Årsberetning Gør det selv-viden 28 til folkeskolen. 56 Alle vil vide hvad der virker. 8 Når viden får ben at gå på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2008. Gør det selv-viden 28 til folkeskolen. 56 Alle vil vide hvad der virker. 8 Når viden får ben at gå på"

Transkript

1 TEmA Gør det selv-viden 28 til folkeskolen Årsberetning 2008 Tema 56 Alle vil vide hvad der virker Tema 8 Når viden får ben at gå på Tema 34 Gymnasiereformen giver fagligheden et nyt ansigt

2

3 Årsberetning 2008 Velkommen til EVA s årsberetning Et år hvor Danmarks Evalueringsinstitut inden for mange områder har opbygget og formidlet ny viden og sat nye initiativer i værk for at omsætte denne nye viden til handling. Akkrediteringer af nye og eksisterende uddannelser og udbud. Evaluering af den omdiskuterede gymnasiereform, af læreplaner og af det politiske fokusområde børn og sprog. Det er blot nogle af de temaer som har præget vores liv på instituttet i det forgangne år, og som du kan få et dybere indblik i i denne årsberetning. På de næste sider finder du beretningen fra EVA s bestyrelsesformand, Ane Arnth Jensen, og EVA s direktør, Agi Csonka. De giver deres fælles syn på hvad 2008 har budt på af vigtige opgaver og udfordringer, og hvad de ser af perspektiver fremover for instituttet og for medarbejderne. En række korte resumeer giver dig indblik i hvilke evalueringer, undersøgelser, udviklingsprojekter og procesopgaver EVA i 2008 har stået bag alene eller med samarbejdspartnere og hvilke konkrete resultater de kastede af sig. EVA s årsberetning indeholder ikke budget og regnskabstal. De oplysninger findes til gengæld i vores årsrapport på hjemmesiden Vi håber at du når du har læst Årsberetning 2008, vil føle dig informeret, inspireret og have nye perspektiver på hvordan viden kan opbygges, formidles og omsættes i handling der skaber kvalitet i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Rigtig god læselyst! Årsberetningen indeholder også en række temaartikler. Her folder vi noget af den viden ud vi har indhentet, og fortæller hvordan vi har arbejdet og kommer til at arbejde for at sætte den i spil hos de praktikere der skal bruge den til at gøre en forskel. I dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, i ministerier og i kommunale forvaltninger. Årsberetning

4 Indhold 1 Forord 4 Beretning ved formand Ane Arnth Jensen og direktør Agi Csonka TemaARTIKLER RappoRTER DAGTILBUD FOR BØRN Når viden får ben at gå på 8 13 Tilgange til udvikling af dagtilbud 14 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 15 måling af sproglig udvikling 2007 og Bakspejlet. Ny viden om dagtilbud årgang 2008 Hvad kan jeg sige? 18 Gør det selv-viden til folkeskolen 28 GRUNDSKoLE 24 Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 25 ord med på vejen. Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart 26 Arbejdet med elevplaner 27 Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn New look: Gymnasiereformen 34 UNGDomSUDDANNELSE 41 Almen studieforberedelse og studieområdet Første del af studieretningsforløbet 42 Fagevalueringer af: dansk A på hf; kultur- og samfundsfaggruppen på hf; engelsk B på hf og htx; matematik B på hhx og stx 44 Case-eksamen på det merkantile grundforløb 2 Årsberetning 2008

5 TemaARTIKLER RappoRTER videregående UDDANNELSE Nye uddannelser til nye studerende Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008 VoKSEN- og EFTERUDDANNELSE 54 Nyt AMU med fokus på kompetencer og fleksibilitet REKVIREREDE opgaver Alle vil vide hvad der virker Educating Leaders 62 Danish Institute for International Studies 63 politireformens kompetenceunderstøttende aktiviteter 63 Netværk, knowhow og synlighed 64 Rummelighedspuljen i Herning Kommune 64 AspIT evaluering af en uddannelse under udvikling om EVA 66 Handlingsplan Bestyrelse 70 Repræsentantskab 72 publikationer fra EVA Viden rundt i verden 77 mere om EVA Årsberetning

6 Viden som kan bruges og som bliver det! ANE ARNTH JENSEN, BESTyRELSESFormAND, AGI CsoNKA, DIREKTØR På EVA har vi en klar ambition: Vi vil skabe viden om kvalitet af uddannelse og dagtilbud viden som kan bruges, og som bliver det! Og det på alle niveauer fra daginstitutioner, skoler og uddannelser over kommunale forvaltninger og politiske udvalg til ministerier og andre centrale interessenter med ansvar for og indflydelse på dagtilbud og uddannelse i Danmark. Når vi ser tilbage på 2008, blev det om noget et år hvor EVA på rigtig mange måder kom ud over rampen. Den viden vi leverede i året der gik, har gjort en positiv forskel. Akkreditering af nye uddannelser og udbud En af vores store opgaver på EVA i 2008 var at gennemføre akkrediteringsvurderinger af 139 nye uddannelser og uddannelses udbud på erhvervsakademi- og professionsbachelor niveau. Vurderingerne danner grundlag for Akkrediteringsrådets beslutning om hvorvidt den enkelte uddannelse og det enkelte udbud bør godkendes eller ej. Akkrediteringer som et kvalitetssikringsinstrument er en del af en større globaliseringsdagsorden som handler om at skabe gennemsigtighed og tydelige kvalitetskriterier som lever op til internationale standarder. På EVA er vi stærkt optaget af at akkrediteringer bliver et anvendeligt kvalitetssikringsinstrument for institutionerne ved hele tiden at have to principper for øje: For det første skal akkrediteringsprocessen være gennemsigtig og enkel, og for det andet skal dokumentations byrden for den enkelte institution minimeres. Evaluering af et gymnasieområde i forandring Et andet vigtigt arbejdsfelt for os i 2008 var at evaluere gymnasiereformen og dens nyskabelser. Vi har både vurderet reformen på et overordnet niveau og dykket ned i en række fag områder. Evalueringerne forholdt sig såvel til indholdet i gymnasiereformen som til implementeringen af den det vil sige arbejdet med at indarbejde reglerne og virkeliggøre inten tionerne bag. Gymnasiereformen har de seneste år haft stor offentlig bevågenhed. Vi er glade for at EVA med evalueringen har bidraget med klare anbefalinger der har været anvendelige både på det konkrete praktiske niveau for lærere, rektorer mfl. og på det mere overordnede niveau, hvor evalueringen har peget på et behov for at justere reformens kurs. Mere viden om børn og sprog 2008 var også et år hvor vi yderligere udbyggede og udviklede vores viden om børn og sprog. Et tema vi tog hul på allerede i 2007 med to udgivelser som hver på sin måde fokuserede på sprogvurderinger af treårige. Det fulgte vi i 2008 op på med rapporter om sprogvurderinger af børn omkring skolestart og om sprogstimulering af tosprogede småbørn samt en undersøgelse af hvor langt kommunerne er kommet med at implementere de lovpligtige sprogvurderinger af treårige. Børn og sprog er et emne af bred interesse og med stor politisk bevågenhed. Men endnu er der meget vi ikke ved. Både forskere, politikere og praktikere efterlyser mere viden om hvad der 4 Årsberetning 2008

7 virker, hvad der skal danne grundlag for fremtidens indsatser. EVA s undersøgelser er således del af en vigtig kort lægning af området. Og den potentielle målgruppe for den viden vi producerer, er stor. Derfor har vi på EVA gjort os umage for at nå ud til så mange som muligt og formidle vores viden så målrettet og brugbart som muligt. Gennem nyhedsbreve, mindre publikationer, semi narer osv. En rapport gør ikke altid jobbet. Viden skal formidles så den er til at håndtere for dem der skal bruge den. EVA-dage for dagtilbud Et formidlingstiltag som vi indledte i det forgangne år, og som vi har oplevet stor efterspørgsel efter, er vores EVA-dage, som er temadage eller seminarer om evaluering for medarbej dere i kommuner og daginstitutioner. EVA-dagene er en måde at udbrede vores viden om evaluering direkte til de medarbejdere der til daglig arbejder med pædagogisk praksis pædagoger, lærere, ledere, pædagogiske konsulenter mfl. Formålet er at udvikle deres kompetence til at se på og vurdere egen praksis og på den måde skabe et grundlag for at udvikle kvaliteten af den. EVA-dagene er skræddersyet til den enkelte kommunes behov og tager udgangspunkt i institutionernes egne problemer og udfordringer. Det betyder at deltagerne går hjem med en række konkrete værktøjer de kan bruge i netop deres institution. Og tilbagemeldingerne viser at de gør det. Mange kommuner og institutioner vil gerne blive bedre til selv at arbejde med evaluering af deres praksis. Og de efterspørger hjælp til at omsætte EVA s evalueringer til konkret praksis. På EVA ser vi det som et kredsløb: Den viden vi producerer med god hjælp fra ledere og medarbejdere, leverer vi tilbage i form af konkrete værktøjer og ideer til hvordan man kan bruge denne viden i dagligdagen. I 2009 udvider vi tilbuddet om EVA-dage til også at omfatte folkeskoleområdet. Trebenet kvalitetssikring og -udvikling På EVA arbejder vi med tre forskellige overordnede tilgange til kvalitet. Det drejer sig om kvalitetssikring og -udvikling gennem måling og kontrol, kvalitetssikring og -udvikling gennem indsamling og spredning af viden og kvalitetssikring og -udvikling gennem udvikling af evalueringskompetencer lokalt. Alle tre tilgange er nødvendige for at udvikle kvalitet. Det er vigtigt at måle (kontrollere) om kvaliteten lever op til givne standarder men grisen bliver som bekendt ikke federe af at blive vejet. Det er også vigtigt at skabe viden om hvad der virker, og i hvilken kontekst det virker. Derfor skal vi udvikle mere generel viden om hvordan lovinitiativer implementeres, hvad der sker undervejs, og hvorfor det virker eller ikke virker. Men vi ved også af erfaring at der skal en ekstra indsats til hvis ikke rapporterne skal stå og samle støv. Det tredje ben i kvalitetstrekanten handler om at støtte institutioner, lærere, ledere, pædagoger og andre i at omsætte viden til konkret handling. Årsberetning

8 Hvor akkrediteringerne er et eksempel på hvordan EVA arbej der for at sikre kvalitet ved at gennemføre forskellige typer af målinger og vurderinger i forhold til fastsatte standarder og kriterier, er eksempelvis gymnasiereformevalueringen udtryk for hvordan vi udvikler kvalitet ved at indsamle, analysere og sprede viden. Og på EVA-dagene, og på andre kurser og seminarer, opbygger vi evalueringskompetence ved at klæde med arbejdere i kommuner, institutioner, på skoler og uddannelser på til selv at arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i den viden vi har indsamlet. Ny viden i spil 2008 har været et år hvor EVA har udviklet sig meget inden for alle områder. Vi har gennemført meget forskellige opgaver og projekter og brugt mange forskellige koncepter og metoder. Det har stillet store krav til medarbejderne, der metodisk og fagligt har skullet spænde meget vidt og har skullet samarbejde i mange forskellige sammenhænge. Denne udvikling kræver nye måder at planlægge og koordinere på og nye må der at videndele på. Det er vores ambition i de kommende år at blive bedre til at forankre den store mængde viden vi opnår i forbindelse med vores mange forskelligartede opgaver. At blive bedre til at dele den med hinanden og udnytte den tværfagligt. EVA har en unik position som et evalueringsinstitut der omfatter livslang læring og uddannelse lige fra dagtilbud og til de videregående uddannelser. Vi skal bruge den position til at tænke på tværs af sektorer og se på overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Viden til handling også i 2009 Også i 2009 vil vi på EVA lægge os i selen for at levere viden der kan føre til handling hvad enten vi måler, spreder viden eller hjælper med at opbygge lokal evalueringskompetence. Et kig i vores handlingsplan afslører en række spændende projekter listen findes på side 66. Og mange af projekterne er der allerede stor opmærksomhed om. For der er folk der ude der venter på viden. Viden de kan bruge til at handle på. 6 Årsberetning 2008

9 Dagtilbud for børn Tema 8 Når viden får ben at gå på Gennem EVA-dage, konferencer og seminarer bliver EVA s viden bragt i spil på nye måder i daginstitutioner og kommuner. RAppoRTER 13 Tilgange til udvikling af dagtilbud 14 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 15 måling af sproglig udvikling 2007 og Bakspejlet. Ny viden om dagtilbud årgang 2008 Årsberetning

10 8 Årsberetning 2008

11 Når viden får ben at gå på 2008 var året hvor EVA udforskede nye måder at formidle sin viden på. Især på dagtilbudsområdet var der gang i nye produkter som klippekort, magasiner og redskabsmaterialer. Men hvorfor nu det? Skal EVA ikke bare blive ved sin læst og gøre det vi er gode til evaluere og undersøge? Nej, mener områdechef Camilla Wang, vi må også tage andre formidlingsstrategier i brug hvis vi skal skabe viden til handling. EVA skaber viden om kvalitet i uddannelser og dagtilbud på mange forskellige måder i evalueringer, undersøgelser og akkrediteringer. Den viden får imidlertid først rigtigt ben at gå på når den omsættes til handlinger af de mennesker der til hverdag er engagerede i at gøre rammerne for børn, unge og voksnes læring så gode som muligt. Det er grunden til at EVA i 2008 var meget optaget af at betræde nye veje for at bringe viden i spil. Især på dagtilbudsområdet har året været præget af at vi har mødt det område som vi evaluerer, på andre måder end vi traditionelt gør ved at holde EVA-dage, udvikle det pædagogiske evaluerings redskab Tegn på læring, holde konfe rencer og udgive et magasin med forskningsviden formidlet til daginstitutionslederne samtidig med at vi også har arbejdet på mere traditionel vis med at lave undersøgelser. Der er flere grunde til at EVA på dagtilbudsområdet har sat så mange forskellige aktiviteter i søen i 2008, fortæller områdechef Camilla Wang: Vores udgangspunkt er at vi gerne vil omsætte den viden vi skaber, og derfor har vi meget bevidst sigtet efter det. Det egentlige produkt ser vi ikke så meget som selve den rapport eller det værktøj vi udvikler, men den anvendelse det får i institutionerne. Vi arbejder for at det vi laver, kan bruges til at udfolde missionen for vores institut, at gøre uddannelse og dagtilbud bedre. Vores antagelse er at hvis praktikere som daginstitutionsledere, pædagogiske konsulenter osv. skal blive bedre på baggrund af de produkter vi laver, skal vores produkter kunne bruges i praksis. Årsberetning

12 EVA med til at implementere forandringer Det er især på dagtilbudsområdet EVA har udviklet nye og anderledes måder at formidle til og møde brugerne på. En årsag er blandt andet at EVA s opgaver på dagtilbudsområdet kom til nogenlunde samtidig med at dagtilbudsloven blev vedtaget, og at daginstitutionerne dermed skulle leve op til nye krav om at doku mentere deres pædagogiske arbejde. Det betød at EVA s rolle fra starten var noget andet og mere end at være evalua tor vi skulle også være med til at implementere forandringerne på området. Hvor man tidligere tænkte at alting starter i skolen, betragtes dagtilbuddet i dag som et vigtigt sted i forhold til børns læring og udvikling. Og det stiller nye krav til området, fortæller Camilla Wang. Pædagogerne skal have fokus på læring og udvikling på en mere målrettet og systematisk måde. Institutionerne skal være i stand til at kommunikere med omverdenen om hvad de gør, og hvorfor de gør det. Og kommunerne skal arbejde mere systematisk og dokumentere hvad deres dagtilbud kan tilbyde, og hvilken forskel det gør. Produkter der giver mening for brugerne Når EVA s viden skal være med til at skabe forandring, betyder det at vi skal være skarpe på at udvikle produkter som giver mening og opfylder et behov i praktikernes hverdag. Som fx redskabsmaterialet Tegn på læring. Materialet, der støtter daginstitutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner, blev udviklet i 2007 på baggrund af interview med kommuner og daginstitutioner og videreudviklet i 2008 efter tilbagemeldinger på hvordan det var at arbejde med i praksis. Som resultat fik Tegn på læring et nyt format der var elektronisk redigerbart, og materialet blev udvidet med en ny guide med praktiske forslag til pædagogernes arbejde begge dele så det bliver bedre at arbejde med. Både udvikling og videreudvikling skete i samarbejde med brugerne, pointerer Camilla Wang: Hvis vi gerne vil sikre os at vores produkter bliver brugt, og at der bliver ved med at være liv i dem, er det rigtig vigtigt at være i kontakt med brugerne af dem. Så vi involverer dagtilbud, kommuner osv. på en anden måde end vi traditionelt gør, for at kunne bruge deres input til at videreudvikle vores produkter. Giver viden tilbage til EVA EVA-dagene er et andet produkt på dagtilbudsområdet som tager udgangspunkt i praktikernes behov. Produktet, hvor konsulenter fra EVA besøger kommuner og holder temadage eller seminarer for dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter om evaluering, var der rift om i kommuner tog imod tilbuddet fra EVA om at få en skræddersyet dag som tager udgangspunkt i de lokale erfaringer og problemstillinger. På EVA-dagen har praktikerne mulighed for at arbejde med de evalueringsspørgsmål de selv har brug for at få svar på. Som fx hvordan de kan evaluere den daglige tid i garderoben eller koble det pædagogiske arbejde til den årlige læreplansevaluering. Når dagen er slut, hol der EVA kontakten med nogle af de pædagogiske konsulenter for at kunne følge SAGT om EVA s SPRoGVURDERINGSKonfERENce i VejLE Som daginstitutionsleder har jeg et med ansvar for at være med til at udvikle dagtilbudsområdet i min kommune. Derfor er det spændende for mig at komme ud og høre hvad man gør andre steder. Jeg mener man er nødt til at kigge ud over kommunegrænserne for at finde inspiration. Daginstitutionsleder, Struer 10 Årsberetning 2008

13 op på om konsulenternes besøg nytter noget. Og det gør det: Både institutionsledere og kommunale repræsentanter oplever at de får et sprog for det at evaluere. Mange af deltagerne fra institutionerne får desuden i løbet af dagen forberedt en evaluering de kan gå direkte hjem og præsentere for deres kolleger eller sætte i gang i deres dagtilbud, siger Camilla Wang og påpeger at EVA-dagene også er gode til at give EVA information om hvordan man gør ting, hvad man tænker, og hvilke ideer der vækker genklang: Det giver jo også os en enormt god viden om og fornemmelse for hvad der skal til for at udvikle området, hvor man allerede er godt i gang osv. Den viden klæder os på til at lave endnu skarpere produkter. Flere aktiviteter i 2009 EVA stod i 2008 også bag andre kanaler for formidling som tog udgangspunkt i brugernes erfaringer og behov. Vi holdt to konferencer om sprogvurderinger af treårige i henholdsvis Øst- og Vest dan mark. SAGT om EVA-DAGE Jeg fik flere ahaoplevelser i løbet af dagen. Vi fik en systematik i vores arbejde med dokumentation og evaluering. Et fælles sprog. Den tavse viden vi havde, blev italesat og brugbar. Daginstitutionsleder, Assens Årsberetning

14 SAGT om MAGASINET BAKSPEjLET Det var en fornøjelse at skimme Bakspejlet igennem da jeg åbnede posten. Følelsen af at jeg måtte gemme bladet væk for ikke at risikere at nogen tog det, var en realitet. Alle artikler omhandler emner vi har haft på dagsordenen i den seneste periode. Lige et blad vi har manglet. Daginstitutionsleder, Helsingør Her mødtes blandt andre dag in sti tu tionsledere, pædagogiske konsu len ter, talehørepædagoger og drøftede forskellige perspektiver og udfordringer i for hold til at gennemføre sprogvurderinger ne. Konferencen var bygget op om work shopper med temaer som valg af sprog vur de- rings materiale, samarbejde mellem faggrupper, vurderinger af tosprogede osv. Sprogvurderings konferen cer ne var et forsøg på at lave en konferenceform hvor EVA lagde rammerne for at praktikerne kunne mødes og udveksle erfarin ger og på den måde lære af hin anden. En dog udfordrende form, erken der Camilla Wang. På en konference vil man nok hellere møde eksperter på et område end man selv har lyst til at bidrage med hvad man selv gør i det daglige. Erfaringerne fra sprogvurderingskonferencerne vil blive brugt når EVA i 2009 udvikler konferencegenren. På tegnebræt tet er blandt andet en liveudgave af magasinet Bakspejlet, som EVA udgiver en gang om året. Magasinet formidler ak tuel viden fra dansk, svensk og norsk forskning i pædagogiske emner i en form som passer ind i målgruppens, daginsti tutionsledernes, hverdag. Liveudga ven bli ver udformet som en kon fe ren ce eller et seminar efter samme grund koncept som Bakspejlet, siger Camilla Wang: Der eksisterer rigtig meget forskningsviden på dagtilbudsområdet som ikke altid kommer ud der hvor den kan være til gavn i daginstitutionerne. Der vil vi gerne være et formidlende led mellem forskning og praksis både i bladet og på konferencen. I 2009 vil vi i det hele taget udvikle vores aktiviteter som videnscenter for at blive en central for viden. Både for den viden vi selv skaber, og den som andre har skabt, slutter Camilla Wang. Læs MERE Også på grundskoleområdet tilbyder vi EVA-dage i Du kan læse mere i temaartiklen side Årsberetning 2008

15 Vilje til udvikling af dagtilbud RappoRT: TILGANGE TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD EVA er i gang med en evaluering der over tre år skal kortlægge, opsamle og formidle positive og negative erfaringer med udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet. I januar 2008 udkom første del af evalueringen. Som et led i bestræbelserne på at bekæmpe negativ social arv uddelte det tidligere Familie- og Forbrugerministerium (nu Velfærdsministeriet) i 2006 midler til en række udviklings projekter der har til formål at styrke kvaliteten af daginstitutioner og andre dagtilbud for børn. Kommuner og foreninger der organiserer dagtilbud, har gennem Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud kunnet søge om støtte til udviklingsprojekter der sætter fokus på fx indsatser for udsatte børn, ledel ses kompetencer i daginstitutioner, kost og bevægelse samt idræt og naturoplevelser for børn. Asymmetri mellem opgaver og kompetencer I mange af de kommuner som har fået støtte til udviklingsprojekter, oplever man en asymmetri mellem de eksisterende pædagogiske kompetencer og den bredere vifte af opgaver som daginstitutionerne i dag skal varetage, fx i forbindelse med indførelsen af pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger. Vilje til udvikling Samtidig gives der i udviklingsprojekterne udtryk for en stærk tro på at kvaliteten af dagtilbud kan løftes. Og de indsatser som iværksættes i projekterne, afspejler en stor interesse for at afprøve nye pædagogiske metoder i praksis og en vilje til nytænkning i kommuner og dagtilbud i forhold til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Kortlægning og kriterier Formålet med første del af evalueringen var at kortlægge den samlede pulje af projekter der har opnået støtte. Kortlægningen ser på projekternes fællestræk og afdækker deres hypoteser om hvordan kvaliteten af dagtilbud kan forbedres. Endelig blev første del af evalueringen brugt til at udvikle de kriterier som skal ligge til grund for en caseevaluering af udvalgte udviklingsprojekter i anden del af evalueringen. FøLG MED På baggrund af første del af evalueringen har EVA udformet en håndbog der giver et overblik over hvordan man kan styrke arbejdet med at udvikle og evaluere kommunale udviklingsprojekter. Håndbogen udkom i marts 2009 og kan hentes på Årsberetning

16 Forældre skal inddrages i sprog stimulering af tosprogede småbørn RappoRT: SproGSTImULERINGSINDSATSEN for tosprogede småbørn Den sprogstimulering som kommunerne giver to sprogede børn der har behov for hjælp til at udvikle deres danske sprog, fungerer bedre i dag end for fem år siden, vurderer pædagogiske konsulenter i landets kommuner. Men der er stadig vigtige udfordringer at tage fat på. EVA undersøgte i 2008 for Integrations ministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærds ministeriet hvordan kommunerne organiserer og gennemfører den lovpligtige sprogstimulering af de 3-5-årige tosprogede børn der har behov for det. Det lykkes når forældrene er med En af de udfordringer der fortsat skal tages fat på i forbindelse med sprogstimuleringsindsatsen, er at skabe et tillidsfuldt sam- arbejde med forældrene til de tosprogede børn. Sam arbej det med forældrene, forældrenes engagement, opbakning og sprog lige opmærksomhed er central for at indsatsen som helhed lykkes. Det vurderer kommunernes pædagogiske konsulenter og tosprogskonsulenter. Men forældrene til tosprogede børn mangler information om tilbuddet om sprogstimulering. De ved ofte ikke at udgangspunktet er at deres børn har et særligt behov, eller hvordan de kan arbejde videre med børnenes udvikling hjemme. Derfor skal kommuner og institutioner sætte mere fokus på at udvikle forældresamarbejdet, ikke mindst ved at kvalificere pædagogerne bedre til denne del af opgaven. I det daglige kan det fx ske ved at invitere forældre til at se hvad der sker i børnehaven, og hvordan den sproglige stimulering foregår. Samtidig bør pædagogerne i det daglige sætte ord på deres forventninger til forældrene og spørge ind til forældrenes forventninger til tilbuddet. Viden om børns sprogtilegnelse Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste barrierer i arbejdet med sprogstimulering, peger 22 % af dem på at de pædagogiske medarbejdere mangler faglige kvalifikationer. Derfor anbefaler rapporten at kommunerne styrker det pædagogiske personales faglige kompetencer på feltet: Viden om sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og interkul turel kommunikation kan nås ad flere veje, fx gennem formaliseret efteruddannelse, men også faglige netværk og erfaringsud veksling kan sprede nyttig viden, ligesom kommunernes egne konsulenter kan undervise pædagogerne. 14 Årsberetning 2008

17 Kommunerne er ved at have fod på sprogvurderinger af treårige RappoRTER: måling AF sproglig UDVIKLING 2007 og 2008 I henholdsvis december 2007 og 2008 offentliggjorde EVA to undersøgelser af hvor langt kommunerne var nået med at implementere kravet om at tilbyde alle treårige børn en sprogvurdering. Mens den første undersøgelse viste at 15 % af kommunerne tilbød alle børn i kommunen sprogvurderinger, var tallet et år efter steget til 70 %. Undersøgelserne byggede på to spørgeskemaundersøgelser i alle landets kommuner. Første undersøgelse blev gennemført i november 2007, tre måneder efter lovkravet om sprogvurderingerne blev indført. Anden undersøgelse blev gennemført i november Valg af sprogvurderingsmateriale Begge undersøgelser afdækker hvilket materiale kommunerne bruger til sprogvurderingerne. I 2007 pegede 61 af kommuner ne på at de brugte eller ville bruge Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som Velfærdsministeriet står bag, i 2008 gjaldt det for 70 kommuner. 17 kommuner angav i 2007 at de brugte eller ville bruge TRAS (materialet Tidlig Registrering af Sprogudvikling), i 2008 var det gældende for 9 kommuner. 5 kommuner brugte eller ville bruge Den Bornholmske Tre års screening i 2007, hvilket gjaldt for 6 kommuner i Registrering af data fra sprogvurderingerne I november 2007 var 52 % af kommunerne endnu uafklarede om hvordan kommunen ville registrere de data som stam mer fra sprogvurderingerne. En af de ting kommunerne især var i tvivl om, var hvilke informationer om barnet man skulle registrere centralt. I 2008 svarede 65 % af de kommuner der tilbyder alle kommunens treårige en sprogvurdering, at de nu enten bruger et it-system til at registrere oplysninger om barnet, eller at dagtilbuddene sender oplysninger til kommunen eller begge dele på én gang. Generelt større fokus på sprogområdet i kommunerne Tallene fra undersøgelsen fra december 2008 tydede på at når først kommunerne har indført og arbejdet med sprogvurde ringerne, fører det til at daginstitutionerne bliver mere opmærksomme på om der også skal følges op på vurderingerne. Således sagde 71 % af kommunerne i 2008 at de mener at deres institutioner har fået mere fokus på den pædagogiske opfølgning på sprogområdet. Årsberetning

18 A) evaluerer og udvikler t dagtilbud for børn. EVA r for evaluering. Instituttet r og rekvirerede opgaver. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Nyt magasin til alle daginstitutionsledere UDGIVELSE: BAKSpEJLET. Ny VIDEN om DAGTILBUD ÅRGANG KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 EVA udsendte i 2008 en helt ny form for publikation: Magasinet Bakspejlet formidlede forskningsbaseret viden i en læsevenlig udgave til 6000 daginstitutionsledere landet over. Bakspejlet tilbød som det første medie overhovedet et samlet overblik over den forskning der findes på dagtilbudsområdet. Magasinet Bakspejlet så dagens lys i februar, hvor det blev distribueret til alle ledere af dagsinstitutionerne i Danmark. Tanken bag magasinet var at indsamle og videregive viden om den nyeste forskning på dagtilbudsområdet. Samtidig ville EVA gerne sætte spot på en række temaer som stod højt på den pædagogisk-faglige dagsorden Smagsprøver på EVA s egne undersøgelser og interessante temaartikler Bakspejlet giver læserne et indblik i de undersøgelser som EVA har udgivet i 2007 og starten af Desuden går en række artikler et spadestik dybere i de fire temaer: børns venskaber, ledelse, læringsmiljø og leg. Her kan læseren via blandt andet interviews med forskere gå på opdagelse i og få nye perspektiver på hverdagen i en daginstitution. Kortlægning af forskning Anden afdeling af Bakspejlet indeholder en kortlægning af den mest læseværdige forskningslitteratur på dagtilbudsområdet i Fem forskere kortlagde 53 danske, norske og svenske udgivelser. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemførte kortlægningen for EVA. Den viste at det var det pædagogiske personale, snarere end børnene, der var i fokus for forskningen i Derudover pegede kortlægningen på at der kun i meget lille grad blev forsket i de politiske og s ociale rammer omkring dagtilbuddene. FøLG MED I oktober 2009 udkommer Bakspejlet i en liveudgave i form af en konference eller et seminar bygget op over samme temaer som magasinet. Følg med på 16 Årsberetning 2008

19 t e TEma Gør det selv-viden 28 til folkeskolen Evaluering og elevplaner som arbejdsredskab. Det er blot nogle af de temaer der bliver vendt når EVA sætter et spejl op for lærere, skoleledere og medarbejdere i kommunale forvaltninger. Grundskole Tema 18 Hvad kan jeg sige? Sproget er for alvor kommet på dagsordenen. EVA s konsulenter ser på tendenser og kommende udfordringer. RAppoRTER 24 Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 25 ord med på vejen. Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart 26 Arbejdet med elevplaner 27 Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn Årsberetning

20 18 Årsberetning 2008

21 Hvad kan jeg sige? De seneste år har der været et øget fokus på børns sprog og sprog udvikling. Og på EVA har vi været dybt engagerede i området med blandt andet undersøgelser af sprogvurderinger i dagtilbud og ved skolestart og med evaluering af indsatsen i forhold til tosprogede. Vi har spurgt to af EVA s konsulenter om hvad det øgede fokus på området betyder, og hvilke temaer der kommer til at fylde fremover. Engang var det kutyme at se tiden an når man fornemmede at børnehavebarnet sprogligt var lidt sen i det. I dag vurderer man sproglig udvikling systematisk og arbejder målrettet med at stimulere den ud fra en antagelse om at det er vigtigt at støtte de børn der har behov, så tidligt som muligt. Blandt andet har det siden efteråret 2007 været en lovpligtig opgave for kom mu nerne at tilbyde alle treårige sprogvurderinger, og fra august 2009 skal børn også indlede skolegangen med et sprogligt eftersyn. På EVA har vi gennemført en række undersøgelser der tegner et aktuelt billede af sprogområdet. Således blandt andre Sprog vurderinger af 3-årige og Måling af sproglig udvikling, Sprog sti mu lerings indsatsen for tosprog ede små børn og Ord med på vejen vurde ringer af børns sprog i tiden omkring skolestart. Vi har bedt evalueringskonsulent Marian ne Buhl Hornskov fra EVA s enhed for grund læggende undervisning og uddannelse og specialkonsulent Helene Brochmann fra EVA s enhed Årsberetning

22 sproglig UDVIKLING EVA s rapport om måling af sproglig udvikling viser at 15 % af kommunerne i november 2007 tilbød alle børn i kommunen en sprog vurdering. Året efter gjaldt det for 70 %. for dagtilbud for børn om en status på konsekven serne af det øgede fokus på børns sprog og en pejling på hvilke udfordringer der venter praktikere, politikere og sprogfolk i den nærmeste fremtid. Sprogligt fokus generelt positivt EVA s konsulenter er ikke i tvivl om at det overordnet er positivt at sprog og sprogstimulering er kommet på dagsordenen. Det har en gavnlig virkning at forældre, pædagoger, lærere og andre i barnets netværk får øjnene op for betydningen af at stimulere sprog og sprogtilegnelse, også i andre former for samvær end den mere formelle sprogstimuleringssituation som foregår mellem barnet og professionelle. Selve gennemførelsen af en vurdering giver børnehaveklasselederen eller indskolingslæreren et fokus på sprog. Det smitter af når man følger op i læringsmiljøet, og kan være til gavn for klassen som helhed, siger Marianne Buhl Hornskov, projektleder for undersøgelsen Ord med på vejen vur deringer af børns sprog i tiden omkring skolestart, der ser på erfaringer fra fem udvalgte kommuner som har arbejdet med vurderinger af børns sprog ved skolestart før det til efteråret bliver obligatorisk. En lignende melding kommer fra Helene Brochmann, der står bag evalueringerne Sprogvurderinger af 3-årige og Sprogstimule ringsindsatsen for tosprogede små børn. Hun peger på det værdifulde i at sprogvurderingen af treårige finder sted i dagtilbuddet og ikke hos lægen, som det er tilfældet i mange andre lande. Ved at sprogvurdere i dagtilbuddet opnår man generel fokus på sprogtilegnelse og lægger opgaven ud til dem som har indflydelse på hvad der skal ske bagefter. Samtidig kan sprogvurderingerne ses i sammenhæng med pædagogernes oplevelse af barnet i øvrigt og er derfor mere troværdige, siger Helene Brochmann. Selve gennemførelsen af en vurdering giver børnehaveklasselederen eller indskolingslæreren et fokus på sprog. Det smitter af når man følger op i læringsmiljøet, og kan være til gavn for klassen som helhed. Test har indbyggede begrænsninger Vurderingerne har dog nogle indbyggede begrænsninger, understreger begge konsulenter. En risiko er at man stirrer sig blind på vurderingens resultat og dermed ikke er bevidst om de sider af barnets sprog som ikke vurderes i testen. Marianne Buhl Hornskov nævner som eksempel at en af de vurderinger man anvender ved skolestarten, nok siger noget om barnets sprogforståelse, men ikke siger noget om barnets talte sprog. En risiko kan også være at man opbygger et mangelsyn på barnet fokuserer på 20 Årsberetning 2008

23 det barnet ikke kan, frem for på det som barnet kan. Det er derfor vigtigt at de voksne omkring barnet også er opmærksomme på det barnet kan, og udnytter at vurderingen kan være en mulig hed for at se med nye øjne på barnet. Test giver kun et øjebliksbillede af barnets kompetencer. Og det er vigtigt at huske på i opfølgningen. Fremover ligger der en stor opgave i at lære vurderingsmaterialernes muligheder og begrænsninger bedre at kende. For netop at kunne omsætte fortolkningsresultatet i så nuanceret og kvalificeret pædagogisk handlen som muligt. For, pointerer konsulenterne, børn bliver ikke bedre til sprog af at blive vurderet. Værdien af testene afhænger af den pæ dagogiske og didaktiske opfølgning. Og så her er der områder det er nødvendigt at følge op på. Brug for viden om hvad der virker EVA s undersøgelser viser at mange læ rere, børnehaveklasseledere og pædagoger netop ikke føler sig klædt fagligt på til at tackle den pædagogiske opfølgning på vurderingerne. Og en af EVA s anbefalinger går følgelig på at man trækker på faglig ekspertise fra eksempelvis talehørepædagoger når resultat erne af en vurdering skal omsættes i handling. Men selv med ekspertbistand kan det være svært, lyder det fra Helene Brochmann. For man ved kun alt for lidt om hvad der virker når det gælder sprogtilegnelse. Der er brug for mere forskning. Hele sprog-debatten er en god anledning til at få udviklet og forbedret sprogpædagogikken. Der er mange meninger om hvordan man arbejder bedst med sprogstimulering, og hvad et sprogstimulerende miljø er, og derfor al mulig grund til at forske i hvilke metoder der virker bedst for børnene, siger Helene Brochmann. Hele sprog-debatten er en god anledning til at få udviklet og forbedret sprogpædagogikken. Der er mange meninger om hvordan man arbejder bedst med sprogstimulering, og hvad et sprogstimulerende miljø er, og derfor al mulig grund til at forske i hvilke metoder der virker bedst for børnene. I dag går sproglig viden tabt Der er altså brug for mere viden om hvordan man bedst sprogstimulerer. Men der er også brug for viden om hvordan man bedst formidler den viden man har om barnets sprog, når barnet overgår fra en institution til en anden. En vigtig pointe i EVA s undersøgelse af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart er at man i dag risikerer at miste viden om børns sproglige kunnen i overgangen mellem dagtilbud og skole. Fordi der ikke er klare rammer for hvad der er vigtigt at formidle videre, og i hvilket FORÆLDRE AFGØR UDBYTTET EVA s rapport om sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn viser at inddragelse af forældrene er afgørende for at indsatsen lykkes. Årsberetning

24 omfang samarbejdet mellem skole og dagtilbud skal fungere. Selvom der foregår masser af viden- de ling mellem dagtilbud og skole, er det ikke altid at sprog er blandt de temaer som belyses i overgangssamarbejdet. EVA s undersøgelse peger på at barnets adfærd (hvordan barnet opfører sig og begår sig socialt) ofte kan tage fokus i samtalen. Og kommuner, skoler, dagtilbud og personer kan have så forskellige måder at arbejde med overlevering af viden på at det kan være svært for børnehaveklasselæreren eller indskolingslæreren at bygge videre på det sprogarbejde der er gået forud for barnets skolestart, fortæller Marianne Buhl Hornskov. Nogle børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever at de skal starte helt forfra, selvom de ved at der er foregået et sprogarbejde forud. Og nogle pædagoger føler at de sidder tilbage med vigtig viden om barnets sprog som de ikke har fået givet videre når barnet forlader dagtilbuddet. Barnet er, når det starter i skolen, ikke noget ubeskrevet blad. Vi skal skabe nogle rammer så vi kan bygge videre på det børnene har med sig, konstaterer Marianne Buhl Hornskov og pointerer at EVA i sin undersøgelse af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart anbefaler at kommunerne her tager en aktiv rolle i at skabe en minimumsmodel for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Modellen kan fx beskrive hvilke temaer man som minimum skal belyse i overgangssamarbejdet, og i hvilket omfang samarbejdet forventes at fungere og bør udvikles i samarbejde med praktikerne selv. Sprogvurderingen af tosprogede skal til revision Slutteligt peger Helene Brochmann på et tema der fortjener øget opmærksomhed de kommende år. Nemlig sprog- vur deringen af tosprogede. I dag vurderes tosprogede ud fra en anden lovgivning end de børn der har dansk som modersmål, og denne sondring er problematisk, mener Helene Brochmann. Det starter allerede med at kategorierne måske slet ikke er relevante nogle tosprogede børn taler bedre dansk end etnisk danske børn. Det er ikke pr. definition et problem at være tosproget. Det vigtige er at være klar over at børn der taler et andet sprog hjemme, kan have en anden vej ind i det danske og måske også være lidt forsinkede i forhold til de børn der har dansk som modersmål. Det betyder at det skal fortolkes anderledes hvis deres sprogvurdering viser at de ikke har et alderssvarende sprog. De skal således ikke have en specialpædagogisk indsats, men en pædagogisk indsats der tager udgangs punkt i netop deres behov. Men derudover er opgaven jo den samme for alle børn: At finde dem der har behov for støtte, og så give dem en relevant pædagogisk indsats. Der er altså temaer nok at tage fat på i de kommende år. For grundskolelærere, pædagoger, sprogansvarlige, faglige eksperter og politikere. Og for EVA, hvor vi fortsat vil følge området på tæt hold og sørge for at bidrage til at finde ud af hvilken viden der er vigtig at indsamle og give videre. Så det enkelte barn kan mærke en forskel. LÆS MERE Læs mere om undersøgelsen af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart på side 25. Læs mere om sprogstimulering af to sprogede småbørn på side 14. Læs mere om måling af sproglig udvikling på side 15. SAGT om børn og SPRog Sprogvurderinger er en ting. Det spænden de er hvad der sker bagefter! Men alle børn, også de velfungerende, har jo glæde af at lege med sproget. Talelæsekonsulent til EVA s sprogvurderingskonference i Vejle Det er ikke et spørgsmål om at tosprogede børn skal kunne dansk når de starter i skole. Men at børnene har mulighed for at lære dansk undervejs. Skolen skal stille sprogbaseret undervisning til rådighed. Intet er færdigt når barnet starter i skolen. Underviser i dansk som andetsprog Det er meget vigtigt at der kommer viden ind i institutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. At kunne skelne kræver indsigt og viden. Pædagogisk konsulent i EVA s undersøgelse af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 22 Årsberetning 2008

25 Årsberetning

26 Forskel på kommunernes håndtering af kvalitetsrapporter RappoRT: KoRTLæGNING AF KVALITETSRAppoRTERNES STRUKTUR og INDHoLD I januar 2009 offentliggjorde EVA en analyse af kommunernes handlingsplaner på folkeskoleområdet. Analysen vil indgå i EVA s samlede undersøgelse om kommunernes arbejde med kvalitets rapporter som udkommer i juni I januar 2008 kunne EVA offentliggøre første del af en treårig undersøgelse om kommunernes kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Undersøgelsen viste at de fleste kommuner var kommet i gang med arbejdet med kvalitetsrapporterne, men at der er forskel på hvor langt de er kommet, og på hvordan de har grebet arbejdet an. Kvalitetsrapporterne spænder lige fra at opfylde kravene i bekendtgørelsen i høj grad til kun i mindre grad at opfylde kravene. Det har været en udfordring for kommunerne at foretage en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen. Og det har i særdeleshed været en udfordring at gøre det for hver af kommunens folkeskoler, viser EVA s undersøgelse. En anden udfordring for kommunerne har været at redegøre for oplysninger om specialpædagogisk bistand og om undervisningen i dansk som andetsprog. Fx foretager kun 36 % af kommunerne en særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand, mens 64 % af kom munerne ikke fremlægger en sådan vurdering i kvalitets rapporterne. Vanskeligt at få overblik over specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Undersøgelsen viser i øvrigt at det er vanskeligt at få et samlet overblik over den praksis og de initiativer der er sat i værk i kommunerne inden for specialpædagogisk bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Det manglende overblik bunder i at kommunerne sådan som der lægges op til i kvalitetsrapportbekendtgørelsen behandler de to temaer under fire forskellige overskrifter, nemlig sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Evalueringskultur og specialpædagogisk bistand populære opfølgningstemaer I kvalitetsrapporterne har kommunerne redegjort for hvilke temaer de fremadrettet vil følge op på, og hvilke kommunale indsatsområder de arbejder med. Her kommer specialpædagogisk bistand og evalueringskultur ind som de hyppigste opfølgningstemaer i kvalitetsrapporterne. Ud af de 67 kommuner som indgår i undersøgelsen, vil 33 følge op på temaet specialpædagogisk bistand, og 31 vil følge op på temaet evalueringskultur. 24 Årsberetning 2008

27 Vigtigt at holde fast i viden om børns sprog ved skolestart RappoRT: ord med på VEJEN. VURDERINGER AF BØRNS sprog i TIDEN omkring SKoLESTART Flere pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere vil gerne have formaliserede rammer for hvordan de skal overlevere viden om barnet når det starter i skolen og siden i 1. klasse, så man sikrer sig at alle børns sprog får et ord med på vejen. Det viste en EVA-undersøgelse fra november Fra august 2009 bliver det obligatorisk for alle kommuner at sprogvurdere børn i starten af deres skoletid. En række kommuner har allerede i nogle år arbejdet med sprogvurderinger, og fem af disse kommuner indgik i EVA s undersøgelse der afdækkede deres erfaringer. Nogle opfordrer til fastere retningslinjer En af de store udfordringer for de fem kommuner i undersøgelsen var at skabe en rød tråd mellem sprogarbejdet i børnehaven og i skolen. Selvom børnehaven og skolen samarbejder om barnet i overgangene ved fx at mødes om barnet, peger nogle fagfolk på risikoen for at man ikke altid når omkring at drøfte alle børns sprogkompetencer fordi man taler om ting man oplever som mere presserende. Fx barnets adfærd. Derfor efterlyser fagfolk rammer for hvad deres samarbejde skal indeholde hvor det fx angives at sprog er et tema man skal drøfte. EVA s analyse peger på at kommunerne med fordel kunne lægge retningslinjerne i en form for minimumsmodel. Model len bør være så enkel som muligt og bygge videre på poten- tialerne i de dokumenter skolen allerede arbejder med som blandt andet elevplaner. Samtidig bør udviklingen af den inddrage praktikerne selv. Vurderingerne er kun et øjebliksbillede Undersøgelsen peger også på at man skal være varsom med ikke at tillægge de konkrete sprogvurderinger af barnet for meget værdi i sig selv. De giver nemlig kun et øjebliksbillede af dele af barnets sprogkompetencer, og derfor kan de fx ikke alene danne baggrund for en beslutning om at udskyde barnets skole gang. Derfor skal man holde fokus på at bruge vurderingerne som et pædagogisk værktøj der er med til at kvalificere børnehaveklasselederen og indskolingslærerens pædagogiske praksis. Hvis de bliver det, mener fagfolkene i undersøgelsen at sprogvurderingerne kan være et rigtig godt redskab til at støtte op om udviklingen af børnenes sprogkompetencer. Årsberetning

28 Elevplanens mål skal med ind i undervisningen RappoRT: ARBEJDET med ELEVpLANER Glade elever, tilfredse forældre og positive lærere. Bredt set er der solid opbakning til elevplanerne blandt andet fordi de giver både forældre og lærere god mulighed for forberedelse til skole-hjem-samtalen, og fordi eleverne sætter pris på at have individuelle mål og aftaler om hvordan de arbejder hen mod dem. Men elevplanen er også født med et andet vigtigt formål som den endnu ikke indfrir i praksis: Elevplanen skal styrke lærernes undervisningsdifferentiering og deres grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det gør den ikke endnu. Sådan lyder hovedkonklusionerne i EVA s landsdækkende under søgelse af arbejdet med elevplaner fra december Redskab til differentieret undervisning Størstedelen af folkeskolens lærere er positive over for elevplaner af flere grunde: Nogle mener at elevplanen giver en god struktur i skole-hjem-samtalen, og andre fremhæver at den skriftlige form er mere forpligtende, fx i forhold til hvordan lærere og forældre hver især skal støtte eleven. Kun få lærere bruger dog elevplanerne når de planlægger den daglige undervisning. Men en central forudsætning for at elevplanen kan indfri sine formål om at styrke undervisningsdifferentiering og den løbende evaluering af eleven, er netop at lærerne tager arbejdet med elevplaner og de individuelle mål for eleverne med ind i daglig praksis. Det er derfor vigtigt at skolerne hver især sætter fokus på hvordan elevplanerne kan fungere som redskab til at styrke lærernes planlægning og differentiering af undervisningen og den løbende evaluering af elevernes faglige udbytte. Fx ved at skolerne videreudvikler elevplanens udformning så den i højere grad også bliver lærernes eget arbejdsredskab i løbet af året den skal altså passe ind i den enkelte skoles måde at evaluere, inddrage elever og samarbejde om undervisningen på. Motiverede elever Undersøgelsen viser at størstedelen af lærerne inddrager eleverne i arbejdet med elevplaner når det drejer sig om at sætte mål og planlægge hvordan eleverne indfrir målene. 30 % af lærerne inddrager dog slet ikke eleverne. Men inddragelsen er vigtig, for den motiverer nemlig eleverne. De efterspørger mål og aftaler om hvordan de kan arbejde hen mod dem, og de tillægger målene større betydning når de er på skrift. 26 Årsberetning 2008

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 2008 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Handlingsplan 2011 2011

Handlingsplan 2011 2011 Handlingsplan 2011 Handlingsplan 2011 2011 Handlingsplan 2011 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere