Chefredaktør: Gør Odense og Fyn til uddannelsesmekka!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Chefredaktør: Gør Odense og Fyn til uddannelsesmekka!"

Transkript

1 NR Overraskende ærligt notat fra BUF s. 4-5 Skolen skal være en del af transformationen s. 8-9 Vision // Chefredaktør Troels Mylenberg opfordrer politikerne til at transformere Odense og Fyn til Danmarks uddannelsescentrum ved at investere langsigtet i skole og uddannelse. TEMA Læringsmålstyret undervisning Chefredaktør: Gør Odense og Fyn til uddannelsesmekka! s. 6-7 Q

2 Indhold Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Tlf Fax Odenselaererforening.dk DLF/A FYN Klaregade 7, 1. sal 5000 Odense C Tlf Åbningstider Mandag: Kl Tirsdag og onsdag: Kl Torsdag: Kl Fredag: Kl Formanden træffes efter aftale. Lærerbladet Erik Schmidt, ansv. redaktør Bladet redigeres journalistisk. Lederne og den redaktionelle linje er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Foto Erik Schmidt Næste blad Deadline for næste blad, der udkommer : Redaktionen er afsluttet den Oplag: 3400 stk. Grafisk tilrettelægning og tryk: Datagraf. Et nyt notat udviser en hidtil uset nøgternhed i B&Uforvaltningen om dårligere resultater, stigende trivselsproblemer og manglende ressourcer i Odenses skoler. s. 16 Skolebestyrelserne skærper kritikken. s. 10 Nogle forskere og en del lærere frygter, at læringsmålstyringen vil medføre, at ikke målstyrede, vegetative og tværfaglige studier risikerer at blive fortid. s Overraskende ærligt notat fra B&U-forvaltningen om Odenses skoler. s. 4 3 Leder: Et ikke-målstyret spillerum 4 Overraskende ærligt notat 6 Vi er skidegode til skole på Fyn 8 Skolen vil også med til transformationsfesten 9 Forældre skærper kritik 11 Læringsmålstyring giver hovedbrud 14 OLF mener: Investering i Odense 15 Odense nægter at rette sig efter kendelse 16 Inklusion: Når man sparer B&U-forvaltning vælger canadisk model 18 Netsaks og aktuelt kvarter 20 Det indre marked Erik Schmidt Lærerbladets redaktør Et ikke-målstyret spillerum Inde i Undervisningsministeriet // ved Frederiksholms Kanal sidder embedsmændene og drøfter, hvor langt man kan gå i styringen af lærerne. Det tyder den seneste mailkorrespondance med fagbladet Folkeskolens dygtige gravhund af en journalist, John Villy Olsen, i hvert fald på. Der er formentlig også en diskussion mellem undervisningsministeriets embedsværk og finansministeriets forlængede arm ind i Undervisningsministeriet, det såkaldte Kontor for Analyse og implementering, for folkeskolereformen er ikke mindst Finansministeriets projekt. Claus Hjort Frederiksen har arvet det fra Bjarne Corydon. Skolen er blevet et redskab for økonomien. På kontoret sidder 13 tværfaglige medarbejdere, der er blevet undervist af verdens mest hårdkogte, amerikanske rådgivningsvirksomhed, McKinsey, i hvordan man Der er et stort, usynligt rum mellem de nye Fælles Mål og formålsparagraffen." implementerer en forhadt plan uden at ryste på hånden eller kigge sig til siden. Lige inden ferien sendte John Villy Olsen med inspiration fra lærer Lasse Bak Sørensens blogindlæg på Folkeskolen.dk en forespørgsel til Undervisningsministeriet om, hvorvidt læringsmålstyringen er obligatorisk for lærerne. Han fik det overraskende svar, at det er den ikke. Ministeriet regulerede ikke metoder, var begrundelsen. Altså en soleklar anerkendelse af, at læringsmålstyret undervisning med ministeriets egen vejledning, går for tæt på lærernes metodefrihed. Højst overraskende! Hurra! Senere dukkede så en ny mail op i Johns mailboks, hvor ministeriet præciserede, at kommuner og skoleledelse godt kan "kræve at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang til undervisningen." Altså tilgang. Ikke metodik. Undervisningsministeriet har åbenbart vurderet, at der er grænser for, hvor vidtgående krav man kan stille til danske lærere om overtagelse af konceptualiseret og standardiseret didakdik i en grad, der for nogen kunne lede tankerne hen på asiatiske autokratier, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med. Klogeligt nok! Indholdet i ministeriets mail nr. 2 til John på fagbladet Folkeskolen vidner dog også om et undervisningsministerium, der er begyndt at ryste på hånden. Og helt ærligt, hvis ministeriet ikke vil håndhæve et obligatorisk krav om læringsmålstyret undervisning af hensyn til lærernes metodefrihed, så kan kommunerne da heller ikke. Også Odense Kommune må respektere lærernes metodefrihed! Det står fast, at lærerne må forsøge at leve op til de nye fælles mål, men de afgør selv hvordan, og målene dækker ikke hele formålsparagraffen. Der er et stort, usynligt rum mellem de nye Fælles Mål og folkeskolens formålsparagraf. Et spillerum for lærernes ikke-målstyrede didaktiske fantasi. aktuelt SKAL IKKE SNYDES ARBEJDSTIDEN NU SAMLET TILSAGN OM FORHANDLING EN SMULE FLEKSIBILITET LØNTJEK // Odense Lærerforenings medlemmer skal ikke snydes for den løn, der retmæssigt er deres. Ved sidste års løntjek fandt foreningen over ,- kr., som medlemmer manglede at få udbetalt. Odense Lærerforening tilbyder igen i år, at få lavet et løntjek i uge 45 og 46. Få mere info via foreningens hjemmeside, når vi nærmere os ugerne. 30 % Så meget er Odenselærernes undervisningstid ifølge B&Uforvaltningens egne opgørelser forøget på siden 2012 VÆRNSREGLER // Tillidsrepræsentanterne melder nu tilbage, at på langt de fleste skoler er der reduceret markant i antallet af aftenmøder, og arbejdstiden er stort set samlet. Odense Lærerforening har netop arbejdet for, at de"særlige værnsregler for lærere", som regeringen vedtog i forbindelse med LOV 409 blev efterlevet bl.a. at arbejdet normalt skal "tilrettelægges i dagtimerne på hverdag", og at "den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet". Planlægningen fortsatte ellers på flere skoler som før med delt arbejdstid og sene møder. Det lykkedes dog, at få Odense Kommune til at ændre kurs. Det fremgår bl.a. i forældrebrev fra rådmanden og administrationsgrundlaget, som lederne skal planlægge efter. ARBEJDSTIDEN // Det er nu endelig lykkedes Odense Lærerforening at få tilsagn fra Odense Kommune om, at der skal indledes forhandlinger om lærernes arbejdstid. I tilbagemeldinger fra møder med lærernes TR og AMR peges der på, at en lokal arbejdstidsaftale bør indeholde: -Max. undervisningstimetal, sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, øget fleksibilitet og sikring mod det grænseløse arbejde. Når OLF mødes med Odense Kommune i efteråret, vil der være stort fokus på ubalancen mellem opgaver og ressourcer og en aftale, der passer til lærerarbejdets karakter. -Odense Lærerforening indgår ikke en aftale for en hver pris, siger Dennis Vikkelsø fra styrelsen. Ministeriet kan ikke tage patent på betydningen af et udtryk som læringsmålstyret undervisning." Per Fibæk Laursen, Professor FLEX // Efter Odense Lærerforenings vedholdende indsats har lærere og børnehaveklasseledere på alle skoler - med en enkelt undtagelse - mulighed for at anvende de sidste timer af ugenormen fleksibelt. Fleksibiliteten kan anvendes til i højere grad at få familieliv og arbejdsliv til at passe sammen, da lærerne på trods af normaliseringen har en arbejdsuge omkring de 40 t. Det er altså ikke en fleksibilitet, der skal løse arbejdspukler og lignende. Det skal stadig løses ad anden vej ved f.eks. overtid. 2 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

3 Overraskende ærligt notat! Ny ærlighed // Et nyt notat repræsenterer en hidtil uset nøgternhed i B&U-forvaltningen om dårligere resultater, stigende trivselsproblemer og manglende ressourcer i Odenses skoler. Lærernes sygedage er på et år steget med 27,3%. Deres undervisningstimetal er siden 2012 steget med 30% og tiden til forberedelse tilsvarende minimeret. Undervisningsmidlerne er underbudgetteret med 24 mio. kr. om året, og skolerne er samlet set bagud med mere end 112 mio. kr., hvis Odense skal holde niveau med de andre storbyer. Notatet peger på, at en budgetforøgelse i den størrelsesorden ville betyde, at hver skole i gennemsnit kunne ansætte yderligere 5-6 lærere og endda kunne investere i nye undervisningsmidler. Notatet er i nogle politiske kredse blevet mødt med kritik. Men ikke i lærerforeningen. Med notatet nærmer forvaltningen sig lærerne og forældrene på nogle områder, og det er måske et tegn på en ny og mere realistisk kurs, siger Anne-Mette Kæseler Jensen. TEGN PÅ MANGLENDE KVALITET Eleverne i Odense Kommunes folkeskoler modtager de undervisningstimer, de har retskrav på. Den positive udvikling med hensyn til at kunne opfylde folkeskolelovens intentioner og mål er stagnerende i det seneste år. Der er sket en væsentlig stigning i lærernes undervisningstid. Flere elever inkluderes i folkeskolen. Færre midler tildeles pr. undervisningstime. Sygefraværet bevæger sig fra faldende til stigende hos medarbejdere. Resultater af nationale test går fra stigende til stagnerende. Karaktererne i afgangsprøverne falder lidt efter en periode med stigning og ligger nu på landsgennemsnittet. Udviklingen i børnenes glæde ved skolegang stagnerer. Fra notatet Skolerne mærker ikke meget til transformation og investeringer i NyOdense. -Det er helt uholdbart at drive folkeskole på det aktuelle økonomiske grundlag, mener OLF s Anne- Mette Kæseler Jensen. Nu får hun overraskende opbakning fra B&U-forvaltningen. Kritikken hagler ned over Su- Beretning sanne Crawley og hendes forvaltning. For nylig skrev byrådssuppleant Tommy Hummelmose (K) en kronik i Stiftstidende med overskriften "Skoleafdeling i opløsning", og senest har Odense-redaktør Jørgen Volmer bragt ved til bålet ved at bringe en kommentar med overskriften "Den er helt gal i Børn- og Ungeforvirringen". Volmers kommentar gik mest på miséren om potentielt ulovlige budgetnedskæringer på området for anbringelser af børn uden for hjemmet. Hummelmoses gik på det netop udsendte "Notat vedr. opfyldelse af elevernes retskrav". Men det aktuelle notat viser ifølge Anne- Mette Kæseler Jensen fra Odense Lærerforening noget andet end en forvaltning i opløsning. Det viser en folkeskole i frit fald. -B&U-forvaltningen har gjort sig umage med at give et mere realistisk billede, end den ofte har gjort, af folkeskolen og dens muligheder for at leve op til den kvalitet, som eleverne har krav på. -Man kan håbe på, at notatet er et tegn på en ny og mere realistisk samarbejdskurs fra forvaltningens side, og det kan forhåbentlig få politikerne til at afsætte flere midler til folkeskolen. POLITISK MOTIVERET ANGREB Selv om Hummelmose har overset, at skoleafdelingen ikke har eksisteret siden etableringen af de tre lodrette børn- og ungedistrikter, så er hans budskab, som nok deles af en del byrådspolitikere, ikke til at tage fejl af: Susanne Crawley Larsen skal klappe i og løse forvaltningens problemer inden for dens egen budgetramme. Det var ellers Konservatives politiske ordfører Kristian Guldfeldt, der rejste sagen i byrådssalen (partiet er ikke er med i Børn- og Ungeudvalget, red.). Han ønskede en redegørelse for vikarsituationen - omfanget af anvendte vikartimer og aflysninger, en lokalisering af problemerne og en bud på en løsning. Det har forvaltningen ikke noget samlet overblik over, og forvaltningens hjemmeopgave blev omformuleret, da Venstre og Dansk Folkeparti ønskede et bredere grundlag for i det hele taget at kunne vurdere, om skolerne opfylder elevernes retskrav på undervisning. Det er så dette grundlag, som forvaltningen nu har udarbejdet, og Susanne Crawley Larsen opfatter Hummelmoses indlæg som et politisk motiveret angreb. -Hummelmose har ikke det helt store kendskab til skolestrukturen, og vi repræsenterer to forskellige politiske syn. Han har ikke kendskab til det, han udtaler sig om. -Notatet har været præsenteret i B&Uudvalget, og det blev fint modtaget. Vi kan godt diskutere holdninger og beløb. Men det er ikke rimeligt at diskutere, om notatet holder, for det gør det. Sidste år fik vi en rapport om veje. Hvor er der huller. Hvad vil det koste? Her har vi så lavet et tilsvarende notat. LÆRERNE UNDERVISER 30% MERE Notatet beskæftiger sig både med kvantitative og kvalitative perspektiver. Kvantitativt er der ikke decideret problemer med elevernes retskrav. Eleverne får det antal timer, som loven foreskriver, og det kontrolleres i øvrigt af undervisningsministeriet. Men notatet fastslår også, at eleverne har krav på kvalitet i undervisningen, og her stiller sagen sig anderledes. B&U-forvaltningen ser tegn på stagnation eller direkte tilbagegang med resultaterne i de nationale test, afgangsprøverne og elevernes trivsel og glæde ved at gå i skole. Det sker samtidig med, at lærernes undervisningstimetal siden 2012 er steget med ikke mindre end 30%, at der inkluderes flere elever, at der bruges færre midler pr. undervisningstime, og at lærernes sygefravær er fra 2013 til 2014 steget fra i gennemsnit 8,8 til 11,2 sygedage pr. lærer. Det svarer til en stigning på 27,3%. Der er tale om en meget markant forøgelse af lærernes undervisningstimetal, og forvaltningen peger i notatet selv på, at lærerne tilsvarende har fået mindre forberedelsestid. FOR FÅ OG FOR UAKTUELLE Ifølge forvaltningen "centreres skolens udfordringer om antallet af elever pr. voksen", fordi "den øgede andel af inkluderede elever ikke samtidig har medført, at der er tilsvarende flere voksne til at skabe aktiviteter og læringsmiljøer, der inkluderer og udvikler alle børn". Forvaltningen angiver desuden en mængde områder, hvor kvaliteten i undervisningen ikke er tilstrækkelig. Det gælder blandt andet noget så basalt som undervisningsmidler, der Overvejende handler det om at bringe flere professionelle i spil med eleverne, dvs. en forøgelse af antallet af medarbejdere. Og her peges særligt på behovet for flere lærerressourcer." Citat fra "Notat vedrørende opfyldelse af elevernes retskrav" beskrives som "for få og for uaktuelle". Både de analoge og de digitale. Odense ligger ifølge notatet 24 mio. kr. under gennemsnittet for 6-byerne med hensyn til årlige udgifter til undervisningsmidler. Det samlede billede af situationen får forvaltningen til at konkludere, at der er behov for flere lærerressourcer. Forvaltningen peger på, at forskellen på anvendte driftsmidler til skolen mellem Odense og de øvrige 6-byers gennemsnit er ,- kr. pr. år baseret på 2014-regnskabstal. Hvis Odense tilføres et beløb, så det kommer på niveau med de andre storbyer, vil hver skole i gennemsnit kunne ansætte yderligere 5-6 lærere, og så vil der stadig være 20% af beløbet til øvrige investeringer som f.eks. undervisningsmidler. -Det er i hvert fald helt uholdbart at drive folkeskole på det aktuelle økonomiske grundlag, mener Anne-Mette Kæseler Jensen. 4 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

4 "Vi er skidegode til skole på Fyn" Fynsk uddannelsesvision // Chefredaktør Troels Mylenberg peger på, at Fyn har stolte traditioner på skole- og uddannelsesområdet. Nu foreslår han, at Odense og Fyn investerer langsigtet i skolen og brander hele øen som et uddannelsesmekka. Det vil tiltrække børnefamilierne. Troels Mylenberg mener, at lærere er mennesker, der dedikerer deres livsgerning til at ville oplyse og undervise til samfundets fælles bedste. Det siger sig selv, at man ikke kun kan være det mellem klokken 8 og klokken 16. Jeg er også journalist, når jeg har fri. Vi skal tilbage til, at samfundet giver lærerne en tillidserklæring og ikke laver firkantede retningslinjer for arbejdet. Det var en portræt overraskelse for mange, at den dengang 41-årige Troels Mylenberg i 2011 blev chefredaktør for Fyns Amts Avis. Ikke at bestyrelsen slog til, da han søgte, men mere det, at han kunne finde på at søge jobbet. At han valgte en mindre avis uden for de store byer, og så at sige scorede under sit eget niveau. Mylenberg har et ret vildt CV og er i vide pressekredse anset for at være en dygtig kommunikator og en munter, værdifuld, nytænkende journalist og iværksætter, en nordisk Aladdin, der kan få ting til at ske ved at gnide på lampen. Ved siden af chefredaktørjobbet er han en meget benyttet tv-kommentator, og desuden foredragsholder, lederskribent og aktiv på de indre linjer i Fynske Medier. Somme tider optræder han også i en uformel rolle som kulturel iværksætter og idéhvisker på Sydfyn, hvor han bor sammen med sin kone og deres fire børn. TO LÆRERE I HVER KLASSE Nogle ideer omsætter han selv. Senest har han lavet højskole i avisregi. -Avis og højskole er to dele af samme sag. Begge dele handler om fællesskab, overraskelse, oplysning og underholdning. Fyns Amts Avis har lavet demokratikursus sammen med Ryslinge Højskole og demokratiskole på Malta med Oure Højskole. Skole og uddannelse er for Troels Mylenberg noget af det mest værdifulde i samfundet. -Stort set alt, hvad der er lykkedes i det her land, kan tilbageføres til en åben og inkluderende og fællesskabsorienteret dannelsesskole. Nu foreslår han frejdigt at investere i skoleog uddannelse og gøre Fyn til landets bedste på skoleområdet. At brande Fyn som en uddannelsesø med særlige dannelseskvaliteter. -Jeg synes, at vi på Fyn burde sige, at det vigtigste for os er, at børn og unge uddannes og dannes. Det har vi alle dage været gode til. Vi er skidegode til skoler her på Fyn! -På Sydfyn er skole og uddannelse entydigt den største industri, vi har. Der er friskoler, højskoler og efterskoler. Det er den branche, der skaffer flest arbejdspladser. Du har de to største højskoler i Danmark, du har to eller tre af de største efterskoler, du har et privat gymnasium, og du har en masse friskoler. Men Mylenberg vil videre. Han vil opfordre politikerne til at afsætte markant flere midler til skolen. -Politikerne burde komme med en plan, der sigter på, at vi bruger meget mere end alle mulige andre kommuner på skoler. Så tror jeg, at det kunne få folk til at sige: Så vil jeg gerne bo der! Altså folk, der har børn. Mylenberg forstår godt logikken i "det der med konkurrencestat", siger han, men hanhar den grundholdning, at skoler er det sidste sted, der bør spares. -Jeg tror, der er så mange mennesker, der er optaget af deres børns uddannelse helt ned i børnehavealderen, og det er godt og skidt, men mest godt som vil sige: -Jeg vil gerne bo der i landet, hvor der bruges flest ressourcer. -Så vil folk sige: - nååh, hos os på Fyn, jamen selvfølgelig, der har vi da to lærere i hver klasse, det siger da sig selv. Det har man på Fyn. Punktum. -Det er sikkert naivt, for hvem skal så betale for hjemmehjælp og alt muligt andet, men tænk en ambition at ville sige: Det vigtigste på Fyn er, at vi får landets absolut bedste skolevæsen! ET POLITISK FEJLSKUD AF DE STORE Troels Mylenberg er det levende udtryk for, at samarbejdet med Fyens Stiftstidende ikke omfatter avisernes respektive lederspalter. Når emnet er skole og uddannelse adskiller lederne i Fyns Amts Avis sig markant fra Fyens Stiftstidendes, der ofte handler om, at lærerne må tage sig sammen. Anderledes er det i Fyns Amtsavis, der har politiske rødder i partiet Venstre og engang havde politikerdynastiet Elleman Jensens fædrende ophav, Jens Peter "Døgnbrænder" Jensen, som redaktør. Her er chefredaktøren kritisk over for skolereformen og slaget om lærernes arbejdstid, som han tidligere har kaldt en "cirkusforestilling". -Enhver har kunnet se, at der ikke har været reelle forhandlinger, sagde han i 2013 efter lockouten og regeringsindgrebet. I de seneste ledere om folkeskolen kalder Mylenberg skolereformen for en skandale og et politisk fejlskud, fordi tilliden mellem lærerne og deres arbejdsgivere er fjernet. -Reformen har med et slag afskaffet tilliden til lærerne, og dermed ryger kaldet. Med det går engagementet naturligvis samme vej. I stedet tælles timer, og al den kontrol, registrering og administration, som gode arbejdspladser ellers kæmper for at fjerne fra kernemedarbejderne, truer nu med at blive selve kernen i lærergerningen. -Det er ikke bare skandaløst, det er et politisk fejlskud af de helt store, som med sikkerhed vil stå som en skamplet for eftertiden. EN SKOLE STARTER MED GODE LÆRERE -Hvad mener du med, at kaldet skal tilbage i lærerjobbet? -Jeg mener, at lærere er mennesker, der dedikerer deres livsgerning til at ville oplyse og undervise til samfundets fælles bedste. Det siger sig selv, at man ikke kun kan være det mellem klokken 8 og klokken 16. Jeg er også journalist, når jeg har fri. Vi skal tilbage til, at samfundet giver lærerne en tillidserklæring og ikke laver firkantede retningslinjer for arbejdet. -Mange af de ting, vi går og glæder os over i vores land, er skabt af det forhold, at mange af os har haft en lærer, der har gjort en kæmpeforskel i vores liv. Har åbnet verden for os. Det synes jeg, man ofte glemmer. -Du er ret alene blandt chefredaktører og publicister om dine synspunkter. Ved de for lidt om folkeskolen? -Ja, det tror jeg. Jeg siger ikke, jeg ved alt, men jeg er kommet på mange skoler og har selv arbejdet i branchen. Det giver kendskab til, hvor hårdt det kan være. -Mange synes, at det er for løst og udisciplineret i skolen. Der skal være noget mere autoritet. Som jeg oplever det, så er det resultatet af bevidste beslutninger om, hvad der gavner elever og skolen mest. -Mange af mine kolleger har ikke forstået, at den vigtigste person på skolen er læreren. Ikke eleverne. Læreren vil altid for mig stå som den centrale person på en skole. Det er læreren, der er fabrikkens maskine. Eleverne er råstofferne eller legoklodserne. Det er måske en dårlig sammenligning, men man er nødt til at forstå, at en god skole starter med lærerne. Ikke med bygningerne eller fysiklokalet. Det starter med nogle gode lærere. ARVELIGT BELASTET Når den 45-årige Mylenberg taler om, at han selv har været i branchen, kan han henvise til sin tid som højskoleforstander på Vallekilde Højskole fra 2003 til Måske er Troels Mylenberg også arveligt belastet. Hans far er den i skolekredse navnkundige Svend Erik Pedersen, der op gennem 1990 erne var rektor for Statens pædagogiske Forsøgsskole i Rødovre, dynamisk formand for Folkeskolens Udviklingsråd og senere i øvrigt manden bag de historisk store investeringer, som Gentofte Kommune foretog i folkeskolen i 00 erne. En idé, som sønnen altså har taget med sig til Fyn! TROELS MYLENBERG Mylenberg har arbejdet som politisk reporter og redaktør på Weekendavisen, Dagen og Ekstra Bladet. Han blev i 2003 forstander for Vallekilde Højskole. I 2005 blev han leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, men vendte i 2008 tilbage til den politiske journalistik, da han blev ansat på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion. Her stoppede han i 2009 og blev kort efter partner i kommunikationsvirksomheden Kontrabande samt skribent for RÆSON. 1. marts 2010 tiltrådte han som politisk redaktør på Fyens Stiftstidende. En stilling som han havde, indtil han blev chefredaktør på Fyns Amts Avis i Kilde: Wikipedia 6 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

5 Heller ikke til næste år er der udsigt til flere penge til skole- og velfærdsområderne. I hvert fald hvis byrådet følger de store linjer fra økonomiudvalgets første udspil til budget for BUDGETFORHANDLINGERNE oktober Økonomiudvalgsmøde Økonomiudvalget drøfter det endelige budgetforslag 2016 Økonomiudvalgsmøde. Økonomiudvalget beslutter at fremsende Økonomiudvalgets endelige budgetforslag 2016 til byrådets 1. behandling. Budgetdrøftelser med byrådets partier Byrådsmøde, 1. behandling af budget behandling af budgettet for 2016 kl Forligspartidrøftelser Forligspartidrøftelser fortsætter Hvis der ikke er indgået forlig den 17., fortsættes den følgende dag. Byrådsmøde, 2. behandling af budget 2016 I forbindelse med byrådsmødet vedtages Budget 2016 endeligt. Skolen vil også med til transformationsfesten Budgetforhandlingerne // Susanne Crawley Larsen vil gerne se folkeskolen som en del af vækst- og transformationsfilosofien. Men de store partier satser ikke på nye penge til skoler og velfærd. Der er spænding om, hvorvidt Enhedslisten vil gå med i budgetforlig. -Hvis man gerne BERETNING OG vil være en storby, er man også ANALYSE nødt til at have en ordentlig folkeskole. Sådan siger B&Urådkvinde Susanne Crawley Larsen til LærerBladet. -Jeg har ikke lyst til at stå i spidsen for en middelmådig folkeskole. Det kommer dog til at holde hårdt for Crawley, for der er heller ikke næste år udsigt til flere penge til skole- og velfærdsområderne. Ikke flere penge til drift. Kun til anlæg. Samme trøstesløse historie for skolerne og velfærdsområderne. I hvert fald er det sådan, hvis byrådet følger de store linjer fra økonomiudvalgets første udspil til budget for Det er ikke noget, der passer Susanne Crawley Larsen, som har forberedt sig godt og relativt tidligt meldte ud, at hun havde til hensigt at skaffe flere midler til folkeskolen. Men Crawley har stort set siden hun tiltrådte posten i 2013 været under pres. Både som følge af underfinansiering af det område, hun er sat til at styre og på grund af en svag politisk platform som eneste radikale byrådspolitiker. Med den seneste ganske alvorlige sag om eventuelt ulovlige nedskæringer på anbringelsesområdet, må hun nu også kæmpe med et image af en forvaltning, der tilsyneladende har svært ved at sætte en fod rigtigt. B&U-rådkvinden har åbenlyst sagt, at hun går efter at finde op mod 56 mio. driftskroner på budgettet til folkeskolen. Det er ca. halvdelen af det beløb, som hendes forvaltning har regnet ud, at Odenseskolerne mang- ler for at komme på niveau med de andre store byer. Midlerne mangler Susanne Crawley akut til forbedring af den belastede vikarsituation og fornyelse af de mange slidte og umoderne undervisningsmidler. ODENSE LEVER IKKE OP TIL INTENTIONEN Det nye notat om "opfyldelse af elevernes retskrav" peger på, at de seneste års besparelser har ført til både ringere faglige resultater og dårligere trivsel for Odenses elever. Det betyder, at Odense ikke lever op til intentionen med folkeskolereformen, og det vil være Susanne Crawleys våben i jagten på midler. Selv om de store linjer lægges i økonomiudvalget, hvor Crawley selv har sæde, så har der det seneste stykke tid også pågået sonderende forhandlinger, der tager sigte på at skaffe et politisk flertal for at flytte midler fra ét driftsområde til et andet. Og det er sprængfarligt med stigende borgmesterambitioner hos Venstres Jane Jegind. Derfor bliver der for tiden gået på listefødder for at bevare et fornuftigt forhandlingsklima. Men det er en skrøbelig harmoni. Førstebehandling af budgettet, der sker på baggrund af økonomiudvalgets udkast til teknisk budget, finder sted onsdag den 16., og der er forligsdrøftelser de følgende dage. Andenbehandlingen finder først sted den 7. oktober. STOR SPÆNDING OM ENHEDSLISTEN Den største spænding samler sig om, hvorvidt Enhedslisten i år går med i budgetforliget. Hvis listens nye spids, Brian Skov Nielsen vender tommelfingeren nedad, så skal borgmester Anker Boye finde nye støtter. -Enhedslisten vil i hvert fald gå til budgetforhandlingerne med det fokus, at der skal findes penge til velfærdsområderne - heriblandt folkeskoleområdet, siger Brian Skov Nielsen til LærerBladet. Socialdemokraterne vil også gerne støtte deres allierede radikale rådkvinde og komme den stigende kritik fra forældre og lærere i møde. ØKONOMIUDVALGET Anker Boye (A) - borgmester Peter Rahbæk Juel (S), Susanne Crawley Larsen (R), Brian Skov Nielsen (EL) Jane Jegind (V) (Brian Skov Nielsen overtog Per Bergas rådmandspost den ) Hvis man gerne vil være en storby er man også nødt til at have en ordentlig folkeskole. Jeg har ikke lyst til at stå i spidsen for en middelmådig folkeskole." Susanne Crawley Larsen Rådkvinde Men der sukkes bordet rundt i den socialdemokratiske gruppe over det manglende økonomiske råderum. Der vil godt nok efter alt at dømme ikke ske store besparelser i 2016 og 17, men især