Danmarks nye prins. Ildsjæl hjælper kvinder i nød Samtale med Dannerhusets direktør, Vibe Klarup Voetman

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks nye prins. Ildsjæl hjælper kvinder i nød Samtale med Dannerhusets direktør, Vibe Klarup Voetman"

Transkript

1 Nr. 2 maj årgang Danmarks nye prins Nummer syv i arvefølgen kom til verden 4. maj DF siger tillykke! Ildsjæl hjælper kvinder i nød Samtale med Dannerhusets direktør, Vibe Klarup Voetman Den Gamle By bliver ny Århus levende museum udvider i tid og rum Læs også bl.a.: En værnepligtig taler ud, Dansk Folkeparti redder campister, Også de unges parti

2 leder Salgsgas fra V og K Ingen aner, hvad de får, hvis de stemmer på Venstres og Konservatives kandidater til Europa-Parlamentet. De siger nemlig det stik modsatte af, hvad deres partier har ment og gjort i årevis Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig hastigt. Og vupti nu er Venstre og Konservatives spidskandidater enige med Dansk Folkeparti i alt muligt. Frygten for vælgernes dom over deres partiers EU-leflen er stor. Renlivet hykleri, kalder Morten Messerschmidt deres salgsgas Hvis man skulle tage den konservative spidskandidat Bendt Bendtsens ord om Tyrkiet for gode varer, er situationen nu pludselig den, at Tyrkiet absolut ikke bliver optaget i EU. Det har Dansk Folkeparti jo sådan set hele tiden ment var en rigtig dårlig ide. Men for lidt mere end en måned siden fastslog regeringen skam lydeligt og tydeligt i en debat i Folketinget, foranlediget af Dansk Folkeparti, at Tyrkiet så ganske bestemt er på vej ind i EU, og at forhandlinger er i gang. Bendt Bendtsen på jagt efter en post i Europa-Parlamentet for de konservative. Men han tør ikke satse sit valg og karriere på at stå ved det, hans parti har sagt og gjort hidtil Javel ja. Bendt Bendtsens partifælle, udenrigsminister Per Stig Møller, var da heller ikke sen til at rykke ud med et dementi af Bendtsens udtalelser om, at Tyrkiet ikke skal i EU. Det er fortsat regeringens politik, at Tyrkiet skal i EU, så spidskandidat Bendtsen, nys afgået partiformand, havde blot luftet en privat overvejelse. Allestedsnærværende Tom Behnke havde også nået at blande sig i debatten. Forvirringen på den konservative gang var lydelig. Ikke mindst, fordi Tyrkiet faktisk ikke er nævnt med ét ord i partiets valgprogram Så vigtigt er det åbenbart heller ikke. Det endte med, at Lene Espersen også kom på banen. Og konklusionen blev noget i retning af, at de konservative alle sammen faktisk er helt enige. Tyrkiet skal med i EU. Bendtsen tror så blot helt privat og personligt, at det tager lidt længere tid, inden det lykkes. Vistnok. Godt så. Aldrig så snart havde de mange konservative meldinger lagt sig, før end Venstre-folk gik på banen med samme budskab: De synes da i grunden heller ikke liiige, at Tyrkiet skal optages i EU. Sådan set et fint budskab. Hvis ikke lige det var, fordi regeringens politik er den stik modsatte. Og regeringen består, som det er de fleste bekendt, af Venstre og Konservative. Derfor fandt Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt det da også helt nødvendigt som ren vælgerservice, forstås at få sagen afklaret i Folketingssalen 6. maj: Hvad mener regeringen egentlig? Skal Tyrkiet med eller ej? Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte sig med en melding på sit pressemøde allerede dagen før, 5. maj, og her bekræftede han det, der anede os, at regeringen ikke har flyttet sig en centimeter i spørgsmålet om Tyrkiet. De blafrende Tyrkiet-meldinger fra de ellers jublende EU-partier kom i hælene på den stærkt underholdende kendsgerning, at Venstre spidskandidat Jens Rohde på de valgmøder, der har været rundt i landet i april og maj, har haft så travlt med at tale Dansk Folkeparti efter munden, at tilhørerne med rette fra tid til anden har moret sig. Forskellen på det, Jens Rohde siger, og det Venstre gør og har gjort i årevis, er nemlig markant. Næppe mange vælgere er blinde for den pudsighed, at netop Bendt Bendtsen og Jens Rohde en måneds tid før Europa-Parlamentsvalget - som de færreste vælgere har hørt om, og som ikke rigtig interesserer nogen, heller ikke journalisterne fistrer omkring meninger, som der ikke er dækning for i deres partier. Jens Rohde vil i Europa-Parlamentet for Venstre. Men han tør ikke satse sit valg og karriere på at stå ved det, hans parti har sagt og gjort hidtil Venstre, konservative, Socialdemokratiet, de radikale og de senere år også Socialistisk Folkeparti har i dén grad været Folketingets garanter for, at EU kunne både få og tiltage sig stedse mere magt. Ud med det nationale og ind med det euro-globale. Ud med kolonihaven og den danske lillelands-mentalitet, som det tidligere konservative medlem af Europa Parlamentet Gitte Seeberg gav udtryk for, og ind med en fransk udgave af globalisering. Ja-partierne lægger ikke skjul på, at kronen skal hældes i kloakken og erstattes af Euro, og at Unionen skal sikres med en traktat. Det er kun lige, fordi de danske vælgere er sådan lidt tunge i det, at det ikke er sket for længst. Pokkers også. Og ja-partierne mener også, og at danskerne bare har at smække hælene sammen og råbe javel på fransk eller tysk, når EF-domstolen har talt. Det så vi senest sidste sommer, da Dansk Folkeparti råbte vagt i gevær over domstolens i bogstaveligste forstand grænseoverskridende Metock-dom. Der er god grund til at lukke ørerne for deres valgpaniske salgsgas. Den 8. juni mener de igen det, de hele tiden har ment. Sønd. 2

3 nyhedsbrev Dansk Folkeparti bringer virkeligheden ind i Europa-Parlamentet I de kommende uger op til valget den 7.juni vil Dansk Folkeparti være synlig i næsten hele Danmark. Vores kampagnebil gæster de fleste danske byer, hvor vælgerne vil få lejlighed til at få en snak med vore kandidater til EuropaParlamentet. Men at arrangementerne bliver vellykkede kræver ikke alene en stor indsats fra kandidaterne; det kræver en indsats fra os alle. Jeg håber derfor, at så mange som overhovedet muligt møder frem for at bakke op om kandidaterne, herunder naturligvis ganske særligt vores dygtige spidskandidat Morten Messerschmidt. Som noget nyt får folk lejlighed til at deltage i en konkurrence om et kroophold for to samt andre gode præmier under mottoet Masser af nitter og kun én vinder. Men naturligvis er det som altid politikken, der står i centrum, når Dansk Folkeparti er på gaden. Et rigtigt irritationsmoment i valgkampen er tilhængerpartiernes mange forsøg på at bilde vælgerne ind, at en stemme på Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet skulle være spildt, fordi vi jo alligevel er modstandere og derfor ikke kan forventes at tage noget som helst seriøst. Ikke alene er det et fuldstændig idiotisk argument, det afslører desværre et noget grumset demokratisyn blandt tilhængerne. Det ville jo svare til at sige: Hvorfor stemme på SF eller Det Radikale Venstre til folketingsvalget, når alt tyder på, at VOK vinder. Dansk Folkeparti har i modsætning til mange tilhængerpartier i Europa-Parlamentet været særdeles aktiv i forsøget på at præge tingene i vores retning, og må jeg minde om, at det faktisk er det, politik går ud på. Nej, Dansk Folkeparti og andre skeptiker-partier har ikke flertal i Europa-Parlamentet, men tænk engang, hvis vi havde? Så ville tingene se anderledes ud. Så måtte EU bevæge sig i en mere demokratisk retning Da vi stiftede Dansk Folkeparti i 1995, var der ingen journalister eller kommentatorer, der spåede os mange chancer. Men se lige, hvor vi er nu! Jeg siger ikke nødvendigvis, at den udvikling vil gentage sig i europæisk sammenhæng, men hvis ikke vi har modet til at gøre vores mening gældende og evnen til at påvirke tingene i vores retning, så kan vi ligeså godt opgive. Og så skulle vi også have opgivet i Der er masser af ting at tage fat på i Europa-Parlamentet, og jeg vil gerne sige, at ethvert forsøg på at klandre skeptiker-siden for manglende folkelig opbakning er dømt til at mislykkes på forhånd. Det klarer tilhængerne og medierne så glimrende selv. Ja, man kunne let få den mistanke, at det faktisk er tilhængerne, der ikke ønsker at diskutere EU. Det er nærmest som om, de skammer sig lidt over det. Se nu bare, hvordan de konservative som katten om den varme grød danser omkring spørgsmålet omkring et tyrkisk medlemskab af unionen. Partiets officielle linje er vistnok, at Tyrkiet skal have et medlemskab stillet i udsigt, hvis landet lever op til Københavns-kriterierne. Men under indtryk af en massiv folkelig modstand mod et tyrkisk medlemskab er partiets spidskandidat Bendt Bendtsen pludselig vendt på en tallerken og taler i stedet om privilegeret partnerskab, som et flertal af danskerne i parentes bemærket også er modstandere af. Hvad mener de konservative i grunden her tre uger inden valget? Jeg har opgivet at finde ud af det. Bedre går det ikke, når EU-Kommissionen forsøger at bringe sig selv i folkelig fokus. Den maj afholdt Kommissionen en såkaldt demokratihøring blandt 150 almindelige europæere. Selv om antallet af hørte borgere er latterligt lavt og langt fra repræsentativt, kan end ikke dette fingerede forsøg på demokrati dække over det faktum, at de europæiske befolkninger har vidt forskellige forventninger til det europæiske samarbejde, alt efter deres nationale tilhørsforhold. Mens de rige nordeuropæiske lande kan tillade sig den luksus at bekymre sig over klimaet, er grækerne forståeligt nok mere optagede af at få gjort noget ved mange bådflygtninge, som kommer til landet. Måske er det i EU-Kommissionens øjne nedslående resultat af høringen årsag til, at medierne aldrig rigtigt har fået færten af den, eller også er det bare fordi medierne ikke interesserer sig for EU i hvert fald er høringen forblevet en velbevaret hemmelighed for de fleste. Jeg hørte om den helt tilfældigt i en radioavis en søndag eftermiddag, hvor den kort blev omtalt. Høringen afslører trods den ringe deltagelse med stor præcision EU s hovedproblem: At finde en fællesnævner for 27 forskellige medlemslande med vidt forskellige interesser og med vidt forskellige økonomiske og demokratiske udgangspunkter for at deltage. Sandheden er, at høringen afslører virkeligheden, og at virkeligheden er EU-institutionernes dødsfjende. EU bygger på en utopi, som opstod på ruinerne af Anden Verdenskrig. Det er smuk utopi, men ikke desto mindre er den nøjagtig ligeså farlig som andre utopier og hertil kommer, at utopien er helt unødvendig, fordi vi sagtens kan have et forpligtende samarbejde, uden at vi behøver at blande os i hinandens integrationspolitik eller arbejdsmarkedsforhold. Dermed ikke sagt, at Dansk Folkeparti ikke deltager i det parlamentariske samarbejde på linje med alle andre. Nej vi vil naturligvis benytte lejligheden til at få DFsynspunkter på en lang række områder ud i hele Europa. Dansk Folkeparti har et partiprogram med klare synspunkter, som vi synes er baseret på sund fornuft. Denne sunde fornuft og virkelighedsopfattelse ønsker vi at bringe ind i Europa-Parlamentet. Jeg håber virkelig, at der kommer skub i valgkampen nu, og at medierne begynder at interessere sig for det kommende valg. Valget den 7. juni handler ikke om for eller imod EU, men om hvilke politikere, vi ønsker at lade os repræsentere af. Derfor er det nøjagtigt ligeså vigtigt som alle andre valg. Hertil kommer, at 7. juni også er dagen, hvor vi skal stemme om tronfølgeloven. Optimistiske stemmer har talt om en valgdeltagelse på over 60 procent. Jeg synes, vi skylder hinanden at få den endnu højere op. Lad os slå en ny rekord den 7. juni.

4 eu Dansk Folkeparti redder danske campister Den gode stemning, der ellers kendetegner de danske campingpladser, var lige ved at blive brudt, efter at nye regler fra Campingrådet pludselig ulovliggjorde en serie meget anvendte fortelte. Men efter Dansk Folkepartis mellemkomst, kan campisterne nu gå sommeren roligt i møde. Forteltene bliver, hvor de er. Af Kenneth Kristensen Berth fortelte indkøbt i god tro af campingglade danskere pludselig gjort ulovlig. Det var et typisk eksempel på fuldstændig ligegyldige regler, som kun er med til at ødelægge campinglivet for ganske almindelige campister, siger Jørn Dohrmann, der straks tog sagen op med miljøminister Troels Lund Poulsen, V. De regler, som Campingrådet begrundede sin nye beslutning med, byggede på en aftale mellem By- og Landsskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Campingrådet fra 2000, der handler om, at usædvanlige telte og telte med bund af Ground Cover, Fibertex eller andre typer presenninger, der stikker Der er intet som en fuldt besat campingplads, der emmer af dansk sommer og ferie. Men roen på de danske campingpladser blev brudt af nye regler for opsætning af fortelte. Nu har Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, imidlertid fået reddet trådene ud, og campisterne kan gå sommeren i møde med sindsro. Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, kastede sig straks ind i kampen for at få ændret nye fjollede regler om fortelte. Regler, der truede med at forvandle den hyggelige campingferie til diskussioner om fortelte måtte have bund eller presenninger måtte stikke ud fra forteltet. Kan ånde lettet op Der er intet som en varm sommerdag på en campingplads, hvor glade danskere nyder en svalende pilsner mens de slapper af ovenpå hverdagens strabadser. Men det var tæt på, at freden ikke havde sænket sig over campingpladserne i år. Havde det ikke været for Dansk Folkepartis engagerede miljøordfører, Jørn Dohrmann, havde diskussionen på campingpladserne i år ikke gået på, hvordan man passer havens tagetes og bedst beskærer rosenbedene, men derimod om, hvor store eller rettere hvor små fortelte, der er tilladt på campingpladsen. Campingrådet havde nemlig fået den idé fremover kun at ville tillade fortelte, der er koblet til campingvognen i en skinne, og som ikke kan opstilles uden campingvogn på danske campingpladser. Med et slag var en serie uden for forteltet, skulle udelukkes fra campingpladserne. Jørn Dohrmann kan i disse dage glæde sig over, at der var lydhørhed for hans bekymringer på vegne af forteltejerne. I hvert fald har By- og Landsskabsstyrelsen nu i et notat fundet anledning til at præcisere, at det er kommunerne, der har ansvaret for at administrere campingreglementet, og at det derfor er kommunerne, der træffer afgørelser i konkrete sager f.eks. om fortelte. Mange campister kan dermed ånde lettet op og konstatere, at det fortelt, man i god tro havde købt for et års tid siden, nu også kan sættes op på campingpladserne i år. Det var jo en helt uacceptabel situation, Campingrådet havde bragt mange campister i. Jeg er meget glad for, at miljøministeren har medvirket til at skabe klarhed om reglerne, siger Jørn Dohrmann, der også noterer sig, at By- og Landskabsstyrelsen peger på, at fortelte ikke er at betragte som bygninger eller faste konstruktioner, som campingreglementet i øvrigt omhandler. Dermed skulle den sidste rest af tvivl om, hvorvidt de berørte typer fortelte skulle være omfattet af forbud, være fjernet. Allerede i påsken er der jo mange campister, der åbner sæsonen med at drage ud i det ganske land for at nyde forårssolen, og jeg er utrolig glad for, at de kunne gøre det med god samvittighed, og at de ti lsommer kan tage deres fortelt med uden at komme i problemer, siger Jørn Dohrmann.

5 Dansk Folkeparti i kamp for den danske model Af Karsten Holt Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa- Parlamentet, Morten Messerschmidt, har med en henvendelse til de øvrige partiers spidskandidater om at skrive under på en erklæring til forsvar for den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet talt for døve øren. Ingen vil skrive under på, at Danmark får en særstilling i EU, således at aftalemodellen på arbejdsmarkedet kan bestå. Det får nu Morten Messerschmidt til at advare de øvrige partier, og samtidig kræver han en forlængelse af østaftalen. Jeg tror desværre ikke helt, at det er gået op for de andre partier, at EF-domstolen i en række domme har angrebet den danske aftalemodel, som blandt andet har skabt den succesfulde flexicurity-model. Vor model har betydet meget for styrkelsen af et effektivt dansk arbejdsmarked, som mange andre europæiske lande med deres stive arbejdsmarkedsstrukturer længe har set med misundelse på. Det lader heller ikke til at være gået op for dem, at østaftalens ophør kan medføre løndumping på det danske arbejdsmarked, hvor håndværkere og ufaglært arbejdskraft fra Østeuropa nu får øgede muligheder for at underbyde danske lønmodtagere, fordi de ikke længere skal have arbejdstilladelse. Dermed svækkes muligheden for kontrol, siger Morten Messerschmidt. Han undrer sig over, at partierne tilsyneladende er blevet så historieløse, at de helt har glemt, at det danske arbejdsmarked og modellerne herfor ikke er kommet af sig selv, men at det har krævet store sværdslag fra fagbevægelsen. Men det må i høj grad skyldes uvidenhed. Socialdemokratiet tavs Man hører mærkeligt nok ikke et kuk fra Socialdemokratiet, men når de 30 procent af de danske arbejdsgivere, der ikke har tegnet overenskomst, begynder at ansætte østarbejdere til lavere løn end den, danske arbejdere skal have, vil piben uden tvivl få en anden lyd. Og som sædvanligt vil det gå ud over alle dem, der i forvejen befinder sig yderst på arbejdsmarkedet: Hertil kommer, at krisen vil gøre sit til at forværre situationen, siger Morten Messerschmidt, som opfordrer de andre partier til at arbejde for en forlængelse af østaftalen. Forskellen i lønniveauerne mellem udviklede lande som Danmark og de nye medlemslande i Østeuropa er stadig så stor, at det både er ret og rimeligt, at vi garderer os mod løndumping. Grundlaget for den oprindelige overgangsordning, som blev vedtaget i forbindelse med EUs udvidelse i 2004, er der ikke ændret noget som helst ved. Derfor er det naturligvis de danske politikeres ansvar at sikre de danske arbejdstageres grundlæggende interesser, siger Morten Messerschmidt. Det er nu mit håb, at fagbevægelsen vil indse, hvem der er venner og fjender i denne sag. Én ting er sikker: Det bliver ikke fra Socialdemokratiet, at de skal hente støtte til deres medlemmer, for Socialdemokratiet er sammen med de øvrige partier Morten Messerschmidt blæser til kamp for danske arbejdstageres interesser. Tiden er endnu ikke moden til at skrotte østaftalen. helt med på forringelserne, som de præsenterer som uundgåelige. Men naturligvis kan vi lave aftaler og regler nøjagtig, som vi vil. Hvis ikke vi kunne det, var der ingen grund til at have folkevalgte danske politikere i Folketinget, siger Morten Messerschmidt. Fakta om østaftalen Overgangsordning. Østaftalen blev vedtaget af Folketinget i 2004 i forbindelse med EU-optagelsen af en række østeuropæiske lande. Aftalen blev indgået som en overgangsordning med henblik på at forhindre, at billig østeuropæisk arbejdskraft skulle strømme ind over den danske grænse. Dansk overenskomster. Aftalen indebar, at arbejdstagere fra Østeuropa skulle være dækket af danske overenskomster for at kunne komme til Danmark uanset om deres arbejdsgiver i Danmark havde tegnet overenskomst eller ej. Ophør. Østaftalen er ophørt 1. maj i år arbejdstilladelser. I perioden fra maj 2004 til maj 2008 har omkring personer fra Østeuropa fået arbejdstilladelser til at arbejde i danske virksomheder. Herudover kommer hvert år østeuropæiske arbejdstagere fra såkaldt udstationerede virksomheder, hvilket vil sige virksomheder med base i Østeuropa, der løser opgaver for en dansk opdragsgivende. Kilde: DI-Business og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

6 eu EU s enorme pengeomfordeling Af Mogens Camre, medlem af Europa Parlamentet, DF Mange mennesker er ikke klar over, hvad EU gør med de mange penge, vi betaler til organisationen i Bruxelles. Vi hører mest om det svig og uregelmæssigheder, som det hedder i EU s terminologi, der knytter sig til en alt for stor del af disse penge. Men hvad er baggrunden for, at vi skal betale disse penge, og hvad bruges de til? Grunden til, at vi skal betale, er ikke blot, at det koster noget at køre det store bureaukrati. Det handler derimod om, at EU ønsker at blive en storstat, der styrer hele EU s udvikling, og som tillige er ansvarlig for en bestemt økonomisk udvikling, som borgere, der modtager penge, så skal føle sig taknemmelige for. Derfor har EU fået gennemført, at alle medlemslande skal betale for at være medlem. Beløbene beregnes dels som et bidrag udregnet efter det enkelte lands bruttonationalprodukt, dels betales 1 momsprocent (den danske statskasse får således kun 24 pct. moms selv, 1 pct. går videre til EU) og endelig går alle toldindtægterne ved EU s toldgrænse (altså grænsen mod verden uden for EU) i EU s kasse. I 2007 løb indbetalingerne samlet op i millioner euro eller 876 milliarder kr. I EUs omfordelingscirkus er der ingen smalle steder, og ingen interesserer sig ret meget for, hvor de havner. Hovedsagen er, at de bliver brugt, og at de europæiske skatteydere holdes hen i uvidenhed. I tabellen ses disse indbetalinger i den første talkolonne Betalt til EU. Hovedparten af pengene betales tilbage til medlemslandene, men med en helt anden fordeling end indbet a l i n - gerne. Som det ses af tabellens anden talkolonne, Modtaget fra EU, g å r 99,7 milliarder euro eller 743 mil- liarder kr. tilbage til medlemslandene. Der går 7,4 milliarder euro til projekter uden for EU, det er bistand af forskellig art, og forskellen mellem summen af den første og den anden talkolonne er penge, som går til administration, bygninger osv., primært i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Som det ses af den tredje talkolonne, Nettobetaling er der lande, som netto betaler til EU og lande, som netto modtager penge fra EU. Hvis man begynder i tabellens top, kan man se, at Belgien i 2007 som er det seneste år, vi har opgørelser over netto betalte 2,2 milliarder euro til EU, medens Bulgarien netto modtog 289 millioner euro. Således kan man følge plusser og minuser ned gennem tabellen. Hvis man følger tallene i kolonne tre, kan man se, at der er 12 lande, som er nettobetalere. Det er 11 af de gamle EU-15-lande samt det nytilkomne Cypern (dvs. det græske Cypern). Af de gamle EU-lande er Grækenland, Spanien, Portugal og Irland nettomodtagere, sammen med alle de nye lande undtagen Cypern. Medens indbetalingerne til EU kan siges at være beregnet ud fra nogle objektive talstørrelser, er de penge, EU betaler til medlemslandene, et resultat af politiske afgørelser, som ofte er ganske ugennemskuelige. Hovedparten af pengene udbetales i form af landbrugstilskud, hvilket naturligvis betyder, at landbrugslande især nyder godt af støtten. Det er forklaringen på, at Frankrig netto be- Foto: Polfoto

7 Betalinger fra og til EU s 27 medlemslande mio. euro Betalt til EU Modtaget fra EU Nettobetaling Belgien 4.371, , ,7 Bulgarien 290,8 580,0-289,2 Danmark 2.219, ,9 818,1 Cypern 170,3 119,8 50,5 Estland 176,7 366,1-189,4 Finland 1.629, ,8 238,6 Frankrig , , ,9 Grækenland 3.019, , ,2 Holland 6.302, , Irland 1.586, ,9-607,5 Italien , , ,1 Letland 199,0 667,0-468 Litauen 271, ,1-761,1 Luxembourg 295,8 231,4 64,4 Malta 57,0 75,8-18,8 Polen 2.808, , ,3 Portugal 1.460, , ,9 Rumænien 1.089, ,6-511,2 Slovakiet 519, ,6-552,4 Slovenien 359,4 383,1-23,7 Spanien 9.838, , ,1 Sverige 2.915, , ,6 Tjekkiet 1.167, ,2-536,2 Tyskland , , ,1 UK , , ,9 Ungarn 870, , ,7 Østrig 2.218,1 1,569,3 648,8 Subtotal ,6 Projekter udenfor EU 7.423,1 Overskud fra foregående regnskabsår 2.109,0 Diverse indtægter 5.467,0 I alt , ,7 Kilde: Den Europæiske Revisionsrets Årsberetning for regnskabsåret 2007 (afrunding medfører, at tallene ikke summer til totalen). taler langt mindre, nemlig 3,4 milliarder euro, end England (UK), som betaler hele 6 milliarder euro, til trods for Englands såkaldte rabat, som Margaret Thatcher i sin tid fik forhandlet igennem. Margaret Thatcher krævede netop rabatten, fordi England ikke havde nogen stor landbrugsproduktion og derfor ikke automatisk fik ret mange penge tilbage. Udover landbrugsstøtte betales penge til medlemslandene i form af forskellig støtte til strukturforbedringer, som kan være alt fra landevejsbyggeri til rensningsanlæg og uddannelsesinstitutioner. Det indebærer naturligvis, at den dominerende del af disse penge går til de mindre udviklede medlemslande. Der er altså tale om, at EU foretager en vis udligning mellem rige og fattige lande, ligesom man inden for en nationalstats område sender tilskud fra de rige egne, i reglen de store byer, til de fattigere egne. Men sammenligningen holder kun tilsyneladende. I en selvstændig stat er alle borgere underkastet den samme lovgivning, den samme skattepolitik, den samme beskæftigelsespolitik, den samme strukturpolitik. Sådan er det ikke i EU landene har vidt forskellige forhold, og EU kan ikke ændre på landenes struktur. Tilskudspolitikken er bestemt af, hvilken politisk styrke det enkelte land kan sætte bag sine krav. Det er således totalt uden fornuftig begrundelse at yde landbrugsstøtte. Der er overproduktion af landbrugsvarer i EU, og EU dumper endog landbrugsvarer i fattige lande, til skade for disse landes eget landbrug, som ikke får statsstøtte. Skiftende danske regeringer er modstandere af landbrugsstøtten, men har ikke kunnet få den afskaffet. I virkeligheden er støtten skadelig for EU s udvikling. Det bliver en sovepude at få støtte, og så undlader landene at gennemføre de reformer, som burde gennemføres. Tilsvarende gælder for struktur- og såkaldt samhørighedsstøtte. Det er, ligesom landbrugsstøtten, betaling fra de lande, som arbejder effektivt og har gennemført økonomiske reformer, til de lande og de befolkninger, som ikke er effektive og ikke vil gennemføre reformer. Den socialistiske fordelingspolitik, der ligger bag EU s omfordeling af europæernes penge, medfører således, at pengene ud fra et udviklingssynspunkt i vidt omfang er spildt. Det ses af, at de fire gamle EU-lande, Grækenland, Spanien, Portugal og Irland har været nettomodtagere af støtte fra den dag, de blev medlem, til nu. Støtten virker ikke, landene bliver ved med at halte bagefter, i hvert fald tilsyneladende. Sandheden er, at disse lande har meget lave skatter, og derfor mangler deres statsforvaltninger penge til udvikling det er meget lettere at sende regningen til andre lande. Selv socialdemokrater som den tidligere svenske statsminister Göran Persson kan se det urimelige heri. Medens han var statsminister, sagde han, at det var aldeles uholdbart, at lande som Danmark, Finland og Sverige, som beskatter deres borgere hårdt, skal betale penge til lande, som ikke vil beskatte deres egne borgere. Vi skal eksempelvis i Danmark betale for tre biler, når vi køber en, fordi afgiften er tæt på 200 pct., så vi kan sende penge de østeuropæiske medlemslande, hvor man de fleste steder kan købe en bil uden registreringsafgift af nogen art. Alligevel fortsætter denne omfordeling, fordi store lande som Tyskland, der som det ses af tabellen betaler flere penge netto end noget andet land, ikke tør sige fra af frygt for at miste indflydelse. Pengeomfordelingen er blot en af de skadelige følger af EU s magthaveres forsøg på at underlægge sig hele Europa. Pengene er ikke nødvendige for at få det europæiske handelspolitiske samarbejde til at fungere således har den tidligere hollandske kommissær Fritz Bolkestein påpeget, at EU kunne løse sine opgaver med 15 pct. af de penge, der i dag indbetales til EU. Men EU s ledere vil videre: Det næste skridt er at skaffe EU selvstændig beskatningsret altså at få sugerøret direkte ned i den enkelte europæiske skatteyders lommer. Danmark betalte i 2007 netto 818 millioner euro eller over 6 milliarder kr. til EU, men brutto betalte vi millioner euro eller 16,5 milliarder kr., og det er dette tal, som er det centrale. Vi ville aldrig drømme om selv at anvende 16,6 milliarder kr. på de formål, som EU bruger dem på, herunder naturligvis heller ikke på de formål, som nogle af disse penge føres tilbage til i Danmark. Vi må derfor arbejde for at nedskære EU s budgetter de er led i en socialistisk planøkonomi, som ikke virker. Hertil kommer, at EU s penge rent administrativt forvaltes så elendigt, at store summer forsvinder i svig og svindel megen EU-lovgivning er indviklet og let at omgå, og mange lande har stærke interesser i at snyde sig til mere, end de er berettiget til men det er en helt anden historie..

8 uddannelse Også de unges parti Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen er træt af at høre Dansk Folkeparti beskrevet som de ældres parti. Dansk Folkeparti har gjort meget for de ældre, men Martin Henriksen har selv bidraget til, at Dansk Folkeparti lige så godt kunne blive kaldt for de unges parti. Landvindingerne som DFs unge frontkæmper har opnået er mange og fortjener anerkendelse blandt de unge. Af Kenneth Kristensen Berth Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen er vred. Det er oprørende, at så mange unge mennesker i de her år vælger at stemme på Socialistisk Folkeparti. De tror, at Socialistisk Folkeparti er deres stemme på Christiansborg. Men havde de gjort sig den umage at se på, hvem der i virkeligheden tjener deres sag, så er der jo ingen tvivl. Det gør Dansk Folkeparti. Martin Henriksen er træt af Dansk Folkepartis image som et parti kun for de ældre. Vi gør meget for vore ældre. Vi har indført ældrechecken, vi har sørget for flere penge til ældreplejen, vi har givet plejepersonalet mulighed for at præge deres egen hverdag til gavn for de plejekrævende ældre, og Dansk Folkeparti vil fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre forholdene for ældre. Men de unge, der tror, at Dansk Folkeparti kun er et Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, der i øvrigt beklæder posten som næstformand for Folketingets Uddannelsesudvalg, går nu i brechen for at forklare ungdommen, at Dansk Folkeparti også er de unges parti. parti for pensionister, tager fejl. Jeg er stolt af at være med i et parti, der tager vare på og udviser respekt for alderdommen. Det er vi de eneste, der gør. Men vi er et parti for alle danskere, uanset alder, fastslår Martin Henriksen Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har over de seneste år kappedes om at være de unges parti. Pudsigt nok har de to partier overhovedet ikke leveret den vare, som de har stillet de unge i udsigt. Ingen 10. klasse uden Dansk Folkeparti Da regeringen for et par år siden foreslog, at 10. klasse skulle afskaffes, var det Dansk Folkeparti, der rykkede til undsætning og dermed reddede ikke alene eleverne i folkeskolernes 10. klasser, men også flere af landets efterskoler, der reelt ikke kan eksistere uden muligheden for at tage 10. klasse netop på en efterskole, siger Martin Henriksen. Hvis forslaget var kommet igennem, havde det haft helt uoverskuelige konsekvenser for efterskolerne, der havde mistet store dele af deres indtægtsgrundlag. Jeg nævner det hver gang, jeg er ude på efterskolerne. Jeg siger til eleverne, at de sidder her takket være Dansk Folkeparti. Havde det ikke været for DF, havde de formodentlig været i gang med en eller anden ungdomsuddannelse, som måske ville vise sig ikke at være den rigtige, fordi de ikke havde været igennem den modningsproces som mange niende-klasses elever simpelthen skal igennem, før de kan træffe det rette valg, siger Martin Henriksen, der ligeledes understreger, at for mange familier er et efterskoleophold en del af familietraditionen. Martin Henriksen nævner, at de såkaldte produktionsskoler, der blandt andet medvirker til at få unge, der måske har været ud i småkriminalitet eller som simpelthen ikke kan finde ud af, hvad de vil efter 10. klasse på ret spor, er nogle af de uddannelsesinstitutioner, der har råbt højest, når regeringen har været ude efter dem. Ikke alt kan måles og vejes Glade handelsstudenter fejrer eksamen. De kan skolerne har fået et stort økonomisk løft. Man kan jo lige så godt være ærlig. Regeringen er ikke specielt begejstret for produktionsskolerne. Jeg tror ikke rigtig, regeringen har forstået værdien af skolerne. De vil gerne have, at alting kan måles og vejes; man kan ikke rigtig forstå det der med, at der for nogle enkelte unge kan være behov for at bruge noget tid på at finde sig selv, især hvis man slås med nogle sociale problemer. Jeg tror, det var derfor, regeringen gik på jagt efter produktionsskolernes skoleydelse. Den jagt stoppede Dansk Folkeparti også, understreger Martin Henriksen. I valgkampen i 2007 lovede Dansk Folkeparti de studerende, at de, hvis det stod til DF, skulle have mulighed for at arbejde mere ved siden af studierne. Det forslag var både regeringen, S, SF og R imod. Alligevel lykkedes det DF at få hævet fribeløbsgrænsen med kr. pr måned selvom regeringen reelt havde lagt sig ned for venstrefløjen og havde accepteret en mindre hævelse af fribeløbsgrænsen end de kr. Ja, og her handler det jo om en grundlæggende mistillid til de unge mennesker. De andre partier har simpelthen ikke tillid nok til, at de unge kan træffe de rigtige beslutninger. Det har jeg. Jeg tror på, at de unge ved, hvor de vil hen, og når vi har lavet stopprøver på mange uddannelser, så er det jo disse prøver, der skal være adfærdsregulerende, ikke nogle regler om, hvor meget man må arbejde ved siden af studiet, siger Martin Henriksen, der stadig gerne vil have hævet fribeløbsgrænsen yderligere, ligesom han vil have gjort studiebøger fradragsberettigede. Det er kun rimeligt. Bøger kan jo trækkes fra på selvangivelsen, hvis indkøbet af bøgerne er en forudsætning for at udføre sit arbejde, og så burde studerende, hvor bøger jo er en forudsætning for, at man kan studere, naturligvis også have ret til at trække bøgerne fra, men det vil regeringen og venstrefløjen heller ikke være med til, og de vil i hvert fald slet ikke være med til at finansiere det, understreger Martin Henriksen.

9 takke Dansk Folkeparti for, at netop handels- Ligestilling af handelsskolerne Martin Henriksen ser selv den økonomiske ligestilling af handelsskolerne med de almindelige gymnasier, som en af de vigtigste landvindinger, han har fået gennemført, mens han har været medlem af Folketinget. Vi lovede også mere økonomisk ligestilling af handelsskoler og gymnasier også det løfte blev gennemført. Nu er der ikke længere nogen uforklaret økonomisk forskelsbehandling imellem de to ungdomsuddannelser, og det er jeg rigtig glad for, slår Martin Henriksen fast. Det næste bliver et udkantstilskud til handelsskoler og erhvervsskoler i ydreområderne, så vi fastholder uddannelsestilbud til alle unge, siger Martin Henriksen Da regeringen ville bruge grønthøstermetoden og fjerne en procent af samtlige uddannelssestilskud på finansloven, satte Dansk Folkeparti også hælene i. Også det viser, at Dansk Folkeparti er de unges parti. Gang på gang har vi taget initiativer, der har gjort, at de unge har fået bedre forhold. Venstrefløjen forsøger at fremstille det som om, at den nuværende regering ikke har bestilt andet end at skære ned på uddannelsessektoren. Det er ikke rigtigt. Mange gymnasier har aldrig haft så mange penge før, efter de blev selvejende institutioner, handelsskolerne har aldrig haft så mange penge før, understreger Martin Henriksen. Da Skattekommissionen barslede med sin betænkning om fremtidens skattesystem, indeholdt forslaget beskæringer af Statens Uddannelsesstøtte. Hvem var det lige, der skød det forslag ned? Igen Dansk Folkeparti. Medens Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kom med valne betragtninger om, at SU-nedskæringerne ikke nødvendigvis kolliderede med deres egne forslag til en skattereform, så sagde Dansk Folkeparti kort og kontant fra og gjorde det dermed endnu en gang klart, at Dansk Folkeparti i virkeligheden er de unges parti, slutter Martin Henriksen. Af Kenneth Kristensen Berth Medens såvel Venstre som Det Konservative Folkepartis repræsentanter i Europaparlamentet ikke var synderligt optagede af at adressere problemerne med opholdsdirektivet efter Metock-dommen, så var det ganske anderledes med Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis repræsentant i Europaparlamentet, Mogens Camre, stillede sammen med sine gruppefæller i Union for Nationernes Europa en række ændringsforslag til opholdsdirektivet, da man i marts 2009 igen debatterede direktivet. Ændringsforslagenes formål var at søge effekten af Metock-dommen neutraliseret. En lang række krav Dansk Folkepartis gruppe i parlamentet forsøgte således at få understreget i parlamentets vedtagelse, at bestemmelserne om fri bevægelighed skal udøves under hensyntagen til opretholdelsen af lov og orden og beskyttelsen af den indre sikkerhed i de enkelte medlemslande. Derudover forsøgte Dansk Folkeparti at få parlamentet til at undlade at korrekse medlemslandene for ikke at have implementeret opholdsdirektivet i sin helhed. Dansk Folkeparti krævede også, at medlemslandene fik ret til at kræve, at borgere fra andre EU-lande skulle dokumentere deres lovlige beskæftigelse, fremvise identitetspapirer mv. Dertil kommer, at Dansk Folkeparti understregede, at det ifølge en såkaldt retlig udtalelse kommissioneret af Parlamentet er op til den enkelte medlemsstat at fastlægge, om man vil anerkende et ægteskab indgået i henhold til en anden medlemsstats lovgivning. Desuden opfordrede Dansk Folkeparti parlamentet til at notere sig den lange række af sager om blandt andet tvangsægteskaber og Mogens Camre og hans kollegaer i gruppen Union for Nationernes Europa gjorde alt, hvad der var menneskeligt muligt for at bringe de andre europaparlamentarikere til fornuft og forkaste opholdsdirektivet. Desværre forgæves. DF tager livtag med opholdsdirektivet i Europaparlamentet proformaægteskaber, der har været anvendt til at omgå og udnytte reglerne om fri bevægelighed, ligesom det blev foreslået, at udvande parlamentets beslutning om at pålægge medlemsstaterne ikke at kræve dokumentation, som ikke specifikt følger af opholdsdirektivet selv. Forslaget skal ses i sammenhæng med det krav om yderligere dokumentation for faktisk etablering i et andet EU-land. Endelig opfordrede Dansk Folkeparti til, at medlemslandene blev pålagt at indføre fængsling i tilfælde af udvisning fra medlemslandenes territorium, hvis den pågældende eksempelvis tidligere har opholdt sig illegalt i en anden medlemsstat, eller udvisningen er sket i forbindelse med en strafbar handling. Men nej fra de andre Desværre blev alle forslagene, der ville have repareret på opholdsdirektivet og Metockdommen, nedstemt i udvalget for Borgernes Rettigheder og retlige og indre anliggender og kom således aldrig til afstemning i Europaparlamentet. Da hele opholdsdirektivet med ændringer kom til afstemning i Europaparlamentet, lavede såvel Socialdemokratiet og Venstre en kovending og stemte pludselig imod opholdsdirektivet. Stik imod hvordan partierne ellers har ageret, når opholdsdirektivet har været behandlet i Europaparlamentet. Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre støttede opholdsdirektivet i den foreslåede form, mens Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU undlod at stemme. Dermed blev det endnu engang illustreret, hvordan partierne siger et i Danmark og noget ganske andet i Bruxelles og Strassbourg, og først når pressens interesse samles om, hvad der foregår i de to byer, så stemmer partierne korrekt. 9

10 df-ringkøbing-skjern Unge i fokus I det naturskønne yderområde langt vestpå har man højt aktivitetsniveau og en forening med en ung profil, der såmænd også har sin egen Facebook-gruppe Af Karsten Holt I den lille landsby Opsund lidt vest for Videbæk og langt ovre i det vestjyske bor formanden for Dansk Folkeparti i Ringkøbing- Skjern, 33-årige Jesper Flensted sammen med sin kone Bente Kronborg Holst Flensted (27) og deres lille datter Mikkeline på kun fire måneder i øvrigt det yngste medlem af DFU. Men formanden har ikke rødder i det vestjyske. Han er født og opvokset i Greve på Sjælland, men efter ni år i det vestjyske mener han nu alligevel, at han er ved at være integreret og accepteret af vestjyderne. Selv om det tog sin tid, som han siger. I hvert fald blev han hurtigt accepteret af sin kone, der er en af de lokale og også af de lokale DF ere, som for godt og vel et år siden valgte ham som deres formand. Dansk Folkeblad er taget på besøg i det vestjyske, hvor vi hjemme hos Jesper og Bente hilser på den meget unge bestyrelse, som foruden Jesper og Bente udgøres af byrådsmedlemmet Einar Højmark samt Rene Madsen, Claus Johansen, John Trankjær og Heino Jensen. Med undtagelse af Einar Højmark og John Trankjær er samtlige bestyrelsesmedlemmer i tyverne eller midt i trediverne, og dermed adskiller foreningen sig noget fra andre lokalforeninger. Total Venstre-dominans Ringkøbing-Skjern Kommune har ca indbyggere, men den er Danmarks arealmæssigt største. Den ene halvdel af indbyggerne bor på landet og i landsbyerne, mens den anden halvdel er bosat i byerne Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande og Videbæk. Selv om der er tale om et af Danmarks yderområder, lever kommunen højt på blandt andet turisme, og hver somme fyldes de enorme sommerhusområder op med danske og tyske turister, som kommer for at nyde nogle af Danmarks bedste badestrande og den smukke vestjyske natur. Kommunen er en næsten ren Venstre-kommune. Venstre sidder på 17 sæder i byrådet, Socialdemokratiet på tre, mens Dansk Folkeparti har en enkelt plads. For alligevel at få lidt indflydelse har Einar Højmark derfor taget imod tilbuddet om at sidde med, når Venstre holder gruppemøde, forklarer Jesper Flensted. Vi befinder os derude, hvor folk kender hinanden, og hvor man stadig ikke behøver at aflåse sit hus, bare fordi man lige kører et smut til købmanden eller over til naboen. Det er faktisk et problem, at man hele tiden skal huske på at fjerne GPS og stereoanlæg fra bilen, når man er i København. Det behøver vi ikke herude,, konstaterer Jesper Flensted, som dog tilføjer, at man ikke behøver køre længere end til Herning, så findes alle storbyens problemer i fuld målestok. Fire daglige busafgange Alligevel har Ringkøbing-Skjern nogle problemer, som godt kan komme bag på en, fordi man tror, at de kun findes i storbyerne. Mange unge tager stoffer, og rundt omkring i området Over en cola eller en øl diskuterer bestyrelsen i DF- Ringkøbing- Skjern her bemandingen på DF-standen på Dalager Marked den maj. Foreningen er aktiv og har mange unge medlemmer. DF-Ringkøbing-Skjern har taget den nyeste teknologi i brug og kommunikerer med medlemmerne på Facebook, som er et godt supplement til den årlige generalforsamling, der nu ellers også altid har et pænt fremmøde. 10

11 Danmarks måske mest specielle køleskabsdør? Pia Kjærsgaard pryder hele døren til køleskabet i køkkenet hos Jesper Flensted og Bente Kronborg Holst Flensted. findes mange af de såkaldte skunk-fabrikker huse der er omdannet til dyrknings- og produktionssteder for hash. Det er blandt andet en af de ting, som Dansk Folkeparti har planer om at tage op lokalt. I Videbæk har der været mange problemer med kriminalitet og narkomisbrug blandt unge, måske fordi der ikke er så mange fritidstilbud. Derfor vil vi gerne have, at de unge kan benytte sig af hallerne efter skoletid, så de har et sted at være og et fornuftigt fritidstilbud. I det hele taget vil vi have meget fokus på forebyggelse, siger Bente Kronborg Holst Flensted, som foruden at være kandidat til Europa-Parlamentet også er spidskandidat til byrådet i kommunen. Hun tilføjer dog, at blot fordi de fleste i bestyrelsen er unge, så er det ikke ensbetydende med, at de ældre glemmes, slet ikke. Dansk Folkeparti går også til valg på bedre forhold til de ældre blandt andet med krav om, at ældremaden skal være frisk i stedet for vakuumpakket, og forslag om bedre offentlig transport til ældre uden egen bil. Den offentlige transport er nemlig et kapitel for sig: Der er kun få daglige busafgange mellem Videbæk og Skjern. I København brokker folk sig, hvis bussen lige er kørt, og de skal vente tyve minutter på den næste herovre kan der altså gå fire timer, men det tager man nu i stiv arm. Folk brokker sig i det hele taget ikke så meget herovre, slår Bente fast med et smil. Endelig er det Dansk Folkepartis mål at gøre Ringkøbing-Skjern så attraktiv, at unge også har lyst til at vende tilbage efter endt uddannelse. Flugten til andre dele af landet, som er typisk for yderområder, skal bremses ved hjælp af bibeholdelse af skoler og børneinstitutioner og andre gode tiltag. Egen Facebook-gruppe Men måske betyder den unge tilgang til tingene alligevel noget? Bestyrelsen siger i hvert fald samstemmende, at man hverver mange unge medlemmer til den i øjeblikket 101 medlemmer store forening, og her har det måske også en betydning, at man ikke er bange for at tage nye midler i brug: DF- Ringkøbing- Skjern har sin egen gruppe på den populære hjemmeside Facebook. I vores Facebook-gruppe er der for eksempel lister over kandidater til kommune- og folketingsvalg, og folk har mulighed for at skrive sammen med deres lokale kandidater, og her er det også meningen, at vores valgprogram skal ligge sammen med en kalender over foreningens arrangementer. Indtil videre har gruppen 25 medlemmer, men folk kommer stille og roligt til. Det er en spændende måde at kommunikere på, og jeg kan kun råde andre foreninger til at gøre det samme det er også en gode måde for medlemmerne at møde hinanden på lokalt, siger Jesper Flensted. Bente Kronborg Holst Flensted med DFUs yngste medlem. Det er en fordel, at Mikkeline er medlem af DFU, for så kan ingen komme og sige noget, hvis hun er med til DFU-møderne. For som Bente siger, så kan man ikke bare sådan få passet barn hver anden weekend. Lille Mikkeline får også på den måde i bogstaveligste forstand politik ind med modermælken. 11

12 Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor jeg går på arbejde Grevinde Danners gamle bygning er til at få øje på i det københavnske bybillede, hvor det lige siden 1875 har været et tilholdssted for kvinder i nød. Ildsjæl Det giver mening med arbejdslivet at beskæftige sig med kvinder og børn, der flygter fra hjemmet på grund af vold. Det er Vibe Klarup Voetmann ikke i tvivl om, og derfor blev hun Dannerhusets første direktør Af Nina Lusty Som det ligger dér i forårssolen og knejser over Søerne i København, ligner det næsten et slot. Dannerhuset, som er Danmarks måske bedst kendte kvindekrisecenter, står strunkt lige ud til en af landets mest trafikerede veje, og det er et godt symbol på kvindesagen i Danmark, siger direktør Vibe Klarup Voetmann. Mange af mine kolleger fra andre lande er forbavsede over Dannerhusets åbne placering. Men det er meget sigende for Danmark: Her gemmer vi ikke problemerne med vold mod kvinder og børn væk som tabuemne, men lægger dem frem i lyset og forholder os til dem, siger hun og ser stolt op på bygningen. Dansk Folkeblad er på besøg i Dannerhuset, hvor cirka 100 kvinder finder husly hvert år efter at have været udsat for vold i hjemmet. Direktør Vibe Klarup Voetmann har netop fejret sin 40 års fødselsdag og er den første direktør i det gamle, hæderkronede kvindehus historie. Fra basisgruppe til direktion Dannerhuset er et hus, der altid har insisteret på at bevare rødstrømpernes basisgruppe-model, hvor alle bestemte lige meget. Det er en af de sidste frivillige organisationer, der har holdt fast på det, men på et tidspunkt fik de frivillige nok og blev enige om at ansætte en 12 direktør. Jeg er utroligt glad for at være direktør på så bredt et mandat, siger Vibe Klarup Voetmann. Jeg var faktisk lige gået på barsel fra mit job i kommunen og var til samtale to dage før jeg skulle føde. Jeg var usikker på, om jeg nu også kunne løfte Grevinde Danners arv men jeg blev så opslugt af husets historie og muligheden for at arbejde for så fin en sag, så jeg var ikke i tvivl. Jeg begyndte tre måneder efter fødslen og havde min spæde datter med på møderne. Jeg var jo den første direktør, så jeg kunne selv sætte standarden, smiler Vibe Klarup Voetmann. At det lige skulle blive en stilling på det sociale område, kom ikke som nogen overraskelse. Det sociale engagement har altid været en del af Vibe Klarup Voetmanns liv, selvom udgangspunktet var en traditionel DJØF-baggrund med fokus på strategi og ledelse. Jeg havde ingen egentlige erfaringer inden for feltet, men jeg har dog arbejdet med styring og strategi inden for det sociale område i kommunalt regi. Og ved siden af arbejdet i kommunen ydede jeg en frivillig indsats i Reden på Vesterbro og arbejdede med prostituerede. Jeg begyndte som frivillig rådgiver, men følte ikke, at mine kompetencer slog til. Så jeg blev en del af Redens bestyrelse og senere formand. Der er ingen tvivl om, at det er dér, jeg hører til på feltet for strategi og udvikling, siger Vibe Klarup Voetmann. Udviklingsrollen er også meget essentiel for hendes stilling i Dannerhuset. Omfattende modernisering Ansættelsen handler meget om at professionalisere arbejdet på en række områder og modernisere dette hus uden at tabe dets unikke historie, forklarer Vibe Klarup Voetmann. Hun peger blandt andet på den politiske dimension som et område, der er blevet opdateret efter hendes tiltrædelse. Dannerhuset har rødder i rødstrømpebevægelsen og har traditionelt haft hjemme på venstrefløjen. Men vold mod kvinder og børn er en apolitisk sag, og vi skal kunne tale med alle partier i Folketinget. Samtidig er det også vigtigt, at vi gør op med indtrykket af, at vi er mandehadere det er tiden for længst løbet fra, siger Vibe Klarup Voetmann med eftertryk. Vibe Klarup Voetmann vifter ivrigt med kaffekoppen, mens hun taler, og retter på solbrillerne i pandehåret. Man mærker tydeligt på hende, at snakken om hende selv som socialt engageret ildsjæl ikke rigtig fanger hende hun vil hellere tale om husets vigtige opgaver og den udvikling, hun står i spidsen for. Sin egen personlige drift mod det sociale

13 engagement har hun aldrig tænkt videre over. Sådan har det bare altid været. Mit arbejdsliv skal give mening på den ene eller anden måde, jeg har aldrig rigtig overvejet alternativet. Jeg er aldrig i tvivl om, hvorfor jeg går på arbejde, og sådan skal det være for mig. Man sidder her ved skrivebordet, og pludselig kommer lille Hassan ind og viser stolt sin nye, røde brandbil frem, og man ved, at Hassans historie altså ikke er sjov men vi har gjort noget for ham, der gør, at han nu smiler og leger. Så er der så meget mening med arbejdet. Det er en meget stor gave i ens arbejdsliv, smiler Vibe Klarup Voetmann. Dansk Folkeblads interview med Vibe Klarup Voetmann var kombineret med besøg og rundvisning for Pia Kjærsgaard. Her besigtiger hun den nyanlagte gårdhave, hvor kvinderne kan samles i hyggelige stunder med deres børn. Fra venstre mod højre: Krisecenterchef Helle Walsted Samuelsen, kommunikationschef Maria Stetter, direktør Vibe Klarup Voetmann og partiformand Pia Kjærsgaard. Positive historier som brændstof Samtidig kan arbejdet også være hårdt som medarbejder i Dannerhuset møder man mange tunge skæbner hver uge, både blandt kvinder og børn. Hvordan tackler man det professionelt? Vi er rigtig gode til at tale tingene igennem med hinanden og behandle det, der er sket her er det kollegiale sammenhold essentielt. Vi er i dialog om, hvad det gør ved os, og de positive historier bliver vores brændstof. Dem er der heldigvis mange af, siger Vibe Klarup Voetmann og giver sig straks til at tale om et af de seneste tiltag Danner Viden. Vi har etableret Danner Viden, fordi der simpelthen mangler et forskningsfelt på dette område i Danmark. Hvorfor slår mænd, hvordan forebygger man det, hvorfor går kvinder ikke tidligere, hvad gør det ved børnene, hvordan tackler man kulturforskelle alt sådan noget. Vi samler viden og erfaringer og kan dermed systematisere den faglige tilgang, fortæller Vibe Klarup Voetmann. Den faglige indsats skal også bruges til at dokumentere Dannerhusets resultater. Vi skal blive bedre til at måle de resultater, vi opnår. Det er vigtigt i forhold til at blive taget alvorligt af bidragydere og politikere, men også i forhold til brugerne: Mennesker henvender sig her med det store håb, at vi kan give dem en forandring i deres liv. Det skal de kunne have tillid til ved at kunne vise dem, det er dét her, vi gør, og det er dét her, vi kan. Det kan ikke nytte noget at påstå, at social indsats ikke kan måles. Vi er om nogen forpligtede til det, og det er i høj grad også det, jeg med min DJØF-baggrund bidrager med, fastslår Vibe Klarup Voetmann. Sidder hun også i Dannerhusets direktørstol om fem år? Om ti år? Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden Danner, griner Vibe Klarup Voetmann, men fortsætter i en alvorlig tone: Selvfølgelig handler det om, hvad jeg kan tilbyde det hér hus. Jeg er et udviklingsmenneske og har synes jeg selv haft succes med at skabe en positiv udvikling, men selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor friske øjne skal se på huset og på sagen. Men jeg er slet ikke færdig vi er lige gået i gang, siger hun. Og energien lyser da også ud af hende, da Dansk Folkeblad overlader hende til arbejdet igen. Vibe Klarup Voetmann viser den T-shirt frem, der blandt andet blev lavet til at gøre op med imaget som Dannerhuset som mandehader. Vi elsker mænd, der elsker kvinder ordentligt!, står der i hjertet. Når man som lille pige er kommet forskræmt med sin mor midt om natten, er det vigtigt, at der er mulighed for at lege. I Dannerhusets store legekælder er der fyldt med legetøj, også til små prinsesser, som Vibe Klarup Voetmann her demonstrerer. Dannerhuset er nok Danmarks bedst kendte kvindekrisecenter og stod færdigt i 1876, opført af Grevinde Danner som Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden. Dannerhuset giver husly til cirka 100 kvinder og 100 børn om året og må afvise cirka 10 kvinder om ugen, som dog henvises til andre kvindekrisecentre. Dannerhuset modtager betaling af de kommuner, som kvinder og børn kommer fra (halvdelen er københavnere, resten kommer fra hele landet), og modtager derudover donationer fra private fonde, virksomheder og borgere. Kvinderne kommer på egen hånd eller direkte fra skadestuen, og mange bliver henvist af politiet eller deres sagsbehandler. Kvinderne kan bo på centret, så længe de vil men et ophold på cirka et halvt års varighed vurderes som passende til processen med at skabe afklaring, og herefter begynder arbejdet med at skabe et nyt liv efter volden. Den proces er langvarig procent af kvinderne har anden etnisk baggrund end dansk. Det skyldes primært befolkningssammensætningen i Hovedstaden. På landsplan ligger andelen af kvinder med anden etnisk baggrund, der henvender sig på et krisecenter, på 40 procent. Samtidig har det betydning, at etnisk danske kvinder ofte har venner eller familie, de flygter til i stedet for et kvindekrisecenter. Dannerhuset står over for et større byggeprojekt, der skal renovere og modernisere det store hus med respekt for husets oprindelige arkitektur. Totalrenoveringen skal i højere grad indrette huset med henblik på de behov for både privatliv og fællesskab, som voldsramte kvinder og deres børn har. 13

14 gæsten kan I Den Gamle By forholve le op publikum r 150år fo dene som de var ri ke ik str n siden. Enke s. ly lt ke en et a fr t skære Af Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør Den Gamle By er for alle, og det er museets mission at få historien gjort vedkommende og få den ud til folk. Vi tror nemlig, at historien betyder noget for os mennesker. Så vi kan lære os selv bedre at kende og se ud over vores egen næsetip og dermed sætte os selv og vores samtid i perspektiv. Derfor har Den Gamle By også sat sig som mål at nå ud til så mange mennesker som muligt også til dem, der normalt ikke går på museum. At få historien ud til folk Med det for øje har vi de senere år igangsat en hel række initiativer, der alle har til formål at fortælle historie og at nå ud til så mange målgrupper som overhovedet muligt. Tillad mig kort at nævne følgende: Siden 2001 har publikum kunnet opleve det Levende Museum, hvor Den Gamle Bys gader og huse er befolket af mennesker, der agerer i en anden tid og går i dialog med museets gæster Siden 2001 har Den Gamle By drevet Dansk Center for Byhistorie i samarbejde med Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet. Centret udfører forskning, det fungerer som praktiksted for studerende og udvikler også it-baserede informationssystemer om de danske byers historie Siden 2004 har vi årligt arrangeret et antal særudstillinger, hvor Den Gamle Bys omfattende museumssamlinger inden for fx dragter og tekstiler, tobakshistorie, cykler og kobberstik formidles for publikum 14 Historien er Den Gamle By er et museum for hele Danmarks historie, også den allernyeste. Museets direktør fortæller her om arbejdet med at skabe et bykvarter med butikker, boliger og erhverv fra en tid, de fleste nulevende danskere kan huske. Han benytter samtidig lejligheden til at efterlyse små og store ting til projektet. Den Gamle By har særlige tilbud for mennesker, der er ramt af demens. Resultaterne er positive og ganske gribende. Siden 2005 har vi iværksat erindringsformidling for demente ældre, der ved et besøg i Den Gamle By får sanseindtryk, der gør at mange liver op og får en positiv oplevelse. I 2010 åbner Den Gamle By et særligt Erindringshus til formålet Og siden 2007 har Den Gamle By arbejdet målrettet på at opbygge et bykvarter, hvor museets publikum mere eller mindre kan opleve deres egen historie på museum. En tidsbro Mens den eksisterende Den Gamle By viser bymiljøer fra 1800årene og tidligere, er det tanken med Den Moderne By at vise miljøer fra hele 1900årene. Sådanne miljøer bevares ikke som helheder på noget dansk museum, men i både Norge og Holland har vi set eksempler på, at det kan gøres. Vi tror, at det betyder noget for de besøgende, at de kan genkende noget fra deres egen tid, at de på den måde får en slags tidsbro til historien. Kvarter 1927 Vi gør det ved at opbygge et brokvarter, som består af to afsnit. Det første opbygges i udkanten af den eksisterende Den Gamle By og vil vise tiden Her har vi allerede en boghandler, et posthus, en isenkræmmer og et museum. Vi har for nylig hentet et Schous Sæbehus og planlægger også en cykelsmed, en møbelpolstrer, et bilværksted. Måske bor der også en jødisk familie i kvarteret. Der bliver gavlreklamer og gadelamper fra 1927, og vi regner også med at lave et telefonsystem, hvor man først skal ringe op til centraldamen og bede om nummer 110. Moderne by 1974 Den anden del vil vise et kvarter som det kunne se ud i Hovedparten er finansieret af en stor donation fra A. P. Møllers Fonde, og det vil åbne for publikum i forskellige etaper frem til Vi har hentet huse i Horsens, Hjørring, Viborg og København, og regner med at lave en kopi af et flot hjørnehus fra Helsingør, som er et hus af en type, der næppe vil blive til rådighed på anden måde. Inde i husene vil publikum kunne besøge et minimarked, en rullekone, en kiosk med både tugtige og utugtige blade samt et værtshus, hvor der spilles jazz et par gange om ugen vi

15 overvejer om der kan søges dispensation fra rygereglerne. Man kan drikke kaffe og spise Gåsebryst og Napoleonskage på Bonnichsens konditori, og man kan prøve den nyeste spolebåndoptager hos Pouls Radio. Der bliver også et ingeniørkontor og en gynækologisk klinik. Man kan naturligvis besøge de mennesker, der boede der. En enlig dame med en lejlighed fyldt med arvestykker, og en herre med alle de danske møbelklassikere. En lille familie, hvor børneværelset er helt moderne i tidens farver, et studenterhybel og måske en toværelses lejlighed, hvor der bor en nytilflyttet tyrkisk familie. Der er forskning bag det hele Der er forskning og undersøgelser bag alt, hvad vi gør, selvom vi bestræber os på, at museet ikke for publikum skal virke akademisk. Forskningen er vigtig for, at vi kan samle de rigtige huse ind, de rigtige boliger og de rigtige butikker og erhverv. Og forskningen er også vigtig, for at det samlede udtryk får den nødvendige troværdighed. En del af de undersøgelser, der er gennemført, lægges ud på museets hjemmeside, hvor interesserede frit kan studere dem nærmere (http://www.dengamleby.dk/dmb.htm). Den usynlige verden Epokegørende projekt Fokus for hele projektet er det, sociologen Henrik Dahl kalder den usynlige verden. Altså almindelige mennesker almindelige liv. Det gælder også de huse, som erhverves. Helt almindelige huse uden falbelader af nogen art. De er ikke tegnet af kendte arkitekter, de er på ingen måder unikke og er sikkert på forhånd diskvalificeret fra at blive fredet. Men de fortæller en historie om, hvordan titusinder af danskere har levet og boet gennem de seneste 100 år. Derfor er de vigtige for Den Gamle By, der jo netop lægger vægt på de almindelige danskeres historie. De svenske museers nestor, Sten Rentzhog mener, at Den Gamle Bys projekt repræsenterer en helt ny museumsmodel. Han har udtalt: De fleste frilandsmuseer består overvejende af førindustriel bebyggelse. Det skaber en kløft til dagens publikum Derfor flytter mange netop nu huse og anlæg fra 1900-tallet til sine museer, for at de kan tjene som en bro mellem nuet og de ældre dele af museet. Men næsten altid drejer det sig alene om enkelte anlæg. Endnu har ingen forsøgt at gøre det så konsekvent og så omfattende, som Den Gamle By nu vil. Jeg anser projektet for at være epokegørende og forventer, at det vil få stor betydning, i første omgang i Danmark og Skandinavien, vigtig for os alle i et videre perspektiv i hele verden. Desuden har Den Gamle By ualmindelig gode forudsætninger for at gennemføre det. Brug for en hjælpende hånd Det er dejligt at være museumsmand, når man oplever så stor en interesse, som vi gør i Den Gamle By. Mange giver gerne en hånd, og der indgås hele tiden samarbejder med institutioner, foreninger og netværk. For eksempel Post og Tele Museum, Glarmesterlavet, Radiohistorisk Forening Ringsted, Spejdermuseet i Århus, pensionister fra Fyns Telefon, Kolonihaveforbundet i Danmark samt det tyrkiske miljø i Århus. Vi har også brug for hjælp med at finde netop de rigtige huse, de rigtige boliger, butikker og erhverv, ja også de helt rigtige enkeltting. På Den Gamle Bys hjemmeside er der løbende efterlysninger efter ting, som vi mangler. Og så giver det sig selv, at sådan et projekt behøver økonomisk opbakning. Penge til anlæg skaffes fra private donatorer, 210 mio kr drejer det sig om indtil videre, mens driften nødvendigvis i høj grad må basere sig på midler fra det offentlige. For det skal drives ordentligt, så det bliver til glæde for så mange mennesker som muligt. Det er nemlig en vigtig sag. Historiens spor er vigtige for vores identitet. De er med til at skabe glæde og sammenhængskraft. De udgør et værdifuldt reservoir for eftertanke, og tro det eller ej de rummer uforudsete ressourcer og potentialer, der pludselig kan vise sig yderst nyttige for både nutiden og fremtiden. Konditoriet vil i 2012 åbne i det markante hjørnehus med tårn. Til et kommende supermarked anno 1974 har Den Gamle By brug for dagligvarer i original emballage. 15

16 bandekrig Nørrebronx: Journalister i skudlinien Dansk Folkeblad har frygtløst kastet sig ud i felt-research. Læs reportagen fra et Nørrebro, hvor kuglerne pifter og trusler og tæv falder lige så regelmæssigt som amen i kirken, og om et problem, der vedrører os alle uanset, hvor vi bor Af Kim Eskildsen NØRREBRO-URO - Medierne er fyldt med dramatiske reportager fra bandekrigen, som giver et billede af Nørrebro, som efterhånden ligner en kampzone det gælder i hvert fald området omkring den Sorte Firkant/Blågårds Plads. Selvom politiet patruljerer hyppigt og lader kvarterets ikke så få rødder vide, at dansk lov stadig gælder på Nørrebro, så ulmer det lige under overfladen. Sproget der tales ved den Sorte Firkant er ofte af en ubestemmelig oprindelse, klædedragterne er som skabt til ørkensolen, ikke det kølige danske klima. Mistroen mod det danske samfund er enorm. Vanvittige mennesker kører igennem indre Nørrebro på en motorcykel i høj fart, tager ladegreb på automatvåbnet, og lader kuglerne regne ned over den første den bedste udlænding, de ser. Nerverne sidder uden på tøjet på beboerne i området, og familie og pårørende til den sårede samler sig hurtigt på åstedet. Til angreb på politiet Men så er det, filmen knækker. De forsamlede mennesker, som hovedsageligt består af muslimer, tilvandret fra Mellemøsten, bliver nærmest som på kommando enige om, at politiet er skurken. De danske myndigheder - statsmagten - forener disse ellers så forskellige mennesker om at angribe. På få sekunder forvandles scenen for et meningsløst angreb sig til et opgør mellem parallelsamfundets Helt almindelige mennesker risikerer at blive mejet ned, når de sidder i deres dagligstue i Nørrebros lejligheder, og heller ikke journalister og fotografer går ram forbi, beretter Dansk Folkeblads udsendte. indbyggere og repræsentanter for den statsmagt, der ellers hvert år overfører millioner af kroner til områdets beboere. og på sygeplejersker Politiet får dæmpet gemytterne ved brug af deres magtmidler, men uroen ulmer, og snart er den såredes familie og venner drevet videre til Rigshospitalet, hvor hysteriet og volden fortsætter. Nu er det de hårdtarbejdende sygeplejersker og læger, som udsættes for den mellemøstlige stammekultur. Politiet må endnu engang trække stavene og forsvare hospitalets personale mod aggressive indtrængende, der forlanger svar på den såredes tilstand. Hvordan voldelig og utilbørlig optræden skulle fremme en sådan afklaring, skal man vist mindst være medlem af det Radikale Venstre og integrationskonsulent for at forstå. I de følgende dage løber rygterne på Christiansborgs gange. Ikke bare politi og redningsfolk er hunderædde for at rykke ud på Nørrebro, selvom de kommer for at hjælpe, også journalister og fotografer er i skudlinien. Så undertegnede bliver nysgerrig. Kan det virkeligt passe, at journalister og fotografer arbejder under trusler om vold, trods deres i mange øjne ret positive og nogle gange rosenrøde billede af de bydele, som synes at være styrede af unge muslimske machomænd, i mindst lige så høj grad som af jyder i uniform? 16

17 Nørrebro er efterhånden en broget bydel. Indvandreruroligheder blev afløst af ballade foranstaltet af autonome og nu har indvandrerbandernes opgør med Hells Angels sat sit præg på bydelen. En tynget og ubehagelig stemning præger området, som Dansk Folkeblads udsendte medarbejder kan berette om Nørrebro live Klokken er 13, lørdag den 25. april. På Ritzau står der med rødt, at der har været nye skyderier på Nørrebro. En mand er såret. Jeg befinder mig tilfældigvis i nærheden af Gartnergade, som er scenen for skyderiet. Jeg beslutter mig for at tage hen til scenen for endnu et vanvittigt attentat på medmenneskeligheden. Det er strålende solskin, men idyllen er truet af rød-hvidstribede politiafspærringsbånd. Gartnergade er ikke ret lang, måske hundrede meter, alligevel er der noget, der fanger øjet. I den ende, hvor jeg ankommer, står der adskillige journalister og interviewer to unge mennesker på skift, hver for sig. Det pågår lige uden for afspærringen i den ende af gaden. I den anden ende af gaden står der dusinvis af unge mænd med indvandrerbaggrund. I midten af gaden holder en sølvgrå bil, hvor ruden i fordøren på førersiden er splintret i tusinde stykker. Her gik skuddene igennem fra automatvåbnet, der blev affyret mod en tilfældig ung mand af mellemøstlig oprindelse. En kvindelig fotograf, som viser sig at være fra BT, slynger en frustreret kommentar ud i luften: Han skal sgu da ikke kalde mig luder, bare fordi jeg passer mit arbejde. Man kan godt forstå, hvis de er i krig, tilføjer hun med en stemme, der skjuler en idealists bitterhed. Hun kom med fred og forståelse, men blev mødt med afstumpet forråelse. Jeg holder lav profil, siger ikke noget, nøjes med at observere og lytte. Den unge mand, som sad i sin lejlighed og læste, da gadens stilhed blev flænget af en skudsalve, forklarer beredvilligt historien til de tørstende journalister og deres glubske kameraer: En stor rød Yamaha med to sortklædte mænd drønede ned ad gaden og overfor rødt i en rasende acceleration, blot sekunder efter, at en mere eller mindre tilfældig ung mand med indvandrerbaggrund er blevet skudt, som den interviewede så direkte udtrykker det: I højre røvballe. Offeret var på vej efter smøger, da han blev skudt i bl.a. bemeldte legemsdel. En ung dame bliver også interviewet, hun var sammen med den anden interviewede, der er hendes kæreste, oppe i lejligheden, da der blev skudt. Både hun og kæresten forklarer, at hun ikke længere får lov at gå ned alene i den lokale 7-Eleven efter mørkets frembrud. Men hvad hjælper dét, når der skydes døgnet rundt?, spørger de frustrerede. Kvinden spørger retorisk den interviewende journalist, om hun skal flytte i et hus i Jylland for at komme væk fra det her? Hun tilføjer, at dagen før sad hun og kæresten på en cafe i Hellerup, da tre rockertyper pludseligt begyndt at smadre løs på en bil med to udlændinge i. Hun var ikke længere sikker på, om hun var forfulgt eller simpelthen en ulykkesfugl. En ældre Hellerup-dame havde dagen før spontant udbrudt, at hun ikke var klar over, at der blev indspillet en film, forklarede det unge vidne. Men, nogen film er der nu ikke tale om. Det er blodig københavnsk virkelighed Jeg retter min opmærksomhed mod fotografen, der var blevet kaldt luder. Jeg spørger, om det er normalt herude. Hun svarer, at de unge indvandrere ikke bryder sig om at blive filmet, men at hun giver igen, når de råber af hende: Men, det går vist kun fordi jeg er kvinde. Jeg er ikke sikker på, at mine mandlige kollegaer ville slippe af sted med det, tilføjer hun eftertænksomt. Jeg spørger en kvindelig journalist fra TV2 News, om det er normalt, at de bliver forulempet på Nørrebro. Hun svarer åbenhjertigt, at det er normal procedure, at de ikke må tage derud uden vagter, men, tilføjer hun, inden vagterne er fremme sådan en lørdag eftermiddag, er det for sent, så de tager chancen. Hun forklarer, at nogle af journalisterne er blevet forulempet tidligere. Det er måske forklaringen på, hvorfor de lokale unge står på den ene side af afspærringen og journalister og fotografer på den anden side. Kontrasten mellem det unge danske par, der nøgternt og beredvilligt forklarer om den frygtelige episode, og som samarbejder med politiet som vidner - og de unge lokale mænd er slående. På et tidspunkt kommer en indvandrerteenager fordi. Han taler et forfærdeligt dansk og hidser sig op over, at politiets teknikere går og samler bevismateriale. Hvem tror de, de er? Hvad bilder de sig ind, ederne regner ned over teknikerne. Det er tydeligt, at politiet ikke bliver betragtet som allierede af de unge machomænd. Indre Nørrebro er ikke et rart sted at være, dertil er der for mange urolige elementer og vrede unge mænd. Men illusionen om, at integrationsproblemerne kun berører de stakler, der ikke har råd til at flytte fra Nørrebro. blev brudt den dag i Hellerup, da en ældre dame troede, hun var blevet statist i en actionfilm. Sandheden er, at det her berører os alle. Black Cobra er blandt de mange indvandrerbander, der gør livet farligt på Nørrebro. Bøllerne står selvfølgelig ikke frem og afslører deres identitet, men at flashe et par skrækindjagende t-shirts er man altid klar til. Foto: Polfoto 17

18 ude i danmark 5/ DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd Eilersen, Susanne Espersen, Søren Flydtkjær, Dennis Hansen, Allan Steen Hansen, Christian H Kjærsgaard, Pia, fmd Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia Blixt, Liselott, Brix, Colette, Brodersen, Henrik Bøgsted, Bent, Christensen, Anita Christensen, René Christiansen, Kim, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Hansen, Chr. H., Harpsøe, Marlene Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita Krarup, Søren, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten Nødgaard, Karin, Petersen, Tina, Poulsen, Ib Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Peter, Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Tlf.: Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 13. årgang, nr. 2/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Hanne Emily Stevnsborg. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // Næste nr. udkommer juli 2009 Deadline for kalender o.l. er den 18.juni Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsiden: Den nye lille prins med sine forældre Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Kursus for DF s kandidater til byråd og regionsråd. Dansk Folkeparti afholder i øjeblikket ti kandidatkurser for DF s kandidater til byråd og regionsråd. Der bliver afholdt et kursus i hver storkreds. Kandidater til by- og regionsråd kan tilmelde sig kurset på telefon Instruktører er by- og regionsrådsmedlem Michael Rex og organisationskonsulent Steen Thomsen. Alle kurser afholdes fra kl: 18:00 til 22:00, og der vil blive serveret smørrebrød undervejs. De resterende kurser afholdes som følger: Mandag den 18. maj i Københavns og Bornholms Storkredse Scandic Copenhagen Vester Søgade 6, 1601 København V Tirsdag den 19. maj i Fyns Storkreds Scandic Odense Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV Tirsdag den 26. maj i Sjællands Storkreds Syd Medborgerhuset, Vordingborg Skovvej 2, 4760 Vordingborg Onsdag den 27. maj i Københavns Omegns Storkreds Scandic Copenhagen Vester Søgade 6, 1601 København V Torsdag den 28. maj i Østjyllands Storkreds Scandic Rytoften, Århus Rytoften 3, 8210 Århus V kl Grundlovsfest på Lykkesholm Traditionen tro slår Dansk Folkeparti for syvende gang Lykkeholms porte op for en eventyrlig grundlovsfest på den smukke fynske herregård, hvor blandt andet digteren H. C. Andersen skrev romanen O.T. I år vil talerne være Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa- Parlamentet, Morten Messerschmidt. Den smukke slotspark vil være åben for publikum fra kl , og alle gæster bliver budt på en kop kaffe med kage og en softice. Der vil tillige være mulighed for at købe øl, vand og sandwiches. Underholdningen varetages af Tina Siel og hendes duo. Sted: Lykkeholm Slot, Lykkesholmvej, Ørbæk. 5/ kl Grundlovsmøde i Aalborg Talere: MF Søren Espersen, Byrådsmedlem Tommy Eggers og sognepræst Villy Mølgaard. Underholdning ved Aalborg Garden og vokalgruppen Black Russian. Hoppeborg til børnene. Der kan købes øl, vand, kaffe og pølser. Sted: Visseladegaard, Vissevej 116, 9210 Aalborg SV. 23/ Sankt Hans-fest på Parcelgaarden Endnu en herlig tradition med snart mange år på bagen gentages Sankt Hans Aften, hvor Pia Kjærsgaard holder båltalen på Parcelgaard, der er smukt beliggende ved Roskilde Fjord. Det er muligt at nyde den medbragte mad og købe øl og vand på stedet. Båltalen holdes kl. ca. 21. Stedet åbner kl. 19. Sted: Paracellgården, PÅarcellgårdsvej, Roskilde 18

19 9/5-4/6 Det store EU-lotteri på tur Flere end 50 byer i det meste af Danmark får besøg af Dansk Folkepartis EU-lotteri-karavane inden valget til Europa Parlamentet den 7. juni. Turnéstarten gik i Sønderborg om morgenen den 9. maj, på Europadagen, og karavanen kører i 18 dage fordelt på dagene frem til afslutningen den 4. juni. De fysiske omdrejningspunkter for kampagnen er to biler. Dels Dansk Folkepartis kampagnebil, der i anledning af valget er iklædt nyt kostume. Bilen bærer nu sloganet Giv os Danmark tilbage, som er en af overskrifterne for kampagnen op til Europa Parlamentsvalget. Dels endnu en kampagnebil, der medfører en kæmpe lotteritromle, som man kender fra markeder. Under titlen EU lotteriet masser af nitter, kun én vinder forener vi gøgl, underholdning og politik, og forbipasserende kan foruden en politisk snak med de lokale DFere, EP-kandidater og MFere lige tage en tur med tromlen og satse på, at de ikke får en nitte For at alle skal gå glade derfra har dog vi en stribe nitte-gevinster. De, der ikke trækker nitter, vinder et krophold i Danmark for to med alt betalt. Som supplement til kampagnen vil man i hele landet på busser, på store billborards ved indkøbscentre og andre steder kunne se spidskandidat Morten Messerschmidts billede og teksten Giv os Danmark tilbage.desuden er DF aktiv i lands- og lokalmedier, på internettet og med markedsføring via mobiltelefoner. Se hvornår DF-Bilen kommer til dit område på Danskerne begejstrede over den lille ny prins En yndig lille prins fredfyldt blundende i sin moders trygge favn. Allerede da rygterne begyndte at løbe blandt natteravnene om, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie var blevet kørt til Rigshospitalet med veer steg forventningen i den danske befolkning om, hvorvidt det danske kongehus nu ville blive beriget med en lille ny prins eller prinsesse. Mange danskere kunne så mandag morgen den 4. maj stå op til den glædelige meddelelse om, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim var blevet far til sin tredje søn og Prinsesse Marie til sin første. Danskerne måtte dog vente helt ind til torsdag den 7. maj med at se det lille nye kongelige vidunder, men så levede han helt op til forventningerne, som han fredfyldt lå der i sin smukke moders arme. Al virakken sov den lille prins fra mens de to lykkelige forældre berettede om familieforøgelsen til den ventende presse. Nu venter danskerne i spænding på, hvad den lille prins mon skal hedde. Spekulationerne går allerede i retning af Valdemar eller Albert, men Kongehuset har jo tidligere været kendt for at overraske. Ikke mange havde gættet på Nikolaj og Felix som navnene på Prins Joachims to ældste sønner, så måske også Prins Joachim og Prinsesse Marie vil overrumple os alle sammen. Vi glæder os allerede til at følge den lille prins dåb og opvækst på tætteste hold. Opvæksten kommer jo som bekendt til at foregå på Schakenborg Slot, medens Prins Nikolaj og Prins Felix jo bor hos deres moder Hendes Højhed Grevinde Alexandra i Hellerup. kkb Forhenværende MF fik pris af Grevinde Alexandra Morten Messerschmidt var på plads ved turnéstarten i Sønderborg på Europadagen lørdag den 9. maj, hvor også lokale DFere bakkede op. Foto: Carsten Lundager Forhenværende medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, daværende familieordfører Mia Falkenberg, modtog tirsdag den 24. februar en pris som anerkendelse for sit arbejde for at sikre Landsforeningen til Støtte ved Spædbarnsdøds fortsatte virke. Prisoverrækkelsen skete i forbindelse med Landsforeningens årlige mindestund på Flakhaven i Odense, hvor der tændes lys til minde om de afdøde spædbørn. Prisen, der bestod af en smuk stjerne i sølv udarbejdet af den odenseanske guldsmed Lene Demant, der selv mistede et spædbarn, blev overrakt af HH Grevinde Alexandra. Foto: Privat 19

20 UREGION MIDTJYLLAND DF-Favrskov: Generalforsamling: Niels Kallehave (fmd), Leif Amdi Christensen (nfmd), Irma Katholm, Leif Mogensen, Torben Nielsen, Knud Jepsen, Jørgen Peter Rasmussen. Supp: Anders Skovbæk, Ole Lyngsø. DF-Horsens: Generalforsamling: Ib Christensen (fmd), Ulrich Normann (nfmd), Claus Kvist Hansen, Majken Frost, Dorte Normann, Kjeld Skibby, Ole Brandt Hansen. Supp: Søren Laursen. DF-Lemvig: Generalforsamling: Jette Jespersen (fmd), Klaus Lauritsen (nfmd), Ove Andersen, Jørgen Jespersen, Henning Holmgård. DF-Norddjurs: Generalforsamling: Henrik Stig (fmd), Christina Tofteng. Supp: Steen Jensen, Michael Sørensen. DF-Randers: Generalforsamling: Børge Olsen (fmd), Morten Grosbøl (nfmd), Søren Ardal, Tanja Lauenborg, Lars Krogslund. Supp: Ejvind Ingvartsen, Poul Larsen DF-Silkeborg: Generalforsamling. Harry E. Madsen (fmd), Eigil Lyngvad. Supp: Anni Madsen, Trine Olesen. DF-Skive: Generalforsamling: Keld Fausing (fmd), Frank Neergaard Pedersen (nfmd), Erling Grønbæk, Karen Vibeke Madsen, Jens Kudahl, John Ganderup. Supp: Eskil Lyngsø Poulsen, Alice Olesen. DF- Syddjurs: Generalforsamling: Jon V. Andersen (fmd) DF-Hedensted: Generalforsamling: Allan Bo Petersen (fmd), Jens Peder Rasmussen (nfmd), Hans Kurt Mortensen, Benny Stenkjær, Stine Kvist, Boje Hansen, Bo Andersen, Berit Nybroe, Tage Zacho Rasmussen. Supp: Peter Laursen. DF-Viborg: Generalforsamling: Grethe Sørensen (fmd), Niels Klausen. Supp: Lisbeth Dissing, Torben Guldmann. DF-Århus: Generalforsamling: Erik Troldhuus fmd), Lars Skov (nfmd), Søren Gynther-Sørensen, Lars Otto Kristensen, Henrik Ræder Clausen, Knud Mathiesen. Henny Ottendal. Supp: Anders Vistisen. REGION NORDJYLLAND DF-Brønderslev Dronninglund: Generalforsamling: Bjarne Jensen (fmd), Karl Emil Nielsen (nfmd), Jens Jørgen Bertelsen, Jette Elsebeth Nielsen, Kennet Bøgsted. DF-Frederikshavn: Generalforsamling: Carsten Sørensen (fmd),bent Bøgsted (nfmd), Jens Burskov, Tage Elneff, Karsten Drastrup. Supp: Allan Nissen, Jeppe Nielsen Kyk. DF-Hjørring: Generalforsamling: Morten A. Petersen (fmd), Jan Vigg (nfmd), Vivi Peyk, John Block Thomsen, Vera-Britt Thomsen. Supp: Niels Toft Nørgård, Ole Flemming. DF-Jammerbugt: Generalforsamling: Ida Stabell (fmd), Morten Marinus Jørgensen (nfmd), Poul Jensen, Kim Bennike, Kim Winther. Supp: Palle Vejen, Jørgen Tønder. DF-Morsø: Generalforsamling. Vita Jensen (fmd), Palle Odgaard (nfmd), Tommy Jensen, Hans Jørgen Meibom Andersen, Tommy Bach. Supp: Henrik Harpøth, Frede Pedersen. DF-Rebild: Generalforsamling: Hans V. Bjørn (fmd), Mogens Schou Andersen (nfmd), Niels Thomsen, Michael Jensen, Tommy Munk Degn. Supp: Jens Laurids Pedersen, Jesper Bonderup Frederiksen. DF-Thisted: Generalforsamling: Jørgen Madsen (fmd), Ib Poulsen (nfmd), Jens Peter Kusk, Majbritt Nielsen, Peter Jeppesen. Supp: Bent Sørensen, Jan Bang Madsen. REGION HOVEDSTADEN DF-Albertslund: Generalforsamling: Danni Olsen (fmd), Jan Christensen, Henrik Soloy, Ole Mørck, Bent Rasmussen, Ruth Holst. Supp: Mads Dalsgaard, Jens Rasmussen, Mai Britt Soloy. DF-Allerød: Generalforsamling: Poul Albrechtsen (fmd), Greta Jensen (nfmd), Vibeke Albrechtsen, Erik Pedersen, Sune Albrechtsen. DF-Bornholm: Generalforsamling: Britta Due Andersen (fmd), Laila Dam, Bjarne Korsgård, Peter Kromann. Supp: Peter Kofod Poulsen, Linda Kofod Persson. DF-Brøndby: Generalforsamling: Inge-Lise Juel Hansen (fmd), Tom Bech Frederiksen (nfmd), Ole V. Hansen. Supp: Jimmy Bovien, Inge-Lise Hasselby. DF-Dragør: Generalforsamling: Morten Dreyer (fmd), Kim Grip-Hansen (nfmd), Jan Geert Jensen, Martin Henriksen, Marianne Grip-Hansen. Supp: Jørgen Honoré, Jørgen Andersen. DF-Fredensborg: Generalforsamling: Flemming Rømer (fmd), Poul Erik Kildentoft (nfmd), Steffen Jensen, Svend Madsen. DF-Frederikssund: Generalforsamling: John Adelsteen Andersen (fmd), Jess Lykke Christensen (nfmd), Jytte Andersen, Ryan Rommedal, Morten Lintrup, Kurt Jeppesen, Lasse Withen. Supp: Sonja Lausen, Maria Byt. DF-Furesø: Generalforsamling: Kathe Søeballe (fmd), Susanne Kriegbaum (nfmd), Kjeld Drongensen, Troels Aaen, Per Kattrup, Hakon L. Nielsen. Supp: Nanna Heimbürger, Marlene Harpsøe. DF-Gladsaxe: Generalforsamling: Kristian Niebuhr (fmd), Gitte Larsen (nfmd), Susanne Damsgaard, Flemming H. Albrechtsen, Per Bührmann. Supp: Bente Petersen, Leif Carlsen. DF-Glostrup: Generalforsamling: Henning Christensen (fmd), Flemming Ørhem (nfmd), Keld Raaberg, Annette Thorsen, Josephine Dandanell, Ib Clasen, René Koopmann. Supp: Leif Jacobsen, Svend H. Pedersen. DF-Gribskov: Generalforsamling: Ole Præst (fmd), Henrik Petersen (nfmd), Jonna Præst, Klaus Nielsen, Steen Møller, Peter Sørensen Jensen, Adam Schmidt Nisbeth. Supp: Mercedes Nicole Tøjberg, Kay Radmer Henriksen. DF-Helsingør: Generalforsamling: Ib Kirkegaard (fmd), Christian Vendelbo Dencker (nfmd), Henrik Wegmann, Jens Kirkegaard. Supp: Claus Schnoor Hansen, Ole B. Wellendorph. DF-Herlev: Generalforsamling: Helge Larsen (fmd), Kaj Fessel (nfmd), Leif Ravn Jensen. Supp: Bente Fessel, Pia Mai Jensen. DF-Hillerød: Generalforsamling: Per Frøkjær Abildblomst (fmd), Søren Heldt, Ole Tommy Nielsen. Supp: Finn Jensen, Benny Brecht Olsen. DF-Høje-Taastrup: Generalforsamling. Henrik Pangel (fmd), Lars Prier (nfmd), Flemming Hansen. Supp: Lasse Herrun, Else Stokholm. DF-Hørsholm: Generalforsamling: Anne Vase (fmd), Laila Bech, Hans Schlicker. Supp: Henriette Lundblad Andersen, Vibeke Axt. DF-Lyngby-Taarbæk: Generalforsamling: Curt Købsted (fmd), Dennis Bo Sørensen (nfmd), Doris Borch-Jensen, Birgit Borke, Rita Rosenberg. DF-Rudersdal: Generalforsamling: Bjarne Stjernegaard (fmd), Erik Gissel Jensen. Stephanie Bergquist, Lonni Stjernegaard. DF-Thorslunde-Ishøj: Generalforsamling: Poul R. Jørgensen (fmd), Charlotte Jørgensen (nfmd), Lasse Petersen, Svend-Erik Nielsen, Lotte Andersson og Bjarne Møller-Olsen. DF-Vallansbæk: Generalforsamling: Jan Bondé Gravang (fmd), Gitte Lumby (nfmd), Carina Kristensen Berth, Kenneth Kristensen Berth. REGION SJÆLLAND DF-Greve: Generalforsamling: Gert Poul Christensen (fmd), Linda Grimm (nfmd), Liselott Blixt, Marianne Heldam Jørgensen, Ina Birch, DFU-formand tager hul på sin sidste periode Dansk Folkepartis Ungdom holdt årsmøde med 80 deltagere I weekenden den marts 2009 var Dansk Folkepartis Ungdoms medlemmer traditionen tro samlet til årsmøde. Denne gang foregik årsmødet på Hotel Falken i Videbæk, hvor små 80 unge DF ere var mødt frem for at debattere politik, sammensætte en ny hovedbestyrelse og feste til den lyse morgen. Årsmødet genvalgte som ventet den nuværende formand, 29-årige Allan Steen Hansen fra Brande, der dermed tager fat på sin tredje periode som Dansk Folkepartis Ungdoms ansigt ud ad til. Allan Steen Hansen bedyrede på årsmødet, at den tredje periode også bliver den sidste. Ved årsmødet i 2010 agter han at trække sig tilbage og give plads til yngre kræfter. De resterende hovedbestyrelsesmedlemmer blev i øvrigt genvalgt med undtagelse af Jeppe Jakobsen fra Kalundborg, der valgte at standse sit engagement i Dansk Folkepartis Ungdom under hensyntagen til en tidskrævende uddannelse i Forsvaret. Hovedbestyrelsen består herefter af følgende medlemmer foruden landsformanden: Bente Kronborg Holst, Ringkøbing-Skjern (organisatorisk næstformand), Anders P. Vistisen, Århus (politisk næstformand), Danni Olsen, Albertslund (landskasserer) og Peter Kofod Poulsen, Bornholm (menigt medlem) De fremmødte havde i øvrigt lejlighed til at fornøje sig med et fremragende oplæg af Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, ligesom CEPOS chef-jurist Jakob Mchangama havde lagt vejen omkring Hotel Falken. kkb 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere