Referat fra orienteringsmøde om den afsluttede grundvandskortlægning i Brædstrup/Våbensholm-området

Transkript

1 Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Vand- og naturområdet J.nr. AAR Ref. metho Den 7. juli 2009 Referat fra orienteringsmøde om den afsluttede grundvandskortlægning i Brædstrup/Våbensholm-området DELTAGERE Horsens Kommune Miljøcenter Århus Region Midtjylland Hårup Vandværk Horsens Vandforsyning (Bjerrebo Vandværk) Åstruplund Vandværk Træden-Gammelstrup Vandværk Brædstrup Vandværk Sønder Vissing Vandværk I/S Voervadsbro Vandværk Horsens Vandråd LRØ Rådgivning Gitte Bjørnholdt Jensen Keld Rasmussen Flemming H. Larsen Klaus Petersen Mette Thorsen Peter Alfred Petersen (Grontmij Carl Bro) Ernst Nielsen Poul Erik Petersen Anders Lindberg Kurt Andersen Knud M. Thyregod Madsen Hanne Højmark H.C. Wael Niels Bøje Hansen John Jensen Svend Olesen Arne Christensen Rasmus Nielsen Max Sørensen Ernst Klausen Connie Klausen Gunnar Pedersen Knud Erik Andersen Torben Jensen Jacob Lykke Eriksen Allan Andersen Finn Pedersen Børge Nielsen Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 PROGRAM 1. Velkomst og introduktion v. Klaus Petersen Miljøcenter Århus a. Aftenens program og formål med mødet b. Den lovgivningsmæssige ramme og myndighedernes opgavefordeling c. Område introduktion og resumé af væsentligste resultater d. Kort præsentationsrunde af mødedeltagerne 2. Præsentation af kortlægningens resultater v. Konsulentfirma: Grontmij Carl Bro a. Udførte undersøgelser i området b. Geologi og geologisk model c. Hydrologi og grundvandsmodel d. Grundvandskemi e. Arealanvendelse og forureningskilder 3. Indsatsplanen v. Horsens Kommune, Gitte Bjørnholdt Jensen a. Etablering af følgegruppe med alle relevante parter. b. Nødvendige grundvandsbeskyttende indsatser i området. Hvem gør hvad, hvorhenne og hvornår? c. Offentlige høringer d. Horsens Kommunes koordinationsforum (KOVA) e. Tidsplanen 4. Indsatsplanens samspil med andre kommunale planer. v. Horsens Kommune, Gitte Bjørnholdt Jensen a. Kommuneplanlægning b. Spildevandsplanlægning c. Vandforsyningsplanlægning d. Kommunale handleplaner til de statslige vandplaner 5. Gebyropkrævning v. Horsens Kommune, Gitte Bjørnholdt Jensen 6. Spørgsmål og kommentarer fra salen 7. Afslutning v. Gitte Bjørnholdt Jensen / Klaus Petersen REFERAT 1. Velkomst og introduktion Klaus Petersen, Miljøcenter Århus, introducerede aftenens program og formålet med mødet, herunder den lovgivningsmæssige ramme og opgavefordelingen mellem Miljøcenteret og kommunen. Herudover gav Klaus et kort resumé af grundvandskortlægningens resultater, som har givet anledning til ændringer i områdeudpegningen for både Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), de Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og vandværkernes indvindingsoplande i forhold til Vejle Amts Regionplan Præsentation af kortlægningens resultater Peter Alfred Petersen fra konsulentfirmaet Grontmij Carl Bro gennemgik de elementer, som grundvandskortlægningen har indeholdt, og som har dannet grundlag for de ændrede områdeudpegninger. Mængdemæssigt har undersøgelserne vist, at der overordnet set er tilstrækkeligt med tilgængeligt grundvand til rådighed for den eksisterende vandforsyning. Der er opstillet en 2

3 vandbalance for området, som viser, at kun ca. 15 % af grundvandsdannelsen udnyttes i dag. Det er derfor sandsynligt, at det vil være muligt at øge indvindingen i området. Dette forudsætter dog, at der gennemføres grundvandsbeskyttende initiativer, da kortlægningen også har vist, at grundvandet generelt er sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer fra jordoverfladen. Der er således påvist nitrat i det overfladenære grundvand og stedvist i det dybere, og der er i flere dybere boringer konstateret stigende sulfatindhold. Samtidigt er der påvist pesticider på en række lokaliteter. Disse fund sammenholdt med at forekomsten af beskyttende lerdæklag er begrænset, gør at en fremtidssikring af drikkevandsressourcen gennem beskyttende aktiviteter vil være nødvendig. Kommentarer og spørgsmål fra tilhørerne: - Er der tegn på sprækker i de lerlag som findes i området?. Hertil svarede Peter, at særligt de øvre lerlag, der stammer fra istidsaflejringer bærer præg af sprækker. Dette er ikke så udpræget i de dybere lag fra før istiderne. - Det er bekymrende, at der er fundet nitrat i m dybde kan det være skorstenseffekt, som følge af utætte boringer. Hertil svarede Peter, at det naturligvis ikke kan udelukkes, men at de pågældende boringer er af nyere dato, og stammer fra et forskningsprojekt, som GEUS har haft ansvaret for. Det er derfor sandsynligt, at boringerne er lavet efter de nyeste forskrifter. - Der blev efterlyst en uddybning af pesticidfund i relation til arealanvendelsen. Hertil svarede Peter, at de fundne aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter af sådanne stammer fra bekæmpelsesmidler, som er forbudt i dag. De stoffer som er fundet kan enten henføres til juletræsproduktion, som der er en del af i området, eller til anvendelse af total-ukrudtsmidler (BAM), der primært blev anvendt på befæstede arealer. En yderligere uddybning af forekomsten af pesticidfund kan findes i rapporten Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm, Juli 2008, som ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside 3. Indsatsplanen Gitte Bjørnholdt Jensen, Horsens Kommune præciserede, at en indsatsplan er en frivillig aftaleplan mellem de involvere parter, og at der derfor er brug for en høj grad af dialog med alle interessenter. Der vil derfor som noget af det første blive etableret en følgegruppe med alle relevante parter, herunder alle vandværker, Horsens Vandråd, repræsentanter fra landbruget og Region Midtjylland. Med baggrund i resultaterne fra grundvandskortlægningen og en række anbefalinger fra Miljøcenteret om mulige indsatser, gennemgik Gitte herefter de elementer, som kommunen forventer vil indgå i arbejdet med indsatsplanen. Arealudlæg i planmæssig sammenhæng Indtil statens vandplaner foreligger ved udgangen af 2009, skal al byudvikling ske i overensstemmelse med Vejle Amts Regionplan Det betyder at der ikke kan planlægges byudvikling inden for OSD. Der kan til gengæld godt udlægges arealer til skovrejsning, da skovområder vurderes at kunne yde langsigtet grundvandsbeskyttelse. Kommunen vil derfor medvirke til at skovarealet kan øges gennem udlæg af mulige skovrejsningsområder i den kommende kommuneplan bl.a. på baggrund af konkrete skovrejsningsønsker fra lodsejere i området. Industri og jordforurening Inden for kommunens ansvarsområde vil der blive lagt op til øget fokus på grundvandsrelaterede forhold ved tilsyn og miljøgodkendelse af virksomheder i området. Desuden vil der i samarbejde med Region Midtjylland ske en prioritering af arbejdet med at undersøge de forurenede grunde, som er under mistanke for at kunne forurene grundvandet (V1-kortlagte grunde), ligesom oprensning af allerede konstateret forurening inden for området vil blive prioriteret (V2- kortlagte grunde). 3

4 Husspildevand For at identificere spildevandsledninger eller spildevandsanlæg (samletanke og septiktanke), der kan forurene grundvandet, forventer kommunen at igangsætte et arbejde med at undersøge kvaliteten af sådanne anlæg, der ligger inden for 300 m fra eksisterende indvindingsboringer. Desuden vil kommunen i forbindelse med spildevandsplanlægningen have fokus på at identificere ejendomme i det åbne land, hvor det fremtidige krav om forbedret spildevandsrensning, kan betyde øget risiko for grundvandsforurening, hvis der etableres nedsivningsanlæg. Overvågning af grundvandsressourcen Den eksisterende overvågning af vandkvaliteten vil i samarbejde med vandværkerne blive kigget efter og eventuelt revideret eller øget med henblik på at følge udviklingen i problemstoffer fra kendte forureningskilder. Dette kunne f.eks. også ske ved at inddrage eksisterende private boringer i overvågningen, som kan indgå for at give et mere fladedækkende billede af udviklingen i vandkvaliteten. Hvis det ikke allerede foregår regelmæssigt, bør vandværkerne desuden øge fokus på at holde øje med kvaliteten af indvindingsboringer og tekniske installationer. For at forebygge en forværring af grundvandsforureningen gennem utilsigtede lokale grundvandssænkninger, opfordres der til at man optimere pumpestrategien på vandværkerne. Bekæmpelsesmidler For at forebygge forurening af grundvandsressourcen med bekæmpelsesmidler forventer kommunen, at der dels skal gennemføres regelmæssige oplysningskampagner både i forhold til byboere og landmænd, og der vil blive arbejdet med at lave retningslinjer for beskyttelse af arealer tæt på eksisterende indvindingsboringer. En helt konkret ide til at øge borgernes vilje til at anvende miljøvenlige bekæmpelsesmetoder kunne være, at vandværkerne indkøbte udkrudtsbrændere til udlån hos forbrugerne. Endvidere vil kommunen øge tilsynet med gartnerier og planteskoler på grund af, at der ofte er intensiv pesticidanvendelse i disse produktioner. Der vil ligeledes blive fokuseret på at identificere gamle punktkilder fra uhensigtsmæssig håndtering af pesticider på landbrugsejendomme f.eks. forekomster af lovligt nedgravede pesticidrester. Hvis man kunne finde frem til mulige forureningskilder af den slags, vil der være midler under jordforureningsloven til undersøgelse og evt. oprensning. Hertil kommenterede de tilstedeværende repræsentanter fra landbruget, at det var tvivlsomt om der egentlig var ret mange nedgravede rester rundt omkring, idet bekæmpelsesmidler var dyre, og man derfor altid har sørget for at anvende det man købte. Ingen havde konkret kendskab til at nedgravning af rester havde fundet sted. Miljøfremmede stoffer fra spildevandsslam Spildevandsslam kan indeholde en række miljøfremmede stoffer, der kan true grundvandet hvis det nedsiver. Kommunen vil derfor bruge indsatsplanen som politisk løftestang til at få rejst en debat om anvendelsen af slam fra offentlige rensningsanlæg i drikkevandsområder. Nitrat fra landbrugsarealet På grund af områdets store sårbarhed overfor nedsivning af nitrat, vil der i indsatsplanen være behov for at prioritere og iværksætte beskyttelsesaktiviteter i forhold til tabet af nitrat fra landbrugsarealet. Konkret vil der skulle udarbejdes retningslinjer for kommunens administration efter Husdyrgodkendelsesloven, idet grundvandsbeskyttelsen på arealer indenfor indsatsområderne skal reguleres efter indsatsplanen når denne er vedtaget. Endvidere kunne vandværkerne lokalt se på muligheden for at indgå frivillige dyrkningsaftaler med lodsejerne mod kompensation. Da det nitratsårbare område er meget stort, vil kommunen desuden i tæt samarbejde med landbruget forsøge at inddrage erfaringer fra et projekt ved Juelsminde, hvor der er fokus på 4

5 rådgivning af landmænd som en del af indsatsarbejdet. Mere viden og fokus på kvælstofudnyttelse i produktionen, vil kunne mindske udvaskningen til vandmiljøet. Andre forureningstrusler Øvrige aktiviteter der vil blive arbejdet med vil være opsporing af ubenyttede boringer og brønde, der udgør eller vil kunne udgøre en fremtidig kilde til forurening. Det vil i den forbindelse blive overvejet at oprette en fond, som kan yde økonomisk tilskud til sløjfning af boringer, da det kan være bekosteligt for den enkelte grundejer. Endvidere vil kommunen se på eventuelle problemstillinger i forbindelse med nedsivning af vejvand via bassiner og nedsivningsanlæg, da det ikke kun er rent vand der afvander fra vejnettet. Kommentarer og spørgsmål fra tilhørerne: - et gav udtryk for stor interesse i dialog i forbindelse med arbejdet med indsatsplanen, men så gerne at arbejdet med at få lavet nogle miljøgodkendelser også blev opprioriteret. Endvidere ville landbruget gerne høre, om de ville blive inddraget i fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet for udvaskning af nitrat i indsatsplanen. Horsens Kommune svarede at man absolut forventede dialog med landbruget forud for fastlæggelse af håndfaste retningslinjer for udvaskningen af nitrat i indsatsplanen. - Brædstrup vandværk var interesseret i at høre, hvornår man kunne forvente en afklaring med hensyn til vandværkets fremtid, idet alle investeringer ligger stille indtil der foreligger en afklaring. Kommunen svarede, at en politisk afklaring kunne forventes efter at vandplanerne var fremlagt, fordi man så ville kende de statslige retningslinjer for byvækst i relation til drikkevandsområder. - Der blev spurgt til økonomien ved evt. at lave nye boringer til overvågning af grundvandsressourcen. Kommunen svarede, at det i princippet er vandværkerne, der skal dække dette i de områder, hvor der er eksisterende indvinding - Horsens Vandforsyning kommenterede, at ny teknologi gav mulighed for at sprede oppumpningen over et større tidsrum end det ofte praktiseres i dag. Der kan derfor udover den energimæssige gevinst også være noget forureningsforbyggelse at hente ved driftsoptimering på vandværkerne. - Børge Nielsen, LRØ, spurgte om det var korrekt forstået, at det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) var udvidet væsentligt i forhold til Vejle Amts udpegning. Miljøcenteret svarede, at det var korrekt og havde faglig baggrund i en vejledning fra GEUS, som Miljøcentrene følger, hvor arealer med lertykkelse under 15 m vurderes som nitratfølsomme. Derudover er lerdækket i Brædstrup-området ikke sammenhængende men meget heterogent fordelt, hvilket betyder at det ikke kan forventes at have stor beskyttende virkning. 4. Indsatsplanens samspil med andre kommunale planer. Gitte Bjørnholdt Jensen, Horsens Kommune, gennemgik kort de berøringsområder, som arbejdet med indsatsplanen har til andre plan-områder. Kommuneplanen, som kommer i høring hen over sommeren, må ikke være i strid med retningslinjerne i Vejle Amts Regionplan Dette gælder indtil retningslinjerne i statens vandplaner tager over ved udgangen af Kommunen har således nogle ideer i skuffen særligt omkring byvækst ved Brædstrup, som strider mod retningslinjerne i regionplanen, men som måske godt kan være i overensstemmelse med retningslinjer i vandplanerne. Kommunen har for nylig offentliggjort et nyt tillæg til spildevandsplanen med krav om forbedret rensning i det åbne land. Øget nedsivning af spildevand kan dog være bekymrende i drikkevandsområder, særligt i forhold til indholdet af Miljøfremmede stoffer, som ikke fjernes helt i et nedsivningsanlæg. Man kan ikke forbyde nedsivning i drikkevandsområder gennem spil- 5

6 devandsplanen. Et eksempel på en håndtering af denne problemstilling findes i indsatsplanen for Endelave, som har medført kloakering på store dele af øen. Kommunen vil udarbejde en ny vandforsyningsplan inden udgangen af Der vil heri blive fokuseret på at opretholde en decentral indvindingsstruktur for at modvirke lokale problemer forårsaget af grundvandssænkning mv. Endvidere må indsatsplanen ikke stride mod retningslinjer i de kommende vandplaner mht. beskyttelsesbehov. I teorien kan man derfor forestille sig, at kravet til reduktion af nitratudvaskningen kan være større i vandplanerne af hensyn til overfladevandet end det er nødvendigt at kræve i indsatsplanen af hensyn til drikkevandskvaliteten. 5. Gebyropkrævning Gitte Bjørnholdt Jensen, Horsens Kommune orienterede til slut om økonomien der er til rådighed via afgiftsopkrævning hos vandværkerne, og præciserede at der ikke er lovhjemmel til at bruge disse midler til at gennemføre indsatsen, afgiftsopkrævningen skal udelukkende dække udarbejdelsen af indsatsplanen. 6. Spørgsmål og kommentarer fra salen Der blev spurgt til det forventede omfang af mødeaktivitet for følgegruppen. Kommunen svarede at form og omfang på mødeaktiviteter endnu er uafklaret. Det vil ikke nødvendigvis være alle interessenter, der behøver at deltage i alle møder. Man kunne forestille sig en række temamøder og/eller mindre møder mellem få grupper om særlige problemstillinger. Horsens Vandforsyning kommenterede, at det helt klart bør være i vandværkernes interesse at deltage i følgegruppearbejdet, så det bør prioriteres. et spurgte hvornår kommunen ville melde et maksimalt krav ud til nitratudvaskningen. Kommunen svarede at dette vil blive fastlagt i dialog med landbruget, og at en del af dialogen bliver at få belyst konsekvenserne ved et givent krav til nitratudvaskningen. Endvidere kunne man godt forestille sig en form for zonering, idet den eksisterende vandforsyning pt. ikke lægger beslag på alle arealer. Sønder Vissing Vandværk kommenterede at der bør være større fokus på byboers adfærd mht. både pesticider, gødskning, golfbaner etc.. Kommunen præciserede at der bliver kigget på alle mulige kilder, og at ingen er interesserede i kun at fokusere på landbrugsaktiviteter. Kommunen har således også selv nogle punkter som kan forbedres spildevandsanlæg, virksomhedstilsyn mm. Kommunen vil have særlig fokus på disse ting indenfor indsatsområdet. Afslutningsvis blev der fra tilhørerne tilkendegivet, at man ser frem til øget dialog blandt alle interessenter. 7. Afslutning Klaus Petersen, Miljøcenter Århus informerede afslutningsvist om, at alle rapporter samt referat og præsentationer fra dagens følgegruppemøde vil kunne findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Braedstrup-Vaabensholm.htm 6