STILHEDENS SYMFONI DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING - EN SOLDAT VENDER HJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STILHEDENS SYMFONI DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING - EN SOLDAT VENDER HJEM"

Transkript

1 STILHEDENS SYMFONI - EN SOLDAT VENDER HJEM DANSEFORESTILLING AF PERNILLE GARDE DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING

2 INDHOLD Kære underviser - baggrund og brug af materialet 3 Om forestillingen Stilhedens Symfoni - En soldat vender hjem 4 Dengang verden mistede sin uskyld. Spørgsmål til Pernille Garde 5 Om koreografen Pernille Garde 7 1. Verdenskrig - en krig med lange skygger 8 Tre virkelige sygehistorier fra 1. Verdenskrig 8 Granatchock 9 Værker om krigstraumer 9 Tre væsentlige ismer fra tiden omkring 1. Verdenskrig 10 Kunstmalere inspireret af 1. Verdenskrig 10 Symfoni 11 Kompositionsmusik fra dengang 11 Kabareten - underholdende & politisk 12 Film om kabaret 12 Moderne dans - et forsøg på forklaring 13 Bag en danseforetilling er 14 Stilhedens Symfoni - oplevelse, diskussion, analyse 15

3 Kære underviser 1. Verdenskrig betød et enormt skred mentalt, politisk, kunstnerisk og menneskeligt. Krigen trak sine spor gennem hele det 20. århundrede og fik på mange måder afgørende betydning for den moderne verden. Danseforestillingen Stilhedens Symfoni har sit udgangspunkt i tiden lige efter 1.Verdenskrig. Forestillingen handler om en soldat, der vender hjem fra krigen med granatchok, om en kabaretdanserinde og en komponist. Om tab af identitet og søgen efter en ny. Om rodløshed og hvad der sker, når den verden, man kender, tilter og sprænges. Stilhedens Symfoni handler om, at alle krige har konsekvens for mennesker. Dette inspirationsmateriale er lavet som en hjælp til forståelse af forestillingen og tilgangen til at arbejde med en danseforestilling. Udover information om forestillingen, indeholder materialet interview med koreografen Pernille Garde om forestillingens tilblivelse, fakta om tiden og de kulturelle strømninger omkring 1. Verdenskrig, der er relevante i forhold til forestillingen, en introduktion til moderne dans samt spørgsmål, der kan inspirere i forbindelse med analyse og diskussion af forestillingen. Pernille Garde, august

4 OM FORESTILLINGEN STILHEDENS SYMFONI - En soldat vender hjem En danseforestilling om krigens konsekvenser 1. Verdenskrig. En soldat, skadet af krigen, søger ind på et hotel på vej hjem fra fronten. På det lille værelse trænger forskellige lyde ind til ham, deriblandt toner fra en komponist, der forsøger at skabe musik til den nye tid, en ny stil. Fra hotelværelset ser soldaten kabaretdanserinden danse i mørket. Langsomt siver indtrykkene og lydene ikke bare ind til, men også ind i soldaten. I beruselse, længsel, angst, mareridt og hallucinationer møder soldaten komponisten og kabaretdanserinden og genoplever krigens rædsler. Stilhedens Symfoni er en fortælling om at miste kontrol og fodfæste, når alt det man kender sprænges. En fortælling om de omkostninger og konsekvenser krig har for mennesker, og det samfund de er en del af. En historie om at miste identitet. Stilhedens Symfoni byder på dans med tre performere, videosekvenser med billeder og film fra 1. Verdenskrig. I det scenografiske ses brudstykker af rum, en cabaretscene, høj hat og stok i et farverigt lysdesign. Musik med elektroniske klangflader, klassisk symfonisk inspireret musik, balkan, jazz og cabaretstil. PÅ & BAG SCENEN Idé, koreografi og iscenesættelse Pernille Garde Medvirkende dansere Bo Madvig, Tiziana Fracchiolla og Alexandre Bourdat Dramaturgisk konsulent Kristoffer Møller Hansen Musik Greatmusic /Tin Soheili og Niklas Schak Scenografi og kostumer Julie Forchhammer Lysdesign Michael Breiner Video Mikal Bing Pr-fotos Natascha T. Rydvald / Freddy Tornberg Grafik Robin Neil Hart PR Rikke Rottensteen & Janne Hovmand Storm Administration ProjektCentret i Dansens Hus v. Hanne Svejstrup Forestillingen spillede stationært i Dansehallerne i København april 2010 og turnerer i Danmark i oktober og november Produktionen og opførelserne i Dansehallerne blev støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, KODA dramatik, Toyota Fonden, Augustinus Fonden, BG Fonden, Oda og Hans Svenningsens Fond, Knud Højgaards Fond og Københavns Scenekunstudvalg. Danmarksturneen er støttet af Statens Kunstråds Aktualitetspulje og Augustinus Fonden.

5 Dengang verden mistede sin uskyld Rikke Rottensteen stiller spørgsmål til koreograf Pernille Garde om Stilhedens Symfoni Hvorfor interesserer tiden omkring 1. Verdenskrig dig så meget, at du har villet lave en forestilling med den som udgangspunkt? For mig at se var 1. Verdens-krig en voldsom og skelsættende begivenhed for Europa og blev et vendepunkt og et traume for det moderne menneske. De menneskelige om-kostninger var enorme og krigen kastede skygger langt ind i det 20. århundrede. Soldater vender stadig hjem fra krige med ar på sjæl og krop. Og desuden bliver store civile befolkningsgrupper dræbt og traumatiseret af krige over hele verden. Det skete dengang og det sker fortsat... Som nation oplever vi ikke bomber og lidelser herhjemme, men danske soldater deltager og konsekvenserne af, at vi som land bakker op om disse krige, rammer hårdt både menneskeligt og politisk. Under research til forestillingen talte jeg med en tidligere soldat, der havde været udsendt til Jugoslavien i 90 erne, han sagde: Al normalitet bliver sprængt, det er surrealistisk, ekstremt, adrenalinpumpende, en dødsoplevelse og overlevelse. Jeg er ikke den samme som før. Jeg er grundlæggende blevet en anden. Jeg har helt bevidst valgt at skrue tiden tilbage til 1. Verdenskrig, for det var her de store krige for alvor startede. Men jeg kunne godt have valgt at lave en helt nutidig historie, for temaet er stadig det samme. Hvordan fik du ideen? Inspirationen til forestillingen kom for flere år siden, da jeg så gamle, rå og støvede dokumentariske filmoptagelser af soldater med granatchok fra 1. Verdenskrig. De fysiske rystelser, tics og mentale skader som soldaterne havde pådraget sig, gjorde et så stort indtryk, at jeg måtte lave en danseforestilling om det. Optagelserne blev vist uden lyd og at se så brutale billeder i stilhed gjorde blot oplevelsen endnu stærkere. Samtidig har de sidste mange års krige, terrorhandlinger, had og uroligheder i verden sat mange tanker i gang; krig er stadig en del af vores virkelighed her anno 2011 og det føler jeg at jeg har måttet forholde mig til. Kunstnerisk sker der mange interessant ting i tiden i og efter krigen. Mange mennesker mister tilliden til autoriteterne efter 1. Verdenskrig. Og det kommer til 5

6 udtryk i kunsten. Et brud med traditionelle måder at opfatte verden på baner vejen for nye kunstneriske strømninger. Givne regler og rammer sprænges og opløses, for at finde ind til et nyt udtryk. Inden for forskellige kunstretninger dukker et fragmentarisk og absurd sprog frem bl.a i dadaismen og senere hen i surrealismen. Inden for musikken brydes regler og rammer, man arbejder med abstraktioner og søger ikke en musikalsk forløsning, som feks den den klassiske symfoni lægger op til. Alt dette har også inspireret mig. Det fragmentariske, sammensatte og drømmelignende udtryk i dadaismen og surrealismen, bruger jeg f.eks.som et virkemiddel i forestillingen til at fortælle om soldatens splintrede sind, både gennem bevægelser, videomateriale og i scenografien. Hvordan har du skabt forestillingen? Hvor længe har du været om det og hvordan er du gået frem? Forestillingen er blevet til gennem lang tids forberedelse: møder med dramaturg, danserne, scenografen, lysdesigner og alle andre der er med i produktionen. Jeg har skrevet på manuskriptet, lavet research, haft en samtale med en soldat, læst, set film m.m. Bevægelsesmaterialet og karakterudviklingen sker i tæt samarbejde med danserne i prøveforløbet. Prøveperioden med danserne varer cirka 2-3 måneder. Ideen til forestillingen kom for snart tre år siden, og selve manuskriptet og nedskrivning af ideér har stået på i omkring et år. Hvordan har du arbejdet sammen med komponisterne? Inden vi gik igang med prøveforløbet indførte jeg komponisterne i forestillingens historie og dens skiftende stemninger. Vi har talt en del om det brud, der skete i begyndelsen af det 20. århundrede med den klassiske symfoni og den mere moderne, abstrakte måde at arbejde med musik på, der voksede frem. Musikken er inspireret af den tid. Vi har endvidere arbejdet med reallyde, samt elektroniske klangflader. Komponisterne har arbejdet med et par scener ad gangen, som vi så igen har diskuteret og videreudviklet. En proces der har taget cirka et halvt år. Hvad vil du gerne videregive med din fore-stilling? Jeg vil fortælle en historie om hvad krig gør ved mennesker. Jeg har ønsket at vise et menneske, der mister sin identitet på grund af voldsomme ydre omstændigheder. Både soldaten, kabaretdanserinden og komponisten oplever på forskellige måder og af forskellige grunde at miste kontrol og fodfæste. Den fælles altoverskyggende omstændighed for karaktererne er krigen. De er alle mærket af den og betaler på hver deres måde en pris for at være i dens skygge. De mister på forskellig vis identitet i en kaotisk og krigsramt verden, men genfinder også en ny. Efter storm kommer stilhed, Efter krig kommer fred. Selv i de mest mørke, tragiske og smertefulde hændelser er der håb og en vej ud af traumet. 6

7 OM Koreografen Pernille Garde Pernille Gardes særkende er hendes evne til at fortælle historier gennem dansen. I hendes danseforestillinger er der en konkret handling, man kan følge. Dansens force er, at den formår at fortælle om det, vi ikke kan udtrykke med ord. Dansen kan berøre publikum på andre måder end det talte ord og derfor kan en danseforestilling være en mindst lige så intens og berigende oplevelse som en teaterforestilling siger Pernille Garde. Pernille Garde er født i Uddannet på Skolen for Moderne Dans fra Har skabt en række danseforestillinger siden, bl.a. Om brødre, En bryllupsnat, Step into the darkness into the light, Unfold, Stille Flyder natten og Fald. Hun har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2007 og var blandt vinderne af dansekonkurencen Dansolution i 2001 på Dansescenen. 7

8 1. VERDENSKRIG - en krig med lange skygger 1. Verdenskrig, , var en voldsom og skelsættende begivenhed for Europa og blev et vendepunkt og et traume for det moderne menneske. De menneskelige omkostninger var enorme og krigen kastede skygger langt ind i det 20. århundrede. Verden tabte sin uskyld mellem kemiske våben, maskinpistoler, pigtråd, et ufatteligt stort antal bomber og strategisk anvendte skyttegrave i en håbløs og desillusionerende krig. Soldater blev udsat for et hidtil uset psykologisk pres i skyttegravene. Og for første gang i historien vendte tusindvis af soldater hjem efter krig med alvorlige psykiske problemer. Dengang var betegnelsen granatchok, i dag Post Traumatisk Stress Syndrom, PTSD. Siden da har verden oplevet utallige krige: 2. Verdenskrig, koreakrigen, Israel/ Palæstina-konflikten, Vietnam, Golfkrigen, krigen i Jugoslavien, Irak, Afghanistan, borgerkrige og besættelser. Fra alle disse forskellige krige er soldater vendt hjem med alvorlige psykiske problemer. Tre virkelige sygehistorier fra 1. verdenskrig En ung officer blev levende begravet i en skyttegrav. Det lykkedes ham at kravle ud og redde sig. Men efter flere måneder var han stadig rystende nervøs, han led af angstanfald, søvnløshed, manglende appetit, og havde så voldsomme mareridt, at hans roommate ikke kunne sove på grund af dem. Han var hele tiden blevet rådet til at holde sig beskæftiget og tænke på noget andet end sin oplevelse under krigen. Indtil han kom til en berømt læge, der behandlede granatchok rådede ham til det modsatte. Til ikke at glemme sine erindringer. Istedet talte de om det, der var sket og om hans angst, hvilket bragte ham en varig bedring. En anden soldat så sin kammerat blive sprængt i luften. Efter hjemkomsten havde han hver nat mareridt, hvor han så stumperne af sin vens krop gang på gang. Lægen fik ham til at genopleve den traumatiske begivenhed og fortælle om den. Det mindskede drømmenes gruopvækkende voldsomhed - men han kom ikke helt fri af sine mareridt. En tredje soldat kunne slet ikke kureres. En eksploderende granat havde kastet ham op i luften, hvorefter han var landet på et råddent tysk lig. Ligets mave var fyldt af gas, og da soldaten landede tungt på liget eksploderede det, og han var ude af stand til at spise efter det. For hver gang vendte den forfærdelige stank tilbage. I korte øjeblikke kunne han holde erindringen væk, og så kunne han klare at være til. 8

9 Granatchok Granatchok, battle shock, tidligere anvendt betegnelse for den psykiske reaktion, der kan optræde hos soldater ved voldsomme krigshandlinger, og som viser sig ved angst, forvirring og hukommelsestab. Tilstanden forekom hos et stort antal soldater under 1. Verdenskrig (op mod 40% af de tilskadekomne); det blev dengang antaget, at tilstanden ligesom hjernerystelse kunne tilskrives de fysiske påvirkninger ved granatnedslag. Under 2. Verdenskrig blev det klart, at granatchok er en psykisk reaktion, der kan fremkaldes hos enhver under ekstreme belastninger. Fra 1994 har betegnelsen været akut belastningsreaktion, ved vedvarende symptomer posttraumatisk belastningsreaktion. (Kilde: Den store danske) værker om krigstraumer Ari Folman, Waltz with Bashir (animationsfilm, 2008) Annette K. Olesen, Lille soldat (filmdrama, 2009) Søren Sveistrup, Forbrydelsen II (DR Drama 2009) Kristoffer Boe, Alting bliver godt igen (filmdrama, 2010) Hanne Richardt Beck, Om så det gælder (2007) & Men bedste hr. Hund (2008) Julia Butschkow, Apropos Opa (roman, 2008) 9

10 TRE VÆSENTLIGE ISMER FRA TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG Ekspressionismen er især en stærk kunstretning i Tyskland, som er særligt præget af 1. Verdenskrig. Ekspressionismen starter inden krigen som et oprør mod naturalismen og realismen. Ekspressionisterne søger at vise virkeligheden, som de oplever den. Det er altså den indre følelse, den egen subjektive oplevelse af verden, der udtrykkes. Udsprunget af en generation af mennesker og kunstnere, der følte sig fremmedgjorte i den verden, de voksede op i og var en del af efter krigen. Dadaisme begynder i Zürich i 1916 og har navn efter de første lyde, børn siger: dada. Grundoplevelsen/tanken i dadaismen er meningsløsheden, ingenting hænger sammen, og derfor ønsker den også et opgør med alle regler og normer - i staten, i kunsten, med levevis og tankegange og i sproget ikke mindst. De laver lyddigte og dyrker spontan tilfældighed i kunsten ved fx. bare at klippe ord ud fra aviser, lægge dem i en sæk og læse dem op i den helt tilfældige rækkefølge de er trukket op. Fra Schweiz breder dadaismen sig til Paris og Berlin, som i denne periode er de byer, de mest kendte kunstnere søger til, mødes og arbejder i. Surrealisme betyder egentligt over-virkelig. Det er en retning inden for især billedkunst og litteraturen, som slår igennem fra 1924, hvor forfatteren André Breton skriver et surrealistisk manifest. I Surrealismen arbejder kunstnerne med det ubevidste og drømmenes univers, præget af Freuds tanker og teorier. Surrealisterne anerkender ikke logik, men stræber efter en højere virkelighed. Dali er en af de mest kendte surrealistiske malere. Kunstmalere inspireret af 1. verdenskrig Otto Dix (dadaisme/ekspressionisme) gjorde selv krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Han så skyttegravene fra deres værste side og var i årevis hjemsøgt af mareridt. Krigsinvalider i Berlins gader blev faste tilbagevendende motiver i hans især ekspressionistiske billeder. Krigsmotiver figurerer direkte i hans billedserie Der Krieg (1924). Georg Grosz (dadaisme/neue Sachlichkeit) deltog kortvarigt i krigen. I hans mange malerier fra Berlin optræder de synlige krigsinvalider, og hans billeder af generaler og militærfolk er stærkt karrikerede og sarkastiske. Han har af konkrete krigsmalerier bl.a.lavet Deutschland, ein Wintermärchen (1917/19) Ernst-Ludvig Kirchner (ekspressionisme) var allerede en fremtrædende maler og stifter af den epokegørende kunstnergruppe Die Brücke, da han blev indkaldt til 1. Verdenskrig. Han brød sammen under krigen og blev fritaget for tjeneste. De næste år tilbragte han på sanatorier for at komme sig over sine oplevelser. I 1915 maler han et selvportræt, hvor han figurerer med en amputeret højre hånd, (den som han brugte til at male billedet med). Et udtryk for hans egen indre følelse af at være blevet amputeret af krigen. Han bosatte sig i Alperne og malede herefter kun naturbilleder. Da han blev stemplet som entartete kunstner af nazisterne og flere hundrede af hans billeder blev konfiskeret fra museer, var det så traumatiserende for ham, at han begik selvmord i I kan se flere værker af malerne og læse mere om ismerne på: 10

11 Symfoni Ordet stammer fra det græske syn (sammen) og foni (stemme). Orkestret kaldes symfoniorkester, fordi størstedelen af det, der er komponeret for dette orkester, er symfonier. Heraf symfonisk, som betegner al musik for symfoniorkestret, der ikke er symfonier, det kan være ouverturer, symfoniske digte og meget andet. Symfonien - som vi kender den i dag - stammer fra det tidlige 18. århundrede. Den er vokset ud fra den italienske ouverture (dvs. åbning, indledning) til en opera. De tidligste symfonier bestod af 3 satser med tempoet: hurtig-langsom-hurtig. Senere føjede man en 4. sats til (gerne Scherzo), som blev fremherskende i slutningen af det 18.- og hele det 19. århundrede. Denne periode er domineret af komponisterne Joseph Haydn og Wolfgang Amadeus Mozart. I det 19. århundrede gjorde Ludwig van Beethoven symfoniformen kendt. I det 20. århundrede er det komponister som Sergej Rachmaninov, Carl Nielsen og Sjostakovitj, som fortsætter med den traditionelle 4-satsede symfoni. Andre komponister prøver nye veje som Gustav Mahler med 10 symfonier, der sprænger de hidtil kendte symfoniske rammer. Symfoni har siden slutningen af tallet været en af orkestermusikkens hovedgenrer. De fleste symfonier er i fire satser, nogle består af tre, andre af fem, men sjældent flere. Nogle symfonier har en titel og i sjældne tilfælde har de også vokale indslag. I starten af 1900-tallet sker der et markant brud med den klassiske musik gennem komponister som Igor Stravinskij, Arnold Schönberg og Jean Sibelius og Ravel - det er en mere atonal stil end den, man normalt forbinder med den klassiske symfoni og klassiske kompositioner. En stil der musikalsk er et udtryk for det brud, der også sker andre steder i kulturen, kunsten - og i samfundet. Kilde wikipedia.dk Kompositionsmusik fra dengang Gustav Mahler: Das Lied von der Erde (symfonisk sangcyklus, 1911) Igor Stravinskij og Charles-Ferdinand Remuz: Historien om en soldat (1918) Eric Satie: bl.a. balletterne Parade & Relâche. I den sidste indgår filmklip. Maurice Ravel: bl.a. Le Tombeau de Couperin (1919). Værket er komponeret under 1. Verdenskrig, som Ravel deltog i. Hver del af værket er dedikeret til en af Ravels venner, der døde under krigen. Arnold Schönberg: bl.a. Pierrot Lunaire (1912), en digtcyklus af Albert Giraud sat i musik. Også Schönberg blev indkaldt under 1. Verdenskrig. 11

12 Kabareten - underholdende & POLITISK Kabaret er en underholdningsgenre, der rummer både satire, sang og dans. Genren går langt tilbage, men når en kulmination i mellemkrigsårene især i Paris og Berlin. Begge hovedstæder er fyldt med restauranter, barer og små teatre med plads til servering ved borde rundt om i lokalet. En stor del af dem har kabareter som aftenunderholdning. Et miljø forfatteren Christopher Isherwood giver en meget præcis beskrivelse af i romanen Farvel til Berlin, der er forlæg for musicalen og filmen Cabaret. Den tyske kabaret er i høj grad politisk, og ikke mindst i 1920 erne, mens den amerikanske cabaret mere hviler på musikken, især jazzen og på en kendt sangerinde i centrum. I flere storbyer kan man stadig gå ind og se kabareter bl.a. Moulin-Rouge og Le Lido i Paris som de mest kendte og besøgte steder. FILM OM KABARET Cabaret, instrueret af Bob Fosse, Filmen vandt otte Oscars. 12

