HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER"

Transkript

1 12 HÆFTE 2 : TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER

2

3 0.0 FORORD Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen. Mellemland tager afsæt i frontrudesperspektivet. Det vil sige trafikantens oplevelse af motorvejen og motorvejens nære omgivelser. Projektforløbet har stået på både inden og efter vedtagelse af anlægsloven for motorvejsstrækningen i december Materialet er inddelt i 2 hæfter - en metode del og en typologi og hovedprincip del. Projektet er finansieret af henholdsvis Realdanias Plan09 initiativ og Silkeborg Kommune. Møller & Grønborg har været konsulenter på projektet. August

4 O V E R - D Æ K N I N G DÆM NING k sek sek INDHOLDSFORTEGNELSE DETTE ER HÆFTE 2 UD AF 2: TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER T T E M U R A F G R A V B R O D Æ M N I N sek 16 sek 72 sek 16 sek INTRODUKTION SEKVENSINDDELING TYPOLOGIER & HOVEDPRINCIPPER PROJEKTETS PRÆMISSER S.6 OVERSIGTSKORT S.8 G-VEST STRÆKNING S.10 HÆFTERNES OPBYGNING S.7 S STRÆKNING S.18 G-ØST STRÆKNING S.32 4

5 2.3 MELLEMLAND HERFRA SEKVENSERNE OG KOMMUNEPLANENS RAMMER S.38 5

6 2.0 INTRODUKTION PROJEKTETS PRÆMISSER Arbejdet er udviklet under Realdanias Plan09 initiativ af Silkeborg Kommune med Møller & Grønborg som konsulenter i perioden Projektet omhandler Silkeborg Motorvejen. I modsætning til - eller måske snarere som supplement til - den generelle debat, tages der i dette projekt udgangspunkt i selve motorvejen og dens nuværende forudsætninger. (Det vil sige - ikke hvordan den burde have været eller ikke have været). Opgaven har derfor afventet regeringens vedtagelse af Anlægsloven for så vidt muligt at tage afsæt i de reelle, fysiske udfordringer som vejstykket fordrer. Projekt Mellemland sætter fokus på de motorvejsnære arealer, som kan ses fra bilistens forrudeperspektiv. Alt hvad bilisten kan se fra sin bil, vil påvirke den opfattelse han får af det område han befinder sig i. Derfor er det vigtigt som planmyndighed at planlægge bevidst i disse motorvejsnære arealer. I projekt Mellemland skitseres nogle rumlige forslag til hvordan de motorvejsnære arealer langs Silkeborgmotorvejen kan udformes. 6

7 2.0 INTRODUKTION HÆFTERNES-OPBYGNING DETTE ER HÆFTE 2 UD AF 2 HÆFTER. HÆFTE1 - METODE OG SEKVENSANALYSE: Hæftet omhandler registrering, analyse, proces og metode. Arbejdet i hæfte 1 munder ud i en forklaring på det analytiske grundlag. Som analytisk grundlag for planlægningen af Silkeborgmotorvejens nære omgivelser, må strækningen betragtes som 2 typer; den særlige Silkeborg-strækning og de bynære strækninger som enhver anden motorvejsnær by i Danmark har lignende. Desuden introduceres der i hæfte 1 en sekvensanalyse af strækningen. Strækningens 2 overordnede typer kalder vi hhv S-strækningen og G-øst og G-Vest strækningen. S-strækningen er den helt særlige strækning som er specifik for Silkeborg. Denne strækning tilsvarer for en stor del strækningen i VVM rapport 334. G-strækningerne betragtes som de mere generelle strækninger med udfordringer og muligheder der kan genfindes mange andre steder. eller flere forslag for den pågældende sekvens på typologi niveau. Typologierne beskrives desuden vha et konceptuelt snitdiagram og en principplan eller snit alt efter relevans - med særligt fokus på S-strækningen. Koncepterne sættes i relation til den aktuelle Kommuneplan og skulle gerne kunne danne afsæt for et videre arbejde med strukturplan og kommuneplan. Hæfte 2 afsluttes med en arbejds-poster hvor udsagn og typologier fra Mellemland arbejdet sættes i relation til udsagn fra Kommuneplanen. Denne arbejds-poster er tænkt som et oversigtsmateriale, der kan videreudvikles og give inspiration til den videre planlægning og Silkeborgmotorvejens nære omgivelser. HÆFTE 2 - TYPOLOGI OG HOVEDPRINCIPPER: I hæfte 2 behandles sekvensanalysen mere specifikt i forhold til vejens niveau og dens forhold til de omgivende programmer og landskaber. Dette danner afsæt for udvikling af en række rumlige typologier på et konceptuelt niveau. Hvér typologi beskrives vha af en række overskrifter: Fakta - er det styrende lag og beskriver vejens fysiske niveau i forhold til omgivelserne. F.eks om der er udsyn eller ej. Dette er afgørende for alle efterfølgende udsagn. Sekvens - her uddybes vejens forløb i relation til de omgivende bebyggelser og deres funktioner og aktuelle landskabstræk beskrives. Program beskriver nuværende og kommende programmer langs sekvensen. Tilslut beskriver Udfordringer og Koncept et 7

8 2.1 SEKVENSINDDELING OVERSIGTSKORT VEJENS FYSIK Motorvejens anlæg er markeret med forskellige signaturer. En ubrudt linje betyder at motorvejen er i afgravning Stiplet linje betyder at motorvejen er på dæmning eller på bro INFLUENSOMRÅDER De strækninger hvor bilisten har udsyn over de motorvejsnære arealer er markeret med en gradient. Et langt udsyn er markeret med stiplede synsfelter. Influensområderne strækker sig også længere, og vil være en konkret vurdering for hvert område. G VEST STRÆKNING BUEN DÆMNING 36 sek BUEN AFGRAVNING 59 sek BUEN DÆMNING 36 sek SEKVENSER Grønne linier/klamper = sekvenser. Sekvenserne er grundlaget for det kommende planarbejde. HASTIGHEDER På kortet er angivet et antal ca. sekunder det vil tage at køre gennem en sekvens med omkring 110 km/t. MOSAIKSKOVEN 108 sek E R H V E R V S V Æ G G E N 63 sek 8

9 BUEN AFGRAVNING 59 sek D Y R E H A V E N 36 sek SSTRÆKNING RHVERVSKORRIDOREN ERHVERVSPORTEN 20 sek 26 sek SPORTSPARKEN 8 sek 26 sek SPORTSKORRIDOREN G U D E N Å D A L E N 11 sek N O R D S K O V E N 72 sek G ØST STRÆKNING L Y S N I N G E N 109 sek 9

10 2.2 TYPOLOGIER G-VEST STRÆKNING FUNDER KIRKEBY BRUGSLANDSKAB 63 sek TYP.1 ERHVERVSVÆGGEN FUNDER FAKTA Sekvensen er ca m lang, svarende til en gennemkørselstid på ca. 63 sek ved 110km/h. PLANLAGT ERHVERVSOMRÅDE NØRHEDEVEJ Vejens længdesnit skifter mellem at ligge i afgravning ned til 3,9 m, samt på dæmning op til 2,5 m over terræn. Sekvensen starter i vest ved et større tilslutningsanlæg BRUGSLANDSKAB FUNDER 1: m SEKVENS Vejen danner en let bue i landskabet. Vejen ligger imellem Funder Kirkeby med en afstand på ca.250 m. mod NV og Funder med en afstand på ca.600 m. mod SØ. Landskabsprofilen er svagt bølget, og ikke specielt karakteristisk for billedet af Silkeborg. PROGRAM Umiddelbart syd for vejen planlægges et større erhvervsområde for virksomhedstyper, der har brug for nærheden til motorvejen. Mellem motorvejen og Funder Kirkeby planlægges et rekreativt landskab for landsbyen der skal fungere som visuel bariere. UDFORDRINGER & KONCEPT Erhvervsområdet i Funder skal være en afsluttet enklave i sig selv, og ikke foregive at være en indgang til Silkeborg. Erhvervsbyggeri i første række ud til motorvejen skal være min. 12m og ca. 500m2 i grundplan for at matche det omkringliggende landskabsrum. For ikke at foregive at motorvejsstrækningen gennemløber tæt by, bør bygningerne placeres med en afstand til motorvejen på ca m. Således kan der etableres et forgrundslandskab og dermed en fælles flade for alle første række bygninger. Motorvejen vil ligge med en afstand til Funder Kirkeby på ca. 300m. Det bør derfor undgås at Funder Kirkeby bliver for belastet af dette både visuelt og støjmæssigt. Der skal i dette område etableres flere bassiner til opsamling af overfladevand fra både erhvervsområdet og motorvejen. Disse bassiner skal samles på den nordlige side af motorvejen, og udgøre hovedtrækket i et rekreativt landskab syd for Funder Kirkeby. Den overskudsjord der opstår ved udgravning af bassinerne, kan bruges til at forme et landskab, der i nogen grad vil skjule motorvejen set fra Funder Kirkeby. DALSTRØG SYD FOR FUNDER KIRKEBY. MOTORVEJEN FØRES FORBI FUNDER KIRKEBY PÅ KANTEN AF DALSTRØGET MOD SYD (TIL HØJRE I BILLEDET) MOTORVEJEN VIL LØBE FORBI PÅ DALKANTENS SYDSIDE LIGE BAG BEPLANTNINGEN. 10

11 HOVEDPRINCIPPER FUNDER KIRKEBY REKREATIVT LANDSKAB FUNDER ERHVERVSENKLAVE FUNDERVÆGGEN - REKREATIVT LANDSKAB OG ERHVERVSBYGGERI. PLANPRINCIP FOR EN KOMMENDE ERHVERVSENKLAVE I FUNDER, OG FOR ET REKREATIVT LANDSKAB AF OVERSKUDSJORD OG REGNVANDSBASSINER VED FUNDER KIRKEBY. REKREATIVT LANDSKAB FUNDER ERHVERVSENKLAVE VEJDIREKTORATETS VISUALISERING AF TILKØRSELSANLÆGGET MELLEM FUNDER OG FUNDERKIRKEBY. ERHVERVSENKLAVEN SKAL VÆRE EN ISOLERET BYDANNELSE I TILKNYTNING TIL FUNDER OG IKKE EN OPTAKT TIL SILKEBORG. DETTE GÆLDER UANSET ERHVERVSOMRÅDETS UDFORMNING. EN KOMMENDE LOKALPLAN FOR FUNDER ERHVERVSENKLAVE SKAL STILLE KRAV TIL ERHVERVSBYGGERIETS PLACERING BÅDE I FORHOLD TIL HINANDEN, OG I FORHOLD TIL MOTORVEJEN. BYGGERIET TÆTTEST PÅ MOTORVEJEN MÅ IKKE HAVE NOGEN FORM FOR OPMAGASINERING UD MOD VEJEN, OG BØR DESUDEN HAVE EN HEL ELLER DELVIS TRANSPARANT FACADE UD MOD MOTORVEJEN. FORAREALERNE BINDES SAMMEN AF EN FÆLLES LANDSKABSPLAN. 11

12 2.2 TYPOLOGIER G-VEST STRÆKNING 108 sek NØRHEDEVEJ HVINNINGSDAL HEDE BRUGSLANDSKAB PLANLAGT SKOVREJSNING TYP.2 MOSIAKSKOVEN HVINNINGDAL BRUGSLANDSKAB PLANLAGT SKOVREJSNING GRUSGRAV SKOV FAKTA Sekvensen er ca m lang, svarende til en gennemkørselstid på ca. 1 min. 48 sek. Vejstykkets længdeprofil løber imellem afgravning og dæmning, med en undersætning på ned til -6 m, og med en oversætning på op til 5,9 m. HVINNINGSDAL 1: m SEKVENS Sekvensen ligger udelukkende i en landskabelig kontekst med solitære smågårde. Terrænformen er svagt kuperet og landskabsdækket består af mindre skovfelter med mellemliggende dyrkningsmarker, hvilket giver et fragmenteret landskabsindtryk. Motovejens længdeprofil varierer fra dæmning til afgravning. Både afgravning og dæmning skal jævnes naturligt over i terræn for at gøre samspillet mellem skov og motorvej så naturlig så mulig. Byen er ikke synlig fra vejtraceet. PROGRAM Hovedsageligt skovrejsningsområde, der skal binde de eksisterende skovparceller sammen. UDFORDRINGER & KONCEPT Den fragmenterede skov bindes sammen af den nye skov, og skal danne Silkeborgs vestlige skovport. Mosaikskoven refererer til at skoven skal være en blandingsskov med både løv- og nåletræer plantet i felter. Mellem felterne er der lysninger, der vil kunne opleves fra motorvejen som kortvarige kig ind i skoven. EKSISTERENDE FORHOLD - LET KUPERET MED BLANDEDE SKOVTYPER IMELLEM. 12

13 HOVEDPRINCIPPER NYSKOV - PLANTES TÆT - PENDANT TIL NORDSKOVEN VEJDIREKTORATETS VISUALISERINGER AF MOTORVEJENS FORLØB NORD FOR HVINNINGDAL. OMRÅDETS SPREDTE SKOV SAMLES MED NYE SKOVOMRÅDER AF FORSKELLIGE ARTER DER SAMLES I GRUPPER. LYSNINGER I SKOVEN SKAL VÆRE SYNLIGE FRA MOTORVEJEN, OG MÅSKE GIVE MULIGHED FOR AT SE SKOVENS DYRELIV. SKOVBRYNENE SKAL VÆRE I VARIERET BEPLANTNING DER GIVER SKOVEN SMUKKE KANTER. 13

14 2.2 TYPOLOGIER G-VEST STRÆKNING VIBORGVEJ 36 sek FLADMOSE ØSTER BORDING BRUGSLANDSKAB 36 sek TYP.3 BUEN DÆMNING FLADMOSE OG HESTEHAVEN KJELLERUP STIEN BAVNS BAKKE PLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDE BALLE KIRKEBY GUBSØ PLANLAGTE BOLIGOMRÅDER FAKTA Sekvensen består af to forløb, på hver ca m som hver har en gennemkørselstid på 36 sek. Længdeprofilet varierer fra 3,4 til 9,6 m for første strækning og fra 1,6 til 13,1 m for anden strækning af sekvensen. SILKEBORG HESTEHAVE 1: m SEKVENS Sekvensen er en del af G-strækning vest. Vejen ligger overvejende på dæmning, og flere steder på bro. Vejens store bue giver trafikanten mulighed for at opleve en vid udsigt med lange kig mod nord. Motorvejen giver mulighed for at opleve nye kig ud over landskabet. Det er vigtigt at fritholde udsigten fra dæmningen og over faunapassagen samt fritholde dæmningen for høj beplantning og buskads. Eventuelle sigtelinier over landskabet prioriteres/etableres. Skovkanterne der kan ses fra vejen, skal have en skarp afgrænsning. Landskabsstrukturen skal genetableres på begge sider af vejen, for at understrege at vejen ligger i landskabet og ikke udgør en grænse eller et skel. Landskabet fremstår svagt bølget med større jordbrugslodder, få spredte gårde mod nord og boliger med tilknyttende rekreative arealer mod syd. Som sådan ligger vejen i et typisk midtjysk landskab uden særlige karakteristika. PROGRAM Landbrugsområde med solitære gårde. UDFORDRINGER & KONCEPT Sekvensen skal opfattes som en pause eller stillbillede i det dynamiske frontrudeperspektiv som trafikanten oplever. Der foretages ikke landskabelige tilpasninger. EKSISTERENDE FORHOLD - ØVERST: FLADMOSE - UDSIGT UD OVER BALLE HVINNINGDAL VED FLADMOSE NEDERST: KIG UD OVER LANDSKABET VED HESTEHAVE. 14

15 HOVEDPRINCIPPER ET LANDSKAB FRITHOLDT FRA HØJ BEPLANTNING I MOTORVEJENS NÆRHED, VIL GØRE DET MULIGT AT SE LANDSKABETS BEVÆGELSE OG MARKERNES MOSIAK. FRA DÆMNINGEN OVER HESTEHAVE ER DER MULIGHED FOR LANGE KIG IND OVER SILKEBORG MOD SYD OG UD I LANDBRUGSLANDSKABET MOD NORD. DET ER VIGTIGT AT FRIHOLDE AREALERNE OP TIL MOTORVEJEN FOR AT GIVE MULIGHED FOR DETTE. FRA DÆMNINGEN OVER FLADMOSEN KAN MAN SE IND OVER BOLIGOMRÅDET I BALLE-HVINNINGDAL OG UD OVER LANDBRUGSLANDET MOD NORD. AF HENSYN TIL BEBOERNE I DETTE OMRÅDE, KAN DET BLIVE AKTUELT AT PLANTE TÆT PÅ MOTORVEJENS SYDSIDE, SÅ MOTORVEJEN IKKE BLIVER SÅ SYNLIG SYDFRA. 15

16 2.2 TYPOLOGIER G-VEST STRÆKNING VESTLIG STRÆKNING 59 sek AFGRAVNING VIBORGVEJ BRUGSLANDSKAB TYP.4 BUEN AFGRAVNING HØJE KEJLSTRUP A PLANLAGTE BOLIGOMRÅDER BRUGSLANDSKAB PLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDER BALLE KIRKEBY 59 sek ØSTLIG STRÆKNING AFGRAVNING B PLANLAGTE BOLIGOMRÅDER FAKTA Sekvensen består af to strækninger på hver ca m svarende til en gennemkørselstid for hvér sekvens på 59 sek. Længdeprofilet varierer fra -2 til -9,8 m for vestlig strækning og fra -7 til 2,6 m for østlig strækning. SILKEBORG kommuneplanen er etagebebyggelse eller tæt/ lav og åben/lav. NORDRE HØJMARKSVEJ PLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDER 1: m UDFORDRINGER & KONCEPT Vejrum og bagvedliggende byudvikling er ikke afhængige af hinanden. SEKVENS Sekvensen er en del af G-strækning vest. Sekvensen bevæger sig i en stor bue med åbent landskab mod nord og boligområde med tilknyttede rekreative arealer mod syd. Det foreslås, at vejens sider udformes med store bløde former, der illuderer de eksisterende bakker (dødis relieffer). Disse skal forskyde sig bag hinanden og tilsammen danne en effektiv støjvold. Landskabet er let kuperet med relativt små til middelstore landskabsrum. Det er åbent med begrænset beplantning. Typisk dansk dyrkningslandskab med solitære smågårde. Kurvebilledet afføder, at vejen helt overvejende ligger betydeligt under terræn, varierende fra 1 m under terræn i vest, via et dybdepunkt på ca 10 m til en overhøjde på ca 2 m længst mod øst. Udsynet på strækningen er overalt begrænset til selve vejrummet. Det krumme forløb lukker rummet i sekvenser af ca m. Landskabets højdepunkter må gerne stimuleres ved en let overbygning, idet anlægsarbejdet har en del overskudsjord. Hensigten er at opnå et stort kuperet landskab med præcise bakkeformationer, især på vejens yderside. Imellem de forstærkede landskabsformer indlægges velafgrænsede bebyggelsesenklaver. Bebyggelsen skal fremstå som særskilte punkter i landskabet og bør derfor have en højde på min. 3 etager og maks. 8 etager. A. EKSISTERENDE FORHOLD - DET ÅBNE, KUPEREDE LANDSKAB PÅ VESTLIG STRÆKNING PROGRAM På den vestligste strækning er der udlagt bolig og erhvervsarealer på bysiden af motorvejen hvorimod den anden side friholdes. På den østligste strækning er der udlagt arealer til byudvikling på begge sider af vejen i form af erhvervs samt boligformål. Bebyggelsestypen i 16 Landskabet bør beholde sin åbne karakter, mens de intime haverum og frodigheden kommer til udtryk tæt på bebyggelsen. Samlet landskabsplan bør udvikles i forbindelse med vejprojekteringen. B. EKSISTERENDE FORHOLD - LET KUPERET LANDSKAB PÅ ØSTLIG STRÆKNING, DER INDDRAGES TIL BYUDVIKLING

17 HOVEDPRINCIPPER HØJE KEJLSTRUP KUPERET LANDSKAB MED ÅBEN KARAKTER NY BYUDVIKLING SOM PUNKTER I LANDSKABET REGNVANDSBASSINER OG KUNSTIGE BAKKER SOM STØJVOLD MOD BEBYGGELSE - UNDERSTREGER BUENS KRUMNING OG SIGNALERER AT LANDSKABET NÆRMER SIG DET URBANE REFERENCE: ERHVERVSBEBYGGELSE I ET BAKKET LANDSKAB. PARKERING ER PLACERET I EN LOMME I LANDSKABET OG GEMMER SIG UNDER BYGNINGEN. UDVIKLINGSSKITSE REFERENCE: EKSEMPEL PÅ ETAGEBYGGERI DER UDGØR EN ENKLAVE I LANDSKABET 17

18 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING NORDRE HØJMARKSVEJ INDUSTRI VESTER KEJLSTRUP PLANTAGE TYP.5 DYREHAVEN A 36 sek FAUNABRO B STIBRO DYREHAVEN FAKTA Sekvensen har en længde på ca m svarende til en gennemkørselstid på 36 sek. BOLIGOMRÅDE KEJLSTRUPVEJ INDUSTRI Længdeprofilet varierer imellem -2,3 og ned til -12,6 m 1: m SEKVENS Sekvensen er en del af S-strækningen. Strækningen forløber gennem Dyrehaven, et særdeles vigtigt landskabsområde for forståelsen af hele den nordøstlige del af Silkeborg. Dyrehaven er en del af det store skålformede skræntforløb som indrammer Silkeborg By mod nord og ned mod søen. Strækningen forløber derfor på tværs af landskabets kurver, hvilket giver et lidt asymmetrisk frontperspektiv for trafikanten. I hele sekvensen forløber vejen i en bred afgravning (som på forhånd er vedtaget). Undersænkningen varierer. PROGRAM Der skal etableres tværgående forbindelser over motorvejen, der binder dyrehavens landskabsrum sammen. UDFORDRINGER & KONCEPT Landskabsanalysen og de tekniske forudsætninger for vejens placering betyder, at sekvensen bør opfattes som et klart snit i Dyrehaven, uden formildende omstændigheder og dermed uden forsøg på at retouchere denne kløft. Det foreslås at etablere en smal græsrabat ved vejsiden med en konkav stigning, afsluttende i en tung naturpræget støjvæg, der tillige tjener som brystning. Bagvedliggende terræn trækkes op til støjvæg som vist på principsnit. Tværgående gangbroer gøres smalle og griber designmæssigt fat i brystning. A. EKSISTERENDE FORHOLD: DYREHAVEN HVOR MOTORVEJEN BLIVER ETABLERET B. EKSISTERENDE FORHOLD - DYREHAVENS AREAL NORDØST FOR MOTORVEJEN 18

19 HOVEDPRINCIPPER DYREHAVEN GRØN BYPORT - VEST BEGYNDELSE / SLUTNING AF BYMOTORVEJEN SKOV RE-ETABLERING PLANTNING HELT TÆT PÅ VEJEN - DET VERTIKALE UNDERSTREGES. OVERGANGE GØRES SLANKE OG UNDERSTREGER DET SPINKLE OG VERTIKALE, VEJDIREKTORATETS VISUALISERING AF DYREHAVEN OG MOTORVEJEN [MOTORVEJ HERNING-ÅRHUS VED SILKEBORG RAPPORT 334, VEJDIREKTORATET] REFERENCE PARC PRINSENBEEK, BREDA I HOLLAND: PARKSTEMNING PÅ BAGSIDEN AF VEJ OG BANE 19

20 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING NØRRESKOV BAKKE TYP.6 ERHVERVSKORRIDOR ERHVERVSMONTRE FAKTA Sekvensen har en længde på ca. 600 m svarende til en gennemkørselstid på 20 sek. DYREHAVEN VESTER KEJLSTRUP PLANTAGE 20 sek INDUSTRI B STØTTEMUR A SANISTÅL BOLIGOMRÅDE FORLAGT ØSTRE RINGVEJ SØHOLT SPORTSBANER SILKEBORG HALLERNE Længdeprofilet varierer imellem -1,78 til -3,25 m. 1: SEKVENS Sekvensen er en del af S-strækningen. Strækningen forløber gennem eksisterende erhvervsområde med halbyggeri af forskellig karakter. Området har ingen sammenbindende træk. I hele sekvensen forløber vejen lavt med støttemur. PROGRAM Erhverv henvendt mod motorvej. UDFORDRINGER & KONCEPT I den fremtidige situation vil ingen af de eksisterende anlæg og bygninger langs motorvejsstrækningen kunne forventes bevaret. Motorvejen gennemskærer området på sned, hvorved alle nuværende veje mv. må fjernes for at orientere ny bebyggelse mod motorgaden. Motorvejen ligger lavt med tunge støttemure på begge sider, lodretstillede eller svagt skrånende. Støttemuren skal virke som fundament for den nye erhvervsbebyggelse. Som samlende element i området placeres en smal glasbygning i flugt med støttemuren. Virksomhederne placerer sin bygning bag 20 ved og i forlængelse af glasbygningens rum. Glasbygningen fungerer som montre til forskellige formål. Montren kan fungere som udstillingsområde for produkter, til kantine, til drivhus for planteskoler, til transparant bygningsvæg, der tydeliggør bygningens funktion, f.eks. oplagring af varer eller produktionsanlæg. Montren kan også benyttes til støjmæssig bufferzone i forbindelse med bagvedliggende kontorer. Glasmontren varierer fra 3 etager mod dyrehaven op til 4 etager mod Nørreskov Bakke. Hver virksomhed bliver markeret med et betonelement der skærer gennem glasmontren. Betonvæggen kan vise virksomhedens navn og bliver et vertikalt element i facaderækken. Bygningerne der placeres bag ved glasmontren kan variere i højde og dybde og uden krav til arkitektonisk udformning. Dog maksimalt i samme højde som montren. Bygningen bliver hermed orienteret med en transparant forside mod motorvej mens hovedadgang, parkering og oplag etableres bag ved bygnigen. Det vil være muligt at indplacere en høj bebyggelse på op til 8 etager, der markerer sig ud til erhvervsporten m A. EKSISTERENDE FORHOLD. ERHVERVSOMRÅDET FREMSTÅR FRAGMENTERET OG UDEN SÆRLIG KARAKTER. KUN DEN BAGVEDLIGGENDE SKOVKANT HOLDER I DAG VISUELT SAMMEN PÅ OMRÅDET. B. EKSISTERENDE FORHOLD. ERHVERVSBEBYGGELSE I MINDRE SKALA. SKOVKANTEN SES I BAGGRUNDEN.

21 HOVEDPRINCIPPER ERHVERVSKORRIDOREN ERHVERV ORIENTERET MOD MOTORVEJEN MOTORVEJEN SOM SKÅR IGENNEM BYEN SMALT, VERTIKALT VEJRUM STØTTEMUR SOM BYGNINGS FUNDAMENT REFERENCE: COCKPIT BYGNINGEN I HOLLAND - EKSEMPLER PÅ STØJSKÆRM MED INTEGRERET ERHVERVSBYGGERI MED DISPLAY MOD MOTORVEJEN 21

22 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING TYP.6 ERHVERVSKORRIDOR ERHVERVSMONTRE SKITSE DER VISER UDVIKLINGSMULIGHEDERNE I OMRÅDET. BEBYGGELSESSTRUKTUREN ER NU ORIENTERET MOD MOTORVEJEN MED GLASMONTREN SOM FÆLLES ELEMENT UD MOD VEJEN. PARKERING, OPLAG OG ADGANG ORGANISERES BAGVED BYGNINGERNE. 22

23 VEJDIREKTORATETS VISUALISERING AF ERHVERVSOMRÅDET OG DEN BAGVEDLIGGENDE DYREHAVE. [MOTORVEJ HERNING-ÅRHUS VED SILKEBORG RAPPORT 334, VEJDIREKTORATET] DYREHAVEN ERHVERVSKORRIDOREN NØRRESKOV BAKKE 23

24 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING NØRRESKOV BAKKE GØDVAD BAKKE BOLIGOMRÅDE 26 sek TYP.7 ERHVERVSPORTEN ERHVERVS- OG SPORTSLANDSKAB SANISTÅL FORLAGT ØSTRE RINGVEJ SILKEBORG HØJSKOLE FAKTA Sekvensen har en længde på ca. 800 m svarende til en gennemkørselstid på 26 sek. INDUSTRI NORDRE RINGVEJ SILKEBORG HALLERNE SØHOLT SPORTSBANER Længdeprofilet varierer imellem -3,56 til -4,16 m. BOLIGOMRÅDE 1: m SEKVENSEN Sekvensen er en del af S-strækningen. Sekvensen indeholder centralt et tilslutningsanlæg hvor til og fra vejen forløber under terræn med støttemur. Strækningen forløber gennem eksisterende erhvervsområde med halbyggeri af forskellig karakter. Området har ingen sammenbindende træk. PROGRAM Tilslutningsanlæg med erhverv og rekreative arealer i forbindelse med Søholt. KONTEKST Som det eneste sted på hele motorvejsstrækningen omkring Silkeborg skabes her en særlig trafikal situation, hvor motorvejsudfletningen forbindes med en større radial bygade. Den markerer samtidig indgangen til Silkeborg tætte by når bilisterne kommer til Silkeborg fra øst. KONCEPT I krydspunktet mellem ringvejen, Nordre Højmarksvej og motorvejen skal bygningerne være store og stå tæt, og således forstærke det udtryk af tæt by som bilister oplever ved kørsel på motorvejen. Vi kalder stedet Erhvervsporten. Traditionelt set vil man betragte mellemarealerne omkring tilkørselsanlæggene som restarealer, og lade dem stå ubenyttet hen. Netop på dette sted, vil man med rimelighed kunne udnytte disse arealer. Arealerne får en særdeles attraktiv beliggenhed med gode tilkørselsforhold og stor visuelt eksponering. For nogle af disse mellemarealer vil det være oplagt at udnytte det til bebyggelse. Andre har potentiale som rum for alternative sportsfaciliteter, der er ikke er følsomme overfor støj. F.eks. baner til BMX, skaterbaner og mindre motorsportsbaner. Umiddelbart syd for motorvejen ligger Søholt idrætsanlæg som forventes at blive udbygget med nye store idrætsfaciliteter. EKSISTERENDE FORHOLD - ØVERSTE BILLEDE: SANISTÅLS FACADE UD TIL ØSTRE RINGVEJ. SANISTÅLS GRUND GENNEMSKÆRES AF MOTORVEJEN. NEDERSTE BILLEDE: BILFORHANDLER PÅ RANDERSVEJ. HERIGENNEM SKÆRER DEN KOMMENDE RINGVEJ. 24

25 HOVEDPRINCIPPER VISUALISERING AF TILSLUTNINGSANLÆGGET OG OMFANGET AF DEN EKSPROPRIATION DER SKER FOR AT GIVE PLADS TIL ANLÆGGET. UDEN YDERLIGERE PLANLÆGNING AF DE MOTORVEJSNÆRE AREALER, VIL FREMTIDENS MØDE MELLEM BY OG MOTORVEJ SE UD SOM SÅDAN. MOTORVEJEN DOMINERER BYEN FULDSTÆNDIG OG SKÆRER DEN HELT OVER. DET ER HELT NØDVENDIGT FOR BYENS FORTSATTE SAMMENHÆNG AT VI INTRODUCERER EN NY BEBYGGELSESSTRUKTUR MED UDGANGSPUNKT I MOTORVEJEN. 25

26 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING TYP.7 ERHVERVSPORTEN ERHVERVS- OG SPORTSLANDSKAB DENNE DEL AF TILSLUTNINGSANLÆGGET HAR EN STØRRELSE, FORM OG PLACERING DER GØR DEN ATTRAKTIV AT UDNYTTE OG UDFYLDE HELT TIL BEBYGGELSE MED SPÆNDENDE OG VARIEREDE FACADER. PÅ DENNE PLACERING VIL ET HØJHUS GIVE INDGANGEN TIL ERHVERVSOMRÅDET EN GOD TYNGDE, OG BLIVE EN PEJLEMÆRKE DET NYE ERHVERVSOMRÅDE. ET KUNSTIGT FORMET LANDSKAB GIVER MULIGHEDER FOR LEG FOR BØRN OG VOKSNE. REFERENCE; RUNDKØRSEL, ÅBYBRO, NORDJYLLAND. EN SKULPTUREL UDFORMNING AF TREKANTEDE BAKKER ER EN BANE TIL SKATERE OG BMX-CYKLER. HØJE MASIVE BYGNINGER PÅ BEGGE SIDER AF MOTORVEJEN DANNER ERHVERVSPORTEN. 26

27 ERHVERVSPORTEN PLANPRINCIP FOR NY STRUKTUR I ERHVERVSOMRÅDET VED NØRRESKOV BAKKE (FORSLAG) NYE ERHVERVSGRUNDE MED FACADE UD TIL NORDRE HØJMARKSVEJ. ERHVERVSORMÅDET LIGGER I EN VIFTEFORM MED GRØNNE BEPLANTNINGSBÅND IMELLEM. BOLIGOMRÅDET OG ERHVERVSOMRÅDET ADSKILLES AF ET BREDT BEPLANTNINGSBÆLTE. GRANHØJVEJ FØRES EVT. IGENNEM FRA RINGVEJEN OP TIL NORDRE HØJMARKSVEJ, OG GIVER EN GOD GENNEMGÅENDE FORBINDELSE I ERHVERVSOMRÅDET. ARKITEKTONISK TYNGDEPUNKT HJØRNERNE I DETTE BYGGEFELT SKAL VÆRE ARKITEKTONISK STÆRKE. PÅ DETTE STED KAN DER ETABLERES EN GANGFORBINDELSE OVER MOTORVEJEN, SÅ ERHVERVSPORTEN ER ET SAMMENHÆNGENDE BYGGERI. EKSEMPELVIS SOM HUSER EN RÆKKE FUNKTIONER DER LIGNEN HINANDEN. REFERENCE: BYGGERI HEN OVER MOTORVEJEN. PARKERINGSHUS VED LUFTHAVNEN I STUTTGART. 27

28 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING GØDVAD BAKKE TYP.8 SPORTSPARKEN OVERDÆKNINGEN FAKTA Sekvensen er kort, ca. 250 m, bestemt af en vejoverdækning på denne strækning. (Overdækningen er en del af vejens aftalegrundlag.) Dette svarer til en gennemkørselstid på ca. 8 sek. Den endelig længde er endnu ikke afklaret. INDUSTRI BOLIGOMRÅDE 8 sek FORLAGT ØSTRE RINGVEJ TUNNEL SPORTSBANER SØHOLT BOLIGOMRÅDE SILKEBORG UNGDOMSSKOLE RUDOLF STEINER SKOLEN GØDVAD EFTERSKOLE HØJSKOLE IDRÆTSANLÆG SILKEBORG LANGSØ SKOV 1: m SEKVENSEN Sekvensen er en del af S-strækningen, der er specifik for Silkeborg. Overdækningen ligger på et svagt skrånende nordøstvendt terræn, tæt ved et Søholt idrætsanlæg og Silkeborg Højskole. Overdækningen har primært til formål at støjafskærme det boligområdet på Gødvad Bakke nord for den fremtidige linieføring. Motorvejen løber på dette sted parallelt med Ringvejen, og danner dermed barriere mod det nordlige boligområde. Overdækningen vil ikke ligge meget over omgivende terræn. PROGRAM Der er ikke forlods knyttet specifikke programmer til overdækningsarealet, hverken i kommuneplan eller andet materiale, idet arealet er opfattet som et vejareal. På grund af juridiske forhold vil feltet ikke være egnet for bebyggelse. Området anses for at være velegnet til rekreative og/eller sportsprægede aktiviteter, affødt af den nære beliggenhed til højskole og eksisterende sportsbaner. UDFORDRINGER & KONCEPT Området bør udvikles som et landskabeligt felt, der funktionelt supplerer omgivelserne og derved kombinere motorvejstiltaget med et rekreativt program. Overdækningen skal fungere som en udvidelse af de eksisterende sportsbaner. Tunnelen kan sættes i spil vha display, projektioner, dioder eller noget helt tredje, og derved formidle omgivelserne. Til feltet kan der knyttes funktioner, såsom tennisbaner eller skateboard og streetbasket, der ikke er sårbare overfor motorvejens nærhed. Der kan med fordel etableres siddetrapper op af overdæknignen, med udsyn til sportsbanerne på Søholt. EKSISTERENDE FORHOLD - VEJEN HAR MEGEN LIDT VISUEL KONTAKT MED DE NÆRE OMGIVELSER REFERENCE PARC PRINSENBEEK, BREDA, HOLLAND: OVERDÆKNIING MED PARKFACILITETER REFERENCE I BARCELONA: ALTERNATIV BRUG AF NIVEAUFORSKEL MELLEM VEJ OG BOLIGOMRÅDE 28

29 HOVEDPRINCIPPER SPORTSPARK ANVENDT OVERDÆKNING KONTAKT IMELLEM REKREATIVT / AKTIVT BYAREAEL OG MOTORVEJ OVERDÆKNING MED REKREATIVT PROGRAM PÅ TAGET I FORM AF TENNISBANER OG EVT. ANDRE SPORTSFACILITETER. EN LYSSÆTNING I SELVE TUNNELEN KAN GIVE EN SAMMENHÆNG MELLEM TUNNEL OG OMGIVELSER SAMT EN SÆRLIG IDENTITET TIL SEKVENSEN. 29

30 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING GUDENÅEN BOLIGOMRÅDE SILKEBORG UNGDOMSSKOLE 26 sek TYP.9 SPORTSKORRIDOREN HØJSKOLEN RUDOLF STEINER SKOLEN GØDVAD EFTERSKOLE SKÆRBÆK HØJSKOLE HABITATOMRÅDE IDRÆTSANLÆG FAKTA Sekvensen er ca. 800 m lang og passeres på ca. 26 sek. SØHOLT Længdeprofilet varierer imellem -2,5 til -6,6 m under terræn. BOLIGOMRÅDE SILKEBORG LANGSØ NORDSKOVEN 1: m SEKVENSEN Sekvensen er en del af s-strækningen, specielt for Silkeborg. Vejen ligger under terræn med støttemur på hele strækningen, idet den fortsætter tunnelforløbet. Konteksten er åben, institutionel bydannelse, ty-pisk som forstad. Silkeborg højskole grænser op til vejens sydside. Nord for vejen ligger Ringvejen og et mindre parcelhusområde I øvrigt landskabelige omgivelser, der åbner op mod sølandskabet. EKSISTERENDE FORHOLD - LIDT PJUSKET KANT, INGEN SÆRLIG VISUEL KONTAKT PROGRAM Sportbaner og højskole UDFORDRINGER & KONCEPT Vejen ligger i dyb afgravning hvorfor udfordringen ligger i at tilgodese en vis synlighed mod Højskolens bygninger og samtidig fritholde lidt plads omkring højskolen. Der bør etableres støttemur med transparente støjskærme mod Højskolen og følgelig bør det føre til, at skolen på sigt kan markere sig mod vejen ved en evt. kommende udvidelse. Bygning med nærmeste omgivelser bør hér selv virke som støjskærm. Bygningen skal markere sig som et punkt i et større landskab, ikke som en lang facade mod vej. EKSISTERENDE FORHOLD - HØJSKOLENS BEBYGGELSE. MOTORVEJEN BLIVER ANLAGT TIL HØJRE FOR BEBYGGELSEN PÅ BILLEDET. 30

31 HOVEDPRINCIPPER GØDVAD BAKKE EKSPONERING AF HØJSKOLE KØRSEL I AFGRAVNING MED MARKANTE VÆGGE OG TRANSPARENTE STØJSKÆRME MOD HØJSKOLEN BYGNING SOM STØJSKÆRM 31

32 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING GØDVAD BAKKE GUDENÅEN SILKEBORG UNGDOMSSKOLE RUDOLF STEINER SKOLEN GØDVAD EFTERSKOLE 11 sek SKÆRBÆK TYP.10 GUDENÅDALEN DET ÅBNE KIG - SILKEBORGS SIGNATUR IDRÆTSANLÆG HØJSKOLE HABITATOMRÅDE FAKTA Sekvensen er kort, ca. 11 sek., svarende til 350 m. Den foregår alene på bro over ådalen, 6 m over vandspejlet. BOLIGOMRÅDE SILKEBORG LANGSØ NORDSKOVEN 1: m SEKVENSEN Udsigten er vid på langs af ådalen; sigtelinien dyb til enden af horisonten, som lukkes af den skålform, som dannes af ådal, skovpartier og by. Udsigten er selve byens varetegn; her og kun her findes det optimale billede af byen, det billede som tilbydes trafikanter dagligt. Vejen har på sin nordside den gamle bro, hvor lokaltrafikken holder til. Den ligger i en afstand af 70 m. og tager lidt af det nordøstvendte udsyn. PROGRAM Vejens forløb, dens spændvidde, anlægget på de to dalsider samt placeringen i højde og forhold til den eksisterende bro er forlods fastlagt, fordi broen/vejen passerer et meget naturskønt område med store fredningsmæssige interesser. Således er opgaven alene at begrænse vejens indvirkning på omgivelserne. UDFORDRINGER & KONCEPT Forslaget handler om fire forhold: Set fra trafikantens synsvinkel er det basale at åbne landskabet i en glidende overgang mod ådalen, idet den korte passage på bro herved udvides til et lidt længere tidsrum med udsigt. Det er vigtigt at friholde arealerne langs broen for større beplantning, for at styrke oplevelsen af det lange kig udover ådalen. Dernæst er det afgørende at de sikkerhedsværn der opsættes på vejbroen, dels gøres spinkle, dels udformes således at trafikantens udsyn optimere og broen virker så let og transparant som muligt. Endelig er det vigtigt, at der sker en effektiv støjbeskyttelse af omgivelserne, idet støjen vil underminere stemningen langs søbredden og dermed de rekreative muligheder, som ådalen giver på dette sted. Efter 2020 er Silkeborg Kommune af staten blevet bevilget 130 mio til en ny ringvejsbro, der vil kunne komme til at iigne motorvejensbroen. EKSISTERENDE FORHOLD - KIG MOD VEST: GUDENÅDALEN FRA RINGVEJSBROEN EKSISTERENDE FORHOLD - KIG MOD ØST: GUDENÅDALEN FRA RINGVEJSBROEN 32

33 HOVEDPRINCIPPER GUDENÅDALEN UDSYN / ORIENTERING LANDSKABELIG SÆRKENDE FOR SILKEBORG ÅBEN FLADE - UNDERSTREGES AF VEJENS ELLERS SMALLE FORLØB PÅ DENNE STRÆK-NING BROERNE OG GUDENÅDALEN MØDER SKOVMASSIVET VEJDIREKTORATETS VISUALISERING AF GUDENÅDALEN OG BROERNE. SILKEBORG BY SES I BAGGRUNDEN. [MOTORVEJ HERNING-ÅRHUS VED SILKEBORG RAPPORT 334, VEJDIREKTORATET] 33

34 2.2 TYPOLOGIER S-STRÆKNING 72 sek SKÆRBÆK TYP.11 NORDSKOVEN EU HABITAT - OPPE & NEDE HABITATOMRÅDE LINÅVEJ HÅRUP SANDE FAKTA Sekvensen er ca. 2.2 km lang og varer godt 1 min. 12 sek. Længdeprofilet varierer imellem 0,1 til 8,4 m over terræn. NORDSKOVEN LANDSKABSBRO 300 M GUNDESKOL HABITATOMRÅDE LANDSKABSBRO 200 M FAUNABRO 1: SEKVENSEN Vejen inddækkes på hele strækningen af nåleskov (sandflugtsskov) på begge sider. Vejen gennemløber et EU-habitatområde. Vejen placerer sig hovedsageligt på dæmning, endog på bro ca. 8,5 m. over niveau. Terrænet er ret kuperet, heraf brokonstruktionerne på hhv. 300 og 200 m. Tilslutningsanlægget indrammes ligeledes af skovvægge. Udsynet til siderne er begrænset til udsigter 50 m ind i skovtykningen. I kørselsretningen er udsynet ligeledes forkortet af vejens krumning. byen. Derfor er det lukkede, snævre portmotiv væsentligt at fastholde ved overvejende tæt beplantning. Dette er yderligere vigtigt i det store tilslutningsanlæg - så denne ikke tager pusten fra oplevelsen af mødet med Gudenådalen. Det skal bemærkes, at der bør ryddes et noget større skovfelt end blot vejens bredde, både mht. anlægsarbejdet og med henblik på en reetablering af skovkarakteren, der vil lide under hugsten, således at skovens sider vil fremstå nøgne i mange år. Begge vejsider bør således suppleres med ny skovbeplantning m PROGRAM Rekreation. Ingen urbane programmer på strækningen. EU-habitat UDFORDRINGER & KONCEPT Nordskoven udgør en af de væsentlige landskabelige porte ind til Silkeborg lige inden passagen af ådalen. Fra modsatte side fornemmer man at skoven indkapsler EKSISTERENDE FORHOLD - SKOVEN DANNER EN KLAR RAMME OM ANKOMSTEN TIL SILKEBORG 34

35 HOVEDPRINCIPPER NORDSKOVEN GRØN BYPORT - ØST BEGYNDELSE / SLUTNING AF BYMOTORVEJEN (SMAL + VERTIKAL) SKOV RE-ETABLERING SILKEBORGS HELT SÆRLIGE SÆRKENDE ER STEMNINGEN IGENNEM DEN TÆTTE SKOV IND MOD BYEN. DETTE KAN SØGES UNDERSTREGET - HVOR TÆT PÅ MOTORVEJEN KAN DER PLANTES? EGERNPERPEKTIV - KØRSEL I TOPPEN AF SKOVEN 35

36 2.2 TYPOLOGIER G-ØST STRÆKNING 109 sek HÅRUP TYP.12 ERHVERVSOMRÅDE HÅRUP ERHVERVSLANDSKAB HÅRUPVEJ LINÅVEJ FAKTA Sekvensen er relativ lang, ca. 2 min., svarende til ca. 3,4 km. Længdeprofilet varierer imellem -14,25 til 7,7 m. over terræn. LINÅ VESTERSKOV NY LOKALVEJ B 1: samt service vil dominere. Der satses på erhverv, der kan benytte eksponeringen mod vej samt den gode tilgængelighed iøvrigt. SEKVENSEN Sekvensen ligger på G-strækning øst. Vejen ligger i bred afgravning op til 14 m under normalterræn. Vejen har et svagt buet forløb med en eksisterende og fremtidig erhvervsbebyggelse på begge sider af vejen på størstedelen af strækningen. Landskabet er svagt bølget med lange glidende bevægelser. Det giver et lidt uroligt længdeprofil, hvor vejen skifter mellem at ligge i afgravning og på dæmning. Udsigten er begrænset på den vestlige strækning, men er på den østligste strækning tilstede, hvor fremtidig bebyggelse tydeligt vil komme til syne. Sekvensen ligger delvist i et stort landskabsrum med skovkanter på flere sider, der danner rummets bagtæppe. PROGRAM Erhvervsområdet udgør et udviklingsområde i kommuneplan De resterende arealer udgør alm. dyrknigslandskab. Fremtidigt erhverv vil bestå af selvstændige bygninger i en udstykning i op til 4 etager. Lager, administration, værksted og udstilling 36 UDFORDRINGER & KONCEPT Vejen skal fortsat være beliggende i ét landskabsrum, uagtet ny bebyggelse. Mindre skovplantninger fuldfører og sammenbinder nuværende skovkanter til et lukket rum. Landskabets bund fortsætter som dyrkningsflade. Erhvervsarealet opdeles i større områder til bebyggelse. Der etableres landskabskorridorer mellem disse, således at det samlede erhvervsområde ikke lægger sig som en tung bygningsmasse, der spærrer for udsynet til de bagvedliggende skovkanter. Der skal fastlægges specifikke bestemmelser for facadeerhverv. Beplantningen omkring erhvervet skal så vidt muligt opleves som en sammenhængende flade, velplejet og kun med enkelte større træer, eg, kastanie, ahorn, solitært eller i grupper. Der skal udarbejdes en fælles landskabsplan for hele området. I denne kan indgå felter til placering af overskudsjord fra vejbyggeri. Felterne skal betone landskabets kurver, fx, ved at forstærke toppunkter. A. EKSISTERENDE FORHOLD. KUPERET LANDSKAB BAG NUVÆRENDE BEBYGGELSE. B. EKSISTERENDE FORHOLD. KUPERET LANDSKAB MED EN SKOVBEKLÆDT BAGGRUND.

37 HOVEDPRINCIPPER SKOVEN OMRKRANSER DET STYRKEDE LANDSKAB I ERHVERVSOMRÅDET OVERORDNET SET SKAL ERHVERVSOMRÅDET OPLEVES SOM EN ISOLERET ERHVERVSLANDSBY I LANDSKABET OG UDEN PÅMINDELSE OM ENTRÉEN TIL SILKEBORG. DER SKAL STILLES SPECIFIKKE KRAV TIL BYGNINGS-HØJDE, STERN, TEXTUR/ MATERIALEKARAKTER, FORMSPROG, FACADEFARVE, SKILTNING OG ANVENDELSE AF AREALER MELLEM VEJ OG BYGNING. DESUDEN SKAL FORAREALERNE BINDES SAMMEN AF FÆLLES EN LANDSKABSPLAN. UDLÆG AF ERHVERVSOMRÅDER SKAL UAGTET SYNLIGHED FRA VEJ TRÆKKES MIN. 50 M TILBAGE FRA VEJSIDE. LANGS VEJ ETABLERES EN LANDSKABELIG OG BE-SKEDEN TERRÆNBEARBEJDNING, DER IKKE SKJULER BEBYGGELSEN, MEN GIVER DE FORSKELLIGE BYGNINGER DEN SAMME SOKKEL SET FRA VEJ. DET MELLEMLIGGENDE AREAL KAN IKKE BENYTTES TIL UDSTILLING EL. LIGN., MEN SKAL FREMSTÅ SOM ET SMALT LANDSKABS-STRØG, SOM FØRER OVER I DE STØRRE DYRKNINGSAREALER. 37

38 2.3 MELLEMLAND HERFRA SEKVENSERNE OG KOMMUNEPLANENS RAMMER TYP. 3 ARBEJDSPOSTER Projekt Mellemland er et projekt under fortsat udvikling. Mellemland har givet os nogle redskaber til at sekvensinddele og planlægge motorvejens nære arealer. Det fremtidige arbejde vil bestå i, fortsat at arbejde med de udviklede typologier, og bruge dem til at gå i dialog med politikere og borgere og den resterende del af Silkeborg Kommunes tekniske forvaltning der vil få berøring med de motorvejsnære arealer. TYP. 4 Arbejdsposteren er et redskab til den videre formidling af projektets resultater. Arbejdsposteren give et overblik over sekvensinddelingen sammenholdt med Silkeborg Kommuneplans rammer. Desuden pejer den særlige indsatsområder ud, som kræver særligt opmærksomhed. TYP. 3 På arbejdsposteren er vægten lagt på mængden af information, og er ikke nødvendigvis selvforklarende. Det er et redskab i en proces. Arbejdsposteren er konstrueret i A0 og har to dele. En der præsenterer hele strækningen fra Funder til Hårup, og en der fokuserer på S-strækningen. TYP. 2 PUNKTER AF SÆRLIG INTERESSE TYP. 1 FUNDER ERHVERVSVÆGGEN 38 PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 2 TYPOLOGIER O OG HOVEDPRINCIPPER P REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE MØLLER & GRØNBORG AS

39 TYP. 4 TYP. 5 TYP. 6 ERHVERVSKORRIDOREN TYP. 7 TYP. 8 ERHVERVSPORTEN TYP. 9 TYP.10 TYP.11 TYP.12 HÅRUP ERHVERVSLANDSKAB PLAN 09 MELLEMLAND HÆFTE 2 TYPOLOGIER OG HOVEDPRINCIPPER REALDANIA SILKEBORG KOMMUNE M MØLLER & GRØNBORG AS 39

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Designmanual for fauna- og stibroer

Designmanual for fauna- og stibroer Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014

Motorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Forbedret Kombilinieprojekt Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 334 2008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

MY WAY OR THE HIGHWAY P/ARK PRÆSENTATION

MY WAY OR THE HIGHWAY P/ARK PRÆSENTATION 17.12.2009. MY WAY OR TE IGWAY P/ARK PRÆSENTATION PRÆSENTATION // 03 FORORD Dette hæfte indeholder en præsentation af projektet. Gennem visning af snit, og masterplan gives et overordnet indtryk af den

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

TIL LANDSKABSANALYSE

TIL LANDSKABSANALYSE fra analyse TIL 2 0 1 2. 0 1. 2 4 LANDSKABSANALYSE B Y P L A N L A B m ø l l e r & g r ø n b o r g case 1-3 1 station herslev 2 mellemland 3 bioethanol studstrup møller & grønborg - præsentation byplanlab

Læs mere

workshop 1 20.02.2008 mellemland

workshop 1 20.02.2008 mellemland opamlin workshop 0.0.00 p l a n _ 0 mellemland 0 0 P A M L I N T UPPE UPPE - DET TE LANDAB INATUFLAIN MAANTE BEBYELE byvækst i form af motorvejsrelateret erhverv skal der skærmes eller kigges langt? markør,

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY

MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY MOTORVEJEN FUNDER - LÅSBY Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 1 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE E 2 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup øst for Silkeborg, også kendt som Silkeborgmotorvejen.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplanrammerne 4.E.04, 4.E.05 og 4.E.11 Februar 2016 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen.

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005. Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. 22. december 2005. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005 fra

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE

HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 12 HÆFTE 1: METODE & SEKVENSANALYSE 14 13 12 11 10 16 15 9 8 7 20 19 7 6 5 4 3 2 1 2 FORORD 0.0 Mellemland er et metodeprojekt, der omhandler motorvejsstrækningen mellem Funder vest for Silkeborg og Hårup

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2016

Silkeborg- motorvejen Juni 2016 Silkeborgmotorvejen Juni 2016 Silkeborgmotorvejen Silkeborgmotorvejen er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse 19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. november 2007 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Trekroner Allé. Marbjergvej til Hedelandsvej. Lokalplan nr. 313

Trekroner Allé. Marbjergvej til Hedelandsvej. Lokalplan nr. 313 Trekroner Allé Marbjergvej til Hedelandsvej Lokalplan nr. 313 J.nr. 01.02.05 P16 Sagsid. 9701266 Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Sankt Ols Stræde 3 4000 Roskilde Byg- og Planafdelingen Sagsbehandler

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. marts 2016 Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025

Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025 Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025 Nærværende dokument giver et overblik over de ændringer, som anbefales indarbejdet i den endelige udgave af Kommuneplan 2013-2025 for

Læs mere

Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget.

Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget. Maj 2014 Ishøj Kommune Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj plan-byg-miljo@ishoj.dk Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014, Ishøj Kommune Efter opfordring fra borgmesteren fremsendes bemærkninger til forslaget.

Læs mere