KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Stokkebækskolen. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 5 INKLUSION 16 6 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 18 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Inklusion IT/digitalisering Læring 24 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 26 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Stokkebækskolens elevtal ligger mellem 503 og 510 fra 0. til 9 kl. fordelt over tre afdelinger, som indtil 2011 var tre små, adskilte skoler i tre nabo-landsbyer, Hesselager, Gudme og Gudbjerg. Skolen er tre-sporet fra klasse og typisk to-sporet i 8. og 9. klasse. Hver afdeling har en 0.-6 klasse. Eleverne i klasse samles i skolens udskoling på afd. Gudme. Skolen trækker børn fra et relativt stort geografisk landsby- og landområde, hvor socio-økonomiske forhold er meget varierede. Skolen har ingen specialklasse. Skolen bliver mere og mere udfordret af et dalende fødselstal. Næste år vil vi for alvor mærke dalende tilmeldinger i 0.klasse. Der er allerede flere meget små klasser på skolen, som - i kraft af fordelingen af elever på de tre matrikler - giver skolen betydelige økonomiske udfordringer. Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip hvori ønsket om at fastholde klasse på hver afdeling fremstår meget tydeligt. Mens vi på skolen ønsker at fastholde et base-tilhørsforhold til en årgang og en klasse, arbejder vi på at tilbyde eleverne passende sociale og faglige udfordringer ved at skabe læringsmiljøer- og muligheder indenfor andre former for holddeling. For 14 måneder siden ansatte skolen en ny skoleleder, efter at den tidligere leder havde været i stilling i knap to år. Skolen har efterfølgende ansat en ny viceskoleleder. Ledelsesteamet består yderligere af to mellemledere samt en SFO-leder. Ledelsesteamet skriver om skolen: "Stokkebækskolen har de bedste rammer for, at børn kan udvikle sig til livsduelige og deltagende unge mennesker. Allerede før den egentlige skolestart samarbejder skole og daginstitution om overgangsarbejdet, så førskolebørnene i foråret lærer skolen og SFOen at kende og gradvist deltager i flere og flere skoleaktiviteter. Skolens tre afdelinger er overskuelige enheder, som giver tryghed og nærvær for børnene, og som er medvirkende til at skærpe vores bevidsthed om fællesskabet. Vi søger aktivt fællesskabet og samarbejder gennem tværfaglig undervisning og kreative aktiviteter. Fællesskabet mærker vi også ved vores daglige morgensamling, hvor vi synger dagen i gang, og samtidig benytter lejligheden til at videregive små og store beskeder. I flere sammenhæng skaber vi positiv kontakt mellem elever på tværs af årgange, f.eks. igennem legepatruljen. Dette forpligtende samvær giver både store og små gode og sjove oplevelser. På 6. årgang arbejder eleverne i løbet af skoleåret mere og mere sammen på tværs af de tre afdelinger for at lære hinanden godt at kende, før de samles i 7. klasse i vores udskolingsafdeling i Gudme. Motion, bevægelse og udeskole-principperne bruger vi meget i vores undervisning. Udeskole-konceptet indebærer meget bevægelse og motion. Forskning viser, at børn i udeskole bevæger sig dobbelt så meget som børn, der modtager undervisning i et klasselokale. Desuden giver undervisning i naturen eleverne gode motions- og friluftsvaner. De motoriske færdigheder udvikles og udfordres mere i naturen. Tilligemed får eleverne meningsfulde, spændende og læringsrige oplevelser, som vil være medvirkende til at opkvalificere deres faglige kompetencer. På Stokkebækskolen passer vi på hinanden og vore omgivelser. Vi vægter trivsel, og vi bygger på udviklende læringsmiljøer, hvor vi tilstræber en målrettet, høj faglig standard med udfordringer tilpasset den enkelte, så hver elev kan blive den bedste udgave af sig selv." Udover arbejdet med implementering af Folkeskolereformen er Stokkebækskolen for tiden engageret i flere projekter: Udeskoleprojektet - skolen er som en af landets første 15 blevet udpeget som demonstrationsskole. Vi arbejder pt. med udvikling af udeskole i indskolingen og udskolingen. LOMA - skolen er en af tre skoler i Svendborg Kommune, som deltager i dette projekt, hvor elever inddrages som et led i deres almindelige undervisning - inddrages i hele produktionsprocessen af LOkal MAd til andre elever på skolen. Vi er i en opstartsfase, i gang med at planlægge forskellige pilotprojekter for at afprøve forskellige modeller på skolen. Vi forventer, at den åbne skole vil spille en stor rolle i dette projekt. Skole+ - i samarbejde med skoleforvaltningen, en lokal idræts- og kultur gruppe samt samarbejdspartnerne indenfor Skole+ er arbejdet med at bygge en ny, multifunktionel idrætshal i vores Hesselager afdeling begyndt. Hallen er designet til at gavne skolens såvel som lokalsamfundets brugere. På skolen vil hallen således åbne mange muligheder i forbindelse med det videre arbejde med bevægelse og motion. Elevinddragelsesprojektet - på 8. kl. årgang - et projekt planlagt og arrangeret af Danske Skoleelever i samarbejde med Århus Universitet. 3

