Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl Randers. Grenaa.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00. Randers. Grenaa."

Transkript

1 Randers Langå Lime Pindstrup Nimtofte Grenaa Skørring Hadsten Thorsager Balle Feldballe Tirstrup Hammel Hinnerup Løgten Vrinners Galten Sabro Tilst Aarhus Tved Knebel Ebeltoft Hørning Malling Skanderborg Odder Landområderne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl

2 SIDE 2 Landområderne

3 Syddjurs kommunes vækst- og landområder D e t overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hoved- og lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne og landområderne rummer alle lokale kvaliteter og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab alternativer til livet i de større byer. Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Landområderne

4 Landområderne Landsbyerne og de mange landområder udgør en styrke for Syddjurs Kommune, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer til livet i de større byer. De forskellige landsbyer og landområder i kommunen indeholder forskellige kvaliteter og styrker, og byrådet ønsker at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i deres særegne kvaliteter. Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med at definere og udvikle de enkle landsbyers og landområders særlige identitet og rolle i kommunen. En gennemgående kvalitet ved landsbyerne og landområderne er fællesskabet, plads til bevægelse og nærheden til naturen. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af de lokale kræfter og ildsjæle, derfor er det væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det gode liv Det gode liv er omdrejningspunktet for Syddjurs Kommunes arbejde med kommunens landsbyer og landområder, og det er en prioritet for byrådet at fastholde og understøtte de funktioner og samlingspunkter i landsbyerne, som bidrager til det gode liv, samværet og fællesskabet. Målet er at sikre landsbyerne og landområderne som gode bosætningsområder med interessante tilbud. Kun en sådan udvikling kan sikre fortsatte private investeringer og privat vedligeholdelse i byerne. Udviklingen af landsbyerne og landområderne vil oftest have karakter af mindre tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer. Det kan eksempelvis dreje sig om fartdæmpning på gennemkørselsveje, udarbejdelse af lokalplaner, der skal sikre de eksisterende værdier, eller det kan være ved etablering af parker, legepladser, boldbaner og lignende. Oftest vil kommunens tiltag i landsbyerne og landområderne have karakter af understøttelse af de sociale fællesskaber og det lokale foreningsliv eksempelvis ved sikring af fysiske rammer for dette fællesskab, da det ofte er disse funktioner, der gør den enkelte landsby til et godt sted at bo og leve. Kommunen vil også understøtte den fysiske udvikling i landsbyerne og landområderne, med for eksempel nye boligområder og erhvervsgrunde, der hvor markedet tilsiger dette. Der er i alle kommunens plandistrikter oprettet distriktsråd, der fungerer som lokalområdernes talerør overfor kommunen og der har i løbet af foråret 2012 været afholdt dialogmøder med alle distriktsrådene. De lokale ideer, forslag og projekter for de enkelte landsbyer fremgår af udarbejdede projektkatalog. Det er væsentligt at fremhæve, at det gode liv skabes af borgerne. Udvikling i kommunens landsbyer og landområder skal derfor fortrinsvist ske på lokalt initiativ og engagement og med en finansiering, der kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer og støttet med kommunale midler. Den Lokale Aktionsgruppe (LAG-Djursland) udgør her en oplagt mulighed, da den blandt andet har til formål at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. Kommunes rolle i disse områder vil således i højere grad være at understøtte de lokale kræfters initiativer, ligesom kommunen skal sikre at initiativerne indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. I denne forbindelse er det en fælles opgave for kommunen og borgerene i landsbyerne og landområderne fremadrettet at tænke det gode liv på tværs af landsbygrænserne. Landsbyerne skal måske i højere grad deles om faciliteter, ligesom de eksisterende servicefunktioner skal dele befolkningsunderlag på tværs af byer i lokalområderne. Det er væsentligt, at befolkningsunderlaget understøtter servicefunktionerne, hvorfor det ikke nødvendigvis skal være sådan, at alle landsbyer tilbyder den samme service. Nogle landsbyer kan med andre ord tilbyde servicefunktioner som dagligvarebutik, forsamlingshus eller kulturhus, mens nabolandsbyen tilbyder skole, hal, boldbaner eller institutioner, sådan at borgerne finder nogle af de SIDE 4 Landområderne

5 daglige servicetilbud i deres egen landsby og må søge andre tilbud i nabobyen. I denne forbindelse ønsker byrådet, at boligområder fastholdes centralt og tæt på de servicefaciliteter, der måtte findes allerede i dag. Erhverv og landområderne Det er en prioritet for byrådet at fastholde de virksomheder og arbejdspladser som allerede findes i kommunens landsbyer og landområder, heriblandt de eksisterende industri-, service- og håndværksvirksomheder. Fastholdelsen kan blandt andet ske ved at sikre udviklingsmulighederne for de eksisterende virksomheder. Ligeledes er det en prioritet at fastholde og udvikle landområdernes alternativer til de mere traditionelle erhverv i vækstområderne. Dette er arbejdspladser, der for eksempel kan være knyttet til turisme eller til de oplevelsesprojekter naturen og turismen kan danne grundlag for. Samspillet mellem landområderne og vækstområderne Der er en naturlig tendens til at borgere orienterer sig mod byområder, hvor eksempelvis uddannelsesmuligheder og kulturtilbud er lokaliseret. Eller hvor den private service, i form af for eksempel dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, er placeret. Dette gælder i det store billede, hvor både pendler- og tilflyttertal viser en naturlig orientering mod de store bysamfund som Aarhus og Randers. Men det gælder også i det mindre billede, hvor eksempelvis borgerne i den østlige del af kommunen naturligt orienterer sig mod Ebeltoft som kommunens største by, ligesom Rønde med sine mange detailhandelsbutikker og udbud af offentlig og privat service tiltrækker borgere fra store dele af kommunen. Det er en afgørende opgave for byrådet, at sikre en dynamik og sammenhæng i landområderne, og mellem landområderne og de større vækst- og byudviklingsområder i Det grønne bånd - letbanebyerne, i Det blå bånd - Kalø Vig-området og i Ebeltoft. Befolkningen i landområderne er i høj grad med til at understøtte servicetilbuddene i vækstområderne, samtidig med at vækstområderne leverer de nødvendige tilbud til landområderne. Tilgængelighed til servicefunktioner er afgørende for det gode liv i landsbyerne og landområderne, og her spiller en god og sammenhængende infrastruktur og særligt den kollektive infrastruktur og stisystemerne, en afgørende rolle i at binde landsbyerne, landområderne og kommunens større byområder sammen. En opgradering af motortrafikvejen til motorvej, vil kunne forbedre sammenhængen mellem kommunens østlige og vestlige landområder, og samtidig vil forbindelsen til de større byer i nabokommunerne og deres udbud af arbejdspladser og kulturtilbud blive forbedret. De forskellige landområder Landområderne i Syddjurs Kommune kan som udgangspunkt inddeles i forskellige geografiske områder. Landsbyernes og landområdernes identitet og rolle hænger i høj grad sammen med deres geografiske placering og med, hvilke større byområder de orienterer sig mod. For kommunens vestligste landområde omkring Ådalen gælder en naturlig orientering mod de større byer Aarhus og Randers, hvorfra tilflytningen i stor grad sker, og hvortil megen pendling foregår. Men orienteringen foregår også mod letbanebyerne Hornslet og Mørke, hvor jernbane og servicetilbud benyttes. For Mols og Helgenæs gælder, at man i høj grad orienterer sig mod og understøtter servicefunktioner i Rønde og Aarhus, og i mindre grad Ebeltoft. Samtidig rummer kystbyerne Vrinners Knebel Tved potentialet til at blive en næste etape i byvækstområdet Det blå bånd - Kalø Vig-området. Dette vil særligt være tilfældet, hvis etableringen af en færgerute mellem Skødshoved og Aarhus realiseres. For landområderne i den centrale del af kommunen, omkring Feldballe og Thorsager, orienterer man sig også mod Rønde og Aarhus. Hvorimod byer som Pindstrup og Nimtofte orienterer sig mod Ryomgård og Kolind, men også mod både Auning, Grenaa og i mindre grad mod Aarhus og Randers. For landområderne i kommunens nordøstlige del omkring Tirstrup og Balle, er tilknytningen i høj grad rettet mod Ebeltoft og Grenaa. SIDE 5 Landområderne

6 Lime / Skørring Lime og Skørring er to mindre landsbyer beliggende i landområdet Ådalen. Lime og Skørring udgør tilsammen et velfungerende bysamfund, der tilbyder lokalområdet hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. FAKTA Demografi (Lime) Antal indbyggere 2000: 340 Antal indbyggere 2012: 373 Ændring: + 33 Gennemsnitlig alder: 39,2 år Pendlingstider Bus: Randers - 31 min. Aarhus - 1 t 9 min. Bil: Randers - 18 min. Aarhus - 31 min. FAKTA Demografi (Skørring) Antal indbyggere 2012: 184 Lime og Skørring i dag Lime er en langstrakt by, som har udviklet sig langs en hovedgade. Lime har i dag knap 400 indbyggere. Byen og hovedgaden bærer præg af ældre gårde og andre bygninger, der oprindeligt har indeholdt landbrugstilknyttet erhverv, og bygningsmassen fremtræder hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand. I byens nordlige del findes et erhvervsområde, hvor virksomheden Vilomix over de seneste år har udviklet sig til en større foderstofvirksomhed. Byen har indenfor de sidste ca. ti år udviklet sig med et mindre område til boliger og et mindre område til blandet bolig og erhverv, placeret i byens sydlige ende. Skørring er en mindre landsby med ca. 184 indbyggere. Byen består af ældre gårde og parcelbebyggelser og fremstår i god vedligeholdelsestilstand. Der er indenfor de sidste ti år udlagt et område til boliger, som ikke er påbegyndt bebygget. Lime og Skørring udgør tilsammen et bysamfund, der tilbyder hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. Lime rummer en dagligvarehandel med postbutik, mens offentlig service i form af folkeskole, daginstitutioner og idrætshal med multibane findes i nabobyen Skørring. Desuden findes et godt udvalg af foreninger, bla. IF Ådalen, spejderklub, ungdomsklub mm. Landsbyerne omkring Lime og Skørring og den øvrige del af Ådalen er medvirkende til, at danne befolkningsunderlag for disse funktioner. Områderne betjenes af den regionale busrute Randers Hornslet og med kun ca. 16 km til Randers, er mange indbyggere i Ådals-området orienteret mod Randers, både hvad angår pendling til uddannelser og arbejdspladser, samt handel. Lime og Skørring i fremtiden Trods en vækst i den seneste 12-årige planperiode, er der i de seneste fem år sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere i Lime og Skørring, hvilket giver udtryk for samfundets svingende konjunkturer. På denne baggrund må det vurderes, at det eksisterende boligbyggeprogram på 28 nye boliger vil kunne dække de fremtidige behov i den kommende planperiode. Fokus bør derfor være på fastholdelse af indbyggerne i Lime og Skørring. Nærheden og tilgængeligheden til de større byer Randers og Aarhus med disses udbud af arbejdspladser, kultur- og handelsmuligheder er en vigtig faktor for fastholdelsen af befolkningen i Ådalen. Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti fra Lime til Ådalsskolen i Skørring. Det er en meget væsentlig faktor for byernes mulighed for også i fremtiden at kunne tilbyde attraktive rammer for bosætning, at byerne fortsat kan tilbyde basale servicefunktioner, som dagligvarebutikker, skole, institutioner og fritidstilbud. Byrådet ønsker at støtte Vilomix, i deres ønske om udvidelse. Der er udpeget lokaliseringsmulighed for et kommende biogasanlæg øst for Lime. RESTUMMELIGHEDER Lime: Skørring: I alt: ca. 26 boliger ca. 32 boliger ca. 58 boliger SIDE 6 Landområderne

7 HISTORIE Historisk set var Lime det mest betydende bysamfund i tidligere Lime-Skørring (sogne-)kommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev byen en del af Rosenholm Kommune. I området omkring byerne findes flere fortidsminder. LIME SKØRRING Mod Randers Vilomix Mod Lime 7.9.B2 Mod Randersvej Daginstitution 7.9.B3 Kirke Boldbaner Forsamlingshus 7.1.B1 Skole Kirke Forsamlingshus Boldbaner Mod Hornslet Dagligvarebutik Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Mørke Mod Hornslet og Skørring Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 7 Landområderne

8 Pindstrup Pindstrup er beliggende i den nordligste del af kommunen og er i dag et bysamfund, der tilbyder hverdagens helt basale offentlige og private servicefunktioner, som institutioner og indkøbsmuligheder. Den historiske tilknytning til først Pindstrup Mosebrug og senere virksomheden Novopan har stor betydning for byens selvopfattelse og fremtid. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 762 Antal indbyggere 2012: 735 Ændring: -27 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år Pendlingstider Bus/Tog: Randers - 39 min. Aarhus - 57 min. Bil: Randers - 28 min. Aarhus - 32 min. Pindstrup i dag Pindstrup bærer præg af tilstedeværelsen af de to store virksomheder, Pindstrup Mosebrug og Novopan. Virksomhedernes mange ansatte har i tidens løb betydet etablering af mange typiske arbejderboliger. I dag fremstår byen hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, mens hovedgaden dog bærer præg af tung trafik og mindre velholdte boliger. Syd for den nu nedlagte jernbane findes det store erhvervsområde, hvor Novopan og Pindstrup Mosebrug har udviklet sig til driftige virksomheder. Novopan har været udvidet i flere omgange og leverer godt halvdelen af landets forbrug af spånplader. Pindstrup er kendt for sine to kirker; den katolske kirke og Pindstrup kirke med sin moderne kirkekunst. Det fremstår tydeligt, at flere af byens områder er planlagt efter større helhedsplaner, og især området omkring Pindstrup kirke er et godt eksempel på dette. Desuden er Pindstrup kendetegnet ved en unik natur, blandt andet store mose-, skov- og hedeområder. Pindstrup udgør et velfungerende bysamfund, der tilbyder hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner, som dagligvarehandel, daginstitutioner, idrætshal, forsamlingshus og flere aktive foreninger. Derudover findes også heldagsskolen Pindstrupskolen og handicapcenteret Pindstrup Centeret. Byen betjenes af regionale busruter mellem Randers - Grenaa og Randers Ebeltoft. Den nærmeste offentlige skole er beliggende i Ryomgård og derfor er mange indbyggere orienteret mod Ryomgård, men med kun ca. 5,5 km til Auning orienterer mange sig ligeledes denne vej, hvad angår handel og pendling til arbejdspladser. Banestien mellem Allingåbro og Ryomgård er under realisering. Banestien er etableret på flere delstrækninger, men bliver nu til en sammenhængende cykel- og gangsti. Informationstavler ved rastesteder formidler landskabet, naturen og kulturhistorien der knytter sig til området. Ved Pindstrup Centret, i forbindelse med et sådan rastested, er der etableret et primitivt overnatningssted. Pindstrup i fremtiden I dag er der 735 indbyggere i Pindstrup. I den seneste 12-årige planperiode har byen oplevet en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere. Men da byen består af unge indbyggere og tilbyder mange arbejdspladser er det muligt at denne udvikling vil kunne vendes. Virksomhederne Novopan og Pindstrup Mosebrug er en væsentlig faktor for fastholdelse af befolkningen i Pindstrup. Derfor bør der arbejdes for, at virksomhederne fortsat har mulighed for udvikling. Frem til omkring 1990erne er der sket en jævn udbygning af byen, men siden da har udviklingen været meget begrænset. Der er udlagt et område til jordbrugsparceller (5.2.BE3) i den nordvestlige del af byen. Planlægningen af dette område er endnu ikke påbegyndt. Byens nuværende identitet er tæt forbundet med mosebrugets historie. Derfor kunne en sikring og synliggørelse af de kulturhistoriske spor i byen styrke byens identitet. Ligeledes findes der en problematik omkring hovedgaden, som virker nedslidt. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 5.2.BE3: 5.2.B4: I alt: ca. 9 boliger ca. 6 boliger ca. 15 boliger SIDE 8 Landområderne

9 HISTORIE Pindstrup bestod i 1800-tallet af en række gårde på kanten af de store mosestrækninger og var baseret på dyrkning af bakkelandet og husdyrhold på engene. I 1905 oprettedes Pindstrup Mosebrug, der til at begynde med blot omfattede en enkelt gård. I efterkrigstiden blev mosebruget drastisk udvidet. Tørvegravningen var et meget sæson betonet erhverv, og for at fastholde arbejdskraften udenfor sæsonen blev produktionen udvidet til også at omfatte bl.a. savværk, krydsfinerfabrik, møbelpladefabrik, sphagnumfabrik og spånpladefabrik. Pindstrup udviklede sig som en by for arbejderne og mange af sporene fra den tid er stadig synlige, bl.a. kirkerne, som byen i dag er kendt for. Mod Auning Pindstrup Centret Bynær skov Hal 5.2.BE3 Boldbaner Perspektivområde Pindstrupskolen Daginstitution Smørmose Dagligvarebutik Banestien Forsamlingshus Kirke Mod Hornslet Kirke Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Ryomgård Pindstrup Mosebrug Park- og fritidsanlæg Novopan SIDE 9 Landområderne

10 Nimtofte Nimtofte er beliggende i den nordligste del af kommunen og er i dag et bysamfund med et aktivt og initiativrigt foreningsliv. Der udover tilbyder byen basale offentlige og private servicefunktioner som friskole, institutioner og indkøbsmuligheder. Området omkring Nimtofte udgør et af kommunens turismemæssige kraftcentre med Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort som de to fyrtårne. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 623 Antal indbyggere 2012: 637 Ændring: + 14 Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,7 år Pendlingstider Bus/Tog: Randers - 57 min. Aarhus - 50 min. Bil: Randers - 34 min. Aarhus - 36 min. Nimtofte i dag Nimtofte er i dag mest kendt for at være hjemsted for Danmarks 5. største turistattraktion, Djurs Sommerland, der ligger to km nord for byen og Lübker Golf Resort der er ligger øst for byen. Det forventes, at Djurs Sommerland i år 2016 vil tiltrække over en mio. besøgende om året. Mængden af turister skaber allerede i dag en del problemer omkring trafikafviklingen på Stationsvej. Gadeforløbene i Nimtofte er smalle og slyngede og vidner om, at landsbyen har ligget her i mange århundreder. Bymiljøet fremstår i dag hovedsageligt i en god vedligeholdelsesstand, men hovedgaden bærer dog præg af den store mængde trafik og mindre velholdte bygninger. Nimtofte udgør et bysamfund med dagligvarehandel, friskole, børnehave og private dagplejere. Der findes flere aktive foreninger i Nimtofte, bl.a. borgerforening og distriktsråd. Dog benyttes også mange fritidstilbud i Ryomgård. Byen har en fin kollektiv trafikbetjening med de regionale busruter mellem Aarhus Ryomgård, Randers Ebeltoft, Randers Grenaa og Ryomgård Grenaa. Nimtofte i fremtiden I Nimtofte er der 637 indbyggere. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes at fortsætte. Der findes i Nimtofte flere ubebyggede rammeudlæg, og det vurderes at disse i rigeligt omfang kan dække de fremtidige behov i den kommende planperiode. Trafikken til og fra Djurs Sommerland i sommerperioden udgør som nævnt et problem for bymidtens små gadeforløb, der ikke er egnede til den voldsomme trafikmængde. En omfartsvej mellem Frederikssundsvej og Randersvej til aflastning af bymidten vil kunne forbedre miljøet langs hovedgaden. Samtidig er der et behov for at planlægge fremtidige stiforhold i tilknytning til byen og Djurs Sommerland. Byrådet vil vurdere, om rammeområdet 12.1.B8 vest for byen bør ændre status til perspektivområde eller alternativt udgå af planlægningen. Dels fordi der eksisterer mere end tilstrækkeligt med arealer til nye boliger, dels fordi der bør være fokus på at sikre byens centrale kvaliteter gennem f.eks. byomdannelse/forskønnelse af bymidten frem for at strække byen længere ud. Desuden vil det blive vurderet, hvorvidt det østlige perspektivområde bør flyttes til en mere central placering, umiddelbart nord for bymidten. En ændring af det nuværende erhvervsområde ved Møllevej, vil kunne give muligheder for etableringen af attraktive boliger med udsigt over dammen. Ejendommen er i dag bebygget med lagerhal og øvrige installationer fra den tidligere grovvareforretning og inkluderer også opstemningsværket og Mølledammen. Der er på lokalt initiativ igangsat udarbejdelse af en udviklingsplan for Nimtofte. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 12.1.B7: 12.1.B8: I alt: ca. 22 boliger ca. 45 boliger ca. 67 boliger SIDE 10 Landområderne

11 HISTORIE Nimtofte er placeret i et naturskønt område, hvor flere dalstrøg mødes. Landsbyen er sandsynligvis opstået omkring de små veje som førte gennem dalstrøgende. Navnet tofte vidner også om at byen kan dateres langt tilbage. Gennem byens hjerte løber Nimtofte Å med den opdæmmede Mølledam, møllen blev drevet med Perspektivvandkraft områdehelt frem til år Lübker Golf Resort Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Gjerrild Banesti Mod Djurs Sommerland Djurs Hytteby Linieføring for mulig omfartsvej Mod Grenaa Perspektivområde Daginstitution 12.1.B8 Boldbaner Friskole Kirke Mod Ryomgård Dagligvarebutik 12.1.B7 SIDE 11 Landområderne

12 Thorsager Thorsager er beliggende i den centrale del af kommunen og fungerer primært som bosætningsby. Byen tilbyder basale offentlige og private servicefunktioner som skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Byen er omgivet af store skove, med gode muligheder for rekreative udfoldelser. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1253 Antal indbyggere Ændring: + 83 Gennemsnitlig alder: 39,4 år Pendlingstider Bus: Randers - 1 t 15 min. Aarhus - 50 min. Bil: Randers - 32 min. Aarhus - 26 min. Thorsager i dag Thorsager fungerer i dag primært som bosætningsby og udgør et bysamfund med bl.a. dagligvarebutik, skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et velfungerende foreningsliv. Mange af indbyggerne i Thorsager orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet m.m. benyttes. Der findes flere aktive foreninger i Thorsager, heriblandt distriktsrådet, som aktuelt arbejder på at etablere et medborgerhus/kulturhus, der skal fungere som samlingssted for byens unge og øvrige borgere. Det fysiske bymiljø fremstår hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand, og der er på hovedgaden gennemført hastighedsnedsættende foranstaltninger. Der gælder en udviklings- og bevarende lokalplan or Thorsager Bymidte (Lokalplan 34). Byudviklingen har primært fundet sted mod nordvest, i retning mod jernbanen og den gamle stationsbygning og mod syd i retning mod Rønde. Der er et lokalt ønske om en genåbning af trinbrættet ved den gamle station nord for byen. Byen betjenes af de regionale busruter mellem Aarhus Ryomgård og Aarhus Grenaa. Thorsager i fremtiden Der er indbyggere i Thorsager. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes at fortsætte. Der findes i Thorsager flere ubebyggede rammeudlæg til boliger, og det vurderes, at disse rammeudlæg kan dække behovet for nye boliger i den kommende planperiode. Efter ønske fra dagligvarebutikken, som er beliggende i bymidten, vil byrået undersøge, om det er muligt planlægningsmæssigt at flytte denne til en placering i erhvervsområdet ved Ryomvej. Der er et ønske fra borgerne at det undersøges, hvorvidt der kan skabes en mere levende bymidte og nye muligheder for erhvervsvirksomheder. En mere levende bymidte kunne skabes ved for eksempel fortætning omkring byens naturlige centrum, fremfor at arbejde for udvikling af en langstrakt by. Dette kan ses i sammenhæng med ønsket om et større område, der kan danne rammen om sociale aktiviteter, da området ved gadekæret (Dammen) ikke betragtes som egnet til at kunne rumme aktiviteter af større art. Ønsket om en realisering af en cykelsti til Rønde er stort, da mange benytter faciliteter i Rønde både i form af skole, handel og fritidsinteresser. RESTUMMELIGHEDER Rammeområde 10.1.B3: 10.1.B5: 10.1.B7: I alt: ca. 35 boliger ca. 100 boliger ca. 25 boliger ca. 160 boliger SIDE 12 Landområderne

13 HISTORIE Byens navn vidner om at stedet sandsynligvis har haft en religiøs betydning før kristendommen blev indført. Byen rummer Jyllands eneste rundkirke, som er bygget på en stejl bakke, under kirken er der fundet spor af en tidligere trækirke. Sommerhusområde Perspektivområde 10.1.B B5 Mod Kolind Daginstitution Mod Mørke Daginstitution Forsamlingshus Dagligvarebutik Kirke 10.1.B5 Mod Djurslandsmotorvejen Skole Boldbaner Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Rønde Planlagt cykelsti 10.1.B7 Mod Rønde COWI Perspektivområde SIDE 13 Landområderne

14 Feldballe - Tåstrup Feldballe og Tåstrup er beliggende for enden af motortrafikvejen tæt på Rønde. Byerne fungerer primært som bosætningsbyer, hvor især det alternative bosted Friland har oplevet stor popularitet. Indbyggerne er i stort omfang børnefamilier. Og med kommunens laveste gennemsnitsalder er servicefunktionerne målrettet disse børnefamilier. FAKTA Demografi (Feldballe) Antal indbyggere 2000: 350 Antal indbyggere 2012: 444 Ændring: +94 Gennemsnitlig alder: 37,4 år Pendlingstider Bus: Randers - 1 t 41 min. Aarhus - 48 min. Bil: Randers - 38 min. Aarhus - 30 min. FAKTA Demografi (Tåstrup) Antal indbyggere 2012: 177 Feldballe-Tåstrup i dag Feldballe og Tåstrup fungerer - og ser sig selv - som én samlet byenhed. Byerne er udpræget bosætningsbyer, men med et vist erhvervsliv tilknyttet Friland Erhverv. Tilsammen udgør de to byer et velfungerende bysamfund, med friskole, hal, børnehave og dagligvarebutik. Der findes en række foreninger, heriblandt den fælles beboerforeningen som blandt andet driver forsamlingshuset. Der er et begrænset udbud af indkøbsmuligheder og mange indbyggere orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet m.m. benyttes. Byerne har en god placering i forhold til motortrafikvejen og lufthavnen. Feldballe og Tåstrup kan karakteriseres som en langstrakt vejby. Det fysiske bymiljø fremstår i dag hovedsageligt i god tilstand, da der igennem de sidste 5-6 år er sket en omfattende privat renovering af de eksisterende huse i byerne. På Ebeltoftvej er der gennemført hastighedsnedsættende foranstaltninger. Området betjenes af den regionale busrute mellem Aarhus Grenaa. Byudviklingen har primært fundet sted mod syd (Friland), og den seneste udvidelse af Friland er under udbygning. Friland Erhverv er også fuldt udbygget, ligesom det også er tilfældet for den seneste parcelhusudstykning ved Grødehøjvænget i Feldballe. Feldballe-Tåstrup i fremtiden I dag er der 444 indbyggere i Feldballe, mens der er 177 indbyggere i Tåstrup. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en markant fremgang i antallet af indbyggere set i forhold til byernes størrelse og det forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Denne udvikling kan til dels tilskrives det alternative og attraktive Friland. Der findes to ubebyggede rammeudlæg til boliger, hvilket ikke kan dække behovet i den kommende planperiode. Byrådet vil derfor planlægge for et nyt boligområde. Friland vil gerne kunne blive ved med at udvikle sig og har ytret ønske om at udvikle sig ud mod Ebeltoftvej. Udvidelsesmulighederne bør sikres, da Friland udgør et stærkt alternativt brand. Det bør dog overvejes, om udviklingen af Friland bør ske mod vest - blandt andet for at undgå en udstrækning af det samlede bysamfund, og af hensyn til de fremtidige vejforhold. Byrådet ønsker, at Feldballes fremtidige udvikling skal ske i retning mod Tåstrup, da en sammenvoksning af byerne vil give mulighed for etableringen af cykel- og gangstier i en mere sikker afstand fra den trafikerede Ebeltoftvej. Der findes en problemstilling med nedslidte ejendomme langs Lufthavnsvej. Og aktualiteten af forslag om en omfartsvej øst for byen skal vurderes. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 11.1.B4: 11.1.B9: I alt: ca. 16 boliger ca. 20 boliger ca. 36 boliger SIDE 14 Landområderne

15 HISTORIE Byens navn Feldballe, kan dateres tilbage til år ca og kan frit oversættes til forhøjningen i rydningen, hvor forstavelsen Feld betyder et område med fældede træer og sidste del balle betyder forhøjning. Aarhus - Grenåvaj Mod Djurslandsmotorvejen og Rønde Forsamlingshus Mod Lufthavnen Linieføring Omfartsvej 11.1.B B4 Udviklingsretning vurderes Kirke Dagligvarebutik Skole Daginstitution Hal Boldbaner Udviklingsretning for Friland vurderes Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser Friland Mod Ebeltoft SIDE 15 Landområderne

16 Tirstrup Tirstrup er beliggende ved overordnet infrastruktur og har derfor en god tilgængelighed til et stort arbejdskraftog beskæftigelsesopland. Byen fungerer derfor som både bosætningsby og i mindre grad erhvervsby. Netop den overordnede infrastruktur har dog betydet, at byens hovedgade bærer præg af den tunge, gennemkørende trafik. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 523 Antal indbyggere Ændring: -34 Gennemsnitlig alder: 43,3 år Pendlingstider Bus: Grenå - 23 min. Aarhus - 56 min. Bil: Grenå - 18 min. Aarhus - 35 min. Tirstrup i dag Tirstrup er beliggende i den nordøstlige del af kommunen med godt ti minutters kørsel til Ebeltoft og godt 20 minutters kørsel til Grenå. Desuden ligger motortrafikvejen til Aarhus, samt lufthavnen i kort afstand fra byen. Tirstrup er en typisk vejby, hvor byvæksten fortrinsvis er foregået langs hovedlandevejen Århusvej og Ebeltoftvej. Her ligger de private servicevirksomheder i form af dagligvarebutik, servicestationer og håndværksvirksomheder. Den ældste bydel er koncentreret omkring Ballevej, og i denne bydel ligger blandt andet kirken. Århusvejs bebyggelser bærer præg af den gennemkørende, tunge trafik og fremstår nedslidte. Byens erhvervsområde er beliggende i den sydlige del af byen. Erhvervsområdet rummer blandt andet genbrugsstation og byens varmeværk. Byens boligområder er opstået som mindre knopskydninger. Den nyeste boligudbygning ligger i nærheden af idrætshallen og med adgang til de attraktive, store skovarealer syd for byen, som desuden rummer et stort sommerhusområde. Tirstrup er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehaveog vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus ved Rosmus Skole. I den tidligere folkeskole i Tirstrup blev der i 1994 grundlagt en idrætsefterskole, som tilfører byen liv i kraft af dens elevers synlighed i bybilledet. Der findes desuden det nye fælles ambulante genoptræningscenter, som er første skridt mod et samlet rehabiliteringscenter. Byens idrætshal drives af en selvejende forening, og benyttes blandt andet af idrætsforeningen Tirstrup-Balle. I tilknytning til hallen ligger det velfungerende forsamlingshus Birkehuset. Tirstrup Borgerforening er en aktiv forening, der hvert år står bag mange arrangementer. Tirstrup i fremtiden I dag er der 489 indbyggere i Tirstrup. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling vil fortsætte. Områdefornyelse og forskønnelse især langs med Århusvej og til dels Ballevej er tiltrængt og vil kunne styrke byens udtryk og attraktivitet. Det formodes at der vil ske en øgning af tung trafik i forbindelse med udvidelsen af Grenaa Havn, hvilket understøtter DURs Masterplan for infrastrukturs prioritet af en omfartsvej nord om byen. Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og derfor vil byrådet ikke udlægge nye rammer til boligbebyggelse. Det er et stort lokalt ønske, at der etableres en cykelsti til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus, ligesom der ønskes bedre krydsningsmuligheder på Århusvej. Byrådet vil sikre muligheden for en udvidelse af idræts-efterskolen, herunder opførelsen af idrætshal. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 8.1.B2: 8.1.B3: 8.1.B4: I alt: ca. 15 boliger ca. 10 boliger ca. 12 boliger ca. 37 boliger SIDE 16 Landområderne

17 HISTORIE Selve byens historie strækker sig så langt tilbage som til begyndelsen af 1400 tallet, hvor den nævnes første gang. Kirken opføres omkring midten af århundrede og bliver indviet i Denne tilhører godset Bjørnholm, der i 1661 skifter navn til Høgholm. Da loven om menighedsråd og selvejende kirker bliver vedtaget i 1912 overdrages kirken året efter, 1913, til menigheden. Linieføring Omfartsvej Mod Grenå 8.1.B2 Genoptræningscenter Kirke Mod Balle Mod Aarhus/Lufthavnen Dagligvarebutik 8.1.B3 8.1.B4 Efterskole Hal og Birkehuset Perspektivområde Boldbaner Mod Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 17 Landområderne

18 Balle Balle bebos af 524 indbyggere og er sammenhængende med landsbyen Hoed i Norddjurs Kommune. Byen har oplevet en mindre nedgang i indbyggertallet de seneste år, men har stadig en fungerende dagligvarehandel. Balle udgør dele af befolkningsunderlaget for skolen i Rosmus. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 555 Antal indbyggere Ændring: -31 Gennemsnitlig alder: 43,3 år Pendlingstider Bus: Grenå - 23 min. Ebeltoft - 32 min. Bil: Grenå - 14 min. Ebeltoft - 21 min. Balle i dag Balle er beliggende i den nordøstligste del af kommunen og er med sin afgrænsning sammenfaldende med kommunegrænsen til Norddjurs Kommune. Fra Balle er der ca. 20 minutters kørsel til Ebeltoft og ca. ti minutters kørsel til Grenaa. Aarhus kan nås på lige under en times kørsel. Balle er kendetegnet ved sine landsbygader, hvor Østergade fremstår særlig autentisk med hovedparten af bygningerne fra først i 1900-tallet. Det naturlige centrum i byen ligger, hvor byens tre landsbygader mødes. Her ligger også den gamle Møllegård og den lokale dagligvarebutik. Nord for den gamle landsbykerne ligger byens parcelhuskvarter, som primært rummer huse fra omkring 1970erne. Umiddelbart vest for byen ligger en hastigt voksende vindmøllevirksomhed med ca. 100 arbejdspladser. I en del år har byen været præget af tung trafik, forårsaget af kørsel til og fra de omkringliggende råstofområder. Dette rummer en del af forklaringen på, at nogle huse i Balle fremstår noget nedslidte. I dag ledes den tunge trafik udenom byen, og der er en tendens til, at bymiljøet løbende forbedres. Hoed Å forgrener sig i byen og løber ud i Kattegat ved Glatved Stand, som er beliggende kun tre km. sydøst for Balle. På modsatte side af Hoed Å ligger landsbyen Hoed, som er vokset næsten sammen med Balle. Glatved og Rugaard Strand, samt herregårdsmiljøet omkring Rugaard Gods udgør en stor rekreativ ressource for indbyggerne i Balle. Kyststrækningen syd for Balle er kendt for sine gode muligheder for kystfiskeri. Balle er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehave- og vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus ved Rosmus Skole, som er beliggende kun ca. to km fra Balle. Borgerstuen er det lokale møde- og aktivitetshus, som drives af Balle Beboerforening, der årligt afholder dilettantforestilling, Sct. Hans og sommerfest, samt fællesspisninger, musik, fastelavn mv. I byen findes Balle Stadion med boldbaner og tennisbane, som drives af Tirstrup-Balle Idrætsforening. Midt i byen findes en petanquebane og en legeplads. Balle i fremtiden I dag er der 524 indbyggere i Balle. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang i antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling vil fortsætte, på trods af at der findes flere ubebyggede boligområder. Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus. Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og derfor vil byrådet ikke planlægge for nye rammeudlæg til boligbebyggelse. Den nærliggende hastigt voksende vindmøllevirksomhed har ytret ønske om udvidelse, hvilket byrådet ønsker at sikre. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 6.2.B1: 6.2.B3: 6.2.BE3: I alt: ca. 15 boliger ca. 15 boliger ca. 10 boliger ca. 40 boliger SIDE 18 Landområderne

19 Kom munegrænse HISTORIE Første gang byen nævnes i historiebøgerne er omkring 1469, hvor byen omtales som Baleigh. Navnet Balle betyder en jævn stigende forhøjning/terræn, og det passer godt med den byplan der eksisterede før den store brand i Her lå gårdene på det skrånende terræn syd for Østergade, fra Krogen nr. 6, strækkende sig mod nordvest til Søndervang 1, hvor der i dag ligger en dagligvarebutik. Mod Trustrup 6.2.B3 6.2.BE3 Borgerstuen 6.2.B1 Boldbaner Bypark Dagligvarebutik Kro Mod Grenå Kirke Mod Tirstrup/Aarhus Mod Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 19 Landområderne

20 Vrinners Indbyggertallet i Vrinners har de sidste 12 år været moderat stigende. Stor restrummelighed sikrer, at nye indbyggere fortsat kan flytte til og dermed være med til at fastholde grundlaget for et levende og attraktivt bysamfund. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 368 Antal indbyggere Ændring: +24 Gennemsnitlig alder: 45,7 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 1 min. Ebeltoft - 40 min. Bil: Aarhus - 32 min. Ebeltoft - 18 min. Vrinners i dag Vrinners er beliggende på Mols, ca. ni km syd for Rønde og tre km nord for Knebel. Terrænet falder markant mod byens midte fra både nord og syd. Dette terræn opleves især ved kørsel af bygaden, som er den gennemgående infrastruktur i byen. Langs bygaden ligger private servicevirksomheder, såsom dagligvarebutik, bager og det gamle mejeri, som nu huser en økologisk konfektfabrik. Det gamle mejeri dominerer bybilledet i den sydlige del. Den nordlige del af byen er domineret af kirken, som ligger højt og synligt i terrænet. De nyere boligområder er placeret i den østlige del af byen, hvorimod den vestlige del af byen udpræget er den oprindelige landsby med gårdbebyggelser, hvoraf flere har udvidet i takt med udviklingen. Byen er forbundet med et sommerhusområde, som er placeret helt ud til kysten. Sommerhusområdet understøtter byens dagligvarebutik. Kyststrækningen umiddelbart vest for byen udgør byens nærrekreative område, ligesom indgangen til naturområdet Mols Bjerge ligger ganske få kilometer mod vest. Byens forsamlingshus er ofte i brug. På forsamlingshusets udearealer er etableret en legeplads på initiativ af lokale kræfter. Vrinners er del af Molsskolens skoledistrikt, men i nærheden findes også Syddjurs Friskole. Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners (Lokalplan 252). Vrinners i fremtiden I dag er der 392 indbyggere i Vrinners. I den seneste 12-årige planperiode er der sket en mindre fremgang i antallet af indbyggere og det forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Byrådet ønsker, at der ved inddragelse af arealer til byvækst skal tages hensyn til de landskabelige interesser, som omgiver byen mod alle verdenshjørner. Imidlertid er der på nuværende tidspunkt stor restrummelighed som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer til boligområder. Den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners peger på en række konkrete fartdæmpende trafikindgreb. Hastighedsdæmpning ved indkørslen til Vrinners fra Røndesiden er gennemført i efteråret RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.2.B1: 4.2.B2: I alt: ca. 20 boliger ca. 30 boliger ca. 50 boliger SIDE 20 Landområderne

21 HISTORIE Stednavnet Vrinners eller Vrinders nævnes i 1486 som Wrindes og 1501 Wrynnesby. Den ældste del af Vrinners kan man finde omkring den nuværende Havvej. Middelalderens Vrinners havde to nabolandsbyer, nordøst for Vrinners lå landsbyen Skovgårde, og sydøst for Vrinners, lå landsbyen Andrup. Disse to landsbyer er i dag vokset sammen med Vrinners. Mod Rønde Kirke Mod stranden 4.2.B1 Dagligvarebutik Forsamlingshus 4.2.B2 Mod Mols Bjerge Perspektivområde Mod Knebel Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 21 Landområderne

22 Knebel Knebel har en enestående beliggenhed, og dette i samspil med et aktivt lokalsamfund har betydet, at byen de seneste år har oplevet en vækst i antal indbyggere. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 457 Antal indbyggere Ændring: +171 Gennemsnitlig alder: 45,7 år* Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 7 min. Ebeltoft - 24 min. Bil: Aarhus - 36 min. Ebeltoft - 19 min. * Opmærksomheden henledes på tilstedeværelse af ældrecenters betydning for gennemsnitsalderen, samt at der er sket en udvidelse i antal plejehjemspladser. Knebel i dag Knebel er med sine 628 indbyggere den største by på Mols og Helgenæs. Det er også i Knebel områdets folkeskole Molsskolen og ældrecenteret Lyngparken er placeret, ligesom byen rummer lokalområdets idrætsfaciliteter og hal. Knebel er beliggende i et kuperet landskab med direkte adgang til Mols Bjerge, desuden beriget af nærheden til Knebel Vig. De private servicevirksomheder er placeret langs Knebel Bygade, som sammen med Lyngevej er den centrale infrastruktur i byen. I Knebel findes dagligvarebutik, apotek, sparekasse, mv. En tidligere møbelfabrik huser i dag mindre virksomheder og et lokalhistorisk arkiv. Husene langs Knebel Bygade fremstår meget velholdte. Senest har offentlige og private midler betalt nedrivning af blandt andet en forfalden burgerbar og et tidligere autoværksted. Lokale kræfter ønsker på dette areal, at der opføres et sundhedshus, samt bypark. Byens boligområder har udviklet sig ligeligt på øst- og vestsiden af bygaden. Erhvervsområderne er placeret i den nordlige del af byen og indeholder blandt andet en nedlagt korn- og foderstofvirksomhed og genbrugsstation. Der er i den sydvestlige del af byen et mindre sommerhusområde, som strækker sig helt ned til strandkanten. Byens kirke har en fremtrædende beliggenhed ved indkørsel til byen fra syd. I modsatte ende af byen ligger byens præstegård. Det snoede gadeforløb i den nordligste og ældste del af Knebel er ikke skabt til den store mængde gennemkørende trafik til henholdsvis Mols og Helgenæs, ligesom bebyggelsen langs vejen påvirkes af den tunge trafik. Der har da også gennem tiden været drøftet flere forslag til trafikforbedringer. Heriblandt omfartsvej, cykelstier og fortove. Molsskolen har et stort opland, og der har igennem længere tid været arbejdet på at sikre børnene en bedre skolevej. Trafiksikkerhedsmidler har således anlagt en kiss and ride - plads på Molsskolens forareal og i sommeren 2012 etableredes en ny cykelsti, der leder skolebørn bag om Knebel Bygade. Knebel og opland er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv og et aktivt distriktsråd. Knebel i fremtiden I den sidste 12-årige planperiode har Knebel oplevet en markant tilvækst i antal indbyggere, hvoraf dele dog kan tilskrives den fortsatte udbygning af ældrecenteret. Tilvæksten har betydet etablering af nye boligområder i den vestlige del af byen, med udsigt til Knebel Vig, dette område er dog nu fuldt udbygget. En lokalplanlægning for endnu et boligområde er igangsat, og derudover er et areal i den østlige del af byen udlagt i kommuneplanen. Der eksisterer således stor restrummelighed. Knebel har en naturlig begrænsning i sin vækst på grund af ubebyggelige arealer og planmæssige restriktioner. Der må derfor på sigt arbejdes med en byfortætning blandt andet ved omdannelse af udtjente erhvervsarealer. Et ønske fra Borgerforeningen i Knebel om at få skabt en vejforbindelse mellem Energivej og Knebel Bygade har medført, at kommunens afdeling for Veje og Trafik har udarbejdet et forslag til en ny vejføring. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.1.B1: 4.1.B6: 4.1.B7: I alt: ca. 16 boliger ca. 40 boliger ca. 40 boliger ca. 96 boliger SIDE 22 Landområderne

23 HISTORIE Knebel omtales første gang i 1425 som Knudbyllj. Omkring år 1925 er der foruden præstegård og skole(r) også et missionshus (1921), to købmandshandler, et maskinsnedkeri og savværk samt et (privat) vandværk i byen. Væksten, i form af villaer og småhuse er sket langs med og vest for Knebel Bygade nedad mod kirken. I midten af det 20. århundrede er Knebel vokset yderligere og har fået centerstatus og områdets store centralskole (Molsskolen) bliver opført i Knebel. Mod Rønde Mulig omfartsvej 4.1.B7 Præstegård 4.1.B1 4.1.BE2 4.1.BE1 Ældrecenter 4.1.B6 Dagligvarebutik Kirke Skole Hal Boldbaner Daginstitution Mod Ebeltoft / Mols Bjerge Mod Skødshoved Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 23 Landområderne

24 Tved Tved er en lille landsby på Mols som er kendetegnet ved et velbevaret landbymiljø og som trods nærheden til den større by Knebel har bevaret sit eget liv og serviceniveau. FAKTA Demografi Antal indbyggere Gennemsnitlig alder: 45,7 år Pendlingstider Bus: Aarhus - 1 t 32 min. Ebeltoft - 49 min. Bil: Aarhus - 40 min. Ebeltoft - 20 min. Tved i dag Tved er beliggende på Mols umiddelbart syd for Knebel Vig. Byen er kendetegnet ved sit velbevarede landsbymiljø, hvor blandt andet flere gårdanlæg præger bybilledet. Hovedlandsbyen ligger lidt oppe i landet, mens Nedre Tved ligger ned til Knebel Vig og domineres af kirken og præstegården. Kyststrækningerne i umiddelbar nærhed til byen udgør byens rekreative områder. Byen har set i forhold til sin størrelse en betydelig privat service. Der findes i Tved en større dagligvarebutik, slagter, sparekasse og dertil en del erhvervsdrivende og op imod et halvt hundrede arbejdspladser. De større, nærtliggende sommerhusområder ved Begtrup Vig og Skødshoved underbygger byens dagligvarehandel. Byens forsamlingshus er centralt beliggende i byen, og meget velfungerende. Det er her, Molsamatørerne opfører deres årlige revy. Fra Tved er der godt en times kørsel til Aarhus, men med en mulig etablering af en hurtigfærgeforbindelse fra Skødshoved til Århus vil transporttiden kunne halveres. Tved er en del af Molsskolens skoledistrikt. Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Tved (Lokalplan nr. 261). Tved i fremtiden Byens nyere boligområder er placeret i den vestlige del af byen, og i det senest byggemodnede boligområde ved Agerhøjen er to grunde bebygget. På nuværende tidspunkt eksisterer der stor restrummelighed, som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer. Såfremt hurtigfærgen mellem Skødshoved etableres, skal det vurderes, hvilken betydning dette kan have for udvikling i Tved. I den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Tved peges på en række fartdæmpende trafikindgreb. RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 4.3.B1: 4.3.B2: 4.3.B3: 4.3.B4: I alt: ca. 14 boliger ca. 10 boliger ca. 4 boliger ca. 3 boliger ca. 31 boliger SIDE 24 Landområderne

25 HISTORIE Tved har en ualmindelig rig overlevering nedskrevet og bevaret af to de største berettere, Anders Olsen ( ), digter og professionel fotograf, og Martin Evald ( ), forfatter til tredive smukt indbundne og sirligt håndskrevne bind. Dette materiale blev overladt til Ole Thomsen, født i Tved i 1946, at formidle videre. Dette har han gjort i sin bog Det lune land. Om liv på Mols. Præstegård Kirke Mod Skødshoved Dagligvarebutik Perspektivområde Boldbane Forsamlingshus 4.3.B1 4.3.B2 Slagter 4.3.B3 4.3.B4 Mod Knebel Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Udviklingsretning Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 25 Landområderne

Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020

Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020 Udviklingsplan Nimtofte 2013-2020 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2013 1 INDHOLD Forord Kommunake lokalplaner for Nimtofte Ideer og ønsker

Læs mere

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013

Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Ebeltoft Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 SIDE 2 Ebeltoft Syddjurs Kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt

Læs mere

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.

Det blå bånd - Kalø Vig-området. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17. Det blå bånd - Kalø Vig-området Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013 Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00 SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området Syddjurs kommunes vækst- og

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune

Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune 1 of 6 02-04-2014 Sagsnr.: 14/11272 Kontaktperson: Alette Lena Skov-Hansen Plan, udvikling og kultur Evaluering af Distriktsråd i Syddjurs Kommune Baggrund Med kommunesammenlægningen blev de eksisterende

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 06 KOLIND INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Koed 4 Nødager 8 Pederstrup 12 Stabrand

Læs mere

Kommuneplanlægning for Infrastruktur

Kommuneplanlægning for Infrastruktur Kommuneplanlægning for Infrastruktur Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 5. marts kl. 17.00 Infrastruktur Byrådet har besluttet at temaet infrastruktur

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Notat - Oversigt over emner til prioritering NEDRIVNING. 1 of 10

Notat - Oversigt over emner til prioritering NEDRIVNING. 1 of 10 1 of 10 Notat - Oversigt over emner til prioritering NEDRIVNING Prioriteringsrækkefølge: Boliger prioriteres højest. Erhverv og opholdsrum i byer prioriteres højere end andet erhverv, herunder landbrugsbygninger.

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

ADRESSE BESKRIVELSE ANSØGER Tilsagn Landsbypuljen 2014 3. runde

ADRESSE BESKRIVELSE ANSØGER Tilsagn Landsbypuljen 2014 3. runde 1 of 6 Notat Ansøgninger til Landsbypuljen 2015. Forslag til prioritering. ADRESSE BESKRIVELSE ANSØGER Tilsagn Landsbypuljen 2014 3. runde Ebeltoftvej 5, Mørke Nimtofte Mejeri, Stationsvej 9, 8581 Nimtofte

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 6 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien... 7 3.

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST. Boligselskabet af 2014. A D V O K A T A K T I E S E L S K A B

SYDDJURS KOMMUNE SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST. Boligselskabet af 2014. A D V O K A T A K T I E S E L S K A B SYDDJURS KOMMUNE RANDERSEGNENS BOLIGFORENING UNDER KONKURS Overførelse af afdelingen 72 under Randersegnens Boligforening under konkurs til afdeling 50-06 i den nyoprettede almene boligorganisation - Boligselskabet

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til.

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Lem 9. maj 2007 Kære byrådsmedlemmer I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Vi synes det er vigtigt, at I alle får

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger Følgende har indsendt bemærkninger ved debatperiodens udløb d. 17.09.2013.

Indsigelser og bemærkninger Følgende har indsendt bemærkninger ved debatperiodens udløb d. 17.09.2013. Udviklingsafdelingens oplæg til Syddjurs Byråds vurderinger af Indsigelser, ideer og bemærkninger til Kommuneplan 2013 Sags nr. 13/1660 Sagsbehandler: Juliane Vestergaard og Rikke Stæhr Jensen Indsigelser

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere