Arbejdstilsyn på besøg i DR Byen

Transkript

1 19. JUNI 2009 UGE 25 Arbejdstilsyn på besøg i DR Byen Arbejdstilsynet kom fredag formiddag på uanmeldt besøg i det indeklima-problemramte Segment 2 DRåben i denne uge: Arbejdstilsyn på besøg i DR Byen 1 Plan for orgel-fix klar 3 Ni skarpe om Fremtidens Radio 5 Mosaikker stadig i mørke 8 Han skaber stederne til Borgen 10 Brug din DR-mobil med omtanke 12 Sangere i vand 14 Ugens debat 14 Ugens stribe 15 Dødsfald 15 Ledige stillinger 16 DRs Nyhedsrum ligger i det indeklimaplagede Segment 2 Arbejdstilsynet var fredag formiddag på uanmeldt besøg i DR Byen. Besøget gjaldt indeklima-problemramte Segment 2, hvor blandt andet DR Nyheder holder til. Formålet med besøget var at få et vide, hvilke midlertidige løsninger, DR har forsøgt sig med for at lindre de problemer med varme, kulde og tør luft, som mange medarbejdere har klaget over i lang tid. Det store indeklimaprojekt til 50 millioner kroner, som TES er i gang med at gennemføre, vil nemlig først være gennemført engang næste år. Arbejdstilsynets konklusion er, at der er behov for bedre information om, hvilke muligheder der er, for at man selv kan afhjælpe generne. De to repræsentanter fra Arbejdstilsynet kom på deres uanmeldte besøg fredag omkring kl. 10, hvor de gik en kort besigtigelsestur i Segment 2 og talte med enkelte medarbejdere, inden de satte sig til møde med et antal DR-nøglepersoner, herunder ejendomschef Eyvind Lindboe og de to arbejdsmiljøplanlægger Susanne Lundbye og Thomas Bach. Efter besøget har DRåben talt med DRs to arbejdsmiljø- 1

2 planlæggere, og Susanne Lundbye siger om baggrunden for besøget: De sagde, at de havde læst om indeklimaproblemerne i pressen. Derfor ville de høre om, hvilke midlertidige foranstaltninger, der er sat i værk, for at afhjælpe de problemer, vi ved der er, indtil den endelige løsning kommer på plads, siger Susanne Lundbye. Arbejdstilsynet har løbende været inde over arbejdsmiljøet og gav tilbage i vinteren 2008 et påbud omkring Segment 2, så tilsynet kender problemerne og ved, at der arbejdes på en permanent løsning, som DR har frem til efteråret 2010 til at få plads. En af dagens repræsentanter fra Arbejdstilsynet var da også den medarbejder, der kom med oprindelige påbud. Hvad var Arbejdstilsynet reaktion efter samtalerne med medarbejderne og DRs orientering? De kom med mundtlige anbefalinger om, at vi skal sikre, at informationen til medarbejderne om de midlertidige løsninger, er så god så mulig, og samtidig anbefale, at medarbejderne husker at bruge dem. Inden for 14 dage kommer der også en skriftlig vejledning, siger Thomas Bach, der tilføjer, at han ikke regner med, at der vil være overraskende nyt i vejledningen. Hvorfor slog de ned på informationsniveauet? I deres samtaler med medarbejderne havde de fået indtrykket af, at informationen ikke var nået helt ud, og at de midlertidige løsninger, man allerede i dag som medarbejder har til rådighed, ikke bliver benyttet i tilstrækkeligt omfang. De synes, at vi skulle blive bedre til at bruge, de foranstaltninger, som er til rådighed i dag, siger Susanne Lundbye Hvad kan det være for muligheder? Det er bl.a. at gå ud og trække noget frisk luft. Benytte de vandbeholdere, der er sat op, så man får drukket noget koldt vand. Bed om at få sat skærmvægge op, hvis der er træk, eller parasoller, hvis der er behov for det. Man kan også bruge de lokaler i Segment 1, som er stillet til rådighed, forklarer Susanne Lundbye. Arbejdstilsynet er altså ikke bekymret over, at det tager lang tid at gennemføre det store projekt? Nej, de har selv sat en frist til næste efterår. Det er vigtigt at pointere, at Arbejdstilsynet ikke er kommet for 2

3 at kontrollere, om projektet går som det skal. Det, de gerne ville vide noget om, er: hvad gør vi midlertidigt for at afhjælpe generne? Er der sat noget i værk? Og hvad er det, der er sat i værk? Det var det, de var interesseret i. De var tilfredse med de tiltag, vi dels har lavet af midlertidig karakter dels projektplanen for at den endelige løsning, siger Susanne Lundbye. Sikkerhedsrepræsentant i DR Nyheder Helle Bygum mener ikke, de midlertidige tiltag har virket i tilstrækkelig grad. Jeg mener, at vi må baldre en rude - altså få sat nogle oplukkelige vinduer i. Her er så tørt og iltfattigt, at folk gisper af iltsvind. Og det kan ikke nytte noget, at man siger, at om et år bliver et godt, siger Helle Bygum. Plan for orgel-fix klar De falske orgelpiber, der var mistænkt for at være årsag til orglets lyd-problemer, pilles alligevel ikke ned De problemer, der i øjeblikket er med lyden fra det 16 millioner kroner dyre orgel i DR Byens Koncerthus, bliver måske snart løst. Orgeludvalget, der siden i vinter har arbejdet på at finde en løsning, er nu klar med en plan: Inde i selve orglet ved instrumentets hovedværk skal der sættes ekstra vægge og loftsplader op. Ideen er, at de nye flader skal reflektere lyden på en måde, så den kastes ud af orglet med kurs mod publikum i salen på en kraftigere måde, end det sker nu. Kritikken af orglet har gået på, at instrumentet lyder lidt indeklemt. Det er orglets hovedværk, den er gal med, og i lang tid havde Orgeludvalget kig på de falske orgelpiber, som Koncerthusets arkitekt Jean Nouvel ønskede sat op af dekorative årsager: Nogle af de over 100 tavse rør sidder foran hovedværkets rigtige piber, så måske var det dem, der skyggede for lyden. Men vi har lavet meget nøjagtige målinger, og de tyder ikke på, at det ville gøre en forskel at fjerne de falske piber, siger driftschef Niels Erik Lund, der tog DRåben med helt ind i orglet - for det kan faktisk lade sig gøre at spadsere rundt inden i instrumentet blandt de 6144 orgelpiber, der snart gerne skulle komme til at levere lyd Niels Erik Lund i orglets hovedværk. 3

4 i den kvalitet, der var forventet. Ud over selve orgelpiberne - ægte og falske - er der vægge, skillerum, lofter og svelleværk (persienneagtige vægge foran piberne, så man kan skrue op og ned for orglets lydstyrke), inden i det store instrument. Orgelpiberne er samlet i fem grupper eller værker - og netop ved orglets hovedværk vender vægge og loft uheldigt, forklarer Niels Erik Lund: Det ligner lidt en højttaler, der vender omvendt, så lyden bliver kastet bagud og ikke frem mod publikum. Derfor bygger vi nu ekstra vægge og loft ind, som er vinklede, så lyden bliver reflekteret den rigtige vej, siger han. Hvor sikre kan I være på, at det løser problemet? Vi er ret overbeviste om, at det virker, men vi kan ikke være 100 procent sikre. På den anden side ville det Et kig på orglet indefra være lige så dyrt at fortsætte med at lave målinger og eksperimenter, så nu har vi valgt at prøve denne løsning, siger Niels Erik Lund. Den mulige løsning på orgel-problemerne vil blive gennemført i begyndelsen af juli, og arbejdet forventes at tage en uges tid. Men hvordan vil man egentlig bære sig ad med at vurdere, om noget så diffust som et lydbillede har ændret sig til det bedre? Den hollandske orgelbygger Peter Van Heuvel har indspillet et stykke musik på orglet, som instrumentet lyder nu - og ved hjælp af data-teknik kan vi sætte orglet til selv at spille stykket igen og igen. Så vi ved, hvordan orglet spiller nu og vil kunne sammenligne. Og der bliver også lavet en række tekniske målinger, siger Niels Erik Lund. bnc 4

5 Ni skarpe om Fremtidens Radio DRåben har blandt meget andet bedt mediedirektør Lars Grarup forklare, hvorfor DR jubler over DAB-teknologien, som flere andre lande har kasseret... En visionær radioaftale. Det var de ord, generaldirektør Kenneth Plummer satte på den aftale, de politiske partiers medieordførere på Christiansborg i sidste uge indgik. Aftalen indebar - ud over, at DR får lov til at beholde P2 i foreløbigt halvandet år endnu - en vigtig melding om, at de gode gamle FM-radioers tid er ved at være forbi: Om nogle år bliver der slukket for FM, ganske som der til november i år slukkes for det analoge tv-signal. Og så er det DAB-radioer, vi skal have i stuen, i bilen og i øret - med mindre vi foretrækker at høre radio via Internet eller slet ikke høre radio. I DR er der tilfredshed med beslutningen, fordi overgangen til DAB vil sætte en stopper for slagsmålet om pladsen i æteren. Med DAB er der ganske enkelt plads til flere kanaler end på FM-båndet - en gyser som den aktuelle, hvor DR var på nippet til at miste den ene af sine fire landsdækkende radiokanaler, vil kunne undgås. Så der var ros til politikerne fra generaldirektøren. Men hvad der var betydelig mindre fokus på ved den lejlighed var, at medaljen også har bagsider: Den politiske aftale indebærer, at DR må aflive 5-7 af sine nuværende 15 DAB-kanaler og overdrage frekvenserne til kommercielle radiostationer. Store dele af verden, herunder USA, anser DAB-teknologien for at være forældet og satser ikke på DAB. Kun i hvert tredje danske hjem står der er DABradio, og en stor del af dem vil formentlig være forældet i løbet af få år, når et nyt DAB-format vinder frem. Og DAB kritiseres for at sende betydelig dårligere lyd ud til licensbetalerne end den, de kan modtage på deres FM-radio. DRåben tog disse og andre kritiske spørgsmål om DAB med til mediedirektør Lars Grarup: Hvorfor skulle fremtidens radiobruger vælge en DABradio, der kan modtage nogle håndfulde kanaler, når han eller hun i stedet kan købe en Internet-radio, der kan trække hundredevis af kanaler hjem i stuen? Det, alle i de internationale radiokredse siger, er, at det er for tidligt at satse på netradio. Det kan godt være, at Internettet engang i fremtiden bliver måden at distribuere radio på, men der er ingen tvivl om, at DAB i en mellemperiode - i hvert fald de næste 5-10 år - kommer til at spille en stor rolle. Det ser man også på udviklingen i andre lande: Både England, Tyskland, Frankrig, Sverige 5

6 og Norge satser på DAB. Samtidig har store lande som USA og Japan fravalgt DAB - hvorfor er det så så smart her i Danmark? Jamen, det er ikke kun i Danmark men i hele Europa, at man satser på DAB, og fx er det i Frankrig blevet besluttet, at nye biler skal fødes med DAB-radio. Også i Kina er der store forsøg med DAB i gang. Det er altid sådan med nye teknologier, at nogen skal kaste en sten i vandet, så breder bølgerne sig. Og som jeg ser det, er DAB ved at brede sig som den radiodistributionsform, der vil være den centrale de næste 5-10 år. En FM-radio kan man få for en 20 er eller mindre. En DAB-radio koster flere hundrede kroner. Så det bliver måske lidt dyrt at høre Fremtidens radio? Det tror jeg ikke. Det er ligesom med fladskærme: For nogle år siden kostede sådan én kroner, nu er de nede på De Mediedirektør Lars Grarup første DAB-radioer, der kom til landet, kostede en formue, men nu kan du købe udmærkede DAB-radioer til et par hundrede kroner. DR har sendt DAB siden alligevel står der kun en DAB-radio i hvert tredje hjem. Det tyder ikke på den helt store DAB-begejstring? Det skal ses i den sammenhæng, at politikerne har sagt, at DR skulle være lokomotiv i DAB-udrulningen herhjemme, men det har ikke været et helhjertet initiativ fra politikernes side, da de samtidig har holdt liv i tanken om at lave en FM-replanlægning (en omstrukturering af FM-båndet, så der bliver plads til flere radiokanaler, red.) Så indtil sidste uge har politikerne siddet mellem to stole, hvor man på den ene side har villet poste penge i en forældet analog teknologi, samtidig med, at DR skulle stå for at udbrede DAB. Så i DR er vi er glade for beslutningen om at satse på digital radio Jeg tror, at det, der vil ske nu, er, at de kommercielle radioer også vil begynde 6

7 at lave DAB-kanaler, og så vil der komme en naturlig udvikling, så det ikke kun er hver tredje dansker, der har en DAB-radio, men at der kommer mange flere af dem ud i de danske hjem i de kommende år. DRs 15 DAB-kanaler har altså ikke været i stand til for alvor at trække kunderne ind i butikken - bliver DAB først rigtig populært, når de kommercielle stationer træder ind på scenen? Nej, men så længe politikerne holdt liv i tanken om at udbygge FM-båndet, har vi i DR ikke kunne flytte rigtig mange ressourcer over på DAB. Nu har politikerne valgt at bakke op om DAB, så nu vil vi begynde at styrke de kanaler, vi har på DAB, fx på P4 Danmark og ungdomskanalen P5000, der allerede har værter - dem kommer vi til at bygge mere ud, så de bliver rigtige radiokanaler og ikke kun kanaler, hvor vi stiller ting til rådighed, som vi har sendt i forvejen. Alle eksperter siger, at lyden på DAB er dårligere end lyden på FM. Hvordan kan det være et fremskridt? Jeg kan finde lige så mange eksperter, der siger det modsatte, og jeg kan ikke selv høre forskel på den kvalitet, man hører på FM, og den, man får på DAB. Forskellige typer af DAB-kanaler kan komprimeres på forskellig måde, så en kanal med klassisk musik sendes ud i en bedre lydkvalitet end en tale-kanal, og hvis man ser på det fra forbrugernes side, så har vi i hvert fald ikke modtaget masser af breve, hvor DAB-lytterne klager over, at kvaliteten på DRs DAB-musikkanaler er ringere end det, de kan høre på FM. Et nyt DAB-format, DAB Plus vinder frem i udlandet - og størstedelen af de nuværende DAB-radioer kan ikke modtage det. Betyder det, at man om få år skal til at skifte sin gamle DAB-radio ud? Man skal tage et skridt af gangen. Nu har politikerne besluttet, at vi skal gå DAB-vejen. Der gælder det samme som på TV-området: Til november indvies det jordbaserede digitale net, og nogen har købt MPEG2- box, så man kan se kanalerne digitalt - men hvis man vil tage de nye kanaler, skal man have en MPEG4-box. Når man overgår fra ét format til et andet, vil der være nogle 7

8 Mosaikker stadig i mørke udskiftninger, og det vil der også være på DAB-området: Nogle af de ældre DAB-modtagere vil ikke kunne modtage DAB Plus. Men med den prisudvikling, der er i gang, taler vi om så billig forbrugerelektronik, at det næppe vil bremse udviklingen af DAB eller DAB Plus. Det er i en prisklasse, hvor vi alle sammen nok har råd til at købe en ny radio, hvis det er nødvendigt. Den politiske aftale i sidste uge betyder, at DR skal afgive nogle af sine 15 DAB-kanaler til de kommercielle. Hvilke og hvornår? Det kan jeg ikke sige endnu - men det er rigtigt, at DR skal ned på at sende 8-10 kanaler - antallet afhænger af, om det er musik- eller talekanaler, vi sender. Vi har hele tiden vidst, at det tidspunkt ville komme, hvor vi skulle rømme nogle kanaler, fordi vi har brugt plads i den MUX (sendeblok, red.), hvor de kommercielle kanaler egentlig skulle have været i gang for længe siden. Politikerne har tilsyneladende endnu ikke besluttet, hvornår vi skal ud af MUX2, men det tror jeg, de vil gøre inden for de næste måneder. Hvornår tror du, DR sender sin sidste FM-udsendelse? Vi kunne have ønsket, at politikerne i sidste uge havde taget det fulde skridt og besluttet, hvornår vi skal slukke for den analoge sending på FM. Det skete ikke, men mit håb er, at det kan indgå i forhandlingerne om det næste medieforlig, der dækker perioden Så længe, man både holder liv i FM og satser på DAB, stiller man sig midt i et vadested. Jeg håber, politikerne vil sætte en slutdato, og jeg så gerne, at det blev 1. januar bnc 100 farvestrålende mosaikker skabt af DR Medarbejdere. Med hver sit glade og farverige budskab og udtryk. Flyv til himmels, Respekt, dr-ømmehuset, dr med hjertet har medarbejderne blandt meget andet kaldt deres værker - den dag for snart fem år siden, da de var inviteret til en festlig dag i den endnu langt fra færdige DR By og Det er nu tre måneder siden, DRåben skrev om medarbejder-kunstværker, der i 2004 blev lovet ophængt i DR Byen - intet er sket. Udsnit af mosaik-værket 8

9 blev bedt om at finde den kunstneriske åre frem og anskueliggøre deres visioner for den fælles kommende arbejdsplads. Som udtryksmiddel fik medarbejderne stillet bunker af små, farvede glasstykker til rådighed. Ved hjælp af dem skulle de enkeltvis eller i grupper fremstille mosaikker, som senere skulle samles til en stor dekoration, der skulle udstilles i den færdige DR By. Men mosaikkerne er aldrig kommet op at hænge. Da DRåben for præcis tre måneder siden satte sig for at finde ud af, hvad der egentlig var sket med dem, fandt vi værkerne i kælderen under Segment 1. Her står de i et rum, der udgør DRs kunstdepot, sammen med andre værker, som DR ejer, men som ikke er udstillet. Fra alle medarbejdere til DR Byen - produceret på Fremtidsdagen den 27. august 2004, står der noteret på de fem store plancher, der hver indeholder 20 mosaikker. Men den farvestrålende gave fra medarbejderne til DR Byen henstod altså i mørke. Dog så det ud, som om der var lys forude. Formanden for den styregruppe, der har ansvaret for kunstophængningen i DR, Charlotte Broman Friis, oplyste ved den lejlighed til DRåben, at mosaikkerne ville være på dagsordenen i det næste møde i styregruppen. Mødet var i maj. Så her på tre-måneders dagen for den første artikel har DRåben igen henvendt sig til Charlotte Bromann Friis for at høre, hvilken beslutning, der så blev truffet hvad angår mosaikkerne. Svaret er: Ingen. Charlotte Broman Friis oplyser, at mødet i maj blev aflyst, og at der ikke er fastsat dato for et nyt møde. Men mosaikkerne vil fortsat være på dagsordenen, oplyser styregruppe-formanden. DRåben følger med i, hvordan det går med at få mosaikkerne ud af Én af de fem mosaik-plancher, der er gemt af vejen i DR Byens kælder kældermørket, og vi vender tilbage til sagen om senest tre måneder - eller når løftet om at udstille mosaikkerne bliver indfriet. bnc 9

10 Han skaber stederne til Borgen Scenograf Søren Gam har travlt med at bygge dele af Christiansborg op i DR Byens studier, for tv-serien Borgen må ikke optages på Christiansborg. Katrine, Kasper og Birgitte, løbetur ved Operaen, en cafe på et hjørne på Christianshavn, interiør fra en moderne lejlighed - og ikke mindst vandrehallen på Christiansborg. Som brikker i et gigantisk puslespil fuld af personer og steder hænger masser af fotos på tavlerne på scenografens domæne på fjerde sal i DR Byens segment 1. Det er brikker til tv-serien Borgen, hvor handlingen i høj grad skal foregå på Christiansborg. Men der er lige en forhindring: Desværre fik vi ikke lov til at lave optagelser inde på selve Christiansborg, siger Søren Gam, scenografen bag Borgen. Det kræver en erfaren scenograf at knække den nød. Derfor har han travlt med at skabe rammerne til tv-serien, hvor optagelserne starter 14. september i DR Byen. Men Søren Gam har prøvet det før, blandt andet står han bag scenografien til Per Fly s triologi og DRs tv-serie Ørnen. Gam løser problemet med Christiansborg ved at sætte snedkerne i DR Byens snedkeri i gang med at bygge en nedskaleret udgave af statsministeriet i det store studie. Lige nu venter han på tilladelse fra brandmyndighederne til at bygge vandrehallen fra Christiansborg mellem studie 7 og 8. Det er sin sag at klemme statsministeriet ned, så det kan være i studiet med både kontorer, gange og mødesale, fortæller Søren Gam. Inden september skal rammerne for tv-serien være på plads, hovedsagelig til de tre steder, hvor en stor del af handlingen foregår, nemlig en tv-station, som DR Byen lægger kulisser til, Christiansborg og hovedpersonens hjem. Søren Gam har sine egne rammer i et åbent kontor på fjerde sal blandt de øvrige Borgen-folk, som også er i fuld gang. Mens han er ved at skabe rammerne om 10

11 hovedpersonernes liv, må han vænne sig til, at rullegardinerne på hans eget kontor ruller op og ned ad sig selv, som det nu passer den gådefulde rullegardinsteknik i DR Byen. Scenografen er ligesom de andre omkring drama-produktionen spændt på, hvordan DR Byen vil fungere i sin nye rolle som optagested for en tv-serie: Det er tydeligt, at DR Byen i højere grad er bygget til journalistik end til dramaproduktioner, siger han. Den gamle TV-By, hvor en del af Fiktion stadig har til huse, er derimod med sine brede gange og porte langt nemmere at færdes i for en drama-produktion, hvor selv større lastbiler nemt kan komme ind. Ligesom TV-Byen også har omgivelser, der nemt kan forvandles til steder, der kan bruges i en dramaproduktion. Gam er derfor spændt på, hvordan DR Byen kommer til at fungere som optagested for en ny tv-serie: Vi opererer med rigtig mange tons, der skal ud og ind, Det bliver enormt spændende - og sjovt. Når det først kører med optagelserne, tåler det ikke forsinkelser. Der er rigtig meget, der skal passe sammen. Indtil nu er vi kun Søren Gams puslespil med billeder fra Christiansborg. blevet mødt utroligt positivt, og afdelingerne i DR Byen gør deres yderste for at imødekomme vores ønsker, siger Søren Gam. Men inden scenografen sammen med dramaholdet er kommet så langt, er der stadig masser af brikker i puslespillet, der skal lægges på plads. Vi har lagt os fast på, hvad der skal bygges - og overvejelser om nogle steder, som det måske ville være fornuftigt at bygge som kulisser, fordi seriens handling gør, at personerne skal opholde sig der meget, siger Søren Gam. Selve DR Byen skal også bruges som kulisse, omend i noget ændret form. Tv-serien foregår nemlig på en tvstation, DK1. Men det er ikke meningen, man skal kunne se, at det er DR Byen. De steder, man vil optage, studier og fitness-center får sin egen grafiske identitet - og grafikafdelingen er også involveret i at skabe den nye tv- 11

12 station. Søren Gam går grundigt til værks i sin research, blandt andet har han fået lov at følge en dag på TV Avisens redaktion, så hans ideer til kulisserne på tv-stationen bliver så realistiske som muligt. Men der skal optages mange andre steder end Christiansborg og DR Byen. Scenografens overvejelser går blandt andet på, om det bedre kan betale sig at leje et sted til at lave filmoptagelserne i end at bygge. Borgen-holdet annoncerer på Inline efter forskellige typer lejligheder, der skal kunne bruges i filmoptagelserne: En såkaldt københavnerlejlighed, en moderne nybygget lejlighed og en mindre herskabslejlighed. Grunden til at det ikke er så nemt at finde steder til en tv-serie, er at den skal optages over rigtig lang tid. Vi skal have adgang til stedet hen over halvandet år. Fx har vi kig på et rum i et stort pakhus, som ville passe fint til at være gruppe-lokale til et af vores partier i serien. Men det står til udlejning, og sandsynligvis står det ikke til vores rådighed gennem så lang tid. Scenografen fortæller, at han også har kig på et hus, som ville passe fint til hovedpersonen i tv-serien. Huset ligger på Amager et sted, og det passer os godt, for det er en bydel, der ikke er så meget brugt i film og tv-serier, fortæller Søren Gam. Det er dog kun huset facade udefra, som skal bruges i serien. Stuerne bliver bygget op i studiet i DR Byen. Brug din DRmobil med omtanke DRs udgifter til mobiltelefoni i udlandet er stigende - en kampagne skal få medarbejderne til at holde sig på måtten. I løbet af de nærmeste dage får snedkerne snedkerværkstedet i DR Byen også travlt, de skal i gang med at bygge kulisserne, så Borgen alligevel kan foregå på Christiansborg. eva Hvis du tankeløst bruger din DR-mobil, når du er i udlandet, overvejer at købe en togbillet eller at skænke 100 kr. til Røde Kors med den - hvad der faktisk er et eksempel på - så lad være. Det første kan let koste DR kassen, og de sidste to ting må man ifølge DRs politik på området ikke. Det er der åbenbart mange, der ikke er helt klare over. Men man risikerer på den måde, at skulle ind til chefen for at forklare forbruget og i den sidste ende, at afdelingen eller man selv - hvis der er tale om privatforbrug - skal til lommerne. 12

13 Derfor vil du de næste tre uger på din vej rundt i DR møde plakater, postkort og stickers, som skal skærpe din viden på området, og som samtidig opfordrer dig til at bruge mobilen med omtanke - ikke mindst når du opholder dig i udlandet. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at kampagnen er sat i gang lige op til ferien. Vi kan se på forbruget, at vi er begyndt at få stigende udgifter til mobiltelefoni i udlandet. Især downloads er dyre. Prisen for at downloade to nyheder ligger på 200 kr., hvis man fx opholder sig i USA. Det, tror jeg, mange ikke helt er klare over. Gennem vores kampagne håber vi at få reduceret vores omkostninger på telefoni. Derfor tager vi fat på situationen, inden det for alvor bliver et problem, siger Michael Kaaber Harrit, der er arkitekturchef i TES. Hvor galt står det til? Vi har omkring abonnementer i DR og vi kan se, at det er flere og flere, der har et voksende forbrug. I dag er det omkring 50 medarbejdere, der har et stort udlandsforbrug. Er der ligefrem tale om misbrug? Ordet misbrug antyder, at folk har gjort noget forkert. Mig bekendt har der været tale om et stort forbrug i arbejdsmæssig sammenhæng, siger Michael Kaaber Harrit. Afregningen for mobiltelefonabonnementer og forbrug sker centralt. Der er dog enkelte, store regninger, som er havnet i afdelingerne, hvis der har været et usædvanligt højt forbrug. Og det er da også afdelingerne, der har fulgt op over for den enkelte storforbruger. Reglerne for brugen af mobiltelefonerne kan du finde på Inline - se linket til højre. Her er gode råd til, hvordan man skal forholde sig i udlandet. Fx anbefales det, at man køber taletidskort, hvis man er på opgave i udlandet i en periode, der varer mere end 14 dage. Michael Harrit understreger, at mobilen stadig er et arbejdsredskab, når man er på rejse, og det er selvfølgelig hverken et problem at sige godnat til sine børn, mens man er på job i udlandet, eller at en kollega ringer dig op for at spørge om noget arbejdsrelateret, mens du er på weekend i Sverige. Et andet punkt, som der er skærpet opmærksomhed over 13

14 for, er brugen af mobilen som betalingsmiddel. Vi har set eksempler på, at medarbejdere fx har skænket 100 kr. til Røde Kors-indsamlinger via mobilen. Det er da prisværdigt, men det skal ske fra egen lomme. Mobiltelefonerne må heller ikke bruges til varekøb eller billetkøb i privat eller i arbejdsmæssig sammenhæng. Det gælder også indholdsbaserede sms er til DRs egne udsendelser, hvor der betales overpris, siger Michael Harrit. Fremover får alle nye medarbejdere som en del af deres introduktion til DR en folder, der fortæller om, hvilke regler der gælder på mobilområdet. jpu Sangere på dybt vand DR Vokalensemble var ude at stå i kanalen - til ære for fotografen. Ugens debat DR Vokalensemblet var virkelig ude på dybt vand mandag eftermiddag, da ensemblet skulle foreviges til ære for pressen. Først måtte sangerne bestige taget på Segment 1 studier til fotosession med fotograf Per Morten Abrahamsen i forårsblæsten - uanset om de havde højdeskræk eller ej. Men det var intet imod, hvad sangerne skulle stå modeller til bagefter. Hele Vokalensemblet måtte ud at stå midt i kanalen ved DR Byen - iført kjole og hvidt og nydeligt sangerindetøj - og fotografen fik sine billeder. Orkester- og korregissør Peter Tönshoff stod for at holde styr på tropperne under fotoarrangementet. Man kan så håbe, at den kolde tur i vandet ikke går ud over stemmerne i Vokalensemblet. eva Opkoblingen til DRs net fra medarbejdernes hjemmearbejdspladser har været ugens mest debatterede emne. Mange oplever nemlig, at forbindelsen er ustabil, så man må tænde og slukke for sin Cisco-boks mange gange, før man kommer på. DR TES infrastruktur svarede, at problemet, der også har ramt andre virksomheder, der bruger Telia som udbyder, er opstået i maj og at der arbejdes intenst på at finde årsagen. DRs generaldirektør Kenneth Plummer har overfor DF s 14

15 Ugens stribe leder Pia Kjærsgaard undskyldt, at en gæst i et af DRs programmer har sagt noget faktuelt forkert om partilederen. En medarbejder spurgte i et indlæg, om det kan være DRs opgave, at undskylde for noget en gæst har sagt. Burde DR ikke nøjes med at rette og beklage - og så lade det være op til gæsten at sige undskyld? Og en anden debattør bakkede synspunktet op og bad om et svar fra DRs ledelse. Svaret var ved redaktionens slutning ikke indkommet. Et tredje debatemne i ugens løb var DR Byens stedvist problematiske indeklima. En skandale, blev indeklimaet kaldt i et indlæg - og en anden debatør beskrev, hvor besværligt et klima-styresystem, der er installeret i huset, er at styre - det blev dog imødegået af ledelsen. Desuden var en hullet parkeringsplads og kantinemaden genstande for debatindlæg - samt DRs dækning af sommerens musikfestivaler: En medarbejder slog til lyd for, at man satsede mindre på Roskilde og mere på andre musikfestivaler rundt om i landet. jpu+bnc Af Werner Wejp-Olsen Dødsfald Pensioneret DR-redaktør Jens Bang, Kgs. Lyngby, er død, 78 år. Journalist Ib Andersen, DR Kommunikation skriver følgende mindeord: Jens Bang var ansat i DRs daværende Presseafdeling i godt 30 år frem til 1994, heraf en række år som souschef og redaktør. Her deltog han i tre årtier i den hastige radio- og tv-udvikling, og han var en central figur ved pressedækningen af TV-Byens officielle åbn- 15

16 ing i 1965 og ligeledes ved de mange og ofte stormfulde møder i Radiorådet. Disse offentlige debatter i monopolinstitutionen lagde nogle af de afgørende hjørnesten til den alsidige og vidtforgrenede public service-institution, danskerne i dag kender som DR. Instiitutionens uafhængighed og betydning for demokratiet lå Jens Bang stærkt på sinde, også i de seneste år, hvor han og hustruen Bente, mangeårig ansat ved DRs kortbølgeradio, var hyppige gæster i DR Seniorklubben, der i flere år havde glæde af Jens Bang som foredragsarrangør og aktivt medlem af bestyrelsen. Og derudover nød Jens Bang og hustruen deres otium med mad og medier, børn og børnebørn samt en stor vennekreds - og de smukke solnedgange i deres sommerhus i Gilleleje. Ledige stillinger Nyhedsjournalist, Vejle (vikariat) Er du skarp, hurtig og god til at finde historier. Så mangler vi dig på DRs redaktion i Trekantområdet. Vi skal bruge en journalist, der hurtigt kan sætte sig ind i områdets historier. P4 Trekanten dækker Hedensted, Billund, Vejle, Kolding og Fredericia kommuner. Vikariatet er på 6 måneder og du skal kunne starte hurtigst muligt. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Marianne Blichfeldt, (mbf@dr.dk), , projektchef Morten Teilmann-Jørgensen, (mmj@dr.dk) , eller journalist Poul Sørensen, (pul@dr.dk) Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved senest tirsdag den 23. juni kl.12 at maile til job@ dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget Film- og TV produktionsteknikerelev Vi mangler stadig den helt rigtige til TVAvisen... DR Nyheder søger en FTP-elev til en bred uddannelse i tv-produktion med ansættelse 1. august Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Charlotte Borg, / crb@ dr.dk Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges 16

17 ved senest onsdag den 1. juli kl. 12 at maile til dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget her: Produktionsleder til B&U, DR Børn i Ålborg Er det dit drømmejob...? Drømmer du om et arbejdsliv, der byder på store udfordringer som produktionsleder, så er det måske dig, der skal have jobbet på B&Us nye live-program. Vi skal sende en halv times live tv på alle hverdage, så der bliver masser at holde styr på! Vi søger en person, der sætter en ære i at holde snor i mange medvirkende, have styr på aftaler og finde løsninger på hverdagens praktiske udfordringer på en 11 mand stor redaktion. Jobbet er en deltidsstilling på 25 timer ugentligt og det er ledigt fra 1. september Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Rikke Lauridsen, eller rils@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved senest mandag den 29. juni kl.12 at maile til job@ dr.dk og skrive i emnefeltet. TV producer til B&U, DR Børn i Aalborg Programmet, du skal skabe et visuelt univers til, er et nyt live program for de 7-10-årige. Det bliver fyrtårnet på Ramasjang - DRs nye børnekanal. Programmet indeholder masser af børn, konkurrencer, fis og ballade, alvorlig snak og interaktivitet. Og så er det live i en halv time på alle hverdage! Du kommer til at indgå i et kreativt miljø, hvor alle bidrager med ideer til programmets indhold, så vi forventer også, at du er idérig og bidrager til den daglige udvikling af programmets indhold. Vi forventer, at du har erfaring som producer og er teknisk godt funderet. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte TV producer Johan Lunøe, eller jolu@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved senest mandag den 29. juni kl.12 at maile til job@ dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som 17

18 kvittering får et autosvar fra DR HR. Internt opslag: Medarbejder til teknisk kvalitetstest af TV Udsendelseselementer DR Udsendelse søger en medarbejder til teknisk kvalitetstest af TV udsendelseselementer. Ansættelsen er tidsbestemt frem til 31. juni Du skal være grundig og systematisk, have god forståelse for teknik og kendskab til What s On, mediearkiv og gerne TV Produktion. Du kommer til at arbejde i et vagtskema, der indeholder både dag- og aftenvagter, ligesom weekendvagter kan forekomme. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte driftschef Puk Astrud, Puk@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges ved senest senest onsdag den 24. juni kl. 12 at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 18