Dansk Samling vil stille op

Transkript

1 Dansk Samling vil stille op Landsrådsudtalelse Nyt fra Dansk Samling - Nr Dansk Samling (DS) anser det for nødvendigt at forsøge opstilling til folketinget. Baggrunden er, at der ikke længere er noget parti til at repræsentere den ikke-socialistiske del af unionsmodstanden, ligesom der heller ikke længere er noget parti, der alvorligt arbejder for at bremse den igangværende indvandring fra tredjeverdenslande. De få stramninger, der er foretaget i udlændingepolitikken siden 2001, er allerede blevet undergravet af EU, og Danmarks ret til at føre en selvstændig flygtningepolitik er ved at blive det. Kræfterne i DS er endnu små, men hovedstyrelsen vil arbejde for, at DS kan opstille en eller flere kandidater ved et kommende folketingsvalg, så der dog er nogle, der ved et valg kan tale Danmarks sag troværdigt. DS har vedtaget en samling grundsynspunkter; disse og et kommende politisk arbejdsprogram vil være udgangspunkt for opstillede DS-kandidater. Det hedder i»dansk Samlings grundsyn«bl.a.:»dansk Samling er af den overbevisning, at Lissabon-traktaten, som Danmark tiltrådte i 2008, er grundlovsstridig, hvorfor Dansk Samling hverken kan anerkende pågældende traktat eller lovgivning, som udspringer deraf.dansk Samling mener, at Danmark bør melde sig ud af EU; jo før, des bedre. Det er livsnødvendigt for vort land og vort folk.først og fremmest er det nødvendigt midlertidigt, men fuldstændigt, at indstille tildelingen af dansk indfødsret til udlændinge fra tredjelande. Familiesammenføring må bringes til ophør.udlændinge, der har begået grov kriminalitet, bør automatisk udvises af landet efter udstået straf. Det skal altså ikke være en del af en domsafsigelse, hvorvidt en sådan udlænding skal udvises eller ej; det skal være en administrativ konsekvens af den afsagte dom.«vedtaget af Dansk Samlings landsråd, Nyborg den 2. oktober 2010 Udlændingepolitikkens sammenbrud Af Morten Uhrskov Jensen Hvad danskerne har været vidner til de seneste uger, er umiddelbart ubegribeligt, men egentlig kun, hvis man havde så megen barnetro i behold, at man troede at kunne fæste lid til, at dele af det politiske system trods alt ville gøre noget for at fortælle befolkningen, at EU aldeles har undermineret Danmarks mulighed for at styre familiesammenføringspolitikken. I 2002 bildte bl.a. undertegnede sig ind, at der var tale om reelle og varige stramninger, idet især tilknytningskravet burde have gjort det særdeles vanskeligt at hævde en tilknytning til Danmark, hvis man ikke havde opholdt sig i Danmark tidligere. Politisk falskspil En dåre har jeg vist mig at være, at jeg stolede på, at i hvert fald Dansk Folkeparti og i et vist omfang også Venstre og de konservative gjorde et hæderligt forsøg på at kontrollere den fortsatte tilstrømning af mennesker fra den tredje verden, især fra muslimsk dominerede lande. Det har de tre partier ikke gjort, og det gør de fortsat ikke. Og hvad næsten værre er, de bedrager danskerne, idet de mod bedre vidende påstår, at der er styr på udlændingepolitikken. Deres falskspil er et varsel om -1-

2 et partisystem, der er hastigt i færd med at skandalisere sig selv, og alt peger derfor nu på, at noget nyt må opstå. Indtil det må gå op for danskerne i stort tal, at udlændingepolitikken ikke længere er dansk domæne, kan det ikke ske. Så længe de etablerede partier kan binde danskerne den skrøne på ærmet, at f.eks. vores retsforbehold er det papir værd, det er skrevet på, vil der ikke ske ændringer. Men at ændringer vil komme er klart. Om ikke andet så i form af de mere og mere ulidelige konsekvenser af den fortsatte især muslimske indvandring. Sammenbruddet Både teoretisk og praktisk er de danske stramninger i form af 24-årsregel og tilknytningskrav undermineret. EU s opholdsdirektiv af 2004 giver uden begrænsninger af nogen art ret til familiesammenføring for statsborgere i et EU-land med en person fra tredjeland. Alt hvad der kræves, er et kortvarigt ophold formentlig er ti uger nok i et andet EU-land, hvorefter parret (f.eks. den danske statsborger med pakistanske rødder og vedkommendes pakistanske ægtefælle) kan genindrejse til f.eks. Danmark. Pointkrav i form af uddannelse, sprogkundskaber m.v. er ganske nyttesløse. Opholdsdirektivet er ikke til at komme udenom, borgernes frie bevægelighed trumfer alt, inklusive nationalstatens ret til selv at afgøre, hvem den vil tillade inden for sine grænser. Sådan er det i teorien, og praksis viser, at det står lige så galt til, som man derfor kunne frygte. I en rapport fra SFI fra oktober 2009 konkluderes det flere gange, at der ikke kan konstateres en forøget tilbøjelighed blandt etniske minoriteter til at gifte sig»internt«i Danmark på nær for en mindre del af dem med tyrkisk baggrund. Af ti undersøgte minoritetsgrupper er de otte til ni muslimske (eneste undtagelse er eks-jugoslavien, hvorfra både stammer serbere og bosniere). Da disse mennesker næppe er holdt op med at gifte sig, må det betyde, at kædevandringerne fortsætter, hvilket SFI da også dokumenterer. Det er hidtil primært sket det ved den»langsomme«malmø-model, hvor personen fra tredjeland efter fem års ophold kan søge og få svensk statsborgerskab, hvorpå parret kan rejse til Danmark som EU-borgere. Bemærk, at disse par ikke optræder i statistikken over familiesammenførte. Fremover vil det i stigende grad ske efter den»hurtige«model, der er skitseret ovenfor. Metockdommen af 2008, der var en fortolkning af opholdsdirektivet, har gjort dette klart. Og det stopper ikke med dem, der har fået dansk statsborgerskab. Har man kun permanent opholdstilladelse i Danmark, bliver det lidt vanskeligere, men langt fra umuligt. I så fald etablerer man de såkaldte pendlerægteskaber, hvorefter den ene part kommer til Danmark i tre måneder om året på turistvisum (de danske ambassader i de berørte lande oplyser om en væsentlig stigning i antallet af gengangere, der ønsker visum til Danmark). På et eller andet tidspunkt vil et sådant par utvivlsomt få opholdstilladelse i Danmark med henvisning til, at tilknytningskravet nu er opfyldt. EU bestemmer Så i den virkelige verden findes der ikke en dansk udlændingepolitik i forhold til familiesammenføringer. EU har overtaget dansk suverænitet, og resultatet bliver derefter. Samtidig fyldes danskerne med den løgn, at der føres en stram udlændingepolitik. Det er grove løjer, og det kan og vil ikke vare ved. For nu må vi nøjes med at konstatere, at partisystemet, som vi kender det, har spillet fallit. Fri proces Pengeindsamling til retssagen om Lissabon-traktaten Af Helge Rørtoft-Madsen Når dette læses er der startet en landsomfattende pengeindsamling til støtte for denne uhyre vigtige retssag. Folkeafstemningskomité 2010 er initiativtager til og står for indsamlingen. -2-

3 Derfor beder vi om penge Hvorfor bede folk i bred almindelighed om penge til den sag? Fordi sagsøgerne imod velbegrundede forventninger ikke har kunnet få fri proces - dvs. sagsomkostningerne betalt til ankesagen ved Højesteret den 13. og 14. december. Sagsøgerne skal derfor betale deres omkostninger ved ankesagen. Og det drejer sig om et større beløb end sagsøgerne kan punge ud med. Målet med landsindsamlingen er at samle kr. inden 13. december. Man kan indbetale beløb på 100 kr. via sms eller indbetale beløb efter eget valg via netbank til reg. nr. 0400, konto nr i Lån og Spar Bank A/S. Nødvendig grundlovssag I et demokratisk retssamfund burde borgere af indlysende demokratisk grunde som en selvfølge kunne rejse en grundlovssag og få den behandlet ved domstolene kvit og frit. Da grundloven er grundlaget for vores politiske demokrati, er et grundlovsbrud en forseelse imod demokratiet. Hvis politikerne ikke overholder den grundlov, de med deres underskrift er forpligtet på over for borgerne, gør de sig derfor skyldige i den højeste politiske uret. Og vi, der har valgt dem med dertil hørende forpligtelse over for grundlovens ånd og bogstav, har kun domstolene til at føre kontrol med, om de overholder grundloven eller ej. Grundlovssager er derfor principsager i højeste klasse og i alles interesse. Og burde derfor være gratis at føre ved domstolene. Så enkelt er bare ikke at i dette tilfælde. Fordi vi borgere ikke har en umiddelbar har ret til at få en grundlovssag for domstolene. En højst beklagelig mangel i vores retssystem. Og da grundlovssagen om Lissabon-traktaten var i landsretten, hævdede regeringens advokat, kammeradvokaten, at sagsøgerne ikke har ret til at få sagen for domstolene. Trods den tidligere højesteretsdom i Maastricht-sagen i 90 erne, hvor Højesteret dengang afgjorde, at sagsøgerne havde ret til at føre denne ganske tilsvarende sag. Vi mener derfor at have en klar juridisk ret til at få grundlovsspørgsmålet i forbindelse med Lissabon-traktaten afgjort ved domstolene. Derfor ankede vi straks landsrettens dom til Højesteret. Historien bag retssagen I slutningen af november 2009 ansøgte vi dengang 38 borgere Justitsministeriets Civilstyrelse om fri proces til vores ankesag i Højesteret. Vi havde tidligere fået bevilliget fri proces til selve retssagen om, hvorvidt grundloven blev overtrådt, da regeringen besluttede at godkende Lissabontraktaten uden folkeafstemning eller grundlovsændring. Denne gang gik over der otte måneder (!), indtil Civilstyrelsen besvarede ansøgningen med et afslag. Det kan næppe have taget otte måneder at træffe afgørelsen, for den burde være let og ukompliceret. Sagen drejer sig jo om samme grundlovssag, som Civilstyrelsen tidligere har bevilliget fri proces til. Den opfylder betingelserne for fri proces i en særlig paragraf i retsplejeloven ved at være principiel og af almindelig offentlig interesse. Det har Civilstyrelsen tidligere erkendt og skulle nok kunne erkende et en gang til. Den lange sagsbehandling må vel så være gået med at flikke et mildt sagt yderst problematisk begrundet afslag sammen. Her hævder Civilstyrelsen, at ankesagen ikke har principiel karakter og almen interesse på grund af landsrettens dom. Som om en sag ændrer karakter på grund af en dom. Og så meget mere er sagen stadig principiel og af almen interesse som landsretten undlod at tage stilling til sagens kerne, selve grundlovsspørgsmålet. Er Civilstyrelsen uvildig? Reelt spiller Civilstyrelsen en alt andet end uvildig rolle. Ved for det første at tilslutte sig regeringens, dvs. kammeradvokatens synspunkt, at vi ikke skulle have ret til at få grundlovssagen for domstolene. For det andet ved at mene, at Højesteret nok vil komme til samme resultat som landsretten. Civilstyrelsen mener åbenbart uden at kunne vide det - at regeringen vil få ret ved Højesteret. Men ankesagen handler jo netop om, om vi eller regeringen har ret. Når Civilstyrelsen -3-

4 ikke desto mindre mener, at regeringen nok får ret, argumenterer den rent hypotetisk og i regeringens favør. På denne måde er Civilstyrelsen reelt medvirkende til at beskytte regeringen og hindre retten i at gå sin gang. Procesbevillingsnævnet tager stilling Afslaget er så graverende dårligt begrundet, at vi måtte bede en mere uvildig instans vurdere det. Derfor klagede vil over afgørelsen til Procesbevillingsnævnet, der tager sig af den slags klager. Og hvad nåede Procesbevillingsnævnet så frem til? En reelt ubegrundet bekræftelse af Civilstyrelsens vurdering og afslag. Med den konsekvens for sagsøgerne, at vi for at komme videre med sagen selv skal betale omkostningerne for ankesagen i Højesteret nu i december. Folkeafstemningskomité 2010, der blev stiftet i februar måned, mener, at hele denne sag er så uhyre vigtig og i alles interesse, at det økonomiske problem ikke må hindre sagen i at blive ført helt til enden. Og da omkostningerne langt overstiger sagsøgernes økonomiske formåen, har Folkeafstemningskomité der er stiftet for at støtte sagen besluttet at gå den besværlige vej med en landsomfattende pengeindsamling. Naturligvis i forventning om, at sagsøgerne vinder ankesagen i Højesteret. Så det derefter kan blive afgjort, om den danske befolkning blev snydt for en grundlovsbestemt og demokratisk nødvendig folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Støt sagen! Pengeindsamlingen giver nu alle mulighed for at»være med«i sagen ved at give et beløb, der bidrager til at dække sagsøgernes omkostninger. Desuden: da der allerede nu er udsigt til, at EU s statschefer vil give EU magt til at overvåge, måske regulere medlemslandenes nationale budgetter (finanslove) ved at ændre Lissabon-traktaten, er spørgsmålet om folkeafstemning igen højaktuelt. Grundlovssagen om Lissabon-traktaten er med til at forsvare det demokratisk nødvendige krav om folkeafstemninger ikke bare om Lissabon-traktaten, men også om kommende udvidelser af EU's magt på bekostning vores politiske selvstændighed. ~ ~ ~»I mine øjne er [kultur] ikke det, der gavner os, men det, der kræves af os. Kultur er ikke kulturelle tilbud. Det er alt det, du har fået i arv, før du selv valgte det. Det er ånden i dit hjem, sproget, sangene, fortællingerne og historien. Kort sagt er kultur ikke kunst på væggen. Kultur er det, at der stadig er nogen, der maler.«thomas Østergaard Aallmann i Kristeligt Dagblad 1. marts Løvehjerter Boganmeldelse af Niels Martin Lasthein ~ ~ ~»Krig er krig ingen elsker den. I sin blodige alvor kræver den dine værste sider for en tid; den trækker dig ind i voldens umælende uhygge. Krig er og bliver en rejse bort fra indforstået venlighed, sædvane og trygheds gode ånd en rejse væk fra hjemmet og ind i»mørkets hjerte«, som Joseph Conrad skrev.«(s.89) I kampzonen I Løvehjerter befinder vi os blandt danske soldater og deres feltpræst»i den hårdeste kampzone i verden i disse år«; vi er i Helmand, og danske soldater slås ihjel på lige fod med soldater fra andre lande i den internationale kamp mod terrorisme, i den internationale mission vendt mod de steder, hvor muslimske terrorister trænes. Hvor terroren mod Vesten opdyrkes, og hvorfra den spreder sig -4-

5 til, ja til hvad og hvor, det vides netop ikke.»aldrig mere en 11. september«kunne man sætte som overskrift på kampen, på dens nødvendighed. Løvehjerter er blevet til på en fremskudt militærbase - omgivet af fjender - langt fra det hjemlige, men absolut ikke uden hjem. Basen, eller borgen, var»danas have midt i en ørken!«(s.46), og trods det, at soldaterne var omringet af fjenden,»var borgen et muntert hjem, med et kristenmenneskes frihed, fordi vi blev en betydningsfuld del af en fortsat historie.«(s.46) Feltpræsten siger med megen god grund til soldaterne, at han er»et stykke fædreland«, de har fået med til det fjerne. De er altså ikke overladt til sig selv. Præsten minder dem om, at de ikke lever eller dør for sig selv, men at de i deres gerning og gennem deres offervilje videregiver det mest dyrebare, vi har, nemlig ånden i vores kultur. De repræsenterer denne ånd i deres kamp mod ligegyldigheden. Liv og død Døden er nærværende. På det halve år, hvor Hold 5 var udsendt og hvor feltpræst Thomas Østergaard Aallmann fulgte dem helt ud til fronten, sendtes seks soldater hjem i kiste, medens atten såredes. Danmark har ikke kæmpet i denne målestok siden Vi er fjernt fra» Tilværelsens ulidelige lethed«. Her handler det ikke om interessante betragtninger, men om liv og overlevelse. Soldatens liv og overlevelse, vor kulturs liv og overlevelse. Man mere end fornemmer soldatens og præstens hjerte banke. Hver dag er foruroligende, men også betagende i al sin enkelhed, nøgternhed og nøgenhed. Livet ved fronten er barskt, men i Løvehjerter bliver dette barske liv til opbyggelse for os læsere. Der kræves imidlertid noget af læseren, der risikofrit er med på turen. Af læseren kræves, hvad også krævedes af feltpræsten, der skrev bogen, fordi han skyldte soldaterne det:»at få skrevet denne bog er en fordring, der ligger gemt i det savn, jeg har med mig efter hans (Christian»Rocco«Raaschous) død.«(s.9) Af læseren kræves, at man er på det rene med, at disse soldaters indsats og deres ofre er givet for vores skyld. Hvorfor vi skylder soldaterne, at vi ærer dem. En dansk soldat»rocco«og Thomas er tæt på hinanden. De er gode kammerater. Ja, de er mere end det, de er brødre. Dødens nærvær og soldaternes accept af, at sådan er det, det er det fælles vilkår, der forener dem i dybeste samhørighed.»det er soldatens accept af sin død, der er den sandhed om krigen, der er hans dybeste erfaring.«(s.38) Det er igennem»roccos«skikkelse, at Aallmann karakteriserer vore soldater:»en fantastisk beåndet og glad ung mand, der gjorde, hvad han måtte gøre, hvis han skulle blive ved med at være tro mod sin kultur sig selv.«(s. 10)»Er du også tro mod vores kultur?«bogen handler om og hylder vore soldater. Den handler om at være tro mod vores kultur. Den handler om de frihedskæmpere, der går ind i dette forsvar for vores kultur fjernt fra hjemmet, men altså også i høj grad om os her hjemme. Den taler stærkt og direkte til os. Den kræver afgørelse også af os. Drager os med ind i kampen, da den - omend implicit - stiller sit ubønhørlige spørgsmål til læseren:»er også du tro mod vores kultur?«eller lukker du øjnene og munden for fredens skyld. For som Aallmann slutter med:»lad os minde hinanden om endnu en ting: Fred kan man altid få spørgsmålet er hvilken fred. Fred kan man altid få man skal bare bøje nakken.«(s.126) Således afgør vi, om vore soldater er døde forgæves. Måtte denne opbyggelige tale blive hørt og læst! Thomas Østergaard Aallmann LØVEHJERTER. Med panserinfanteristerne i Helmand. Trykkefrihedsselskabets Bibliotek 128 s. - Pris: 174,00 kr. -5-

6 Dansk Samlings julegave Nyt fra Dansk Samling - Nr Årets julegave fra DS er bogen Thorkild Gravlund folkets digter af P. N. BUHL (Århus 1997), som sammen med dette nr. af NYT er udsendt til alle medlemmer af DS, der ikke er i restance. Selvom bogen ikke er ny, er den stadig vedkommende, og når HS har besluttet at give medlemmerne netop denne bog, er det, fordi Thorkild Gravlund stadig har bud til os i dag. Ja, måske er det mere nødvendigt i dag end i hans samtid, at der lyttes til ham. Forfatteren og folkemindeforskeren Thorkild Gravlund ( ) søgte at trænge til bunds i den danske folkekarakter, og det er hans forståelse af folket som noget helt håndgribeligt, der er så nødvendig i dag som modvægt til den fremherskende opfattelse: at noget sådant som et folk enten ikke findes, eller at vi selv kan definere det efter forgodtbefindende. Gravlunds forståelse af folket er, at det dybest set er en slægt og dens jord og grænserne herfor. Af denne samhørighed over tid opstår en dyb kultur, slægten får et eget sind, ja, en slags nationalkarakter. Gravlund fandt, at landet var opbygget af gamle afgrænsede enheder: Sogne samledes i herreder, der samledes i landsdele, der samledes i riget. De små enheder er dele af den større. Overalt at hævde grænsen er at hævde landet og folket. I en tid, hvor man tror, at kultur er noget, man vælger, når man står op om morgenen, og hvor storeksperimenter som europæisk union og mellemøstlig indvandring opfattes som fornuftige eller ligefrem nødvendige, er der sandelig brug for jordbundenhed bogstaveligt talt! Det skal måske lige bemærkes, at bogen lider af en mangel: nemlig den, at Dansk Samlings forhold til Thorkild Gravlund ikke berøres, skønt der er et kapitel om 'Gravlunds forhold til partipolitik' (der især handler om politiske forsøg på omklamring af Gravlund). Denne mangel rådede Mads Kierkegaard heldigvis bod på i artiklen 'Thorkild Gravlund' i NYT nr ; en artikel, der også i sig selv er en fremragende introduktion til Gravlund og hans forfatterskab. Det anbefales at (gen)læse denne artikel, inden man giver sig i kast med bogen. I øvrigt er i samme nr. af NYT optrykt artiklen 'Det nationale livssyn' af Gravlund selv. DS lå stadig inde med et restlager af omtalte nr. af NYT, som vi har valgt at udsende sammen med bogen desværre var der ikke nok til, at alle kunne få et eksemplar, hvorfor vi har valgt først og fremmest at sende det til medlemmer, kommet til siden Andre må se efter det i deres gemmer eller gå ind på Dansk Samlings hjemmeside. God læselyst! AW Hvad vinteren gemte Af Ole Hyltoft, foråret 2010 Runken bark og stive stammer. Jorden hård som jernbeton. Vi er ramt af kuldens hammer. Det er årets lavsæson. Hvor vi længes efter noget, Barske, brynjeklædte bøge et forstenet døde-bal. Ingen af dem tør forsøge bryde ud af vintrens skal. Hvor vi længes efter noget, -6-

7 I vort indre bær vi på en tanke håbefuld og from: at en dag så vil vi se en verden, som er lavet om. Hvor vi længes efter noget, Og så sker det, barken flækker; hvor den var så grov og rå vokser ud af alle sprækker kviste med små blade på. Hvor vi længes efter noget, Alle stiers brune buske får en lysegrøn kavaj. Blå og gule blomsterduske hegner hver en villavej. Endelig så fik vi noget, Æbletræets purpurblade hvilken duft af paradis. Sjæl og sans kan sammen bade i Hans kærligheds bevis. Endelig så har vi fået hvad en skaber har begået. Lugter rent som bjergets tinde; lugter dybt som kildens væld. Æbleblomsten er derinde i alverden, i os selv. Endelig så har vi fået hvad en skaber har begået. Det, vi syntes var forsvundet bag den kolde, runkne bark, er nu gådefuldt, genfundet i hver have, på hver mark. Endelig så har vi fået hvad en skaber har begået. Livets under, som vi søger i de lærdes tankespind og i digtermandens bøger, lukker våren hvert år ind. Endelig så har vi fundet hvad en skaber har udgrundet. -7-

8 Nyt fra Dansk Samlings landsråd DS landsråd samledes lørdag den 2. oktober i Nyborg på Hotel Nyborg Strand. Selve landsrådsmødet indledtes med valget af Jørgen Brandt som ordstyrer og landssekretær Erik Dyring- Olsen som referent. Dagsordenen blev derefter godkendt. Herefter var det landsformand Adam Wagner, der skulle aflægge beretning. HS havde i det forgangne år holdt to møder, der først og fremmest havde drejet sig om forberedelse af»dansk Samlings politiske synspunkter«. Desuden kunne landsformanden berette om de møder, der havde været i årets løb, nemlig 4. maj i Mindelunden i København, hvor HS-medlem Erik Dyring-Olsen havde talt, et velbesøgt møde på Hvidsten kro, hvor både Kasper Støvring, Thorkil Sohn og landsformanden havde talt og endelig udflugten til den Sønderjyske Sten, hvor landsformanden havde talt. DS er som forening blevet medlem af Danmarks-Samfundet. Endvidere er DS begyndt meget mere aktivt at tage del i Folkebevægelsen mod EU og havde således deltaget i en større strategikonference tidligere på året. DS anser det for sin opgave at fastholde Folkebevægelsen på dens tværpolitiske grundlag. Landsformanden understregede i sin beretning vigtigheden af det arbejde, HS har foretaget med udkastet til»dansk Samlings politiske synspunkter«, da der ikke er tvivl om, at der kan blive brug for, at DS stiller op ved de kommende folketingsvalg, ikke mindst da der ikke længere er nogen i folketinget, der repræsenterer en konsekvent unionsmodstand eller en konsekvent modstand mod den igangværende indvandring fra tredjelande. Efter beretningen aflagde landskasserer Lona Friborg regnskabet, der blev godkendt. Til HS genvalgtes Lona Friborg og Erik Dyring-Olsen og Peter Riise. Som suppleant til HS genvalgtes Jesper Kejlsø. Som revisorer genvalgtes Jørgen Brandt og Erik Nørkjær (idet Jørgen Brandt som revisorsuppleant tidligere på året var indtrådt som revisor i stedet for Peter Jensen, der havde trukket sig). Som revisorsuppleanter nyvalgtes Henning Bussenius-Larsen og Peder Møller. Hverken Jørgen Brandt eller Marie Meyer genopstillede som revisorsuppleanter. Herefter var det tid for et stort punkt nemlig stillingtagen til det i NYT nr fremlagte forslag til»dansk Samlings politiske synspunkter«jf. vedtægternes 2 stk. 2, 5 stk. 3 og 10 stk. 1. Dette punkt optog landsrådet i flere timer og mange punkter blev diskuteret indgående. Både detaljer og bagvedliggende politiske overvejelser blev diskuteret. Der var tilslutning til nødvendigheden af at få vedtaget sådanne politiske synspunkter og også flere kapitler blev vedtaget uden videre diskussion. Dansk Samlings politiske synspunkter blev vedtaget i en let ændret form i forhold til det fremlagte og vil blive tilsendt alle medlemmer og abonnenter, ligesom det vil blive lagt ud på DS hjemmeside. Helt overordnet blev det besluttet at titlen på de politiske synspunkter skal være Dansk Samlings grundsyn. Der var ingen indkomne forslag. Derefter besluttede landsrådet, at Dansk samling skal forsøge at stille op til folketinget enten som liste eller ved at opstille en række løsgængere. Det påhviler HS at arbejde hen imod en sådan opstilling. Baggrunden er, at der ikke i folketinget er noget (ikke-socialistisk) parti, der er egentlig modstander af EU, ligesom der heller ikke længere kan siges at være noget parti, der arbejder for helt at bringe indvandringen fra tredjeverdenslande til ophør. Det besluttedes, at næste års landsråd skal samles lørdag den 8. oktober 2011 på Tommerup Efterskole denne efterskole var i 1936 en højskole, og her stiftedes DS og kan næste år fejre sine 75 år. Derpå fremlagde landsformanden sit forslag til landsrådsudtalelse, som vedtoges uden ændringer (se forsiden). Landsrådet afsluttedes efter et langt arbejdsomt møde. Før landsrådsmødet havde landsformanden talt om»dansk Samlings politiske synspunkter før og nu; samt om Danmarks stilling og Dansk Samlings opgave«. -8-

9 Undervejs blev mødet midlertidigt afbrudt af frokosten, som deltagerne ligesom i tidligere år kunne nyde til favørpris takket være privat tilskud. Tilskudsgiveren var som i de foregående år HSmedlem Hans Møller Hansen. Siden landsrådet mødtes, har HS holdt konstituerende møde; konstitueringen er uændret. Varelager Varerne kan bestilles hos DS Postkort/miniplakater»Kærlighed til fædrelandet«: Arkitekttegnet af Rich. Jessen Genoptryk. 10 stk. kr. 60 DS-emblem (kun for medlemmer!): Opretstående Dannebrogs-emblem i emalje. Kun for medlemmer: Kr. 50 Bøger: AHRENDTSEN, ALEX: Den danske ligevægt. Frihedsbrevet s.: Kr. 20 SCRUTON, ROGER: Nationernes nødvendighed. Dansk Samling s.: Kr. 35 VEDSTESEN, STEN-O. B.: Det fjerde Rige. Om Danmarks og Tysklands fælles fjende: Den Europæiske Union. Frihedsbrevet s.: Kr. 25»Frihedsbrevet«(unionsmodstander-tidsskrift): Nr. 3, juli kvartal Tema: Fra Moskva til Bruxelles. Om Rusland og Europa. Østlandene og den Europæiske Union. 47. s.: Kr. 15 Nr. 4, oktober kvartal s.: Kr. 15»NYT fra Dansk Samling«; temanumre: Fædreland og Folkestyre; nr. 1, januar 1999, 55. årg. 12 s.: Gratis Modersmål og Folkestyre; nr. 5, december 1999, 55. årg. 16 s.: Gratis Nationalstaten; nr. 3, september 2000, 56. årg. 12 s.: Gratis Danmark, EU og Europa. Status efter Euro-afstemningen; nr. 1, 2001, 57. årg. 16 s.: Gratis Folkene og EU-forfatningen; nr. 4, 2001, 57. årg. 16 s.: Gratis Grundloven og udviklingen i EU; nr. 3, 2002, 58. årg. 16 s.: Gratis EU og forsvaret; nr. 4, 2003, 59. årg. 12 s.: Gratis EU-forfatningen; nr. 2, 2004, 60. årg. 16 s.: Gratis Befrielsen 60 år; nr. 2, 2005, 61. årg. 16 s.: Gratis DS ligger desuden inde med mange almindelige numre af»nyt fra DS«; spørg endelig! Bestilling foretages ved henvendelse til landsformanden (se bagsiden) eller ved e-post til: dansksamling@sol.dk Priserne er uden forsendelsesomkostninger, som vil blive lagt til det samlede beløb. Købes der for mere end 100 kr., tilsendes varerne dog portofrit! -9-