Nr. 43 December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.landboforening.dk Nr. 43 December 2009"

Transkript

1 Nr. 43 December 2009 Landmandsportræt: Styr på tilværelsen på Lykkegården side 4 Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi side 9 6 nye miljøordninger fra 2010 side 12 Økologi i teori og praksis side 23 Aktivitetskalender og vigtige datoer side 19

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningen: Formandsord Landmandsportræt: Styr på tilværelsen på Lykkegården Økonomi: Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi Regnskabsafdelingen: Betaling af restskat for Planter & Natur: Seks nye miljøordninger fra Er der miljøgodkendelsespligt for velfærdsmæssige ændringer i svinestalde? Juridisk afdeling: Liberalisering af landbrugsloven Foreningen orienterer: Aktivitetskalender og vigtige datoer Medarbejderportræt: Økologi i teori og praksis Agro-IT: Windows 7 Nyt styresystem fra Windows Byggeri & Teknik I/S 10 års gyllebeholderkontrol Få styr på arbejdsmiljøet inden Arbejdstilsynet kommer! LandboMidtØst Svin: Foder fra Tyskland Forbrugerkonsulenten: Spis klimavenligt Landscentret: Japanere på besøg i Følle Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: Redaktionen: Annonceekspedition: Kim Ellermann Drægtige køer i dybstrøelse på Lykkegården Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 18. november 2009 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr /3 side kr ,00 1/2 side kr ,00 2/3 side kr ,00 1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: eksemplarer. ISSN Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00

3 FORMANDSORD Formandsord Så har vi kommunevalget overstået. Et valg, hvor vælgerne har talt, og politikerne har derefter søgt deres indflydelse i forhold til dette. Djursland Landboforening har de sidste fire år samarbejdet med de to kommuner på Djursland på godt og ondt. Vi har i Landboforeningen forsøgt at få en god og åben diskussion med de politiske repræsentanter om de forhold, der vedrører landbruget på Djursland. Det er mit håb, at vi også fremover vil få en god og konstruktiv indflydelse i forhold til det at drive landbrug på Djursland. Via vores medlemskab af Landbrug & Fødevarer er vi en del af et kommunenetværk, hvor vi gennem samarbejde med naboforeninger også er med til at varetage erhvervspolitiske interesser for de af vores medlemmer, der bor i henholdsvis Randers, Århus og Favrskov kommuner. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske de valgte tillykke og med håbet om et godt samarbejde også ønske held og lykke for de næste fire år. CO2 og Ægte Grøn Vækst Der foregår i denne tid mange forhandlinger, der vil få indflydelse på vores erhverv fremover. Jeg frygter, at vi som landmænd ikke vil blive godskrevet de positive input, som vores erhverv kan gi i CO2 debatten. Jeg har i lang tid forestillet mig, at det var os landmænd, der skulle redde det danske CO2-budget, men kan nu erfare, at køb af et halvt vandfald i Kina er løsningen på den danske indsats. Når man ser på det danske budget for CO2-udledning, ville en lukning af svine- og kvægproduktionen fjerne en stor del af den danske belastning. Det er nok her, jeg bliver lidt nervøs for får bekymringsindustrien nu et håndtag mere at dreje på for at få lukket dansk landbrug? Jeg vil derfor gerne slå et slag for den modsatte retning. Jeg tror på, at vi i det danske landbrug sidder på en guldgrube, som det øvrige samfund ikke lige nu kan se. Vi har fået udarbejdet nogle beregninger, som viser, hvordan vi kan reducere CO2-udledningen til gavn for det øvrige samfund og selvfølgelig til gavn for den enkelte landmand. Vi har sammenlignet to hvedemarker, en med normalt udbytte og en med lavt udbytte. Her, hvor klimatopmødet står for døren, og landbruget gerne skulle blive en positiv medspiller for forhandlerne i København, er det vigtigt, at man forstår at udnytte det potentiale, vi har i den danske muld. Beregningerne viser, at der er meget stor forskel på bindingen af CO2/ha, om man avler 89 eller 52 hkg. Vi har her fokuseret på bindingen af CO2, og det er derfor uden betydning, hvad kornet bruges til efterfølgende. Forudsætningen for regnestyk- ket er naturligvis, at halmen fyres af i et varmeværk eller i et kraftværk for derved at fortrænge en stor mængde kul eller andet fossilt brændstof. Det fremgår også tydeligt, hvad der vil ske med klimapåvirkningen, når man lægger hindringer i vejen for udbyttet i en hvedemark. Det kan være dårlig oprensning af vandløb, for store restriktioner på pesticider og kvælstof, samt hvis der tages jord ud af dyrkning til andre formål. Vi har kun medtaget en hvedeafgrøde, men jeg er sikker på, at det samme er gældende for andre afgrøder. Beregningerne er også en positiv indgangsvinkel til Ægte Grøn Vækst og ikke på linie med al den MISVÆKST, vi har set fra Christiansborg. Klimamæssig sammenligning mellem hvede med hhv. højt og lavt udbytte kg Brutto-binding af CO Hvede 1. år 89 hkg Hvede uden handelsgødn. og pesticider 52 hkg Netto-binding, kg CO2-ækv. pr. ha Klimapåvirkn., kg CO2-ækv. pr. ha Formand Hans Gæmelke Formanden for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack nyder kaffen med bestyrelsen i Djursland Landboforening til Landsdelegeretmøde den 4. november i Herning. Foto: Bøje Østerlund 3

4 Styr på tilværelsen på Lykkegå Af journalist Kim Ellermann På Lykkegården I/S ved Ørsted er ikke meget overladt til tilfældighederne. Der er planer for nutiden og fremtiden i det I/S, som Henning og Karen Revsbech er med i sammen med datteren, Hanne Line, og svigersønnen, Søren. Ko nummer 1051 går hen til den midterste af de tre malkerobotter i den ny stald. Det ser ud som om, den aldrig har været vant til andet. De fleste af de 165 SDM-køer, der er i stalden lige nu, lærer det det da også hurtigt, andre behøver hjælp i nogen tid. Det er gået forbavsende godt at vænne sig til robotterne, siger Karen Revsbech og tilføjer, at der bliver mere ro i stalden, når køerne selv bestemmer farten. At mælkekvaliteten heller ikke fejler noget, vidner et celletal på un - der om. Foruden kvægbesætningen på Lykkegården råder bedriften over ejendommen Godthåb og fire planteavlsejendomme, hvor stuehusene er udlejede. På Godthåb er der en besætning på 430 årssøer med produktion af kg-grise, hvoraf 2000 opfedes i en stald på Lykkegården. I januar 2009 indgik Henning og Karen i et I/S med deres datter og svigersøn. Men længe inden hav - de Hanne Line og Søren arbejdet på en detaljeret virksomhedsplan for bedriften på deres uddannelse til agrarøkonomer. Selv personlighedsprofiler for de fire deltagere i I/S et blev analyseret hvor kan vi supplere hinanden, og hvor skal vi være opmærksomme på forskellene. Jeg vil da godt indrømme, at det var et stort spring for Henning og mig, siger Karen, men alternativet var, at de unge fandt noget andet, og at vi skulle trappe ned fra de 60 køer i den gamle stald og kun have ren planteavl. Og det tiltalte os ikke. I det ny samarbejde har hver sine opgaver. Men alle kan træde ind og hjælpe, hvor der er behov. Henning er driftsleder for marken. Ka - ren tager sig af regnskab, op - rydning, vedligehold og hjælper med køerne. Hanne Line og Søren er driftsledere for køerne, og Søren har hovedansvaret for driftsledelsen af Godthåb. Ud over de fire ejere er der ansat en kvægfodermester, Kurt, og en driftsleder for besætningen på Godthåb, rumæneren Florin. Han har to medarbejdere fra Ukraine til at hjælpe sig. I marken er der løs medhjælp i høst og ved såningen om efteråret. I/S et driver 403 hektar overvejende god lerjord, og hovedafgrøderne er vinterhvede, vinterbyg, majs og kløvergræs. Børn hjalp til Karen og Hennings tid på Lykkegården begynder i 1984, hvor Karen køber gården med det optimistiske navn i fri handel. Det bliver en travl tid med opbygning af besætningen, og i de følgende år får parret fem børn. Foruden Hanne Line er det Anders, i dag 24 år og elektriker, Anne Birthe og Charlotte, 22 og 20 år begge studerer medicin, og Kristian, som er 15 år og elev på en efterskole. Børnene hjalp til på gården, fra de De fire ejere af Lykkegården I/S. Fra venstre Søren, Hanne Line, Henning og Karen. Til højre fodermesteren, Kurt. Også hundene Bonnie og Freja er en del af livet på gården. Foto: Kim Ellermann 4

5 LANDMANDSPORTRÆT rden Besætningen fodres udefra med en fuldfodervogn, der kører langs begge sider af stalden. Foto: Kim Ellermann Her ligger Lykkegården var små. Det ville komme dem til gode senere, mente deres far. Samtidig gav det et godt sammenhold i familien, og børnene har ikke været passet ude. Det var Hanne Line, som var mest interesseret i landbruget. Som 12-årig malkede hun for første gang køerne alene, og som 14-årig havde hun en kvie med på dyrskuet, og den blev kåret til skuets bedste. Også i dag tilbringer de nu voksne børn af og til en weekend på gården og giver en hånd med. Store planer Produktion af både kvæg og svin på en bedrift er sjældent i dag. Svinene er da heller ikke med i den langsigtede strategi. Produktionen skyldes, at Godthåb blev købt så dyrt, at der ikke var råd til at lade staldene stå tomme. Men vi er kvægfolk, og på sigt vil vi koncentrere os om køerne, så når stalden på Godthåb bliver slidt ned, holder vi op med at have grise, siger Hanne Line. Når den ny kostald er fyldt op om et år, vil der være 300 køer. Men Hanne Line og Søren stopper ikke her. Målet er en stald mere ved siden af den eksisterende, så der bliver plads til 600 køer. Men det bliver ikke uden problemer, for jorden i området er udpeget til nitratfølsomt område, og det begrænser mulighederne for at udvide. Det ærgrer Hanne Line og Søren, for de mener, at udpegningen er sket, uden at der er fagligt belæg for det. Allerede i dag må de takle udfordringer med sædskifte og efterafgrøder og strikse krav til antal dyreenheder per hektar. Familien bruger Djursland Landboforening til rådgivning i planteavl Køerne ligger i sengebåse dækket med sand. Foto: Kim Ellermann 5

6 Fra pc en holder Hanne Line øje med mælkeproduktionen. Den aktuelle dagsydelse svarer til en ydelse per årsko på kg mælk. Han - ne Line har kreative evner og har selv malet billedet på endevæggen Foto: Kim Ellernann og regnskab, og de fire ejere af I/S et er generelt godt tilfredse. I forbindelse med udvidelsen skulle der laves miljøgodkendelser og handles ejendomme. Også her var landboforeningen med, men i en periode, hvor flere medarbejdere skiftede job. Det betød, at familien havde flere forskellige konsulenter koblet på både miljøgodkendelser og ejendomshandler, og det var træls, som Hanne Line udtrykker det. Det store og tidkrævende - arbejde med at konstruere I/S et har landboforeningens konsulenter også medvirket ved. I/S et bruger ikke rådgivning til kvæg og svin. Med Hanne Line og Sørens baggrund som agrarøkonomer klarer de selv det område. De har også selv tegnet skitsen til den ny stald. Hanne Line laver fo - derplaner og forbereder markplanen, og hun inseminerer selv køerne. Tid til at være udadvendte Selv om der er rigeligt at se til på bedriften, bliver der tid til udadvendte aktiviteter. I hvert fald for Karen og Henning. De unge kører på med landbruget. Næsten i døgndrift. Vi arbejder, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om af - tenen, siger Hanne Line, som har sat interessen for akvarel og oliemaleri på standby. Søren er tidligere cykelrytter på ungdomslandsholdet, men hans spraglede racer kommer ikke ud at sluge kilometer på landevejene foreløbig. Henning er med i bestyrelserne for Djursland Landboforening, Dansk Landbrugsformidling A/S og Djursland Landboforenings Fond. Han mener, at landboforeningen skal passe på omkostningerne, så ti - melønnen kan holdes i ro. Og han Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 6

7 LANDMANDSPORTRÆT presser på for at få fat i nogle unge medarbejdere, fordi mange af de ældre konsulenter forventes at gå på pension samtidig. Karen sidder i kredsrådet for Arla og er med i en erfagruppe for igangsætterkvinder. Hun når også at være aktiv i Åbent Landbrug. Det er vigtigt, at vi siger ja til at åbne vore landbrug. Der er ikke så mange, der kommer fra landet mere, og hvis byboerne får kendskab til landbruget, kan det bidrage til et bedre image, siger hun. Så den travle familie siger aldrig nej til et besøg. Det nyder japanere, irlændere, schweizere og elever fra landbrugsskoler, folkeskoler og børnehaver godt af. Henning og Karen nærer en særlig kærlighed til to japanere. En rød og en blå. Karen kører en Suzuki 1000 motorcykel, mens Hen ning må nøjes med en Honda 750. I 2008 var de en tur i Polen sammen, men ellers cruiser de med en flok venner på hyg- geture til Mariager Fjord og andre steder i lokalområdet - og har kaffen med. I/S-kontrakten for Lykkegården løber i 10 år. Men allerede om fire år flytter den unge generation ind i stuehuset, og den ældre flytter ud. Sådan som det er aftalt. Men det betyder ikke, at Henning og Karen forlader deres livsværk. Vi har ingen planer om at holde, men vi fortsætter ikke med 70 timer om ugen. Nu har vi jo også fem børn. Det kunne være, der kom et par børnebørn. Og vi vil også gerne ud at se verden. Vores drøm er, at vi fortsat kan komme og hjælpe til, og at det vil gå godt for Søren og Hanne Line og for vores andre børn, siger Karen. Hun tøver lidt og tilføjer så: Jeg synes egentlig, vi har haft et me - ga godt liv. Vi har alt i alt været heldige og har kun haft små ting at ærgre os over. Så man kan faktisk godt tale om lykke på Lykkegården. Fakta: Lykkegården I/S, Voer Færgevej 68, Ørsted Henning Revsbech, 51 år Karen Revsbech, 50 år Hanne Line (datter), 25 år Søren (svigersøn), 25 år 403 hektar jord, JB 4-7, heraf 330 hektar ejet pasningsaftale på 50 hektar 165 malkekøer - under udvidelse til 300 tyrekalve sælges som små 430 årssøer kg-grise 2000 fedesvin en kvægfodermester en svinefodermester og to medhjælpere løs medhjælp i marken om efteråret Når der skal malkes, kan gårdens ansatte med god samvittighed holde hænderne i lommerne. De tre malkerobotter klarer arbejdet Foto: Kim Ellermann 7

8 ...en bank med forstand på landbrug LANDBRUGSFINANSIERING Lise Kristensen Grenaa, Jørgen Antonsen Grenaa, Torben Sørensen Grenaa, Egon Mikkelsen Auning, Anders T. Rasmussen Auning, Jens Daugaard Auning, Få råd til mere Aftal et møde med en af vores kompetente rådgivere og lad os sammen gennemgå din økonomi. Ved at hente finansieringen hos os, opnår du et solidt fundament for den daglige drift. En bank med lokale værdier Djurslands Bank er en lokalt forankret bank med stort kendskab til den lokale egn og det lokale erhvervsliv. Vi sammensætter de bedste individuelle løsninger tilpasset netop din virksomhed. 8

9 ØKONOMI Reetablering af Afdelingen for Driftsøkonomi Økonomiudvalget reetablerer Af - delingen for Driftsøkonomi, og mangeårig regnskabskonsulent Jette Jensen får ansvaret for den nye afdeling og er derfor udnævnt som afdelingsleder for driftsøkonomi. Med baggrund i den aktuelle landbrugsøkonomiske situation og i forventning om, at det økonomiske pres på landbruget kan fortsætte i lang tid fremover, er behovet for at styrke den driftsøkonomiske rådgivning øget betydeligt. I det seneste år, har efterspørgsel på budgetter og fremtidsplaner for landbrugenes økonomiske muligheder været støt stigende, og denne stigende efterspørgsel har økonomiudvalget taget til efterretning og har derfor besluttet at genetablere en egentlig driftsøkonomiafdeling i regi af Djursland Landboforening. Landboforeningens mangeårige og betroet medarbejder Jette Jensen har sagt ja tak til at tage ansvaret for denne afdeling og er der for af økonomiudvalget ud - nævnt som afdelingsleder for driftsøkonomi. I første omgang vil afdelingen bestå af Jette Jensen og Erik Engvang som rådgivere indenfor området, men på sigt håber økonomiudvalget, at afdelingen kan øges, således der er ressource til at flytte økonomi til gavn for landmænd. De arbejdsopgaver, der ligger i driftsøkonomi, er allerede beskrevet og arbejdsklar med baggrund i den tidligere driftsøkonomiafdeling, den akutte økonomiske situation i landbruget, vil i første omgang trække væsentlige ressourcer ud for at hjælpe betrængte økonomier, men på sigt håber økonomiudvalget, at der også bliver plads til at udvikle på området. Det er vigtigt for landbrugsøkonomien, at der er et stærkt samspil mellem de enkelte fagområder, og her vil en driftsøkonomiafdeling have en central rolle. Økonomiudvalget håber, at landbruget på Djursland tager godt i mod den nye driftsøkonomiafdeling. Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Bestyrelsen og ledelsen i Djursland Landboforening vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår! Landbocentret i Følle holder lukket fra onsdag den 23. december kl og åbner igen mandag den 4. januar kl

10 Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej Hjortshøj Tlf Fax: Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade Gjern Tlf Fax: Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax Over 10 tons maltbyg pr. hektar vælg Quench Fht. udbytte Foderbyg Maltbyg Quench * Mlo - meldugresistens * Dobbelt nematoderesistens * Danmarksmester i FE pr. hektar * Højestydende maltbygsort Publican Fairytale Varberg Calcule Keops Henley Kilde: Sortinfo, Landsforsøgene Rosalina Quench DLG Randers - Djursland

11 REGNSKABSAFDELINGEN Betaling af restskat for 2009 cent. Rente bliver beregnet for perioden 1. januar og indtil betaling sker. Det bliver derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på at få opgjort en eventuel restskat så tidligt som muligt og helst inden udgangen af indkomståret, således den kan betales uden rentetillæg. Selvom rente på restskatten ikke afviger meget fra bankrenten, er det vigtigt at huske, at renten til Skat ikke er fradragsberettiget. Hvis man tror, man skal betale restskat for indkomståret 2009, fordi man f.eks. har solgt fast ejendom, solgt værdipapirer eller fået to gange hektarstøtte i samme år, så vil vi gerne opfordre til at kontakte regnskabsafdelin- Folketinget har i foråret 2009 vedtaget en skattereform, som på nogle punkter allerede nu træder i kraft. Dette gælder blandt andet for betaling af restskat for indkomståret Det har tidligere været sådan, at man kunne betale op til kr i restskat uden rente til Skat indtil 1. juli året efter indkomståret. Hvis man havde større restskat end kr kunne denne indbetales inden 15. marts med kun 2 procent i rente. Denne regel er nu afskaffet og alt restskat, der skal betales efter indkomstårets udløb, vil nu blive pålagt rente. Den tidligere renteberegning med henholdsvis 2 procent og 7 procent er også ændret. Der beregnes nu en dag til dag rente med udgangspunkt i markedsrenten + 2 progen, således vi kan få beregnet skatten inden nytår og dermed betalt uden rentetillæg. Forskudsregistrering 2010 Der er nu kommet forskudsregistrering for 2010, som kan trækkes på Skat s hjemmeside. Den vil som udgangspunkt ikke blive tilsendt i papirform. I denne tid med stor fokus på likviditeten, vil det være oplagt at få kigget sin forskudsopgørelse efter, så man ikke betaler for meget forskudsskat i løbet af Hvis man ikke selv kan eller vil gøre det, kan man kontakte regnskabsafdelingen, som vil være behjælpelig med at tilrette forskudsregistreringen over internettet. Afdelingsleder Henrik Larsen TRANSPORT AF KORN TILBYDES Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. Levering af materialer og kørsel med containerbiler. RING OG HØR NÆRMERE VOGNMAND PETER JENSEN Vandværksvej 28 Assentoft 8960 Randers SØ Telefon

12 6 nye miljøordninger fra 2010 Natur og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Til foråret kan man formentlig i sin EU-ansøgning (Fællesskemaet) ansøge om 6 nye miljøordninger. Udsprunget af Grøn Vækst aftalen, forventer FødevareErhverv at udbyde følgende tilskudsordninger: Ekstensivt Landbrug, Flerårige energiafgrøder, Pleje af permanente græsarealer, Naturplaner, Flora- og faunastriber og Udyrkede arealer. Ordningerne bliver etårige. I 2010 er der 120 mio. til de seks ordninger. Ekstensivt landbrug Ordningen skal fremme økologisk og ekstensivt landbrug. Støttebetingelserne forventes at blive de samme som i den eksisterende ordning; MiljøBetinget tilskud (MB). Ingen pesticider og max. 75 procent af markens kvælstofkvote. Alternativt maks. 140 kg total kvæl stof pr. ha harmoniareal. Den 5-årige MB-ordning under Landsdistriksprogrammet forventes at fortsætte for arealer, som ikke er Enkeltbetalings støtteberettigede, f.eks. juletræer. Flora- og faunastriber Ordningens formål er at fremme biodiversiteten i agerlandet. Der skal anlægges 2-6 meter brede græs-, vildt- og barjordsstriber, striber med reduceret udsæd eller spildfrø samt insektvolde. Flora- og faunastriben skal bestå af forskellige elementer, og der skal som minimum anlægges m 2 flora- og faunastribe pr. ansøring af flerårige energiafgrøder. Det forventes at blive arter fra pile slægten, poppelslægten, hassel, ask, rødel og eventuelt også elefantgræs. Der bliver et minimumsareal for en sammenhængende beplantning. Ordningen kan kun søges på særligt udpegede arealer. Kort over disse kommer på miljøportalen samt i det elektroniske ansøgningssystem EHA. Plantning skal ske inden 15. juni i ansøgningsåret, og bevoksningen skal høstes første gang senest 31. marts i år 4. Fra 2011 forventes det, at man får forhåndstilsagn i efteråret forud for plantning. I ansøgningsrunden for 2010 sker eventuel tilplantning ud fra en forventning om støtte. Støtte til pleje af permanente græsarealer Ordningen er rettet mod 3-be - skyttede græsarealer udenfor Natura 2000 områder. Det er kun Enkeltbetalings støtteberettigede arealer, der kan få tilskud. 3 om - råder vil blive prioriteret højest. Der kan vælges mellem pligt til afgræsning eller valgfrit afgræsning/slæt. Der må ikke gødes, sprøjtes eller tilskudsfodres. Af - græsning skal ske med et passen- Støtte til flerårige energiafgrøder Der ydes engangsstøtte til etablede græsningstryk af heste eller drøvtyggere. Permanente græsare - aler, der ikke kan få støtte fra den ne ordning, kan opnå støtte via den eksisterende 5-årige Miljøgræsordning under landdistrikts - programmet (MVJ). Naturplaner Der gives støtte til udarbejdelse af en naturplan over naturindhold, områdeudpegninger, kulturminder osv. på bedriften. Der skal angives forslag til bevarelse, beskyttelse og forbedring af flora og fauna. Naturplanen skal være lavet se - nest 1. februar året efter ansøgning, og vil blive offentliggjort på FødevareErhver vs hjemmeside. Der skal sammen med ansøgningen indsendes bilag med tilbud på omkostninger fra rådgiver. Pleje af permanente græsarealer, sikring mod tilgroning Foto: Djursland Landboforening (LSG) 12

13 NATUR OG MILJØ Græsstribe mellem levende hegn og mark Foto: Djursland Landboforening (LSG) ger. Disse tiltag er i dag helt lovlige på støttearealer og kan være en stor hjælp til bl.a. agerhøns, harer og markens øvrige fugle. Udyrkede arealer Tilskud til at fastholde eller øge det udyrkede (brak) areal. Arealet skal være Enkeltbetalings støtteberettiget. Plantedækket skal fastholdes som græsareal og afpudses hvert år, og der kan altså ikke laves vildtstriber m.v. Der må ikke ske nogen form for landbrugsproduktion (opbevaring er dog tilladt). Hver mark skal mindst være 0,3 ha, og der skal minimum søges på 2 ha pr. ansøger. Ordningen her burde nok være kommet for et år siden, inden meget brak blev opdyrket. Alle ordningerne er som nævnt etårige og kan kun søges til area- ler, som er berettigede til Enkeltbetaling (EB). Prioritering mellem ordningerne er ikke fastlagt end - nu, ligesom der kan ske æn - dringer indtil bekendtgørelserne bliver vedtaget. Når vi kender flere detaljer om ordningerne, vil vi Forventede tilskudstakster kr./ha Ekstensiv drift 820 Flerårige energiafgrøder Pleje af græsarealer Udyrkede arealer 500 Flora- og faunastribe naturligvis informere yderligere om disse. Vi forventer, at ansøgning til de fleste ordninger skal ske på Fællesskemaet med an - søgningsfrist i april Kontakt natur- og miljøkonsulenterne for mere info. Ikke defineret Naturplaner 2-25 ha max % af udgift over 25 ha max

14 Er der miljøgodkendelsespligt ændringer i svinestalde? Natur- og miljøkonsulent Erik Bruun I den kommende årrække vil en række velfærdsmæssige ændringer træde i kraft for svinestalde. Disse ændringer kan potentielt betyde krav om miljøgodkendelse, hvis staldsystemet æn dres. Der arbejdes dog på at få ændringer foranlediget af velfærdsmæssige be - stemmelser ind under en bagatelbestemmelse. Fuldspaltegulv i smågrise- og slagtesvinestalde Fra 1. juli 2015 skal alle stier til smågrise, avls- og slagtesvin være med et fast leje. Således skal minimum en trediedel af det lovpligtige minimumsareal være med fast eller drænet gulv og for stier kun til små - grise er kravet endda øget til halvdelen af minimumsarealet. Fuldspaltegulv bliver således forbudt i små - grise- og slagtesvinestalde. Mange svineproducenter står hermed overfor et krav om at udskifte spaltegulvet i de eksisterende stalde. Der er derfor en potentiel risiko for, at disse svineproducenter kan blive mødt med krav om miljøgodkendelse, da de lovmæssige forudsætninger for en bagatelgrænse er tvetydige. Årsagen er, at udskiftning af spaltegulv til drænet eller fast gulv rent juridisk er en ændring af staldsystem. En sådan ændring er pr. definition godkendelsespligtig, selvom den reelt vil minimere lugt og ammoniak fra stalden. Omvendt må der gerne foretages ændringer, der minimerer emissionerne fra stalden, så længe at staldgulvet ikke brydes op. Dette kunne f.eks. være etablering af fast lejeareal i form af udlagte plader/måtter, inklusiv en opdeling/afgrænsning af gyllekummen med gyllegardiner for på den måde at begrænse arealet med spaltegulv og gylleoverflade. Videncenter for Svineproduktion mener, at ud skiftning af spaltegulvs - elementer med drænet- eller fastgulvselementer burde høre under en bagatelgrænse. Derfor arbejdes der intenst på at få indført en bagatelgrænse for udskiftning af fuldspaltegulvelementer. Spalteåbninger på fuldspaltegulv Allerede fra 2013 er der krav til, at spalteåbningerne og bjælkebredden på fuldspaltegulv skal overholde bestemte dimensioner. Alene en udskiftning af spalterne er dog ikke godkendelsespligtig, så længe staldsystemet er det samme. Derfor er ændringer i forhold til spaltedimensionerne påført på Miljøstyrelsens bagatelliste for ændringer, som ikke kræver miljøgodkendelse. Løsgående søer Fra den 1. januar 2013 vil det være et krav, at søer og gylte skal være løsgående senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring. Ligeledes vil arealkravet med hensyn til frit tilgængeligt stiareal skulle øges. En ændring af stalden til løsgående søer kræver således en udvidelse af staldens M. Nielsen & Sønner Salg af maskiner Ring og få et uforpligtende tilbud! Tlf Mobil Bredgade 8560 Kolind 14

15 NATUR OG MILJØ for velfærdsmæssige Således må spalteåbningen ikke overstige: mm for pattegrise mm for fravænnede grise mm for avls- og slagtesvin mm for gylte og søer Bjælkebredden skal min. være: mm for pattegrise og fravænnede grise mm for avls- og slagtesvin, gylte og søer Miljøgodkendelse Videncenter for Svineproduktion vurderer, at over halvdelen af smågrigivningen pålægger landmanden at redegøre for, hvornår de enkelte dele af det eksisterende anlæg vil leve op til BAT (Bedst Anvendelig Teknologi), og her er renoveringstidspunktet afgørende. Derfor kan det være en fordel, at man på ansøgningstidspunktet har en klar strategi om, hvad der skal ske med de eksisterende stalde med fuldspaltegulv. I forhold til fuldspaltegulv er der stadig et stykke tid til 2015, og sandsynligvis vil der kunne laves løsninger, der ikke er godkendelsespligtige. For de husdyrproducenter, der under alle omstændigheder vil i gang med en udvidelse, vil de fleste kommuner forlange, at ansøgeren overvejer, hvad der skal ske i stalde med fuldspaltegulv. Årsagen er, at miljøgodkendelseslovareal på ca. 25 procent for at have plads til samme antal søer. En sådan ændring vil være godkendelsespligtig. Alternativt skal antallet af søer reduceres, hvilket er en ændring, der potentielt er godkendelsespligtig, hvis staldsystemet ændres. Her ar - bejder Videncenter for Svineproduktion også på at få indført en bagatelgrænse, men det vil betyde en reduktion i antallet af årssøer. se- og slagtesvinestalde ikke overholder kravet om fast eller drænet gulv, og en trediedel af alle drægtighedstalde stadig ikke opfylder kravet om løsgående søer. I forhold til løsgående søer er det ved at være tid til at beslutte, hvad der skal ske. Hvis der som minimum skal opretholdes samme produktionsniveau, vil der som regel være behov for at udvide staldarealet. Således er der tre år til at få en miljøgodkendelse og få eventuelt byggeri færdiggjort. Alternativt kan antallet af søer begrænses, og det eksisterende anlæg tilpasses. Hvorvidt dette bliver godkendelsespligtigt er endnu uvist, men hvis der ikke skal udbygges, er der lidt mere tid at arbejde i. VINTER 2009 Flytning af gylle med lastbil Slamsugning Udkørsel af staldgødning med RKM-spreder Alt forefaldende maskinstations- og entreprenørarbejde udføres Glædelig jul og godt nytår Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf

16 Liberalisering af landbrugslove Sagsbehandler Birgit Avnby Landbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med strukturudviklingen inden for erhver vet. I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk underlagt væsentlige be - grænsninger i forhold til bl.a., hvor store landbrugene må være, og hvem der må eje et landbrug. Loven adskiller sig dermed i betydeligt omfang fra den generelle regulering af industri og anden fremstillingsvirksomhed. Reguleringen er ikke begrundet i samfundsmæssige hensyn, som f.eks. miljø, men primært ud fra et historisk ønske om at beskytte selvejet og modvirke koncentration af ejendomsretten til jorden. Der foreligger nu et forslag til en omfattende liberalisering af landbrugsloven, som pt. behandles i Folketinget. Første behandling fandt sted den 29. oktober 2009, hvor forslaget blev henvist til udvalg. I overskriftsform indeholder forslaget følgende: Ophæve de regler om husdyrhold og arealkrav, der er udstedt i medfør af landbrugsloven. Det drejer sig primært om reglerne om, at der som udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end 750 dyreenheder, og at landmanden inden for sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold op til 120 dyreenheder og 30 pct. for dyreholdet over 120 dyreenheder). Der indføres en upersonlig bo - pælspligt ved alle erhver velser, og de øvrige personlige erhver velsesbetingelser om uddannelse og egen drift ophæves. Ophæve grænsen på 400 ha eller 4 ejendomme for, hvor mange hektar eller antal landbrugsejendomme den enkelte landmand må eje, og ophævelse af afstandsgrænsen på 10 km ved erhvervelse i fri handel. Ophævelse af grænsen på 500 ha, som gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse af uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha og op - hævelse af afstandsgrænsen på 15 km. Landbrugspligten skal kunne ophæves på arealer med be - stående driftsbygninger til husdyrproduktion eller på arealer, der skal anvendes til opførelse af bygninger til en husdyrproduktion. For yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital foreslås det at lempe det eksisterende krav om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Det skal således fremover i højere grad end hidtil være muligt for landbrugsbedrifter som det er tilfældet for andre virksomheder at organisere sig i selskabsform eller erhver ve landbrugsejendomme via et selskab, og dermed kunne tiltrække kapital fra f.eks. private investorer, pensionskasser mv. Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon Danske Bank 16

17 JURIDISK AFDELING n For at få etableret mere natur foreslås det, at foreninger og juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhver ve landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til naturformål, svarende til de gældende regler for fondes erhver velse af landbrugsjorder. Endvidere foreslås reglerne om for trinsstilling ophævet, da behovet her for ikke længere er til stede i samme omfang som hidtil. Med de bemærkninger der har været til forslaget fra nogle af Folketingets partier, er der en mulighed for, at reglerne om fortrinsstilling ikke helt bortfalder, men bevares i en eller anden form, der så skal være mere enkel i forhold til de regler, der er i dag. Bortset herfra, så vil forslaget formentlig blive vedtaget som det foreligger. Det betyder bl.a., at enhver vil kunne købe et ubegræn- set antal landbrugsejendomme overalt i landet uden krav om landmandsuddannelse og egen drift, hvis bopælspligten opfyldes - enten ved at vedkommende selv bor på en af ejendommene eller ved, at en anden person har fast bopæl på en af ejendommene. I forbindelse med egentlig er - hvervsmæssigt husdyrhold vil der iflg. forslaget formentlig blive fastsat bestemmelser om uddannelseskrav. Forslaget for ventes at træde i kraft den 1. april Hvis der er spørgsmål til ovennævnte, så kontakt Birgit Avnby, Juridisk Afdeling på tlf Der foreligger nu et forslag til en omfattende liberalisering af landbrugsloven, som pt. behandles i Fol ketinget. Foto: Djursland Landboforening (IKM) Det naturlige valg... Vi tilbyder alle professionel juridisk rådgivning Målsætning: At yde og sikre vores kunder en høj faglig ekspertise kombineret med menneskelig indsigt. Kontakt os på tlf AFDELING Ejendomshandler Generationsskifte Landboret Leje- og forpagtningsaftaler Planlov Kontraktretlige forhold Testamenter og ægtepagter 17

18 Vestergade Ryomgård Tlf Udvikling af din landbrugsvirksomhed? Tag os med på råd. Kirkegade 3, 8900 Randers. Telefon Torvet 4, 8500 Grenaa. Telefon nordea.dk Udkørsel af gylle Slæbeslangebom og nedfælder Søren Bruun Tlf /mobil

19 FORENINGEN ORIENTERER Aktivitetskalender og vigtige datoer Se løbende opdateringer af foreningens arrangementer på Onsdag den 16. december 2009 Emne: Opfølgningskursus til sprøjtecertifikat Ny bekendtgørelse om sprøjtecertifikat! Alle landbrugere med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli Program for dagen kan ses på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Spørg efter ledige pladser på tlf eller via Pris: 350 kr. ekskl. moms inkl. forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planter & Natur i samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Torsdag den 31. december 2009 Anmodning om forskudsudbetaling af for meget indbetalt skat for indkomståret 2009 skal være fremsat inden udgangen af kalenderåret, KSL 55. Indbetaling af ubegrænset restskat for 2009 uden procenttillæg. Sidste betalingsdag ved NetBank er onsdag den 30. december 2009, og anmodning om betaling via PBS LeverandørService skal være indberettet til TAstSelv Erhverv senest tirsdag den 29. december Fredag den 1. januar til torsdag den 1. juli 2010 Indbetaling af ekstra forskudsskat for indkomståret Renteberegning fra 01/ til og med betalingsdagen, beregnet som dag-til-dag rente =markedsrenten + 2 %. Forventet rente i alt på ca. 4,5 % ved renteniveau pt. (5/ ) Tirsdag den 12., onsdag den 13. og torsdag den 14. januar 2010 Emne: Plantekongres 2010 i Herning programmet kan ses på Mødested: Herning Kongrescenter Arrangør: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Torsdag den 14. januar 2010 kl Emne: Festaften med spisning og underholdning. Aftenen starter med spisning (buffet), derefter vil Byens Bedste Ben underholde med et forr ygende show med dans, musik, viser og sange. Gruppen omfatter sangerinder/danserinder samt en guitarist. Alle er kendte personer fra underholdningsbranchen, de har bl.a. optrådt til Aarhus Festuge sammen med Østjydsk Musikforsyning. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 11. januar på tlf eller via Pris: 100 kr. pr. deltager. Max. 86 deltagere Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: Årsmøde i Svineproduktionsudvalget beretninger ved formand Henrik Friis og afdelingschef Karsten Lauridsen. Valg til udvalget på valg er: Henrik Friis og Mads Jürgensen. Indlæg v/svinekonsulent fra LandboMidtØst Svin samt indlæg v/dyrlæge Claus Markmann. Velfærdsmæssige ændringer og miljøgodkendelse indlæg af Natur og miljø, Djursland Landboforening Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Svineproduktionsudvalget 19

20 Tirsdag den 19. januar 2010 kl Emne: Besøg på Politistationen i Randers med rundvisning og fortælling om dagligdagen på en politistation. Vi hører helt sikkert også nogle historier fra vores lokalområder. Mødested: Politistationen i Randers Tilmelding: Senest den 12. januar til Karen Rasmussen på tlf eller Pris: Gratis for medlemmer Ikke-medlemmer 30 kr Arrangør: Familie & Samfund Djursland Onsdag den 20. januar 2010 Indgivelse af oplysninger om løn, honorar mv. for kalenderåret Oplysningsseddel. Onsdag den 20. januar 2010 kl Emne: Foredrag v/lone Hvejsel, tidligere feltpræst. Mødested: Fausing Forsamlingshus Tilmelding: Senest den 14. januar kl til Minna Andersen på tlf Pris: 50 kr. pr. deltager Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Tirsdag den 26. januar 2010 kl Emne: Temadag for kvæg - Ledelsesdag Planlægning og rationalisering på kvægbedriften. Brug af teknologi og indberetning af bygninger. Bedriftsbesøg. Samme temadag afholdes i Paderup den 3. februar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: 800 kr. pr. temadag Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole Tirsdag den 26. januar 2010 kl to timers besætningsbesøg om formiddagen Emne: Farestaldskursus take care of the sow and she will look after the piglets. Kursus for udenlandske medarbejdere. Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ Tilmelding: Senest 12. januar på tlf , Arrangør: LandboMidtØst Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord Onsdag den 27. januar 2010 kl Emne: Årsmøde i Planteavlsudvalget beretninger ved formand Peter Poulsen og chefkonsulent Jørgen Flensborg. Valg til udvalget: På valg er Peter Poulsen og Klaus Sanko. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Søndag den 31. januar 2010 Frist for ansøgning om tilskud til etablering af vandhuller og vådområder. Mandag den 1. februar 2010 Det er igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Tirsdag den 2. februar 2010 kl Emne: Temadag for kvæg Styringsdag Råvarer; priser, kontrakter og indkøbsstrategi. Optimering af økonomien med fokus på likviditet. Samme temadag afholdes i Pade - rup den 10. februar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: 800 kr. pr. temadag Arrangør: LandboMidtØst - Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole 20

21 Tirsdag den 2. februar 2010 kl Vinterprogram og vigtige datoer Emne: Årsmøde i Økonomiudvalget Beretning ved formand Laurits Hougaard. Beretning ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard. Valg til udvalget. På valg er: Laurits Hougaard og Ole Andersen. Indlæg fra afdelingsledere. Efter kaffen afholder jurist Gitte Due, Landscenteret indlæg over emnet Hvordan kommer familien gennem den økonomiske krise? Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økonomiudvalget Onsdag den 3. februar 2010 kl Emne: Planteseminar 2010 Program følger senere på Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 29. januar på tlf eller via Pris: 850 kr. ekskl. moms inkl. fuld forplejning Arrangør: Djursland Landboforening Planteavlsudvalget Torsdag den 4. februar 2010 kl Emne: Foredrag Fra Holland til Danmark v/bart Mud, Grenaa. Bart Mud er født i Holland og kom til Danmark lige efter anden verdenskrig som feriebarn. Som ung besluttede han sig til at tage sin uddannelse i Danmark og traf her sin ægtefælle og slog sig ned her. Han vil fortælle om sine oplevelser både som feriebarn og som voksen. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 2. februar på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Torsdag den 4. februar 2010 kl Emne: Økologiudvalgets årsmøde Beretning ved formanden Anne-Mette Christiansen. Valg til udvalget. På valg er Gert Aude og Jens Søgaard. Indlæg v/evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening om aktuellle emner som f.eks. udfasning af konventionel gødning, økologi og klima samt økologi og GMO afgrøder. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Økologiudvalget Tirsdag den 9. februar kl Emne: Temadag for kvæg Produktionsdag Protein, energiforsyning og mælkeproduktion. Proteinforsyning fra marken. Tiltag på miljøsiden. Samme temadag afholdes i Pade - rup den 27. januar. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest 18. januar via arrangementskalenderen på eller på tlf Pris: Arrangør: 800 kr. pr. temadag LandboMidtØst Kvæg i samarbejde med AMU/Nordjyllands Landbrugsskole Torsdag den 11. februar 2010 kl Emne: Vinsmagning v/super Brugsen. Endelig program senere. Mødested: Fausing Forsamlingshus Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Tirsdag den 23. februar 2010 kl Emne: Årsmøde i kvægbrugsudvalget Beretning ved formand Mogens Hjort Jensen. Valg til udvalget. På valg er: Jesper Lykke Andersen og Gert Vand. Mødested: Landbocentret i Følle Arrangør: Djursland Landboforening Kvægbrugsudvalget FORENINGEN ORIENTERER 21

22 Torsdag den 25. februar 2010 kl Emne: Foredrag Herregården Gl. Estrup i fortid, nutid og fremtid v/museumsdirektør Britta Andersen, cand. mag. i kunsthistorie og middelalder-arkæologi, leder af Herregårdsmuseet Gl. Estrup. Gennem flere århundreder var Gl. Estrup sæde for en af landets mægtigste adelsslægter, som i lange perioder havde betroede poster i regeringen og ved hoffet. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 23. februar på tlf eller via Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 9. marts 2010 kl Emne: Generalforsamling i Djursland Landboforening med spisning kl og generalforsamling kl Tilmelding til spisning nødvendig. Mødested: Hornslet Hallerne Tilmelding: På tlf eller via Arrangør: Djursland Landboforening Onsdag den 10. marts 2010 kl Emne: Besøg på Herregårdsmuseet Gl. Estrup i stearinlysets skær med guidet rundvisning. Vi skal også høre om slottets og slægtens historie. Mødested: I porten ved billetlugen kl Tilmelding: Senest d. 2. marts til Bente Sejersen på tlf eller Pris: Medlemmer 60 kr. Ikke-medlemmer 100 kr. Prisen er inkl. entre, kaffe og kage Arrangør: Familie & Samfund Djursland Torsdag den 11. marts 2010 kl Emne: Foredrag ved Henrik Herold, Randers Regnskov. Mødested: Fausing Forsamlingshus. Tilmelding: Senest den 4. marts kl til Minna Andersen på tlf Pris: I alt kr. 50,00 pr. deltager. Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Torsdag den 18. marts 2010 kl Emne: Foredrag og videofilm om en rejse i Peru, Amazonlandet og Brasilien v/ biolog Ib Clausager, som i mange år har arbejdet som vildtbiolog og forsker på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Mødested: Landbocentret i Følle Tilmelding: Senest den 16. marts på tlf Pris: 60 kr. pr. deltager Arrangør: Djursland Landboforening Seniorudvalget Tirsdag den 23. marts 2010 kl Emne Besøg på Viking Genetics i Drastrup (Tyrestationen). Rundvisning ved Jan Andersen og tidligere bestyrer Finn Kjærsgaard. Mødested: Viking Genetics, Ebeltoftvej 16, Drastrup Tilmelding: Senest den 18. marts kl til Minna Andersen på tlf Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub Der tages forbehold for evt. trykfejl 22

23 MEDARBEJDERPORTRÆT Økologi i teori og praksis Af journalist Kim Ellermann Økologi- og planteavlskonsulent Henrik Østergaard Nielsen tænker økologi både på arbejdet og i fritiden. Henrik Østergaard Nielsen har det faglige fundament i orden. Djursland Landboforenings økologikonsulent siden 1996 har landmandsuddannelsens grønne bevis, er uddannet agronom og driver økologisk landbrug. Kombinationen af det teoretiske og det praktiske er ideel, synes Henrik: Det spiller fint sammen at drive økologisk landbrug og være økologikonsulent. Det giver nogle praktiske vinkler til rådgivningen, som jeg synes er uundværlige. Henrik bruger sin tid på produktionsrådgivning af 60 procent økologiske og 40 procent konventionelle landmænd. Desuden er han sekretær i landboforeningens økologiudvalg og rådgiver i enkeltbetaling og krydsoverensstemmelse. I dag koncentrerer de fleste økologirådgivere sig helt om økologien, men den mulighed har Henrik ikke. Jeg ville gerne være økologikonsulent på fuld tid, men her i foreningen er vi ikke oppe på det antal økologer, der skal til, siger Henrik, der har 45 økologiske landmænd som kunder. Der sker mange spændende ting i det konventionelle også, tilføjer han, men det er en udfordring at holde sig ajour, når man skal være med hele vejen rundt på begge områder. Der er rift om Henriks viden også uden for Djursland Landboforening. Økologisk Landsforening i Århus hverver den erfarne konsulent til konkrete opgaver som omlægningsplaner for konventionelle landmænd, der ønsker at skifte til økologi. I et samarbejde med landboforeningen Gefion på Sjælland skriver han nyhedsbreve om økologi. Og han deltager i et landsdækkende forum for økologikonsulenter, som mødes en gang om året for at udveksle erfaringer. Økologi i marken og i køleskabet Økologien stopper ikke, når Henrik slukker lyset på kontoret i Følle og tager hjem. Han driver et økologisk planteavlsbrug i Elev nær Lystrup ved Århus. I 2010 siger markplanen vinterrug, vårhvede og kløvergræs på de 22 hektar stiv lerjord. Gården er Henriks barndomshjem. Her bor han med sin kone, Birgitte, der er musikpædagog. Hun arbejder som kirkesanger og som pædagog i en integreret børnehave. Familien tæller også to drenge på fire og 10 år og en pige på otte. Også i køkkenet står den på økologi. Der er mange røde Ø er i køleskabet. Men det skal være praktisk og til at have med at gøre. Vi kører ikke ind til Århus for at handle i økologiske specialbutikker, så der er også konventionelle ting ind imellem, siger Henrik. Tid til overs er der ikke meget af for den travle konsulent. Jeg ville ellers så gerne ud og kaste en line en gang imellem, sukker han og tænker på sit fiskegrej, der står og samler støv på loftet. Men det må vente. For lige nu går fritiden med familien og landbruget. Henrik Østergaard Nielsen (tv) på besigtigelse efter strigling i en økologisk mark. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 23

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

DJURSLAND LANDBOFORENING

DJURSLAND LANDBOFORENING Nr. 43 Januar 2010 DJURSLAND LANDBOFORENING Generalforsamlingen side 7 Landmandsportræt: Et landmandsliv på toppen side 8 Revision af miljøgodkendelsesloven side 18 Vær opmærksom på hackernes ønskeliste

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af

Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af www.landboforening.dk Nr. 36 Februar 2008 Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af forpagtningsafgifter side 13

Læs mere

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Sådan arbejder vi med vand og Naturplaner i DLMØ Miljødage for miljørådgivere 2/12 2009 v/ Helge Kjær Sørensen Landbo Midt v/ Steen Vindum Viborg Kommune Djursland

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

www.landboforening.dk Nr. 39 December 2008

www.landboforening.dk Nr. 39 December 2008 www.landboforening.dk Nr. 39 December 2008 LAG-Djursland får kontor på landbocentret i Følle side 5 Landmandsportræt: Fjerde generation står på spring på Ravnholt side 8 Stramning i DE og miljøgodkendelse

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

www.landboforening.dk Nr. 42 oktober 2009

www.landboforening.dk Nr. 42 oktober 2009 www.landboforening.dk Nr. 42 oktober 2009 Landmandsportræt: Det skal også være sjovt side 6 Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds side 10 Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/sprøjtebevis

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Arbejdsåret 2006 blev, ledelsesmæssigt, et år med udfordringer. Økonomiudvalgets

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

www.landboforening.dk Nr. 41 April 2009

www.landboforening.dk Nr. 41 April 2009 www.landboforening.dk Nr. 41 April 2009 Formandsord: Mit åbne brev til miljøminister Troels Lund Poulsen side 3 Nyt arbejdsår står for døren i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Paradiset

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014 Indhold Foder Brug kun sundt foder Majssorter til 2015 Ekstra støtte til unge landbrugere SKAT trækker gæld fra din EU-støtte Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Problemer med branchekoden? Ny

Læs mere

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding. Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Status over byggeri og samling af rådgivningen i Følle side 5 Landmandsportræt: Livskvalitet er en flok friesere side 6 Dit markbrug vores mål side

Status over byggeri og samling af rådgivningen i Følle side 5 Landmandsportræt: Livskvalitet er en flok friesere side 6 Dit markbrug vores mål side www.landboforening.dk Nr. 38 Oktober 2008 Status over byggeri og samling af rådgivningen i Følle side 5 Landmandsportræt: Livskvalitet er en flok friesere side 6 Dit markbrug vores mål side 14 Må brakken

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere