Hvad skal du lave på Spejdernes Lejr? Farvel og tak - sidste nummer af Broen NR

Transkript

1 Hvad skal du lave på Spejdernes Lejr? Farvel og tak - sidste nummer af Broen NR

2 B R O E N M A G A S I N 3: Nyt fra Spejdercheferne 4: Nyheder 6: Fuld fart på Danmarks største spejderlejr 8: Adventurespejd-ligaen: Status og fremtid 10: Mangler du vitamin N? 12: Woop naturen kalder 14: Friluftsliv hvad er det? 20: Spejder Sport i udvikling 22: Plejer er død 26: Dagbog fra Sydamerika 32: Har børn rettigheder? 31: Spejderjobs 32: Bennis Bagside Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps Forside: Spejderne er eksperter i friluftsliv, men hvad bruger vi det til? I dette nummer er der fokus på hvad friluftslivet kan give af muligheder og perspektiv. Her fanget i Grønland. Fotograf: Rasmus Rahbek Redaktion: Peter Tranevig, pt@dds.dk (ansv. Redaktør) og Peter K. Maul Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: redaktionen@spejder.dk Oplag: Tryk: Als Offset, ApS, ISO miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Det Danske Spejderkorps Korpskontoret Arsenalvej København K Tlf.: Redaktionen redaktionen@spejder.dk DDS generelt: info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid:

3 NR Friluftslivet udvikler os Som ledere ved vi, at et af de vigtigste elementer til at udvikle vores børn og unge til stærke, selvstændige mennesker, er vores fokus på det aktive friluftsliv. At sætte vores spejdere ind i selvstyrende patruljer og give dem opgaver og udfordringer ude i naturen, væk fra de voksne ledere. Når man som leder sender sin patrulje alene af sted ud i skoven, oplever man, hvordan de holder sammen som gruppe. Tager ansvar for hinanden og lykkes med den udfordring, de er blevet stillet. Det er derfor, at netop friluftslivet er et af vores vigtigste redskaber i arbejdet med spejderne, og det er derfor, dets betydning for vores spejderarbejde ikke kan undervurderes. Omdrejningspunktet for dette nummer af Broen er friluftsliv, og friluftslivet er en central indsats i Det Danske Spejderkorps. Vi kan rundt om i grupperne se, hvordan en stærk friluftsprofil er et centralt element i gruppens evne til at fastholde spejderne op igennem grenene. Og vi kan i samfundet se, hvordan flere og flere danskere begynder at dyrke friluftslivet en pointe, som en forsker i friluftsliv bakker op længere inde i bladet. Vi bruger friluftslivet til at udvikle spejderne gennem opgaver og udfordringer. Friluftslivet er et unikt redskab til at udvikle den enkelte i fællesskabet. I Det Danske Spejderkorps giver vi spejderne friluftsog adventure-oplevelser ud over det sædvanlige. På sommerlejren, på weekendturen og på det ugentlige onsdagsmøde. Når vi bygger en svævebane over søen eller laver et smuglerløb rundt om hytten. Vi håber derfor, at I ude i ledergruppen vil tale om, hvordan I kan vise lokalsamfundet jeres stærke friluftsprofil og de adventureoplevelser, I giver spejderne. Samtidig håber vi, at I internt i ledergruppen tør lege djævlens advokat og gøre op med plejer. Vi kan nemlig altid udfordre hinanden på, hvordan vi styrker arbejdet med at give patruljerne og spejderne de adventureoplevelser, der gør, at de også holder ved op igennem tropsalderen. FOTO Mads Danquah Omverdenen forbinder ofte grupperne med klassiske spejderaktiviteter og naturforståelse. Det er vores udgangspunkt, og det er jo heller ikke helt forkert. Men det spejderarbejde, som vi ofte har rigtig stor succes med, er at bruge friluftslivet aktivt - og ikke gammeldags spejderaktiviteter og naturkundskab. 3

4 BROEN MAGASIN Lars var tropsleder, da jeg blev spejder i Virum Trop i Vi havde lige fået et nyt spejderhus Myretuen - som vi selv havde været med til at indrette. Vildkattepatruljen havde en patruljehytte ligesom Odderne, og Grævlingerne byggede en shelter. Patruljeledere og assistenter var med i Elefantungepatruljen, som havde en meget hemmelig optagelsestur. Vi var 5 patruljer og omkring 40 spejdere i troppen i alt. Der var enten patruljetur eller tropstur hver måned, og der var altid nogen i Myretuen, hvis man skulle få lyst til at kigge forbi. Det var selvfølgelig energien fra os alle sammen, der skabte dette fantastiske spejderliv, men Lars var den gode leder, der forklarede det, vi havde brug for at vide, og hjalp os til få styr på tingene og gennemføre vores ideer, så alle vi spejdere i Virum Trop fik en masse gode oplevelser at bygge vores liv på. Det er mange år siden, og de fleste spejdere oplever heldigvis en leder, der kan meget af det, Lars kunne. Var med til at udtænke PLan-kurserne Når Lars skal mindes her i Broen, er det fordi, at Lars udover sin indsats i Virum Gruppe også havde energi til at sætte sit markante præg på Det Danske Spejderkorps. Lars var med i Spejderudvalget i perioden omkring og efter sammenlægningen af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigekorps for snart 40 år siden, og blandt andet var han en af dem, der udtænkte PLan-kurserne. Kurserne har selvfølgelig udviklet sig siden starten, men grundelementerne er stadig de samme: et kursus i fri luft (hejk eller lejr) med deltagere fra hele landet ledet af et begejstreret team, der har frie rammer til at skabe en supergod spejderoplevelse. En succes for omkring 1000 spejdere hvert år siden kurserne startede i begyndelsen af 1970 erne. Ud over kurserne var Lars med til at udarbejde arbejdsstoffet Impulshæfterne. Byggede farme i Sudan Måske endnu mere fremsynet var Lars med til at skabe Det Danske Spejderkorps' engagement i den 3. verden. Udsendt som konsulent for Det Danske Spejderkorps i to af de første NGO-baserede udviklingsprojekter støttet af Danida skabte Lars Sudan-projekterne sammen med de sudanesiske pigeog drenge- spejderkorps. Det blev til en kyllingefarm i Umm- Dohm ved Khartoum og en grøntsagsfarm i Rejaf i det, der nu er Sydsudan. Mere end 250 danske spejderledere deltog i Sudanekspeditionerne, som skabte uforglemmelige internationale spejderoplevelser. Rækkevidden af Lars indsats kan ses i Sydsudan, hvor spejderarbejdet nu er ved at blive genopbygget efter mere end 20 års tragisk borgerkrig. Inspireret af farmen i Rejaf, der stadig drives og bruges af spejderne til lejre og arrangementer, er fødevaresikkerhed og uddannelse i dyrkning og afgrøder blevet en naturlig del af spejderarbejdet i Sydsudan, et af verdens allerfattigste lande. Lars valgte at sætte sit engagement i den 3. verden over sit engagement i spejderarbejdet og brugte den største del af sit liv siden Sudanprojektet i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne i Afrika for Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet i Sydsudan. Men i de perioder, hvor Lars var i Danmark, havde han ikke mistet interessen for spejderarbejdet og Det Danske Spejderkorps. I begyndelsen af dette årtusinde indgik Lars i Spejderhjælpens bestyrelse og var den, der tænkte tankerne bag den strategi, som stadig er grundlaget for Spejderhjælpen i dag. Mindet om Lars vil naturligt forsvinde med de som kendte ham, men Lars' indflydelse på spejderarbejdet vil vare ved lang tid fremover. Tak. TEKST Hans Henrik Hammerum 4

5 NR Nye visioner for spejder.dk Spejdere er nogle vilde typer. Vi rejser jorden rundt, bygger vilde konstruktioner og skaber store oplevelser for børn og unge uge efter uge. Af samme årsag har alle spejdere tusindvis af gode spejderhistorier desværre mangler vi et ordenligt sted at fortælle dem. Os, der er med, ved det jo godt. Der er spejdere over det hele, og de har fart over feltet. Alene i Det Danske Spejderkorps er vi spejdere, der uge efter uge optænker, skaber og udfører fantastiske aktiviteter for børn og unge. Vi er bare ikke så gode til at fortælle det videre. Vi mangler en ordentlig platform at fortælle dem på. Spejdernes tv2.dk Derfor har vi sat os et nyt mål i Det Danske Spejderkorps. Vi vil lave en portal for spejdernyheder, hvor vi samler alle de gode historier fra nær og fjern, der er med til at skabe og udvikle fortællingen om spejderbevægelsen. Og hvor brugerne selv kan byde ind med deres egne fortællinger. Det nye Spejder.dk skal være en portal, hvor alle frilufts- og spejderinteresserede kan fortælle deres historie og få inspiration til nye eventyr ved at læse andres fortællinger. Det skal være nemt for den enkelte spejder at fortælle sin historie i ord og billeder, og samtidig skal vores egne udgivelser have et liv på internettet, så der ikke kun er Track og Snus, når bladene rammer hytten. Vil du være med? I den kommende tid sker der ting og sager med medierne i Det Danske Spejderkorps. Vi ryster posen og skærper profilen, så du som medlem får de bedste historier og aktiviteter til din rådighed. Vil du være med til at lave en digital platform for spejdernyheder? Og får de gode idéer det til at krible i maven, når du hører om projektet? Så skulle du tage og hjælpe til med, at vi får lavet det helt rigtige hjem for spejderhistorier på nettet. Hvis ovenstående lyder som noget, du gerne vil bidrage til at få realiseret, så skriv en mail til webkonsulent Dennis Maigaard på dm@dds.dk og fortæl lidt om dig selv, din baggrund og dine idéer til, hvordan vi gør spejder.dk til alle spejderinteresseredes primære kilde til gode historier. Vi får brug for al den hjælp, vi kan få, til at skabe det helt rigtige koncept, så hvad enten du er idémand, skribent, videoentusiast eller teknisk funderet, så giv lyd. Vi glæder os til at komme i gang! Det Broen, du kender, ændrer sig Det BROEN, som du lige nu sidder med, bliver det sidste af sin slags. I redaktionskulisserne rumsterer det, og fra næste nummer får du et nyt magasin ind ad sprækken. I samme omgang søger vi skribenter, der vil være med til at skrive artikler om outdoor-/friluftsoplevelser, ledelse og børn, og unge i samfundet. Tekst Marie Torp Christensen, formand for Det nye Broen. Nye koncepter, nyt layout, nyt navn Korpsets nye ledermagasin skal ikke indeholde kryptiske religiøse referencer eller henvise til en bro, som ingen kender. I stedet glæder vi os til at kunne præsentere et blad med nyt layout, nye koncepter og et langt større fokus på ledelse og friluftsliv. Imidlertid mangler vi stadig at finde et nyt navn til magasinet og - endnu vigtigere - at finde skribenter fra hele landet, der har lyst til at skrive og udvikle magasinet. Et magasin om ledelse af børn og unge i naturen Det magasin, som lander i din postkasse i juni måned, har langt større fokus på, hvordan og hvad det vil sige at lede børn og unge i naturen. Udgivelserne kommer til at behandle emner fra flere forskellige vinkler, så du får den bredeste viden om hvert emne. Samtidig vil vi sætte fokus på ledelse, og hvordan vi kan inspirere og udvikle vores egen organisation ved at se på andres succeshistorier. Fokuseret spejderi I det nye magasin fokuserer og samler vi magasinets spejderindhold. I hver udgivelse får du debat, mødeideer og informationer om, hvad der sker i korpset. Dette betyder, at sektionen om spejder bliver mere relevant, og at vi samtidig kan sætte fokus på nogle af de andre fællesinteresser, vi har som ledere og friluftselskere. Hvad med skal det nye magasin hedde? Redaktionen har pakket videogrejet, og inden længe vil du på kunne se, hvad numerologen mener, at dit spejdermagasin skal hedde. Dog frygter vi en smule for numerologens forslag og modtager derfor meget gerne dit bud på, hvad magasinet skal hedde! Send os dit bud på redaktionen@dds.dk. Vil du være med til at skrive historie? Det nye BROEN søger skribenter til at skrive for magasinet. Som skribent bliver du tilknyttet en redaktør, der, når du vælger at gå i kast med en artikel, vil være der til at sparre med dig undervejs i processen. En gang om året afholder vi en dag for alle skribenter, hvor der vil være relevant undervisning og socialt samvær. Skal du være skribent på magasinet? Så send en mail til redaktionen@dds.dk. 5

6 BROEN MAGASIN Med den værste vinterkulde bag os, er de lune sommeraftener på Spejdernes Lejr tættere på end nogensinde. Der er skrevet lejrsang, de unikke bobler tager form, og de kæmpe fester er allerede nu ved at blive planlagt. TEKST Lone Hansen foto Rasmus Rahbek og wsj.se Gakket lejrsang og kæmpe shows Ska vi gå udenfor og ordne det? Sådan lyder opfordringen i sangen, der gerne skulle blive et landsdækkende hit i de kommende måneder. Martin Brygmann står bag lejrsangen til Spejdernes Lejr 2012, der er fyldt med sproglige finurligheder og klare opfordringer til, at vi kaster os ud i friluftslivet. Det bliver sikkert også både sjovt - og lidt sært - når De Sorte Spejdere Anders Lund Madsen og Anders Breinholt går på scenen og guider os gennem programmet til åbnings- og afslutningsshow på lejren. Hvis du vil opleve alt, hvad der foregår på den kæmpe lejr, kommer du ikke til at sove tiden væk. Dag og nat bliver der liv på lejren, og der vil være aktiviteter, der er åbne hele døgnet. Der bliver store shows for eller flere tilskuere, men også tilbud, der kun er for de få, der melder sig først. Garanterer intense oplevelser Morten Kjær Lennon er formand for aktivitetsudvalget på Spejdernes Lejr. Og han lover deltagerne, at de ikke kommer til at kede sig. De store fælles aktiviteter, boblerne, er ved at blive udfærdiget. Og det bliver stort. På boblerne er over tusind spejdere i gang med fælles aktiviteter. Det bliver intenst. Boblerne tilmelder man sig forud for lejren, og ifølge Morten Kjær Lennon kommer indholdet til at spænde bredt: Der bliver bl.a. et kæmpe adventurerace, et stort strandeventyr med fokus på naturen og en boble med gakkede flashmobs. Men også særlige lederbobler og en boble med fokus på menneskerettighederne. Typisk vil der være en fælles overskift på en boble med aktiviteter, men forskelligt indhold. For eksempel foregår en del af vand-aktiviteterne for de yngste i vandkanten, mens de ældste kan prøve kræfter med sejlads på Limfjorden ved Struer. Opdag nye sider af lejren Foruden boblerne, der er de store fælles aktiviteter, bliver lejren fyldt med frie aktiviteter. De frie aktiviteter kan man ofte bare møde op til, og de kan være for alt fra ti til tusind personer og tage fra en halv time til et døgn. De frie aktiviteter er dem, der gør, at du altid kan opdage nye sider af lejren. De sikrer den spontanitet og fleksibilitet, der er så fed ved de store spejderlejre fortæller Morten Kjær Lennon. Derfor har aktivitetsudvalget også prioriteret, at de fleste af de frie aktiviteter ikke kræver tilmelding. Og de få, der gør, kan man bl.a. tilmelde sig over sms. Det skal være let at deltage. Hvis man ser nogen spejdere, der er i gang med en fed klatreaktivitet eller ved at bygge en sollader til mobilen, skal man hurtigt selv kunne komme i gang, forklarer Morten Kjær Lennon. 6

7 NR Nu skal vi ikke vente længe. Om under fem måneder ankommer over spejdere til Spejdernes Lejr. Den finurlige Martin Brygmann står bag sommerens lejrsang. Spejdernes Lejr bliver fyldt med vilde aktiviteter, store spejderfester og så selvfølgelig de kæmpe åbnings- og afslutningsshows. Netop teknologi har aktivitetsudvalget forsøgt at tænke ind over lejren for at give deltagerne nemmere adgang til oplevelserne. Udover tilmelding over sms, vil der også være QR-koder, som man kan scanne med sin smartphone for at finde nemmere rundt til aktiviteterne. Vi vil gerne bruge de muligheder, der er for at gøre alting nemmere for deltagerne, fortæller Morten Kjær Lennon, der sammen med Mia Lind Ibsen er formand for lejrens aktivitetsudvalg. Fuld fart på Udover bobler og frie aktiviteter er der lagt op til kæmpe spejderfester. Der bliver bl.a. en særlig fest for de årige ved den store scene, og der bliver både kæmpe-aktiviteter, show, koncert og masser af stemning, fra festen sættes i gang torsdag aften kl. 19 og indtil den slutter kl. 22. Og både de 6-12-årige og dem over 18 år bliver også inviteret til lejrfester med fede programmer, der passer til aldersgruppen. For de yngste er det en eftermiddagsfest om tirsdagen på lejren, mens de voksne får en aftenfest om onsdagen. Her vil der uden tvivl blive skrålet med på Martin Brygmanns lejrsang, og du kan allerede nu gå ind på og øve dig på omkvædet: Så går vi udenfor og ordner det; Ud og slå, ud og slå op, ud og slå teltet op. VIL DU VIDE MERE? Har du spørgsmål til lejren, så prøv at kigge på spejderne.dk. Ellers kan du kontakte lejrens callcenter på info@ spejderneslejr2012.dk, sende en sms til eller ringe på det samme nummer (se telefontiderne på 2012.spejderne.dk). 7

8 BROEN MAGASIN Et halvt år er gået, siden adventurespejdligaen blev sparket i gang på Solaris i august. Men hvad er der egentlig sket, hvordan har løbene taget imod ligaen, og hvor er ligaen på vej hen? Broen tager pulsen på adventurespejdligaen. Årets Alligatorløb blev udsolgt på ti minutter. I København sendte Solaris spejderne hurtigt ned fra Field s. Med svævebane over Rønne Å på årets Alligatorløb. Lyden af sne under støvlerne. Hvert løb kan noget særligt pga. tidspunkt og placering. ADVENTURESPEJDLIGAEN: Ligaen blev startet i foråret Der er elleve løb tilmeldt ligaen. Der er nu afholdt 6 løb, og du kan tjekke stillingen på liga.adventurespejd.dk. Næste løb i ligaen er Apokalypseløbet, der foregår weekenden marts. OVERRASKELSE PÅ SPEJDERNES LEJR: På Spejdernes Lejr får samarbejdet i ligaen en meget konkret udformning. Ud over præmieoverrækkelser til vinderne af ligaen, barsler arrangørerne i ligaen nemlig med ideen om at lave et stort fælles løb på den store lejr: Hvert løb får én post på løbet, som de ellers kan hælde det i, de vil. Løbet skulle gerne blive en stærk bouillonterning, der samler det bedste fra hvert løb i ligaen, fortæller Christian Melchiorsen, der er bestyrelsesformand for Solaris. 8

9 NR Status og fremtid Større kendskab, flere deltagere Efter de elleve adventurespejdløb i maj 2011 meldte sig under ligaens faner, har der været knald på. Solaris smed 300 spejdere rundt i København. Alligatorløbet blev udsolgt på under ti minutter. Og snart sparkes dommedag i gang på Apokalypseløbet med sækkepiber og onde jægere. Men et er, at de store løb for alvor har vokset sig store. En anden udvikling er, at de mindre løb også har modtaget masser af opmærksomhed og en masse deltagere. Jyske løb, der tidligere har været for de lokale spejdergrupper, er pludselig blevet besøgt af pointtørstige patruljer fra Sjælland og omvendt. Christian Melchiorsen, der er bestyrelsesformand for Solaris og en af initiativtagerne til ligaen, mener, at ligaen har haft en stor effekt på kendskabet til de forskellige løb: Vi kan se, at der er fremgang i tilmeldingerne. Den fælles platform har gjort, at der er en masse, der nu har fået øje på de mindre løb, der også er blevet fyldt op langt hurtigere end normalt. Marie Glent-Madsen, der er løbsleder på Coco Crazy Monkey Race, mærkede i år også en ekstra interesse for løbet på Fyn: Traditionelt har der altid været mange Odense-patruljer med på CCMR. Det var der også i år, men oveni har vi klart mærket, der kom flere fra resten af landet både Aarhus og København var repræsenteret. Marie tror især, at platformen adventurspejd.dk har hjulpet til den større efterspørgsel: Det er jo egentlig ret basalt, men ved at samle info om løbsdatoer, hvilke spejdere der kan tilmelde sig løbene osv., på ét sted, er det bare blevet nemmere at finde de andre løb. En plus en giver tre Ved at samle løbene i ligaen er der kommet en særlig synergi-effekt, mener Christian Melchiorsen: Når flere spejdere kommer af sted, kommer der også flere tilmeldinger næste år. Jo mere det enkelte løb vokser, jo mere vil det kunne trække de andre med. Christian Melchiorsen nævner Zaxsez som eksempel på et løb, der på trods af, at det kun har været afholdt i et par år, hurtigt har fået en trofast deltagerskare. En af de oprindelige ideer med ligaen var, at løbsledelserne skulle blive bedre til at hjælpe hinanden. Og det er lykkedes, mener Christian Melchiorsen: Der sker enormt meget erfaringsudveksling løbene imellem. Det er både råd om forsikringspolitik og sparring omkring forskellige poster. Og ved at samle løbene har vi kunnet spare på energien til administration, fortæller Christian Melchiorsen og nævner bl.a. arbejdet for et fælles tilmeldingssystem. Løbene får stærkere identitet Samtidig mener Christian også, at ligaen faktisk fører til, at løbene bliver bedre til at skille sig ud og får en endnu stærkere identitet: Der er løb, der er enormt fokuseret på historien, mens andre har mere fokus på adventurerace-discipliner. Og jeg tror, at de individuelle nicher bliver dyrket endnu mere, når løbene kommer til at kende mere til hinanden. Netop den udvikling håber Marie fra CCMR også bliver en effekt af ligaen: Ligaen skal styrke mangfoldigheden ved at gøre opmærksom på, hvad der findes, så man kan sørge for at skille sig ud. På den måde bliver det både sjovere for løbsarrangører og deltagere, og det bliver ikke de samme patruljer, der vinder hvert løb. Adventurespejd inspirerer til udvikling Christian Melchiorsen forestiller sig også, at de flere deltagere har en effekt, der rækker ud over løbene og ligaen: Adventurespejd tilbyder nogle helt unikke spejderoplevelser, som man har svært ved at finde andre steder. Og jeg tror, at løbene er med til at fastholde spejderne i den alder, hvor mange ellers falder fra. David Hansen, der var med til at starte ligaen, mener også, at adventurespejd giver deltagerne meget mere end adrenalin og store oplevelser med hjem: Der er så meget potentiale i adventurespejd som metode til at udvikle børn og unge til ansvarlige, initiativrige og handlekraftige mennesker, der tør bygge en bedre verden. Alle os, der har mærket magien i et Apokalypseløb og stadig fortæller skrøner om mere end ti år gamle oplevelser, ved, at det giver en særlig ballast, der følger dig resten af livet. David Hansen har desuden store forhåbninger til, at ligaen kan bidrage til, at endnu flere får del i adventureoplevelserne: Jeg håber, ligaen om fem år har bredt adventurespejd endnu længere ud, så der er noget for de lidt yngre spejdere, noget for ledere, der har brug for inspiration, og ikke mindst så alle tropsspejdere får mindst én stor adventurespejdoplevelse i deres ungdom. TEKST Peter Kondrup Maul FOTO Vilhelm Rothe og Rasmus Rahbek. 9

10 BROEN MAGASIN Kun halvdelen af danske børn mellem 8 12 år har set en snog, en vibe og en forstening i virkeligheden. En udvikling, der skal vendes, hvis vi vil vores børn og vores fremtid det bedste, mener den amerikanske forfatter og debattør Richard Louv. Tænk på din egen barndom. Hvor ofte lå du i haven og kiggede op i skyerne? Så et stjerneskud, fangede insekter, fiskede i søen, klatrede i træerne og byggede huler i buskene? For mange vestlige børn fylder barndomsminder som disse mindre og mindre, og det bekymrer forskere og foreninger både herhjemme og i udlandet. I USA har især én mand sat børnenes forhold til naturen på dagsordenen. Richard Louv hedder forfatteren og debattøren, der gennem de sidste par år har skabt en borgerbevægelse for at genskabe forholdet mellem børn og natur. Det hele startede med bogen 'Last Child ind the Woods' fra 2005, hvori han beskriver, hvordan børns forhold til naturen over de sidste tredive år er blevet stadig mere abstrakt. Børn i dag kender alt til klimaforandringer, men de kender ikke blomsterne i deres egen baghave, siger Richard Louv blandt andet. DET GØR BØRN, NÅR DE IKKE GÅR UD: Bruger mere tid foran fjernsynet og computeren. Opholder sig længere i institutioner. Går til flere organiserede aktiviteter såsom sport. Kilde: Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse Natur i tre generationer fra Naturunderskud som diagnose I USA har udsagn som dette vakt så stor debat, at man har opfundet en diagnose. Nature deficit disorder eller på dansk naturunderskudsforstyrrelse. En lidelse, som opstår, hvis du får for lidt vitamin N for natur, og som kan gøre et barn både stresset, træt, trist, rastløs og mere disponeret for at udvikle ADHDsymptomer. Men det er ikke kun over there, at den er gal med børnenes frie leg i naturen. Også Danmarks Naturfredningsforening mener, friluftslivet fylder for lidt i de danske børns liv. En undersøgelse, foreningen fik lavet af Gallup i 2009, viste, at børn i dag kun kommer halvt så meget ud, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn. Overraskende nok var resultatet det samme i by som på land. Årsagerne var nemlig ikke, at børnene boede langt fra skov og strand, men snarere at forældre ikke havde tid til at tage med dem ud og ikke havde lyst til at lade dem rende rundt alene. DET SIDSTE BARN I SKOVEN: Får du nok vitamin N? Amerikanske Richard Louv mener, mange børn lider af naturunderskud. Richard Louv hedder den amerikanske forfatter og debattør, der i 2005 skrev bogen Last Child in the Woods, som siden er blevet oversat til en lang række sprog og har skabt en borgerbevægelse ved navn NNM The New Nature Movement i USA. Læs mere på childrenandnature.org. 10

11 NR Dertil kommer, at børn i dag går til flere organiserede fritidsaktiviteter som fodbold, softball og Ju-Jitsu end tidligere. Alt sammen medvirker det til, at børns forhold til naturen bliver stadig mere abstrakt. En undersøgelse fra 2011 viste, at kun halvdelen af danske børn mellem 8 12 år kunne kende en snog, havde set en vibe og vidste, hvordan en forstening så ud. En udvikling, vi bør sætte alt ind for at vende, hvis vi vil have kreative og kloge børn, mener i hvert fald Richard Louv. Legen stopper aldrig udenfor En af de ting, han peger på er, at børns hjerner stimuleres af at være udenfor. Nye undersøgelser viser, at børns koncentrationsevne styrkes af at være ude i den friske luft, siger Richard Louv, der derfor opfordrer forældre til at sende deres børn ud at lege, hvis de vil have dem på Harvard. Ikke bare koncentrationsevnen, men også børns kreativitet og nysgerrighed pirres i naturen. Noget som blandt andet den danske hjerneforsker Kjeld Fredens har bakket op om. I skoven eller på engen er der ikke nogen stol at sætte sig på, og så må børnene selv finde på noget. Legen er allerede i gang, og den stopper aldrig, har han flere steder sagt, og netop legen i naturen er omdrejningspunktet for den borgerbevægelse, Richard Louv med sine tanker og bøger har skabt i USA. Igennem legen i naturen sker der nemlig noget helt essentielt. Børnene bruger deres fantasi, og de afprøver grænser. En skov eller en eng er alle tiders sted at afprøve egne grænser. Det ligger implicit, hvor højt kan jeg klatre op her? Hvad sker der, hvis jeg tager denne gren og stikker den i jorden her? Børnene lærer noget fundamentalt gennem leg i naturen, nemlig evnen til at finde på og til at lede sig selv, siger Louv, der er bekymret for, hvordan vi i fremtiden finder entreprenører, hvis børnene ikke kender til det at prøve sig frem. En af årsagerne til, at børn i dag leger mindre udenfor end tidligere, er angsten for, at der skal ske dem noget derude. Forældre ønsker i højere grad end tidligere at have deres poder under opsyn, og det er nu engang lettere, hvis de sidder i sofaen med en nintendo, end hvis de render rundt i baghaven med en pind. Men vi er nødt til at give slip, påpeger Richard Louv. Hvordan skaber vi selvstændige samfundsborgere, hvis vi hele tiden overvåger dem? spørger han retorisk. HER GIVER NATUREN BONUS: Helhedstænkning Refleksion Empati Motorik Kreativitet Nysgerrighed Kropsfornemmelse Balance Følelsesliv Søvn Dagslys Naturen binder os sammen Hans tanker om alt det gode, naturoplevelser giver vores børn, vækker genklang helt op i det Hvide Hus i USA. Her er naturunderskudsforstyrrelse kommet på dagsordenen for flere politikere. Også herhjemme har blandt andre børne- og undervisningsminister Christine Antorini taget Richard Louvs bog 'Last Child in the Woods' til sig og udtalt, at hun vil kigge på mulighederne for at inddrage naturen i skoleundervisningen på nye måder. Men oplevelser i naturen kan mere og andet end at styrke din indlæringsevne, din koncentrationsevne og din evne til at tænke i helheder. Det at være ude i naturen vækker også alle dine sanser. Du kommer i kontakt med dig selv og dit følelsesliv på en anden måde end ved at sidde foran en skærm, og sidst men ikke mindst: At stå for foden af et stort bjerg, gå en tur langs vandkanten ved et brusende Vesterhav eller klatre højt op i mor og fars æbletræ og se det hele lidt fra oven giver dig oplevelsen af at være en lille brik i et meget større puslespil. Det er den følelse, det barndomsminde, der skaber fremtidens naturforkæmpere, mener Louv: Vi ved af erfaring, at naturforkæmpere og naturelskere ofte har haft gode naturoplevelser som børn, og man kan frygte at de børn, der vokser op i dag, kommer til at bære naturen på deres laptop og ikke i deres hjerter, siger han. Eller som en fiskeglad far til to sønner siger i bogen 'Last Child in The Woods': Det er herude på havet, børn burde være mere. Det er det, der forbinder os. Det er det, vi har til fælles. Det er ikke internettet, det er havene. Sundhed Kondition Stressymptomer ADHD-symptomer Overblik Fordybelsesevne Mental udvikling Sociale færdigheder Sanselighed Selvtillid Fornemmelsen af at være en lille del af noget større Tekst: Jannie Schjødt Kold foto: Vilhelm Rothe og Rasmus Rahbek 11

12 BROEN MAGASIN Når Danmarks største outdoor-intiativ Woop naturen kalder rammer landet til foråret, vil både børn og unge tage naturen tilbage og sætte den i bevægelse. Det handler om at udvikle GPS-løb, sprænge bladbomber i skoven og i det hele taget gøre noget sjovt og uventet i den natur, som spejderne er eksperter i. Naturen er det nye sort. Den mindsker stress, sygedage, og den stimulerer din kreativitet. Spørger du landets børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, skal der meget mere natur på skoleskemaet. Frisk luft øger nemlig beviseligt børns indlæringsevne, fremmer deres koncentration og styrker de sociale relationer. Det sidste kommer ikke som nogen overraskelse for spejderne, skulle vi hilse at sige. For hvem har trods skiftende modetermer og snak om mindfulness altid lavet aktiviteter i det fri? Gennem hundrede år, og længe før ordet haveterapi blev opfundet? Det har spejderne. Den selvforståelse og den stolthed vil man fra Det Danske Spejderkorps side gerne give til alle spejdere. Vi vil enormt gerne have alle spejdere til at se sig selv som friluftseksperter. For det er det, de er, og de kan være med til at give andre børn og unge nogle fantastiske naturoplevelser, siger Bie Andersen, der er projektleder på Friluftsekspressen. Et projekt, hvor spejderne tager initiativ til få langt flere børn og unge i alderen med ud på oplevelser i naturen. Bladbomber og videospots på YouTube Til at kickstarte den proces søsætter spejderne i Danmark til foråret en stor outdoor-kampagne. Woop - naturen kalder hedder Danmarks største outdoorinitiativ, der skal få børn og unge til at bruge naturen på deres måde. VIL DU VÆRE MED? Alle grupper kan gå i gang med at invitere ikkespejdere på oplevelse i naturen. Find inspiration til woop-events og lær af andre gruppers erfaringer på dds.dk/aktiviteter/friluftsekspressen/woopevents Ønsker din gruppe at lave noget specifikt med børn og unge, der er tilknyttet Red Barnet, kontakter I projektleder Bie Andersen på ba@dds.dk Woop handler om at få de unge til at tage naturen tilbage. Hvor forældrene typisk opfatter naturen som noget yndigt og synes, det er dejligt med en gåtur i skoven, så opfordrer vi med Woop-kampagnen de unge til at lave de sjoveste og de fedeste outdoorevents, forklarer Bie Andersen. Ordet Woop stammer fra australsk slang og betyder a place out of the ordinary. Ordet dækker både det at tage ud til et sted uden for ens lokalområde og det at gøre noget ud over det sædvanlige. En woop-event kan derfor være alt fra at springe en bladbombe i skoven om efteråret, at skrive woop med naturting 50 forskellige steder på skolen og i byen eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen. Det vigtigste er, at de unge sætter naturen i bevægelse. 12

13 NR Det særlige spejdersprog Selve kampagnen bliver skudt i gang med en film optaget i Grib Skov med 130 børn og unge. Lige som det også er meningen, at børn og unge, der går ud og woop er naturen, kan lægge videoklip på YouTube og på den måde inspirere andre. Som en del af kampagnen har Spejderne fået udviklet en applikation til Smartphone, der automatisk linker til Facebook. Applikationen kommer til at indeholde en lang række fede og sjove GPS-spil, der inddrager naturen. Men meget mere om det til maj, når både applikation, film og kampagne ser dagens lys. Indtil da står det alle spejdergrupper frit for at invitere børn og unge fra lokalsamfundet med ud på aktiviteter i naturen. Både for at åbne op ud mod verden, for at vise, hvad spejd er, og hvor fedt det i virkeligheden er at være eksperter i at lave friluftsoplevelser for børn og unge. Mange grupper har prøvet at lave en Spejder for en dag -event, men måske skulle man overveje at kalde det Outdoor-onsdag, Skovsøndag, eller noget andet, der fokuserer på frilufts-oplevelsen, foreslår Bie Andersen. mountainbikes og lagt an til alt andet end stillesiddende lejrbålshygge. Vi lavede et adventure-løb med de årige, fortæller han, der var både øksekast, forhindringsbane med passage af åen, mountainbike-løb og kanokapsejlads. Imellem løbene fik de nogle opgaver såsom at samle og starte en Trangia og spejle et æg. Det hele selvfølgelig på tid. Det sidste havde ikke-spejderne en del morskab ud af, for det er ikke så nemt at samle og starte en Trangia, hvis man aldrig har set sådan en før. Flere af skoleeleverne i Sdr. Omme gav efterfølgende udtryk for, at spejdereventen var den sjoveste af alle de aktiviteter, de kunne vælge imellem. Og spejderne selv: Ja, de var bare ærgerlige over, at de ikke selv fik lov at afprøve alt det lejede outdoor-udstyr. Så efter skoletid arrangerede vi, at spejderne selv kunne komme ned at prøve det hele, og det gav stor begejstring i gruppen. Tekst Jannie Schjødt Kold foto istockphoto.com Seks spejdergrupper har som en del af et pilotprojekt gjort sig nogle erfaringer med at invitere ikke-spejdere med på natløb, kapsejlads i tømmerflåde og meget andet. Disse erfaringer bliver der nu samlet op på, og ud fra dem skaber Det Danske Spejderkorps også en uddannelse til spejdere, der gerne vil blive bedre til at kommunikere med og lede børn og unge, der ikke allerede er spejdere. Der er en del indforståethed i vores klub af spejdere, og vi har brug for at stille skarpt på, hvordan det er at komme som udenforstående til en event arrangeret af spejdere, siger Bie Andersen, der mener, spejderne på en måde har deres eget sprog. Det giver nogle andre udfordringer at arbejde med børn og unge, der ikke nødvendigvis ved, hvordan man danner en patrulje, og ikke nødvendigvis ved, hvad de skal pakke i en weekendtaske til en enkelt overnatning, lyder det fra Bie Andersen. Spejd handler om mere end snobrød Det kan de tale med om i Sdr. Omme. Her finder vi en af de seks spejdergrupper, der i 2011 som en del af Friluftsekspressens pilotprojekt inviterede lokale børn og unge ned i den spejderhytte, der ligger midt i byen. Tæt på å, park, skov og hede. Vi deltog i den lokale skoles projektuge om sundhed og trivsel, fortæller gruppeleder Lenni Andersen, der sammen med gruppen inviterede børn fra klasse ned til en action-packed dag i nærheden af spejderhytten. De større alderstrin havde selv kunnet vælge mellem forskellige foreningers tilbud, og flere havde valgt spejderaktiviteten, fordi de troede, de skulle ned og sidde og bage snobrød. De lidt yngre børn blev opdelt i 4-5 grupper, hvor de på en time fulgte to guider, som førte dem igennem tre små aktiviteter, inden de sluttede af med et spejderboldspil. Aktiviteterne såsom melball, trætegnsbingo og kanosejlads var placeret, således holdene havde en oplagt mulighed for at skele til hinandens friluftsoplevelser. Målet var, at børnene kom til at opleve, at paletten friluftsliv er mangfoldig, siger Lenni Andersen, for hvem den største udfordring sådan set var at samle hjælpere nok. VIL DU VIDE MERE? Det lykkedes, fordi vi fik hjælp fra gamle ledere, KFUM-ledere fra nabobyen, ledere fra Horns Rev Division og forældre. Ellers havde vi ikke fået et tætpakket program for omkring 70 ikke- spejdere til at spille. Men det gjorde det, fortæller Lenni Andersen. En sidegevinst ved eventen har været, at det efterfølgende har vist sig at motivere flere til at blive spejderledere. Følg med på dds.dk/friluftsekspressen eller kontakt projektleder Bie Andersen på ba@dds.dk Det har givet gejst til gruppen, og vi har nu flere tropsspejdere, der gerne vil assistere ved mikro- og minigrupperne, end vi plejer at have. Samlet set har det givet os mod på at redefinere vores aktiviteter og styrket den røde tråd i gruppen, siger Lenni Andersen og tilføjer: Det, at vi har forpligtet os til at meddele korpset om vores erfaringer med at lave woop-events for ikkespejdere, har faktisk løftet kvaliteten af vores friluftsliv. De blev noget overraskede, husker Lenni Andersen, der sammen med sin gruppe havde lejet kanoer og 13

14 14 BROEN MAGASIN

15 NR Vi taler ofte om friluftsliv som en hjørnesten i Det Danske Spejderkorps. Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om friluftsliv, og hvor stammer begrebet fra? Peter Bentsen, der forsker i friluftsliv, giver her et lille indblik i, hvad friluftsliv er set gennem forskerens briller. Og i en mailkorrespondance udfordrer han spejderchef Morten Kerrn-Jespersen: For hvad betyder friluftslivet egentlig for Det Danske Spejderkorps? Hvad er friluftsliv? Begrebet friluftsliv har mere end hundrede år på bagen, men er alligevel et forholdsvis nyt udannelsesog forskningsområde. Historisk kan friluftsliv ses som et produkt af en øget samfundsmæssig interesse for naturen, og området er i dag genstand for øget opmærksomhed fra flere sider ikke mindst fra pædagogisk side. Friluftsliv i Danmark har udviklet sig fra en uformel fritidskultur til at være et område med både pædagogisk og politisk betydning. En udvikling, hvor Det Danske Spejderkorps bl.a. har spillet en central rolle. Friluftsliv - et historisk og kulturelt fænomen Friluftsliv er opstået i det moderne vestlige industrisamfund som et produkt af den samfundsmæssige udvikling. Begrebet anvendes bredt og knyttes altså ikke til én særlig form for aktivitet eller ét særligt værdisæt, men ses som et overordnet begreb for synet på og brugen af natur og landskaber. Udviklingen af friluftsliv i Danmark kan beskrives som en bølgebevægelse, hvor samfundets interesse for natur og naturaktiviteter i nogle perioder intensiveres. Man kan kalde dem for grønne bølger. Friluftsliv påvirkes altså af samfundsudviklingen og tidens tendenser men måske rummer friluftslivet også en kraft eller energi, som kan påvirke den generelle samfundsudvikling? Tekst Peter Bentsen, forsker i friluftsliv ved Københavns Universitet foto Vilhelm Rothe og kisc.ch hvad er det? Friluftsliv uforudsigeligt, ustruktureret og ustyrligt Ser man på den historiske udvikling, fx i form af de grønne bølger, knytter der sig generelle karakteristika til friluftsliv. Friluftsliv handler om en interesse for natur og synes at rumme et potentiale i retning af det mere uforudsigelige, ustrukturerede og ustyrlige. I nogle tilfælde kan friluftsliv opfattes som en modkultur med et potentiale til protest mod den måde, samfundet er indrettet på, og den måde, mennesker lever deres liv på. Her kan der fx være tale om en søgen efter andre værdier, efter en mere naturlig livsform, samt en protest mod den måde, vi behandler natur og miljø på. Friluftsliv kan samtidig handle om en søgen efter nære sociale relationer og en anden relation til naturen og det særlige sted. Opfattes friluftsliv på den måde, er det indlysende, at det kan diskuteres om elementet af friluftsliv risikerer at forsvinde, når en aktivitet i høj grad bliver styret af faste (pædagogiske) mål, bliver standardiseret, struktureret og organiseret. Spørgsmålet er, om dele af det pædagogiske og organiserede friluftsliv i dag er i færd med at udvikle sig i den retning? FORTSÆTTES SIDE 18 15

16 BROEN MAGASIN Peter Bentsen, der forsker i friluftsliv ved Københavns Universitet, legede henover julen Djævelens Advokat og spurgte spejderchef Morten Kerrn-Jespersen om Det Danske Spejderkorps syn på friluftsliv. Her er et uddrag af deres mailudveksling. Kære Morten Kerrn-Jespersen, Glædelig jul. Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel til Broen og stille dig nogle kritiske spørgsmål. Håber, det er okay? Jeg er selv gammel spejder. Tak for nogle fantastiske år. Jeg er desværre en af de frafaldne. Stoppede i gymnasiet, da idræt, friluftsliv m.m. tog for meget tid. Jeg vil begynde med at spørge ind til fremtiden for Det Danske Spejderkorps. De fleste forskere i friluftsliv er enige om, at friluftslivet er blevet institutionaliseret og professionaliseret. Nogle mener endda, at det er ved at blive standardiseret og dermed er på vej væk fra sin oprindelige kerne. Hvordan ser fremtidens friluftsliv ud ifølge Det Danske Spejderkorps, og hvad karakteriserer det friluftsliv, I praktiserer? Mange hilsner Peter Kære Peter, Tak for din mail og dine spørgsmål - og en rigtig glædelig jul til dig også. Du skriver, du var spejder i din barndom og desværre faldt fra i 17-års-alderen. Sådan ser jeg ikke på det. Vores formål er at udvikle den næste generation. Så når du stopper som 17-årig, er du ikke en af de "frafaldne". Du er en af vores fremmeste ambassadører. Se blot, hvor du er i dag. Du sidder i et job som forsker, hvor du ønsker at gøre en forskel for samfundet. Vi ønsker ikke nødvendigvis, vores spejdere skal blive gamle i deres uniform. Vi ønsker, de skal gå ind i deres voksne liv med viljen til at tage ansvar for sig selv og andre. Her er friluftslivet rammen, der gør os i stand til at udvikle børn og unge. I efteråret besøgte minierne i gruppen vores venskabsgruppe i nabobyen. Her var aktiviteten at lave kastanjedyr i gruppens hytte.. En klassisk SFO-aktivitet, der ikke lægger sig op ad spejdernes metoder. Vi vil i stedet bruge friluftslivet aktivt til at udvikle børnenes selvværd og selvtillid i kammeratskabet med andre. Jeg kender lidt til friluftsvejlederuddannelsen på Københavns Universitet, og jeg hører ofte, at den fokuserer for meget på isolerede aktiviteter: klatring, kano, osv. I Det Danske Spejderkorps tror vi ikke på isolerede aktiviteter, men på, at friluftslivet skal bruges som en ramme til forløb. Derfor tager vi på ture, og derfor har vi ofte fantasirammer og udfordrende løb som en del af vores halvårsprogram. Om 20 år er der fortsat øget fokus på denne del, der handler om at komme væk fra de vante rammer, blive udfordret og være en del af forløb, der hiver dig og fællesskabet ud på dybt vand, hvor man skal finde ind til land i samarbejdet med andre. Kære Morten, Tak for hurtig respons. Du har nok ret i, at Det Danske Spejderkorps har været med til at forme den, jeg er i dag, og har påvirket mit valg af uddannelse, job og bolig. Og ja, vi skal passe på, at friluftsliv ikke kun bliver korte enkeltstående forløb. En af spejderbevægelsens grundtanker er, at børn leder børn og unge leder unge. Hvordan sikrer I samtidig kvaliteten i jeres friluftsliv og aktiviteter? Kan I være eksperter i et friluftsliv, der er i rivende udvikling - og har I styr på sikkerheden? Mange hilsner Peter Kære Peter, Tak for din mail. Vores ledere ønsker at levere kompetent og ansvarlig ledelse under forsvarlige forhold. Men som du sikkert ved, er sikkerhedskravene til tider ganske ugennemskuelige. Derfor har skal vi have konstant fokus på vejledning og opkvalificering. Kan vi være eksperter i et friluftsliv i rivende udvikling? Jeg plejer at sige, at vi er eksperter i at være friluftsgeneralister. Vi skal ikke være eksperter i klatring og kajak - det klarer klatre- og kajakklubberne. Men vi skal være eksperter i at skabe forløb, hvor klatring og kajakaktiviteter indgår. Vi forstår at skabe den røde tråd henover en weekendtur, hvor spejderne udfordres og udvikler sig som del af en patrulje. Hvor mange organisationer kender du, der udvikler tusindvis af børn og unge med friluftslivet som ramme? Her er vi eksperter. Meget apropos vil jeg nu tage ud med spejdervennerne og løbe aften-o-løb i Rude Skov. Det opkvalificerer os selvfølgelig. Men det er sgu ikke derfor, vi gør det. Vi gør det, fordi vi synes, det er superfedt. Og det er en vigtig pointe i alt det her: Det er lysten, der driver værket i frivilligt arbejde. Bedste hilsner Morten Kære Morten, Tak for hurtigt svar. Jeg må give dig ret i problemerne med sikkerhedsregler m.m. Vi skal passe på, at friluftslivet ikke bliver for standardiseret og for de få. God løbetur. Jeg er alene hjemme med mine to sovende børn, så jeg må nøjes med at stille dig endnu et spørgsmål. Som Henning Eichberg udtrykker det: At lege soldat i naturen er noget andet end at lege 16

17 NR indianer i naturen. Hvem er Det Danske Spejderkorps vigtigste inspirationskilde i relation til friluftsliv? Soldaten, indianeren, den opdagelsesrejsende eller en helt fjerde? Mange hilsner Peter Kære Peter, O-løbet var godt. Trods et enkelt kiks fik jeg løbet mig til en andenplads. Hvilket gentog sig på det andet løb. Så det var jeg godt tilfreds med. Og gutterne, der skal på Det Danske Spejderkorps hårdeste adventureløb i februar, var nok lidt overraskede over, at jeg gav dem baghjul. Vores inspirationskilde er hverken soldaten, indianeren eller den opdagelsesrejsende, men vi henter inspiration fra alle tre. Jeg vil dog nævne endnu en inspirationskilde. Nemlig eventyreren. Dem, der sætter sig høje mål og når dem. Dem, der vil inspirere andre til at sætte sig lignende mål og fortælle om deres oplevelser. Baden-Powell svarer godt på dit spørgsmål: Scouting is not a science, nor a military code. Rather it is a jolly game in the outdoors, where boys can go adventuring together as older and younger brother, picking up health and happiness, handicraft and helpfulness. De bedste hilsner Morten Kære Morten, Eventyreren lyder som en god og relevant inspirator. Men du slipper ikke helt. Kan du fortælle mig, hvorfor I holder fast i militære termer som korps, spejder, uniform, patrulje osv.? Har I overvejet at gå hele vejen, smide uniformen og bare kalde det friluftsliv eller adventure? Mange hilsner Peter Hej Peter, Nej, vi har ikke overvejet blot at kalde spejderarbejdet for friluftsliv. Vi laver ikke friluftsaktiviteter for friluftslivets skyld, som fodboldklubber dyrker fodbold for fodboldens skyld. Vi bruger friluftslivet som en del af de forløb, hvori vi udvikler børn og unge. Kunne vi kalde det andet end korps, patrulje, trop m.m.? Tja, det kunne man sikkert, og det er da en spændende tanke, om det ville tiltrække flere børn og unge. En medlemsundersøgelse viste dog, at det ikke var uniform og symboler, der gjorde, at man valgte spejder fra, men om der var nok udfordringer på møder og ture. At vi har en symbolsk ramme om vores aktiviteter, er et kerneelement i vores metode. Det er med eventyrlige temaer for weekendturene, at vi griber børnene og gør dem i stand til at klare udfordringer, de ikke troede, de kunne. Det er med legen og fantasien, at vi samler dem som en gruppe, og på samme måde er det med ord som patrulje og trop, at vi samler spejderne i stærke fællesskaber, der vil gå gennem ild og vand for hinanden. Mange hilsner Morten Kære Morten, Tak for din mail. Jeg er enig i dine tanker om symbolsk ramme, men jeg vil stadig sætte spørgsmålstegn ved den militære arv og tradition. Nok om det. Du skriver, I vil udvikle børn og unge, der kan og vil tage ansvar. Hvilken betydning har friluftslivet for spejdernes forståelse for at bevare og beskytte naturen? Har I ikke en forpligtelse til at uddanne børn og unge til at værne om naturen? Mange hilsner Peter Hej Peter, Tak for din opfølgning og sidste udfordring. Jeg kan godt forstå dit spørgsmålstegn ved den militære arv. Men som jeg skriver, mener jeg ikke, der er nogen enkle løsninger på det. Men ingen tvivl om, at uniformering og vores "udtryk" er områder, vi har fokus på. Vi har faktisk spurgt danskerne, hvad de forbinder med spejder. Her var det tydeligt, at befolkningen ikke ser os som moderne, men alligevel som en spændende og vigtig organisation. Så vi skal holde fokus på området og holde os i bevægelse, så vi fortsat er attraktive for flere børn og unge. Mht. klima og miljø er det en del af vores værdigrundlag og jo, vi har en forpligtelse til at uddanne børn og unge til at værne om naturen. På Blå Sommer og efterfølgende har mere end 4000 børn og unge taget klimamærket, og mærket har nu været udsolgt i vores butikker. Vi har også lavet klima-puljer til klimavenlige investeringer i vores gruppers hytter. På Spejdernes Lejr ( deltagere) vil et hovedtema være at forandre verden. Her vil klima og miljø altså være et hovedtema for aktiviteter og uddannelse. Og på spejderdagen i april er miljø- og klima-aktiviteter et af 3 hovedtemaer. Tak for den spændende dialog. Glæder mig til, vi skal gøre det IRL. Eksempelvis på vores korpsrådsmøde til november. Hvem ved? De bedste hilsner Morten Peter Bendtsen Morten Kerrn-Jespersen 17

18 BROEN MAGASIN FORTSAT FRA SIDE 15 Infoboks: Vil du vide mere? Så læs bogen Friluftsliv natur, samfund og pædagogik, som Peter Bentsen har skrevet sammen med Niels Ejbye-Ernst og Søren Andkjær. [Med billede: Peter Bentsen-portræt ] Det pædagogiske friluftsliv vs. hverdagsfriluftslivet Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side det pædagogiske og organiserede friluftsliv og på den anden side hverdagsfriluftslivet eller det brede friluftsliv. Udviklingen af friluftsliv i Danmark har betydet en løsrivelse fra en uformel tradition til en stigende institutionalisering og pædagogisering bl.a. i forhold til sikkerhed og uddannelse. Et pædagogisk dilemma er derfor at formidle værdierne fra en uformel tradition i et gennemorganiseret samfund. En vigtig pointe i forbindelse med friluftslivets pædagogik er, at man ikke nødvendigvis kan forvente, at friluftsliv anvendt som pædagogik rummer de samme kvaliteter, som man finder i det spontane og uorganiserede friluftsliv. Spørgsmålet er imidlertid, om det stadig og i alle tilfælde er værdierne fra hverdagsfriluftslivet i det civile samfund, som skal være normen og idealet i det pædagogiske og professionelle friluftsliv? Velbegrundet friluftspraksis Jeg mener ikke, at man kan tale om rigtig eller forkert undervisning i friluftsliv. Derimod kan man i høj grad tale om undervisning og pædagogisk arbejde, som er mere eller mindre velbegrundet og mere eller mindre hensigtsmæssigt i forhold til en konkret situation. Det handler derfor om, at den professionelle friluftsvejleder træffer beslutninger, som kan begrundes med faglige argumenter. Et af friluftspædagogens centrale dilemmaer er balancegangen mellem den strukturerede pædagogiske virksomhed og den mere intuitive og spontane tilgang til vejledning i friluftsliv. Friluftsliv kan ikke udelukkende styres af mål-, indholds- og metodediskussioner. Der skal være plads til nærvær, kreativitet, direkte ligeværdige møder og til det uforudsigelige, overraskende og måske særligt lærerige. Friluftsliv kan og skal derfor ikke kun være en indføring i et pensum med klare faglige mål præget af nytte- og resultattænkning. Omvendt må der naturligvis ligge nogle bevidste valg bag den pædagogiske praksis, og man må kunne begrunde og legitimere praksis med pædagogisk-didaktisk teori. Pædagogiske opfattelser i dansk friluftsliv Opfattelser af, hvad der er den mest hensigtsmæssige undervisning i friluftsliv bestemmes bl.a. af, hvilket syn man har på uddannelse og læring. Pædagogisk arbejde med friluftsliv bygger nemlig, ligesom alt andet pædagogisk arbejde, på værdier. Friluftsundervisere kan positionere sig inden for et spændingsfelt mellem på den ene side proces og selvudvikling - og på den anden side mål og styring. Der knytter sig forskellige FORSKER I FRILUFTSLIV Peter Bentsen er Cand.scient i Idræt og psykologi og har skrevet ph.d. projekt om udeskole i Danmark ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Peter Bentsen er i dag ansat som adjunkt ved Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Københavns Universitet. centerforfriluftsliv.dk 18