4 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Stokkebækskolen er en god skole, som skaber gode resultater for skolens elever. Skolen har et stort udviklingspotentiale i kraft af gode, motiverede elever, opbakkende og engagerede forældre, og et committet, dygtigt og dybt fagligt funderet personale. Vi er meget bevidste om, at læring og trivsel går hånd i hånd, at en oplevelse af fremdrift og succes for elever såvel som for medarbejdere er fundamentet for at skabe trivsel i et læringsfællesskab. Vi arbejder med fokus på følgende punkter: Nyt værdigrundlag, vision og mission for skolen. Læringsmålstyret undervisning og kvalitet i undervisningen. Den åbne skole Skolehjem-samarbejdet med fokus på skolebestyrelsens principper for skole-hjemsamarbejdet, en kommunikationsstrategi, inddragelse af forældre i deres barns læring. Håndtering af lærerfravær med fokus på vikarpåsætning og kontinuitet af elevernes læring. Inklusion som begrebet "deltagelsesmuligheder i fællesskaber", udvikling af inkluderende læringsmiljøer, skolens nye kompetencecenter, kompetenceudvikling. 5

6 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Kommentarer til de 5 perspektiver udstukket af skoleforvaltningen til kommunens skoler:nedenstående kommenterer på udvikling fra cirka maj januar Den åbne skole Mål At udvikle en skole, hvor samarbejdet mellem interessenter, lokale og globale virksomheder, institutioner og fritidsgrupper vil gavne elevernes læring i bredeste forstand, understøtte faglig, social og personlig udvikling, og være medvirkende til at skabe unge, livsduelige mennesker med gode livschancer i både den lokale og globale verden. Resultater Vi har i år bl.a. fokuseret på samarbejder omkring valgfag og har oprettet flere muligheder, hvor samarbejder med andre partnere indgår. Vi samarbejder således med et bredt spektrum fra de lokale musikskoler, håndboldklubben, rideskoler, kajakklubben, børnekunst og kultur i Svendborg, lokale virksomheder, kirker og gårde. Der kan videreudvikles på alle disse områder. Desuden arbejder vi som beskrevet i præsentationen af skolen med LOMA og Skole+ projekterne. Forældre har også været vigtige samarbejdspartnere, og har været med til at berige vores elevers læring, f.eks. igennem besøg hos lokale virksomheder. Vi har vurderet, at vi fremadrettet skal have oprettet en international dimension/linje på skolen. I skolebestyrelsen overvejer vi mulighederne ift. 1-2 nye medlemmer, som kunne blive vigtige (måske strategiske) samarbejdspartnere og være medvirkende til at berige skolens fremtidige udvikling ifm. den åbne skole. Ledelse Mål 1. At samle ledelsesteamet til at blive et effektivt team, som skaber positive, mærkbare resultater for skolen. 2. At skabe et fælles læringsrum med en fælles retning, hvor alle medarbejdere er bevidste om egen lederrolle i deres egen, hinandens og elevernes læring. Resultater 1. Ledelsesteamet har været noget forhindret i at arbejde med det ovenstående mål, da det i længere tid ikke har været fuldtalligt. Teamudviklingsarbejdet er således blevet tilbageholdt. Teamet har måtte fokusere meget på driftsopgaver på skolen ikke mindst i forbindelse med opstarten af den nye reform. Ledelsesteamet er siden januar begyndt at agere på et mere strategisk og udviklingsmæssigt plan. 2. De første "rå" resultater, som skal være retningsgivende ift. at udvikle en fælles vision for skolen, undervisning og læring, er på et samlet personalemøde blevet indhentet. Ledelsesteamet arbejder i skrivende stund med resultaterne. Der foreligger en plan for det videre arbejde i skolebestyrelsen samt i MED, som skal tages tilbage til personalet. Endnu et personalemøde vil finde sted, hvor det endelige udkast til godkendelse i skolebestyrelsen vil blive udarbejdet. Inkluderende læringsmiljøer Mål At udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor det enkelte barn oplever et tilhørsforhold og forbundet identitet til et eller flere fællesskaber på skolen. At skabe en systematik til støtte af både elever, klasser, og medarbejdere, hvorigennem kompetencer udvikles og raffineres således at alle har deltagelsesmuligheder i skolens forskellige fællesskaber. Resultater Skolens kompetencecenter er startet op, og en udviklingsplan, som bl.a. vil sikre en vision og målsætning for centeret, en beskrivelse af centerets processer og arbejdsgange samt en systematik for handling, aktiviteter og 6

7 evaluering er i proces. Skolen har gennemført flere prøvehandlinger i klasser, i søjleteam og med enkelte elever, som nu bl.a. skaber grundlag for kompetencecenterets videre udvikling, men også informerer formaliseringen af andre processer på skolen. (Se også 5. Inklusion) Læringsmiljø og trivsel Mål At skabe et læringsmiljø for alle på skolen, hvor læring og trivsel går hånd i hånd. tydeligt at forbinde læringsmålstyret undervisning med de nye forenklede fællesmål konsekvent at benytte læringsmålstyret undervisning som en naturlig del af planlægning, undervisning og læring at inddrage eleverne i målsætning, og gøre dem til bevidste medspillere at forstå og benytte den læringsmålstyrede undervisnings forbindelse med evaluering og slutresultater overordnet at skabe en fælles læringskultur og retning fokuseret på kerneydelsen Resultater Vi er i ledelsesteamet meget bevidste om, at oplevelsen af at være i konstant udvikling understøtter trivsel for både medarbejdere og elever. Der arbejdes fortsat med de ovenstående mål, men resultater kan ikke dokumenteres endnu (se dog 7. Skolens samlede kommemtarer på kommunale mål og indsatsområder). Digitalisering og medialisering Mål At sikre, at digitalisering og medialisering effektivt understøtter skolens arbejde; elevers læring, læreres og pædagogers forberedelse og kommunikation, skolehjemkommunikation- og samarbejde, samt det administrative arbejde. Resultater Skolen mangler en samlet strategi og handleplan på dette område. Digitalisering behandles i øjeblikket på mindre, adskilte områder. Der er dog løbende indsatsområder, hvor vi kan dokumentere fremgang, f.eks.: BYOD gør betydelig forskel på vilkårene for elevernes læring og åbner nye muligheder i læringsrummet brugen af Google Apps og de forbundne midler skaber muligheder for kommunikation og et nyt læringsrum elev og lærer imellem nye elektroniske programmer understøtter det administrative arbejde f.eks. Emply for ansættelsesprocesser Vi ser meget frem til introduktionen af en ny elektronisk elevplan, som vi håber vil kunne blive et løbende arbejdsredskab for lærerne omkring den enkelte elev samt et meningsfuldt kommunikationsredskab for forældre og lærer imellem. 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Stokkebækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,5-18,4 1,7 15,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-9,3 0,4 4,4 7,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-8,8-4,5 3,1 5, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen 8

9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-1,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 12,3 20,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-5,0-3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolens kommentar I ovenstående data kan progression i dansk og matematik i bestemte klasser ikke følges fra år til år, ej heller over to eller tre år. Billedet bliver således et snap shot af flere forskellige årgange over 2 år. Statistikken viser betydelige udsving i begge fag, positive såvel som negative. Skolens resultater i matematik er gode og meget gode (3. og 6. kl ) og ligger pænt i sammenligning med kommunens gennemsnit, mens andelen af elever, som er "gode" til at læse varierer betydeligt. Variationen kan ikke umiddelbart forklares med det generelle trivselniveau i klasserne, men muligvis bedre i forhold til elevernes forudsætninger. Desuden kan klassestørrelse være en delvis forklaring på den procentvise udvikling, hvor enkelte inkluderede elever i mindre klasser kan påvirke udfaldet. Vi er opmærksomme på, at effekten af undervisningen spiller en stor rolle og er gået i gang med opgaver, som skal fremme læringsmålstyret undervisning. Koblet med et øget fokus på den inkluderende praksis tilstræber vi mere konsekvente resultater samlet omkring positiv udvikling Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Stokkebækskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Stokkebækskolen 9

10 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,0-5,1-11,1 0,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-8,2 3,7 6,0 6,9 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,6-0,8-0,4 11, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,3-4,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,4 0,6 4,3 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolens kommentar Ovenstående data, især når sammenlignet med kommunens gennemsnitlige udvikling, indikerer en muligvis bekymrende udvikling på Stokkebækskolen, som stiller spørgsmålet "udfordrer vi vores elever med det største potentiale tilstrækkeligt?" Med et billede, som kun strækker over to år, og som ikke sætter resultaterne i sammenligning med en socio-økonomisk profil, er det svært at sige, at det er en trend. Det vil dog være et opmærksomhedspunkt for ledelsen, som skal adresseres f.eks. igennem udvikling af målrettede læringsmiljøer, kvalificeret differentiering såvel som holddannelse Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Stokkebækskolen 10

11 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-5,9-4,2 1,3 8,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,7-5,6 3,4 3,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-1,2 3,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,9-17,8-15,6 3,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 2,4 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skoles kommentar Statistikken foroven indikerer en stærk tendens på Stokkebækskolen til fagligt at udvikle de svageste/mindst 11

12 præsterende, og trække disse elever i en positiv udviklende retning i både læsning og matematik. I oplysningerne foroven er det kun 2.kl årgangen ( ), som bryder med denne trend. Vi er på skolen allerede opmærksomme på dette og arbejder direkte på udfordringen. 12

13 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 100% 100% 100% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Stokkebækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,3 6,1 6,4 Skolen, 2012/13 7,6 8,1 7,5 Skolen, 2011/12 6,5 6,3 6,6 Kommunen, 2013/14 6,7 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Stokkebækskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,5 7,0 7,1 5,2 6,1 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 8,1 7,4 8,5 6,7 8,0 Skolen, 2011/12 5,3 7,6 6,1 6,6 5,8 7,3 Kommunen, 2013/14 6,0 7,3 6,6 5,7 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Stokkebækskolen 13

14 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Skolen, 2012/13 7,5 7,1 Skolen, 2011/12 6,9 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 95% 91% 100% 100% 94% 90% 94% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens kommentar Stokkebækskolens karaktergennemsnit ved 9. kl. afgangsprøver (4.2.2.) sættes muligvis bedst i perspektiv af den socio-økonomiske reference (4.2.3.). Her kan vi ikke bekræfte det mønster, som tallene i viser (en stærk tendens til fagligt at udvikle de svageste elever fra 2.-8 kl.). Resultaterne ved 9. kl. afgangsprøverne indikerer, at vi mere effektivt udvikler de allerede bedre stillede elever, mens de svagere årgange præsterer lidt under par. Det er værd at nævne, at mens årgang var en socialt særdeles velfungerende årgang, var der mange udfordringer i det sociale miljø blandt årgang

15 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Stokkebækskolen 3 måneder, måneder, % 26% 32% 28% 3 måneder, % 15 måneder, % 92% 15 måneder, % 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Skolens kommentar Stokkebækskolen er god til at være medvirkende til at sikre, at elever kommer i gang med og fastholder deres ungdomsuddannelsesforløb. I 2012 allerede 3 måneder efter afsluttet 9. klasse overhalede andelen af elever fra Stokkebækskolen kommunens gennemsnit i ungdomsuddannelse. Differencen på 5% fastholdes efter 15 måneder. Vi er særdeles interesserede i at se fremtidige resultater som følge af reformændringer i UU-vejledning. Vi er opmærksomme på, at de kriterier, som er sat op for den nye uddannelsesparathedsvurdering såsom samarbejdsevne, motivation og ansvar, er temaer, som vi mere bevidst også kan arbejde med på tidligere årgange. 15

16 5 INKLUSION Svendborg Kommune har introduceret begrebet "deltagelsesmuligheder for alle" som en definition på inklusion. Det er en formulering, som vi på Stokkebækskolen kan se rigtig god mening med, og vi er begyndt at benytte den som et redskab i vores opmærksomhed på inklusionsopgaven og vurderinger om, hvorvidt den enkelte elev er godt inkluderet fra elevens egne oplevelser og eget perspektiv. Begrebet drager også opmærksomhed på, at vi har en inklusionsopgave i forhold til samtlige elever på skolen. Derved risikerer vi ikke udelukkende at sætte ressourcer og opmærksomhed ind på det enkelte barn, som skal inkluderes, men på mere bredt at udvikle lærings- og sociale miljøer, som er tilpasset alle elever. Her spiller god undervsinings- og læringspraksis ind, og vi tilstræber, at elevernes oplevelser af timerne er, at de er læringsrige, fagligt udfordrende og tilfredsstillende, spændende, engagerende og motiverende. Som sådan forventer vi, at praksis inkluderer planlægning med elementer såsom cooperativ learning, projektformen, bevægelse og udeskole. Læringsmålstyret undervsining vil fremadrettet være omdrejningspunktet i at sikre og tydeliggøre kvalitet og resultater i undervisningen. Stokkebækskolens ledelsesteam er dybt bevidst om sit ansvar ift. øget inklusion. Det er vores vurdering, at langt de fleste medarbejdere er indstillede på at inkludere elever med særlige behov. Igennem den gradvise etablering af skolens kompetencecenter (et udvidet læringscenter) har vi for mål at øge kapaciteten blandt lærerne til effektivt at kunne inkluderer et bredere spektrum af behov blandt eleverne. Igennem kompetencecenteret sætter vi vores læreres og pædagogers forskellige faglige interesser og kompetencer i spil ved både at støtte elever direkte og igennem vidensdeling og via vejlederrollen. Skolens kompetenceenter er i opstart, hvor vi i skrivende stund gør os erfaringer i forskellige former for systematik, intervention og underbyggende indsatser. Vi har foruden en øget opmærksomhed på vigtigheden i det gode forældresamarbejde, skole-forældre men i høj grad også forældre-forældre, som vi anser som en betingelse for at kunne udvikle og fastholde gode, inkluderende læringsmiljøer. Dette er i visse klasser en særdeles stor udfordring. 16

17 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, andel af elever med bopæl i kommunen og undervisning i dansk som andetsprog, Stokkebækskolen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 98% Skolen, 2011/ % 96% Kommunen, 2013/ % 3% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 17

18 6.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Stokkebækskolen Skolen, 2013/14 92% Skolen, 2012/13 69% Kommunen, 2013/14 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Stokkebækskolen Dansk Engelsk Tysk 100% 95% 88% 92% 100% 100% Historie Kristendomskundskab 39% 45% 50% 61% Samfundsfag 80% 82% Matematik Natur/teknik 70% 92% 92% 90% Geografi 69% 100% Biologi 59% 67% Fysik/kemi Idræt Musik 83% 100% 96% 97% 100% 98% Billedkunst 75% 92% Håndarbejde 59% 100% Sløjd 87% 100% Madkundskab 50% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Stokkebækskolen 19

20 1. Klasse 2. Klasse 82% 89% 93% 96% 3. Klasse 83% 90% 4. Klasse 86% 94% 5. Klasse 6. Klasse 77% 79% 84% 93% 7. Klasse 8. Klasse 89% 88% 92% 87% 9. Klasse 87% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens kommentar Det bør nævnes, at medarbejderprofilen på Stokkebækskolen er noget ændret, siden ovenstående data blev indhentet. -Og at kravet om linjefag/undervisningskompetence blev indført senere. Vi har allerede målrettet sat ind for at dække nogle af de svageste områder i forhold til kompetencedækning. Således har vi ansat en lærer decideret til historie og kristendomskundskabsundervisning på en af vores afdelinger. Desuden har vi for tiden tre lærere på linjefagskursus i historie eller kristendomskundskab. Fuld kompetencedækning på en skole med tre geografisk adskilte afdelinger er en særdeles udfordrende opgave. 20

21 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 7.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Stokkebækskolen Inklusion 3,3 3,8 IT/digitalisering 3,2 3,6 Læring 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 21

22 7.2 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen Inklusion, samlet 3,3 3,8 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,0 4,0 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 22

23 7.3 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen IT/digitalisering, samlet 3,2 3,6 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,3 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 23

24 7.4 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, 2013/14, Stokkebækskolen Læring, samlet 3,5 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,1 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,0 3,9 Faglige mål og synlig læring 3,2 3,4 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens samlede kommentar til kommunale mål og indsatsområder Det bør pointeres, at skolens resultater er baseret på en selv-vurdering, som i vurderings-processen ikke er blevet holdt op imod gennemsnitlige kriterier. Vurderingen kan siges at have været noget konservativ. Inklusion Se kommentar på foregående side under Inklusion. IT/digitalisering Skolen har pt. to medarbejdere som - udover deres egen undervisning - fungerer som IT vejledere. Skolen er rimeligt godt udrustet ift. IT inventar. Alle lærere har allerede ipads og er fornylig blevet udrustet med Chrome Books. Der er et device til rådighed til de elever, som ikke selv medbringer egen computer. Langt de fleste klasseværelser har en projektor eller et interaktivt whiteboard. Vedligeholdelse og supplement er således udfordringerne på dette område. En anden udfordring er at trække IT mere ind som et understøttende redskab i undervisningen. Her arbejder lærergruppen på et bredt spektrum; mange holder sig ajourførte og benytter IT-redskaber dagligt og på en måde som opkvalificerer elevernes læring og som understøtter egen planlægning; for andre ligger det lidt tungere. Skolen, specielt Afdeling Gudme, oplever store vanskeligheder med IT som en pålidelig ressource i deres arbejde. Netværket er er utilregnelig, arbejde synes med jævne mellemrum at blive fortabt eller forhindret, almindelige handlinger såsom at printe igennem en trådløs forbindelse kan være umulige. Det er pt. uklart, hvor meget disse vanskeligheder er forårsaget af lokale forhold, og hvor meget de er funderet i centrale forhold. Ledelsen har fokus på spørgsmålet om, hvorvidt en øget lokal indsat i form af IT vejlederrollen kan give et bedre, overordnet resultat. 24

25 Læring Det vurderes, at læring på skolen er robust og god. Vi har mange engagerede og motiverede elever, som er parate til at lære. Vi har også nogle, og nogle enkelte klasser, som bliver udfordret i læringsprocessen. Mange lærere arbejder ud fra en høj faglighed og er bevidste om elevernes resultater. Redskaber så som udeskole, bevægelse i undervisningen, cooperativ learning bliver brugt, og brugen af sådanne redskaber er i god udvikling. På skolen arbejder vi i denne tid på at optimere samarbejdet mellem medarbejdere og derved fokus på kerneydelsen. Mange af elementerne fra begrebet læringsmålstyret undervisning kan iagttages i undervisningen allerede. Vores næste skridt er: tydeligt at forbinde læringsmålstyret undervisning med de nye forenklede fællesmål konsekvent at benytte læringsmålstyret undervisning som en naturlig del af planlægning, undervisning og læring at inddrage eleverne i målsætning, og gøre dem til bevidste medspillere at forstå og knytte en tydelig forbindelsen mellem den læringsmålstyrede undervisning med evaluering og slutresultater overordnet at skabe en fælles læringskultur og retning fokuseret på kerneydelsen 25

26 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen deler ledelsens bekymringer angående den nuværende situation vedr. netdækning på afdeling Gudme. Skolebestyrelsen er opsøgende på problematikken for at kunne være medvirkende til snarest at sikre en løsning. For at sikre den bedst mulige kvalitet i undervisning og effektivitet i brugen af lærernes arbejdstid, har skolebestyrelsen et ønske om, at det fra Svendborg Kommunes side klart tilkendegives med hvilken fleksibilitet administrationen af arbejdstidsaftalen kan forvaltes, og at brugen af denne fleksibilitet understøttes aktivt af Svb. Kommune, Det er ønskeligt, hvis dette kan udmønte sig i, at den enkelte medarbejder får mulighed for i lidt højere grad end i dette skoleår at forvalte sin arbejdstid med fleksibilitet. Det er ligeledes ønskeligt, at kravene til gennemførelse af efteruddannelse af lærere i år 1 og 2 slækkes indtil reform og arbejdstidsregler er blevet til normal hverdag og der er større overskud til efteruddannelse også. Hensigten er naturligvis på bedste vis at understøtte undervisning og trivsel og ikke mindst samarbejdet mellem skole og hjem og i sidste ende opnåelsen af skolens mål. Endeligt bekymrer dele af indholdet i kv. rapporten skolebestyrelsen. Konkret drejer det sig om de statistiske oversigter. Skolebestyrelsen er usikker på, om grundlaget ganske enkelt er for spinkelt og derfor kan være præget af forskelligheder i de enkelte klasser, der - når den målte periode kun er to år - giver et måske urealistisk billede af de faktiske forhold. Det er således ikke de konstaterede fakta som sådan, der bekymrer, men formen. Skolebestyrelsen bakker op om skolens ledelse og personale og har en klar fornemmelse af, at der arbejdes intenst og seriøst til skolens elevers bedste, i en udfordrende tid. 26

27 Stokkebækskolen Svendborg Kommune 1