Årsberetning Gør det selv-viden 28 til folkeskolen. 56 Alle vil vide hvad der virker. 8 Når viden får ben at gå på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2008. Gør det selv-viden 28 til folkeskolen. 56 Alle vil vide hvad der virker. 8 Når viden får ben at gå på"

Transkript

1 TEmA Gør det selv-viden 28 til folkeskolen Årsberetning 2008 Tema 56 Alle vil vide hvad der virker Tema 8 Når viden får ben at gå på Tema 34 Gymnasiereformen giver fagligheden et nyt ansigt

2

3 Årsberetning 2008 Velkommen til EVA s årsberetning Et år hvor Danmarks Evalueringsinstitut inden for mange områder har opbygget og formidlet ny viden og sat nye initiativer i værk for at omsætte denne nye viden til handling. Akkrediteringer af nye og eksisterende uddannelser og udbud. Evaluering af den omdiskuterede gymnasiereform, af læreplaner og af det politiske fokusområde børn og sprog. Det er blot nogle af de temaer som har præget vores liv på instituttet i det forgangne år, og som du kan få et dybere indblik i i denne årsberetning. På de næste sider finder du beretningen fra EVA s bestyrelsesformand, Ane Arnth Jensen, og EVA s direktør, Agi Csonka. De giver deres fælles syn på hvad 2008 har budt på af vigtige opgaver og udfordringer, og hvad de ser af perspektiver fremover for instituttet og for medarbejderne. En række korte resumeer giver dig indblik i hvilke evalueringer, undersøgelser, udviklingsprojekter og procesopgaver EVA i 2008 har stået bag alene eller med samarbejdspartnere og hvilke konkrete resultater de kastede af sig. EVA s årsberetning indeholder ikke budget og regnskabstal. De oplysninger findes til gengæld i vores årsrapport på hjemmesiden Vi håber at du når du har læst Årsberetning 2008, vil føle dig informeret, inspireret og have nye perspektiver på hvordan viden kan opbygges, formidles og omsættes i handling der skaber kvalitet i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner. Rigtig god læselyst! Årsberetningen indeholder også en række temaartikler. Her folder vi noget af den viden ud vi har indhentet, og fortæller hvordan vi har arbejdet og kommer til at arbejde for at sætte den i spil hos de praktikere der skal bruge den til at gøre en forskel. I dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, i ministerier og i kommunale forvaltninger. Årsberetning

4 Indhold 1 Forord 4 Beretning ved formand Ane Arnth Jensen og direktør Agi Csonka TemaARTIKLER RappoRTER DAGTILBUD FOR BØRN Når viden får ben at gå på 8 13 Tilgange til udvikling af dagtilbud 14 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 15 måling af sproglig udvikling 2007 og Bakspejlet. Ny viden om dagtilbud årgang 2008 Hvad kan jeg sige? 18 Gør det selv-viden til folkeskolen 28 GRUNDSKoLE 24 Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 25 ord med på vejen. Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart 26 Arbejdet med elevplaner 27 Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn New look: Gymnasiereformen 34 UNGDomSUDDANNELSE 41 Almen studieforberedelse og studieområdet Første del af studieretningsforløbet 42 Fagevalueringer af: dansk A på hf; kultur- og samfundsfaggruppen på hf; engelsk B på hf og htx; matematik B på hhx og stx 44 Case-eksamen på det merkantile grundforløb 2 Årsberetning 2008

5 TemaARTIKLER RappoRTER videregående UDDANNELSE Nye uddannelser til nye studerende Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008 VoKSEN- og EFTERUDDANNELSE 54 Nyt AMU med fokus på kompetencer og fleksibilitet REKVIREREDE opgaver Alle vil vide hvad der virker Educating Leaders 62 Danish Institute for International Studies 63 politireformens kompetenceunderstøttende aktiviteter 63 Netværk, knowhow og synlighed 64 Rummelighedspuljen i Herning Kommune 64 AspIT evaluering af en uddannelse under udvikling om EVA 66 Handlingsplan Bestyrelse 70 Repræsentantskab 72 publikationer fra EVA Viden rundt i verden 77 mere om EVA Årsberetning

6 Viden som kan bruges og som bliver det! ANE ARNTH JENSEN, BESTyRELSESFormAND, AGI CsoNKA, DIREKTØR På EVA har vi en klar ambition: Vi vil skabe viden om kvalitet af uddannelse og dagtilbud viden som kan bruges, og som bliver det! Og det på alle niveauer fra daginstitutioner, skoler og uddannelser over kommunale forvaltninger og politiske udvalg til ministerier og andre centrale interessenter med ansvar for og indflydelse på dagtilbud og uddannelse i Danmark. Når vi ser tilbage på 2008, blev det om noget et år hvor EVA på rigtig mange måder kom ud over rampen. Den viden vi leverede i året der gik, har gjort en positiv forskel. Akkreditering af nye uddannelser og udbud En af vores store opgaver på EVA i 2008 var at gennemføre akkrediteringsvurderinger af 139 nye uddannelser og uddannelses udbud på erhvervsakademi- og professionsbachelor niveau. Vurderingerne danner grundlag for Akkrediteringsrådets beslutning om hvorvidt den enkelte uddannelse og det enkelte udbud bør godkendes eller ej. Akkrediteringer som et kvalitetssikringsinstrument er en del af en større globaliseringsdagsorden som handler om at skabe gennemsigtighed og tydelige kvalitetskriterier som lever op til internationale standarder. På EVA er vi stærkt optaget af at akkrediteringer bliver et anvendeligt kvalitetssikringsinstrument for institutionerne ved hele tiden at have to principper for øje: For det første skal akkrediteringsprocessen være gennemsigtig og enkel, og for det andet skal dokumentations byrden for den enkelte institution minimeres. Evaluering af et gymnasieområde i forandring Et andet vigtigt arbejdsfelt for os i 2008 var at evaluere gymnasiereformen og dens nyskabelser. Vi har både vurderet reformen på et overordnet niveau og dykket ned i en række fag områder. Evalueringerne forholdt sig såvel til indholdet i gymnasiereformen som til implementeringen af den det vil sige arbejdet med at indarbejde reglerne og virkeliggøre inten tionerne bag. Gymnasiereformen har de seneste år haft stor offentlig bevågenhed. Vi er glade for at EVA med evalueringen har bidraget med klare anbefalinger der har været anvendelige både på det konkrete praktiske niveau for lærere, rektorer mfl. og på det mere overordnede niveau, hvor evalueringen har peget på et behov for at justere reformens kurs. Mere viden om børn og sprog 2008 var også et år hvor vi yderligere udbyggede og udviklede vores viden om børn og sprog. Et tema vi tog hul på allerede i 2007 med to udgivelser som hver på sin måde fokuserede på sprogvurderinger af treårige. Det fulgte vi i 2008 op på med rapporter om sprogvurderinger af børn omkring skolestart og om sprogstimulering af tosprogede småbørn samt en undersøgelse af hvor langt kommunerne er kommet med at implementere de lovpligtige sprogvurderinger af treårige. Børn og sprog er et emne af bred interesse og med stor politisk bevågenhed. Men endnu er der meget vi ikke ved. Både forskere, politikere og praktikere efterlyser mere viden om hvad der 4 Årsberetning 2008

7 virker, hvad der skal danne grundlag for fremtidens indsatser. EVA s undersøgelser er således del af en vigtig kort lægning af området. Og den potentielle målgruppe for den viden vi producerer, er stor. Derfor har vi på EVA gjort os umage for at nå ud til så mange som muligt og formidle vores viden så målrettet og brugbart som muligt. Gennem nyhedsbreve, mindre publikationer, semi narer osv. En rapport gør ikke altid jobbet. Viden skal formidles så den er til at håndtere for dem der skal bruge den. EVA-dage for dagtilbud Et formidlingstiltag som vi indledte i det forgangne år, og som vi har oplevet stor efterspørgsel efter, er vores EVA-dage, som er temadage eller seminarer om evaluering for medarbej dere i kommuner og daginstitutioner. EVA-dagene er en måde at udbrede vores viden om evaluering direkte til de medarbejdere der til daglig arbejder med pædagogisk praksis pædagoger, lærere, ledere, pædagogiske konsulenter mfl. Formålet er at udvikle deres kompetence til at se på og vurdere egen praksis og på den måde skabe et grundlag for at udvikle kvaliteten af den. EVA-dagene er skræddersyet til den enkelte kommunes behov og tager udgangspunkt i institutionernes egne problemer og udfordringer. Det betyder at deltagerne går hjem med en række konkrete værktøjer de kan bruge i netop deres institution. Og tilbagemeldingerne viser at de gør det. Mange kommuner og institutioner vil gerne blive bedre til selv at arbejde med evaluering af deres praksis. Og de efterspørger hjælp til at omsætte EVA s evalueringer til konkret praksis. På EVA ser vi det som et kredsløb: Den viden vi producerer med god hjælp fra ledere og medarbejdere, leverer vi tilbage i form af konkrete værktøjer og ideer til hvordan man kan bruge denne viden i dagligdagen. I 2009 udvider vi tilbuddet om EVA-dage til også at omfatte folkeskoleområdet. Trebenet kvalitetssikring og -udvikling På EVA arbejder vi med tre forskellige overordnede tilgange til kvalitet. Det drejer sig om kvalitetssikring og -udvikling gennem måling og kontrol, kvalitetssikring og -udvikling gennem indsamling og spredning af viden og kvalitetssikring og -udvikling gennem udvikling af evalueringskompetencer lokalt. Alle tre tilgange er nødvendige for at udvikle kvalitet. Det er vigtigt at måle (kontrollere) om kvaliteten lever op til givne standarder men grisen bliver som bekendt ikke federe af at blive vejet. Det er også vigtigt at skabe viden om hvad der virker, og i hvilken kontekst det virker. Derfor skal vi udvikle mere generel viden om hvordan lovinitiativer implementeres, hvad der sker undervejs, og hvorfor det virker eller ikke virker. Men vi ved også af erfaring at der skal en ekstra indsats til hvis ikke rapporterne skal stå og samle støv. Det tredje ben i kvalitetstrekanten handler om at støtte institutioner, lærere, ledere, pædagoger og andre i at omsætte viden til konkret handling. Årsberetning

8 Hvor akkrediteringerne er et eksempel på hvordan EVA arbej der for at sikre kvalitet ved at gennemføre forskellige typer af målinger og vurderinger i forhold til fastsatte standarder og kriterier, er eksempelvis gymnasiereformevalueringen udtryk for hvordan vi udvikler kvalitet ved at indsamle, analysere og sprede viden. Og på EVA-dagene, og på andre kurser og seminarer, opbygger vi evalueringskompetence ved at klæde med arbejdere i kommuner, institutioner, på skoler og uddannelser på til selv at arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i den viden vi har indsamlet. Ny viden i spil 2008 har været et år hvor EVA har udviklet sig meget inden for alle områder. Vi har gennemført meget forskellige opgaver og projekter og brugt mange forskellige koncepter og metoder. Det har stillet store krav til medarbejderne, der metodisk og fagligt har skullet spænde meget vidt og har skullet samarbejde i mange forskellige sammenhænge. Denne udvikling kræver nye måder at planlægge og koordinere på og nye må der at videndele på. Det er vores ambition i de kommende år at blive bedre til at forankre den store mængde viden vi opnår i forbindelse med vores mange forskelligartede opgaver. At blive bedre til at dele den med hinanden og udnytte den tværfagligt. EVA har en unik position som et evalueringsinstitut der omfatter livslang læring og uddannelse lige fra dagtilbud og til de videregående uddannelser. Vi skal bruge den position til at tænke på tværs af sektorer og se på overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Viden til handling også i 2009 Også i 2009 vil vi på EVA lægge os i selen for at levere viden der kan føre til handling hvad enten vi måler, spreder viden eller hjælper med at opbygge lokal evalueringskompetence. Et kig i vores handlingsplan afslører en række spændende projekter listen findes på side 66. Og mange af projekterne er der allerede stor opmærksomhed om. For der er folk der ude der venter på viden. Viden de kan bruge til at handle på. 6 Årsberetning 2008

9 Dagtilbud for børn Tema 8 Når viden får ben at gå på Gennem EVA-dage, konferencer og seminarer bliver EVA s viden bragt i spil på nye måder i daginstitutioner og kommuner. RAppoRTER 13 Tilgange til udvikling af dagtilbud 14 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 15 måling af sproglig udvikling 2007 og Bakspejlet. Ny viden om dagtilbud årgang 2008 Årsberetning

10 8 Årsberetning 2008

11 Når viden får ben at gå på 2008 var året hvor EVA udforskede nye måder at formidle sin viden på. Især på dagtilbudsområdet var der gang i nye produkter som klippekort, magasiner og redskabsmaterialer. Men hvorfor nu det? Skal EVA ikke bare blive ved sin læst og gøre det vi er gode til evaluere og undersøge? Nej, mener områdechef Camilla Wang, vi må også tage andre formidlingsstrategier i brug hvis vi skal skabe viden til handling. EVA skaber viden om kvalitet i uddannelser og dagtilbud på mange forskellige måder i evalueringer, undersøgelser og akkrediteringer. Den viden får imidlertid først rigtigt ben at gå på når den omsættes til handlinger af de mennesker der til hverdag er engagerede i at gøre rammerne for børn, unge og voksnes læring så gode som muligt. Det er grunden til at EVA i 2008 var meget optaget af at betræde nye veje for at bringe viden i spil. Især på dagtilbudsområdet har året været præget af at vi har mødt det område som vi evaluerer, på andre måder end vi traditionelt gør ved at holde EVA-dage, udvikle det pædagogiske evaluerings redskab Tegn på læring, holde konfe rencer og udgive et magasin med forskningsviden formidlet til daginstitutionslederne samtidig med at vi også har arbejdet på mere traditionel vis med at lave undersøgelser. Der er flere grunde til at EVA på dagtilbudsområdet har sat så mange forskellige aktiviteter i søen i 2008, fortæller områdechef Camilla Wang: Vores udgangspunkt er at vi gerne vil omsætte den viden vi skaber, og derfor har vi meget bevidst sigtet efter det. Det egentlige produkt ser vi ikke så meget som selve den rapport eller det værktøj vi udvikler, men den anvendelse det får i institutionerne. Vi arbejder for at det vi laver, kan bruges til at udfolde missionen for vores institut, at gøre uddannelse og dagtilbud bedre. Vores antagelse er at hvis praktikere som daginstitutionsledere, pædagogiske konsulenter osv. skal blive bedre på baggrund af de produkter vi laver, skal vores produkter kunne bruges i praksis. Årsberetning

12 EVA med til at implementere forandringer Det er især på dagtilbudsområdet EVA har udviklet nye og anderledes måder at formidle til og møde brugerne på. En årsag er blandt andet at EVA s opgaver på dagtilbudsområdet kom til nogenlunde samtidig med at dagtilbudsloven blev vedtaget, og at daginstitutionerne dermed skulle leve op til nye krav om at doku mentere deres pædagogiske arbejde. Det betød at EVA s rolle fra starten var noget andet og mere end at være evalua tor vi skulle også være med til at implementere forandringerne på området. Hvor man tidligere tænkte at alting starter i skolen, betragtes dagtilbuddet i dag som et vigtigt sted i forhold til børns læring og udvikling. Og det stiller nye krav til området, fortæller Camilla Wang. Pædagogerne skal have fokus på læring og udvikling på en mere målrettet og systematisk måde. Institutionerne skal være i stand til at kommunikere med omverdenen om hvad de gør, og hvorfor de gør det. Og kommunerne skal arbejde mere systematisk og dokumentere hvad deres dagtilbud kan tilbyde, og hvilken forskel det gør. Produkter der giver mening for brugerne Når EVA s viden skal være med til at skabe forandring, betyder det at vi skal være skarpe på at udvikle produkter som giver mening og opfylder et behov i praktikernes hverdag. Som fx redskabsmaterialet Tegn på læring. Materialet, der støtter daginstitutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner, blev udviklet i 2007 på baggrund af interview med kommuner og daginstitutioner og videreudviklet i 2008 efter tilbagemeldinger på hvordan det var at arbejde med i praksis. Som resultat fik Tegn på læring et nyt format der var elektronisk redigerbart, og materialet blev udvidet med en ny guide med praktiske forslag til pædagogernes arbejde begge dele så det bliver bedre at arbejde med. Både udvikling og videreudvikling skete i samarbejde med brugerne, pointerer Camilla Wang: Hvis vi gerne vil sikre os at vores produkter bliver brugt, og at der bliver ved med at være liv i dem, er det rigtig vigtigt at være i kontakt med brugerne af dem. Så vi involverer dagtilbud, kommuner osv. på en anden måde end vi traditionelt gør, for at kunne bruge deres input til at videreudvikle vores produkter. Giver viden tilbage til EVA EVA-dagene er et andet produkt på dagtilbudsområdet som tager udgangspunkt i praktikernes behov. Produktet, hvor konsulenter fra EVA besøger kommuner og holder temadage eller seminarer for dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter om evaluering, var der rift om i kommuner tog imod tilbuddet fra EVA om at få en skræddersyet dag som tager udgangspunkt i de lokale erfaringer og problemstillinger. På EVA-dagen har praktikerne mulighed for at arbejde med de evalueringsspørgsmål de selv har brug for at få svar på. Som fx hvordan de kan evaluere den daglige tid i garderoben eller koble det pædagogiske arbejde til den årlige læreplansevaluering. Når dagen er slut, hol der EVA kontakten med nogle af de pædagogiske konsulenter for at kunne følge SAGT om EVA s SPRoGVURDERINGSKonfERENce i VejLE Som daginstitutionsleder har jeg et med ansvar for at være med til at udvikle dagtilbudsområdet i min kommune. Derfor er det spændende for mig at komme ud og høre hvad man gør andre steder. Jeg mener man er nødt til at kigge ud over kommunegrænserne for at finde inspiration. Daginstitutionsleder, Struer 10 Årsberetning 2008

13 op på om konsulenternes besøg nytter noget. Og det gør det: Både institutionsledere og kommunale repræsentanter oplever at de får et sprog for det at evaluere. Mange af deltagerne fra institutionerne får desuden i løbet af dagen forberedt en evaluering de kan gå direkte hjem og præsentere for deres kolleger eller sætte i gang i deres dagtilbud, siger Camilla Wang og påpeger at EVA-dagene også er gode til at give EVA information om hvordan man gør ting, hvad man tænker, og hvilke ideer der vækker genklang: Det giver jo også os en enormt god viden om og fornemmelse for hvad der skal til for at udvikle området, hvor man allerede er godt i gang osv. Den viden klæder os på til at lave endnu skarpere produkter. Flere aktiviteter i 2009 EVA stod i 2008 også bag andre kanaler for formidling som tog udgangspunkt i brugernes erfaringer og behov. Vi holdt to konferencer om sprogvurderinger af treårige i henholdsvis Øst- og Vest dan mark. SAGT om EVA-DAGE Jeg fik flere ahaoplevelser i løbet af dagen. Vi fik en systematik i vores arbejde med dokumentation og evaluering. Et fælles sprog. Den tavse viden vi havde, blev italesat og brugbar. Daginstitutionsleder, Assens Årsberetning

14 SAGT om MAGASINET BAKSPEjLET Det var en fornøjelse at skimme Bakspejlet igennem da jeg åbnede posten. Følelsen af at jeg måtte gemme bladet væk for ikke at risikere at nogen tog det, var en realitet. Alle artikler omhandler emner vi har haft på dagsordenen i den seneste periode. Lige et blad vi har manglet. Daginstitutionsleder, Helsingør Her mødtes blandt andre dag in sti tu tionsledere, pædagogiske konsu len ter, talehørepædagoger og drøftede forskellige perspektiver og udfordringer i for hold til at gennemføre sprogvurderinger ne. Konferencen var bygget op om work shopper med temaer som valg af sprog vur de- rings materiale, samarbejde mellem faggrupper, vurderinger af tosprogede osv. Sprogvurderings konferen cer ne var et forsøg på at lave en konferenceform hvor EVA lagde rammerne for at praktikerne kunne mødes og udveksle erfarin ger og på den måde lære af hin anden. En dog udfordrende form, erken der Camilla Wang. På en konference vil man nok hellere møde eksperter på et område end man selv har lyst til at bidrage med hvad man selv gør i det daglige. Erfaringerne fra sprogvurderingskonferencerne vil blive brugt når EVA i 2009 udvikler konferencegenren. På tegnebræt tet er blandt andet en liveudgave af magasinet Bakspejlet, som EVA udgiver en gang om året. Magasinet formidler ak tuel viden fra dansk, svensk og norsk forskning i pædagogiske emner i en form som passer ind i målgruppens, daginsti tutionsledernes, hverdag. Liveudga ven bli ver udformet som en kon fe ren ce eller et seminar efter samme grund koncept som Bakspejlet, siger Camilla Wang: Der eksisterer rigtig meget forskningsviden på dagtilbudsområdet som ikke altid kommer ud der hvor den kan være til gavn i daginstitutionerne. Der vil vi gerne være et formidlende led mellem forskning og praksis både i bladet og på konferencen. I 2009 vil vi i det hele taget udvikle vores aktiviteter som videnscenter for at blive en central for viden. Både for den viden vi selv skaber, og den som andre har skabt, slutter Camilla Wang. Læs MERE Også på grundskoleområdet tilbyder vi EVA-dage i Du kan læse mere i temaartiklen side Årsberetning 2008

15 Vilje til udvikling af dagtilbud RappoRT: TILGANGE TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD EVA er i gang med en evaluering der over tre år skal kortlægge, opsamle og formidle positive og negative erfaringer med udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet. I januar 2008 udkom første del af evalueringen. Som et led i bestræbelserne på at bekæmpe negativ social arv uddelte det tidligere Familie- og Forbrugerministerium (nu Velfærdsministeriet) i 2006 midler til en række udviklings projekter der har til formål at styrke kvaliteten af daginstitutioner og andre dagtilbud for børn. Kommuner og foreninger der organiserer dagtilbud, har gennem Ansøgningspuljen til bedre kvalitet i dagtilbud kunnet søge om støtte til udviklingsprojekter der sætter fokus på fx indsatser for udsatte børn, ledel ses kompetencer i daginstitutioner, kost og bevægelse samt idræt og naturoplevelser for børn. Asymmetri mellem opgaver og kompetencer I mange af de kommuner som har fået støtte til udviklingsprojekter, oplever man en asymmetri mellem de eksisterende pædagogiske kompetencer og den bredere vifte af opgaver som daginstitutionerne i dag skal varetage, fx i forbindelse med indførelsen af pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger. Vilje til udvikling Samtidig gives der i udviklingsprojekterne udtryk for en stærk tro på at kvaliteten af dagtilbud kan løftes. Og de indsatser som iværksættes i projekterne, afspejler en stor interesse for at afprøve nye pædagogiske metoder i praksis og en vilje til nytænkning i kommuner og dagtilbud i forhold til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Kortlægning og kriterier Formålet med første del af evalueringen var at kortlægge den samlede pulje af projekter der har opnået støtte. Kortlægningen ser på projekternes fællestræk og afdækker deres hypoteser om hvordan kvaliteten af dagtilbud kan forbedres. Endelig blev første del af evalueringen brugt til at udvikle de kriterier som skal ligge til grund for en caseevaluering af udvalgte udviklingsprojekter i anden del af evalueringen. FøLG MED På baggrund af første del af evalueringen har EVA udformet en håndbog der giver et overblik over hvordan man kan styrke arbejdet med at udvikle og evaluere kommunale udviklingsprojekter. Håndbogen udkom i marts 2009 og kan hentes på Årsberetning

16 Forældre skal inddrages i sprog stimulering af tosprogede småbørn RappoRT: SproGSTImULERINGSINDSATSEN for tosprogede småbørn Den sprogstimulering som kommunerne giver to sprogede børn der har behov for hjælp til at udvikle deres danske sprog, fungerer bedre i dag end for fem år siden, vurderer pædagogiske konsulenter i landets kommuner. Men der er stadig vigtige udfordringer at tage fat på. EVA undersøgte i 2008 for Integrations ministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærds ministeriet hvordan kommunerne organiserer og gennemfører den lovpligtige sprogstimulering af de 3-5-årige tosprogede børn der har behov for det. Det lykkes når forældrene er med En af de udfordringer der fortsat skal tages fat på i forbindelse med sprogstimuleringsindsatsen, er at skabe et tillidsfuldt sam- arbejde med forældrene til de tosprogede børn. Sam arbej det med forældrene, forældrenes engagement, opbakning og sprog lige opmærksomhed er central for at indsatsen som helhed lykkes. Det vurderer kommunernes pædagogiske konsulenter og tosprogskonsulenter. Men forældrene til tosprogede børn mangler information om tilbuddet om sprogstimulering. De ved ofte ikke at udgangspunktet er at deres børn har et særligt behov, eller hvordan de kan arbejde videre med børnenes udvikling hjemme. Derfor skal kommuner og institutioner sætte mere fokus på at udvikle forældresamarbejdet, ikke mindst ved at kvalificere pædagogerne bedre til denne del af opgaven. I det daglige kan det fx ske ved at invitere forældre til at se hvad der sker i børnehaven, og hvordan den sproglige stimulering foregår. Samtidig bør pædagogerne i det daglige sætte ord på deres forventninger til forældrene og spørge ind til forældrenes forventninger til tilbuddet. Viden om børns sprogtilegnelse Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste barrierer i arbejdet med sprogstimulering, peger 22 % af dem på at de pædagogiske medarbejdere mangler faglige kvalifikationer. Derfor anbefaler rapporten at kommunerne styrker det pædagogiske personales faglige kompetencer på feltet: Viden om sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og interkul turel kommunikation kan nås ad flere veje, fx gennem formaliseret efteruddannelse, men også faglige netværk og erfaringsud veksling kan sprede nyttig viden, ligesom kommunernes egne konsulenter kan undervise pædagogerne. 14 Årsberetning 2008

17 Kommunerne er ved at have fod på sprogvurderinger af treårige RappoRTER: måling AF sproglig UDVIKLING 2007 og 2008 I henholdsvis december 2007 og 2008 offentliggjorde EVA to undersøgelser af hvor langt kommunerne var nået med at implementere kravet om at tilbyde alle treårige børn en sprogvurdering. Mens den første undersøgelse viste at 15 % af kommunerne tilbød alle børn i kommunen sprogvurderinger, var tallet et år efter steget til 70 %. Undersøgelserne byggede på to spørgeskemaundersøgelser i alle landets kommuner. Første undersøgelse blev gennemført i november 2007, tre måneder efter lovkravet om sprogvurderingerne blev indført. Anden undersøgelse blev gennemført i november Valg af sprogvurderingsmateriale Begge undersøgelser afdækker hvilket materiale kommunerne bruger til sprogvurderingerne. I 2007 pegede 61 af kommuner ne på at de brugte eller ville bruge Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som Velfærdsministeriet står bag, i 2008 gjaldt det for 70 kommuner. 17 kommuner angav i 2007 at de brugte eller ville bruge TRAS (materialet Tidlig Registrering af Sprogudvikling), i 2008 var det gældende for 9 kommuner. 5 kommuner brugte eller ville bruge Den Bornholmske Tre års screening i 2007, hvilket gjaldt for 6 kommuner i Registrering af data fra sprogvurderingerne I november 2007 var 52 % af kommunerne endnu uafklarede om hvordan kommunen ville registrere de data som stam mer fra sprogvurderingerne. En af de ting kommunerne især var i tvivl om, var hvilke informationer om barnet man skulle registrere centralt. I 2008 svarede 65 % af de kommuner der tilbyder alle kommunens treårige en sprogvurdering, at de nu enten bruger et it-system til at registrere oplysninger om barnet, eller at dagtilbuddene sender oplysninger til kommunen eller begge dele på én gang. Generelt større fokus på sprogområdet i kommunerne Tallene fra undersøgelsen fra december 2008 tydede på at når først kommunerne har indført og arbejdet med sprogvurde ringerne, fører det til at daginstitutionerne bliver mere opmærksomme på om der også skal følges op på vurderingerne. Således sagde 71 % af kommunerne i 2008 at de mener at deres institutioner har fået mere fokus på den pædagogiske opfølgning på sprogområdet. Årsberetning

18 A) evaluerer og udvikler t dagtilbud for børn. EVA r for evaluering. Instituttet r og rekvirerede opgaver. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG Østbanegade 55, København Ø T F E H ISSN: ISSN (www): ISBN: EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs om EVA på EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT TIK TAK - NÅR TIDEN ER VIGTIG EN TUMLETUR PÅ SPROGTRAMPOLINEN EN RIGTIG DRENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Nyt magasin til alle daginstitutionsledere UDGIVELSE: BAKSpEJLET. Ny VIDEN om DAGTILBUD ÅRGANG KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE KAN OGSÅ VÆRE EN PIGE BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 BAKSPEJLET 09 NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2009 EVA udsendte i 2008 en helt ny form for publikation: Magasinet Bakspejlet formidlede forskningsbaseret viden i en læsevenlig udgave til 6000 daginstitutionsledere landet over. Bakspejlet tilbød som det første medie overhovedet et samlet overblik over den forskning der findes på dagtilbudsområdet. Magasinet Bakspejlet så dagens lys i februar, hvor det blev distribueret til alle ledere af dagsinstitutionerne i Danmark. Tanken bag magasinet var at indsamle og videregive viden om den nyeste forskning på dagtilbudsområdet. Samtidig ville EVA gerne sætte spot på en række temaer som stod højt på den pædagogisk-faglige dagsorden Smagsprøver på EVA s egne undersøgelser og interessante temaartikler Bakspejlet giver læserne et indblik i de undersøgelser som EVA har udgivet i 2007 og starten af Desuden går en række artikler et spadestik dybere i de fire temaer: børns venskaber, ledelse, læringsmiljø og leg. Her kan læseren via blandt andet interviews med forskere gå på opdagelse i og få nye perspektiver på hverdagen i en daginstitution. Kortlægning af forskning Anden afdeling af Bakspejlet indeholder en kortlægning af den mest læseværdige forskningslitteratur på dagtilbudsområdet i Fem forskere kortlagde 53 danske, norske og svenske udgivelser. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning gennemførte kortlægningen for EVA. Den viste at det var det pædagogiske personale, snarere end børnene, der var i fokus for forskningen i Derudover pegede kortlægningen på at der kun i meget lille grad blev forsket i de politiske og s ociale rammer omkring dagtilbuddene. FøLG MED I oktober 2009 udkommer Bakspejlet i en liveudgave i form af en konference eller et seminar bygget op over samme temaer som magasinet. Følg med på 16 Årsberetning 2008

19 t e TEma Gør det selv-viden 28 til folkeskolen Evaluering og elevplaner som arbejdsredskab. Det er blot nogle af de temaer der bliver vendt når EVA sætter et spejl op for lærere, skoleledere og medarbejdere i kommunale forvaltninger. Grundskole Tema 18 Hvad kan jeg sige? Sproget er for alvor kommet på dagsordenen. EVA s konsulenter ser på tendenser og kommende udfordringer. RAppoRTER 24 Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 25 ord med på vejen. Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart 26 Arbejdet med elevplaner 27 Viden der forandrer. Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn Årsberetning

20 18 Årsberetning 2008

21 Hvad kan jeg sige? De seneste år har der været et øget fokus på børns sprog og sprog udvikling. Og på EVA har vi været dybt engagerede i området med blandt andet undersøgelser af sprogvurderinger i dagtilbud og ved skolestart og med evaluering af indsatsen i forhold til tosprogede. Vi har spurgt to af EVA s konsulenter om hvad det øgede fokus på området betyder, og hvilke temaer der kommer til at fylde fremover. Engang var det kutyme at se tiden an når man fornemmede at børnehavebarnet sprogligt var lidt sen i det. I dag vurderer man sproglig udvikling systematisk og arbejder målrettet med at stimulere den ud fra en antagelse om at det er vigtigt at støtte de børn der har behov, så tidligt som muligt. Blandt andet har det siden efteråret 2007 været en lovpligtig opgave for kom mu nerne at tilbyde alle treårige sprogvurderinger, og fra august 2009 skal børn også indlede skolegangen med et sprogligt eftersyn. På EVA har vi gennemført en række undersøgelser der tegner et aktuelt billede af sprogområdet. Således blandt andre Sprog vurderinger af 3-årige og Måling af sproglig udvikling, Sprog sti mu lerings indsatsen for tosprog ede små børn og Ord med på vejen vurde ringer af børns sprog i tiden omkring skolestart. Vi har bedt evalueringskonsulent Marian ne Buhl Hornskov fra EVA s enhed for grund læggende undervisning og uddannelse og specialkonsulent Helene Brochmann fra EVA s enhed Årsberetning

22 sproglig UDVIKLING EVA s rapport om måling af sproglig udvikling viser at 15 % af kommunerne i november 2007 tilbød alle børn i kommunen en sprog vurdering. Året efter gjaldt det for 70 %. for dagtilbud for børn om en status på konsekven serne af det øgede fokus på børns sprog og en pejling på hvilke udfordringer der venter praktikere, politikere og sprogfolk i den nærmeste fremtid. Sprogligt fokus generelt positivt EVA s konsulenter er ikke i tvivl om at det overordnet er positivt at sprog og sprogstimulering er kommet på dagsordenen. Det har en gavnlig virkning at forældre, pædagoger, lærere og andre i barnets netværk får øjnene op for betydningen af at stimulere sprog og sprogtilegnelse, også i andre former for samvær end den mere formelle sprogstimuleringssituation som foregår mellem barnet og professionelle. Selve gennemførelsen af en vurdering giver børnehaveklasselederen eller indskolingslæreren et fokus på sprog. Det smitter af når man følger op i læringsmiljøet, og kan være til gavn for klassen som helhed, siger Marianne Buhl Hornskov, projektleder for undersøgelsen Ord med på vejen vur deringer af børns sprog i tiden omkring skolestart, der ser på erfaringer fra fem udvalgte kommuner som har arbejdet med vurderinger af børns sprog ved skolestart før det til efteråret bliver obligatorisk. En lignende melding kommer fra Helene Brochmann, der står bag evalueringerne Sprogvurderinger af 3-årige og Sprogstimule ringsindsatsen for tosprogede små børn. Hun peger på det værdifulde i at sprogvurderingen af treårige finder sted i dagtilbuddet og ikke hos lægen, som det er tilfældet i mange andre lande. Ved at sprogvurdere i dagtilbuddet opnår man generel fokus på sprogtilegnelse og lægger opgaven ud til dem som har indflydelse på hvad der skal ske bagefter. Samtidig kan sprogvurderingerne ses i sammenhæng med pædagogernes oplevelse af barnet i øvrigt og er derfor mere troværdige, siger Helene Brochmann. Selve gennemførelsen af en vurdering giver børnehaveklasselederen eller indskolingslæreren et fokus på sprog. Det smitter af når man følger op i læringsmiljøet, og kan være til gavn for klassen som helhed. Test har indbyggede begrænsninger Vurderingerne har dog nogle indbyggede begrænsninger, understreger begge konsulenter. En risiko er at man stirrer sig blind på vurderingens resultat og dermed ikke er bevidst om de sider af barnets sprog som ikke vurderes i testen. Marianne Buhl Hornskov nævner som eksempel at en af de vurderinger man anvender ved skolestarten, nok siger noget om barnets sprogforståelse, men ikke siger noget om barnets talte sprog. En risiko kan også være at man opbygger et mangelsyn på barnet fokuserer på 20 Årsberetning 2008

23 det barnet ikke kan, frem for på det som barnet kan. Det er derfor vigtigt at de voksne omkring barnet også er opmærksomme på det barnet kan, og udnytter at vurderingen kan være en mulig hed for at se med nye øjne på barnet. Test giver kun et øjebliksbillede af barnets kompetencer. Og det er vigtigt at huske på i opfølgningen. Fremover ligger der en stor opgave i at lære vurderingsmaterialernes muligheder og begrænsninger bedre at kende. For netop at kunne omsætte fortolkningsresultatet i så nuanceret og kvalificeret pædagogisk handlen som muligt. For, pointerer konsulenterne, børn bliver ikke bedre til sprog af at blive vurderet. Værdien af testene afhænger af den pæ dagogiske og didaktiske opfølgning. Og så her er der områder det er nødvendigt at følge op på. Brug for viden om hvad der virker EVA s undersøgelser viser at mange læ rere, børnehaveklasseledere og pædagoger netop ikke føler sig klædt fagligt på til at tackle den pædagogiske opfølgning på vurderingerne. Og en af EVA s anbefalinger går følgelig på at man trækker på faglig ekspertise fra eksempelvis talehørepædagoger når resultat erne af en vurdering skal omsættes i handling. Men selv med ekspertbistand kan det være svært, lyder det fra Helene Brochmann. For man ved kun alt for lidt om hvad der virker når det gælder sprogtilegnelse. Der er brug for mere forskning. Hele sprog-debatten er en god anledning til at få udviklet og forbedret sprogpædagogikken. Der er mange meninger om hvordan man arbejder bedst med sprogstimulering, og hvad et sprogstimulerende miljø er, og derfor al mulig grund til at forske i hvilke metoder der virker bedst for børnene, siger Helene Brochmann. Hele sprog-debatten er en god anledning til at få udviklet og forbedret sprogpædagogikken. Der er mange meninger om hvordan man arbejder bedst med sprogstimulering, og hvad et sprogstimulerende miljø er, og derfor al mulig grund til at forske i hvilke metoder der virker bedst for børnene. I dag går sproglig viden tabt Der er altså brug for mere viden om hvordan man bedst sprogstimulerer. Men der er også brug for viden om hvordan man bedst formidler den viden man har om barnets sprog, når barnet overgår fra en institution til en anden. En vigtig pointe i EVA s undersøgelse af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart er at man i dag risikerer at miste viden om børns sproglige kunnen i overgangen mellem dagtilbud og skole. Fordi der ikke er klare rammer for hvad der er vigtigt at formidle videre, og i hvilket FORÆLDRE AFGØR UDBYTTET EVA s rapport om sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn viser at inddragelse af forældrene er afgørende for at indsatsen lykkes. Årsberetning

24 omfang samarbejdet mellem skole og dagtilbud skal fungere. Selvom der foregår masser af viden- de ling mellem dagtilbud og skole, er det ikke altid at sprog er blandt de temaer som belyses i overgangssamarbejdet. EVA s undersøgelse peger på at barnets adfærd (hvordan barnet opfører sig og begår sig socialt) ofte kan tage fokus i samtalen. Og kommuner, skoler, dagtilbud og personer kan have så forskellige måder at arbejde med overlevering af viden på at det kan være svært for børnehaveklasselæreren eller indskolingslæreren at bygge videre på det sprogarbejde der er gået forud for barnets skolestart, fortæller Marianne Buhl Hornskov. Nogle børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever at de skal starte helt forfra, selvom de ved at der er foregået et sprogarbejde forud. Og nogle pædagoger føler at de sidder tilbage med vigtig viden om barnets sprog som de ikke har fået givet videre når barnet forlader dagtilbuddet. Barnet er, når det starter i skolen, ikke noget ubeskrevet blad. Vi skal skabe nogle rammer så vi kan bygge videre på det børnene har med sig, konstaterer Marianne Buhl Hornskov og pointerer at EVA i sin undersøgelse af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart anbefaler at kommunerne her tager en aktiv rolle i at skabe en minimumsmodel for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Modellen kan fx beskrive hvilke temaer man som minimum skal belyse i overgangssamarbejdet, og i hvilket omfang samarbejdet forventes at fungere og bør udvikles i samarbejde med praktikerne selv. Sprogvurderingen af tosprogede skal til revision Slutteligt peger Helene Brochmann på et tema der fortjener øget opmærksomhed de kommende år. Nemlig sprog- vur deringen af tosprogede. I dag vurderes tosprogede ud fra en anden lovgivning end de børn der har dansk som modersmål, og denne sondring er problematisk, mener Helene Brochmann. Det starter allerede med at kategorierne måske slet ikke er relevante nogle tosprogede børn taler bedre dansk end etnisk danske børn. Det er ikke pr. definition et problem at være tosproget. Det vigtige er at være klar over at børn der taler et andet sprog hjemme, kan have en anden vej ind i det danske og måske også være lidt forsinkede i forhold til de børn der har dansk som modersmål. Det betyder at det skal fortolkes anderledes hvis deres sprogvurdering viser at de ikke har et alderssvarende sprog. De skal således ikke have en specialpædagogisk indsats, men en pædagogisk indsats der tager udgangs punkt i netop deres behov. Men derudover er opgaven jo den samme for alle børn: At finde dem der har behov for støtte, og så give dem en relevant pædagogisk indsats. Der er altså temaer nok at tage fat på i de kommende år. For grundskolelærere, pædagoger, sprogansvarlige, faglige eksperter og politikere. Og for EVA, hvor vi fortsat vil følge området på tæt hold og sørge for at bidrage til at finde ud af hvilken viden der er vigtig at indsamle og give videre. Så det enkelte barn kan mærke en forskel. LÆS MERE Læs mere om undersøgelsen af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart på side 25. Læs mere om sprogstimulering af to sprogede småbørn på side 14. Læs mere om måling af sproglig udvikling på side 15. SAGT om børn og SPRog Sprogvurderinger er en ting. Det spænden de er hvad der sker bagefter! Men alle børn, også de velfungerende, har jo glæde af at lege med sproget. Talelæsekonsulent til EVA s sprogvurderingskonference i Vejle Det er ikke et spørgsmål om at tosprogede børn skal kunne dansk når de starter i skole. Men at børnene har mulighed for at lære dansk undervejs. Skolen skal stille sprogbaseret undervisning til rådighed. Intet er færdigt når barnet starter i skolen. Underviser i dansk som andetsprog Det er meget vigtigt at der kommer viden ind i institutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. At kunne skelne kræver indsigt og viden. Pædagogisk konsulent i EVA s undersøgelse af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 22 Årsberetning 2008

25 Årsberetning

26 Forskel på kommunernes håndtering af kvalitetsrapporter RappoRT: KoRTLæGNING AF KVALITETSRAppoRTERNES STRUKTUR og INDHoLD I januar 2009 offentliggjorde EVA en analyse af kommunernes handlingsplaner på folkeskoleområdet. Analysen vil indgå i EVA s samlede undersøgelse om kommunernes arbejde med kvalitets rapporter som udkommer i juni I januar 2008 kunne EVA offentliggøre første del af en treårig undersøgelse om kommunernes kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Undersøgelsen viste at de fleste kommuner var kommet i gang med arbejdet med kvalitetsrapporterne, men at der er forskel på hvor langt de er kommet, og på hvordan de har grebet arbejdet an. Kvalitetsrapporterne spænder lige fra at opfylde kravene i bekendtgørelsen i høj grad til kun i mindre grad at opfylde kravene. Det har været en udfordring for kommunerne at foretage en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen. Og det har i særdeleshed været en udfordring at gøre det for hver af kommunens folkeskoler, viser EVA s undersøgelse. En anden udfordring for kommunerne har været at redegøre for oplysninger om specialpædagogisk bistand og om undervisningen i dansk som andetsprog. Fx foretager kun 36 % af kommunerne en særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand, mens 64 % af kom munerne ikke fremlægger en sådan vurdering i kvalitets rapporterne. Vanskeligt at få overblik over specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Undersøgelsen viser i øvrigt at det er vanskeligt at få et samlet overblik over den praksis og de initiativer der er sat i værk i kommunerne inden for specialpædagogisk bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Det manglende overblik bunder i at kommunerne sådan som der lægges op til i kvalitetsrapportbekendtgørelsen behandler de to temaer under fire forskellige overskrifter, nemlig sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Evalueringskultur og specialpædagogisk bistand populære opfølgningstemaer I kvalitetsrapporterne har kommunerne redegjort for hvilke temaer de fremadrettet vil følge op på, og hvilke kommunale indsatsområder de arbejder med. Her kommer specialpædagogisk bistand og evalueringskultur ind som de hyppigste opfølgningstemaer i kvalitetsrapporterne. Ud af de 67 kommuner som indgår i undersøgelsen, vil 33 følge op på temaet specialpædagogisk bistand, og 31 vil følge op på temaet evalueringskultur. 24 Årsberetning 2008

27 Vigtigt at holde fast i viden om børns sprog ved skolestart RappoRT: ord med på VEJEN. VURDERINGER AF BØRNS sprog i TIDEN omkring SKoLESTART Flere pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere vil gerne have formaliserede rammer for hvordan de skal overlevere viden om barnet når det starter i skolen og siden i 1. klasse, så man sikrer sig at alle børns sprog får et ord med på vejen. Det viste en EVA-undersøgelse fra november Fra august 2009 bliver det obligatorisk for alle kommuner at sprogvurdere børn i starten af deres skoletid. En række kommuner har allerede i nogle år arbejdet med sprogvurderinger, og fem af disse kommuner indgik i EVA s undersøgelse der afdækkede deres erfaringer. Nogle opfordrer til fastere retningslinjer En af de store udfordringer for de fem kommuner i undersøgelsen var at skabe en rød tråd mellem sprogarbejdet i børnehaven og i skolen. Selvom børnehaven og skolen samarbejder om barnet i overgangene ved fx at mødes om barnet, peger nogle fagfolk på risikoen for at man ikke altid når omkring at drøfte alle børns sprogkompetencer fordi man taler om ting man oplever som mere presserende. Fx barnets adfærd. Derfor efterlyser fagfolk rammer for hvad deres samarbejde skal indeholde hvor det fx angives at sprog er et tema man skal drøfte. EVA s analyse peger på at kommunerne med fordel kunne lægge retningslinjerne i en form for minimumsmodel. Model len bør være så enkel som muligt og bygge videre på poten- tialerne i de dokumenter skolen allerede arbejder med som blandt andet elevplaner. Samtidig bør udviklingen af den inddrage praktikerne selv. Vurderingerne er kun et øjebliksbillede Undersøgelsen peger også på at man skal være varsom med ikke at tillægge de konkrete sprogvurderinger af barnet for meget værdi i sig selv. De giver nemlig kun et øjebliksbillede af dele af barnets sprogkompetencer, og derfor kan de fx ikke alene danne baggrund for en beslutning om at udskyde barnets skole gang. Derfor skal man holde fokus på at bruge vurderingerne som et pædagogisk værktøj der er med til at kvalificere børnehaveklasselederen og indskolingslærerens pædagogiske praksis. Hvis de bliver det, mener fagfolkene i undersøgelsen at sprogvurderingerne kan være et rigtig godt redskab til at støtte op om udviklingen af børnenes sprogkompetencer. Årsberetning

28 Elevplanens mål skal med ind i undervisningen RappoRT: ARBEJDET med ELEVpLANER Glade elever, tilfredse forældre og positive lærere. Bredt set er der solid opbakning til elevplanerne blandt andet fordi de giver både forældre og lærere god mulighed for forberedelse til skole-hjem-samtalen, og fordi eleverne sætter pris på at have individuelle mål og aftaler om hvordan de arbejder hen mod dem. Men elevplanen er også født med et andet vigtigt formål som den endnu ikke indfrir i praksis: Elevplanen skal styrke lærernes undervisningsdifferentiering og deres grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Det gør den ikke endnu. Sådan lyder hovedkonklusionerne i EVA s landsdækkende under søgelse af arbejdet med elevplaner fra december Redskab til differentieret undervisning Størstedelen af folkeskolens lærere er positive over for elevplaner af flere grunde: Nogle mener at elevplanen giver en god struktur i skole-hjem-samtalen, og andre fremhæver at den skriftlige form er mere forpligtende, fx i forhold til hvordan lærere og forældre hver især skal støtte eleven. Kun få lærere bruger dog elevplanerne når de planlægger den daglige undervisning. Men en central forudsætning for at elevplanen kan indfri sine formål om at styrke undervisningsdifferentiering og den løbende evaluering af eleven, er netop at lærerne tager arbejdet med elevplaner og de individuelle mål for eleverne med ind i daglig praksis. Det er derfor vigtigt at skolerne hver især sætter fokus på hvordan elevplanerne kan fungere som redskab til at styrke lærernes planlægning og differentiering af undervisningen og den løbende evaluering af elevernes faglige udbytte. Fx ved at skolerne videreudvikler elevplanens udformning så den i højere grad også bliver lærernes eget arbejdsredskab i løbet af året den skal altså passe ind i den enkelte skoles måde at evaluere, inddrage elever og samarbejde om undervisningen på. Motiverede elever Undersøgelsen viser at størstedelen af lærerne inddrager eleverne i arbejdet med elevplaner når det drejer sig om at sætte mål og planlægge hvordan eleverne indfrir målene. 30 % af lærerne inddrager dog slet ikke eleverne. Men inddragelsen er vigtig, for den motiverer nemlig eleverne. De efterspørger mål og aftaler om hvordan de kan arbejde hen mod dem, og de tillægger målene større betydning når de er på skrift. 26 Årsberetning 2008

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 1 Introduktion Alle børn i Danmark skal have de bedste betingelser for en god start på livet. Også når det gælder deres sproglige kompetencer. Det er en

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Mål og dataindsamling i dagtilbud Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Det fortæller vi om Mål og data i dagtilbud Sprogvurderinger som redskab Pilotprojekt i Grenåvej

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale Støttemateriale Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende redskabet til sprogvurdering 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af redskabet til sprogvurdering

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Sprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune

Sprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud

Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud Rebild Kommune har som mål at levere høj kvalitet på dagtilbudsområdet. Dette gøres ved, at

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater

Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til

Læs mere