Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2006"

Transkript

1 Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2006

2 FOREBYGGELSE OG DOKUMENTATION Kræftens Bekæmpelse har forebyggelse af kræftsygdomme som et af sine kerneområder. Det indebærer oplysning, praktisk og politisk handling og et bredt samarbejde med myndigheder, forskningsgrupper og erhvervslivet. Forebyggelsesafdelingen bygger sine aktiviteter på viden, og her spiller dokumentationsindsatsen en betydelig rolle. Det gælder i forhold til at prioritere indsatserne og måle effekten af disse. Og det gælder i forhold til de generelle mål for forekomst, dødelighed og overlevelse efter en kræftsygdom. I forebyggelsesafdelingen er gruppen af medarbejdere sat sammen, så der er repræsenteret discipliner fra lægevidenskab, epidemiologi og statistik til sociologi, psykologi og kommunikation. Afdelingens tilgang til arbejdet med forebyggelse er baseret på internationale vurderinger af epidemiologiske undersøgelser som fx den europæiske kodeks mod kræft. Den brede tilgang til forebyggelsesområderne giver afdelingen en unik mulighed for at være en central ressource for kræftforebyggelsen i Danmark. Arbejdet superviseres og støttes af et bredt sammensat forebyggelsesudvalg. Udvalget vurderer sammen med afdelingen muligheder og ønsker til indsatser og sikrer, at der er kontinuitet. Som det fremgår af denne årsrapport, bliver langt de fleste aktiviteter i dag gennemført i samarbejde med andre. Det er et sundt princip, som kun kan fastholdes, fordi Kræftens Bekæmpelse har sikret en basisøkonomi og gode forhold for medarbejderne. Afdelingens budget har, efter et større fald før årtusindskiftet, været stationært i flere år. Alligevel har der været vækst i aktiviteter. Væksten skyldes alene strategiske og økonomiske samarbejder. Disse samarbejder med eksterne grupper, virksomheder mv. medfører af og til, at opgaver, der er prioriteret, gennemføres i en anden rækkefølge end oprindelig planlagt. Strategien indebærer større sikkerhed for succes, medarbejderfastholdelse og gennemslagskraft. Det skyldes, at der kommer ejerskab og interesse fra anden side til at fastholde og udvikle forebyggelse der, hvor borgerne er. Vi håber med denne rapport for året 2006 at give et godt indblik i både bredden og aktivitetsniveauet i Kræftens Bekæmpelses forebyggelses- og dokumentationsfunktioner. Vi har ikke medtaget foredrag, komiteer, rådgivning eller pressearbejde, som alle medarbejdere bruges til i vid udstrækning. God læselyst. Hans H. Storm Afdelingschef, overlæge 1

3 RYGESTOP NIELS THEM KJÆR, PROJEKTCHEF, CHEM., PH.D. KARIN ELISABETH JASPERS, CAND.PSYCH.AUT. KARIN MEJDING, CAND.MAG. I DANSK OG KOMMUNIKATION TACHA REINHOLD HANSEN, PSYKOLOG ANNEMARIE DENCKER, CAND.MAG. I PÆDAGOGIK OG ANTROPOLOGI Kræftens Bekæmpelse har gennem en årrække været med til at etablere rygestopkurser og individuel rygeafvænning rundt om i landet. Stort set samtlige af de tidligere amter tilbød hjælp til rygere, som ønskede at holde op, og det ser ud til, at mange af de nye store kommuner viderefører tilbudene. I 2006 er der uddannet ca. 450 nye rygestoprådgivere til at varetage opgaverne. UDVIKLING AF NYE METODER TIL RYGESTOP Kort samtale om rygning og rygestop Nye metoder til rygestop har været i fokus i Et nyt koncept, Kort samtale om rygning og rygestop, er udviklet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Nationalt Center for Rygestop (NCR), Ringkøbing Amt og Apotekerforeningen. Samtalen, der er et uforpligtende tilbud, varer i 15 minutter. Konceptet er blevet afprøvet på apoteker i Region Midtjylland og efterfølgende evalueret. Med mindre korrektioner bliver konceptet også afprøvet på sygehuse og i almen praksis. Rygestop for kræftpatienter Standard rygestopkurser er gode til raske borgere, men er ikke intensive og effektive nok til kræftpatienter. Nogle patientgrupper, herunder kræftpatienter, har et akut behov for at holde op med at ryge. Og her er det ikke godt nok at møde patienten med et råd om at forsøge at stoppe på egen hånd. Derfor arbejder gruppen med et udviklingsprojekt, rygestop for kræftpatienter. I en forsøgsperiode tilbydes kræftpatienter op til 10 samtaler med psykologer, som er eksperter i rygestop. Projektet er finansieret af puljemidler fra Tips og Lotto. KRÆFT OG KOMMUNER PÅ NETTET I 2006 var et af Kræftens Bekæmpelses fokuspunkter, Kræft og kommuner. Baggrunden var, at en lang række sundhedsopgaver med strukturreformen flytter fra amter til kommuner. Året blev indledt med pjecen, Din kommune og kræft, som indbød til samarbejde. I løbet af året er der desuden ansat regionskonsulenter og etableret en hjemmeside rettet mod kommunerne, Den ny hjemmeside er skrevet til ansatte og politikere i kommunerne, som fremover skal arbejde med forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Hjemmesiden tilbyder gode råd, vejledning, uddannelse mv. Blandt andet overgår tobaksområdet - som en af de helt store forebyggelsesopgaver - til kommunerne. På hjemmesiden kan kommunerne få hjælp til effektive indsatser, bl.a. uddannelse af rygestoprådgivere. En anden vigtig opgave bliver koordinering og opfølgning, når kræftpatienter udskrives fra sygehusene. Via hjemmesiden kan kommuner finde forskellige tilbud om rådgivning og samarbejde. 2

4 BØRN, UNGE & RYGNING PER KIM NIELSEN, PROJEKTCHEF, CAND.MAG. I BIOLOGI OG KEMI LOUISE WOHLLEBE, MASTER I SOCIALVIDEN OG FOLKESUNDHED JEANET NERDING RAVN, CAND.MAG. I INFORMATION OG MEDIEVIDENSKAB POUL DENGSØE JENSEN, CAND.COMM.SOC. ASKE PANDURO, CAND.IT OG TEATERVIDENSKAB (FRA 1. SEPTEMBER 2006) PETER DALUM, CAND.COMM., PH.D.-STUDERENDE Gruppen overtog i 2005 Per Bøges aktiviteter om rygning i forhold til børn i grundskolen. Gruppen arbejder på at skabe overblik over hvilken videnskabelig dokumentation, der findes på området internationalt. Røgfri Sport Børn, Unge & Rygning fortsætter sit samarbejde med Sundhedsstyrelsen om røgfri sportshaller. I 2006 blev der udarbejdet en ny strategi, så kampagnen i fokuserer på at beskytte børn og unge i idrætslivet mod passiv rygning samt at gøre voksne i idrætsverdenen opmærksomme på deres ansvar som rollemodeller. Projektet ændrer navn fra Gi alle et røgfrit valg til Røgfri Sport, da dette navn kan rumme de nye fokusområder. Kampagnen henvender sig til kommunale beslutningstagere og planlæggere og kommer til at bestå af en hjemmeside, skilte til at hænge op i sportshaller, inspirationskatalog samt brevpapir med logo. Inspirationskatalog til kommunerne Børn, Unge & Rygning udsendte i oktober måned Forebyg rygning blandt børn og unge et inspirationskatalog til kommunerne. Med udgivelsen af kataloget ønsker vi at sætte fokus på forebyggelse af rygning blandt børn og unge og at hjælpe kommunerne til at komme i gang med en indsats på området. Kataloget indeholder konkrete ideer til, hvad kommunens beslutningstagere, planlæggere og institutioner kan gøre for at støtte børn og unge i at forblive røgfri. Samtidig med udgivelsen af inspirationskataloget, fik hjemmesiden et punkt målrettet kommunerne. Forebyggelse af rygestart på efterskoler I perioden har Projekt Børn, Unge & Rygning samarbejdet med Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt om at dokumentere risiko og årsag til rygestart blandt elever på efterskoler. I alt 40 skoler har deltaget i undersøgelsen, hvilket er resulteret i en ny dokumentationsrapport: "Risiko for rygestart blandt efterskoleelever. En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler". Formålet med rapporten er at styrke forebyggelse af rygning på efterskoler ved hjælp af faktuel viden og konkrete anbefalinger. Aktiviteter på xhale.dk Xhale.dk blev lanceret i 2004 som et digitalt rygestoptilbud til unge i alderen år. I de to første år er der over brugere, der har tilmeldt sig programmet. En netop gennemført evaluering af Xhale.dk viser, at stopraten blandt brugerne i alderen år er 12,6 %, hvilket er en fordoblet effekt hos gruppen set i forhold til et rygestop uden support hos Xhale.dk. Undersøgelsen viser samtidig, at de unge oplever Xhale som et godt og attraktivt alternativ til traditionelle rygestoptilbud så som telefonrådgivning og kurser. 3

5 Vi har modtaget kr. fra Tryg Fonden til udviklingen af en ny udgave af Xhale. Her skal de støttebeskeder, brugeren modtager via s og SMS, i endnu højere grad være målrettet den enkelte brugers behov. Selve web-delen af Xhale vil også blive videreudviklet. I den nye version er der mulighed for interaktion mellem brugerne, og den enkelte bruger får skræddersyede oplysninger om eget stopforløb. Rygestopevents Igen i år har vi gennemført events på ungdomsuddannelserne. Eventene indeholder en kort vejledning til et rygestop, kultiltemålinger og henvisninger til xhale.dk. I løbet af året har vi desuden udviklet en del materialer, der markedsfører rygestop. Alt dette er finansieret via Undervisningsministeriet Tips- og Lotto-midler. Uddannelses af instruktører Vi har også i 2006 gennemført uddannelse af ungdomsrygestopinstruktører. Som noget særligt i år har gruppen været inviteret til Grønland for at uddanne Grønlandske instruktører i tre kommuner. Dokumentation og forskning 2006 blev året hvor vi fik opstartet vores produktion af vores rapportserie, som skal danne grundlag for vores viden og dokumentere vores effekt af aktiviteterne. Det er blevet til 10 rapporter i Rygestop og unge. Et litteratur- og interventionsstudie Udvikling og evaluering af gruppebaserede rygestopkurser for unge i amterne Røgpolitik og rygevaner på ungdomsuddannelserne Cigaretafhængighed og unge Vandpiberygning Rygningens skadevirkninger hos unge Sundhedsfremme for ansatte RygestopEvents En guide til rygestoprådgivning af unge. Digitale medier og rygestop Risiko for rygestart blandt efterskoleelever. En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler 4

6 Hjemmesider I 2006 har vi ud over vedligeholdelse og redigering af hjemmesiderne også udviklet hjemmesiden, som er målrettet kommunerne, forebyggelseskonsulenter, undervisere og studerende, der beskæftiger sig med vores område. Siden indeholder dokumentation, ideer til rygestopintervention, litteraturdatabaser og undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialer til de gymnasiale uddannelser Inden for trykt undervisningsmateriale har vi haft to produktioner i En lærebog til de gymnasiale uddannelser med tilhørende lærervejledning med titlen: Livsstil, Sundhed og kræft. Bogen giver overblik over vores nuværende viden om årsager til kræft, og hvordan det er muligt at forebygge hos den enkelte og samfundet Rygning på tværs af de naturvidenskabelige fag, er rettet til de nye tværfaglige fag i 1.g. Begge materialer er lavet med støtte fra Undervisningsministeriet Tips- og Lottomidler. 5

7 6 OM DAGEN OG SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET MORTEN STRUNGE MEYER, PROJEKTCHEF, CAND.BROM. SIMON RASK, CAND.SCIENT. I IDRÆT OG SAMFUNDSFAG SUSANNE TØTTENBORG, JOURNALIST IBEN NOVAK, ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM ROBERT PETERSON, ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM JANNE BAGGER, ERNÆRINGS- OG HUSHOLDNINGSØKONOM (TIL NOVEMBER 2006) MINE SYLOW, CAND.MAG. I ETNOLOGI Kulturanalyse af mellemmåltider I 2006 har vi lavet en analyse af voksnes spisning på arbejdspladser. Rapporten "Mellem måltiderne" giver ny viden og inspiration til udvikling og markedsføring af sundere snack og slikprodukter. Mellem måltiderne viser, at pct. af voksne dagligt spiser mellemmåltider, og størstedelen af dagens indtag af tilsat sukker stammer herfra. Mange af mellemmåltiderne består nemlig af hvidt brød, slik og kager. For at få fx udskåret frugt på bordet i stedet for søde sager skal man ifølge rapportens forfatter Mine Sylow forstå, hvilke betydninger der er knyttet til både det, vi spiser, og de anledninger, hvor vi mødes og spiser sammen. Find rapporten på modefrugt.dk. Mad i Bevægelse På landsstævnet i Haderslev med ca aktive deltagere deltog projekt Mad i Bevægelse sammen med SarTorvet.com for at fortælle om Stævnesnack. I løbet af landsstævnet fik vi fra en enkelt bod solgt ca portioner udskåret frugt og grønt. Vandmeloner blev solgt til 15 kr. for et bæger. Et bæger indeholdt 1/8 vandmelon. Det svarer til, at vi solgte vandmelonerne til 120 kr. stykket. Det giver gode muligheder for at idrætsforeninger og stævner kan indføre stævnesnack og samtidig tjene på det. Med en ladcykel fik sat omsætningen i vejret og spredt det gode budskab. 6

8 Firmafrugt Hver 3. arbejdsplads har firmafrugt. Det er blevet populært at tilbyde medarbejdere frugt og grønt i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse fra 6 om dagen -kampagnen. 32 pct. af de danske lønmodtagere bekræfter i undersøgelsen at de har en firmafrugtordning på deres arbejde. I 2004 var tallet kun ca. ni pct. Endvidere fortæller, 47 pct. af de adspurgte, at de på deres arbejdsplads mere end én gang har fået serveret frugt til møder i stedet for fx kage. Firmafrugtordninger er kommet for at blive. Et tilbud om gratis frugt og grønt er et billigt personalegode, der værdsættes af medarbejderne. At frugten står fremme til fri afbenyttelse betyder samtidig, at de ansatte spiser mere frugt og mindre slik end ellers. Med en firmafrugtordning vil medarbejderne have lettere ved at spise mere frugt og grønt og dermed komme tættere på de 600 gram frugt og grønt om dagen, som sundhedsorganisationer og myndigheder i Danmark anbefaler, og som vi ved kan forebygge civilisationssygdomme som bl.a. kræft og hjerte-karsygdomme. På hjemmesiden firmafrugtforeningen.dk kan man læse mere om både firmafrugt og mødefrugt, ligesom man kan finde en oversigt over danske leverandører af firmafrugt. 6 OM DAGEN Danske rødder og grove knolde "Danske rødder og grove knolde" var en landsdækkende event i efteråret, som alle hjemkundskabslærere kunne tilmelde sig. Eventen gik i sin enkelhed ud på, at lærerne modtog undervisningsmateriale til hjemkundskab og en voucher, så de - gratis - kunne hente en kasse friske grønsager i SuperBrugsen i uge 45. Formålet var at give eleverne mulighed for at smage, røre, lugte, se og lave mad med sæsonens grønsager - og opleve, at mad med mange grønsager kan smage godt. Vi ville også gerne sætte fokus på hjemkundskabsundervisningens betydning og ressourcetildeling. Desuden håber vi, at eleverne fik lyst til at gå hjem og lave den lækre og sunde suppe, så den kommer på familiens middags-repertoire i vinterhalvåret. Undervisningsmateriale Klassesættet består af 30 elevhæfter og en lærervejledning. Elevhæfterne er todelt: En del med opskrift på en kartoffel-jordskoksuppe og små gulerodsbrød. Og en del, som omhandler ernæring 7

9 og varekendskab. Mod aflevering af voucheren i SuperBrugsen blev der udleveret en kasse med grønsagerne til opskrifterne i elevhæftet. Frugtfest.dk I 2006 er der kommet 3 nye fester på frugtfest.dk. Det er gode ideer til en Trafikfest, Magifest og Halloweenfest. På frugtfest.dk kan man finde forslag til lege, bordpynt og udklædning samt børnevenlige menuer med masser af frugt og grønt. Der er også lavet invitation og indkøbsliste begge lige til at printe ud. Festerne er solgt til Norge. 50 forslag fra tænketank To års arbejde i 'Tænketank for partnerskaber om sund mad og motion' har nu udmøntet sig i 50 forslag til initiativer, der kan være med til at bekæmpe den stigende fedme i befolkningen. Halvdelen af forslagene handler specifikt om initiativer for børn og unge. Og der er flere steder i rapporten fokus på strukturel forebyggelse. Tænketanken har i dens arbejde valgt især at fokusere på initiativer i forhold til børn og unge, da det er gennem børn og unge, der er de største muligheder for at ændre den nuværende udvikling med et stadigt stigende antal overvægtige i Danmark, hedder det i rapporten. Læs mere i rapporten på 6omdagen.dk/dwnlds/50forslag.pdf 8

10 SOL OG HUDKRÆFT ANJA PHILIP, PROJEKTCHEF, CAND.SCIENT I CELLEBIOLOGI., VIDENSKABSJOURNALIST HELLE FRITZE, CAND.MAG. I DANSK OG RETORIK, JOURNALIST (FRA SEPTEMBER 2006) LADAN REZAI, EVALUERING, BACH. SCIENT. SAN. PUBL "Solen" er et nyt fokusområde for forebyggelsesarbejdet i Kræftens Bekæmpelse. I foråret 2006 blev der derfor ansat en projektchef til at opbygge de nødvendige kompetencer, forestå fundraising af midler og planlægge og gennemføre en foreløbig 10-årig indsats, som skal forebygge UVskader fra solen og fra kunstige UV-kilder som solarier. Planlægning og udvikling af indsatsen, herunder målgrupper, interessenter, berøringspunkter og - kanaler, budskaber, events og det politiske arbejde, sker i et tværgående samarbejde med kolleger i hele Kræftens Bekæmpelse samt en række eksterne parter - Trygfonden, Matas, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, DMI, Danske Dermatologer m.fl.. HKH kronprinsesse Mary har indvilliget i at være protektor for kampagnen. Trygfonden som samarbejdspartner Trygfonden er i 2006 blevet Solgruppens samarbejdspartner og har sikret finansieringen foreløbig med 10 millioner årligt fra Skygge til legepladser I samarbejde med Matas blev der i april udsendt et informationsbrev, en plakat med solråd samt en folder med vejledning i beplantning af legepladser til samtlige børnehaver og integrerede institutioner i landet. Desuden blev der udskrevet en konkurrence, som har resulteret i en række praktiske råd til at sikre børn mod solen i institution. To legepladskonsulenter med erfaring fra Teknologisk Institut er gået i gang med at skabe overblik over skyggesikring på danske legepladser. Undersøgelsen skal i begyndelsen af 2007 give stof til en konkret vejledning til skyggeplanlægning i de danske kommuners daginstitutioner, skoler og offentlige legepladser. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside til kommunalt brug har også fået et særligt afsnit med solråd og vejledning til solsikring til brug for kommunernes forebyggelsesarbejde på sundhedsområdet. VM i matchrace Det prestigefyldte VM i matchrace forløb over 4 dage i Kr. Himmelfartsferien. Her blev der opstillet 10 interaktive stande, hvor sejlsportsfolk og offentlighed kunne lege sig til viden om sol og hud. Frivillige blev uddannet til at stå på udstillingen sammen med medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse og gjorde et flot stykke informationsarbejde. Den informative og let tilgængelige udstilling blev godt modtaget af de fremmødte. 9

11 En varm sommer I sommerhalvåret har informationsarbejdet fyldt meget. Danskerne har et stort behov for viden og konkret adfærdsanvisning. Den trykte og elektroniske pressedækning har været endog meget stor, og et stort antal borgere har fået svar på spørgsmål via telefon og mail. Et af de gennemgående spørgsmål fra daginstitutionerne er nødvendigheden af at genindsmøre. Den manglende viden på området har i efteråret resulteret i iværksættelse af et forsøg med solcremers holdbarhed på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i fællesskab. Solkampagne i Australien Projektchefen og den nytiltrådte projektkoordinator var i november på studiebesøg hos det team, som står for den australske solkampagne SunSmart i Melbourne, Victoria. Herfra har de hjembragt megen viden og inspiration til planlægning af den danske kampagne. Den australske kampagne har nu eksisteret i 25 år. Den varetages i dag af et team på 13 personer, som arbejder målrettet på mange niveauer i samfundet, og danner forbillede for sol-forebyggelsesarbejdet i andre lande. Deres arbejde har resulteret i en høj grad af awareness i befolkningen, og det er lykkedes at stabilisere kurven for antal nye tilfælde af kræft i huden. Unge og solarium I december har Solgruppen i pressen sat fokus på den unge generations øgede brug af solarium. I 2004 viste en undersøgelse at hele 21 % af de årige bruger solarium en gang om ugen eller oftere. Da vi ved, at brug af solarium en time om måneden øger kræftrisikoen signifikant, er tendensen bekymrende. En ny undersøgelse af unges solarievaner planlægges gennemført primo Evaluering af Solkampagnen En folkesundhedsstuderende blev knyttet til projektet i efteråret med det formål at planlægge en tæt evaluering af alle Solkampagnens initiativer samt af befolkningens viden og adfærd generelt. I den forbindelse er der blevet opbygget en stor dokumentationsdatabase over videnskabelige artikler om emnet. Samtidig bliver der i samarbejde med kolleger i Kræftens Bekæmpelse skabt overblik over, hvordan spørgeskemaer, eventuelle spørgeguides og undersøgelser kan udformes og gennemføres. 10

12 FYSISK AKTIVITET GERT NIELSEN, PROJEKTCHEF, CAND.BROM, PH.D. SØREN NABE-NIELSEN, CAND.MAG. (TIL JUNI 2006) THOMAS OLSEN, CAND.COMM. LENE WINTHER RINGGAARD, CAND.SCIENT. I HUMAN ERNÆRING (ORLOV FRA FEBRUAR 2006) SUSANNE AAEN, CAND.SCIENT.SOC. (TIL SEPTEMBER 2006) Rulleskøjteløb i København Med stor succes har Kræftens Bekæmpelse i år været med til at etablere rulleskøjteløbet Friday Night Skate i København. Hver anden fredag hen over sommeren har rullere i alle aldre rullet gennem Københavns gader. Motionsløbet har givet byens borgere og turister en unik oplevelse af samvær, sved på panden og sightseeing på rulleskøjter. Med et samlet deltagerantal på ca fordelt over 8 løb, har løbet etableret sig som en fast københavner event, der ruller videre i En brugerundersøgelse viser, at løbet har fået fat i den almindelige dansker, da hele 70 % af deltagerne i årets Friday Night Skate ikke er medlem af en rulleskøjteklub. Friday Night Skate er arrangeret af to københavnske rulleskøjteklubber, Folkesundhed København og Kræftens Bekæmpelse." Legepatruljen Udviklingen i projekt Legepatruljen er gået over al forventning. Der er uddannet over 300 legepatruljer og den hjemmeside som KB står for, har god trafik. Kræftens Bekæmpelse blev i 2006 bedt om at være én af fem aktører, der stod for udførelsen af sundhedsstyrelsens motionskampagne. I den forbindelse blev det muligt for kommuner i første omgang på Sjælland at beslutte, at ALLE skoler i deres kommune skulle tilbydes legepatruljer. I modsætning til tidligere, hvor beslutningen lå hos den enkelte skole. På den måde blev et konkret tiltag, nemlig Legepatruljen, en del af den kommunale indsats i

13 Unges Livsstil Gennem 5 år har mere end unge hjulpet Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen med at få overblik over de unges livsstil og sundhedsvaner. I 2006 afsluttedes det 5årige MULD projekt med en samlet rapport, der viser udviklingstendenserne. Der er desuden i 2006 blevet godkendt en phd-afhandling baseret på MULD-data. Afhandlingen er skrevet af Kirsten Verkooijen, der på Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, har analyseret betydningen af de unges egenidentitet og gruppeidentitet i forhold til sunde og usunde vaner. Hovedfundene er, at både rygning, brug af hash og fysisk aktivitet er centrale parametre i formningen af de unges identitet i års alderen. Og spiller tæt sammen med adfærden i forskellige subkulturer. Der arbejdes videre med betydningen af sport, motion og anden fysisk aktivitet i forhold til udviklingen af rygning og rygestart/stop. Altså samspillet mellem forskellige adfærdsformer. Phd en har resulteret i tre videnskabelige artikler om emnet. Betydningen af det nære sociale miljø i forbindelse med rygning er i 2006 ligeledes analyseret med data fra det såkaldte European Smoking Prevention Framework Approach (ESFA studiet) og i et rent dansk studie af unge på efterskolerne. Resultaterne fra disse studier publiceres ligeledes i videnskabelige artikler. SKOLE, DAGINSTITUTION OG OMSORG PER BØGE, PROJEKTCHEF, PÆDAGOGISK KONSULENT TRINE SØE, CAND.COMM. ANNEMARIE DENCKER, CAND.MAG I PÆDAGOGIK OG ANTROPOLOGI (FRA AUGUST 2006) Sundsskole.nu Sundskole.nu er Kræftens Bekæmpelse hjemmeside til folkeskolens ældste elever og deres lærere er gået med at teste design, indhold og funktionalitet for at sikre, at udviklingsarbejdet imødekommer målgruppens behov for information om kræft og forebyggelse. Klassens Kalender Abonnementsordningen Klassens Kalender har eksisteret som et tilbud til de danske grundskoler de sidste 15 år. For 62,50,- kr. kan klassen tilmelde sig abonnementsordningen. Kerneydelsen er en vægkalender til klasselokalet. Årets tema var generel forebyggelse. I alt abonnerer 65 % af samtlige klasser i landet nu på Klassens Kalender og næsten 90 % af samtlige landets grundskoler har mindst en abonnerende klasse. Stuens Kalender Abonnementsordningen Stuens Kalender er Klassens Kalenders "lillesøster". Den er tilbud som Kræftens Bekæmpelse lancerede i 2005 til de danske daginstitutioner og dagplejeordninger med ansvaret for de 0-6-årige børn. Det første år har ordningen tiltrukket godt abonnenter. 12

14 Projekt OmSorg Hvert år mister 3000 børn deres forældre og over børn oplever, at deres mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom. Uanset om det er dødsfald eller kritisk sygdom, er det en situation, der rammer hele familien, og gør børnene utrygge og kede af det. Projekt OmSorg klæder pædagoger, lærere og andre fagfolk på, så de er i stand til at påtage sig et ansvar og bliver i stand til at støtte barnet. Konferencen "Små børn - små sorger?" Konferencen blev afholdt 14. november i Metropol Biografen under overværelse af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Mere end 300 gæster deltog i konferencen. Konferencen blev arrangeret med det formål at gøre det klart, at de helt små børn også har følelser. Og at sætte fokus på, at der stort set ikke eksisterer andre "professionelle hjælpere" til små børn i sorg, end børnenes pædagoger og dagplejere. Inspirationsmateriale; Omsorg - når små børn sørger Materialet er til arbejdet med de 0-6-årige i børnehave, vuggestue og dagpleje. Små børn har store følelser og knokler på for at forstå og forholde sig til dem. Men alt for ofte bliver de bremset af velmenende voksne, som i stedet for at komme de voldsomme følelsesudbrud i møde med lytten og dialog, vælger at vende barnets opmærksomhed mod noget andet, eller ligefrem forholder sig tavse. At sætte barnet i en situation hvor det bliver forvirret og skamfuld over reaktioner, som er en helt naturlig og nødvendig del af et barneliv, er ikke imødekommende og ansvarligt. Det er uansvarligt og i bedste fald forvirrende og flovt for barnet - i værste fald direkte skadeligt. Materialet "OmSorg - når små børn sørger" sætter fokus på problemstillingerne følelser, tab, sorg, død og kirkelige handlinger. Det giver et kvalificeret, praktisk bud på, hvordan pædagoger eller dagplejere kan forberede sig på - og dermed inddrage - disse svære problematikker, som en integreret del af det daglige arbejde med de mindste børn. Projekt "Frivillige netværksgrupper for børn og unge i sorg" PSA og FOR har i samarbejde drevet det 3-årige udviklingsprojekt (2004/05/06), finansieret af PUF-midler ( i 04 og i 05/06) fra Socialministeriet. Storstrøms Amt og Ringkøbing Amt er pilotkommuner. Projektet har til formål at afdække muligheder og metoder for at få så mange "frivillige professionelle" som muligt til at etablere samtalegrupper for børn og unge. OmSorg på svensk Svensk Utbildningsradion (UR) oversatte og udgav i foråret 2006 de to OmSorg handleplanmanualer på svensk. Manualerne har allerede solgt i næsten eksemplarer. 13

15 Det Danske Filminstituts temapakke om børn og sorg Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Pædagogiske Institut og Det Danske Filminstitut gik i 2006 sammen om at udgive en temapakke til folkeskolen med titlen "Børn og sorg". Pakken består af 6 relevante film om emnet, en lærevejledning og et temahæfte. Pakken blev fulgt op af kursusdage om brug af filmene i undervisningen, samt om ansvarlig voksenhjælp til børn i sorg. Kursusrækken "Børn i sorg" I løbet af gennemførte Per Bøge og Jes Dige syv indtægtsgivende 2-dageskurser for pædagoger dagplejere om "Ansvarlig voksenhjælp til de mindste børn (0-6 år) rundt omkring i landet. FORSKNING OG FOREBYGGELSE INGE HAUNSTRUP CLEMMENSEN, PROJEKTCHEF, OVERLÆGE, PH.D. SUSANNE AAEN, CAND.SCIENT.SOC. (FRA SEPTEMBER 2006) JOAN BENTZEN, CAND.SCIENT. I BIOKEMI, PH.D. ANNE-LINE BRINK, CAND.SCIENT I BIOLOGI BODIL SCHROLL HARBOE, CAND.COMM. GEORG PALUDAN MÜLLER, CAND.SCIENT. I BIOLOGI, PH.D. (TIL NOVEMBER 2006) Gruppen arbejder med forskning og forebyggelse inden for områderne passiv rygning, rygning, kost, fysisk aktivitet, arbejdsmiljø, alkohol, trivsel, sol og fedme. Vi bruger arbejdspladser og personalegrupper (praktiserende læger, jordemødre, dagplejere, pædagoger m.fl.) som samarbejdspartnere til at bringe viden ud og igangsætte forandringer. I 2006 har vi arbejdet med: PASSIV RYGNING Passiv rygning er et tema, der fylder meget i offentligheden og således også i gruppens arbejde. Vi har arbejdet med passiv rygning siden 2001 med indsamling af viden (videnskabelige artikler, rapporter, fokusgrupper, interviews mm) om passiv rygning og arbejder både med sundhedsskader, beskyttelse, de psykosociale aspekter, lovgivningsperspektiver og ændringer i normer mm. Gruppen medvirker til at holde cancer.dk ajour og servicerer pressen i form af interviews og formidling af ny viden. Et andet formidlingsområde, der bliver prioriteret er artikelskrivning til fagblade og resultat- og faktaark. Gravide og småbørn Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen driver i fællesskab et landsdækkende netværk "Kontaktjordemødre", for jordemødre. Netværket debatterer aktuelle emner inden for rygning og passiv rygning og efterfølgende fortsætter jordemødrene arbejdet gennem deres arbejdspladser. Temadagen i 2006 for kontaktjordemødre vekslede mellem foredrag og gruppediskussioner. Temaerne, der blev drøftet på dagen, var: Nikotin substitution til gravide, DAMP børn og moderens rygning, erfaringer med digitalt rygestop til gravide (xhale) samt kommunikation til gravide af sundhedsskader ved passiv rygning og beskyttelsesmuligheder. Passiv rygning temaet blev efterfølgende fulgt op af indlæg i fag- og dagblade fra nogle af de deltagende jordemødre. 14

16 Borgerrådgivning Vi rådgiver og hjælper borgere som henvender sig, fordi de har problemer med udsættelse for passiv rygning på arbejdet, i børnenes dagpleje, i transportmidler og andre offentligt tilgængelige steder og i deres egen bolig fra underliggende værtshuse, naboer mm. Folk er bekymrede over at blive udsat for passiv rygning i dagligdagen og frustrerede over, at der ikke findes muligheder for at beskytte sig, hverken gennem lovgivning om sikkerhedskrav eller gennem ændring af de sociale normer. TOBAK VOKSNE Cancer.dk og pressen Gruppen indhenter ny viden fra videnskabelige artikler og medvirker til at holde cancer.dk ajour og sørger i øvrigt for at servicere pressen i form af interviews og formidling af ny viden. Et andet formidlingsområde, der bliver prioriteret, er artikelskrivning til fagblade og resultat- og faktaark. Tobaksscreening Gruppen arbejder med nye måder at hjælpe rygere til rygestop, da kun en meget lille del af rygerne gør brug af rygestopkurser eller andre hjælpemidler, og kun en meget lille del holder op selv med denne hjælp. I 2006 har vi arbejdet med et nyt koncept, der bygger på den erkendelse, at de fleste rygere, hvor rygestop lykkedes, "bare" holder op. Vi arbejder med at give mod og lyst til at stoppe. Metoden bygger på en stribe spørgsmål i forsøg på at give en egen-indsigt i, hvordan den enkelte tager en beslutning og ser på et rygestop, som et gode og ikke et onde, og som noget der er realistisk og en gevinst og ikke et tab. Vi arbejder med en model med personlige interviews og en model på nettet, og vi arbejder med at udbygge med en opfølgning med SMS'er. Vi har afprøvet de nye spørgsmål blandt en gruppe i hjemmepleje og på plejehjem. ARBEJDSPLADSER Konference I oktober måned arrangerede og afholdt gruppen en konference om røgfri arbejdspladser for kommuner. Med afsæt i konferencen blev et nyt netværk NoRa (Netværk om røgfri arbejdspladser) etableret. Kræftens Bekæmpelse administrerer netværket i samarbejde med Danmarks Lungeforening. Netværket er baseret og har til formål at formidle og udveksle viden og erfaringer om røgfri arbejdspladser. Forebyggelse og forskning på arbejdspladser Gruppen samarbejder med arbejdspladser og organisationer om forebyggelse og trivsel. Det er fx i form af foredrag, inspiration og gennemførelse af sundhedspolitikker, udsendelse af spørgeskema til medarbejdere på arbejdspladser, hjælp og inspiration til trivsels- og sundhedsfremmeprojekter. Fokus i 2006 har været passiv rygning, og vi har samarbejdet med bl.a. Allerød Kommune, Enemærke og Petersen og Dansk Frisør og Kosmetikforbund. Vi har udsendt vores grundspørgeskema med spørgsmål om passiv rygning, rygning, kost, fysisk aktivitet, arbejdsmiljø, alkohol, trivsel, sol og fedme til alle medarbejdere i Allerød Kommune og Enemærke og Petersen. De første grundanalyser og frekvenstabeller er rapporteret tilbage i Allerød og arbejdsgrupper arbejder videre med, hvordan forskellige forebyggelsestiltag kan sættes i værk og følges op med evaluering og udbredelse. Vi redigerer og vedligeholder hjemmesiden fofo4.dk, som er målrettet arbejdspladser, der ønsker at arbejde med sundhedsfremme. Her kan arbejdspladserne bl.a. læse om vores konsulentydelser, erfaringer fra andre arbejdspladser og gode råd til at komme i gang. 15

17 PUBLIKATIONER Røgfri arbejdspladser - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune. Udgivet af Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Oktober Kan downloades fra cancer.dk. Rapporten samler erfaringer fra røgfrie arbejdspladser, herunder Brøndby Kommune, der indførte indendørs rygeforbud på kommunens arbejdspladser 1. januar Rygning og passiv rygning på arbejdspladsen påvirker både det sociale og det fysiske arbejdsmiljø. I rapporten har vi samlet erfaringer fra røgfrie arbejdspladser, herunder Brøndby Kommune, der indførte indendørs rygeforbud på kommunens arbejdspladser 1. januar I rapporten gives desuden gode råd til andre arbejdspladser, der skal i gang med at indføre indendørs rygeforbud. Kræft i Danmark - en opslagsbog. Udgivet af Kræftens Bekæmpelse og FADL'S forlag. September Bogen blev udsendt til alle danske læger sammen med Ugeskrift for Læger og kan købes i fagbogladen på Panum Instituttet samt i sundhedsfaglige bogklubber eller downloades fra cancer.dk Bogen er en samlet præsentation af kræftsygdomme i Danmark med statistiske data om sygdommenes udbredelse samt korte beskrivelser af årsagsforhold, symptomer, diagnose, behandling, prognose og forebyggelse. Bogen giver et samlet overblik over kræftsygdommenes udbredelse i Danmark i dag og udvikling over tid og mulighed for at sammenligne de enkelte kræftformer. EVALUERING OG MONITORERING Befolkningens rygevaner Danskernes rygevaner bliver hvert år kortlagt i en stor undersøgelse, der udføres af PLS Rambøll for Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsens hovedresultater offentliggøres hvert år kort før nytår. DOKUMENTATION Gruppen holder sig opdateret med nye undersøgelser om passiv rygning og rygning. Vi holder os også orienteret om nye undersøgelser på forebyggelsesområderne kost, fysisk aktivitet, arbejdsmiljø, alkohol, trivsel, sol og fedme, ligesom gruppen følger med i områder inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø, trivsel og støj. Udover at danne baggrund for gruppens projekter og indsatser systematiserer og bearbejder vi dokumentationen til brug for formidling til netværk, beslutningstagere, arbejdspladser, presse, ved borgerhenvendelser o.lign. Bl.a. er vi ved at udvikle et nyt koncept kaldet faktaark. Her formidles resultater fra videnskabelige artikler i en let tilgængelig form til brug for politikere, borgere, journalister, sundhedspersonale m.m. Faktaarkene skal give svar på mange af de henvendelser vi får. FINANSIERING Da gruppens arbejde er delvist indtægtsdækket gennem midler fra fonde og puljer og en delvis brugerbetaling fra virksomheder og kommuner anvendes megen tid på ansøgninger og kontaktmøder. 16

18 SCREENING OG SYGDOMSINFORMATION IBEN HOLTEN, PROJEKTCHEF, OVERLÆGE, DR.MED. CAROLINE WINKEL, CAND.COMM. (BARSELSORLOV FRA 15. ARRIL 2006) METTE MARIE ESPERSEN, CAND.COMM. ANN-BRITT KVERNRØD, MAG.ART. I ANTROPOLOGI MATHIAS MEIJER, CAND.SCIENT.SOC. DITTE WOLLF-JACOBSEN, CAND.COMM. (BARSELSVIKAR AUGUST-SEPTEMBER 2006) SIMONE HAHNE, CAND.COMM (BARSELSVIKAR FRA OKTOBER 2006) Dokumentation, udvikling og kvalitetssikring er nøgleordene for gruppens arbejde med screening for bryst-, tarm- og livmoderhalskræft. Fælles for alle tre screeningsprogrammer er, at vi arbejder for en høj kvalitet og høj deltagerprocent. Formålet er at mindske forekomst og dødelighed af den pågældende sygdom. Et større udviklingsprojekt, der omhandler en gennemgribende modernisering af Kræftens Bekæmpelses 23 sygdomspjecer, kom også i høj grad til at præge gruppens arbejde i Screening for livmoderhalskræft Det årlige seminar om screening for livmoderhalskræft for de amtslige styregrupper er afholdt med samme store opbakning og engagement, som har kendetegnet tidligere seminarer. På årets seminar var der særligt fokus på gevinsten ved at udvide aldersgruppen i screeningsprogrammet fra år til år og på amternes praksis for kvinder i kontrolforløb, der p.t. ikke er ensartet. Vores tidligere undersøgelse af barrierer for deltagelse i screeningsprogrammet peger på, at de praktiserende læger som nøgleaktører i arbejdet med at øge deltagerprocenten. Gruppen arbejder fortsat med at gøre lægerne til medaktører bl.a. via oplæg på undervisningsmøder for praktiserende læger og artikelskrivning i relevante medier. En artikel i Lægehelse om de praktiserende lægers rolle blev i Nordjyllands Amt sendt til samtlige læger i amtet med en opfordring om at tale med kvinderne om den forebyggende undersøgelse. Iben Holten er medlem af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen, der skal opdatere retningslinierne for screening for livmoderhalskræft i Danmark. Vores gruppe fungerer som sekretariat for arbejdsgruppen og har desuden rådgivet Sundhedskomiteen i dens arbejde med at udarbejde en national informationspjece, der fremover skal sendes ud med de nye invitationer til screening for livmoderhalskræft. Screening for brystkræft Fra 2007 skal alle kvinder i hele Danmark i aldersgruppen år tilbydes at deltage i mammografiscreening. I den forbindelse arbejder gruppen med planlægningen af et landsdækkende seminar for styregrupperne med fokus på kvalitetssikring af screeningsprogrammet. Iben Holten er medlem af en gruppe i Sundhedsstyrelsen, der udarbejder en informationspjece om mammografiscreening. Desuden har hun deltaget i Det Nordiske Mammografi-Symposium Tarmkræftscreening Gruppen har fortsat arbejdet med organiseringen og evalueringen af den forsøgsvise screening for tarmkræft i Københavns og Vejle Amter. På baggrund af et litteraturstudie og kvalitative undersøgelser har vi tilrettet en stor del af informationsmaterialet om tarmkræftscreening. Materialet er desuden tilpasset etniske minoriteter og oversat til fem sprog. Vi har deltaget i udviklingen af pressestrategien - herunder til de etniske minoriteter - og er medlemmer af screenings- 17

19 projektets koordinationsgruppe og evalueringsgruppe. Iben Holten har formandsposten i styregruppen. Som led i evalueringen for tarmkræftscreeningen har gruppen lavet kvalitativ undersøgelse om barrierer for deltagelse i screeningen. Den kvalitative undersøgelse dannede baggrund for spørge- skemaundersøgelsen, hvor der blev gennemført 450 interview om barrierer for at deltage i screeningen. Projektet er eksternt finansieret. Desuden deltager vi i det nordiske samarbejde NordICC, der står for organiseringen af en forsøgsvis screening for tarmkræft med kikkertundersøgelse. Sygdomspjecer Det er besluttet, at alle Kræftens Bekæmpelses sygdomspjecer (23 stk.) skal moderniseres. Projektet er forpligtet over for Sundhedsstyrelsen frem til år Tekst og layout skal således igennem en større bearbejdning, og hver pjece afprøves på de relevante patientgrupper ved hjælp af kvalitative interview, inden pjecen trykkes. Forud for moderniseringen af sygdomspjecerne ligger et analysearbejde med at afdække målgruppens informationsbehov. Der er afholdt 16 fokusgruppeinterview/enkeltmandsinterview med patienter, pårørende, læger og sygeplejersker. Patienter og pårørende efterspørger i høj grad sygdomspjecerne på bl.a. hospitalsafdelingerne, hvor der hvert år rekvireres eksemplarer. Sideløbende opdateres sygdomsinformationen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: i samarbejde med kommunikationsafdelingen. Etniske minoriteter Vi har publiceret rapporten Preventing Cancer across Cultures på og Den er baseret på oplæggene fra en NCU konference afholdt i 2005 om etniske minoriteter og kræft. I samarbejde med Ishøj Sprogcenter har vi desuden udarbejdet undervisningsmateriale til sprogskolerne. Det indeholder bl.a. øvelser om screening for livmoderhalskræft og brystkræft. Materialet kan downloades via Sideløbende opdaterer og udvikler vi denne hjemmeside. Siden henvender sig både til etniske minoriteter og til sundhedsprofessionelle, der arbejder med etniske minoriteter. 18

20 DOKUMENTATION GERDA ENGHOLM, PROJEKTCHEF, SENIORSTATISTIKER ANNE METTE KEJS, STATISTIKER (BARSELSORLOV FRA SEPTEMBER 2006) NIELS CHRISTENSEN, PROGRAMMØR METTE GISLUM, STATISTIKER (FRA MAJ 2006) RIKKE CORTES, STATISTIKER (FRA OKTOBER 2006) GEORG PALUDAN MÜLLER, CAND.SCIENT. I BIOLOGI, PH.D. (FRA NOVEMBER 2006) Dokumentationsgruppen rådgiver om tal i forhold til kræft både internt og eksternt. Internt er det typisk forebyggelsesafdelingen og kommunikationsafdelingen, der har brug for statistisk materiale. Eksternt er det oftest journalister og private, der har brug for nøgletal om kræft. Her er Kræft i tal på cancer.dk en væsentlig kilde, og det er Dokumentationsgruppen, der sørger for at siden er opdateret. Desuden hjælper gruppen med planlægning af dataudtræk og styrkeberegninger, registersammenkoblinger og spørgeskemaundersøgelser, skanning af spørgeskemaer, datarens og produktion af tabeller til rapporter, web-baserede spørgeskemaer og SAS og analysestøtte og statistiske analyser. I 2006 har dokumentationsgruppen for Sundhedsstyrelsen leveret incidensdata fra Cancerregisteret til internationale samarbejdsprojekter. Det er til Cancer Incidens in Five Continents version 9, der sammenligner kræftforekomst i hele verden, og det er til Eurocare 4, der omhandler overlevelse efter kræft i Europa. Dokumentationsgruppen deltager i styregruppen for CANULI, et registerforskningsprojekt om social ulighed i kræftforekomst og overlevelse i Danmark baseret på Cancerregisteret sammenkoblet med data fra Danmarks Statistik. NORDCAN Dokumentationsgruppen fungerer som sekretariat for NORDCAN, der er en database med 30 års kræftincidens og -dødelighed i Norden. Gruppen konverterer incidens- og dødelighedsdata til en fælles international klassifikation, hvor data bedre kan sammenlignes landende imellem. For øjeblikket dækker NORDCAN perioden , og det er muligt at finde data helt ned på amtsniveau. Databasen kan gratis hentes under cancerdata på Fra NORDCAN kan grafer og tabeller fremstilles på et øjeblik og lægges ind i præsentationer og rapporter. Projektet er et samarbejde mellem de Nordiske cancerregistre og finansieres af Nordisk Cancer Union (NCU). NORDCAN gruppen har udviklet en web-baseret udgave med nationale data, på de nationale sprog og med data fra registrenes start. NORDCAN data vil fremover være grundlag for samarbejdsprojekter, der bygger på data fra de nordiske cancerregistre, fx sammenligning af overlevelse efter kræft. 19

21 Colorectal cancer overlevelse i UK og Norden Dokumentationsgruppen arbejder desuden med registerundersøgelser af overlevelse for kræftpatienter i Norden på basis af NORDCAN data fra de Nordiske Kræftregistre. Det er fx et pilotprojekt om periodeoverlevelse, Colorectal cancer i UK og Norden, som er finansieret af NCU. Projektet viser at den dårligere overlevelse i Danmark og England specielt ses i det første halve år efter diagnose og her særligt for de ældste. DOKUMENTATIONSCENTRET HANS H STORM, AFDELINGSCHEF, OVERLÆGE & JENS OVERGAARD, PROFESSOR (ÅRHUS) GERDA ENGHOLM, PROJEKTCHEF, SENIORSTATISTIKER ANNE METTE KEJS, STATISTIKER NIELS CHRISTENSEN, PROGRAMMØR ALEKSANDAR JOVANOVIC, PROGRAMMØR (ÅRHUS) MICHAEL ANDERSSON, OVERLÆGE (RIGSHOSPITALET) LISE CHRISTENSEN, OVERLÆGE (BISPEBJERG HOSPITAL) EVA EHRNROOTH, LÆGE (RIGSHOSPITALET) SUSANNE HEIN, PROJEKTSYGEPLEJERSKE (RIGSHOSPITALET) ULLA SØRENSEN, PROJEKTSYGEPLEJERSKE (RIGSHOSPITALET) Dokumentationscentret er et samarbejde mellem Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Kræftforskning i Århus og Dokumentationsfunktionen i Kræftens Bekæmpelse. I Dokumentationscentret supplerer vi cancerregisterdata for befolkningsbaserede stikprøver af kræftpatienter fra de nordiske lande med detaljerede data fra kliniske registre og hospitalsjournaler bl.a. for at belyse, hvorfor det går de danske kræftpatienter så dårligt sammenlignet med de øvrige nordiske lande (finansieret af NCU) Brystkræft, her er indtil videre 2 artikler publiceret Endetarm, analyse af data er i gang Tyktarm, vi arbejder med dataindsamling Prostata, vi arbejder med dataindsamling NCI samarbejde Siden 1981 har ledelsen i afdelingen haft et tæt samarbejde med NCI og USA Radiation Epidemiology Branch. Samarbejdet har drejet sig om ioniserende strålings betydning for opståen af kræft, og herunder opståen af flere kræftsygdomme hos den samme person. Den til dato største gennemgang af forekomsten af multiple cancere blev i 1985 offentliggjort som en NCI monografi. Undersøgelserne er gennem tiden blevet suppleret med risiko for ny kræft i relation til kemoterapi og andre medicinske procedurer, herunder brugen af Thorotrast (radioaktivt røntgenkontrastmiddel) i Danmark blandt personaler, der har været udsat for stråling. Det er fx hospitalspersonale, piloter og kabinepersonale, Thulearbejdere og udstationerede soldater i Balkan. Aktuelt har vi siden 2003 samarbejdet med NCI om ny kræft som følge af ioniserende stråling, der er givet som behandling for kræft i mavesæk, spiserør og bugspytkirtel. Undersøgelsen er et større samarbejde på basis af de nordiske cancerregistre og registre i USA. Et team bestående og ledet af Michael Andersson, med 2 forskningssygeplejersker Ulla Sørensen og Susanne Hein, har registreret patientdetaljer fra hospitalsjournaler, kopieret behandlingsskemaer og sendt resultaterne til yderligere oparbejdning ved MD Andersson i Houston og NCI i Washington. Ved årets udgang var 1062 patienter gennemgået men for halvdelen har vi måttet konstatere, at journalmaterialet ikke længere fandtes. 20

22 Det er desværre nu mere reglen end undtagelsen, at journalmateriale destrueres, hvilket betyder, at vigtig viden, der kan hjælpe dagens patienter, tabes. Epidemiologerne har brug for lange observationstider, og netop eksistensen af et Cancerregister tilbage til 1953 har været en forskningsmæssig guldgrube når der er mulighed for at indhente yderligere og mere detaljeret information. Det er desværre ikke længere muligt. I året er der udgået 2 publikationer fra projektet. Samarbejde med IARC Dokumentationsfunktionen har ligeledes et længerevarende samarbejde med International Agency for Research on Cancer. Det drejer sig primært om samarbejde vedrørende kræftstatistik (Nord- CAN, Cancer Incidence in Five Continents), men også om ioniserende strålings indvirkning på befolkningsgrupper. I 1990 erne styrede vi et større EU projekt om følgevirkningerne af Chernobyl ulykken. I forbindelse med 20 året deltog vi i arbejdet med en status over forekomsten af kræft i Europa, der er publiceret i Publiceringsliste for dokumentationsfunktionerne: Christensen LH, Engholm G, Cortes R, Ceberg J, Tange U, Andersson M, Bladström A, Mouridsen HT, Möller T, Storm H. Reduced mortality for women with mammography-detected breast cancer in east Denmark and south Sweden. Eur J Cancer Nov;42(16): Epub 2006 Sep 20. Storm HH, Jorgensen HO, Kejs AMT, Engholm G. Depleted Uranium (DU) and cancer in Danish Balkan veterans deployed Eur J Cancer Sep;42(14): Epub 2006 Jul 20. Isager P, Engholm G, Overgaard J, Storm H. Uveal and conjunctival malignant melanoma in Denmark : observed and relative survival of patients followed through Ophthalmic Epidemiol Apr;13(2): Bretthauer M, Ekbom A, Malila N, Stefansson T, Fischer A, Hoff G, Weiderpass E, Tretli S, Trygvadottir L, Holten IW, Storm HH, Adami HO. [Politics and science in colorectal cancer screening] Ugeskr Laeger Jun 26;168(26-32): Danish. No abstract available. Bretthauer M, Ekbom A, Malila N, Stefánsson T, Fischer A, Hof G, Weiderpass E, Tretli S, Tryggvadóttir L, Storm H, Holten I, Adam HO. [Screening for colorectal cancer. Collaboration among politicians and scientists is necessary] Laeknabladid Jul-Aug;92(7-8): Icelandic. Bretthauer M, Ekbom A, Malila N, Stefansson T, Fischer A, Hoff G, Weiderpass E, Tretli S, Trygvadottir L, Storm H, Holten I, Adami HO; NordICC-gruppen (Nordic Initiative on Colorectal Cancer). [Politics and science in colorectal cancer screening] Tidsskr Nor Laegeforen Jun 22;126(13): Norwegian. No abstract available. Muff Christensen ML, Yousaf U, Engholm G, Storm HH. Increased suicide risk among Danish women with non-melanoma skin cancer, Eur J Cancer Prev Jun;15(3): Koch SV, Kejs AM, Engholm G, Møller H, Johansen C, Schmiegelow K. Leaving home after cancer in childhood: a measure of social independence in early adulthood. Pediatr Blood Cancer Jul;47(1): Gerda Engholm, Hans H. Storm, Jacques Ferlay, Niels Christensen, Freddie Bray, Elínborg Ólafsdóttir, Eero Pukkala, Mats Talbäck (2006). NORDCAN: Cancer Incidence and Mortality in the 21

23 Nordic Countries, Version 2.2. Danish Cancer Society Electronic publication. Gerda Engholm, Anne Mette T. Kejs, David H. Brewster, Maria Gaard, Lars Holmberg, Roger Hartley, Robert Iddenden, Henrik Møller, Risto Sankila, Catherine S. Thomson, Hans H. Storm. Colorectal cancer survival in the Nordic countries and the United Kingdom: Excess mortality risk analysis of 5 year relative period survival in the period 1999 to Int J Cancer Apr 23; [Epub ahead of print] PMID: [PubMed - as supplied by publisher] Schairer C, Brown LM, Chen BE, Howard R, Lynch CF, Hall P, Storm H, Pukkala E, Anderson A, Kaijser M, Andersson M, Joensuu H, Fosså SD, Ganz PA, Travis LB. Suicide after breast cancer: an international population-based study of 723,810 women. J Natl Cancer Inst Oct 4;98(19): Cardis E, Krewski D, Boniol M, Drozdovitch V, Darby SC, Gilbert ES, Akiba S, Benichou J, Ferlay J, Gandini S, Hill C, Howe G, Kesminiene A, Moser M, Sanchez M, Storm H, Voisin L, Boyle P. Estimates of the cancer burden in Europe from radioactive fallout from the Chernobyl accident. Int J Cancer Sep 15;119(6): Schonfeld SJ, Gilbert ES, Dores GM, Lynch CF, Hodgson DC, Hall P, Storm H, Andersen A, Pukkala E, Holowaty E, Kaijser M, Andersson M, Joensuu H, Fosså SD, Allan JM, Travis LB. Acute myeloid leukemia following Hodgkin lymphoma: a population-based study of 35,511 patients. J Natl Cancer Inst Feb 1;98(3): Nielsen NM, Rostgaard K, Rasmussen S, Koch-Henriksen N, Storm HH, Melbye M, Hjalgrim H. Cancer risk among patients with multiple sclerosis: a population-based register study. Int J Cancer Feb 15;118(4): Tjønneland A, Olsen A, Boll K, Stripp C, Christensen J, Engholm G, Overvad K. Study design, exposure variables, and socio-economic determinants of participation in: Diet, cancer and Health - A population-based prospective cohort study of 57,053 men an d women in Denmark. Scan J Publ Health (in press) LEDELSE OG SEKRETARIAT HANS H. STORM, AFDELINGSCHEF, OVERLÆGE LONE ROSANDER THOMSEN, AFDELINGSSEKRETÆR METTE BO, SEKRETÆR (ØKONOMI) ANNE HVITFELD LARSEN, SEKRETÆR HELLE TRÆHOLT WANG, SEKRETÆR INGE BILDE HANSEN, SEKRETÆR Ledelse og sekretariat tager sig af alt det administrative, der vedrører afdelingen, herunder også afdelingens økonomi. Ledelsessekretæren deltager i ledelsesgruppens møder og sørger for, der bliver fulgt op på beslutningerne, ledelsessekretæren er ligeledes sekretær for Forebyggelsesudvalget. Sekretariatet yder bistand til de forskellige projekter, og sekretærerne allokeres til de enkelte projekter og sikrer derved kontinuitet og sammenhæng i aktiviteterne. 22

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimissionsår: 2012, svarprocenten for hele undersøgelsen: 63 % Rapport for studieretningen ernæring og fysisk aktivitet: Antal respondenter:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning Referat Tobakstemamøde 6. november 2013 Sted: Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200 Kontaktperson: Mie Møller Nielsen, telefon: 39 57 57 61 el. 21192415 Dette møde kommer til at omhandle

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere