Nr. 43 December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.landboforening.dk Nr. 43 December 2009"

Transkript

1 Nr. 43 December 2009 Landmandsportræt: Styr på tilværelsen på Lykkegården side 4 Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi side 9 6 nye miljøordninger fra 2010 side 12 Økologi i teori og praksis side 23 Aktivitetskalender og vigtige datoer side 19

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningen: Formandsord Landmandsportræt: Styr på tilværelsen på Lykkegården Økonomi: Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi Regnskabsafdelingen: Betaling af restskat for Planter & Natur: Seks nye miljøordninger fra Er der miljøgodkendelsespligt for velfærdsmæssige ændringer i svinestalde? Juridisk afdeling: Liberalisering af landbrugsloven Foreningen orienterer: Aktivitetskalender og vigtige datoer Medarbejderportræt: Økologi i teori og praksis Agro-IT: Windows 7 Nyt styresystem fra Windows Byggeri & Teknik I/S 10 års gyllebeholderkontrol Få styr på arbejdsmiljøet inden Arbejdstilsynet kommer! LandboMidtØst Svin: Foder fra Tyskland Forbrugerkonsulenten: Spis klimavenligt Landscentret: Japanere på besøg i Følle Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: Redaktionen: Annonceekspedition: Kim Ellermann Drægtige køer i dybstrøelse på Lykkegården Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 18. november 2009 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: eksemplarer. ISSN Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00

3 FORMANDSORD Formandsord Så har vi kommunevalget overstået. Et valg, hvor vælgerne har talt, og politikerne har derefter søgt deres indflydelse i forhold til dette. Djursland Landboforening har de sidste fire år samarbejdet med de to kommuner på Djursland på godt og ondt. Vi har i Landboforeningen forsøgt at få en god og åben diskussion med de politiske repræsentanter om de forhold, der vedrører landbruget på Djursland. Det er mit håb, at vi også fremover vil få en god og konstruktiv indflydelse i forhold til det at drive landbrug på Djursland. Via vores medlemskab af Landbrug & Fødevarer er vi en del af et kommunenetværk, hvor vi gennem samarbejde med naboforeninger også er med til at varetage erhvervspolitiske interesser for de af vores medlemmer, der bor i henholdsvis Randers, Århus og Favrskov kommuner. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske de valgte tillykke og med håbet om et godt samarbejde også ønske held og lykke for de næste fire år. CO2 og Ægte Grøn Vækst Der foregår i denne tid mange forhandlinger, der vil få indflydelse på vores erhverv fremover. Jeg frygter, at vi som landmænd ikke vil blive godskrevet de positive input, som vores erhverv kan gi i CO2 debatten. Jeg har i lang tid forestillet mig, at det var os landmænd, der skulle redde det danske CO2-budget, men kan nu erfare, at køb af et halvt vandfald i Kina er løsningen på den danske indsats. Når man ser på det danske budget for CO2-udledning, ville en lukning af svine- og kvægproduktionen fjerne en stor del af den danske belastning. Det er nok her, jeg bliver lidt nervøs for får bekymringsindustrien nu et håndtag mere at dreje på for at få lukket dansk landbrug? Jeg vil derfor gerne slå et slag for den modsatte retning. Jeg tror på, at vi i det danske landbrug sidder på en guldgrube, som det øvrige samfund ikke lige nu kan se. Vi har fået udarbejdet nogle beregninger, som viser, hvordan vi kan reducere CO2-udledningen til gavn for det øvrige samfund og selvfølgelig til gavn for den enkelte landmand. Vi har sammenlignet to hvedemarker, en med normalt udbytte og en med lavt udbytte. Her, hvor klimatopmødet står for døren, og landbruget gerne skulle blive en positiv medspiller for forhandlerne i København, er det vigtigt, at man forstår at udnytte det potentiale, vi har i den danske muld. Beregningerne viser, at der er meget stor forskel på bindingen af CO2/ha, om man avler 89 eller 52 hkg. Vi har her fokuseret på bindingen af CO2, og det er derfor uden betydning, hvad kornet bruges til efterfølgende. Forudsætningen for regnestyk- ket er naturligvis, at halmen fyres af i et varmeværk eller i et kraftværk for derved at fortrænge en stor mængde kul eller andet fossilt brændstof. Det fremgår også tydeligt, hvad der vil ske med klimapåvirkningen, når man lægger hindringer i vejen for udbyttet i en hvedemark. Det kan være dårlig oprensning af vandløb, for store restriktioner på pesticider og kvælstof, samt hvis der tages jord ud af dyrkning til andre formål. Vi har kun medtaget en hvedeafgrøde, men jeg er sikker på, at det samme er gældende for andre afgrøder. Beregningerne er også en positiv indgangsvinkel til Ægte Grøn Vækst og ikke på linie med al den MISVÆKST, vi har set fra Christiansborg. Klimamæssig sammenligning mellem hvede med hhv. højt og lavt udbytte kg Brutto-binding af CO Hvede 1. år 89 hkg Hvede uden handelsgødn. og pesticider 52 hkg Netto-binding, kg CO2-ækv. pr. ha Klimapåvirkn., kg CO2-ækv. pr. ha Formand Hans Gæmelke Formanden for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack nyder kaffen med bestyrelsen i Djursland Landboforening til Landsdelegeretmøde den 4. november i Herning. Foto: Bøje Østerlund 3

4 Styr på tilværelsen på Lykkegå Af journalist Kim Ellermann På Lykkegården I/S ved Ørsted er ikke meget overladt til tilfældighederne. Der er planer for nutiden og fremtiden i det I/S, som Henning og Karen Revsbech er med i sammen med datteren, Hanne Line, og svigersønnen, Søren. Ko nummer 1051 går hen til den midterste af de tre malkerobotter i den ny stald. Det ser ud som om, den aldrig har været vant til andet. De fleste af de 165 SDM-køer, der er i stalden lige nu, lærer det det da også hurtigt, andre behøver hjælp i nogen tid. Det er gået forbavsende godt at vænne sig til robotterne, siger Karen Revsbech og tilføjer, at der bliver mere ro i stalden, når køerne selv bestemmer farten. At mælkekvaliteten heller ikke fejler noget, vidner et celletal på un - der om. Foruden kvægbesætningen på Lykkegården råder bedriften over ejendommen Godthåb og fire planteavlsejendomme, hvor stuehusene er udlejede. På Godthåb er der en besætning på 430 årssøer med produktion af kg-grise, hvoraf 2000 opfedes i en stald på Lykkegården. I januar 2009 indgik Henning og Karen i et I/S med deres datter og svigersøn. Men længe inden hav - de Hanne Line og Søren arbejdet på en detaljeret virksomhedsplan for bedriften på deres uddannelse til agrarøkonomer. Selv personlighedsprofiler for de fire deltagere i I/S et blev analyseret hvor kan vi supplere hinanden, og hvor skal vi være opmærksomme på forskellene. Jeg vil da godt indrømme, at det var et stort spring for Henning og mig, siger Karen, men alternativet var, at de unge fandt noget andet, og at vi skulle trappe ned fra de 60 køer i den gamle stald og kun have ren planteavl. Og det tiltalte os ikke. I det ny samarbejde har hver sine opgaver. Men alle kan træde ind og hjælpe, hvor der er behov. Henning er driftsleder for marken. Ka - ren tager sig af regnskab, op - rydning, vedligehold og hjælper med køerne. Hanne Line og Søren er driftsledere for køerne, og Søren har hovedansvaret for driftsledelsen af Godthåb. Ud over de fire ejere er der ansat en kvægfodermester, Kurt, og en driftsleder for besætningen på Godthåb, rumæneren Florin. Han har to medarbejdere fra Ukraine til at hjælpe sig. I marken er der løs medhjælp i høst og ved såningen om efteråret. I/S et driver 403 hektar overvejende god lerjord, og hovedafgrøderne er vinterhvede, vinterbyg, majs og kløvergræs. Børn hjalp til Karen og Hennings tid på Lykkegården begynder i 1984, hvor Karen køber gården med det optimistiske navn i fri handel. Det bliver en travl tid med opbygning af besætningen, og i de følgende år får parret fem børn. Foruden Hanne Line er det Anders, i dag 24 år og elektriker, Anne Birthe og Charlotte, 22 og 20 år begge studerer medicin, og Kristian, som er 15 år og elev på en efterskole. Børnene hjalp til på gården, fra de De fire ejere af Lykkegården I/S. Fra venstre Søren, Hanne Line, Henning og Karen. Til højre fodermesteren, Kurt. Også hundene Bonnie og Freja er en del af livet på gården. Foto: Kim Ellermann 4

5 LANDMANDSPORTRÆT rden Besætningen fodres udefra med en fuldfodervogn, der kører langs begge sider af stalden. Foto: Kim Ellermann Her ligger Lykkegården var små. Det ville komme dem til gode senere, mente deres far. Samtidig gav det et godt sammenhold i familien, og børnene har ikke været passet ude. Det var Hanne Line, som var mest interesseret i landbruget. Som 12-årig malkede hun for første gang køerne alene, og som 14-årig havde hun en kvie med på dyrskuet, og den blev kåret til skuets bedste. Også i dag tilbringer de nu voksne børn af og til en weekend på gården og giver en hånd med. Store planer Produktion af både kvæg og svin på en bedrift er sjældent i dag. Svinene er da heller ikke med i den langsigtede strategi. Produktionen skyldes, at Godthåb blev købt så dyrt, at der ikke var råd til at lade staldene stå tomme. Men vi er kvægfolk, og på sigt vil vi koncentrere os om køerne, så når stalden på Godthåb bliver slidt ned, holder vi op med at have grise, siger Hanne Line. Når den ny kostald er fyldt op om et år, vil der være 300 køer. Men Hanne Line og Søren stopper ikke her. Målet er en stald mere ved siden af den eksisterende, så der bliver plads til 600 køer. Men det bliver ikke uden problemer, for jorden i området er udpeget til nitratfølsomt område, og det begrænser mulighederne for at udvide. Det ærgrer Hanne Line og Søren, for de mener, at udpegningen er sket, uden at der er fagligt belæg for det. Allerede i dag må de takle udfordringer med sædskifte og efterafgrøder og strikse krav til antal dyreenheder per hektar. Familien bruger Djursland Landboforening til rådgivning i planteavl Køerne ligger i sengebåse dækket med sand. Foto: Kim Ellermann 5

6 Fra pc en holder Hanne Line øje med mælkeproduktionen. Den aktuelle dagsydelse svarer til en ydelse per årsko på kg mælk. Han - ne Line har kreative evner og har selv malet billedet på endevæggen Foto: Kim Ellernann og regnskab, og de fire ejere af I/S et er generelt godt tilfredse. I forbindelse med udvidelsen skulle der laves miljøgodkendelser og handles ejendomme. Også her var landboforeningen med, men i en periode, hvor flere medarbejdere skiftede job. Det betød, at familien havde flere forskellige konsulenter koblet på både miljøgodkendelser og ejendomshandler, og det var træls, som Hanne Line udtrykker det. Det store og tidkrævende - arbejde med at konstruere I/S et har landboforeningens konsulenter også medvirket ved. I/S et bruger ikke rådgivning til kvæg og svin. Med Hanne Line og Sørens baggrund som agrarøkonomer klarer de selv det område. De har også selv tegnet skitsen til den ny stald. Hanne Line laver fo - derplaner og forbereder markplanen, og hun inseminerer selv køerne. Tid til at være udadvendte Selv om der er rigeligt at se til på bedriften, bliver der tid til udadvendte aktiviteter. I hvert fald for Karen og Henning. De unge kører på med landbruget. Næsten i døgndrift. Vi arbejder, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om af - tenen, siger Hanne Line, som har sat interessen for akvarel og oliemaleri på standby. Søren er tidligere cykelrytter på ungdomslandsholdet, men hans spraglede racer kommer ikke ud at sluge kilometer på landevejene foreløbig. Henning er med i bestyrelserne for Djursland Landboforening, Dansk Landbrugsformidling A/S og Djursland Landboforenings Fond. Han mener, at landboforeningen skal passe på omkostningerne, så ti - melønnen kan holdes i ro. Og han Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 6

7 LANDMANDSPORTRÆT presser på for at få fat i nogle unge medarbejdere, fordi mange af de ældre konsulenter forventes at gå på pension samtidig. Karen sidder i kredsrådet for Arla og er med i en erfagruppe for igangsætterkvinder. Hun når også at være aktiv i Åbent Landbrug. Det er vigtigt, at vi siger ja til at åbne vore landbrug. Der er ikke så mange, der kommer fra landet mere, og hvis byboerne får kendskab til landbruget, kan det bidrage til et bedre image, siger hun. Så den travle familie siger aldrig nej til et besøg. Det nyder japanere, irlændere, schweizere og elever fra landbrugsskoler, folkeskoler og børnehaver godt af. Henning og Karen nærer en særlig kærlighed til to japanere. En rød og en blå. Karen kører en Suzuki 1000 motorcykel, mens Hen ning må nøjes med en Honda 750. I 2008 var de en tur i Polen sammen, men ellers cruiser de med en flok venner på hyg- geture til Mariager Fjord og andre steder i lokalområdet - og har kaffen med. I/S-kontrakten for Lykkegården løber i 10 år. Men allerede om fire år flytter den unge generation ind i stuehuset, og den ældre flytter ud. Sådan som det er aftalt. Men det betyder ikke, at Henning og Karen forlader deres livsværk. Vi har ingen planer om at holde, men vi fortsætter ikke med 70 timer om ugen. Nu har vi jo også fem børn. Det kunne være, der kom et par børnebørn. Og vi vil også gerne ud at se verden. Vores drøm er, at vi fortsat kan komme og hjælpe til, og at det vil gå godt for Søren og Hanne Line og for vores andre børn, siger Karen. Hun tøver lidt og tilføjer så: Jeg synes egentlig, vi har haft et me - ga godt liv. Vi har alt i alt været heldige og har kun haft små ting at ærgre os over. Så man kan faktisk godt tale om lykke på Lykkegården. Fakta: Lykkegården I/S, Voer Færgevej 68, Ørsted Henning Revsbech, 51 år Karen Revsbech, 50 år Hanne Line (datter), 25 år Søren (svigersøn), 25 år 403 hektar jord, JB 4-7, heraf 330 hektar ejet pasningsaftale på 50 hektar 165 malkekøer - under udvidelse til 300 tyrekalve sælges som små 430 årssøer kg-grise 2000 fedesvin en kvægfodermester en svinefodermester og to medhjælpere løs medhjælp i marken om efteråret Når der skal malkes, kan gårdens ansatte med god samvittighed holde hænderne i lommerne. De tre malkerobotter klarer arbejdet Foto: Kim Ellermann 7

8 ...en bank med forstand på landbrug LANDBRUGSFINANSIERING Lise Kristensen Grenaa, Jørgen Antonsen Grenaa, Torben Sørensen Grenaa, Egon Mikkelsen Auning, Anders T. Rasmussen Auning, Jens Daugaard Auning, Få råd til mere Aftal et møde med en af vores kompetente rådgivere og lad os sammen gennemgå din økonomi. Ved at hente finansieringen hos os, opnår du et solidt fundament for den daglige drift. En bank med lokale værdier Djurslands Bank er en lokalt forankret bank med stort kendskab til den lokale egn og det lokale erhvervsliv. Vi sammensætter de bedste individuelle løsninger tilpasset netop din virksomhed. 8

9 ØKONOMI Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi Økonomiudvalget reetablerer Af - delingen for Driftsøkonomi, og mangeårig regnskabskonsulent Jette Jensen får ansvaret for den nye afdeling og er derfor udnævnt som afdelingsleder for driftsøkonomi. Med baggrund i den aktuelle landbrugsøkonomiske situation og i forventning om, at det økonomiske pres på landbruget kan fortsætte i lang tid fremover, er behovet for at styrke den driftsøkonomiske rådgivning øget betydeligt. I det seneste år, har efterspørgsel på budgetter og fremtidsplaner for landbrugenes økonomiske muligheder været støt stigende, og denne stigende efterspørgsel har økonomiudvalget taget til efterretning og har derfor besluttet at genetablere en egentlig driftsøkonomiafdeling i regi af Djursland Landboforening. Landboforeningens mangeårige og betroet medarbejder Jette Jensen har sagt ja tak til at tage ansvaret for denne afdeling og er der for af økonomiudvalget ud - nævnt som afdelingsleder for driftsøkonomi. I første omgang vil afdelingen bestå af Jette Jensen og Erik Engvang som rådgivere indenfor området, men på sigt håber økonomiudvalget, at afdelingen kan øges, således der er ressource til at flytte økonomi til gavn for landmænd. De arbejdsopgaver, der ligger i driftsøkonomi, er allerede beskrevet og arbejdsklar med baggrund i den tidligere driftsøkonomiafdeling, den akutte økonomiske situation i landbruget, vil i første omgang trække væsentlige ressourcer ud for at hjælpe betrængte økonomier, men på sigt håber økonomiudvalget, at der også bliver plads til at udvikle på området. Det er vigtigt for landbrugsøkonomien, at der er et stærkt samspil mellem de enkelte fagområder, og her vil en driftsøkonomiafdeling have en central rolle. Økonomiudvalget håber, at landbruget på Djursland tager godt i mod den nye driftsøkonomiafdeling. Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Bestyrelsen og ledelsen i Djursland Landboforening vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår! Landbocentret i Følle holder lukket fra onsdag den 23. december kl og åbner igen mandag den 4. januar kl

10 Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej Hjortshøj Tlf Fax: Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade Gjern Tlf Fax: Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax Over 10 tons maltbyg pr. hektar vælg Quench Fht. udbytte Foderbyg Maltbyg Quench * Mlo - meldugresistens * Dobbelt nematoderesistens * Danmarksmester i FE pr. hektar * Højestydende maltbygsort Publican Fairytale Varberg Calcule Keops Henley Kilde: Sortinfo, Landsforsøgene Rosalina Quench DLG Randers - Djursland

11 REGNSKABSAFDELINGEN Betaling af restskat for 2009 cent. Rente bliver beregnet for perioden 1. januar og indtil betaling sker. Det bliver derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på at få opgjort en eventuel restskat så tidligt som muligt og helst inden udgangen af indkomståret, således den kan betales uden rentetillæg. Selvom rente på restskatten ikke afviger meget fra bankrenten, er det vigtigt at huske, at renten til Skat ikke er fradragsberettiget. Hvis man tror, man skal betale restskat for indkomståret 2009, fordi man f.eks. har solgt fast ejendom, solgt værdipapirer eller fået to gange hektarstøtte i samme år, så vil vi gerne opfordre til at kontakte regnskabsafdelin- Folketinget har i foråret 2009 vedtaget en skattereform, som på nogle punkter allerede nu træder i kraft. Dette gælder blandt andet for betaling af restskat for indkomståret Det har tidligere været sådan, at man kunne betale op til kr i restskat uden rente til Skat indtil 1. juli året efter indkomståret. Hvis man havde større restskat end kr kunne denne indbetales inden 15. marts med kun 2 procent i rente. Denne regel er nu afskaffet og alt restskat, der skal betales efter indkomstårets udløb, vil nu blive pålagt rente. Den tidligere renteberegning med henholdsvis 2 procent og 7 procent er også ændret. Der beregnes nu en dag til dag rente med udgangspunkt i markedsrenten + 2 progen, således vi kan få beregnet skatten inden nytår og dermed betalt uden rentetillæg. Forskudsregistrering 2010 Der er nu kommet forskudsregistrering for 2010, som kan trækkes på Skat s hjemmeside. Den vil som udgangspunkt ikke blive tilsendt i papirform. I denne tid med stor fokus på likviditeten, vil det være oplagt at få kigget sin forskudsopgørelse efter, så man ikke betaler for meget forskudsskat i løbet af Hvis man ikke selv kan eller vil gøre det, kan man kontakte regnskabsafdelingen, som vil være behjælpelig med at tilrette forskudsregistreringen over internettet. Afdelingsleder Henrik Larsen TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. RING OG HØR NÆRMERE VOGNMAND PETER JENSEN Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ Telefon

12 6 nye miljøordninger fra 2010 Natur og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Til foråret kan man formentlig i sin EU-ansøgning (Fællesskemaet) ansøge om 6 nye miljøordninger. Udsprunget af Grøn Vækst aftalen, forventer FødevareErhverv at udbyde følgende tilskudsordninger: Ekstensivt Landbrug, Flerårige energiafgrøder, Pleje af permanente græsarealer, Naturplaner, Flora- og faunastriber og Udyrkede arealer. Ordningerne bliver etårige. I 2010 er der 120 mio. til de seks ordninger. Ekstensivt landbrug Ordningen skal fremme økologisk og ekstensivt landbrug. Støttebetingelserne forventes at blive de samme som i den eksisterende ordning; MiljøBetinget tilskud (MB). Ingen pesticider og max. 75 procent af markens kvælstofkvote. Alternativt maks. 140 kg total kvæl stof pr. ha harmoniareal. Den 5-årige MB-ordning under Landsdistriksprogrammet forventes at fortsætte for arealer, som ikke er Enkeltbetalings støtteberettigede, f.eks. juletræer. Flora- og faunastriber Ordningens formål er at fremme biodiversiteten i agerlandet. Der skal anlægges 2-6 meter brede græs-, vildt- og barjordsstriber, striber med reduceret udsæd eller spildfrø samt insektvolde. Flora- og faunastriben skal bestå af forskellige elementer, og der skal som minimum anlægges m 2 flora- og faunastribe pr. ansøring af flerårige energiafgrøder. Det forventes at blive arter fra pile slægten, poppelslægten, hassel, ask, rødel og eventuelt også elefantgræs. Der bliver et minimumsareal for en sammenhængende beplantning. Ordningen kan kun søges på særligt udpegede arealer. Kort over disse kommer på miljøportalen samt i det elektroniske ansøgningssystem EHA. Plantning skal ske inden 15. juni i ansøgningsåret, og bevoksningen skal høstes første gang senest 31. marts i år 4. Fra 2011 forventes det, at man får forhåndstilsagn i efteråret forud for plantning. I ansøgningsrunden for 2010 sker eventuel tilplantning ud fra en forventning om støtte. Støtte til pleje af permanente græsarealer Ordningen er rettet mod 3-be - skyttede græsarealer udenfor Natura 2000 områder. Det er kun Enkeltbetalings støtteberettigede arealer, der kan få tilskud. 3 om - råder vil blive prioriteret højest. Der kan vælges mellem pligt til afgræsning eller valgfrit afgræsning/slæt. Der må ikke gødes, sprøjtes eller tilskudsfodres. Af - græsning skal ske med et passen- Støtte til flerårige energiafgrøder Der ydes engangsstøtte til etablede græsningstryk af heste eller drøvtyggere. Permanente græsare - aler, der ikke kan få støtte fra den ne ordning, kan opnå støtte via den eksisterende 5-årige Miljøgræsordning under landdistrikts - programmet (MVJ). Naturplaner Der gives støtte til udarbejdelse af en naturplan over naturindhold, områdeudpegninger, kulturminder osv. på bedriften. Der skal angives forslag til bevarelse, beskyttelse og forbedring af flora og fauna. Naturplanen skal være lavet se - nest 1. februar året efter ansøgning, og vil blive offentliggjort på FødevareErhver vs hjemmeside. Der skal sammen med ansøgningen indsendes bilag med tilbud på omkostninger fra rådgiver. Pleje af permanente græsarealer, sikring mod tilgroning Foto: Djursland Landboforening (LSG) 12

13 NATUR OG MILJØ Græsstribe mellem levende hegn og mark Foto: Djursland Landboforening (LSG) ger. Disse tiltag er i dag helt lovlige på støttearealer og kan være en stor hjælp til bl.a. agerhøns, harer og markens øvrige fugle. Udyrkede arealer Tilskud til at fastholde eller øge det udyrkede (brak) areal. Arealet skal være Enkeltbetalings støtteberettiget. Plantedækket skal fastholdes som græsareal og afpudses hvert år, og der kan altså ikke laves vildtstriber m.v. Der må ikke ske nogen form for landbrugsproduktion (opbevaring er dog tilladt). Hver mark skal mindst være 0,3 ha, og der skal minimum søges på 2 ha pr. ansøger. Ordningen her burde nok være kommet for et år siden, inden meget brak blev opdyrket. Alle ordningerne er som nævnt etårige og kan kun søges til area- ler, som er berettigede til Enkeltbetaling (EB). Prioritering mellem ordningerne er ikke fastlagt end - nu, ligesom der kan ske æn - dringer indtil bekendtgørelserne bliver vedtaget. Når vi kender flere detaljer om ordningerne, vil vi Forventede tilskudstakster kr./ha Ekstensiv drift 820 Flerårige energiafgrøder Pleje af græsarealer Udyrkede arealer 500 Flora- og faunastribe naturligvis informere yderligere om disse. Vi forventer, at ansøgning til de fleste ordninger skal ske på Fællesskemaet med an - søgningsfrist i april Kontakt natur- og miljøkonsulenterne for mere info. Ikke defineret Naturplaner 2-25 ha max % af udgift over 25 ha max

14 Er der miljøgodkendelsespligt ændringer i svinestalde? Natur- og miljøkonsulent Erik Bruun I den kommende årrække vil en række velfærdsmæssige ændringer træde i kraft for svinestalde. Disse ændringer kan potentielt betyde krav om miljøgodkendelse, hvis staldsystemet æn dres. Der arbejdes dog på at få ændringer foranlediget af velfærdsmæssige be - stemmelser ind under en bagatelbestemmelse. Fuldspaltegulv i smågrise- og slagtesvinestalde Fra 1. juli 2015 skal alle stier til smågrise, avls- og slagtesvin være med et fast leje. Således skal minimum en trediedel af det lovpligtige minimumsareal være med fast eller drænet gulv og for stier kun til små - grise er kravet endda øget til halvdelen af minimumsarealet. Fuldspaltegulv bliver således forbudt i små - grise- og slagtesvinestalde. Mange svineproducenter står hermed overfor et krav om at udskifte spaltegulvet i de eksisterende stalde. Der er derfor en potentiel risiko for, at disse svineproducenter kan blive mødt med krav om miljøgodkendelse, da de lovmæssige forudsætninger for en bagatelgrænse er tvetydige. Årsagen er, at udskiftning af spaltegulv til drænet eller fast gulv rent juridisk er en ændring af staldsystem. En sådan ændring er pr. definition godkendelsespligtig, selvom den reelt vil minimere lugt og ammoniak fra stalden. Omvendt må der gerne foretages ændringer, der minimerer emissionerne fra stalden, så længe at staldgulvet ikke brydes op. Dette kunne f.eks. være etablering af fast lejeareal i form af udlagte plader/måtter, inklusiv en opdeling/afgrænsning af gyllekummen med gyllegardiner for på den måde at begrænse arealet med spaltegulv og gylleoverflade. Videncenter for Svineproduktion mener, at ud skiftning af spaltegulvs - elementer med drænet- eller fastgulvselementer burde høre under en bagatelgrænse. Derfor arbejdes der intenst på at få indført en bagatelgrænse for udskiftning af fuldspaltegulvelementer. Spalteåbninger på fuldspaltegulv Allerede fra 2013 er der krav til, at spalteåbningerne og bjælkebredden på fuldspaltegulv skal overholde bestemte dimensioner. Alene en udskiftning af spalterne er dog ikke godkendelsespligtig, så længe staldsystemet er det samme. Derfor er ændringer i forhold til spaltedimensionerne påført på Miljøstyrelsens bagatelliste for ændringer, som ikke kræver miljøgodkendelse. Løsgående søer Fra den 1. januar 2013 vil det være et krav, at søer og gylte skal være løsgående senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring. Ligeledes vil arealkravet med hensyn til frit tilgængeligt stiareal skulle øges. En ændring af stalden til løsgående søer kræver således en udvidelse af staldens M. Nielsen & Sønner Salg af maskiner Ring og få et uforpligtende tilbud! Tlf Mobil Bredgade 8560 Kolind 14

15 NATUR OG MILJØ for velfærdsmæssige Således må spalteåbningen ikke overstige: mm for pattegrise mm for fravænnede grise mm for avls- og slagtesvin mm for gylte og søer Bjælkebredden skal min. være: mm for pattegrise og fravænnede grise mm for avls- og slagtesvin, gylte og søer Miljøgodkendelse Videncenter for Svineproduktion vurderer, at over halvdelen af smågrigivningen pålægger landmanden at redegøre for, hvornår de enkelte dele af det eksisterende anlæg vil leve op til BAT (Bedst Anvendelig Teknologi), og her er renoveringstidspunktet afgørende. Derfor kan det være en fordel, at man på ansøgningstidspunktet har en klar strategi om, hvad der skal ske med de eksisterende stalde med fuldspaltegulv. I forhold til fuldspaltegulv er der stadig et stykke tid til 2015, og sandsynligvis vil der kunne laves løsninger, der ikke er godkendelsespligtige. For de husdyrproducenter, der under alle omstændigheder vil i gang med en udvidelse, vil de fleste kommuner forlange, at ansøgeren overvejer, hvad der skal ske i stalde med fuldspaltegulv. Årsagen er, at miljøgodkendelseslovareal på ca. 25 procent for at have plads til samme antal søer. En sådan ændring vil være godkendelsespligtig. Alternativt skal antallet af søer reduceres, hvilket er en ændring, der potentielt er godkendelsespligtig, hvis staldsystemet ændres. Her ar - bejder Videncenter for Svineproduktion også på at få indført en bagatelgrænse, men det vil betyde en reduktion i antallet af årssøer. se- og slagtesvinestalde ikke overholder kravet om fast eller drænet gulv, og en trediedel af alle drægtighedstalde stadig ikke opfylder kravet om løsgående søer. I forhold til løsgående søer er det ved at være tid til at beslutte, hvad der skal ske. Hvis der som minimum skal opretholdes samme produktionsniveau, vil der som regel være behov for at udvide staldarealet. Således er der tre år til at få en miljøgodkendelse og få eventuelt byggeri færdiggjort. Alternativt kan antallet af søer begrænses, og det eksisterende anlæg tilpasses. Hvorvidt dette bliver godkendelsespligtigt er endnu uvist, men hvis der ikke skal udbygges, er der lidt mere tid at arbejde i. VINTER 2009 Flytning af gylle med lastbil Slamsugning Udkørsel af staldgødning med RKM-spreder Alt forefaldende maskinstations- og entreprenørarbejde udføres Glædelig jul og godt nytår Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf

16 Liberalisering af landbrugslove Sagsbehandler Birgit Avnby Landbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med strukturudviklingen inden for erhver vet. I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk underlagt væsentlige be - grænsninger i forhold til bl.a., hvor store landbrugene må være, og hvem der må eje et landbrug. Loven adskiller sig dermed i betydeligt omfang fra den generelle regulering af industri og anden fremstillingsvirksomhed. Reguleringen er ikke begrundet i samfundsmæssige hensyn, som f.eks. miljø, men primært ud fra et historisk ønske om at beskytte selvejet og modvirke koncentration af ejendomsretten til jorden. Der foreligger nu et forslag til en omfattende liberalisering af landbrugsloven, som pt. behandles i Folketinget. Første behandling fandt sted den 29. oktober 2009, hvor forslaget blev henvist til udvalg. I overskriftsform indeholder forslaget følgende: Ophæve de regler om husdyrhold og arealkrav, der er udstedt i medfør af landbrugsloven. Det drejer sig primært om reglerne om, at der som udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end 750 dyreenheder, og at landmanden inden for sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold op til 120 dyreenheder og 30 pct. for dyreholdet over 120 dyreenheder). Der indføres en upersonlig bo - pælspligt ved alle erhver velser, og de øvrige personlige erhver velsesbetingelser om uddannelse og egen drift ophæves. Ophæve grænsen på 400 ha eller 4 ejendomme for, hvor mange hektar eller antal landbrugsejendomme den enkelte landmand må eje, og ophævelse af afstandsgrænsen på 10 km ved erhvervelse i fri handel. Ophævelse af grænsen på 500 ha, som gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse af uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha og op - hævelse af afstandsgrænsen på 15 km. Landbrugspligten skal kunne ophæves på arealer med be - stående driftsbygninger til husdyrproduktion eller på arealer, der skal anvendes til opførelse af bygninger til en husdyrproduktion. For yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital foreslås det at lempe det eksisterende krav om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Det skal således fremover i højere grad end hidtil være muligt for landbrugsbedrifter som det er tilfældet for andre virksomheder at organisere sig i selskabsform eller erhver ve landbrugsejendomme via et selskab, og dermed kunne tiltrække kapital fra f.eks. private investorer, pensionskasser mv. Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank 16

17 JURIDISK AFDELING n For at få etableret mere natur foreslås det, at foreninger og juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhver ve landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til naturformål, svarende til de gældende regler for fondes erhver velse af landbrugsjorder. Endvidere foreslås reglerne om for trinsstilling ophævet, da behovet her for ikke længere er til stede i samme omfang som hidtil. Med de bemærkninger der har været til forslaget fra nogle af Folketingets partier, er der en mulighed for, at reglerne om fortrinsstilling ikke helt bortfalder, men bevares i en eller anden form, der så skal være mere enkel i forhold til de regler, der er i dag. Bortset herfra, så vil forslaget formentlig blive vedtaget som det foreligger. Det betyder bl.a., at enhver vil kunne købe et ubegræn- set antal landbrugsejendomme overalt i landet uden krav om landmandsuddannelse og egen drift, hvis bopælspligten opfyldes - enten ved at vedkommende selv bor på en af ejendommene eller ved, at en anden person har fast bopæl på en af ejendommene. I forbindelse med egentlig er - hvervsmæssigt husdyrhold vil der iflg. forslaget formentlig blive fastsat bestemmelser om uddannelseskrav. Forslaget for ventes at træde i kraft den 1. april Hvis der er spørgsmål til ovennævnte, så kontakt Birgit Avnby, Juridisk Afdeling på tlf Der foreligger nu et forslag til en omfattende liberalisering af landbrugsloven, som pt. behandles i Fol ketinget. Foto: Djursland Landboforening (IKM) Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter 17

18 Vestergade Ryomgård Tlf Udvikling af din landbrugsvirksomhed? Tag os med på råd. Kirkegade 3, 8900 Randers. Telefon Torvet 4, 8500 Grenaa. Telefon nordea.dk Udkørsel af gylle Slæbeslangebom og nedfælder Søren Bruun Tlf /mobil

19 FORENINGEN ORIENTERER Aktivitetskalender og vigtige datoer Se løbende opdateringer af foreningens arrangementer på Onsdag den 16. december 2009 Emne: Opfølgningskursus til sprøjtecertifikat Ny bekendtgørelse om sprøjtecertifikat! Alle landbrugere med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli Program for dagen kan ses på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Spørg efter ledige pladser på tlf eller via Pris: 350 kr. ekskl. moms inkl. forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Torsdag den 31. december 2009 Anmodning om forskudsudbetaling af for meget indbetalt skat for indkomståret 2009 skal være fremsat inden udgangen af kalenderåret, KSL 55. Indbetaling af ubegrænset restskat for 2009 uden procenttillæg. Sidste betalingsdag ved NetBank er onsdag den 30. december 2009, og anmodning om betaling via PBS LeverandørService skal være indberettet til TAstSelv Erhverv senest tirsdag den 29. december Fredag den 1. januar til torsdag den 1. juli 2010 Indbetaling af ekstra forskudsskat for indkomståret Renteberegning fra 01/ til og med betalingsdagen, beregnet som dag-til-dag rente =markedsrenten + 2 %. Forventet rente i alt på ca. 4,5 % ved renteniveau pt. (5/ ) Tirsdag den 12., onsdag den 13. og torsdag den 14. januar 2010 Emne: Plantekongres 2010 i Herning programmet kan ses på Mødested: Herning Kongrescenter Arrangør: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Torsdag den 14. januar 2010 kl Emne: Festaften med spisning og underholdning. Aftenen starter med spisning (buffet), derefter vil Byens Bedste Ben underholde med et forr ygende show med dans, musik, viser og sange. Gruppen omfatter sangerinder/danserinder samt en guitarist. Alle er kendte personer fra underholdningsbranchen, de har bl.a. optrådt til Aarhus Festuge sammen med Østjydsk Musikforsyning. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 11. januar på tlf eller via Pris: 100 kr. pr. deltager. Max. 86 deltagere Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: Årsmøde i Svineproduktionsudvalget beretninger ved formand Henrik Friis og afdelingschef Karsten Lauridsen. Valg til udvalget på valg er: Henrik Friis og Mads Jürgensen. Indlæg v/svinekonsulent fra LandboMidtØst Svin samt indlæg v/dyrlæge Claus Markmann. Velfærdsmæssige ændringer og miljøgodkendelse indlæg af Natur og miljø, Djursland Landboforening Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Svineproduktionsudvalget 19

20 Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: Besøg på Politistationen i Randers med rundvisning og fortælling om dagligdagen på en politistation. Vi hører helt sikkert også nogle historier fra vores lokalområder. Mødested: Politistationen i Randers Tilmelding: Senest den 12. januar til Karen Rasmussen på tlf eller Pris: Gratis for medlemmer Ikke-medlemmer 30 kr Arrangør: Familie & Samfund Djursland Onsdag den 20. januar 2010 Indgivelse af oplysninger om løn, honorar mv. for kalenderåret Oplysningsseddel. Onsdag den 20. januar 2010 kl Emne: Foredrag v/lone Hvejsel, tidligere feltpræst. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 14. januar kl til Minna Andersen på tlf Pris: 50 kr. pr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Tirsdag den 26. januar 2010 kl Emne: Temadag for kvæg - Ledelsesdag Planlægning og rationalisering på kvægbedriften. Brug af teknologi og indberetning af bygninger. Bedriftsbesøg. Samme temadag afholdes i Paderup den 3. februar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: 800 kr. pr. temadag Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole Tirsdag den 26. januar 2010 kl to timers besætningsbesøg om formiddagen Emne: Farestaldskursus take care of the sow and she will look after the piglets. Kursus for udenlandske medarbejdere. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest 12. januar på tlf , Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Onsdag den 27. januar 2010 kl Emne: Årsmøde i Planteavlsudvalget beretninger ved formand Peter Poulsen og chefkonsulent Jørgen Flensborg. Valg til udvalget: På valg er Peter Poulsen og Klaus Sanko. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Søndag den 31. januar 2010 Frist for ansøgning om tilskud til etablering af vandhuller og vådområder. Mandag den 1. februar 2010 Det er igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Tirsdag den 2. februar 2010 kl Emne: Temadag for kvæg Styringsdag Råvarer; priser, kontrakter og indkøbsstrategi. Optimering af økonomien med fokus på likviditet. Samme temadag afholdes i Pade - rup den 10. februar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: 800 kr. pr. temadag Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole 20

21 Tirsdag den 2. februar 2010 kl Vinterprogram og vigtige datoer Emne: Årsmøde i Økonomiudvalget Beretning ved formand Laurits Hougaard. Beretning ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard. Valg til udvalget. På valg er: Laurits Hougaard og Ole Andersen. Indlæg fra afdelingsledere. Efter kaffen afholder jurist Gitte Due, Landscenteret indlæg over emnet Hvordan kommer familien gennem den økonomiske krise? Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget Onsdag den 3. februar 2010 kl Emne: Planteseminar 2010 Program følger senere på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 29. januar på tlf eller via Pris: 850 kr. ekskl. moms inkl. fuld forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Torsdag den 4. februar 2010 kl Emne: Foredrag Fra Holland til Danmark v/bart Mud, Grenaa. Bart Mud er født i Holland og kom til Danmark lige efter anden verdenskrig som feriebarn. Som ung besluttede han sig til at tage sin uddannelse i Danmark og traf her sin ægtefælle og slog sig ned her. Han vil fortælle om sine oplevelser både som feriebarn og som voksen. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 2. februar på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Torsdag den 4. februar 2010 kl Emne: Økologiudvalgets årsmøde Beretning ved formanden Anne-Mette Christiansen. Valg til udvalget. På valg er Gert Aude og Jens Søgaard. Indlæg v/evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening om aktuellle emner som f.eks. udfasning af konventionel gødning, økologi og klima samt økologi og GMO afgrøder. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økologiudvalget Tirsdag den 9. februar kl Emne: Temadag for kvæg Produktionsdag Protein, energiforsyning og mælkeproduktion. Proteinforsyning fra marken. Tiltag på miljøsiden. Samme temadag afholdes i Pade - rup den 27. januar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: Arrangør: 800 kr. pr. temadag LandboMidtØst Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole Torsdag den 11. februar 2010 kl Emne: Vinsmagning v/super Brugsen. Endelig program senere. Mødested: Fausing Forsamlingshus Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Tirsdag den 23. februar 2010 kl Emne: Årsmøde i kvægbrugsudvalget Beretning ved formand Mogens Hjort Jensen. Valg til udvalget. På valg er: Jesper Lykke Andersen og Gert Vand. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Kvægbrugsudvalget FORENINGEN ORIENTERER 21

22 Torsdag den 25. februar 2010 kl Emne: Foredrag Herregården Gl. Estrup i fortid, nutid og fremtid v/museumsdirektør Britta Andersen, cand. mag. i kunsthistorie og middelalder-arkæologi, leder af Herregårdsmuseet Gl. Estrup. Gennem flere århundreder var Gl. Estrup sæde for en af landets mægtigste adelsslægter, som i lange perioder havde betroede poster i regeringen og ved hoffet. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 23. februar på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 9. marts 2010 kl Emne: Generalforsamling i Djursland Landboforening med spisning kl og generalforsamling kl Tilmelding til spisning nødvendig. Mødested: Hornslet Hallerne Tilmelding: På tlf eller via Arrangør: Djursland Landboforening Onsdag den 10. marts 2010 kl Emne: Besøg på Herregårdsmuseet Gl. Estrup i stearinlysets skær med guidet rundvisning. Vi skal også høre om slottets og slægtens historie. Mødested: I porten ved billetlugen kl Tilmelding: Senest d. 2. marts til Bente Sejersen på tlf eller Pris: Medlemmer 60 kr. Ikke-medlemmer 100 kr. Prisen er inkl. entre, kaffe og kage Arrangør: Familie & Samfund Djursland Torsdag den 11. marts 2010 kl Emne: Foredrag ved Henrik Herold, Randers Regnskov. Mødested: Fausing Forsamlingshus. Tilmelding: Senest den 4. marts kl til Minna Andersen på tlf Pris: I alt kr. 50,00 pr. deltager. Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Torsdag den 18. marts 2010 kl Emne: Foredrag og videofilm om en rejse i Peru, Amazonlandet og Brasilien v/ biolog Ib Clausager, som i mange år har arbejdet som vildtbiolog og forsker på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 16. marts på tlf Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 23. marts 2010 kl Emne Besøg på Viking Genetics i Drastrup (Tyrestationen). Rundvisning ved Jan Andersen og tidligere bestyrer Finn Kjærsgaard. Mødested: Viking Genetics, Ebeltoftvej 16, Drastrup Tilmelding: Senest den 18. marts kl til Minna Andersen på tlf Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Der tages forbehold for evt. trykfejl 22

23 MEDARBEJDERPORTRÆT Økologi i teori og praksis Af journalist Kim Ellermann Økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen tænker økologi både på arbejdet og i fritiden. Henrik Østergaard Nielsen har det faglige fundament i orden. Djursland Landboforenings økologikonsulent siden 1996 har landmandsuddannelsens grønne bevis, er uddannet agronom og driver økologisk landbrug. Kombinationen af det teoretiske og det praktiske er ideel, synes Henrik: Det spiller fint sammen at drive økologisk landbrug og være økologikonsulent. Det giver nogle praktiske vinkler til rådgivningen, som jeg synes er uundværlige. Henrik bruger sin tid på produktionsrådgivning af 60 procent økologiske og 40 procent konventionelle landmænd. Desuden er han sekretær i landboforeningens økologiudvalg og rådgiver i enkeltbetaling og krydsoverensstemmelse. I dag koncentrerer de fleste økologirådgivere sig helt om økologien, men den mulighed har Henrik ikke. Jeg ville gerne være økologikonsulent på fuld tid, men her i foreningen er vi ikke oppe på det antal økologer, der skal til, siger Henrik, der har 45 økologiske landmænd som kunder. Der sker mange spændende ting i det konventionelle også, tilføjer han, men det er en udfordring at holde sig ajour, når man skal være med hele vejen rundt på begge områder. Der er rift om Henriks viden også uden for Djursland Landboforening. Økologisk Landsforening i Århus hverver den erfarne konsulent til konkrete opgaver som omlægningsplaner for konventionelle landmænd, der ønsker at skifte til økologi. I et samarbejde med landboforeningen Gefion på Sjælland skriver han nyhedsbreve om økologi. Og han deltager i et landsdækkende forum for økologikonsulenter, som mødes en gang om året for at udveksle erfaringer. Økologi i marken og i køleskabet Økologien stopper ikke, når Henrik slukker lyset på kontoret i Følle og tager hjem. Han driver et økologisk planteavlsbrug i Elev nær Lystrup ved Århus. I 2010 siger markplanen vinterrug, vårhvede og kløvergræs på de 22 hektar stiv lerjord. Gården er Henriks barndomshjem. Her bor han med sin kone, Birgitte, der er musikpædagog. Hun arbejder som kirkesanger og som pædagog i en integreret børnehave. Familien tæller også to drenge på fire og 10 år og en pige på otte. Også i køkkenet står den på økologi. Der er mange røde Ø er i køleskabet. Men det skal være praktisk og til at have med at gøre. Vi kører ikke ind til Århus for at handle i økologiske specialbutikker, så der er også konventionelle ting ind imellem, siger Henrik. Tid til overs er der ikke meget af for den travle konsulent. Jeg ville ellers så gerne ud og kaste en line en gang imellem, sukker han og tænker på sit fiskegrej, der står og samler støv på loftet. Men det må vente. For lige nu går fritiden med familien og landbruget. Henrik Østergaard Nielsen (tv) på besigtigelse efter strigling i en økologisk mark. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 23

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Navn. Virksomhed. Telefonnr.   Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Østdansk Landbrugsrådgivning

Østdansk Landbrugsrådgivning Landbrugsrådgivning Årsmøde Tirsdag d. 29/3 2011 Steen Bendixen - En del af Dansk Hvem er vi: Rigmor Liza Knud Aage Steen Rigmor Liza Knud Aage Steen Christensen Rosenberg Hansen Bendixen - En del af Dansk

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Nye advisory boards skal styrke dansk

Nye advisory boards skal styrke dansk Side 1 af 5 Nye advisory boards skal styrke dansk landbrug To nyoprettede advisory boards skal være med til at finde frem til hvilke initiativer, der skal til for at styrke landmandens kompetencer. Hvilke

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011 Indholdsfortegnelse I. Afkobling af støtten for stivelseskartofler... 3 II. Beregning af tillægget... 4 III. Ansøgning om KS-tillæg...

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006. BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Miljøgodkendelse af husdyrbrug Grønnevej 4 Tilhørende Per Høeg Grønnevej 4 8500 Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Miljøgodkendelse

Læs mere

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Miljødage for miljørådgivere 2/12 2009 v/ Helge Kjær Sørensen Landbo Midt v/ Steen Vindum Viborg Kommune Djursland

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/350-0286 LLK Afgørelse

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014 Agdrup Posten Kolonihaveforeningen Agdrupparken Blad nr. 1 April 2014 OBS! Der tages Agdrup forbehold Posten for trykfejl! Oplag 100 stk. Kontorets åbningstid Se aktivitetskalenderen Hjemmeside www.agdrupparken.dk

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse KURSUSPROGRAM Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse Modul 1. Naturplaner som værktøj Tid og sted Modul 1: Den 16. 19. juni 2003 på Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Modul 2: Den 10. 13.

Læs mere