Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl Randers. Grenaa.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00. Randers. Grenaa."

Transkript

1 Randers Langå Lime Pindstrup Nimtofte Grenaa Skørring Hadsten Thorsager Balle Feldballe Tirstrup Hammel Hinnerup Løgten Vrinners Galten Sabro Tilst Aarhus Tved Knebel Ebeltoft Hørning Malling Skanderborg Odder Landområderne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

2 SIDE 2 Landområderne

3 Syddjurs kommunes vækst- og landområder D e t overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Landområderne

4 Landområderne Landsbyerne og de mange landområder udgør en styrke for Syddjurs Kommune, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer til livet i de større byer. De forskellige landsbyer og landområder i kommunen indeholder forskellige kvaliteter og styrker, og byrådet ønsker at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i deres særegne kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og landområders særlige identitet og rolle i kommunen. En gennemgående kvalitet ved landsbyerne og landområderne er fællesskabet, plads til bevægelse og nærheden til naturen. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af de lokale kræfter og ildsjæle, derfor er det væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det gode liv Det gode liv er omdrejningspunktet for Syddjurs Kommunes arbejde med kommunens landsbyer og landområder, og det er en prioritet for byrådet at fastholde og understøtte de funktioner og samlingspunkter i landsbyerne, som bidrager til det gode liv, samværet og fællesskabet. Målet er at sikre landsbyerne og landområderne som gode bosætningsområder med interessante tilbud. Kun en sådan udvikling kan sikre fortsatte private investeringer og privat vedligeholdelse i byerne. Udviklingen af landsbyerne og landområderne vil oftest have karakter af mindre tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer. Det kan eksempelvis dreje sig om fartdæmpning på gennemkørselsveje, udarbejdelse af lokalplaner, der skal sikre de eksisterende værdier, eller det kan være ved etablering af parker, legepladser, boldbaner og lignende. Oftest vil kommunens tiltag i landsbyerne og landområderne have karakter af understøttelse af de sociale fællesskaber og det lokale foreningsliv eksempelvis ved sikring af fysiske rammer for dette fællesskab, da det ofte er disse funktioner, der gør den enkelte landsby til et godt sted at bo og leve. Kommunen vil også understøtte den fysiske udvikling i landsbyerne og landområderne, med for eksempel nye boligområder og erhvervsgrunde, der hvor markedet tilsiger dette. Der er i alle kommunens plandistrikter oprettet distriktsråd, der fungerer som lokalområdernes talerør overfor kommunen og der har i løbet af foråret 2012 været afholdt dialogmøder med alle distriktsrådene. De lokale ideer, forslag og projekter for de enkelte landsbyer fremgår af udarbejdede projektkatalog. Det er væsentligt at fremhæve, at det gode liv skabes af borgerne. Udvikling i kommunens landsbyer og landområder skal derfor fortrinsvist ske på lokalt initiativ og engagement og med en finansiering, der kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer og støttet med kommunale midler. Den Lokale Aktionsgruppe (LAG-Djursland) udgør her en oplagt mulighed, da den blandt andet har til formål at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. Kommunes rolle i disse områder vil således i højere grad være at understøtte de lokale kræfters initiativer, ligesom kommunen skal sikre at initiativerne indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. I denne forbindelse er det en fælles opgave for kommunen og borgerene i landsbyerne og landområderne fremadrettet at tænke det gode liv på tværs af landsbygrænserne. Landsbyerne skal måske i højere grad deles om faciliteter, ligesom de eksisterende servicefunktioner skal dele befolkningsunderlag på tværs af byer i lokalområderne. Det er væsentligt, at befolkningsunderlaget understøtter servicefunktionerne, hvorfor det ikke nødvendigvis skal være sådan, at alle landsbyer tilbyder den samme service. Nogle landsbyer kan med andre ord tilbyde servicefunktioner som dagligvarebutik, forsamlingshus eller kulturhus, mens nabolandsbyen tilbyder skole, hal, boldbaner eller institutioner, sådan at borgerne finder nogle af de SIDE 4 Landområderne

5 daglige servicetilbud i deres egen landsby og må søge andre tilbud i nabobyen. I denne forbindelse ønsker byrådet, at boligområder fastholdes centralt og tæt på de servicefaciliteter, der måtte findes allerede i dag. Erhverv og landområderne Det er en prioritet for byrådet at fastholde de virksomheder og arbejdspladser som allerede findes i kommunens landsbyer og landområder, heriblandt de eksisterende industri-, service- og håndværksvirksomheder. Fastholdelsen kan blandt andet ske ved at sikre udviklingsmulighederne for de eksisterende virksomheder. Ligeledes er det en prioritet at fastholde og udvikle landområdernes alternativer til de mere traditionelle erhverv i vækstområderne. Dette er arbejdspladser, der for eksempel kan være knyttet til turisme eller til de oplevelsesprojekter naturen og turismen kan danne grundlag for. Samspillet mellem landområderne og vækstområderne Der er en naturlig tendens til at borgere orienterer sig mod byområder, hvor eksempelvis uddannelsesmuligheder og kulturtilbud er lokaliseret. Eller hvor den private service, i form af for eksempel dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, er placeret. Dette gælder i det store billede, hvor både pendler- og tilflyttertal viser en naturlig orientering mod de store bysamfund som Aarhus og Randers. Men det gælder også i det mindre billede, hvor eksempelvis borgerne i den østlige del af kommunen naturligt orienterer sig mod Ebeltoft som kommunens største by, ligesom Rønde med sine mange detailhandelsbutikker og udbud af offentlig og privat service tiltrækker borgere fra store dele af kommunen. Det er en afgørende opgave for byrådet, at sikre en dynamik og sammenhæng i landområderne, og mellem landområderne og de større vækst- og byudviklingsområder i Det grønne bånd - letbanebyerne, i Det blå bånd - Kalø Vig-området og i Ebeltoft. Befolkningen i landområderne er i høj grad med til at understøtte servicetilbuddene i vækstområderne, samtidig med at vækstområderne leverer de nødvendige tilbud til landområderne. Tilgængelighed til servicefunktioner er afgørende for det gode liv i landsbyerne og landområderne, og her spiller en god og sammenhængende infrastruktur og særligt den kollektive infrastruktur og stisystemerne, en afgørende rolle i at binde landsbyerne, landområderne og kommunens større byområder sammen. En opgradering af motortrafikvejen til motorvej, vil kunne forbedre sammenhængen mellem kommunens østlige og vestlige landområder, og samtidig vil forbindelsen til de større byer i nabokommunerne og deres udbud af arbejdspladser og kulturtilbud blive forbedret. De forskellige landområder Landområderne i Syddjurs Kommune kan som udgangspunkt inddeles i forskellige geografiske områder. Landsbyernes og landområdernes identitet og rolle hænger i høj grad sammen med deres geografiske placering og med, hvilke større byområder de orienterer sig mod. For kommunens vestligste landområde omkring Ådalen gælder en naturlig orientering mod de større byer Aarhus og Randers, hvorfra tilflytningen i stor grad sker, og hvortil megen pendling foregår. Men orienteringen foregår også mod letbanebyerne Hornslet og Mørke, hvor jernbane og servicetilbud benyttes. For Mols og Helgenæs gælder, at man i høj grad orienterer sig mod og understøtter servicefunktioner i Rønde og Aarhus, og i mindre grad Ebeltoft. Samtidig rummer kystbyerne Vrinners Knebel Tved potentialet til at blive en næste etape i byvækstområdet Det blå bånd - Kalø Vig-området. Dette vil særligt være tilfældet, hvis etableringen af en færgerute mellem Skødshoved og Aarhus realiseres. For landområderne i den centrale del af kommunen, omkring Feldballe og Thorsager, orienterer man sig også mod Rønde og Aarhus. Hvorimod byer som Pindstrup og Nimtofte orienterer sig mod Ryomgård og Kolind, men også mod både Auning, Grenaa og i mindre grad mod Aarhus og Randers. For landområderne i kommunens nordøstlige del omkring Tirstrup og Balle, er tilknytningen i høj grad rettet mod Ebeltoft og Grenaa. SIDE 5 Landområderne

6 Lime / Skørring Lime og Skørring er to mindre landsbyer beliggende i landområdet Ådalen. Lime og Skørring udgør tilsammen et velfungerende bysamfund, der tilbyder lokalområdet hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. FAKTA Demografi (Lime) Antal indbyggere 2000: 340 Antal indbyggere 2012: 373 Ændring: + 33 Gennemsnitlig alder: 39,2 år Pendlingstider Bus: Randers - 31 min. Aarhus - 1 t 9 min. Bil: Randers - 18 min. Aarhus - 31 min. FAKTA Demografi (Skørring) Antal indbyggere 2012: 184 Lime og Skørring i dag Lime er en langstrakt by, som har udviklet sig langs en hovedgade. Lime har i dag knap 400 indbyggere. Byen og hovedgaden bærer præg af ældre gårde og andre bygninger, der oprindeligt har indeholdt landbrugstilknyttet erhverv, og bygningsmassen fremtræder hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand. I byens nordlige del findes et erhvervsområde, hvor virksomheden Vilomix over de seneste år har udviklet sig til en større foderstofvirksomhed. Byen har indenfor de sidste ca. ti år udviklet sig med et mindre område til boliger og et mindre område til blandet bolig og erhverv, placeret i byens sydlige ende. Skørring er en mindre landsby med ca. 184 indbyggere. Byen består af ældre gårde og parcelbebyggelser og fremstår i god vedligeholdelsestilstand. Der er indenfor de sidste ti år udlagt et område til boliger, som ikke er påbegyndt bebygget. Lime og Skørring udgør tilsammen et bysamfund, der tilbyder hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. Lime rummer en dagligvarehandel med postbutik, mens offentlig service i form af folkeskole, daginstitutioner og idrætshal med multibane findes i nabobyen Skørring. Desuden findes et godt udvalg af foreninger, bla. IF Ådalen, spejderklub, ungdomsklub mm. Landsbyerne omkring Lime og Skørring og den øvrige del af Ådalen er medvirkende til, at danne befolkningsunderlag for disse funktioner. Områderne betjenes af den regionale busrute Randers Hornslet og med kun ca. 16 km til Randers, er mange indbyggere i Ådals-området orienteret mod Randers, både hvad angår pendling til uddannelser og arbejdspladser, samt handel. Lime og Skørring i fremtiden Trods en vækst i den seneste 12-årige planperiode, er der i de seneste fem år sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere i Lime og Skørring, hvilket giver udtryk for samfundets svingende konjunkturer. På denne baggrund må det vurderes, at det eksisterende boligbyggeprogram på 28 nye boliger vil kunne dække de fremtidige behov i den kommende planperiode. Fokus bør derfor være på fastholdelse af indbyggerne i Lime og Skørring. Nærheden og tilgængeligheden til de større byer Randers og Aarhus med disses udbud af arbejdspladser, kultur- og handelsmuligheder er en vigtig faktor for fastholdelsen af befolkningen i Ådalen. Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti fra Lime til Ådalsskolen i Skørring. Det er en meget væsentlig faktor for byernes mulighed for også i fremtiden at kunne tilbyde attraktive rammer for bosætning, at byerne fortsat kan tilbyde basale servicefunktioner, som dagligvarebutikker, skole, institutioner og fritidstilbud. Byrådet ønsker at støtte Vilomix, i deres ønske om udvidelse. Der er udpeget lokaliseringsmulighed for et kommende biogasanlæg øst for Lime. RESTUMMELIGHEDER Lime: Skørring: I alt: ca. 26 boliger ca. 32 boliger ca. 58 boliger SIDE 6 Landområderne

7 HISTORIE Historisk set var Lime det mest betydende bysamfund i tidligere Lime-Skørring (sogne-)kommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev byen en del af Rosenholm Kommune. I området omkring byerne findes flere fortidsminder. LIME SKØRRING Mod Randers Vilomix Mod Lime 7.9.B2 Mod Randersvej Daginstitution 7.9.B3 Kirke Boldbaner Forsamlingshus 7.1.B1 Skole Kirke Forsamlingshus Boldbaner Mod Hornslet Dagligvarebutik Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Mørke Mod Hornslet og Skørring Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 7 Landområderne

8 Pindstrup Pindstrup er beliggende i den nordligste del af kommunen og er i dag et bysamfund, der tilbyder hverdagens helt basale offentlige og private servicefunktioner, som institutioner og indkøbsmuligheder. Den historiske tilknytning til først Pindstrup Mosebrug og senere virksomheden Novopan har stor betydning for byens selvopfattelse og fremtid. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 762 Antal indbyggere 2012: 735 Ændring: -27 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år Pendlingstider Bus/Tog: Randers - 39 min. Aarhus - 57 min. Bil: Randers - 28 min. Aarhus - 32 min. Pindstrup i dag Pindstrup bærer præg af tilstedeværelsen af de to store virksomheder, Pindstrup Mosebrug og Novopan. Virksomhedernes mange ansatte har i tidens løb betydet etablering af mange typiske arbejderboliger. I dag fremstår byen hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, mens hovedgaden dog bærer præg af tung trafik og mindre velholdte boliger. Syd for den nu nedlagte jernbane findes det store erhvervsområde, hvor Novopan og Pindstrup Mosebrug har udviklet sig til driftige virksomheder. Novopan har været udvidet i flere omgange og leverer godt halvdelen af landets forbrug af spånplader. Pindstrup er kendt for sine to kirker; den katolske kirke og Pindstrup kirke med sin moderne kirkekunst. Det fremstår tydeligt, at flere af byens områder er planlagt efter større helhedsplaner, og især området omkring Pindstrup kirke er et godt eksempel på dette. Desuden er Pindstrup kendetegnet ved en unik natur, blandt andet store mose-, skov- og hedeområder. Pindstrup udgør et velfungerende bysamfund, der tilbyder hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner, som dagligvarehandel, daginstitutioner, idrætshal, forsamlingshus og flere aktive foreninger. Derudover findes også heldagsskolen Pindstrupskolen og handicapcenteret Pindstrup Centeret. Byen betjenes af regionale busruter mellem Randers - Grenaa og Randers Ebeltoft. Den nærmeste offentlige skole er beliggende i Ryomgård og derfor er mange indbyggere orienteret mod Ryomgård, men med kun ca. 5,5 km til Auning orienterer mange sig ligeledes denne vej, hvad angår handel og pendling til arbejdspladser. Banestien mellem Allingåbro og Ryomgård er under realisering. Banestien er etableret på flere delstrækninger, men bliver nu til en sammenhængende cykel- og gangsti. Informationstavler ved rastesteder formidler landskabet, naturen og kulturhistorien der knytter sig til området. Ved Pindstrup Centret, i forbindelse med et sådan rastested, er der etableret et primitivt overnatningssted. Pindstrup i fremtiden I dag er der 735 indbyggere i Pindstrup. I den seneste 12-årige planperiode har byen oplevet en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere. Men da byen består af unge indbyggere og tilbyder mange arbejdspladser er det muligt at denne udvikling vil kunne vendes. Virksomhederne Novopan og Pindstrup Mosebrug er en væsentlig faktor for fastholdelse af befolkningen i Pindstrup. Derfor bør der arbejdes for, at virksomhederne fortsat har mulighed for udvikling. Frem til omkring 1990erne er der sket en jævn udbygning af byen, men siden da har udviklingen været meget begrænset. Der er udlagt et område til jordbrugsparceller (5.2.BE3) i den nordvestlige del af byen. Planlægningen af dette område er endnu ikke påbegyndt. Byens nuværende identitet er tæt forbundet med mosebrugets historie. Derfor kunne en sikring og synliggørelse af de kulturhistoriske spor i byen styrke byens identitet. Ligeledes findes der en problematik omkring hovedgaden, som virker nedslidt. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 5.2.BE3: 5.2.B4: I alt: ca. 9 boliger ca. 6 boliger ca. 15 boliger SIDE 8 Landområderne

9 HISTORIE Pindstrup bestod i 1800-tallet af en række gårde på kanten af de store mosestrækninger og var baseret på dyrkning af bakkelandet og husdyrhold på engene. I 1905 oprettedes Pindstrup Mosebrug, der til at begynde med blot omfattede en enkelt gård. I efterkrigstiden blev mosebruget drastisk udvidet. Tørvegravningen var et meget sæson betonet erhverv, og for at fastholde arbejdskraften udenfor sæsonen blev produktionen udvidet til også at omfatte bl.a. savværk, krydsfinerfabrik, møbelpladefabrik, sphagnumfabrik og spånpladefabrik. Pindstrup udviklede sig som en by for arbejderne og mange af sporene fra den tid er stadig synlige, bl.a. kirkerne, som byen i dag er kendt for. Mod Auning Pindstrup Centret Bynær skov Hal 5.2.BE3 Boldbaner Perspektivområde Pindstrupskolen Daginstitution Smørmose Dagligvarebutik Banestien Forsamlingshus Kirke Mod Hornslet Kirke Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Ryomgård Pindstrup Mosebrug Park- og fritidsanlæg Novopan SIDE 9 Landområderne

10 Nimtofte Nimtofte er beliggende i den nordligste del af kommunen og er i dag et bysamfund med et aktivt og initiativrigt foreningsliv. Der udover tilbyder byen basale offentlige og private servicefunktioner som friskole, institutioner og indkøbsmuligheder. Området omkring Nimtofte udgør et af kommunens turismemæssige kraftcentre med Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort som de to fyrtårne. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 623 Antal indbyggere 2012: 637 Ændring: + 14 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,7 år Pendlingstider Bus/Tog: Randers - 57 min. Aarhus - 50 min. Bil: Randers - 34 min. Aarhus - 36 min. Nimtofte i dag Nimtofte er i dag mest kendt for at være hjemsted for Danmarks 5. største turistattraktion, Djurs Sommerland, der ligger to km nord for byen og Lübker Golf Resort der er ligger øst for byen. Det forventes, at Djurs Sommerland i år 2016 vil tiltrække over en mio. besøgende om året. Mængden af turister skaber allerede i dag en del problemer omkring trafikafviklingen på Stationsvej. Gadeforløbene i Nimtofte er smalle og slyngede og vidner om, at landsbyen har ligget her i mange århundreder. Bymiljøet fremstår i dag hovedsageligt i en god vedligeholdelsesstand, men hovedgaden bærer dog præg af den store mængde trafik og mindre velholdte bygninger. Nimtofte udgør et bysamfund med dagligvarehandel, friskole, børnehave og private dagplejere. Der findes flere aktive foreninger i Nimtofte, bl.a. borgerforening og distriktsråd. Dog benyttes også mange fritidstilbud i Ryomgård. Byen har en fin kollektiv trafikbetjening med de regionale busruter mellem Aarhus Ryomgård, Randers Ebeltoft, Randers Grenaa og Ryomgård Grenaa. Nimtofte i fremtiden I Nimtofte er der 637 indbyggere. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes at fortsætte. Der findes i Nimtofte flere ubebyggede rammeudlæg, og det vurderes at disse i rigeligt omfang kan dække de fremtidige behov i den kommende planperiode. Trafikken til og fra Djurs Sommerland i sommerperioden udgør som nævnt et problem for bymidtens små gadeforløb, der ikke er egnede til den voldsomme trafikmængde. En omfartsvej mellem Frederikssundsvej og Randersvej til aflastning af bymidten vil kunne forbedre miljøet langs hovedgaden. Samtidig er der et behov for at planlægge fremtidige stiforhold i tilknytning til byen og Djurs Sommerland. Byrådet vil vurdere, om rammeområdet 12.1.B8 vest for byen bør ændre status til perspektivområde eller alternativt udgå af planlægningen. Dels fordi der eksisterer mere end tilstrækkeligt med arealer til nye boliger, dels fordi der bør være fokus på at sikre byens centrale kvaliteter gennem f.eks. byomdannelse/forskønnelse af bymidten frem for at strække byen længere ud. Desuden vil det blive vurderet, hvorvidt det østlige perspektivområde bør flyttes til en mere central placering, umiddelbart nord for bymidten. En ændring af det nuværende erhvervsområde ved Møllevej, vil kunne give muligheder for etableringen af attraktive boliger med udsigt over dammen. Ejendommen er i dag bebygget med lagerhal og øvrige installationer fra den tidligere grovvareforretning og inkluderer også opstemningsværket og Mølledammen. Der er på lokalt initiativ igangsat udarbejdelse af en udviklingsplan for Nimtofte. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 12.1.B7: 12.1.B8: I alt: ca. 22 boliger ca. 45 boliger ca. 67 boliger SIDE 10 Landområderne

11 HISTORIE Nimtofte er placeret i et naturskønt område, hvor flere dalstrøg mødes. Landsbyen er sandsynligvis opstået omkring de små veje som førte gennem dalstrøgende. Navnet tofte vidner også om at byen kan dateres langt tilbage. Gennem byens hjerte løber Nimtofte Å med den opdæmmede Mølledam, møllen blev drevet med Perspektivvandkraft områdehelt frem til år Lübker Golf Resort Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Gjerrild Banesti Mod Djurs Sommerland Djurs Hytteby Linieføring for mulig omfartsvej Mod Grenaa Perspektivområde Daginstitution 12.1.B8 Boldbaner Friskole Kirke Mod Ryomgård Dagligvarebutik 12.1.B7 SIDE 11 Landområderne

12 Thorsager Thorsager er beliggende i den centrale del af kommunen og fungerer primært som bosætningsby. Byen tilbyder basale offentlige og private servicefunktioner som skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Byen er omgivet af store skove, med gode muligheder for rekreative udfoldelser. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1253 Antal indbyggere Ændring: + 83 Gennemsnitlig alder: 39,4 år Pendlingstider Bus: Randers - 1 t 15 min. Aarhus - 50 min. Bil: Randers - 32 min. Aarhus - 26 min. Thorsager i dag Thorsager fungerer i dag primært som bosætningsby og udgør et bysamfund med bl.a. dagligvarebutik, skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et velfungerende foreningsliv. Mange af indbyggerne i Thorsager orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet m.m. benyttes. Der findes flere aktive foreninger i Thorsager, heriblandt distriktsrådet, som aktuelt arbejder på at etablere et medborgerhus/kulturhus, der skal fungere som samlingssted for byens unge og øvrige borgere. Det fysiske bymiljø fremstår hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, og der er på hovedgaden gennemført hastighedsnedsættende foranstaltninger. Der gælder en udviklings- og bevarende lokalplan or Thorsager Bymidte (Lokalplan 34). Byudviklingen har primært fundet sted mod nordvest, i retning mod jernbanen og den gamle stationsbygning og mod syd i retning mod Rønde. Der er et lokalt ønske om en genåbning af trinbrættet ved den gamle station nord for byen. Byen betjenes af de regionale busruter mellem Aarhus Ryomgård og Aarhus Grenaa. Thorsager i fremtiden Der er indbyggere i Thorsager. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes at fortsætte. Der findes i Thorsager flere ubebyggede rammeudlæg til boliger, og det vurderes, at disse rammeudlæg kan dække behovet for nye boliger i den kommende planperiode. Efter ønske fra dagligvarebutikken, som er beliggende i bymidten, vil byrået undersøge, om det er muligt planlægningsmæssigt at flytte denne til en placering i erhvervsområdet ved Ryomvej. Der er et ønske fra borgerne at det undersøges, hvorvidt der kan skabes en mere levende bymidte og nye muligheder for erhvervsvirksomheder. En mere levende bymidte kunne skabes ved for eksempel fortætning omkring byens naturlige centrum, fremfor at arbejde for udvikling af en langstrakt by. Dette kan ses i sammenhæng med ønsket om et større område, der kan danne rammen om sociale aktiviteter, da området ved gadekæret (Dammen) ikke betragtes som egnet til at kunne rumme aktiviteter af større art. Ønsket om en realisering af en cykelsti til Rønde er stort, da mange benytter faciliteter i Rønde både i form af skole, handel og fritidsinteresser. RESTUMMELIGHEDER Rammeområde 10.1.B3: 10.1.B5: 10.1.B7: I alt: ca. 35 boliger ca. 100 boliger ca. 25 boliger ca. 160 boliger SIDE 12 Landområderne

13 HISTORIE Byens navn vidner om at stedet sandsynligvis har haft en religiøs betydning før kristendommen blev indført. Byen rummer Jyllands eneste rundkirke, som er bygget på en stejl bakke, under kirken er der fundet spor af en tidligere trækirke. Sommerhusområde Perspektivområde 10.1.B B5 Mod Kolind Daginstitution Mod Mørke Daginstitution Forsamlingshus Dagligvarebutik Kirke 10.1.B5 Mod Djurslandsmotorvejen Skole Boldbaner Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Rønde Planlagt cykelsti 10.1.B7 Mod Rønde COWI Perspektivområde SIDE 13 Landområderne

14 Feldballe - Tåstrup Feldballe og Tåstrup er beliggende for enden af motortrafikvejen tæt på Rønde. Byerne fungerer primært som bosætningsbyer, hvor især det alternative bosted Friland har oplevet stor popularitet. Indbyggerne er i stort omfang børnefamilier. Og med kommunens laveste gennemsnitsalder er servicefunktionerne målrettet disse børnefamilier. FAKTA Demografi (Feldballe) Antal indbyggere 2000: 350 Antal indbyggere 2012: 444 Ændring: +94 Gennemsnitlig alder: 37,4 år Pendlingstider Bus: Randers - 1 t 41 min. Aarhus - 48 min. Bil: Randers - 38 min. Aarhus - 30 min. FAKTA Demografi (Tåstrup) Antal indbyggere 2012: 177 Feldballe-Tåstrup i dag Feldballe og Tåstrup fungerer - og ser sig selv - som én samlet byenhed. Byerne er udpræget bosætningsbyer, men med et vist erhvervsliv tilknyttet Friland Erhverv. Tilsammen udgør de to byer et velfungerende bysamfund, med friskole, hal, børnehave og dagligvarebutik. Der findes en række foreninger, heriblandt den fælles beboerforeningen som blandt andet driver forsamlingshuset. Der er et begrænset udbud af indkøbsmuligheder og mange indbyggere orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet m.m. benyttes. Byerne har en god placering i forhold til motortrafikvejen og lufthavnen. Feldballe og Tåstrup kan karakteriseres som en langstrakt vejby. Det fysiske bymiljø fremstår i dag hovedsageligt i god tilstand, da der igennem de sidste 5-6 år er sket en omfattende privat renovering af de eksisterende huse i byerne. På Ebeltoftvej er der gennemført hastighedsnedsættende foranstaltninger. Området betjenes af den regionale busrute mellem Aarhus Grenaa. Byudviklingen har primært fundet sted mod syd (Friland), og den seneste udvidelse af Friland er under udbygning. Friland Erhverv er også fuldt udbygget, ligesom det også er tilfældet for den seneste parcelhusudstykning ved Grødehøjvænget i Feldballe. Feldballe-Tåstrup i fremtiden I dag er der 444 indbyggere i Feldballe, mens der er 177 indbyggere i Tåstrup. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en markant fremgang i antallet af indbyggere set i forhold til byernes størrelse og det forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Denne udvikling kan til dels tilskrives det alternative og attraktive Friland. Der findes to ubebyggede rammeudlæg til boliger, hvilket ikke kan dække behovet i den kommende planperiode. Byrådet vil derfor planlægge for et nyt boligområde. Friland vil gerne kunne blive ved med at udvikle sig og har ytret ønske om at udvikle sig ud mod Ebeltoftvej. Udvidelsesmulighederne bør sikres, da Friland udgør et stærkt alternativt brand. Det bør dog overvejes, om udviklingen af Friland bør ske mod vest - blandt andet for at undgå en udstrækning af det samlede bysamfund, og af hensyn til de fremtidige vejforhold. Byrådet ønsker, at Feldballes fremtidige udvikling skal ske i retning mod Tåstrup, da en sammenvoksning af byerne vil give mulighed for etableringen af cykel- og gangstier i en mere sikker afstand fra den trafikerede Ebeltoftvej. Der findes en problemstilling med nedslidte ejendomme langs Lufthavnsvej. Og aktualiteten af forslag om en omfartsvej øst for byen skal vurderes. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 11.1.B4: 11.1.B9: I alt: ca. 16 boliger ca. 20 boliger ca. 36 boliger SIDE 14 Landområderne

15 HISTORIE Byens navn Feldballe, kan dateres tilbage til år ca og kan frit oversættes til forhøjningen i rydningen, hvor forstavelsen Feld betyder et område med fældede træer og sidste del balle betyder forhøjning. Aarhus - Grenåvaj Mod Djurslandsmotorvejen og Rønde Forsamlingshus Mod Lufthavnen Linieføring Omfartsvej 11.1.B B4 Udviklingsretning vurderes Kirke Dagligvarebutik Skole Daginstitution Hal Boldbaner Udviklingsretning for Friland vurderes Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Friland Mod Ebeltoft SIDE 15 Landområderne

16 Tirstrup Tirstrup er beliggende ved overordnet infrastruktur og har derfor en god tilgængelighed til et stort arbejdskraftog beskæftigelsesopland. Byen fungerer derfor som både bosætningsby og i mindre grad erhvervsby. Netop den overordnede infrastruktur har dog betydet, at byens hovedgade bærer præg af den tunge, gennemkørende trafik. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 523 Antal indbyggere Ændring: -34 Gennemsnitlig alder: 43,3 år Pendlingstider Bus: Grenå - 23 min. Aarhus - 56 min. Bil: Grenå - 18 min. Aarhus - 35 min. Tirstrup i dag Tirstrup er beliggende i den nordøstlige del af kommunen med godt ti minutters kørsel til Ebeltoft og godt 20 minutters kørsel til Grenå. Desuden ligger motortrafikvejen til Aarhus, samt lufthavnen i kort afstand fra byen. Tirstrup er en typisk vejby, hvor byvæksten fortrinsvis er foregået langs hovedlandevejen Århusvej og Ebeltoftvej. Her ligger de private servicevirksomheder i form af dagligvarebutik, servicestationer og håndværksvirksomheder. Den ældste bydel er koncentreret omkring Ballevej, og i denne bydel ligger blandt andet kirken. Århusvejs bebyggelser bærer præg af den gennemkørende, tunge trafik og fremstår nedslidte. Byens erhvervsområde er beliggende i den sydlige del af byen. Erhvervsområdet rummer blandt andet genbrugsstation og byens varmeværk. Byens boligområder er opstået som mindre knopskydninger. Den nyeste boligudbygning ligger i nærheden af idrætshallen og med adgang til de attraktive, store skovarealer syd for byen, som desuden rummer et stort sommerhusområde. Tirstrup er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehaveog vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus ved Rosmus Skole. I den tidligere folkeskole i Tirstrup blev der i 1994 grundlagt en idrætsefterskole, som tilfører byen liv i kraft af dens elevers synlighed i bybilledet. Der findes desuden det nye fælles ambulante genoptræningscenter, som er første skridt mod et samlet rehabiliteringscenter. Byens idrætshal drives af en selvejende forening, og benyttes blandt andet af idrætsforeningen Tirstrup-Balle. I tilknytning til hallen ligger det velfungerende forsamlingshus Birkehuset. Tirstrup Borgerforening er en aktiv forening, der hvert år står bag mange arrangementer. Tirstrup i fremtiden I dag er der 489 indbyggere i Tirstrup. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling vil fortsætte. Områdefornyelse og forskønnelse især langs med Århusvej og til dels Ballevej er tiltrængt og vil kunne styrke byens udtryk og attraktivitet. Det formodes at der vil ske en øgning af tung trafik i forbindelse med udvidelsen af Grenaa Havn, hvilket understøtter DURs Masterplan for infrastrukturs prioritet af en omfartsvej nord om byen. Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og derfor vil byrådet ikke udlægge nye rammer til boligbebyggelse. Det er et stort lokalt ønske, at der etableres en cykelsti til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus, ligesom der ønskes bedre krydsningsmuligheder på Århusvej. Byrådet vil sikre muligheden for en udvidelse af idræts-efterskolen, herunder opførelsen af idrætshal. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 8.1.B2: 8.1.B3: 8.1.B4: I alt: ca. 15 boliger ca. 10 boliger ca. 12 boliger ca. 37 boliger SIDE 16 Landområderne

17 HISTORIE Selve byens historie strækker sig så langt tilbage som til begyndelsen af 1400 tallet, hvor den nævnes første gang. Kirken opføres omkring midten af århundrede og bliver indviet i Denne tilhører godset Bjørnholm, der i 1661 skifter navn til Høgholm. Da loven om menighedsråd og selvejende kirker bliver vedtaget i 1912 overdrages kirken året efter, 1913, til menigheden. Linieføring Omfartsvej Mod Grenå 8.1.B2 Genoptræningscenter Kirke Mod Balle Mod Aarhus/Lufthavnen Dagligvarebutik 8.1.B3 8.1.B4 Efterskole Hal og Birkehuset Perspektivområde Boldbaner Mod Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 17 Landområderne

18 Balle Balle bebos af 524 indbyggere og er sammenhængende med landsbyen Hoed i Norddjurs Kommune. Byen har oplevet en mindre nedgang i indbyggertallet de seneste år, men har stadig en fungerende dagligvarehandel. Balle udgør dele af befolkningsunderlaget for skolen i Rosmus. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 555 Antal indbyggere Ændring: -31 Gennemsnitlig alder: 43,3 år Pendlingstider Bus: Grenå - 23 min. Ebeltoft - 32 min. Bil: Grenå - 14 min. Ebeltoft - 21 min. Balle i dag Balle er beliggende i den nordøstligste del af kommunen og er med sin afgrænsning sammenfaldende med kommunegrænsen til Norddjurs Kommune. Fra Balle er der ca. 20 minutters kørsel til Ebeltoft og ca. ti minutters kørsel til Grenaa. Aarhus kan nås på lige under en times kørsel. Balle er kendetegnet ved sine landsbygader, hvor Østergade fremstår særlig autentisk med hovedparten af bygningerne fra først i 1900-tallet. Det naturlige centrum i byen ligger, hvor byens tre landsbygader mødes. Her ligger også den gamle Møllegård og den lokale dagligvarebutik. Nord for den gamle landsbykerne ligger byens parcelhuskvarter, som primært rummer huse fra omkring 1970erne. Umiddelbart vest for byen ligger en hastigt voksende vindmøllevirksomhed med ca. 100 arbejdspladser. I en del år har byen været præget af tung trafik, forårsaget af kørsel til og fra de omkringliggende råstofområder. Dette rummer en del af forklaringen på, at nogle huse i Balle fremstår noget nedslidte. I dag ledes den tunge trafik udenom byen, og der er en tendens til, at bymiljøet løbende forbedres. Hoed Å forgrener sig i byen og løber ud i Kattegat ved Glatved Stand, som er beliggende kun tre km. sydøst for Balle. På modsatte side af Hoed Å ligger landsbyen Hoed, som er vokset næsten sammen med Balle. Glatved og Rugaard Strand, samt herregårdsmiljøet omkring Rugaard Gods udgør en stor rekreativ ressource for indbyggerne i Balle. Kyststrækningen syd for Balle er kendt for sine gode muligheder for kystfiskeri. Balle er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehave- og vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus ved Rosmus Skole, som er beliggende kun ca. to km fra Balle. Borgerstuen er det lokale møde- og aktivitetshus, som drives af Balle Beboerforening, der årligt afholder dilettantforestilling, Sct. Hans og sommerfest, samt fællesspisninger, musik, fastelavn mv. I byen findes Balle Stadion med boldbaner og tennisbane, som drives af Tirstrup-Balle Idrætsforening. Midt i byen findes en petanquebane og en legeplads. Balle i fremtiden I dag er der 524 indbyggere i Balle. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling vil fortsætte, på trods af at der findes flere ubebyggede boligområder. Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus. Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og derfor vil byrådet ikke planlægge for nye rammeudlæg til boligbebyggelse. Den nærliggende hastigt voksende vindmøllevirksomhed har ytret ønske om udvidelse, hvilket byrådet ønsker at sikre. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 6.2.B1: 6.2.B3: 6.2.BE3: I alt: ca. 15 boliger ca. 15 boliger ca. 10 boliger ca. 40 boliger SIDE 18 Landområderne

19 Kom munegrænse HISTORIE Første gang byen nævnes i historiebøgerne er omkring 1469, hvor byen omtales som Baleigh. Navnet Balle betyder en jævn stigende forhøjning/terræn, og det passer godt med den byplan der eksisterede før den store brand i Her lå gårdene på det skrånende terræn syd for Østergade, fra Krogen nr. 6, strækkende sig mod nordvest til Søndervang 1, hvor der i dag ligger en dagligvarebutik. Mod Trustrup 6.2.B3 6.2.BE3 Borgerstuen 6.2.B1 Boldbaner Bypark Dagligvarebutik Kro Mod Grenå Kirke Mod Tirstrup/Aarhus Mod Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 19 Landområderne

20 Vrinners Indbyggertallet i Vrinners har de sidste 12 år været moderat stigende. Stor restrummelighed sikrer, at nye indbyggere fortsat kan flytte til og dermed være med til at fastholde grundlaget for et levende og attraktivt bysamfund. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 368 Antal indbyggere Ændring: +24 Gennemsnitlig alder: 45,7 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 1 min. Ebeltoft - 40 min. Bil: Aarhus - 32 min. Ebeltoft - 18 min. Vrinners i dag Vrinners er beliggende på Mols, ca. ni km syd for Rønde og tre km nord for Knebel. Terrænet falder markant mod byens midte fra både nord og syd. Dette terræn opleves især ved kørsel af bygaden, som er den gennemgående infrastruktur i byen. Langs bygaden ligger private servicevirksomheder, såsom dagligvarebutik, bager og det gamle mejeri, som nu huser en økologisk konfektfabrik. Det gamle mejeri dominerer bybilledet i den sydlige del. Den nordlige del af byen er domineret af kirken, som ligger højt og synligt i terrænet. De nyere boligområder er placeret i den østlige del af byen, hvorimod den vestlige del af byen udpræget er den oprindelige landsby med gårdbebyggelser, hvoraf flere har udvidet i takt med udviklingen. Byen er forbundet med et sommerhusområde, som er placeret helt ud til kysten. Sommerhusområdet understøtter byens dagligvarebutik. Kyststrækningen umiddelbart vest for byen udgør byens nærrekreative område, ligesom indgangen til naturområdet Mols Bjerge ligger ganske få kilometer mod vest. Byens forsamlingshus er ofte i brug. På forsamlingshusets udearealer er etableret en legeplads på initiativ af lokale kræfter. Vrinners er del af Molsskolens skoledistrikt, men i nærheden findes også Syddjurs Friskole. Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners (Lokalplan 252). Vrinners i fremtiden I dag er der 392 indbyggere i Vrinners. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre fremgang i antallet af indbyggere og det forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Byrådet ønsker, at der ved inddragelse af arealer til byvækst skal tages hensyn til de landskabelige interesser, som omgiver byen mod alle verdenshjørner. Imidlertid er der på nuværende tidspunkt stor restrummelighed som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer til boligområder. Den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners peger på en række konkrete fartdæmpende trafikindgreb. Hastighedsdæmpning ved indkørslen til Vrinners fra Røndesiden er gennemført i efteråret RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.2.B1: 4.2.B2: I alt: ca. 20 boliger ca. 30 boliger ca. 50 boliger SIDE 20 Landområderne

21 HISTORIE Stednavnet Vrinners eller Vrinders nævnes i 1486 som Wrindes og 1501 Wrynnesby. Den ældste del af Vrinners kan man finde omkring den nuværende Havvej. Middelalderens Vrinners havde to nabolandsbyer, nordøst for Vrinners lå landsbyen Skovgårde, og sydøst for Vrinners, lå landsbyen Andrup. Disse to landsbyer er i dag vokset sammen med Vrinners. Mod Rønde Kirke Mod stranden 4.2.B1 Dagligvarebutik Forsamlingshus 4.2.B2 Mod Mols Bjerge Perspektivområde Mod Knebel Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 21 Landområderne

22 Knebel Knebel har en enestående beliggenhed, og dette i samspil med et aktivt lokalsamfund har betydet, at byen de seneste år har oplevet en vækst i antal indbyggere. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 457 Antal indbyggere Ændring: +171 Gennemsnitlig alder: 45,7 år* Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 7 min. Ebeltoft - 24 min. Bil: Aarhus - 36 min. Ebeltoft - 19 min. * Opmærksomheden henledes på tilstedeværelse af ældrecenters betydning for gennemsnitsalderen, samt at der er sket en udvidelse i antal plejehjemspladser. Knebel i dag Knebel er med sine 628 indbyggere den største by på Mols og Helgenæs. Det er også i Knebel områdets folkeskole Molsskolen og ældrecenteret Lyngparken er placeret, ligesom byen rummer lokalområdets idrætsfaciliteter og hal. Knebel er beliggende i et kuperet landskab med direkte adgang til Mols Bjerge, desuden beriget af nærheden til Knebel Vig. De private servicevirksomheder er placeret langs Knebel Bygade, som sammen med Lyngevej er den centrale infrastruktur i byen. I Knebel findes dagligvarebutik, apotek, sparekasse, mv. En tidligere møbelfabrik huser i dag mindre virksomheder og et lokalhistorisk arkiv. Husene langs Knebel Bygade fremstår meget velholdte. Senest har offentlige og private midler betalt nedrivning af blandt andet en forfalden burgerbar og et tidligere autoværksted. Lokale kræfter ønsker på dette areal, at der opføres et sundhedshus, samt bypark. Byens boligområder har udviklet sig ligeligt på øst- og vestsiden af bygaden. Erhvervsområderne er placeret i den nordlige del af byen og indeholder blandt andet en nedlagt korn- og foderstofvirksomhed og genbrugsstation. Der er i den sydvestlige del af byen et mindre sommerhusområde, som strækker sig helt ned til strandkanten. Byens kirke har en fremtrædende beliggenhed ved indkørsel til byen fra syd. I modsatte ende af byen ligger byens præstegård. Det snoede gadeforløb i den nordligste og ældste del af Knebel er ikke skabt til den store mængde gennemkørende trafik til henholdsvis Mols og Helgenæs, ligesom bebyggelsen langs vejen påvirkes af den tunge trafik. Der har da også gennem tiden været drøftet flere forslag til trafikforbedringer. Heriblandt omfartsvej, cykelstier og fortove. Molsskolen har et stort opland, og der har igennem længere tid været arbejdet på at sikre børnene en bedre skolevej. Trafiksikkerhedsmidler har således anlagt en kiss and ride - plads på Molsskolens forareal og i sommeren 2012 etableredes en ny cykelsti, der leder skolebørn bag om Knebel Bygade. Knebel og opland er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv og et aktivt distriktsråd. Knebel i fremtiden I den sidste 12-årige planperiode har Knebel oplevet en markant tilvækst i antal indbyggere, hvoraf dele dog kan tilskrives den fortsatte udbygning af ældrecenteret. Tilvæksten har betydet etablering af nye boligområder i den vestlige del af byen, med udsigt til Knebel Vig, dette område er dog nu fuldt udbygget. En lokalplanlægning for endnu et boligområde er igangsat, og derudover er et areal i den østlige del af byen udlagt i kommuneplanen. Der eksisterer således stor restrummelighed. Knebel har en naturlig begrænsning i sin vækst på grund af ubebyggelige arealer og planmæssige restriktioner. Der må derfor på sigt arbejdes med en byfortætning blandt andet ved omdannelse af udtjente erhvervsarealer. Et ønske fra Borgerforeningen i Knebel om at få skabt en vejforbindelse mellem Energivej og Knebel Bygade har medført, at kommunens afdeling for Veje og Trafik har udarbejdet et forslag til en ny vejføring. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.1.B1: 4.1.B6: 4.1.B7: I alt: ca. 16 boliger ca. 40 boliger ca. 40 boliger ca. 96 boliger SIDE 22 Landområderne

23 HISTORIE Knebel omtales første gang i 1425 som Knudbyllj. Omkring år 1925 er der foruden præstegård og skole(r) også et missionshus (1921), to købmandshandler, et maskinsnedkeri og savværk samt et (privat) vandværk i byen. Væksten, i form af villaer og småhuse er sket langs med og vest for Knebel Bygade nedad mod kirken. I midten af det 20. århundrede er Knebel vokset yderligere og har fået centerstatus og områdets store centralskole (Molsskolen) bliver opført i Knebel. Mod Rønde Mulig omfartsvej 4.1.B7 Præstegård 4.1.B1 4.1.BE2 4.1.BE1 Ældrecenter 4.1.B6 Dagligvarebutik Kirke Skole Hal Boldbaner Daginstitution Mod Ebeltoft / Mols Bjerge Mod Skødshoved Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 23 Landområderne

24 Tved Tved er en lille landsby på Mols som er kendetegnet ved et velbevaret landbymiljø og som trods nærheden til den større by Knebel har bevaret sit eget liv og serviceniveau. FAKTA Demografi Antal indbyggere Gennemsnitlig alder: 45,7 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 32 min. Ebeltoft - 49 min. Bil: Aarhus - 40 min. Ebeltoft - 20 min. Tved i dag Tved er beliggende på Mols umiddelbart syd for Knebel Vig. Byen er kendetegnet ved sit velbevarede landsbymiljø, hvor blandt andet flere gårdanlæg præger bybilledet. Hovedlandsbyen ligger lidt oppe i landet, mens Nedre Tved ligger ned til Knebel Vig og domineres af kirken og præstegården. Kyststrækningerne i umiddelbar nærhed til byen udgør byens rekreative områder. Byen har set i forhold til sin størrelse en betydelig privat service. Der findes i Tved en større dagligvarebutik, slagter, sparekasse og dertil en del erhvervsdrivende og op imod et halvt hundrede arbejdspladser. De større, nærtliggende sommerhusområder ved Begtrup Vig og Skødshoved underbygger byens dagligvarehandel. Byens forsamlingshus er centralt beliggende i byen, og meget velfungerende. Det er her, Molsamatørerne opfører deres årlige revy. Fra Tved er der godt en times kørsel til Aarhus, men med en mulig etablering af en hurtigfærgeforbindelse fra Skødshoved til Århus vil transporttiden kunne halveres. Tved er en del af Molsskolens skoledistrikt. Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Tved (Lokalplan nr. 261). Tved i fremtiden Byens nyere boligområder er placeret i den vestlige del af byen, og i det senest byggemodnede boligområde ved Agerhøjen er to grunde bebygget. På nuværende tidspunkt eksisterer der stor restrummelighed, som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer. Såfremt hurtigfærgen mellem Skødshoved etableres, skal det vurderes, hvilken betydning dette kan have for udvikling i Tved. I den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Tved peges på en række fartdæmpende trafikindgreb. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.3.B1: 4.3.B2: 4.3.B3: 4.3.B4: I alt: ca. 14 boliger ca. 10 boliger ca. 4 boliger ca. 3 boliger ca. 31 boliger SIDE 24 Landområderne

25 HISTORIE Tved har en ualmindelig rig overlevering nedskrevet og bevaret af to de største berettere, Anders Olsen ( ), digter og professionel fotograf, og Martin Evald ( ), forfatter til tredive smukt indbundne og sirligt håndskrevne bind. Dette materiale blev overladt til Ole Thomsen, født i Tved i 1946, at formidle videre. Dette har han gjort i sin bog Det lune land. Om liv på Mols. Præstegård Kirke Mod Skødshoved Dagligvarebutik Perspektivområde Boldbane Forsamlingshus 4.3.B1 4.3.B2 Slagter 4.3.B3 4.3.B4 Mod Knebel Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 25 Landområderne

Det grønne bånd - letbanebyerne

Det grønne bånd - letbanebyerne Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det grønne bånd - letbanebyerne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Det grønne bånd - letbanebyerne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17. Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne Syddjurs kommunes vækst- og

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17. Det blå bånd - Kalø Vig-området Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området Syddjurs kommunes vækst- og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020

Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020 Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2013 1 INDHOLD Forord Kommunake lokalplaner for Nimtofte Ideer og ønsker

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00

Ebeltoft. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 11 FELDBALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 11 FELDBALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 11 FELDBALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Tåstrup 4 Kejlstrup 8 Bjødstrup 12

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Notat vedr. restrummelighed i Syddjurs Kommune

Notat vedr. restrummelighed i Syddjurs Kommune 1 of 6 Baggrund Syddjurs Kommune sendte den 9. juli 17. september 2013 på baggrund af Byrådets behandling forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. 15. august fremsendte Naturstyrelsen notat med

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 19

Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 Marts 27 Kortbilag 3.B.1 1 2 3 4 5 1:5 1 2 3 4 5 1:75 2 4 6 8 3.B.22 1 1:1. 2 4 6 8 1 1:1.5 5 1 15 3.O.1 2 1:2. 4 8 12 16 2 1:3. 5 1 15 2 25 3 3.B.2 1:4. 1 2 3 4 5

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR BILLUM Kommune 1 04. Billum 04.01 Billum By 04.10 Billum, Åbent land Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 06 KOLIND INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Koed 4 Nødager 8 Pederstrup 12 Stabrand

Læs mere

Syddjurs Kommune Lundbergsvej Ebeltoft. Sendt via Syddjurs Kommunes hjemmeside. Bemærkninger til forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016

Syddjurs Kommune Lundbergsvej Ebeltoft. Sendt via Syddjurs Kommunes hjemmeside. Bemærkninger til forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 Syddjurs Kommune Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Sendt via Syddjurs Kommunes hjemmeside. Dato 14. juni 2016 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 16/04626-28 Side 1/5

Læs mere

Temaer til Syddjurs Kommuneplan

Temaer til Syddjurs Kommuneplan Temaer til Syddjurs Kommuneplan - forudgående offentlig høring Indhold Baggrund side 3 - for den forudgående offentlige høring Temaer side 3 - til den offentlige høring Kommuneplanlægningsprocessen side

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård

Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Oplæg til opstart af en områdefornyelsessag i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune 1 of 6 02-04-2014 Sagsnr.: 14/11272 Kontaktperson: Alette Lena Skov-Hansen Plan, udvikling og kultur Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune Baggrund Med kommunesammenlægningen blev de eksisterende

Læs mere

ØSTER LINDET XXX - 11

ØSTER LINDET XXX - 11 XXX - 9 10 - XXX ØSTER LINDET XXX - 11 ØSTER LINDET Øster Lindet er beliggende i den sydligste del af Vejen Kommune, ved Kolding-Tønder-landevej. Landskabet er karakteriseret ved at være et storbølget

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Prioritering af lokalplaner, kommuneplanændringer og øvrige plansager

Prioritering af lokalplaner, kommuneplanændringer og øvrige plansager 1 of 6 Prioritering af lokalplaner, kommuneplanændringer og øvrige plansager BEMANDING: FIRE LOKALPLANLÆGGERE (AKTUELT (APRIL 2014) TRE GRUNDET LANGTIDSSYGEMELDING) EN KOMMUNEPLANLÆGGER (PR. 1. APRIL 2014)

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Kommuneplanlægning for Infrastruktur

Kommuneplanlægning for Infrastruktur Kommuneplanlægning for Infrastruktur Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 5. marts kl. 17.00 Infrastruktur Byrådet har besluttet at temaet infrastruktur

Læs mere

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input. Letbanestandsested i Thorsager Den 22. maj 2015 afsatte Folketinget (den daværende SR-regering, DF, SF og Ø) 5 mio. kr. til et nyt standsested i Thorsager. Beløbet indgik i aftalen om Kollektiv trafik

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED Kommuneplan 2013 Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Maj 2012 Indledning Forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 skal der

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Giv dine synspunkter til kende...

Giv dine synspunkter til kende... Giv dine synspunkter til kende... i forbindelse med forarbejdet til Kommuneplan 2009-2021 Indhold Forord fra borgmesteren Indledning Din indflydelse Idéer til arealudlæg til boliger og erhverv Assens By

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK BILAG 3 - NYE REVIDEREDE HOVEDSTRUKTURTEKSTER: NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK Lisbjerg og Nye perspektivarealer Udviklingen af den nye by ved Lisbjerg og Nye skal op i gear frem mod 2030.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund

Læs mere

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn.

På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Tal og fakta for Nørhalne området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Nørhalne området. Området er defineret som den østlige del af Biersted sogn. Byggeri Siden 2001 er der i området

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere