EYES-DK 2004 Idræt fremmer forståelsen. En præsentation af projekter og perspektiver i forbindelse med Året for Uddannelse gennem Idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EYES-DK 2004 Idræt fremmer forståelsen. En præsentation af projekter og perspektiver i forbindelse med Året for Uddannelse gennem Idræt"

Transkript

1 EYES-DK 2004 Idræt fremmer forståelsen En præsentation af projekter og perspektiver i forbindelse med Året for Uddannelse gennem Idræt

2 Indhold Idræt fremmer forståelsen 4 De dansende amarzoner 6 Sansemotorik godt for leg og læring 9 Man bliver ikke bedre til matematik ved at klatre i træer 10 Alternativ idræt og aktiv rekruttering 15 Et internationalt idrætsakademi 17 Kropslig intelligens 19 Oversigt 21 ISBN: EYES-DK 2004 Idræt fremmer forståelsen. Redaktion: CIRIUS v/ Annemarie Otteslev (manuskript) og Anders Tybjerg Design: Bysted Tryk: Centertryk Foto: Scanpix, Sport Foto og Chili Foto & Arkiv Oplag: stk. Udgivet af CIRIUS Fiolstræde 44, 1171 København K Tlf CIRIUS er en styrelse i Undervisningsministeriet. CIRIUS arbejder for at styrke internationaliseringen af alle danske uddannelser. 2

3 EYES-DK: Samarbejde om børn og unges idrætsvaner i skole- og fritidsliv Idræt har en stor andel i den alsidige udvikling af børn og unge mennesker. Igennem idræt lærer vi tolerance og accept af aftalte regler. Idrætten skaber også et samvær, som kan være med til at fremme integrationen. Imidlertid er det kendt, at der er en stadigt stigende gruppe af børn, som bliver mere inaktive, og som det er svært at nå med de traditionelle tilbud. Det er regeringens ønske, at endnu flere børn og unge skal motiveres til idrætsaktiviteter både i skole- og fritidsliv. EU vedtog i 2003 at sætte fokus på idrættens pædagogiske dimension ved at gøre året 2004 til Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt på engelsk EYES I Undervisningsministeriet og Kulturministeriet så vi det som en kærkommen lejlighed til at afsætte en dansk pulje på 1 million kroner til støtte for projekter, der netop skulle prøve på at motivere flere børn og unge til idrætslig udfoldelse både i og udenfor skolen. Puljen kom til at hedde EYES-DK, og pengene er kommet 19 danske projekter til gode. Udgangspunktet har været at styrke partnerskabet mellem uddannelse og idræt ved at lade uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer samarbejde om at lave aktiviteter for eller med henblik på børn og unge. I regeringen mener vi, at idrætten skal integreres på en bedre måde i undervisningen af både børn og unge. Vi synes også, at opgaven med at skabe gode idrætsvaner og øget bevægelsesglæde løses bedst i fællesskab mellem det offentlige og det private. Foreninger, skoler, institutioner, kommuner og ildsjæle har her været på banen i forbindelse med afviklingen af projekterne. På dansk grund har Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt givet mange gode oplevelser og interessante input hvoraf nogle er beskrevet i denne publikation. Håbet er, at projekternes initiativer kan være til inspiration for fremtidige aktiviteter på området børn og unge uddannelse og idræt. Undervisningsminister Bertel Haarder Kulturminister Brian Mikkelsen 3

4 Idræt fremmer forståelsen I forlængelse af EU-initiativet, Europæisk År for Uddannelse gennem Idræt, oprettede Undervisningsministeriet og Kulturministeriet en dansk pulje på 1 million kroner, der er uddelt til i alt 19 danske projekter, hvor uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer har arbejdet sammen om aktiviteter for børn og unge eller behandlet temaerne idræt og uddannelse i relation til børn og unge. De danske projekter Projekterne repræsenterer en stor spredning: Fra konferencer i universitetsregi til danseundervisning for indvandrerpiger. Projekterne har inddraget elementer som sundhed, natur, interkulturelle og olympiske værdier, nogle har kastet lys på de særlige problematikker og perspektiver, der eksisterer i relation til idræt for børn og unge med særlige behov. Der har i Året for Uddannelse gennem Idræt været arrangeret cirkus-idræt for marginaliserede unge i Københavns Nordvestkvarter, sat fokus på idrættens betydning for udviklingen af fysiske, sociale, kognitive og emotionelle kompetencer hos børn og unge ved Århus Universitet samt bygget bro imellem Gl. Rye Skole og de lokale foreninger i den nærliggende landsby Ry til gavn for børnenes skole- og fritidsliv. Erfaringer & perspektiver Året for Uddannelse gennem Idræt har ikke blot givet anledning til afholdelse af interessante konferencer og sjove oplevelser, men har i flere tilfælde initieret blivende samarbejde mellem foreninger og skoler. En af de involverede fra Egebjerg Kommune konkluderer på spørgsmålet om, hvorfor skoler og foreninger ikke arbejder sammen: De kender ikke hinanden!, og i den sammenhæng har det danske År for Uddannelse gennem Idræt været værdifuldt. Skoler, foreninger og fritidstilbud dækker forskellige sider af børns Fakta om EYES 2004 blev af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-parlamentet udnævnt til Europæisk År for Uddannelse gennem Idræt, EYES = European Year of Education through Sport. 4

5 og unges liv, og hvis man snakker sammen om udbud, motivation, rekruttering eller særlige problemer, kan man komme længere. Højbjerg-Trænings motorikprojekt er et eksempel på et samarbejde, der inddrager de tre parter. Projektet illustrerer også, at den private forening har nogle resurser, som på fordelagtig vis kan supplere de faglige kompetencer, der i øvrigt findes i det offentlige regi. Hvordan man motiverer og rekrutterer børn og unge til at deltage i idrætsaktiviteter, har været et gennemgående element i stort set alle projekter. En mulighed, som flere har benyttet sig af, er at lægge aktiviteten i direkte forlængelse af skolegangen. En anden løsning har oplagt været at finde frem til, hvilke idrætsaktiviteter børn og unge efterspørger. Foreningen FFIH spurgte de involverede skolers lærere, hvad børnene kunne være interesseret i; og Egebjerg Kommune gennemførte en stor fritidsundersøgelse, hvor børnene på spørgeskema angav, hvad de kunne tænke sig at gå til. Idrættens mulighed for at styrke integration har været omdrejningspunkt i flere projekter. Dansk Handicap Idrætsforbund har sat fokus på en inkluderende idrætsundervisning for handicappede børn, og Hørning Produktionsskole har brugt idrætten til at forbedre livskvaliteten og sundhedstilstanden hos unge med særlige behov. Flere projekter har sat fokus på etniske gruppers integration i det danske foreningsliv. Foreningen FFIHs gode lokale netværk hjalp både i rekrutteringsfasen og undervejs i forløbet. Pigerne fik færten af foreningslivet, og en del af dem er efterfølgende startet i klub. Målet var at sætte fokus på idrættens betydning for børn og unge og deres personlige, sociale og fysiske udvikling via de værdier, som idrætten formidler. Idrætten kan styrke børns og unges sociale evner igennem oplevelser med teamwork og fair play i et alsidigt kulturelt miljø. Et af midlerne til at fremme disse mål er et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og idrætsorganisationerne og mellem formelle og uformelle idræts- og læringsmiljøer. Tilskuddet fra den danske EYES-pulje er givet til 19 projekter, hvor uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer har arbejdet sammen. Projekterne har modtaget mellem og kr. Desuden har to danske parter modtaget tilskud fra EU s EYES-pulje, nemlig Brenderup Folkehøjskole og idrætsorganisationen ISCA. ISCA fik tilskud til to projekter. 5

6 De dansende Amarzoner Med et solidt lokalt netværk i ryggen er det lykkedes foreningen FFIH på Amager i København at starte flere idrætshold kun for piger - især for dem med en anden etnisk baggrund end dansk. Baggrunden er undersøgelser, der viser, at denne gruppe af piger er underrepræsenteret i idrætsforeningerne. Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade (FFIH), et barn af områdets kvarterløftsprojekt, gik i Året for Uddannelse gennem Idræt sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og lokale skoler om at tilbyde idræt til piger med en anden etnisk baggrund end dansk. Projektet hedder Amarzone, og idrætsaktiviteterne startede i september 2004 og er fortsat i Aktiviteterne omfatter for tiden funk for elever i klasse og klasse. Til at begynde med var der også et hold med kids volley, men holdet er så at sige segnet under sin egen succes. Kids volley-instruktøren har simpelthen tømt sit hold ud i Amager Volley Klub. Han begyndte med piger. Ved at tage pigerne med over i klubben og ud til stævner, har han givet dem en fornemmelse for sporten og foreningslivet. Det har motiveret hovedparten af pigerne til at starte i klubben. Styrken ved hans undervisning har været at have fokus på idrætten, samtidig med at han har skabt et socialt fællesskab for pigerne, der kommer fra vidt forskellige kulturelle baggrunde, fortæller Camilla Liv Andersen, idrætskonsulent i FFIH. Sundhed og pigemiljø Projektets formål er at få motiveret den udvalgte gruppe af piger til fysisk aktivitet og aktiv deltagelse via deres medlemskab i idrætsforeningerne blandt andet med det sigte at forebygge fedme og livsstilssygdomme. Konsulent Anne Birgitte Madsen fra Danmarks Idræts-Forbund, der er partner i Amarzone-projektet, lægger stor vægt på den sundhedsmæssige gevinst, når hun fortæller om baggrunden for projektet. Undersøgelser viser, at gruppen af piger med anden etnisk baggrund end dansk er underrepræsenteret i idrætsforeningerne. Den ældre generation af indvandrerkvinder har højere hyppighed af diabetes 2 end danske kvinder. Derfor er kombinationen af idræt og sundhed vigtig i projekter som dette for netop at forebygge og gøre de unge mere bevidste om sundhed, forklarer Anne Birgitte Madsen. Det er naturligvis væsentligt at dyrke idræt i relation til det sundhedsmæssige, men sagen er jo, at børn ikke dyrker idræt, fordi det er sundt, men fordi det er sjovt. En ting er selve idrætsaktiviteten, men Amarzone handler også om at skabe et pigemiljø, dvs. at det sociale skal være med, påpeger Anne Kristine van der Zaag, der er den daglige koordinator for projektet, og hun supplerer: Det er vigtigt for pigerne at føle, at de er med i noget. Pigerne har fået et medlemskort og en t-shirt med navnet Amarzone på, som de kan bruge overalt, bl.a. til de danseopvisninger, de er begyndt at deltage i. Danseoptræden som gulerod 2004 gik med organiseringen af projektet og etableringen af holdene, mens der i 2005 er kommet fokus på udadrettede aktiviteter. Pigerne har fået en ny, 17-årig instruktør, Amanda Oppermann, som både har vundet konkurrencer og været med i en pigedansegruppe. Den unge instruktør med de fine meritter er i høj grad et forbillede for pigerne. Hun kan både motivere og fastholde dem. 6

7 7

8 De livlige Amarzone-piger mødes til fælles funkdans i en gymnastiksal på Amager i København Fælles for pigerne og Amanda er, at de er glade for at komme ud og optræde. Amanda er god til at lave koreografi og meget frisk på at lave opvisninger. I forbindelse med en kulturdag i Holmbladsgadekvarteret ville pigerne gerne optræde med deres funk. I perioden inden kneb det med mødedisciplinen, men Amanda sagde til dem, at de var nødt til at komme hver gang, hvis de skulle være med i en opvisning, og det havde effekt. Tilslutningen har været rigtig stor, fortæller Anne Kristine van der Zaag. Det gode lokale netværk Amarzone-projektets succes kan først og fremmest tilskrives et godt lokalt netværk. Foreningen FFIH har kontakt til repræsentanter fra Ungdomsrådgivningen, de lokale skoler, Amager Ungdomsskole, Sundby bibliotek og pigeklubben Chili Girlzz samt andre idrætsforeninger i området. I forbindelse med Amarzone-projektet har samarbejdet med især skolerne været rigtigt godt. Vi har fået mobiliseret lærerne til at hjælpe os med at rekruttere elever til holdene. Rekrutteringen er foregået ved, at vi har fået lov til at komme ud på skolerne og gøre reklame for aktiviteterne, som i øvrigt finder sted på skolerne. På den måde har skolerne hele vejen igennem bakket op om projektet, beretter Camilla Liv Andersen. Derudover fremhæver hun fordelene ved kontakten til skolerepræsentanterne: De kender jo pigerne igennem den daglige kontakt og kan derved dirigere os på vej. De har givet rigtig god sparring, bl.a. har de inspireret til, hvilke aktiviteter pigerne efterspørger og om særlige problematikker såsom, hvordan man håndterer idræt og ramadan. Perspektiv Også andre af de støttede projekter har i overensstemmelse med prioriteterne fra EYES koncentreret deres kræfter om aktiviteter, der inddrager etniske grupper og minoritetskulturer. Aalborg Ungdomsskole har parallelt til FFIHs initiativ etableret karateundervisning for tosprogede piger. Københavns Cirkusskole har stået for at arrangere cirkusidrætsaktiviteter for Nordvestkvarterets marginaliserede børn og unge, og Køng Idrætshøjskole på Fyn har sat fokus på idræt som middel til integration af unge med minoritetsbaggrund. Kontaktoplysninger: se oversigten s. 21 8

9 Sansemotorik godt for leg og læring Et efteruddannelsestilbud i sansemotorik til det pædagogiske personale i børnehaveklasser og SFO er kommer børn i Højbjerg til gode. Med målrettet, individuel træning skal børnene blive bedre til at bevæge og koncentrere sig. Det er som at få en appelsin i turbanen, så begejstret og markant udtaler skoleleder ved Kragelundskolen Lene Mols sig om det kursus, foreningen Højbjerg-Træning har tilrettelagt. Projektet Motorik Et skole - foreningssamarbejde består i efteruddannelse af pædagogisk personale. Et 15-timers instruktionskursus ruster deltagerne til at observere og vurdere børnenes motoriske kunnen samt til at instruere i øvelser, der understøtter det enkelte barns bevægelsesmæssige udvikling. Udgangspunktet er sansemotorikken, som sætter fokus på sammenhængen mellem bevægelse og sansebearbejdelse i hjernen. Erfaringer viser, at sansemotorisk træning både kan styrke børn fysisk og psykisk og forebygge adfærds- og indlæringsproblemer. To skoler i Højbjerg, nær Århus, Kragelundskolen og Skåde skole og deres tilhørende SFO er har lagt børn og personaleresurser til. Projektet begynder med en videoscreening af børnene i 0. klasse. Via optagelserne analyseres børnenes bevægelser sammen med instruktører fra Højbjerg-Træning. Lærere og pædagoger undervises så i forskellige øvelser og redskaber til brug for sansemotorisk træning. Afslutningsvis screenes børnene igen med henblik på at aflæse effekten af træningen. Nye tilgange Begge skoler beretter, at de har haft et ønske om at gøre noget mere ved det motoriske, og at kurset har givet gode konkrete bud på, dels hvordan lærere og pædagoger kan sætte ind på det motoriske område, dels på hvilke årsager der ligger til grund for børn med bevægelsesvanskeligheder og koncentrationsproblemer. Kurset har således suppleret det pædagogiske personales egen faglige baggrund. Kurset har givet os en forståelse af, hvor vigtigt det er, at man kender det enkelte barn godt, fordi børnene skal behandles meget individuelt, f.eks. når det drejer sig om motoriske vanskeligheder. Tidligere har vi måske sagt: Løb en tur, men det er ikke altid dét, der skal til. Vi har fået nye tilgange, fortæller Inge Merete Pedersen, en af de børnehaveklasselærere, der har deltaget i projektet. 9

10 10 modelfotografi

11 Med projektet Motorik 8270 ønsker foreningen Højbjerg Træning at sætte fokus på, hvordan fysisk aktivitet kan gavne bevægelsesevner, adfærd og sociale relationer Som eksempel på en ny måde at håndtere børnene på fortæller hun om en pige, der førhen har haft opmærksomhedsproblemer, men som nu sidder på en gymnastikbold i timerne. Når hun sidder på bolden, giver det hende ekstra sansestimulering. Det styrker hendes muskelspænding og intensiverer signalerne til hjernen, hvilket alt sammen betyder, at hun ikke længere falder hen. Lige nu er hun supermotiveret for bogstaver og tal og skriver og gør ved. Der har simpelthen åbnet sig en helt ny verden for hende, og det har også smittet af på det sociale, siger Inge Merete Pedersen. Hun har fået en helt anden energi og pondus, supplerer SFOpædagog Bo Thestrup, der kender pigen fra skolefritidslivet. Træningen har betydet, at hun er kommet meget mere med hos de andre piger. Det kan jo være vanskeligt at vurdere, om fremgangen hos børnene skyldes ekstra træning eller almindelig udvikling, men i tilfældet med denne pige, som er det, man kalder et lavtonus-barn, er der ikke tvivl om, at arbejdet med sansemotorik har gavnet på flere fronter. Både Kragelundskolen og Skåde skole fortsætter med sansemotorikken, både ved at lave nye hold og ved at inddrage principperne i deres aktiviteter i øvrigt. På den ene skole er en lærer nu ved at tage en motorisk efteruddannelse, og på den anden er der planer om det samme. Summen af hverdagslivet Højbjerg-Træning ønsker med projektet at sætte fokus på, hvordan fysisk aktivitet kan gavne motorik, adfærd og sociale relationer. Bevæggrunden er en generel motorisk tilbagegang blandt børn. I løbet af de sidste 15 år er der sket en stor tilbagegang med børns motorik hér i landet. I en klasse på 24 kan måske 3-4 finde ud af gadedrengeløb, men det burde de alle sammen være i stand til. Det er en fundamental krydsbevægelse. Kulturen i dag betyder, at børnene ikke bliver kropsligt udfordret i samme omfang som tidligere. I dag er der en tendens til, at forældre bærer deres børn igennem tilværelsen. De bliver transporteret siddende i biler eller stående på små skateboards påsat lillesøsters barnevogn. Jeg har stor forståelse for, at folk har travlt, men når du har tid, så tag dog cyklen, lyder opfordringen fra motoriklærer Majbritt Mørk en af de instruktører, der har undervist på projektet, og hun fortsætter: En af styrkerne ved dette projekt er helt klart, at vi har fået forældrene aktivt inddraget. De har fået instrukser og øvelser med hjem, som supplement til den træning, der foregik i skole- og SFO-regi. Og de har i øvrigt været glade for at deltage i projektet. Anders Kragh Jespersen, konsulent i DGI og formand for Højbjerg- Træning, supplerer: Det er summen af vores hverdagsliv. Hvis man ikke er bevidst fysisk aktiv i dagens Danmark, så er man i stor risiko for at være inaktiv. I foreningen møder vi jo dem, der allerede er aktive, men når vi i et projekt som dette går ind i skolerne, får vi også fat i alle de andre. Samtidig har vi fået bygget nogle nyttige broer mellem skole-, og fritids- og foreningsliv, slutter han. Kontaktoplysninger: se oversigten s

12 Man bliver ikke bedre til matematik ved at klatre i træer Thomas Moser er forsker ved Learning Lab Denmarks konsortium for Leg og Læring og har bl.a. forsket i forholdet mellem motorisk færdighed, kognition, sprog og selvopfattelse hos børn. Han arbejder på at dokumentere, hvad fysisk bevægelse kan betyde for læring og på at afkræfte gamle myter. Jeg mener selvfølgelig, at det er utroligt vigtigt og nyttigt at dyrke idræt, men hvis man påstår, at fysisk aktivitet kan gavne både det ene og det andet, og det viser sig ikke at passe, så skader man den gode sag. Man bliver ikke bedre til matematik ved at klatre i træer. I sit arbejde inden for forskningsområdet krop og læring støder Thomas Moser på mange myter om, hvad fysisk bevægelse kan bidrage til. Han arbejder med forskellige former for læring og har bl.a. gjort det til opgave at dokumentere, hvad man rent faktisk kan sige om sammenhængen mellem den kognitive læring, dvs. evnen til at erhverve og bruge kundskab og viden, og det motoriske. Hvis du har det i hovedet, så har du det også i benene I et stort forsøg med årige børn undersøgte Moser forbindelsen mellem det motoriske og det kognitive niveau ved at lade børnene gennemgå en række tests, der gav et billede af dels deres motoriske færdigheder, dels deres kognitive evner, herunder sprog, intelligens, hukommelse og selvbillede. Resultaterne af undersøgelsen viste, at der er en sammenhæng. Der er en statistisk sammenhæng mellem det kognitive og det motoriske niveau på en sådan måde, at de kognitivt dygtige også er motorisk dygtige, og omvendt. Dvs. at forestillingen om, at 12

13 Thomas Moser, cand. scient. i idræt fra Universität Wien & ph.d., er ansat som forsker ved Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet og som professor ved Høgskolen i Vestfold i Norge. hvad du ikke har i hovedet, det har du i benene, er en myte. Tværtimod er det dokumenteret, at børn med indlæringsvanskeligheder eller adfærdsproblemer ofte også har problemer med det motoriske, men det er udelukkende en statistisk sammenhæng. Det ene følger ikke af det andet. Med andre ord: Godt nok har ordblinde oftere end andre motoriske problemer, men det betyder ikke nødvendigvis, at de motoriske problemer er årsagen til deres ordblindhed. Bevægelseslege styrker kommunikationen Det kan være vanskeligt at vide, hvad der skyldes hvad, og teorier og empiriske erfaringer inden for forskningsområdet stemmer ikke altid overens. Men for børn med et svagt udgangspunkt er der opløftende resultater. Et andet af Mosers forsøg viste nemlig, at sprogligt svage børn havde gavn af psykomotorisk træning. I psykomotorikken arbejder man med at tilrettelægge forløb, der opfordrer barnet til at udfolde og udfordre sig selv, f.eks. via ele- menter som bevægelseslandskaber med klatring og bevægelseslege, hvor samarbejde og åbne bevægelsesopgaver er et væsentligt element. Det at kunne mestre noget selv og sammen med andre står i centrum. Forsøgene viste, at den sproglige fremgang efter 10 uger med en times træning dagligt var tre gange så stor hos de sprogligt svage børn, i sammenligning med den gruppe, der ikke havde sproglige vanskeligheder. Dette forhold leder Moser til at konkludere, at selve træningsformen kan være årsagen til undersøgelsens resultater. Begge grupper havde motorisk fremgang, så det væsentlige var ikke det motoriske. Min forklaring på denne undersøgelses resultater er, at de didaktiske og pædagogiske metoder, vi arbejdede med, førte til, at børnene kommunikerede meget. Det at krop og aktivitet kom i fokus på en sjov og kreativ måde, har styrket børn- 13

14 enes engagement og delagtighed i sociale processer, og dermed har de brugt sproget mere. For børn med et svagt udgangspunkt er der desuden større rum for udvikling. Et forhold der også gælder bl.a. udviklingshæmmede, hvor fysisk træning kan have en gavnlig indflydelse i form af bedre livskvalitet, styrket sociale færdigheder og øget intelligens. De gode læringsforudsætninger Idræt har en indirekte effekt på en række områder. Moser mener, at der skal satses mere på at udnytte de sociale og kommunikative kompetencer, som skabes i situationer med fysisk aktivitet. Dette kan understøtte de generelle læringsforudsætninger. Forskningen tyder på, at fysisk træning er gavnlig for børns sociale funktioner, deres sprog, selvbillede og tro på egen mestringsevne. Dét kan betyde, at de får et bedre grundlag for at lære. Skaber du et godt socialt klima i klassen, har du skabt et godt grundlag for læringsprocessen. Og det gælder selvfølgelig også de hjemlige omgivelser. Mine egne børn har meget frie fysiske rammer. Via deres fysiske udfoldelse har de opbygget en kropslig selvtillid, en nysgerrighed, en holdning til, at man kan jo godt prøve at se, hvordan det går. Det er ikke min opgave at sørge for, at mine børn ikke falder og slår sig. Det er min opgave som far eller pædagog at se til, at de ikke kommer til skade. På den måde oplever børn nemlig, at de kan klare sig, at der er noget, de mestrer. Jeg er helt overbevist om, at dette har betydning for deres tilgang til læring. Hvis du ikke er ængstelig, men har en vis kropslig tryghed, så kan det have en støttende og fremmende effekt, der kan hjælpe dig i en læringssituation men der er ikke nogen automatik i det heller. Perspektiv Thomas Moser, der også har erfaring som instruktør i handicapidræt, optrådte på Handicapidrættens Videnscenters nordiske konference Idræt, handicap, læring. Handicapidrættens Videnscenter har desuden i fællesskab med Dansk Handicap Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt udgivet publikationen Tilpasset idræt i skolen, der giver konkrete bud på aktiviteter for handicappede og ikke-handicappede elever med sigte på en inkluderende idrætsundervisning i folkeskolen. Både konferencen og publikationen er blevet til med støtte fra den danske EYES-pulje. 14

15 Alternativ idræt og aktiv rekruttering Den lille sydfynske kommune Egebjerg har været tovholder på et samarbejdsprojekt mellem skoler, friskoler og foreninger i kommunen. Resultaterne er synlige: Flere børn motionerer mere, og foreningerne har fået rekrutteret nye medlemmer. Vores kongstanke er, at skoler og foreninger skal have meget mere samarbejde. Det er dog to vidt forskellige verdener. Processen har derfor været at samle folk fra begge lejre og lade dem lufte deres fordomme. Fordomme som f.eks., at skolefolk kun gider at lave noget, når de får timer for det, og at foreningerne fokuserer for meget på eliteidrætten. Derefter har de fundet frem til, at der bag fordommene egentlig findes nogle ret fornuftige mennesker, og at den fælles brugergruppe, nemlig børnene, er et væsentligt argument for at arbejde sammen, fortæller Cathri Jepsen, viceinspektør i Ungdomsskolen i Egebjerg, om udgangspunktet for kommunens projekt. I projektet Samarbejde mellem foreningsliv og skolerne i Egebjerg kommune om alternativ bevægelsestilbud til børn har samtlige fire folkeskoler og to ud af tre friskoler deltaget i fællesskab med ti af kommunens foreninger. Der blev fløjtet op til Skolesport, som projektet også hedder, i 2004, og aktiviteterne fortsætter. Drengene vil dyrke kampsport, pigerne er vilde med dans For at få taget hul på diskussionen om, hvad der kunne gøres for idrætsdeltagelsen blandt kommunens børn, foretog fritidsafde- lingen en stor spørgeskemaundersøgelse. Egebjergs 1000 skolebørn blev spurgt om, hvad de lavede i deres fritid, om de gik til idræt, og hvad de kunne tænke sig at gå til. Ca. 900 besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at mange af de yngre børn ikke benytter foreningerne. De vil egentlig gerne gå til noget, men hvis der ikke er tradition for det i familien, kommer de ikke af sted. Samtidig fik vi at vide, hvad børnene og de unge havde lyst til at gå til. Kort sagt: Drengene er til kampsport, og piger i alle aldre er vilde med dans. Vi fremlagde undersøgelsen på et stormøde i kommunen, hvor alle foreninger og skoler var inviteret. På mødet diskuterede vi så konkrete samarbejdsmuligheder med udgangspunkt i, hvad vi kunne gøre for at få flere børn motiveret til mere idræt, herunder foreningsidræt, beretter Cathri Jepsen. Efterfølgende har kommunens børn fået tilbud om at deltage i idrætsaktiviteter, typisk to timer en gang om ugen direkte i forlængelse af deres skoledag. Idrætsaktiviteterne spænder bredt fra traditionelle foreningsidrætsgrene, som fodbold, håndbold og badminton, til mere alternative aktiviteter, f.eks. cykling, tennis, dans og bueskydning. Børnene bliver introduceret til foreningernes udbud, samtidig med at de får mulighed for at afprøve nogle af de aktiviteter, som de selv efterspurgte i fritidsundersøgelsen. Kommunen vurderer, at 185 børn indtil videre har takket ja til tilbuddet. Instruktører fra foreningerne forestår undervisningen i samarbejde med lærer og pædagoger fra henholdsvis skoler og SFO er. Unge fra klasse, som har taget et 20 timers juniorlederkursus, medvirker som hjælpetrænere til at afvikle aktiviteterne. 15

16 Derudover deltager instruktører, som underviser i alternative discipliner, der ikke er repræsenteret i foreningerne. Det handler om bevægelsesglæde At børnene har fået prøvet kræfter med nye idrætsgrene, har virket motiverende. Repræsentanter fra de involverede skoler understreger, at det handler om, at børnene skal synes, det er sjovt, og om at få de børn med, der er inaktive eller idrætssvage. Det handler først og fremmest om bevægelsesglæde. Ved at lave aktiviteter uden for skoletiden og ved at give børnene en smagsprøve på alternative aktiviteter har vi både fået idrætsstærke og idrætssvage børn med. Vi har haft nogle gode oplevelser med børn, der har kæmpet og klaret nye udfordringer. De er vokset og har flyttet sig. Derudover har børnene fået kendskab til foreningerne, og hvad de kan tilbyde. I forbindelse med vores skolesport har lærere, pædagoger fra SFO en, juniorledere og foreningsfolk arbejdet sammen, og det har været givende, selvom der også har været barrierer. F.eks. er det svært for foreningerne at stille med frivillige instruktører så tidligt på eftermiddagen, siger Ole Gjøtterup, lærer ved Stenstrup Skole. Stenstrup Gymnastikforening er en af de foreninger, der har lagt instruktører til en introduktion af håndbold på den lokale skole. Foreningen gik med i projektet bl.a. for at rekruttere nye medlemmer til klubben. Vi arbejder på at gøre håndbold attraktivt for de 5-12-årige og vil altså meget gerne have nye medlemmer i den aldersgruppe til klubben. Det har vi fået. Medlemstallet i klubben er fordoblet efter projekts start fra 75 til 150 medlemmer. Foruden den fine rekruttering til klubben har det været særdeles positivt at arbejde sammen med skolen. Generelt er skolerne i området blevet mere opmærksomme på os foreninger, og det kan komme børnene til gavn, konkluderer Kresten Rasmussen, ungdomsansvarlig i Stenstrup Gymnastikforening. Der er indlysende fordele ved at forankre et samarbejdsprojekt på kommunalt plan som hér i Egebjerg. Der er klart, at vi i kommunen har et overblik, som vi kan benytte os af i forbindelse med organiseringen af projektet, men derudover har vi et andet overskud. Det er vores arbejde, og vi får tid og penge for det. Foreninger og skoler har så meget andet at se til. De har i denne sammenhæng kun skullet koncentrere sig om deres kerneydelser, nemlig idrætten og børnene, slutter Cathri Jepsen. Perspektiv Egebjerg Kommunes projekt er inspireret af Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund Projekt Skolesport. Et projekt som over en 3-årig periode skal etablere tre skolesportprojekter i 20 kommuner. Organisationerne modtog i 2004 støtte til dette arbejde fra Kulturministeriets udviklingspulje Børn og unge i bevægelse. Idéen med aktiv rekruttering blev også afprøvet af Gl. Rye Skole, der i Året for Uddannelse gennem Idræt afviklede en temauge om idræt. Formålet med dette projekt var bl.a. at introducere skolens børn til idrætsgrene i foreningerne i den nærliggende by Ry med henblik på at styrke deres idrætsaktivitet og deltagelse i foreningerne. Kontaktoplysninger: se oversigten s

17 Et internationalt idrætsakademi Idrætsorganisationen ISCA fik i 2004 etableret en international platform for efteruddannelsesaktiviteter i foreningsregi. ISCA ønsker dermed at sætte fokus på livslang læring i en europæisk og, på sigt også, global sammenhæng. Det er jo ikke sikkert, at man altid selv får de bedste idéer lyder et af argumenterne for ISCAs engagement i det internationale foreningsarbejde. Budskabet kommer fra Mogens Kirkeby, ISCAs sekretariatsleder, der sammen med en lille flok på 5-6 danske og internationale medarbejdere arbejder på at sammenbringe sports-, kultur- og ungdomsorganisationer verden over om fælles aktiviteter. ISCA fungerer som paraplyorganisation for en række internationale idræts- og kulturorganisationer, fortrinsvis NGO er. Sekretariatet holder til i DGI-byen i København. ISCA har været hovedkraften bag etableringen af et internationalt akademi for breddeidræt: IASFA. Forkortelsen IASFA står for International Academy of Sport for All. ISCA var et ud af kun to danske projekter, der kom igennem nåleøjet og modtog midler fra EU-puljen i det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt. Organisationernes udvikling og overlevelse Akademiet består i et samarbejde mellem en række europæiske idrætsorganisationer om udbud af efteruddannelsestilbud til frivillige i organisationerne. Til grund for projektet ligger et ønske om at udvikle organisationerne. De frivillige udgør drivkraften i organisationerne i de fleste europæiske lande. Udviklingen og overlevelsen af organisationerne står og falder altså med disse frivillige, med deres kvaliteter og kvalifikationer. Det er derfor uhyre vigtigt hele tiden at have fokus på en opgradering af instruktører, administrative medarbejdere og ledere. I de forskellige lande findes der på nationalt plan allerede efteruddannelsesinitiativer. Vi tænkte derfor, at det ville være en god idé at gå et skridt videre og inddrage den internationale dimension, som vi mener kan bidrage med noget særligt i denne sammenhæng, fortæller Mogens Kirkeby. Livslang læring i et internationalt perspektiv Hele samfundsudviklingen går jo i retning af mere internationalt samarbejde, og hér bør organisationerne følge med. Der er ikke længere nok blot at passere amtsgrænsen. Blandt mange unge er der en naturlig forståelse af, at det internationale er deres verden. For dem vil det f.eks. ikke være tilstrækkeligt at tage en national uddannelse. De vil søge til udlandet i en del af deres uddannelsesforløb, også fordi de ved, at det vil være noget, virksomhederne efterspørger. Organisationerne skal også afspejle denne udvikling 17

18 og disse nye muligheder. Det handler om interkulturelt samarbejde og læring; man skal med andre ord forstå og kunne agere uden for Andedammen. Derudover er det stimulerende med det internationale. Det er sjovere, når bolsjerne er blandede, konstaterer Mogens Kirkeby. I ISCA tror man på, at der i fremtiden vil vise sig et decideret boom i interessen for uddannelsesinitiativer som IASFA. Erfaringer viser os, at der er stor interesse for uddannelse blandt de frivillige. Denne interesse korresponderer fint med det fokus, der er ved at komme på livslang læring i samfundet som sådan. Med IASFA kan vi være med til at løfte en del af denne opgave, og vi er lydhøre over for de forskellige behov og ønsker til efteruddannelse, der er eller opstår. I øjeblikket er vi f.eks. opmærksomme på, hvad der sker inden for sundhedsområdet, og på hvad foreningsinitiativer kan betyde for integration af minoritetsgrupper, beretter Mogens Kirkeby. Det bedste fra begge verdener Året 2004 gik med kortlægning, behovsanalyse samt organisering af projektet. I kortlægningsfasen deltog repræsentanter fra europæiske universiteter. De har leveret input, bl.a. i form af en rapport. Forskerne kunne bidrage med oplysninger om tradition og historie for efteruddannelse af instruktører og ledere i andre lande og komme med bud på betydningen af denne form for uddannelse for organisationslivet. Det gav os ideer til, hvordan vi kunne gribe projektet an. Samtidig var det vigtigt for os at få bygget bro mellem det formelle uddannelsessystem og vores egen verden, bl.a. med henblik på overførelse af viden. De kurser, som vi i IASFA producerer, kan godt være tilrettelagt i samarbejde med et universitet eller med resurser derfra. Det skal bare foregå i et non-formelt regi, fortæller Mogens Kirkeby, og han fortsætter: Det er væsentligt at pointere, at vores non-formelle uddannelsesinitiativer har nogle andre kvaliteter end det etablerede uddannelsessystem. I det frivillige miljø lægger vi meget vægt på det at deltage og være aktiv. Vi har et ønske om at anvende netop disse kvaliteter til at udvikle indhold og læringsmetoder i undervisningen. Samtidig er vi opmærksomme på fordelene ved certificering og anerkendelse af kompetencer for de uddannelser, vi tilbyder, og hér kan vi låne fra det formelle uddannelsessystem. Det drejer sig om at tage det bedste fra begge verdener. Læs mere om ISCAw på: Læs mere om IASFA på: Mogens Kirkeby er udannet cand. scient. i idræt og samfundsfag. Han har tidligere arbejdet som koordinator i Dansk Røde Kors, og har siden 1998 været generalsekretær i ISCA. Eksempler på kurser i IASFA-regi ISCA estimerer, at der i 2005 kommer til at foregå 8-10 arrangementer i IASFA-regi med omkring 500 deltagere. Eksempler fra IASFAs kursuskalender 2005: Internationalt ekspertseminar om planlægning og gennemførelse af store festivalbegivenheder, Berlin, Deutscher Turner-Bund Internationalt seminar om involvering af unge i det frivillige foreningsarbejde, København, DGI Seminar for unge foreningsledere om international projektledelse, Århus, DGI 3. internationale gymnastik forum for ledere, administrative medarbejdere og instruktører, Brasilien, State University of Campinas 18

19 Kropslig Intelligens I dette uddrag fra essayet Kropslig intelligens perspektiverer Hans Bonde temaerne læring og bevægelse med overvejelser over begrebet kropslig intelligens. Den kropslige intelligens er, ifølge forfatteren, underkendt i skolen og det øvrige uddannelsessystem, men vælger vi at lægge mere vægt på de kropsligekinæstetiske kompetencer, vil vi kunne understøtte vores børns og unges læring og det gælder ikke mindst for drengene. Ifølge den amerikanske psykolog Howard Gardner bygger skolesystemet i den vestlige verden på en dyrkelse af en mindre del af den menneskelige intelligens: Den verbale og den matematiske. Gardner argumenterer bl.a. i Multiple Intelligences fra 1993 for, at mennesket herudover har mindst fem andre intelligensområder: den musiske, den kropslige, den rumlige og forståelsen af sit eget jeg og af andre mennesker. Det kropsligt intelligente menneske kan være den ekvilibristiske fodboldspiller eller den mesterlige håndværker. Den rumligt intelligente er måske figurativ maler eller grønlænder med en særlig fornemmelse for sne. Mennesket med intra- eller interpersonel intelligens er måske karakterskuespiller eller digter. Resultatet af det vesterlandske intelligensbegreb bliver dels en begrænsning af den enkelte elevs udviklingsmuligheder, dels at de elever, som måske har deres talenter på ikke verbalt-matematiske områder, regnes som ikke-intelligente problembørn. Kropslighed og mandekultur Når det i dag er særligt iøjnefaldende, at skolen underprioriterer den kropslige intelligens, skyldes det, at den også hensygner i det øvrige samfundsliv ikke mindst i mandekulturen, som her vil være i fokus. Hvor den fysiske styrke og tekniske snilde var vigtig for den traditionelle håndværkermand, kan den svageste kvindefinger i dag løfte ti tons ved et tryk på en knap. Hvor snedkeren tidligere forarbejdede hvert enkelt vinduesramme for sig, skal han nu sætte to hundrede vinduer sammen af færdige dele til typehuse. Hvor en mand tidligere kunne føle en selvfølgelig tavs sammenhæng mellem sine kræfter, sin evne til at gå i ét med materialer, redskaber og sin maskulinitet, må han nu enten indstille sig på en udhuling af sin faglige stolthed eller gå over i computerbranchen. En ung lærling, som i dag vil udvikle sine evner til visuelt intelligent at efterligne sin mesters arbejde med materialerne, risikerer at skulle bruge store dele af sin læretid på at læse manualer på engelsk. Det er en sørgelig kendsgerning, at et fænomens kvaliteter ofte først fremtræder, når det er gået tabt. Mesterlæren er traditionelt blevet opfattet som et feudalt levn, som tillod en mester at udpine de unges arbejdskraft uden at give dem en ordentlig uddannelse, populært sagt ølhentning frem for oplæring. Uden at ville romantisere mesterlæren, kan den dog siges, at have været et af de få steder i vort samfund, hvor viden kunne over- 19

20 Professor Hans Bonde, ph.d. & Dr. Phil, er ansat som professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i idrætshistorie og køn. Derudover er han kendt som foredragsholder og debattør. I kraft af sin position inden for området har Hans Bonde siddet i styregruppen bag det danske År for Uddannelse gennem Idræt. føres igennem visuelle og taktile erfaringer formidlet i den tætte atmosfære mellem mester og elev. Mesterlæren var en ø i vort mere og mere intellektualiserede samfund, hvor unge uden de store evner til abstraktion kunne lære direkte gennem imitering af og identifikation med mesteren. Amtspsykolog for Fyns Amt, Steen Hilling, har testet elever fra tre efterskoler for bogligt svage elever og med baggrund i Gardners teorier vist, at mange unge mennesker, som var ved at blive tabt i vores skolesystem, her har fået succesoplevelser inden for det, de er gode til. I stedet for at sige du er dum, og evner ikke at lære noget, siges der: Du er kropsligt intelligent, og en elev går simpelthen sammen med fx en dygtig svejser og efterligner hans arbejde uden mange forklaringer. Rulletrappesamfundet Når dyrkelsen af sport i dag nærmest har nået kultiske højder, er det efter min mening en reaktion på det rulletrappesamfund, vi er ved at udvikle. I dag er det sådan, at rulletrapperne på stationerne, som vel oprindeligt var udviklet til svagelige og/eller ældre personer benyttes af alle, ligesom en bil nærmest anses for en menneskeret, så vi kan køre uanstrengt ned til idrætshallen og gøre noget for vores krop. Vi bærer stadig rundt på vores tipoldeforældres drøm om at kunne slippe for det nedslidende og skadelige fysiske arbejde, skønt truslen i dag er, at vi bliver for overvægtige og vores bevægeapparat sygner hen. Sporten er blevet et felt, hvor vi kan hylde den kropslighed som er under afvikling i det øvrige samfundsliv. De unge idrætsudøvere kan her indgå i mesterlærelignende processer, hvor evnen til visuelt at aflæse trænerens bevægelser er central. Skolen bør tage udfordringen fra sportens popularitet op og opprioritere idrætsundervisningen. Der er fortsat mange unge, der slet ikke får udviklet deres kropslige intelligens, og det er efter min mening skolens opgave som almendannende, at undervise eleverne i bredere bevægelsesregistre end de enkelte sportsgrenes ofte meget énsidige bevægelsesmønstre. En opprioritering af det kropsligt-kinæstetiske område ville være til stor fordel ikke mindst for de mange drenge, som har svært ved at sidde stille, og som søger mod dramatiske og grænsesøgende fysiske lege. Der er intet der tyder på, at der sker overførelse fra et intelligensområde til et andet, at man fx bliver bedre til at løse matematikopgaver ved at spille fodbold, men ikke mindst drengebørns ubrugte motoriske energi underminerer stærkt deres koncentration og dermed også hele klassens mulighed for fordybelse. Dertil kommer, at én intelligensform sjældent står alene. Geometri fx kræver ikke kun matematisk, men også rumlig intelligens. Pædagogik kræver verbalt-logiske evner, sans for eget og andres indre, kropsligt-kinæstetiske kompetencer (kropssprog), og en vis rumlig fornemmelse for at kunne kommunikere med klassen som helhed. 20

21 Oversigt Oversigt over samtlige 19 projekter der har modtaget tilskud fra Undervisningsministeriets og Kulturministeriets pulje, EYES-DK. Aalborg Ungdomsskole: Pigernes Dojo. I fællesskab med Sportskarate DK tilrettelage ungdomsskolen et undervisningsforløb i karate for tosprogede piger med henblik på en kulturel udveksling mellem pigerne og foreningen. Kontakt: Aalborgs Ungdomsskole; Godthåbsvej 8; 9400 Nørresundby; Aarhus Universitet, Center for Idræt: Dannelse og uddannelse i idræt pædagogiske og samfundsrelaterede diskurser om idræt og folkesundhed. En tredageskonference med deltagelse af 115 danske og internationale forskere, undervisere og konsulenter inden for idræt og folkesundhed. Kontakt: Aarhus Universitet, Center for Idræt; Katrinebjerg 89C; 8200 Århus N Amtsgymnasiet i Hadsten: Idrætsprofil og sundhed hos gymnasieelever. Projektet bestod i en idrætsprofilundersøgelse, oplæg om sundhed og livsstil samt en række idrætsaktiviteter. Formålet var at motivere eleverne til at være fysisk aktive. DGI var samarbejdspartner. Kontakt: Amtsgymnasiet i Hadsten; Ellemosevej 30; 8370 Hadsten; amtsgymnasiet. Danmarks Idræts-Forbund: Idrætsbørnehavekonference. DIF og Peter Sabroe Seminariet har fostret ideen om idrætsbørnehaver. De er grundlagt på den antagelse, at et øget fokus på krop og bevægelse styrker børnenes fysik, kreativitet, sprog og sociale kompetencer. Konferencen samlede op på erfaringerne inden for området. Kontakt: Danmarks Idræts- Forbund; Idrættens Hus; 2605 Brøndby; Dansk Handicap Idrætsforbund: Idrætsstævner for skoleelever med handicap. Elever med syns- og bevægelseshandicap og ikke-handicappede elever har lavet fælles idrætsaktiviteter. Formålet har bl.a. været at inspirere og motivere idrætslærere til at undervise i discipliner med henblik på at integrere handicappede elever i undervisningen. Samarbejdsparterne var Dansk Skoleidræt og Handicapidrættens Videnscenter. Kontakt: Danmarks Handicap Idrætsforbund; Brøndby Stadion 20; 2605 Brøndby; Egebjerg Kommune: Samarbejde mellem foreningslivet og skolerne om alternative bevægelsestilbud til børn. På baggrund af projektet er der blevet etableret samarbejde mellem en række af kommunens foreninger og skoler. Projektet har bl.a. sat fokus på rekruttering af idrætssvage børn, relationen mellem idrætslærere og foreningsledere og udbuddet af aktiviteter. Kontakt: Egebjerg Kommune fritidsafdelingen; Svendborgvej 135; 5762 V. Skerninge; (se artiklen s. 15) 21

22 FFIH Foreningen til fremme af idræt i Holmbladsgade: AmarZone et modelprojekt for idræt og integration blandt indvandrerpiger. Projektet har i samarbejde med et lokalt netværk rekrutteret piger med indvandrerbaggrund til idrætsaktiviteter. Baggrunden er denne gruppes manglende deltagelse i foreningslivet samt sundhedsmæssige aspekter. Formålet har været at skabe et bevægelsesforum kun for piger og at få dem ind i de lokale foreninger. Kontakt: FFIH; Jemtelandsgade 3,2; 2300 Kbh. S; (se artiklen s. 6) Gl. Rye Skole: Skole og idrætsforening et samarbejde. Projektets formål har været at få etableret et samarbejde mellem skole og foreningsidrætten i Ry Kommune. Byens idrætsforeninger har som projektets samarbejdspartnere præsenteret deres idrætstilbud for eleverne i forbindelse med en temauge om idræt, sundhed og uddannelse. Kontakt: Gl. Rye Skole; Nyvej 1; 8680 Ry; Handicapidrættens Videnscenter: Nordisk konference: Idræt, handicap, læring. Formålet med konferencen var at præsentere et spektrum af erfaringer, forskningsresultater og undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i idræt og fysisk aktivitet i relation til mennesker med handicap. Kontakt: Handicapidrættens Videnscenter; Havnevej 7; 4000 Roskilde; Højbjerg-Træning: Motorik Et skole foreningssamarbejde. I samarbejde med lokale skoler har projektet igangsat screening og efterfølgende ekstra motorisk træning for inaktive/motorisk svage børn. Forældresamarbejde og efteruddannelse af pædagogisk personale har været nogle af projektets omdrejningspunkter. Kontakt: Højbjerg-Træning; Naglesvej 1; 8270 Højbjerg; (se artiklen s. 9) Hørning Produktionsskole: Tryg bevægelse. Projektets formål var at forbedre livskvaliteten og sundhedstilstanden hos en gruppe unge med vægtproblemer og spiseforstyrrelser. Der har været sat fokus på følgende områder: krop, bevægelse, arbejde, skole, psykologi og ernæring. Samarbejdspartnerne har været DGI og Hørning Idrætsforening. Kontakt: Hørning Produktionsskole; Skanderborgvej 6; 8362 Hørning; IOAPA.DK: Olympisk Ungdomscamp 04. Formålet med projektet var at udbrede olympiske værdier til unge gennem idrætsaktiviteter, fortællinger og diskussioner. Og derved fokusere på: personlig udvikling, respekt, fairplay, lederskab og personlig målsætning. Der opstod problemer i forløbet, men foreningen vil realisere projektet i anden sammenhæng. Kontakt: Københavns Cirkus Klub: Nordvest Cirkusidrætsskole. Kursus for de lokale børn i cirkusidræt med det formål at skabe et anderledes bevægelsestilbud og indfange marginaliserede unge. Samarbejdspartneren har været den lokale Bellahøj Skole. Kontakt: Københavns Cirkus Klub; Rentemestervej 24 st. tv.; 2400 Kbh. NV;

23 Køng Idrætshøjskole: Interkulturel Idræts-iværksætter. Med workshops, oplæg og spil er der i samarbejde med partneren DGI blevet sat fokus på interkulturelle værdier, og på hvordan idrætten kan bruges i integrationsøjemed. Kontakt: Køng Idrætshøjskole; Fåborgvej 15; 5620 Glamsbjerg; Maribo Ungdomsskole fritidsklub: Idræt på i ved vand. Et idrætsprojekt der kombinerede en kulturhistorisk rejse gennem tiden med indsigt i sammenhængen mellem kalorieindtag, energi og forbrænding via aktiviteter ved vand. Samarbejdspartneren er Maribo Kajakklub. Kontakt: Maribo Ungdomsskole; Nørrevang 19 A; 4930 Maribo; Rødekro Idrætsforening: Syn på idræt efter skoletid. Formålet med projektet har været at skabe forståelse for, at fysisk aktivitet kombineret med sjov, idræt og leg med bold fremmer motoriske færdigheder, det almene velbefindende og indlæringsevnen. Samarbejdspartnerne har været en lokal SFO og Jydsk Håndbold Forbund. Kontakt: Rødekro Idrætsforening; Borgerhuset; 6230 Rødekro; Sundheds CVU Aalborg: Banebryder idræt for studerende. Idrætsdag med fokus på sundhed og forebyggelse i samarbejde med Aalborg Studenternes Idrætsforening (AASI). Teoretiske oplæg og praktiske workshops samlede studerende på landets første Sundheds CVU. Kontakt: Sundheds CVU Aalborg; Selma Lagerløfsvej 2; Postboks 8317; 9220 Ålborg Øst; TEC: Håndværker OL. Projektet var et internationalt mini-sportsstævne for lærlinge fra TEC og en række internationale samarbejdsinstitutioner med det formål at sætte fokus på samarbejde på tværs af forskellige sprog og kulturer samt at skabe et motiverende sportsmiljø. Kontakt: TEC; Nordre Fasanvej 27; Postboks 204; 2000 Frederiksberg; Ådalsskolen: Fri så det mærkes. Ådalsskolen har i samarbejde med Orienteringsklubben Esbjerg og Dansk Orienterings-Forbund gennemført et oplevelses- og undervisningsforløb i naturen for skolens 500 elever. Projektet kombinerer natur, undervisning, oplevelser og bevægelse. Kontakt: Ådalskolen; Åmosevej 252; 6700 Esbjerg. 23

24 EYES i Europa og Danmark 2004 var det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt, EYES = European Year of Education through Sport. I forbindelse med året oprettede Undervisningsministeriet og Kulturministeriet en dansk pulje EYES-DK til støtte for projekter, hvor uddannelsesinstitutioner og idrætsorganisationer arbejdede sammen. Denne publikation fortæller om initiativet, præsenterer udvalgte projekter og perspektiverer temaerne for året: Børn og unge uddannelse og idræt. Desuden findes en oversigt med kort omtale af samtlige de 19 danske projekter, der modtog tilskud fra puljen EYES-DK. I et interview taler Thomas Moser fra Learning Lab Denmark om myter og fakta, hvad angår sammenhænge mellem motorik og læring (s. 12). Mogens Kirkeby fra ISCA fortæller om den internationale idrætsorganisations europæiske EYES-projekt (s. 17). Hans Bonde fra Københavns Universitet relativerer intelligens og læringsbegrebet i sit essay Kropslig intelligens (s. 19). I en række artikler beskrives konkrete projekter.

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ÅRETS TEMA: Barnet, glæden og fællesskabet. Børn & Unge Konference 2015

ÅRETS TEMA: Barnet, glæden og fællesskabet. Børn & Unge Konference 2015 Børn & Unge Konference 2015 ÅRETS TEMA: Barnet, glæden og fællesskabet Torsdag den 5. november 2015 fra kl. 9.00-16.30 Hammel Idrætscenter, Thorsvej 2-6, 8450 Hammel 1 På konferencen giver vi et bud på,

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF Nedslidt sandbane Klubhus Sumpet femmands træningsbane Nedslidt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015

Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015 Evaluering KROPAMOK 2 ÅRIG PERIODE 2015 Glæden ved sammenhold KropAmok Tlf. 21617223 Stadionvej 4 8543 Hornslet WWW.hornsletif.dk/KropAmok MMJ@NTI.DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 1 Fakta

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO

RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO RESULTATRAPPORT NR. FELDING FORENINGS SFO Indholdsfortegnelse Table of contents 27 Resultater HVILKE MULIGHEDER FOR EN STYRKET TRIVSEL OG INKLUSION AF BØRNENE SER PÆDAGOGERNE I EN FORENINGS SFO? 28 Hvorfor

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE 2 3 EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE DIF tilbyder i samarbejde med Dansk Svømmeunion(SVØM), Dansk Tennis Forbund(DTF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) et treårigt udviklingsforløb

Læs mere

Fra børnehave... til idrætsbørnehave

Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave... til idrætsbørnehave Fra børnehave til idrætsbørnehave 3 Hvorfor etablere en idrætsbørnehave? 4 Den idrætspædagogiske metode 6 Aktiviteterne 8 De fysiske

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse... 10 Fælles afsæt... 10 SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER...

Læs mere

BULLETIN 2013 / 07. Medlemsorganisationerne og jeres klubber. Til. Dato: 07-02-2013 ---/HH. Emne: Lederuddannelse

BULLETIN 2013 / 07. Medlemsorganisationerne og jeres klubber. Til. Dato: 07-02-2013 ---/HH. Emne: Lederuddannelse BULLETIN 2013 / 07 Til Kongelig Dansk Aeroklub Danmarks Luftsports-Forbund Protektor: H. K. H. Prinsgemalen Medlemsorganisationerne og jeres klubber Dato: 07-02-2013 ---/HH Emne: Lederuddannelse KDA har

Læs mere

Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet. Ansøgning til Ringsted Kommune. Maj 2014

Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet. Ansøgning til Ringsted Kommune. Maj 2014 Maj 2014 Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet Ansøgning til Ringsted Kommune Benløse Floorball Club sætter Ringsted på Danmarkskortet 1 Til Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere