tabte betydelige beløb ved forsøg på at frugtbargøre store engarealer i og omkring Bevtoft. Det fremgår af notater fra afsløringen i 1882, at der da var en vid udsigt over Sønderjyllands bakker og skove. 20

21 Svend Høgsbro Mindestenen: Tilhugget granitsten på sokkel med bronzerelief og indhugget tekst. Indskrift: MINDE OM ANDELSSAGENS TROFASTE VEN HØJESTERETSSAGFØRER SVEND HØGSBRO, f. 4. juni 1855 d. 5. maj På mindestenens fod står: REJST AF DANSKE ANDELSFORENINGER. Kunstner: Stenen med relief og tekst er udført af billedhuggeren Ølsgaard, Århus. Afsløring: Mindestenen er afsløret i forbindelse med et kirkeligt møde den 29. juli Biografi: Svend Høgsbro var søn af Sofus Høgsbro og Amalie Høgsbro ( se mindesten for disse), født på Rødding Højskole i Han blev i sit hjem stærkt påvirket af højskolesagen og præget af et dansk og folkeligt sind. Han blev i en tidlig alder virksom politiker, folketingsmand i perioden I 1905 blev han trafikminister og senere justitsminister efter Albertiskandalen. Som trafikminister var han stærkt medvirkende til at indføre de billeder, der prægede jernbanekupeerne og banegårdene i et halvt århundrede til glæde for de rejsende. Han var en stor foredragsholder, der rejste rundt i landet, og især talte om kvindens sociale og politiske stilling. Han gjorde et meget stort arbejde for andelssagen, Sofus Høgsbro var medstifter af Københavns Højskoleforening og medlem af bestyrelsen for Dansk Kvindesamfund, hvorfor det var naturligt at andelsforeningerne ønskede at rejse en mindesten for ham. Denne mindesten gav dog anledning til overvejelse og diskussion idet man fandt, at Svend Høgsbros virke havde haft en anden karakter end de, for hvem der hidtil var rejst mindesten i Skibelund. Man fandt dog en egnet plads til stenen på en lysning lidt øst for den kreds af mindesten der allerede var rejst. 21

22 Faldne Skibelund Elever Mindestenen: Omkring 2 m høj granitsten med indskrift. Indskrift: Opdelt i 3 afsnit, er der indhugget følgende indskrift: I De To Verdenskrige Faldt 66 Elever Fra Skibelund Efterskole Nogen Må Dø For At Andre Kan Leve Vi Mindes Med Denne Sten Vore Faldne Kammerater. Kunstner: Det vides ikke, hvem der har hugget indskriften i stenen. Afsløring: Mindestenen er rejst af gamle Skibelund elever med støtte fra Skibelundforeningen. Mindestenen blev afsløret den 8. september Som det tydeligt fremgår af indskriften er denne sten rejst til minde om de 66 gamle Skibelund elever, der er faldet i de 2 verdenskrige. Af de tusinde drenge og piger, der har været elever på Skibelund efterskole deltog 263 i den første verdenskrig, heraf faldt 63, svarende til omkring hver fjerde. Med denne mindesten for faldne elever blev det af Skibelundforeningen definitivt besluttet, at der ikke skulle rejses flere mindesten i Skibelund Krat. Der er emner nok, hvis man ser på Sønderjyllands og grænsekampens historie. Man har imidlertid fra Skibelundforeningen ønsket at alle mindesten i Skibelund Krat skal have tilknytning til den periode og de liv, der prægede denne tidligere grænseegn i årene indtil genforeningen i Stenen stod formodentlig blandt de ufærdige på NHJ s stenplads, og kom altså i 1957 til at tjene et formål. 22

23 Knud H. Pedersen - Georgia la Cour Mindestenen: Granitsten med indskrift, stenen er ca. 2,5 m høj. Indskrift: KNUD H. PEDERSEN GEORGIA LA COUR og herunder et vers af Svend Grundtvig: Ren og klar skal nutid føre fortids røst til fremtids øre. På bagsiden indskrift: 1874 byggede Knud og Georgia et skolehjem for børn fra danske hjem nord og syd for Kongeåen. Rejst af venner i Kunstner: Indskriften er udført af Vejen billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen. Afsløring: Mindestenen, der er skænket af gamle elever fra Skibelund efterskole, blev afsløret ved en fest i juli En gammel Skibelundelev, statskonsulent Johs. Hansen, Aabenraa holdt afsløringstalen. Biografi: Knud Hansen Pedersen begyndte den fri børneskole i Skibelund i 1874 efter, at han af de pröjsiske myndigheder var blevet erklæret for moralsk uskikket til at undervise i Sønderjylland. Knud H. Pedersen var elev på Askov Højskole, hvor Ludvig Schrøder gav ham den idé, at begynde en skole for sønderjyske børn i Skibelund. Skolen begyndte med ca. 30 elever, hvoraf 14 var fra området syd for Kongeåen. I forbød de pröjsiske myndigheder denne skoleform og tvang forældrene til at lade børnene gå i tyske skoler i Sønderjylland i den kommune de tilhørte. Skolen fortsatte herefter som efterskole, hvor elever udover den skolepligtige alder deltog i 5 måneders undervisning og samtidig boede på skolen. Både H. Pedersen og hans hustru Georgia la Cour, der var præstedatter fra Djursland, tog ivrigt del i Skibelundforeningens virke og gjorde gennem årene et meget stort arbejde for Skibelund Krat. Han var i 14 år medlem af Skibelundforeningens bestyrelse. Pladsen hvor mindestenen er placeret kaldes Efterskolepladsen fordi flere af stenene her har tilknytning til Skibelund Efterskole. Huset Knudsbo blev bygget i 1909 som aftægtsbolig for Knud Pedersen og Georgia la Cour. Senere blev huset beboet af fhv. folketingsmedlem for Venstre Erik Appel, der døde i Dette hus blev i 1975 købt af Skibelund Efterskole og er siden brugt som lærerbolig og pedelbolig. 23

24 Morten Eskesen Mindestenen: Tilhugget granitsøjle med buste og indskrift. Indskrift: På mindestenen er indhugget følgende af Bjørnstjerne Bjørnson: Hvor Danmarks jord blev revet over så hjerterødderne hang ved, did Morten Eskesen sig vover med trofast trøst fra sted til sted. Han vil med sine tusind fjed sy sammen, hvad de søndersled Kunstner: Bronzebusten er udført i 1904 af billedhuggeren Carl Martin Hansen. Afsløring: Mindestenen er i 1955 flyttet fra Rødding, hvor den stod på en plads ved højskolen. Man mente, at denne mindesten naturligt hørte hjemme blandt kredsen i Skibelund. Flytningen blev besluttet efter forslag fra Erik Appel i Biografi: Morten Eskesen var født i 1926 og blev kendt som friskolemand og forfatter. Han rejste rundt i Sønderjylland som vandrelærer. Han begyndte som regel sine ture fra Skibelund Efterskole. Han var ivrig grundtvigianer og udgav en sangbog, der blev meget udbredt. Morten Eskesen skrev flere fædrelandssange og forsvarede ved utallige lejligheder danskhedens sag i Sønderjylland. Morten Eskesen blev 87 år og døde i

25 Thor Lange Mindestenen: Grannitsten med bronzerelief og indskrift. Stenen er rejst af Dansk Forfatterforening. Indskrift: I en bue over relief er indhugget: DIGTEREN THOR LANGE og herunder verset: Frem blev ført vor grænsepæl gode skjald! I sten du fast varslet skrev, før hjertet brast. Glæde Gud din danske sjæl. Kunstner: Såvel relief som indskrift er udført af Vejen billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen. Verset, der er skrevet af Thor Langes ungdomsven, overlærer K.G. Brøndsted, skal ses som en fortsættelse af verset på Magnusstenen. (De to mindesten er rejst før og efter genforeningen). Afsløring: Stenen blev afsløret den 22. november 1925 hvor fru Thor Lange, den russiske fyrstinde Natalia de Protopopoff var hædersgæst. Biografi: Thor Lange var født i København den 9. april Allerede som 24 årig rejste han som sprogforsker til Rusland for at undervise i klassisk sprog ved de højere skoler i St. Petersborg og Moskva. Thor Lange gik stærkt ind for sin gerning i Rusland, knyttede sig til sit nye fædreland og blev senere russisk statsråd. Han var en fin lyriker og en fremragende oversætter af slavisk og angelsaksisk poesi. Thor Lange var gift med den russiske fyrstinde Natalia de Protopopoff, hvis far ejede meget store godser i Ukraine. Det var kun sjældent at Thor Lange besøgte Danmark. Han var dog under hele tiden i Rusland plaget af længsel mod Danmark. Dette har sikkert været medvirkende til, at han bekostede mindesten på historiske steder i Danmark, hvor begivenhederne havde fundet sted. Det blev til i alt 11 mindesten og 3 mindetavler, hvoraf de mest kendte er Magnusstenen, stenen ved Finderup lade og mindekorset på Grathe hede. Thor Lange døde 1915, knap 64 år gammel, på sin hustrus fædrene gods i Ukraine. 25

26 Magnusstenen Mindestenen: Lokal granitsten fundet på Drostrup mark nord for Vejen. På stenen er der figurer på de to sider og indskrift på den tredje side. Indskrift: På stenen er indhugget en scene fra slaget på Lyrskov hede med Kong Magnus den Gode i spidsen. På bagsiden et vers af Thor Lange: Magnus tvende rigers pryd under Gud din kongesjæl at se Nordens grænsepæl atter rykket frem mod syd. Rejst af Thor Lange Kunstner: Mindestenen er udført af den kendte billedhugger Niels Skovgaard og er udført på stedet, hvor stenen er placeret. Kunstnerens signatur (NKS) ses temmelig skjult mellem et par af kæmperne på stenens østside. Afsløring: Mindestenen er afsløret den 28. september 1898 på årsdagen for slaget på Lyrskov hede under overværelse af omkring Ved Skibelundforeningens generalforsamling i 1896 oplyste formanden Ludvig Schrøder, at den danske digter, daværende russisk professor og statsråd Thor Lange havde tilbudt, at skænke Skibelund en mindesten for Magnus den Gode. Thor Lange havde oprindelig tænkt sig, at denne mindesten skulle rejses på selve valgpladsen på Lyrskov hede. Det forbød de pröjsiske myndigheder, hvorfor Thor Lange tilbød at rejse stenen i Skibelund tæt ved den daværende grænse. Tilbudet blev modtaget med tak og arbejdet blev overdraget billedhuggeren Niels Skovgaard. Da Niels Skovgaard så stenen gav dens tilspidsede form ham ideen til den mindesten, der kom til at fremtræde som et nordisk symbol på sammenhold og kraft noget der var tiltrængt og nødvendigt i den periode, da mindestenen blev rejst. 26

27 Stenen forestiller slaget på Lyrskov hede i år 1043 med kong Magnus i spidsen for sine krigere, med bannere og med klokken Glød, som kendes fra sagnet om slaget. Efter at kunstneren i måneder dagligt havde hugget i den stærke granit, var det veludførte kunstværk færdigt. I årene efter afsløringen kom der mange langvejs fra for at se Magnusstenen, der regnes for Skibelunds betydeligste kunstværk og ofte er blevet kaldt Nordens ypperste kunstværk i granit. Godt 20 år efter, at stenen var afsløret, sad følgende del af verset på den æresport, der på genforeningsdagen blev rejst på broen over Kongeåen ved Skodborghus: Nordens Grænsepæl rykkes atter frem mod syd. Da Magnusstenen blev afsløret i 1898 var den østlige del af Skibelund Krat endnu ikke tilplantet. Der var derfor fra den høj, hvor stenen blev placeret, en vid udsigt ud over det tabte land, Sønderjylland. 27

28 Modersmålet Mindestenen: Monument af bornholmsk granit forestillende en kvindeskikkelse flankeret af digteren Edvard Lembcke og historikeren Alfred Ditlev Jørgensen. Indskrift: På stenens sokkel: Digteren Edvard Lembcke Historikeren A.D.Jørgensen Kunster: Monumentet er udført af Vejen billedhugger N. Hansen-Jacobsen under dennes ophold i Paris. Afsløring: Monumentet er afsløret den 27. juni 1903 ved en højtidelighed, hvori deltog omkring Afsløringstalen blev holdt af konferenceråd Heide. Flere andre, blandt andet forstander Ludvig Schrøder og professor Vilhelm Andersen, holdt taler. Modersmålet er Skibelunds populæreste kunstværk og på forhånd kendt af langt de fleste, der besøger Skibelund Krat. Monumentet er skænket af en velhavende københavnsk bankmand, konferenceråd Axel Heide, der var født i Sønderjylland. Han besøgte Skibelund Krat i 1901 sammen med fabrikant Holger Petersen (kendt som grundlægger af flere af egnens plantager). Under besøget foreslog Axel Heide, at der blev rejst en mindesten for Edvard Lembcke og A.D. Jørgensen. Skibelundsforeningens formand, fabrikant Johannes Lauridsen, Vejen, foreslog, at opgaven blev overladt til Vejen billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen. Dette gik Axel Heide modvilligt med til efter en bemærkning om, at han troede, at man kun kunne lave god cikorie og margarine i Vejen. N. Hansen-Jacobsen fik overdraget opgaven. Da han hørte Axel Heides tanker om, at det skulle være et minde om kampen for Danmark og danskheden, fik han den idé, at fremstille det dobbelttydige mindesmærke Modersmålet. I monumentet er det kvindeskikkelsen (Modersmålet) der er hovedpersonen. Det er hende, som skærmer de to mandspersoner. De to personer, der flankerer kvinden er: Digteren Edvard Lembcke ( ), der var adjunkt i Haderslev. Han har blandt andet skrevet nationale sange for eksempel Vort modersmål er dejligt og Du skønne land med dal og bakker. Efter krigen i 1864 blev han fordrevet til København, hvor han blev en kendt oversætter, hvis litterære hovedindsats var en oversættelse af alle Shakespeares dramaer. Historikeren Adolf Ditlev Jørgensen ( ) var sønderjyde af fødsel. Han blev navnlig kendt som sønderjysk historiker. Han blev i 1883 geheimarkivar og i 1889 rigsarkivar. 28

29 A.D. Jørgensen har skrevet flere historiske værker, hvoraf det mest kendte er Fyrretyve fortællinger af fædrelandets historie. I denne bog er især forholdet mellem Danmark og Sønderjylland grundigt omtalt. Han udgav også Johanne Louise Heilbergs Et liv genoplevet i erindringer. Modersmålet var endvidere navnet på en sønderjysk avis, oprettet i Haderslev i 1882 som kampmiddel for dansk sprog og kultur. Bladet blev senere slået sammen med avisen Dannevirke. 29

30 Genforeningsstenen Mindestenen: Over 3 m høj granitsten med indskrift. Stenen er fundet på en mark i Læborg. Indskrift: Kong Christian den IX og Christian X s navnetræk i årstallene 1864 og På stenens sider et vers af Kaj Hoffmann og indskrift af N. Hansen-Jacobsen. Afsløring: Stenen er afsløret på genforeningsdagen den 15. juli 1920 under overværelse af Kong Christian den X og Dronning Alexandrine. I forbindelse med genforeningen var det næsten en selvfølge, at Skibelund også måtte have en genforeningssten. Man fandt en stor stenblok ved Læborg. Den var så stor, at den blev kløvet i fire stykker, hvoraf den største del blev valgt som genforeningssten. Stenen rejstes på en kæmpehøj østligst i krattet med en vid udsigt over Kongeådalen. På stenens nordside er Kong Christian den IX og Christian den X s navnetræk sammen med årstallene 1864 og På den nogenlunde jævne flade mod vest er indhugget Kaj Hoffmanns vers: Sværtid er endt. Det er plovtid påny, Vennetid, Frændetid Grotid og Gry. På østsiden har N.Hansen-Jacobsen indhugget sin egen genforeningshyldest: Mænd fra Vesterhavets kyster til det stille Ocean har kæmpet for, at ret bør være magt. Vi mindes disse Helte. I vor saga skal det stå: De frelste hjem til Danmark vor brødre Sønden å. 30

31 Niels Hansen Jacobsen Billedhugger ( ) Niels Hansen Jacobsen, blev født i Vejen og voksede op der, men begav sig siden til København for at lade sig uddanne som billedhugger. Efter afgangseksamenen valgte han at drage til datidens kunstneriske kraftcenter, Paris. Han tilbragte tiåret op til århundredeskiftet i den franske hovedstad. Opholdet var af skelsættende betydning for Hansen Jacobsens produktion. I Paris fik han indgående kendskab til særlig to af tidens strømninger symbolismen og art nouveau. Som en af de få europæiske billedhuggere lykkedes det ham at forene de to tendenser i værker som eksempelvis Skyggen, Med ligesindede danske kunstnere knyttedes i Paris venskaber, der senere afspejledes i museets samling, hvor man bl.a. kan se værker af Axel Hou, Jens Lund, Johannes Holbek og Rudolph Tegner. I 1901 drog Hansen Jacobsen til København for at afholde en stor retrospektiv udstilling. I forbindelse med opholdet døde han hustru, kunstnerinden Anna Gabriele (født Rohde ). Billedhuggeren valgte derefter at slå sig ned i Vejen. Hansen Jacobsens skulpturer blev ved hjemkomsten oplagret i faderens gamle lade. Ansporet af billedhuggerens tilstedeværelse begyndte tankerne om et museum at ulme udførte Hansen Jacobsen et udkast til en museumsbygning. Finansieringen voldte visse vanskeligheder, og første verdenskrig satte for alvor punktum for drømmen. Hansen Jacobsen havde i mellemtiden tænkt i andre baner. Omkring 1913 opførtes hans skulpturhal ved Skibelund Krat. I 1923 stod Hansen Jacobsen for udformningen af Vejen Elværks nye kølebassin, der blev udformet som et springvand. I springvandet opstillede han en nystøbning af Trold, der vejrer Kristenkød ( ) Kort efter springvandets indvielse indledtes opførelsen af Vejen Kunstmuseum. I blev Hansen Jacobsens skulpturhal flyttet, og udgør i dag den sydlige kuppelsal på museet. Alle sten i Skibelund med navnetræk NHJ er udført af Niels Hansen Jacobsen. På Vejen Kirkegård findes endvidere et stort udvalg af gravsten udført af Niels Hansen Jacobsen. Motivet i Vejen Kommunes byvåben er hentet fra Niels Hansen Jacobsens skulptur Troldespringvandet fra Læs mere om kunstneren og museet på museets hjemmeside: Brochure om Niels Hansen Jacobsen s gravsten kan købes på Vejen Kunstmuseum. 31

32 Kilder Pedersen, Georgia la Cour (1926).Skibelund og dets mindesmærker Kolding 6. oplag. Johnsen, Folmer (1953) Skibelund Krat, ændringer af Erik Appel (1963) Vejen Kelstrup, Gudmund (1965) Skibelund, træk af Skibelundsforeningens historie gennem 100 år. Hindkær, L. P. (1986) Skibelund Krat, revideret udgave, Mindesten i Skibelund Krat, (1993) Vejen Lademanns rejseleksikon (1976) Gyldendals egnsbeskrivelse (1973) Bind Vestjylland. Alkærsig, Søren (1936) Vejen Sogn Malt Herred. Trap, J.P. Danmark, 5.udg. bind IX, Ribe Amt. Johansen, Broby (1983) Kunstvejviser over Danmark, Sønderjylland. Barfod, H.P.B ( ) Minder fra gamle grundtvigske hjem 1-8, med omtale af Peter Larsen Skræppenborg, N.J. Termansen, Ludvig Schrøder, Charlotte Wagner, Knud H. Pedersen, Georgia la Cour, Poul la Cour. Fink, Troels (1999) Båndene band I-II, med omtale af Hans Diderik Kloppenborg, H.A. Krüger, A.D.Jørgensen, Ludvig Schrøder, Morten Eskesen og Knud Pedersen. Aabenraa Thorsen, Svend (1972) De danske Ministerier I II III, bind 2 ( ) med omtale af Jacob Appel som minister. Ribe Amts lokalarkiver og Historiske Samfund for Ribe Amt (1999) Folk og Folkestyre i 150 år. 32

33 Larsen, Peder, Skræppenborg Dons. Schrøder, Ludvig (1991) Peder Larsen, Skræppenborg. Lund, Hans (1965) Askov Højskole Arnfred, J.Th (1965) Askov Højskole I Mands Minde. Christensen, Margrethe, Jacob Appel Slumstrup, Finn (1988) Jørgen Bukdahl en europæer I Norden Engberg, Poul, Jørgen Bukdahl Skibelund Efterskole ( 1948) Skibelundbogen Pedersen, Kristian la Cour (1946) Skolehjemmet i Skibelund. Pedersen, Kristian la Cour (1926) Morten Eskesen. Rode, Aksel (1943) Niels Skovgaard, Magnusstenen. Buurgård, Lise - Frandsen, Agner (1989) Niels Hansen Jacobsen. Træet i stenen. Hansen, H.C. (1985) Poul la Cour. Cour, Poul la (1888) Historisk Matematik, genoptryk af 4.udg Cour, Poul la og Appel, Jacob(1966) Historisk Fysik, 1.udgave , genoptryk af 3.udgave Rerup, Lorenz (1965) A.D.Jørgensen Jørgensen, A. D. (1882) 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie, genudgivet Jørgensen, A. D. (1893) 30 Fortællinger af Nordens Historie, genudgivet

34 Skibelund Krat 34

35 Festpladsen i Skibelund Krat. Vejen Kunstmuseums sydlige kuppelsal. 35

36

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Sprogø - øen i midten

Sprogø - øen i midten Sprogø - øen i midten 38.78 Kirkebæk, Birgit Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 / Birgit Kirkebæk. - Holte : SocPol, 2004. - 324 sider : ill. I bogen undersøges det hvem "Sprogø-pigen"

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Herning Valgmenighed

Herning Valgmenighed BERETNING PÅ GENERALFORSAMLING 11/4 2004 Indledningsvist vil jeg nævne et problem: Det har knebet meget at samle de unge i kirken og fejlen ligger dog ikke alene hos de unge! mon ikke vi skal lade de unge

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser

Ophold. på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Ophold på hotel koldingfjord i afslappende omgivelser Smuk beliggenhed Imponerende arkitektur Hotel Koldingfjord ligger midt i den smukkeste natur omkranset af 25 ha fredskov og direkte ned til Kolding

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2015-2016 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 27. august kl. 14.30 Cuba en rejse tilbage i tiden Kordegn Bente Munk, Vejle Cuba er et spændende

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Sønderjyske sommerglæder

Sønderjyske sommerglæder Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Sønderjyske sommerglæder En uge i det smukke Sønderjylland med musik, kunst, litteratur, natur og historie 07. - 13. juni 2015 Kom til Rønshoved Højskole

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Randers Kunstforening

Randers Kunstforening Randers Kunstforening Efterår og vinter 2014 Stiftet 3. juni 1851 - landets 3. ældste! Kalender Kunstforeningens arrangementer: omtales i bladet Tirsdag d. 23. september kl. 19: Omvisning i Statsskolens

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere