FAAE Magasin 2014/15. Øje blikke du aldrig glemmer. Jeg er, fordi vi er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAAE Magasin 2014/15. Øje blikke du aldrig glemmer. Jeg er, fordi vi er"

Transkript

1 FAAE Magasin 2014/15 Øje blikke du aldrig glemmer Jeg er, fordi vi er

2 INdhold 03/ Jeg er, fordi vi er Indledning af Michael Thagaard og Helge Andersen Lund 04/ HORISONT! Reportage fra Faaborgegnens Efterskole af Susan Søgaard 06/ Det perfekte er det nye normale Af Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 09/ Vov at fejle og lær af dine fejl 10/ vox pop Nuværende elever får taletid 15/ Verden er vidunderlig FAAE borger i en foranderlig verden 16/ Danmarks Indsamling 17/ VI KAN GØRE EN FORSKEL I VERDEN Af Marie Vagn-Hansen 17/ DAGBOG FRA MYANMAR Uddrag fra Maries dagbog 22/ ET INDSPARK FRA SIDELINIEN Oplevelser fra forældre Jeg er, fordi vi er Af Michael Thagaard og Helge Andersen Lund, forstandere for Faaborgegnens Efterskole Det forlyder, at de unge gør det. Den ældre herre gør det. Det forlyder, at flere og flere mennesker går til deres egen læge og beder om en recept, der kan bringe dem tættere på idealerne om det perfekte menneske. De fejler ikke noget, men vil bare gerne være en lille smule bedre, end de egentlig er. Den medicinske udvikling har for længst gjort det muligt at øge koncentrationen, smide et par kilo, udskyde menstruationen og gøre folk gladere, roligere og mere udadvendte ved bare at sluge en stor blå pille. Således kan vi gøre det perfekte til det nye normale, for hvor det perfekte tidligere var noget, som man stræbte efter at opnå, kan man med rette påstå, at det perfekte er noget, som man skal nå. Hvis det ikke er perfekt er det unormalt. Så der er ikke noget at sige til, at de unge er blevet mere stressede. Det øgede kravskompleks giver en øget skrøbelighed, og hvert fjerde barn og ung føler sig stresset mindst en gang om ugen. De sover dårligere, og hver fjerde har svært ved at falde i søvn. De føler sig mere angste og deprimerede. Mere end hvert 10. barn har såkaldte emotionelle vanskeligheder, og de har i det hele taget en dalende livstilfredshed. Det perfekte er blevet det nye normale, men der er bare ikke ret meget pænt at sige om kvaliteten i det perfekte liv, for det er jo bare pænt at skue. Det perfekte er noget, der er færdigt og definitivt, og det levner ikke plads til andet end det, der allerede er; helstøbt, formfuldendt og tilsyneladende pletfrit. Jagten på det perfekte koster derfor på vores mentale fleksibilitet, og måske er det i virkeligheden det værste tab. Evnen til at spænde over flertydighed, turde se ind i sprækkerne og vove at træde ved siden af og til at tage fejl. Det kan ikke rummes i det perfekte. Her findes kun den slagne vej, her findes kun det, der med sikkerhed leder til succes, her findes kun livrem og seler. Væk er opdagelsen, eventyret og det frie fald. Ud over de personlige tab, der er i at jage det perfekte liv, er der også et kollektivt og dermed samfundsmæssigt tab af det, som kan benævnes som sfumato og curiositá. Sfumato handler om at kunne dyrke flertydighed, paradokser og ambivalens. Det menneskelige liv og samfund rummer og udvikler sig gennem de brudflader, der hele tiden opstår, og som kalder på vores curiositá, vores nysgerrighed. Evnen til at spørge. Hvad nu, hvis vi bruger curiositá til at spørge: Hvor tåbeligt er det at jagte det perfekte? Og sfumato til at spørge: Hvilke paradokser er der heri, og kan vi finde en måde, der gør andre kriterier for vores livsduelighed/læring attraktive? Det er jo ikke et medfødt karaktertræk at ville være perfekt, det er nærmere medfødt at ville være med i flokken og have anerkendelse som en, hvis bidrag flokken har brug for. Det kan godt være, at konkurrencestaten og individualiseringen føder ideer om perfektion som en betingelse for at være inkluderet i flokken, men uden nysgerrighed og sfumuta bliver jagten på det perfekte til et helvede af præstation for præstationens skyld, og tvivl bliver noget, man har om natten, skriver lektor Anita Mac fra RUC i en kronik i Information. Vi lever altså i en tid, hvor det individuelle fylder mere end det kollektive. Fra samfundets side betyder det, at der bliver større fokus på individer, end hvad vi kan sammen, og det skærper selvklart kravene til den enkelte. Som efterskole bør vi derfor afsøge og fastholde det forpligtende fællesskabs kvaliteter, for hos de fleste mennesker eksisterer der en dybtliggende længsel efter forpligtende fællesskaber. På trods af jagten på det perfekte i det, der kan beskrives som et liberalistisk individualistisk mareridt, har vi alle brug for et sted som holder os fast. Et sted, hvor vi oplever en sammenhæng, og et sted hvor man står til regnskab overfor andre end sig selv. JEG bliver MIG sammen med DIG - jeg er, fordi vi er. Det er en sund og nødvendig modkultur i en performancetid, hvor der skal mere og mere til for at performe tilfredsstillende. Når perfektionen står i centrum i et snævert normalitetsideal, vil mange unge opleve af stå på et skrøbeligt fundament. Et efterskoleophold bør derfor være ensbetydende med, at vi vil hinanden noget, og derfor også dele den glæde med hinanden. Når eleverne træder ind på Faaborgegnens Efterskole skal verden blive og føles større. Lad derfor til evig tid Faaborgegnens Efterskole være meget større indeni end udenpå. Lad skolen stå på et stærkt fundament af det fælleskab, der gør verden meget større end vi troede muligt. Velkommen til Faaborgegnens Efterskole og velkommen til meget mere. Tro mig når jeg siger til dig det største det ser man kun i det små Og kigger du opad er himlen blå Redaktion Michael Thagaard Foto Emilia Therese Grafisk Design Berens BUREAU

3 4 Jeg er fordi vi er Jeg er fordi vi er 5 HORISONT! Af Susan Søgaard Ordet horisont har ifølge Den Danske Ordbog tre betydninger: 1) linje i det fjerne hvor himlen og hav- eller jordoverfladen ser ud til at mødes; 2) grænse for eller omfang af hvad man kan fatte eller rumme og 3) mål eller drøm. Men Horisont er også de timer hver tirsdag og torsdag hvor forstanderne Michael Thagaard og Helge Andersen Lund spiller verbal ping-pong med deres elever og udfordrer dem på menneskesyn, verdens kompleksitet, samfundsstrømme og det at være til. Eleverne på Faaborgegnens Efterskole inviteres til debat i et forum hvor enhver stemme bliver lyttet til, og hvor det at blive enig ikke er et mål. Emnet denne torsdag er unges trivsel. I en artikel i Politiken har en række eksperter for nyligt hævdet at for de unge er det perfekte det nye normale - et udsagn som Michael Thagaard vil konfrontere sine egne elever med. Mon de genkender det billede? Fra det store lærred midt i den mørklagte sal tæppebomber forstanderen eleverne med skarpe udsagn fra artiklen. Han forventer at svarene falder prompte, fra hjertet og uden at selvcensuren når at sætte ind. Bunden er meget højt oppe lyder første udsagn. BUM. Sådan redegør gymnasieeleven Christine for den daglige jonglering af krav i ungelivet. Michael Thagaard supplerer med en version fra hvad der efterhånden føles som dinosauernes tid: Selv toppen var langt nede da jeg var i jeres alder og var langhåret og velourklædt. De unge i rummet identificerer sig åbenlyst mere med Christine end med Michael. De kender udmærket til at ville præstere godt på alle parametre. Hvor mange af jer har skrevet en virkelig kedelig status-update på Facebook? spørger Michael ud i rummet. Bag ham på kan man læse ekspertudsagnet: De sociale medier har rykket barren for, hvornår det er en god dag. Det er det først, når der sker noget ekstraordinært. Alle andre dage er grå dage. BUM. Endnu et udsagn der angriber den aktuelle virkelighed hvor sociale medier er en væsentlig kontaktflade med andre mennesker. Men har vi virkelig bevæget os fra at gøre vores updates særligt interessante med det formål at føle glæde ved de mange likes vi får, til at vi ikke kan værdsætte en hverdag som vennerne ikke gider at synes om hvis vi skriver om den. Mon? Udsagnet bider i hvert fald ikke på de unge i denne forsamling. Jeg kan godt lide de grå dage! konstaterer en af drengene nøgternt her i salen 21 år efter Dan Turélls populære hyldest til hverdagen. Spørger man eleverne, er leverpostejsfarvede updates på Facebook er stadig helt ok. Nutidens forældre har en tendens til at lade de unge tro, at de kan blive hvad som helst. At alle døre står åbne. De kan bare vælge frit. står der nu på lærredet. BUM. Inden eleverne kan nå at få et ord indført tordner det fra forstanderen: I KAN IKKE BLIVE LIGE HVAD I VIL! I KAN LIGE SÅ GODT FÅ DET AT VIDE NU. BUM BUM. Sådan punkterer Michael det som Disney har fortalt os i årtier og som nutidens forældre i følge eksperterne nu bekræfter over for deres børn. If you can dream it, then you can do it. Enhver er sin egen lykkes smed. Det er en stor, fed løgn, siger forstanderen. De ved det godt, de unge. De er ikke engang uenige, men alligevel lyder protester. For godt nok er man nødt til at acceptere at det ikke er alt i livet man selv er herre over, men man skal allligevel kæmpe uanset hvor mange lukkede døre man møder. Sådan er livet også. En tegning. To mennesker. En sorthåret dreng med en frisure som Justin Bieber senere kopierede, og en pige med fregner og korngult hår i en hestehale. En lille tekst Lykken er og så en enkelt sætning med et bud på lykken. I mange år har disse tegninger været et fast indslag i et dansk ugeblad og i en periode fandtes de også som postkort og klistermærker. Lidt naive øjebliksbilleder af lykke, men ikke ukorrekte. Hver tegning rammer en lille bid af genkendelse, en erindring om et lykkeligt øjeblik der har været. I Politiken kan man læse:... lykke er et fatamorgana. Trivsel og tilfredshed ville være meget bedre mål for de unge, står der på lærredet foran forsamlingen. BUM. Et fatamorgana? Altså noget der ikke findes? Googler man: Hvad er lykke?, fyldes skærmen med bud fra naturvidenskaben, terapeuter, livsstilseksperter, Jesus, ja selv Wikipedia har et bud, ligesom der findes et institut for lykkeforskning i Danmark som er en tænketank med fokus på netop lykken. Spørger man eleverne på Faaborgegnens efterskole er buddene lige så mangfoldige som i Google-søgningen - og lige så kvalificerede: Lykken er noget der har været. lyder det. Lykken er en fugl. En påfugl der står længere fremme og lokker med sine farvestrålende fjer, men du kan ikke fange den. Eleverne snakker om hvornår den enkelte sidst følte sig lykkelig, og om det fænomen at lykken ofte først kan ses i bakspejlet, ikke i nuet. Da vi sad og snakkede om øjeblikke hvor man sidst var lykkelig, der tænkte jeg at jeg sidst var lykkelig her i morges da jeg lige var stået op på efterskolen sammen med alle andre Egentlig er det hele snakken i dagens Horisont både menneskelig og evigt aktuel. Den kredser om den måde vi opfatter verden og os selv på. Vores konstante indre snak med os selv foregår i frontallappen. Den holder os i live ved at lade os lære af fejl og spotte farerne omkring os, og den sikrer initiativ og fremdrift så vi kan præstere. Men samme sted skaber vi vores bekymringer for fremtiden, vores usikkerhed og angst for ikke at slå til. Her foregår en evig selv justits som eksperterne i Politikens artikel nu antyder har kammet over på en måde så vi ikke længere føler os gode nok. Hvert fjerde barn og ung føler sig stresset mindst en gang om ugen. De sover dårligere. Hver fjerde har svært ved at falde i søvn. De føler sig mere angste og deprimerede. Mere end hvert 10. barn har såkaldt emotionelle vanskeligheder. Sådan står der i artiklen. Tallene kan Faaborgegnens Efterskole ikke ændre på, men skolen giver de unge et pusterum. Et sted hvor de unge føler sig trygge nok til at slække på nogle af kravene til sig selv. Efter dagens Horisont er en lille gruppe samlet for at snakke videre om den intense halve time de lige har været igennem. I gruppen er enighed om at eleverne sagtens kan genkende de krav til sig selv som de unge i artiklen nævner, men også om at det er anderledes på efterskolen end i den verden de kom fra for ganske få måneder siden: Man kan spørge sig selv: Ville jeg have svaret anderledes for to måneder siden før efterskolen? Faktisk er det nok sådan at jeg slet ikke ville have sagt noget for to måneder siden siger en elev. En anden supplerer: Ens horisont bliver udvidet helt vildt på efterskolen. Jeg tror vi bliver bedre trænet til at sige hvad vi synes, også selvom resten måske ikke synes det. Man vokser enormt meget. Og man slapper mere af sammen med andre. Fra en tredje elev lyder det: Når man siger noget her, bliver man lyttet til. I min gamle klasse var der altid nogle der talte højlydt imens eller sad med telefonen uden at det var særligt diskret, sådan ok, du er ikke særligt interesseret i det jeg siger. Eleverne vender tilbage til det med lykken. Det er ikke tilfældigt at det er det emne fra dagens debat som er blevet siddende, for de har opdaget at lykken også kan være lige foran næsen på dem: Hernede finder man ud af at der ikke skal ret meget til før man bliver lykkelig, før man får et smil på læben. Det tænkte jeg aldrig over i folkeskolen, siger en elev, mens en anden straks følger op: Da vi sad snakkede om øjeblikke hvor man sidst var lykkelig, der tænkte jeg at jeg sidst var lykkelig her i morges da jeg lige var stået op på efterskolen sammen med alle de andre! Lykken som noget vi jagter gennem livet, er manges virkelighed. Men det er i nuet vi fornemmer lykkeglimtene, og dem er der mange af for efterskolens elever. Mod nye horisonter siger man når nogen begiver sig mod noget nyt og ukendt, præcis som de unge gjorde da de efter sommerferien pakkede til det nye skoleår. Geografisk er de måske ikke langt hjemmefra, men deres ophold er en lang rejse mod nye horisonter, og en ny kurs der lægges for resten af deres liv. I ti måneder er efterskoleholdet samlet i en virkelighed hvor der næsten ikke findes grå dage; hvor hver dag virkelig er ekstraordinær.

4 6 Jeg er fordi vi er Hertil og meget længere 7 Det perfe te er det nye normale k Af Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen Glem alt om offermentalitet. Nutidens unge bebrejder sig selv, når de ikke kan håndtere ungdomslivets udfordringer. Selv når de har alle odds imod sig, skyder de sjældent skylden på forældrene eller samfundet, når de får nederlag og knubs. Det er mig selv, den er gal med, og nu må jeg også tage mig sammen, lyder det i stedet fra nutidens unge. Man kan næppe have noget imod, at de unge forsøger at tage ansvar for sig selv og deres liv, men for unge, der mistrives, kan ansvarsfølelsen nemt tage overhånd og blive til en destruktiv kraft. Disse unge bebrejder ofte sig selv, at de ikke er i stand til at håndtere ansvaret, de føler sig utilstrækkelige og skamfulde, og konsekvensen er, at deres mistrivsel vokser, mens deres evne til at tage ansvar for sig selv og deres liv paradoksalt nok forringes. Det fremgår af undersøgelsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv, som Center fra Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet netop har publiceret. Undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde med Egmont Fonden, giver et sjældent indblik i nogle af de skygger, som nutidens dyrkelse af individet og vinderen kaster over unge, hvis liv præges af mistrivsel. Undersøgelsen bygger på dybdegående interviews med 33 unge mellem 15 og 24 år, der befinder sig i en gråzone, hvor de på den ene side har problemer, hvis omfang og intensitet bør give anledning til bekymring, men på den anden side har deres problemer ikke en sådan karakter, at hele deres liv domineres af mistrivsel. De 33 unge, der blev udvalgt fra en stor spørgeskemaundersøgelse om unges trivsel og mistrivsel, som Center for Ungdomsforskning offentliggjorde tidligere i år, fortæller i interviewene om deres erfaringer med mobning, ensomhed, selvskade, at sulte sig selv, kaste op og en række andre mistrivselsrelaterede fænomener. De unge har dog ikke en diagnosticeret psykisk lidelse, de er alle under uddannelse eller i arbejde, og der er langt fra tale om socialt marginaliserede unge. Det er m.a.o. unge, som de fleste forældre, skolelærere, pædagoger, gymnasielærere, studievejledere og andre voksne, der dagligt omgås unge, vil kunne nikke genkendende til. I undersøgelsen møder vi bl.a. 15-årige Ester, der fortæller om sin ensomhed. Ester begrunder sin ensomhed med, at hun er meget indadvendt. Selvom hendes interview afslører, at hun i årevis har været udsat for systematisk mobning og eksklusion af sine klassekammerater, placerer hun ikke problemet hos klassekammeraterne, læreren eller skolen. Det er derimod hende selv, den er gal med. Ester mener derfor også, at vejen ud af ensomheden er at lave om på sig selv. Hun har således truffet en beslutning om at arbejde målrettet på at blive mere udadvendt. Vi møder også 17-årige Sanne, der jævnligt kaster op efter måltiderne. Sanne har fortalt sin mor om sine opkastninger, men lægger samtidig vægt på, at det er hendes helt eget ansvar at få bugt med problemet. Hun har derfor indskærpet overfor sin mor, at hun ikke skal gøre noget ved det. Jeg skal nok selv få det ordnet. Interviewene peger på, at Ester, Sanne og de øvrige unge i undersøgelsen i vid udstrækning anskuer sig selv gennem en individualistisk prisme. Når de fortæller om sig selv, maler de således et billede af sig selv som frie individer, der dybest set har muligheden for at skabe sig den tilværelse, som de allerhelst vil have. Det handler blot om at træffe de rigtige valg i den uendelige strøm af muligheder, som ungdomslivet i det senmoderne samfund ser ud til at byde på. For nogle unge kan denne forestilling givetvis være forbundet med en svimlende følelse af at have stor frihed og kontrol over livet. Men for unge, der befinder sig i en gråzone, fremstår det snarere som et ubærligt ansvar. Når vi spørger dem om, hvad der aktuelt er den største udfordring for dem, svarer de typisk, at de har svært ved at overskue alle de valg, de skal træffe, for at kunne skabe sig selv og deres liv. Især uddannelsesvalget opleves som et enormt pres for de unge, og interviewene er fulde af beretninger om langvarige kriser, som mange af dem oplever i forbindelse med uddannelsesvalget. Når vi så spørger dem, hvad der har påvirket deres uddannelsesvalg, refererer de sjældent til faktorer udenfor sig selv. Kun enkelte af dem giver udtryk for, at de har ladet sig inspirere af forældrene i stedet henviser de unge til egenskaber og interesser, som de selv er bærere af. De unge oplever altså ikke bare et ansvar for at udforme sig selv og deres liv, men betragter også sig selv som det primære referencepunkt for denne udformning. Man kan sige, at de unge ser det som deres opgave at bygge sig selv og deres liv op, samtidig med at de oplever, at de selv skal udgøre det fundament, som byggeriet skal hvile på. De skal m.a.o. have fundet ud af, hvem de er, inden de kan gå i gang med at skabe sig selv. Det har de færreste unge. De unge i undersøgelsen kobler da også deres mistrivsel med en følelse af at være utilstrækkelige eller forkerte. Det ses bl.a. hos de unge, der har erfaringer med selvskadende adfærd som 25-årige Brian, der i flere år bankede sine hænder til blods, fordi han ikke var god nok eller havde fejlet. Følelsen af utilstrækkelighed og forkerthed afføder ikke nødvendigvis selvskadende adfærd, hvor man straffer sig selv, men kan også føre til en lang række andre handlinger, der går ud på at sanktionere og regulere sig selv. Flere af de unge fortæller eksempelvis, at de iscenesætter sig selv i et stærkt forskønnet lys, når de er sammen med andre unge de forventer nemlig ikke, at de vil kunne sætte sig ind i, hvad det vil sige at føle sig utilstrækkelig eller forkert..der ligger en stor samfundsopgave i at styrke de solidariske og forpligtende sociale relationer omkring de unge Forestillingen om, at andre unge lever et ungdomsliv, som er noget nær perfekt, går igen i de interviewede unges beretninger. Det perfekte ungdomsliv fremstilles som det gængse, som normen, og selvom de unge ikke oplever, at de selv kan leve op til denne norm, sætter de sjældent spørgsmålstegn ved den. Bruger man interviewene med de 33 unge som et pejlemærke for nogle bredere tendenser, ser janteloven ud til at være stærkt på tilbagetog blandt nutidens unge. Selvom de interviewede unge ikke nødvendigvis har høje tanker om sig selv, har de kun få reservationer overfor de unge, der stikker ud og får succes. Man ser ikke længere skævt til en vinder. Samtidig maler interviewene et billede af ungdomskulturen som en benhård konkurrencekultur, hvor man stedse må være på dupperne for at kunne gøre sig gældende. Interviewene indicerer, at de unge oplever sig selv som deltagere i et individuelt udskillelsesløb, hvor man pinedød skal først over målstregen for at undgå at blive en taber, for i konkurrencen er der kun tabere og vindere, og ingen vil være en taber. Man kan se enkelte tegn på, at de interviewede unge forsøger at tegne konturerne af et alternativt billede af ungdommen, der kan udfordre den individualistiske og konkurrenceprægede ungdomskultur, de både føler sig som en del af og ser ud til at være fanget i. Flere af de unge taler således om, at de ville ønske, at de indgik i nogle venskaber, hvor de blev accepteret, som de er, og hvor de kunne afklæde sig den forskønnende selviscenesættelse, de ifører sig, når de deltager i det sociale liv med andre unge. Enkelte af de unge fortæller, at de rent faktisk indgår i sådanne venskaber, og de ser ud til at have karakter af en slags frizoner, hvor man kan puste ud og være sig selv. Disse venskaber beskrives som solidariske og forpligtende sociale relationer, hvor man er særligt opmærksom og støttende overfor hinanden i de perioder, hvor en af parterne har ondt i livet. Andre unge beretter om voksne, der har gjort en forskel på et kritisk tidspunkt i deres liv. Flere af disse beretninger handler om en lærer, en vejleder og en anden voksen på deres uddannelse, som har observeret adfærdsændringer hos dem og tager kontakt for at forhøre sig om deres trivsel. Andre gange handler det om en faster, en farmor eller et andet familiemedlem, der tager affære. Disse voksne har af egen kraft engageret sig i de unge, der sjældent selv tager kontakt, fordi de betragter det som deres eget ansvar at håndtere ungdomslivets udfordringer. Til gengæld glemmer de unge aldrig den voksne, der trådte til på det rigtige tidspunkt og løftede noget af ansvaret fra deres skuldre. Det er sjældent, at de unge beskriver deres forældre som sådanne voksne. De fleste af de unge beretter, at deres forhold til forældrene er præget af ligeværdighed og intimitet og det sætter de tydeligvis pris på. Samtidig synes det intime og ligeværdige forhold at have givet dem et så stort indblik i forældrenes svagheder, begrænsninger, følelser osv., at mange af de unge vægrer sig ved at bruge dem som støtter og ressourcer, når de har brug for det. Flere af de unge giver således udtryk for, at de undlader at delagtiggøre forældrene i deres mistrivsel, fordi de er bange for, at forældrene ikke kan overskue det, bliver kede af det osv. Mens de unges relation til andre unge synes at være præget af for stor afstand, synes relationen til forældrene at være præget af en mangel på afstand, men konsekvensen er paradoksalt nok den samme: At de unge oplever, at de står alene med ansvaret for at skabe sig selv og deres liv. Samlet peger undersøgelsen på, at denne oplevelse står stærkt blandt de unge i gråzonen, og at der ligger en stor samfundsopgave i at styrke de solidariske og forpligtende sociale relationer omkring de unge, for de har brug for nogen at dele dette ansvar med. Forfatterne er forskere ved Center for Ungdomsforskning, Institut for Uddannelse ogpædagogik (DPU), Aarhus Universitet

5 Jeg er fordi vi er Vov at fejle og lær af dine fejl Leonardo da Vinci var arkitekt, botaniker, byplanlægger, kostumedesigner, scenograf, kok, humorist, ingeniør, rytter, opfinder, geograf, geolog, matematiker, militærekspert, musiker, maler, filosof, fysiker og fortæller - foruden inspiration for mennesker fra hele verden, og således også for en efterskole i det sydfynske anno For mange år siden opstillede Leonardi da Vinci 7 principper, der kan ses som opfordringer til måder at være i verden på; hvordan verden hænger sammen, og hvordan man kan leve i den verden. De syv Leonardo da Vinci principper er: Curosità ( vær nysgerrig) En umættelig nysgerrig tilgang til livet og en ubøjelig søgen efter vedvarende læring. Dimostrazione ( vov at fejle og lær af dine fejl) Forpligtelse til at afprøve viden gennem erfaring, vedholdenhed og vilje til at lære af fejl. Sensazione (skærp dine sanser) Den stadig skærpelse af sanserne, især synet, som middel til at berige erfaringen. Sfumato (øv dig i at udholde usikkerhed, paradokser og ambivalens) Viljen til at spænde over flertydighed, paradokser og usikkerhed. Arte/Scienza (søg kunsten i videnskaben og videnskaben i kunsten) Udvikling af ligevægt mellem videnskab og kunst, logik og fantasi. At tænke med hele hjernen. Corporalita (dyrk og brug din krop) Udvikling af ydre, motorik, god form og holdning. Connessione (forstå at alting hænger sammen) Erkendelse og forståelse af at alle ting og fænomener hænger sammen. Derfor må al undervisning på Faaborgegnens Efterskole tage udgangspunkt i at fastholde nysgerrigheden, fordi nysgerrighed er lysten til at undersøge ting, skaffe sig oplysninger om dem og generelt have behov for at udforske omgivelserne. Vi tror på, at undervisningen og dannelsen på en efterskole også handler om at lære eleverne om at vende små og store fejl til værdifulde erfaringer og inspiration. Leonardo da Vinci gjorde det, som forskerne i dag siger, vi skal gøre for at udvikle os både menneskeligt og hjernemæssigt. I en verden, hvor det perfekte kan fremstå som det normale, er det endnu mere vigtigt at fastholde at lære eleverne at være nysgerrige, at vove at fejle og lære af fejlene, dyrke og bruge kroppen, dyrke og bruge sanserne, at søge kunsten i videnskaben og videnskaben i kunsten, at øve sig i at udholde usikkerhed, paradokser og ambivalens for endelig at forstå at alting hænger sammen. Sfumato læs selv videre i voxpoppen fra eleverne på 10.plus. 9

6 10 Hertil og meget længere Jeg er fordi vi er 11 Emilie Melvang Jeg valgte 10.plus fordi jeg gerne ville blive bedre til at arbejde projektorienteret. Egentlig var jeg klar til at tage på gymnasiet, men jeg ville rigtig gerne prøve at gå på efterskole. En typisk skoledag på 10.plus betyder kreativitet og selvstændigt arbejde, samt læring på en ny og spændende måde. Min bedste 10.plus-oplevelse var da jeg stod med det færdige produkt og fremlagde vores arkitektprojekt. Sammen med min gruppe havde jeg lagt rig-tig meget energi i det, og jeg var stolt af hvad vi var nået frem til. På 10.plus er jeg blevet bedre til at arbejde projektorienteret og fremlægge på en måde, som fanger folk. Det bedste ved 10.plus er at du kan få lov til at fordybe sig i netop det som in-teresserer dig. Nanna Vie Kaysen Jeg valgte 10.plus for at opleve en interesant og anderledes undervisning. Jeg var meget skoletræt i folkeskolen. En typisk skoledag på 10.plus betyder at vi arbejder selvstændigt, men der er lærere til stede som kan vejlede. Min bedste 10.plus-oplevelse er hver gang jeg har arbejdet hårdt på et pro-jekt, og det så bliver tid til at fremvise processen i et produkt som jeg er virke-lig stolt af. På 10.plus er jeg blevet bedre til at arbejde mere selvstændigt og gå mere i detaljer i mine projekter - for det er der tid til. Det bedste ved 10.plus er at arbejde sammen med andre i en gruppe om et projekt som vi alle er engagerede i. Sofie Agnete Tolstrup Kristiansen Jeg valgte 10.plus for en lærer fik mig overbevist om at arbejdsmetoderne og den anderledes undervisning lige var noget for mig. Jeg havde egentlig valgt en almindelig 10. klasse fordi jeg var bange for at glemme mine færdigheder i 10.plus, men jeg var så meget i tvivl at jeg aldrig nåede at starte i klassen og i stedet spurgte læreren til råds. Betegnelsen voxpop stammer fra det latinske vox populi, det betyder folkets stemme. Det er præcist det, vi forsøger at gøre i voxpoppen: At give 10.plus elever på årgang taletid ved at interviewe dem om deres mening om 10.plus. En typisk skoledag på 10.plus betyder at du skal være klar på nye projekter og arbejdsmetoder. Vores skoledag starter og slutter som alle andres, men vi har sjældent et skema. De forskellige fag bliver inddraget, og så har vi for det meste to lærere på ad gangen. Vi bliver udfordret på mange måder. It er en del af undervisningen, og vi bruger som regel ingen bøger. Vi arbejder både selvstændigt og i grupper. Vi får ikke mange lektier, men det forventes at vi gør en god indsats. Min bedste 10.plus-oplevelse var efter et langt projektforløb med plusser og minusser at aflevere og fremlægge og få en god respons fra både lærere og elever. Jeg ser frem til flere gode momenter. På 10.plus er jeg - indtil videre - blevet bedre til at fremlægge foran menne-sker jeg ikke kender. Jeg kan også mærke en forbedring i forhold til at række hånden op, som nogle gange har været en hindring. Ved hvert nyt projekt har jeg lært meget. Hver gang vi samarbejder, mærker jeg virkelig den forskellig-hed vi alle kommer med. Det er en styrke - men kan være en udfordring. Det benytter vi i høj grad i vores arbejde. Det bedste ved 10.plus er... - at mærke seriøsiteten blandt eleverne - at vi kan forvente noget af hinanden, samtidig med vi har det sjovt - at lærerne brænder for det de hver især laver, og virkelig vejleder når det gælder - at man bliver klar til gymnasiet - at de forskellige fag indgår i projektorienterede timer - at der ikke er karakterer og eksamener, men udtalelser fra lærere - at der også er plads til normal billedanalyse og andengradsfunktioner hvis vi kører træt i projekter - at nogle dage går det hele op i en højere enhed, og man kan mærke at man har valgt helt rigtigt i forhold til 10.plus

7 12 Hertil og meget længere Rasmus Brohave Jeg valgte 10.plus fordi jeg ville prøve en anden måde at gå i skole på, og jeg ville gerne udfordres i større projekter. En typisk skoledag på 10.plus betyder udfordringer og en undervisning man ikke havde forventet - på en positiv måde. Min bedste 10.plus-oplevelse er at opleve den gejst der er omkring hinandens projekter - og det resultat man ender med at få ud af projekterne. På 10.plus er jeg blevet bedre til at arbejde mere koncentreret og målrettet. Det bedste ved 10.plus er at jeg bliver bedre og bedre til at arbejde i grupper, og jeg styrker min evne til at fremlægge. Freja Néné Rasmussen Jeg valgte 10.plus fordi jeg synes det lød spændende og udfordrende. En typisk skoledag på 10.plus betyder at jeg kan finde på nye ideer og mulig-heder at løse vores opgaver på. Min bedste 10.plus-oplevelse var da vi skulle være arkitekter. Det var utroligt spændende, og jeg kunne udfolde mig kreativt. På 10.plus er jeg blevet bedre til at samarbejde og arbejde målrettet. Det bedste ved 10.plus er at man har frihed til at gøre det på sin egen side. Ida Matilde Gaarde Jeg valgte 10.plus for jeg var lidt skoletræt og virkelig manglede en ny måde at lære på. Det giver bare noget helt andet at arbejde med projekter og få mulighed for at gå i dybden med et emne, frem for at sidde stille på en stol og kigge på en lærer. En typisk skoledag på 10.plus betyder at vi hver finder vores gruppe når vi møder ind, og så arbejder vi videre på det vi var i gang med. Lærerne er der, så vi kan snakke med dem undervejs, og de kan følge med i hvor langt vi er nået. Min bedste 10.plus-oplevelse kan jeg ikke pege på. Det er altid en god ople-velse fordi jeg får snakket og samarbejdet med så mange forskellige. På 10.plus er jeg blevet bedre til at fremlægge!! Allerede nu kan jeg mærke at det ikke er lige så svært som det var i folkeskolen. Man åbner sig meget mere op. Lea Elise Jacobsen Jeg valgte 10.plus for jeg gerne ville udvikle mig mere inden gymnasiet og blive bedre til at fremlægge projekter. En typisk skoledag på 10.plus betyder at lave projekt med din gruppe om det emne I aktuelt har valgt. Min bedste 10.plus-oplevelse er at jeg kan se jeg har udviklet og modnet mig - især omkring det med at fremlægge. På 10.plus er jeg blevet bedre til at fremlægge uden at være så nervøs. Jeg tager det mere stille og roligt og lader være med at tale så hurtigt. Jeg er og-så blevet bedre til at snakke i telefon med fremmede mennesker. Det gør vi meget når vi skal finde informationer i forbindelse med et projekt. Det bedste ved 10.plus er at man er lidt fri, og at man også arbejder uden for skolen. For eksempel i vores arkitektprojekt var vi flere gange ude og måle op og snakke med forskellige mennesker. Det bedste ved 10.plus er at have tid til at gå i dybden med ét emne. Det læ-rer man meget af. Kira Tanggaard Jeg valgte 10.plus for jeg ikke følte at jeg havde brug for at forbedre mig så meget fagligt. Derimod ønskede jeg at få nogle andre kompetencer - som at blive bedre til at håndtere store projekter og at fremlægge. Jeg tror det bliver en stor hjælp videre i uddannelsessystemet. En typisk skoledag på 10.plus betyder at vi starter sammen i 10.plus-lokalet hvor vi bliver hjulpet i gang hvis vi er gået lidt i stå. Så arbejder vi typisk indi-viduelt med projekter, imens lærerne går rundt og hjælper os. Efter frokost samles vi, og der bliver sørget for at alle kommer godt i gang. Vi arbejder igen selvstændigt og slutter af med det sidste kvarter at snakke fælles om hvor langt vi er nået. Min bedste 10.plus-oplevelse var da min makker og jeg gav hinanden et kæmpe kram efter vi havde fremlagt vores arkitekt-10.plus-projekt. Det var en kæmpe lettelse at det hele var gået godt. Vi havde været helt vildt pressede om morgenen og løbet rundt for at ordne de sidste småting inden vi skulle fremlægge. Det var vildt rart at det pres blev fjernet fra vores skuldre, og at vi kunne være tilfredse med vores præstation. På 10.plus er jeg blevet bedre til at stille mig op foran mange mennesker og fortælle. Jeg er også blevet meget bedre til at holde gejsten oppe og mig selv i gang gennem lange projekter. Det havde jeg lidt svært ved i folkeskolen. Jeg mistede let koncentrationen hvis vi arbejdede med det samme i længere peri-oder. Det er slet ikke et ligeså stort problem nu. Det bedste ved 10.plus er at det ikke er som folkeskolen! Man får lov til at bruge både sin faglige viden og sine kreative evner. Det er også fedt at man får lov til selv at bestemme det meste og kan forme projekterne meget frit.

8 14 Jeg er fordi vi er Jeg er fordi vi er 15 Verden er vidunderlig FAAE borger i en foranderlig verden TV2 synger i sangen Vi skaber en verden perfekt : Ingen ved hvem vi er vi ved kun hvad der skal vides Vor viden er materialet vi skaber en verden perfekt I en verden, hvor alting hænger sammen og informationer, mennesker og produkter cirkulerer hurtigere og hurtigere, bliver det stadig vigtigere at forholde sig kritisk til de mange informationer og den viden, som vi modtager. At være aktiv medborger - FAAE Borger - handler om følelsen af at høre til i et større fællesskab, at vise social ansvarlighed og om at have rettigheder og pligter indenfor fællesskabet. Og sidst men ikke mindst handler medborgerskab om at deltage i udviklingen af fællesskabet. FAAE Etik handler om, at hvad du sender ud i verden får du tilbage igen - what comes around goes around eller sagt på fynsk; når du gør noget har det en mening, og den mening kommer tilbage til dig selv. På Faaborgegnens Efterskole kalder vi det indbydelse til indflydelse. Det er vigtigt, at vi giver eleverne lyst til at deltage i beslutningsprocesser, og for at gøre det er det vigtigt, at eleverne forstår at engagement og deltagelse er en forudsætning for indflydelse. Derfor har vi i flere år bl.a. deltaget i Danmarks Indsamlingen, og det har været godt at deltage aktivt i et projekt, der har en mening - så vi ikke kun ved, hvad der skal vides, men også reagerer som aktive og ansvarsfulde medborgere i en verden perfekt. Marie Vagn-Hansen - årgang drog til Myanmar med DR og Danmarks Indsamlingen for at se, hvorledes de indsamlede penge blev anvendt; what comes around goes around. Læs selv videre i Maries dagbog fra Myanmar. FAAE Borger og FAAE Etik er vores forsøg på at videregive viden og erfaringer, så vi ved, hvem vi er, og hvad vi kan gøre. Vi skaber ikke verden perfekt, men vi forsøger hele tiden at stille spørgsmål til det bestående, for måske at gøre verden til et lidt bedre sted at være end den var, da vi kom.

9 16 Jeg er fordi vi er 17 VI KAN GØRE EN FORSKEL I VERDEN I 2014 sendte Danmarks Indsamling 87 millioner kroner til mødre i den tredje verden. Penge, som Danmarks efterskoler havde været med til at samle ind. To tidligere efterskoleelever blev inviteret med til Myanmar for at vise, hvad de indsamlede penge egentlig går til. Marie Vagn-Hansen, elev på FAA 13/14 var en af de udvalgte: Hvad tænkte du, da du fik at vide, at du skulle til Myanmar? Jeg blev vildt overrasket og følte mig utroligt heldig over at få lov at opleve, hvilken forskel vores arbejde har gjort. Hvordan var det at deltage i Danmarks Indsamling? Det var vildt spændende. Jeg følte - og vidste - at det gjorde en forskel, og det var klart med til at motivere mig til at engagere mig så meget i projektet. Hvorfor skal efterskolerne blive ved med at deltage i Danmarks Indsamling? Fordi det nytter! Det gør virkelig en forskel. Det har jeg været så heldig at se med egne øjne. At gå på efterskole handler om at hjælpe og være der for hinanden, og derfor er det helt naturligt, at efterskolerne tager del i indsamlingen. Af Marie Vagn-Hansen, elev på FAAE 13/14 At være ung er at have livet foran sig. Et liv fuld af håb, drømme og forventninger. Fuld af frihed til at træffe både gode og mindre gode valg. Vi er fantastisk priviligerede i Danmark. Vi har frihed til at have venner og interesser uden for hjemmet. Frihed til at vælge og tage en uddannelse. Unge i Myanmar har ikke meget at håbe på, drømme om eller forvente. Deres muligheder er stærkt begrænsede. Piger på min alder lever nærmest indespærrede. De tager sig af de huslige pligter og kan kun sjældent forlade hjemmet - og kun for et par timer ad gangen. Ofte, når tingene ikke bare glider, så bliver fællesskabet styrket. Sådan var det på FAAE, og i Myanmar opleves det i en endnu mere ekstrem grad. Især børnene passer på hinanden. Midt i kaos spirer kærligheden - de holder virkelig sammen. Græder et barn, er der straks et større barn, der tager det op og trøster. Børnene er som een stor familie - fuldstændigt som vi følte os på FAAE. Fællesskab og omsorg for hinanden betragtede vi som vigtige værdier på efterskolen - i Myanmar får de begreber en helt ny betydning. Det har gjort stort indtryk på mig at møde nogle af de mennesker, i hvis liv vi har gjort en forskel. Rejsen har åbnet mine øjne for, hvordan nogle menneskers virkelighed ser ud - og for hvor mange muligheder vi har i Danmark. Den har motiveret mig til at ville involvere mig i nødhjælp og givet mig lyst til at bruge de muligheder på at hjælpe steder som Myanmar. Alle kan gøre en forskel! Selv de mindste beløb gør en kæmpe forskel på den anden side af jorden. Blot det at være med til at sprede budskabet hjælper. Vi kan redde familier i lande, der ikke er ligeså heldige som os. Vi kan være med til at give mennesker i verdens brændpunkter nogle af de samme muligheder, som vi har. Hvis vi hjælpes ad, kan vi gøre verden til et bedre sted! DAGBOG FRA MYANMAR - uddrag fra Maries dagbog MYANMAR DAY 1 Vejle Station. Spændt stiger jeg på toget mod Københavns Lufthavn, overvældet over, at det allerede er nu. Det er kun 4-5 uger siden, jeg hørte om turen. Endnu har jeg ikke mødt en eneste af dem, jeg skal rejse med. Yangong. Asien. Den tætte befolkning, de forundrede blikke og det sindssyge trafikkaos. Jeg går på opdagelse i gaderne nær hotellet. Ingen taler engelsk, men alle virker imødekommende og venlige. Hjemmefra har vi lært at sige hej på deres sprog, og dét og et smil rækker langt. Briefing på Dansk Flygtningehjælps hovedkontor. Vi bliver udstyret med lokale telefoner; de udenlandske fungerer ikke her. I morgen skal vi videre til hovedstaden, Sittwe. Vi er seks, der følges ad. Alle er søde og sjove - og meget forskellige, men det er bare spændende. Jeg ser frem til at bruge en uge sammen med dem. MYANMAR DAY 2 Tidligt oppe, kurs mod Sittwe. Der er forkert dato på billetterne. Vi har bemærket, at lufthavnen ikke virker så striks som andre. Nu er det en fordel, for det gør det nemmere at finde en løsning. Lufthavnen i Sittwe er den mindste jeg har set i mit liv. Faktisk bare et hus - ingen metaldetektorer, ikke engang et bagagebånd. Du finder din kuffert på den vogn, som den er læsset over på fra flyet. Normalt sætter jeg stor pris på sikkerheden i lufthavne, men her virker det ikke til at betyde noget. Det er sjovt at prøve. Frokost på lokal restaurant. Den spicy mad kræver tilvænning. Bedst som vi sidder og synes, det er stærkt, fortæller de, at det er lavet ekstra mildt for vores skyld. Endnu en briefing på flygtningehjælpens kontor i Sittwe. Det er super inspirerende. Jeg får lyst til at engagere mig i nødhjælp, når jeg hører om, hvilken forskel vi har gjort og i fremtiden kan gøre. Om aftenen prøver vi Sittwes specialitet, seafood. Det er simpelthen så lækkert! Vi passerer et stort sted med live musik. Publikummet består udelukkende af mænd, og på scenen står en tæt på talentløs sangerinde og hendes endnu mere talentløse dansere. Alligevel er det super ærgerligt at opdage, at vi er kommet midt i sidste nummer. Ingen internet- eller mobilforbindelse. I Yangon kunne vi i det mindste sende imessages og bruge Facebook. Vi kan ringe internt i gruppen, men det er også alt. Det er simpelthen det mærkeligste. Mobilerne kan ikke ringe ud af landet. Jeg er

10 18 Jeg er fordi vi er Jeg er fordi vi er 19 bange for at blive skør af ensomhed og glæder mig over, at vi ikke har meget alenetid på hotellet. Jeg er allerede begyndt at småsnakke med mig selv. Jeg tror, det er fordi jeg ved, at jeg ikke kan komme i kontakt med nogen, at jeg har så meget lyst til det. Det er netop blevet midnat, og alt lys er slukket. Jeg ved ikke, om det er et strømsvigt, eller om de helt bevidst fratager os lyset efter midnat. Ha, ha. Jeg må hellere gå i seng. MYANMAR DAY 3 Endelig er tiden kommet til at besøge et af de projekter, som Danmarks Indsamling 2014 har givet penge til. Med en vis spænding i maven kører vi mod den første landsby. Vi skal krydse en flod i en ustabil Myanmar-udgave af en kano. Alle sidder med hjertet i halsen - ingen har lyst til at falde i dét vand, slet ikke Christopher, vores kameramand, der har alt sit udstyr med. Vi bliver mødt af bunker af skrald og yderst primitive forhold, men også af begejstring og smil fra landsbyens vildt glade indbyggere. Vi har to tolke med, på den måde kan vi snakke med dem. Landsbyboerne kan søge donationer fra Danmarks Indsamling til at starte en forretning. For at søge skal de skrive en plan over, hvordan de tænker at bruge pengene. En kvinde har modtaget 150 dollars og brugt dem til at starte en forretning med noget, de kalder Fish Paste, en slags fiskeboullion. En anden kvinde har købt geder for pengene. Alle, der har modtaget donationer, giver udtryk for, at det har gjort en kæmpe forskel for dem og deres familie. Flere fortæller, at de før havde svært ved blot at få mad på bordet, men nu er deres økonomiske fremtid sikret. Det er fantastisk at høre. Jeg er vildt imponeret over, hvor meget de kan få ud af sådan en lille sum penge. Det føles rigtig fedt at vide, at jeg har været med til at gøre det muligt. Jeg får lyst til at hjælpe mere! Om eftermiddagen besøger vi et marked i Sittwe. Sittwe er langt fra en turistby, og det meste kategoriserer vi som noget værre kina-lort. Vi har ikke lyst til at købe noget af det, men det er sjovt at opleve det liv og det kaos, som er på markedet. Så længe man har tid til at gå stille og roligt rundt og observere, gør det ikke noget, at det er kaotisk. Første dag i felten runder vi af med en solnedgangstur til vandet. Jeg er spændt på, hvad jeg kommer til at opleve i morgen, når vi skal besøge en lejr for internt fordrevne. Godnat. MYANMAR DAY 4 Dansk Flygtningehjælp har givet penge til renovering af skolen i den lille landsby, vi er sejlet ud til. Skolen bliver indviet i dag. Vi bliver placeret på stole vendt mod landsbyens indbyggere. Det er mærkeligt at deltage i en ceremoni, når man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Vi skiftevis kigger på hinanden og smiler til de mange mennesker. Egentlig føler vi ikke, vi fortjenter at være der. Det næste sted, vi sejler til, gør turens hidtil største indtryk på mig. Forholdene i lejren for internt fordrevne er skræmmende. Flere end 6000 mennesker bor på et så afgrænset område, at det føles som en stor hønsegård. Dansk Flygtningehjælp har sørget for toiletforhold og vandfaciliteter. Det er til gengæld det eneste, de har fået lov til. Regeringen har afslået tilbuddet om at bygge huse. De huse, regeringen selv har sat op, er ikke særligt gode. De skal signalere midlertidighed. Man vil ikke have, at nogle for alvor slår sig ned her. Det er en stærk oplevelse. Christopher har taget dæk-billeder af Myanmar under hele vores tur, men her må han opgive, fordi det eneste der er mere interessant end vores lyse hår, er hans kamera, som nysgerrige børn og voksne ikke kan holde sig fra. Men til deres forsvar - det er også et lækkert kamera, ha ha. MYANMAR DAY 5 Christopher filmer os til et indslag, der skal vises til indsamlingsshowet i 2015 for at fortælle, at det, vi samlede ind sidste år, har gjort en forskel. Og det har det virkelig. Vi har mødt en kvinde, der med hjælpen har startet en auberginefarm. Hendes mand døde for flere år siden, og hun har længe haft svært at brødføde sine sine seks børn. Hendes historie Alle, der har modtaget donationer, giver udtryk for, at det har gjort en kæmpe forskel for dem og familier. er vildt inspirende. Hun har så fantastisk meget gå-på-mod og engagement. Jeg er ekstremt taknemmelig for oplevelsen. Hele ugen har jeg været fascineret af Christopher og hans arbejde. Det er sjovt at se, hvordan den slags tv-indslag blev lavet. I dag filmer vi transportscener, interviewet med kvinden og et interview med Camilla og jeg hver især. Jeg tog kridhvid herned, og med min lyse hud er det lykkes mig at blive rigtig fin rød. Under interviewet står jeg i 30 minutter i bagende sol og kampsveder. Jeg er sikker på, det bliver et herrelækkert indslag. Bare folk kan se bort fra min nærmeste smeltende krop og lytte til den fantastiske beretning. For første gang får vi mulighed for at snakke med en pige på nogenlunde samme alder som Camilla og jeg. Unge, specielt piger, holder sig mest indendørs. Pigen er 18 år og har en kæmpe flok søskende. Al hendes tid bruger hun på at hjælpe til derhjemme. Hun har ingen interesser. Af og til, sent om aftenen, kan hun mødes med nogle af de jævnaldrende fra lejren. Det er uhyggeligt, hvor begrænsede - på grænsen til ikke-eksisterende - hendes muligheder er. Vi går derfra lykkelige over vores egen frihed og mange muligheder.

11 20 Jeg er fordi vi er Jeg er fordi vi er 21 MYANMAR DAY 6 Tilbage i Yangon. Hele gruppen mødes til frokost. En fra gruppen har en aftale om et interview med en læge, og jeg tager med som fotograf. Lægen tilbyder uventet at tage os med ud at se et offentligt hospital. Det bliver en oplevelse, der fuldstændig får mig til at tabe kæben. Pludselig står vi midt i, hvad der mest af alt ligner en scene fra en film. Hospitaler er ikke uvante for mig. Størstedelen af min fars familie er læger. Det her er bare noget helt, helt andet end de sterile hospitaler, jeg kender. Jeg føler mig skidt tilpas. Gangene er fulde af rigtig syge mennesker. Der er rodet og beskidt. Vi bliver ført til et værelse, hvor der venter en 24-årig mand med diabetes. Han er ikke en af de heldige, der har råd til at opsøge en privatklinik, og sygdommen har invalideret ham. Han er uhyggeligt tynd og ser rigtig rigtig syg ud. Også før jeg kom til Myanmar har jeg set fattigdom og dårlige forhold, men aldrig har jeg stået på et hospital og fotograferet mennesker, så syge som her. Det er grænseoverskridende og ubehageligt at stikke et kamera op i hovedet på de patienter, der ligger der, men jeg vil gerne have billeder med hjem og vise i Danmark, så jeg kan gøre opmærksom på, hvordan virkeligheden ser ud. Og alle er tilsyneladende ok med, at jeg fotograferer. Det er en stærk oplevelse. MYANMAR DAY 7 Sidste dag. Souvenirshopping i en sjov forretning, der laver alle sine varer af genbrugsmaterialer. På markedet finder jeg gamle kameraer til min samling. Gode film på flyet, kun en enkelt mellemlanding, og før vi ved af det, er vi tilbage i Kastrup Lufthavn. Det er underligt at sige farvel til mine fem rejsepartnere. I den uge, der er gået, har vi støttet os til hinanden. Danmark kunne vi jo ikke få fat i. Det hele er gået så hurtigt, men vi har samtidig nået helt ufattelig meget. Jeg er fyldt til randen af indtryk. Det er underligt bare at skulle tilbage til min helt normale hverdag. Flere af de andre er så heldige, at de får lov at arbejde videre med Danmarks Indsamling eller Dansk Flygtningehjælp. Jeg får lov at tage tilbage til mine matematik- og dansktimer på gymnasiet. Jeg er vildt taknemlig for at have fået muligheden for at opleve alle de ting. Tak for denne gang Myanmar. Det var en stærk oplevelse. Et efterskoleophold bør derfor være ensbetydende med, at vi vil hinanden noget, og derfor også dele den glæde med hinanden. Et efterskoleophold bør være en hyldest til den magi, der opstår, når vi tør hylde det skæve og uperfekte. Gennem accept af egne og andres sprækker i det perfekte, kan vi mødes og le af skæbnen - af de skår i glæden, som uværgerligt vil opstå med livets luner. Vi kan grine af det uperfekte, netop fordi vi selv er det. Vi har alle brug for et sted som holder os fast. Et sted, hvor vi oplever en sammenhæng, og et sted hvor man står til regnskab over for andre end sig selv. JEG bliver MIG sammen med DIG - jeg er, fordi vi er.

12 Jeg er fordi vi er 23 ET INDSPARK FRA SIDELINIEN FAAE-elever mindes deres første efterskoledag med et hav af følelser og forventninger. De husker spænding og nervøsitet - for blot at nævne et par stykker. Een ting fra dagen husker de dog kun sjældent: forældrene. Men hvad siger de, de forældre som vinker farvel til deres afkom og kører hjem alene i bilen og de næste 10 måneder nok er med i kampen, men alligevel må finde sig i at stå på sidelinien? Vi har spurgt et par stykker om deres oplevelser som forældre til en FAAE-elev. En skole med åbne arme Skolens ånd bærer tydeligt præg af at alle ansatte på FAAE er 100% engagerede i arbejdet med eleverne. På FAAE udvikles hver enkelt elevs individualitet. Vi har oplevet det på nærmeste hold i flere omgange, for her i familien har tre ud af fire børn valgt et år på Faaborgegnens Efterskole. Alle tre børn har været på efterskole i 10. klasse fordi de ikke følte sig parate til at gå videre i uddannelsessystemet lige efter 9. Valget faldt på FAAE af to hovedårsager: Skolen har fortrinlige faciliteter og omgivelser, og så sætter den en ære i at få den enkelte elev til at fungere og have det godt. Efterskoleopholdet har fyldt deres rygsække med dejlige oplevelser, gode kammerater og en tryg vished om at der i Faaborg ligger en efterskole, der altid tager imod dem med åbne arme. Helle og Ole Bendix En skole der sætter livsspor I de smukke sydfynske omgivelser oplever du et miljø der taler lige ind i hjertet af den du er. Det gælder dig som er ung og skal finde dit eget fodfæste. Det gælder dig som forælder der skal lære at give slip. Du kan mærke du er velkommen på FAAE. Stemningen mellem elever og lærere er god. Her er trygt at være. Fra sidelinjen så vi vores dreng vokse 16 cm i højden og mindst lige så meget i det indre i løbet af sit skoleår på FAAE. Forandringerne var både på det sociale og det faglige område. Vi oplevede hvordan alt skulle lykkes - og at alt kunne lykkes. For på FAAE kan vilje og muligheder tydeligvis forenes. I sommerferien der fulgte, var han konstant på farten til gensynsarrangementer over hele landet. Herefter ventede gymnasiet, og vores søn var hurtigt i gang med igen at skabe nye venskaber. FAAE-vennerne er stadig med i baggrunden, og indimellem ses de til fester eller weekendarrangementer. Men ikke alene vennerne står stærkt i mindet om efterskolen. FAAE er stedet hvor alt kunne ske, og alt skete, i et fællesskab der slet ikke kan beskrives, men kun kan opleves indefra. Et sted der har sat stærke spor, også i vores liv. Vi er meget taknemmelige for hvad FAAE har givet. FAAE trak i en sådan grad at vores søn sjældent var hjemme i weekenderne. Men det lidt vi så til ham, gav en fantastisk oplevelse. Vi så en dreng som fik modet til at tro på sig selv. Vi så ham folde sig ud som en ung mand med en glæde så stor at den til tider overvældede familien. Bjarne og Laura Lundager Jensen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere