Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn"

Transkript

1 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet UDGIVELSE NR. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn Svend Sabroe Kirsten Fonager FADL s Forlag

2 Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra af Svend Sabroe og Kirsten Fonager by FADL s Forlag Aktieselskab, Copenhagen udgave Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus ISBN -9-- ISSN: 9-9 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé og konklusioner 9 The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs 9 Metode og datakvalitet 9 Resultater Alkohol Beruselse Alkohol ved fester Ulovlige rusmidler Rusmiddelforbrugets udvikling fra 99 til 999 Alkohol Illegale rusmidler Konklusion 9 Indledning Baggrund Materiale og metode Spørgeskema Undersøgelsesgruppe Alkohol Debut Debutalder Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse Alkoholdebut. Udviklingen fra 99 til 999 Forbrug af øl, vin og spiritus Øl Debut Drikkehyppighed 9 Mængde 9 Udviklingen fra 99 til 999 Spiritus Udviklingen fra 99 til 999 Vin Udviklingen fra 99 til 999 Drikkehyppighed Hyppigheden af alkoholforbrug og erfaringer med andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Overforbrug Debut for overforbrug Fuld Hvor meget plejer du at drikke for at blive fuld? Hvor fuld var du, sidste gang du var fuld? Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse 9 Udviklingen fra 99 til 999 Opvækstvilkår Familiens økonomi Familiens økonomi og alkoholdebut Familiens økonomi og overforbrug Familiens økonomi og drikkehyppighed Forældrenes uddannelse Forældrenes uddannelsesniveau og alkoholdebut Forældrenes uddannelsesniveau og de unges alder første gang de var fulde Forældrenes uddannelsesniveau og drikkefrekvens den sidste måned Hjemmets opmærksomhed over for de unge Alkoholdebut Fuld første gang Drikkefrekvens Opdragelsestraditionen i hjemmet Alkoholdebut De unges alder første gang, de var fulde Drikkefrekvens Alkoholadfærd i omgivelserne 9 Søskendes alkoholvaner 9

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Alkoholdebut 9 Søskendes alder, første gang de var fulde Drikkefrekvens Vennernes alkoholvaner Forældrenes holdning til deres børns alkoholforbrug Alkoholdebut De unges alder, første gang de var fulde Drikkefrekvens Skoleforhold Alkoholvaner og skoleforhold Aktiviteter i fritiden Alkoholvaner og fritidsaktiviteter 9 Forældrenes alkoholvaner Indledning Forældrenes alkoholvaner Relationen mellem forældrenes og elevernes alkoholvaner Forældrenes holdning til deres børns omgang med alkohol Forældrenes vurdering af deres børns alkoholerfaring Forældrenes holdning til alkoholpolitiske tiltag Hash Forbrug Debut Hyppighed af hashrygning Tilgængelighed Sammenligning med de andre ESPAD-lande Erfaringer med andre rusmidler i relation til frekvensen af hashrygning Udviklingen fra 99 til 999 Hashforbruget i 999 sammenlignet med de øvrige ESPAD-lande Opvækstvilkår Hjemmets opmærksomhed over for deres børn Vennernes erfaringer med hash Skole- og fritidsaktiviteter Færdigheder i skolen Risikovurdering Snifning Forbrug Erfaring med at sniffe og andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Sammenligning med de øvrige ESPADlande 9 Opvækstvilkår 9 Familiens økonomiske rammer 9 Hjemmets opmærksomhed over or de unge Omgivelsernes adfærd Fritidsliv Skoleforhold Færdigheder i skolen Fravær i skolen Beroligende medicin Fordelingen af beroligende medicin Tilgængelighed Erfaringen med beroligende medicin og andre rusmidler Udviklingen fra 99 til 999 Sammenligning med de øvrige ESPADlande Opvækstvilkår Familiens økonomiske rammer Hjemmets opmærksomhed over for de unge Omgivelsernes rusmiddeladfærd Fritidsliv 9 Skoleforhold 9 Færdigheder i skolen 9 Fravær i skolen 9 Stærkere stoffer 9 Fordeling af de stærkere stoffer 9 Tilgængelighed 9 Erfaring med amfetamin og/eller ecstasy og andre rusmidler 9 Udviklingen fra 99 til Sammenligning med de øvrige ESPADlande 9 Opvækstvilkår 9 Familiens økonomiske rammer 9 Hjemmets opmærksomhed over for de unge 9 Omgivelsernes rusmiddeladfærd 9 Fritidsliv 9

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Skoleforhold 9 Færdigheder i skolen 9 Fravær i skolen 9 Litteraturliste 99 Appendiks I: Oversigtstabeller Appendiks II: Troværdigheden af resultaterne 9 Informationsbias 9 Anonymitet 9 Dobbeltindtastning 9 Åbenlyst urigtige oplysninger 9 Manglende besvarelser af enkeltspørgsmål Relevin et ikke-eksisterende narkotikum Konsistens mellem svar på forskellige spørgsmål Er der svaret ærligt? Samplingstrategi og stikprøvens repræsentativitet

6

7 Forord Denne rapport er den danske del af en større international undersøgelse af skolebørns rusmiddelforbrug. Oplysningerne i rapporten bygger på spørgeskemaer, der er udfyldt af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever, der gik i 9. klasse i 999. Der blev foretaget en tilsvarende undersøgelse med det samme spørgeskema i 99, og i rapporten findes sammenligninger af rusmiddelforbruget i 99 og 999, således at udviklingen i de mellemliggende fire år kan aflæses. Rapporten indledes med et resumé af den internationale rapport, der udkom i. I dette resumé er rusmiddelforbruget i Danmark sat i relation til forbrugsniveauet i de andre lande, der deltager i undersøgelsen. Derefter kommer selve rapporten, der består af seks kapitler samt et appendiks med to afsnit. Kapitel er en indledning, hvor baggrunden for den internationale undersøgelse beskrives. Kapitel omhandler alkohol, der er det mest udbredte rusmiddel. I dette kapitel findes også en beskrivelse af de baggrundsvariable, rusmiddelforbruget holdes op imod i de analyser, der ligger til grund for rapporten. F.eks. er der afsnit om opvækstvilkår, familiens økonomi, forældrenes uddannelse og de unges fritidsinteresser. I kapitel omtales hash, der er et forholdsvis udbredt rusmiddel i Danmark. I kapitel omtales snifning, og i kapitel er samlet oplysninger om medicinforbrug. Det drejer sig om en blanding af flere rusmidler, hvoraf nogle er ordineret af en læge, de må derfor betragtes som legale, idet de er indtaget på medicinsk indikation. Andre piller indtages derimod uden recept, og de må betragtes som regulære rusmidler. I kapitel indgår et større antal forskellige rusmidler, der alle er narkotiske stoffer med kraftig rusmiddeleffekt, men til forskel fra de andre rusmidler er de meget lidt udbredt blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark. I appendiks I findes en række tabeller med svarfordelinger på alle spørgsmål i spørgeskemaet, og i appendiks II findes et afsnit med overvejelser over validiteten af de data, der ligger til grund for resultaterne i rapporten. Undersøgelsen er foretaget på Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. Dataindsamling og publiceringen er finansieret via bevillinger fra Sundhedsstyrelsen og fra Aarhus Universitet. Århus, august

8

9 Resumé af den internationale ESPAD-rapport The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) er et europæisk forskningsprojekt, der har til formål at fremskaffe viden om unge skoleelevers omgang med alkohol og andre rusmidler. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 99 i lande. I 999 blev undersøgelsen gentaget, denne gang i lande, og i alt deltog over 9. skoleelever i undersøgelsen. Ni nye lande var med for første gang i 999, og enkelte var gledet ud. De deltagende lande var: Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Island, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Ukraine, Ungarn. Nye lande var: Bulgarien, Grækenland, Grønland, Holland, Makedonien, Rumænien, Rusland (kun Moskva). Antallet af unge, der deltog fra de enkelte lande, varierede mellem og.. Lave deltagerantal fandtes kun i små lande som f.eks Færøerne og Grønland, hvor man så til gengæld inkluderede alle i den pågældende aldersgruppe. Hvert land udarbejdede en rapport med de nationale resultater, og det er disse rapporter, der ligger til grund for den internationale ESPAD99-rapport. Nogle vigtige hovedresultater fra rapporten ses i tabel -. Metode og datakvalitet For at gøre resultaterne så sammenlignelige som muligt blev undersøgelsen gennemført på en standardiseret måde, og data blev indsamlet ved hjælp af det samme fælles udviklede spørgeskema. I næsten alle lande blev data indsamlet foråret 999, og de skoleelever, der deltog, skulle alle være født i 9, dvs. de var - år gamle, da oplysningerne blev indsamlet. Spørgeskemaet blev uddelt til eleverne i en klassetime i tilfældigt udvalgte skoleklasser. Resultaterne er således repræsentative for de deltagende lande med undtagelse af Rusland, hvor der kun deltog skoleelever fra hovedstaden. I Holland udtrak man ikke de deltagende skoleklasser efter forskrifterne, og man stillede kun et mindre antal af spørgsmålene fra ESPADspørgeskemaet. De hollandske resultater er derfor præsenteret på en separat linie nederst i tabellerne, og tallene er ikke kommenteret nedenfor. Lærere eller forskningsassistenter stod for udlevering og indsamling af spørgeskemaerne. Eleverne svarede anonymt. Det blev tilstræbt at gøre dataindsamlingsmetoden ens i alle landene, og selv om ESPAD99-undersøgelsen omfatter lande, hvor enkelte forskere endog foretog undersøgelsen for første gang, er den generelle konklusion, at udvælgelsen af elever og dataindsamlingen i de fleste lande blev gennemført uden større problemer. Men selv om det i høj grad er lykkedes at overholde forskrifterne, er det klart, at en undersøgelse, hvor der deltager forskellige lande, giver anledning til metodemæssige problemer, som kræver en temmelig detaljeret metodediskussion. De nærmere detaljer om, hvor repræ-

10 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige drenge, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld DRENGE I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

11 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

12 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige piger, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld PIGER I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

13 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

14 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT Procentandelen af --årige i alt, der havde erfaringer med tobak, alkohol og en række ulovlige stoffer fordelt på ESPAD-lande. Cigaretrygning Alkohol Havde været fuld I ALT I alt røget gange eller mere Røget de sidste dage I alt drukket gange eller mere Inden for de sidste dage drukket: Alkohol gange eller mere Øl gange eller mere Vin gange eller mere Spiritus gange eller mere I alt gange eller mere Sidste dage gange eller mere Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Færøerne Finland Frankrig Makedonien Grækenland Grønland Ungarn Island Irland Italien Letland Litauen Malta Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Slovakiet Slovenien Sverige Ukraine Storbritannien Holland

15 HOVEDRESULTATER Nogensinde prøvet et af følgende ulovlige stoffer»festdrikning«sidste dage gange eller mere* Ecstasy Prøvet beroligende midler, der ikke var lægeordinerede Amfetamin LSD Hash Hash inden for de sidste dage Havde prøvet at sniffe *»Fest-drikning«: genstande eller mere i træk

16 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT sentativ og pålidelig undersøgelsen må formodes at være, kan ses i kapitlet»methodological considerations«i den internationale rapport (). For Danmarks vedkommende er det alvorligste metodemæssige problem, at kun af kommuneskolerne og af efterskolerne ønskede at deltage i undersøgelsen. Blandt privatskolerne var frafaldet endnu større, idet kun skoler deltog. Der er foretaget en frafaldsanalyse, hvor vi undersøgte, om de skoler, der ikke deltog, adskilte sig fra dem, der deltog. Det viste sig, at frafaldet ikke hang sammen med, om skolen var stor eller lille, og heller ikke med om skolen lå i en storby eller i et landdistrikt. Så vi konkluderer, at det store frafald ikke har påvirket datas repræsentativitet, og at resultaterne kan generaliseres til at gælde for danske skoleelever i alderen - år. Når resultaterne i den internationale rapport skal bruges, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være svært at drage konklusioner ud fra et enkelt procenttal. Det er vigtigere at fokusere på størrelsesordenen af procenttallene end på et enkelt tal. Dette gælder både for sammenligningerne mellem landene og i udviklingen af forbruget fra 99 til 999 for det enkelte land. Man skal også være opmærksom på, at hvert lands kultur og normer selvfølgelig kan have påvirket de unges svarmønster, således at under- eller overdrivelse af forbruget kan være forskelligt fra land til land. Små forskelle landene imellem skal derfor fortolkes med forsigtighed, idet de måske ikke afspejler reelle forskelle. Man må dog formode, at en evt. modstand mod at svare helt ærligt på spørgsmålene kun gælder i et begrænset antal lande, og når der findes store indbyrdes forskelle imellem landene, er de reelle nok. Resultater Alkohol I tabellerne ses andelen, som havde drukket alkohol mindst gange i løbet af den sidste måned, og andelen, der havde drukket mere end gange i hele deres liv. Der var flere lande (Grækenland, Irland, Storbritannien og Tjekkiet), hvor over havde drukket alkohol mere end gange. Det eneste land, hvor over af de unge havde drukket mere end gange var Danmark. De laveste tal (mindre end ) fandtes i Grønland, Island, Jugoslavien og Ungarn. Ca. én ud af fem skoleelever på Malta og i Danmark havde drukket alkohol mindst gange inden for den sidste måned, hvilket er et udtryk for et forholdsvis hyppigt forbrug. Lidt lavere tal (-) ses i Grækenland, Irland, Storbritannien og Tjekkiet. Lande, hvor der var færrest (-), der indtog alkohol med denne frekvens, var Finland, Grønland, Island, Makedonien, Letland, Norge og Sverige. Beruselse I tabellerne i rapporten ses procentandelen, som havde været fulde mere end gange, og andelen der havde været fulde eller flere gange den sidste måned. Over halvdelen af de 9. skoleelever, der deltog i undersøgelsen, havde været berusede mindst én gang i deres liv, så det er ikke så ualmindeligt, at - -årige har prøvet at være berusede. Danmark, Finland, Grønland og Storbritannien var de lande, hvor flest unge (mere end ) havde været berusede mindst én gang. Det var næsten de samme lande (Danmark, Finland, Irland og Storbritannien), hvor mere end havde været fulde mere end gange. Undersøgelsen viste også, at når der var tale om, hvor hyppigt de unge blev fulde, så var der meget stor variation fra land til land, og i flere lande var denne alkoholadfærd (fuld eller beruset) yderst sjælden blandt unge. I Italien, Rumænien og på Cypern var det mindre end, der havde været fulde mere end gange. I næsten alle lande var der en klar majoritet af drenge blandt dem, der havde været fulde hyppigt, men i de fleste af de nordiske lande som Danmark, Finland, Grønland, Island og Norge var der nærmest ingen kønsforskel med hensyn til, hvor hyppigt de unge blev fulde. Alkohol ved fester Tæt relateret til hyppigheden og graden af beruselse er festdrikkeri, hvor der drikkes genstande eller mere på en aften f.eks. til en fest (»binge drinking«). Dette forekom hyppigst i Danmark, Irland, Polen og

17 RESULTATER Storbritannien, hvor havde drukket på denne måde tre eller flere gange den sidste måned inden undersøgelsen. Denne drikkeadfærd var sjælden i Makedonien, Grækenland, Litauen, Portugal, Slovakiet og Rumænien, hvor under af de unge angav, at de havde drukket genstande eller flere gange den sidste måned. Ulovlige rusmidler I tabellerne i den internationale rapport ses hvor stor en andel, der havde erfaringer med forskellige illegale rusmidler. Blandt --årige skoleelever var hash (cannabis) det hyppigst brugte illegale rusmiddel. Der var imidlertid meget stor spredning på, hvor udbredt hasherfaringen var i de ESPAD-lande, strækkende sig fra at - af de unge i Rumænien og på Cypern havde prøvet at ryge hash, til at i Frankrig, Storbritannien og Tjekkiet havde røget hash. I de fleste lande var der flere drenge end piger, der havde røget hash. Det var også tilfældet i Danmark, hvor af drengene og af pigerne havde røget hash. Ved kun at se på forbruget den sidste måned kan man få et indtryk af det aktuelle forbrug, og i enkelte lande var det aktuelle forbrug af hash forholdsvis hyppigt. Andelen af skoleelever, der havde røget hash inden for den sidste måned, var højest i Frankrig (). Lidt færre (-) i Irland, Italien, Slovenien, Storbritannien og Tjekkiet havde røget hash inden for den sidste måned. I Danmark var det aktuelle forbrug endnu mindre udbredt, idet havde røget hash inden for den sidste måned. Forbruget af forskellige opløsningsmidler, der inhaleres, var hyppigst i Irland og Grønland, hvor ca. / havde prøvet at sniffe. I Danmark var der, der havde prøvet dette, og de laveste tal for snifning (- ) fandtes i Bulgarien, Portugal og Rumænien. Et forbrug af beroligende piller og nervemedicin uden lægerecept kan tyde på medicinmisbrug, men der kan også være tale om en vis form for selvmedicinering fra forældrenes medicinskab. Det er ikke muligt at aflæse motiverne til et medicinforbrug ud fra tallene i tabellen. I næsten alle lande var der flest piger, der havde taget denne type medicin, der var mest udbredt i Polen og Tjekkiet, hvor over af pigerne og - af drengene havde erfaringer med nerve-/sovemedicin. I Danmark var det, der på et eller andet tidspunkt i deres liv havde taget denne type medicin, uden at det var ordineret af en læge. Sjældnest (-) var det i Estland, Færøerne, Grønland, Letland og Ukraine. Det største antal skoleelever, der havde prøvet amfetamin, fandtes i Estland, Polen og Storbritannien, hvor ca. havde prøvet dette stof. I Danmark var tallet ca.. Brug af ecstasy var hyppigst forekommende i Irland, Letland, Litauen, Slovenien og Tjekkiet, hvor - havde prøvet det. De fleste andre lande inklu- Figur. Rusmiddelforbruget i Danmark sammenholdt med det gennemsnitlige forbrug i alle ESPAD-lande. Danmark Alle ESPAD-lande Alkohol det sidste år Fuld det sidste år Røget hash Sniffet Beroligende medicin

18 RESUMÉ AF DEN INTERNATIONALE ESPAD-RAPPORT sive Danmark lå på eller derunder, og i to lande (Grønland og Rumænien) var der overhovedet ikke registreret unge, der havde prøvet ecstasy. Brug af LSD var også sjældent blandt --årige skoleelever. Den største andel, der havde oplyst om erfaringer med dette stof, var - i Irland, Polen, Rusland, Storbritannien og Tjekkiet. I Danmark var det, der havde prøvet stoffet på et eller andet tidspunkt i deres liv. Af figur ses, at andelen af skoleelever i Danmark, som havde drukket alkohol inden for det sidste år, var større (9) end gennemsnittet (). Forskellen var imidlertid endnu mere udtalt, når man sammenlignede den andel, der havde været fulde i den samme periode ( i forhold til i gennemsnit). Det at have prøvet at ryge hash var mere almindeligt i Danmark () end i gennemsnittet af ESPAD-landene (), hvorimod erfaringer med illegale rusmidler i øvrigt var på niveau med gennemsnittet af ESPAD-landene (). Snifning og brug af beroligende medicin var en anelse sjældnere i Danmark end gennemsnittet. Rusmiddelforbrugets udvikling fra 99 til 999 Af de lande, der deltog i ESPAD99-undersøgelsen, var der lande, hvor der er resultater fra 99. For disse lande er der mulighed for at se på udviklingen af forbrugsmønstret i sidste halvdel af 99'erne. Alkohol I 999 var forbruget af alkohol sammenlignet med forbruget i 99 generelt stigende i de fleste af de lande, der deltog i undersøgelsen. Selv i de lande, der lå højest i 99, er der sket en yderligere stigning. Det drejer sig om Danmark, Storbritannien, Tjekkiet, Malta og Irland. Danske unge adskilte sig ved at være de eneste, hvor over af de --årige havde drukket alkohol mere end gange. Der var også en generel stigning i andelen af unge, der drak alkohol i en række lande fra Central- og Østeuropa. Det var dog ikke alle lande, der udviste et stigende forbrug, idet der kan konstateres et faldende forbrug i to af de lande, der tidligere lå højt (Italien og Cypern). I ca. halvdelen af landene er der også en stigning i andelen af unge, der blev fulde, en stigning der kan konstateres selv i de lande, hvor det i forvejen var mest almindeligt at drikke sig fuld, dvs. i Irland og Danmark. Når man ser på andelen af danske unge, der havde været fulde mindst gange, var tallet steget fra i 99 til i 999, og procentandelen, der havde været fulde tre eller flere gange den sidste måned, var steget fra i 99 til i 999. I de fleste ESPAD-lande er ølforbruget steget. Det gælder også typiske øllande som Danmark, Tjekkiet og Storbritannien, der i forvejen lå højt. Danske unge adskilte sig imidlertid med et markant højere forbrug af øl: i 99 havde af de --årige drukket øl mindst gange den sidste måned, og i 999 var denne andel steget til. I Tjekkiet, der kommer nærmest, var der i 999, der havde drukket øl mindst gange inden for den sidste måned. Illegale rusmidler Et andet vigtigt fund er, at der i næsten alle landene var en stigende andel af --årige, der havde erfaringer med illegale rusmidler, men der var dog undtagelser som Storbritannien og Irland, hvor andelen var faldende. Hash var det mest udbredte illegale stof, og procentandelen, der havde prøvet hash mindst én gang, var steget i de fleste lande. Stigningen var højest i Litauen, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet, hvor af de --årige nu havde prøvet at ryge hash, hvilket er på niveau med Irland og Storbritannien. I Danmark er andelen, der har røget hash, steget fra i 99 til i 999. Det var dog ikke kun andelen, der havde røget hash, der var steget. I halvdelen af landene var der en stigende andel, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. Stigningen var størst blandt unge i Estland, Litauen og Polen. I sidstnævnte land, der nu ligger på samme niveau som Storbritannien, var der i 999 blandt drengene og blandt pigerne, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. I Danmark var der også fra 99 til 999 en tydelig stig-

19 RUSMIDDELFORBRUGETS UDVIKLING FRA 99 TIL ning, idet var steget til unge, der havde prøvet andre illegale stoffer end hash. Andelen, der havde sniffet og taget beroligende piller, var stort set uændret i de fleste lande. Den største stigning blandt dem, der havde taget beroligende medicin, fandtes i Tjekkiet, der nu har samme tal som Polen (), hvilket ligger langt over de andre lande. Konklusion Forbruget og andelen af brugere af både alkohol og illegale stoffer var steget i mange af de lande, hvor det var muligt at sammenligne tal fra både 99 og 999. Stigningen var størst i de central- og østeuropæiske lande, men det må understreges, at landene med de højeste andele af brugere stadig er at finde blandt de vesteuropæiske lande. Man kan sige, at udviklingen har medført, at flere af de østeuropæiske lande på rusmiddelområdet er ved at nærme sig vesteuropæiske forhold. For Danmarks vedkommende kan man se, at alkoholforbruget, der allerede var højt i 99, er steget yderligere, ligesom andelen, der drikker så meget, at de føler sig fulde, også er steget. Med hensyn til mange af de andre rusmidler er der også en stigning, men Danmark ligger på samme niveau som de andre lande i undersøgelsen, undtagen med hensyn til hash hvor procentallet ligger over det europæiske gennemsnit.

20

21 Indledning I 99 blev der for første gang i Europa gennemført en tværnational undersøgelse af -årige skoleelevers rusmiddelforbrug. Projektet kaldes»the European School Project on Alcohol and Other Drugs«ofte forkortet til ESPAD. De lande, der indsamlede valide data i den første undersøgelse, kan ses i figur.. Resultaterne fra undersøgelsen blev offentliggjort i en fælles international rapport i 99 (). Rapporten havde karakter af et tabelværk med oversigtstabeller og landkort, hvor forbrugsniveauet i landene kunne aflæses og sammenlignes direkte. De mange data gav imidlertid mange muligheder for at formidle resultaterne på en mere detaljeret måde, og de danske data blev derfor analyseret yderligere og offentliggjort i et par korte artikler i Sundhedsstyrelsens publikationsserie (, ) samt i en lidt bredere rapport (). Det er hensigten med jævne mellemrum at foretage sådanne tværnationale skoleundersøgelser. Undersøgelsen blev gentaget i foråret 999, hvor der, som det kan ses i figur., gennemførtes undersøgelser i europæiske lande. Den fælles internationale rapport fra den anden undersøgelse blev offentliggjort ved et EU-ministerrådsmøde i januar (), og der er udgivet et dansk resumé med hovedresultaterne fra undersøgelsen. I resuméet, der er tilgængeligt på internettet, sammenlignes forbrugsmønstret i Danmark med de europæiske tal (). Baggrund I mange lande er der blandt forskere og i den offentlige debat en udbredt interesse for at få viden om unges levevilkår, livsstil og helbred, og siden 9 er der fem gange foretaget tværnationale undersøgelser med henblik på kortlægning af dette (). I starten var det kun med deltagelse af få lande, men efter at WHO gik ind og støttede projektet, er antallet af deltagende lande steget. I disse undersøgelser ligger fokus på helbred og levekår, og der er meget få livsstilsspørgsmål om alkohol og rusmiddelforbrug. Da der i mange lande er rettet stor opmærksomhed mod unges rusmiddelforbrug, har man anset det som værende mangelfuldt, at dette manglede i WHO-undersøgelsen, og det var én af årsagerne til, at man påbegyndte ESPAD-undersøgelserne. Som en konsekvens af dette fandt nogle epidemiologisk interesserede forskere under»the Pompidou Group at the Council of Europe«i starten af 9 erne sammen i en gruppe, der ønskede at udvikle et spørgeskema, der kunne anvendes ved skoleundersøgelser. Formålet med arbejdet var at konstruere et undersøgelsesinstrument, der var standardiseret, således at de lande, der anvendte skemaet, indbyrdes kunne sammenligne rusmiddelforbruget i deres eget land med forbrugsniveauet i andre europæiske lande. Skemaet blev i første omgang anvendt i otte lande, men under analysen viste det sig desværre, at resultaterne ikke kunne sammenlignes landene imellem, idet de ungdomspopulationer, der deltog, havde forskellig alder, og data var samlet ind på forskellige tidspunkter af året. Spørgeskemaet var dog validt, og reliabiliteten af spørgsmålene var høj. Erfaringerne fra dette forløb var, at skulle det være muligt at sammenligne resultater tværnationalt, så var det ikke tilstrækkeligt, at man anvendte det samme måleinstrument (spørgeskema), forskerne i de deltagende lande måtte også acceptere en standardisering af designmæssige forhold, specielt skulle definitionen af studiepopulationerne være ens.

22 INDLEDNING Figur.. Oversigt over de lande, der deltog i henholdsvis ESPAD-99 og ESPAD-999. Deltog i Deltog i Land Land Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Færøerne Grækenland Grønland Holland Irland Island Italien Kroatien Letland Litauen nej ja ja ja ja nej ja nej nej nej ja ja ja ja nej ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Malta Makedonien Norge Polen Portugal Rumænien Rusland (Moskva) Slovenien Slovakiet Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyrkiet (Istanbul) Ungarn Ukraine ja nej ja ja ja nej nej ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja nej ja ja Deltagende lande i alt Materiale og metode Spørgeskema Det var på denne baggrund, at den første ESPADgruppe dannedes, og efter en række koordineringsog planlægningsmøder var vi i 99 klar til at foretage den første undersøgelse. Spørgeskemaet blev udviklet på engelsk, og forskerne i de deltagende lande oversatte spørgsmålene til deres eget nationale sprog og tilpassede formuleringerne, så det dækkede unges sprogbrug. Som et check på om oversættelsen var korrekt, blev der foretaget en tilbageoversættelse til engelsk, ligesom de udviklede spørgeskemaer i alle lande skulle efterprøves i mindre pilotstudier. Det endelige spørgeskema bestod af over kærnespørgsmål, som alle lande så vidt muligt skulle bruge. Derudover var der en række fælles spørgsmål, som forskerne kunne anvende, hvis de fandt dem interessante og relevante, endelig var der åbnet op for, at det var tilladt for de enkelte forskere at anvende specielle spørgsmål, som kunne give svar på specifikke nationale spørgsmål. I Danmark herskede der midt i 99 erne stor usikkerhed om, hvor udbredt rygeheroin (brun heroin) var blandt unge. Det danske spørgeskema kom derfor til at indeholde nogle spørgsmål om dette, og vi fik således belyst udbredelsen af dette forholdsvis nye rusmiddel i en repræsentativ stikprøve blandt unge skoleelever. Kærnespørgsmålene er koncentreret til spørgsmål, der belyser rusmiddelforbruget. Der er desuden nogle ekstraspørgsmål, de såkaldte modul-spørgsmål, der skal belyse emner af psykosocial karakter og spørgsmål om elevernes sociale integration. Disse spørgsmål kan vælges af de enkelte forskere, men de er ikke obligatoriske. Undersøgelsesgruppen I den første undersøgelse i 99 blev undersøgelsesgruppen defineret som unge, der var født i kalenderåret 99. I alt.9 skoleelever deltog. Da undersøgelsen blev gentaget år efter (ESPAD-999) bestod studiebasen af skoleelever, der var født i 9. I den anden undersøgelse indsamledes oplysninger fra 9. skoleelever fra i alt lande. I den undersøgelse, der publiceres i denne rapport, er studiebasen udvidet i forhold til den internationale undersøgelse, idet den består af alle skoleelever i 9. klasse og ikke kun af de elever, der er født i 9. Når alle i 9. klasse indgår i undersøgelsen, vil

23 MATERIALE OG METODE Figur.. Oversigt over karakteristika for de strata. Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Stratum : Kommuneskoler med - spor + store* kommuner Kommuneskoler med - spor + små** kommuner Kommuneskoler med - spor + store*kommuner Kommuneskoler med - spor + små** kommuner Privatskoler Efterskoler * Store kommuner: >. indbyggere ** Små kommuner: <. indbyggere det inkludere ca. fra fødselsårgang 9 og ca. med fødselsår 9. Størstedelen af de skoleelever, der går i 9. klasse, går på en folkeskole, men i Danmark er der ca. af eleverne, der går i privatskoler, og en lignende andel på ca. er på efterskole. Da formålet med undersøgelsen var at få et repræsentativt billede af rusmiddelforbruget blandt skoleelever i 9. klasse, indgik også efterskoler og privatskoler i studiebasen. Vi havde en formodning om, at ydre faktorer kan påvirke unges rusmiddelforbrug, bl.a. forventes det, at udbuddet af rusmidler og forbruget kan være påvirket af hvor mange elever, der gik på skolen, ligesom det kan indvirke på elevernes forbrug af rusmidler, om de bor i en storby eller i et mindre bysamfund. Vi har derfor valgt at inddele kommuneskolerne i grupper, hvorefter vi tilfældigt, inden for hver gruppe, udtrak de skoleklasser, der skulle deltage. Oversigt over de karakteristika, der ligger til grund for opdelingen af kommuneskolerne i fire grupper (strata), fremgår af figur.. På samme måde samlede vi privatskoler i en gruppe og efterskoler i en sidste gruppe, hvorefter vi trak lod mellem de skoler, der skulle deltage. Der blev ved hjælp af regulær lodtrækning samplet af klasserne fra kommuneskolerne. Der blev ikke samplet klasser, men skoler fra privat- og efterskoler, da man på disse skoler ofte ikke opdeler årgangene i klasser. Tabel.. Antal 9. klasser og skoler i Danmark i 99/99 samt det antal elever og klasser, der udgjorde undersøgelses- og samplefraktionen. Antal i hele landet Sample Stratum nr. Skoler Klasser Antal klasser Sample fraktion Antal elever Ca. I alt

24 INDLEDNING Tabel.. Sample og deltagerprocent samt fraværsprocenterne på undersøgelsesdagen fordelt på strata. Skoleklasser Antal deltagere fraværende Stratum Sample Deltager af sample 9,,,, 9 99,,,,,,,, I alt 9., På baggrund af erfaringerne fra 99 skønnede vi, at efterskolerne ville være mindre tilbøjelige til at deltage, og i tabel. kan det ses, at vi udtrak en større andel af disse skoler () i stedet for de, der blev udtrukket fra de andre strata. I tabel. kan det ses, at deltagerprocenten blev specielt lav i privatskolerne, hvor kun af skolerne ville deltage. Deltagerprocenten var størst i store kommuneskoler i store kommuner. I tabel. ses endvidere, at der blandt de skoler, der deltog, var en deltagerprocent på ca. 9.

25 Alkohol Debut I 999 var der 9 af den voksne befolkning i Danmark, der havde drukket en eller anden form for alkohol inden for det seneste år (). De fleste forældre til elever i 9. klasse er - år gamle, og i denne aldersgruppe er der endnu flere, der drikker alkohol, idet kun ikke havde drukket alkohol det sidste år, og størstedelen ( af fædrene og af mødrene) drak alkohol mindst gang om ugen. De fleste unge vil derfor, fra de er små, jævnligt se deres forældre drikke forskellige typer alkohol. Da alkohol således er udbredt i hjemmene, vil de fleste unge også have let adgang til alkohol, hvis de selv får lyst til at smage det. I ESPAD-undersøgelsen i 99 fandt vi, at havde drukket deres første øl i -års alderen, og at drengene begyndte at drikke øl lidt tidligere end pigerne. Ved -års alderen var denne kønsforskel næsten forsvundet. Dette mønster gik igen for både vin og spiritus. Den ret liberale holdning til unges eksperimenter med alkohol kan muligvis skyldes, at kun de færreste forældre er bevidst om, at tidspunktet for alkoholdebut har betydning for unges senere alkolholadfærd, og at en tidlig alkoholdebut har vist sig at være associeret med det forbrugsmønster, man finder senere i ungdomsårene og et eventuelt overforbrug blandt voksne (9). I den første ESPAD-undersøgelse fra 99 viste det sig, at alkoholdebuten foregik tidligere i Danmark end i de andre lande. I tabel. ses den procentandel, der havde prøvet at drikke mindst et glas af den pågældende alkoholtype, inden de blev år. I tabellen ses de tre lande, hvor debuten var tidligst samt de tre lande, hvor den var senest. I de fleste lande var øl den foretrukne alkoholtype. I Danmark havde drukket deres første øl, inden de blev år, altså mere end det dobbelte af procentandelen i Tyrkiet og Norge. Det var bl.a. tal som disse, der var årsagen til, at der i Danmark i 99 blev indført et forbud mod at sælge drikkevarer, der indeholdt alkohol, til unge under år. Tabel.. Procentandel, der havde drukket et glas øl, vin og/eller spiritus, inden de blev år. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 99. Alkoholtype Lande med den højeste eller laveste andel: Øl Vin Spiritus Højest Danmark England Cypern Lavest Ungarn Norge Tyrkiet (Istanbul) 9

26 ALKOHOL Figur.. Alkoholdebut. Alder, da det første glas øl, vin eller spiritus blev drukket. Kumulerede procenter (Kum. ) for drenge og piger i 9. klasse. ESPAD-undersøgelsen 999. Kum. Procent Kum. Procent < år år år år år år ikke drukket < år år år år år år ikke drukket Debutalder Når alderen for alkoholdebut skal fastlægges, er det nødvendigt at stille detaljerede spørgsmål om erfaringer med de forskellige drikkevarer, der indeholder alkohol, idet nogle børn først prøver med et glas vin og andre med et glas øl. I undersøgelsen blev alle derfor spurgt om, hvor gamle de var, første gang de drak mindst et glas øl, vin eller spiritus. Mange børn starter meget tidligt med at få en slurk øl eller at smage vin af forældrenes glas, men det opfattes ikke som alkoholdebut i denne undersøgelse. Det var derfor præciseret i spørgsmålene, at der var tale om debut, når de unge havde drukket mindst et helt glas af den pågældende alkoholtype. I figur. ses debutalderen for drenge og piger, når oplysningerne om debut for henholdsvis øl, vin og spiritus kombineres. Kurverne er kumulerede, dvs. at man ud for en given alder kan se hvor mange, der inden denne alder havde haft deres alkoholdebut. Ved -års alderen havde 9 af drengene drukket mindst glas øl, vin eller spiritus, og ved -års alderen var andelen steget til. For pigerne starter kurven på et lavere niveau, og det ses, at der var, der var debuteret ved -års alderen. Når man kommer frem til -års alderen, er kønsforskellen næsten forsvundet, og 9 af alle unge havde haft deres alkoholdebut. Tabel.. Alkoholadfærd i 9. klasse i relation til tidspunktet for alkoholdebut. Alder ved alkoholdebut Erfaring med alkohol år - år - år χ - trend p Fuld første gang år - -,9, <, <, Drukket alkohol gange sidste år 9 9,, <, <, Været fuld gange sidste år 9 9,, <, <,

27 DEBUT Tabel.. 9. klasse elevers erfaring med udvalgte rusmidler i relation til tidspunkt for alkoholdebut. Alder ved alkoholdebut Erfaringer med udvalgte rusmidler år - år - år χ - trend p Røget hash gange,, <, <, Taget amfetamin gang,,,, Taget ecstasy gang,,,, Alkoholdebut og rusmiddelforbrug i 9. klasse Man må på forhånd formode, at børn, der allerede i --årsalderen eksperimenterer med et rusmiddel som alkohol, også i en tidlig alder vil eksperimentere med større mængder alkohol og måske også andre rusmidler. I tabel. sammenholdes alkoholdebutalderen med senere erfaringer med større mængder alkohol. Det ses, at der blandt børn med tidlig alkoholdebut ( år) var mere end, der havde prøvet at være fulde første gang, inden de blev år. De, der begyndte at drikke alkohol, efter at de var blevet år, kan naturligvis ikke have været fulde inden denne alder, og de er derfor udeladt af tabellen. I tabel. ses endvidere, at tidlige debutanter ( år) også i 9. klasse havde udviklet et relativt stort forbrug af alkohol. Således havde af drengene og af pigerne været fulde eller flere gange inden for det sidste år. Disse procenttal var mere end det dobbelte af det, der fandtes blandt dem, der drak deres første glas alkohol som --årige i.-. klasse. I tabellen ses, at den statistiske test χ -trend var signifikant for både drenge og piger. Den tidlige alkoholdebut ( år) var også tæt associeret med hyppighed af erfaring med andre rusmidler. I tabel. ses, at af drengene og af pigerne i denne gruppe havde røget hash tre eller flere gange, da de gik i 9. klasse. Disse procenttal er - gange højere end hos dem, der havde deres alkoholdebut et par år senere. Ligeledes var risikoen for at have prøvet et af de centralstimulerende stoffer som amfetamin eller ecstasy (designerdrugs) i 9. klasse også tæt associeret med tidlig alkoholdebut. Alle de associationer, der vises i tabellen, er statistisk signifikante. Figur.. Alder for det første glas øl, vin eller spiritus blandt drenge og piger i 99 og < år - - ikke drukket < år - - ikke drukket

28 ALKOHOL Tabel.. Procentandel, der havde drukket et glas øl, vin og/eller spiritus, inden de blev år. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 999. Alkoholtype Lande med den højeste eller laveste andel: Øl Vin Spiritus Højest Danmark Letland England Lavest FYROM* Island Rumænien 9 * Makedonien (Former Yugoslav Republic of Macedonia). Alkoholdebut. Udvikling fra 99 til 999 I 99 var der af drengene, der ikke havde drukket alkohol, da de gik i 9. klasse. I 999 var tallene næsten halveret til. Data blev indsamlet på samme tidspunkt af året (april-maj), så forskellen kan ikke skyldes forskellig alder i de to undersøgelsesgrupper. De første søjler i figur. viser, at der i 999 var en stigning fra til 9 i andelen af drenge, der debuterede, inden de blev år. For drengenes vedkommende viser figuren således, at alkoholdebutalderen havde været let faldende i perioden 99-99, og forskellen var signifikant (χ -trend =,; p =,). Tallene for pigerne havde derimod kun ændret sig ganske lidt i samme periode. Den største ændring er en ikke-signifikant stigning fra til blandt dem, der debuterede i --års alderen. I tabel. sammenlignes nogle resultater vedrørende debutalder i Danmark med udvalgte europæiske lande. Udvælgelsen af landene er sket på samme måde som i tabel., idet der vises de tre lande, der ligger højest, og de tre lande, der ligger lavest. Det ses, at andelen, der debuterede inden -års alderen, er meget høj i Danmark, og når tallene i tabel. sammenlignes med tabel. ses, at Danmark og England stadig er blandt de lande, hvor den største andel debuterer tidligt. Sammenlignet med de lande, hvor debuten lå senere, var der, uanset hvilken alkoholtype man ser på, ca. halvt så mange, der debuterede tidligt, som i Danmark. Forbrug af øl, vin og spiritus Der findes alkohol i mange forskellige drikkevarer, og for at få kortlagt forbruget nogenlunde nøjagtigt var det nødvendigt at spørge om forbruget af de enkelte alkoholtyper. I spørgeskemaet var der derfor spørgsmål både om øl, vin og spiritus. I det følgende vil disse tre hovedtyper blive nærmere omtalt hver for sig. Øl I Danmark drikker hver voksen i gennemsnit liter øl om året, mens der kun drikkes ca. liter vin pr. år (). Da øl er så udbredt, kan det derfor heller ikke undre, at øl er den alkoholtype, de fleste unge debuterer med. Debut I undersøgelsen blev alle spurgt om, hvor gamle de var første gang, de drak mindst ét glas øl. De skulle ikke svare bekræftende på spørgsmålet, blot de havde taget en mundfuld af forældrenes glas for at prøve at smage på det. Svarfordelingen på spørgsmålet findes i tabel, appendiks I. Størstedelen af dem, der havde drukket alkohol, inden de blev år, debuterede med at drikke øl. I figur. vises fordelingen af debutalderen for de tre alkoholsorter, og det ses i samtlige figurer, at drengene debuterede tidligere end pigerne. Ved øl var der dobbelt så mange drenge () som piger (), der havde

29 FORBRUG 9 Figur.. Andelen, der ved en given alder havde drukket et glas øl, et glas vin eller en drink. Kumulerede procenter. Øl Vin Drink drenge piger drenge piger drenge piger alder i år alder i år alder i år drukket en øl inden -års alderen. Forskellen mellem drenge og piger udjævnedes dog med alderen, og fra -års alderen var der kun ubetydelig forskel på andelen af drenge og piger, der havde prøvet at drikke øl. Drikkehyppighed Ikke alle alkoholtyper blev foretrukket af de unge med samme hyppighed. Undersøgelsen viste klart, at øl blev drukket hyppigst, mens vin blev drukket sjældnere. I tabel, appendiks I ses, at drengene hyppigere end pigerne foretrak øl. Der var af drengene, der havde drukket øl den sidste måned, og havde drukket øl mere end gange den sidste måned. De havde hermed i gennemsnit drukket øl gang om ugen, og havde drukket øl mere end gange i den sidste måned, dvs. næsten dagligt. I figur. ses, at de tilsvarende tal for pigerne var meget lavere, idet af pigerne angav, at de havde drukket øl mere end gange den sidste måned, og angav, at de slet ikke havde drukket øl inden for den sidste måned. Der var signifikant forskel mellem pigers og drenges forbrug af øl (χ - trend = ; p <,). Mængde I tabel, appendiks I ses, hvor mange flasker øl de unge drak, sidste gang de fik øl, og i figur. vises meget tydeligt, at det var drengene, der drak mest. Mere end ⅓ af drengene drak mere end øl, sidst de drak alkohol., der drak øl, indtog i gennem- Figur.. Antal øl, der blev drukket sidste gang, der blev drukket alkohol, og antal gange, der var drukket øl den sidste måned.. Antal øl sidste gang Antal gange sidste måned drenge piger drenge piger aldrig øl ikke øl sidste gang mindre end flasker - flasker - flasker mere end Uoplyst ingen

30 ALKOHOL Figur.. Udviklingen i kvantiteten af ølindtagelse fra 99 til 999. Antal øl pr. gang aldrig øl antal flasker øl aldrig øl antal flasker øl snit øl pr. gang, mens pigernes gennemsnit lå på, øl. Forskellen mellem drenges og pigers ølforbrug var statistisk signifikant. Udviklingen fra 99 til 999 De sidste år har der været lidt forskellig udvikling i hvor meget, der blev drukket af de forskellige typer alkohol. Men det er fortsat øl, der drikkes mest af, og det er også for øl, der er set de største udsving i forbrugsmønstret. I figur. ses, at der blandt drengene var færre, der aldrig drak øl, og færre der ikke havde drukket øl ved den sidste lejlighed, hvor der blev drukket alkohol. Stigningen var især sket blandt drenge, der drak mest, således var det i 99, der havde drukket mere end øl, sidst de drak, sammenlignet med i 999. Trendtesten viser en signifikant stigning (p <,). Blandt pigerne var der dog kun sket mindre ændringer. Der sås en reduktion i den andel af piger, der drak - øl og en tilsvarende stigning på blandt dem, der havde drukket - øl ved sidste lejlighed. Trendtesten med en p- værdi på, viste, at det ikke var udtryk for nogen statistisk signifikant udvikling. Spiritus Unge drikker sjældent rent spiritus. I stedet bliver spiritussen blandet med mange forskellige typer vand og læskedrikke, og der er gennem tiderne lan- Figur. Mængde spiritus (antal drinks) og alkopops (antal dåser) de unge fik, sidst der blev drukket alkohol.. Antal drinks sidste gang drenge piger Antal alcopops drenge piger får aldrig spiritus ikke sidste gang en drink - drinks - drinks mindst drinks aldrig ikke sidste alcopops gang dåse - dåser - dåser + dåser

31 FORBRUG Figur.. Udviklingen i kvantiteten af indtaget spiritus fra 99 til 999. Antal centiliter pr. gang aldrig drinks < - - > antal cl aldrig drinks < - - > antal cl ceret mange drinks, der nu også har vundet stor popularitet blandt unge. For nogle år siden var der megen tale om, at introduktionen af alkopops ville øge alkoholforbruget blandt unge. I figur. fremgår, at denne nye alkoholtype i 999 endnu ikke var slået igennem i Danmark blandt de -årige. De fleste () drak aldrig alkopops, og det var kun få, der havde fået et par alkopops, sidste gang de fik alkohol. Alkopops var hverken udbredt blandt drenge eller piger, og der var ikke statistisk signifikant kønsforskel. Derimod var spiritus og drinks, som de unge selv blandede, meget udbredt, idet drak spiritus i en eller anden form, sidst de fik alkohol. Blandt dem, der fik drinks, blev det i gennemsnit til, genstande for drengenes vedkommende og, genstande for pigernes vedkommende. Der var ¹ ₅ ( drenge og, piger), der havde drukket spiritus (drinks) mere end gange den sidste måned, altså i gennemsnit mere end gang om ugen. Kønsforskellen var ikke statistisk signifikant. Udviklingen fra 99 til 999 nes spiritusforbrug tegnede sig for de største ændringer i fireårsperioden. I figur. ses, at der var færre piger, der aldrig drak spiritus, og færre der ikke fik drinks, sidst de drak. Dette fald modsvares af en stigning i antallet af dem, der fik ca. drinks, og dem, der fik mere end drinks, sidst de drak ( drink ca. cl). Stigningen er statistisk signifikant (χ -trend =,; p =,). Blandt drengene sås også en stigende andel, der fik mere end drinks, sidste gang de drak, og næsten en halvering af den andel der aldrig fik drinks. Figur.. Mængde vin, der blev drukket sidste gang, der blev drukket alkohol.. Vin sidste gang drenge piger Vin sidste måned drenge piger aldrig ikke vin sidste gang et glas vin - glas vin halv flaske > en flaske uoplyst ingen antal gange

32 ALKOHOL Figur.9. Kvantiteten af vinindtagelse. Udviklingen fra 99 til 999. Antal glas vin pr. gang aldrig vin < glas - glas H flaske flaske aldrig vin < glas - glas H flaske flaske Vin Vin var den alkoholtype, unge sjældnest drak, og af drengene og af pigerne drak aldrig vin. Dertil skal lægges, at ca. ikke drak vin sidste gang, de fik alkohol, og i spørgsmål, appendiks I ses, at når de unge endelig fik vin, drak de det også i mindre kvantum end øl og spiritus. Blandt unge vindrikkere drak drengene glas og pigerne, glas i gennemsnit, sidst de fik alkohol. I figur. ses også, at der var en kønsforskel, idet pigerne drak mest. Udviklingen fra 99 til 999 I fireårsperioden var der kun meget små ændringer i den mængde vin, unge drak. I figur.9 kan ses, at der var nogle få flere, der aldrig drak vin, men forskellen mellem de to år var ikke signifikant, hverken for drenge eller piger. Drikkehyppighed I 99 fandt vi, at godt havde drukket alkohol mindst én gang den sidste måned, og heraf havde 9 drukket alkohol mindst gange. Disse tal fra Danmark var de højeste blandt de europæiske lande, der deltog i den første ESPADundersøgelse. I tabel. ses de tre lande, der havde henholdsvis den højeste og den laveste andel af unge, der havde drukket alkohol mere end gange den sidste måned, det sidste år og i hele deres liv. De danske unge var sammen med unge fra England og Malta dem, der hyppigst havde drukket alkohol, og i disse lande var der over, der havde drukket alkohol mere end gange i hele deres liv. I Danmark var hyppigheden af alkoholindtagelse steget yderligere i de forløbne år. I undersøgelsen fra 999 anvendte vi det samme spørgsmål om drik- Tabel.. Procentandel, der havde drukket alkohol gange den sidste måned, det sidste år og i hele deres liv. Resultater fra seks udvalgte lande. ESPAD-undersøgelsen 99. Andel, der havde drukket alkohol gange Lande med den højeste eller laveste andel Sidste måned Sidste år I hele livet Højest Danmark England Malta Lavest Litauen Norge Tyrkiet (Istanbul)

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Sammendrag. ESPAD-rapport 2011 Brug af stoffer blandt skoleelever i 36 europæiske lande

Sammendrag. ESPAD-rapport 2011 Brug af stoffer blandt skoleelever i 36 europæiske lande Sammendrag ESPAD-rapport 2 Brug af stoffer blandt skoleelever i 36 europæiske lande DA Retlig meddelelse Denne publikation tilhører Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt G. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt G. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver 2 Opgavesæt G FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2004 Lau Laursen, Knud-Erik Sabroe, Svend Sabroe og Center for Rusmiddelforskning,

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere