Referat af møde i Fagligt Forum den 6. maj 2008 i Limfjordsstuen, Regionshuset, Viborg

Transkript

1 Til Fagligt Forum Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 15. maj Annemarie Elverum Referat af møde i Fagligt Forum den 6. maj 2008 i Limfjordsstuen, Regionshuset, Viborg Pkt. 1: Velkomst Direktør Jens Erik Sørensen bød velkommen og indledte med at sige, at den kollektive trafik desværre er inde i en negativ spiral med stigende udgifter og faldende indtægter, hvor der hele tiden tabes markedsandele. Den spiral bør Midttrafik og bestillerne arbejde på at vende. Pkt. 2: Stoppesteder og vejforhold Vognmand Allan Mørup viste mange gode eksempler på vejforhold set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Allan havde ikke haft svært ved - på kort tid - at finde eksempler på manglende udsyn p.g.a. træer og buske, der ikke er klippede, på huller i vejene, der medfører vand i vejkanten og som dermed ødelægger vejene. Han viste også eksempler på uhensigtsmæssig placering af stoppesteder, chikaner og skilte. Alt i alt mange ting, der gør hverdagen farlig og giver chaufføren et dårligt arbejdsmiljø. Der var en kort diskussion af, hvordan man får borgerne til at overholde forpligtelserne til at holde træer og buske klippede, og hvordan kommunen selv får fokus på problemerne. Det blev foreslået at anvende retten til at udføre arbejdet på borgerens regning og åbne op for at modtage information fra borgerne om vejmæssige uhensigtsmæssigheder - sådan som man bl.a. gør i Randers Kommune og Skive Kommune. Horsens Kommune oplyste, at der hvert kvartal holdes møder med vognmænd, bl.a. for at løse denne slags problemer. Det er nemmere at løse problemet, hvis man ved det eksisterer! Pkt. 3: Arbejdet med Trafikplanen Grethe Hassing indledte (præsentation vedlægges) med at fortælle om arbejdet med trafikplanen, hvor flere kommuner deltager aktivt og den tidsplan der er lagt herfor. Grethe kom også ind på, at arbejdet med Trafikplanen bliver også præget af Regionens ønsker til besparelser, da Regionens rutenet kan få effekt på de fleste kommuners prioriteringer og visioner fremover og at der derfor kan blive behov for at justere de foreløbige bidrag fra kommuner og region til trafikplanen, som efter tidsplanen skal afleveres i juni. Der bliver arbejdet på at få en god pendler-analyse, som kan hjælpe. Det er vurderingen, at der ikke skal ske offentlig høring af Midttrafiks trafikplan, før kommuner og region har drøftet betjening, for ikke at give meget debat hos kunderne på forhånd.. Derefter blev der holdt tre meget forskellige oplæg, som illustrerede hvor helt forskellige udgangspunkter kommunerne kan have i forhold til arbejdet med Trafikplanen og at der ikke kun findes en løsning på hvordan en kommunal trafikplan skal udarbejdes. Forskellene gik både på, hvor langt man er i arbejdet, hvordan man griber arbejdet an og i kommunens størrelse og dermed serviceniveau. De store by-bus kommuner blev repræsenteret af Silkeborg Kommune og Herning Kommune. En mindre kommune - uden bybusser - blev repræsenteret af Lemvig Kommune.

2 Lotte Yde Astorp fra Silkeborg fortalte (præsentation vedlægges) om de første overvejelser for en Trafikplan i kommunen og beskrivelsen af status og hvilke visioner man har for de kommende år. Lotte understregede, at der i Silkeborg Kommune bliver arbejdet med den samme økonomi uanset nye prioriteringer og visioner. Annette Johansen fra Lemvig Kommune (Annettes notater vedlægges) tog udgangspunkt i, at hun som ny i den kollektive trafik kunne se på den kollektive trafik i Lemvig Kommune med nye øjne. Hun fortalte, at da tiden er knap, så vil hun benytte sig slavisk af det skema, som arbejdsgruppen vedr. Trafikplanen har været med til at udarbejde med forslag til emner i de kommunale trafikplaner. Annette mente at skemaet er godt, fordi det tvinger kommunen til at tænke over, hvad man vil fremover. Annette kunne i øvrigt fortælle, at Lemvig Kommune har fået ny skolestruktur og vil indføre gratis buskørsel, da buskørslen i forvejen primært er tilrettelagt efter skolebørn. Den økonomiske forskel på at åbne kørslen for alle er minimal. Edith Blynning fra Herning (præsentation vedlægges) tog udgangspunkt i Trafikplanens disposition og de overvejelser man har i Herning vedr. indholdet af de enkelte punkter. Edith var i den fase af arbejdet nu med beskrivelsen af status, at hun mangler gode analyser til at se på f.eks. udviklingsmuligheder. Edith understregede også, at der heller ikke var yderligere midler til kollektiv trafik i Herning Kommune, men det skulle ikke afholde administrationen fra at bringe projekter frem i lyset og gøre opmærksom på udviklingsmulighederne. Pkt. 4: Det regionale rutenet Peter Hermansen fra Region Midtjylland (præsentation vedlægges) startede med at takke for nogle gode drøftelser, som der havde været på de 14 møder mellem 18 kommuner, Midttrafik og Region Midtjylland i perioden 8. april til 5. maj. Alle de forslag, som havde været med på møderne, er endnu ikke lagt sammen (præsentation vedlægges), men i runde tal er der besparelsesforslag for mellem 40 og 50 mio. kr. Der er dog endnu intet besluttet og det er kun et kvalificeret gæt, at de nødvendige besparelser vil være på mellem 20 og 30 mio. kr. Peter gennemgik i store træk resultaterne af møderne, hvor der umiddelbart sås at være for ca. 18 mio. kr. projekter, der er prioriteret med grønt og som karakteriseres som forslag der er lige til at gå til. Resten af forslagene, op til de ca. 40 mio. kr., er mere problematiske. Under denne kategori falder f.eks. mange forslag af typen nedlæggelse af ruter, som ikke primært betjenes ud fra de regionale kriterier. Peter viste - udover den vedlagte præsentation - nogle kort, der viste nogle mulige scenarier for det fremtidige regionale rutenet, men da intet p.t. er politisk vedtaget blev disse ikke uddelt og er ikke medsendt referatet. Afdelingschef Henrik Brask fra Region Midtjylland lovede, at de problemstillinger (kaldet udfordringer fra B2009 ), som gør at Regionen må spare, vil blive bragt ind i økonomiforhandlingerne af både KL og Danske Regioner. Flere bestillere efterlyste på mødet mere faktuel viden om konsekvenserne af besparelserne både af hensyn til kommunernes budget og af hensyn til borgerne. Pkt. 5: Økonomi, Regnskab 2007, Budget 2008 og 2009 Niels Henrik Næsselund fra Midttrafik fortalte (præsentation vedlægges) om de afholdte møder med kommunerne om Midttrafiks regnskab. Niels Henrik lovede, at konklusionsreferater er på vej ud. Det ser ud til at der bliver en manko på ca. 31 mio. kr. på regnskabet for Hovedårsagen er manglende indtægter i forhold til alt for optimistiske budgetter fra afgivende myndigheder. Der er dog nogle usikkerhedsmomenter, som f.eks. indtægtsfordelingsmodellen og de manglende indberetninger fra vognmænd. Med hensyn til budget for 2008 vil det blive justeret på baggrund af 2007-regnskabet og budget 2008 kan blive væsentligt forskelligt fra det godkendte budget for Det blev lovet, at der inden det politiske møde den 20. maj vil blive udsendt et endeligt regnskab for 2007 samt et justeret budget for Regnskab og budget skal drøftes og godkendes af Midttrafiks bestyrelse den 23. maj og sendes derfor ud den 16. maj. 2

3 Flere bestillere efterlyste bedre opfølgning og gerne økonomital for hver måned fordelt på bestiller. Pkt. 6: Bestillerrollen Punktet blev udsat p.g.a. tidsmangel. Pkt. 7: Gensidig orientering Punktet blev udsat p.g.a. tidsmangel. Pkt. 8: Mødeplan for 2008 Det blev aftalt, at Midttrafik modtager punkter til dagsordenen op til en uge før mødet i Fagligt Forum. Revideret mødeplan vedlægges referatet. Pkt. 9: Eventuelt Intet. 3

4 TRAFIKPLAN Nedsat gruppe Rigmor Korsgaard, Århus kommune Edith Blynning, Herning kommune Ole Helboe, Horsens kommune Karen Dalsgaard, Favrskov kommune Annette Johansen, Lemvig kommune Rune Asmussen, Randers kommune Peter Hermansen, Regionen Per T. Holm, Regionen Grethe Hassing, Midttrafik Annemarie Elverum, Midttrafik Per Elbæk, Midttrafik suppleres

5 TRAFIKPLAN Struktur: Midttrafiks visioner og mål Indsatsområder i Midttrafik Trafikplanlægning, Takster og billettering, Trafikdata, Markedsføring og information, Kvalitetssikringssystemer og Miljø Statens trafikplan maj? og oplæg til denne Områdeplaner Randers og Århus Det regionale rutenet De kommunale trafikplaner

6 TRAFIKPLAN Det regionale rutenet Rutekategorisering Omvejskørsel, passagertal og pendleranalyse fra Cowi Region Midtjyllands visioner Pkt. 4 De kommunale trafikplaner: 3 eksempler

7 TRAFIKPLAN Rutekategorisering: X-busser (RX) Høj hastighed og få stop. Stor rejseaktivitet/pendling mellem rutens endepunkter og større byer på ruten Lav omvejskørsel Direkte ruter (R1) Ruter, der forbinder 2 (evt. flere) større byer direkte uden større omvejskørsel. Højt passagertal Stor pendling mellem byområder Lav omvejskørsel

8 TRAFIKPLAN Rutekategorisering, fortsat: Direkte ruter med oplandsbetjening (R2) Ruter, der direkte forbinder 2 (evt. flere) større byer, men med omvejskørsel med henblik på at betjene oplandet mellem byerne: Mellem passagertal Pendling mellem byer og fra opland til byer Større omvejskørsel Oplandsruter (R3) Ruter, der forbinder et opland med en større by. Ensidig pendling til/fra den store by. Større omvejskørsel, da den skal betjene et større oplandsområde Kan have stort passagertal

9 TRAFIKPLAN Kommunerunde: især R3, men også R2. Rejsetid R1 og R2. R2 gule Speciel analyse af ruter med få passagerer i forhold til pendlingsgrundlaget.

10 TRAFIKPLAN Maj marts Januar-juni Maj April-maj Pendler analyser modtages Skabelon for kommune bidrag udarbejdes Midttrafik udarbejder bidrag til: Trafikplan Statens trafikplan forventes Drøftelse om Regionale net med kommuner

11 TRAFIKPLAN Maj-juni April-juni August September Oktober Udarbejdelse af regionalt bidrag Udarbejdelse af foreløbige kommunale bidrag samt område planer Midttrafik sammenfatter og udsender i intern høring Konference om trafikplan Høringsfrist

12 TRAFIKPLAN November Decemberprimo 2009 Forhandlinger om indkomne bemærkninger i høringen tilpasninger Politisk godkendelse hos bestillere og Midttrafik offentlig høring først?

13 Trafikplan for Silkeborg Kommune De første overvejelser

14

15 Silkeborg Kommune Ca indbyggere i kommunen Ca indbyggere i Silkeborg 18 regionale ruter 18 bybusruter 25 lokalruter, heraf 12 rabatruter

16 Planarbejdet i Silkeborg Kommune Ny kommuneplan skal være færdig inden sommer 2009 Ny trafikplan forventes færdig i løbet af sommeren 2008 o Kollektiv trafik er en mindre del af denne trafikplan

17 Visioner for den kollektive trafik i kommunen 1 Kollektiv trafik et alternativ til biltrafik Kollektiv trafik skal være med til at binde kommunen sammen Gode forbindelser mellem Silkeborg og større bysamfund i kommunen o Direkte busforbindelser uden omstigning o Undersøgelse af antal afgange pr. dag

18 Undersøgelse af antal afgange pr. dag Afgange på hverdage Kjellerup (4.676*) Sejs (3.842) Them (2.192) Ans (1.699) Bryrup (1.567) Gjern (1.322) Fårvang (1.312) Voel (1.266) Thorning (1.013) Sorring (1.029) Gjessø (810) Grauballe (657) *Indbyggere pr. 1. jan Til Silkeborg (heraf er 4 forsvundet m. rute 78) Fra Silkeborg (heraf er 3 forsvundet m. rute 78)

19 Undersøgelse af antal afgange pr. dag Afgange på hverdage Kjellerup (4.676*) Sejs (3.842) Them (2.192) Ans (1.699) Bryrup (1.567) Gjern (1.322) Fårvang (1.312) Voel (1.266) Thorning (1.013) Sorring (1.029) Gjessø (810) Grauballe (657) *Indbyggere pr. 1. jan Til Silkeborg (heraf er 4 forsvundet m. rute 78) Fra Silkeborg (heraf er 3 forsvundet m. rute 78)

20 Visioner for den kollektive trafik i kommunen 2 Prioritering af rejsemål 1. Uddannelse 2. Arbejde 3. Fritid

21 Visioner for den kollektive trafik i kommunen 3 Lokalruter skal både betjene skoleelever og lokalbefolkningen o Sikre omstigningsmuligheder til f.eks. Regionale ruter o Sikre at ankomst til skole passer med ringe tider Stoppesteder: o Gangafstand på 500 m i byområder m. mindst 300 indbyggere 300 m indenfor ringvejen i Silkeborg o Forbedre faciliteterne f.eks. opsætte flere læskærme/tavler mv.

22 Overvejelser lige nu! Effektivisering af lokalruter Se på bybusnettet med friske øjne Flytning af bybusterminal til banegården Gratiskørsel for skolebørn/børn tom. 15 år

23

24

25 Kollektiv trafikplan 1. Indledning 2. Nuværende kollektiv trafik 3. Bystruktur 4. Omgivelser og sammenhæng 5. Status for kollektiv trafik 6. Pendleranalyse 7. Visioner og Servicemål 8. Kommende projekter - 1 -

26 Kollektiv trafikplan Indledning - lovgivning - planens formål - planen beskriver - 2 -

27 Kollektiv trafikplan Nuværende kollektiv trafik - Tog - Regionale ruter - Lokale ruter - Bybusserr - Telekørsel Betjeningsformål Frekvens Korrespondance Kort der viser linjeføring Licitationsaftaler - materiel - 3 -

28 Kollektiv trafikplan Bystruktur By- og landområder Beskrives ud fra - Boligområder - Centerområder - Off. Områder - Erhvervsområder - Rekreative områder - Uddannelsesområder Fremtidige planer - 4 -

29 Kollektiv trafikplan Omgivelser Staten togdrift, bidrag og ønsker Regionalt rutenet det samlede rutetilbud Nabo kommuner Ruter på tværs? - 5 -

30 Kollektiv trafikplan Status Opfyldelse af tidligere mål og visioner Strækninger Befordring af skoleelever Behovsstyret kørsel Terminaler, stoppesteder o.l. Korrespondance Økonomi - 6 -

31 Kollektiv trafikplan Pendleranalyse Vurdering af: Nuværende dækning Fremtidig tilpasning Visioner og mål - 7 -

32 Kollektiv trafikplan Visioner og servicemål For de enkelt rutetyper (skemaet) Befordring af skoleelever Behovsstyret trafik Andre forhold - 8 -

33 Kollektiv trafikplan Kommende projekter i forhold til de opstillede visioner og servicemål skal være realiserbare plan for vigtigheden og implementering - 9 -

34 Regional Kollektiv trafik Besparelser, Effektiviseringer, og forbedringer af det regionale rutenet Fagligt Forum 6. maj

35 Effektiviseringen opdelt i 3 faser: Fase 0 - juni 2008 og evt. januar Vedtaget i Forretningsudvalget Fase 1 - juni 2009 omfang ikke afklaret afventer endeligt regnskab (ultm. maj 2008) Fase 2 - fra

36 Det nuværende regionale rutenet 3

37 Resultat af kommunemøderne i april: Udgangspunktet Nettoudgifter :106,7 mio. kr (131 ruter) 4

38 Udfordringer fra B2009 Permanente effekter Dieselagiften netto ca. 15 til 16 mio.kr. Bus og Tog ca. 6 til 8 mio.kr. Passagernedgang 9-11%: 27 til 33 mio.kr. Besparelser i fase 0: 8 mio.kr. Hertil kommer i 2009 Satsreguleringen: Ca. 7 til 8 mio.kr. 5

39 Resultat af møderne, fortsat: Anslået regional besparelse Antal berørte ruter Prioritering "Hvide ruter" - ruter som ikke berøres af fase 1 0,9 63 "Grønne ruter - Forslag som er lige til at gå til" 17,7 38 "Gule ruter - Forslag hvor enkelte forhold taler imod" 16,6 25 "Røde ruter - Forslag hvor flere forhold taler imod" 4,9 5 Total 40,

40 Resultat af møderne, fortsat 2: Anslået regional Forslagstype besparelse Ingen angivet 0,8 Forslag til nedlæggelse af ruter 31,2 Forslag til nelæggelse af delstrækninger/ture. 6,6 Koordinerings/udviklingsprojekter 6,1 Total 44,7 Note: en del forslag er både forslag til nedlæggelse af delstrækninger/ture og koordineringsprojekter. 7

41 Den videre proces Resultat af kommunemøder præsenteres i Fagligt Forum Midttrafik med inddragelse af Region Midtjylland arbejder videre med skitse til rutenet Resultat af kommunemøder præsenteres og drøftes i Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet Politisk møde Kommunekontaktrådet (Anders G. Christensen), Region Midtjylland (Bent Hansen) og Midttrafik (Poul Vesterbæk), Forretningsudvalg og Regionsråd juni 2008 Fase 1 : 2009 Fase 2 :

42 Regnskab 2007 for Midttrafik Afvigelser mellem Budget og Regnskab pr. forretningsområde og bestiller. Resultat er en manko på i alt ca. 31 mio. kr. Busdrift - 52 mio. kr. Privatbaner + 3 mio. kr. Handicapkørsel + 12 mio. kr. Trafikselskabet + 6 mio. kr. Manko stilles op imod faktisk / indbetalt bestillerbidrag. Differencen = efterregulering vedrørende Usikkerhedsmomenter Indtægtsfordelingsmodellen Sene / manglende indberetninger fra vognmænd

43 Budget 2008 samt budget 2009 og overslagsår Budget 2008 justeres på baggrund af regnskab 2007! Herudover justeringer på baggrund af : dieselafgift prisfremskrivninger handicapkørsel bus- og togsamarbejdet (efterreguleringer) udbud / omlægning af ruter Ovenstående får umiddelbar effekt for bestillerbidraget.

44 Skematisk oversigt over justeringer af bestillerbidraget Budget 2008 Basis er Budget 2008 godkendt september 2008 Der korrigeres for Efterregulering for regnskab 2007 Justeret budget for Evt. yderligere justeringer s.f.a. priser, ruteomlægninger m.v. Herved beregnes bestillerbidraget som det BURDE være for Differencen mellem faktisk indbetalt bestillerbidrag og korrekt bestillerbidrag fordeles over den resterende del af 2008.

45 Hvornår sker hvad? Endelige, fordelte regnskab 23. maj Justeret budget for maj Forventet regnskab 1. kvartal 23. maj * Forslag til Budget juni * Høring af Budget 2009 frem til 29. august * Endelige budgetvedtagelse 12. september Forventet regnskab 2. kvartal 22. august Forventet regnskab 3. kvartal 28. november 2008.

46 Forslag til mødeplan for Fagligt Forum 2008 Dato Emne Ansvarlig Mødested Maj Økonomi, Regnskab 2007, Budget 2008 og 2009 Tirsdag den Regionalt rutenet 6. maj Stoppesteder og vejforhold Arbejdet med trafikplanen JES/NHN Regionen Allan Mørup GH/ Edith B. Skottenborg, Viborg Mødelokale B4 Limfjordsstuen kl JES Juni Tirsdag den 17. juni Kl August Torsdag den 14. august Forslag til budget Rabatruter Samarbejdsaftalen og tillæg hertil Regionalt rutenet Fase 1 Designmanual Fremtidig salgsstruktur Bestillerrollen Byrdefordelingsprincipper Endeligt budget Regionalt rutenet Fase 2 JES GH GH? Regionen Kommune JES? JES Regionen Skottenborg, Viborg Mødelokale B4 Limfjordsstuen Skottenborg, Viborg Mødelokale B4 Limfjordsstuen Oktober Torsdag den 2. oktober Økonomirapport Realtid Regionalt rutenet JES Ekstern Regionen Evt. Regionsrådssalen December Torsdag den 4. december Trafikplan Regionalt rutenet GH Regionen?