Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn"

Transkript

1 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet UDGIVELSE NR. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn Svend Sabroe Kirsten Fonager FADL s Forlag

2 Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra af Svend Sabroe og Kirsten Fonager by FADL s Forlag Aktieselskab, Copenhagen udgave Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus ISBN -9-- ISSN: 9-9 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé og konklusioner 9 The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs 9 Metode og datakvalitet 9 Resultater Alkohol Beruselse Alkohol ved fester Ulovlige rusmidler Rusmiddelforbrugets udvikling fra 99 til 999 Alkohol Illegale rusmidler Konklusion 9 Indledning Baggrund Materiale og metode Spørgeskema Undersøgelsesgruppe Alkohol Debut Debutalder Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse Alkoholdebut. Udviklingen fra 99 til 999 Forbrug af øl, vin og spiritus Øl Debut Drikkehyppighed 9 Mængde 9 Udviklingen fra 99 til 999 Spiritus Udviklingen fra 99 til 999 Vin Udviklingen fra 99 til 999 Drikkehyppighed Hyppigheden af alkoholforbrug og erfaringer med andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Overforbrug Debut for overforbrug Fuld Hvor meget plejer du at drikke for at blive fuld? Hvor fuld var du, sidste gang du var fuld? Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse 9 Udviklingen fra 99 til 999 Opvækstvilkår Familiens økonomi Familiens økonomi og alkoholdebut Familiens økonomi og overforbrug Familiens økonomi og drikkehyppighed Forældrenes uddannelse Forældrenes uddannelsesniveau og alkoholdebut Forældrenes uddannelsesniveau og de unges alder første gang de var fulde Forældrenes uddannelsesniveau og drikkefrekvens den sidste måned Hjemmets opmærksomhed over for de unge Alkoholdebut Fuld første gang Drikkefrekvens Opdragelsestraditionen i hjemmet Alkoholdebut De unges alder første gang, de var fulde Drikkefrekvens Alkoholadfærd i omgivelserne 9 Søskendes alkoholvaner 9

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Alkoholdebut 9 Søskendes alder, første gang de var fulde Drikkefrekvens Vennernes alkoholvaner Forældrenes holdning til deres børns alkoholforbrug Alkoholdebut De unges alder, første gang de var fulde Drikkefrekvens Skoleforhold Alkoholvaner og skoleforhold Aktiviteter i fritiden Alkoholvaner og fritidsaktiviteter 9 Forældrenes alkoholvaner Indledning Forældrenes alkoholvaner Relationen mellem forældrenes og elevernes alkoholvaner Forældrenes holdning til deres børns omgang med alkohol Forældrenes vurdering af deres børns alkoholerfaring Forældrenes holdning til alkoholpolitiske tiltag Hash Forbrug Debut Hyppighed af hashrygning Tilgængelighed Sammenligning med de andre ESPAD-lande Erfaringer med andre rusmidler i relation til frekvensen af hashrygning Udviklingen fra 99 til 999 Hashforbruget i 999 sammenlignet med de øvrige ESPAD-lande Opvækstvilkår Hjemmets opmærksomhed over for deres børn Vennernes erfaringer med hash Skole- og fritidsaktiviteter Færdigheder i skolen Risikovurdering Snifning Forbrug Erfaring med at sniffe og andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Sammenligning med de øvrige ESPADlande 9 Opvækstvilkår 9 Familiens økonomiske rammer 9 Hjemmets opmærksomhed over or de unge Omgivelsernes adfærd Fritidsliv Skoleforhold Færdigheder i skolen Fravær i skolen Beroligende medicin Fordelingen af beroligende medicin Tilgængelighed Erfaringen med beroligende medicin og andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Sammenligning med de øvrige ESPADlande Opvækstvilkår Familiens økonomiske rammer Hjemmets opmærksomhed over for de unge Omgivelsernes rusmiddeladfærd Fritidsliv 9 Skoleforhold 9 Færdigheder i skolen 9 Fravær i skolen 9 Stærkere stoffer 9 Fordeling af de stærkere stoffer 9 Tilgængelighed 9 Erfaring med amfetamin og/eller ecstasy og andre rusmidler 9 Udviklingen fra 99 til Sammenligning med de øvrige ESPADlande 9 Opvækstvilkår 9 Familiens økonomiske rammer 9 Hjemmets opmærksomhed over for de unge 9 Omgivelsernes rusmiddeladfærd 9 Fritidsliv 9

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Skoleforhold 9 Færdigheder i skolen 9 Fravær i skolen 9 Litteraturliste 99 Appendiks I: Oversigtstabeller Appendiks II: Troværdigheden af resultaterne 9 Informationsbias 9 Anonymitet 9 Dobbeltindtastning 9 Åbenlyst urigtige oplysninger 9 Manglende besvarelser af enkeltspørgsmål Relevin et ikke-eksisterende narkotikum Konsistens mellem svar på forskellige spørgsmål Er der svaret ærligt? Samplingstrategi og stikprøvens repræsentativitet

6

7 Forord Denne rapport er den danske del af en større international undersøgelse af skolebørns rusmiddelforbrug. Oplysningerne i rapporten bygger på spørgeskemaer, der er udfyldt af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever, der gik i 9. klasse i 999. Der blev foretaget en tilsvarende undersøgelse med det samme spørgeskema i 99, og i rapporten findes sammenligninger af rusmiddelforbruget i 99 og 999, således at udviklingen i de mellemliggende fire år kan aflæses. Rapporten indledes med et resumé af den internationale rapport, der udkom i. I dette resumé er rusmiddelforbruget i Danmark sat i relation til forbrugsniveauet i de andre lande, der deltager i undersøgelsen. Derefter kommer selve rapporten, der består af seks kapitler samt et appendiks med to afsnit. Kapitel er en indledning, hvor baggrunden for den internationale undersøgelse beskrives. Kapitel omhandler alkohol, der er det mest udbredte rusmiddel. I dette kapitel findes også en beskrivelse af de baggrundsvariable, rusmiddelforbruget holdes op imod i de analyser, der ligger til grund for rapporten. F.eks. er der afsnit om opvækstvilkår, familiens økonomi, forældrenes uddannelse og de unges fritidsinteresser. I kapitel omtales hash, der er et forholdsvis udbredt rusmiddel i Danmark. I kapitel omtales snifning, og i kapitel er samlet oplysninger om medicinforbrug. Det drejer sig om en blanding af flere rusmidler, hvoraf nogle er ordineret af en læge, de må derfor betragtes som legale, idet de er indtaget på medicinsk indikation. Andre piller indtages derimod uden recept, og de må betragtes som regulære rusmidler. I kapitel indgår et større antal forskellige rusmidler, der alle er narkotiske stoffer med kraftig rusmiddeleffekt, men til forskel fra de andre rusmidler er de meget lidt udbredt blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark. I appendiks I findes en række tabeller med svarfordelinger på alle spørgsmål i spørgeskemaet, og i appendiks II findes et afsnit med overvejelser over validiteten af de data, der ligger til grund for resultaterne i rapporten. Undersøgelsen er foretaget på Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. Dataindsamling og publiceringen er finansieret via bevillinger fra Sundhedsstyrelsen og fra Aarhus Universitet. Århus, august

8

9 Resumé af den internationale ESPAD-rapport The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) er et europæisk forskningsprojekt, der har til formål at fremskaffe viden om unge skoleelevers omgang med alkohol og andre rusmidler. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 99 i lande. I 999 blev undersøgelsen gentaget, denne gang i lande, og i alt deltog over 9. skoleelever i undersøgelsen. Ni nye lande var med for første gang i 999, og enkelte var gledet ud. De deltagende lande var: Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Island, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Ukraine, Ungarn. Nye lande var: Bulgarien, Grækenland, Grønland, Holland, Makedonien, Rumænien, Rusland (kun Moskva). Antallet af unge, der deltog fra de enkelte lande, varierede mellem og.. Lave deltagerantal fandtes kun i små lande som f.eks Færøerne og Grønland, hvor man så til gengæld inkluderede alle i den pågældende aldersgruppe. Hvert land udarbejdede en rapport med de nationale resultater, og det er disse rapporter, der ligger til grund for den internationale ESPAD99-rapport. Nogle vigtige hovedresultater fra rapporten ses i tabel -. Metode og datakvalitet For at gøre resultaterne så sammenlignelige som muligt blev undersøgelsen gennemført på en standardiseret måde, og data blev indsamlet ved hjælp af det samme fælles udviklede spørgeskema. I næsten alle lande blev data indsamlet foråret 999, og de skoleelever, der deltog, skulle alle være født i 9, dvs. de var - år gamle, da oplysningerne blev indsamlet. Spørgeskemaet blev uddelt til eleverne i en klassetime i tilfældigt udvalgte skoleklasser. Resultaterne er således repræsentative for de deltagende lande med undtagelse af Rusland, hvor der kun deltog skoleelever fra hovedstaden. I Holland udtrak man ikke de deltagende skoleklasser efter forskrifterne, og man stillede kun et mindre antal af spørgsmålene fra ESPADspørgeskemaet. De hollandske resultater er derfor præsenteret på en separat linie nederst i tabellerne, og tallene er ikke kommenteret nedenfor. Lærere eller forskningsassistenter stod for udlevering og indsamling af spørgeskemaerne. Eleverne svarede anonymt. Det blev tilstræbt at gøre dataindsamlingsmetoden ens i alle landene, og selv om ESPAD99-undersøgelsen omfatter lande, hvor enkelte forskere endog foretog undersøgelsen for første gang, er den generelle konklusion, at udvælgelsen af elever og dataindsamlingen i de fleste lande blev gennemført uden større problemer. Men selv om det i høj grad er lykkedes at overholde forskrifterne, er det klart, at en undersøgelse, hvor der deltager forskellige lande, giver anledning til metodemæssige problemer, som kræver en temmelig detaljeret metodediskussion. De nærmere detaljer om, hvor repræ-

10 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige drenge, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld DRENGE I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

11 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

12 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige piger, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld PIGER I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

13 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

14 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige i alt, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld I ALT I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

15 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

16 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT sentativ og pålidelig undersøgelsen må formodes at være, kan ses i kapitlet»methodological considerations«i den internationale rapport (). For Danmarks vedkommende er det alvorligste metodemæssige problem, at kun af kommuneskolerne og af efterskolerne ønskede at deltage i undersøgelsen. Blandt privatskolerne var frafaldet endnu større, idet kun skoler deltog. Der er foretaget en frafaldsanalyse, hvor vi undersøgte, om de skoler, der ikke deltog, adskilte sig fra dem, der deltog. Det viste sig, at frafaldet ikke hang sammen med, om skolen var stor eller lille, og heller ikke med om skolen lå i en storby eller i et landdistrikt. Så vi konkluderer, at det store frafald ikke har påvirket datas repræsentativitet, og at resultaterne kan generaliseres til at gælde for danske skoleelever i alderen - år. Når resultaterne i den internationale rapport skal bruges, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være svært at drage konklusioner ud fra et enkelt procenttal. Det er vigtigere at fokusere på størrelsesordenen af procenttallene end på et enkelt tal. Dette gælder både for sammenligningerne mellem landene og i udviklingen af forbruget fra 99 til 999 for det enkelte land. Man skal også være opmærksom på, at hvert lands kultur og normer selvfølgelig kan have påvirket de unges svarmønster, således at under- eller overdrivelse af forbruget kan være forskelligt fra land til land. Små forskelle landene imellem skal derfor fortolkes med forsigtighed, idet de måske ikke afspejler reelle forskelle. Man må dog formode, at en evt. modstand mod at svare helt ærligt på spørgsmålene kun gælder i et begrænset antal lande, og når der findes store indbyrdes forskelle imellem landene, er de reelle nok. Resultater Alkohol I tabellerne ses andelen, som havde drukket alkohol mindst gange i løbet af den sidste måned, og andelen, der havde drukket mere end gange i hele deres liv. Der var flere lande (Grækenland, Irland, Storbritannien og Tjekkiet), hvor over havde drukket alkohol mere end gange. Det eneste land, hvor over af de unge havde drukket mere end gange var Danmark. De laveste tal (mindre end ) fandtes i Grønland, Island, Jugoslavien og Ungarn. Ca. én ud af fem skoleelever på Malta og i Danmark havde drukket alkohol mindst gange inden for den sidste måned, hvilket er et udtryk for et forholdsvis hyppigt forbrug. Lidt lavere tal (-) ses i Grækenland, Irland, Storbritannien og Tjekkiet. Lande, hvor der var færrest (-), der indtog alkohol med denne frekvens, var Finland, Grønland, Island, Makedonien, Letland, Norge og Sverige. Beruselse I tabellerne i rapporten ses procentandelen, som havde været fulde mere end gange, og andelen der havde været fulde eller flere gange den sidste måned. Over halvdelen af de 9. skoleelever, der deltog i undersøgelsen, havde været berusede mindst én gang i deres liv, så det er ikke så ualmindeligt, at - -årige har prøvet at være berusede. Danmark, Finland, Grønland og Storbritannien var de lande, hvor flest unge (mere end ) havde været berusede mindst én gang. Det var næsten de samme lande (Danmark, Finland, Irland og Storbritannien), hvor mere end havde været fulde mere end gange. Undersøgelsen viste også, at når der var tale om, hvor hyppigt de unge blev fulde, så var der meget stor variation fra land til land, og i flere lande var denne alkoholadfærd (fuld eller beruset) yderst sjælden blandt unge. I Italien, Rumænien og på Cypern var det mindre end, der havde været fulde mere end gange. I næsten alle lande var der en klar majoritet af drenge blandt dem, der havde været fulde hyppigt, men i de fleste af de nordiske lande som Danmark, Finland, Grønland, Island og Norge var der nærmest ingen kønsforskel med hensyn til, hvor hyppigt de unge blev fulde. Alkohol ved fester Tæt relateret til hyppigheden og graden af beruselse er festdrikkeri, hvor der drikkes genstande eller mere på en aften f.eks. til en fest (»binge drinking«). Dette forekom hyppigst i Danmark, Irland, Polen og

17 RESULTATER Storbritannien, hvor havde drukket på denne måde tre eller flere gange den sidste måned inden undersøgelsen. Denne drikkeadfærd var sjælden i Makedonien, Grækenland, Litauen, Portugal, Slovakiet og Rumænien, hvor under af de unge angav, at de havde drukket genstande eller flere gange den sidste måned. Ulovlige rusmidler I tabellerne i den internationale rapport ses hvor stor en andel, der havde erfaringer med forskellige illegale rusmidler. Blandt --årige skoleelever var hash (cannabis) det hyppigst brugte illegale rusmiddel. Der var imidlertid meget stor spredning på, hvor udbredt hasherfaringen var i de ESPAD-lande, strækkende sig fra at - af de unge i Rumænien og på Cypern havde prøvet at ryge hash, til at i Frankrig, Storbritannien og Tjekkiet havde røget hash. I de fleste lande var der flere drenge end piger, der havde røget hash. Det var også tilfældet i Danmark, hvor af drengene og af pigerne havde røget hash. Ved kun at se på forbruget den sidste måned kan man få et indtryk af det aktuelle forbrug, og i enkelte lande var det aktuelle forbrug af hash forholdsvis hyppigt. Andelen af skoleelever, der havde røget hash inden for den sidste måned, var højest i Frankrig (). Lidt færre (-) i Irland, Italien, Slovenien, Storbritannien og Tjekkiet havde røget hash inden for den sidste måned. I Danmark var det aktuelle forbrug endnu mindre udbredt, idet havde røget hash inden for den sidste måned. Forbruget af forskellige opløsningsmidler, der inhaleres, var hyppigst i Irland og Grønland, hvor ca. / havde prøvet at sniffe. I Danmark var der, der havde prøvet dette, og de laveste tal for snifning (- ) fandtes i Bulgarien, Portugal og Rumænien. Et forbrug af beroligende piller og nervemedicin uden lægerecept kan tyde på medicinmisbrug, men der kan også være tale om en vis form for selvmedicinering fra forældrenes medicinskab. Det er ikke muligt at aflæse motiverne til et medicinforbrug ud fra tallene i tabellen. I næsten alle lande var der flest piger, der havde taget denne type medicin, der var mest udbredt i Polen og Tjekkiet, hvor over af pigerne og - af drengene havde erfaringer med nerve-/sovemedicin. I Danmark var det, der på et eller andet tidspunkt i deres liv havde taget denne type medicin, uden at det var ordineret af en læge. Sjældnest (-) var det i Estland, Færøerne, Grønland, Letland og Ukraine. Det største antal skoleelever, der havde prøvet amfetamin, fandtes i Estland, Polen og Storbritannien, hvor ca. havde prøvet dette stof. I Danmark var tallet ca.. Brug af ecstasy var hyppigst forekommende i Irland, Letland, Litauen, Slovenien og Tjekkiet, hvor - havde prøvet det. De fleste andre lande inklu- Figur. Rusmiddelforbruget i Danmark sammenholdt med det gennemsnitlige forbrug i alle ESPAD-lande. Danmark Alle ESPAD-lande Alkohol det sidste år Fuld det sidste år Røget hash Sniffet Beroligende medicin

18 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT sive Danmark lå på eller derunder, og i to lande (Grønland og Rumænien) var der overhovedet ikke registreret unge, der havde prøvet ecstasy. Brug af LSD var også sjældent blandt --årige skoleelever. Den største andel, der havde oplyst om erfaringer med dette stof, var - i Irland, Polen, Rusland, Storbritannien og Tjekkiet. I Danmark var det, der havde prøvet stoffet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Af figur ses, at andelen af skoleelever i Danmark, som havde drukket alkohol inden for det sidste år, var større (9) end gennemsnittet (). Forskellen var imidlertid endnu mere udtalt, når man sammenlignede den andel, der havde været fulde i den samme periode ( i forhold til i gennemsnit). Det at have prøvet at ryge hash var mere almindeligt i Danmark () end i gennemsnittet af ESPAD-landene (), hvorimod erfaringer med illegale rusmidler i øvrigt var på niveau med gennemsnittet af ESPAD-landene (). Snifning og brug af beroligende medicin var en anelse sjældnere i Danmark end gennemsnittet. Rusmiddelforbrugets udvikling fra 99 til 999 Af de lande, der deltog i ESPAD99-undersøgelsen, var der lande, hvor der er resultater fra 99. For disse lande er der mulighed for at se på udviklingen af forbrugsmønstret i sidste halvdel af 99'erne. Alkohol I 999 var forbruget af alkohol sammenlignet med forbruget i 99 generelt stigende i de fleste af de lande, der deltog i undersøgelsen. Selv i de lande, der lå højest i 99, er der sket en yderligere stigning. Det drejer sig om Danmark, Storbritannien, Tjekkiet, Malta og Irland. Danske unge adskilte sig ved at være de eneste, hvor over af de --årige havde drukket alkohol mere end gange. Der var også en generel stigning i andelen af unge, der drak alkohol i en række lande fra Central- og Østeuropa. Det var dog ikke alle lande, der udviste et stigende forbrug, idet der kan konstateres et faldende forbrug i to af de lande, der tidligere lå højt (Italien og Cypern). I ca. halvdelen af landene er der også en stigning i andelen af unge, der blev fulde, en stigning der kan konstateres selv i de lande, hvor det i forvejen var mest almindeligt at drikke sig fuld, dvs. i Irland og Danmark. Når man ser på andelen af danske unge, der havde været fulde mindst gange, var tallet steget fra i 99 til i 999, og procentandelen, der havde været fulde tre eller flere gange den sidste måned, var steget fra i 99 til i 999. I de fleste ESPAD-lande er ølforbruget steget. Det gælder også typiske øllande som Danmark, Tjekkiet og Storbritannien, der i forvejen lå højt. Danske unge adskilte sig imidlertid med et markant højere forbrug af øl: i 99 havde af de --årige drukket øl mindst gange den sidste måned, og i 999 var denne andel steget til. I Tjekkiet, der kommer nærmest, var der i 999, der havde drukket øl mindst gange inden for den sidste måned. Illegale rusmidler Et andet vigtigt fund er, at der i næsten alle landene var en stigende andel af --årige, der havde erfaringer med illegale rusmidler, men der var dog undtagelser som Storbritannien og Irland, hvor andelen var faldende. Hash var det mest udbredte illegale stof, og procentandelen, der havde prøvet hash mindst én gang, var steget i de fleste lande. Stigningen var højest i Litauen, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet, hvor af de --årige nu havde prøvet at ryge hash, hvilket er på niveau med Irland og Storbritannien. I Danmark er andelen, der har røget hash, steget fra i 99 til i 999. Det var dog ikke kun andelen, der havde røget hash, der var steget. I halvdelen af landene var der en stigende andel, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. Stigningen var størst blandt unge i Estland, Litauen og Polen. I sidstnævnte land, der nu ligger på samme niveau som Storbritannien, var der i 999 blandt drengene og blandt pigerne, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. I Danmark var der også fra 99 til 999 en tydelig stig-

19 RUSMIDDELFORBRUGETS UDVIKLING FRA 99 TIL ning, idet var steget til unge, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. Andelen, der havde sniffet og taget beroligende piller, var stort set uændret i de fleste lande. Den største stigning blandt dem, der havde taget beroligende medicin, fandtes i Tjekkiet, der nu har samme tal som Polen (), hvilket ligger langt over de andre lande. Konklusion Forbruget og andelen af brugere af både alkohol og illegale stoffer var steget i mange af de lande, hvor det var muligt at sammenligne tal fra både 99 og 999. Stigningen var størst i de central- og østeuropæiske lande, men det må understreges, at landene med de højeste andele af brugere stadig er at finde blandt de vesteuropæiske lande. Man kan sige, at udviklingen har medført, at flere af de østeuropæiske lande på rusmiddelområdet er ved at nærme sig vesteuropæiske forhold. For Danmarks vedkommende kan man se, at alkoholforbruget, der allerede var højt i 99, er steget yderligere, ligesom andelen, der drikker så meget, at de føler sig fulde, også er steget. Med hensyn til mange af de andre rusmidler er der også en stigning, men Danmark ligger på samme niveau som de andre lande i undersøgelsen, undtagen med hensyn til hash hvor procentallet ligger over det europæiske gennemsnit.

20

21 Indledning I 99 blev der for første gang i Europa gennemført en tværnational undersøgelse af -årige skoleelevers rusmiddelforbrug. Projektet kaldes»the European School Project on Alcohol and Other Drugs«ofte forkortet til ESPAD. De lande, der indsamlede valide data i den første undersøgelse, kan ses i figur.. Resultaterne fra undersøgelsen blev offentliggjort i en fælles international rapport i 99 (). Rapporten havde karakter af et tabelværk med oversigtstabeller og landkort, hvor forbrugsniveauet i landene kunne aflæses og sammenlignes direkte. De mange data gav imidlertid mange muligheder for at formidle resultaterne på en mere detaljeret måde, og de danske data blev derfor analyseret yderligere og offentliggjort i et par korte artikler i Sundhedsstyrelsens publikationsserie (, ) samt i en lidt bredere rapport (). Det er hensigten med jævne mellemrum at foretage sådanne tværnationale skoleundersøgelser. Undersøgelsen blev gentaget i foråret 999, hvor der, som det kan ses i figur., gennemførtes undersøgelser i europæiske lande. Den fælles internationale rapport fra den anden undersøgelse blev offentliggjort ved et EU-ministerrådsmøde i januar (), og der er udgivet et dansk resumé med hovedresultaterne fra undersøgelsen. I resuméet, der er tilgængeligt på internettet, sammenlignes forbrugsmønstret i Danmark med de europæiske tal (). Baggrund I mange lande er der blandt forskere og i den offentlige debat en udbredt interesse for at få viden om unges levevilkår, livsstil og helbred, og siden 9 er der fem gange foretaget tværnationale undersøgelser med henblik på kortlægning af dette (). I starten var det kun med deltagelse af få lande, men efter at WHO gik ind og støttede projektet, er antallet af deltagende lande steget. I disse undersøgelser ligger fokus på helbred og levekår, og der er meget få livsstilsspørgsmål om alkohol og rusmiddelforbrug. Da der i mange lande er rettet stor opmærksomhed mod unges rusmiddelforbrug, har man anset det som værende mangelfuldt, at dette manglede i WHO-undersøgelsen, og det var én af årsagerne til, at man påbegyndte ESPAD-undersøgelserne. Som en konsekvens af dette fandt nogle epidemiologisk interesserede forskere under»the Pompidou Group at the Council of Europe«i starten af 9 erne sammen i en gruppe, der ønskede at udvikle et spørgeskema, der kunne anvendes ved skoleundersøgelser. Formålet med arbejdet var at konstruere et undersøgelsesinstrument, der var standardiseret, således at de lande, der anvendte skemaet, indbyrdes kunne sammenligne rusmiddelforbruget i deres eget land med forbrugsniveauet i andre europæiske lande. Skemaet blev i første omgang anvendt i otte lande, men under analysen viste det sig desværre, at resultaterne ikke kunne sammenlignes landene imellem, idet de ungdomspopulationer, der deltog, havde forskellig alder, og data var samlet ind på forskellige tidspunkter af året. Spørgeskemaet var dog validt, og reliabiliteten af spørgsmålene var høj. Erfaringerne fra dette forløb var, at skulle det være muligt at sammenligne resultater tværnationalt, så var det ikke tilstrækkeligt, at man anvendte det samme måleinstrument (spørgeskema), forskerne i de deltagende lande måtte også acceptere en standardisering af designmæssige forhold, specielt skulle definitionen af studiepopulationerne være ens.

22 INDLEDNING Figur.. Oversigt over de lande, der deltog i henholdsvis ESPAD-99 og ESPAD-999. Deltog i Deltog i Land Land Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Færøerne Grækenland Grønland Holland Irland Island Italien Kroatien Letland Litauen nej ja ja ja ja nej ja nej nej nej ja ja ja ja nej ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Malta Makedonien Norge Polen Portugal Rumænien Rusland (Moskva) Slovenien Slovakiet Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyrkiet (Istanbul) Ungarn Ukraine ja nej ja ja ja nej nej ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja nej ja ja Deltagende lande i alt Materiale og metode Spørgeskema Det var på denne baggrund, at den første ESPADgruppe dannedes, og efter en række koordineringsog planlægningsmøder var vi i 99 klar til at foretage den første undersøgelse. Spørgeskemaet blev udviklet på engelsk, og forskerne i de deltagende lande oversatte spørgsmålene til deres eget nationale sprog og tilpassede formuleringerne, så det dækkede unges sprogbrug. Som et check på om oversættelsen var korrekt, blev der foretaget en tilbageoversættelse til engelsk, ligesom de udviklede spørgeskemaer i alle lande skulle efterprøves i mindre pilotstudier. Det endelige spørgeskema bestod af over kærnespørgsmål, som alle lande så vidt muligt skulle bruge. Derudover var der en række fælles spørgsmål, som forskerne kunne anvende, hvis de fandt dem interessante og relevante, endelig var der åbnet op for, at det var tilladt for de enkelte forskere at anvende specielle spørgsmål, som kunne give svar på specifikke nationale spørgsmål. I Danmark herskede der midt i 99 erne stor usikkerhed om, hvor udbredt rygeheroin (brun heroin) var blandt unge. Det danske spørgeskema kom derfor til at indeholde nogle spørgsmål om dette, og vi fik således belyst udbredelsen af dette forholdsvis nye rusmiddel i en repræsentativ stikprøve blandt unge skoleelever. Kærnespørgsmålene er koncentreret til spørgsmål, der belyser rusmiddelforbruget. Der er desuden nogle ekstraspørgsmål, de såkaldte modul-spørgsmål, der skal belyse emner af psykosocial karakter og spørgsmål om elevernes sociale integration. Disse spørgsmål kan vælges af de enkelte forskere, men de er ikke obligatoriske. Undersøgelsesgruppen I den første undersøgelse i 99 blev undersøgelsesgruppen defineret som unge, der var født i kalenderåret 99. I alt.9 skoleelever deltog. Da undersøgelsen blev gentaget år efter (ESPAD-999) bestod studiebasen af skoleelever, der var født i 9. I den anden undersøgelse indsamledes oplysninger fra 9. skoleelever fra i alt lande. I den undersøgelse, der publiceres i denne rapport, er studiebasen udvidet i forhold til den internationale undersøgelse, idet den består af alle skoleelever i 9. klasse og ikke kun af de elever, der er født i 9. Når alle i 9. klasse indgår i undersøgelsen, vil

23 MATERIALE OG METODE Figur.. Oversigt over karakteristika for de strata. Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Kommuneskoler med - spor + store* kommuner Kommuneskoler med - spor + små** kommuner Kommuneskoler med - spor + store*kommuner Kommuneskoler med - spor + små** kommuner Privatskoler Efterskoler * Store kommuner: >. indbyggere ** Små kommuner: <. indbyggere det inkludere ca. fra fødselsårgang 9 og ca. med fødselsår 9. Størstedelen af de skoleelever, der går i 9. klasse, går på en folkeskole, men i Danmark er der ca. af eleverne, der går i privatskoler, og en lignende andel på ca. er på efterskole. Da formålet med undersøgelsen var at få et repræsentativt billede af rusmiddelforbruget blandt skoleelever i 9. klasse, indgik også efterskoler og privatskoler i studiebasen. Vi havde en formodning om, at ydre faktorer kan påvirke unges rusmiddelforbrug, bl.a. forventes det, at udbuddet af rusmidler og forbruget kan være påvirket af hvor mange elever, der gik på skolen, ligesom det kan indvirke på elevernes forbrug af rusmidler, om de bor i en storby eller i et mindre bysamfund. Vi har derfor valgt at inddele kommuneskolerne i grupper, hvorefter vi tilfældigt, inden for hver gruppe, udtrak de skoleklasser, der skulle deltage. Oversigt over de karakteristika, der ligger til grund for opdelingen af kommuneskolerne i fire grupper (strata), fremgår af figur.. På samme måde samlede vi privatskoler i en gruppe og efterskoler i en sidste gruppe, hvorefter vi trak lod mellem de skoler, der skulle deltage. Der blev ved hjælp af regulær lodtrækning samplet af klasserne fra kommuneskolerne. Der blev ikke samplet klasser, men skoler fra privat- og efterskoler, da man på disse skoler ofte ikke opdeler årgangene i klasser. Tabel.. Antal 9. klasser og skoler i Danmark i 99/99 samt det antal elever og klasser, der udgjorde undersøgelses- og samplefraktionen. Antal i hele landet Sample Stratum nr. Skoler Klasser Antal klasser Sample fraktion Antal elever Ca. I alt

24 INDLEDNING Tabel.. Sample og deltagerprocent samt fraværsprocenterne på undersøgelsesdagen fordelt på strata. Skoleklasser Antal deltagere fraværende Stratum Sample Deltager af sample 9,,,, 9 99,,,,,,,, I alt 9., På baggrund af erfaringerne fra 99 skønnede vi, at efterskolerne ville være mindre tilbøjelige til at deltage, og i tabel. kan det ses, at vi udtrak en større andel af disse skoler () i stedet for de, der blev udtrukket fra de andre strata. I tabel. kan det ses, at deltagerprocenten blev specielt lav i privatskolerne, hvor kun af skolerne ville deltage. Deltagerprocenten var størst i store kommuneskoler i store kommuner. I tabel. ses endvidere, at der blandt de skoler, der deltog, var en deltagerprocent på ca. 9.

25 Alkohol Debut I 999 var der 9 af den voksne befolkning i Danmark, der havde drukket en eller anden form for alkohol inden for det seneste år (). De fleste forældre til elever i 9. klasse er - år gamle, og i denne aldersgruppe er der endnu flere, der drikker alkohol, idet kun ikke havde drukket alkohol det sidste år, og størstedelen ( af fædrene og af mødrene) drak alkohol mindst gang om ugen. De fleste unge vil derfor, fra de er små, jævnligt se deres forældre drikke forskellige typer alkohol. Da alkohol således er udbredt i hjemmene, vil de fleste unge også have let adgang til alkohol, hvis de selv får lyst til at smage det. I ESPAD-undersøgelsen i 99 fandt vi, at havde drukket deres første øl i -års alderen, og at drengene begyndte at drikke øl lidt tidligere end pigerne. Ved -års alderen var denne kønsforskel næsten forsvundet. Dette mønster gik igen for både vin og spiritus. Den ret liberale holdning til unges eksperimenter med alkohol kan muligvis skyldes, at kun de færreste forældre er bevidst om, at tidspunktet for alkoholdebut har betydning for unges senere alkolholadfærd, og at en tidlig alkoholdebut har vist sig at være associeret med det forbrugsmønster, man finder senere i ungdomsårene og et eventuelt overforbrug blandt voksne (9). I den første ESPAD-undersøgelse fra 99 viste det sig, at alkoholdebuten foregik tidligere i Danmark end i de andre lande. I tabel. ses den procentandel, der havde prøvet at drikke mindst et glas af den pågældende alkoholtype, inden de blev år. I tabellen ses de tre lande, hvor debuten var tidligst samt de tre lande, hvor den var senest. I de fleste lande var øl den foretrukne alkoholtype. I Danmark havde drukket deres første øl, inden de blev år, altså mere end det dobbelte af procentandelen i Tyrkiet og Norge. Det var bl.a. tal som disse, der var årsagen til, at der i Danmark i 99 blev indført et forbud mod at sælge drikkevarer, der indeholdt alkohol, til unge under år. Tabel.. Procentandel, der havde drukket et glas øl, vin og/eller spiritus, inden de blev år. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 99. Alkoholtype Lande med den højeste eller laveste andel: Øl Vin Spiritus Højest Danmark England Cypern Lavest Ungarn Norge Tyrkiet (Istanbul) 9

26 ALKOHOL Figur.. Alkoholdebut. Alder, da det første glas øl, vin eller spiritus blev drukket. Kumulerede procenter (Kum. ) for drenge og piger i 9. klasse. ESPAD-undersøgelsen 999. Kum. Procent Kum. Procent < år år år år år år ikke drukket < år år år år år år ikke drukket Debutalder Når alderen for alkoholdebut skal fastlægges, er det nødvendigt at stille detaljerede spørgsmål om erfaringer med de forskellige drikkevarer, der indeholder alkohol, idet nogle børn først prøver med et glas vin og andre med et glas øl. I undersøgelsen blev alle derfor spurgt om, hvor gamle de var, første gang de drak mindst et glas øl, vin eller spiritus. Mange børn starter meget tidligt med at få en slurk øl eller at smage vin af forældrenes glas, men det opfattes ikke som alkoholdebut i denne undersøgelse. Det var derfor præciseret i spørgsmålene, at der var tale om debut, når de unge havde drukket mindst et helt glas af den pågældende alkoholtype. I figur. ses debutalderen for drenge og piger, når oplysningerne om debut for henholdsvis øl, vin og spiritus kombineres. Kurverne er kumulerede, dvs. at man ud for en given alder kan se hvor mange, der inden denne alder havde haft deres alkoholdebut. Ved -års alderen havde 9 af drengene drukket mindst glas øl, vin eller spiritus, og ved -års alderen var andelen steget til. For pigerne starter kurven på et lavere niveau, og det ses, at der var, der var debuteret ved -års alderen. Når man kommer frem til -års alderen, er kønsforskellen næsten forsvundet, og 9 af alle unge havde haft deres alkoholdebut. Tabel.. Alkoholadfærd i 9. klasse i relation til tidspunktet for alkoholdebut. Alder ved alkoholdebut Erfaring med alkohol år - år - år χ - trend p Fuld første gang år - -,9, <, <, Drukket alkohol gange sidste år 9 9,, <, <, Været fuld gange sidste år 9 9,, <, <,

27 DEBUT Tabel.. 9. klasse elevers erfaring med udvalgte rusmidler i relation til tidspunkt for alkoholdebut. Alder ved alkoholdebut Erfaringer med udvalgte rusmidler år - år - år χ - trend p Røget hash gange,, <, <, Taget amfetamin gang,,,, Taget ecstasy gang,,,, Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse Man må på forhånd formode, at børn, der allerede i --årsalderen eksperimenterer med et rusmiddel som alkohol, også i en tidlig alder vil eksperimentere med større mængder alkohol og måske også andre rusmidler. I tabel. sammenholdes alkoholdebutalderen med senere erfaringer med større mængder alkohol. Det ses, at der blandt børn med tidlig alkoholdebut ( år) var mere end, der havde prøvet at være fulde første gang, inden de blev år. De, der begyndte at drikke alkohol, efter at de var blevet år, kan naturligvis ikke have været fulde inden denne alder, og de er derfor udeladt af tabellen. I tabel. ses endvidere, at tidlige debutanter ( år) også i 9. klasse havde udviklet et relativt stort forbrug af alkohol. Således havde af drengene og af pigerne været fulde eller flere gange inden for det sidste år. Disse procenttal var mere end det dobbelte af det, der fandtes blandt dem, der drak deres første glas alkohol som --årige i.-. klasse. I tabellen ses, at den statistiske test χ -trend var signifikant for både drenge og piger. Den tidlige alkoholdebut ( år) var også tæt associeret med hyppighed af erfaring med andre rusmidler. I tabel. ses, at af drengene og af pigerne i denne gruppe havde røget hash tre eller flere gange, da de gik i 9. klasse. Disse procenttal er - gange højere end hos dem, der havde deres alkoholdebut et par år senere. Ligeledes var risikoen for at have prøvet et af de centralstimulerende stoffer som amfetamin eller ecstasy (designerdrugs) i 9. klasse også tæt associeret med tidlig alkoholdebut. Alle de associationer, der vises i tabellen, er statistisk signifikante. Figur.. Alder for det første glas øl, vin eller spiritus blandt drenge og piger i 99 og < år - - ikke drukket < år - - ikke drukket

28 ALKOHOL Tabel.. Procentandel, der havde drukket et glas øl, vin og/eller spiritus, inden de blev år. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 999. Alkoholtype Lande med den højeste eller laveste andel: Øl Vin Spiritus Højest Danmark Letland England Lavest FYROM* Island Rumænien 9 * Makedonien (Former Yugoslav Republic of Macedonia). Alkoholdebut. Udvikling fra 99 til 999 I 99 var der af drengene, der ikke havde drukket alkohol, da de gik i 9. klasse. I 999 var tallene næsten halveret til. Data blev indsamlet på samme tidspunkt af året (april-maj), så forskellen kan ikke skyldes forskellig alder i de to undersøgelsesgrupper. De første søjler i figur. viser, at der i 999 var en stigning fra til 9 i andelen af drenge, der debuterede, inden de blev år. For drengenes vedkommende viser figuren således, at alkoholdebutalderen havde været let faldende i perioden 99-99, og forskellen var signifikant (χ -trend =,; p =,). Tallene for pigerne havde derimod kun ændret sig ganske lidt i samme periode. Den største ændring er en ikke-signifikant stigning fra til blandt dem, der debuterede i --års alderen. I tabel. sammenlignes nogle resultater vedrørende debutalder i Danmark med udvalgte europæiske lande. Udvælgelsen af landene er sket på samme måde som i tabel., idet der vises de tre lande, der ligger højest, og de tre lande, der ligger lavest. Det ses, at andelen, der debuterede inden -års alderen, er meget høj i Danmark, og når tallene i tabel. sammenlignes med tabel. ses, at Danmark og England stadig er blandt de lande, hvor den største andel debuterer tidligt. Sammenlignet med de lande, hvor debuten lå senere, var der, uanset hvilken alkoholtype man ser på, ca. halvt så mange, der debuterede tidligt, som i Danmark. Forbrug af øl, vin og spiritus Der findes alkohol i mange forskellige drikkevarer, og for at få kortlagt forbruget nogenlunde nøjagtigt var det nødvendigt at spørge om forbruget af de enkelte alkoholtyper. I spørgeskemaet var der derfor spørgsmål både om øl, vin og spiritus. I det følgende vil disse tre hovedtyper blive nærmere omtalt hver for sig. Øl I Danmark drikker hver voksen i gennemsnit liter øl om året, mens der kun drikkes ca. liter vin pr. år (). Da øl er så udbredt, kan det derfor heller ikke undre, at øl er den alkoholtype, de fleste unge debuterer med. Debut I undersøgelsen blev alle spurgt om, hvor gamle de var første gang, de drak mindst ét glas øl. De skulle ikke svare bekræftende på spørgsmålet, blot de havde taget en mundfuld af forældrenes glas for at prøve at smage på det. Svarfordelingen på spørgsmålet findes i tabel, appendiks I. Størstedelen af dem, der havde drukket alkohol, inden de blev år, debuterede med at drikke øl. I figur. vises fordelingen af debutalderen for de tre alkoholsorter, og det ses i samtlige figurer, at drengene debuterede tidligere end pigerne. Ved øl var der dobbelt så mange drenge () som piger (), der havde

29 FORBRUG 9 Figur.. Andelen, der ved en given alder havde drukket et glas øl, et glas vin eller en drink. Kumulerede procenter. Øl Vin Drink drenge piger drenge piger drenge piger alder i år alder i år alder i år drukket en øl inden -års alderen. Forskellen mellem drenge og piger udjævnedes dog med alderen, og fra -års alderen var der kun ubetydelig forskel på andelen af drenge og piger, der havde prøvet at drikke øl. Drikkehyppighed Ikke alle alkoholtyper blev foretrukket af de unge med samme hyppighed. Undersøgelsen viste klart, at øl blev drukket hyppigst, mens vin blev drukket sjældnere. I tabel, appendiks I ses, at drengene hyppigere end pigerne foretrak øl. Der var af drengene, der havde drukket øl den sidste måned, og havde drukket øl mere end gange den sidste måned. De havde hermed i gennemsnit drukket øl gang om ugen, og havde drukket øl mere end gange i den sidste måned, dvs. næsten dagligt. I figur. ses, at de tilsvarende tal for pigerne var meget lavere, idet af pigerne angav, at de havde drukket øl mere end gange den sidste måned, og angav, at de slet ikke havde drukket øl inden for den sidste måned. Der var signifikant forskel mellem pigers og drenges forbrug af øl (χ - trend = ; p <,). Mængde I tabel, appendiks I ses, hvor mange flasker øl de unge drak, sidste gang de fik øl, og i figur. vises meget tydeligt, at det var drengene, der drak mest. Mere end ⅓ af drengene drak mere end øl, sidst de drak alkohol., der drak øl, indtog i gennem- Figur.. Antal øl, der blev drukket sidste gang, der blev drukket alkohol, og antal gange, der var drukket øl den sidste måned.. Antal øl sidste gang Antal gange sidste måned drenge piger drenge piger aldrig øl ikke øl sidste gang mindre end flasker - flasker - flasker mere end Uoplyst ingen

30 ALKOHOL Figur.. Udviklingen i kvantiteten af ølindtagelse fra 99 til 999. Antal øl pr. gang aldrig øl antal flasker øl aldrig øl antal flasker øl snit øl pr. gang, mens pigernes gennemsnit lå på, øl. Forskellen mellem drenges og pigers ølforbrug var statistisk signifikant. Udviklingen fra 99 til 999 De sidste år har der været lidt forskellig udvikling i hvor meget, der blev drukket af de forskellige typer alkohol. Men det er fortsat øl, der drikkes mest af, og det er også for øl, der er set de største udsving i forbrugsmønstret. I figur. ses, at der blandt drengene var færre, der aldrig drak øl, og færre der ikke havde drukket øl ved den sidste lejlighed, hvor der blev drukket alkohol. Stigningen var især sket blandt drenge, der drak mest, således var det i 99, der havde drukket mere end øl, sidst de drak, sammenlignet med i 999. Trendtesten viser en signifikant stigning (p <,). Blandt pigerne var der dog kun sket mindre ændringer. Der sås en reduktion i den andel af piger, der drak - øl og en tilsvarende stigning på blandt dem, der havde drukket - øl ved sidste lejlighed. Trendtesten med en p- værdi på, viste, at det ikke var udtryk for nogen statistisk signifikant udvikling. Spiritus Unge drikker sjældent rent spiritus. I stedet bliver spiritussen blandet med mange forskellige typer vand og læskedrikke, og der er gennem tiderne lan- Figur. Mængde spiritus (antal drinks) og alkopops (antal dåser) de unge fik, sidst der blev drukket alkohol.. Antal drinks sidste gang drenge piger Antal alcopops drenge piger får aldrig spiritus ikke sidste gang en drink - drinks - drinks mindst drinks aldrig ikke sidste alcopops gang dåse - dåser - dåser + dåser

31 FORBRUG Figur.. Udviklingen i kvantiteten af indtaget spiritus fra 99 til 999. Antal centiliter pr. gang aldrig drinks < - - > antal cl aldrig drinks < - - > antal cl ceret mange drinks, der nu også har vundet stor popularitet blandt unge. For nogle år siden var der megen tale om, at introduktionen af alkopops ville øge alkoholforbruget blandt unge. I figur. fremgår, at denne nye alkoholtype i 999 endnu ikke var slået igennem i Danmark blandt de -årige. De fleste () drak aldrig alkopops, og det var kun få, der havde fået et par alkopops, sidste gang de fik alkohol. Alkopops var hverken udbredt blandt drenge eller piger, og der var ikke statistisk signifikant kønsforskel. Derimod var spiritus og drinks, som de unge selv blandede, meget udbredt, idet drak spiritus i en eller anden form, sidst de fik alkohol. Blandt dem, der fik drinks, blev det i gennemsnit til, genstande for drengenes vedkommende og, genstande for pigernes vedkommende. Der var ¹ ₅ ( drenge og, piger), der havde drukket spiritus (drinks) mere end gange den sidste måned, altså i gennemsnit mere end gang om ugen. Kønsforskellen var ikke statistisk signifikant. Udviklingen fra 99 til 999 nes spiritusforbrug tegnede sig for de største ændringer i fireårsperioden. I figur. ses, at der var færre piger, der aldrig drak spiritus, og færre der ikke fik drinks, sidst de drak. Dette fald modsvares af en stigning i antallet af dem, der fik ca. drinks, og dem, der fik mere end drinks, sidst de drak ( drink ca. cl). Stigningen er statistisk signifikant (χ -trend =,; p =,). Blandt drengene sås også en stigende andel, der fik mere end drinks, sidste gang de drak, og næsten en halvering af den andel der aldrig fik drinks. Figur.. Mængde vin, der blev drukket sidste gang, der blev drukket alkohol.. Vin sidste gang drenge piger Vin sidste måned drenge piger aldrig ikke vin sidste gang et glas vin - glas vin halv flaske > en flaske uoplyst ingen antal gange

32 ALKOHOL Figur.9. Kvantiteten af vinindtagelse. Udviklingen fra 99 til 999. Antal glas vin pr. gang aldrig vin < glas - glas H flaske flaske aldrig vin < glas - glas H flaske flaske Vin Vin var den alkoholtype, unge sjældnest drak, og af drengene og af pigerne drak aldrig vin. Dertil skal lægges, at ca. ikke drak vin sidste gang, de fik alkohol, og i spørgsmål, appendiks I ses, at når de unge endelig fik vin, drak de det også i mindre kvantum end øl og spiritus. Blandt unge vindrikkere drak drengene glas og pigerne, glas i gennemsnit, sidst de fik alkohol. I figur. ses også, at der var en kønsforskel, idet pigerne drak mest. Udviklingen fra 99 til 999 I fireårsperioden var der kun meget små ændringer i den mængde vin, unge drak. I figur.9 kan ses, at der var nogle få flere, der aldrig drak vin, men forskellen mellem de to år var ikke signifikant, hverken for drenge eller piger. Drikkehyppighed I 99 fandt vi, at godt havde drukket alkohol mindst én gang den sidste måned, og heraf havde 9 drukket alkohol mindst gange. Disse tal fra Danmark var de højeste blandt de europæiske lande, der deltog i den første ESPADundersøgelse. I tabel. ses de tre lande, der havde henholdsvis den højeste og den laveste andel af unge, der havde drukket alkohol mere end gange den sidste måned, det sidste år og i hele deres liv. De danske unge var sammen med unge fra England og Malta dem, der hyppigst havde drukket alkohol, og i disse lande var der over, der havde drukket alkohol mere end gange i hele deres liv. I Danmark var hyppigheden af alkoholindtagelse steget yderligere i de forløbne år. I undersøgelsen fra 999 anvendte vi det samme spørgsmål om drik- Tabel.. Procentandel, der havde drukket alkohol gange den sidste måned, det sidste år og i hele deres liv. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 99. Andel, der havde drukket alkohol gange Lande med den højeste eller laveste andel Sidste måned Sidste år I hele livet Højest Danmark England Malta Lavest Litauen Norge Tyrkiet (Istanbul)

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9085-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000 Det

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere