STILHEDENS SYMFONI DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING - EN SOLDAT VENDER HJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STILHEDENS SYMFONI DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING - EN SOLDAT VENDER HJEM"

Transkript

1 STILHEDENS SYMFONI - EN SOLDAT VENDER HJEM DANSEFORESTILLING AF PERNILLE GARDE DANMARKSTURNÉ OKTOBER/NOVEMBER 2011 INSPIRATIONSMATERIALE TIL UNDERVISNING

2 INDHOLD Kære underviser - baggrund og brug af materialet 3 Om forestillingen Stilhedens Symfoni - En soldat vender hjem 4 Dengang verden mistede sin uskyld. Spørgsmål til Pernille Garde 5 Om koreografen Pernille Garde 7 1. Verdenskrig - en krig med lange skygger 8 Tre virkelige sygehistorier fra 1. Verdenskrig 8 Granatchock 9 Værker om krigstraumer 9 Tre væsentlige ismer fra tiden omkring 1. Verdenskrig 10 Kunstmalere inspireret af 1. Verdenskrig 10 Symfoni 11 Kompositionsmusik fra dengang 11 Kabareten - underholdende & politisk 12 Film om kabaret 12 Moderne dans - et forsøg på forklaring 13 Bag en danseforetilling er 14 Stilhedens Symfoni - oplevelse, diskussion, analyse 15

3 Kære underviser 1. Verdenskrig betød et enormt skred mentalt, politisk, kunstnerisk og menneskeligt. Krigen trak sine spor gennem hele det 20. århundrede og fik på mange måder afgørende betydning for den moderne verden. Danseforestillingen Stilhedens Symfoni har sit udgangspunkt i tiden lige efter 1.Verdenskrig. Forestillingen handler om en soldat, der vender hjem fra krigen med granatchok, om en kabaretdanserinde og en komponist. Om tab af identitet og søgen efter en ny. Om rodløshed og hvad der sker, når den verden, man kender, tilter og sprænges. Stilhedens Symfoni handler om, at alle krige har konsekvens for mennesker. Dette inspirationsmateriale er lavet som en hjælp til forståelse af forestillingen og tilgangen til at arbejde med en danseforestilling. Udover information om forestillingen, indeholder materialet interview med koreografen Pernille Garde om forestillingens tilblivelse, fakta om tiden og de kulturelle strømninger omkring 1. Verdenskrig, der er relevante i forhold til forestillingen, en introduktion til moderne dans samt spørgsmål, der kan inspirere i forbindelse med analyse og diskussion af forestillingen. Pernille Garde, august

4 OM FORESTILLINGEN STILHEDENS SYMFONI - En soldat vender hjem En danseforestilling om krigens konsekvenser 1. Verdenskrig. En soldat, skadet af krigen, søger ind på et hotel på vej hjem fra fronten. På det lille værelse trænger forskellige lyde ind til ham, deriblandt toner fra en komponist, der forsøger at skabe musik til den nye tid, en ny stil. Fra hotelværelset ser soldaten kabaretdanserinden danse i mørket. Langsomt siver indtrykkene og lydene ikke bare ind til, men også ind i soldaten. I beruselse, længsel, angst, mareridt og hallucinationer møder soldaten komponisten og kabaretdanserinden og genoplever krigens rædsler. Stilhedens Symfoni er en fortælling om at miste kontrol og fodfæste, når alt det man kender sprænges. En fortælling om de omkostninger og konsekvenser krig har for mennesker, og det samfund de er en del af. En historie om at miste identitet. Stilhedens Symfoni byder på dans med tre performere, videosekvenser med billeder og film fra 1. Verdenskrig. I det scenografiske ses brudstykker af rum, en cabaretscene, høj hat og stok i et farverigt lysdesign. Musik med elektroniske klangflader, klassisk symfonisk inspireret musik, balkan, jazz og cabaretstil. PÅ & BAG SCENEN Idé, koreografi og iscenesættelse Pernille Garde Medvirkende dansere Bo Madvig, Tiziana Fracchiolla og Alexandre Bourdat Dramaturgisk konsulent Kristoffer Møller Hansen Musik Greatmusic /Tin Soheili og Niklas Schak Scenografi og kostumer Julie Forchhammer Lysdesign Michael Breiner Video Mikal Bing Pr-fotos Natascha T. Rydvald / Freddy Tornberg Grafik Robin Neil Hart PR Rikke Rottensteen & Janne Hovmand Storm Administration ProjektCentret i Dansens Hus v. Hanne Svejstrup Forestillingen spillede stationært i Dansehallerne i København april 2010 og turnerer i Danmark i oktober og november Produktionen og opførelserne i Dansehallerne blev støttet af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, KODA dramatik, Toyota Fonden, Augustinus Fonden, BG Fonden, Oda og Hans Svenningsens Fond, Knud Højgaards Fond og Københavns Scenekunstudvalg. Danmarksturneen er støttet af Statens Kunstråds Aktualitetspulje og Augustinus Fonden.

5 Dengang verden mistede sin uskyld Rikke Rottensteen stiller spørgsmål til koreograf Pernille Garde om Stilhedens Symfoni Hvorfor interesserer tiden omkring 1. Verdenskrig dig så meget, at du har villet lave en forestilling med den som udgangspunkt? For mig at se var 1. Verdens-krig en voldsom og skelsættende begivenhed for Europa og blev et vendepunkt og et traume for det moderne menneske. De menneskelige om-kostninger var enorme og krigen kastede skygger langt ind i det 20. århundrede. Soldater vender stadig hjem fra krige med ar på sjæl og krop. Og desuden bliver store civile befolkningsgrupper dræbt og traumatiseret af krige over hele verden. Det skete dengang og det sker fortsat... Som nation oplever vi ikke bomber og lidelser herhjemme, men danske soldater deltager og konsekvenserne af, at vi som land bakker op om disse krige, rammer hårdt både menneskeligt og politisk. Under research til forestillingen talte jeg med en tidligere soldat, der havde været udsendt til Jugoslavien i 90 erne, han sagde: Al normalitet bliver sprængt, det er surrealistisk, ekstremt, adrenalinpumpende, en dødsoplevelse og overlevelse. Jeg er ikke den samme som før. Jeg er grundlæggende blevet en anden. Jeg har helt bevidst valgt at skrue tiden tilbage til 1. Verdenskrig, for det var her de store krige for alvor startede. Men jeg kunne godt have valgt at lave en helt nutidig historie, for temaet er stadig det samme. Hvordan fik du ideen? Inspirationen til forestillingen kom for flere år siden, da jeg så gamle, rå og støvede dokumentariske filmoptagelser af soldater med granatchok fra 1. Verdenskrig. De fysiske rystelser, tics og mentale skader som soldaterne havde pådraget sig, gjorde et så stort indtryk, at jeg måtte lave en danseforestilling om det. Optagelserne blev vist uden lyd og at se så brutale billeder i stilhed gjorde blot oplevelsen endnu stærkere. Samtidig har de sidste mange års krige, terrorhandlinger, had og uroligheder i verden sat mange tanker i gang; krig er stadig en del af vores virkelighed her anno 2011 og det føler jeg at jeg har måttet forholde mig til. Kunstnerisk sker der mange interessant ting i tiden i og efter krigen. Mange mennesker mister tilliden til autoriteterne efter 1. Verdenskrig. Og det kommer til 5

6 udtryk i kunsten. Et brud med traditionelle måder at opfatte verden på baner vejen for nye kunstneriske strømninger. Givne regler og rammer sprænges og opløses, for at finde ind til et nyt udtryk. Inden for forskellige kunstretninger dukker et fragmentarisk og absurd sprog frem bl.a i dadaismen og senere hen i surrealismen. Inden for musikken brydes regler og rammer, man arbejder med abstraktioner og søger ikke en musikalsk forløsning, som feks den den klassiske symfoni lægger op til. Alt dette har også inspireret mig. Det fragmentariske, sammensatte og drømmelignende udtryk i dadaismen og surrealismen, bruger jeg f.eks.som et virkemiddel i forestillingen til at fortælle om soldatens splintrede sind, både gennem bevægelser, videomateriale og i scenografien. Hvordan har du skabt forestillingen? Hvor længe har du været om det og hvordan er du gået frem? Forestillingen er blevet til gennem lang tids forberedelse: møder med dramaturg, danserne, scenografen, lysdesigner og alle andre der er med i produktionen. Jeg har skrevet på manuskriptet, lavet research, haft en samtale med en soldat, læst, set film m.m. Bevægelsesmaterialet og karakterudviklingen sker i tæt samarbejde med danserne i prøveforløbet. Prøveperioden med danserne varer cirka 2-3 måneder. Ideen til forestillingen kom for snart tre år siden, og selve manuskriptet og nedskrivning af ideér har stået på i omkring et år. Hvordan har du arbejdet sammen med komponisterne? Inden vi gik igang med prøveforløbet indførte jeg komponisterne i forestillingens historie og dens skiftende stemninger. Vi har talt en del om det brud, der skete i begyndelsen af det 20. århundrede med den klassiske symfoni og den mere moderne, abstrakte måde at arbejde med musik på, der voksede frem. Musikken er inspireret af den tid. Vi har endvidere arbejdet med reallyde, samt elektroniske klangflader. Komponisterne har arbejdet med et par scener ad gangen, som vi så igen har diskuteret og videreudviklet. En proces der har taget cirka et halvt år. Hvad vil du gerne videregive med din fore-stilling? Jeg vil fortælle en historie om hvad krig gør ved mennesker. Jeg har ønsket at vise et menneske, der mister sin identitet på grund af voldsomme ydre omstændigheder. Både soldaten, kabaretdanserinden og komponisten oplever på forskellige måder og af forskellige grunde at miste kontrol og fodfæste. Den fælles altoverskyggende omstændighed for karaktererne er krigen. De er alle mærket af den og betaler på hver deres måde en pris for at være i dens skygge. De mister på forskellig vis identitet i en kaotisk og krigsramt verden, men genfinder også en ny. Efter storm kommer stilhed, Efter krig kommer fred. Selv i de mest mørke, tragiske og smertefulde hændelser er der håb og en vej ud af traumet. 6

7 OM Koreografen Pernille Garde Pernille Gardes særkende er hendes evne til at fortælle historier gennem dansen. I hendes danseforestillinger er der en konkret handling, man kan følge. Dansens force er, at den formår at fortælle om det, vi ikke kan udtrykke med ord. Dansen kan berøre publikum på andre måder end det talte ord og derfor kan en danseforestilling være en mindst lige så intens og berigende oplevelse som en teaterforestilling siger Pernille Garde. Pernille Garde er født i Uddannet på Skolen for Moderne Dans fra Har skabt en række danseforestillinger siden, bl.a. Om brødre, En bryllupsnat, Step into the darkness into the light, Unfold, Stille Flyder natten og Fald. Hun har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2007 og var blandt vinderne af dansekonkurencen Dansolution i 2001 på Dansescenen. 7

8 1. VERDENSKRIG - en krig med lange skygger 1. Verdenskrig, , var en voldsom og skelsættende begivenhed for Europa og blev et vendepunkt og et traume for det moderne menneske. De menneskelige omkostninger var enorme og krigen kastede skygger langt ind i det 20. århundrede. Verden tabte sin uskyld mellem kemiske våben, maskinpistoler, pigtråd, et ufatteligt stort antal bomber og strategisk anvendte skyttegrave i en håbløs og desillusionerende krig. Soldater blev udsat for et hidtil uset psykologisk pres i skyttegravene. Og for første gang i historien vendte tusindvis af soldater hjem efter krig med alvorlige psykiske problemer. Dengang var betegnelsen granatchok, i dag Post Traumatisk Stress Syndrom, PTSD. Siden da har verden oplevet utallige krige: 2. Verdenskrig, koreakrigen, Israel/ Palæstina-konflikten, Vietnam, Golfkrigen, krigen i Jugoslavien, Irak, Afghanistan, borgerkrige og besættelser. Fra alle disse forskellige krige er soldater vendt hjem med alvorlige psykiske problemer. Tre virkelige sygehistorier fra 1. verdenskrig En ung officer blev levende begravet i en skyttegrav. Det lykkedes ham at kravle ud og redde sig. Men efter flere måneder var han stadig rystende nervøs, han led af angstanfald, søvnløshed, manglende appetit, og havde så voldsomme mareridt, at hans roommate ikke kunne sove på grund af dem. Han var hele tiden blevet rådet til at holde sig beskæftiget og tænke på noget andet end sin oplevelse under krigen. Indtil han kom til en berømt læge, der behandlede granatchok rådede ham til det modsatte. Til ikke at glemme sine erindringer. Istedet talte de om det, der var sket og om hans angst, hvilket bragte ham en varig bedring. En anden soldat så sin kammerat blive sprængt i luften. Efter hjemkomsten havde han hver nat mareridt, hvor han så stumperne af sin vens krop gang på gang. Lægen fik ham til at genopleve den traumatiske begivenhed og fortælle om den. Det mindskede drømmenes gruopvækkende voldsomhed - men han kom ikke helt fri af sine mareridt. En tredje soldat kunne slet ikke kureres. En eksploderende granat havde kastet ham op i luften, hvorefter han var landet på et råddent tysk lig. Ligets mave var fyldt af gas, og da soldaten landede tungt på liget eksploderede det, og han var ude af stand til at spise efter det. For hver gang vendte den forfærdelige stank tilbage. I korte øjeblikke kunne han holde erindringen væk, og så kunne han klare at være til. 8

9 Granatchok Granatchok, battle shock, tidligere anvendt betegnelse for den psykiske reaktion, der kan optræde hos soldater ved voldsomme krigshandlinger, og som viser sig ved angst, forvirring og hukommelsestab. Tilstanden forekom hos et stort antal soldater under 1. Verdenskrig (op mod 40% af de tilskadekomne); det blev dengang antaget, at tilstanden ligesom hjernerystelse kunne tilskrives de fysiske påvirkninger ved granatnedslag. Under 2. Verdenskrig blev det klart, at granatchok er en psykisk reaktion, der kan fremkaldes hos enhver under ekstreme belastninger. Fra 1994 har betegnelsen været akut belastningsreaktion, ved vedvarende symptomer posttraumatisk belastningsreaktion. (Kilde: Den store danske) værker om krigstraumer Ari Folman, Waltz with Bashir (animationsfilm, 2008) Annette K. Olesen, Lille soldat (filmdrama, 2009) Søren Sveistrup, Forbrydelsen II (DR Drama 2009) Kristoffer Boe, Alting bliver godt igen (filmdrama, 2010) Hanne Richardt Beck, Om så det gælder (2007) & Men bedste hr. Hund (2008) Julia Butschkow, Apropos Opa (roman, 2008) 9

10 TRE VÆSENTLIGE ISMER FRA TIDEN OMKRING 1. VERDENSKRIG Ekspressionismen er især en stærk kunstretning i Tyskland, som er særligt præget af 1. Verdenskrig. Ekspressionismen starter inden krigen som et oprør mod naturalismen og realismen. Ekspressionisterne søger at vise virkeligheden, som de oplever den. Det er altså den indre følelse, den egen subjektive oplevelse af verden, der udtrykkes. Udsprunget af en generation af mennesker og kunstnere, der følte sig fremmedgjorte i den verden, de voksede op i og var en del af efter krigen. Dadaisme begynder i Zürich i 1916 og har navn efter de første lyde, børn siger: dada. Grundoplevelsen/tanken i dadaismen er meningsløsheden, ingenting hænger sammen, og derfor ønsker den også et opgør med alle regler og normer - i staten, i kunsten, med levevis og tankegange og i sproget ikke mindst. De laver lyddigte og dyrker spontan tilfældighed i kunsten ved fx. bare at klippe ord ud fra aviser, lægge dem i en sæk og læse dem op i den helt tilfældige rækkefølge de er trukket op. Fra Schweiz breder dadaismen sig til Paris og Berlin, som i denne periode er de byer, de mest kendte kunstnere søger til, mødes og arbejder i. Surrealisme betyder egentligt over-virkelig. Det er en retning inden for især billedkunst og litteraturen, som slår igennem fra 1924, hvor forfatteren André Breton skriver et surrealistisk manifest. I Surrealismen arbejder kunstnerne med det ubevidste og drømmenes univers, præget af Freuds tanker og teorier. Surrealisterne anerkender ikke logik, men stræber efter en højere virkelighed. Dali er en af de mest kendte surrealistiske malere. Kunstmalere inspireret af 1. verdenskrig Otto Dix (dadaisme/ekspressionisme) gjorde selv krigstjeneste under 1. Verdenskrig. Han så skyttegravene fra deres værste side og var i årevis hjemsøgt af mareridt. Krigsinvalider i Berlins gader blev faste tilbagevendende motiver i hans især ekspressionistiske billeder. Krigsmotiver figurerer direkte i hans billedserie Der Krieg (1924). Georg Grosz (dadaisme/neue Sachlichkeit) deltog kortvarigt i krigen. I hans mange malerier fra Berlin optræder de synlige krigsinvalider, og hans billeder af generaler og militærfolk er stærkt karrikerede og sarkastiske. Han har af konkrete krigsmalerier bl.a.lavet Deutschland, ein Wintermärchen (1917/19) Ernst-Ludvig Kirchner (ekspressionisme) var allerede en fremtrædende maler og stifter af den epokegørende kunstnergruppe Die Brücke, da han blev indkaldt til 1. Verdenskrig. Han brød sammen under krigen og blev fritaget for tjeneste. De næste år tilbragte han på sanatorier for at komme sig over sine oplevelser. I 1915 maler han et selvportræt, hvor han figurerer med en amputeret højre hånd, (den som han brugte til at male billedet med). Et udtryk for hans egen indre følelse af at være blevet amputeret af krigen. Han bosatte sig i Alperne og malede herefter kun naturbilleder. Da han blev stemplet som entartete kunstner af nazisterne og flere hundrede af hans billeder blev konfiskeret fra museer, var det så traumatiserende for ham, at han begik selvmord i I kan se flere værker af malerne og læse mere om ismerne på: 10

11 Symfoni Ordet stammer fra det græske syn (sammen) og foni (stemme). Orkestret kaldes symfoniorkester, fordi størstedelen af det, der er komponeret for dette orkester, er symfonier. Heraf symfonisk, som betegner al musik for symfoniorkestret, der ikke er symfonier, det kan være ouverturer, symfoniske digte og meget andet. Symfonien - som vi kender den i dag - stammer fra det tidlige 18. århundrede. Den er vokset ud fra den italienske ouverture (dvs. åbning, indledning) til en opera. De tidligste symfonier bestod af 3 satser med tempoet: hurtig-langsom-hurtig. Senere føjede man en 4. sats til (gerne Scherzo), som blev fremherskende i slutningen af det 18.- og hele det 19. århundrede. Denne periode er domineret af komponisterne Joseph Haydn og Wolfgang Amadeus Mozart. I det 19. århundrede gjorde Ludwig van Beethoven symfoniformen kendt. I det 20. århundrede er det komponister som Sergej Rachmaninov, Carl Nielsen og Sjostakovitj, som fortsætter med den traditionelle 4-satsede symfoni. Andre komponister prøver nye veje som Gustav Mahler med 10 symfonier, der sprænger de hidtil kendte symfoniske rammer. Symfoni har siden slutningen af tallet været en af orkestermusikkens hovedgenrer. De fleste symfonier er i fire satser, nogle består af tre, andre af fem, men sjældent flere. Nogle symfonier har en titel og i sjældne tilfælde har de også vokale indslag. I starten af 1900-tallet sker der et markant brud med den klassiske musik gennem komponister som Igor Stravinskij, Arnold Schönberg og Jean Sibelius og Ravel - det er en mere atonal stil end den, man normalt forbinder med den klassiske symfoni og klassiske kompositioner. En stil der musikalsk er et udtryk for det brud, der også sker andre steder i kulturen, kunsten - og i samfundet. Kilde wikipedia.dk Kompositionsmusik fra dengang Gustav Mahler: Das Lied von der Erde (symfonisk sangcyklus, 1911) Igor Stravinskij og Charles-Ferdinand Remuz: Historien om en soldat (1918) Eric Satie: bl.a. balletterne Parade & Relâche. I den sidste indgår filmklip. Maurice Ravel: bl.a. Le Tombeau de Couperin (1919). Værket er komponeret under 1. Verdenskrig, som Ravel deltog i. Hver del af værket er dedikeret til en af Ravels venner, der døde under krigen. Arnold Schönberg: bl.a. Pierrot Lunaire (1912), en digtcyklus af Albert Giraud sat i musik. Også Schönberg blev indkaldt under 1. Verdenskrig. 11

12 Kabareten - underholdende & POLITISK Kabaret er en underholdningsgenre, der rummer både satire, sang og dans. Genren går langt tilbage, men når en kulmination i mellemkrigsårene især i Paris og Berlin. Begge hovedstæder er fyldt med restauranter, barer og små teatre med plads til servering ved borde rundt om i lokalet. En stor del af dem har kabareter som aftenunderholdning. Et miljø forfatteren Christopher Isherwood giver en meget præcis beskrivelse af i romanen Farvel til Berlin, der er forlæg for musicalen og filmen Cabaret. Den tyske kabaret er i høj grad politisk, og ikke mindst i 1920 erne, mens den amerikanske cabaret mere hviler på musikken, især jazzen og på en kendt sangerinde i centrum. I flere storbyer kan man stadig gå ind og se kabareter bl.a. Moulin-Rouge og Le Lido i Paris som de mest kendte og besøgte steder. FILM OM KABARET Cabaret, instrueret af Bob Fosse, Filmen vandt otte Oscars. 12

13 MODERNE DANS - en kort introduktion og forklaring Skrevet og redigeret af Marianne Worm og Janne Hovmand Storm med lånte ord fra nær og fjern. Moderne dans fra USA Moderne dans opstod som kunstart for omkring år 1900 i USA og spredte sig til Europa, som tog den til sig og gjorde den til sin egen med egne forgreninger. I USA kendte man ikke til klassisk ballet i den fuldendte form, den havde nået i Europa, og det var naturligt, at amerikanske kunstnere forsøgte at skabe en ny form for dans, der stærkere og mere naturligt udtrykte deres følelser. Så moderne dans opstod som et oprør mod tiden, mod puritanisme og konformitet. Her er det interessant at lægge mærke til, at det først og fremmest var kvinder, der stod bag oprøret mod den klassiske ballets tyranni. En ny kropskultur kunne tage sin begyndelse. Nogle af pionererne og de mest kendte foregangskvinder i USA var Isadora Duncan, Martha Graham og Doris Humphrey, som alle skabte danseteknikker og tanker omkring dans, der senere er videreudviklet i takt med øvrige strømninger i kunst- og kulturlivet. I Europa er det især navne som de to tyske koreografer Mary Wigman og Kurt Jooss, og den schweiziske musikpædagog Émile-Jaques Dalcroze og den ungarske koreograf og bevægelsesteoretiker Rudolf von Laban, der blev banebrydende. Moderne dans har eksisteret i Danmark siden 70 erne. Og betegnelsen moderne dans bruges simpelthen om scenedans, der ikke er klassisk ballet. I forhold til den klassiske ballet bygger moderne dans på en anden æstetik, ofte med mere tyngde i bevægelserne og dyrkelsen af en mere naturlig krop, hvor bevægelsernes udgangspunkt søges i danserens indre. Moderne dans med variation Der er ikke én gennemgribende æstetik for kunstarten, den manifesterer sig meget forskelligt, bl.a. afhængigt af koreograf og danseres uddannelsessted, geografiske base mm. Således rummer kunstarten, udover nogle mere eller mindre definerede stilarter, også masser af eksempler på koreografisk arbejde, hvor man kan spore et udgangspunkt eller en trend, men ikke tale om en defineret stilart. Man kan sammenligne det med de øvrige kunstneriske felter, hvor der også er mange forskellige retninger. Så i vid udstrækning handler moderne dans om at kende (eller lære at kende) de enkelte koreografer (i hvert fald hvis det handler om klart at definere den pågældende dans og teknik). I virkeligheden er det ikke meget anderledes end med forfattere; de benytter sig alle af ord, som koreograferne bruger dansernes bevægelser, men de sætter dem sammen på vidt forskellige måde efter forskellige regler afhængigt af blandt andet sprog og kultur. Moderne dans er en scenekunst, hvilket vil sige, at den i de fleste tilfælde udfolder sig i samarbejde med fx musikere, komponister, scenografer, lys- og lysdesignere, animationskunstnere og kostumedesignere osv. 13

14 Moderne dans i hele verden og i Danmark Moderne dans er international i sin karakter. Ofte er dansekompagnier sammensat af mange forskellige nationaliteter, fordi de forskellige kompagnier har forskellige ønsker til krop, teknik m.v. hos danserne. Man kan finde moderne dans i de fleste større byer i hele verden. I Danmark kan man blive uddannet koreograf og danser på Skolen for Moderne Dans på Statens Teaterskole. Og der findes forskellige selvstændige skoler, der udbyder forskellige forberedende danseuddannelser. Den moderne dans i Danmark udgøres af forholdsvis få kompagnier og en masse frie koreografer. Dansk Danseteater er flagskibet indenfor dansen, men også fx Åben Dans og Granhøj Dans er meget spændende kompagnier med et bredt repertoire. I København er Dansecenen i DANSEhallerne den vigtigste scene, i Århus er det dansescenen på Brobjergskolen. Dansens Hus i København og Danseværket i Århus er dansernes hjemsted med træningslokaler, studier osv. Også børnedansen er efterhånden rigtig godt repræsenteret med mange spændende produktioner, efter at den har fået et tydeligt opsving og en langt større efterspørgsel end tidligere. Dans i skolen, på gymnasier og efterskoler er med til at udbrede nysgerrigheden efter mere. Bag en danseforestilling er Koreografen er den, der instruerer danserne og skaber de trin og bevægelser forestillingen består af. Det er som regel koreografen, der har fået den overordnede idé til forestillingen og som derfor styrer forestillingen, og får den til at hænge sammen. Koreografen svarer til den, der på en teaterforestilling eller en film har titlen instruktør. I mange moderne danseforestillinger er de medvirkende dansere medskabende i forhold til bevægelser og forestillingens indhold. Scenografen skaber rummet og stemningen på scenen. Ofte vil koreografen have ideer og tanker om, hvordan scenen og scenerummet skal se ud til den danseforestilling, han/hun er ved at skabe. I mange moderne danseforestillinger vil man opleve et meget enkelt rum, måske endda slet ingen scenografi, men derimod en meget stærk og tydelig brug af lyset som det, der danner billederne og stemningerne sammen med danserne. Komponisten eller i nogle tilfælde lyddesigneren er central eller ligefrem helt afgørende i mange moderne danseforestillinger, og vil ofte vil musikken eller lyddesignet være skabt særligt til den enkelte forestilling. Komponisten skriver musikken ud fra de tanker og ideer, koreografen har videregivet til ham om forestillingen. Derudover kan centrale personer bag tilblivelsen af en danseforestilling være kostumedesigner og dramaturg. 14

15 STILHEDENS SYMFONI oplevelse diskussion analyse Det første indtryk og forventninger 1. Hvad er dit første indtryk af forestillingen? 2. Hvad havde du forventet? 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? 6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se meget klart? 7. Hvordan reagerede du på forestillingen? Hvordan reagerede de andre publikummer? Forestillingens tema 1. Handling: Hvad handler forestillingen om? 2. Plot: Er der en historie eller et plot/konflik? Hvad er det i så fald? 3. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? 4. Hvorfor tror du, forestillingen hedder Stilhedens Symfoni? 5. Hvordan vil du udlægge slutscenen? Forestillingens karakterer 1. Er der en hovedperson i forestillingen? I så fald, hvilken af karaktererne? Og hvilken rolle har karakteren? 2. Hvilken rolle har de øvrige karakterer? Og hvilke(n) rolle spiller de i forhold til hovedkarakterens liv/rolle? 3. Hvilken stemning/er er de forskellige roller i? Med hvilke elementer og hvordan (fx. lyssætning, musik, gestik, måder at bevæge sig på) forsøges denne/disse stemninger fremkaldt og understreget? Dansen 1. Stilhedens Symfoni er en danseforestilling. Svarer den til, hvad du havde forventet en danseforestilling er? Hvorfor - hvorfor ikke? 2. Kunne du følge historien selvom der ikke blev brugt ord? 3. Diskuter, hvad der kendetegner en danseforestilling. Begynd med denne og tænkt så mere abstrakt. 4. Hvad kendetegner en teaterforestilling? 5. Hvad kendetegner denne danseforestilling? 6. Har danseforestillinger fordele/ulemper fremfor teaterforestillinger og omvendt? Hvilke og på hvilken måde? 7. hvordan påvirker det dig at se en forestilling, der fortælles uden ord? 8. Synes du, koreografen lykkes med at belyse tematikkerne - hvorfor/hvorfor ikke? Er der nogle særlige fordele eller ulemper ved at beslyse disse problematikker i en danseforestilling? Beskriv fordele/ulemper. 9. Er der forskel i de tre danseres kropssprog, ansigtsbevægelser og dansestil? (prøv at se bort fra de karakterer - roller - de danser og fokuser på selve danseren. 10. Hvis der er forskelle, hvad bruges forskellene så til at vise? 15

16 Musik og lyd 1. I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 2. hvilken stemning(er) satte musikken dig i? 3. Hvordan mener I musik og lyd bliver brugt i forhold til de enkelte scener? 4. Synes I lyden og muskken bliver brugt hensigtsmæssigt i forhold til det, koreografen ønsker? Hvorfor/hvofor ikke? Video/billeder 1. I forestillingen spiller filmklip og billeder en rolle. Prøv at forklare, hvilken. Scenografi og kostumer 1. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer, genstande og kostumer) 2. Hvorfor tror I den er indrettet på denne måde? Hvad vil scenografen og kostumedesignere gerne vise, understrege etc.? 3. Synes I, det lykkes? hvorfor/hvorfor ikke? Lys 1. Hvordan ser lyset ud? 2. Hvordan bruges lyset? 3. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? 4. Synes du det lykkes? Er du blevet klogere? 1. Hvorfor tror du koreografen, Pernille Garde, har lavet forestillingen? 2. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du ikke har tænkt over før? Hvad? 3. Er der noget du vil være særlig opmærksom på i fremtiden? 4. Har du lyst til at se flere danseforestillinger og udforske forskellighederne - og måske selv prøve at danse? 16

Ekspressionismen En powerpointpræsentation af Sidse Hasle, underviser i dansk og tysk på N. Zahles Gymnasieskole, 2015.

Ekspressionismen En powerpointpræsentation af Sidse Hasle, underviser i dansk og tysk på N. Zahles Gymnasieskole, 2015. Ekspressionismen 1905-1925 En powerpointpræsentation af Sidse Hasle, underviser i dansk og tysk på N. Zahles Gymnasieskole, 2015. Ekspressionisme >< Realisme Opgør med realismens forsøg på objektivt at

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Historien bag Papageno og Papagena

Historien bag Papageno og Papagena Papageno & Papagena Historien bag Papageno og Papagena Børneoperaen Papageno og Papagena er inspireret af Mozarts opera Tryllefløjten. Det er en meget gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse,

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Hvad er opera kort fortalt?

Hvad er opera kort fortalt? Opera Hvad er opera kort fortalt? En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer

Læs mere

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Fra 13 år Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen s. 3 s. 4 s. 7 s. 9 Introduktion Åbne op for teateroplevelsen, øvelse 1a, b, c, d. (Kan

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Musikforløb for 4. klasse

Musikforløb for 4. klasse Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforløb for 4. klasse TEMA 2019: Carl Nielsen eller... LÆRERMATERIALE Carl Nielsen-illustrationer tegnet af Kasper Lundsfryd KÆRE LÆRERE Nu er det snart tid til, at vi

Læs mere

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid er brændt, men det stopper ikke teatrets planlagte forestilling. Nu åbner NOMA på Kunsthal Charlottenborg i en forlænget periode fra den 31. januar 28.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, som også er med i historien altså hun er med når det sker der er også kun hende vi ved hvad tænker Ville

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Jesper Mailand. Militært ansat i Forsvaret i 21 år. Udsendt til Balkan 3 gange. I dag civilt fleksjob i Forsvaret

Jesper Mailand. Militært ansat i Forsvaret i 21 år. Udsendt til Balkan 3 gange. I dag civilt fleksjob i Forsvaret 45 år gammel Jesper Mailand Militært ansat i Forsvaret i 21 år Udsendt til Balkan 3 gange I dag civilt fleksjob i Forsvaret I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) Brandmand og røgdykker

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater

dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater KÆRE SKOLE I får snart besøg på jeres skole af Dans for Børn og danserne Loa Carlslund og Frej Stenholt Mortensen fra Minsk Danseteater.

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Skolemateriale Sne, blomster, fjer & fisk - Fri os fra det vi selv har skabt.

Skolemateriale Sne, blomster, fjer & fisk - Fri os fra det vi selv har skabt. Skolemateriale Sne, blomster, fjer & fisk - Fri os fra det vi selv har skabt. Hvad er det for en verden, som vi har skabt? Og hvordan reflekterer og reagerer kunsten på den verden? Undertitlen - Fri os

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE KÆRE VOKSEN Tusind tak fordi du har lyst og mod på at arbejde videre med jeres teateroplevelse derhjemme i institutionen eller stuen. På de næste par sider kommer vi med vores bud

Læs mere

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019 Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb 2019-5. maj 2019 Om udstillingen Udstillingen SOLO: Rita Kernn-Larsen kan ses på Kunsten i Aalborg fra den 7. februar til 5.

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

En blærerøvs historie

En blærerøvs historie DANSK - SAMFUNDSFAG - DRAMA - BILLEDKUNST En blærerøvs historie Undervisningsmateriale for 6., 7., 8., 9., og 10. klasse Teater O kan kontaktes på tlf. +45 28110880 eller post@teatero.dk www.teatero.dk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

DeT er så DeT nye STUDIEMATERIALE. TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17.

DeT er så DeT nye STUDIEMATERIALE. TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. STUDIEMATERIALE DeT er så DeT nye Af Line Knutzon TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 11. sep. - 24. okt. 2015 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON 33 31 06 06, MAN. FRE. KL. 14-18

Læs mere

Jesper. 47 år gammel. Militært ansat i Forsvaret i 22 år. Udsendt til Balkan 3 gange. Ansat som Peer to Peer v. ATT.

Jesper. 47 år gammel. Militært ansat i Forsvaret i 22 år. Udsendt til Balkan 3 gange. Ansat som Peer to Peer v. ATT. Jesper 47 år gammel Militært ansat i Forsvaret i 22 år Udsendt til Balkan 3 gange Ansat som Peer to Peer v. ATT. I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) Brandmand og røgdykker Sygehjælper

Læs mere

2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte

2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte 2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE Yahya Hassans Digte YAHYA HASSANS DIGTE Iscenesættelse Minna Johannesson Scenografi Eilev Skinnarmo Musikere Jens Hellemann, Peter Hellemann og Christian

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

GROWOP! F E S T I V A L

GROWOP! F E S T I V A L GROWOP! F E S T I V A L 2 0 1 9 HERNING C. H. PEDERSEN & E. ALFELTS MUSEUM 24/9 KL. 10.00 OG 11.30 IKAST-BRANDE KUNSTPAKHUSET 25/9 KL. 10.00 OG 11.30 HOLSTEBRO HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM 26/9 KL. 10.00 OG 11.30

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Portfolio kapitel 1 Introforløb

Portfolio kapitel 1 Introforløb Portfolio kapitel 1 Introforløb Navn og klasse: En portfolio er individuel og lægger grund for jeres eksamensspørgsmål til sommer. I introforløbet har vi arbejdet med begreberne: impuls, aktion-reaktion,

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas

Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas Pressemeddelelse Aarhus, 6. august 2019 Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas Skandinavienspremiere 21., 22. og 24. august 2019 i Musikhuset Aarhus Dirigent Jonas Alber Instruktør Philipp Kochheim

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Plakat: Marie Rosendahl Chemnitz UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE 1 INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære lærer, Dette undervisningsmateriale lægger op til aktiv stillingtagen til forestillingens temaer

Læs mere

Kunst, musik & ballet

Kunst, musik & ballet Program Søndag den 06. oktober 16.00-18.00 Ankomst og indkvartering 16.50 Gratis bus afgår fra Tinglev Station til højskolen 18.00 Middag 19.30 Velkomst og kursusintroduktion Mandag den 07. oktober 09.30-11.50

Læs mere

Hit med Historien

Hit med Historien Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM P. TEKST OG TEGNING TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Jesper Mailand 03/11/15. I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) 45 år gammel. Brandmand og røgdykker

Jesper Mailand 03/11/15. I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) 45 år gammel. Brandmand og røgdykker 03/11/15 Jesper Mailand 45 år gammel Militært ansat i Forsvaret i 21 år Udsendt til Balkan 3 gange I dag civilt fleksjob i Forsvaret I Forsvaret bl.a. uddannet følgende: Kampvogn (Tanks..) Brandmand og

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015

LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015 PRESSEMATERIALE LUKKETID ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015 Lukketid er støttet af Bikubenfonden S. 2 LUKKETID Aarhus Teater & ARoS

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk MANIFEST 2083 Af Christian Lollike sort-hvid.dk Manifest 2083 En forestilling om, hvordan Anders Behring Breivik ser sig selv Den stærkt debatterede forestilling MANIFEST 2083 er en monolog af Sort/Hvids

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009

Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009 Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009 Gob Squad s Kitchen tager udgangspunkt i en af Andy Warhol s film, Kitchen. Der sker næsten intet i filmen, men alligevel indfanger den 60 ernes hedonistiske

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

SKYERNE og HAVETS TRÆ

SKYERNE og HAVETS TRÆ Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet SKYERNE og HAVETS TRÆ Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen 10.000

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan Jeg blive? Hvad skal jeg vælge? Hvem bliver jeg så... og er det så det rigtige rigtige? Kan jeg blive forkert af at vælge forkert? Er løbet kørt hvis jeg

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere