Integration. og det frivillige foreningsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration. og det frivillige foreningsliv"

Transkript

1 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær

2 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund

3 Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2005 Layout: Allis Skovbjerg Jepsen Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Institut for Idræt Københavns Universitet 2005

5

6 Indhold 1. Indledning...7 Projektets formål De vigtigste resultater Undersøgelsens rammer Undersøgelsesmetode og rapportens data Interview-delen Udvælgelse af informanter Interviewene Spørgeskema-delen...12 Spørgeskemaets indhold...12 Udvælgelse af foreninger...12 Rapporten Begrebsafklaringer Forskningsoversigt...15 Foreningslivet som forum for integration...15 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Foreningerne og selvopfattelsen Nærværende undersøgelse Præsentation af kommuner/bydele Brabrand Holbæk Ishøj Kolding Ribe Sammenligning af kvantitative data vedrørende foreningslivet Barrierer og løsningsmodeller Forældrenes rolle Kendskab til foreningslivet Usikkerhed overfor den konkrete forening og aktivitet...34 Engagement og deltagelse Eksempler på løsningsmodeller Involvering af forældrene Alternative løsninger på traditionelle forældreopgaver Piger...40 Forældrene og de unge piger...42 Aktiviteten og interessen...44 De andre piger Eksempler på løsningsmodeller...46 Tryghed og tillid...46 Pigehold Interesse og relevans

7 Indhold 4.3 Økonomi...48 Kontingent...49 Socialt eller kulturelt betinget fænomen?...50 Uvilje eller uvidenhed?...50 Løsningsmodeller Tilskud generelt Interne forhold i foreningen Modstand i foreningerne Ændring af foreningspraksis Usikkerhed og berøringsangst Ressourceknaphed Løsningsmodeller Foreningstyper Foreningsfrivillige Foreningsaktive og barrierer? Eksempler på løsningsmodeller...62 Forskellige frivillige...62 Grænser for den frivillige indsats? Perspektivering...68 De uskrevne regler og de vedtagne sandheder...68 Foreningsformer og foreningsaktiviteter Netværk Ressourcepersoner Spørgeskemaundersøgelsen Foreningsoplysninger Medlemmer Integration Fastholdelse Initiativer Samarbejdspartnere Konklusion...89 Barrierer...89 Løsningsmodeller Anbefalinger af nye forskningsområder Litteratur Tabeller Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

8 1. Indledning Danmark er en brugsforening var en gang historikeren Palle Laurings forsøg på med en fængende one-liner at indkapsle den danske folkesjæl og essensen af landets værdier. Mens Brugsen som fælles referenceramme efterhånden er en saga blot er foreningsbegrebet til stadighed et tilbagevendende element i beskrivelsen af særlige danske forhold. Foreningstraditionens unikke rolle i Danmark skal det ikke handle om i detaljen her, men det faktum, at foreningen som institution har en meget markant position i danskerne hverdagsliv, er et grundvilkår for det forskningsprojekt, som indeværende rapport er en beskrivelse af. Forskningsprojektets andet omdrejningspunkt er integration. Det er i forhold til den frivillige forening et begreb med et noget kortere liv i danskernes bevidsthed. Ikke desto mindre er det en særdeles central del af ikke mindst den aktuelle politiske dagsorden. Projektet som beskrives på disse sider er resultatet af ønsket om mere viden om sammenhængen mellem de to begreber. Den grundlæggende nysgerrighed drejer sig om, hvorledes foreningen forholder sig til integrationsspørgsmålet og omvendt. Mere specifikt er projektet drevet af den kendsgerning, at sammenlignet med deres jævnaldrende med dansk baggrund er en mindre del af unge mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk deltagere i de frivillige foreninger. I betragtning af foreningernes centrale rolle i forbindelse bl.a. med sociale relationer, netværksdannelse og fællesskabsfølelse kan dette vække til bekymring i et integrationsperspektiv 1. Projektets formål Dette projekts helt overordnede formål har derfor været at tilvejebringe nogle forklaringer på denne situation og nogle løsningsforslag til en bedring. Hvad skyldes den ringere foreningsdeltagelse blandt unge med anden etnisk baggrund, og hvilke modeller kan der skitseres i bestræbelserne på at ændre billedet? Årsagerne til situationen har vi i denne rapport valgt at betegne med barriere-begrebet. Associationen til en forhindring giver en ide om, at der er visse forhold og betingelser ved de frivillige danske foreninger, som tilsyneladende i for stort omfang spærrer for deltagelsen af bestemte grupper, in casu unge med anden etnisk baggrund. En afdækning og nuancering af disse forhindringer barrierer er projektets sigte. Og i samme åndedrag at fokusere på de positive erfaringer og mulige løsningsforslag som kan findes. Til projektets empiriske del blev udvalgt fem kommuner/bydele: Brabrand, Holbæk, Ishøj, Kolding og Ribe (se kapitel 3). I punktform kan der opstilles en række delmål: Angive forskellige barrieretyper for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund i foreningslivet med fokus på barrierernes mangfoldighed og nuancer. - Dels barrierer i forhold til bedre integreringen af eksisterende medlemmer, dels barrierer i forhold til rekruttering af nye medlemmer. Give en vurdering af barrierernes omfang. Indsamle og videregive erfaringer fra flere grupper og niveauer i foreningslivet. 7

9 Indledning Bibringe løsningsmodeller og initiativer fra de enkelte foreninger, der kan øge de pågældende unges deltagelse/integration i foreningslivet. Pege på, hvorledes det offentlige kan understøtte foreningers lyst til og muligheder for at inddrage unge med anden etnisk baggrund som medlemmer 1.1 De vigtigste resultater Underneden præsenteres i oversigtsform de væsentligste resultater som projektet har genereret. Dette er tænkt som en mulighed for en hurtig introducerende orientering i de vigtigste konklusioner og temaer, men er naturligvis ikke dækkende for de komplekse problemfelter, der er blevet afdækket. Både mht. barrierer og løsninger er det meget markant, at der på et overordnet plan ikke er markante forskelle blandt undersøgelsens fem byer. Samtidig står det dog lige så klart, at feltet rummer stor kompleksitet, og at der kan være stor forskel fra forening til forening og fra person til person på i hvilken grad man har oplevet en barriere som et presserende problem. Der er store forskelle på oplevelsen af barriere og deres løsningsmuligheder i gruppen af unge med anden etnisk baggrund. Barrierer Der er et manglende kendskab til foreningsliv og -praksis blandt nogle forældre med anden etnisk baggrund. Det betyder: o at forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan være mindre tilbøjelige til at opfordre deres børn til at tage del i foreningslivet, og at de kan være mindre engagerede og aktive i foreningsarbejdet. o at forældre med anden etnisk baggrund opleves som mere usikre eller ængstelige overfor den enkelte forening eller aktivitet. Denne ængstelse opleves som mest udtalt, når det gælder de unge piger. Unge piger med anden etnisk baggrund opfatter det som stor barriere for deres trivsel i en forening, hvis de ikke fungerer godt med de andre medlemmer eller har nogen at følges med til aktiviteterne. Manglende tillid til ledere/trænere er en stor barriere og familier med anden etnisk baggrund møder oftere det frivillige arbejde, og de personer, der udfører det med en mindre umiddelbar tillid end familier med dansk baggrund. 8

10 Indledning Erfaringerne er blandede, men kontingentbetaling kan ikke siges at være en generel barriere for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund. Direkte modstand mod medlemmer med anden etnisk baggrund eller ligefrem racisme er sjældent forekommende i det danske foreningsliv. Modvilje i foreninger mod at ændre en vant foreningspraksis kan være en barriere. Mangel på ressourcer i de frivillige foreninger økonomiske som tidsmæssige forhindrer initiativer på integrationsområdet. Der er grænser for, hvad en frivillig indsats kan og bør rumme. Man kan ikke forvente, at de frivillige i foreningslivet skal løfte tungere sociale opgaver. Løsninger Der er i foreningslivet følgende erfaringer med løsningsmuligheder: Involvering af forældrene gennem forskellige indsatser for at øge foreningskendskabet og tillidsforholdet. Oprettelse af særlige pigeaktiviteter evt. som introduktion og overgang til andre foreningsaktiviteter. Tilbud om en foreningsform, der imødekommer pigernes ønske om at dyrke de sociale kontakter. Ændring af foreningspraksis, så den ikke i samme grad er afhængig af og baseret på forældrenes indsats (minibusser til kørsel og vaskemaskiner til tøjvask, lønnede medarbejdere). Økonomisk støtte til gratis medlemskab eller kontingentstøtte specifikt til medlemmer med anden etnisk baggrund anbefales ikke. Mere overordnet støtte til fx længerevarende ansættelse af personer med integration som særligt indsatsområde er derimod meget efterspurgt. Støtte til permanente eller længerevarende tiltag (for eksempel ansættelser af ressourcepersoner) frem for kortvarige og enkeltstående projekter. Intern afklaring vedrørende integrationsproblematikken i foreningen er essentielt. 1.2 Undersøgelsens rammer Forskningsprojektet er primært finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og desuden støttet økonomisk af Det Humanistiske Fakultet og Institut for Idræt på Københavns Universitet. Projektfasen har fra de indledende møder i baggrundsgruppen strukket sig fra oktober 2004 til medio april Fra projektets initialfase har 9

11 Indledning såvel Danmarks Idræts-Forbund (DIF) som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) været involveret i projektbeskrivelsens konkrete udformning. Projektet har løbende været fuldt af en baggrundsgruppe. Den har bestået af: - Institutleder og lektor, dr.scient Kurt Jørgensen, viceinstitutleder og lektor Laila Ottesen, cand.scient Thomas Ilkjær og sekretær Majbritt Boystrup fra Institut for Idræt. - Prodekan for det Humanistiske Fakultet Thorkil Damsgaard Olsen. - Lektor Tine Damsholt og cand.mag Signe Boeskov fra Etnologi, Saxo-instituttet. - Integrationskonsulent Lars Kruse, Danmarks Idræts-Forbund. - Minoritetskonsulent Claus Lindholdt Mikkelsen og Jakob Bjældager, Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektets empiriske undersøgelser og projektrapporten er gennemført og udarbejdet af Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, med bistand ved udformning, udsendelse og scanning af spørgeskemaer af Majbritt Boystrup. Tine Damsholt og Laila Ottesen har været faglige supervisere gennem hele projektforløbet. 1.3 Undersøgelsesmetode og rapportens data Projektets empiriske del har som nævnt bestået af dels en lang række interview og dels en spørgeskemaundersøgelse. Den praktiske gennemførelse af førstnævnte har naturligvis været afhængig af kontakten til informanterne og deres muligheder for deltagelse, og interviewene har derfor været spredt ud over det meste af projektfasen. De første interview blev foretaget i den første uge af december 2004 og det sidste i midten af marts Interviewene er løbende blevet udskrevet og kondenseret/analyseret. Spørgeskemaundersøgelsen blev forberedt i januar 2005 og udsendt til foreningerne medio februar. En rykkerrunde blev iværksat medio marts, og de sidste skemaer kom retur ultimo marts. Kombinationen af en kvalitativ og kvantitativ metode er valgt ud fra den betragtning, at områdets kompleksitet tilsiger en så bred informationsindsamling som muligt. Der har været ønske om opmærksomhed på flere niveauer og med forskelligt fokus på hhv. overblik og fordybelse, og som udgangspunkt har de to dataindsamlingsmetoder suppleret hinanden. Interview-delen Samlet er der foretaget 30 interview med i alt 46 informanter. I projektbeskrivelsen var det fastlagt, at der skulle foretages interview med informanter på tre forskellige niveauer. For det første såkaldte professionelle, det vil sige mennesker, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med integration og foreningsliv. For det andet frivillige foreningsledere med tilknytning til både DIF- og DUF-medlemsorganisationer (som minimum hhv. 9 og 5 personer) og for det tredje unge (evt. tidligere) foreningsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Der har flere gange været tale om overlap i funktioner. Således har flere af de professionelle også funktioner som frivillige ledere, men de er udvalgt som repræsentanter for én gruppe. 10

12 Indledning Interviewene fordelte sig således: Tabel 1: Antal interview 1 informant 2 informanter Gruppe m. 5 informanter Professionelle Frivillige ledere 12 2 Medlemmer 5 Udvælgelse af informanter Alle foreningslederne og -medlemmerne er fra de fem byer, og fra hver af disse er der desuden interviewet professionelle. For hver af de fem byer blev DIF og DUF bedt om at udarbejde en kontaktliste over kontaktpersoner og foreninger med særlig relevans og viden om problemstillingen. På denne baggrund blev der taget kontakt til informanter blandt de professionelle og foreningsledere, og desuden opstod der videre kontakter og forslag til informanter hos disse. Kontakten til de unge medlemmer blev skabt gennem de respektive foreningsledere, som på baggrund af vores ønsker udpegede informanter for os. I de fleste tilfælde har der været flere mulige informanter, end vi havde behov for. Udvælgelsen har været et resultat af flere forhold. For de professionelles vedkommende især et ønske om variation i det konkrete arbejdssted og ansvarsområde. For de frivillige ledere især et ønske om variation i foreningstyper og specifik aktivitet og for medlemmerne bl.a. overvejelser om køn og alder. Som supplement til interview med informanter fra de fem byer er der foretaget to gruppe-interview med informanter udenfor disse med det formål at udvide horisonten en smule og inddrage erfaringer fra bredere hold. Disse to grupper var informanter udpeget af hhv. DIF og DUF på baggrund af de to organisationers viden om personer med stort erfaringsgrundlag. De to gruppeinterview blev foretaget mod interviewfasens afslutning og tjente udover som informationskilde i sig selv, som en mulighed for at afprøve foreløbige hypoteser og konklusioner. Interviewene De interviewede personer er på et analyseniveau helt overvejende blevet betragtet som informanter. Det vil sige, at de primært har været vores adgang til informationer om erfaringer og praksis i deres respektive kontekster med fokus på deres observationer og vurderinger af disse. Fokus har altså i al væsentlighed ikke været på de interviewede som repræsentanter for bestemte holdninger eller værdier, og de har ikke som personer været genstand for en analyse. Der har med andre ord især været tale om en såkaldt veridikal læsning af interviewudsagnene frem for en symptomatisk analyse, hvor den interviewedes eget forhold til de beskrevne fænomener er genstand for interesse 2. Denne synsvinkel ligger i forlængelse af projektets udgangspunkt og formål. Interviewene er dels brugt i indirekte form, hvor analysen af de enkelte interview er indgået i de generelle beskrivelser af problemstillinger og løsninger, og dels i direkte citatform. I de sidstnævnte tilfælde er medlemmer og frivillige ledere anonymiseret ved brug 11

13 Indledning af opdigtede navne, mens de professionelle, der har udtalt sig i kraft af deres erhverv, er anført med deres eget for- og efternavn og desuden opført i præsentationen af byerne. Samtlige interview blev optaget med digitaloptager, overført til pc og transskriberet. På nær et par ganske få varede de mellem 1 og 1½ time (gruppeinterviewene 2½-2¾ time). Til støtte i interviewsituationen og som forberedelse til denne blev der udarbejdet tre forskellige spørgeguider til hver af de tre informant-grupper. Temaerne i disse er blevet til med udgangspunkt i projektets formålsbeskrivelse og koncentrerede sig derfor foruden den interviewedes egen baggrund, om dennes erfaringer med barrierer og løsningsmodeller i relation til foreningsdeltagelsen blandt unge med anden etniske baggrund (se bilag 2-4). Gruppeinterviewene blev gennemført med udgangspunkt i en mundtlig introduktion til temaer og problemstillinger. Spørgeskema-delen Undersøgelsens kvantitative del udgøres af en spørgeskemaundersøgelse til de frivillige foreninger i de fem udvalgte kommuner/bydele. Spørgeskemaerne blev sendt ud med post sammen med frankerede svarkuverter. Det var op til de enkelte foreninger at afgøre, hvem der stod for besvarelsen af spørgeskemaet og variationer her kan have haft indflydelse. I fire af de fem byer stod vi selv for udsendelsen. Da Holbæk Kommune ikke kunne udlevere kontaktoplysninger eller oversigter over kommunens frivillige foreninger lod dette sig ikke gøre her. Løsningen blev, at kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning udsendte spørgeskemaet for os både i første omgang og i rykkerrunden. De besvarede spørgeskemaer er ved modtagelsen blevet scannet elektronisk og siden statistisk behandlet i programmet SPSS. Spørgeskemaets indhold Forberedelsen af spørgeskemaet har taget sit udgangspunkt i projektformuleringen og undersøgelsens formål/problemstillinger. Desuden spillede erfaringerne fra de første gennemførte interview også ind i den udvælgelse af temaer, som fandt sted. Spørgeskemaets indhold fordeler sig primært på tre typer af spørgsmål (se bilag 1): 1) Grundlæggende oplysninger om foreningstype og medlemssammensætning 2) Oplysninger om konkrete erfaringer og tiltag 3) Holdninger til påstande om et eventuelt integrationsarbejdets karakter Spørgeskemaet har bl.a. været rettet mod en undersøgelse af de temaer, som andre undersøgelser har taget op og de resultater de har genereret. Nogle af de forestillinger om sammenhænge og praksis, som findes både i foreningslivet og blandt professionelle, er også blevet testet. Samtidig har der også været tale om spørgsmål, som i højere grad har været tænkt som udgangspunkt for ny viden. Der har dermed været tale om en undersøgelse, som i sit udgangspunkt både har været hypotesetestende og -genererende. Udvælgelse af foreninger Udvælgelsen af de frivillige foreninger til undersøgelse er sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner. På nær Holbæk forsynede de os med lister og kontaktoplysninger på 12

14 Indledning foreninger fra deres databaser. Der var dog ikke tale om helt ensrettede kriterier for hvilke typer af foreninger der optrådte på disse lister, og den endelige udvælgelse er foretaget af os. Undersøgelsen har kun omfattet frivillige folkeoplysende foreninger og ikke eksempelvis beboerforeninger, grundejerforeninger, ungdomsskoler, musikskoler, forsamlingshuse og aftenskoler. Da foreningernes navne til tider har været den eneste retningslinie for en kategorisering, kan der dog eventuelt være tale om få foreninger, som ikke har opfyldt dette kriterie. Som det vil fremgå af kapitlet om spørgeskemaundersøgelsens resultater, var undersøgelsens svarprocent desværre temmelig lav, hvilket mindsker dens anvendelighed betydeligt. Denne lave svarprocent kunne formodentlig være forbedret en hel del ved en mere grundig screening af foreningerne inden udsendelse af spørgeskemaet. Havde undersøgelsen i højere grad været målrettet mod foreninger med unge medlemmer med anden etnisk baggrund ville relevansen for den enkelte forening være oplevet stærkere og motivationen for at svare tilsvarende større. For det første ville dette dog forringe den del af undersøgelsen, der fokuserer på barrierer for øget deltagelse af disse unge i foreningslivet. For det andet ville en screening af denne art baseret på de få oplysninger om foreningens navn og aktivitet været uacceptabel, og en screening baseret på indhentning af de nødvendige oplysninger var ressourcemæssigt en umulig opgave. Rapporten Rapporten her er for en stor dels vedkommende resultatet af vores behandling og analyse af de data den empiriske undersøgelses har tilvejebragt. Spørgeskemaundersøgelsens mere eller mindre rå data er gengivet i et separat kapitel, men rapporten er i øvrigt ikke som sådan struktureret efter de empiriske enkeltdele. Analyserne er i første omgang brugt til at udvælge de overordnede temaer der udgør rapportens kapitel 3 og 4 og som er bestemmende for den mere konkrete anvendelse og præsentation af både interview- og spørgeskemaresultater. Anvendelsen af sidstnævnte er dog som følge af den lave svarprocent mere sparsom end forventet. Der er flere måder at tilegne sig rapportens indhold og resultater på. Foruden at læse den i sin helhed og få det fulde overblik over enkeltdele og sammenhængen mellem temaerne er det også muligt at orientere sig i de vigtigste resultater i indledningen og konklusionen. Kapitlet om barrierer og løsningsmodeller er sammensat af enkeltafsnit med hver sin temaoverskrift. Disse hænger naturligvis sammen og refererer til hinanden, men de kan også læses enkeltvis som nedslag i et særligt problemfelt. Perspektiveringskapitlet går dernæst på tværs af disse felter og samler op på de gennemgåede diskussioner og temaer. Rapporten er altså heller ikke struktureret efter de fem kommuner/bydele, som har været i fokus i de empiriske undersøgelser. Det skyldes dels, at formålet i højere grad har været en samlet erfaringsopsamling og dels manglen på afgørende forskelle byerne i blandt. På trods af byernes forskelle i størrelse, placering og koncentration af borgere med anden etnisk baggrund har der i udstrakt grad været tale om de samme problemstillinger og erfaringer. Forskellene har ligget på det mere konkrete plan i forhold til specifikke eksempler og handlinger, men i relation til projektets fokus på barrierer og løsningsmodeller er der tale om et i al væsentlighed samstemmende billede. Graden og intensiteten af diverse pro- 13

15 Indledning blemstillinger kan eventuelt variere noget, men den grundlæggende kerne er den samme. Rapporten kan i sagens natur først og fremmest sige noget om de samlede erfaringer i de fem udvalgte byer. Som følge af det ensartede billede og ikke mindst gruppeinterviewenes bekræftelse af tendenser og hypoteser i mange andre dele af landet, er det dog vores vurdering, at projektets konklusioner giver et godt billede af den generelle situation. 1.4 Begrebsafklaringer Som en vejledning til læsningen af rapporten skal det i det følgende kort afklares, hvorledes vi forstår og anvender forskellige centrale begreber. Barriere: Som udgangspunkt ethvert forhold, der forhindrer eller besværliggør unge med anden etnisk baggrund i at møde, deltage og fungere godt i foreningslivet. En barriere kan ses og opleves fra to sider. De unge kan eksempelvis opleve forhindringer i ønsket om foreningsdeltagelse og foreningerne kan opleve forhindringer i ønsket om kontakt med de unge. Løsningsmodel: Vores betegnelse for de tiltag og initiativer som vores informanter har erfaringer med i bestræbelserne på at overvinde nogle af de beskrevne barrierer. I løsning ligger der ikke nødvendigvis en indikation af, at de respektive tiltag har fjernet alle problemer og været vidundermidler. Snarere er der tale om en samlet betegnelse for alle måder man har forsøgt at tackle og håndtere problemstillingerne på, succesfulde eller ej. Anden etnisk baggrund end dansk: Den valgte betegnelse for det andre kalder nydanskere, flygtninge, indvandrere, fremmed herkomst etc. Centralt er det, at begrebet ikke forholder sig til hvorfor de omtalte mennesker er i Danmark eller hvilket statsborgerskab de måtte have. Unge med anden etnisk baggrund end dansk omfatter altså også danskere statsborgere. For variationens skyld bruges som synonym også bare anden etnisk baggrund eller for eksempel etniske medlemmer. Ressourceperson: En person der fungerer som bindeled mellem foreningslivet og de unge med anden etnisk baggrund ved at være en accepteret del af et netværk og skabe personlige relationer, som vinder tillid og respekt. Det kan være frivillige i foreningerne eller ansatte i institutioner eller kommunen. Disse er blandt informanterne også omtalt som eksempelvis nøglepersoner, trendsættere, rollemodeller eller toneangivende personer. Noter 1 Opfattelsen af de frivillige foreninger som et absolut gode og en entydig positiv faktor i integrationssammenhæng er naturligvis ikke indiskutabel, men en problematisering af denne antagelse ligger ikke indenfor dette projekts rammer. 2 Kvale s

16 2. Forskningsoversigt Det er ikke første gang, at spørgsmålet om det danske foreningslivs muligheder som forum for integration af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk har været genstand for interesse. Over en årrække er en del undersøgelser blevet udført i forskelligt regi og med fokus på varierende aspekter af problematikken. I dette afsnit præsenterer vi i en oversigt nogle af de gennemgående pointer i et udvalg af litteraturen og undersøgelserne på området for dels at samle op på den eksisterende viden, dels at opridse det udgangspunkt, som nærværende undersøgelse har kunnet tage afsæt i. Den følgende oversigt er således baseret på et udvalg af de eksisterende, relevante undersøgelser, som er udarbejdet gennem de seneste år i Danmark vedrørende spørgsmålet om unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres deltagelse i foreningslivet. Vi vil i det følgende samle og redegøre for nogle af de gennemgående og centrale problemstillinger og resultater, som kommer til udtryk i disse undersøgelser. Overordnet set deler undersøgelserne sig i tre materialegrupper, nemlig forsknings- og baggrundslitteratur, overordnede evalueringer fra paraplyorganisationer og lignende samt lokalundersøgelser. I teksten henvises der gennem notesystemet til materiale, der beskæftiger sig med de emner, som undervejs bliver beskrevet. Foreningslivet som forum for integration Størstedelen af undersøgelserne antager, at mulighederne for integration gennem foreningslivet er gode, men at der i alle grupper børn, unge og voksne generelt er en mindre deltagelse blandt personer med anden etnisk baggrund end med dansk baggrund. Der findes ikke landsdækkende undersøgelser, der statistisk redegør for forholdet mellem deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund og unge med etnisk dansk baggrund i foreningslivet. Lokale undersøgelser bekræfter dog opfattelsen af, at unge med anden etnisk baggrund benytter sig mindre af foreningerne. I Aalborg viser en undersøgelse eksempelvis, at 61% af drenge med dansk baggrund og 52% af drenge med anden etnisk baggrund samt 57% af piger med dansk baggrund og 25% af piger med anden etnisk baggrund var foreningsaktive i kommunens klasser 1. Ligeledes beskriver en anden undersøgelse, at 45% af børn med anden etnisk baggrund i Viborg var medlem af en idrætsforening mod 72% med dansk baggrund 2 i Samme undersøgelse fortæller, at 8% af børnene med dansk baggrund og 2% af børnene med anden etnisk baggrund var spejdere i Århus 3. Den problematik, som en stor del af de eksisterende undersøgelser beskæftiger sig med, er altså kort sagt, at en oplagt vej til integration ikke benyttes til fulde, eftersom kun et mindre antal af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af foreningerne. Foreningerne opfattes som et forum, hvor de etniske minoritetsgrupper kan lære sig noget om dansk kultur og tradition, om det danske samfunds strukturer og demokratiske spilleregler samt få kendskab til og måske oven i købet venskab med foreningsmedlemmer med dansk baggrund. Ligeledes betragtes foreningerne i nogle af undersøgelserne som en adgang for staten til indvandrergrupperne og borgerne generelt 4. Altså en slags organiseringsgaranti af disse borgere, et middel til opdragelse til demokratisk tankegang og 15

17 Forskningsoversigt handlemåde. 5 Når mange undersøgelser fokuserer på børn og unges foreningsdeltagelse blandt de etniske minoritetsgrupper kan det altså ses i sammenhæng med ønsket om tidligt at udnytte foreningernes formodede integrerende effekt. Ofte beskrives regulært medlemskab af allerede eksisterende foreninger i det organiserede foreningsliv som bedste forum for integration via fritidsaktiviteter, da et sådant medlemskab formodes bedst at levere de nævnte fordele. Nogle undersøgelser beskriver den alternative løsning at organisere nye foreninger eller grupper, hvis medlemmer udelukkende eller overvejende består af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Enten selvstændige foreninger (evt. med praktisk støtte til opstarten fra eksisterende foreninger), eller afgrænsede grupper/hold tilknyttet gamle foreninger 6. Begge typer af foreningsaktivitet beskrives dog ofte som den næstbedste løsning set i et integrationsperspektiv. Selvom aktiviteterne anerkendes som strukturel integration, idet de i sig selv kan give erfaring med foreningsstruktur, -administration og -deltagelse 7, opfattes de dog generelt mere som en overgangsfase, en potentiel indslusningskanal til de traditionelle foreninger 8. Selvorganiserede fritidsaktiviteter betragtes også ofte i denne næstbedst -kategori grundet den indlysende manglende tilknytning til foreningslivets organisering og struktur. 9 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning 10, har der de seneste år tegnet sig et mønster af, at generationen af unge (med dansk eller anden etnisk baggrund) lader til at engagere sig på nye måder i foreningslivet. Først og fremmest deltager generationen mindre i den forstand, at gruppen af unge mellem 15 og 24 år er den, det er sværest at rekruttere og fastholde i foreningslivet. De opfattes derfor i foreningerne som mindre stabile og som zappere mellem forskellige foreninger og tilbud. Dernæst er denne aldersgruppe mindre tilbøjelig end andre grupper eller tidligere tiders unge til at påtage sig en frivillig indsats i foreningerne. Undersøgelsen beskriver unge-gruppen som en heterogen gruppe med store interne forskelle i deres måde at opfatte forskellige aspekter af tilværelsen, derunder forholdet til foreningslivet. Der er stor forskel på, hvorfor forskellige unge vælger eller fravælger at være medlem af en forening, og hvilken rolle en evt. foreningsdeltagelse spiller i den unges tilværelse og i selvopfattelsen. For nogle unge er det eksempelvis vigtigt, at de med deres foreningsdeltagelse får adgang til et forum, en facilitet, hvor de relativt uforpligtende og uden nødvendigheden af eksempelvis at skulle engagere sig på leder/træner-plan kan dyrke en interesse. Foreningen kan opfattes som et forum, hvor fællesskaber og venskaber som muligvis eksisterede forud for indmeldelsen i foreningen kan dyrkes gennem fælles aktivitet. Andre unge betragter fortrinsvis foreningsdeltagelsen som en mulighed for at lære noget nyt eller dygtiggøre sig. Nogle unge finder i foreningslivet et sted, hvor de kan udfolde og dele en særlig idé, et specifikt engagement eller livssyn et identitetsfællesskab. Andre igen opfatter foreningsdeltagelsen som en mulighed for at udvikle særlige talenter, om muligt på eliteniveau, og foreningen giver disse unge adgang til træning, professionel organisering og konkurrencer. Unge-gruppens opfattelse af deres foreningsdeltagelse er altså præget af stor forskellighed

18 Forskningsoversigt Undersøgelsens forfattere mener, at denne forskellighed må være udgangspunktet for forståelsen af den betydning, som foreningsdeltagelsen har i de unges liv, og den adfærd som generationen udviser i forhold til foreningslivet. De unge kommer til foreningerne med vidt forskellige forudsætninger og for manges vedkommende uden en viden om og fornemmelse for foreningernes tradition, struktur og skikke. Det ser ud til, at mange unge ikke oplever foreningernes traditioner og værdier som noget naturligt og noget, de i udgangspunktet er en del af. 12 Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Når det drejer sig specifikt om barrierer i foreningslivet for deltagelsen af børn og unge med anden etnisk baggrund, fremhæver flere undersøgelser manglende kendskab til den danske foreningsform som en central faktor. Det at dyrke en interesse eller en idræt udføres og organiseres ikke på samme måde i alle lande og kulturer. Fordi forældrene og til tider de unge med anden etnisk baggrund selv ikke har megen erfaring med dansk foreningskultur, er det ikke lige så oplagt for dem at udfolde deres interesser herigennem, som det formodes at være for andre forældre og unge. Ifølge nogle af undersøgelserne opfattes for eksempel sport i nogle af de etniske mindretalsgrupper hovedsageligt som en eliteaktivitet, eller i hvert fald som noget der dyrkes med henblik på at konkurrere. Derfor kan det være en ukendt oplevelse at møde en idrætsforening i Danmark, som nedtoner konkurrenceaspektet og fokuserer på fællesskab og samvær 13. Ligeledes beskrives det som uvant for nogle etniske grupper at deltage i den type organiseret og institutionaliseret fritidssamvær, som foreninger repræsenterer i modsætning til et familie- og netværksbaseret fritidssamvær 14. Den manglende viden om foreningsstruktur og -tradition kan yderligere vanskeliggøre de helt praktiske ting. Hvordan melder man sig ind i en forening? Hvad indebærer det? Hvad skal man medbringe? Hvordan gebærder man sig? 15 Der bliver i mange undersøgelser også fokuseret på forældrenes rolle som en barriere for deltagelse i foreningslivet. Det er erfaringen, at forældre med anden etnisk baggrund i mindre grad end andre forældre opfordrer deres børn til at melde sig ind i foreninger. De bliver også opfattet som mindre tilbøjelige til at påtage sig forældreansvar, -engagement og frivillig indsats, når deres børn er foreningsmedlemmer 16. Nogle steder hersker også antagelsen om, at forældre med anden etnisk baggrund oftere er dårlige kontingentbetalere end andre forældre. Erfaringerne omkring dette er dog blandede. Mange steder er der ikke (flere) problemer med minoritetsgruppernes kontingentbetaling, og nogle steder har eventuelle problemer grund i misforståelser og manglende viden om de praktiske forhold 17. Som baggrund for den mindre engagerede adfærd fremhæves eksempelvis visse af indvandrergruppernes manglende orientering mod foreningslivet som netværk 18. Det nære netværk udgøres og udfyldes i disse grupper typisk af familiemedlemmer eller medlemmer af samme etniske mindretal. Her har man mange af sine sociale og praktiske forbindelser, og det er bl.a. i denne kreds, at man måler sig med hinanden, og hvor ens værdier og holdninger påvirkes. Derfor opfatter mange det ikke som en oplagt mulighed eller et behov at engagere sig i en forening, hvis den ikke repræsenterer det nære netværk eller tillægges værdi i denne kreds. Foreningerne bliver altså i nogle tilfælde opfattet som et uinteressant netværk eller måske oven i købet et netværk, der synes at rumme forkerte værdier og 17

19 Forskningsoversigt betænkelig adfærd 19. Dette kan være medvirkende til, at forældrene ikke tilskynder deres børn til at deltage i foreningslivet eller ikke ser grund til at engagere sig, når børnene er blevet medlemmer 20. Enkelte steder fremhæves også den pointe, at en betragtelig del af familierne med anden etnisk baggrund kan siges at tilhøre en lav socioøkonomisk gruppe, og at dette anses for en generel barriere for deltagelse i foreningslivet i Danmark. Altså at unge fra familier der kan kategoriseres i en lav socioøkonomisk gruppe generelt deltager mindre i foreningslivet end unge fra andre typer af familier 21. Enkelte bemærker derfor, at det er tænkeligt, at nogle af de barrierer, der kædes sammen med forældrenes rolle, hænger sammen med andre forhold økonomiske, uddannelsesmæssige eller sociale end den etniske baggrund 22. Problematikken omkring netværkets betydning for deltagelsen i foreningslivet er også relevant i forbindelse med en anden beskrevet barriere 23. Som det eksempelvis vises af Sally Andersson rekrutterer børn og unge i meget høj grad hinanden blandt klassekammerater, venner og bekendte til deltagelse i deres foreningsaktiviteter. Ligeledes vælger mange børn og unge fra starten at melde sig ind i foreninger sammen med nogen. Det vil sige, at det meget ofte er gennem de unges egne netværk, at nye medlemmer til foreningerne findes. Det kan altså være meget afgørende for udviklingen i en konkret forenings sammensætning af unge medlemmer, hvordan de eksisterende medlemmers netværk i forvejen ser ud. Hvis disse netværk overvejende ikke rummer unge med anden etnisk baggrund, kan det altså betyde, at den videre udvikling i medlemssammensætningen afspejler dette. At en forening umiddelbart mener, at den signalerer at være åben for alle er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at meget forskellige unge melder sig ind. Det fremgår af flere undersøgelser, at unge piger med anden etnisk baggrund tilsyneladende deltager mindre i foreningslivet end drengene 24. Barriererne beskrives ikke som væsentligt anderledes for pigerne, men snarere som mere udtalte. Altså at eksempelvis forældrenes bekymring om foreningernes værdier og rammer er mere udtalt og derfor har større indflydelse som barriere for pigernes deltagelse i foreningslivet. Undersøgelsen Generationen der blev kulturpendlere 25 viser imidlertid, at hvis denne barriere overvindes, kan foreningsdeltagelse og udfoldelse af en interesse spille en rolle i pigerne liv, som de selv opfatter som vigtig og positiv. En aktivitet, der er accepteret af forældrene, bliver ikke blot opfattet som en legitim mulighed for afveksling fra hjemmeaktiviteter men også som en interesse, der kan deles med hele familien og dermed bidrage til fællesskab på tværs af køn og alder. Det konkluderes, særligt i foreningslivets egne undersøgelser, at ansvaret for visse af barriererne for de unges deltagelse delvist ligger hos foreningerne selv og kan afhjælpes af foreningerne selv. En del foreninger er dårlige til at lave opsøgende arbejde og formidle den danske foreningstradition og foreningernes muligheder, og der skal fra denne side gøres mere for at forhindre, at misforståelser opstår 26. Det er dog også en konklusion, at den nuværende foreningsstruktur ikke kan bære alle former for integrationstiltag. Den traditionelle frivillighedsbaserede organisation kan ikke alene magte de tilfælde og projekter, hvor der er at gøre med særligt vanskelige og socialt belastede unge eller blot projekter, som kræver meget opsøgende arbejde og en-til-en-kontakt. De frivillige har ikke ressourcerne, tiden til og træningen i at køre denne type projekter alene. Desuden er en vis udskiftning blandt de frivillige typisk, hvilket kan blive problematisk for projekterne, hvis de er meget 18

20 Forskningsoversigt personafhængige. Her peges i stedet på støttede projekter, flere midler og lønnede medarbejdere, trænere og ledere 27. Foreningerne og selvopfattelsen Sidst men ikke mindst findes der få undersøgelser, der beskæftiger sig med, hvordan de unge med anden etnisk baggrund selv opfatter deres deltagelse eller manglende deltagelse i foreningslivet 28. Undersøgelser der stiller spørgsmålet om, hvilken rolle et evt. medlemskab spiller i de unges liv, når de selv beskriver det. Som den omtalte undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning konkluderer, er der for ungdomsgenerationen generelt mange forskellige grunde til at være medlem af en forening og mange måder at opfatte medlemskabet på. De unges egne vigtigste begrundelser for at deltage i foreningslivet eller deres oplevelse af problemer med deltagelsen er desuden ikke altid de samme begrundelser og problemer, som foreningslivet eller professionelle integrationsmedarbejdere peger på. Adam Aisen konkluderer eksempelvis i sin undersøgelse af unge drenge med anden etnisk baggrund og deres medlemskab af en udvalgt fodboldklub, at disse drenge på mange måder opfatter klubben som et fristed 29. Et sted hvor en interesse for sporten kan udfoldes og venskaberne dyrkes, og hvor det manglende forældreengagement i nogle tilfælde understreger klubbens status som fristed for drengene. Også Sally Anderson beskriver 30, hvordan etnicitets-, integrations- eller nationalitetsmæssige aspekter af foreningsdeltagelsen bliver oplevet som uvæsentlige for børn og unge med anden etnisk baggrund i deres foreningsdeltagelse. Derimod træder andre fordele eller ulemper ved foreningslivet frem, og andre ligheder eller forskelle mellem medlemmerne såsom køn, alder, fælles interesse eller evner opfattes som de væsentligste. Nærværende undersøgelse Ovenstående oversigt illustrerer i kondenseret form en del af den viden, som vi altså har haft mulighed for at tage afsæt i og afprøve i nærværende undersøgelse. Vi har valgt at basere undersøgelsen på konkrete erfaringer indsamlet mellem grupper af mennesker, der i sit daglige arbejde, gennem sit foreningsengagement eller -medlemskab til dagligt beskæftiger sig med og tager del i feltet. Gennem deres egne fortællinger, har vi fået i indblik i, hvilke barrierer for deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund, de opfatter som væsentlige, og på hvilken måde denne opfattelse hænger sammen med andre faktorer. I modsætning til nogle af de beskrevne undersøgelser kombinerer denne undersøgelse erfaringer fra både professionelle integrationsmedarbejdere med indblik i et mere samlet forenings- og integrationsbillede, repræsentanter for de enkelte foreninger med meget nært kendskab til det daglige arbejde og det enkelte eksempel og ikke mindst erfaringer fra de unge, der kan berette om egne oplevelser med det danske foreningsliv. Vi har derfor mulighed for at præsentere forskellige syn på sagen og det mere nuancerede billede, der kommer ud af at betragte feltet fra flere vinkler. Denne undersøgelse samler også erfaringer med løsningsmodeller. Foreninger og integrationsmedarbejdere har nu i en årrække beskæftiget sig med foreningslivet som forum for integration af unge med anden etnisk baggrund, og efterhånden har man en del steder 19

21 Forskningsoversigt forsøgt sig med forskellige måder at håndtere og overkomme, det man oplever som barrierer. Vi kan altså samle og formidle erfaringer og oplevelser af større eller mindre succes med afprøvede løsningsmodeller. Lige så vigtigt er det at understrege, at vi gennem det indsamlede materiale har haft mulighed for at videregive de udpegede løsningsmodeller i sammenhæng med den kontekst, de er blevet afprøvet i. Da der kan være stor forskel både på foreninger og på unge med anden etnisk baggrund, kan der også være stor forskel på, hvilke løsningsmodeller der er blevet afprøvet, og hvilke der har haft succes fra sted til sted. Det er altså vigtigt, at både barrierer og løsningsmodeller forstås i deres kontekst og ikke bliver opfattet som almengyldige eller noget, der umiddelbart kan overføres fra situation til situation. Således er det i det hele taget et vigtigt formål for denne undersøgelse at formidle den kompleksitet, der præger feltet Noter 1 Eriksen: % af alle børn var medlem af en idrætsforening på landsplan. 3 Lykkegård 2001: 7, 9,15. Se eks. også: Ibsen: Børns idrætsdeltagelse i København, Aisen: Lot 3 Sport and Multicultural Dialogue og Ottesen: Kultur- og fritidsundersøgelsen i Herlev Kommune. 4 Eks. Pedersen 2004: 107f, Sally Andersson 2002: kap 3 5 Pedersen 2004:108 6 Disse metoder er eksempelvis beskrevet i Mikkelsen 2003 s 73ff. som Mentormodellen og Koldingmodellen. 7 Eks. Mikkelsen 2003:83 8 Eks. Carlsen 1998: 23, Carlsen 2004: 29 9 Enkelte undersøgelser problematiserer dog antagelsen om, at integration via fritidsaktiviteter foregår bedst gennem det organiserede foreningsliv. Rasmus Åradsson skriver bl.a.: jo bedre integration i egen gruppe, desto bedre forløber integrationen til det omgivende samfund, og i undersøgelsen Ungdom og foreningsliv (Nielsen m.fl.2004: eks. s 22) rejses også spørgsmålet, om det for den generelle demokratiske tilstand og de unge selv nødvendigvis er en ulykke, at nogle fritidsaktiviteter foregår i et andet regi end det etablerede foreningsliv. I undersøgelsen Generationen der blev kulturpendlere (Lindholm1997) beskrives de selvorganiserede fritidsaktiviteter blandt unge med anden etnisk baggrund. 10 Jens Christian Nielsen m.fl.: Ungdom og foreningsliv. Demokrati, fællesskab, læreprocesser Nielsen m.fl. 2004: eks. kap Nielsen m.fl. 2004:198f 13 Eks. Carlsen 1998:20, Carlsen m.fl. 2002:8 14 Eks.: Mikkelsen 2003 s.17ff 15 Eks. Carlsen 1998:45, Lykkegård 2001:18 16 Eks. Carlsen m.fl., 2002:8, Carlsen 2004: 29, Hansen 2001:81ff, Mikkelsen 2003:43ff, Lykkegård 2001:19 17 Eks. Mikkelsen 2003:47ff, Projektrådgivningens evalueringsnotat 2003: 16f 18 Eks.: Pedersen 2004:106, Hansen 2001, 81ff, Mikkelsen 2003:24f og 66f 19 Eks. Mikkelsen 2003:27f og 31f, Pedersen 2004: Eks: Projektrådgivningens årsberetning 2003:6, Carlsen m.fl. 2002, Mikkelsen Pedersen 2004:106f, se også Carlsen 1998:15 og Eks. Mikkelsen 2003:24f, Lykkegård 2001:21 20

22 Forskningsoversigt 23 Eks. Andersson 2002, Mikkelsen 2003 s.66f 24 Eks. Mikkelsen 2003:90f, Projektrådgivningens årsberetning 2003: 6, Projektrådgivningen 2004:4, Carlsen 2004: 34, Hansen 2001:77ff, Lykkegård 2001:22 25 Lindholm 1997, 103ff 26 Eks. Mikkelsen 2003:13, Lykkegård 2001:24 27 Eks. Clausen m.fl. 2002:9ff 28 Eks. Aisen 2002,Røgilds 1995, Anderson: Vi kender hinanden 29 Aisen 2002:100f 30 Anderson: Vi kender hinanden alle sammen, hvor vi så end er fra. 21

23 3. Præsentation af kommuner/bydele De fem udvalgte kommuner og bydele bliver i det nedenstående præsenteret med nogle nøgletal, en fordeling af de frivillige foreninger på typer og en oversigt over fordelingen af de gennemførte interview. Desuden fremhæves til sidst i samlet form nogle svar fra spørgeskemaundersøgelsen for at yderligere at give et indtryk af foreningsmønstret og eventuelle indbyrdes forskelle. Foreningskategorierne er kommunernes egne, hvilket ikke gør dem fuldstændigt sammenlignelige. Idrætsforeninger, spejdere og politiske foreninger er relativt simple at kategorisere, mens mange andre typer af foreninger ikke enkelt lader sig placere i veldefinerede grupper ud fra deres navn. Derfor er kommunernes egen rubricering anvendt. De fem kommuner/bydele er: Brabrand Holbæk Ishøj Kolding Ribe Kriterierne for udvælgelsen af netop disse fem har været flere. Dels en geografisk spredning, dels en vis størrelsesmæssig spredning (mindre provinsby, større provinsby, forstæder) og dels en variation mht. andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden har DIF og DUF med deres kendskab til det lokale foreningsliv samt Integrationsministeriet været taget med på råd i den endelige udvælgelse. Kommunerne har forskellige typer af opgørelser over borgere med anden etnisk baggrund og tallene er af varierende aktualitet. Det skal derfor gøres opmærksom på, at de ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige. 3.1 Brabrand Brabrand er ikke en kommune, men et lokalområde i den vestlige del af Århus, defineret ved postnummer Pr. 1. januar 2003 var indbyggertallet her Lokalområdet omfatter bl.a. Gellerup-forstaden, hvor 56% har anden etnisk baggrund end dansk 2. Brabrand har 489 indbyggere pr. frivillig forening. Gellerup-Hasle-Herredsvang er af EU udnævnt til såkaldt Urbanområde i perioden Det indebærer gennemførelse af projekter, som tager sigte på at skabe økonomisk og social bæredygtighed i området, baseret på borgerinddragelse. Der er ikke overordnet tale om et decideret integrationsfremmende projekt, men Århus kommune har udnævnt tre hovedindsatsområder, heriblandt Fritid og kultur som integrationsfremmende og forebyggende aktivitet. 3 Målet er at organisere fritidstilbud på en ny måde og at benytte skolesystemet og andre institutioner som rekrutteringsbaser. Endvidere er målet nye anderledes idrætsfaciliteter 22

24 Præsentation af kommuner/bydele i kombination med væresteder og aktivitetshuse som et alternativ til den traditionelle foreningsidræt. Budgettet er 38 mio. kr., og mange projekter er allerede søsat såsom Idrætsraketten Vest (formålet er integration af børn m. anden etnisk baggrund i det etablerede foreningsliv) og Projekt Flygtninge, Bevægelse og Idræt (med specielt sigte på rekruttering/fastholdelse af ledere i foreningslivet). Gennemførte interviews 3 med i alt fem professionelle: hhv. Anders Glahn (Gellerup Ungdomsklub), Lisbet Lautrup Knudsen (Gellerup scenen) og Britt Naundrup (projekterne Pigeliv og All Kinds) og Joop Poolman (Cirkus Tværs). 3 med ledere i DIF-foreninger 1 med to unge deltagere i teater/drama-aktivitet Foreningsmønster Fordeling af de frivillige foreninger: Idrætsforeninger: 18 Etniske foreninger: 7 Politiske foreninger: 2 Spejderforeninger: 5 Øvrige: 9 I alt: 41 Brabrand-området har det højeste antal af borgere pr. forening blandet de fem undersøgte byer og en stor del af disse er idrætsforeninger samt etniske foreninger qua den store andel af indbyggere med anden etnisk baggrund. Det manifesterer sig også i den laveste andel af foreninger helt uden medlemmer med anden etnisk baggrund og den klart største andel med mere end 50% af disse (se tabel 3). 3.2 Holbæk Holbæk er en større provinskommune beliggende i det nordvestlige Sjælland. Befolkningstallet var pr. 1. januar Heraf har 4,8% udenlandsk statsborgerskab. 32% af disse er fra Tyrkiet og 14% fra Irak 4. Holbæk har ca. 319 indbyggere pr. frivillig forening. Holbæk modtog en stor gruppe af tyrkiske gæstearbejdere i midten af 70 erne og de og deres efterkommere udgør i dag den største gruppe af borgere med anden etnisk baggrund i kommunen. Fritidslivet er et af de fem indsatsområder i kommunens integrationspolitik som bl.a. indebærer et stort integrationsråd med repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger, kommunen og flygtninge-/indvandrergrupper. I forbindelse med institutionen Ungdommens Hus (forankret i og ledet af Ungdomsskolen) er der ansat en kulturel formidler med unge ml. 15 og 25 år med anden etnisk baggrund som ansvarsområde. 23

Integration. og det frivillige foreningsliv

Integration. og det frivillige foreningsliv Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Integration og det

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Integration via Foreningslivet

Integration via Foreningslivet Integration via Foreningslivet Flere flygtninge og indvandrere ind i foreningslivet i Hjørring Kommune. Integration via foreningslivet Hjørring Kommunes Integrationsråd og Folkeoplysningsudvalg inviterede

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE 2016 Titel Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer Samarbejde mellem bestyrelser og administrationer Indstilling fra DIF s

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering,

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Politiske mål og delmål

Politiske mål og delmål UNGEPOLITIK 2013 Politiske mål og delmål Indhold FORORD... 3 POLITISKE MÅL... 4 1. UDDANNELSE... 5 2. TRANSPORT... 5 3. FRITID... 6 4. ARBEJDE... 6 5. SOCIALT... 7 6. DEMOKRATI... 7 SAMMENHÆNG... 8 Ungepolitik

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten DIF-konference Det frivillige initiativ 23. januar 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Januar 2012 Status: Frivilligheden i dag DIF er Danmarks

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Sara Tatiana Schwartz Thomsen

Sara Tatiana Schwartz Thomsen Unge nydanskeres deltagelse i foreningslivet En undersøgelse af unge nydanskeres deltagelsesmønster i foreningslivet samt dannelsen af nydanske foreninger Sara Tatiana Schwartz Thomsen Projekt Forskerpire

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

FORBUNDSNALYSE DANMARKS BRYDEFORBUND. Kære Danmarks Brydeforbund

FORBUNDSNALYSE DANMARKS BRYDEFORBUND. Kære Danmarks Brydeforbund FORBUNDSNALYSE DANMARKS BRYDEFORBUND Kære Danmarks Brydeforbund Hermed sendes forbundsanalysen som er de data som vi kan trække i DIF om Danmarks Brydeforbund. Forbundsanalysen skal bruges som udgangspunkt

Læs mere