Langelændere Personlige beretninger af og om langelændere gennem artikler bragt i Foreningen for Langelænderes medlemsblad Langelænderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langelændere Personlige beretninger af og om langelændere gennem artikler bragt i Foreningen for Langelænderes medlemsblad Langelænderen"

Transkript

1 Langelændere Personlige beretninger af og om langelændere gennem artikler bragt i Foreningen for Langelænderes medlemsblad Langelænderen side 1 af 92

2 FORORD Følgende artikler af og om langelændere, har været bragt i Foreningen for Langelænderes medlemsblad - Langelænderen. Oplægget var at medtage omtalen af enkelpersoner og deres beretning fra Langeland. Det er imidlertid en noget flydende begrænsning. Så finder du artikler, der ikke er med i dette bind, men som burde være det, hører jeg gerne fra dig - evt. pr. På de efterfølgende sider er en indholdsfortegnelse med angivelse af siden, hvor artiklen er. Bogen bliver jævnligt opdateret. Sidst 8. maj 2015 med sidste medlemsblad nr Det er nu også muligt at linke direkte fra indholdsfortegnelsen (klik eller berøring på skærm) til de enkelte artikler. God fornøjelse Arne Navne side 2 af 92

3 Indholdsfortegnelse WARDINGHAUSEN - LANGELANDS GØNGEHØVDING... 7 LANGELAND EN PRÆSTEFAMILIES SKÆBNE... 8 RUDKØBING - CA PRÆSTESØNNEN DER BLEV GRØNLANDSMISSIONÆR... 9 RUDKØBING - CA DAGBOG RUDKØBING LEJERMÅL I LINDELSE LINDELSE CA ENARMET SOLDAT SKABTE FRYGT I NORDENBRO NORDENBRO CA KRISTIAN HENRIKSEN NORDENBRO - 185X BARNDOMSERINDRINGER LØKKEBY - 185X GULDGRAVER FRA LOHALS LOHALS TRANEKÆR-DRENGEN DER BLEV FADER TIL ALASKA S LANDBRUG TRANEKÆR DE DØDE TVILLINGER LONGELSE OMK HØSTEN SØNDENBRO - 188X GILDER OG GILDESKIKKE SØNDENBRO CA EN LANDARBEJDERS LIVSSKILDRING SYDLANGELAND BARNDOMSERINDRINGER TRYGGELEV - 189X TANTE LINE FÆBÆK - 189X HALLINGGADE I HUMBLE HUMBLE OMK DEN FØRSTE SKOLEDAG HUMBLE DEN AFTEN BLEV DET SENT FØR VI SOV BØSTRUP 189X EN DAG I AKSMARKEN LINDELSE side 3 af 92

4 NOGET VED MUSIKKEN RUDKØBING - OMK DYRSKUET I GAMLE DAGE RUDKØBING/TRYGGELEV - OMK BEDSTEMOR TORPE, SKRØBELEV/TRYGGELEV - OMK PER TORPE, SKRØBELEV - OMK MED HESTEVOGN PÅ JULEINDKØB RUDKØBING/TRYGGELEV - OMK LUDVIG SÅ MEKANIKKENS MULIGHEDER RUDKØBING - OMK DA OSTEKNIVEN BLEV TIL TULLEBØLLE UDDRAG AF JUL OMK LONGELSE SØNDERSKOV - 190X UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER HAUGBØLLE - 190X JULEN RUDKØBING / SØNDENBRO JULETRÆSFEST TRYGGELEV ET LIV MED SPADE OG SKOVL BØSTRUP - 191X KULTUREL INDVIELSE TRYGGELEV - FRA OMK LANGELANDSK PIGES SKÆBNE TRYGGELEV - FRA OMK. 192X MED KIRKEN SOM NABO BØSTRUP- FRA OMK. 192X UDDRAG AF INTERVIEW BAGENKOP - OMK BARNDOMSERINDRINGER BØSTRUP 192X BARNDOMSERINDRINGER DAGELØKKE - 192X MIN BARNDOM PÅ LANGELAND HAUGBØLLE 192X UDDRAG AF SPREDTE ERINDRINGER TULLEBØLLE - 192X DA MOSEN GAV INDTÆGTER RUDKØBING EN JULESOLSTRÅLEHISTORIE side 4 af 92

5 FORENINGEN OMK BRANDEN PÅ BØSTRUPVEJ BØSTRUP UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER RUDKØBING - 193X UDDRAG AF EN FERIEDRENGS OPLEVELSER STOENSE - 193X UDDRAG AF INTERVIEW TULLEBØLLE - 193X FERIEDRENGEN LONGELSE 193X BARNDOMSMINDER HAUGBØLLE - 193X UDDRAG AF INTERVIEW HUMBLE - 193X EN RUDKØBINGDRENGS ERINDRINGER RUDKØBING 193X FRA FORSOMMER TIL SNESTORM FRAGTSEJLADS UDDRAG AF VI LEGEDE PIPPE TRANEKÆR EN HOUNING HOU 193X MIN BARNDOM I RUDKØBING RUDKØBING 193X TAG MED EN ÅRGANG 1939 PÅ EN RUNDTUR I DET BAGENKOP DER VAR BAGENKOP BARNDOMSMINDER FRA BAGENKOP BAGENKOP EN DEJLIG BARNDOM NORDENBRO UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER BØSTRUP 193X MIN BARNDOM I STRANDGADE RUDKØBING 194X UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER FÆBÆK - 194X MED TOGET FRA SØNDENBRO TIL RUDKØBING SØNDENBRO-RUDKØBING 194X MIN MORS LYSBILLEDER KÆDEBY - CA UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER RUDKØBING 194X side 5 af 92

6 I FORSAMLINGSHUSET I MAGLEBY MAGLEBY 194X DRENGEÅR PÅ LANGELAND RUDKØBING - 194X MAJDAGE SYDLANGELAND MIN BARNDOMS JUL I BAGENKOP BAGENKOP JULEN RUDKØBING BARNDOMSERINDRINGER RUDKØBING - 195X MINDER FRA DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD RUDKØBING - CA MIN LANGELANDSKE BARNDOM SPODSBJERG - 195X LANGELANDSBROEN RUDKØBING EN SAGAKVINDE FRA LANGELAND TULLEBØLLE 196X INTERVIEW RUDKØBING - 196X EN OPLEVELSESRI FÆRGETUR NORDLANGELAND UDDRAG AF BARNDOMSERINDRINGER TULLEBØLLE - 196X GRÆSKARDAMEN! VESTERBY MARK - CA side 6 af 92

7 Wardinghausen - Langelands Gøngehøvding Langeland 1659 Af Arne Navne Mange af dem der har aner på Langeland tilbage i 1600-tallet, har måske stødt på slægten Wardinghausen. En kærkommen gave til slægtsforskere, da kirkebøgerne ofte mangler her, og man er overladt til personer, som på den ene eller anden måde har gjort sig så bemærket, at andre har skrevet om dem. Dette gælder også for H.C. Wardinghausen, der er min tip6 oldefar. Den følgende artikel er en samling af beretninger om familien Wardinghausen og forholdene på Langeland i sidste halvdel af 1600-tallet. Hans Christoffer Wardinghausen Han var født 19. juni 1635 i Rendsborg i Tyskland, hvor faderen hed Johannes Wardinghausen ( ). Hans havde 3 søskende, Christian, Joachim og Gert, hvis senere voksenliv ikke er kendt. H.C. Wardinghausen fik en militær uddannelse og nævnes i 1658 som løjtnant i Hans Adolph Buchvalds rytterkompani, hvor han havde 51 mand under sig. Han lå dengang på Samsø. Samme år udnævnes han til kaptajnløjtnant i oberst Körbers regiment. Körber var dengang kommandant i Nakskov, og havde desuden befaling til at ordne Langelands forsvar. Det var ved den lejlighed, at Wardinghausen kom til Langeland og blev tilknyttet krigskommissær og landsdommer Vincents Steensen på Stensgård. Svenskekrigen Den danske konge hed dengang Frederik III, der regerede landet fra Han erklærede i 1657 Sverige krig. Det fik den svenske konge, Karl Gustav, der på det tidspunkt lå med sin hær i Nordtyskland, til at drage mod København. På grund af en hård isvinter, kunne dette ske via Langeland på tilfrosne bælter. Det blev en hård tid for langelænderne, da hæren efterlod sig et land, der var forpint og udplyndret. Da hæren nærmede sig København, indgik kongen i 1658 en fredsaftale, med tab af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus og Trondheim i Norge. Det var ved den lejlighed kong Karl Gustav skænkede Langeland som et grevskab til Corfitz Ulfeldt. Svenskerne beholdt dog en mindre hær på Langeland, som imidlertid blev fordrevet inden svenskerne brød den indgået fredsaftale, og nu ville give Danmark det endelige dødsstød. Det var ved denne sidste aktion, at bl.a. kaptajnløjtnant Wardinghausen kom til Langeland, og var med til at fordrive de sidste svenskere og efterfølgende forsvare øen mod nye svenske angreb. De langelandske bønder deltog aktivt i øens forsvar med adelen i spidsen. Langelands nationalhelt, den tapre landsdommer Vincent Steensen til Stensgård fandt heltedøden, mens hans trofaste officerer, hvoraf den berømteste var kaptajn Wardinghausen, førte langelænderne til flere afgørende sejre. Øen måtte dog overgive sig, og svenskerne blev først standset ved København, som de forgæves belejrede. Ved fredsslutningen i 1660, fik Danmark- Norge både Trondheim len og Bornholm tilbage, men ikke de øvrige tabte områder fra fredsaftalen i Langelands Gøngehøvding Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. Men han kom sig, og efter krigen tog han igen til Langeland og giftede sig med sin ungdomskæreste, Maria Dorthea Nissen. Wardinghausen afløste sin svigerfar som inspektør ved grevskabet, og han omtaltes som en god mand, der lånte de forarmede bønder en del penge, som han aldrig fik tilbage. Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent værdiløse, men Wardinghausen forventede atter bedre tider og købte derfor Polleholm i Lindelse, en gård i Kædeby og en i Simmerbølle - alt i alt 25 tdr. hartkorn. Polleholm nedarvedes i hans efterslægt i 140 år. Wardinghausen blev, efter svigerfaderens død, tolder i Rudkøbing til sin egen død i Han var meget afholdt af langelænderne - både i krig og fred. Han var kundskabsrig, klog, hjælpsom, en livsglad langelænder og man glemte ikke, at han hørte til de trofaste kæmper. Derfor fik han tilnavnet Langelands Gøngehøvding. Skiftesamlinger efter ham viser at han, trods sin store børneflok, de dårlige tider og sin store velgørenhed, havde forstået at arbejde sig frem til velstand. Han efterlod sig landejendomme med i alt 20 tdr. hartkorn, en større gård i Rudkøbing, et større fartøj og et pragtfuldt indbo, hvor der særlig nævnes en del smykker af guld og sølv. Boets midler på 2466 rd. deltes mellem enken og børnene. Wardinghausens efterkommere Som nævnt blev Wardinghausen gift med Maria Dorthea Nissen, der var datter af tolder og inspektør ved Grevskabet Langeland, Thomas Nissen. I periode 1666 til 1689 fik de 10 børn (5 drenge og 5 piger). Thomas Wardinghausen ( ) blev i 1706 ansat som assistent ved Det Kgl. octr. Dansk- Vestindisk-Guinesiske Kompani og udgik i november samme år med skibet Christianus Qvitus til fortet Christiansborg i Guina, hvor han senere døde. Han efterlod sig ingen børn. Hans Christoffer Wardinghausen ( ) blev medejer af Polleholm, som han senere solgte, og ved hans død kunne hans gæld ikke dækkes. Han efterlod sig en søn, født udenfor ægteskab, der døde som ung. Christian Henrich Wardinghausen Født 1671 og blev senere skibsredder, men led store tab under de svenske kapringer i 1710, hvor han mistede et skib ved Møn med fødevarer for over 3000 rd., og et skib i Nordsøen med en ladning til en værdi af 1500 rigsdaler. Han efterlod sig en søn, der døde barnløs. Dorothea Cathrine Wardinghausen Født Hendes mand var præst i Simmerbølle. Han døde fattig og hun fragik arv og gæld efter ham. De havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte betale familieskat for. Da manden dør, fik hun kun ringe pension af efterfølgeren pastor Peder Pedersen, der var gift med hendes datter, og som sad i side 7 af 92

8 lige så ringe kår. Datteren dør tidligt, og efterlader sig flere små børn. I 1726 boede Dorothea som fattig præsteenke i Rudkøbing. Elisabeth Marie Wardinghausen Født 1675 og gift med Peder Hansen der var lærer og hører ved latinskolen. De fik ingen børn. I 1704 købte de en gård i Simmerbølle af kaptajn Wardinghausens enke, altså hans svigermor Maria Dorthea Nissen. Efter mandens død blev Elisabeth boende på gården i en årrække. Hun flyttede derefter til Rudkøbing, hvor hun vedblev at være enke. I 1726 kalder hun sig en fattig enke i slet stand. Charlotte Amalie Wardinghausen Født 1678 og var kun 24 år, da hun blev enke første gang. Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud på 97 rbd, der deles imellem enken og børnene. Hun bliver gift igen med enkemand og birkedommer Erich Erichen fra Hou. De får ingen børn sammen. I 1726 boede hun som fattig enke i Rudkøbing. Hun fortalte dengang, at hendes mand var meget rig, da han var birkedommer, indtil han blev fuldmægtig hos salig Grev Friderich v. Ahlefeldt. Der lod han bygge nogle skibe, hvortil han udlagde af sine egne midler, hvorfor Greven gav ham to steder på Hou - afgiftsfri på livstid. Charlotte havde ventet, at greven skulle give hende det ene sted på livstid. Men han bortbyttede disse steder med herregården Nygård, og man fratog hende alt gods og formue. Augusta Margrethe Wardinghausen ( ) blev gift med Niels Iversen, der var proprietær til Østergård, hvorfra slægten Klæsøe nedstammer. N. Iversen udstykker Guldborg i Illebølle og solgte hovedparcellen til sin broder, Kierud Iversen. Men Niels beholdt dog den store, jordegne gård og var en velhavende mand. Augusta dør 1743 og efterlader sig 10 børn. Friderich Wardinghausen ( ) var først handelsmand i Rudkøbing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter til Bergen i Norge, hvor han døde. I hans dødsbo var der en del fine klæder, sølvknapper mm. Gården i Rudkøbing og hans løsøre blev solgt ved auktion for 407 Rbd., men hans gæld var 351 Rbd. Overskuddet blev skænket hans moder til hjælp til hendes alderdom. Fridrich efterlod sig ingen børn. Sophie Gertrud Wardinghausen ( ) blev gift med Hans Lauritsen Schibbygger, der var skibsbygger i sin ungdom og blev en velhavende mand. Efter vielsen købte han Polleholm af sin hustrus slægtninge og boede der til sin død i Sophie døde Nicolaj Wardinghausen Født 1689 opholdt sig en tid i Rudkøbing, men er formodentlig død i Rusland. I krigen mod Sverige tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og gik derefter i moskovitisk tjeneste. Han efterlod sig en søn, der var købmand i København, og fra ham nedstammer slægten Wardinghausen. Den eneste gren af Wardinghausens efterslægt, der har bevaret stamfaderens navn og slægtsnavn. Henvisninger Bidrag til Langelands Historie af Vilh. Lütken (1909 genoptrykt 1979). Oplysninger betræffende Rudkøbing Kjøbstad af P. Rasmussen (1849). Langelands sognes personalehistorie og stedbeskrivelse af Harald Kiers. Hans Christopher Wardinghausen af Carlin Klæsøe (1946). Arne Navne (Langelænderen Rudkøbing - ca Hans Sørensen Fabricius blev født i Fåborg den 28. marts Han var søn af Anne Lauridsdatter og Søren Jørgensen Smed, der var kirkeværge og smed i Fåborg. Ordet Fabricius menes at være en latinisering af faderens efternavn. Hans blev teologisk kandidat og var nogle år huslærer, dels i Strømsø i Norge, dels i København. Han søgte flere præstekald rundt om i landet og fik i 1725, efter anbefaling fra fyrsten af Glücksburg og den tyske hofpræst, Georg Conradi, som 29 årig præstekald i Rudkøbing og Skrøbelev. Fra 1751 blev han også provst for Langelands Nørre Herred og beholdt begge kald til sin død den 28. november Der hørte dengang et større landbrug til embedet, herunder en gård i Lejbølle og præsten havde investeret over 200 Rdl. til istandsættelser og forbedringer af den store præstegård. Hans Fabricius havde flere gange genvordigheder med sin kapellan, Anders Wulff. Den ene gang måtte han klage til biskoppen over, at kapellanen havde antaget En præstefamilies skæbne nogle børn til konfirmationsforberedelse, som var nægtet konfirmation på Strynø på grund af for ringe kristendomskundskaber. En anden gang gik klagen på, at kapellanen havde givet anledning til formasteligt og uanstændigt Optrin i Skrøbelev kirke, ved at have antaget to til at prædike i kirken samtidig. Heraf var den ene tilmed en gymnasiast. Præsten havde da også fået biskoppens billigelse til at uddele alvorlig irettesættelse og idømme de formastelige bøder. Hans var gift to gange. Det første ægteskab var med Marie Jensdatter Achton, der var præstedatter fra Frørup. De fik 6 børn inden Marie døde som 31 årig. Andet ægteskab var med Else Cathrine Ursin, der var datter af byskriver Jacob Ursin, København. Med hende fødtes i alt 8 børn inden Hans Fabricius selv døde 59 år gammel. Det sidste ægteskab varede 16 år og der må have været adskillige mindreårige børn i hjemmet da faderen døde. Et af disse børn var Otto, der var det fjerde barn i andet ægteskab. Otto blev senere berømt som missionær og grønlandsforsker. I et mindeskrift for sønnen Otto Fabricius med titlen: Biskop Dr. Theol. OTTO FABRICIUS Et side 8 af 92

9 Mindeskrift i Hundredåret for hans Død har Bjørn Kornerup også bragt en udførlig omtale af præstens, altså faderens levned. Han betegnes her som en særdeles velstuderet mand, ud fra den omfattende bogsamling, der fandtes i præstegården. Mange af bøgerne var på tysk eller latin. og det var ikke kun teologiske emner, der interesserede præsten, men også mange naturhistoriske titler og geografi, samt rejsebeskrivelser fandtes i præstens bibliotek. Udover den store bogsamling betegnedes præsten som en mand af solid velstand. I skifteforretningen efter hans død er optalt et meget stort og kostbart bohave. Skifteretten har blandt meget andet noteret et egechatol, et forgyldt spejl med seks lampetter, 10 læderbe- trukne stole, samt to lænestole. Desuden en skænk og 12 ryslæderstole, samt en masse damaskduge med servietter. Der var ligeledes en masse sølvtøj, bl. a. sølvkaffekande, vurderet til 43 rigsdl., te- og chokoladestel, ligeledes i sølv m.m. Der var også adskilligt udstyr, som for den tid ikke var almindeligt, såsom en stok i ibenholt med sølvbeslag, et mikroskop, fem par glarøjne og andre specielle genstande, ligesom hans præsteklæder med fløjlsopslag blev betegnet som statelige. I kælderen var der foruden et lager af saltemad også en god forsyning af øl og brændevin samt et brændevinsanlæg. I avlsbygningerne var der de almindelige redskaber og vogne til landbruget, samt af dyr - seks køer, en tyr, fire kalve og kvier, to svin og tre heste. Efter Hans Fabricius død skulle det hele gøres op, og allerede samme dag, som præsten var død, mødte herredets ældste præst fra Tranekær op for at registrere indboet og forsegle, hvad der skulle forsegles. Dette var normalt provstens opgave, men her var det jo netop provsten, der var død. Bøgerne blev solgt i København, mens alt det øvrige indbo blev solgt på auktion ca. 10 måneder senere. Det hele indbragte over rigsdl., men samtidig myldrede kreditorerne frem, i alt 54 med fordringer af mange slags. Da det hele var gjort op viste det sig, at der var aktiver for i alt rigsdl. 4 mark og nogle skill. Men passiverne udgjorde rigsdl. 1 mark og nogle skill. Herunder var der en gæld på 967 rigsdl. til amtstuen og en arvepart, som ikke var betalt. Der var altså en væsentlig større gæld, end aktiverne kunne indfri. Enken, der kun var knap 40 år, måtte som følge deraf fragå arv og gæld, og med sine mindreårige børn leve i kummerlig fattigdom, da præstens efterfølger ikke kunne betale den aftalte enkepension, der dengang skulle udredes af kaldet. Efter en klage til Provsteretten blev hun dog tilkendt 50 Rdl. som var 1/8 af kaldets indkomster. Af dødsboet fik enken kun lov til at beholde en seng og en dragkiste på fod, som hun selv havde medbragt i ægteskabet. Sine gamle dage tilbragte hun hos sønnen Otto og døde i København Knud Erik Hansen (Langelænderen Præstesønnen der blev grønlandsmissionær Rudkøbing - ca I Langelænderen nr. 615 bragtes en artikel om en præstefamilies skæbne i Rudkøbing. Heri blev der omtalt en søn fra præstens andet ægteskab. Følgende artikel handler om denne søn. Otto Fabricius Otto blev født den 6. marts Barndommen har sikkert tegnet sig lyst i den store præstegård. Drengen viste meget tidligt gode skolekundskaber og fik hjemmeundervisning af en student, der boede i præstegården. Familien var bekendte af grønlandsforskeren og præsten Hans Egede, der ofte kom på besøg i præstegården, og hans fortællinger har sikkert inspireret drengen. Trods faderens pludselige død da Otto var 11 år, fik han som 18 årig en universitetseksamen i 14 fag, og det var ganske naturligt, at han skulle følge i faderens fodspor med en teologisk eksamen og præstegerning og flere eksaminer fulgte de følgende år, såvel i naturhistoriske - som teologiske fag. Missionær i Grønland Som 24 årig blev Otto Fabricius 1768 udsendt som missionær til Frederikshåb i det sydlige Grønland. Frederikshåb blev dengang betegnet som et meget vanskeligt sted at besejle. Stedets historie melder om flere forlis og ved anlæggelse af kolonien i 1742 gik det skib ned der skulle landsætte kolonisterne og alle omkom. Det gik ikke meget bedre med det næste skib, der kom med proviant. I kolonien blev der nogle år senere op- ført en bygning i egebindingsværk med mur af sten og tørv til alle funktionærerne. Der var en stue til købmanden og et kammer til missionæren med lås og lukke. Desuden var der tre kamre til betjente og andre danske, der havde arbejde med varer og lign. i kolonien. Fabricius foretrak dog for det meste at leve meget spartansk blandt de indfødte i deres huler og hytter i de fem år han opholdt sig der. Han deltog i deres hverdag og lærte på den måde at forstå deres sprog og tænkemåde samt deres liv som fangere. Han studerede også naturen og dyrelivet ned til mindste detalje. Dette var ofte meget besværligt, da han ikke var i besiddelse af andet udstyr, end hvad han selv kunne frembringe. Det skete oftest ved, at han deltog på lige fod med grønlænderne i deres jagt og fangstrejser. Hans studier af fisk og andre dyr, såsom sæler og hvaler i vandet foregik ofte ved, at han sejlede ud i kajak, hvorved han kunne komme tæt på dyrene og betragte dem over længere tid. Som naturforsker må side 9 af 92

10 Otto i de år have samlet en enorm samling af skriftligt materiale til senere bearbejdning. Desforuden passede han sin gerning som udstedets præst og missionær og omvendte og døbte mange hedninger til kristendommen. Det skete dog ikke uden problemer, da han her kom i en slags konkurrence med de tyske Herrnhutter, der materielt havde meget bedre vilkår for at omvende grønlænderne. Herrnhutterne stræbte efter, at beholde deres omvendte samlede, medens Otto Fabricius prøvede at få sine døbte til at flytte til nye bopladser med bedre fangststeder, og han flyttede ofte med dem til nye hytter. Det var heller ikke problemfrit på andre måder, og Fabricius skulle tage nogle svære beslutninger, som han nævner i sine indberetninger. Hvad skulle han sige til en mand, der ønskede at blive døbt til kristendommen efter at have dræbt en landsmand, eller måske endda et familiemedlem? Eller en mand, som har to koner, der endda er søstre og han ikke vil skille sig af med en af dem? Han ønskede og søgte også om at få sendt nogle materialer derop til at rejse en kirkebygning til de døbte. Det blev dog kun til et primitivt hus, bygget af tørv og sten, da hans ideer ikke vandt genklang i København. Otto Fabricius var heller ikke glad for den levevis som andre udsendte udfoldede med druk og usædelige udskejelser, med klammerier og masser af slagsmål. Mens han befandt sig i området skete det, at på grund af dårlige besejlingsforhold, kunne forsyningsskibet med varer fra Danmark ikke anløbe Frederikshåb i to år efter hinanden. Det medførte en enorm mangel på varer til udstedet. Fabricius tog dog opgaverne så alvorligt, at tilknytningen til grønlænderne blev endnu tættere. Han sendte også flere klager hjem over missionsselskabets tilsyneladende mangel på omsorg for de udsendte missionærer. I 1773 lykkedes det for forsyningsskibet at anløbe Frederikshåb. Otto Fabricius helbred havde lidt under de primitive forhold og han søgte om at komme hjem med skibet, og han forlod det land, som han havde ofret så meget. Efter en meget stormfuld rejse kom han til København sidst i oktober. Præstegerning Fra november 1774 fik Otto Fabricius præstekald i Drangedal i Norge. For første gang fik Fabricius også eget hjem og i 1775 giftede han sig med Anne Dorthe Ziege, der var norsk, og sidst på året kunne han døbe deres lille datter, Else Cathrine. Foruden sin præstegerning fortsatte han sine mange påbegyndte aktiviteter, og noget af det første blev udgivelse af en grønlandsk grammatik og ordbog. Præstekaldet i Norge skabte dog aldrig nogen større tilfredshed for Fabricius, og allerede efter fem år søgte han til Danmark og fik embede i Hobro, der ligesom Drangedal var et mindre embede på ca. 450 sognebørn. Da embedet var meget lille, var indtægterne det også. Desuden havde han nu overtaget forsørgerpligten over sin gamle mor, foruden pension til sin forgængers enke. Det blev derfor et kortvarigt job og allerede et par år senere flytter familien til et ledigt embede i Rise på Ærø. Dette var dobbelt så stort, som de tidligere embeder. Foruden at flytte fra embede til embede havde Fabricius fået tid til færdiggørelse af sit store zoologiske værk: Fauna Groenlandica, der udkom Det var et så stort og banebrydende arbejde, at det blev kendt over hele jordkloden. Det var affattet på latin, som Fabricius også mestrede. Værket, der er på 468 sider, anvender navnesystemet efter Linné og beskriver 473 dyrearter (132 hvirveldyr og 341 lavere stående arter). Ca. 130 af disse arter var hidtil ukendte. Han begynder med Homo Groenlandus, hvilket i de tider må betegnes som et dristigt skridt af en teolog. Værket bringer oplysninger om dyrenes udbredelse i Grønland, deres føde, forplantning og livsvaner, samt om deres fangstmetode og anvendelse. Fabricius ønskede at blive på Ærø, men han var nu så kendt en person, at man fra forskellige sider ønskede ham til hovedstaden, og han blev tilbudt det eftertragtede embede som præst ved Waisenhuset, hvor pastor Krøll netop var død. Waisenhuset blev oprettet under Frederik IV i 1727 og var gennem mange år centrum for udgivelser af kirkeligt arbejde, støttet af forskellige privilegier. Fra 1783 var Fabricius præst ved det meget ansete embede, dog ikke uden problemer, da der var flere andre i Waisenhusdirektionen, der ville være med til at bestemme, og Struense havde endda en periode ophævet stiftelsen. Ud over de kirkelige handlinger, medførte kaldet nogle forpligtelser med undervisning af grønlandske studerende og indberetninger om deres lærdom. Også med hensyn til de anbragte børn i stiftelsen, fik han pålagt opgaver. I 1787 blev der afsløret noget, - der i de tider - nærmest var en forbrydelse, nemlig at de forældreløse børn i stiftelsen bandede. Fabricius insisterede på, at de pågældende skulle straffes følelig på skolen med riis, mens andre ville give en advarsel. Der var også andre gnidninger mellem præsten og direktionen, blandt andet omkring hans boligforhold. I årene ved Waisenhuset fik Fabricius udrettet en lang række handlinger i form af skriftlige afhandlinger, ligesom han ofte deltog i diskussioner omkring andres teologiske arbejder, såvel mundtligt som skriftligt. En af de heftigste diskussioner drejede sig om en revision af den katekismus, der var gældende før den, vi andre kender. Den oprindelige ( Pontoppidans Forklaring ) var på 227 tæt trykte sider og meget omstændelig. Dens rette titel var: Sandhed til Gudfrygtighed udi en enfoldig og efter Muelighed kort, dog tilstrækkelig Forklaring over sal. Morten Luthers liden Catechismos. Han deltog ligeledes i debatten om det private skriftemåls afskaffelse, idet det blev anset som en byrde for præsterne uden at gavne menigheden. Hans zoologiske studier fortsattes gennem hele livet. Selv i årene inde på stenbroen kunne han finde småkravl og andet, der på den tid endnu ikke var opfundet af andre. Der kom også politik ind i præstegerningen og Fabricius var ret konservativ i alle henseender. Han var tilhænger af den uindskrænkede enevælde og hævdede, at regeringen er en helligdom, som man skal vogte sig for, at røre ved. Han var stadig meget ihærdig og gennem årene havde han nu samlet et bibliotek på skrifter og bøger. side 10 af 92

11 Fabricius blev dog aldrig helt tilfreds med sit job ved Waisenhuset og søgte efter andre embeder. Efter et par ansøgninger blev han præst ved Frelsers kirke på Christianshavn 1789, et kald han beholdt til sin død. I årene ved Frelsers Kirke var Fabricius særdeles aktiv med udgivelse af teologiske arbejder. Han evnede at skrive nogle salmer på grønlandsk. Endvidere fuldførte han et arbejde med oversættelse af Det ny Testamente og adskillige andre værker, der var påbegyndt af Poul Egede. I årene omkring Englands bombardement af København, blev kirken inddraget som lazaret for sårede. Om embedet ved Frelsers Kirke var bedre vides ikke, men Fabricius klagede over sine knappe kår, der ikke mindst skyldtes en stor børneflok, som han anfører det i en ansøgning. I 1803 fik han et løntillæg på 200 Rdl. Og blev samtidig udnævnt til professor i teologi. Også på anden måde begyndte hædersbevisningerne at værdsætte den mand, der havde ofret sig så grundigt. Han blev udnævnt til at: have Sæde, Stemme og Underskrift for de grønlandske Sagers Vedkommende og den 31. juli 1815 modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors. Anden Påskedag 1818 højtideligholdt Fabricius sit 50 års jubilæum som præst ved en gudstjeneste, hvor han talte over den samme tekst som ved sin første prædiken i Grønland, nemlig Peters Fiskedræt. Der blev i dagens anledning sunget en sang, forfattet af B. S. Ingemann og af kongen blev han udnævnt til at føre en Biskops Titel og Rang, ligesom han blev hædret med den theologiske doktorgrad. Privatmanden Otto Fabricius Hans privatliv blev stærkt præget af hustruens død i Hende havde han måske tre børn med, hvoraf et var død som mindreårig. Han ægtede derefter Anne Gunhilde Heinet, der var født 1762 i Tranekær som datter af Hans Ditlev Heinet, Vestergård. Med hende fødtes 10 børn, hvoraf de fem døde før 7 års alderen. Otto Fabricius helbred havde under de primitive forhold i Grønland fået et alvorligt knæk og i hans alderdom var han skrøbelig, ligesom det kneb med stemmeføringen ved gudstjenester. Han døde den 20. maj 1822, 78 år gammel, og blev begravet på Søndre Kirkegård den 28. med meget stor deltagelse. Igen havde B. S. Ingemann forfattet en sang til denne lejlighed Til Hvile i den stille Grav. Hans enke døde 12 år senere og blev begravet ved siden af. Kilder: De omtalte begivenheder og andre data er samlet af forfatterne Bjørn Kornerup, Schultz- Lorentzen og Ad. S. Jensen i værket: Biskop Dr. Theol. Otto Fabricius Et mindeskrift i hundredåret for hans død Mona Kristensen: Mundtlige oplysninger. Kirkebog for Rudkøbing Købstad. Knud Erik Hansen (Langelænderen ) Rudkøbing Onsdagen d. 25de. stod vi op som sædvanlig, hvorpaa jeg gik ned og gjorde Alt istand. Derpaa gik jeg op og gjorde mit Tøi istand, klædte mig paa og vandrede til Kirke. Fra Melson fik jeg Offer til Præst og Degn, 1 Rdl til hver. Da jeg kom ind i Kirken saae jeg Onkel som lukkede mig ind i hans stoel. Efter endt Gudstjeneste saae jeg indenfor hos Onkels, hvor jeg blev opvartet med Æbelskiver. Til Middag hjemme fik vi Suppe og Kjød. Strax efter Maaltidet bad jeg Melson om jeg maatte gaae ud og efter given Tilladelse begav jeg mig paa Veien til Hans Tinghuus, som jeg havde lovet at besøge i Julen, han boer lidt udenfor en Landsby, gl.skrøbelev knap 1/2 Miil fra Rudkjøbing. Da jeg kom ud til hans sted, som jeg naaede ved flere Gange at spørge mig for, traf jeg ham ikke hjemme, men hans Pige viste mig en Gaard ikke langt derfra ved Navn Pudselykke, som han var gaaet hen til, hun viste mig tillige en Gjenvei over nogle Grøvter og Gjerder, jeg skulde gaae for at komme nærmere til den. Jeg sprang rask afsted og naaede snart Gaarden. Jeg traf ogsaa snart Hans, som sad og langede til et godt Sulemadsfad. De bød ogsaa mig, men jeg betakkede mig. For dog ikke at bære Julen ud spiste jeg en Æbleskive. Da jeg havde seet mig lidt om der, gik jeg med Hans hjem, her var imidlertid kommen en Mand med noget Bivock han vilde sælge Hans. Vi kom paa Tale derom, og han viste mig hvorledes Bierne lagde deres Celler, tilsidst forærede han mig ogsaa et Stykke Dagbog 1844 Bivock for at jeg skulde have det til Erindring om ham. Senere gik jeg ud med ham i Værkstedet, her Blandede han noget sammen til mig og forærede mig et Plaster og noget Flydende i en lille Flaske, jeg skulde smøre de Steder, hvor der ei var Hul. Tillige forærede han mig nogle saakaldte Marietidsler, det er temmelige store Blomster besatte med særdeles lange Pike. Senere fik jeg Æbler og Smørrebrød, og nødte de mig til at drikke lidt Kaffe. Jeg var ogsaa ude at see hans Stald, som var meget net, hvor han havde en Ko og en Griis Udi, i hans Have stod et stort Sviin, somskulde slagtes Dagen efter, det andet skal fedes hele Vinteren. I Haven saae jeg ogsaa Stænglerne af Marietidslerne, de var omtrent saa store som en fuldvoxen mand. Da det begyndte at mørkne begav jeg mig endelig paa Veien hjemad med mit Stykke Vox, 2 Marietidsler og en Deel Æbler. Jeg gik rask hjemad og naaede endelig, ligesom Maanen var kommen op, Rudkjøbing. Da jeg kom stod P. Bays Børn her netop og ventede med Ængstelighed paa at jeg skulde komme hjem, for at de kunde komme til at see Laterni Magicaet som jeg strax maatte vise dem. Derefter var jeg oppe paa Kammeret med alle 3 Børn og forærede dem hver noget Sukkerstads til at fare hjem med. Senere ud paa Aftenen dansede vi Francaiserne og derefter Hamborg, etc. 0g tilsidst legede vi Blindebuk saa jeg faldt og sprængte mit ene Buxelaar fra den ene Søm til den anden, hvorpaa vi holdt op dermed. Tilsidst spiiste vi til Aften Vildand og side 11 af 92

12 Kage, og endelig til allersidst spilte Helt (butikssvenden) og jeg Dam til vi gik i Seng. Gotlieb Gudmund Petersen (Langelænderen nr ) Lindelse ca Da Lindelse Kirke var ny engang 1100-tallet, havde den intet tårn, sakristi eller våbenhus - og skibet havde et fladt træloft. Som de fleste andre såkaldte romanske kirker i vor del af landet fik den så engang i senmiddelalderen udskiftet træloftet med murede hvælvinger og fik efterhånden de nævnte tilbygninger. Den tunge konstruktion holdt i mange år, men så skete der formentlig det, at murene begyndte at slå revner, og murstenene begyndte at falde ned. Kvalificeret lejermål I 1845 tog man den konsekvens, at skibets hvælv blev erstattet af en pudset tøndehvælving af træ. En af de håndværkere, der arbejdede på kirken samme efterår, var murersvenden Peder Madsen Mortensen fra Pederstrup ved Longelse. Han stiftede bekendtskab med Ane Cathrine Christensdatter, der boede i et af kommunens fattighuse på Herslev Mark lidt nord for byen. Det fik konsekvenser cirka 9 måneder senere, idet hun fødte en lille dreng 30. juni Sogneforstanderskabet i Lindelse mente, at sagen skulle angribes fra to sider. Dels ville man rejse en faderskabssag overfor den udlagte barnefader, så han kunne blive dømt til at betale børnebidrag - det var vigtigt, for moderen var jo almisselem, der blev forsørget af kommunen, som så ellers også ville komme til at have ekstraudgifter til den lille nye. Dels var man også ude efter moderen, som man ville have anklaget for hor - eller kvalificeret lejermål, som var den præcise juridiske betegnelse. Brevet til von Schmidten I sidstnævnte øjemed skrev formanden for sogneforstanderskabet sognepræst Christopher Octavius Gede til herredsfogeden for Langeland Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten for at få ham til at tage sagen op. Gede stammede fra København, var 43 år gammel og havde haft embedet som præst i Lindelse Sogn siden Han skrev: "Bemeldte fruentimmer er ikke en ung person, der i uerfarenhed er lokket til at begå et fejltrin, hun er så vidt vides over 40 år gammel og har en voksen datter på omtrent 20 år. Det barn, hun nu har bragt til verden, er efter angivelse det sjette, og efter hvad der er opgivet, har ethvert af børnene en forskellig fader. Hun er således endog på det løsagtige Langeland et ualmindeligt eksempel på liderlighed, og, uanset den byrde hun ved sin liderlighed pådrager sognet, er den af hende givne forargelse vistnok af den natur, at den ikke bør gå uænset hen. Sogneforstanderskabet har derfor anset det for sin pligt at anmelde hendes forhold for deres velbårenhed som politimester, med Lejermål i Lindelse anmodning, at hun vorde anset med den straf, loven i dette tilfælde måtte tilsige". De fædrene ophav Forhørsretten blev sat på rådhuset 28. august. Den anklagede var selvfølgelig indkaldt og måtte redegøre for sine forhold. Hendes ældste barn hed Kristine Nielsen, hun var født 24. december Her havde faderen daværende ungkarl Niels Jørgensen søn af en gårdmand i Haugbølle betalt "opfostringsbidrag". Den næstældste var blevet døbt Christen Mikkelsen. Han døde fjorten dage gammel. Faderen til dette barn var selv siden afgået ved døden. Det tredje barn var blevet født 7. juni 1832 og døbt Christiane Frederikke Christensen. Her var nuværende gårdmand fra Oure Christian Larsen blevet udlagt som fader. Nummer fire var også en pige, hun var født 21. februar Hun hed Hanne Kirstine Hansen. Faderen til dette barn var den afdøde dyrlæge Hansen i Tranekær. Marthe Christensen blev født 19. januar Her havde den udlagte barnefader dyrlæge Bagge i Lindelse unddraget sig faderskabet ved at sværge sin uskyld. Nu var der så den lille nye - Morten Pedersen Christensen. Strafeftergivelse Ifølge gammel lovgivning kostede en forbrydelse som Ane Cathrines en bøde. Som almisselem var hun selvfølgelig aldeles uformuende, og så var der formelt udsigt til et ophold i tugt- og forbedringshuset i Odense. Det var ingen myndigheder interesseret i - slet ikke pastor Gede og de øvrige sogneforstandere i Lindelse, der ville få et problem med forsørgelsen af den nyfødte og de 3 andre hjemmeboende børn. Rutinemæssigt sendte herredsfogeden via amtmanden så en ansøgning om strafeftergivelse til de centrale myndigheder. Ligeså selvfølgeligt kom svaret. Det hedder i et brev dateret 15. oktober 1846 fra "Danske Kancelli" til amtmanden for Svendborg Amt - angiveligt fra den enevældige konge Christian 8.: "At Vi efter den af dig derom gjorte indberetning samt de Os i øvrigt oplyste omstændigheder allernådigst ville have fruentimmeret Ane Cathrine Christensdatter af Stielundshuset i Lindelse Sogn på Vort land Langeland eftergivet den straf, som hun for 6 gange at have begået lejermål med 6 forskellige mandspersoner efter loven har gjort sig skyldig til at lide, imod at hun hensættes i fængsel på vand og brød i 7 dage." - de syv dage var oven i købet delt i to af en såkaldt mellemdag, hvor hun blev sat på fri fod. Faderskabssagen Ane Cathrine havde fået den afklapsning, som det formentlig hele tiden havde været side 12 af 92

13 sogneforstanderskabets hensigt, at hun skulle have. Ligesom at hun selvfølgelig ikke kunne regne med at slippe så let ved en eventuel gentagelse. Så var der faderen tilbage. Han indrømmede, at han havde haft et forhold til Ane Cathrine, men han påstod, at dette rent tidsmæssigt ikke passede med hendes graviditet. Da han derfor skulle sværge sin uskyld, svigtede hans mod imidlertid. Han blev dømt til at betale 8 rigsdaler årligt i barnets første 10 leveår og 6 rigsdaler i de fire følgende. Det økonomiske problem løste sig dog for faderen, idet lille Morten døde af mæslinger 3. november det følgende år, 1 1/4 år gammel. 4 dage senere blev han begravet på Lindelse Kirkegård. Noter: 1. At en mand er "udlagt" som barnefader betyder, at dette er moderens påstand. Han skal så ydermere indrømme faderskabet eller af andre årsager idømmes et ansvar. Claus Schou (Langelænderen nr ) Enarmet soldat skabte frygt i Nordenbro Nordenbro ca Nogle mener, at danskerne vandt over slesvigholstenerne i borgerkrigen 1848, 49 og 50. Her er historien om en af taberne. Han var langelænder. De tysksindede i Slesvig og Holsten havde gjort oprør for at løsrive hertugdømmerne fra det danske monarki. Dette var sket i forbindelse med politiske uroligheder i såvel Danmark, Slesvig-Holsten som i det øvrige Europa. Den nye danske krigsminister A. F. Tscherning fik mobiliseret en hær på mand. Der var en del frivillige, men de fleste af soldaterne var værnepligtige fra landbobefolkningen - denne befolkningsgruppe havde dengang stadig som den eneste værnepligt. I april 1848 rykkede den danske hær ned gennem Sønder Jylland i deres røde uniformsjakker med hvide remme overkors på brystet, højpuldede hatte med kokarder og blå bukser. En mindre del af styrken blev i mellemtiden sejlet til Als. Den danske hær stødte sammen med den noget mindre slesvig-holstenske ved landsbyen Bov ved Flensborg. Det blev en dansk sejr. Næste gang hærene mødtes, havde slesvig-holstenerne fået undsætning fra Preussen og fra en tysk forbundshær, og styrkeforholdet var nu helt til tyskernes fordel. Det skete ved et blodigt slag ved Slesvig by. Ved den lejlighed fik Tscherning lejlighed til at se, hvorledes de sårede blev behandlet. Han "kunne ikke undlade at ytre nogen tvivl, om der ikke var gået noget rask til værks med at afsætte lemmer." Anden slags helbredelse havde man ikke tid til, hævdede lægerne. Danskerne trak sig tilbage dels til Als og dels op gennem landsdelen. Sidst i maj gjorde danskerne fremstød over Alssund via et brohoved på Sundevedsiden, den 28. maj blev der kæmpet ved Nybøl. Tyskerne lavede en modoffensiv, ved kampene ved Dybbøl den 5. juni var 5. Linie Infanteri-Bataillon (senere kaldet Sjællandske Livregiment) i forreste række. På dansk side var der 100 døde og 280 sårede. Det var formentlig ved Dybbøl, at soldat nummer 130 fra 5. Linie Infanteri- Bataillons 2. kompagni blev såret i højre arm. Om man kunne have undgået at amputere armen ved skulderen kan ikke siges, men krigen var helt forbi for Christen Larsen Bromand fra Magleby på Langeland. Krigshandlingerne fortsatte til 26. august, hvor der blev indgået en våbenhvile på 7 måneder. Spækhøkerbevillingen Hjemme i Magleby sogn fik den 27-årige krigsinvalid 5 rigsdaler månedligt i pension fra staten. I begyndelsen af 1849 blev han gift med den et år ældre Anne Larsdatter og søgte kommunen om bevilling som spækhøker i sognet. Desuden var sogneforstanderskabet - den tids sogneråd - så venlige at skaffe det unge par et par værelser som fribolig i kommunens nyoprettede fattigarbejdsanstalt ved Nordenbro, mens ansøgningen endnu var uafgjort. Spækhøkerbevillingen drejede sig om tilladelse til at have udsalg i mindre portioner af smør, flæsk, rugbrød, øl, kogeærter, hjemmegjorte lys, hjemmebrygget eddike, tørfisk, spegesild fra Bagenkop såvel som soda, olie, tran, salt, tobak, kaffe og sukker. Sogneforstanderne havde ikke overvældende tillid til Christens evner som forretningsmand og var kun indstillet på, at han skulle have en midlertidig bevilling på et år. På den anden side var Christen, hans kone og deres eventuelle børn forsørgelsesberettigede i Magleby kommune, derfor gik man alligevel positivt ind i sagen. Ansøgningen blev sendt til herredsfogeden Marcus Pauli Carenus Holst von Schmidten, som med sin indstilling sendte den videre til den endelige afgørelse hos amtmanden for Svendborg amt. Von Schmidten lagde ikke fingrene imellem i sin kommentar: "da ansøgeren er mig bekendt som en til drik og svir i høj grad forfalden person, vil det vist være såre betænkeligt at tilstå ham den attråede bevilling". Som det var forudsigeligt blev amtets afgørelse negativ: "Ansøgningen kunne på grund af omstændighederne ej bevilliges". Husspektakel I løbet af de følgende måneder gik det op for Anne, at manden hun havde giftet sig med ikke længere var den samme, som hun havde lært at kende før krigen. Christen var blevet bitter, han begyndte at drikke tæt og blev ofte voldelig overfor hende, ligesom han ofte generede de øvrige i anstalten. Opsynsmanden og sogneforstanderskabet forsøgte sig med formaninger, men det hjalp ikke. En foreløbig kulmination på problemerne fandt sted lørdag 16. marts side 13 af 92

14 Efter at have drukket sine rede penge op havde Christen solgt sin langpibe til træskomand Rasmus Christiansen i Nordenbro for 8 mark og også drukket en del af disse penge op. Hen under aften kom han hjem, endnu mere beruset end han plejede. Anne var ved at lave mad. Det uundgåelige familieskænderi udartede sig. Christen smed gryden med kogte kartofler efter hende og smadrede derved nogle tallerkener. Anne flygtede ud af værelset ud på gangen, ind gennem et rum overfor, hvor beboeren, den 58-årige fallerede tømrer Jakob Møller, så forbavset til, og videre ind i et rum, der blev beboet af den yngre men gangbesværede Frederik Krøl, hans kone og børn. Anne fik sat slåen for døren, inden Christen et øjeblik efter var fremme og sparkede på døren med sine tunge træsko og forsøgte at bryde den op, mens han råbte: "Luk op, jeg vil have min kone". Frederik Krøl, der ikke var nogen modig mand og allerhelst ville blandes helt udenom stridighederne, svarede, at han ikke havde Christens kone. I første omgang gik Christen, men kort efter kom han tilbage igen ret sikker på, at han var blevet narret. I mellemtiden havde Frederik Krøl fået Anne ud ad vinduet ud til vejen, hvor hun tog flugten ind mod Nordenbro. Da Frederik Krøl åbnede døren, hvor slåen faktisk allerede var blevet ødelagt ved Christens første angreb, blev han mødt med et slag i brystet, men slog igen med den karte, som han havde bevæbnet sig med og vægrede sig med sin krykke. Frederik Krøls kone løb efter hjælp, men anstaltens opsynsmand var allerede på vej hidkaldt af spektaklet, og han formåede at få skilt de stridende. Bod og bedring Anne Larsdatter var væk i et par dage, men kom igen tilbage om mandagen. Dagen efter holdt formanden for sogneforstanderskabet forpagter Fritz Hunderup fra Holmegård og sognefogeden Niels Pilegaard fra Nordenbro forhør på anstalten for at få opklaret, hvad der var sket. Først ville Christen ikke udtale sig til de to, men da protokollen var underskrevet, dukkede han op og var indforstået med at forklare sig. Han bekræftede det, vidner allerede havde fortalt, men lovede bod og bedring: "Han fortrød, hvad der var passeret og bad om, at dette måtte tilgives ham, idet han lovede at slig uorden ingensinde mere fra hans side skulle finde sted og at han herefter ville føre et ordentligt og kristeligt levned, i særdeleshed afholde sig fra svir og druk". Formanden og sognefogeden tilgav - det var vel også nemmere end at gå videre til politiet med sagen. I maj måned var den gal igen. Da sogneforstanderskabet holdt møde i skolen i Nordenbro, dukkede Christen op to gange i stærkt beruset tilstand. Sogneforstanderne fik begge gange lempet ham ud "ved at vise ham den overbærenhed, man viser fulde folk". Da han dukkede op tredje gang ved slutningen af det langvarige møde, var han mindre fuld, men mere ondskabsfuld. Hunderup måtte simpelthen smide ham ud af lokalet. Derefter fortsatte han sit råberi ude på vejen. Man kan gætte på, at fornærmelserne har drejet sig om sogneforstandernes uformåenhed i almindelighed og den manglende spækhøkerbevilling i særdeleshed. Sogneforstanderskabet anmeldte sagen til politiet, idet man ønskede, at Christen blev straffet. Den nye herredsfoged og politimester Hans Carl Sager (- von Schmidten var i mellemtiden afgået ved døden -) lod ham slippe med en alvorlig påtale. Hustruvold Nogle måneder senere flyttede Anne Larsdatter fra sin voldelige mand ind til en veninde i Nordenbro, hvis mand var fraværende, idet han var tjenestekarl i Haugbølle i Humble sogn. Sammen med en møllersvend fra Kinderballe mølle opsøgte Christen en aften de to kvinder, og forsøgte at tvinge dem til at servere brændevin. Da dette ikke lykkedes, kastede de to drukkenbolte sten ind gennem vinduerne. På et senere tidspunkt måtte kvinderne flygte fra huset af frygt for at blive overfaldet af Christen. Dette lykkedes dem ikke, da Christen næste gang dukkede op, men da nåede gårdmanden Hans Pilegaard og mølleren Mathias Mogensen at befri kvinderne fra overgreb. En aften midt i december kom Christen atter, han slog Anne i hovedet med en kalkkost og sparkede hende, efter at hun var faldet omkuld. Han slog hendes rok i stykker og trampede på resterne. Sognefogeden Niels Pilegaard, der også var sogneforstander, henvendte sig til sin overordnede, politimester Sager, for at få stoppet Christen. Noget som også provokerede sogneforstanderne var, at Christen havde saboteret undervisningen i skolen i Nordenbro, så lærer Jeppesen havde været nød til at afbryde undervisningen. Sager kaldte i et svar til sogneforstanderskabet det skete for "private fornærmelser", og ville ikke tage affære, ud over at give Christen et pålæg om at holde sig fra sin nu fraseparerede kone. Sogneforstanderne klagede til amtmanden, som dog gav politimesteren medhold. Frosset ihjel Et af de problemer, sogneforstanderskabet havde med Christen, var naturligvis den uorden, han skabte på arbejdsanstalten. Derfor blev han sagt op, men fik med kommunens hjælp fra 1. maj 1851 husly hos husmand Niels Nielsen i Nordenbro - senere boede han til leje hos en anden husmand. Han var tilsyneladende ikke længere det store problem for sogneforstanderne. I de følgende år nævnes han i alle tilfælde ikke længere i sogneforstanderskabets forhandlingsprotokol. I hvor høj grad, han var et problem for sin tidligere kone eller andre, må stå hen i det uvisse. Givetvis var han stadig et problem for sig selv. Om morgenen 18. februar 1861 blev Christen Larsen Bromand fundet frosset ihjel på en mark. Han blev 39 år gammel. Noter: "Sogneforstanderskaber" blev indført med en forordning i I forbindelse med en lovændring i 1867 blev de "omdøbt" til sogneråd. 1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling. En landarbejders årsløn kunne svare til 100 rigsdaler. Nogle borgere i side 14 af 92

15 landet fik mange gange mere andre væsentlig mindre - ligesom i vore dage. Claus Schou (Langelænderen nr ) Nordenbro - 185x Nordenbro Vestermark Følgende beretning er gengivet som Kristian selv har skrevet den. Kilde: Magleby-Bagenkop Lokalarkiv. Efter opfordring af flere venner og ved at læse en lille bog med titel, betragtninger nr. 2 over arbejdernes kaar paa landet, navnlig husmandens i Fyns stift. Tillader jeg mig at opskrive en historisk beretning om mit liv og virksomhed i den tid jeg kan mindes. Jeg beder først mine læsere, som muligen måtte faa min ringe skrivelse i haand for at læse, at undskylde min meget fejlende skrift, da jeg ikke har skrevet ret meget, og intet lærdt deraf siden min skoletid der ophørte 1844, og dengang forstod meget lidt skriverig, dels paa grund af smaa lære gaver, og dels af skoleforsømmelse. Jeg er født af fattige forældre med en talrig børneflok, fra mit syvende aar begyndte je at komme ud mellem fremmede som plogkører omkring til bønderne. Da jeg blev lo1/2 aar kom jeg ud for bestandigt at tjene for mit brød, undtagen en vinter til konfirmasionen da min fader sagde mig at jeg skulde hjem for at gjenvinde lidt af den forsømte skolegang. Jeg blev konfirmeret den 8. april 1844, rejste derefter igjen ud at tjene, jeg erholdt en løn første aar af 14 rd, det var en høj løn i den tid, men jeg var ogsaa øvet godt i aldt mit arbejde som dreng, jeg tjente fremdeles ved landbrugs arbejde, der altid har været min vigtigste opgave og er det endnu. Da jeg var 22 aar blev jeg udskreven til soldat, men blev fri paa grund af lodtrekning, og til held for mig blev jeg af det aars mandskab, der var fri for begge krige nemlig 1848 og Den højeste løn jeg opnaaede var 60 rd for et aar, og uagtet jeg kaldte den stor havde jeg ikke sammensparet meget, da jeg ikke havde mindste hjelp fra hjemmet, men derimod jevnlig ydte lidt hjelp. Da jeg var 2l1/2 aar stiftedes bekendtskab med en pige af samme alder, der ligeledes var født af fattige forældre, og ej heller havde mindste hjelp fra hjemmet, og maatte endda tjene for 8 rd det første aar og endda som 18 a 2o aar for 12 a 14 rd for et aar. I min tjeneste tid befattede jeg mig ikke meget med husflids arbejde, dels fordi jeg aldrig hørte tale om saadant eller saa andet, end at sove paa bænken eller i kakkelovnskrogen og skulle der tidsfordrivs arbejde til de mange lange vinteraftener, da gjaldt det kortspil, de saakalte pimbe kroer og andre forlystelses steder, eller andre slags bysladder, ja til de stykkeste og græmeste steder sammenkomster til al uterlighed. Men alt dette kunne jeg Gud ske lov ikke finde behag i men hensidde 3 a 4 timer hver aften ledig, det kunne jeg ikke udholde og skønnede at jeg var pligtig at virke i mit kald saa godt jeg formaaede, ved at skifte plads kom jeg til en gudfrygtig enke, der ynde meget at jeg læste i en god bog i min fritid, jeg kjøbte da efterhaanden flere gode bøger som jeg dengang havde baade nytte og fornøjelse af saavel som endnu i min senere stilling, de sidste af mine tjeneste aar, benyttede jeg min fritid, til at lave Kristian Henriksen askillige smaa ting der skulle bruges i en simpel husholdning, saasom stole skamler garnvinder og andre nyttige ting. Jeg lavede ogsaa plejel, halmvender, river strygespaaner, og andet mere som en tjenestekarl bør anskaffe sig. Om vinteren havde jeg flere aar laant bøger af sognets læseforening. Da jeg var 27 aar, syntes jeg at faa mere lyst til at arbejde for mig selv end for andre, ihvor vel jeg skønnede, at jeg havde mere sorgløse dage, end jeg ville faa som husmand i simple kaar. Den 1. september 1856 fæstede jeg en jordlod 2 td land stor paa Nordenbro vestermark, i Magleby sogn paa Langeland, under stamhuset Alefelt. Den kostede mig 4o3 rd i afstaaelse og indfæstning samt forpligtede mig til at opføre 10 fag egebindings hus paa jordlaaden, der kostede 500 rd, foruden mit eget arbejde, der bestod i at mure hele huset, samt i forening med en anden mand at tække det samt forud at lægge grunden, samt forpligtede mig til at svare en aftækt til fratrædersken og dennes datter deres levetid til værdi omtrent 7o rd, og tillige at reparere 5 fag af det gamle hus paa byggepladsen i byen der kostede mig mindst 50 rd, til enkernes fri afbenyttelse deres levetid, samt svare af hus og haugen der er l skp land. Den 2. november 1856 indgik jeg ægteskab med føromtalte pige, vor hele sammensparede formue bestod i 500 rd af penge, foruden klæder og bohave, der ved første asuranse beløb sig til 400 rd. Da vi havde bygget de foranførte 10 fag hus blev vor gjeld endda over 500 rd, ti samme aar vare bygningsmaterialerne meget dyre. Jeg gav til esempel 5 rd 2 skilling for et tylt 5 alens granfjelle. Hertil kommer ogsaa at jordloden jeg havde modtagen var saa forsømt, og tillige de tre første aar vi boede her vare saa ualmindelig tørre, at vi kun avlede 8 a 9 td korn om aaret, saa jeg hvert aar til 1. november, som er betalingstid for aftækt, maatte kjøbe l eller flere skp korn til den, endskønt jeg ikke havde solgt det allermindste. Det første efteraar vi boede her, kom min kone i en meget haard syge, der saaledes borttog hendes helbredog kræfter, at ingen af dem ere vente tilbage igjen som før, men er bestandig temmelig svagelig. Jeg saa nu, at skulle jeg nogensinde have et ordentligt udbytte af jordloden, da maatte jeg tage fat paa arbejdet med alvor, uagtet jeg allevegne var i gjæld, skulle betale kunde ikke, thi det er ikke saaledes med en fattig husmands gjæld, som med ejendom, hvor der er fast pant, hos fæste husmanden er der jo forresten ingen pant, uden der ogsaa er en kausionnist. Min gjæld var for største delen løs, som man kalder det, naar der ikke er pant, men den er næsten den strengeste at have. Jeg maatte nu som før sagt, tage fat med alvor og fik snart arbejdet jorden temmelig godt istykker, et gode indeholdt den dog. Den var ikke just afkræftet endskøndt der før jeg modtag den ikke groede meget andet end græs og ukrudt, loden bestod af fire stykker langs igjennem, saa at vandet ikke kunde løbe oven af side 15 af 92

16 den, paa en fures dybde, af mangel paa afledning, jeg fik først lov hos min nabo til at grave over hans lod, hvor vandet skulle løbe, derefter fik jeg det nødvendigste dræjnet, der fandtes flere steder furestumper, en alen lange efter fjerde pløjning, paa den der laa til græs, da jeg modtog loden, og den maatte jeg lade ligge igjen første sommer, da der ikke var lagt noget til græsning. Jeg gav mig til at mergle, og paa 4 aar havde jeg overlagt hele loden et temmeligt tykt lag med min trillebør, og efter mit eget og forstandige landmænds skøn med udmærket god kalkmergel, men den kostede mig meget og anstrengende arbejde, ti jeg tog den paa flad jordsmon, hvor jeg opkastede den af dybe huler 3 a 4 alen, den var tillige saa haard, at den ikke kunne graves, men maatte brydes løs med en spids hakke, og saa kastes op med en skovl, jeg har trillet i længste maal indtil 90 fv, ja endogsaa merglet en bakke i hver ende af loden paa grund af særegen omstændigheder, har jeg to steder merglet om igjen, og givet den et saa svært lag, saa jeg næsten frygtede for at ødelægge den, men istedet for avlede jeg derefter 20 fold, saa det næsten synnes mig, at jord, der ikke er udpint for næringsstoffer har godt af en stor del mergel, faa aar efter at jeg modtag loden, avlede jeg et aar 17 td 2 skp istedetfor fra først 81/2 td. I et og et halvt år havde vi ingen brønd, men hentede det fornødne vand hos en af vore naboer, da som foran bemærket de tre første år vi boede her, vare ualmindelige tørre, og der rundt omkring blev mangel på vand, så blev det samme også tilfælde med vor nabo. Jeg spurgte mig for hos mine andre naboer, men fik alle steder et afvisende svar. Til sidst traf jeg en husmand temmelig langt borte, der gav mig tilladelse til at hente en spandfuld til mad og drikke hver morgen før jeg gik ud på arbejde, men den tid kom snart, da de også måtte sige mig nej. Nu begyndte jeg at tænke over, hvad det var at mangle vand, og ej kunde få det allernødvendigste i hvor jeg end hørte. Vi begyndte just at høste og jeg skulde vere hos min pløjemand så meget som muligt, så der ikke kunde være tid til at søge efter vand, dog det kunde ikke undværes, jeg kunde heller ikke tænke mig hvor det var at få. Jeg begyndte da en eller to timer, hver morgen før jeg gik til mit arbejde at grave i den østre ende af min lod tet op under en bakke, men først efter en uges anstrengende morgenarbejde nåede jeg til min store glæde at få det nødvendige til at slukke vor tørst med, senere om efteråret gravede og med sten satte jeg en brønd der på stedet, 41/2 alen dyb, så behøvede vi ikke at tørste mere, thi der blev på l0 dage omtrent 3 al vand, og det omtrent af bedste kvalitet, nu kunne jeg til gjengjæld meddele mine naboer alt det de behøvede, og det svandt andda slet ikke. Dette skete det mellemste af de tre tørre år vi havde, altså 1858, siden har vi aldrig manglet sunt og godt vand. Jeg mærkede snart at mine udgifter bleve for store efter mine indtægter, men at formindske mine udgifter lod sig ikke let gøre. Jeg måtte altså se at forstøre mine indtægter. Jeg skulle arbejde hos min pløjemand når han behøvede mig, for en dagløn af 2 skilling om sommeren når mine pløjedage vare endte, der vare ansatte til den tid, da man ellers fik den største dagløn og om vinteren behøvede han mig ikke meget. Jeg klagede for ham, at jeg ikke kunde forskaffe mine udgifter med den fortjeneste, ti jeg måtte jo arbejde meget hjemme, dersom jeg vilde have noget ordentligt af min forsømte lod. Men jeg fik til svar, at han ikke kunde betale bedre, thi daglønnen var ikke højere for andre. Men adspurgte mig derpå om jeg ikke havde lyst til at være stenhukker, hvortil jeg igjen gav til svar, at jeg nok kunne lide det arbejde, men kunne ikke begynde derpå, da jeg manglede penge til det dyre værktøj, og aldrig havde den mindste øvelse, ja neppe havde set det. Ja verktøj vilde han hjælpe mig til så meget, at jeg kunde begynde, og øvelse kunne jeg let forskaffe mig selv, når jeg først fik begyndt derpå. Der er et gammelt ord der siger, det er lettere at sige end at gjøre og det måtte jeg også sande, jeg modtog tilbudet, fik verktøjet og begyndte at arbejde med det, men stenhukkerarbejdet er meget fortrædeligt, når man hverken kender arbejdet eller verktøjet, jeg har arbejdet mange dage i de første år uden at fortjene det aller mindste, ja tilmed ødelagde jeg meget på verktøjet, foruden at jeg intet fortjente, mangen gang var det fordærvet ved smedens formudentlig ligegyldighed så det tit var så trist for mig, at jeg var ved at opgive det hele stenarbejde, men tænkte jeg, så skal du jo igjen til daglejer arbejde og har spilt flere år. Undertiden kom der en stenhukker til egnen at arbejde, jeg forsøgte at komme til ham, men de vilde ikke tage mig med til deres arbejde, jeg forstod på dem, at når de øvede mig, ville jeg tage arbejdet fra dem for eftertiden, jeg måtte altså tage fat selv som jeg kunde, og ved udholdende tålmodighed, nåede jeg omsider at arbejde mig ind i sagen.. Men jeg må tilstå at have givet store lærepenge, uagtet at jeg ikke har stået i lære den 5. oktober fik jeg ved at køre sten op af en hule, mit ene ben brækket, jeg forstod ikke selv at behandle det, hvorfor jeg lod hente en pragtiserende læge dertil, og uagtet han besøgte mig l0 gange, blev det endda så dårlig, at jeg var 6 måneder uden mindste erverv, og de næste 6 måneder måtte jeg endda slæbe mig frem ved en krykke og en kjæb, så jeg heller ikke tjente ret meget, og først efter 3 år kunne jeg nogenlunde arbejde igjen, det var mig et hårdt tryk i mine forud så trange kår, endskønt godhjertede medmennesker rakte mig en hjælpsom hånd, da jeg modtog 25 rd i frivillige gaver, så var tilbagegangen alligevel stor døde en mand i byen, der havde sin jordlod langs siden af min, han havde flere gange sagt til mig, at når han ikke længer kunne arbejde for sin pløjning skulle jeg have hans jordlod. Begge lodderne er lange og smalle, og kun en smal jordbalk imellem dem, jeg må tilstå at jeg mange gange har set med lyst efter at få den. Da manden døde ville enken snart af med jorden og tilbød mig den først, jeg ville gerne have tøvet nogle år med at modtage den, men så at jeg ikke kunde få den, dersom jeg ikke tog den straks, da der var mange efter den, jeg var altså jord begjærlig, som man kalder det, til at lade den gå fra mig, dersom jeg kunne blive den betroet, thi jeg havde i forvejen omtrent 2oo rd gjæld på mig. Den 15. september 1866 fæstede jeg den omtalte lod, men da jeg var en del svekket på lemmer, og altså også på arbejdskræfter, så såe det temmeligt streng ud for os, men herren har altid hjulpen, den sidste lod kostede mig i afståelse og indfæstning 450 rd side 16 af 92

17 samt at bygge et stykke hus til det jeg bebor 150 rd, og endda reparere det i byen som enken bebor 50 rd, således voksede min gjæld op til omtrent 900 rd, så jeg ved ikke selv, hvorledes jeg kunne blive så meget betroet, jeg ved meget vel, at i de 18 år jeg har boet her, havde jeg havt meget bedre af et hus med hauge til som jeg kunne have betalt, men jeg har altid tænkt ved mig selv, dersom jeg kunde i min ungdoms og mandoms tid, virke således med det mig betroende pund, at jeg i alderdommen, om gud forunder mig at leve den, kunde få det nødvendige ophold ud deraf, uden at falde fremmede til byrde da vilde det blive mig en sand glæde. Jeg forpligtede mig til at svare en aftækt til den sidste enke til en værdi omtrent 65 rd årlig, sålænge hun lever, og tillige vedligeholde huset, samt svare af hus og hauge for hende, sidstnævnte er omtrent l1/2 skp land det må bemærkes, at den første enke er død, så at jeg kun har hendes datter at svare ophold til altså nu kun to at opholde, foruden min egen familie. Den sidste jordlod er 21/2 td land stor, den var meget udpint for næringstoffer, fuld af skadelig vand og sten, ja også en del udkrudt, især følfod. Den forrige mand var gammel, boede lang borte fra den, og havde intet videre syn for jordbrug i marken og dertil kom den omstændighed, at loden er som før bemærket lang og smal og tillige løber der en offentlig vej, langs mit igjennem den, og endda med flere slemme bugter, så det er meget til ulejlighed ved pløjning. Jeg søgte først at få den drægnet fuldstændig, derved gjør den dette beliggenhed af vejen ikke så megen skade nu og den side, der støder til min forrige jordpløjer jeg nu tværs over ud til vejen den meste deraf. Den sidste lod er ikke mærklet uden halvdelen endnu, da jeg ikke har kunnet skaffe gjødning i så strækkelig mængte som jeg ønskede, og især, da den ikke var vandt til at pløjes uden 4 a 6 tommer dyb, jeg har nu tilsidst pløjet den mindst l0 tommer, og undertiden mere, en del er gravet med greb mindst 12 tommer, både første og sidste lod har fået en del jordblanding, der er afgravet på vendestykkerne, langsmed vandløb, af grøftevolde og andre steder, langsmed vejen der går igjennem marker sirka 50 fv langt, har jeg, på vejrabatten opgravet l alen bredt og 14 a 16 tommer dybt, og trillet på jorden til blanding, da det var meget gjøningsrig jord, og så igjen dog med heste, fylt det af en nærliggende bakke, som jeg snart vil omtale, jeg har rundet rabatten af hele marken igjennem, for at få det afskovlede, at legge det på jorden, det er næsten som simpel gjøning, men det er slemt til at gjøre ageren uren, det bør at sættes i en bunke et årstid først, i det sydøstlige hjørne af marken er et mosehul jeg har fylt endel op, af en nærliggende bakke, hvori der er en mærgelgrav har jeg taget det øverste og dårligste at fylde med, i den vestre ende er der også en bakke, men så stenet at vistnok en fjerdedel af masen er sten, den er omtrent l skpl stor, den allermeste er gjennemgravet således: jeg begyndte fra neden at kaste ud, og kom snart l a l1/2 al i dybden, også 2 al, jeg hakkede det fra under så det faldt ud selv, samlede alle sten af der var så store som et hønseæg, og kastede dem tilbage og fylden skovlede jeg ud. De sten jeg ikke kunne bære kløvede jeg istykker og bar dem op eller væltede på to træstænger, også bagefter var stenene anvendelige, dels til stengjærde, bro og andre ting, endel af det dårligste både sten og fyld formåede jeg en gårdmand til at tage og fylde på en ujevn bivej, der går forbi bakken, og fører til hans gård. Jeg var undertiden gjenstand for latter og spot af forbigående, der sagde til mig, at jeg måtte mangle arbejde, men jeg tror det vil nok lønne sig godt med tiden, enten jeg så skal leve og høste frugten deraf, eller det bliver andre, før var det ikke meget værd, da jeg flere gange har sået den, men ikke høstet synderlig mere end jeg har sået, den har allerede fået endel blanding, og er dobbelt så god som før, øst under samme er der et mosehul med 3 al dyb tørv, der grov jeg en grav, omtrent 50 kb alen stor, fylte den af bakken, da jeg gjennemgravede den, og igjen tørven op det gjennemgravede, vejrabatten fylte jeg også af bakken, tørven op med heste og fylden ned med skupkæren. Med hensyn til sten i jorden, da var der en rigelig andel, jeg ved ikke hvormange jeg har taget op men jeg ved nok hvormeget jeg har udrettet med dem, der er også flere endnu. Jeg lagde først grund til l0 fag hus udvendig, og skillerum, og mange af dem var så store som vi kunne køre med to gode heste, da jeg dengang ikke kunde slå dem istykker, og ej havde penge til at betale med når det kunde undgås, men grave dem i jorden det kunde jeg nok. Jeg satte den føromtalte brynd 40 kb. alen mur. Der var et vandhul på loden, det forstørrede jeg og satte med sten 60 kb alen mur. Jeg har på hegn omkring marken opsat 40 fv. stenhegn 7 kvarter højt, og det halve nyt, resten omsat, og levere halvdelen af stenene. Jeg har senere sat mig en brynd ved huset 40 kb alen mur. Lagt grund til 6 fag hus til deri sidste lod, gravet en dam og sat med sten ved huset til småkreatur omtrent 50 kb. alen. Sat 25 fv stenhegn l al højt omkring min have sat en svinestimur 24 kb alen. Brolagt omtrent 50 favne kvadrat og har sten til lige så meget igen. En bunke kløvede og skutte sten fra de to sidste år henligger endnu sammenkørte, omtrent 80 læs. Mange steder ere nogle satte ind i grøftevolde, hvor der er tagne op derved for at spare på kørsel og arbejde, alle dem som ere sælgelige såsom trappestene, ledpæle, gravsten, brynddæk til kreaturstalde, og andet mere, ere tildannede og solgte, og det bliver mange læs. Engang overladt til en nabo 9 læs brosten, alle føromtalte sten ere tagne op af begge loderne, jeg ansætter dem til 32o læs, men jeg tror endda det er for lavt ansat. Min have har jeg forstørret, den er l1/2 skp land, da jeg har tænkt at anlægge en god plet med kommen, hegnet deromkring er plantet med naver, hvidtjørn, skovæblebuske, avnbøg, alt til hæk. Jeg har 12 frugttræer, som jeg har opelsket af kærner, og nogle af dem har båret frugt i flere år. Jeg har sået et stykke med tjørnbær til mine hegn. Ved huset har jeg plantet en del pil og popler i hegnet en del pil der hukkes ved bunden. Jorden har jeg den meste tid dreven som de fleste andre med 3 a 4 modne afgrøder efter hinanden, men for to år siden dannede jeg den om fra 6 til 7 skifter og bruger den nu således, 2 år til kløver og græs. Til rodfrugter bliver dels grundgravet en alen dybt, dels grundpløjet, også om foråret gravet 16 tommer dybt til såningen. Jeg ved nok det er for dybt før første grøde, ti der kommer så megen mager jord ovenpå, men efterhånden side 17 af 92

18 gavner det nok, blot dygtigt med gødnings fabrikasionen. I år har jeg avlet, såvidt jeg har kunnet erfare det, 7 td 2 skp rug, 12 td 4- skp byg, 5 td l skp blandkorn, 2 tdl skp vårhvede, 5 skp hørfrø, 18 td kartofler, 37 td runkelroer, 78 td guleroer, 3 td pestinaker, 4oo stk hvidkål, 4oo stk grønkål, 2 td sikorieroer. Vort kreaturhold er i almindelighed 2 malkekøer og tillægs kalv hvert år, 2 får, l a 2 svin, jeg har staldforer de 16 timer om døgnet hele sommeren, såvidt der kan skaffes dertil. Med hensyn til udkrut, da er følfoden den værste jeg har, men den er dog snart borte, jeg troer at have erfaret, at den bedste måde at udrytte den på, er bestandig at pille blomsten af efterhånden som den kommer frem, thi når det blæser og den er moden, da flyver den omkring på ageren. Jeg har også før givet mine, børn en skilling for en lille kurvfuld af rødder at pille op om foråret før såningen, men jorden var blød, ved modtagelsen var den sidste lod, et tønde land deraf, temmelig stærk besat deraf, så det har kostet megen ulejlighed at få dem udryddet. Min mødding har jeg brolagt, og rendesten omkring den, samt nedgravet en tønde under foden af huset således, at den overflødige urin går deri fra kostalden, og tages op fra uden, men der er endnu meget tilbage at ønske ved den, thi gødningen er en haveartikkel, som nok er værd at opofre noget på, jeg kører i reglen gødningen af 3 gange om året. Vi har havt 5 børn, hvoraf det yngste og mellemste er døde, så vi nu kun har 3, den ældste er 14 år den yngste er 7 år den 13. november, da havet gik over sine grænser, nåede det også til os, dog kun i marken, jeg syntes det var interesant, at irindre de efterlevende slægter om en sådan begivenhed, især da vi bo i en dal mellem mange store bakker, så ingen ubekendte kan tænke, at der kan komme vandflod ind fra søen. Jeg satte da en tildannet sten med følgende indhukket læsning. Minde om vandflodens højde den 13. november Nu vil jeg slutte med det faste håb til herren, at han hjælper fremdeles, som han har hjulpen hidtil. Kristian Henriksen (Langelænderen nr. 557/558/ /3) Løkkeby - 185x Der var ikke noget der hed juletræ dengang - først senere fik vi juletræer på min barndomsegn. Og der var heller ikke gaver eller juleknas. Men derfor var julen alligevel årets største højtid, præget af lys - tællelys, som vi selv støbte i træforme. Juleaften fik vi suppe samt et stort tykke ribbenssteg og medisterpølse. Hertil kom store mængder af æbleskiver. Alt sammen blev det anbragt på en tallerken, og da vi naturligvis ikke kunne spise det alt sammen juleaften, ja, så blev hver tallerken stillet hen på hylden ved ovnen, og så gik vi og spiste af det i helligdagene, når vi havde tid. Julegaver fik vi ikke, men dyrene fik et ekstrafoder, og de mange mennesker, som kom og bad om lidt hjælp i form af mælk, brød og sul, gav vi også lidt ekstra, når julen nærmede sig. I mit hjemsogn, Tullebølle, var der dog kun få, som havde det så småt, men der kom adskillige fra andre sogne, og vi hjalp dem så langt, vore evner rakte. Vi havde jo ikke så mange penge, men dem vi havde, varede til gengæld noget længere. Vi skulle heller ikke ud og købe ind - for vi lavede det hele selv. Fritiden var ikke noget problem - for vi havde ikke meget af den. Om aftenen samledes vi om tællelyset, og vi unge piger kartede og spandt, mens de unge mænd læste eller lavede husflidsarbejde. Næsten al husgerådet lavede vi selv, så man behøvede aldrig at sidde med ledige hænder. Bøgerne fik vi oppe fra grevskabets private bibliotek, og der blev læst ikke så lidt i de lange vinteraftener. Forresten kan jeg huske, at de unge mænd også efter slagtningen havde en anden syssel om aftenen. Der var jo ikke noget der hed hakkelsesmaskine, så karlene blev sat til at hakke kødet med en økse - det blev lidt grovere, end vi nu kender det, men det smagte godt alligevel. Om folk var gladere dengang ved jeg egentlig ikke - men de var mere tilfredse. Kårene var små, men Barndomserindringer kravene til livet var det også. Man var ikke forvænt, men nøjsom og taknemlig for det daglige brød. Folk siger tit, at det må ha været en forfærdelig tid dengang, men vi, der kendte den, syntes den havde mange gode sider. Man var ikke så fortravlet og udadvent som nu. Jeg kan huske da soldaterne kom hjem fra krigen De blev fejret med nogle minderige fester, men ellers var stemningen jo ikke ligefrem strålende efter prøjsernes fremgang. Jeg husker også, da Frederik VII døde. En mand kom ind i skolen og fortalte det, men vi fik ikke fri, det brugte man ikke i de tider. Af og til blev der holdt gilde, og i forvejen gik der en gildesbyder rundt til de forskellige hjem og bød til gilde. Det var også ham, der var skaffer ved festen, og på hans skulder hvilede ansvaret for, at alt gik til, som det skulle, så det var en betroet stilling at være gildesbyder. Folk, der var inviteret med til gildet, sendte skikning - det betød simpelthen, at de stillede med æg, smør mælk og fløde, ja, sommetider også med høns i gildehuset. Og denne fremgangsmåde anvendte man, uanset om det var bryllup eller begravelse, man skulle til. Til de tidligste barndomserindringer hører bl.a. en rejse til Sjælland. Jeg var ikke engang kommet i skole, da rejsen foregik, men da rejser ikke var hverdagskost, husker jeg mange enkeltheder. Vi kørte først med hest og vogn fra Tullebølle til Lohals, hvor vi entrede en robåd, som skulle føre os til dampskibet - dengang var der jo ikke havn. Bølgerne gik meget højt, og min mors kusine, Marie, blev meget bange og råbte: Vi drowner! Det gjorde vi selvfølgelig ikke, og far skammede hende ud for hendes angst, men han blev da selv en smule søsyg, før vi nåede Korsør. Maren Hansen (Langelænderen nr ) side 18 af 92

19 Lohals Guldgraver fra Lohals Rasmus Andersen blev født den 6. august 1851 i Østerhuse ved Lohals hvor hans forældre ernærede sig på et mindre landbrug. Rasmus var andet barn i en søskendeflok på fire. Vandet omkring nordenden af Langeland tiltrak Rasmus og han sejlede ofte med sin farbror, der med båden De syv Søskende sejlede landbrugsprodukter og andre varer såsom telefonpæle mellem de nærmeste havne. Båden er nu hjemmehørende i Haderslev under navnet Jensine og er dermed Danmarks ældste sejlførende skib. Efter konfirmationen sejlede Rasmus med forskellige både og kom både til Grønland og England. I England afmønstrede han Kongen af Danmark, hvilket var et stort held for ham, idet den på vej tilbage til Danmark med en last kul forliste med kaptajn Niels Olsen og hele besætningen på 20 mand. Det var ved juletid Efter nogle år på langfart blev Rasmus træt af det hårde liv til søs og gik i land i San Francisco Her ændrede han sit fornavn Rasmus til Robert, som han kaldtes resten af livet. Alt dette og det følgende har forfatterne Jesper Bosse Jønsson og Michael Helt Knudsen beskrevet i bogen: GULDGRAVEREN Danskeren der fandt Kong Salomons Miner Bogen bygger på forfatternes studier og Robert Andersens egne beretninger, som blev samlet af hans hustru, Käthe og udgivet i 1938 med titlen: Jorden rundt efter Guld. Prospekting i Californien Den første tid på land var Robert Andersen beskæftiget ved landbruget og ved bygning af jernbaner. Ved banebygning var han en overgang leder af et arbejdshold på 50 kinesere ved sprængning gennem bjerge til de mange banestrækninger, der blev anlagt i den tid. Der var i de år stor interesse for at søge efter guld og sølv overalt og i tusindvis af yngre mennesker rejste langt for at deltage i disse eventyr. Robert Andersen blev også grebet af dette liv og forsøgte sig som prospektor flere steder i det vestlige Amerika. Sammen med en kollega fra banebyggeriet rejste de til Arizona, hvilket var en vovelig affære, da de risikerede indianeroverfald når som helst. Senere opholdt Robert Andersen sig i Colorado ved byen Leadville, hvor han for første gang fandt en sølvåre, som han lod registrere og kunne dermed betegne sig som mineejer. Tre år senere er han i Calico i Mohaveørkenen, hvor han køber en mine af en polak, et køb som han senere konstaterede som et godt køb. Det var dog et ubehageligt klima med over 45 grader om sommeren og han lader arbejdet hvile i de varmeste perioder. I disse perioder tager han bl. a. på sejlture i Den Californiske Havbugt og holder lidt ferie. Efter seks gode år afhænder han minen i Calico, da der går rygter om store mineralfund andre steder. Diamanter i Afrika Der var næsten dagligt forlydender om store fund et eller andet sted i verden og Robert Andersen tager med et skib til Kapstaden i Sydafrika og videre med den nyanlagte jernbane nordpå til fund af diamanter. Der var over diamantgravere med til udgravning af diamanter. Robert beskriver i sine erindringer om umenneskelige arbejdsformer og sikkerhedskontroller for at sikre at diamanterne kom i de rigtige lommer. Han fortsætter hurtigt med postvognen, trukket af muldyr til Witwatersrand, hvor nogle af verdens største guldfund er fundet. De fandtes dog i små mængder over så store arealer, at det kun var store koncerner, der kunne investere i dette arbejde. Arealet er senere bebygget til byen Johannesburg, opkaldt efter to embedsmænd, der opmålte til anlæg af byen. Kong Salomons Miner Robert Andersen rejste tilbage til Amerika og var en tid bestyrer på en mine i Mexico. Her læste han Sir Rider Haggards bestseller om Kong Salomons Miner. Salomon var søn af David i Det gamle Testamente og det fik igen eventyrlysten frem hos drengen fra Lohals. Han tog en hurtig beslutning og rejste igen via Kapstaden til det sydlige Afrika og længere nord på til Matabeleland (det nuværende Zimbabve) mellem Limpopofloden og Victoriasøen. Mens hvide eventyrere i Amerika hele tiden skulle være på vagt overfor indianerangreb, så var det i Afrika den indfødte sorte befolkning, man skulle tage sig i agt for. Der havde i årevis været krige mellem dem og de hvide kolonisatorer og det var også 1885 størstedelen af Afrika blev koloniseret af fem europæiske lande. Efter adskillige forhandlinger og godkendelser tog Robert Andersen spaden frem og begyndte sin projekting med et par hjælpere. Ved en tilfældighed fattede han interesse for et areal med meget løs jord. Der havde været gravet tidligere, og efterhånden som de kom længere og længere ned var Robert Andersen overbevist om at have fundet de legendariske miner fra Det Gamle Testamente. Her var han ejer af fem miner i 18 mdr. Hans helbred havde lidt af malaria nogen tid, og en læge havde tilrådet ham at forlade landet. Det var i 1895 og det var et held at han rejste, idet der umiddelbart efter blev iværksat et voldsomt angreb mod alle af hvid race. Australien lokker Efter nogle måneders rekreation i London, hvor han fulgte med i børsnoteringerne for miner, tog han med skib til byen Perth i det vestlige Australien og videre 500 km øst for denne by. Her var der tidligere fundet store mængder guld, bl. andet af Kristoffer Bendixen fra Humble. Robert Andersen rejste dog hurtigt videre, en transport der foregik på dromedarer, som var velegnede i det tørre klima. Trods en aktiv indsats lykkedes det ham ikke, at finde noget ædelt metal i Australien, og han valgte at tage med skibet igen, nu til Vancouver i Canada. Det var nu maj måned Klondike side 19 af 92

20 Indtil nu havde Robert Andersen mest opholdt sig i tørre og varme områder, så det var helt nye eventyr han nu begyndte på. Guldfund i Klondike, et område på kvadratkilometre nord for 64. breddegrad, havde igangsat verdens største guldfeber. Robert var klar over, at det var vigtigt at komme dertil som en af de første for at sikre sig gode arealer. Klondike ligger i grænseområdet mellem Canada og Alaska og ikke langt fra Britisk Colombia. Efter grundige overvejelser om det var noget at bruge tid på efter den nærmest mislykkede tur til Australien, satte han dog kursen mod Klondike. Det var en besværlig rejse, dels med en lille færge langs kysten, dels 40 km bjergvandring over høje pas med indianerhjælp og videre ca. 800 km på selvbygget tømmerflåde på søer og floden Yukon. Robert Andersen oplevede en sand guldfeber med masser af svindelnumre både i området men også i Seattle og London, hvortil han skulle rejse for at ordne licensforhold og lignende. Robert Andersen fortæller i sine erindringer, at det var vigtigt at betale den rette mand på det rette tidspunkt. Kulden gav store problemer for minearbejdet. Der skulle fældes mange træer til optøning af den tilfrosne jord. Udvaskning af guldet fra den opgravede jord kunne kun foretages i kort tid om sommeren når der var rindende vand til rådighed. Trods de barske forhold lykkedes det langelænderen at få sat en minedrift i gang og han var på et tidspunkt en af de største mineejere i Klondike. Mens arbejdet i minerne kørte regelmæssigt i Klondike med ca. 50 ansatte, fik Robert Andersen igen lyst til at se nye græsgange og han foretog en rejse til Peru, Honduras og Nicaragua. Det blev i nogen grad en turistrejse for at se på natur og ikke så meget prospekting. En rejse, hvor han endnu en gang nær havde mistet livet. Hjemme igen I 1906 havde Robert Andersen fået nok af at jagte metaller og han solgte alle sine aktiver og rejste mod sit hjemland. Det var samme år som San Francisco blev ødelagt af et stort jordskælv med 452 dræbte og tusinder husvilde efter at det meste af byen nedbrændte. Der går dog nogle år inden man finder ham på en fast adresse i Danmark, nemlig på Østerbro i København. De to forfattere har ved hjælp af studier og kontakter til Robert Andersens familie beskrevet eventyrerens otium. Han gifter sig 1914 i Kastelskirken med sin 33 år yngre husbestyrerinde Käthe på dennes 30 års fødselsdag. Robert Andersen døde i år gammel og Käthe i år gammel. Bogen er interessant læsning fra første til sidste side om et fantastisk spændende, men farefuldt liv lohalsdrengen har levet. Knud Erik Hansen (Langelænderen ) Tranekær Tranekær-drengen der blev fader til Alaska s landbrug Mange unge langelændere er gennem tiderne udvandret og har gjort stor karriere, både for dem selv og for landet, hvor de kom fra. Denne artikel handler om en af disse, som er fra Tranekær. I Danmark Den 26. juni 1851 fødte enlig mor Jørgine Hansen på Jesbjerggård i Tranekær sogn en dreng, der blev døbt Carl Christian Jørgensen. Barnets far - cigarmager Carl Jørgensen - var indkaldt til krigen og var sandsynligvis faldet før Carl s fødsel. De første barneår tilbragte drengen sammen med sin mor, der en tid tjente på en gård i Bammeskov. Da Carl var syv år blev Jørgine gift med Hans Nielsen, der også tjente på gården. Han nedsatte sig senere som hjulmand i Snøde. Dette ægteskab varede dog kun kort tid, idet Jørgine døde allerede da Carl var 14 og Jørgine bare 44 år. Efter konfirmationen kom Carl i gartnerlære på Steensgård på Nordlangeland, og senere på Glorup slot på Østfyn, der på det tidspunkt havde en af landets fineste haver. Carl var meget interesseret i at læse og fik udlængsel, som tusindvis andre unge fik det i de år. Hos en lærerinde på Glorup lærte han sig at tale engelsk og som 21 årig tog han springet og rejste til Amerika, hvor han straks tog arbejde som gartner. I Amerika Da Carl som nævnt var meget interesseret i at læse, blev han optaget på et landbrugsuniversitet i Michigan, og for at tjene til opholdet underviste han i en dansk koloni, og fik job som medredaktør ved et tidsskrift. Allerede to år efter sin eksamen fik han som 39 årig job som professor ved et landbrugsuniversitet i Texas, og efter få år fik han tilbud om et professorat i Tokyo i Japan og igen efter fire år tilbage til USA. Under sit ophold i Japan havde han studeret landets kulturplanter indgående og han bevirkede at den japanske sojabønne kom til dyrkning i Staterne. Senere blev han ansat ved Landbrugsministeriet i Washington og var på flere studierejser, bl. til hans fædreland, hvor han studerede og skrev afhandling om Den røde danske Malkerace, samt om mejeribruget i Danmark. Dette var et led i Carl s - der nu havde taget navneforandring til Charles Christian Georgeson - kommende store opgave, nemlig at undersøge mulighederne for landbrugsdrift i Alaska. Dette var i høj grad blevet aktuelt efter tilstrømning af tusindvis af håbefulde guldgravere fra alverdens lande. Transport af fødevarer og andre fornødenheder var besværlig og meget dyr fra det øvrige USA og Canada. Der var dog mange og store problemer med landbrugsdrift ved den nordlige beliggenhed, hvor vækstsæsonen ofte kun er et par måneder og jorden tilfrossen det meste af året. Charles gjorde store anstrengelser for at finde egnede plantearter, der var tilstrækkelig hårdføre, ligesom han forsøgte med mange dyrearters egnethed, bl. a. Caribou en amerikansk rensdyrrace, samt nogle fjerkræarter. Han så et forbillede i Finland, der har en beliggenhed, som i side 20 af 92

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Iver Kierutsen/Kierndtsen gmd i Illebolle 29 May 1686 pg 1-100 -107 WIFE: Karen Hecksdtr CH: Hans Iversen 26 Kierud Iversen 25 Niels Iversen 19 Johanne Iversdr = Jacob Hansen i Lindelse Johanne blev begravet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 206 Begravede Mandkøn 1. 1833, 11. februar, Begravet 16. februar 1833. Anders Hansen Lang. Gaardmand Hans Pedersen Langs Enkes Søn i Gudme.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Døde Mandkøn 1833-1849 Efter Herrested kirkebog begyndt 1833

Døde Mandkøn 1833-1849 Efter Herrested kirkebog begyndt 1833 Døde Mandkøn 1833-1849 Efter Herrested kirkebog begyndt 1833 Navn stilling, bopæl dødsdato alder Christen Thomassen Thomas Pedersens barn i Måre 15.01.1833 3 uger Just Jensen Indsidder Jens Justesens søn

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere