UNGDOMSKULTUR PÅ FACEBOOK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGDOMSKULTUR PÅ FACEBOOK"

Transkript

1 Magasin UNGDOMSKULTUR PÅ FACEBOOK Nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner 1

2 Hvert minut på Facebook* Nye kommentarer Center for Digital Pædagogik producerer og formidler viden om socialt arbejde i digitale medier. Vi beskæftiger os med online tendenser, nyskabende brug af medier og digital pædagogik, kommunikation og rådgivning på børne- og ungeområdet. Vi har fokus på digital trivsel, forebyggelse, dannelse og identitet samlet under betegnelsen digital pædagogik. Nye billeder Nye venskaber Seismonaut er en konsulentvirksomhed med fokus på digital innovation og konceptudvikling. Vores mål er at hjælpe virksomheder og organisationer med at navigere hensigtsmæssigt på baggrund af en forståelse af brugerbehov, nye teknologier og sociale medier. Kolofon *Afrundet fra Facebooks officielle tal for 2010 Udgivet af: Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Seismonaut. Projektleder: Peter Vittrup Layout: Mads Jensen / Seismonaut Bidragydere: Maria Schwarz, Jonas Ravn, Niels-Christian Bilenberg, Anni Marquard, Christian Lausten, Peter Vittrup samt elever fra Unge Hjems Efterskole. Foto: Gorm Olesen (www.gormolesen.dk) 2

3 Introduktion DIGITAL DIALOG OG INVOLVERING AF UNGE We re born, we live for a brief instant, and we die. It s been happening for a long time. Technology is not changing it much - if at all. Steve Jobs, direktør for Apple Hvorfor indlede et magasin om unges brug af Facebook og andre sociale medier med sådan et citat? Well, selvom digitale teknologier og nye medier aldrig har fyldt mere i vores liv, mener vi alligevel, at Steve Jobs ord rammer plet. Manden, der vel at mærke står bag de største teknologiske succeser i nyere tid; ipod en og iphonen, minder os på rammende vis om, at teknologi aldrig må være et mål i sig selv, men altid blot et middel, der kan understøtte vores tilværelse og hjælpe os i hverdagen. Det er en central pointe i denne udgivelse, som vi har haft lidt svært ved at finde ud af om vi skulle kalde et magasin, en guide eller en visuel rapport. Egentlig er det lige meget. Det vigtigste er at slå fast, at formålet er at give organisationer, foreninger, institutioner og alle der arbejder med formidling og dialog med unge, et indblik i en kultur, der i hastigt stigende grad udleves online. For ganske vist er de nye medier og teknologier ikke målet for dialogen og de budskaber vi ønsker at kommunikere, men de er på rekordtid blevet de vigtigste midler og redskaber vi har. Og i modsætning til flyers og plakater, er sociale medier formidable til at engagere de unge, få dem til at reflektere på nye måder og skabe stærke relationer mellem dem og din organisation. Inspirationen til magasinet kommer fra en kortlægning af unges online adfærd, som det digitale konsulenthus Seismonaut udførte for Cyberhus - Center for Digital Pædagogik med støtte fra Undervisningsministeriet. Den viden ønskede vi at kombinere med vores fælles erfaringer fra arbejdet med at skabe god og ordentlig dialog, deltagelse og engagement med unge på sociale medier, og det er blevet til magasinet her. Cyberhus - Center for Digital Pædagogik har gennem Cyberhus.dk 6 års erfaring med rådgivning af børn og unge på nettet, de har vundet talrige priser for arbejdet og deler dagligt deres indsigt på området med andre professionelle aktører. Seismonaut har i mere end tre år rådgivet og udviklet strategier og løsninger for, hvordan organisationer kan blive mere sociale på nettet, og udnytte det store potentiale den digitale udvikling rummer. Vi har inddelt magasinet i tre dele. Først tegner vi et portræt af de unge og deres brug af sociale netværk i hverdagen. Derefter præsenterer vi en række eksempler på, hvordan andre organisationer har brugt Facebook som et redskab til at skabe dialog. Og endelig kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan du kan angribe arbejdet med sociale netværk. Vi håber du bliver inspireret til arbejdet med at engagere og involvere de unge på nettet. Mange hilsner Seismonaut og Cyberhus - Center for Digital Pædagogik Indhold: Portræt Hvem er de unge? Eksempler Hvorfor digital dialog? Anbefalinger Hvordan gør du? 3

4 Portræt HVEM ER DE UNGE?

5

6 Portræt Teknologi fylder stadig mere i unges hverdag - så meget, at mange voksne taler om den nye digitale generation. Men teknologi definerer os ikke som mennesker. Computeren og mobiltelefonen er redskaber, som understøtter vores liv. Det virkeligt vigtige handler (stadig) om universelle emner som kærlighed, familieforhold og identitet. Læs her hvordan 4 unge svarer på spørgsmålet: HVEM ER DU? Molly Hvem er jeg? Ja, hvem jeg er: Mit navn er Molly Birksø Mølgaard. Jeg er 16 år gammel og blev født den 14. august Jeg bor hjemme hos min mor og far i Stilling, hvor jeg har boet hele mit liv. Hjemme bor jeg sammen med min bror og mine tre søde katte. Man kan måske godt opfatte mig som meget, meget genert. Jeg er også genert, når jeg møder folk første gang. Men efterhånden, som jeg lærer dem at kende, åbner jeg mere og mere op. Jeg prøver ikke at være nogen anden, end den jeg er. Jeg synes selv, at min hårfarve signalerer, at jeg tør være mig selv. Omkring min tøjstil og mit hår har jeg tit fået kommentarer fra fremmede mennesker. F.eks. engang i Aarhus stod min veninde og jeg og ventede på bussen til Stilling. Jeg havde sorte gamacher med nogle få huller i, en sort top, min Bevar Christiania trøje, et halstørklæde, nogle hjemmestrikkede sokker på og mit hår i en knold. Jeg stod og snakkede med min veninde, da en rigtig prettyboy standsede op og sagde: Få dig en stil!. Jeg blev egentlig ikke sur, men begyndte at grine fordi jeg syntes, det var så latterligt, han begyndte at kritisere min tøjstil, når han egentlig ikke havde noget med mig at gøre. (P.S. Jeg kan måske godt virke lidt forvirret engang imellem...) Kristoffer Mit navn er Kristoffer Thorning. Jeg blev født på Herning Sygehus klokken 06:50 den 6. november for lige knap 16 år siden. Derfor har jeg altid været en af de yngste på min årgang. De første fem måneder af mit liv, boede jeg i en lille landsby, der hedder Isenvad, som ligger tæt ved Ikast. Da jeg var 9 år gammel begyndte jeg i et brassband. Jeg lærte at spille euphonium (en lidt mindre version af en tuba), nodesystemet og en masse musikbegreber. Efter et par år, da jeg kunne håndtere en, begyndte jeg så på tubaen. Alt dette har givet mig stor interesse for musik, og jeg er meget glad for, at jeg valgte at starte i brassbandet på trods af, at mine skolekammerater så meget skævt til det. 6 Og så har jeg altid sunget meget. Jeg har altid syntes, at det var sjovt og måske også lidt mærkeligt, at man kunne lave forskellige lyde med sin hals. Det har også gjort, at jeg ikke har været bange for fællessang. Det kan jo ikke skade. Kan det vel?

7 Esther Esther Elmegaard Bæk: Ja tak, det er mit navn. Det kan jeg ikke komme uden om, på trods af at jeg tit og ofte har forsøgt at bande det langt væk. Esther: Fordi det er et navn, som kun gamle mennesker hedder, og så er det tilmed hebraisk og bliver nævnt en del gange i Det Gamle Testamente. Jeg blev født den 16. december 1994 på Silkeborg Kommunehospital, og på denne dag var der en kæmpe storm ude over Stillehavet, og derudover var det otte dage før jul, og der var godt gang i julehandlen, som der altid er på denne tid af året. Jeg kom 16 dage for sent, men det passer godt til resten af mit liv, for jeg har altid følt mig bare en lille smule bagefter alle andre. I slutningen af april i 2007 var jeg hjemme ved min far, da telefonen ringede. Det var min mors bedste ven, der ringede hjem til min far og ville snakke med ham. De fortalte ham, at de havde kørt min mor på sygehuset, for da de var kommet hjem til hende den forårsaften, havde hun opført sig meget mærkeligt og langt fra været sig selv, så nu lå hun altså på sygehuset. Den næste morgen kom vi op på selvsamme hospital, hvor jeg var kommet til verden, for at få den nyhed vi alle forventede men frygtede: Min mor havde fået en hjernetumor, der sad på den venstre frontallap. Efter to år med forskellige behandlinger, nye operationer og besøg på utallige sygehuse kom der en dag, hvor vi alle blev klar over, at nu var det ved at være forbi; og det var det også. Hun kom ud på Hospice Søholm i Stavtrup, som er et helt fantastisk sted med hjerterum og varme. Det var også her, min mor tog sit sidste åndedrag og døde tirsdag den 19. maj Den dag husker jeg så tydeligt. Den dag var slem, men den følgende lørdag blev værre. Det var nemlig her, begravelsen var. Det er den hårdeste, men også den smukkeste dag i mit liv. Det at se, hvor mange mennesker hun betød noget for, og hvor mange, det berørte, at hun ikke længere var en del af livet; det var fantastisk! Kasper Hey, mit navn er Kasper Kjær Hjelmager, jeg er 16 år gammel (snart 17) og født i byen Holstebro, som ligger i Vestjylland. Jeg har en mor, der er pædagog og en far, der er major i militæret. Og så har jeg en storebror, som hedder Kevin. Han er 20 år gammel og er i øjeblikket udstationeret i Kosovo som soldat. Jeg eksperimenterer meget med, hvem jeg gerne vil være, fordi jeg ikke er helt sikker på det. Er jeg hardcore headbanger heavy-metal-fan, der går i band t-shirts og med kæder og læder? Fordi jeg synes, det meste metal er mega fedt, og også godt kan lide at slå mig løs til det ved f.eks. at headbange eller lade som om det er mig, der laver den svedige guitarsolo? Er jeg en afslappet fyr, der har en rolig tilgang til det meste og prøver at tage det så stille og roligt som muligt igennem min hverdag? Fordi jeg elsker at lytte til ambient musik og stille guitar/klavermusik, man kan flyde til, og gå i så løst tøj som muligt, fordi det finder jeg mest behageligt? Jeg kunne blive ved, med computernørd/gamer, hverdags-klovn, punk, og mange andre. Sandheden er, synes jeg fra min egen synsvinkel, at jeg nok er en god blanding af det hele. Tak til Molly, Kristoffer, Esther og Kasper fra 10. klasse på Unge Hjems Efterskole. Tekster og billeder er produceret til et undervisningsforløb i efteråret Teksterne er skrevet individuelt. Billederne er udviklet i grupper på baggrund af teksten. 7

8 Facebook DET SYNES UNGE GODT OM Sider på Facebook kan både være aktive sociale netværk eller fungere som mere passive statements, der deles med vennerne. Her er et overblik over typiske sider, som unge synes godt om. I love Holidays!, Drew Barrymore, Kage, The Red Ribbon Army, Wendy Testaburger, Oure sport og performance, Julen, Angelina Jolie, Megan Fox, Taylor Lautner, Twilight Series by Stephenie Meyer, World Wildlife Fund, Mr. Darcy, Selena Gomez, JEG ELSKER TØJ!, 9,999,999, Kan vi finde 500 som elsker stimorol Senses, Livets store spørgsmål: Hvorfor har Super Brugsen altid fødselsdag?, Yelling Run Forrest Run! when you see someone running, Mælkesnitter,Flodhesten Dolph, xd, Mr. Bean, JOEY!!!!! (Matt Le Blanc), Julemanden, The Original Bugs Bunny, Dirch Passer, Simba, Lasse Boesen, Søren Bregendal Fanside, itunes, Sour cream and onion, Kinder Maxi, Cookie, Hindbærsnitten, Avocado, De allerede eksisterende fællesskaber: Unge Hjems Efterskole 10/11, Skanderborg Festival, Frivilligt Drengeog PigeForbund, Kinder Suprise Eggs, SMS, Stop dyremishandling, Jim Carrey, Pizza, Music, Glædelig Julekalender, Sådan er efterskoleelever på FB, Alle seje mennesker, går/har gået i B-klassen!, FarmVille, Jack Sparrow, Fish a Fish, Benny Jensen, R.I.P Natasja, Vampire Wars, Anders Anden Matthesen, YoVille, Mr. Bean, Meryl Streep, Pet Society, William Turner, hva skulle drenge gøre uden piger :D, Jesper fra X-Factor!, I Love To Dance, Zoo World, Støt Brysterne, Mackie s - Horsens, I Love My Friends, PAC-MAN, Os der skal på efterskole året 10/11. 6 ting du ikke vidste om kys, Tour de fiss, De 5 sjoveste Franz fra X-factor citater, Franz fra X-factor 2011, Danmarks Flotteste Søskendpar , Denne mand tog ikke et bad i 7 år - SE HER, Top 10 sjoveste og mest underligste love på jorden, Humoristiske: Vi er pisse trætte af at Kims chips aldrig er fyldt helt op!, Giv Danmark deres respekt tilbage - lad os indføre Vikingetogter!, Jeg trykker på Bliv Fan men har ikke noget at bruge det til :), 10 Ting piger gør når de sover sammen, men som de ikke vil indrømme., For alle os tabere uden Iphone, Bevar Christania * * *, Efterskole - Look -a- likes., I Love My Sister, Operation Dagsværk, Bevar SU en for hjemmeboende., Puss In Boots, Denmark, Tina Lund, Bruno Bjørn, Chad Michael Murray Or Lucas Scott, Nis Goddrengen, Donkey, Date of the Day, My Family, A Cure for Cancer, Pet Society, Bevar statens støtte, til efterskole eleverne., Horsens, R.I.P Michael Jackson, KÆRLIGHED, Rune Klan, Ferie, Jeg elsker min hund, Brandt og Bernth, I Love My Sister, Hunde, Vi Unge, Pricks of Doom Jam Band, Min storebror har den sejeste lillesøster! ii; <3, Alle dem som har/har haft verdens bedste rumbo på efterskolen!, Kendte personer eller brands: Paradise Amalie, Max Havelaar / Fairtrade, Tokio Hotel, Se 6 tegn på at en pige ikke er jomfru!!, Sys Bjerre kan da umuligt have flere veninder tilbage efter det MØG nummer!, Facebooks eksportværktøj til iphoto, Kasper Hvidt, Carsten Mølby, Where s Wally?, Benny Jensen, Martin Buch, Morten og Peter, Unge hjem efterskole 10/11, Først så lærte jeg at gå og snakke, nu skal jeg holde kæft og sætte mig ned, Gud skabte manden, rettede sine fejl og skabte kvinden!, Det kan godt være jeg virker som en spasser, men jeg er nu meget sød :I., If I ever get kidnapped, please don t release my school photo, Obamaa totally stole YES WE CAN from Bob the Builder, Situationsbestemte udsagn: Jo, jeg lod godt mærke til at du gav mig elevatorblikket..., Jeg hader når læren stikker røven op i mit ansigt for at hjælpe en anden, Omg! er klokken allerede så mange?, PLEASE!.. Lav ALDRIG ALDRIG ALDRIG den her på stranden, Hubba Bubba, Milky Way Magic Stars, Matilde Kakaomælk, Flødeboller, dyne, BRIO, Coca-Cola, Gaffa Tape, Pandekager, Marabou, HOLD OP jeg står lige og spiser kage, Unge (u18) vs. Gamle (+18) - Hvem kommer først til (Unges side), Unge hjem efterskole 10/11, når man tager mascara på!, JEG ELSKER AT FESTE!, I SLEEP, Pringles, Æbleskiver, Smoothie, Converse All Star, FEST, Frellsens Chokolade, Tuborg, Ferie, at sove længe, Gaffa Tape, Water, Converse All Star, Spiseforstyrrelse? Gu vil jeg ej forstyrres, mens jeg spiser!, My brother has the coolest sister EVER., I m so Danish, even my blood cells are Red and White, I <3 <3, Kan du huske det?!? :D... Jaaaa eer.. Du helt blank ikk? xd. JO!, Jeg hader kolde morgener!, I felt sorry for this DUCK :(, Kan den her ananas få flere fans end Sydney Lee?, Generelle holdninger: Det er bedre at være UNDERLIG end KEDELIG, Vi hader små drenge, som tror de er så nexus ;-), Drenge skal være forelsket i pigen, ikke i hendes krop!, Danmark kan nå 1 million fans før de andre lande., Rune Klan, Dengang jeg var barn eksisterede der en 25 øre!, The Simpsons, Man føler sig udvalgt af Gud når togdøren stopper lige foran én!, There are lots of weirdos out there. Maltesers, fans and I will empty my bank to help Haiti, Ja til moskeer i Danmark!, Pagten, I LOVE YOU, YOU IDIOT., New York Horsens, I LOVE MY FAMILY, Badminton, Megascope, I NY, Muffins, VI SOM OVERLEVDE ISTIDEN 2010, drenge der låner en sin jakke, når man fryser<3.., Alle folk glor Hvad så? jeg Har det sjovt, AV!!! Eller... Det gjorde faktisk ikke ondt ;D, Sommer, sol & lækre drenge :D, JA! Munden skal være åben, Mom, i know. They re my friends, Wii, GUL BIL! Legen, I love shopping!, I <3 NY, Sukker, Jeg tror jeg kan finde der hader Tokio-Hotel, Aktivistiske holdninger: MAN SLÅR IKKE PÅ PIGER!, Støt regnskoven - nej tak til kopiark i skolen!, Nej Til Knive I Nattelivet, Jeg tror jeg kan finde 1000, der hader Tokio-Hotel, Julen, Jeg hader VIRKELIG når gummidutten falder af mine hårnåle!, Støt Brysterne, Pet Society, Mario Bros., Icy Tower, Singstar, Patrick skal tilbage på Paradise Hotel!, jeg hader nåle!, Mick Øgendahl, Patrick Star, Viasat-nisserne... homework!..homework..home...ho..ha...f.. faa...facebook, Sick of bitches bitching about other bitches being bitches, Der er ikke noget være end at blive ignoreret af den man elsker. : (, Du er det bedste jeg ved... Udover kage...!, im gonna save my money, im gonna save my money,... ooh, shoes!!, Toffifee, Kakao, Peace, Jacob Black, Jordbær. :D, Proud to be a woman, I THE WEEKEND, I SHOES, Slik, I Love My Dad by FamilyLink.com, I LOVE MY MUM, Varm Kakao!, Chokolade, Dumle, Pandekager, I Love My Mobile!, SKO, Skumbananer, Björkvin, Økologi, Mascara, Marabou, 8

9 Eksperten 5 SPØRGSMÅL TIL MALENE CHARLOTTE LARSEN Malene Charlotte Larsen har gennem tre år studeret unges tilstedeværelse på sociale netværk som Habbo, Arto og Facebook - og senest forsvaret sin Ph.D.-afhandling om emnet. Vi har stillet fem spørgsmål til eksperten. Hvorfor bruger unge online sociale netværk? Det handler primært om, at de kan organisere og styrke deres venskaber. I hvert fald, hvis du spørger de unge selv, så er det det, de siger. Det er også derfor, alle lige nu er på Facebook - for her er resten af vennerne, og man er primært aktive ét sted. Derudover findes der selvfølgelig et hav af forskellige netværk, som unge også har en profil på. Specielt mere interessebaserede sider, som kan være en kombination af en hjemmeside og et socialt netværk. Har computeren gjort unge til digitale eksperter? Nej. Der er en udbredt forestilling om, at fordi unge er opvokset med teknologien, så er de også superbrugere af alle medier. Men det er der efterhånden rigtig meget forskning, der taler imod. Én ting er, at de kan bruge de sociale netværkssider og mestre de centrale funktioner på Facebook, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er gode til Word. Til gengæld er de generelt lærenemme og kan lettere genkende systemerne. Er online venner lige så gode som rigtige venner? Oftest er det jo de samme venner, vi taler om. De fleste vil foretrække at være sammen med deres venner fysisk, men mine undersøgelser viser også meget klart, at venner, som man dyrker på nettet, kan føles lige så meget værd som dem, man kommunikerer med ansigt til ansigt. Relationerne vedligeholdes over eksempelvis Skype, MSN eller Facebook. Tænker de over, at de deler deres liv med hele verden? Overvejende er de faktisk meget bevidste om det, men mange bekymrer sig mindre om det. De er ikke ligeglade med deres privatliv - det er en forkert konklusion, selv om det måske nogle gange kan virke sådan - de har bare en anden oplevelse af, hvad privatliv er. En engelsk forsker har for eksempel fundet ud af, at mange unge er ligeglade med, hvem de deler deres oplysninger med, bare det ikke er med deres forældre. Det handler om, at man jo forholder sig til de relationer, der er tæt på. Man føler sig ikke overvåget af hele verden, når det primært er bestemte venner, der kommenterer og på den måde er synlige. Ændrer unge adfærd på Facebook, når de bliver ældre? Jeg har kigget på de årige, og det er helt tydeligt, at den ældste gruppe tænker mere over, hvad de lægger ud på netværket, og hvad de skriver til hinanden. For eksempel er det meget udbredt blandt teenagere at skrive hjerter og jeg elsker dig til hinanden. Jeg har undersøgt, hvad de unge selv synes om, at de gør det, og der er de ældre væsentligt mere kritiske. Det tænker mere over, hvad de gør, hvordan det fremstår, og hvad det egentlig betyder, de ting de skriver til hinanden. Og jo yngre de er - jo mere kaster de om sig med de her ord. Selv om de måske ikke mener det. Malenes Charlotte Larsen Adjunkt, Ph.D., Aalborg Universitet På Malenes Charlotte Larsens blog kan du følge hendes forskningsprojekt på Aalborg Universitet og blandt andet downloade afhandlingen Unge og online sociale netværk - En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser. 9

10 Foto EN ALMINDELIG DAG PÅ UNGE HJEMS EFTERSKOLE Foto: Gorm Olesen Sådan bruger efterskoleeleverne Facebook. Online spørgeskemabesvarelser blandt 25 efterskoleelever. Afrundede procenttal. 10 Det har de sendt inden for det seneste døgn 5% Et brev 20% En 70% En Facebook-besked 90% En sms Sådan har de brugt Facebook inden for den seneste uge 100% Har synes godt om noget 100% Har skrevet kommentar til noget 90% Har skrevet en statusmeddelelse 50% Har tagget et billede

11 Klassen arbejder alene med deres matematikopgaver. Et par elever tjekker Facebook undervejs. Scroller op og ned ad statusopdateringerne. Ser hvem der er online på Facebook-chatten. Lukker skærmen ned igen. Det sker flere gange i løbet af timen. Pause. Omkring halvdelen har computeren åben. En sidder med kasket og hovedtelefoner og spiller 3D skydespil. Et par stykker surfer rundt på Facebook. En gruppe ser en video på YouTube. Man kan følge med i, hvad kammeraterne derhjemme har gang i, imens du lever dit lukkede liv på efterskolen. Det er en hurtig dør hjem. Og så kan man også følge med i, hvad andre på skolen laver. Dreng, 16 år 40% Har spillet et Facebook-spil 35% Har oploadet billeder 10% Har oploadet video 11

12 Foto Det tager RIGTIG meget tid. Hvis du bare lige skal ind og se, hvordan det går med en veninde, kan der vupti godt gå en time, uden du tænker over det. Pige, 16 år To piger ligger i en sofa i frikvarteret. På maven af den ene ligger en bærbar computer. Pigen klapper computeren sammen og fortæller: Det var faktisk første gang i dag, jeg loggede på Facebook. Og hvad er klokken... 12? Det synes jeg egentlig selv er ret flot. En lærer fortæller, hvordan hun har oplevet computerens indtog i klasselokalet: Det er ikke længere svært at skabe ro i klassen, men det kan til gengæld være svært at vide, hvad de er så optaget af. Tidligere, når undervisningen var forbi, så stormede alle elever ud af klassen. I dag bliver mange siddende stille foran deres computere. De mener, indholdet er vigtigt 40% Har fjernet venner fra deres forside, fordi deler for meget 70% Tænker meget over, hvad de skriver i deres egen status 85% Har fjernet tags af dem selv - eksempelvis på festbilleder 12

13 Jeg skal have ny computer. Hvilken? En Mac? Ja måske. Men det er bare så dyrt! Ja, men det er altså en god investering Inden timen sidder to elever ved deres computere. De er logget ind på Facebook og tjekker statusopdateringer og billeder. Den ene finder et album, hvor alle fra klassen er sammenlignet med billeder af kendte, superhelte eller dyr. Han griner. Matematiklæreren kommer og ser med og kommenterer på billederne. Tak til Undervisningsministeriet, der har støttet kortlægningen af unges online adfærd, der har inspireret til denne del af magasinet. 13

14 Eksempler Hvordan gør vi? HVORFOR DIGITAL DIALOG? 14

15 Evt. forside på håndbog / anbefalinger Praktisk guide med konkrete og inspirerende anbefalinger til at handle på temaet. 8 sider. 15

16 Hvorfor Lytte vil vi i dialog DR LYTTER TIL UNGES IDEER OG SPØRGSMÅL Når man taler sammen, får man en form for forhold, en relation - og når man har en relation, stiger muligheden for en givtig dialog, større forståelse og dybere engagement i hinanden. Susanna Rankenberg, Projektleder på DR Partisan 16

17 Projektleder Susanna Rankemberg: Hvorfor har det været vigtigt for DR at være i dialog med de unge? Det er indlysende, at DR skal finde en meningsfuld måde at kombinere de gamle medier fjernsyn og radio med de nye medier og de formater, de fører med sig. Samfundet er præget af stadig større transparens, og organisationer må i højere grad end tidligere belave sig på, at hvis man ikke lytter og går i dialog med sine kunder/brugere, så risikerer man at sakke bagud i forhold til at kende kunders og brugeres behov. Man kan komme til at virke fjern og utilnærmelig, hvis man ikke deltager i den samtale, der allerede foregår. Men det allervigtigste er at lytte for at blive klogere. Når man taler sammen, får man en form for forhold, en relation - og når man har en relation, stiger muligheden for en givtig dialog, større forståelse og dybere engagement i hinanden. Det er en fantastisk situation for DR, som jo er hele befolkningens medievirksomhed, nu at have muligheden for at gå ud til unge og sige: Hvad vil I gerne have fra os? Selvfølgelig skal DRs dygtige programmedarbejdere stadig levere indhold - erfaring, bearbejdning og professionalisme kan ikke erstattes af pludseligt opståede ideer - men det er en kæmpe fordel, at brugerne kan give organisationen et praj om, hvad der savnes. Hvad er det bedste ved dialogen? Det bedste ved at være i dialog med de unge er helt klart, at vi mærker en tydelig interesse for det, DR laver, og at unge er utroligt vidende, dygtige og initiativrige. Det er meget givende at mærke deltagernes engagement i DR og som organisation at engagere sig fuldstændigt i deltagerne. Det er også rigtigt godt at få sat spørgsmålstegn ved, hvordan organisationen fungerer, og hvilke spilleregler den agerer efter. Der er mange misforståelser omkring og holdninger til DR, licens og public service, og det er givtigt at få lov til at forklare den større sammenhæng og debattere nogle dybere problemstillinger, som man ikke kommunikerer til daglig, fordi produktet/indholdet selvfølgelig normalt er i fokus. Hvad har været den største udfordring? Det har været en stor udfordring for projektet at finde ud af, hvilken adfærd og hvilke kommentarer man vil acceptere på Facebook-siden - med andre ord: Hvad forstår vi som ødelæggende spam og uacceptabel adfærd? Hvordan beskytter vi alle folks ret til at have og ytre deres egen mening hos os - selvom parterne er meget uenige? Hvor er grænsen, der gør, at vi vil udelukke nogen fra vores fællesskab? Passer almindelig netiquette med organisationens andre regler og retningslinier? På DR Partisan-projektet har vi lavet vores eget regelsæt for adfærd på siden - og som en del af hele DR skal vi også forholde os til DRs programetik - et meget vigtigt sæt regler og guidelines for organisationen. Vi vil gerne gå i meget store sko - fordi der er mange meget stærke følelser forbundet med politik, som ligger til grund for DRs virke - og alle disse holdninger skal have lov at være der. Men på den anden side er vi også pålagt at beskytte DRs brugere imod ærekrænkelser og arbejde for at fremme en god tone i sproget og den debat, vi lægger platforme til - så hvad gør man, når visse brugere laver voldsomme udfald mod hinanden og mod community manageren? Vi har lagt et stort arbejde i at skelne imellem holdninger til emner på den ene side - og så net-adfærd på den anden side i de ultra få sanktioner, vi har foretaget. Fakta Projekt: DR Partisan Målgruppe: årige Formål: At lytte til, hvad unge forventer at få for deres medielicens. Metode: En ide-konkurrence på Facebook ledet af en ung community manager, der vælges til jobbet af de unge selv. Baggrund DR ved, at unge i dag ikke har det samme forhold til DR, som unge havde før i tiden. Unge bruger i dag mange forskellige medier og er globalt orienterede. Det betyder, at unges medieadfærd inkluderer, at de ser YouTube-videoer, amerikanske serier på nettet, bruger Facebook, sms er, web-surfer og hører forskellige netradiokanaler i løbet af de timer i døgnet, hvor man før i tiden var i selskab med en DR-tv-kanal eller radiokanal. DR Partisan handler om at lytte til unge specifikt for at høre, hvad unge forventer at få for medielicensen - altså hvilket indhold unge savner at få fra DR. Derfor valgte man at lave DR Partisan, som foregår på en Facebook-side, i erkendelse af, at det er dér, megen dialog og meningsudveksling mellem unge foregår. De taler allerede om DR - og DR vil gerne deltage i samtalen. Det er politisk besluttet, at brugerne skal betale licens, men DR kan godt gå ud og spørge unge, hvad de vil have for pengene. Sådan gjorde de DR Partisan er en stor ide-konkurrence, hvor præmien er at vinde professionel udviklingshjælp til sin ide og retten til at præsentere ideen direkte for DRs topledelse. Der er lavet en applikation, der kan håndtere ideerne, og hele forløbet afvikles i tre faser: 1. Unge kan ansøge om jobbet som community manager for DR Partisan. Formålet er, at community et skal have lov at agere så uafhængigt som muligt, mens DR lytter og faciliterer 2. Afstemning mellem 10 kandidater om, hvem der skal have jobbet. 3. Den store idé-konkurrence og events rundt omkring i landet, arrangeret af den unge kandidat, der fik jobbet som community manager. Der findes stadig ingen 100% anbefalet metode til at håndtere trolling på sites, og mit råd er, at der skal mange overvejelser til omkring dette i organisationen for at samstemme organisationens øvrige retningslinier med netiquetten. Tredje fase startede i januar Susanna Rankenberg Projektleder for DR Partisan 17

18 Markedsføre SUNDHEDSSTYRELSEN SKABER DEBAT OM UNGES ALKOHOLVANER Projektleder Stine Flod Storgaard Hvorfor har I ladet de unge debattere uden jeres indblanding? Vi har gerne villet igangsætte refleksion og har haft den tanke, at hvis man får dem til at gå i dialog og snakke sammen om det, så vil de også reflektere over det. Det er også den tilbagemelding, vi har fået fra gruppen i vores evaluering - at vi ikke skulle blande os i dialogen på Facebook, fordi det var deres forum. Så kan det godt være, at vi ikke synes, det altid er den bedste dialog, der foregår, men bare det, at de forholder sig til det, er også at bane vejen for vores budskab. Hvad har været de største udfordringer? Den største udfordring har helt klart været, hvordan vi vedligeholder netværket. Vi kører tit kampagnerne i en meget kort periode, og så ligger det stille. Her spiller ressourcerne ind. Hvordan udnytter man dem bedre? De unge kommer jo ind og får skabt en forventning. Kunne vi gøre mere for at holde dem til ilden og holde dem fast og føde dem med nogle nye informationer? Fakta Projekt: Stop før 5 Målgruppe: årige i 2009 og årige i 2010 Formål: At sprede budskabet om, at unge skal drikke mindre og stoppe før 5 genstande samt opfordre til dialog og refleksion over egne alkoholvaner og festkultur. Metode: Landsdækkende kampagne med bl.a. tv-spots og plakater i byrummet, som viser mulige konsekvenser, når unge drikker for meget. Lignende materiale blev løbende postet på Facebook-gruppen Stop før 5. Baggrund Stop før 5 er Sundhedstyrelsens årlige uge 40 kampagne, der skal oplyse unge om riskoen ved at drikke for meget. Kampagnen har kørt i 2009 og For Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at de unge selv bliver opmærksomme på de risici, der er forbundet med at drikke sig meget berusede, da de unge som regel ikke forbinder alkoholrelaterede problemer til noget, der har med deres aldersgruppe at gøre. Sådan gjorde de Som en del af kampagneindsatsen har Sundhedsstyrelsen oprettet en gruppe på Facebook. Her postede de blandt andet kampagnerelaterede videoer og billeder, og lod på den baggrund de unge selv debattere emnet på deres præmisser - uden at Sundhedsstyrelsen blandede sig. Tanken bag denne beslutning var at sprede budskabet og at få en dialog i gang i målgruppen. De unge skulle opfordres til selv at komme på banen og debattere emnet med hinanden - og på den måde igangsætte tanker omkring, hvordan de selv drikker og går i byen. Stine Flod Storgaard Projektleder, Sundhedsstyrelsen 18

19 Facilitere RÅDET FOR SIKKER TRAFIK SAMARBEJDER MED DANSKE SCOOTERDRENGE Projektleder Tine Stevnhoved Hvorfor har I involveret jer i dialogen med de unge? Målet med ScooterTV har været at bringe os tættere på scooterdrengene - og derigennem skabe dialog om trafiksikkerhed. Det mener jeg faktisk er lykkes. Indsatsen er et supplement til Rådet for Sikker Trafiks øvrige indsatser over for målgruppen, herunder det undervisningsmateriale som bruges i folkeskolens ældste klasser. Forskellen mellem undervisningsmaterialet og ScooterTV er, at vi med ScooterTV bruger de sociale medier til at skabe relation til målgruppen og således henvender os i en fritidskontekst, dvs. uden for klasselokalet. Ansættelsen af Sebastian, som selv er er en del af scooterkulturen, har været en medvirkede faktor til at mindske afstanden mellem Rådet for Sikker Trafik og de unge drenge. Vi er kommet tættere på deres virkelighed, den virkelighed som udspilles, når de har fri fra skole og gennem de opbyggerede relationer føler jeg, at vi har nuanceret deres holdning til fart og sikkerhed. Hvad har været de største udfordringer? Det at skabe deltagelse var den store udfordring i starten. Det kræver tid og opmærksomhed at opbygge relationer, men stille og roligt begyndte vi at se frugten af vores tilstedeværelse. Vores brugere spiller derfor en langt mere aktiv rolle nu - både som brugere og producenter af indhold. Og netop indhold har også været en interessant størrelse. Hvad oplever vores brugere som en værdi og hvordan gør man trafiksikkerhed relevant på deres præmisser? I stedet for at fodre dem med budskaber har vi med ScooterTV forsøgt at facilitere samtalen omkring emner, det er vigtigt, de forholder sig til. Hvis man sammenligner ScooterTV med nogle af de andre scooterrelaterede communities som findes på nettet, er tonen betragtelig mere positiv på ScooterTV. Vi kan ikke styre samtalen, men vi kan godt påvirke den. Fakta Projekt: ScooterTV / Danmarks fedeste fritidsjob Målgruppe: årige scooterkørere Formål: At danske scooterkørere involveres i færre uheld. Metode: Opbygge stærkere relationer mellem scooterverdenen og Rådet for Sikker Trafik og derigennem skabe åbenhed og opmærksomhed omkring fart og sikkerhed. Baggrund Rådet for Sikker Trafik har gennem en årrække kunnet konstatere, at unge scooterkørere har den største risiko for at komme til skade i trafikken. Hastigheden er høj, og ofte har de unge foretaget ændringer på scooteren, som sætter sikkerheden over styr. Traditionelle oplysningskampagner har ikke stor effekt på målgruppen, og Rådet for Sikker Trafik ønskede derfor at håndtere udfordringen gennem en tættere dialog med de unge selv. Sådan gjorde de Rådet for Sikker Trafik lancerede ScooterTV - en Facebook-side dedikeret alle, der kører scooter. Her kan man se videoklip, debattere scooterrelevante emner, lære af andre fra miljøet eller komme med forslag til, hvad der kunne være fedt at filme. Facebook-siden suppleres yderligere af en hjemmeside og en YouTube-kanal. Rådet ansatte desuden Sebastian Sørensen på 16 år som vært på ScooterTV. Udstyret med et lommekamera dokumenterede Sebastian sin hverdag som scooterkører, reporterede fra scootertræf og testede udstyr. Tine Stevnhoved Digital projektleder, Rådet for Sikker Trafik 19

20 20

21 Medskabe LOMMEFILM OG CYBERHUS STARTER BEVÆGELSE MOD DIGITAL MOBNING Projektleder Kristian Lund Hvorfor har det været vigtigt for jer at involvere de unge aktivt i kampagnen? - Vi vil gerne skabe mulighed for, at de unge forholder sig til deres egne grænser i forhold til digital mobning. Når de skal udvikle deres egne kampagnefilm sætter det en masse tanker igang, og når filmen er færdig, føler de det er deres produkt. Det virker bare rigtig godt. De har jo selv fundet på historien, slogan osv., og det er sjovt at se hvordan de tager ejerskab over produktet på en hel anden måde, og faktisk har lyst til at vise det til andre og dele det online. Vi kan ikke at komme ud og løse en klasses problemer på en 5 timers workshop, men måske kan vi være første skridt på vejen mod at starte en bevægelse. Der skal gerne være nogle ressourcestærke elever, som går forrest og er med til at forplante budskaberne blandt resten af klassen, så man får opbygget en klassekultur i kraft af, at de rigtige elever får sagt de rigtige ting til resten af klassen og rundt i deres netværk. Alle er med, og det er rent faktisk ofte nogle andre end de bogligt stærkeste elever der har de vildeste ideer og er gladest for at komme væk fra tavlen. Løftede pegefingre ikke ret meget, men er man selv afsender, har man forpligtet sig, og forstået emnet. Hvad har været det mest udfordrende ved dialogen online? - Først og fremmest er teknikken et problem. Mange skolecomputere er virkelig lukket ned for, hvad man kan på dem, eller også er de bare for gamle. Derudover har det været en udfordring at få kampagnen til rigtigt at leve et liv efter vi er taget hjem, så på vores kommende besøg vil vi gøre rigtig meget ud af den del. Vi er lige nu ved at gøre det lettere og sjovere at dele videoerne med sine venner efter besøget, både på Facebook og med personlige 2D stregkoder. Og så skal vi gøre mere ud af opsamlingen og slutte vores workshop med at motivere til at starte en bevægelse og dele deres kampagner. Det har vi ikke altid prioriteret højt nok. Når de skal udvikle deres egne kampagnefilm sætter det en masse tanker igang, og når filmen er færdig, føler de det er deres produkt. Fakta Projekt: Mobiler Mod Mobning Målgruppe: klasse Formål: Oplyse om konsekvenserne ved mobning på eksempelvis mobiltelefonen og Facebook og starte en bevægelse af folkeskoleelever mod digital mobning. Metode: Workshops på skoler, hvor eleverne sammen producerer små kampagnefilm på mobiltelefonen, som efterfølgende spredes gennem sociale medier. Baggrund Med Facebook og mobiltelefonen er digital mobning blevet et stigende problem. Hvor mobbeofrene tidligere kunne føle sig fredet hjemme hos familien, så kan mobning være til stede overalt gennem eksempelvis sms-beskeder og opslag på Facebook. Mobning er blevet en 24/7 problemstilling. Cyberhus - Center for Digital Pædagogik og Lommefilm har derfor sammen taget initiativ til kampagnen Mobiler Mod Mobning, der skal skabe større bevidsthed hos de unge om problemstillingen. Det gøres gennem kreativt arbejde med videoformatet og ved at skabe kampagnefilm, der kan starte en bevægelse. Projektet er støttet af TrygFonden. Sådan gør de Sammen med Lommefilm rejser medarbejdere fra Cyberhus - Center for Digital Pædagogik rundt på folkeskoler og laver mobilfilm på kreative workshops, hvor de unge selv producerer små kampagner på Facebook mod digital mobning. En workshop varer fem klokketimer. Efter oplæg om digital mobning, webetik og introduktion til mobil-filmene, skal eleverne sætte sig i instruktørstolen og udvikle ideer, lave storyboards, optage, redigere og uploade. Mere end 60 skoler får besøg i 2011 og Kristian Lund Projektleder, Cyberhus - Center for Digital Pædagogik 21

22 Motivere SKOLEN SKAL KOMME IND I KAMPEN Mobiltelefonen og Facebook er vigtige redskaber i unges sociale relationer, og skolen bør omfavne de nye pædagogiske muligheder. Det mener Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet, der forsker i, hvordan digitale medier kan gøre skoleviden engagerende og relevant. Det er mandag morgen i en tilfældig skoleklasse i Danmark. Eleverne tager deres bærbare computere frem. Der bliver småsnakket, alt imens Windows opstartslyde summer ud fra elevernes computere. Læreren har tændt det interaktive whiteboard og klikker igennem Stifinder for at finde den præsentation, han skal bruge. Har I haft en god weekend?. Han begynder at råbe klassens navne op, mens Facebook bliver tjekket bag mange af elevernes bærbare computerskærme. De scroller op og ned ad statusopdateringerne, skriver en kommentar, ser hvem der er online på chatten, lukker ned igen. Ole Sejer Iversen Lektor, Ph.D., Aarhus Universitet Ole Sejer Iversen arbejder med at udforme teknologi, der giver mening i menneskers hverdag. Han kommer fra designverdenen på Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, og har i sin forskning især samarbejdet med formidlingsinstitutioner om projekter målrettet børn og unge. 22

23 Når børns personlighed afklædes På Aarhus Universitet sidder Ole Sejer Iversen på sit kontor og arbejder med, hvordan de unges brug af medier kan anvendes i forbindelse med undervisningen. For ham handler det ikke først og fremmest om teknologien, men om de unges relationer til hinanden. - Som lærer er første skridt at anerkende, at det sociale rum eksisterer. At de unge hele tiden orienterer sig i forhold til hinanden. Sådan har det altid været, men med redskaber som mobiltelefonen og Facebook er det sociale rum bare blevet endnu sværere at ekskludere. Han fremhæver sine erfaringer fra museumsverdenen som eksempel på, hvad der sker, hvis børn og unges sociale virkelighed ekskluderes. - På museerne har vi traditionelt gjort alt for at afklæde børn deres personlighed og identitet. De skal stille tasken udenfor og tage jakken af. Og så må du i øvrigt ikke snakke med nogen, for nu skal du lytte til, hvad rundviseren siger. Vi fraskriver dem deres sociale verden, og hvad gør de? De snakker i krogene eller finder mobiltelefonen frem og skriver til hinanden. Ole Sejer Iversen har selv arbejdet med børn og unge gennem mange år, og både hans egne erfaringer og den igangværende forskning peger på, at inddragelse af de unges sociale redskaber i undervisningen indeholder et stort og uudnyttet læringspotentiale. - Det handler om at bygge bro mellem den faglige viden, vi ønsker at formidle, og så børnenes umiddelbare engagement i hverdagen. At kunne lave den kobling har i mange år været en undervisers fornemste opgave, og computeren og mobiltelefonen kan være en direkte vej til deres engagement. Apropos geografi hører du efter? Tilbage på skolen er biologiundervisningen startet. To elever på bagerste række hvisker sammen. Den ene tegner på bagsiden af et øvelsespapir. Den anden kigger med og tager en anden blyant og tegner med. Omkring halvdelen sidder med computeren fremme. To piger skriver med hinanden på Facebook: Katrine meldte sig ind i Facebook-gruppen Jeg hader når læren stikker røven op i mit ansigt for at hjælpe en anden Gunvor: lol Katrine: det er altså rigtigt! Hey apropos geografi, hører du efter? Gunvor: nope, gør du? Katrine: næh, jeg sidder og ser amalies verden. Gunvor: haha - så du hende i til middag hos på tv3? Katrine: jep Gunvor: det var legendarisk - hun er SÅ meget for meget. Ter sig som en 12 årig der lige har fået sin første kæreste, bliver fornærmet over de skiller hende og Peter ad... Katrine: ja det er sgu næsten synd for hende. Gunvor: og peter er faktisk også vammel i virkeligheden har jeg hørt Katrine: haha ja jeg har også hørt nogle rigtig fine historier om hende Mens samtalen er i gang, samler læreren op på pensum fra sidste time. Han stopper kort opsamlingen og siger til to elever, der sidder og lytter til musik fra samme sæt hovedtelefonen: Gider I ikke tage musikken ud ørerne. De tager hovedtelefonerne ud, og han fortsætter undervisningen. Teknologi skal være mere end underholdning Den bærbare computers indtog i klasselokalerne er en stor udfordring for mange undervisere, og på lærerværelser over hele landet bliver der diskuteret, hvordan man bedst muligt udnytter den nye digitale virkelighed. Overordnet er Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet ikke i tvivl: - Det er underviserens grundlæggende opgave at overveje, hvordan viden bedst muligt formidles. Hvis først man accepterer det sociale rum som et aspekt, der kan bidrage positivt til undervisningen, så åbner der sig masser af nye muligheder. Han fremhæver et eksempel fra en skole, han besøgte i Kolding. Da de mødte op i fysiklokalet, spurgte læreren, om eleverne havde deres mobiltelefon med. Det havde de, og opgaven var så at dokumentere dagens forsøg omkring ioner og elektrisk strømføring gennem billeder og en lille videoreportage. Da de skulle evaluere, havde den ene gruppe divergerende resultater, og de sendte derfor deres billeder op på smartboardet, så hele klassen kunne nærstudere dem og diskutere, hvad der var sket. De fandt ud af, at fejlen formentlig skyldtes et beskidt krokodillenæb. - Nogen vil muligvis sige, at det her bare er et billigt trick for at få elevernes opmærksomhed. Men det er ikke desto mindre et aktivt forsøg på at bruge teknologien til at sætte den almindelige skoleviden i spil i elevernes sociale rum. Den slags erfaringer skal deles og spredes. Ole Sejer Iversen slutter med at gentage sin gennemgående pointe: - Det er ikke så svært. Børn og unge forholder sig til hinanden - også mens læreren underviser. Skolen skal komme ind i kampen, ellers vil elevernes sociale rum også fremover være tømt for undervisning. Som lærer er første skridt at anerkende, at de sociale rum eksisterer. At de unge hele tiden orienterer sig i forhold til hinanden. Eksemplerne i artiklen er inspireret af hhv. observationer på Unge Hjems Efterskole og udstillingseksperimentet Digital Natives, der fandt sted i Aarhus i december

24 Hvordan Anbefalinger gør vi? HVORDAN GØR DU? 24

25 25

26 Strategi SPØRGSMÅL TIL PLANERNE FOR DIT NETVÆRK Første del af magasinet har givet et lille indblik i, hvorfor det er vigtigt, at tage unges sociale virkelighed seriøst og være til stede på digitale medier. Men hvad gør du så - sådan helt konkret - hvis du eller din organisation vil oprette et socialt netværk online? Som de fleste formentlig har erfaret, så stiger træfsikkerheden og sandsynligheden for succes markant, jo bedre man planlægger, inden et projekts igangsættes. Det gælder også for dialogen på sociale netværk, som risikerer at blive ligegyldig og meningsløs uden et strategisk forarbejde, hvor de helt grundlæggende spørgsmål angribes. Først og fremmest bør du spørge dig selv: Har du en fornemmelse af mulighederne med online og sociale netværk? Ellers bør du få det. Start på Google og søg efter inspiration på weblogs, online magasiner eller videoforedrag. Du kan også gå til mere traditionelle kilder som kurser eller bøger og komme et spadestik dybere ned i emnet. Og så bør du - og det er måske det allervigtigste - samle dine egne erfaringer på sociale netværk som LinkedIn, Facebook eller Twitter. Hvad virker? Hvorfor virker det? Og hvad betyder det for dit projekt? Med den grundlæggende forståelse for mulighederne kan du opbygge en strategi for din organisations indsats på sociale netværk. Overvej som minimum følgende spørgsmål: HVAD ER DIT FORMÅL? Eksemplerne i det forrige afsnit om organisationers brug af Facebook i arbejdet med unge, repræsenterer hvert sin tilgang til den digitale dialog. Men hvorfor vil du skabe deltagelse. Hvilket formål er vigtigst for dig og din organisation? 1. Forstå brugerne bedre (lytte) 2. Forøge kendskabet til et produkt eller budskab (markedsføre) 3. Opbygge større engagement (motivere) 4. Muliggøre refleksion og dialog (facilitere) 5. Udvikle nyt indhold (medskabe) De 5 mulige retninger er inspireret af bogen Groundswell - vinderstrategier i en verden af sociale teknologier (se side 35 her i magasinet). På baggrund af en prioritering og definition af det overordnede formål, kan du udvikle succeskriterierne for netværket - en række klare mål for hvad du ønsker at opnå gennem tilstedeværelse online. Det kunne være: Skabe en klar og let vej for dialog mellem dig og de unge Blive klogere på de unges adfærd på de sociale medier At øge interessen for din organisation hos de unge Du kan også gå mere kvantitativt til værks og opstille mål, der er tidsbegrænsede og mere enkle at følge udviklingen omkring. Det kan f.eks. være at skaffe 400 nye medlemmer, øge kendskabsgraden i en specifik målgruppe med 20% eller lignende. Barrierer for deltagelse Det kan være en god idé at overveje, hvor store tekniske barrierer der er for deltagelse på dit sociale netværk. Barrieren for at synes godt om noget på Facebook er eksempelvis meget lav, mens det eksempelvis kræver en hel del aktivt at skulle uploade et videoklip. Eksempler: Lav barriere: At synes godt om noget eller sende en fødselsdagshilsen. Mellem barriere: At skrive egne statusopdateringer eller længere kommentarer. Høj barriere: At oprette en profil eller deltage i debatfora og seriøse diskussioner. Meget høj barriere: At producere indhold som videoklip eller anvende webcam. 26

27 HVEM ER DIN MÅLGRUPPE? Unge, som er opvokset med nettet, har et slags naturligt støjfilter og frasorterer lynhurtigt indhold, der ikke umiddelbart virker relevant. Ved at definere en snæver målgruppe baseret på eksempelvis en fælles interesse, bliver det lettere at skabe relevant indhold, og dermed lettere at skabe deltagelse. Derefter skal du opbygge en grundlæggende forståelse for målgruppens virkelighed. Måske tror du du kender dem, men forsøg at undersøg spørgsmål som: Hvilke spørgsmål fylder meget i målgruppens hverdag? Hvordan snakker de sammen online? Hvordan motiveres de til aktiv deltagelse? Start med at gå på opdagelse på Facebook og andre sociale netværk og undersøg hvordan din målgruppes verden udfolder sig her. Tag på besøg hos de unge selv, hvis du har mulighed for det, eller invitér dem forbi til en workshop. Målet med undersøgelserne er at opbygge en forståelse for deres virkelighed gennem noter, citater og billeder. Strukturér den indsamlede viden og gør den synlig, eksempelvis på en opslagstavle bag dit skrivebord, så du hele tiden bliver mindet om hvem netværket henvender sig til. Start med at gå på opdagelse på Facebook og andre sociale netværk og undersøg hvordan din målgruppes verden udfolder sig. HVILKEN PLATFORM VIL DU VÆLGE? Når du har udviklet din overordnede plan for det sociale netværk, skal du overveje det tekniske. Det er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning at starte store udviklingsprojekter, der kan være mere oplagte muligheder: 1. Facebook-side (åben for alle) 2. Facebook-gruppe (kun åben for dem du inviterer) 3. Ning-netværk (åben eller lukket) Sider og grupper på Facebook fungerer som små sociale netværk i netværket med optimale muligheder for at dele opdateringer med hinanden. Da næsten alle unge i øjeblikket bruger Facebook, bør du overveje om dit sociale netværk skal bruge den platform. Du har mulighed for meget direkte at få adgang til de unges opmærksomhed, men afgiver til gengæld kontrol og muligheder. Der er mere fleksibilitet med et netværk på Ning.com, der eksempelvis kan fungere godt som et netværk for medlemmer af en eksisterende organisation. Med flere tilrettede funktioner er det muligt at opbygge et mere dedikeret nichefællesskab, hvor kommunikationen ikke drukner i andre Facebook-opdateringer. Til gengæld øger det barrieren for deltagelse betydeligt med endnu en side, hvor de unge skal logge ind og følge med. Skal du i gang med et større udviklingsprojekt, hvor du vil opbygge et skræddersyet socialt netværk, så kig nærmere på systemer som eller ER DIT NETVÆRK PERMANENT? Der er ét afgørende spørgsmål du bør overveje grundigt, inden din organisation, forening eller event kaster sig ud i de sociale medier: er jeres digitale tilstedeværelse tidsafgrænset eller permanent? Den tidsafgrænsede tilstedeværelse vil typisk være i forbindelse med events (festivaller, konferencer, årsmøder osv.) eller kampagner (markedsføring, oplysning osv.), der har et klart defineret start -og sluttidspunkt. Her bruger man de sociale medier som en supplerende eller selvstående del af strategien. Den permanente tilstedeværelse handler om, at man som organisation tager en strategisk beslutning om at bruge de sociale medier som en fast integreret og kontinuerlig måde at involvere og kommunikere med sin målgruppe på. Uanset hvilken form for tilstedeværelse, der er tale om, gælder det, at sociale medier ikke er sociale i sig selv. Det er kun de mennesker, der bruger dem. Det kræver, at du (også) online opbygger relationer med omtanke og empati. Hvis du fra starten ved, at din Facebook-side kun skal være åben i den tid kampagnen løber, så meld det klart ud, så der er en klar forventningsafstemning med deltagerne fra dag 1. Hvis din tilstedeværelse er permanent, så sørg for at have en indholdsstrategi og afsæt de fornødne ressourcer til at drifte indsatsen, så du kan svare hurtigt på kommentarer og i det hele taget være tilstede helhjertet. Sociale medier ikke er sociale i sig selv. Det er kun de mennesker, der bruger dem. 27

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Page 1 of 5 From: Medierådet for Børn og Unges Nyhedsbrev (camillaw@dfi.dk) To: Date: Mon, February 8, 2010 10:27:17 AM Cc: Subject: Nyhedsbrevet fra Medierådet for Børn og Unge Læs nyhedsbrevet online

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere