FO-byen i Aarhus. FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FO-byen i Aarhus. FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by."

Transkript

1 ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº01marts 2013 ÅRGANG 10 FO-byen i Aarhus FO-Aarhus er på 40 år vokset fra gælds- og lukningstrusler til en hel folkeoplysningens by. tema: årsberetning 2012 Kom til landsmøde 2013 Ny formand og nedlæggelse af regionerne

2 Men det er i høj grad op til de frivillige at afgøre, om det frivillige arbejde er flødeskum på deres egen tilværelse. Martin Thirstrup Hansen, Redaktør Frivillige og flødeskum Er frivillige, der løser opgaver for det offentlige, den ekstra flødeskum, der gør velfærden lidt bedre, sjovere og rarere? Eller er det blot en smart måde udskifte lønnede med ulønnede og dermed spare penge? Det er en debat, der har været rejst i den senere tid senest den 6. februar i DR s Magasinet Penge. DR besøgte en skole, der benyttede sig af frivillige skoletanter og skoleonkler, der hyggede om børnene og hjalp med lektier, trøst og så videre. Et andet eksempel var et plejehjem, hvor frivillige kom og holdt de ældre beboere med selskab og gik ture med dem. Der var ingen tvivl om, at både de frivillige og dem, de hjælper, var meget glade for samarbejdet. Og med en velfærd under pres, hvor vi fra flere kanter hører om, at den offentlige service forringes, er det oplagt, at lade frivillige give en hånd. Mere problematisk er det for en arbejdsløs pædagog at se det fantastiske i, at en frivillig løser opgaver, som muligvis kunne klares af en lønnet medarbejder. I Hedensted Kommune har de for eksempel besluttet sig for at fem procent af kommunens velfærdsopgaver fremover skal løses af frivillige. Det er forståeligt, at det vækker visse fagforeningers og arbejdsløses harme. Derfor skal vi i folkeoplysningen være klare i spyttet omkring, hvor vi kan og skal byde ind. Vi skal deltage, hvor det giver noget ekstra; hvor det åbner muligheder og skaber rammer for fællesskaber, som ellers ikke er mulige. Men vi skal ikke gå ind og overtage opgaver, som bør løses af professionelle, uddannede og ikke mindst lønnede mennesker. Det bør ikke være op til de frivillige at afgøre, om de skal være flødeskum på det offentliges service eller egentlige afløsere for lønnede medarbejdere. Men det er i høj grad op til de frivillige at afgøre, om det frivillige arbejde er flødeskum på deres egen tilværelse. Og her har vi alle en klokkeklar mission: Vi skal til stadighed insistere på, at vi udfører frivilligt arbejde, fordi vi synes, det giver mening for os selv og ikke fordi det giver mening for kommunen, politikerne eller noget helt tredje. Frivilligt arbejde udføres inden for de områder, der interesserer os, ikke inden for områder, der mere eller mindre tilfældigt står og mangler hænder. Og her er der en meget klar forskel til de lønnede; de udfører arbejdet, fordi de skal. Denne opgavepligt er alt andet lige et noget mere solidt fundament for opgaver i samfundet, det er nødvendigt at udføre. Martin Thirstrup Hansen Redaktør Gammel Kongevej 39G, København V Telefon Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Martin Thirstrup Hansen, redaktør Redaktionsudvalg Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand Pernille Roth, FO-Aarhus Anna Kolind, Radikale Venstre Jan Johansen, Odense Aftenskole Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre Layout Martin Thirstrup Hansen Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer 4 gange om året. Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte uopforderede indlæg. De synspunkter, der udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE- TOPs synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste deadline: 6. april 2013 Forsiden: På Christiansborg forhandler politikerne i disse dage en ny folkeoplysningslov på plads, hvis ikke et valg kommer i vejen. (Foto: Martin T. Hansen) ISSN

3 NYTº01 marts 2013 ÅRGANG 10 TEMA NEtops årsberetning Jagten på de vises sten Landsformandens beretning. 06 Et år med mange ændringer Sekretariatslederens beretning NETOP og verden Beretning fra internationalt udvalg. 10 Blikket løftes fremad Beretning fra kursusudvalget Den vigtige udvikling af aftenskolen Beretning fra puljeudvalget. 14 Bladet taler for sig selv Beretning fra kommunikationsudvalget. 15 Styrelse og ansatte De centrale personer i NETOP i Kom til Landsmøde 2013 Vi sætter sejl og stævner ud i jagten på folkeoplysningens guld. 19 Det formelle landsmøde Hvad er på dagsordenen? Både højt til loftet og solidt fundament Fokus på FO-Aarhus. 3

4 årsberetning 2012 Formandens beretning: Jagten på de vises sten Spændende samarbejder, nye ministre, nye syn på ledelse, folkemøde på Bornholm, sommerhøjskole og meget andet. Bente Dahls beretning vidner om et travlt år, men masser af interessante udfordringer. Af Bente Dahl, Formand for NETOP Å rets arbejde har været præget af en dynamisk og aktiv styrelse. Det har været et spændende samarbejde, som I alle skal have stor tak for. Så vidt det fortsætter jo heldigvis. Årets arbejde har også været præget af, at vi til stadighed debatterer og søger efter de vises sten. De sten, vi skal finde, er folkeoplysningens udtryk i nutiden. Ind i det samfund, som det er nu. Ingen af os er i tvivl om, at vi har redskaber, og vi kan noget, som samfundet bør gøre mere brug af. Nu skal vi have fundet ud af at kommunikere det ud på en måde, der gør, at det øvrige samfund opdager, hvad vi kan. Vi har en stor opgave med det både i året der gik og fremadrettet. Vi har i det forgangne år prøvet den nye samarbejdsform med Dansk Husflid af. Den 1. januar 2012 gik vi fra at have det formaliserede I/S-samarbejde til det løsere aftalebaserede samarbejde. Jeg tør godt konstatere, at det går godt med den form for relation. Vi har fordele af hinandens kunnen, og det sætter vi stor pris på. Det er mit indtryk, at det er en gensidig fornøjelse. Der var også i året, der gik, at vi fik udfordringen at arbejde sammen med kulturministeren om folkeoplysningen. Da vi fik regeringsskiftet i slutningen af 2011, blev folkeoplysningen lagt over i Kulturministeriet. Det er vi ikke kede af, for nu at sige det på jysk. Jeg kan med fornøjelse konstatere, at NETOP har haft et glimrende samarbejde med begge de to kulturministre, der har Et menneske kan kun finde sig selv gennem andre. været, Uffe Elbæk og nu Marianne Jelved. Vi er glade for den måde, de tager fat på vort område på. Det giver os nye muligheder for eksempel at skulle redegøre for vor egen platform og mission, så også andre uden for familien kan forstå, hvad vi mener. Vi forventer, håber på og arbejder for, at der i det år, vi har taget hul på nu, vil ske en liberalisering af de fleksible tilrettelæggelsesformer. Det vil være godt, at foreninger, der har lyst, kan arbejde med op til 100 procent fleksibel tilrettelæggelse. Der er ingen grund til at sætte loft over det. Her ligger et stort udviklingspotentiale og mulighed for nytænkning for folkeoplysningen. Ledelse til tiden På landsmødet var en af de mest besøgte workshops Ledelse til tiden ved Henning Hansen fra SportHouse. Derfor ville vi gerne lære mere af ham, og vi bad ham holde workshop for styrelsen ved det årlige styrelsesseminar. Det er bestyrelses- og foreningsudvikling, som udføres med inspiration fra idrættens verden. Idrætten har på mange måder de samme udfordringer, som det frivillige arbejde giver os andre. Derfor kan vi lære af hinanden, og vi kan i hvert tilfælde lære af Henning Hansens måde at gå til tingene på. Inden vi ville tilbyde foreningerne at deltage i metoden, udsatte vi i styrelsen os selv for Henning Hansens nye måder at gribe bestyrelsesudvikling an på. Vi ved nu, hvad det drejer sig om. Beslutningen blev at tilbyde pilotprojekter i nogle foreninger, der har lyst til at gøre det. Folkemødet på Bornholm Søndag den 17. juni var Bornholms Husflid vært ved arrangementet Aftenskolen styrker demokratiet kom og prøv det selv. Martin Thirstrup Hansen var NETOPs mand på mødet. Bernhard Trier Frederiksen deltog flere dage af Folkemødet, og undertegnede var med en hel dag. Jeg fik et rigtig godt indtryk af det. Jeg fik 4

5 Michael Maier ( ) tjente som førende alkymist mange af datidens herskere i deres jagt på 'de vises sten'. I NETOP har vi en mindre fysisk tilgang til begrebet. Vores 'vises sten' er folkeoplysningens udtryk i nutiden. snakket med rigtig mange alle fra oplysningens familie, og det føles godt at være blandt venner så mange venner. Det var også godt at kunne få vendt fælles problemstillinger under åben himmel med højt til loftet og god stemning i debatterne. Det var godt at lytte til kloge oplægsholdere, det var godt at deltage. Ny nordisk Skole Ny nordisk Skole var et begreb, vi diskuterede meget sidste år. Vi ville så gerne være med til udviklingen af Undervisningsminister Christine Antorinis udspil om nye toner i folkeskolen, nye toner, der skulle betyde, at også håndens arbejde blev indarbejdet i undervisningsplanerne. Vi havde kommunikation med hende og inviterede hende til at besøge nogle af vore foreninger på den tur, hun var på rundt i landet. Men ministeren havde desværre ikke tid til det. Og i det arbejde, og forhandlinger, der stadig foregår i skrivende stund (februar 2013) for at få en folkeskole, der danner og uddanner alle børn også drengene er vi ikke med. Men vi fortsætter naturligvis med at søge indflydelse, hvor vi kan. Kredsen om folkeoplysningens rolle DFS har nedsat en tænketank 'Kredsen, med Marianne Jelved som formand. Undervejs er hun nu blevet kulturminister, og vi kan glæde os over, at hun siger ordet folkeoplysning mange gange i alle sammenhænge, og at hun rent faktisk ved, hvad det er, hun siger om det. Kredsen havde inviteret den folkeoplysende familie til sommerhøjskolen med titlen To døgn for Danmark i Folkeoplysningens tegn. Det var to dage, hvor vi hørte gode oplæg, tænkte ud at boksen om, hvordan vi kan give bud på folkeoplysningens rolle i dagens samfund. En opgave, vi ikke fik løst de dage, men stadig er i gang med. Samarbejde med andre Vi har i år fortsat samarbejdet med LOF på mange områder. Der er mange fordele ved at arbejde tættere sammen med andre organisationer i oplysningens tjeneste. Som noget nyt har NETOP indledt et nærmere samarbejde med Grænseforeningen, FOF og LOF for at kunne løfte rigtig meget oplysning i 2014, når der er fokus på Sønderjylland og Sydslesvig 1864 og alt, hvad det førte og fører med sig fremdeles. Kvalitet, samarbejde og nytænkning NETOPs tre værdier, som vi i disse år arbejder ind i tankesæt og arbejde, er med til at gøre os bevidste om, hvad det er for en organisation, vi er med i. Hvad det er, der gør NETOP til noget specielt, og hvad det er, der gør NETOP værd at arbejde for og i at bruge tid på. Dagligdagens etik i folkeoplysningen var overskriften på det foredrag, som landsmødets hovedtaler, højskolelærer Anne Marie Morris, havde påtaget sig at holde. Hun satte ord på folkeoplysningens dilemmaer og muligheder. Meget af det, hun sagde, har vi i NETOP har brugt året på at få ind i vort arbejde. Ind i vore debatter, ind i foreningslivet derude, hvor det foregår. Et menneske kan ikke finde sig selv gennem sig selv. Et menneske kan kun finde sig selv gennem andre. I det forpligtende frivillige fællesskab kan vi få den livsduelighed, der gør, at det gode liv er inden for rækkevidde. Vi kan kun give det til hinanden. Og i folkeoplysningens mange rum er der plads til at give det. Der er møderum mellem viden og uvidenhed, der er møderum mellem den, der søger viden og den, der giver viden. At skaffe de rum og rammerne for det er det, vi har arbejdet med også i hele

6 årsberetning 2012 Sekretariatslederens beretning: Et år med mange ændringer 2012 bød på organisatoriske forandringer, spændende projekter, sund økonomi, udvidelse af kontor og medarbejderstab og meget mere. Af Bernhard Trier Frederiksen, Sekretariatsleder i NETOP Ved indgangen til året 2012 var det klart, at der i løbet af året ville ske ændringer på mange fronter. Det var allerede bestemt, at I/S NETOP DHS skulle lukkes. Interessentselskabet har siden 2007 fungeret som ramme for fælles administration af først og fremmest medarbejderressourcer, som blev benyttet både hos NETOP og hos Dansk Husflid (DHS). Men også husleje, forsikringer og andre fælles udgifter blev delt i I/S et. Det var en nødvendig, praktisk konstruktion, som tjente sit formål, mens forholdene var til det. DANSK HUSFLID Lukningen af I/S et skete som konsekvens af, at de to parter NETOP og Dansk Husflid var vokset fra hinanden. Bruddet var helt udramatisk og gav en del administrative lettelser på sekretariatet. Samtidig blev kontoret på den tidligere husflidshøjskole i Kerteminde lukket, og Dansk Husflid har flyttet adresse til Fagskolen i Odense. Derfor gav I/S- lukningen også behov for mere plads. I den situation var det heldigt, at NETOP kunne udvide sekretariatets areal med endnu en etage. Vi råder nu over to etager på Gammel Kongevej i København. På den øverste er en mindre del lejet ud til Daghøjskoleforeningen. Samarbejdet med Dansk Husflid blevet mere uformelt, og de to organisationer gennemfører nu målrettede samarbejdsprojekter. Som eksempler kan nævnes efteruddannelse, deltagelse i messer og samarbejde om gennemførelse af projekter. NETOP som frontløber Et af de områder, hvor NETOPs foreninger ligger helt i front, er udnyttelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer. NETOP har derfor stået som initiativtager til et udviklingsprojekt, hvor også husfliden spillede en markant rolle. Projektets sigte var at undersøge barrierer for udbredelse af de mere fleksible måder at afvikle folkeoplysning på. Et af resultaterne har været, at vi har fundet ud af, at det ikke mindst er i kommunerne, forhindringerne for udbredelse af de fleksible tilrettelæggelsesformer er. Derfor skal NETOP også fremover arbejde for at forbedre de muligheder, de fleksible tilrettelæggelsesformer giver. For det første skal NETOP aktivt arbejde for, at stadig flere kommuner landet over tager de nye muligheder til sig. Det handler ofte om hjælp til forståelse for mulighederne og overblik over dem. eaftenskolen Et godt eksempel på de nye muligheder er e-læring, eller fjernundervisning som det hed for ikke særlig mange år siden. NETOP har i 2012 færdiggjort udviklingsprojekt med det formål at kunne stille et godt og anvendeligt e-læringssystem, eaftenskolen, til rådighed for underviserne, som i første 6

7 omgang er den gruppe, der skal se de nye muligheder. For det andet skal NETOP fortsætte arbejdet på politisk plan for at få fjernet den begrænsning, der i øjeblikket ligger på, hvor meget af den kommunale støtte der må bruges på fleksible tilrettelæggelsesformer. Grænsen er i øjeblikket på maksimalt 40 procent af det kommunale tilskud. Vi ser ingen grund til, at ikke hele tilskuddet skulle kunne bruges fleksibelt. Med bedre muligheder for at agere fleksibelt har NETOPs foreninger og folkeoplysningen i øvrigt bedre muligheder for at levere det modspil, som mange kommuner ønsker sig. NETOPs foreninger er gode til at samarbejde med kommunerne, men vi skal sørge for, at de kvaliteter bevares og udbygges og spredes til nye samarbejdsområder. Samarbejde med kommunerne bliver et helt centralt arbejdsområde i fremtiden, og her skal NETOP sætte ind. En sund økonomi Udvikling kræver ressourcer. Det er derfor glædeligt, at landsforbundets økonomi udviklede sig positivt i Der var flere årsager til det større tilskud. De vigtigste var, at NETOP dels fik en større andel af Oplysningsforbundenes Fællesråds samlede tips og lottomidler i 2012 i forhold til tidligere år. Dels fik NETOP en uventet stor efterbetaling fra Det gav dog ikke anledning til en forbrugsfest. NETOP skal uanset udsving i tilskud holde en fast kurs, også når det gælder udgifter. Derfor udviser årets regnskab et større overskud, som dog kommer meget belejligt set i lyset af kommende større udgifter. For det første har NETOP etableret et kriseberedskab for foreninger i akut nød. Med en krisepulje til langsigtet sikring af foreningerne har vi nu også redskaberne til at sætte ind med den effektive indsats på det rigtige tidspunkt. For det andet er der ikke tvivl om, at den rivende udvikling inden for IT-området nødvendiggør, at der foretages solide investeringer inden for en ikke alt for fjern fremtid. Vedligeholdelse af DOFO har i 2012 været en stor udfordring, som har taget meget opmærksomhed og kostet mange ressourcer. Vi har arbejdet hele året med at få indarbejdet en ny bestillings- og betalingsfunktion som afløsning for en fejlbehæftet funktion, der har kostet mange spildte arbejdstimer, først og fremmest hos foreningerne, men også på sekretariatet. Der har ikke desto mindre også været positivt nyt fra IT-fronten. Et opdateret hjemmesidesystem er blevet udrullet til foreningerne, og mange har været glade for at tage de nye muligheder i brug. En bedre funktionalitet og flere muligheder er de mest åbenbare forbedringer. Opgaven bliver nu at vedligeholde mulighederne så vores foreninger også fremover har et godt og funktionelt hjemmesidesystem at betjene sig af. IT er i dag blevet en helt uundværlig del af aftenskoledriften. Ikke kun til administration, men også til markedsføring, kommunikation, organisation og som opslagsværk. NETOPs udbud til medlemsforeningerne skal naturligvis følge med udviklingen. Men det er bekosteligt, og derfor er hensættelse til fremtidige IT investeringer fornuftigt. Ikke kun er foreningswebløsningen forbedret. Også landsforbundets egen hjemmeside er blevet renoveret. Et nyt udtryk, en bedre synlighed over for søgemaskiner og en mere overskuelig opbygning har været målet. Bedømt ud fra de henvendelser, der indtil dato er kommet, er målsætningerne opfyldt. Gennem hele 2012 har der været en øget interesse for medlemskab fra nye foreninger. Flere nye foreninger melder, at det er via hjemmesiden, de har fundet frem til NETOP. Ved slutningen af året har interessen manifesteret sig i flere nye medlemsforeninger, og NETOP vil dermed fremover udvise aktivitet i flere kommuner end hidtil. Det er glædeligt, at NETOP på den måde bliver større, særligt når den generelle tendens er et vigende aktivitetsniveau. Velkommen og tak for indsatsen På sekretariatet er der i 2012 kommet flere nye ansigter til. Henriette Corvinius Andersen har udfyldt rollen som barselsvikar for Marlene Berth Nielsen og er blevet fastansat ved vikariatets udløb. På sekretærposten har NETOP oprustet og ansat Solveig Heldt, som sammen med Ingelise Svensson fremover vil være den første stemme, man hører, når man ringer til os. Både Henriette og Solveig er faldet godt til, og er efter kort tid blevet en naturlig og værdsat del af medarbejderstaben. Bente Skov Machhom I 2012 stoppede en af de medarbejdere, der var med til at bygge NETOP op fra begyndelsen. Med opdelingen af NETOP og Dansk Husflid overgik Bente Skov Machholm til udelukkende at være ansat i husflidens tjeneste. Heldigvis har vi ikke sagt helt farvel til Bente, da vi forventer at samarbejde fremover, når vores to organisationer finder spændende fællesopgaver. Dog skal der lyde en stor tak til Bente for hendes indsats. Vi skal i 2013 sige goddag til en ny landsformand. Samtidig skal vi sige farvel til landsformand Bente Dahl, som nu i seks år har stået i spidsen for NETOP. De første år udfyldte Bente formandsstolen samtidig med, at det udfordrende medlemskab af Folketinget krævede mere end almindelig arbejdsindsats. Den dagsaktuel forbindelseslinje til det politiske liv, den store mængde værdifulde kontakter og ikke mindst den indsigt og viden, som Bente dermed sikrede NETOP har hjulpet os i utallige sammenhænge. Det sidste års tid har Bente kunne vie en større del af sin tid til NETOP og på at bringe landsforbundet godt ind i fremtiden. Det er vi på sekretariatet meget taknemmelige for, og der lyder en stort tak til Bente for de mange års samarbejde. 7

8 årsberetning 2012 Beretning fra internationalt udvalg: NETOP og Verden Af Elinor Harder, Formand for internationalt udvalg NETOPs internationale udvalg har i det forgangne år haft engagement i en lang række spændende og udviklende projekter og samarbejder. Det er interessant og tankevækkende, at vi med få midler kan sætte fokus på dansk demokrati og folkeoplysning og at det engagerede internationale arbejde vækker stor begejstring ude omkring, hvor vi kommer frem med vores budskab. Når de mange projekter og de flotte mål nås, skyldes det de engagerede kræfter, der præger NETOPs internationale udvalg, og ikke mindst de aktive NETOPforeninger, de er en del af. Efter et spændende år 2012 fortsætter arbejdet med at tegne NETOP i internationale sammenhænge ufortrødent i 2013 i repræsentationer og samarbejder rundt om i Europa og Afrika. I NETOP er vi ikke bange for at være ambitiøse på global målestok, og intetsteds kommer det mere til udtryk end i internationalt udvalg! NETOP i internationale netværk Den nordiske model for civilsamfund er blevet mødt med stor interesse og både forundring og beundring i vore nabolande og i EU. NETOP ser det som en forpligtelse at tage del i den internationale dialog om civilsamfundets rolle. Derfor er vi blandt andet medlem af BNAL (Baltic Network for Adult Learning) og af Baltic Sea NGO-Network. Især i det sidstnævnte har NETOP været aktiv deltager. Flemming Thøgersen har også i år repræsenteret os i den danske koordinationskomite. Hvert år samles nogle hundrede repræsentanter for civilsamfundsorganisationerne i de 11 Østersølande. I 2012 fandt mødet sted i Berlin. Titlen for dette det tiende NGO Forum var Social Capital for a Sustainable Baltic Sea Region. En speciel oplevelse for deltagerne var den tyske forbundspræsident Joachim Gaucks indlæg, som viste en stor forståelse for betydningen af det folkelige engagement. Norden er vigtig for os som dansk oplysningsforbund og derfor er vi repræsenteret i Foreningen NORDEN i Danmark og er et aktivt medlem af FNV (Förbundet Nordisk Vuxenupplysning). Netværkene bruger vi til at skabe gode forbindelser og få ny inspiration til blandt andet pædagogiske tiltag og nytænkning. I 2011 var NETOP tovholder på et nordisk pædagogisk projekt om undervisningsformer i folkeoplysningen, som blev evalueret i 2012 og fik stor ros og megen omtale. Projektet har ført til et nyt pædagogisk samarbejde mellem FNV s medlemsorganisationer. I NETOP er FO- Aarhus og Fokus Folkeoplysning i Aalborg i gang med at eksperimentere med studiecirkler efter den svenske model. Projektet er støttet gennem NETOPs udviklingspulje og i øvrigt tidligere omtalt i NETOPnyt. NETOP har i årets løb også netværket og fået fornyet fokus på Integration og Folkeoplysningen, som var emnet for dette lederforum og årsmøde i FNV i Gjøvik i Norge, hvor Bernhard Trier Frederiksen og Elinor Harder deltog. Årsmødet blev en del af Senterpartiets Studieforbunds jubilæumsseminar Demokrati i en globaliseret verden. Seminaret bød blandt andet på fremragende oplægsholdere som forskeren Svein- Erik Helle, der satte demokratibegrebet ind i en global sammenhæng, og universitetslektor Benson Bana fra universitetet i Dar Es Salaam i Tanzania. Særlig fokus er der på husflidsfagene og kunsthåndværk i EFACF European Folk Art and Craft Federation. Her er vi repræsenteret ved Inge-Lise Andersen, der i august deltog i generalforsamling i Stockholm, hvor der var valg af styrelse, regnskabsfremlæggelse med mere. Det foregår hvert tredje år. De to mellemliggende år afholdes årsmøde i forbindelse med seminar eller kursus i et medlemsland. Generalforsamlingen afholdtes i Sverige, dels fordi Sverige de forløbne tre år har haft formandsposten, og dels fordi deltagerne i tilgift kunne opleve arrangementer og udstillinger i forbindelse med Svensk Husflids 100 års jubilæum. Inge-Lise rapporterede fra begivenheden i en artikel i NETOPnyt nr. 4, december NETOP i Internationale projekter Det har været et spændende år at repræsentere NETOP internationalt. Vi har deltaget i en lang række projekter med en stribe forskellige emner, der sætter fokus på håndværk og husflid, identitet i Europa, inklusion af nytilkomne og det anderledes, og udbredelsen af menneskerettigheder og demokrati i Afrika. Fokus på Nordisk Husflid! Nytænkning er i fokus og der udvikles videobaseret undervisningsmateriale med ny inspiration til kreativ undervisning i de praktiske/kreative fagområder i netværket fra EFACF. Nordplus Voksen-projektet Kreative kurser med rødder i gamle håndværk er fra NETOP repræsenteret ved Inge Lindqvist, NETOP Hvidovre, og Inge-Lise Andersen, Vestfyens Husflid. Her er deltagere fra husflidsorganisationer i Island, Finland, Norge og Danmark. Projektet afsluttes i På jagt efter en europæisk identitet Projektet Identity in European Societies blev afsluttet i 2012, hvor også det resulterende debatmateriale, en DVD og et hæfte, udkom. Materialet blev omdelt til NE- TOPs landsmøde, hvor interesserede foreninger kunne høre nærmere om projektet. Udover Danmark deltog Tyskland, Rumænien, Estland, Østrig og Tyrkiet i projektet, der derfor havde fokus på forholdene i netop disse seks lande i Europa. Det udarbejdede materiale egner sig især til debatskabende arrangementer og kan rekvireres på NETOPs sekretariat. Projektet er tidligere omtalt i NETOPnyt. For at undersøge, hvordan voksenundervisning spiller en rolle i forhold til inklusion har Grundtvig-gruppen sat endnu et projekt i søen: Adult learning as tool for inclusion in the modern society. 8

9 Repræsentationer IU varetager opgaver vedrørende NETOPs internationale repræsentationer og samarbejdspartnere: FNV Förbundet Nordisk Vuxenupplysning Foreningen NORDEN FN-forbundet UNICEF Danmark Østersø NGO-netværk, Danmark AWE Association for World Education BNAL Baltic Network for Adult Learning EFACF European Folk Art and Craft Federation Som en del af projektet i Uganda blev der også uddelt briller til deltagerne. Foto: Jan Johansen Internationalt Udvalg Elinor Harder, formand Morten Beck Christensen, næstformand Flemming Thøgersen Agnete Andersson Inge Lise Andersen Inge Lindqvist Peter Brix, sekretær Projektet er godkendt, og nu venter arbejdet med at finde ud af, hvordan inklusion og integration kan lukrere på den samlingskraft, der er i voksenundervisning. Demokrati-udbredelse Et nyt element i den danske udviklingsbistand har særligt fokus på at støtte den demokratiske udvikling i Afrika gennem samarbejde mellem politiske partier i Danmark og i udviklingslandene. Der er oprettet et institut for flerpartisamarbejdet, som støtter projekter, der kan bidrage til en demokratisering af det politiske system og fremme en demokratisk kultur i de enkelte partier i Afrika. Det radikale Venstre har besluttet sig for at gå ind i dette arbejde, og det første projekt er i Tanzania, hvor samarbejdspartneren er det liberale parti Civic United Front. Projektet har fået titlen Strengthening the Democratic Structure in Political Parties and Dialogue Between Parties and Voters/NGO s. Planlægningsfasen i 2012 har blandt andet bestået af en forundersøgelse i Tanzania, hvor NETOP var repræsenteret. NETOP og Danida-projekt i Uganda Support for Vulnerable Women, Youth & Children in Northern Uganda. Med et mål om at reducere fattigdom og styrke håndværksmæssige kompetencer i det nordlige Uganda for AIDS-ofre og voldsramte kvinder, deltager vi i et partnerskab mellem NETOP og Dansk Husflid, Odense Aftenskole og UPENDO (UCTS) i Uganda. For projektet, som løber fra står NETOPs sekretariatsleder, Bernhard Trier Frederiksen, Jan Johansen og Jette Mellgren fra Odense Aftenskole, samt Peter Hersted, Dansk Husflid. Projektet forsøger gennem partnerskabet at øge kvalitet og produktivitet inden for lokalt håndværk i det nordlige Uganda og dermed give basis for livsforbedrende indtægter, samt undervisning i demokratisk livsførelse og rettigheder i Uganda. Med workshops, hvor undervisere fra det øvrige Uganda deler håndværkserfaringer inden for blandt andet kurveflet og diskuterer demokrati, forsøger projektet at udbrede og oplyse om demokrati og rettigheder. I NETOP er vi stolte af, når vores i dette tilfælde internationale arbejde er med til at skabe sammenhæng mellem det enkelte menneske og det større samfund gennem oplysning. Netop disse ting går hånd i hånd i Uganda, når man fletter og snakker demokrati. Som navnet antyder, er der tale om et støtteprojekt, der sigter til at hjælpe kvinder, unge og børn i Uganda. Vejen til et fungerende demokrati og bedre levevilkår er lang og stenet i Uganda; kan vi støtte op om de mest udsatte og skubbe i den rigtige retning, er vi klar i NETOP. Projektet fokuserer på deling af og undervisning i håndværksmetoder med henblik på at give den enkelte kvinde i Uganda mere selvbestemmelse og uafhængighed. IU blev en lille del af projektet, da vi mødtes med en kvindelig projektdeltager fra Uganda på udvekslingsbesøg hos Odens Aftensskole. Her gik dialogen på bedste engelske vis, og vi fik et fint indblik i projektets mange facetter og livet i Uganda, hvor både sorg og glæde er en del af hverdagen. NETOPs kollektive medlemskaber NETOP er medlem af flere danske organisationer, som arbejder for og med internationalt samarbejde, blandt andet Foreningen NORDEN og FN-forbundet. Begge steder har vi opnået repræsentation i de ledende organer og har kunnet bidrage med vores erfaringer med folkeoplysende arbejde. Men vi har også fået en mulighed for, at vores medlemmer kan deltage i en lang række arrangementer: studieture, seminarer og en omfattende mødevirksomhed i Danmark og ikke mindst i udlandet. I 2013 håber vi at nå bredere ud i NETOP med vores aktiviteter og tilbud, samt inddrage NETOPs foreninger og medlemmer. 9

10 årsberetning 2012 Beretning fra kursusudvalget: Blikket løftes fremad Af Else Marie Schjerning, Formand for kursusudvalget E fter et år, hvor fagkursusvirksomheden var meget tæt på at hvile i sig selv, blev 2012 et år, hvor næsten ingenting ville lykkes. Hvad det skyldtes, er svært at sige. Der er flere ting at pege på. Overraskende mange kurser blev aflyst, og en manglende opmærksomhed på fagkurserne, bragte den meget dårlige økonomi med sig. Grunden til dette kan blandt andet være den udfordring, fagkurserne havde fra årets start, hvor vi skulle opbygge en kursusvirksomhed i nye omgivelser. Det kan være svært at rykke om på vaner, der har så lang en historie, som kurserne i Kerteminde har haft. Alle skulle sadle om: kursister, instruktører og planlæggere. Det dårlige år kan også skyldes en manglende eller forkert opmærksomhed, som fagkurserne fik. I stedet for at blive ved med at kulegrave grunden til dette dårlige år, besluttede kursusudvalget sig for at se fremad og prøve at arbejde med nogle indsatser, der kunne få fagkurserne på ret køl. Markedsføring En manglende opmærksomhed kan siges at være til at ændre, blandt andet ved at intensivere markedsføringen. Kursister kommer ikke af sig selv, det er nødvendigt hele tiden at gøre opmærksom på, hvor det er muligt at få inspiration, og hvor der er mulighed for videreuddannelse. Det er nødvendigt både at pleje den gruppe af kursister, som kommer igen og igen, samtidig med at der skal sendes henvendelser til nye grupper. Der skal ske henvendelse til nye steder for at få nye målgruppers opmærksomhed. Markedsføringen har ikke været tilstrækkeligt målrettet dem, det er hensigten skal deltage på inspirations-, efter- og videreuddannelseskurserne. Den primære målgruppe er undervisere i aftenskolen, med kernen i underviserne i NETOPs foreninger. For at intensivere markedsføringen tog vi fat på den måde, at fagkursus.dk/netop deltog ved flere messer, sendte information om kurser ud til flere grupper via mails samt at fik det trykte materiale, der lå for fagkurserne ud og arbejde. Fagkurserne annonceredes ikke blot på egen hjemmeside, også på NETOPs Facebook side og Kultunaut.dk, og så mange gange som muligt blev fagkurserne nævnt i forbindelse med Dansk Husflids nyhedsbreve, på deres Facebook, og instruktørerne hos fagkurserne tog det med på deres blog. Der er fremover fast en side om fagkurserne i Dansk Husflids blad. Nu bliver kurserne også annonceret i NETOPnyt, som en form for kursuskalender. Indsatser Hvor kunne fagkurserne gå hen for at få den rette opmærksomhed, og hvilken gruppe er det hensigten at udbyde fagkurserne til? Med disse spørgsmål i hånden arbejdede udvalget sig frem til en besvarelsen, der i omvendt rækkefølge, blev besvaret med, at grundkernen af kursister skal være undervisere i aftenskolen, og vejen til disse kursister kunne gå gennem skolelederne ude i lokalforeningerne. Skoleledertræf Der blev skabt en mulighed for at tilrettelægge en dag, hvor vi kunne samle skolelederne fra NETOPs lokalforeninger i foråret Planen med denne dag er at sætte fokus på, hvilke muligheder der er for efter- og videreuddannelse af foreningens undervisere. Vi vil gerne skabe en opmærksomhed, der ikke kun går på fagkurserne, men også på de medarbejdere/undervisere der er i foreningerne. Ved at sørge for efteruddannelse af underviserne, kan der skabes mulighed for, at foreningens eget kursusudbud kan få et bedre fundament og også kan tilbyde nye fag og emner. Desuden synes vi, det er vigtigt, at sådan en dag også drejer sig om udvikling af medarbejdere generelt, så der for eksempel kommer en større arbejdsglæde ind i undervisningen. Dette udmønter sig i et skoleledertræf i marts 2013, hvor dato og overskrifterne for dagen blev offentliggjort i det sidste NETOPnyt i En dag med cafédebat og foredrag. Hvad vil de have? Den gruppe af kursister, fagkurserne primært er tilrettelagt for, er undervisere i aftenskolen. Derfor er det også vigtigt, at det er dem, der er flest af på fagkurserne. Dette er ikke tilfældet. Det ved vi, efter vi begyndte at udsende og indhente spørgeskemaer ved alle afholdte kurser i et par år. Der har været gjort for- 10

11 Fagkurserne markedsføres på deres egen hjemmeside, skellige tiltag for at gøre underviserne opmærksomme på fagkurserne, som regel gennem foreningen. Det har ikke været helt nok. Derfor vil vi nu gerne helt ind til kernen og spørge underviserne i NETOPs foreninger direkte. Vi vil gerne vide mere om undervisernes mønster af efteruddannelse, deres kendskab til mulighederne og ikke mindst deres kendskab til fagkurserne. Der bliver lavet et spørgeskema, som kan besvares direkte på nettet. Dette vil blive distribueret gennem skolelederne, da vi ikke har tilgang til foreningernes undervisere direkte. Resultatet af denne undersøgelse kan bruges til at målrette udbuddet af fagkurser og tilrettelægge kurserne, så de kan passe bedre ind i kursisternes/undervisernes forhold og behov. Dermed vil undersøgelsen også kunne bruges til bedre at målrette markedsføring og dermed salget af kurser. Øget støttemulighed til fagkursus Muligheden for at søge om særlig støtte, hvis man som underviser i en NETOP forening gerne vil deltage på et fagkursus, har været vendt nogle gange. Arbejdet med formulering af betingelserne er igangsat. Retningslinjerne for denne mulighed vil være færdige i løbet af foråret 2013, efter de har været bearbejdet i de respektive udvalg. Kursusudbud Vi forsøger at få sat gang i en del nye tiltag inden for kursusudbud. Der er allerede nu planlagt og annonceret et par workshopdage med hvert deres sigte. Disse dage er tænkt som appetitvækkere for længerevarende kurser, hvor der også er mulighed for fordybelse. Disse workshopdage skal også vise vejen til at tænke fagene på en ny måde for eksempel tværfaglighed. Ligeledes søges det at få et bredere udbud af emner af kurser. Det tager tid at opbygge gode kontakter med instruktører såvel som at få kursister til disse nye fagområder. Dog ser vi lyst på denne fremtid for fagkurserne. I kursusudvalget er der ændret en del på medlemssammensætningen henover det sidste års tid. Bente Dahl og Syrén Mortensen er helt nye på banen. Diana Vørs, er efter utrolig mange år er stoppet som medlem af udvalget. Diana skal have tak for alle de år og det arbejde, hun har lagt i udvalget. Kursusudvalget Else Marie Schjerning, formand Bente Dahl Syrén Mortensen Ernst Hansen Anna Kolind Lotte Helle, sekretær 11

12 årsberetning 2012 Beretning fra puljeudvalget: Den vigtige udvikling af aftenskolen Af Elinor Harder, Formand for puljeudvalget E n af puljeudvalgets vigtigste opgaver er at hjælpe til med at udvikle folkeoplysningen. Igen i 2012 har vi derfor fokuseret på folkeoplysningslovens muligheder for fleksible undervisnings- og tilrettelæggelsesformer, og vi har støttet flere projekter med fleksibel tilrettelæggelse som ingrediens. I løbet af 2012 er langt den overvejende del af bevillingerne fra puljerne dog gået til aftenskolernes mere traditionelle virke. Træk på puljerne Af opgørelsen i skemaet på næste side ses det, at bevillingerne fra puljerne har holdt sig inden for det samlede rammebeløb på kr., men at der ligesom det foregående år er bevilget en smule over i uddannelses- og udviklingspuljen. Det er glædeligt, at NETOPs foreninger prioriterer uddannelse af underviserne, så de kan tilbyde kurser opkvalificeret på indhold og med velkvalificerede undervisere, som følger med udviklingen indenfor deres fagområder. I modsætning til 2011 er der i 2012 brugt midler fra puljen til foreningshjælp, bevillinger der er givet som tilskud til opstart af et par af NETOPs nye medlemsforeninger. Sundhed, kreativitet og motivation En anden af puljeudvalgets prioriteringer i 2012 blev NETOPs fagkurser, hvor støtten til deltagelse for NETOP-foreningernes egne undervisere blev hævet til netop de kurser. Støtten blev hævet fra tidligere 50 procent af de samlede udgifter til 60 procent, og På hjemmesiden er der pt. samlet erfaringer med nogle af NETOPs udviklingsprojekter fra de sidste 2-3 år... samtidigt med er maksimumbevillingen pr. kursus blevet hævet fra til kr. Topscorerne inden for bevillinger fra uddannelsespuljen til de almene kurser blev fag inden for sundhed, det kreative område og traditionelle husflidsfag. På sundhedsområdet er de fleste bevillinger gået til bevægelsesfag, og især til nye tiltag indenfor fitness, zumba og yoga. De kreative fag er repræsenteret ved en bred vifte af fag, hvor mange af dem har haft fællesnævneren genbrugsmaterialer. Tilskud til uddannelse inden for husflidsfagene er bredt repræsenteret fra kurser i trædrejning til broderi og kurveflet. I 2012 har puljeudvalget set en stigende tendens i behovet for efter - og videreuddannelse af undervisere, der underviser specielle målgrupper. Flere har fået bevilget støtte til motivationskurser inden for et specielt felt eller med fokus på en speciel målgruppe såsom uafklarede unge. Undervisningsmaterialer og EDB For mange af de små foreninger og skoler har det stor betydning at kunne få støtte fra NETOP til en ny pc, en maskine eller til reparationen af en god, gammel drejebænk, da det er en stor udgiftspost i et budget for en lille forening. De kreative fag gør flittigt brug af deres maskiner, og tendensen for materialepuljen har i 2012 været et øget fokus på foreningernes nyanskaffelser eller reparationer af maskinel. Ansøgninger om støtte til reparationer af og reservedele til foreningernes maskiner er således steget. Fra materialepuljen er der givet en del bevillinger til nyt undervisningsmateriel, it-udstyr, værktøj og reparationer af maskiner. På it-siden har puljeudvalget bevilget tilskud til både pc er til foreningerne, til undervisningsbrug i en enkelt forening samt til et par projekter, hvor der blev givet tilskud til indkøb af ipads. På den mindre tekniske side er der bevilget tilskud til både yogamåtter, litteratur og musikinstrumenter. 12

13 Forskellige udviklingsprojekter I 2012 har de samlede bevillinger fra udviklingspuljen oversteget det beløb, der er afsat i puljen, en smule. Af projekter kan fremhæves tilskud til forsøg med studiecirkler efter den svenske model, som Fokus Folkeoplysning i Aalborg og FO-Aarhus har sat i gang. De faldt helt i tråd med puljeudvalgets fokus på nye tilrettelæggelsesformer. Et andet eksempel på dette er et projekt i Midtfyns Husflid, som har fået støtte til et e-læringsprojekt for undervisere. Der er givet støtte til projekter, hvor både de ældre og de unge er målgruppe for undervisningen. I NETOP Hvidovre er gået i samarbejde med Hvidovre Hovedbibliotek om projektet Smag på IT med frivillige it-guider, og Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg har fået støtte til et projekt om samarbejde om fleksuddannelse, et motivationsprojekt for en målgruppe af unge, man ønsker skal få tilknytning til en ungdomsuddannelse. Støtte fra NETOPs udviklingspulje ydes ikke udelukkende til projekter. Nogle bevillinger går også til markedsføring. En enkelt bevilling er gået til afslutningen af IU-projektet Identiteter i Europæiske Samfund til udarbejdelse af undervisningsmateriale og markedsføring af projektet. Desuden er der bevilget støtte til Bornholms Husflid til markedsføringsmateriale og synliggørelse på Folkemødet på Bornholm i juni 2012 samt tilskud til Aabenraa og Omegns Husflid til et trædrejer-træf i Sydjylland. Størstedelen af de nye projekter fra 2012 forventes afrapporteret i løbet af 2013 eller 2014, en afrapportering, der nu foregår via NETOPs hjemmeside. Her er nu samlet en mindre database over alle støttede projekter, så disse projekter kan synliggøres som inspiration for andre, der kunne ønske sig at udvikle sin aftenskole. På hjemmesiden er der pt. samlet erfaringer med nogle af NETOPs udviklingsprojekter fra de sidste 2-3 år, hvor mans dels kan finde en kort beskrivelse og dels hele afrapporteringen. Det er også blevet muligt at søge på emner. Puljeudvalget: Elinor Harder, formand Marny Rasmussen Chris McKay Søren Bjørnøen Troels Jensen Henriette Corvinius Andersen, sekretær Deltagelsen på Folkemødet gav god synliggørelse til Bornholms Husflid. Oversigt over puljerne i 2012 Pulje Budget kr. Forbrug kr. Antal bevillinger Antal foreninger Foreningshjælp Uddannelse Udvikling Undervisningsmateriel I alt * * Der er taget højde for gengangere i foreningerne. Tallet er derfor et udtryk for antal unikke foreninger ud af alle ansøgninger for puljerne. 13

14 årsberetning 2012 Beretning fra kommunikationsudvalget: Bladet taler for sig selv Af Kaj Andersen, Formand for kommunikationsudvalget S om bekendt er det tidligere bladudvalg nu 'kommunikationsudvalg' med et noget bredere kommissorium. Vi har i året foretaget efterkritik af NE- TOPnyt samt fungeret som idéforum for bladet fremadrettet. Men ud over dette har vi også taget det bredere kommissorium til os og beskæftiget os med de bredere overordnede kommunikative områder. Udvalget fungerer såvel på politiske holdningstilkendegivelser som ved sparring for nye tiltag på kommunikationsområdet i bredeste betydning. Bladets fire numre i 2012 taler for så vidt for sig selv. Udvalgets medlemmer er af den opfattelse, at NETOPnyt fremstår som et gedigent tidskrift, der forsøger at tage pulsen på, hvad der rører sig i vore foreninger og i samfundet omkring os på det folkeoplysende område. Dels vil vi gerne præsentere foreningerne og deres mangfoldighed landet over, og dels vil vi gerne tage nye initiativer under behandling. Vi har i årets løb behandlet lovændringer, nye undervisningstiltag, folkeoplysningens generelle vilkår og udfordringer. Og Folkemødet på Bornholm er omtalt. Udvalget finder, at vi har blad, som forsøger at have fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der rører sig det folkeoplysende landskab, og give et billede af, hvad der sker rundt om i vore foreninger. Mere end bladet Desuden har udviklingen af hjemmesiden løbende været på dagsordenen. Vi har diskuteret form og indhold for en ny udgivelse af et specielt undervisermagasin. I øjeblikket peger meget i retning af, at det bliver distribueret elektronisk fremfor på papir. Gennem en løbende proces i såvel styrelsen som blandt medarbejderne har vi formuleret en elevatortale, der er beregnet til i kort form at præsentere udenforstående for det folkeoplysende arbejde, der er NETOPs hovedopgave. Kommunikationsudvalget: Kaj Andersen, formand Morten Beck Christensen Jan Johansen Anna Kolind Pernille Roth Martin Thirstrup Hansen, sekretær og redaktør 14

15 årsberetning 2012 Et udsnit af styrelsen efter sidste år landsmøde (fra venstre): Bente Dahl, Chris MacKay, Tine Bille, Pernille Roth, Sanne Bjørn, Kaj Andersen, Elinor Harder, Bent Kroghly og Bernhard Trier Frederiksen NETOPs styrelse Formandskab Bente Dahl, formand for NETOP, NETOP Hvidovre og Bredebro og Omegns Husflidsforening Hans Grishauge, næstformand for NETOP, NETOP København Landsmødevalgte styrelsesmedlemmer Bent Kroghly, formand for NETOP København Kaj Andersen, formand for FO Nordfyn Syrén Mortensen, leder af Daghøjskolen Sydvestjylland i Esbjerg Morten Beck Christensen, bestyrelsen i NETOP Hvidovre Chris MacKay, skoleleder Nykøbing Falster Aftenskoler Finn Glibstrup, formand for Oksbøl Husflidsforening Tine Bille, Thy Mors Husflid (Orlov medio 2012) Regionsvalgte styrelsesmedlemmer Lise Lundgreen, NETOP region Nordjylland, formand for daghøjskolen FOKUS Sanne Bjørn, NETOP region Østjylland, FO-Aarhus Lissi Kjær Christensen, NETOP region Vestjylland, formand for Hedens Husflid Elinor Harder, NETOP region Fyn, skoleleder for FO Svendborg Foreningsrepræsentant Pernille Roth, repræsentant for FO Århus (forening med mere 20 % af NETOPs samlede antal undervisningstimer) Repræsentant for kollektive medlemmer Anna Kolind, repræsentant for Det Radikale Venstre Else Marie Schjerning, repræsentant for Dansk Husflidsselskab Medarbejderrepræsentant Martin Thirstrup Hansen, medarbejderrepræsentant Sekretær Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder NETOPs ansatte 2012 Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder Ingelise Svenson, sekretær og receptionist Marlene Berth Nielsen, udviklingskonsulent Martin Thirstrup Hansen, kommunikationskonsulent Henrik Bro, IT-konsulent Peter Koefoed Brix, IT-konsulent Inge Bay, regnskabskonsulent Lotte Helle, kursussekretær Lisbet Kristensen, DOFO support Nye kolleger Henriette Corvinius Andersen, foreningskonsulent (blev fastansat november fra barselvikariat) Solveig Heldt, sekretær (ansat november) Kolleger, vi har sagt farvel til Bente Skov Machholm, konsulent og souschef Kamilla Bundgaard, lønansvarlig 15

16 NETOPs Landsmøde 2013: Jagten på folkeoplysningens guld 4. og 5. maj i Odense Alle sejl er sat, når vi sammen drager på skattejagt på dette års landsmøde. Skibet er ladet med inspiration, ny viden og godt selskab og DU skal med ombord! Følg med hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen rundt i hjernens kringelkroge, når hun fortæller om Hjerne og kommunikation hvordan bliver vi forstået? Efter aftenens middag skal vi danse lancier, og vi får kompetent vejledning fra danselærer Thomas Evers Poulsen, der blandt andet er kendt fra Vild med Dans. 16

17 Program Landsmødet indledes, som traditionen foreskriver, lørdag med en god frokostbuffet. Herefter mødes vi i fællessalen til den officielle velkomst og en sang. Straks efter tager årets hovedtaler over. Følg med hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen rundt i hjernens kringelkroge, når hun fortæller om: Hjerne og kommunikation hvordan bliver vi forstået? Lørdag eftermiddag er der workshops for enhver smag. Her har du god mulighed for at finde et eller flere emner, der lige passer til dine interesser, behov eller nysgerrighed. Her kan du se de forskellige workshop-titler: Får du mest muligt ud af din hjemmeside? (dobbeltworkshop) Hvorfor deltager du på landsmøde? Selv om jeg synes, at der er mange ting at gøre hjemme, så føler jeg, at vi får mere overskud, når vi har været ude at høre, hvordan andre har det. Jeg er også glad for, at jeg har et par kollegaer med til landsmøderne. Vi får mere ud af det, da flere øre og øjne opfatter mere og kan diskutere emnerne, når vi kommer hjem. Henning Vestergaard, Formand Ullerslev Husflid Er du på eller er du på den? Hvad siger kroppen, mens du taler? (dobbeltworkshop) Knæk koden til et regnskab Lav gode kursusprogrammer Nye tiltag til Hanne, Ole og Vibeke Bliv synlig i dit lokalområde stå stærkt som forening Få din historie i den lokale presse Hvorfor deltager du på landsmøde? Her i huset, er det nærmest en selvfølge, at vi skal til landsmøde i NETOP hvert forår. Det er her, vi møder personalet fra sekretariatet og kolleger fra hele landet. Det er her, vi bliver opdateret på nye tiltag. Der er her, vi har INDFLYDELSE blandt andet ved at vælge styrelsen. Vera Andersen, Skoleleder FO Nordfyn Nye samarbejdspartnere gi r nye aktiviteter Tag din idé og lad den vandre Ind og ud af konflikter - op og ned ad konflikttrappen Håndtering af persondata Efter aftenens middag byder Thomas Evers Poulsen op til dans. Vi skal danse lancier - nærmest på ægte sørøvermanér. Hvorfor deltager du på landsmøde? Som ny leder for Nykøbing F. Aftenskoler, var Landsmødet 2012 en oplagt mulighed for mig at møde mine kollegaer, dele erfaringer, drøfte problemstillinger og lade mig inspirere af de øvrige foreningers ideer og tiltag. Jeg fik sat ansigt på en del navne, og jeg mødte mange, for mig, nye folk, der deler mine daglige udfordringer. Chris McKay, Skoleleder Nykøbing F. Aftenskoler 17

18 Efteruddannelsesforløb Disse kurser er sammenhængende i forløb, der giver både bredere og dybere viden om og erfaring i de pågældende fag. Efteruddannelsesforløbene er derfor opbygget i moduler, der bringer kursisterne hele vejen rundt om emnet. Man skal starte med modul 1 for at påbegynde et forløb, så det er oplagt at slå til nu! Du kan se nærmere om modulernes indhold og finde datoerne for flere moduler på Frit Broderi Modul 1 (13011): september 2013 i Odense Korte kurser Korsettering (13026): april 2013 i Odense Maskinstrik for begyndere (13018): april 2013 i Odense Drapering (13027): september 2013 i Odense Workshopdage og Temadage Frit Broderi workshopdag (13023): Lørdag d. 25. maj 2013 på Odense Fagskole Arbejde med træ Workshopdag (13026): Lørdag d. 24. august 2013 på Lumby Mølle/Nordfyn Smedning Workshopdag (13028): Lørdag d. 31. august 2013 hos Hanghøi Knive, Ferritslev Fyn Knipling Workshopdag (13030): Lørdag d. 21. september 2013 på Odense Fagskole Genbrug og redesign Temadag (13031): Lørdag d. 7. september 2013 på Odense Fagskole Tilmelding til og oplysninger om efter- og videreuddannelseskurser på eller ved henvendelse til og tlf Tilmeldingsfrist er ca. 4 uger før kursusstart. Ret til ændringer forbeholdes. 18 Læs meget mere om kurserne og tilmeld dig på

19 Det formelle landsmøde: Ny formand og nedlæggelse af regioner Årets formelle landsmøde kommer i høj grad til at handle om valg af medlemmer til styrelsen. Vi skal vælge en ny formand og afgøre, hvordan vi fremover vælger resten af styrelsen. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent NETOPs formand gennem de sidste seks år, Bente Dahl, har valgt at træde tilbage. Derfor skal vi vælge en ny, der vil stå ved roret. Vi har haft stor glæde af Bentes tætte kontakter ind til Christiansborg, og derfor er det glædeligt, at styrelsens forslag til ny formand til dagligt har sin gang i Folketinget. Det drejer sig nemlig om Marlene Borst Hansen, der er medlem af Tinget for Det radikale Venstre. Her sidder hun blandt andet som kulturordfører og er dermed ansvarlig for radikales folkeoplysningspolitik. Før Marlene Borst Hansen i 2011 kom i Folketinget, sad hun i kommunalbestyrelsen i Kolding, så hun kender også til det lokale niveau. Marlene Borst Hansen er derfor en yderst kompetent kandidat til at lede NETOP de kommende år. Væk med regionerne? Et andet forslag fra styrelsen er, at vi nedlægger NETOPs regioner. Eller mere korrekt: Vi nedlægger regionerne som organ til at indstille kandidater til styrelsen. Tilbage, da NETOP blev dannet, var der et behov for, at begge de grundlæggende organisationer kunne vælge deres egne kandidater til styrelsen. Det førte til de såkaldte valgkollegier for henholdsvis Dansk Husflid og Frit Oplysningsforbund. Ret hurtigt tabte disse valgkollegier deres reelle betydning. Integrationen mellem Husflid og FO gik så godt, at det ikke gav mening at dele os op på den måde. I stedet opfandt vi regionerne, så hver sin del af landet kunne vælge sin egen kandidat. Dette har nu også vist sig at have overlevet sig selv. I nogle regioner har det fungeret fint, mens det i andre er blevet en ren formalitet, der ikke har fundet opbakning. De steder, det har fungeret godt, skyldes primært, at man også har benyttet regionsmøderne og regionsnetværket til andet og mere end udpegning af kandidat. Og derfor vil vi fortsat fra landsforbundet bakke op om regionsmøder, hvor lokalforeningerne kan komme og få inspiration og Marlene Borst Hansen er kandidat til formandsposten i NETOP. ny viden og ikke mindst udveksle erfaringer. Nu behøver de blot ikke længere at bruge tid på at udpege en kandidat. Valg til styrelsen Alt sammen naturligvis forudsat, at forslaget vedtages. Hvis det er tilfældet, skal landsmødet vælge en masse nye styrelsesmedlemmer direkte på landsmødet. Udover en ny formand skal vi således vælge hele 10 medlemmer til styrelsen i år. Og så kan alle delegerede indstille kandidater. For at give et overblik over, hvem der er på valg, sender vi en oversigt over kandidater ud til alle landsmødedeltagere. Er du kandidat til styrelsen? Hvis du stiller op som kandidat til styrelsen, må du meget gerne give besked til Martin Thirstrup Hansen og sende en kort præsentation samt billede til senest den 5. april. 19

20 Fokus på FO-Aarhus: Både højt til loftet og solidt fundament Fra en stærkt vaklende begyndelse har FO-Aarhus på blot 40 år udviklet sig til at en af landets største aftenskoler og er tilmed et fyrtårn inden for udviklingen af folkeoplysningen. Dette endda i en sådan grad, at skoleleder Torben Dreier tages med på råd, når der laves ændringer til folkeoplysningsloven. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent I anledning af, at NETOPs største aftenskole runder de 40 år, ser vi tilbage på foreningens historie, der bød på en beskeden start og trusler om lukning. I dag er FO-Aarhus en af landets største aftenskoler med et vidt forgrenet netværk af aktiviteter ikke kun inden for aftenskoleområdet. I forbindelse med FO-Aarhus 25 års jubilæum fortalte en af stifterne, Torsten Nielsen ( ), om hvorfor de tog initiativ til en aftenskole til bladet Nicolai: Inger Lillelund og jeg blev medlemmer af Århus Byråd i 1971 og fandt ud, af at Det radikale Venstre var det eneste parti i Byrådet, der ikke havde eget lokale til sin vælgerforening og det eneste parti, der ikke havde et oplysningsforbund. Derfor besluttede vi, at disse to ting skulle være nogle af vores mål; altså mere begrundet ud fra ren og jævn misundelse over de andre partiers offentlige tilskud end ophøjede og velmenende grundtvigske forestillinger. Men uanset bevæggrund, så nåede vi målsætningen: Rosensgade 24 til partilokaler og oprettelse af FO-Aarhus i Vi er ikke helt sikre på start-datoen, for i forbindelse med EF-afstemningen i 1972 oprettedes studiekredse, som kørte under navnet FO. Men der foreligger først officielle papirer fra en stiftende generalforsamling den 24. jan. 1973, hvor jeg var dirigent. Succes trods beskeden start Om det var den begrænsede idealisme skal være usagt, men FO-Aarhus fik en svær fødsel. Torsten Nielsen fortalte: Det gik ikke helt godt i FO-Aarhus' første leveår. Det tegnede i begyndelsen til vuggedød. De første to år blev der ikke oprettet hold overhovedet, og i sommeren 1975 blev der taget initiativ til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på nedlæggelse af FO-Aarhus. Forslaget om nedlæggelse blev dog afvist, og folkene i foreningen lagde ny ildhu i opgaven. Det gav gevinst: I skoleåret 1975/76 blev der oprettet fire hold, i 1976/77 var der 67 hold, og i 1977/78 blev det til 145 hold. Men væksten gav bagslag. Torsten Nielsen: Prisen for væksten var en meget dårlig likviditet, og da jeg trådte til som formand i 1978, måtte jeg sætte mit sommerhus ind som underskudsgaranti idealismen var stadig i behold! Og det var sommerhuset også, da vi efter 4-5 år var ude af den økonomiske krise. Herefter gik det slag i slag. Da Torsten i 1978 blev formand, var FO-Aarhus' størrelse cirka en tiendedel af AOF s. Da han ti år senere fratrådte, manglede FO-Aarhus blot en tiendedel i at være lige så store som AOF, og de havde for længst nået det magiske tal deltagertimer der betød, at de var blevet så store, at der kunne ansættes en skoleleder. I begyndelsen delte FO-Aarhus adresse med Det radikale Venstre i byen. Senere flyttede man til egen adresse, og denne har skiftet en del gange siden: Klosterport, Park Alle, Ryesgade, Guldsmedgade og senest Frederiksgade, hvor administrationen og en stor del af FO-Aarhus aktiviteter er placeret i den såkaldte FO-byen. I dag kan man ikke sige FO-Aarhus uden at nævne Torben Dreier. Til skolens jubilæumsbrunch i januar gav Kulturminister Marianne Jelved en personlig fødselsdagshilsen og undlod ikke at rose Torbens indsats. Torben Dreier begyndte først som bestyrelsesmedlem, men fik i et af de sværeste år posten som skoleleder. Senere i år kan Torben fejre sit 30 års jubilæum, og det er ingen overdrivelse at sige, at FO-Aarhus i Torben har haft en fantastisk skoleleder, der i den grad har ført skolen op i folkeoplysningens superliga. En bred vifte af aktiviteter I begyndelsen af 90 erne dukkede en masse nye tiltag op under folkeoplysningens hat. FO-Aarhus fulgte godt med og det blev 20

Foras brand lokalt. Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora

Foras brand lokalt. Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora Foras opbygning Foras brand lokalt Alle foreninger kan vælge at skifte navn til Fora. Alle foreninger skal gøre opmærksom på, at de medlem af Fora I vedtægter I kataloger osv. På hjemmesiden Fællesskab

Læs mere

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora

VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora Hvad betyder det at være en del af FORA? FÅ overblik over FORDELENE VED AT VÆRE MEDLEM AF Fora HVEM ER VI? Medlem af fora? Fora arbejder for folkeoplysning med kvalitet, vi har fællesskabet i centrum,

Læs mere

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora

En del af. Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora En del af Få overblik over fordele og muligheder ved at være medlem af Fora HVEM ER FORA? Fora er et oplysningsforbund med fokus på læring og kreativitet i fællesskab. Vi består af både små og store foreninger

Læs mere

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 12. nov. kl Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 12. nov. kl. 10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles velkomst, sang osv. 10.15 12.00 Fælles oplæg & gruppesessions 12.00

Læs mere

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

En amerikaner i Nykøbing. Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste. oplysningsforbund.

En amerikaner i Nykøbing. Stigningen har gjort NETOP til landets fjerdestørste. oplysningsforbund. ... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger NYTº01marts 2012 ÅRGANG 09 En amerikaner i Nykøbing Folkeoplysningen blev Chris McKays skæbne og det har han det ret godt med! Stigningen har

Læs mere

10 ÅR LANDSMØDEAVIS 2014 NETVÆRK FOR OPLYSNING ET FÆNGSLENDE LANDSMØDE

10 ÅR LANDSMØDEAVIS 2014 NETVÆRK FOR OPLYSNING ET FÆNGSLENDE LANDSMØDE 10 ÅR NETVÆRK FOR OPLYSNING LANDSMØDEAVIS 2014 ET FÆNGSLENDE LANDSMØDE WORKSHOP PÅ LANSMØDE HORSENS FIK NYT IMAGE BRANDING OG SYNLIGGØRELSE JUBILÆUMSUDSTILLING KLIPPET, KLISTRET, TÆNKT & TALT Vi blev på

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

En anderledes skole. Folk har igen fået et behov for at gå i dybden med tingene.

En anderledes skole. Folk har igen fået et behov for at gå i dybden med tingene. ... ET NETVÆRK AF AFTENSKOLER OG FOLKEOPLYSENDE FORENINGER NYTº01MARTS 2014 ÅRGANG 11 En anderledes skole FORA 1748 er en særlig aftenskole med sit HF-forløb til unge, der brænder for musik og teater Folk

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

HJÆLPENDE HÆNDER Dansk Firmaidrætsforbund står klar med hjælpende hænder til dig og din forening

HJÆLPENDE HÆNDER Dansk Firmaidrætsforbund står klar med hjælpende hænder til dig og din forening HJÆLPENDE HÆNDER Dansk Firmaidrætsforbund står klar med hjælpende hænder til dig og din forening 1 FORORD Spil på hele banen Har I kendskab til hvor meget hjælp, I kan hente i Dansk Firmaidrætsforbund?

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet 1 Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet 2 3 Red Barnets kurser for frivillige Red Barnet udbyder i 2012 en bred vifte af kurser målrettet de frivillige aktiviteter i Red Barnet. Red Barnets

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby Aftenskolens foreningsnummer: 66020 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: IT certifikat for undervisere i bevægelsesfag og kreative fag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing

Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing Afrapportering til DFS for projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing Et projekt under Pulje B Résumé SFOF indledte i januar 2012 projektet Folkeoplysning for forandring learning by doing.

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget

Børne- og Ungeudvalget Det er igen tid til at gøre status i forhold til Børne- og Ungeudvalgets arbejde her i kredsen. Det har på mange måder været et godt år med forandringer, succes, glade spillere og trænere som hoved indtryk.

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 En status på mødeafholdelser siden repræsentantskabsmødet i november 2014 er et repræsentantskabsmøde, 5 hovedbestyrelsesmøder.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beretning for Landsdel 1 2011-2013

Beretning for Landsdel 1 2011-2013 Beretning for 2011-2013 To år er gået siden sidst og det er nu igen tid ti landsdelsmøde. Det betyder også, at det er tid til at se tilbage på de to år der er gået og beskrive hvad landsdelsledelsen har

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Pileforeningens bestyrelse. Lørdag d. 2. april 2011

Referat fra bestyrelsesmøde i Pileforeningens bestyrelse. Lørdag d. 2. april 2011 Referat fra bestyrelsesmøde i Pileforeningens bestyrelse. Lørdag d. 2. april 2011 Tilstede: Lis, Anna E. Vibeke, Emma, Susanne og Hanne. Afbud: Lise Ref.: Hanne Referatet sendes til bestyrelsen og regnskabsføreren

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet 1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET Kursuskatalog 2012 - kurser for frivillige i Red Barnet KURSUSKATALOG 2012 2 3 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET Red Barnets kurser for frivillige Red Barnet udbyder

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

ÅRSBERETNING /2014 MARTS 2015 NUMMER

ÅRSBERETNING /2014 MARTS 2015 NUMMER ÅRSBERETNING /2014 MARTS 2015 NUMMER 01 s 2 Fora Gammel Kongevej 39G 1610 København V Telefon 3393 0096 www.fora.dk info@fora.dk Redaktion Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende Louise Albers, redaktør

Læs mere

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014 REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014 Deltagere: Amalie, Simon, Mathias, Vibeke, Morten, Ilija, Henriette og Cecilie Afbud: Mieke og Christian Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt Pkt.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse Uddannelse Af Jógvan Petersen Ny specialistuddannelse Den 1. januar 2001 træder DP s ny specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer i kraft. Uddannelsen svarer i store træk til den ramme,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund Medlem af CMAS Confederation Mondiale des Activit es Subaquatiques. DIF Danmarks Idræts-Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Medlem af CMAS Confederation Mondiale des Activit es Subaquatiques. DIF Danmarks Idræts-Forbund Referat Bestyrelsesmøde 05-2005 Idrættens Hus i Brøndby Tirsdag, den 10. maj 2005 11. maj 2005/ik 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra møde 04-2005 3. Budget 3.1. Budget 2005 opfølgning

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Kursuskalender. Årshjul

Kursuskalender. Årshjul Kursuskalender 2016-2017 Kursuskalenderen tilbyder foreninger og frivillige kurser/temamøder som kan gøre det lettere at være frivillig leder. Kurserne er sat ind i nedenstående årshjul. 9. Temamøde: pressemeddelelse

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere