ELISE SMITHS SKOLE Adresse: Ny Munkegade 13, 8000 Århus C.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELISE SMITHS SKOLE Adresse: Ny Munkegade 13, 8000 Århus C."

Transkript

1 Skoleåret 2007/2008

2 ELISE SMITHS SKOLE Adresse: Ny Munkegade 13, 8000 Århus C. Telefoner: HOVEDNUMMER: Åben alle hverdage fra kl DIREKTE NUMRE: Sekretær Birgitte Lolck Skoleleder John Flyvholm Viceskoleleder Jette Egholm Lærerværelse Samtalerum SFO kontor, Torben Christensen SFO, Kælderen SFO, Stuen UU-vejleder, Willi Nors Bibliotek, Mona Retpen, Marianne Oksbjerg Skolelæge, Sundhedspleje, Tandpleje, Skolepsykolog, Talepædagog Boden, Gitte Rohde Mikkelsen Pedel, Jørgen Madsen TELEFAX: GIRONUMMER: HJEMMESIDE: ELISE SMITH Skolebestyrer gav skolen navn 2

3 Indholdsfortegnelse Skolens bestyrelse... s. 04 Skolens personale 2007/08... s. 5 Ny skoleleder på skolen... s. 13 Lidt om skolens historie... s. 15 De overordnede mål med skolens virksomhed... s. 16 Ledelse og struktur... s. 18 Skoledagen... s. 19 Undervisning og samvær s. 20 Klassefællesskabet... s. 20 Lærerteams... s. 21 Hvordan undervises der?... s. 21 Mål og indhold for klasse Mål og indhold for klasse Mål og indhold for klasse Kursus-, emne- og temauger Projektopgaver Om enkelte fag... s. 27 Billedkunst, dansk/læsning, drama, idræt, kristendomsundervisning, sang og musik Specielle tilbud og forskellige ordninger... s. 29 Interessefag, IT, skolebiblioteket, skolevejledning, SSP, specialundervisning, tilbudsfag SFO/skolefritidsordningen KÆLDEREN, stuen... s. 35 Kommunikation mellem skole og hjem... s. 38 Prøver, karakterer m.v.... s. 40 Service... s. 41 PPR, skoleergoterapeut, skolesundhedstjeneste, tandpleje Forskellige informationer... s. 43 Cykelparkering, forsikringer, forsømmelser og afbud, glemte sager, mobiltelefoner, mælk og mad, rygeforbud, skolepatrulje, transport, udgangstilladelse Elevtal, skolepenge og ekstrabetalinger... s. 46 Indmeldelse og udmeldelse... s. 47 Lokale- og indretningsplan... s. 48 Bestyrelsens beretning, maj s. 51 Skolelederens beretning, maj s. 57 Den tilsynsførendes beretning, maj s. 60 Ferieplan 07/08... s. 69 Grundlov for Elise Smith skole... s. 71 3

4 Skolens bestyrelse: Formand Anders Mikkelsen Tlf.: Carlos Orduna Tlf.: Næstformand Karina Houborg Tlf.: Claus Michael Pedersen, Tlf.: Klavs Henriksen Tlf.: Kim Vester Tlf.: Susanne Nielsen Tlf.:

5 Skolens tilsynsførende: Lars Bæk-Sørensen Tlf.: Skolens personale 2007/2008 Ved generalforsamlingen d. 8. maj Ledelse/administration: Skoleleder John Flyvholm (JF) Tlf.: Viceskoleleder Jette Egholm (JE) Tlf.: SFO leder Torben Christensen (TC) Tlf.: ess-aarhus.dk Skolesekretær Birgitte Lolck (BL) Tlf.:

6 Lærere: Inge Abildtrup (AB) Tlf.: Stine Carlsen (SC) Tlf.: / Erik Barslev (EB) Tlf.: / Bjarne Czeloth (BC) Tlf.: Helle Bilgrav (HB) Tlf.: Hans Fischer (HF) Tlf.: Lene Bundgaard (LB) Tlf.: Morten Hansen (MH) Tlf.: Anita Bønning (AA) Tlf.: Pia Pank Henriksen (PH) Tlf.:

7 Bonnie Holme (BO) Tlf.: Henrik Jørgensen (HJ) Tlf Winnie Hooge (WH) Tlf.: elise-smiths-skole.dk Lars Kaack (LK) Tlf.: Søren Horne (SH) Tlf.: Morten Kattenhøj (MK) Tlf.: Mette Frølund Juhl (MF) Tlf Lise Kirkegaard (LI) Tlf.: Dorte Jørgensen (DJ) Tlf Charlotte M. Kjeldgaard (CK) Tlf.:

8 Søren Bøjer Kristensen (SK) Tlf.: Ulla Neigaard (UN) Tlf.: / Anne-Mette Kruse (AM) Alwin Neumann (AN) Tlf.: Birgitte B. Madsen (BB) Tlf.: Lone Amdi Nielsen (LN) Tlf.: / Birgitte Greve Madsen (BG) Tlf.: skolekom.dk Willi Nors (WN) Tlf.: Palle Munk (PM) Tlf.: Marianne Oksbjerg (MA) Tlf.:

9 Anna Junge Olesen (AO) Tlf.: Mona Retpen (RE) Tlf.: Mette Ottosen (MO) Tlf.: Kasper Møller Sørensen (KS) Tlf.: skolekom.dk Janne Paarup (JP) Tlf.: Celine Vissing (CV) Tlf.: Vivi Bjødstrup Pedersen (VI) Tlf.: skolekom.dk Anders Øland (AØ) Tlf.: Kristian Rabjerg (KR) Tlf.:

10 Pædagoger SFO Kristian Lebech Andersen (KA) Tlf.: Mette Lundgaard (ME) Tlf.: Lars Møller Fransen (LF) Tlf.: Mette Mønster (MM) Tlf.: Dorte Gammelgaard Jensen (DG) Tlf.: Bettina Petersen (BP) Tlf.: Pernille T. Johansen (PJ) Tlf.: Peter Steenberg (PS) Tlf.: Helle Lindgaard (HE) Tlf.:

11 Støttepersoner: Ann Olivia Keblovszki Tlf.: Line N. Skaarup Tlf.: Astrid MacDonald Tlf.: Anna Sofie Slot Tlf.: Christian Pil Tlf.: Anja C. P. Storkholm Tlf.:

12 Teknisk - administrativt personale: Pedel Jørgen Madsen (JM) Tlf.: Pedelmedhjælper Allan Gordon Hannibalsen Servicemedarbejder Gitte Ustrup Andersen Tlf.: / Servicemedarbejder Gitte Rohde Mikkelsen Tlf.: Rengøringspersonale Vilborg Nielsen Tlf.: Rengøringspersonale Oskar Kristjansson 12

13 Ny skoleleder på skolen Hej John Flyvholm.således modtaget med sang og musik af børn og ansatte på Elise Smiths Skole en fantastisk start på mit nye job som leder på skolen! Jeg kommer fra en stilling som skoleleder ved Norddjurs Friskole, hvor jeg har fungeret som leder i 8 år. Inden min ansættelse i Grenaa var jeg lærer og siden viceskoleleder i 9 år på Brovandeskolen, en privat skole, som ligger på Jyllands top, Skagen. Jeg søgte stillingen på Elise Smiths Skole, fordi jeg her fandt en skole, hvis idegrundlag og praksis umiddelbart synes at stemme overens med mine skoleholdninger. Et af skolens statements Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt udtrykker ganske fint mine egne skoleholdninger. En anden og yderst vigtig forudsætning, for at børn lærer og udvikler sig optimalt i skolen, er at det sociale fællesskab vægtes højt. Eleverne oplever således at agere i et miljø, der er præget af, at både børn og voksne er glade for deres skole. Et åbent og ærligt samarbejde mellem forældrene og skolens ansatte omkring børnenes skolegang er fundamentet for en god skole. Det er meget vigtigt for mig, at vi arbejder sammen om eventuelle problemer, så vi kan få dem løst, inden de vokser sig for store. Alle er således velkomne til kigge inden for på kontoret til en uformel snak. En skole er efter min mening et forpligtende fællesskab, hvor børn og voksne er 13

14 sammen om at skabe de allerbedste rammer for læring og udvikling. Det er det forpligtende og respektfulde fællesskab, der gør det særligt at arbejde på en fri skole. Da jeg besøgte skolen i forbindelse med jobsøgningen, kunne jeg ikke undgå at blive en smule imponeret over at opleve den respektfulde og gode atmosfæren på stedet. Desuden fornemmede jeg med glæde den utvungne og behagelige omgangstone børnene imellem samt børn og voksne imellem. Personligt kan jeg fortælle, at jeg har stor interesse for musik, teater og kunst. I den sammenhæng har jeg i mange år været engageret i ledelsen af Skagen Festival og har desuden været bestyrelsesmedlem i flere kulturinstitutioner bl.a. Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Jeg er fysisk aktiv, elsker at rejse, nyder praktiske projekter i min fritid og helt overordnet at være sammen med familie og gode venner. Samlet set har jeg en del erfaring fra den frie skoleverden, som jeg kan tage med i en ny udfordring på en skole, hvis linie og kultur jeg mener at kunne virke og brænde for. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Elise Smiths Skole, og jeg ser frem til samarbejdet med alle skolens interessenter! Venlig hilsen John Flyvholm 14

15 Lidt om skolens historie ELISE SMITHS SKOLE er en privatskole, der har eksisteret siden 1824, først som et lille pigeinstitut og senere som en eksamensberettiget skole. I årenes løb har skolen ført i hundredevis af elever op til de prøver, loven har fastlagt som afslutning på skolegangen. Pigerne fik selskab af drengene fra og med I dag ledes skolen og får offentlige tilskud i overensstemmelse med loven for friskoler og private grundskoler. Skolen havde i årene frem til 1884 til huse på forskellige adresser i byen. I 1884 byggede institutionen sit eget skolehus på Nørre Allé 25. I 1970 blev ELISE SMITHS SKOLE en selvejende institution. I skoleåret 87/88 udvidedes skolens indearealer med ca. 25%, idet man overtog og ombyggede naboejendommen Nr. Allé 29 ("Kartoffellageret"). Skolen havde dog stadigvæk pladsproblemer, og da nærmiljøet var belastet af meget støj og forurening fra et stærkt stigende antal biler og bybusser i gaderne omkring skolen, besluttede bestyrelsen i 1992 efter meget store overvejelser at flytte skolen til den nuværende adresse, Ny Munkegade 13, hvor vi har haft til huse siden januar I 2000 erhvervede skolen en ny bygning (næsten midt i skolegården). Denne bygning var tidligere anvendt som skolehus. I juli 2004 ophørte kommunens lejemål, og i efteråret 2005 om- og tilbyggedes der således, at huset pr. 1. januar 2006 tilførte skolen et areal på ca. 900 m 2, der skal anvendes til undervisningslokaler m.v. Det har givet mulighed for en række forbedringer og ændringer i det gamle hus. Den 1. november 2007 kan skolen fejre sin 183 års fødselsdag. 15

16 De overordnede mål med skolens virksomhed Skolelivet er i sig selv værdifuldt Det er Elise Smiths Skoles formål at skabe et skoleliv, som i sig selv er værdifuldt. Skolen skal give et afgørende bidrag til barnets udvikling i den væsentlige livsperiode, vi kalder for barndommen. På skolen skal vi samtidig udruste børnene til at varetage de opgaver og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige liv. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder Vi ønsker, at livet på skolen udmønter sig i en daglig atmosfære af rummelighed. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder. Samværet på skolen skal bygge på tryghed og gensidig tillid, der giver børnene lyst til både at være her og lære noget. Vi tilstræber, at børnene i deres skolehverdag indgår aktivt i et fællesskab, der er præget af samtale, fordomsfrihed og positivt samvær. Skolen ønsker at give eleverne mulighed for at udvikle redskaber til at løse uoverensstemmelser på en konstruktiv måde. Det er et mål at fremme den sociale indstilling til medmennesket og til samfundet som helhed. Vi vægter såvel faglige som sociale fællesskaber Det er væsentligt, at børn oplever at være en del af et større fællesskab; derfor vægter vi såvel faglige som sociale fællesskaber. Skolen skal i hele sin virksomhed fremme mulighederne for, at eleverne kan udvikle og styrke deres evne til at indgå i demokratiske processer. Den enkelte skal opleve at have indflydelse på og ansvar for skolehverdagen inden for fællesskabets rammer. Vi søger at understøtte det enkelte barns personlige udvikling Vi søger endvidere at understøtte det enkelte barns personlige udvikling, så det kan fastholde og styrke sit selvværd, tilegne sig en bredt funderet ballast af faglige kundskaber og færdigheder, opøve kritisk stillingtagen, selvstændighed og ansvarlighed. Vi tilstræber, at barnet møder udfordringer, der svarer til dets formåen, og at de muligheder og talenter, som det besidder, får plads og rum til at udfolde sig og tillige næres af nye udfordringer. 16

17 Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt Vi søger at skabe grobund for, at nysgerrighed, kreativitet, engagement, glæde, nærvær og humor kan florere og være væsentlige drivkræfter i skolens liv og hverdag. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt! Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen Børn lærer hele tiden - hjemme, på skolen, i timerne og i frikvartererne. Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen. Den læring, som er skolens hovedopgave, drejer sig om den tilrettelagte undervisning, der har som mål, at barnet udvikler erkendelse og tilegner sig viden, indsigt samt færdigheder. Undervisningsopgaverne er i et vist omfang bundne og målrettede, men der skal også være plads til improviseret og fri læring. Børn lærer på forskellig vis - derfor skal vi differentiere, og derfor er undervisningen organiseret på en varierende måde. Udgangspunktet for vores praksis er altid det, at børn bedst lærer det, som de er interesseret i. Skolens opgave er at motivere til læring. Vi efterstræber at være udogmatiske Et godt forældresamarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole Vi mener, at et godt forældresamarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole. Derfor prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt. Det er afgørende for børnenes trivsel og læring, at der er et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Selvom opgaverne er forskellige, er vi fælles om interessen i at skabe de bedste betingelser for barnets udvikling. Derfor er det vigtigt, at skole og hjem holder hinanden løbende orienteret om forhold, som har betydning for barnets liv i skolen. Forældrene har hoved-ansvaret for barnets opdragelse Skolen har hovedansvaret for undervisningen Forældrene har hovedansvaret for barnets opdragelse og drager omsorg for, at barnet er parat til at deltage i undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt, at forældrene gennem hele skoleforløbet aktivt involverer sig i barnets skoleliv bl.a. ved løbende at holde sig ajour med, hvordan det går såvel fagligt som socialt, og ved at deltage i møder og arrangementer på skolen. Skolen har hovedansvaret for undervisningen og for at sikre en god balance mellem individet/eleven og fællesskabet/ klassen og skolen. Vi efterstræber at være udogmatiske i vores tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Vi lader os inspirere af og er åbne over for mange forskellige pædagogiske ideer. 17

18 Ledelse og struktur Ved generalforsamlingen d. 8. maj Skolen er en selvejende institution, hvis øverste myndighed er generalforsamlingen, der udøver sin myndighed gennem den forældrevalgte bestyrelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger skoleleder og lærere og har i forhold til forældre og ministerium det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar. Dens arbejdsområde og ansvarsomfang er fastsat i skolens vedtægter, der er godkendt af undervisningsministeriet og ikke kan ændres uden dettes godkendelse. Skolens leder har det daglige økonomiske ansvar og det fulde selvstændige ansvar for institutionens pædagogiske ledelse - herunder prøvernes afvikling. Efter regler, som skolen selv har fastlagt, har skolen desuden et repræsentantskab, der sammen med lærerråd og skoleledelsen tilrettelægger skolens undervisning og øvrige virksomhed. Skolens tilsynsførende (der også er forældrevalgt) er formand for repræsentantskabet, der holder møder mindst to gange om året. Medlemmerne af repræsentantskabet er valgt af forældrene, idet hver klasses forældre ved et forældremøde udpeger en repræsentant for klassen. Denne repræsentant deltager i repræsentantskabets møder og tilrettelægger sammen med klasselæreren de forældremøder og andre aktiviteter, man finder behov for i forbindelse med klassens arbejde. Repræsentanten kan henvende sig til klasselæreren eller skoleledelsen om alle spørgsmål, der vedrører klassen, ligesom han kan rette henvendelse til de øvrige forældre i klassen. Normalt orienteres klasselæreren om sådanne henvendelser. Skolens vedtægter og regler i øvrigt kan fås ved henvendelse på kontoret. At skolen er en selvejende institution betyder, at der overhovedet ikke er private interesser i skolen. Derfor skal en revisor påse, at dette afgørende princip overholdes og i øvrigt over for ministeriet godtgøre, at regnskabet føres i overensstemmelse med statens regler herom. Ønsker institutionen at foretage investeringer i bygninger eller undervisningsmateriel i større omfang, må den selv skaffe den fornødne kapital, enten gennem driften, gennem lån eller ved gaver og lignende. 18

19 Skoledagen Ved generalforsamlingen d. 8. maj Skolens struktur skal medvirke til et roligt dagsforløb med få lærer-, fag- og lokaleskift. De større elevers ønsker om dobbelttimer og de mindres behov for fleksible perioder tilgodeses af følgende dagsrytme: En sådan opdeling af skoledagen skaber mere ro og større sammenhæng for såvel elever som lærere. Næsten alle elever møder hver dag klokken De to lange pauser giver mulighed for bedre frikvartersaktiviteter. Tredelingen af dagen medfører, at det kun er lærerne, der skal gå fra én klasse til en anden midt i perioderne, og det kun i tilfælde, hvor en dobbelttime ikke er pædagogisk hensigtsmæssig. 19

20 Undervisning og samvær Ved generalforsamlingen d. 8. maj De frie skoler er ret frit stillede med hensyn til tilrettelæggelsen af deres undervisning med hensyn til fag- og timefordeling. Der stilles blot det krav, at der skal gives en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og hvis man ønsker at lade eleverne gå op til folkeskolens afgangsprøver, skal der selvfølgelig gives en undervisning, der forbereder eleverne til disse prøver. Undervisningsplanen svarer stort set til den offentlige skoles. Dog har fag som musik, billedkunst og drama fået tildelt flere timer på de mindste klassetrin. Klassefællesskabet Ved generalforsamlingen d. 8. maj Grundlaget for indlæring og samvær er tillid. Tillid til sig selv og tillid til hinanden. Uenigheder søges løst ud fra ønsket om en grundlæggende gensidig respekt. Det er vores opfattelse, at den enkelte klasse fortsat skal være skolens bærende enhed. Det er her, den grundlæggende tryghed og den nødvendige nærhed er til stede. Klassen er en overskuelig og stabil enhed. Kammerater og voksne kan komme og gå, men klassen og dens lærere er der til stadighed. VENSKABSKLASSE- ORDNING På skolen har vi en venskabsklasseordning. Vi synes, det er vigtigt at knytte venskabsbånd - også på tværs af alder. Når en ny 0. klasse starter på skolen, får de med et en ny flok venner, der alle går i 5. klasse. De to klasser følges ad gennem skoleårene, til de store går ud, og de små, som nu selv er blevet store modtager en ny 0. klasse. Venskabsklasser i skoleåret 07/08 0.A - 5.A 0.B - 5.B 1.A - 6.A 1.B - 6.B 2.A - 7.A 2.B - 7.B - 9.C 3.A - 8.A -7.C 3.B - 8.B -8.C 4.A - 9.A 4.B - 9.B 20

21 Lærerteam Ved generalforsamlingen d. 8. maj Lærerteam dannes i forbindelse med fagfordelingen og i samarbejde mellem lærere og ledelse. Ledelsen har det overordnede ansvar for teamdannelsen. Der bør tages hensyn til følgende ved dannelsen af teams: - teamet skal kunne dække relevante fag - en ligelig kønsfordeling - erfarne og mindre erfarne lærere - andre personlige kompetencer og forhold - Når en ny klasse begynder på skolen, sammensættes et nyt team. Øvrige teams revideres efter behov. Hvert team består af klasselæreren for klassen samt en til to andre lærere. Klasselæreren er hovedansvarlig for samarbejdet. En lærer kan normalt maksimalt være tilknyttet to teams. I lærerens øvrige klasser fungerer han/hun som faglærer. En faglærer kan inddrages i teamsamarbejdet efter behov. Alle lærere skal være forpligtede i mindst ét team. Hvordan undervises der? - og i hvad? - og hvad lægger vi vægt på ved siden af? Mål og indhold for klasse Børnehaveklassens opgave er at danne overgang fra institution til skole og at integrere de nye børn i skoleinstitutionen. I løbet af dette første år skal børnene lære stedet at kende og blive fortrolige med skolens daglige liv. Omvendt skal skolen i mødet med de nye børn tage pejling efter de behov og forudsætninger netop denne elevgruppe repræsenterer og lade arbejdet med børnene udspringe heraf. Her skal normer for social adfærd grundfæstes som f.eks. evnen til at lytte til og give plads for hinanden, samt det at kunne udvise respekt for mennesker og ting. Børnene skal lære at fungere med færre voksne omkring sig, end de er vant til fra institutionslivet, og at kunne modtage kollektive beskeder. I børnehaveklassen lægges grundstenen til en klasseidentitet, som skal gøre børnene trygge i den gruppe, de tilhører. Børnehaveklassen skal ses som en del af det samlede skoleforløb, men med den forskel, at det her er legen, der indtager den ledende plads. Herigennem lægges op til den begyndende læring inden for tal- og bogstavverdenen med behørig hensyntagen til det enkelte barns udviklingstrin, dets modenhed og parathed. Den nysgerrighed, som mange børn har over for skolearbejde, når de møder skolen, skal naturligvis bevares og udvikles. Det gøres bedst inden for en ramme af fælles oplevelser, eksperimenteren og opdagelse i og uden for huset. På den måde vil læringen indgå som et naturligt og meningsfuldt led i børnenes aktiviteter. På børnehaveklasse-trinnet tænkes læringen ind i 21

22 sproglig stimulering i form af udvikling af ordforråd og tale-sprog, dette som forberedelse til den senere læseindlæring. Den sproglige stimulering samt leg med bogstaver, ord og tal bør i videst muligt omfang knytte an til fælles aktiviteter og oplevelser, så det for børnene er meningsfuldt og konkret. Den praktisk-musiske dimension er vigtig. Med fantasien og legen som det gennemgående element skal børnene udvikle deres kropsbevidsthed og deres skabende evner. De skal udtrykke sig gennem musik, leg og bevægelse og billedkunst-aktiviteter. Via dette flerstrengede arbejde nås rundt om det hele menneske. Børnene skal føle glæde ved det, de er med i. De skal mærke glæden ved at eksperimentere og udforske ting sammen, ved at skabe og opbygge ting i fællesskab, både i konkret og overført forstand, med andre ord mærke glæden ved at gå i skole. For at sikre kontinuitet i børnenes skolegang vil to voksne fra første skoledag i børnehaveklassen være knyttet til den enkelte klasse: En klasselærer, som skal følge klassen videre i skoleforløbet og som vil varetage klasselærerfunktionen samt en indskolingslærer, der vil følge klassen i indskolingssårene (bh.-kl. og 1. klasse), og som ved kurser o. lign. er uddannet til/har erfaring med arbejdet og samværet med børn i alderen 6-8 år. Der lægges vægt på, at børnene allerede i begyndelsen af deres skoleliv møder voksne af begge køn, men samtidig må det erkendes, at det ofte kan være svært at følge denne hensigt. I klasse undervises der både fagdelt og ikke-fagdelt. Normalt er der 3 lærere om en klasse. Den enkelte lærergruppe 22

23 Introduktionsforløb for børnehaveklasseeleverne Alle skolens nye børnehaveklasseelever indleder skolestarten med et 3-ugers introduktionsforløb. Eleverne er samlet i én gruppe, og alle de til årgangen knyttede voksne (lærere og pædagoger) er sammen med børnene i et nøje planlagt introduktionsforløb. Formålet er at lære børnene at kende, inden klassedannelsen af 0.A og 0.B, således at vi så vidt muligt får dannet to gode og velfungerende klasser. En væsentlig sidegevinst er, at eleverne fra starten af deres skoleforløb har et godt kendskab til kammeraterne i parallelklassen. har ansvaret for klassens undervisning i alle fag og fastlægger arbejdsperiodernes indhold, herunder prioriteringen og fordelingen af emnearbejder og kursus i læsning, skrivning og matematik. Lærergruppen finder frem til de lærebøger og øvrige materialer, der er behov for til det emne eller kursus, der arbejdes med. Klassens lærere varetager undervisningen i musik, billedkunst og idræt, og disse fag indgår i emnerne, hvor det findes relevant. Der lægges vægt på at lære børnene nogle arbejdsvaner, så de kan tage et medansvar for deres skolegang. Skal dette lykkes, skal undervisningen være børnene vedkommende, de skal opleve succes og have tillid til egne evner. Som et led i barnets alsidige udvikling har ESS valgt også at fokusere på børnenes motoriske udvikling. Man kan i hverdagens travlhed let glemme, at ubrugte kroppe hviler mindre i sig selv. Glemme at øget kropsbevidsthed, fysiske aktiviteter og leg er med til at styrke det hele menneske. Skolen vil derfor allerede fra skolestarten gennem målrettet leg og idrætsorienterede aktiviteter forsøge at øge børnenes kropsbevidsthed, kropsglæde samt fysiske muligheder. Disse lege og aktiviteter tilrettelægges af skolens lærere og pædagoger, og opfølgende aktiviteter og træningsprogrammer sættes i værk i et tæt samarbejde med Vanda Hundrup, som er uddannet idrætsog sansemotorik-lærer. Indskolingen På skolen har vi 4 årlige temauger. Dette giver mulighed for, at vi i indskolingen kan arbejde sammen med andre klasser. Det kan f.eks. være sammen med parallelklassen, på tværs af årgangene eller hele indskolingen på en gang. Hvorfor arbejde på tværs? Børnene vil få nye udfordringer både fagligt og socialt. De vil møde legekammerater fra SFO en, skabe nye venskaber og derved få en større social berøringsflade. Valget af indholdet er op til deltagerne. En gang årligt er det et gennemgående emne for hele skolen, andre gange for indskolingen eller måske bare for klassen. Forældre-skolesamarbejde i indskolingen - en fælles opgave Barnets skoleliv og hverdagsliv hænger sammen, og bl.a. derfor har vi brug for et tæt samarbejde. Det er en fælles opgave at sikre børnene den bedst mulige skolegang. Skolen og forældrene skal sammen støtte det enkelte barn i dets alsidige udvikling. I indskolingen er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde. Et nært samarbejde hvor man har et kendskab til hinandens forventninger, synspunkter og ressourcer. 23

24 Forældremøder i indskolingen Inden sommerferien holdes det første forældremøde. Her møder forældrene barnets kommende lærere og hører mere om mål, indhold og praktiske oplysninger i børnehaveklassen. Desuden afholdes et forældrekursus over tre gange - første gang inden, anden gang lige efter sommerferien og sidste gang som et opfølgningskursus efter ca. 1 års samarbejde. Kurset afholdes af to samarbejdsundervisere. Målet med kurset er at få etableret et godt fundament for det fremtidige samarbejde og at finde frem til de mange gode kræfter og ressourcer, der findes hos både forældre og lærere og forene disse kræfter i et samarbejde. Forældre og skolen får på kurset mulighed for at præsentere, hvad man forventer sig af hinanden - at afgrænse, hvad der er skolens, skolefritidsordningens og forældrenes opgave, hvad der er fælles opgaver, og hvad man synes er væsentligt for børnenes udvikling. Skolens fritidsordning (SFO) opfattes som en væsentlig og integreret del af indskolingen. Der er således for at understøtte dette opbygget en række samarbejdsstrukturer, der skal sikre den optimale forbindelse mellem klassen og SFO en, mellem lærer og pædagog, mellem skole og fritid. Læs om FRITIDSORDNINGEN. Mål og indhold for klassetrin I stor udstrækning arbejdes der på disse trin efter det samme mønster som ovenfor beskrevet. Det afgørende er, at børnene kommer til at arbejde på mange forskellige måder. I perioder arbejdes der tværfagligt. I andre perioder mere traditionelt med den kendte fagrække. Den tværfaglige undervisning stiller store krav til elever og lærere. Sammen må man sætte dagsordenen for den enkelte klasses virke. Vi ønsker, at bl.a. de tværfaglige forløb (evt. organiseret som værkstedsundervisning) vil give eleverne en oplevelse af at være undersøgende, eksperimenterende, udforskende, selvregulerende, selvorganiserende og skabende. Lærerne må væk fra arbejdsgiverrollen og i højere grad opdyrke inspirator- og medarbejderrollen. At undervise er at sætte mulighedsbetingelser for elevens kreative og produktive virksomhed. Mål og indhold for klassetrin Mindst tre forhold skal tilgodeses i denne del af skoleforløbet: - Undervisningen skal være prøvekvalificerende. Prøverne skal ikke styre undervisningen, men der er ingen tvivl om, at prøverne spiller en meget stor rolle for langt de fleste af forældrene og eleverne. - Undervisningen skal pege mod det uddannelsessystem og det arbejdsliv, som eleverne skal møde efter skoletiden. Eleverne har et stort behov for og ønske om at møde uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne på så mange måder som muligt. - Undervisningen skal være sammenhængende og meningsfuld. Det er meget vigtigt, at eleverne forstår, hvad de laver, og hvorfor de laver det, ligesom det er væsentligt, at eleverne kan overskue, hvilke sammenhænge det, de laver, indgår i. I forbindelse med det prøvekvalificerende er det sådan, at der i store træk undervises efter undervisningsministeriets læseplaner. I undervisningen indgår en række tilbud om praktikophold samt besøg på byens ungdomsuddannelsesinstitutioner. Se endvidere under Ungdommens Uddannelsesvejledning, (UU). 24

25 Kursus-, emneog temauger Skoleåret veksler for en klasse mellem kursusuger (faglig undervisning i klassen), emneuger (faglige eller tværfaglige emner i klassen) og temauger. Temauger afvikles ofte på tværs af ét eller flere klassetrin. Temauger afvikles i uge 36, 41, 6 samt i ugen mellem de skriftlige og mundtlige prøver. I skoleåret 07/08 afvikles den 4. temauge i uge 22. Projektopgaver Vi har en lang tradition på skolen for at arbejde med projektopgaver. Vi arbejder i 2 faser: FASE 1 omfatter 5., 6. og 7. klassetrin. Projektopgaverne i 1. fase er hovedsagelig af beskrivende karakter og inden for et afgrænset emnefelt (ofte indenfor dansk, geografi, biologi eller historie) Projektet omfatter en teoretisk del (rapport) samt eventuelt en praktisk del (kreativt produkt). Eleverne trænes i at arbejde selvstændigt og under eget ansvar, i at søge viden og oplysninger bredt, i at fordybe sig i et emne og i at strukturere et forløb og en opgave. Projektet fremlægges i klassen. Projektopgaverne i fase 1 leder op til projektopgaverne i fase 2. FASE 2 omfatter 8. og 9. klassetrin. Projektopgaverne tager udgangspunkt i et af klassen og lærerne formuleret paraplyemne. Eleverne formulerer ud fra et selvvalgt underemne en problemformulering, der godkendes af lærerne. Problemformuleringen danner udgangspunkt for elevens arbejde. Problemformuleringen kan tage udgangspunkt i et enkelt fag eller formuleres tværfagligt. Projektet omfatter en teoretisk del (rapport) og en praktisk del (kreativt produkt). Skolen yder et tilskud på kr. 50,- pr. elev til materialer. 25

26 I fase 2 arbejder eleverne i temauge 3/ uge 6. Eleverne arbejder fortrinsvis hjemme og møder på skolen efter aftale til vejledning. Projektet fremlægges i klassen. Lærerne udfærdiger en samlet vurdering af projektet på et af skolen udarbejdet bedømmelsesark (Skriftlig udtalelse samt karakter efter 13-skalaen). Bedømmelsesarket vedlægges efter 9. klasse elevernes afgangsbevis, og karakteren påføres eksamensbeviset. Den enkelte elev kan inden den 1. juni meddele skolen, at han/hun ikke ønsker karakteren påført sit eksamensbevis. 26

27 Om enkelte fag Ved generalforsamlingen d. 8. maj Billedkunst Faget billedkunst er obligatorisk fra 1. til 5. klassetrin med to ugentlige lektioner. På 6. og 7. klassetrin er der mulighed for at vælge interessefag. For klassetrinnene 4. og 5. er der en eftermiddag om ugen mulighed for at deltage i frivillig billedkunst. Her har eleverne mulighed for på mindre hold og på tværs af klassetrin at fordybe sig i billedskabende aktiviteter. For klassetrinnene tilbyder skolen af og til weekendkurser i discipliner som raku og tifany. Kurserne forløber over fire lørdag formiddage. Hvert år arrangeres forårsudstilling, hvor alle klasser har mulighed for at udstille værker. Dansk - læsning Når børn starter i 0. klasse, har de fleste af dem ét stort ønske. De vil alle sammen gerne lære at læse, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok. De er meget bevidste om, hvilke muligheder denne evne giver. I danskundervisningen støtter vi børnenes ønske ved at gå i gang med læseindlæringen, mens deres motivation er størst. Hvordan den enkelte lærer griber sin læseindlæring an, kan det være svært at beskrive generelt. Der vil selvfølgelig være variationer afhængigt af, hvem læreren er. I begyndelsen bygger læseundervisningen normalt på ordbilledmetoden og gættemetoden. Når bogstavindlæringen starter, kobles lyd- og stavemetoden hurtigt på. Denne kombination imødekommer elevernes forskellige måde at tilegne sig stof på og hjælper dem med at opbygge et sæt angrebsteknikker til at afkode en tekst. Dansklærerne sørger i hele forløbet for i et nært samarbejde med lærerne i læseklinikken at sikre sig, at alle elever får det optimale udbytte af læseundervisningen. Drama Dramaundervisningen er obligatorisk på 5. klassetrin med to ugentlige timer i et semester. På de efterfølgende klassetrin kan drama være ét af de fag, der tilbydes blandt skolens interessefag. Dramaundervisningen starter på et tidspunkt i børnenes liv, hvor præpuberteten tager fat og kan medføre en generthed overfor kropslige udtryk. Børnene har netop i denne tid behov for de udfordringer, som drama rummer. Her er det tilladt at spille en rolle, vove noget nyt, overskride egne grænser, gemme sig bag en maske og afprøve sin indlevelsesevne. Mennesket har mange sprog. I drama prøver vi med gøgl, teater, afspænding, meditation og meget andet at finde så mange udtryksformer frem som muligt. Idræt Eleverne har 2 timers idræt om ugen gennem hele skoleforløbet. På 3. og 4. klassetrin gives desuden svømmeundervisning. På 6. klassetrin er undervisningen udvidet med 45 minutter, som bruges til fysisk træning. Undervisningen i faget tager udgangspunkt i elevernes fysiske aktivitet og omhandler oplevelser, færdigheder og kundskaber. Faget indebærer: - idrætsaktiviteter, f. eks. boldbasis - udtryksmæssige aktiviteter, f.eks. gymnastik, dans og rytme - legeaktiviteter, f.eks. fangelege, boldlege og fantasilege - idræt, f.eks. basketball og redskabsgymnastik - grundtræning, f.eks. opvarmning, udstrækning, styrke- og udholdenhedstræning og løfte- og bæreteknik. 27

28 - svømning, f.eks. vandaktiviteter, svømmeindlæring og sikkerhed i vand. I de første skoleår lægges hovedvægten på det legende og eksperimenterende. Gennem leg udvikler eleverne kropslige og sociale erfaringer. Gennem hele skoleforløbet præsenteres eleverne for forskellige idrætslige handleformer for at motivere dem til på et personligt plan at dyrke idræt uden for skolen. På klassetrin undervises eleverne klassevis på skolen. På klassetrin undervises eleverne i perioder, der veksler mellem klasseopdelt undervisning og undervisning på tværs af klasserne. Undervisningen foregår på skolen og i Bellevuehallerne i Risskov. Hvis en elev undtagelsesvis ikke kan deltage i idræt, skal undervisningen normalt følges fra sidelinien. IT IT er en væsentlig del af vores hverdag, både på arbejdet og i fritiden. Skolen har i denne sammenhæng en vigtig opgave med at kvalificere børnene til at bruge informationsteknologien på en god og hensigtsmæssig måde. Til dette formål har vi i øjeblikket ca. 45 nyere Pc er i form af stationære og bærbare computere opsat i netværk og tilsluttet Internettet. Et nøgleord for arbejdet med IT er, at computerne primært integreres i den daglige undervisning og ikke i forbindelse med en decideret computerundervisning. Undtaget herfra er skolens 6. klasser, der deltager i et obligatorisk halvårligt IT-forløb under skolens interessefagsordning. Der er blevet udformet vejledninger for, hvad vi kan/bør forvente os af de enkelte klassetrins formåen, således at IT kan blive anvendt på en god og hensigtsmæssig måde omkring de mål, vi sætter for undervisningen. Dette kræver naturligvis, at skolens lærere er kvalificerede til brug af IT, og her er der sket meget de senere år. Vi bruger Internettet således, at eleverne kan søge oplysninger til brug i undervisningen og desuden kommunikere med mennesker over alt i verden. Edb-programmer opdateres løbende til nyeste versioner, således at vi også på dette felt er på fuld højde med udviklingen. Skolens hjemmeside er under stadig forandring og udvikling. Skolens hjemmeside: Bjarne Czeloth, Anders Øland og Palle Munk er IT-ansvarlige. Kristendomsundervisning Der har ofte været nogen usikkerhed med hensyn til muligheden for fritagelse for dette fag. På Elise Smiths Skole er fagets formål blandt andet at give viden om kristendommen og dens baggrund og at give eleverne kendskab til bibelske tekster og religiøse begreber. Derudover gives orientering om andre religioner. Hertil kommer temaer inden for filosofien. Som sådan er det et orienterings- og dannelsesfag og derfor obligatorisk. Faget udøves ikke i noget forkyndende øjemed. Da faget desuden normalt læses i sammenhæng med andre fag (især dansk) og er organiseret i tematiske undervisningsforløb af kortere eller længere varighed, kan eleverne af praktiske grunde ikke fritages for undervisningen i dette orienteringsfag. I det hele taget må det pointeres, at skolen ikke ønsker at fritage enkelte elever for dele af undervisningen (herunder lejrskoler m.v.). Sang og musik Faget musik er på Elise Smiths Skole obligatorisk fra 1. til 5. klasse og er tildelt en fremtrædende rolle. På 5. klassetrin undervises der bl.a. på små hold, hvilket styrker engagementet og giver et godt grundlag for efterfølgende at beskæftige sig mere selvstændigt med musik gennem deltagelse i den frivillige musik på skolen eller i andre sammenhænge. 5. klasserne afslutter deres obligatoriske musikundervisning ved at opføre en 28

29 musical. Det plejer at være en rigtig festlig aften med sang og musik. Børnene på alle klassetrin har mulighed for at indgå i det varierede musikliv, der præger skolens hverdag. Udbuddet er bredt og spænder fra musik og leg for de mindste over instrumentalundervisning til sammenspilshold og kor (opdelt efter alderstrin). Skolens kor har tradition for at deltage i korstævner og koncertarrangementer af både rytmisk og klassisk karakter. Koncerterne styrker børnenes selvbevidsthed og kendskab til andre miljøer. Et nyere tiltag er muligheden for at benytte skolens lokaler og instrumenter til privat instrumentalundervisning. Skolen er behjælpelig med at skabe kontakt til bl.a. konservatoriestuderende klaverundervisere. En gang om året mødes alle klasser med obligatorisk musik for at spille, synge og danse for hinanden. Koncerterne er som oftest tilpasset bestemte klassetrin og kan være af både rytmisk og klassisk karakter. Specielle tilbud og forskellige ordninger Ved generalforsamlingen d. 8. maj Interessefag på 6. og 7. klassetrin Interessefagene skulle gerne give eleverne oplevelser, som er lidt anderledes end dem, de har i de obligatoriske timer, samt give eleverne mulighed for at møde og arbejde sammen med elever fra andre klasser. Det tilstræbes at tilbyde fag, der i høj grad tilgodeser kreativitet og højt fysisk aktivitetsniveau. I skoleåret 07/08 tilbydes følgende fag: tekstildesign, billedkunst, sportekstra og musicalband. På 6. klassetrin har alle elever et halvt års obligatorisk IT-undervisning. Det andet halvår skal eleverne vælge et interessefag blandt de udbudte fag. På 7. klassetrin har 7.A og 7.B et halvt års obligatorisk hjemkundskab. Undervisningen finder sted på Samsøgades Skole. 7.C afvikler det første halve år et obligatorisk introduktionsforløb. Det andet halvår skal eleverne vælge et interessefag blandt de udbudte fag. Eleverne modtager om foråret en pjece med oplysninger om det kommende skoleårs interessefagstilbud. Tilmelding - som er bindende - finder sted umiddelbart efter. 29

30 Skolebiblioteket Skolebiblioteket kan naturligvis på ingen måde måle sig med Hovedbiblioteket i Mølleparken, men det er på mange måder blevet et nyttigt arbejdsredskab for skolens mange brugere. Vi bor i nogle af skolens allersmukkeste lokaler og arbejder på, at stedet kan være til nytte og gavn for alle - og trivsel og bøger hører sammen. Skolebiblioteket råder over et nyt og tidssvarende styringssystem, der letter forretningsgangen, så skolebibliotekarerne har god tid til at råde og vejlede eleverne frem for at sidde ved skranken. Foruden fagbøger, klassesæt og EDB til søgning råder vi over en stor skønlitterær samling, beregnet til frilæsning i forbindelse med danskundervisningen og til personlige udlån. Hensigten er at støtte eleverne i at få gode læsevaner. Herudover kan eleverne hente råd og vejledning i forbindelse med projektopgaver og lign. Begynderlæsning er et særligt indsatsområde for de yngste elever, og vi har derfor en stor og varieret samling af læse-letmaterialer, som børnene er meget glade for. Vi anbefaler, at I forældre læser meget og ofte med jeres børn, idet alle læseundersøgelser viser, at en sådan indsats er med til at understøtte en positiv læseudvikling. Udlånet finder som regel sted i dansktimerne, men elever og forældre er altid velkomne i skolebiblioteket. Skolebibliotekets åbningstid: kl til hver dag. Desværre sker det, at nogle elever har besvær med at få afleveret lånte bøger til tiden. Vær sød at hjælpe dit barn med at overholde udlånstiden, som er 4 uger. Bortkomne bøges skal erstattes. Skolens bibliotekarer er Mona Retpen og Marianne Oksbjerg. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Vejledning i grundskolen: Grundskoleeleverne i UU Århus arbejder med uddannelsesplanlægning fra 6. klasse. Under arbejdet med uddannelsesplan- 30

31 SSP (= samarbejde mellem Skolen, Socialforvaltningen og Politiet) Skolens SSPrepræsentant deltager i det kriminalpræventive samarbejde i Århus Kommune. SSP-repræsentanten forsøger i samarlægningen deltager eleverne i forskellige vejledningsaktiviteter, ligesom de tilbydes individuel rådgivning og vejledning som forberedelse af deres uddannelses og erhvervsvalg. Uddannelsesplanlægningen omfatter: Arbejde med uddannelsesbog Arbejde med uddannelsesplan Vejledningsaktiviteter (se evt. ydelseskataloget på På Elise Smiths Skole har vejlederen desuden følgende arbejdsområder: Deltagelse i det første forældremøde i 8. og 9. klasserne Deltagelse i skole/hjem samtalerne i efteråret i 9. klasserne Uddannelsesbogen I 6. klasse begynder man at arbejde med uddannelsesbogen. Bogen skal bl.a. indeholde overvejelser om, hvilke fag man vil vælge på de kommende klassetrin. Arbejdet med bogen tager udgangspunkt i elevens stærke sider, interesser, forventninger til fremtiden og udviklingsønsker. Dette arbejde fortsætter i 7. og 8. klasse. Uddannelsesplanen På 9. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, og hvilke elementer der skal indgå, for at eleven kan nå disse mål. Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af uddannelsesbogen. Uddannelsesplanen skal indeholde: - Elevens præsentation af sig selv. - Elevens valg af ungdomsuddannelse samt forældres og UU-vejleders bemærkninger hertil. - Elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv. - Opmærksomhed på særlige forhold for eleven på ungdomsuddannelsen. - Behov for særlig støtte på ungdomsuddannelsen - Hvilke vejledningsaktiviteter eleven har deltaget i - Søger eleven en gymnasial uddannelse, indeholder planen skolens og - Ungdommens Uddannelsesvejlednings stillingtagen hertil, hvis grundlaget er urealistisk På 9. klassetrin træffer eleven i samråd med forældremyndighedens indehaver afgørelse om valg af ungdomsuddannelse. Valget fremgår af uddannelsesplanen. Ved ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse medsendes elevens uddannelsesplan, som herefter indgår i ungdomsuddannelsesinstitutionens planlægning af elevens videre uddannelsesforløb. I andre tilfælde opbevares uddannelsesplanen af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Elevens uddannelsesplan skal være udfærdiget senest den 15. marts. For ansøgere til 10. klasse dog tidligere. Relevante links Et godt supplement til vejledningen findes på samt Interesserede kan på hjemmesiden UU-Århus - læse i Ydelses og tilkøbskatalog for UU Århus 2007/08, hvad vejlederen på den enkelte skole skal yde. Uddannelsesvejleder Willi Nors træffes på tlf eller via mail: Willi Nors er som regel til stede på vejlederkontoret i den nye bygning Tirsdage kl Onsdage kl

32 bejde med klasselærerne at udføre et forebyggende arbejde. SMG-arrangementer tilbydes til 7./8. klasserne. SMG (samtale mellem generationer) er et godt redskab, hvor forældre og elever i samarbejde med kursusledere fra SSP-organisationen bl.a. får fastlagt nogle regler for elevernes fritid. SSP-repræsentanten er også behjælpelig med at skabe tiltag der fremmer trivslen i klassen. SSP-repræsentanten indgår desuden (hvis det er nødvendigt) i enkeltsager hvor en elevs trivsel er truet. SSPrepræsentant: Kristian Rabjerg Specialundervisning Særlig støtte Der kan være forskellige årsager til, at et barn i løbet af dets skoleliv kan få behov for specialundervisning. Faglige vanskeligheder kan mindskes ved i en periode at få særlig støtte - alene eller i en gruppe. For nogle børn hjælper det på koncentrationen at være færre med en voksen. Andre børn bliver først senere end resten af klassen klar til at lære færdighederne, og der er det vigtigt, at en voksen har tid til at hjælpe barnet på vej. Skoleskift kan også være en grund til, at man i en periode nedprioriterer det faglige for at koncentrere sig om det sociale liv. Efterfølgende kan der være behov for et intensivt kursus - eksempelvis et læse- eller stavekursus. Uanset årsag sker tildeling af timer ikke uden forudgående samtaler mellem klassens lærere, eleven og forældrene. Indskoling Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Århus sætter i disse år fokus på problemer med de mange urolige børn i indskolingen og læseindlæringen i de første skoleår. På Elise Smiths Skole er vi også enige om, at det er to meget vigtige steder at tage fat. Derfor kan der allerede i indskolingen knyttes en specialundervisningslærer til den enkelte klasse. Denne lærer vil være en del af klassens team og være til rådighed med vejledning og have undervisningstid til at støtte de børn, der får behov for det. Specialundervisningslæreren kan medvirke til, at der tidligt kan etableres individuelle tiltag, og at der tages særlige hensyn til enkelte elever. Vi har på ESS gode erfaringer med at sætte tidligt ind, hvis elevens standpunkt af forskellige årsager ikke er tilfredsstillende. Normalt vil man i løbet af 1. klasse benytte et materiale (Il-basis), som kan afdække elevens forudsætninger for læseindlæringen. Motorik Skolens specialundervisning samarbejder med lærere i sansemotorik. Vi tror på, at en god motorik er en af forudsætningerne for indlæringen. Motoriklærernes iagttagelser inddrages i undervisningen i de første skoleår. Kurser Hvert år tilbydes 3. klasse et læsekursus og 4. klasse et stavekursus. Det foregår i Orden og oprydning Vi prioriterer højt, at skolen hver dag ser pæn, ren, hel og opryddet ud. Det er et fælles ansvar og en fælles opgave, der kræver konstant bevågenhed. Det er en forventning, at ALLE rydder op efter sig selv og hjælper med at holde skolen pæn og ren. Det gælder i klasselokaler og på fællesarealer i løbet af skoledagen og efter endt skoledag. Alle klasser har desuden en daglig dukseordning, og alle klasser gør to gange årligt op til juleferien og op til sommerferien hovedrent i egne klasser. Skolen og hjemmene har en fælles opgave i forhold til at lære børnene at forstå vigtigheden af og påtage sig ansvar for at holde skolen pæn og ren. 32

33 samarbejde med klassens lærere. I slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse er der mulighed for enten klassevis eller i smågrupper at deltage i et bogstavkursus. Anden støtte Vi varetager også intensive kurser for elever i små grupper eller individuelt. Enkelte elever modtager støtte igennem en længere periode. Der tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk. Denne form for støtte vil altid forudsætte en henvisning fra klassens lærere eller elevens forældre til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. AKT adfærd, kontakt, trivsel Specialundervisningslærerne tilbyder støtte til at arbejde med det sociale miljø på forskellige klassetrin. Det kan være et forløb i en klasse med konfliktløsning, trivsel i klassen eller med i en periode at arbejde med materialet Trin for Trin. Enkelte elever med adfærdsmæssige, sociale eller personlige problemer kan endvidere deltage i forløb eller samtaler med en AKT-lærer. Individuelle handleplaner På Elise Smiths Skole udarbejder vi handlingsplaner for de elever, som alene eller i en lille gruppe modtager specialundervisning i en længere periode. Planerne justeres med jævne mellemrum. Disse planer udarbejdes i samarbejde med elevernes faglærere, eleverne og forældrene. Såvel eleven som forældrene orienteres om de udarbejdede planer, der tager udgangspunkt i elevens kompetencer - det eleven kan, samt elevens potentialer - de muligheder eleven har. Handleplanen er dels en 33

Grafisk design: Tlf.: 2012 0490

Grafisk design: Tlf.: 2012 0490 Grafisk design: Tlf.: 2012 0490 Indholdsfortegnelse Lidt om skolens historie... 4 Skolens personale... 5-10 Ledelse og struktur... 11 Beretninger & tilsynsrapport 08/09... 11 De overordnede mål med skolens

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk

ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk Skoleåret 2010/2011 ELISE SMITHS SKOLE Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk Skolens hovednummer: 86 12 25 77 (Åben skoledage kl. 09.00-14.00) Sekretær Birgitte

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk

ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk Skoleåret 2011/2012 ELISE SMITHS SKOLE Ny Munkegade 13 8000 Århus C. www.ess-aarhus.dk kontoret@ess-aarhus.dk boden@os.dk Skolens hovednummer: 86 12 25 77 (Åben skoledage kl. 09.00-14.00) Sekretær Birgitte

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

ÅRETS GANG I BØRNEHAVEKLASSERNE PÅ RØDKILDE SKOLE 2016/2017

ÅRETS GANG I BØRNEHAVEKLASSERNE PÅ RØDKILDE SKOLE 2016/2017 1 ÅRETS GANG I BØRNEHAVEKLASSERNE PÅ RØDKILDE SKOLE 2016/2017 Dorthe Johansen Tina La Cour Simonsen Dorthe Ingeberg Nina Hein Jørgensen Gitte Philp Sine Rossen 1 2 Indholdsfortegnelse: Indledning Skoleparathed

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere