AGENDA. Det viser nye tal, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået leveret fra Arbejdsdirektoratet.

Transkript

1 7. september Dagpenge Antallet af personer i deltidsbeskæftigelse, der samtidigt får suppleret lønnen med dagpenge, er steget markant de senere år på fast nedsat tid med dagpengestøtte Selv om muligheden for beskæftigelse på fuld tid aldrig har været større, er næsten 37. danskere på fast nedsat tid med supplerende dagpenge. Og antallet har været støt stigende de seneste syv år. Det viser nye tal, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået leveret fra Arbejdsdirektoratet. Sidste år modtog tæt på 15. personer supplerende dagpenge. Mange af dem fik det som følge af midlertidig hjemsendelse, for eksempel på grund af dårligt vejr. Men næsten 37. personer modtog supplerende dagpenge i over 15 uger og er dermed ifølge direktoratets skøn på fast Flere på fast nedsat tid med dagpenge Antal som har været på supplerende dagpenge over 15 uger Omregnet til fuldtidsledige Note: Fuldtidsledige er defineret som det samlede antal timer i året med supplerende dagpenge divideret med antal fuldtidstimer pr. år (924 timer). Det er så muligt at se, hvor stor en andel de supplerende dagpenge udgør af den samlede gennemsnitlige ledighed. Kilde: Arbejdsmarkedsdirektoratet Siden 1999 er der sket en markant stigning i antallet af personer, der er på fast nedsat tid med et tilskud fra supplerende dagpenge. Samlet er ca. 15. personer på dagpenge, og det svarer til ca. 14. fuldtidsledige. nedsat tid med supplerende dagpenge. Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus, mener, at der er tale om statsstøtte til spild af arbejdskraft i betragtning af den nuværende højkonjunktur. I en lavkonjunktur giver det fint mening, at vi fastholder en gruppe mennesker på arbejdsmarkedet ved at supplere deres løn. Men når det går, som det går nu, er det helt galt. Alt for mange får på denne måde et tilskud til at have et job på deltid eller til at skifte mellem forskellige job. Dette fastholder dem i deltids- og meget kortvarige job i en situation, hvor der er brug for folk i heltidsstillinger andre steder. Det er således det bedste bevis for, at vi i Danmark udbetaler dagpenge i for mange situationer, siger han. Minister bekymret Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) finder det meget bekymrende, at der ikke er flere ledige på supplerende dagpenge, der er kommet i fuldtidsjob i en tid, hvor jobbene i bogstaveligste forstand hænger på træerne. Derfor er jeg meget optaget af at sikre, at alle, der kan arbejde på fuld tid, også gør det. Ellers risikerer vi at sætte sammenhængskraften og solidariteten i samfundet over styr, siger han. Det samlede antal modtagere af supplerende dagpenge har ligget nogenlunde konstant på knap 15. fra 1999 til 25. Men da der er kommet væsentligt Stor forskel på frafald Frafaldet på erhvervsskolerne svinger voldsomt fra skole til skole. Side 3 Flaskehalse i raketfart På et år er antallet af flaskehalse mere end fordoblet. Vismænd er bekymrede. Side 4 Unge på førtidspension Unge under 3 ender nu i langt højere grad på førtidspension end tidligere. Side 5

2 7. september 26 Side 2 flere, der modtager supplerende dagpenge i over 15 uger om året, er den samlede vægt steget. Det vil sige, at mens modtagerne af supplerende dagpenge i 1999 stod for af de fuldtidsledige, så udgjorde de sidste år 162. Samtidigt er antallet af ledige faldet markant. Supplerende dagpenge Supplerende dagpenge kan gives til en fuldtidsforsikret, hvis ugentlige arbejdstid ikke overstiger 29,6 timer. For deltidsforsikrede skal arbejdstiden være nedsat med mindst 1/5. En fuldtidsforsikret skal kunne forlade deltidsjobbet med det samme, og det kræver en frigørelsesattest fra arbejdsgiveren. Med frigørelsesattest er maximum for supplerende dagpenge maks. 52 uger. Hvis en dagpengemodtager når op på 52 uger, kan vedkommende vælge at sige sit job op uden at få karantæne. Bliver han/hun i stillingen, kan vedkommende sige op uden at få karantæne inden for de næste 26 uger. Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, er ikke overrasket over niveauet. Desværre ikke. Jeg tror, at en meget stor del af disse deltidsansatte er at finde i kommunerne i plejesektoren. Kommunerne kassetænker i stor stil og får staten til at betale en del af sine udgifter. Det gør kommunerne, fordi de er presset økonomisk, men det har den uheldige effekt, at servicen bliver ringere, og det gør det sværere at tiltrække personale til f.eks. ældrepleje, fordi man kun kan tilbyde deltid. Desuden tror jeg, at a-kassen og AF undlader at hjælpe den ledige på supplerende dagpenge og koncentrerer sig om de fuldtidsledige, selv om dem på supplerende dagpenge jo stadig er ledige, siger han. - dbe ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Alvorlig test af flexicurity ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening I de senere år er den såkaldt danske flexicurity-model blevet kendt og anerkendt i hele Europa. Høj beskæftigelse, skabt af et dynamisk arbejdsmarked, kombineret med et fintmasket socialt sikkerhedsnet, ses med rette som bemærkelsesværdigt - senest er den danske model genstand for heftig debat i den svenske valgkamp. Men nu står den danske udgave af flexicurity-modellen midt i en af sine alvorligste tests: Kan den aktive arbejdsmarkedspolitik sikre, at alle ledige står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, når ledigheden nærmer sig bunden? Indtil videre er opgaven slet ikke løst tilfredsstillende. Eksempler på virksomheders forgæves rekruttering er talrige. Det koster vores samfund vækst og udvikling, og det skaber en berettiget mistillid hos virksomhederne til det samlede beskæftigelsessystem, der lader ledige misbruge systemet for skatteydernes regning. Hvorfor er det så gået galt? For det første fordi de instanser, som står for udførelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik har svigtet. Når kommunerne først reagerer efter afsløringen af budfirmaernes frugtesløse rekruttering, og AF først efter afsløringer af frugtesløse formidlinger af ledige fatter pointen, så har de ikke løftet deres opgave tilfredsstillende. Fraværet af tilstrækkelig selvkritik og selvindsigt hos forvalterne af den aktive arbejdsmarkedpolitik gør det mere end vanskeligt at forestille sig, at det er herfra, nytænkningen vil komme fremover. Og nytænkning er der brug for. Hvis den aktive arbejdsmarkedspolitik - der er en hjørnesten i flexicurity-modellen - skal virke, må rådighedsreglerne gås efter i sømmene og strammes op. Samtidig skal man sikre, at selve rådighedsvurderingen fjernes fra a- kasserne. De har i den grad vist os, at det ikke er en opgave, de kan løfte.

3 7. september 26 Side Erhvervsskoler Frafald varierer voldsomt på erhvervsskoler Elever, som begynder på Holstebro Handelsskole, har langt større chance for at komme helskindet gennem grundforløbet, end elever der vælger Vestfyns Handelsskole. Ifølge den nye Arbejdsmarkedsrapport fra DA var det nemlig kun 7,3 procent af de nye elever på Vestfyn, som fuldførte grundforløbet i 23, mens det var 9,7 procent i Holstebro - og det selv om der er taget højde for elevernes medbragte folkeskolekarakter og udbuddet af uddannelser på den enkelte skole. Analysen viser, at der er stor variation blandt alle handelsskoler, og at billedet ikke er anderledes på de tekniske skoler. Mens den jydske Haandværkerskole leverede en fuldførelsesfrekvens på 75,2 procent, så var det kun 51 procent af eleverne på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, der klarede sig igennem grundforløbet. Erhvervsskolernes evner til at få eleverne helskindet gennem grundforløbet varierer markant, viser ny analyse fra DA. De dårlige skoler skal lære af de gode, mener undervisningsmini- steren. Kilde: Arbejdsmarkedsrapport 26 Stor forskel på fuldførelse på tekniske skoler Andel elever, der fuldfører et grundforløb på teknisk skole (korrigeret), pct., Kilde: Arbejdsmarkedsrapport tekniske skoler Det er langtfra ligegyldigt, hvilken teknisk skole en elev begynder på, hvis han vil helskindet igennem grundforløbet. En analyse fra DA s nye Arbejdsmarkedsrapport viser, at fuldførelsesfrekvenserne svinger mellem cirka 5 og 75 procent for nye elever. Stor forskel på handelsskoler Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på handelsskoler, pct., 23 Top 3 Holstebro Handelsskole Haderslev Handelsskole Silkeborg Handelsskole Bund 3 Vestfyns Handelsskole Lyngby Uddannelsescenter Nordvestjysk Handelsgymnasium 9,7 9,6 9,5 7,3 72,9 73,6 Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at DA s analyse bekræfter, at nogle skoler tager problemet med frafald mere alvorligt end andre. Det er helt tydeligt, at den enkelte erhvervsskoles indsats kan gøre en forskel. Vi har f.eks. set, hvordan mentorordninger kan hjælpe unge igennem grundforløbet. Vi vil derfor på alle områder udbrede kendskabet til god praksis, siger Bertel Haarder, der også vil indgå flere indsatsaftaler med skoler, som har et stort frafald. Ifølge Karsten Edal, direktør på Vestfyns Handelsskole - som klarede sig dårligst i DA s analyse - har skolen de senere år haft særligt fokus på skolens høje frafald. 23-årgangen var en særlig dårlig årgang. Frafaldet er i dag lavere, og min resultatløn er sat efter, at vi højst må have 1 procent frafald, og der har været udbetaling, siger Karsten Edal. Den form for resultatløn vil Bertel Haarder følge med interesse, og har det en virkning, vil det kunne få historisk betydning for erhvervsskoleområdet, siger han. DA s nye Arbejdsmarkedsrapport, der udkommer i dag, viser også, at der ingen sammenhæng er mellem, hvor mange elever der fuldfører grundforløbet på handelsskolerne, og hvor mange udgifter til undervisning pr. årseleev de enkelte handelsskoler har. Holstebro Handelsskole brugte i kr. pr. årselev, mens Lemvig Handelsskole brugte 44. pr. årselev. Andelen af elever, som fuldførte grundforløbet på de to skoler, var dog tæt på identisk, og uddannelsesudbuddet var meget ens. - mbh

4 7. september 26 Side Flaskehalse Antallet af flaskehalse fortsætter med at stige. Nu er der 283 flaskehalse. Overvismand Peter Birch Sørensen er bekymret for det stigende antal flaskehalse Fra 126 til 283 flaskehalse på et år Det bliver stadig vanskeligere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft. I løbet af et år er antallet af flaskehalse på arbejdsmarkedet mere end fordoblet, så der i dag er 283 konstaterede flaskehalse, viser en gennemgang af de regionale arbejdsmarkedsråds kvartalsrapporter foretaget af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Der er nu fem arbejdsmarkedsregioner med over 3 flaskehalse. Hele området omkring Storkøbenhavn er nu hårdt ramt af flaskehalse med flaskehalse i selve Storkøbenhavn og 37 flaskehalse i Frederiksborg amt og 35 i Roskilde amt. Men også Århus amt er mærket, og på bare et år er antallet af flaskehalse gået fra 8 til 3 Professor i økonomi og overvismand Peter Birch Sørensen er bekymret for det stigende antal flaskehalse. Man skal holde situationen under observation, fordi det er meget stramt efterhånden, og det understreger også behovet for at føre en stram finanspolitik, siger Peter Birch Sørensen. Vismændene har kritiseret regeringens nye forslag til finanslov for at være for ekspansiv, og ifølge overvismanden er den Væksten i flaskehalse fortsætter Antallet af falskehalse på landsplan Kilde: Arbejdsmarkedsredegørelser Sidst, antallet af flaskehalse topppede, var i 2. kvartal 22. På det tidspunkt var der 263 flaskehalse i Danmark. Nu er der 283 flaskehalse. Flaskehalse overalt Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Bornholm Danmark Aktuelle flaskehalse kvartal kvartal Kilde: De 14 arbejdsmarkedsredegørelser, kvartal 26. I løbet af et år er antallet af flaskehalse mere end fordoblet. I Århus er man gået fra 8 til flaskehalse. En flaskehals opstår, når virksomheder forgæves efterspørger bestemte kvalifikationer. nye rekord i antal flaskehalse bare seneste tegn på, at arbejdsmarkedet strammer til. Flaskehalse varer ved Fungerende regionschef for AF i Roskilde, Helle Leisner, forventer, at antallet af flaskehalse bliver på det høje niveau så længe, der er tryk på økonomien: Inden for det sidste år er de fleste af vores flaskehalse gået fra at være mulige flaskehalse til at være aktuelle flaskehalse, så der er tale om en forskydning på vores bruttoliste. Men jeg vil ikke udelukke, at bruttolisten kan vokse, hvis der fortsat er lige så meget gang i økonomien, siger hun. Ifølge Helle Leisner forholder arbejdsmarkedets parter sig ikke passive over for de store udfordringer på arbejdsmarkedet, idet der sker en tilpasning ude på den enkelte virksomhed: Inden for bygge og anlæg har der været en høj vækst af praktikpladser. Der er tale om både almindelige praktikpladser og voksenpraktikpladser, så der sker en tilpasning gennem praktiksystemet. siger Helle Leisner. - mak

5 7. september 26 Side Førtidspension Unge bliver oftere parkeret på førtidspension I 1998 fik under unge tilkendt en førtidspension. I 25 var det 5. Dermed er de årige den aldersgruppe, der vokser hurtigst i førtidspensionsstatistikken. Sagsbehandlerne opgiver for let, siger ekspert og formanden for Socialudvalget. 8 Unge under 3 år fylder mere og mere i førtidspensionsstatistikken. Hver tiende nye førtidspensionist var i 25 mellem 15 og 29 år, og aldersgruppen er blevet mere og mere repræsenteret blandt nye førtidspensionister de seneste syv år. Således blev der i 25 givet førtidspension til 5 unge. I 1998 blev der givet til under. Det viser tal fra Ankestyrelsens førtidspensionsdatabase, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har analyseret. Når unge bliver sendt på varig forsørgelse resten af livet, skyldes det i tre ud af fire tilfælde en psykisk lidelse. Det er markant oftere end for andre aldersgrupper, hvor de psykiske lidelser står for omkring halvdelen af tilfældene. Jens Bang, speciallæge i psykiatri og én af arkitekterne bag førtidspensionsreformen, mener, at problemet i høj grad er en udtalt sygeliggørelse af patienterne. Den sygeliggørelse rammer alle aldersgrupper, men kan især mærkes af de unge, da psykiske lidelser spiller en særlig stor rolle i den aldersgruppe, hvor patienterne normalt er fysisk raske. Det betyder, at f.eks. selv milde angstanfald kan blive invaliderende, fordi patienten begynder at definere sig selv som syg og ude af stand til at klare noget. Men det er ikke lægerne, der skaber Flere og flere unge på førtidspension Ændring fra 1998 til 25 i antal nye førtidspensionister på alder, i pct. den sygeliggørelse, for det er alene sagsbehandlerne i kommunerne, der sidder og skal træffe afgørelsen om, hvorvidt vedkommende kan klare at arbejde. Det gør lægerne ikke. Og sagsbehandlerne er generelt ikke godt nok uddannet til at træffe sådan en afgørelse, og den relevante ledelse ude i kommunerne tager ikke i tilstrækkelig grad ansvaret for det. Paradoksalt nok var hensigten med førtidspensionsreformen at stoppe sygeliggørelsen ved at flytte kompetence fra læger til sagsbehandlere, men det har haft den modsatte effekt, siger han. Jens Bang mener, at det desværre som regel er den nemmeste løsning at vurdere folk som kronisk syge og ude af stand til at kunne varetage et arbejde. Særligt for unge mennesker er det uhyggeligt, at de skal ende på varig forsørgelse, fordi der ikke er taget godt nok fat på deres egen selvopfattelse og forventninger til fremtiden. Erfaringer fra fysiske lidelser er jo netop, at hvis man bearbejder folks indstilling og får dem til at passe et arbejde trods en lidelse, så får de det ofte bedre, siger han. Formanden for Folketingets socialudvalg, Pia Kristensen (DF), er enig. Kommunerne har slet ikke været dygtige nok til at placere de unge rigtigt. Kommunerne skal være meget mere udfarende og opsøgende og gøre en større indsats for at få dem i uddannelse eller arbejde i stedet for bare at sende dem på førtidspension, siger hun. Hun medgiver, at det kræver holdningsændringer og massiv videre- og efteruddannelse til sagsbehandlerne Under år 4-49 år 5-59 år Kilde: Ankestyrelsen Siden 1998 er antallet af unge, der årligt får tilkendt en førtidspension, steget med 62 procent, hvilket er væsentligt mere end alle andre aldersgrupper. Og det kan ikke forklares med den almindelige befolkningsudvikling, tværtimod. I samme periode er der nemlig blevet næsten ti procent færre unge. - dbe