13 MODERNE DANS - en kort introduktion og forklaring Skrevet og redigeret af Marianne Worm og Janne Hovmand Storm med lånte ord fra nær og fjern. Moderne dans fra USA Moderne dans opstod som kunstart for omkring år 1900 i USA og spredte sig til Europa, som tog den til sig og gjorde den til sin egen med egne forgreninger. I USA kendte man ikke til klassisk ballet i den fuldendte form, den havde nået i Europa, og det var naturligt, at amerikanske kunstnere forsøgte at skabe en ny form for dans, der stærkere og mere naturligt udtrykte deres følelser. Så moderne dans opstod som et oprør mod tiden, mod puritanisme og konformitet. Her er det interessant at lægge mærke til, at det først og fremmest var kvinder, der stod bag oprøret mod den klassiske ballets tyranni. En ny kropskultur kunne tage sin begyndelse. Nogle af pionererne og de mest kendte foregangskvinder i USA var Isadora Duncan, Martha Graham og Doris Humphrey, som alle skabte danseteknikker og tanker omkring dans, der senere er videreudviklet i takt med øvrige strømninger i kunst- og kulturlivet. I Europa er det især navne som de to tyske koreografer Mary Wigman og Kurt Jooss, og den schweiziske musikpædagog Émile-Jaques Dalcroze og den ungarske koreograf og bevægelsesteoretiker Rudolf von Laban, der blev banebrydende. Moderne dans har eksisteret i Danmark siden 70 erne. Og betegnelsen moderne dans bruges simpelthen om scenedans, der ikke er klassisk ballet. I forhold til den klassiske ballet bygger moderne dans på en anden æstetik, ofte med mere tyngde i bevægelserne og dyrkelsen af en mere naturlig krop, hvor bevægelsernes udgangspunkt søges i danserens indre. Moderne dans med variation Der er ikke én gennemgribende æstetik for kunstarten, den manifesterer sig meget forskelligt, bl.a. afhængigt af koreograf og danseres uddannelsessted, geografiske base mm. Således rummer kunstarten, udover nogle mere eller mindre definerede stilarter, også masser af eksempler på koreografisk arbejde, hvor man kan spore et udgangspunkt eller en trend, men ikke tale om en defineret stilart. Man kan sammenligne det med de øvrige kunstneriske felter, hvor der også er mange forskellige retninger. Så i vid udstrækning handler moderne dans om at kende (eller lære at kende) de enkelte koreografer (i hvert fald hvis det handler om klart at definere den pågældende dans og teknik). I virkeligheden er det ikke meget anderledes end med forfattere; de benytter sig alle af ord, som koreograferne bruger dansernes bevægelser, men de sætter dem sammen på vidt forskellige måde efter forskellige regler afhængigt af blandt andet sprog og kultur. Moderne dans er en scenekunst, hvilket vil sige, at den i de fleste tilfælde udfolder sig i samarbejde med fx musikere, komponister, scenografer, lys- og lysdesignere, animationskunstnere og kostumedesignere osv. 13

14 Moderne dans i hele verden og i Danmark Moderne dans er international i sin karakter. Ofte er dansekompagnier sammensat af mange forskellige nationaliteter, fordi de forskellige kompagnier har forskellige ønsker til krop, teknik m.v. hos danserne. Man kan finde moderne dans i de fleste større byer i hele verden. I Danmark kan man blive uddannet koreograf og danser på Skolen for Moderne Dans på Statens Teaterskole. Og der findes forskellige selvstændige skoler, der udbyder forskellige forberedende danseuddannelser. Den moderne dans i Danmark udgøres af forholdsvis få kompagnier og en masse frie koreografer. Dansk Danseteater er flagskibet indenfor dansen, men også fx Åben Dans og Granhøj Dans er meget spændende kompagnier med et bredt repertoire. I København er Dansecenen i DANSEhallerne den vigtigste scene, i Århus er det dansescenen på Brobjergskolen. Dansens Hus i København og Danseværket i Århus er dansernes hjemsted med træningslokaler, studier osv. Også børnedansen er efterhånden rigtig godt repræsenteret med mange spændende produktioner, efter at den har fået et tydeligt opsving og en langt større efterspørgsel end tidligere. Dans i skolen, på gymnasier og efterskoler er med til at udbrede nysgerrigheden efter mere. Bag en danseforestilling er Koreografen er den, der instruerer danserne og skaber de trin og bevægelser forestillingen består af. Det er som regel koreografen, der har fået den overordnede idé til forestillingen og som derfor styrer forestillingen, og får den til at hænge sammen. Koreografen svarer til den, der på en teaterforestilling eller en film har titlen instruktør. I mange moderne danseforestillinger er de medvirkende dansere medskabende i forhold til bevægelser og forestillingens indhold. Scenografen skaber rummet og stemningen på scenen. Ofte vil koreografen have ideer og tanker om, hvordan scenen og scenerummet skal se ud til den danseforestilling, han/hun er ved at skabe. I mange moderne danseforestillinger vil man opleve et meget enkelt rum, måske endda slet ingen scenografi, men derimod en meget stærk og tydelig brug af lyset som det, der danner billederne og stemningerne sammen med danserne. Komponisten eller i nogle tilfælde lyddesigneren er central eller ligefrem helt afgørende i mange moderne danseforestillinger, og vil ofte vil musikken eller lyddesignet være skabt særligt til den enkelte forestilling. Komponisten skriver musikken ud fra de tanker og ideer, koreografen har videregivet til ham om forestillingen. Derudover kan centrale personer bag tilblivelsen af en danseforestilling være kostumedesigner og dramaturg. 14

15 STILHEDENS SYMFONI oplevelse diskussion analyse Det første indtryk og forventninger 1. Hvad er dit første indtryk af forestillingen? 2. Hvad havde du forventet? 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? 6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se meget klart? 7. Hvordan reagerede du på forestillingen? Hvordan reagerede de andre publikummer? Forestillingens tema 1. Handling: Hvad handler forestillingen om? 2. Plot: Er der en historie eller et plot/konflik? Hvad er det i så fald? 3. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? 4. Hvorfor tror du, forestillingen hedder Stilhedens Symfoni? 5. Hvordan vil du udlægge slutscenen? Forestillingens karakterer 1. Er der en hovedperson i forestillingen? I så fald, hvilken af karaktererne? Og hvilken rolle har karakteren? 2. Hvilken rolle har de øvrige karakterer? Og hvilke(n) rolle spiller de i forhold til hovedkarakterens liv/rolle? 3. Hvilken stemning/er er de forskellige roller i? Med hvilke elementer og hvordan (fx. lyssætning, musik, gestik, måder at bevæge sig på) forsøges denne/disse stemninger fremkaldt og understreget? Dansen 1. Stilhedens Symfoni er en danseforestilling. Svarer den til, hvad du havde forventet en danseforestilling er? Hvorfor - hvorfor ikke? 2. Kunne du følge historien selvom der ikke blev brugt ord? 3. Diskuter, hvad der kendetegner en danseforestilling. Begynd med denne og tænkt så mere abstrakt. 4. Hvad kendetegner en teaterforestilling? 5. Hvad kendetegner denne danseforestilling? 6. Har danseforestillinger fordele/ulemper fremfor teaterforestillinger og omvendt? Hvilke og på hvilken måde? 7. hvordan påvirker det dig at se en forestilling, der fortælles uden ord? 8. Synes du, koreografen lykkes med at belyse tematikkerne - hvorfor/hvorfor ikke? Er der nogle særlige fordele eller ulemper ved at beslyse disse problematikker i en danseforestilling? Beskriv fordele/ulemper. 9. Er der forskel i de tre danseres kropssprog, ansigtsbevægelser og dansestil? (prøv at se bort fra de karakterer - roller - de danser og fokuser på selve danseren. 10. Hvis der er forskelle, hvad bruges forskellene så til at vise? 15

16 Musik og lyd 1. I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 2. hvilken stemning(er) satte musikken dig i? 3. Hvordan mener I musik og lyd bliver brugt i forhold til de enkelte scener? 4. Synes I lyden og muskken bliver brugt hensigtsmæssigt i forhold til det, koreografen ønsker? Hvorfor/hvofor ikke? Video/billeder 1. I forestillingen spiller filmklip og billeder en rolle. Prøv at forklare, hvilken. Scenografi og kostumer 1. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer, genstande og kostumer) 2. Hvorfor tror I den er indrettet på denne måde? Hvad vil scenografen og kostumedesignere gerne vise, understrege etc.? 3. Synes I, det lykkes? hvorfor/hvorfor ikke? Lys 1. Hvordan ser lyset ud? 2. Hvordan bruges lyset? 3. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? 4. Synes du det lykkes? Er du blevet klogere? 1. Hvorfor tror du koreografen, Pernille Garde, har lavet forestillingen? 2. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du ikke har tænkt over før? Hvad? 3. Er der noget du vil være særlig opmærksom på i fremtiden? 4. Har du lyst til at se flere danseforestillinger og udforske forskellighederne - og måske selv prøve at danse? 16

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk MANIFEST 2083 Af Christian Lollike sort-hvid.dk Manifest 2083 En forestilling om, hvordan Anders Behring Breivik ser sig selv Den stærkt debatterede forestilling MANIFEST 2083 er en monolog af Sort/Hvids

Læs mere

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Bora Bora i undervisningen 1. INTRODUKTION Dette materiale kan bruges som inspiration til, hvordan man

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Dramatik C Lærer(e) Anne David Koue (Birthe

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Målgruppe: Tysk kunst, kultur og historie Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Gymnasiale udd.

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Målgruppe: Tysk kunst, kultur og historie Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Gymnasiale udd. Fag Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Billederne i denne vejledning er fra tv-udsendelserne. Titel Tysk kunst 1-3 (Produceret af BBC 2010, 3 x 55min) 1. Et delt land (DRK 2. januar

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

OTTO DIX KRIGENS MALER August 2014

OTTO DIX KRIGENS MALER August 2014 OTTO DIX KRIGENS MALER August 2014 2014 er 100 året for Den første Verdenskrigs udbrud dbruddet af Den første Verdenskrig står som en skelsættende hændelse i rækken af begivenheder i starten af det 20.

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus.

Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus. (839 Dage, Baggaardteatret, Foto: Rico Feldfoss) Vidnesbyrdets Dramaturgi - Seminar om researchbaseret dramatik Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus. Dramatikeruddannelsen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal

Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal PROJEKTET Vandet er et samarbejde mellem 4 kunstmuseer, 2 teatre og 1 børnekulturelt udviklingscenter. I mødet mellem billedkunst og scenekunst

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Showcase Beat Le Mot: Vote Zombie Andy Beuyz 18. og 19. april 2009

Showcase Beat Le Mot: Vote Zombie Andy Beuyz 18. og 19. april 2009 Showcase Beat Le Mot: Vote Zombie Andy Beuyz 18. og 19. april 2009 Zombier i jeans og kortærmede skjorter raver gennem natlige indkøbscentre og skyggefulde byer. De udøde er lasede oprørere ( ). Vote Zombie

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

TEATERPROGRAM 2006 2007 BALLET

TEATERPROGRAM 2006 2007 BALLET TEATERPROGRAM 2006 2007 BALLET Copenhagen Admiral Hotel, er indrettet i et mere end 200 år gammelt korntørringsmagasin fra 1787. Stedet og bygningen på havnefronten har i århundreder været brændpunkt for

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Du skal løse følgende opgaver, der udgør teatrets sæsonprogram:

Du skal løse følgende opgaver, der udgør teatrets sæsonprogram: Kære Anne! Teater Momentum ansætter hvert år en kunstnerisk leder, som skal skabe ny scenekunst ud fra opgaver stillet af Momentums kunstneriske råd. I sæsonen 2010-2011 er du kunstnerisk leder for - Momentum

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU 2013 Rejsen til NU Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Introduktion til læreren... Om forestillingen... Workshops... 3 4 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk samtale, til

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Koreografer i Danmark 2000

Koreografer i Danmark 2000 Koreografer i Danmark 2000 Baggrund, aktiviteter, formidling, økonomi m.v. Spørgeskema Læs venligst hele skemaet igennem, før du udfylder. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for alle koreografer. Hvis

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl. 9-14.45, fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl. 9-14.45, fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,- Sommer Kurser 2014 SOMMERH Puls 14 Er du til sjov og latter, fordybelse og refleksion, god mad og godt selskab, så er det her du skal være. Kom og vær med til en højskoleuge i nysgerrighedens og oplevelsens

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse Fredericia d. 14.11.2013 Pressemeddelelse Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical på Operaen Fredericia Teater opfører Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical i Operaen til sommer og efterfølgende på Fredericia

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

5.0 Dansens produktionsvilkår

5.0 Dansens produktionsvilkår Glem alt om Gucci - man kan måske nok få et sus af at have en Gucci-kjole på, men man kan få gåsehud over det hele af at se en danseforestilling. 58 (Koreografen Stephen Petronio om forholdet mellem mode

Læs mere