Mobilt internet og adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilt internet og adfærd"

Transkript

1 Mobilt internet og adfærd Særligt med hensyn til mobile spil og location based services Af Trond Bjerkan

2 Cand.merc.dat kandidatafhandling Mobilt internet og adfærd Særligt med hensyn til mobile spil og location based services Navn: CPR-nummer: Vejleder : Keywords : Trond Bjerkan Jan Damsgaard Location based services, LBS, mobilitet, mobilt internet, mobile spil, adfærd

3 2 Forord Denne afhandling er skrevet som afslutning på cand.merc.dat studiet ved Handelshøjskolen i København. København, marts 2005 Trond Bjerkan

4 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion Mobilt internet Mobile applikationer Location based services Adfærd Konklusion Litteraturliste Bilag Emnevalg Formål Målgruppe Problemformulering Opgavestruktur Metode Internet Mobilt internet Mobilitet Mobilitet A Mobilitet B Mobilitet C Mobile klienter Egenskaber ved mobile klienter Fremtidige mobile klienter Definition af mobile applikationer Kategorier af mobile applikationer Egenskaber ved mobile applikationer Mobile applikationer og andre medier Mobil marked Værdikæde i mobile applikationer I-mode Mobile spil Elektroniske spil historisk Spil kontra mobile spil Typer af mobile spil Spil ressourcer Spil standard Overvågning Positioneringsmetoder Manuel positionering Halv automatisk positionering Automatisk positionering Positioneringssetup Typer af location based services Location based games Del konklusion - mobilt internet Dagligdagsadfærd Medieadfærd Spil adfærd Telefon adfærd Mobilt internet adfærd Del konklusion - Adfærd Bilag A - I-mode menu struktur hos E-Plus Bilag B - Tidslinie af telecom, mobileenheder og underholdning

5 1 Introduktion 1.1 Emnevalg Udbredelse af mobiltelefoner og brug af mobiltelefoner er gennem de seneste år vokset kraftigt. Hele industrien omkring mobiltelefoni er stor og mange investeringer gennemføres mere eller mindre succesfuldt for at kunne tilfredsstille fremtidens behov indenfor mobiltelefoni og relaterede services. Man taler om generationer inden for industrien. Teleoperatører, som hidtil primært har leveret taletrafik til kunder, forsøger at udvide deres forretning i takt med, at teknologien bliver mere og mere avanceret. En række nye forretningskoncepter og konstellationer, som bevæger sig ud over tale trafik, finder vejen til teleoperatører og deres netværk. Man taler om M-services såsom M-commerce, M-marketing, M-entertainment, hvor M står for mobile. Udvidelse af markedet og ny teknologi har åbnet for en større skare af forbrugere og trafikken på teleoperatørernes netværk har ændret karakter. Et af de mange nye forretningsområder, som teleoperatører tager til sig, er mobile spil eller mobile games. Et andet er sted-bestemte services eller location based services (LBS). Denne afhandling handler om forbrugeres brug af disse nye produkter. 1.2 Formål Denne opgave har sit fokus på at undersøge adfærden af forbrugere af mobile applikationer En viden om disse forbrugeres adfærd kan give indblik i hvordan en (ny) mobil applikation bedst mulig skal sammensættes og hvordan og hvilke potentielle forbrugere, som kunne forventes at benytte denne applikation. Denne viden kan hjælpe i beslutningen om sammensætningen af applikationer og derved forbedre en virksomheds mulighed for at bedst muligt at dække behov og potentielt forbedre dets forretning, indtjening og værdi. 5

6 Formålet er også at give indsigt i, hvordan et mobilnetværk og en applikation er teknisk opbygget, så forbrugeres udfoldelsesmuligheder i mobile applikationer kendes og derved også mulige former for adfærd. Derved kan relevant data om adfærd identificeres, såfremt at datafangst og måling af adfærd skal formaliseres fx. i et dataware house indeholdende adfærdsdata 1.3 Målgruppe Afhandlingen henvender sig til personer med en vis forståelse og erfaring med mobilt internet og mobile applikationer. Det er en fordel at have en smule teknisk baggrund for forståelse af visse afsnit. Den primære målgruppe er produktansvarlige for mobile produkter og udviklingsansvarlige af mobile produkter. Disse kan være ansatte i udviklingshuse, teleoperatører, service- og contentprovidere 1.4 Problemformulering Brugen af mobiltelefonen er ikke lig brug af fastnettelefonen. Og dette er kun med hensyn til tale trafik, som de begge har tilfælles. Mobiltelefonen har en række egenskaber, som fastnettelefonen ikke har. Disse egenskaber kan tænkes at være årsag til den anderledes adfærd med hensyn til tale trafik. Det kan også tænkes, at mobiltelefonens specielle egenskaber kan bidrage til ny adfærd. I denne afhandling vil mobile applikationer og forbrugere blive beskrevet og redegjort for. Mobile applikationer og forbrugeres specielle karakteristika forsøges identificeres, såfremt disse findes. Der ses på forbrug af spil og mobile spil. Desuden ses på applikationer, som gør brug af forbrugers sted såkaldte sted bestemte eller location based services. Det kan beskrives ved følgende problem og spørgsmål: Er der specielle karakteristika for mobilt internet og i så fald hvilke? Er der specielle karakteristika for adfærd i forbindelse med brug af mobilt internet og i så fald hvilke? Hvad er location based services og teknikken bag og på hvilken måde er disse specielle i forhold til brug af mobilt internet? Hvad er mobile spil og på hvilken måde er mobile spil specielle med hensyn til andre spil og med hensyn til adfærd? Svar på disse spørgsmål vil give læser indblik i hvad der er kendetegnende for mobilt internet særligt location based services og mobile spil og forbrug af disse. 1.5 Opgavestruktur Afhandlingen er todelt. Den første del omhandler mobilt internet og den anden omhandler adfærd. Disse to analyseres og beskrives. Følgende figur illustrerer strukturen. Mobilt internet Mobile applikationer Location based services Adfærd Dagligdag Medie Telefon Mobilt internet Spil Afsnittet om mobilt internet beskriver mobilt internet og bevæger sig videre til underemnet mobile applikationer. Dernæst beskrives location based services, som er en del af mobile applikationer. 6

7 Afsnittet om adfærd bevæger sig også udefra og specialisere emnet. I beskrivelsen beskrives dagligdagsadfærd, forbrug af medier, telefon, mobilt internet og elektroniske spil. Til sidst knyttes de to sammen og der drages en konklusion med svar på stillede spørgsmål. 1.7 Metode Brug af mobiltelefonen er trods dens store udbredelse et forholdsvis nyt fænomen. Mobiltelefonen og relaterede mobile produkter er stadigvæk en ukendt størrelse, som bevæger sig fremad blandt andet i takt med nye teknologiske fremskridt. Den store udbredelsen har vakt interesse for undersøgelse og forskning af dette fænomen. Forskning omkring mobiltelefonen og dens følgevirkninger såsom nye produkter, øget mobilitet, frigørelse, ændret kommunikationsmønster mv. er alle forholdvis nye forskningsområder og der findes lidt etableret viden på det område. Denne afhandling tager udgangspunkt i en kombination af en beskrivende og forklarede metode. Kvantitative kendsgerninger vil blive præsenteret og der vil blive beskrevet sammenhæng mellem dem, men ikke hvorfor der er en sammenhæng. Kendsgerninger vil nogle steder i afhandlingen blive fortolket. Dataindsamling vil bestå i kvantitative data fra eksisterende undersøgelser. Der vil ikke blive fortaget egen indsamling af kvantitativ data, dels på grund manglende ressourcer og dels på grund af at data er svært tilgængelige. Data om fx. mobilabonnenters forbrugsmønster kombineret med demografi findes, men er velbevaret af teleoperatører, som betragter dem som fortrolige. Dog findes offentlige organisationer, som får data fra teleoperatører og forskere, som har adgang til data. Udgivelser fra disse organisationer og forskere bruges i denne afhandling. Ligeledes findes der andre kilder, såsom leverandører til forbrugere af mobile produkter. Da området inden for mobiltelefoni og mobilitet er nyt, er få observationer, gjorde erfaringer og kendsgerninger blevet ophævet til generaliseringer såsom modeller eller videre til generel teori. Derfor bygger afhandlingen primært på observationer og kendsgerninger, men også teoretisk tilgang til emnet, hvor der findes teori. Afhandlingen vil ikke forsøge at udlede modeller eller fastlægge teorier, men at give indsigt i fænomenet og beskrive de karakteristika og egenskaber, som er tilknyttet. Resultatet af afhandlingen er indsigt og svar på stillet problem og spørgsmål, som målgruppen kan bruge i fremtiden indenfor mobile produkter og særligt mobile spil og location based services. 7

8 2 Mobilt internet I dette afsnit vil begrebet mobilt internet blive beskrevet. Beskrivelsen vil tage udgangspunkt i teknikken bag og vil bevæge sig videre til mobilitet og mobile enheder. Deres egenskaber og karakteristika trækkes frem. Begrebet mobilt internet er to-ledet: mobilt og internet og kan betragtes hver for sig. Ordet er ikke sammensat, men det er ikke forkert at hævde, at mobilt internet er internet, der er specialiseret i retning af mobil. 2.1 Internet Mobilt internet er en specialisering af internet og i dag har de fleste en ide om hvad de forbinder med internet. De fleste har også hørt om, set, prøvet og endda er forbundet til og daglig brugere af internettet. Fundamentalt set er internet en række store og små computer netværk, som er forbundet internationalt ved brug af formaliseret datatransmission i kraft af IP (internet protocol). Den generelle opfattelse af internet i den almindelige befolkning er, at internet er synonym med WWW (World Wide Web). WWW er en af de mest brugt services på internet, men det skal nævnes, at der findes en langt række andre internet services foruden WWW, deri blandt , som var den første killer applikation på internet, FTP (File Transfer Protocol), NNTP (Network News Transfer Protocol) og Gopher er også internet services. I (1) beskrives det tekniske slagsmål om standarder for datatransmission, der var mellem teleoperatører og netværksfirmaer forud for etableringen af grundlaget for internet. Ud af slagsmålet kom ISO-OSI lagdelingen af datatransmission, som i dag anvendes til at karakterisere data transmission på internet. Som ved etablering af de fleste standarder fandtes der allerede forinden fastsættelse af standarden en implementering af lagdel datatransmission kendt som TCP/IP (Transmission Control Protocol / Internet Protocol), og det kan hævdes, at opfindelse af TCP/IP var inspiration til lagdelingen. 8

9 Figur 1 Eksempel på ISO- OSI lagdelingen (38, ericsson.com/ support/telecom/ part-h/h-7-2.shtml) Process or application protocol Transport-layer protocol Network-layer protocol SMTP FTP HTTP TELNET TCP DNS IP, OSPF ICMP SNMP UDP TFTP RTP ARP, RARP Bearer network Ethernet, token ring, X.25, frame relay, SLIP/PPP, PSTN/ISDN, PLMN, ATM, leased lines Figur 1 er et eksempel på en lagdeling inspireret af ISO-OSI modellen, hvor data transmitteres imellem computere forbundet til internet. I figuren ses HTTP (HyperText Transfer Protocol), som er grundsten i WWW og SMTP (Simpel Mail Transfer Protocol), som er grundsten i transmission. I begyndelse af etableringen af teknologien bag internet så teleoperatører data transmission som en forlængelse af transmission af tale. Deres netværk var opbygget op omkring transmission af tale. Teleoperatører var og er meget bevidste om kvalitetsniveauet (såkaldte Quality of Service), administrationen af deres netværk og var fortalere for circuit-switched data transmission. I denne form for data transmission bliver data transmitteret af fast vej igennem et central administreret netværk. Forbindelsen er etableret forinden transmission og transmissionen er garanteret et vist kvalitetsniveau fx. hastighed. Netværksfirmaer var fortalere for packet-switching, hvor data opdeles i klumper kaldet pakker og transmitteres af forskellige veje frem til modtageren og administrationen af netværket er decentral. Packet-switching betyder, at data transmissionen er meget fejltolerant, men kan ikke garantere et bestemt kvalitetsniveau i forbindelse med fx. svartider, da pakkernes transporteres ad forskellige veje igennem netværket og kan blive forsinket. En anden forskel mellem transmission af tale og af data er, at transmission af tale typisk er symmetrisk dvs. tovejs, hvor data transmission typisk er asymmetrisk og primært envejs. Denne forskel betyder, at de to former for netværk er dimensioneret forskelligt. Helt enig blev de to fløje ikke ved standardiseringen, og ISO-OSI model har aldrig vundet indpas, men har givet inspiration til, hvordan datatransmission kan subindeles. Dette skel mellem circuit- og packet switching findes til en vis grad også i dag, hvor teleoperatører opgør trafik i henholdsvis tale og data. Som beskrevet er internettet mange enkeltstående computer netværk, som er forbundet. Grundstenen i internettet er IP protokollen. IP protokollen bygger på packet switching. Al trafik, som bevæger sig på internet, er IP trafik eller har undervejs været konverteret til IP trafik. IP kan betegnes som limen, der forbinder forskellige netværk sammen. I IP defineres blandt andet, hvordan trafik skal transporteres til modtager, såkaldt routing. IP håndterer routing ved, at modtagere og afsendere har et unikt nummer IP nummer, som kan sammenlignes med et telefonnummer. Et IP nummer er i dets natur ikke bundet til en geografisk lokation og routing (dvs. vejen i gennem netværket fra afsender til modtager) kan håndtere, at vejen frem til modtager ændrer sig. I IP ligger således en håndtering af, at modtager og afsender kan flytte sig geografisk. IP er i teorien mobil. Men i håndteringen af routing af IP trafik anvendes såkaldte routingstabeller, som ikke er bygget til hyppige opdateringer, som nødvendigvis forekommer i den måde fx. mobiltelefoners færden håndteres i dag. Foruden de hindringer, der findes i IP protokollen, som bremser anvendelse af IP i mobilt internet, så er TCP (Transmission Control Protocol) protokollen, som ofte anvendes sammen 9

10 med IP, også en hæmsko. TCP bestemmer bl.a. hvor hurtig data skal sendes, og hastigheden baseres på hvor mange fejl, som opdages under en transmission. Indbygget i TCP er en antagelse om forholdsvis pålidelige netværksforbindelser, og denne antagelse kan ikke tilfredsstilles i trådløse forbindelser, hvorfor TCP fungerer dårligt på trådløse forbindelser med hyppige fejl i data transmissionen. Som ovenstående giver udtryk for, så er mobilt internet er ikke bare en udvidelse af det trådet internet. Disse problemer har længe været kendte og IP findes i flere tilpasninger fx Mobile IP. Desuden findes flere ændringer til TCPs håndtering af fejl også. På trods disse hindringer eksisterer mobilt internet. 2.2 Mobilt internet Det første kendte kommercielle forsøg på at gøre internet mobilt er WAP (wireless access protocol). Det skal nævnes, at der forinden introduktionen af WAP fandtes en række trådløse standarder i IEEE regi, men som det beskrives senere, er der forskel på at være mobil og trådløs. WAP ligner meget WWW i dets opbygning. I stedet for at anvende HTML (HyperText Markup Language) til at forfatte indhold til WWW, så anvendes WML (Wireless Markup Language) og WAP. På WWW anvendes en browser til at tilgå indhold, hvor på en mobiltelefon anvendes en WAP browser. Indhold til WWW og WAP leveres af samme teknologi (HTTP server). Figur 2 WAP lagdeling (57) Internet HTML JavaScript HTTP TLS-SSL TCP/IP UDP/IP Wireless Application Protocol (WAP) Wireless Application Enviroment (WAE) Wireless Sesssion Protocol (WSP) Wireless Transaction Protocol (WTP) Wireless Transport Layer Security (WTLS) Wireless Datagram Protocol (WDP) Bearers User Datagram Protocol (UDP) SMS USSD GPRS CSD CDPD R-DATA Etc. trådet netværk (fx. internet). Dette ses i efterfølgende figur. Den efterfølgende figur viser lagdelingen for data transmission i WAP sidestillet med lagdelingen på WWW. Det ses, at der er ligheder med i lagdelingen i de to. Forskellen mellem traditionel trådet WWW og trådløst WAP ligger i forbindelse fra mobiltelefonen til det trådet netværk. På WAP er forbindelsen fra mobiltelefonen et opkald på lige fod med et opkald til en normal telefon, dvs. circuit switched. Man ringer op til en såkaldt WAP gateway. WAP gatewayen fungerer som mellemled mellem mobiltelefonen og det Det samme princip kendes ved adgang til internet via modem, hvor man fra computer ringer op via telefon (circuit) forbindelse til en modem pulje, som fungerer som mellemled til netværket. Figur 3 Forskelle mellem WAP og WWW. Fra (60) World wide web programming model WAP Programming model 10

11 WAP blev introduceret i 1998 og har siden hen vist sig ikke at være den kommercielle succes som forventet. En af faktorerne var, at forbrugere typisk blev takseret udfra deres minutforbrug, hvilket, som resultat af ringe båndbredde, var højt og nødvendigvis ikke forbundet med deres forbrug. I packet switched netværk takseres normalt udfra forbruget af båndbredde. Dog betales typisk også et abonnement. Man kan betragte WAP som det første kommercielle forsøg på at udbrede mobilt internet og som en overgangsfase af data transmission via circuit switched til packet switched, på samme måde som man så overgangen fra modem til ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) forbindelser foregå på trådet netværk. Det skal nævnes, at WAP er ikke bundet til circuit switched data transmission, men kan også eksistere i packet switched miljøer. Hvis dette havde været tilfældet fra starten, så var WAP muligvis blevet mere succesfuld grundet andre betalingsmodeller. Måske vil WAP genopstå, hvis mobile packet switched netværk bliver udbredt. Generationer i mobile netværk Udvikling indenfor mobile netværk kategoriseres i generationer og WAP bliver af og til kategoriseret som anden generationsteknologi (2G) og derved ikke tilhørende fremtiden. Men WAP er ikke direkte forbundet til 2G teknologi og kan godt fungere sammen med næste generationers teknologier, som fremtiden ser ud i dag. Det kan dog forventes, at WAP har lidt så meget og har fået et dårligt navn, at det er andre teknologier, som skal forsøge at udbrede mobilt internet. I-mode, som beskrives senere, er et alternativ. Trods teleoperatørers dårlige erfaring med WAP er der investeret kraftigt i de næste generationer af netværk. De største investeringerne er foretaget i teknologier, som vedrører trådløs data transmission på de nederste lag i ISO modellen. Efterfølgende figur viser de veje, som udviklingen i generationer forudses at tage eller har taget i forskellige lande. Teknologier i figuren (fx. GSM og CDMA) befinder sig i de nederste lag i ISO modellen, hvor WAP befinder sig højre i ISO modellen og isoleret fra underliggende lag. Figur 4 Network technology evolution (10, s 52) Japan Europe / China US US / Japan China 2 G PDC GSM TDMA CDMA GSM HSCSD 2.5 G GPRS 2.75 G 3 G TD-WCDMA CDMA2000 3xRTT EDGE CDMA2000 1xRTT SD-WCDMA GSM (Global System for Mobile communication), PDC (personal digital cellular), TDMA (Time division multiple access), CDMA (code division multiple access), HSCSD (High Speed Circuit Switched Data), GPRS (General Packet Radio Service), EDGE (Enhanced Data for Global system for mobile communication Evolution), SD-WCDMA (Space Division Wideband Code Division Multiple Access), TD- WCDMA (Time Division Wideband Code Division Multiple Access) Det ses, at der til en generation ikke findes een teknologi, men at der kan findes flere. En generation er defineret udfra en række kriterier specificeret af ITU (International Telecommunication Union) fx. den tilgængelige båndbredde. For eksempel er det et krav specificeret i IMT2000 (International Mobile Telecommunications 2000 initiative) til 3G, at der er båndbredde på 384 kbps tilgængelig for en bruger, som er gående 1 GSM (Global System for Mobile communications) er på verdensplan den meste udbredte 2G teknologi og har sin oprindelse i Europa og etableringen af EU. GPRS (General Packet Radio System), som kategoriseres som 2.5G, var i Europa det første skridt imod packet switching og væk fra circuit switching. I dele af Korea og i Japan findes packet switched netværk og telefoner. Faktisk er packet switching så stor en succes, at den japanske teleoperatør NTT DoCoMo 2, der i 1999 lancerede i-mode ovenpå deres packet switched netværk (47, s 431), er en af de største i verden. NTT DoCoMo forretningsmodel og varemærke i-mode er blevet eksporteret og implementeret i Europa, USA, Asien og Sydamerika. 1: 144 kilobits/second or higher in high mobility (vehicular) traffic, 384 kilobits/second for pedestrian traffic, 2 Megabits/second or higher for indoor traffic (http://www.3gnewsroom.com/html/what_is_3g/index.shtml, hentet 24 januar 2003) 2: NTT er en forkortelse for Nippon Telegraph and Telephone Corporation. På japansk betyder DoCoMo hvor som helst (anywhere). DoCoMo er også blevet en forkortelse for Do Communication Over the Mobile Network. 11

12 3G går også under betegnelsen UMTS i Europa, der dog dækker mere end blot datatransmission på telefoner. En dominerende teknologi til 3G i ISO modellens nederste lag er CDMA (Code Division Multiple Access), der findes i flere variation, som ikke nødvendigvis kan fungere sammen. Det forventes dog med tiden, at de forskellige versioner smelter sammen, så en 3G enhed kan anvendes på alle 3G netværk rundt omkring i verden. 3G data sendes i et frekvens område, som i Europa og andre lande er reguleret og kræver licens. Licenserne, som er begrænset i antal, er i de fleste lande blevet solgt ved auktion. En følge af dette har været høje priser kombineret med høje forventninger. Det har bevirket, at teleselskaber har optaget lån og i nogle tilfælde, er kraftigt gældsat. WLAN (Wireless Local Area Network, kaldes også IEEE X), som opererer i et ikkereguleret frekvens område, er blevet fremhævet som et muligt alternativ til nuværende 3G løsninger. WLAN er også en del af det mobile internet. WLAN er tiltænkt brugere med bærbare pc er med trådløst netkort, men er som sådan ikke begrænset til (33). Ovenstående giver indtryk af, at det mobile internets nedre lag i ISO modellen er i udvikling væk fra circuit switched til packet switched data transmission. Denne udvikling gennemgår generationer og mobilt internet ikke har fundet sin endelige form, hvis man kan tale om en sådan. Forventningerne og investeringerne i Europa er høje og det forventes, at introduktionen af packet switched netværk og medfølgende nye prisfastsætninger vil påvirke mobil forbrugere positivt. Men der findes også en frygt for, at teleoperatørernes kraftige gæld kan påvirke deres prisfastsættelse og resultere i at påvirke forbrugerne negativt (25). Det mobile internets øverste lag i OSI-modellen (dvs. applikationer) gennem går også en udvikling, hvor det første skridt har været WAP. I-mode, som kan sidestilles med WAP og har stor succes i Asien, er blevet introduceret i mange lande Foruden den teknologiske forskel, der findes mellem trådet og trådløst internet, er det også en væsentlig forskel og egenskab, at man som bruger af mobilt internet er mobil. Denne egenskab beskrives i det næste. 2.3 Mobilitet Mobilt internet er adgang til internettet, som ikke begrænser mobilitet i samme omfang som trådet internet. Mobilitet anses som muligheden for at bevæge sig geografisk, og ofte ved definition af mobilitet ses på, hvad der begrænser muligheden for bevægelse. Andre definitioner er bredere og bevæger sig udover det geografiske element. I det næste beskrives forskellige definitioner Mobilitet A I (38) anvendes følgende tre begreber: Portability, Movability og Mobility. Portability represents the simple case in which only the terminal is moved and then connected again at another point in the network Movability implies that the subscriber moves his personal access; for example, when logging onto a data network from different network positions Mobility refers to the state of complete ambulatory capability in which both the terminal and subscriber access can be moved, while the network automatically keeps track of all movement Fra (38, Mobilitet er ifølge ovenstående, at forbrugere kan bevæge sig og enheder kan flyttes frit, og netværket automatisk håndtere og ikke begrænser dette. En bærbar, en pc eller en anden enhed, som flyttes fra et netstik til et andet netstik kategoriseres som portability. En bruger, som (fx. via internet) logger på sin netbank både 12

13 hjemmefra og fra arbejde, kategoriseres som movability. Kombinationen af at både bruger og enhed flyttes uden at forbindelsen til netværket forsvinder, kategoriseres som mobilitet, fx, uafbrudt adgang til netbank fra en mobiltelefon i bevægelse eller stilstand. Lars Magnus Ericsson, som stiftede Ericsson, kørte rundt i sin bil med udstyr, så han kunne forbinde en traditionel telefon til de telefonledninger, som var ved master langs vejen. Dette var inden opfindelsen af mobiltelefonen, og Ericssons brug af telefon i bilen er portability (64) Mobilitet B Kristoffersen og Ljungberg (23) inddeler mobilitet i tre tilstande (modality): rejsende, gående og besøgende (traveling, wandering og visiting). De skriver, at alle personer mobile, men i forskellige grad, og graden afhænger i hvilken tilstand, man befinder sig i. De tre tilstande har forskellige karakteristika og krav til mobile produkter og services, hvis disse skal anvendes tilfredsstillende. Kristoffersen og Ljungberg opstiller følgende model. Figur 5 Basic reference model of Mobile Informatics. (23) I modellen beskrives mobilt brug af IT udfra tre områder: environment, application og modality (omgivelser, anvendelse og tilstand). Disse tre områder gør hver især indflydelse på brugen af IT. Environment Physical surrounding Mobile IT use Modality Application Technology Social surrounding Wandering Data Traveling Program Visiting Kristoffersen og Ljungberg bruger selv eksemplet om brugeren, som rejser (tilstand) stående i en fyldt bus (omgivelser) og vil anvende en web browser (anvendelse) ved brug af mobiltelefon og en PDA (personal digital assistant). De beskriver, at ens mobilt brug af IT påvirkes af, hvor man befinder sig, hvilken kombination af teknologi, program og data man bruger og hvilken tilstand man befinder sig i. At når man er gående, så er det ikke anvendeligt at bruge en bærbar og man derfor afholder sig fra det. Man kan også anvende det omvendt forhold, således at ens behov for og adgang til IT, påvirker hvilken tilstand, man kan trives i. Udfyldelse af en opgave, som kræver stort visuelt display og stor datakraft, er i dag ikke mulig at gennemføre, imens man står op i et metro-tog, og derfor vil man bevæge sig væk fra en sådan tilstand for at gennemføre en sådan arbejdsopgave. Introduktionen af ny teknologi som fx. mobilt internet vil ændre på, hvor og hvornår det er muligt at udføre opgaver og vil derfor bidrage til øget mobilitet Mobilitet C Kakihara og Sørensen (21) karakteriserer mobilitet ud fra områder, som strækker sig udover geografisk bevægelse og inddrager yderligere to dimensioner 3. De tre områder er: spatiality, temporality og contextuality (sted, tid og kontekst). De giver som eksempel det, som de kalder symbolic travel i cyberspace, hvor the boundary between here and there dissolves. Man flytter sig mental og i cyberspace, men ikke fysisk, fx. når man bevæger sig fra et virtuelt chatrum i Italien til en samtale med omkringværende personer og så til et chatrum i Australien, hvorfor mobilitet begrebet tages op til overvejelse. 3: It is obvious that the current debates on mobility only concerns geographical movement of humans and that such a perspective is quite incapable of capturing the complex, emerging reality of mobility in our social lives (21, s 2). 13

14 Figur 6 Three dimensions of mobility and those extended perspective. (21) De opstiller efterfølgende tabel Dimension of mobility Aspect of interaction Extended perspective Spatiality - Where Geographical movement of not just human but objects, symbols, images, voice etc. Temporality - When - Clock time vs. Social time (Objective vs. Subjective) - Monochronicity vs. Polychronicity Contextuality - in what way - in what circumtance - towards which actors - Multi modality of interaction - Unobtrusive vs. Obtrusive - Ephemeral vs. Persistent - Weakly & strongly tied social networks Spatiality refererer til det fysiske sted. Ens færden er ikke længere hæmmet af, at man fx. skal være i nærheden af en fastnettelefon, hvis man har en mobiltelefon. Det samme gælder ens virtuelle og online færden. Det er nemt og hurtigt at skifte fx. online community 4. Temporality refererer til det tidsmæssige aspekt. Tidsforbrug kan administreres bedre og nedbringes som følge af introduktion af ny teknologi, og sætter ikke begrænsning for hvornår arbejde og koordination af arbejde sker 5. Contextuality refererer til den kontekst (aktørers humør, kulturel baggrund, fysiske omgivelser mv.) hvor i interaktionen foregår 6. Eksempelvis er en bruger uden adgang til fastnettelefon i en anden (teknologisk) kontekst og således begrænset på vise fronter, end en bruger med adgang til fastnettelefon. Kakihara og Sørensens kontekstdimension er også at finde i Kristoffersen og Ljungberg Basic reference model, hvor det fremhæves, at brugen af IT påvirkes af fysiske og sociale omgivelser fx. formelle og uformelle regler. Disse tre dimensioner bruges af Kakihara og Sørensen til at beskrive metaforer for interaktion. Den historiske udviklingen i interaktionen skitseres med tre metaforer. Før IT og telekommunikation blev tilgængelig for offentligheden, var interaktion mennesker i mellem begrænset til lokale geografisk områder, illustreret som en region metafor. Introduktionen af telefoner og internet illustreres som en netværk metafor. Den sidste og nuværende form for interaktion beskrives via metaforen fluid (flydende), hvor interaktion konstant tager forskellige former, flytter sig og aktører nemt kan udskiftes. Kakihara og Sørensen skriver: The patterns of social interaction are dynamically reshaped and renegotiatied through our everyday activities significantly freed from spatial, temporal and contextual constraints. (21, s 5) Technologies such as the mobile phone, sms, pagers, , laptops, PDAs, ICQ, provide fluid conversation and awareness spaces potentially mobilizing human interaction patterns. (21, s 5) SMS: Short Message Service. PDA: Personal Digital Assistant. ICQ 7 er et onomatopoietikon og udtales I seek you ) Man kan firkantet set kategorisere ens mobilitet, udfra hvor man i det tre dimensionelle koordinatsystem befinder sig, dvs. i hvor høj og lav grad man er begrænset i forhold til tid, rum og kontekst, og således i hvor høj og lav grad ens interaktion er bundet. Det kan man videreføre til, i hvor høj og lav grad man er mobil og frigjort. Kakihara og Sørensen nævner udbredelsen af mobiltelefoner med adgang til det mobile internet i Japan som eksempel på, hvordan interaktion er flydende. I deres eksempel anvendes et budfirma og til de tre dimensioner nævnes blandt andet. 4:..spatial mobility refers not only to extensive geographical movement of people; it also signifies the global flux of objects, symbols, and space itself... (21) 5: It is no longer strictly necessary to share the same time period exclusively with a particlar person or group. Moreover, whereas telephones and fax machines reduced the response time from weeks and days to a few seconds, the computers and the internet make it further contracted into nanoseconds (21) 6: In face-to-face interaction among people, conformity of such contextual aspects is very important: same cultural background, shared mood and high degree of mutual recognition are preferable. Yet thanks to various ICT applications and mediated communication media, people nowadays can easily interact with others relativeliy freed from such contextual constraints, interaction with people inlargely different contexts. in this sense, the relationship between interaction among people and contexts in which they are is becoming mobilized in terms of flexible patteres of interactions across different contexts (21, s 4). 7: ICQ er et computerprogram til udveksling af typiske elektroniske tekst beskeder mellem personer 14

15 Om spatiality Om temporality Om contextuality By acquiring real-time information of truck location from drivers mobile phone, the DMO has become able to coordinate route of truck more flexibly. (21, s 7) DMO: Distribution Management Office Based on information about truck location and current load capacity that is sent from all drivers, the DMO can instantaneously find the most appropriate truck... (21, s 7) Whereas actual operation had been rigidly conditioned by various contextual constraints such as drivers situation and current load capacity of truck, the newly introduced internet mobile phone system has released interaction between the DMO and driver from those constraints... (21, s 7) Som det kan ses, så beskriver Kakihara og Sørensen spatiality dimension ved brug af telefonens geografiske position, som er kernen i location based services. Kakihara og Sørensen opstiller tre dimensioner som de beskriver interaktion og mobilitet udfra. De ser på hvordan introduktionen af ny teknologi som mobiltelefonen, der løsner begrænsninger i tid, sted og kontekst for interaktion og mobilitet. Kristoffersen og Ljungberg opstiller en model over en række områder, som indvirker på mobilt brug af IT. De beskriver primært, at omgivelserne, anvendelse og tilstand har betydning for hvordan IT anvendes og i hvilket omfang disse tre områder kan begrænse forbruget. 2.4 Mobile klienter Ofte sidestilles begrebet mobil (mobile) med trådløs (wireless), men en mobil klient behøver ikke at være trådløs. Omvendt gælder det også, at en trådløs klient ikke er lig med, at klienten er mobil. I begrebet klient ligger implicit også begrebet server, da uden en server vil en enhed ikke opfattes som en klient, men som en selvstændig enhed fx. en lommeregner. En lommeregner er en mobil enhed, men er ikke en klient ej hellere trådløs. En bærbar pc med et netkort kan agere, som en klient i et trådet netværk og er mobil, men ikke trådløs. Trådløse mobile klienter med adgang til internet har fokus i dette afsnit. En mobil klient på det mobile internet omfatter mange typer og det er også kendetegnede for mobile klienter: Der er mange slags og alle har forskellige egenskaber. Mobile klienter kan kategoriseres ud fra deres brug af trådløs transmission fx GSM, GPRS, CDMA dvs. teknologi på det nederste lag i ISO modellen. Ofte laver mobiltelefonproducenter dog flere udgaver af samme model, blot med forskellig underliggende teknologi. Der findes endda også udgaver, som har understøttelse af flere teknologier på de nederste lag fx. både GSM og GPRS. Applikationerne på klienterne i de øverste lag er oftest ikke forskellige fra klient til klient. Fx. er kalender, telefonbog, opkaldsstatistik mv. (dvs. softwaren) forholdsvis ens i de forskellige udgaver. Det samme gælder også hardware, (bortset fra hardware nødvendig til de nederste lag). Processor, hukommelse, skærm og tastatur er det samme fra udgave til udgave indenfor samme serie. Alligevel er mobile klienter mere brogede. Hvor brugen af trådet internet er domineret til computere med rimelige ens karakteristika, så er egenskaber og ressourcer for det mobile internets klienter mere blandede. Efterfølgende tabel sidestiller egenskaber for to typiske klienter: En pc, som anvendes på internet og en mobiltelefon, som anvendes til mobilt internet 15

16 Figur 7 Sammenligning af PC og mobiltelefon Internet (PC) Input 102 taster qwerty keyboard Mus CD og floppy disk USB, seriel port, bluetooth Evt. mikrofon og joystick Output Stor skærm med millioner af farver, stor opløsning Høj kvalitetslyd (CD) Mus og joystick med force feedback Printer System God processorkraft Stort lager i form af harddisk og hukommelse Netkort / modem Ubegrænset mængde af strøm Standardiseret hardware og software, få operativsystemer Middel til høj båndbredde Mobilt internet (mobiltelefon) Input 12 taster med T9 system Evt. 2 eller 4 pile taster/directional pad (D-pad)/trackpoint Mikrofon Evt. kamera og GPS Output Lille skærm med lille opløsning, sort/ hvid måske tusindevis af farver Lyd måske polyfonisk Vibrator System Ringe processor kraft Ringe lagerplads Trådløs netværksadgang og evt. infrarød og bluetooth port. Mulighed for telefoni/ samtale Begrænset mængde af strøm Proprietær og forskellig operativsystem og software. Evt. standardiseret operativsystem Lav båndbredde Evt. proprietær interface/stik til eksterne enheder Evt. smart card (SIM-kort) Prisen på de to klienter er forskellig. Mobiltelefonen er billigst, og engangsmobiltelefoner er allerede udviklet. Desuden vil brugen af en mobiltelefon skabe en finansiel binding til et telefonselskab, i kraft af et abonnement, som skal betales uanset om telefonen anvendes eller ej. Dog findes prepaid 8 løsninger, som ikke kræve abonnement En anden forskel og meget iøjnefaldende forskel er størrelse og vægt, som naturligvis er af betydning for graden af mobilitet. En hurtig sammenligning af en fastnettelefon og en mobiltelefon afslører, at en mobiltelefon har et display, som ikke er nødvendig for samtale, men som har vist sig også at være en væsentlig forskel mellem fastnet og mobiltelefoner. Det kan nævnes, at mobiltelefoner langt fra er de eneste klienter, der har adgang til mobilt internet, men er de mest udbredte blandt mobile klienter. Andre mobil internet klienter er bærbare computere, håndholdte computere, og andre simplere tovejs-kommunikationsredskaber og der kommer sikkert flere til. Figur 8 Typer af mobile klienter Efterfølgende tabel viser en oversigt over klienter, hvor kapaciteten er størst øverst og falder nedad Computer Bærbar computer HP, Compaq, Fujitsu, Dell, HP, Compaq, IBM, Toshiba Dell, HP, Compaq, IBM, Toshiba, Fujitsu Tablet PC/ Smart Displays Håndholdt computere Hybrid Håndholdt / Mobiltelefon Toshiba, HP, Acer, Fujitsu, Viewsonic Palm, Handspring, Casio, HP, Compaq, Toshiba, Sony Danger hiptop, Neonode, Orange SPV, RIM/Blackberry, HTC, Audiovox Thera 8: Den italienske teleoperatør Omnitel var den første operatør, som introducerede prepaid telefoner succesfuldt (57, s 87) 16

17 Mobiltelefon Engang mobiltelefon Hybrid Håndholdt / Twoway Twoways / Oneway pager Ur / SPOT Nokia, Motorola, SonyEricsson, Siemens, NEC,Samsung, Toshiba Hop-on Cybiko Motorola, NEC, Panasonic, Samsung Fossil, Citizen Det er meget beskrivende for bredden i udvalget, at PC og bærbar er de eneste i tabellen, som kan udpeges som klienter af trådet internet og at resten inklusiv bærbare computer kan udpeges som mobile klienter. Kapaciteten og egenskaberne for mobile klienter er spredte i større grad end hos trådet klienter, og forskellige sammensmeltninger mellem mobile klienter findes også. Der findes fx. flere og flere udgaver af mobile klienter, som har egenskaber fra håndholdte computere og mobiltelefoner. Som vist i Figur 7 er nogle mobiltelefoner i dag udstyret med et operativsystem, hvilket flere producenter tilslutter sig. Et af formålene med at anvende et operativsystem i mobiltelefoner er at lade andet software få en standardiseret adgang til mobiltelefonens hardwareressourcer. De fleste nyere mobiltelefoner kan tilføjes ekstra software eller ændringer til eksisterende software. I dag er der få dominerende operativsystemer til mobiltelefoner, hvor Symbian har størst tilslutning, men Microsofts Pocket PC Phone Edition, PalmSource 9 og MontaVista Linux og andre Linux varianter 10 er også operativsystemer til mobiltelefoner. Figur 9 Løsninger på afvikling af programmer på mobiltelefoner (29, * er tilføjelser) Følgende giver overblik over teknologi til afvikling af programmer, der findes i mobiltelefoner. Java baseret: J2ME 11, i-appli (NTT DoCoMo), Personal Java (Sun), ExEn 12 (In-Fusio) C/C++ og Java baseret: EPOC 13 (Symbian), BREW 14 (Qualcomm), Win32 (Microsoft Windows CE), Mophun 15 (Synergenix)*, Swerve 16 (Superscape)*, GVM (Game Virtual Machine) (Sinjisoft) CLR (Common Language Reference) og.net framework (Microsoft) GVM (Game Virtual Machine) De fleste af ovenstående er generelle miljø for softwareafvikling, hvor andre er fokuserede på afvikling af spil og grafik (ExEn, Mophun og Swerve). Tidligere var det kun muligt at lægge simple applikationer på mobiltelefonens SIM kort, men det anvendes i mindre grad i dag. Applikationer på SIM kortet har adgang til nogle af mobiltelefonens hardwareressourcer. Disse SIM kort har de facto standarder i kraft af, at der findes få leverandører 17 af disse og i kraft af at der findes få udviklingsværktøjer (kaldet SIM Tool Kit eller STK). Det skal nævnes, at teleoperatører kun sjældent lader leverandører lægge deres software på deres SIM kort. SIM kortets primære funktion er at fungere som identifikation af telefon og forbruger, blandt andet så korrekt afregning af forbrug kan foretages, men også så et opkald kan ledes til rette mobiltelefon, imens den er i bevægelse og således et væsentligt element i mobilitet Egenskaber ved mobile klienter Introduktionen af Sonys walkman forbindes med frigørelse fra geografiske begrænsninger og således øget mobilitet 18. Men walkman sammenkædes primært med øget individualisering, personlighed og livsstil, da walkman er personlig. Musik på en walkman høres kun af en person og deles ikke, som ved en transistorradio. Med walkman valgte man sin musik, som man ville høre, hvor musikken i en transistorradio var bestemt af radiostationen og noget man delte med sine omgivelser. Det samme ses med mobiltelefoner. Mobiltelefoner har mobil lyd i form af MP3 afspillere og FM- 9: Samsung og Kyocera anvender PalmSource i nogle af deres mobiltelefoner 10: Motorola og NEC var blandt mobiltelefonproducenter som først anvendte linux i deres mobiltelefoner. 11: Java 2 Micro Edition, (hentet 1. december 2004) 12: (hentet 1. december 2004) 13: (hentet 1. december 2004) 14: (hentet 1. december 2004) 15: (hentet 3. december 2004) 16: (hentet 3. december 2004) 17: Gemplus (http://www.gemplus.com hentet 3. december 2004), Axalto (http://www.axalto.com hentet 3. december 2004), Oberthur (http:// wwwoberthurcs.com hentet 3. december 2004) og De la Rue (http://www.delarue.com hentet 3. december 2004) 18: Doing Cultural Studies. The Story of Sony Walkman af du Gay, Hall et al. 17

18 radiomodtagere. Som med walkman, deles mobiltelefoner ikke af flere personer. Mobiltelefonen opfattes som en personligt genstand og et signal om ejerens livsstil. Individuelle ringetoner, skærmlogoer og covers er et tegn på dette. Denne tendens ses hos teenagere og unge voksne. Langt de fleste mobiltelefoner i verden er udstyret med SIM kort, som entydigt identificeret abonnenten på tværs af landegrænser, hvilket også bidrager til at mobiltelefonen opfattes som personlig. Individualiseringen er nået så vidt, at man i Sydkorea kan bestemme hvilken opkaldstone folk hører, når de foretager et opkald til dig fx. i form af musik (53). Et andet tegn, på at mobiltelefonen opfattes, som mere end en telefon, er, at folk er villige til at betale mere for en mobiltelefon end for en fastnettelefonen, selvom man kan hævde, at de begge dækker samme basale behov: kommunikation. Dog kan man også begrunde den højere pris i mere kompleks teknologi og det faktum, at man er mobil, samt flere funktioner i mobiltelefonen. Dog er der tendens til at trådløse telefoner, som fungerer i et begrænset lokalområde (fx. hjemmet) ikke skal ligne en mobiltelefon og ikke skal integreres med en mobiltelefon. Det er selvom det er muligt at lave en telefon, som ret teknisk kan fungere som trådløs i hjemmet og som mobiltelefon udenfor hjemmet. Nedenstående tabel viser eksempler på forskellige materielle genstande. Genstandene er placeret alt efter hvor personlig og fælles en genstand opfattes, hvor personlig er yderst til højre og fælles er yderst til venstre. Der findes tilfælde, hvor eksemplerne ikke opfattes som personlig fx. kan en familie have en fælles kalender, men tabellen viser, at mobiltelefonen opfattes næsten lige så personlig som smykker og tøj. Figur 10 Fra offentlige til personlige genstande Samfund Lokal samfund Familie Personlig Samfund Interfamile Familie 1-3 personer 1-2 personer 1 person Bibliotek Skole Bus og tog Hospitaler Fritids og sportsklub Hus/opgang Sommerhus Campingvogn Trailer Værktøj Vaskemaskine tv og radio Fastnettelefon Kamera Spillekonsol og (bræt)spil Bil PC Walkman Mobiltelefon Tøj Smykker/Ur Tandbørste Høreapparat Kalender Briller Pacemaker Efter følgende viser at mobiltelefonen kan fungere som et smykke. Figur 11 Siemens Xelibri som hals smykke. Mobiltelefonen ses også som et middel, hvorved teenagere kan frigøres sig fra forældre. Med en mobiltelefon kan forældre komme i kontakt med børn, når de ikke er hjemme og teenagere kan foretage og modtage private opkald, som ikke kendes af forældre. Det giver teenageren større spillerum. På grund af den forstærkende virkning, at mobiltelefonen opfattes som personlig, som en forlængelse af ens personlighed og som tegn på ens livsstil, så har abonnenten yderligere grund til at altid at bære den på sig. Også på det område adskiller mobile klienter sig fra trådet klienter. Mobile klienter er naturligvis bygget til at være mobile, så derved er medbragte mobile klienter altid indenfor rækkevidde og åben for impulser. En anden væsentlig forskel er også at de altid er tændt, og er de ikke tændt, er de hurtige og nemme at tænde (dvs. lille eller ingen boottid). Efterfølgende viser eksempler på mobile enheder, som er henvendt direkte til unge. Det viser også, at mobile enheder specialiseres til bestemte funktioner og illustrerer bredden i variationer af mobile klienter er stor. De viste mobile enheder er specialiseret til spil, hvor nogle kan udnytte trådløse bæremedier. 18

19 Game Boy Advanced fra Nintendo (2001) N-gage fra Nokia (2003) Ball fra Nintendo s Game & Watch serie (1980) B ngo fra TTPcom (2003) Umiddelbart er det ikke muligt ud fra udseende at afgøre hvilke enheder, som har telefon indlejret, men af de viste har de to Nokia N-gage modeller, B ngo og Vodafone prototypen indbygget telefon. Det skal dog nævnes, at mange af enhederne har indbygget andre trådløse bæremedier. Mobiltelefon producenten Sagem har også i samarbejde med teleoperatøren Orange UK og den franske spilproducenten In-Fusio som de første produceret en mobiltelefon specielt egnet til spil (61). Mange af SonyEricssons mobiltelefoner er fokuserede på spil og er udstyret med spil-api et til mophun fra Synergenix og mobiltelefonerne er udstyret med et mini joystick. Wildseed 19 har produceret et produkt, de kalder smart skin, som er et cover til en mobiletelefon med smart card og elektronik indbygget i coveret. Dette produkt er også rettet mod teenagers og underholdning herunder mobile spil. Gamepark GP32 (2004) N-gage QD fra Nokia (2004) Playstation Portable fra Sony (2004) Ovenstående er et uddrag af gamle og nye enheder, som smelter sammen. Denne sammensmeltningstendens ses også med håndholdte computere og mobiltelefoner. Også digital kamera og mobiltelefoner er smeltet sammen og er stor succes. Det mobile internets klienter er ikke blot klienter med adgang til internet. Mobile klienter og enheder kan mere og mere. Tendensen er, at alle tænkelige mobile enheder, man som person kan bære på sig, smelter sammen med mobiltelefonen. Efterfølgende er en liste over nogle mobile artefakter, som er smeltet sammen med eller er planlagt at smelte sammen med mobiltelefonen Nintendo DS (2004) Gizmondo (2004) Tapwave Zodiac (2003) Vodafone prototype (2004) 19: (hentet 3. december 2004) 20: (hentet: 3. december 2004) Ur Lommeregner PDA/håndholdt computer Radio Digital walkmen Videokamera og stilkamera Spil Lommelygte Termometer Lomme spejl Tv Fjernbetjening Gas alarm/sensor Alkometer Sirene/overfaldsalarm Mygeskræmmer via lyd (20) Finger akupunktur apparat Pedometer 20 (måler gang tilbagelagt) (45) Alkometer 19

20 Introduktion Mobilt internet Mobile applikationer Location based services Adfærd Konklusion Tendensen er, at andre enheder smelter sammen med mobiltelefonen og at mobiltelefonen er centrum for andre mobile enheder. Sammensmeltninger mellem mobiltelefoner og mobile enheder ses oftere end med andre mobile enheder. Den kan tænkes, at en rangering af funktioner i enheder vil afsløre, at telefon egenskaben ikke ligger øverst over funktioner, som ønskes i en enhed, men derimod fx. ur, SMS, kamera, regnemaskine mv. Tendensen er dog at sådanne multienheder har telefonegenskaber indbygget Fremtidige mobile klienter Figur 12 Tooth implant, James Auger, Royal College of Arts (32) Da flere mobile enheder smelter sammen, er der større tendens til at man altid har musik, foto, spil, og internetbrowser mv. med hånden. Man taler om PAN (personal area network), hvor enheder, som bæres på kroppen, kan kommunikere sammen. Man taler også om pervasive computing og ubiquitous systems. Begrebet ubiquitous computing blev opfundet af Mark Weiser i 1988, og kan kort skitseres med teknologi og enheder som fx. computere, der er overalt (på mennesker og i omgivelserne). De er usynlige og fungerer sammen i baggrunden. Mark Weiser (58) beskriver en bil som et eksempel på, hvordan teknologi fungerer sammen i baggrunden. I en bil er mange motorer, meget elektronik mv., men chaufføren behøver ikke kende alle dele af bilen for at bruge den, men alle dele er nødvendige for at bilen skal fungere. Teknologien er skjult, men nødvendig. Udfra denne tankegang kan man forestille sig, at mobiltelefonen er gemt af vejen og at den blot er et sted på kroppen. Det ses allerede i dag, hvor man kan få trådløse headset og samtaler kan gennemføres med mobiltelefonen liggende i lommen. Royal College of Arts i London har udviklet en prototype21 på en mobiltelefonen i en tand. NTT DoCoMo har også forsket i, at lyd i en telefonsamtale kan føres via vibrationer i fingere. En finger sættes i øret og overfører vibrationer, som øret kan opfatte. Vibrationer stammer fra en enhed, som sidder på håndled. NTT DoCoMo forsker også i, at man kan styre opkald ved brug af fingere. Samles fx. to fingerspidser kan der overføres elektrisk energi imellem de to fingere og det signal kan bruge til fx. at løfte røret og starte en samtale. Trods trådløse headset skal man i dag have den fysiske telefon frem og adgang til tasterne for at kunne foretage opkald, men det er kun et spørgsmål om tid før teknologi, og design har løst det problem. Underholdningsbranchen især indenfor film og sci-fi genren har altid været gode til at producere forslag til dette. Fra computer tegnefilmen Final fantasy som foregår i Hovedpersonen Aki Ross anvender et navigationssystem, placeret på håndleddet og som styres med fingere. Grænsefladen er holografisk. 21: Put your mobile where your mouth is (hentet: 3 september 2004). Se også org.uk/mediaroom/newsreleases/1556/index.html (hentet: 3 september 2004) 20

Mobilt internet og adfærd

Mobilt internet og adfærd Mobilt internet og adfærd Særligt med hensyn til mobile spil og location based services Af Trond Bjerkan Cand.merc.dat kandidatafhandling Mobilt internet og adfærd Særligt med hensyn til mobile spil og

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Mobilitet og anvendelse af smartphones

Mobilitet og anvendelse af smartphones Mobilitet og anvendelse af smartphones evikali a/s Etableret af Anders Rolann og Sten Nornes i år 2000. Begge ingeniører. Specialiseret i udvikling og implementering af løsninger og IT-assistance til forretnings-

Læs mere

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk IT og økonomi Lektion: N: Netværk Lektionens emner Hvorfor netværk? Typer af netværk Fysisk opbygning Netværksoperativsystemer Protokoller Internet baggrundsteknologi Basistjenester Sikkerhed Hvorfor netværk?

Læs mere

Avancerede Datanet. Udviklingen i Netværksarkitekturer. Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg

Avancerede Datanet. Udviklingen i Netværksarkitekturer. Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg Department of Control Engineering Distributed Real-time Systems Avancerede Datanet Udviklingen i Netværksarkitekturer Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg Avancerede

Læs mere

Trådløs Brugervejledning

Trådløs Brugervejledning Trådløs Brugervejledning Copyright 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows er et amerikansk-registreret varemærke tilhørende Microsoft Corporation. Bluetooth er et varemærke tilhørende dets

Læs mere

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline Standarder H2 2009 Hvorfor standarder? En rekommandation? Er en retningsline En standard Er en rekommandation som flere tallet er enig om! En rekommandation er svagere end en standard! Mercantec Lkaa 2009

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag:

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag: Trådløse netværk TCP/IP stakken TCP/IP er nok den mest benyttede netværks protokol. Protokollen har fået sit navn efter de to vigtigste protokoller i den : Transmission Control Protocol (TCP) og Internet

Læs mere

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1 WAN s - langdistance netværk! Netteknik 1 Wide Area Network Hjemme arbejdsplads Hjemme arbejdsplads ISDN2 ISDN30 ISDN ISDN2 1 Mbps FRAME RELAY 512 Kbps Frederiskhavn - Filial RAS 512 Kbps Aarhus - Hovedkontor

Læs mere

DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP

DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP AGENDA 01 Kort præsentation 02 Behov i forbindelse med de 4 dimensioner 03 Koncept for sikker forbindelser 04 Netværkssikkerhed

Læs mere

WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000

WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000 WEB Server og Ethernet Data Logger Lonbox PID4000 Åbne Netværk? LonMark XML/SOAP... FTP HTTP TCP IP UDP EIA852 IEC709.1 (LonTalk ) Ethernet WiFi (wireless) TP/FT-10 PL-20 Prolon Data Logger Udvikling Teknologi

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S Apps og smartphones HMI mobil devices og produktions-it Anders Rolann, evikali A/S Agenda Kort om evikali A/S Mobil Teknologi Smartdevices Fordele og ulemper ved smart devices Vision Brug af Apps i automation

Læs mere

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian N E X T G E N E R A T I O N R A D I O tube Brugermanual Internet Radio tube OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian on facebook Design Indhold Oversigt...3 Front

Læs mere

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 VoIP Voice over IP & IP-Telefoni Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 Oversigt over foredrag VoIP I Dag Hvordan står tingene i dag? Netværksstrukturen for VoIP Benyttede VoIP-standarder/protokoller

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater

Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater TILBEHØR Din optimale forbindelse Med Oticon ConnectLine kan du få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater i flere situationer end før. Med ConnectLine

Læs mere

Mobil IT Sikkerhed. / Mette Nikander

Mobil IT Sikkerhed. / Mette Nikander Mobil IT Sikkerhed / Mette Nikander C-cure Etableret i 1993 Specialiseret i IT Sikkerhed Samarbejder med både danske og internationale leverandører Internationalt netværk af sikkerhedsspecialister Fungerende

Læs mere

Netbaserede kontekstafhængige services LaCoMoCo November 11, 2004

Netbaserede kontekstafhængige services LaCoMoCo November 11, 2004 Netbaserede kontekstafhængige services LaCoMoCo November 11, 2004 Lars Birkedal [birkedal@itu.dk] The IT University of Copenhagen LaCoMoCo Forskningsnet nu og i fremtiden p.1/18 LaCoMoCo Laboratory for

Læs mere

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M.

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M. M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M mininet EN ØVELSE I AT ETABLERE ET NETVÆRK S E R V I C E O G K O M M U N

Læs mere

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Ole Borch Slide 1 Doc Bud på arkitektur (som mange andre steder) Sygehus Hemmelig Meget hemmelig WWW browser WWW Server Dataplejer Staklen Internet

Læs mere

Multiguide til C903IP

Multiguide til C903IP Multiguide til C903IP Om IP kameraer For at kunne installere et IP kamera er det vigtigt at vide, at der finder flere forskellige slags IP adresser: - Den eksterne IP adresse har du fået tildelt af din

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

KORT VEJLEDNING TIL MODEM OPTIONS FOR NOKIA 7650

KORT VEJLEDNING TIL MODEM OPTIONS FOR NOKIA 7650 KORT VEJLEDNING TIL MODEM OPTIONS FOR NOKIA 7650 Copyright 2002 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes 9354504 Issue 2 Indhold 1. INTRODUKTION...1 2. INSTALLATION AF MODEM OPTIONS FOR NOKIA 7650...1 3. ANGIVELSE

Læs mere

Media College Aalborg Side 1 af 11

Media College Aalborg Side 1 af 11 Media College Aalborg Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Hvilket fjernsupport egner sig bedst af, eller Windows fjernskrivebord, når et firma skal supportere sine kunder?... 3 Hvorfor

Læs mere

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15

smart-house Web-Server Manual smart-house Web-Server Manual 1 of 15 smart-house Web-Server Manual CARLO GAVAZZI AS, PB 215, NO-3901 Porsgrunn Telefon: 35 93 08 00 Telefax: 35 93 08 01 Internet: http://www.carlogavazzi.no E-Mail: gavazzi@carlogavazzi.no 1 of 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SIP. Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale. SIP design mål

SIP. Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale. SIP design mål Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale design mål Give mulighed for at integrere nye faciliteter efterhånden som de opfindes er ikke en erstatning for det offentlige telefonnet - er helt sin

Læs mere

Exchange 2003 Mobile Access

Exchange 2003 Mobile Access Exchange 2003 Mobile Access Mulighederne for at se indbakke, kalender og kontaktpersoner fra en PDA/mobiltelefon er med Exchange 2003 blevet væsentligt forbedret. I takt med denne forbedring, er der også

Læs mere

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Pressemeddelelse Sony, 14. september 2010 Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Sony præsenterer nu den nye VAIO J-serie af ultra slanke og kompakte notebooks Multi-touch VAIO Display

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Network. Netværks design. Region Syd Grundlæggende netværk

Network. Netværks design. Region Syd Grundlæggende netværk Network Netværks design Region Syd Grundlæggende netværk Emner Design Principper 3 lags modellen Core Distribution Access Netværks typer Egenskaber ved et netværk Design Principer Design Principer Hierarki

Læs mere

PNI/GRN - 1. kursusgang

PNI/GRN - 1. kursusgang Jens Myrup Pedersen Ass. Professor Networking and Security Center for Network Planning PNI/GRN - 1. kursusgang 10/17/2007 1 Struktur på kurset 5 Kursusgange (JMP 3 gange, JDN 2 gange). Form: 2x 45 minutters

Læs mere

Deling i Windows. Netteknik 1

Deling i Windows. Netteknik 1 Deling i Windows - via Net eller Hjemmegruppe! Netteknik 1 Net historisk set Net - Network Basic Input Output System Giver - på en simpel og nem måde - mulighed for at dele ressourcer (filer, printere

Læs mere

Bluetooth til Windows

Bluetooth til Windows Bluetooth til Windows Sådan kommer du i gang Copyright 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Microsoft og Windows er amerikanskregistrerede varemærker tilhørende Microsoft Corporation. Bluetooth

Læs mere

SIP. Session Initiation Protocol. TDC IP telefoni Scale

SIP. Session Initiation Protocol. TDC IP telefoni Scale SIP Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale SIP design mål Give mulighed for at integrere nye faciliteter efterhånden som de opfindes SIP er ikke en erstatning for det offentlige telefonnet -

Læs mere

Motorola Phone Tools. Kvikstart

Motorola Phone Tools. Kvikstart Motorola Phone Tools Kvikstart Indhold Minimumskrav... 2 Før installering Motorola Phone Tools... 3 Installering af Motorola Phone Tools... 4 Installering og konfigurering af mobil enhed... 5 Registrering

Læs mere

Trådløs (kun udvalgte modeller)

Trådløs (kun udvalgte modeller) Trådløs (kun udvalgte modeller) Brugervejledning Copyright 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Microsoft og Windows er amerikanskregistrerede varemærker tilhørende Microsoft Corporation. Bluetooth

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

3OMSTILLING. Brugermanual til 3SoftPhone

3OMSTILLING. Brugermanual til 3SoftPhone 3OMSTILLING Brugermanual til 3SoftPhone Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. OVERBLIK... 3 3. INSTALLATION... 4 4. LOG IND... 4 5. BESVAR OPKALD... 4 6. 3SOFTPHONE OG OMSTILLINGSBORDET... 5 7. FORETAG

Læs mere

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession Datalogisk Institut Aarhus Universitet Plan Kort introduktion til protokoller Protokoller i ISIS Katrinebjerg projekter Internet-baseret trådløs telefoni

Læs mere

Datapakke. Data. Afsender. Modtager

Datapakke. Data. Afsender. Modtager Program Kl. 17,00 Opstart og velkomst fra afdelingen Kl. 17,15 Hvad er bredbånd og datakommunikation Kl. 18,00 Spisning Kl. 18,45 Film omkring, hvad er datakommunikation og netværksudstyr Kl. 19,30 Hvilke

Læs mere

Maskindirektivet og Remote Access. Arbejdstilsynet Dau konference 2015 Arbejdsmiljøfagligt Center Erik Lund Lauridsen

Maskindirektivet og Remote Access. Arbejdstilsynet Dau konference 2015 Arbejdsmiljøfagligt Center Erik Lund Lauridsen Maskindirektivet og Remote Access Arbejdstilsynet Dau konference 2015 Arbejdsmiljøfagligt Center Erik Lund Lauridsen ell@at.dk Marts 2015 1 MD - Personsikkerhed og Remoten Hvad er spillepladen for personsikkerhed

Læs mere

IP Telefoni. IP telefoni introduktion. TDC IP telefoni Scale

IP Telefoni. IP telefoni introduktion. TDC IP telefoni Scale IP Telefoni IP telefoni introduktion TDC IP telefoni Scale Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone

Læs mere

Basal TCP/IP fejlfinding

Basal TCP/IP fejlfinding Basal TCP/IP fejlfinding Dette notat beskriver en række enkle metoder til fejlfinding på TCP/IP problemer. Metoderne er baseret på kommandoer, som er en fast bestanddel af Windows. Notatet er opbygget

Læs mere

IP Telefoni. En introduktion! Funktion, teknologier & begreber. En naturlig udvikling?

IP Telefoni. En introduktion! Funktion, teknologier & begreber. En naturlig udvikling? IP Telefoni Funktion, teknologier & begreber En introduktion! En naturlig udvikling? 1 Indhold Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Først lidt om gammeldags telefoni: PSTN eller POTS Og så en definition

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 4. lektionsgang Det offentlige, E-læring, C2C, P2P og andre applikationer M-commerce, L-commerce Dias 1 - Markedsføring IV - 4. Lektionsgang - Andy Skovby E-government

Læs mere

Godt i gang med.. TDC Webtekst. 13-06-2013 version 2.0

Godt i gang med.. TDC Webtekst. 13-06-2013 version 2.0 Godt i gang med.. TDC Webtekst www.tdcwebtekst.dk www.tdcwebtekst.dk/ny Indholdsfortegnelse Hvad er TDC Webtekst... 4 Før du går i gang... 4 Krav til PC en... 4 Java... 4 ADSL... 5 Internet browser...

Læs mere

VLAN - Virtual Local Area Network

VLAN - Virtual Local Area Network VLAN - Virtual Local Area Network - opdeling af LAN i mindre broadcast zoner Hvad er et VLAN? Virtuel switch, bestående af port 2, 5, 8 og 11 på fysisk switch VLAN s er en logisk opdeling af enheder eller

Læs mere

LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB

LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB Bemærk venligst! Udsæt ikke Sweex Wireless 300N Adapter USB for ekstreme temperaturer. Placér ikke adapteren i direkte sollys eller i nærheden af radiatorer eller

Læs mere

Guide til opdatering af Parrot CK3100 LCD, 3200LS Color, 3200LS+ og MK6100 med en Parrot Dongle

Guide til opdatering af Parrot CK3100 LCD, 3200LS Color, 3200LS+ og MK6100 med en Parrot Dongle Hvis man bruger en Bluetooth dongle fra Parrot (Parrot Dongle), så skal man følge nedenstående guide. Guiden er baseret med opdateringssoftware, version 3.4.1.0, til Microsoft Windows XP. For at kunne

Læs mere

Netteknik 1. AMU kursus nr. 44947. Netteknik 1 (AMU 44947) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus

Netteknik 1. AMU kursus nr. 44947. Netteknik 1 (AMU 44947) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus Netteknik 1 - anvendelse af teknologier og begreber AMU kursus nr. 44947 Formålet med kursus Overblik over Internet teknologier Sammenhængen mellem TCP/IP net og Pc en Ethernet-teknologi Ethernet switches

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

IP Telefoni En naturlig udvikling?

IP Telefoni En naturlig udvikling? IP Telefoni En naturlig udvikling? Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone Network PSTN: Kredsløbs

Læs mere

ARP og ICMP. - service protokoller, som vi ikke kan undvære! Netteknik 1

ARP og ICMP. - service protokoller, som vi ikke kan undvære! Netteknik 1 ARP og ICMP - service protokoller, som vi ikke kan undvære! Netteknik 1 ARP & ICMP Protokoller, som udfører forskellige servicefunktioner på og imellem OSI lagene 2 og 3 Type Code Checksum Type-specific

Læs mere

Forbindelsesstyring Brugervejledning

Forbindelsesstyring Brugervejledning Forbindelsesstyring Brugervejledning Udgave 1.0 DA 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People og Nokia Original Accessories-logoet er varemærker eller registrerede varemærker

Læs mere

Netteknik 1. AMU kursus nr Netværk grundlæggende ( AMU Netteknik 1 ) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus

Netteknik 1. AMU kursus nr Netværk grundlæggende ( AMU Netteknik 1 ) - anvendelse af teknologier og begreber. Formålet med kursus Netteknik 1 - anvendelse af teknologier og begreber AMU kursus nr. 44947 Formålet med kursus Overblik over Internet teknologier Sammenhængen mellem TCP/IP net og Pc en Ethernet-teknologi Ethernet switches

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Introduktion til FoIP (Fax over IP)

Introduktion til FoIP (Fax over IP) Introduktion til FoIP (Fax over IP) Henrik Thomsen/EUC MIDT 2007 Standarder T.30 Almindelig fax over det offentlige telefonnet Foregår i sand tid. Kvittering for modtagelse Fax Pass-Through To Analoge

Læs mere

QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100. SecVision - Quick Manual v1.0

QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100. SecVision - Quick Manual v1.0 QUICK MANUAL BRUGERNAVN: ADMIN PASSWORD: 00000 APP: SMARTEYES PRO PORT: 50100 SecVision - Quick Manual v1.0 1. System Login 1.1. Bruger Login ID: admin Password: 00000 1.2. Indstilling af dato/tid og harddisk

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6 2.4 Fysiske

Læs mere

I denne øvelse vil du få vist hvordan opsætningen af netværket foregår. Målet er at du selv kan konfigurere en IP adresse på din lokal maskine.

I denne øvelse vil du få vist hvordan opsætningen af netværket foregår. Målet er at du selv kan konfigurere en IP adresse på din lokal maskine. I denne øvelse vil du få vist hvordan opsætningen af netværket foregår. Målet er at du selv kan konfigurere en IP adresse på din lokal maskine. Opsætningen her er speciel for dette lokalnetværk, der kan

Læs mere

Laptop Access system for trådløs internetforbindelse og effektiv hoteldrift

Laptop Access system for trådløs internetforbindelse og effektiv hoteldrift system for trådløs internetforbindelse og effektiv hoteldrift Laptop Access system for trådløs internetforbindelse og effektiv hoteldrift Laptop Access System er en moderne service for hoteller, der stiller

Læs mere

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter Brugermanual EnVivo Cassette Converter INDHOLD Introduktion... 3 Produktegenskaber... 3 Udpakning af Cassette Converter... 3 Isætning / udskiftning af batterier... 4 Installation af software... 4 Beskrivelse

Læs mere

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org www.artnode.org Jeg har ikke børn! Jeg kommer ikke med en konklusion. Ej heller et check-liste eller lign. Og jeg kommer heller ikke med et stort teoretisk indlæg her. Jeg kommer med personlig tvist. Ideer

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

3OMSTILLING. Brugermanual til 3SoftPhone

3OMSTILLING. Brugermanual til 3SoftPhone 3OMSTILLING Brugermanual til 3SoftPhone Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. OVERBLIK... 3 3. INSTALLATION... 4 4. LOG IND... 4 5. BESVAR OPKALD... 4 6. 3SOFTPHONE OG OMSTILLINGSBORDET... 5 7. FORETAG

Læs mere

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

Mobile Portal Strategier

Mobile Portal Strategier Mobile Portal Strategier Be close to your customers heart and wallet m-commerce One-to-Really-One Integrated M-Commerce Application M - p o C I P r t a l m-brochure (Short, precise, and highly customized

Læs mere

KORT VEJLEDNING TIL NOKIA MODEM OPTIONS

KORT VEJLEDNING TIL NOKIA MODEM OPTIONS KORT VEJLEDNING TIL NOKIA MODEM OPTIONS Copyright 2003 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes 9356502 Issue 1 Indhold 1. INTRODUKTION...1 2. INSTALLATION AF NOKIA MODEM OPTIONS...1 3. TILSLUTNING AF NOKIA

Læs mere

Trådløs (kun udvalgte modeller)

Trådløs (kun udvalgte modeller) Trådløs (kun udvalgte modeller) Brugervejledning Copyright 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows er et amerikansk-registreret varemærke tilhørende Microsoft Corporation. Bluetooth er et

Læs mere

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion!

IP Telefoni. Funktion, teknologier & begreber. En introduktion! IP Telefoni Funktion, teknologier & begreber En introduktion! En naturlig udvikling? Indhold Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Først lidt om gammeldags telefoni: PSTN eller POTS Og så en definition

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

Netværk & elektronik

Netværk & elektronik Netværk & elektronik Oversigt Ethernet og IP teori Montering af Siteplayer modul Siteplayer teori Siteplayer forbindelse HTML Router (port forwarding!) Projekter Lkaa Mercantec 2009 1 Ethernet På Mars

Læs mere

«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET

«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET «Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET 1 Generelt EDB-NETVÆRK: Der er installeret et edb-net, der er tilsluttet Internettet. Det betyder, at du fra din pc kan få forbindelse til

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt!

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt! Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5 Vigtigt! I forbindelse med installation af dankort terminalen, skal du på den computer hvor dankort

Læs mere

TRUST GAMER NETWORK KIT USB

TRUST GAMER NETWORK KIT USB TRUST GAMER NETWORK KIT USB Brugervejledning Version 1.0 Mange tak Vi takker dig for at have valgt dette produkt fra Trust's sortiment. Vi håber du får megen fornøjelse af det, og anbefaler dig at gennemgå

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Kvik start opsætning af kamera det første du skal gøre:

Kvik start opsætning af kamera det første du skal gøre: Kom godt i gang Tillykke med købet af Valtronics Trådløst IP kamera. Denne quickmanual kan bruges til alle Valtronics IP kameraer. Kameraet giver mulighed for at fjenovervåge steder via sin mobiltelefon

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6

Læs mere

Hvis du ønsker at tilgå Internet trådløst, skal du selv anskaffe dette udstyr. Det kaldes ofte et access point eller en trådløs router.!

Hvis du ønsker at tilgå Internet trådløst, skal du selv anskaffe dette udstyr. Det kaldes ofte et access point eller en trådløs router.! Internetopkobling Afd. 45 Som beboer på Afd 45, har du mulighed for at opnå Internetforbindelse gennem et stik i lejemålet. Denne vejledning gennemgår, hvordan du sørger for din PC eller Mac er korrekt

Læs mere

Trådløst netværk radiobølger

Trådløst netværk radiobølger Trådløst netværk radiobølger Markedet for trådløst udstyr udvikler sig væsentligt hurtigere end andre markedssegmenter indenfor LAN-udstyr (Local Area Network). De fleste produkter på markedet er baseret

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Wildgame ST041 MMS opsætning.

Wildgame ST041 MMS opsætning. Wildgame ST041 MMS opsætning. Med MMS opsætningen kan man sende MMS til Mail eller MMS til telefon. Der skal bruges et MMS abonnement. Vi anbefaler MMS opsætningen, det giver det bedste resultat for modtagelse

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Vejledning i anvendelse af Banedanmarks nye løsning for fjernopkobling. 2. Forudsætninger for anvendelse af ny løsning til fjernopkobling

Vejledning i anvendelse af Banedanmarks nye løsning for fjernopkobling. 2. Forudsætninger for anvendelse af ny løsning til fjernopkobling Vejledning i anvendelse af Banedanmarks nye løsning for fjernopkobling Publiceringsdato Sidst ændret 22/08-2011 Version 4.22 1. Introduktion Banedanmark (BDK) har ændret den måde, man foretager fjernopkobling

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Design og visualisering 2. semester lokationsbaserede oplevelser

Design og visualisering 2. semester lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer Mobile Workshop EASJ 2012 introduktion:

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0

Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0 Brugermanual SuperSail (DS Version) Performance System Release 2.0 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 LOGIN MENU... 3 2 HOVED MENU... 4 3 TRACKER INFO MENU... 5 4 KAPSEJLADS MENU... 6 4.1 TILMELD KAPSEJLADS

Læs mere

LOKATIONSBASEREDE TJENESTER

LOKATIONSBASEREDE TJENESTER LOKATIONSBASEREDE TJENESTER PAPER UDARBEJDET AF Sune Høyer Sørensen (sunehs@gmail.com) Marie-Louise Wagner (malleguk@gmail.com) Thomas Hvid Spangsberg (tbhs@cs.au.dk) Dette paper har til formål at udfolde

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Netteknik 1. - anvendelse af teknologier og begreber. AMU kursus nr

Netteknik 1. - anvendelse af teknologier og begreber. AMU kursus nr Netteknik 1 - anvendelse af teknologier og begreber AMU kursus nr. 44947 Formålet med kursus Overblik over Internet teknologier Sammenhængen mellem TCP/IP net og Pc en Ethernet-teknologi Ethernet switches

Læs mere

Real-time Lokations Systemer for sundheds sektoren

Real-time Lokations Systemer for sundheds sektoren Real-time Lokations Systemer for sundheds sektoren Steen Thygesen Jens Grønvold 1. juni 2010 1 Xtend Mobile 2010. All rights reserved. Xtend Mobile Xtend Mobile Solutions Productivity Mobile Workforce

Læs mere