anbringelsesområdet giver problemer med en budgetoverskridelse på godt 20 mio. kr., og regeringens udligningsreform kan bidrage til de økonomiske kvaler, men de negative virkninger for Odense vil først for alvor slå igennem i Også Venstreregeringens såkaldte omprioriteringsbidrag på én procent om året fra 2016 til 2019, hvilket svarer til cirka 2,4 milliarder kroner om året på landsplan, gør først rigtig ondt om et par år. Størstedelen af Odenses omprioriteringsbidrag bliver nemlig i år tilbageført uden krav fra regeringen. Det drejer sig om ca. 85 mio. kr., hvoraf de 60 tilbageføres. Regeringen skal på længere sigt bruge pengene til finansloven, så de kan give Dansk Folkeparti penge til de ældre, de konservative mere politi og Liberal Alliance skattelettelser. Derfor vil problemet være stigende. Det kan ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyde knap færre offentlig ansatte i kommunerne mellem 2016 og På skolerne alene er der tale om færre lærere. Borgmester Anker Boye og hans parti satser grundlæggende på vækst og har samtidig øjnene rettet mod at nedbringe antallet af syge, folk på overførselsindkomst, anbringelser og arbejdsløse. Det skæpper i omegnen af kroner i kommunekassen for hver arbejdsløs, man får i job. CRAWLEYS ENSOMME KAMP Men hvis der skal sendes flere midler til skolerne, så skal der skæres ned på andre områder. Centrum-venstre har fundet "lidt penge i By- og kultur og i Borgmesterforvaltningen". Der er blandt andet de frie busmidler på ca. 9,5 mio. kr., som vokser til 15 mio. i løbet af nogle år. Men der er ikke enighed om, hvad de skal bruges til, og det er langtfra nok til at dække skolernes behov. Derfor ser det ud til, at Susanne Crawley kommer til at kæmpe ret alene for at nå op på de 56 mio., hun stræber efter. Ganske vist med en principiel støtte fra SF og Enhedslisten, men hos Socialdemokraterne vil støtten være comme ci comme ca. Borgmester Anker Boye vil først og fremmest "fandenstjertme ha vækst", og så må folkeskolen vente. Politisk vil det derfor være nemmere at komme igennem med effektiviseringer inden for Susanne Crawleys eget forvaltningsområde, selv om det også vil kræve politisk konsensus. Det er derfor sandsynligt, at der bliver tale om at skaffe midler via skolestrukturtilpasninger. Rådkvinden har selv peget på muligheden for at lave større skoledistrikter, hvor flere skoler vil blive samlet under én ledelse, og ved at samle de største elever på færre skoler i større klasser. Men heller ikke her vil provenuet være tilstrækkeligt. Det ser også ud til, at hun siden de første meldinger har dæmpet forventningerne. Til Fyens Stiftstidendes Jørgen Volmer sagde hun således den 26. august, at "et mindre tocifret millionbeløb" kunne løse de mest akutte problemer, hvilket godt kunne være mio. Altså ikke i nærheden af de 112 mio. kr., som Susanne Crawleys forvaltning har angivet som et ønskeligt mål. 8 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

6 Odenses nedprioritering af skolen fører først og fremmest til udfordringer med inklusion, undervisningsdifferentiering og integration, mener skolebestyrelsesformand Vicki Møberg Torp fra Agedrup Skole, der på skolebestyrelsernes pressemøde blev interviewet til TV2 Fyn. Forældre udbygger og skærper kritik Alternativ kvalitetsrapport // Skolebestyrelserne udgiver alternativ og usædvanlig kritisk kvalitetsrapport om Odenseskolernes tilstand. Og den er ganske alvorlig, siger Vicki Torp og Jeppe Bundsgaard. Læringsmålstyring giver hovedbrud Læringsmålstyret undervisning // Læringsmålstyring af undervisningen er ifølge Undervisningsministeriet ikke obligatorisk, fordi lærernes metodefrihed skal respekteres. Kommunerne skal heller ikke diktere lærerne, hvordan de skal håndtere de nye Fælles Mål, som i sig selv dog er obligatoriske. Det siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Nu diskuteres det, om læringsmålstyret undervisning er en metode eller en "tilgang". B&U-forvaltningen i Odense kalder det en tilgang. Jeg ser først og fremmest sådan på det, at ministeriet ikke kan tage patent på betydningen af et udtryk som læringsmålstyret undervisning." Per Fibæk Laursen Professor, IPU, Aarhus Universitet Kommunen skal ikke diktere, hvordan lærerne skal arbejde med læringsmål." Andreas Rasch-Christensen VIA-Forskningschef Siden april i år beretning har skolebestyrelserne i Odense med usædvanlige opråb sørget for, at byrådspolitikerne ikke kunne undgå at opdage den manglende kapacitet og skrantende kvalitet, der siden 2009 har sendt Odenses skoler på en gedigen nedtur. Op mod halvdelen af skolerne nægtede i løbet af sommeren overraskende at godkende de respektive skolers budgetter. Det gav genlyd på Flakhaven. Det skete oven på en massiv opmærksomhedskampagne med direkte henvendelser til politikerne, pressedækning og afholdelse af et debatmøde med deltagelse af de fleste byrådspolitkere. -Vi kan mærke en større lydhørhed fra politikerne og mere ærlige udmeldinger fra B&Uforvalningen, siger Jeppe Bundsgaard, der er næstformand på Rosengaardskolen og med i koordinationen af aktiviteterne. Han roser det seneste notat fra forvaltningen om elevers retskrav. Den stærke og koordinerede indsats har nu resultreret i en alternativ kvalitetsrapport om Odenseskolernes tilstand, der blev offentliggjort den 25. august ved et pressemøde på Agedrup Skole, hvor Vicki Møberg Torp er bestyrelsesformand. Den er skrevet i utilfredshed med det rosenrøde billede, som kommunens kvalitetsrapport tegner. Ikke mange kritiske kommentarer har fundet vej til den autoriserede kvalitetsrapport, mener Bundsgaard og Torp, der på pressemødet blev sekunderet af Roar Hylleberg, der er bestyrelsesformand på Risingskolen og medlem af landsorganisationen Skole og Forældres hovedstyrelse. -Debatmødet med politikerne i foråret viste os, at de fleste politikere faktisk ikke vidste, hvad de egentlige problemer i skolen er, siger Jeppe Bundsgaard. De troede, at beskidte toiletter er ét af skolens største problemer. Det var tårefremkaldende! -Også derfor laver vi denne oplysningskampagne! DE STØRSTE PROBLEMER Odenses nedprioritering af skolen fører først og fremmest til udfordringer med inklusion, undervisningsdifferentiering og integration, mener Jeppe Bundsgaard og Vicki Torp. -Når støttefunktionerne fjernes, fordi der ikke er midler, så går det galt. -Mistrivsel for et barn bliver ofte til mistrivsel for en hel klasse, siger Vicki Møberg Torp. Rapporten om Odenseskolerne beskriver og eksemplificerer manglende kvalitet på de nævnte områder en række andre centrale Politikerne troede, at beskidte toiletter er ét af skolens største problemer. Det var tårefremkaldende! Jeppe Bundsgaard om debatmødet i foråret med politikere fra Odense byråd problemer som f.eks. fagligt forældet undervisningsmateriale, utilstrækkeligt it-materiel og mangelfuld infrastruktur, svigtende støtte til elever med særlige vanskeligheder, manglende fleksibilitet og kvalitet i den understøttende undervisning, regelmæssige bevægelse, åben skole, ringe vikardækning og dårligt undervisningsmiljø. Rapporten konkluderer, at der er tale om virkelig dybtliggende og alvorlige problemer, som bunder i, at skolen har fået flere opgaver og færre midler, da Odense gennem de senere år har nedprioriteret skolerne på en måde, der ikke før er set. Når dette blad er udkommet, har der været et såkaldt folkemøde på Flakhaven samme aften, som Odense byråd holder det sidste møde inden budgetforhandlingerne. Mødet er arrangeret af "Flere penge til folkeskolen i Odense". Ifølge Under- tema visnings- ministeriet er læringsmålstyret undervisning ikke obligatorisk. Ministeriet blander sig nemlig ikke i lærernes valg af metoder. Sådan lød begrundelsen i et mailsvar til fagbladet Folkeskolen lige før ferien. I en senere mail præciseres det dog, at kommuner og skoleledelse godt kan "kræve at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang til undervisningen." Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, der har været med til at styre tilblivelsen af de nye mål, siger dog til dr.dk, at det aldrig har været meningen, at kommunerne skal diktere, hvordan lærerne skal arbejde med læringsmål! IKKE EN METODE MEN EN TILGANG De forskellige udmeldinger fra ministerium og kommuner får Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogik ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, til at kalde situationen for et "logisk sammenbrud". Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen opfordrer lærerne til at slappe af. Lærerne skal bare gøre, som de plejer og koncentrere sig om det gode håndværk, siger han. Men på de odenseanske skoler hersker der spænding om, hvad lige præcis Odense Kommune vil kræve af skolelederne, og hvad den vil kræve af lærerne, hvis forvaltningen ligesom ministeriet ikke må regulere lærernes metoder. Mange lærere har svært ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig. -Jeg har mildest talt svært ved at finde hoved og hale i det, siger lærer Anders Pedersen fra Tarup Skole. Børn- og ungechef Poul Anthoniussen kan nu ikke se, at der er noget at være i tvivl om. -De nye Fælles Mål er obligatoriske for alle skoler for skoleåret , siger han. B&U-forvaltningen i Odense mener ikke, at læringsmålstyringen kommer i konflikt med lærernes metodefrihed. -Vi forstår ikke læringsmålstyret undervisning som en metode. Metoder er jo værkstedsundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, Cooperative Learning, klasseundervisning, individuelt arbejde og sådan noget. -At opstille mål for elevernes læring er ikke en metode, men en tilgang til elevernes læring og er også beskrevet i lovens paragraf 18, siger Poul Anthoniussen. JAMEN, SELVFØLGELIG Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik ved IPU, Aarhus Universitet, siger, at hvis en kommune vælger at bruge læringsmål som en "tilgang" til undervisningen, medfører det Læringsmålstyret undervisning er en helt bestemt form for didaktik, der udelukker andre didaktikker." Thomas Aastrup Rømer Lektor, IPU, Aarhus Universitet Jeg kan ikke forestille mig, at der er tid til at arbejde med noget, der ikke har noget formål, eller som der bare ikke er et mål med." Poul Anthoniussen Børn- og ungechef 10 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

7 TILGANG "Måde hvorpå man griber et emne an eller anskuer en problemstilling; indfaldsvinkel." METODE "Systematisk og fastlagt fremgangsmåde, som anvendes, når et arbejde skal udføres eller et problem løses." Kilde: Den danske ordbog DE NYE FÆLLES MÅL Fra skoleåret trådte de nye Fælles Mål i kraft. De Fælles Mål er bindende for alle landets skoler. Til forskel fra tidligere, fokuserer de Fælles Mål i dag på, hvad en elev skal lære - og ikke, hvad der skal gennemgås i undervisningen. De Fælles Mål er nedskrevet som læringsmål, og lærerne skal opstille individuelle læringsmål for den enkelte elev i elevplanerne. Lærerne bestemmer selv, hvordan de tilrettelægger undervisningen, så længe hver elev når de Fælles Mål. Hver kommune, skolebestyrelse og skoleleder kan udstikke rammer til lærernes arbejde for at nå de Fælles Mål. Undervisningsministeriet har dog udgivet en række vejledninger til lærerne, som giver et bud på, hvordan man kan arbejde med læringsmål i undervisningen. Du kan se Fælles Mål, læseplan og vejledning på ministeriets hjemmeside. De Fælles Mål lægger op til at bruge metoden Læringsmålsstyret undervisning, men det er ikke beskrevet eksplicit som et krav for skolerne i loven. Kilde: Undervisningsministeriet og EMU ikke uden videre nogen systematisk "fastlagt fremgangsmåde". -Derfor kan lærerne godt uden videre konsekvenser sige: Jamen, selvfølgelig til et eventuelt krav om en læringsmålstyret tilgang. Der følger ikke automatisk en bestemt metodik med en tilgang. Han er ikke enig i, at undervisningsministeriet eller for den sags skyld kommuner har eneret på at bestemme, hvad læringsmålstyret undervisning er. -Jeg ser først og fremmest sådan på det, at ministeriet ikke kan tage patent på betydningen af et udtryk som læringsmålstyret undervisning. Det følger jo næsten af indholdet i selve begrebet undervisning, at undervisning styrer efter målene for, hvad eleverne skal lære. Det er kun meget dårlig undervisning, der styrer efter andre ting. -Ganske vist har ministeriet lanceret en model og en vejledning med en lidt snævrere betydning. Men vi andre har jo lov at bruge udtrykket i en bredere betydning! UDELUKKER ANDRE DIDAKTIKKER B&U-chef Poul Anthoniussen fastholder dog opmærksomheden på sigtet med de nye Fælles Mål. -Kompetencemålene i de nye Fælles Mål er i højere grad end trinmålene formuleret som mål for elevernes læring. -Da meget forskning peger på, at tydelige forventninger og feed-back øger elevernes læring, Nogle af ministeriets konsulenter drager rundt i landet og fortæller, at lærerne i deres undervisning ikke længere må tage udgangspunkt i emner, aktiviteter eller problematikker. Nu er det mål for læringen, der styrer! Hvis det bliver virkelighed på landets skoler, frygter nogle forskere og en del lærere, at ikke-målstyrede, vegetative og tværfaglige studier risikerer at blive fortid. (Arkivfoto). må det forventes, at lærerene synliggør og tydeliggør målene for eleverne. Og det er altså lærerne, der ifølge Andreas Rasch-Christensen selv styrer det. Andreas Rasch-Christensen har selv set kommunale forvaltninger forlange af lærerne, at de skal nedbryde målene med undervisningen til hver enkelt elev og lade forældrene give deres besyv med digitalt. -Det har aldrig været intentionen! Grundlæggende mener Poul Antoniussen ikke, det giver mening at stille spørgsmålstegn ved læringsmålstyret undervisning. -Hvis der med læringsmålstyret undervisning menes, at undervisningen styres af mål, der er opsat for elevernes læring, så er det jo almen didaktisk virksomhed, som kan udfoldes på mange måder. -Denne virksomhed kan struktureres i didaktiske modeller som Hiim og Hippe, SMTTE eller den måde, der er arbejdet med KIS-forløbene gennem mange år. Thomas Rømer mener derimod ikke, at Poul Anthoniussen skelner skarpt nok mellem almindelig didaktisk virksomhed og læringsmålstyret undervisning. -Fælles mål og læringsmålstyret undervisning er ikke det samme. Hiim og Hippe er ikke det samme som læringsmålstyret undervisning, som denne defineres af professor Jens Rasmussen på ministeriets hjemmeside. -Ministeriet siger på en måde bare begge dele, og det er det, som er problemet! -Læringsmålstyret undervisning er en helt bestemt form for didaktik, der udelukker andre didaktikker. Rømer henviser til, at ministeriet selv kalder det for en metode. Ministeriet skriver blandt andet: "De Fælles Mål lægger op til at bruge metoden Læringsmålsstyret undervisning men det er ikke beskrevet eksplicit som et krav for skolerne i loven." SKOLELEDERNES LOD I sidste ende vil B&U-forvaltningen imidlertid overlade processen til skolelederne. -Skolelederne kan fastsætte retningslinjer for organiseringen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen altså også i forhold til, hvordan man på skolen arbejder med de nye Fælles Mål, siger B&U-chef Poul Anthoniussen. B&U-forvaltningen slipper altså styringen og undgår dermed det eventuelle konfliktpotentiale i sagen, som til gengæld kan risikere at havne på den enkelte skole. Men også Poul Anthoniussen anerkender at lærerne stadig har metodefrihed, selv om rammen kan synes indsnævret. -Den enkelte underviser vælger selv de pædagogiske veje til et givent undervisningsmål, og udvælger selv undervisningsstoffet inden for rammerne af den lokalt godkendte læseplan og de godkendte undervisningsmidler. Det er jo her metodefriheden ligger, og den er der jo fortsat. Også når der er sat mål for elevernes læring. B&U-chefen ønsker imidlertid ikke at tage stilling til, om der kan forekomme undervisning der ikke er bundet op på læringsmål. -Jeg kan ikke forestille mig, at der er tid til at arbejde med noget, der ikke har noget formål, eller som der bare ikke er et mål med. Skolens aktiviteter og undervisning tager jo udgangspunkt i, og er funderet i, folkeskoleloven og Fælles Mål. -Så alle initiativer, der kan gøre læringen synlig for eleven, er absolut velkomne! -Som med så mange andre undervisningsmetoder, så har jeg en meget pragmatisk indgang til at arbejde med læringsmål, siger lærer Anders Sund Pedersen. Pragmatisk indgang Praktisk skolehverdag // Læringsmålstyring kan kvalificere årsplaner og give eleverne overblik, men det er tidskrævende og bureaukratisk, mener lærer Anders Sund Pedersen Lærer Anders Sund Pedersen har svært ved at finde hoved og hale i udmeldingerne om læringsmålstyring. Men han prøver at bruge sin sunde fornuft. -Som med så mange andre undervisningsmetoder, så har jeg en meget pragmatisk indgang til at arbejde med læringsmål. Jeg plukker de dele, jeg finder interessante og udviklende for min undervisning. -Jeg synes, de forenklede Fælles Mål er et bedre redskab til mine årsplaner, og den megen fokus disse har gjort, at jeg synes, mine teams årsplaner er blevet bedre, både som arbejdsredskab for mig og som information til forældrene. -Jeg har dog meget svært ved at se kvaliteten i den didaktiske model, hvor jeg skal se på målene, før jeg kigger på materialet. Specielt i matematik synes jeg ikke, det er hensigtsmæssigt. Jeg kan ikke finde tid til en så omfattende forberedelse!" ELEVERNE KAN FÅ OVERBLIK Anders synes, det kan være godt for eleverne at kende målene. -Jeg bruger ikke synlige læringsmål i hvert eneste forløb, da der specielt i matematik også er meget af undervisningen, der går ud på træning af tidligere gennemgåede emner. Men det giver et godt overblik for eleverne at kende målsætningen for undervisningen. -Jeg tester dog ikke de pågældende mål, da jeg ikke synes vi skal påføre eleverne flere test end højest nødvendigt. Anders Sund Pedersen har dog én hovedanke mod den læringsmålsstyrede undervisning, hvis den næsten er en "religion". -Læringsmålstyring er meget tidskrævende og bureaukratisk. Jeg kan ikke finde tid til en så omfattende forberedelse, som jeg føler det kræver. 12 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

8 Anne Mette Kæseler Jensen Formand Tlf Charlotte Holm Næstformand Tlf Niels Munkholm Rasmussen Dennis Vikkelsø Jan Andersen Ida Holm Clemensen Tine Steendorph Anne-Lene Storm Anders Sund Pedersen OLF mener af Anne-Mette Kæseler Jensen, formand for OLF Investering i Odense I Odense kører renovationsbiler rundt med en kæmpereklame for miljøet og et billede af et barn, der siger: "Min fars arbejde passer på miljøet vores fremtid". Det er en relevant påmindelse midt i vækststrategien og transformationen af Odense "fra stor by til storby". Det ville også være relevant at se folkeskolen som en del af kommunens vækststrategi. Folkeskoleområdet er igen og igen blevet nedprioriteret, og Odense Kommune ligger i bunden og mere end 100 millioner under de andre storbyer. At de årevise besparelser rammer eleverne, begynder nu at vise sig på flere parametre. Karaktergennemsnittet er faldende, elevtrivslen er faldende og resultaterne af de nationale test stagnerer. Besparelsernes konsekvenser for lærerne er også tydelige. Trivselsundersøgelserne er røde, sygefraværet stiger, og mange søger væk. Der tegner sig dog nu et billede, der forhåbentligt medfører, at investering i børnene kunne blive et tilvalg også i Odense. Børn- og Ungeforvaltningen har lavet et udførligt notat om, hvordan virkeligheden er på folkeskoleområdet i Odense. Flere politikere har allerede meldt ud, at der skal tilføres penge til skolerne. Måske er der en politisk erkendelse af, at der er en sammenhæng mellem byens vækststrategi og den økonomiske prioritering på skoleområdet, og at man ikke alene tiltrækker nye, stærke Efter en rundspørge blandt lærerne i Odense fra efteråret 2013, der viste at 53% af lærerne oplevede, at kommunen forsøgte at begrænse deres ytringsfrihed og advarselssagen fra Agedrup Skole tog rådkvinde Susanne Crawley Larsen initiativ til et samarbejde med Odense Lærerforening. Samarbejdet skulle skabe større tryghed blandt lærerne. Men så blev dogmerne sendt igennem MED-systemet, og pludselig var der blevet ændret i dogmernes ordlyd, så fx "accept af kritik" blev erstattet af "accept af konstruktiv kritik". Det mente Odense Lærerforening var en indsnævring af lærernes ytringsfrihed. Derfor satte lærerforeningen hælene i. Dogmerne levede ikke længere op til intentionen med dem. Men nu er dialogen genoptaget og tingene igen faldet på plads. "Dogmer for god dialog" er blevet trukket ud af MED-kredsen. Det var ikke meningen, de skulle godkendes i det forvaltningsforum. Nu er der trykt plakater med de oprindeligt aftalte dogmer, og plakaterne er sendt ud på skolerne. borgere og virksomheder gennem byplanlægning. Det er i høj grad også afgørende for, hvor vi bosætter os, at vores børns skolegang prioriteres. Mange forældre er også på banen med krav om prioritering af børnene, og flere skolebestyrelser afviste i foråret at godkende deres skolebudgetter. Der blæser nye vinde i Odense. Måske lykkes det at vende udviklingen, så Odense Kommune igen kan blive en god kommune både at sende sine børn i skole i og at arbejde i. Det kræver, at der investeres i børnene, og at der findes fælles løsninger med de ansatte. Odense Lærerforening har igen og igen, bl.a. i henvendelser til politikere, forældre og presse, gjort opmærksom på, at de massive besparelser vil få alvorlige konsekvenser. Vi har arbejdet for, at Odense Kommune kommer ud af konfliktmode, så vi i fællesskab kan arbejde på vilkår, der kan forbedre trivslen og mindske sygefraværet til gavn for både lærere og elever. Lad os arbejde for, at skolen bliver en del af vækststrategien, så reklamen fra Odense Renovation kan suppleres med en reklame for Odenses skoler og børn, der siger: "Min by passer på folkeskolen vores fremtid". WEB > Læs hele notatet vedr. opfyldelse af elevernes retskrav på Dogmer kan nu tages i brug Ytringsfrihed// Efter midtvejskrise fandt kommunen og OLF igen sammen om "Dogmer for god dialog", der anerkender kritik som en ressource Nu er der trykt plakater med de oprindeligt aftalte dogmer, og plakaterne er sendt ud på skolerne. Det er fuldstændigt uacceptabelt for hele vores retsopfattelse, at Odense Kommune nægter at følge afgørelserne fra Ligebehandlingsnævnet, mener Anne-Mette Kæseler Jensen. Odense nægter at rette sig efter kendelse i Ligebehandlingsnævnet Stævning // Odense Kommune vil ikke betale erstatning til to lærere, der uberettiget blev fyret i Kommunen er uenig i Ligebehandlingsnævnets kendelse. Men nu stævner nævnet Odense Kommune med henblik på at få udbetalt kr. til hver af de to lærere. Odense Kommune har udsat to lærere for aldersdiskrimination. Det gav Ligehandlingsnævnet i en kendelse fra juli i år lærerne og Odense Lærerforening medhold i. Sammen med 80 andre lærere blev de i 2012 afskediget fra Odense Kommune. Det var dengang B&U-forvaltningen pludselig begyndte at tale om, at man ville have ret til at sætte "det bedste hold". Palle Skov Jensen er den ene af de to lærere, der uberettiget blev fyret. I starten af august i år kunne Odense Lærerforening fortælle ham, at nævnet havde givet ham medhold i klagen om aldersdiskrimination og tilkendt ham en erstatning på kroner. Men Palle Skov Jensen har ikke set noget til erstatningen, siger han til Folkeskolen.dk. Odense Kommune burde have udbetalt erstatningen til Palle Skov Jensen allerede i juli, men i stedet har Odense Kommune meddelt DLF s advokat, at den er uenig i dommen og derfor ikke vil betale. Det finder Odense Lærerforenings formand Anne-Mette Kæseler Jensen helt uacceptabelt. -Det er fuldstændigt uacceptabelt for hele vores retsopfattelse, at Odense Kommune nægter at anerkende afgørelserne fra en myndighed som Ligebehandlingsnævnet. NEGATIV OMTALE AF ODENSE OLF-formanden ærgrer sig også, fordi det bringer Odense i et dårligt lys. -Det er meget ærgerligt for Odenses omdømme, og man må undre sig over, hvem der har ret til at træffe en så kontroversiel beslutning, der endnu engang fremhæver Odense negativt. Man må undre sig over, hvem der har ret til at træffe en så kontroversiel beslutning, der endnu engang fremhæver Odense negativt. Anne-Mette Kæseler Jensen -Det var ellers vores opfattelse, at der var begyndt at blæse nye vinde, så forhåbentligt er der nogen i Odense, der skifter spor uden, at det bliver nødvendigt, at nævnet skal foretage sig yderligere. DLF har nu henvendt til sig Ligebehandlingsnævnet, som vil stævne Odense Kommune for at få erstatningen til de to lærere udbetalt. Årsagen til, at netop disse to lærere har fået medhold, er aldersfordelingen af lærere på den skole, hvor de arbejdede. Af de 82 afskedigede lærere viste det sig, at gruppen af afskedigede lærere over 55 år var tre gange så stor som gennemsnittet i kommunen. På Palle Skov Jensens skole var fire ud af fem fyrede lærere over 50 år. 14 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

9 I Odense er over 96 % af eleverne inkluderet i almenklaserne, men inklusionsbestræbelserne er en stor mundfuld på skolerne. (Foto: Arkivfoto - eleverne på billedet har ikke specielt noget med inklusionsproblematikken at gøre). B&U-forvaltning vælger Ontario som forbillede Skolemodel // B&U-forvaltningen i Odense har valgt at læne sig op af en angelsaksisk skolemodel i stedet for en nordisk "Når man sparer går det ud over de mest udsatte børn" Inklusion // Inklusionen er Susanne Crawleys hjertesag, og nu søsættes det store inklusionsprojekt, som OLF har haft stor indflydelse på. A.P. Møller betaler. Over de kommende to år vil 10 lærere og pædagoger på hver af Odenses 36 folkeskoler gennemgå et syv-ugers diplomforløb om inklusion. De 360 pædagogiske medarbejdere skal undervises i "Fagdidaktik og klasseledelse i et inkluderende perspektiv", og samtidig vil et rejsehold bestående af pædagogiske medarbejdere og konsulenter fra University College Lillebælt tilbyde sparring med henblik på at tilrettelæggelse undervisningen. Der bliver desuden særskilte forløb for skolernes ressourceteams og skoleledere og også et intensivt forløb for alle 2100 pædagogiske medarbejdere. Det er Odense Kommune, der i samarbejde med Odense Lærerforening, BUPL og Skolelederforeningen har tilrettelagt det omfattende program for kommunens 36 skoler. Men det er A.P. Møller, der betaler arrangementet, som koster 6.5 mio. kr. Odense Lærerforening har spillet en vigtig rolle i planlægningen. -Vi ved, hvad der skal til, så vi har arbejdet for, at lærerne har syv ugers studier på fuld tid, så de ikke samtidig skal passe deres arbejde. -Lærerforeningen har også holdt fast i, at ressourcepersonerne fra UC Lillebælt ikke bare skal være rådgivere, men efter studieforløbet skal med ud i skolen og tage et fælles ansvar sammen med lærerne og pædagogerne. For Susanne Crawley Larsen er inklusionen en hjertesag. - Når man sparer, går det ud over de mest sårbare og udsatte børn. Noget af det, der koster, det er løn til mennesker, der skal være der omkring børnene. Det afhænger ikke bare af kompetencer, men også antallet af hænder. -Vi skal prøve at leve op til det mål i folkeskolereformen, der handler om at mindske betydningen af elevernes forskellige sociale baggrunde. -Det er svært at inkludere, hvis man samtidig skal tage sig af alle andre mulige opgaver. Hvis alle var dygtige kunne man godt stoppe 35 børn ind i hver klasse, men sådan er det ikke. STOR MUNDFULD I Odense er over 96 % af eleverne inkluderet i almenklaserne, men inklusionsbestræbelserne er en stor mundfuld på skolerne. Ifølge B&U-forvaltningens notat om "opfyldelse af elevernes retskrav", der for nylig er blevet offentliggjort, "rummes" elevernefysisk på skolerne, men trods gode intentioner kanmedarbejderne ikke i tilstrækkelig omfang give eleverne de differentierede udfordringer, som de har krav på. Der mangler simpelthen ressourcer til uddannede vejledere og flere lærere og pædagoger for at kunne imødekomme elevernes behov. ELEVER FÅR IKKE DEN NØDVENDIGE STØTTE En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser, at det kun er hver tredje af de elever, der kommer fra en specialklasse eller specialskole, som modtager den i loven fastsatte støtte på 9 timer i undervisningen. Rapportens konklusioner understøttes af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der viser, at 8 ud af 10 lærere i folkeskolen, som arbejder med inklusion, ikke mener, at eleverne får den undervisning, de har krav på. Et nyt, stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser desuden, at inklusion kan have en negativ effekt på hele klassen, hvis der f.eks. ikke er den fornødne støtte og vejledning. FONDSPENGE TIL INKLUSION I ODENSE 10 lærere og pædagoger på hver af Odenses 36 folkeskoler skal gennem et syv-ugers diplomforløb om inklusion. De 36 skolers ressourceteams med ca. 252 vejledere får komtetenceudvikling i inkluderende læringsmiljøer og 100 ledere bliver opgraderet i ledelse af disse såkaldte miljøer. Samtidig oprettes og uddannes et rejsehold på otte personer, som skal sørge for, at viden og teori bliver omsat til praksis på skolerne. A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål donerer 6,5 mio. kr. til arrangementet. Når Børn- og Ungeforvaltningen efter planen tager til Canada for at studere Ontarios skolesystem, skyldes det ikke mindst B&U-forvaltningens og rådkvinde Susanne Crawleys personlige møde med viceundervisningsminister Mary Jean Gallagher fra den canadiske provins. Ontario-ministeren har netop været på foredragsturne i Horsens, Aabenraa, København og altså også Odense. -Vi har en tradition for, at udvalget tager på studietur sammen, og vi har haft drøftelser om, hvad vi gerne ville lære noget om. -Mit fokusområde, som også er ét af skolereformens mål, er at løfte de mest udsatte elever, så det ikke er de vilkår, man er født under, der er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Susanne Crawley og hendes forvaltning blev meget inspireret af Mary Jean Gallaghers foredrag, da hun var i Odense. -Det er på få år lykkedes Ontario at lukke nogle gab,som har med social ulighed at gøre. De løfter de mest sårbare, men de løfter samtidig de dygtigste elever. Efter planen drager både B&U-embedsmænd og -politikere til Ontario den 19.. MÅLSTYRING OG FEEDBACK Skolesystemet i Ontario er først og fremmest kendt for at bruge målstyring og hurtig feedback til eleverne, hvilket især elever med en anden etnisk eller kulturel baggrund end den nationale profiterer af, og det er formentlig grunden til, at eleverne som et gennemsnit scorer højt på internationale lister. Den finske professor, Pasi Sahlberg, kritiserer dog OECD-trenden med at indsnævre skolens mål fra bred og dyb læring til basale og målbare færdigheder. Og han har måske en pointe, da Finland er duks på alle internationale scoringslister. Pasi Sahlberg ærgrer sig over, at "de samme skadelige reformtanker" alligevel breder sig "som en virus" på tværs af kloden. Det siger han i et interview for nylig med Folkeskolens Esben Christensen. Virussen har ifølge den finske professor også inficeret Danmark. -Jeg har hørt, at jeres regering har hyret konsulentbureauet McKinsey. Hvis McKinsey er der, så er der virus. Helt sikkert. I Finland, der forsøger at fastholde den brede og dybe læring, er læringsmålstyring ikke en del af den uddannelsesmæssige succes. I det hele taget har det finske undervisningsministerium en mere tilbagetrukket rolle end det danske. De nationale læseplaner er mere overordnede, og de omsættes så ude på de enkelte skoler til konkrete planer for den lokale undervisning. Skole- og lærerautonomien er We are not just part of the world we are the world!" Mary Jean Gallagher Viceundervisnings-minister i Ontario, Viceundervisningsminister Mary Jean Gallagher fra Ontario, Canada, har netop været på foredragsturne i Horsens, Aabenraa, København og Odense. Nu drager Odense til Ontario. Hun anser de mange kulturer i distriktet som en stor ressource, som hun tror vil medføre, at Ontario vil få et forspring i forhold til mange andre steder i verden. We are not just part of the world - we are the world! Susanne Crawley Larsen har netop mødt Ontarios viceundervisningsminister Mary Jean Gallagher og blev inspireret til en tur til den canadiske provins, som ser ud til at have et bud på, hvordan man udjævner forskelle i social baggrund. større i Finland end i Danmark. Der er heller ikke nationale test og ikke engang nationale afgangsprøver. DÅRLIGE ARBEJDSVILKÅR Susanne Crawley Larsen afviser dog, at Odense vil kopiere Ontarios metoder. -Når man tager ud, så er det ikke for at kopiere noget andet, men for at tage noget med tilbage. Turen er ikke et udtryk for et fravalg af Finland. -Der er mange måder, at nå de samme resultater på. Men der er noget evidens for, at hvis eleverne kender deres mål så opnår de bedre resultater. Der findes grader af målstyring, og vi skal finde en grad, der passer til Danmark. De fleste lærere i Ontario arbejder timer om ugen i løbet af skoleåret og mange tager ekstra efteruddannelseskurser om sommeren eller bruger den på at udarbejde nye materialer. Tre af de fire lærerorganisationer forlod ifølge Folkeskolen.dk i 2012 forhandlingsbordet, da der skulle forhandles ny overenskomst med regeringen. Og den fjerde - Ontario English Catholic Teacher Association - indgik en aftale, som vakte voldsom harme og affødte demonstrationer blandt lærerne. Canadiske lærere i det hele taget forlader professionen i bemærkelsesmæssig grad procent af Canadiske lærere forlader professionen inden for de første fem år på jobbet, siger Jon Bradley, der er associate professor & program director ved McGill University s Faculty of Education til en canadisk avis. Arbejdsvilkårene er simpelthen for hårde. Jon Bradley hævder i øvrigt, at det canadiske skolesystem er i krise. 16 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

10 netsaks aktuelt kvarter Skinhellighed "Folkeskolelærere får ikke løn for mere end 14 timer i døgnet, når de er af sted på lejrtur med en klasse. Det står i den lov, som afsluttede konflikten mellem lærerne og kommunerne i foråret 2013, og det er nu stadfæstet af en voldgiftsret. Derfor undrer det arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, at blandt andet Socialdemokraterne afviser at komme lærerne i møde med en lovændring med henvisning til, at man principielt lader det være op til arbejdsmarkedets parter at aftale løn og arbejdsvilkår. - Det er skinhellighed, når man siger et og gør noget andet. Man må melde ud, hvis man vil have politisk definerede betingelser for de offentligt ansatte. - Men ellers må man tage ansvar som arbejdsgiver og lave aftaler med sin modpart. Og så er det overenskomster, der skal håndhæves, ikke love, siger professoren fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet." Uddrag af Ritzau-artikel Billig dansk skoletime "(...) En dansk skolelev koster i almenundervisningen i dag godt kr. om året i snit. For dette beløb gange ti skal eleven (jf. folkeskolelovens paragraf 14b) have i alt timers undervisningstid i hele det tiårige skoleforløb svarende til 1217 timer pr. skoleår i snit. Det giver en udgift pr. time på 51 skriver enoghalvtreds kroner. Medregner vi udgifterne til specialskoler, hvilket en del andre lande i statistikken formentlig gør, lander vi på 58 kr. i stedet. Det (nogenlunde) tilsvarende tal før reformen var 84 kr. Her følger tallene for en række lande, regnet ud på samme måde; først de nordiske, som er direkte sammenlignelige mht. lønniveau og kultur: Sverige: 92 kr. pr. time, Norge 107, Island 89. Den internationale topscorer Finland ligger på 97. Rykker vi ud i Vesteuropa, ligger landene alle sammen signifikant over Danmark: Tyskland 71 kr. pr. time, England 79, Holland 69, Frankrig 60, Østrig 100, Luxembourg 147, Irland 71, Slovenien 90, Italien og Spanien 61. Vi skal helt ned til Portugal for at komme ned i nærheden af det danske niveau med 56 kr. pr. time, eller til den gamle østblok: Polen 53, Tjekkiet 53, Ungarn 53, Estland 52. Men altså: Danmark er nummer sjok, simpelthen. USA ligger på 79, Japan på 74. (...) Niels Chr. Sauer den i "Velkommen til discountskolen" på Folkeskolen.dk Corydons hjertebarn Folkeskolereformen var det store slagnummer i departementschefens afskedstale til Bjarne Corydon i Finansministeriet tidligere på sommeren. Reformen var Corydons hjertebarn, fastslog departementschefen. "Folkeskolereformen mødte modstand fra lærerne, men du og dine ministerkolleger stod fast. Godt gået!" sagde han. John Villy Olsen på Folkeskolen.dk, We told you so! "Man skal passe på med at skrive status på facebook, når man er sur. Men nu skriver jeg status, og jeg er sur. Det drejer sig om følgende: Pludselig blusser en skolereformrelateret debat op om for lange skoledage, for dårlig inklusion, for lidt plads til alle visionerne, for stressede lærere, for stakkels børn, for få hænder, for lidt bevægelse, for dårlig forberedelse, for tvungne lektiecafeer. Nå (???!!!). Altså i april 2013 stod jeg sammen med alle landets andre lærere som en flok galninge på pladser og veje, i grøfter og stræder. Med skilte og slogans og protester og sang og smil og godmorgenkaffe og gåhjemslik. Vi sagde: "Det kommer ikke til at gå. Der vil være for lange skoledage, for dårlig inklusion, for lidt plads til alle visionerne, for stressede lærere, for stakkels børn, for få hænder, for lidt bevægelse, for dårlig forberedelse, for tvungne lektiecafeer." Dengang fik vi fra relativt mange sider at vide, at vi var nogle halvdovne, smålatterlige, brokkesyge hippier, og hvis alle andre skal arbejde 8-16, så skal lærerne denondenhylemer også, for hvad LIGNER det, at I holder sommerferie OG efterårsferie OG fri mandag kl ?! Det gik diskussionen mestendels på. Og al vores snak om for lange skoledage for eleverne, var jo bare fordi, vi ikke gider lave noget selv... Men med mindre du stod der sammen med lærerne dengang, med mindre du lyttede og også dengang galpede op om konsekvenserne for familiens dagligdag, foreningslivets nedbrud og inklusionens umuligheder, så bedes du venligst nu neje og bukke for reformen. Eller i det mindste finde på en argumentation, der ikke blev brugt gange den april måned i 2013, hvor vi var nogle stykker, der blev fyret og til grin (for folkeskolens skyld, fordi vi ved, hvad vi snakker om, og fordi vi elsker vores elever)... We told you so!" Fra Signe Vedel Pedersens fb-profil Lærere af rette støbning Fire skoler i Vejen Kommune er begyndt at bruge headhunterfirmaet Kape Process & Rekruttering, hvis indehaver er tidligere skoleleder Karin Pedersen, når de skal ansætte nye lærere og ledere. Det skriver Fagbladet Folkeskolen. Indtil videre har rekrutteringsfirmaet fundet i alt 15 lærere og to skoleledere til fire skoler i Vejen Kommune. På Østerbyskolen er der en del børn fra socialt belastede hjem, og bestyrelsesformanden ser det som firmaets opgave at finde lærere af den rette støbning. Ledelserne mener, at ansættelsen sker på et grundigere niveau. Desuden sparer de travle skoleledere tid. Honoraret er i gennemsnit kroner per ansættelse, men pengene er givet godt ud, mener ledelserne på de fire skoler. Lærernes a-kasse siger til Folkeskolen, at det aldrig er set før i skoleverdenen, at man bruger et headhunterfirma til at finde nye lærere. (es) Vildledning af debatten Det har overrasket skolepolitikerne, at elever på mange skoler har fået så lange skoledage. Det skyldes ikke alene det forøgede timetal, skemalægningskabalen skal også gå op. Det er både hos Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Radikale og SF, at de lange skoledage har overrasket. Politikerne havde forventet, at skolerne ville fordele timerne lige, så skoledagen for de mindste, mellemste og største elever ville slutte henholdsvis klokken 14, og 15 hver dag. Tilbage i marts 2013 var det daværende regeringsbærende parti, Socialdemokraterne, rasende over, at Danmarks Lærerforening i en kampagnevideo forklarede, at nogle skoleelever ville komme til at gå i skole fra klokken 8 til 16, hvis regeringen fik sin vilje, og den foreslåede skolereform blev en realitet. -Det passer nemlig ikke, og derfor er det uhæderligt, sagde Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, dengang til Politiken. Ikke engang de ældste elever ville ifølge Heunicke være i skole fra 8 til 16 efter regeringens oplæg. DLF-formand Anders Bondo afviste, at der var tale om misinformation. -Det vil blive virkeligheden for rigtig mange elever, sagde han. En undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 35% af forældrene er utilfredse med de længere skoledage. (es) DLF-konsulent Andreas Bang holder oplæg om "Hvornår er en aftale en aftale?". Vi har byttet fredspligt for indflydelse Andreas Bang fra DLF kaldte på Odense Lærerforenings årlige kursus for tillidsfolk KL s påstand om, at lederne ikke har haft ledelsesretten for absurd. -Lederne har ret til at lede, og den ret har de haft siden 1899, hvor arbejdstagerne vekslede fredspligt til indflydelse på ledelsen gennem overenskomster, sagde Andreas Bang på Gl. Avernæs, da Odense Lærerforening havde indbudt alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til det årlige kursus med faglige oplæg og underholdende indslag. Ud over Andreas Bangs oplæg, der i øvrigt handlede om, hvornår en aftale er en aftale, var der oplæg ved lærerformændene fra Aarhus og Herlev, Jesper Skorstensgaard og Jens Lunden, der fortalte om deres lokale aftaler. Gordon Ørskov fortalte om nyt fra DLF. Desuden holdt seniorforsker Helle Hein et skarpt og underholdende foredrag om "De 4 arketyper". Det handlede om forskellige (lærer)-typers motivationsfaktorer eller populært sagt, hvad de får et kick af! Helle Hein argumenterede meget stærkt og meget morsomt for, at hvis man ikke kan beholde sit arketypenaturkick, så regredierer man. Man ryger simpelthen ud i en frustrationsregression. Og så skal man kickstartes! (es) Efterårets arrangementer for Fraktion 4 Sæt kryds i kalenderen ved disse datoer. Hvor intet andet er nævnt, foregår møderne på Skt. Klemensskolen. Starttidspunkt: Deltagerbetaling 20,- kr. HUSK: Altid tilmelding til månedsmøderne senest fredagen før (eller den anførte dato) til Inge Krause oktober NOVEMBER DECEMBER Tre dage på Jaruplund Højskole med sort sol. Se program og tilmeldingsliste på hjemmesiden. kan vi desværre ikke være på Skt. Klemensskolen. Vi tager i stedet på besøg i Galleri Galschiøt. Juletur til Glücksborg og Flensborg. Program følger. Tilmelding senest 8. november. Julemøde. KLIP PR for reformen...ups! DANMARK HAR FLEST UV-TIMER Med den nye reform får danske skolebørn timer i et grundskoleforløb. Tidligere var det timer. Finland, som topper PISA undersøgelserne, giver de finske skolebørn timer i et skoleforløb. KILDE/ OECD og Berlingske Tidende. LAND TIMER Danmark før reformen Danmark 2015/ England Finland Tykland Island Holland Norge Spanien Sverige OECD gennemsnit EU gennemsnit Opgørelse er ekskl. pausetid SKOLEKLASSER GRATIS MED BUS Børn og unge på skoler kan nu køre gratis med bus uden for myldretiden. Odense Kommune har nemlig lavet en aftale med FynBus med henblik på at gøre det lettere for skoler, børnehuse, og dagplejere at tage på udflugt i naturen og byens kulturinstitutioner. Ordningen er netop trådt i kraft. KOLDBLODIG PRESSERÅDGIVER B&U-forvaltningen i Odense søger nu en presserådgiver. I stillingsopslaget står der bl. a.: "KOLDBLODIG PRESSE- RÅDGIVER! Når bølgerne går højt i medierne, har vi brug for en kompetent og erfaren journalist, som kan bevare overblikket, skære budskaberne til og rådgive rådmand, direktør og ledelse om god pressehåndtering og mulige konsekvensscenarier." 18 LÆRERBLADET / 2015 LÆRERBLADET /

11 Odense Lærerforening kreds 82 // Klaregade 192 // 5000 Odense C det indre marked Hvad elever dog siger! Dennis Vikkelsø Bagsideredaktør FORBEREDELSEN ER VIGTIG På biblioteket spørger tre mellemtrinsdrenge efter en bog om pubertet. Den ene af drengene uddyber over for skolebibliotekaren: "Jeg bliver snart 13, og jeg vil gerne være forberedt!" Indsendt af Rikke Wulff Mørup, Korup Skole ALLAN ELLER ALLAH? Mathias fortæller om sin bedste ven Karim: "Når Karim bliver stor, så skal han be til Allan!" Indsendt af lærer fra en Odenseskole SELVINDSIGT Ved en selvevaluering i 4. klasse fortæller en elev: "Jeg er blevet bedre til mange ting, men jeg tror ikke på Gud, så nogle gange glemmer jeg at følge med i kristendomstimen!" Indsendt af lærer fra en Odenseskole. Hvad siger dine elever? Send din lille historie til os. I hvert nummer af LærerBladet præmieres én af de indsendte historier med et gavekort på to biografbilletter. Dette nummers vinder er Rikke Wulff Mørup, Korup Skole. Gavekortet kan hentes hos Odense Lærerforening. Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Tlf Fax Odenselaererforening.dk Så er der også de lange... men de er dyrere! Øh... Bent Th. Hansen Konsulent Bo Tryggedsson Konsulent Ulla Krusaa Sekretær Tine Skov Hansen Sekretær bodycam mobilepay selfiestang dommerspray mandeghetto DU DANSKE SPROG flesh tunnel snapchatte "Nye Ord i Dansk", der er Dansk Sprognævns nyordsordbog, er blevet opdateret med en række nye ord. Blandt de nyeste finder du dommerspray, mobilepay, selfiestang, bodycam, flesh tunnel, mandeghetto, e-damp og snapchatte. Kilde: dsn.dk e-damp HAN MÅTTE GÅ FOR LUDERKOLDT VAND Hvor koldt luderkoldt egentlig er, melder historien intet om. Der skulle nok have været brugt den faste vending at gå for lud og koldt vand. Men hvad betyder vendingen? Tidligere brugte man lud som en billig erstatning for sæbe. I vendingen bruges det sammen med koldt vand. Ikke varmt. Deraf opstår betydningen at være forsømt. En person, der går for lud og koldt vand, er altså en person, der er forsømt, overset eller overladt til sig selv. 20 LÆRERBLADET / 2015

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Arbejder for Odense STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Den absolut største udfordring for Odense lige nu er, at vi mang ler arbejds pladser. Det er vigtigt at de kommende års byggerier giver

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Hvem er jeg? Finn Juel Larsen Gift med Marian, som jeg sammen med har 2 børn: Louise 21år, Lærerseminaret og Anne 16 år, gymnasiet Skolebestyrelse: 2 perioder på Herningvej Skole,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere