KH bladetmaj Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret.

Transkript

1 KH bladetmaj Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk Frit valg for handicappede Bjarne Ingemansens egne erfaringer blev drivkraften til jura-speciale om frit boligvalg. Hvad drømmer vi om? Kristelig Handicapforenings strategi skal blive til konkret handling.

2 Indhold 9 Bornholmerne bowler 10 Strategi: Hvad drømmer vi om? 12 Årsmøde På charmeoffensiv med pandekager Handicappede i Danmark har ikke frit boligvalg 6 Kan handicappede være uden udviklingspotentiale? 8 En trofast indsats Oplev flotte malerier 16 Nyt netværk for terapeuter på KH s bofællesskaber 18 Kort nyt 20 Andagt KH bladet Mange arbejder for samme sag Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Foto: Dorthe Kjærgaard Fotograf: Marianne Søndergård Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Kære læser. Dette nummer er for mig særlig kendetegnet ved den mangfoldighed af arbejde og tiltag, der er i Kristelig Handicapforening. Den mangfoldighed har jeg gang på gang mødt, hvor end jeg er kommet, siden min start i foreningen for et halvt år siden. Jeg møder mennesker som på hver sin måde, med de evner de har, arbejder for vores fælles sag i Kristelig Handicapforening. Nogle arbejder på det strategiske plan og lægger planer for vores videre arbejde, andre med at dygtiggøre sig og dermed tilfører organisationen vigtig viden ind i vores fællesskab. Endnu andre bidrager på tæt hold i hverdagen, med at bane vejen for vore mennesker med handicap, både i form af økonomisk støtte, faglig ekspertise og det at se den enkelte, og det behov vedkommende har for, under trygge forhold, at udfolde sig. Alt sammen beskrives i dette nummer, og jeg glæder mig over alle de kræfter, som på hver deres måde arbejder for samme sag, nemlig at varetage de handicappedes sag. God læselyst. Marianne Søndergård Næste nummer udkommer: September

3 Handicappede i Danmark har ikke frit boligvalg For Bjarne Ingemansen er der ingen tvivl om, at handicappede har ret til frit at vælge bolig. Det står tydeligt i FN s handicapkonvention. Men han ved også af egen erfaring at virkeligheden i Danmark er en helt anden, og det blev drivkraften for hans jura-speciale med emnet Handicappedes ret til frit at vælge bolig. Af Rikke Thomassen I dag bor Bjarne Ingemansens søn, Tobias, på det kristne bofællesskab Sydhjørnet i Vamdrup. Men vejen til Sydhjørnet blev ikke helt så lige, som FN s handicapkonvention ellers lægger op til, når det frie boligvalg står beskrevet. Det blev også baggrunden og drivkraften for, at Bjarne Ingemansen valgte at skrive om Handicappedes ret til frit at vælge bolig, da han skulle skrive speciale på jurastudiet. Et speciale, han har valgt at tilegne Kristelig Handicapforening. Specialet rummer værdifuld viden om handicappedes ret til frit valg og om retstilstanden i Danmark vurderet ud fra FN s handicapkonvention. Og for Bjarne Ingemansen er det tydeligt, at den danske lovgivning ikke lever op til FN s handicapkonvention, hvor der står, at handicappede skal have mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem, de gerne vil bo. I dag kan jeg glæde mig over, at Tobias bor i et kristent bofællesskab, som bakker op om hans kristne liv, siger Bjarne Ingemansen. Men det var ikke givet på forhånd, at det ville gå så godt. Det kommer vi tilbage til senere. Først lidt om de oplevelser, der blev drivkraften for Bjarne Ingemansens speciale. Bostedet lagde pres på Tobias Bjarne Ingemansen er gift med Anette og sammen har de fire børn. Deres ældste hedder Tobias og er i dag 22 år. Som 7-årig fik han diagnosen Aspergers 3

4 Handicappede i Danmark har ikke frit boligvalg (fortsat) De havde spurgt ham om noget med: Er du da ikke glad for at være her? Vil du gerne flytte? Det er vi da kede af at høre. Og Tobias vil ikke gøre nogen kede af det, så han sagde til dem, at han ikke ville flytte. Syndrom, og det stod klart for Anette og Bjarne Ingemansen, at Tobias også som voksen ville få brug for støtte i hverdagen. Vi havde allerede, da Tobias var år, fået skrevet ind i hans papirer, at vi og Tobias selv ønskede, at han skulle bo i et bofællesskab med et kristent værdigrundlag, fortæller Bjarne Ingemansen. Efter at Tobias var blevet 18 år, var vi med til et møde med kommunen, hvor medarbejderne belærte ham meget grundigt om, at han nu var myndig og selv skulle vælge og ikke tage hensyn til, hvad mor og far mente. Tobias sagde, at han ønskede et kristent bofællesskab. Men da det nye KH-bofællesskab Sydhjørnet ikke stod klar endnu, skulle han ud og bo et andet sted først på et kommunalt bosted. På et tidspunkt havde medarbejderne på dette bosted snakket med ham om at skulle flytte. De havde spurgt ham om noget med: Er du da ikke glad for at være her? Vil du gerne flytte? Det er vi da kede af at høre. Og Tobias vil ikke gøre nogen kede af det, så han sagde til dem, at han ikke ville flytte. Så kom han hjem til os i weekenden, og så var det os, der blev kede af det, siger Bjarne Ingemansen. Hvad er et hjem for dig? Det var hårdt for Tobias at være i, og det endte med, at han spurgte, om han måtte komme hjem og bo, indtil han kunne flytte ind på Sydhjørnet, og det gav vi ham lov til, siger Bjarne Ingemansen. Men da Tobias flyttede hjem til sine forældre, blev han indkaldt til et møde ved kommunen for at drøfte hans boligsituation. Det var tydeligt for os, at kommunen ønskede at bestemme, hvor Tobias skulle bo. Prøv at forestil dig, at du ikke selv kan bestemme, hvor og med hvem, du gerne vil bo. Hvad FN s handicapkonvention Artikel 19 a: at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. er et hjem for dig? Er det for eksempel et kristent hjem? Og hvad vil du gøre, hvis andre vil bestemme, hvor du skal bo? Spørger Bjarne Ingemansen, som også i sit speciale har skrevet om, hvad et hjem er: Et hjem er ideelt set et trygt sted, jeg selv har valgt at bo, som afspejler min identitet og fremmer min personlige udvikling og trivsel. Et hjem er ikke bare et hvilket som helst sted at bo. Derfor har personer med handicap krav på, at samfundet gør sig alle rimelige anstrengelser for, at de på lige fod med andre samfundsborgere frit kan vælge, hvor de vil have deres hjem, står der blandt andet som indledning til Bjarne Ingemansens speciale. Vi ønskede det bedste for Tobias Mødet med kommunen handlede for Bjarne Ingemansen i høj grad om, at Tobias skulle bo et sted, der var hjem for ham. Et sted, hvor han ikke blev mobbet, fordi han var kristen og gerne ville i kirke og ikke ville se pornofilm. Til mødet deltog fem personer fra kommunen, og vi havde etableret en lige så stor styrke med Tobias, os som forældre, en tidligere barnepige, som var blevet uddannet pædagog, og Kristelig Handicapforenings daværende landsleder, Ellen Hessellund Mikkelsen. Det var et meget ubehageligt møde. Aldrig har jeg oplevet så kold luft til et møde.først prøvede de at stille spørgsmålstegn ved det frie valg i friplejeboligloven. Ellen Hessellund Mikkelsen forklarede dem reglerne, og de afbrød mødet, var ude og tjekke efter og kom så slukørede tilbage. Jo, der var frit valg. Derefter stillede de spørgsmålstegn ved, om vi varetog hans sag, og om vi pressede ham til at skrive under på forskellige erklæringer.tobias sagde, hvad han ville, og han ville flytte til Sydhjørnet, fortæller Bjarne Ingemansen, der var rystet over den måde, de prøvede at bøje Tobias frie valg. Det var forfærdeligt at få stillet spørgsmålstegn ved, 4

5 om man som forældre vil sit barn det bedste, men jeg var ikke i tvivl om, hvad der var bedst for Tobias. Jeg kunne være i tvivl, om Tobias kunne stå for presset fra kommunen og holde til det om det ville lykkes for dem at få ham til at sige noget andet. Mangler frit valg ved 107 På det tidspunkt var Tobias visiteret til et 108-tilbud, hvor der står, at en borger har frit valg. Havde Tobias været visiteret til en 107, som hans forældre også på et tidligere tidspunkt havde frygtet, han ville blive, havde sagen set helt anderledes ud. For 107 giver ikke frit valg. Der er tradition for, at man giver handicappede, der skal flytte hjemmefra, et midlertidigt tilbud, som blandt andet skal afklare, deres mulighed for at bo i egen lejlighed med støtte. Problemet med 107 er, at der ikke er frit valg, og at der ikke er nogen grænser for, hvor længe man kan bo i et 107-tilbud. En handicappet borger kan i princippet være midlertidigt anbragt hele sit liv. Og det er en klokkeklar overtrædelse af menneskeretten til frit at vælge hvor og med hvem, man ønsker at bo, siger Bjarne Ingemansen. I forbindelse med tiltrædelsen af FN s handicapkonvention skulle den danske stat undersøge, hvorvidt de danske love levede op til konventionen. Justitsministeriet nåede frem til, at med en enkelt undtagelse omkring hjælp til stemmeafgivning, så lever lovene op til FN s handicapkonvention. Men jeg kan slet ikke forstå, at de kan nå frem til den konklusion, når der er en lov, der tydeligt går imod den enkelte handicappedes frie valg, siger Bjarne Ingemansen. Vigtigt at føle sig tryg For Anette og Bjarne Ingemansen har det været en sej kamp at kæmpe for Tobias ret til frit at vælge bolig. Det koster så meget psykisk energi at være sagsbehandler for sit barn og kæmpe med offentlige myndigheder, som ikke respekterer personens baggrund, integritet og frie valg. Vi havde en periode, hvor vi var i kriseberedskab. Vi turde næsten ikke tømme postkassen, for hvad havde de nu fundet på? De sidste måneder, inden den endelige afklaring, var vores øvrige liv på standby, og vi havde ikke overskud til noget socialt med familie eller venner, fortæller Bjarne Ingemansen. I glimt tænkte jeg, at Tobias sikkert også kunne blive glad Om Bjarne Ingemansen Bjarne Ingemansen er 51 år og arbejder som jurist i Kristelig Fagbevægelse. Han er gift med Anette Ingemansen og sammen har de fire børn. Deres ældste søn, Tobias, er 22 år og bor på bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup. Bjarne Ingemansen har studeret jura i 7½ år (sideløbende med fuldtidsarbejde), og i januar 2015 blev han cand.jur efter at have forsvaret sit speciale med emnet: Handicappedes ret til frit at vælge bolig. Specialet har han tilegnet Kristelig Handicapforening, og på årsmødet i marts overrakte han et signeret eksemplar til foreningen. for at bo i det kommunale bofællesskab. Men modsat tænkte jeg også, at Tobias jo fra begyndelsen havde sagt tydeligt, at han ønskede et kristent bofællesskab, siger Bjarne Ingemansen, der i dag glæder sig over, at de vandt kampen, og Tobias har bofællesskabet Sydhjørnet som sit hjem. Her får Tobias den støtte og hjælp han har behov for også når det gælder kristenlivet. Han kommer blandt andet i Lunderskov IMU og i den lokale kirke, og det er godt med et bofællesskab, der støtter ham i at komme af sted. Et bofællesskab, der hjælper med gudstjenestetider og hvor der er nogen, han kan følges med i kirke. De fortæller, om han skal til et almindeligt IMU-møde, eller om der skal ske noget andet. I det kommunale bofællesskab fik han at vide, at der ikke var ressourcer til at følge ham i kirke om søndagen med mindre man gjorde det til hele bofællesskabets udflugt. Det er godt for Tobias at bo i et bofællesskab. Nogen har som mål, at handicappede skal bo i egen lejlighed med støtte, men jeg mener ikke, det er et mål i sig selv. Målet må være, at handicappede kan få lov at vælge selv uanset om de ønsker at bo i egen lejlighed eller i bofællesskab. Man giver køb på nogle friheder ved at bo i bofællesskab, men man får en tryghed, og det er noget af det, der for mange mennesker kendetegner et hjem: Et sted hvor man kan føle sig tryg. siger Bjarne Ingemansen. 5

6 Debatindlæg bragt i JP Aarhus 28. januar 2015 Kan handicappede være uden udviklingspotentiale? Vi må standse op i vores fortravlede hverdag og opdage, hvor vigtigt det er, at vi i vores samfund har forskellige mennesker, som på hver deres måde beriger dit og mit liv. Af Marianne Søndergård, landsleder i Kristelig Handicapforening Vi må standse op i vores fortravlede hverdag og give tid til at relationerne til vores næste kan vokse, så vi opdager, hvor vigtigt det er, at vi i vores samfund har forskellige mennesker, som på hver deres måde beriger dit og mit liv. Vores menneskesyn er sat under pres, og der er en tendens til, at vi for at være en ægte del af samfundet skal kunne præstere noget til fælles bedste. Vi anser i højere og højere grad vores mennesker med handicap for at være en belastning og frasiger os vores fælles ansvar. Debatten omkring handicappede børn uden udviklingspotentiale og deraf tilhørende forældrebetaling i Aarhus Kommune, som har været omtalt i medierne, skurer mit menneskesyn. For mig at se er ingen uden udviklingspotentiale. Vi har alle en iboende værdi, som er uafhængig af, hvad mennesket kan præstere. Den enkelte har værdi og er vævet ind i en større sammenhæng. Alle har et udviklingspotentiale, også selvom alle ikke kan udvikle sig så meget, at de kommer til at bidrage til samfundet i samme omfang som mennesker uden handicap. Bidrager til samfundet Men vore mennesker med handicap har så meget andet at bidrage med! For eksempel beboerne på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. De bidrager på en helt særlig måde til vores øvrige samfund. Et bidrag som består i umiddelbarhed, spontanitet og det at have tid og ro til at være sammen. Det er noget, vi i vores fortravlede samfund forsømmer eller ikke giver plads, fordi vi fanges af behovet for samfundets anerkendelse i forhold til at præstere. Hvad er det for et arbejde man møder til, hvis man i arbejdet med handicappede ikke tror, der ligger et udviklingspotentiale i de mennesker, man arbejder med hver dag? Yder man pleje og omsorg, men ser i øvrigt ikke et udviklingspotentiale? En ægte del af samfundet En udvikling sker i trygge rammer, hvor der er tid til at relationer kan udvikles og en udvikling sættes i gang. Det er ikke forskelligt for mennesker med og uden handicap. Udvikling er de små ting i hverdagen, der alt sammen medvirker til, at et menneske med handicap bliver stolt af det, der opnås. Mennesker med handicap vil gerne være en ægte del af fællesskabet og det samfund, de lever i, og det er min påstand, at det er os der holder dem ude med vores fordomme og holdninger! Vi må standse op i vores fortravlede hverdag og give tid til at relationerne til vores næste kan vokse, så vi opdager, hvor vigtigt det er, at vi i vores samfund har forskellige mennesker, som på hver deres måde beriger dit og mit liv. På den måde skabes der grobund for udvikling i ethvert menneske! 6

7 Frøfestival 2015 toppen af FRØ-poppen Så skal vi for 12. gang feste sammen til Frøfestival. Det bliver en weekend med musik, bevægelse, lovsang og gudstjeneste søndag formiddag. Det bliver også en weekend med 80 ernes popmusik, pink benvarmere, crepet hår og måske nogle grandprix-sange. Lørdag bliver der mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter, og der vil også være en familiecafé, hvor familier kan mødes og dele erfaringer. Programmet offentliggøres på KH s hjemmeside senest 15. juni, men allerede nu kan I tilmelde jer på 7

8 En trofast indsats Gennem 23 år har Noomi Bak stået for lodseddelsalget på Bornholm, og hun fortsætter engagementet. Venskab er noget af det vigtige ved at gå til bowling. Og så selvfølgelig at ramme alle keglerne. Af Rikke Thomassen Noomi Bak har gennem 23 år stået for salget af Kristelig Handicapforenings lodsedler på Bornholm. Der er ikke tal på, hvor mange lodsedler, der er gået gennem Noomi Bak, men lodsedler vil være et forsigtigt bud. Jeg sælger jo ikke så mange selv, men finder nogle sælgere som gør arbejdet, så der er vist ikke noget at prale med, siger Noomi Bak. Alligevel er det en vigtig og uvurderlig indsats, Noomi Bak har gjort, og selvom hun er blevet 79 år, så fortsætter hun med arbejdet indtil en anden kan tage over. Hemmeligheden bag, hvordan hun har holdt sig i gang med lodseddel-arbejdet gennem alle årene, er ifølge Noomi Bak ganske enkel. Arbejdet med lodsedlerne er et arbejde, jeg har følt, der ligger på mig. I det kristne arbejde må vi deles om det. Så må jeg tage det for min del. Vi er meget glade for Valmuen og for at have vores datter, Rikke, på Valmuen, og jeg gik ind i arbejdet med lodsedler som en form for taknemmelighed over det tilskud hjemmet fik til oprettelse. Vi har fået et kristent hjem til vores datter, og vi er selv kristne så vil vi også gerne gøre et stykke arbejde, siger Noomi Bak, der også selv har været med i Kristelig Handicapforenings bestyrelse gennem mere end 10 år og stoppede, da hun blev 70 år. Det bliver en slags hjerteblod. Jeg har hjerte for Valmuen og Kristelig Handicapforening. Her mødte vi andre, som havde de samme udfordringer som os. Jeg kan godt mærke, at med årene bliver det lidt mere fjernt i forhold til dengang, vi var med til årsmøderne og til familielejr på Sædding Efterskole. Men jeg kan godt Det bliver en slags hjerteblod. Jeg har hjerte for Valmuen og Kristelig Handicapforening, fortæller Noomi Bak, der gennem 23 år har stået for lodseddelsalget på Bornholm. lide at følge med i foreningen og synes altid, det er spændende at få bladet, siger Noomi Bak. Hun har også mange andre frivillige opgaver i andre sammenhænge. Hun arbejder blandt andet i en kristen bogbutik, laver radioindslag for Kristen nærradio og er også med i en café via Evangelisk Luthersk Mission. Hvor længe hun fortsætter som storområdesælger for Kristelig Handicapforening ved hun ikke. Så længe at jeg føler, det ligger på mig," siger hun. Jeg har nævnt for bestyrelsen, at en anden gerne måtte overtage det, men indtil videre har der ikke vist sig en anden. Det bliver ikke så nemt at finde en ny, men det skal nok kunne lade sig gøre. Man skal ikke tro, man er uundværlig, siger Noomi Bak med et smil og en ydmyghed, der ikke helt yder retfærdighed til det store arbejde, hun gennem mange år har lagt i arbejdet med lodsedlerne. Af Rikke Thomassen Hver mandag eftermiddag tager de fleste af beboerne fra bofællesskabet Valmuen til bowling i Rønne, hvor de bowler sammen med flere andre mennesker med handicap. 5 baner bruger de som regel. De fleste af beboerne fra Valmuen har egen bowling-kugle med og de har også flotte ens bowlingtrøjer på. To af beboerne, Rikke Bak og Mathias Pedersen, var også med til distriktsmester- Det er vigtigt at gå helt ned i knæene og strække armen, når man skyder, fortæller Rikke Bak. 8

9 Bornholmerne bowler skaberne i København d. 14. marts. Jeg mødte dem et par uger inden turneringen. Venskab er vigtigt Mathias Pedersen sidder i kørestol og bruger derfor en rampe, når han skal skyde. Han har sin egen bowlingkugle, der vejer intet mindre end 5 kilo. Han fortæller, at han altid har lyst til at komme afsted til bowling. Hvad er det bedste ved at gå til bowling? Venskab. Med alle beboerne. Både dem her fra huset og de andre, siger Mathias Pedersen, der også somme tider får besøg af sin ven, Kenneth Frederiksen, der også går til bowling. Er der andre ting, du godt kan lide ved bowling? At ramme alle keglerne, siger han med et smil, der afslører et godt konkurrencegen, og han fremviser stolt sit bedste resultat, som også er indrammet og hænger i lejligheden. Strike, spare, strike, strike, strike. En flot runde med i alt 155 point. På hans væg hænger også flere flotte guldmedaljer, som han har vundet i bowling. Klar til turnering Rikke Bak er glad for både bowling og badminton. Mandag går hun til bowling, og der er badminton om fredagen. Nogen gange kan hun godt være lidt træt, når hun skal afsted til bowling, men hun kan godt lide det, når hun er kommet af sted, fortæller hun. Rikke Bak har også sin egen bowlingkugle. Hvor tror du, den er henne? Spørger hun med et drilsk grin. Jeg kigger mig lidt omkring og kan ikke lige se den. Og efter et par forkerte gæt, fortæller hun mig, at den ligger i tasken. Hun finder den frem og viser, hvordan man skal stå. Godt ned i knæ. Mathias Pedersen er glad for bowling, og venskaberne betyder meget for ham. Man skal strække armen helt. Og så skal man ramme i midten, forklarer hun. Rammer du somme tider ud i siden? Vi prøver at ramme keglerne, siger Rikke Bak med et smil. Rammer du somme tider alle 10? Ikke alle. Nogen gange står der en eller to op. Rikke Bak er rigtig glad for at skulle med til turnering, og hun viser med et smil den seddel frem, som hun har fået om turneringen. De er 13, som skal med. På sedlen står der blandt andet: Husk, du skal have din bowlingkugle og sko med, hvis du har. Det har jeg, siger Rikke Bak og virker sikker på, at hun nok skal huske at få det med. 9

10 Hvad drømmer vi om? Det har været en lærerig og kreativ proces. Mange har været involveret, og vi ser Uddrag af Kristelig Handicapforenings Katrinebjergvej årsberetning Århus frem til at omsætte de mange idéer til handling. Der er tale om en fleksibel plan, som Af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand løbende skal tilpasses i forhold til den aktuelle situation. Strategien er inddelt i tre indsatsområder: I løbet af efteråret 2014 har bestyrelsen udarbejdet en ny strategi. I forbindelse med Fokus på sammenhængskraft rekrutteringen af ny landsleder blev bofællesskaberne bedt om at indsende konkrete Fokus på verden Fokus på interesseorganisation bud på, hvilke opgaver Kristelig Handicapforening skal løse i de kommende år. Efter- illustreret som en dør, vi skal gå ind af. Logik- I vores illustration er hvert indsatsområde følgende prioriterede bestyrelsen de mange ken er, at det ene indsatsområde udgør en forslag og indarbejdede dem i en illustration, som blev fremlagt på den årlige leder- og ind gennem den første dør, før vi kan nå frem forudsætning for det næste. Vi må altså gå bestyrelseskonference i november måned. til den næste. Virkeligheden kan naturligvis Siden er illustrationen justeret, og der er ikke stilles så lineært op, men vi vil gerne udarbejdet en konkret handlingsplan for de understrege den pointe, at vi kun kan udvikkommende tre år. 10

11 Mennesker med handicap er en af de største minoritetsgrupper i verden og anslås at udgøre mere end 600 millioner. Flertallet af disse lever i de mindst udviklede lande og er blandt de fattigste af de fattige. Gud kalder os til gensidigt venskab, respekt, kærlighed og retfærdighed og vi kan ikke drive et velfungerende og ressourcestærkt handicaparbejde i Danmark uden også at ville tage et globalt ansvar. Derfor vil vi i det kommende år afdække mulighederne for at yde en indsats i forhold til en gruppe handicappede i en kirkelig sammenhæng et fattigt sted ude i verden. Vi ønsker en direkte kontakt, som giver os mulighed for at udveksle erfaringer. Et samarbejde med et kristent handicaparbejde i en af verdens fattige områder vil sætte vores eget arbejde og udfordringer i proportion og i det hele taget udgøre en sund udfordring for os. le os, hvis vi står sammen og arbejder på hinandens glæde. Basis skal være på plads. Fokus på sammenhængskraft Vi kan kun sikre kontinuitet og robusthed i arbejdet, hvis vi tager os tid til at lytte til hinandens erfaringer, ønsker og drømme. Derfor må vi prioritere tid til at opbygge gode relationer til hinanden. Bofællesskabernes beboere, personale og bestyrelser udgør et naturligt fundament for KH s arbejde. Fokus på interesseorganisation KH er en interesseorganisation, der varetager medlemmernes fælles interesser over for beslutningstagerne i kirken og i det politiske system i samfundet. Derfor har vi forsøgt at gøre os lidt mere synlige i medierne. Det er en krævende opgave, fordi det både handler om at møde op de rigtige steder og tilegne sig tilstrækkelig med faglig indsigt til, at vores ord kan få en vis tyngde i kirkelige eller politiske sammenhænge. KH har et særligt ansvar i forhold til at varetage handicappedes interesser på det kirkelige felt. Der er til stadighed brug for forkyndelsesmaterialer, der er målrettet udviklingshæmmede. Mange kristne fællesskaber har desuden behov for hjælp til at forstå, hvordan de bedst kan give udviklingshæmmede en naturlig plads i fællesskabet. Vi samarbejder også med folkekirken om at sætte fokus på tro og handicap. Fokus på verden Det drømmer vi om Det sidste år har budt på mange organisatoriske forandringer. Det er gået godt, og vi befinder os nu i en situation, hvor vi igen er klar til at drømme og se fremad. Og vi har de samme drømme som dem, der i sin tid tog initiativ til stiftelsen af KH: Vi drømmer om, at mennesker med udviklingshandicap må leve i trygge hjem og aldrig må blive tilskuere til menighedens liv. Vi drømmer om, at alle må føle sig betydningsfulde i det danske samfund. Vi drømmer om, at familier og pårørende til mennesker med udviklingshandicap må mærke en konkret opbakning fra menigheder og myndigheder. Men mest af alt drømmer vi om, at alle mennesker må vide sig værdifulde og elskede, fordi de er skabt i Guds billede. 11

12 Tak for et godt årsmøde Tak til alle jer, der deltog på årsmødet lørdag d. 14. marts i Vejle. Det var dejligt at møde mange af jer, der støtter op om arbejdet i Kristelig Handicapforening. Her er et par glimt fra dagen. Eleonora og Leif Andersen holdt foredrag med emnet: At være pårørende - og Gud som pårørende Bjarne Ingemansen overrakte et signeret eksemplar af sit cand. Jur-speciale: Handicappedes ret til frit at vælge bolig. Beboere fra bofællesskabet Ganerbo kom på besøg om eftermiddagen. De fortalte om hverdagen på Ganerbo, og sammen sang vi Ganerbo-sangen. Merry Vang og Ruth P. L. Larsen stopper i Kristelig Handicapforenings bestyrelse, og Erling Dahl Jensen overrakte blomster og en Frøfestival-frø til dem og mindede dem om, at de skal huske at komme til Frøfestival. 12

13 Nye Af Rikke Thomassen i Kristelig Handicapforenings bestyrelse På Kristelig Handicapforenings årsmøde i marts blev Nanna Hansen og Anne Marie Sode Jensen valgt ind i bestyrelsen. Nanna Hansen er 38 år, gift med Erik og sammen har de to piger på 4 og 6 år. Nanna og Erik Hansen er bestyrere af Sømandshjemmet Sisimiut i Grønland frem til juni 2015, og herefter forventer de at flytte til Danmark. Nanna Hansen er uddannet lærer og har tidligere arbejdet på Sommersted Efterskole. Anne Marie Sode Jensen er 48 år, gift med Peter og sammen har de fire piger i alderen 10 til 23 år. Hun bor i Mejdal ved Holstebro og arbejder som pædagog på en specialskole, i en gruppe med multihandicappede børn. Nanna Hansen Jeg har kendt Kristelig Handicapforening i kraft af bofællesskaberne og har blandt andet fulgt opstarten og livet på bofællesskabet Sydhjørnet gennem nogle af medarbejderne og via nyhedsbreve. Jeg har sagt ja til at gå ind i Kristelig Handicapforenings bestyrelse, fordi det er et rigtig vigtigt arbejde og en meget vigtig forening, der har sin berettigelse i vores strømlinede samfund, hvor menneskers handicaps ofte kommer til besvær, fordi der er fokus på det æstetiske og det effektive det som kan gavne, siger Nanna Hansen og fortsætter: Lige nu er jeg i en missionsforening, og derfor er det også nærliggende for mig at tænke på de muligheder for missionsarbejde, der er i foreningen og via bofællesskaberne. Så noget af det, der fylder i mine tanker omkring mit arbejde i foreningen er også at bevare kristne handicappede i troen og komme ud som organisation og være evangeliserende. Hun er også optaget af, hvordan KH kan være med til at gøre en forskel i handicappedes hverdag: På sømandshjemmet hvor vi arbejder nu, har vi en opvasker, som er såkaldt retarderet, og jeg er kontaktperson for hende. Hendes liv har forandret sig helt enormt ved, at hun kunne få et fast arbejde her hos os. Det er fantastisk at se, som hun har fået mod på en hverdag, og hun er så stolt. Hun har fået mere indhold i sin hverdag, og hun er blevet meget gladere, fordi hun har noget at stå op til, fortæller Nanna Hansen. Anne Marie Sode Jensen Jeg kender blandt andet Kristelig Handicapforening fra vores tid på Bornholm, hvor vi havde kontakt med en pige, der bor på Valmuen, og hendes forældre. Jeg er meget glad for arbejdet med handicappede, og jeg glæder mig til også at skulle være en del af Kristelig Handicapforenings bestyrelse. For mig er det vigtigt at have fokus på forkyndelse og give handicappede de bedste betingelser for at leve sammen med Gud. Jeg er også særlig opmærksom på sorg hos børn og voksne med handicap, da de også har særlige behov, når det gælder sorgproces, siger Anne Marie Sode Jensen. Kristelig Handicapforening har også en vigtig opgave i forhold til at synliggøre handicappedes berettigelse i vores samfund. Det er godt for os med et samfund, hvor vi er forskellige. Et samfund, hvor der er nogen, som er sårbare, og som har brug for omsorg og støtte. Handicappede giver os noget i vores samfund, som jeg tænker er helt unikt. De minder os om en sårbarhed, som er godt for os at blive mindet om i vores materialistiske verden, fortæller Anne Marie Sode Jensen, der også i sit daglige arbejde oplever, hvor meget det giver at arbejde med handicappede. I mit daglige arbejde med handicappede oplever jeg også at blive taknemmelig over mit liv og jeg ser handicappedes taknemmelighed over deres liv, på trods af helt andre vilkår. Det er med til at minde mig om, at livskvalitet ikke handler om uddannelse eller arbejde, men om nogle helt andre ting. 13

14 På charmeoffensiv med pandekager Af Rikke Thomassen Kristelig Handicapforenings landsleder har i løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 været på besøg på alle Kristelig Handicapforenings 11 bofællesskaber. De fleste steder har hun haft pandekage-panden med og serveret pandekager for beboere og ansatte om eftermiddagen, og flere steder har hun været med til personalemøde. Hun har også mødt flere af bofællesskabernes bestyrelsesmedlemmer og været med til en enkelt pårørendeaften. Det har været dejligt at være på KH s bofællesskaber og møde beboere, ansatte, bestyrelserne og andre frivillige omkring bofællesskaberne. Det har været godt at opleve det liv og den hverdag, der leves og dejligt at møde ansatte, som formår at koble de menneskelige værdier sammen med fagligheden. Jeg glæder mig også over det samspil, der er både mellem beboerne og de ansatte. Jeg er stolt over vores bofællesskaber, siger Marianne Søndergård. Marianne Søndergård bager pandekager til beboere og ansatte på bofællesskabet Valmuen. 14

15 Kom og oplev flotte malerier med emnet venskab Beboeres malerier udstilles i Galleri Bibelland. Alle er velkommen til fernisering søndag d. 6. september kl. 14. Af Marianne Søndergård 10 beboere fra KH s bofællesskaber var lørdag 11. april samlet til malerkursus i Kunstnerhuset Karavana i Aarhus. Her blev de ledt gennem dagen af to dygtige billedkunstlærere, Janne Andreasen og Geske Marie Skot-Hansen, som også har deres daglige gang i kunstnerhusets gode og inspirerende omgivelser. Beboerne fik gennem kyndig vejledning sat ord og farver på begrebet venskab og gik engageret i gang, først med skitse og derefter på lærred. Efter en hel og meget koncentreret arbejdsdag kunne de med stolthed fremvise 10 flotte malerier, som på hver deres måde udtrykker begrebet venskab. Malerierne udstilles i Galleri Bibelland, og der er fernisering søndag d. 6. september 2015 kl. 14. Malerierne vil herefter være at se i Galleri Bibelland indtil d. 7. november

16 Nyt netværk for terapeuter på KH s bofæ Terapeuter fra Kristelig Handicapforenings bofællesskaber har valgt at mødes jævnligt for at inspirere hinanden og fastholde fokus på deres faglighed. Og de vil gerne have flere med i netværket. Af Rikke Thomassen Jeg arbejder meget sammen med pædagoger og assistenter, og min oplevelse er, at hvis ikke jeg holder fast i min egen faglighed som ergoterapeut, så bliver mit arbejde mere pædagogisk end ergoterapeutisk, siger Lydia Pedersen som noget af det første, da hun bliver spurgt om baggrunden for at mødes med andre terapeuter. Lydia Pedersen er initiativtager til et nyt netværk for terapeuter på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. Gruppen har været samlet nogle gange, og tanken er, at de mødes en formiddag 3-4 gange om året. Og de vil meget gerne have flere med i netværket. Terapeuter er et meget bredt begreb, og indtil videre består gruppen af en ergoterapeut, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut. De ønsker at inspirere hinanden og fastholde fokus på den faglighed, de hver især har med. Jeg ønskede et netværk, hvor jeg kunne få sparring i forhold til at få min uddannelse mere i spil og høre mere om, hvordan tværfagligheden implementeres på de andre bofællesskaber, siger Lydia Pedersen, der er ergoterapeut og ansat på bofællesskabet Ganerbo. Vigtigt med et KH-netværk Andreas Kildahl Fibiger er fysioterapeut og ansat på bofællesskabet Kernehuset. Jeg blev ansat på Kernehuset uden så meget erhvervserfaring, og jeg var fra begyndelsen opmærksom på at fastholde noget af min faglighed. Jeg vil gerne kunne kombinere de pædagogiske opgaver med min uddannelse som fysioterapeut. Og når jeg er den eneste, der har en anden faglighed end den pædagogiske, så er det rart at kunne mødes med andre, som står i samme situation, som jeg selv gør, siger han. Lydia Pedersen havde fået et tilbud om at komme med i et kommunalt netværk for ergoterapeuter, men kunne se flere fordele i et KH-netværk. Det var spændende at finde sammen med nogen, som arbejder under samme vilkår, som jeg gør. KH s bofællesskaber har mange fællestræk, og det er godt, at vi både mødes til kursusdage og kan lære hinanden at kende gennem netværk, siger Lydia Pedersen, og Andreas Kildahl Fibiger supplerer: Det giver bedre mening for mig at mødes med terapeuter på tværs af bofællesskaber, end at mødes med andre fysioterapeuter. På bofællesskaberne er vores arbejde i hverdagen defineret meget ud fra rammerne. At vores hverdag og arbejdsramme er den samme, betyder mere for mig, end at jeg har nogen at sparre med, hvor fagligheden er præcis den samme. Fokus på egen faglighed Med netværket ønsker de at sætte fokus på den faglighed, de hver især har og styrke bevidstheden om deres faglighed. Det er godt at snakke med andre om, hvad det er, vi er gode til. Det er med til at skabe en større bevidsthed hos mig, og jeg kan bruge det, når jeg er tilbage i hverdagen. Det er også med til at styrke min tillid til, at jeg har noget at byde ind med og vi er først tværfaglige, når vi hver især er stærke i vores egen faglighed, siger Andreas Kildahl Fibiger. Henriette Kjær er psykomotorisk tera- 16

17 llesskaber Erling og Mathias er flyttet ind på Østbækhjemmet Østbækhjemmet har ombygget den tidligere lederbolig, og i begyndelsen af 2015 flyttede Erling Dahl Jensen og Mathias Lenzin ind i huset, som ud over to lejligheder også rummer et fælles køkken og et opholdsrum. På Østbækhjemmet er der nu i alt 15 beboere. 12 bor i hovedbygningen, 2 i den tidligere lederbolig og 1 i en pavillon. Bofællesskabet søger ny leder snarest muligt, da nuværende lederpar Inge og Mogens Stig Nielsen går på henholdsvis efterløn og pension. Stillingen er genopslået, og der var ansøgningsfrist 4. maj. Kontakt Kontakt Lydia Pedersen, hvis du arbejder som terapeut på et af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og ønsker at være med i netværket. lydia@ganerbo.dk peut og ansat på bofællesskabet Hjertebo: Det er godt for mig at blive tydelig på, hvad det er, jeg kan også for at kunne fortælle det til mine kolleger. Det er rart at være sammen med andre, som står i samme situation, og det er også godt at vide, at der er nogen fra de andre bofællesskaber, jeg kan ringe eller skrive til, hvis jeg har behov for det, siger hun. Tværfagligheden skal bruges Lydia Pedersen håber, at netværket også kan være med til at sætte øget fokus på tværfagligheden på bofællesskaberne, og at andre får lyst til at være med eller danne andre tværfaglige netværk. Vi kan i netværket stå sammen om at holde vores ledere fast på, at når de ønsker tværfaglighed, så er det også vigtigt, at vores faglighed bliver brugt. Jeg tror, det kan være med til at højne fagligheden på bofællesskaberne, at vi mødes på denne måde det giver både noget til os selv og de bofællesskaber, hvor vi er ansat, siger Lydia Pedersen. Erling Dahl Jensen sætter pris på at få Mathias Lenzin er glad for musik gæster i sin nye lejlighed på Østbækhjemmet. hvor han både lytter til musik og og nyder at sidde med computeren, laver sine egne musiknumre. Opholdsrummet i den ombyggede Den tidligere lederbolig er ombygget lederbolig. til to nye lejligheder, et fælles køkken og et opholdsrum. Mindeord, Minna Rasmussen Den 22. januar 2015 mistede vi Minna, en af vore kære beboere efter længere tids sygdom. Minna Rasmussen, der oprindelig kom fra Vorgod, blev 50 år, og hun flyttede ind på Solglimt i Vi har mistet en glad, lattermild og fantastisk ven, som var med til at sprede sjov, ballade og glæde i hele bofællesskabet her i Vildbjerg. Minna, der var født med Downs Syndrom, døde omgivet af sine nærmeste. Æret være Minnas minde! Jan Lavdal / Bostedet Solglimt i Vildbjerg 17

18 Kort Nyt Aflysning af familielejren Grundet for få tilmeldinger til KH s familielejr juni, har vi efter mange overvejelser valgt at aflyse lejren. Vi vil stadig prioritere forældrenetværket højt, men i stedet fortsætte det gode arbejde med forældrenetværk i form af en-dags møder. Vi vil gerne forsøge at arrangere en familielejr i 2016/2017, hvis vi fornemmer interessen for det. Hvis I er en gruppe, giv os meget gerne et praj, så er vi friske igen! -MS Kom med på Haderup Bibelcamping august Indre Mission arrangerer Bibelcamping med hjerte, mund og hænder i Haderup fra d august Kristelig Handicapforenings landsleder, Marianne Søndergård, deltager: Kom og få en snak med mig om alt mellem himmel og jord og ikke mindst om Kristelig Handicapforening, og hvordan vi sammen kan gøre foreningen endnu bedre. Jeg håber, vi ses! Marianne Søndergård Se programmet for Bibelcamping med hjerte, mund og hænder på -RT Ses vi på Å-festival i pinsen? I pinsen, fra den maj 2015, er der Å-festival i Sdr. Felding. I år har Kristelig Handicapforening et område specielt for medlemmer af foreningen, beboere på KH bofællesskaber og andre interesserede. Her er der mulighed for at mødes og hygge sammen mellem aktiviteterne og de mange koncerter. På mødetidspunkterne vil der være kaffe på kanden og lidt godt til ganen. Lørdag d. 23. maj kl Søndag d. 24. maj efter pinsegudstjenesten kl. ca Søndag d. 24. maj om aftenen efter lovsangsfest, i pausen. Læs mere om Å-festival her: Kom frisk og lad os fejre pinse sammen! Kig efter Kristelig Handicapforenings logo. Vi ses!! Marianne Søndergård juni: Familielejr aflyst maj: Mød andre fra Kristelig Handicapforening på Å-festival juni: Mød Marianne Søndergård til Folkemødet på Bornholm august: Indre Missions bibelcamping i Haderup Mød Marianne Søndergård til folkemødet på Bornholm juni Marianne Søndergård deltager i Folkemødet på Bornholm fra d juni Kristelig Handicapforening har ikke en standplads i 2015, men Marianne Søndergård regner med at bevæge sig rundt i området og netværke og finde ud af, om foreningen skal deltage i Har du lyst til en snak med Marianne Søndergård, så skriv eller ring til hende og aftal nærmere: marianne@k-h.dk eller tlf Læs mere om folkemødet her: -RT 6. september: Fernisering i Galleri Bibelland september: FrøFestival 3. oktober: Forældrenetværk 6. oktober: Kursus for ansatte: Seksualitet 8. oktober: Kursus for ansatte: Seksualitet 24. oktober: Dramakursus for beboere og andre 7. november: Leder- og bestyrelseskonference bemærk ny dato 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Helge Jørgensen info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Ledere: Jette og Preben Nielsen jp@elmebo.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Leder: Anne Marie H. Overgaard kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: landskontor@k-h.dk web: Landsleder: Marianne Søndergård mobil: marianne@k-h.dk Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: formand@k-h.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. Husk at melde flytning til landskontoret 19

20 Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Kender vi to hinanden? Af Susanne Sjælland Iversen, børnekonsulent i Luthersk Missions Børn og Unge Mit navn er ikke særlig specielt. Jeg hedder Susanne ligesom andre. Jeg har prøvet at blive ringet op af et menneske, som ville sælge mig noget. Under samtalen brugte han mit navn flere gange, selv om han ikke kendte mig. Jeg blev faktisk lidt irriteret. Det lød tomt, når han nævnte mit navn. Til gengæld er noget af det bedste jeg ved, når nogle af de mennesker jeg elsker, og som elsker mig, siger mit navn. Det lyder varmt og dejligt. Det betyder altså noget HVEM, der siger mit navn. En kær veninde gav mig engang dette digt: Når nogen er din ven, er den måde de siger dit navn på anderledes. Du ved bare, at dit navn er trygt i deres mund. Da Maria påskemorgen gik ud til Jesu grav for at se ham i graven, blev hun frygtelig ked af, at han var væk. Jesus lå ikke længere død i graven, men sad nu i haven og ventede på Maria. Hun genkendte ham ikke. Men da han sagde hendes navn Maria ja så vidste hun bare, at det var HAM. Jesus hendes mester, frelser og ven. Marias navn var trygt i Jesu mund. Fuld af varme og kærlighed. Hun kendte ham, og han kendte hende. Frygt ikke (Susanne), for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. (Esajas 43, 1) Sæt dit navn ind i stedet for mit. Det er sådan Gud siger til dig. Du er noget særligt for ham. Dit navn er trygt i HANS mund.