Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne"

Transkript

1 Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne April 2009 Byggeriets Uddannelser

2 Der er i efterår 08 og forår 09 gennemført en besøgsrunde på samtlige tekniske skoler, der udbyder de uddannelser på bygge- og anlægsområdet, hvor organisationerne 3F, TIB og Dansk Byggeri sammen har et medansvar. Det drejer sig om uddannelserne og specialerne: Tømrer, Gulvlæggere, Tækkemænd, Alutømrer, Anlægsstruktører, Bygningsstruktører, Brolæggere, Tagdækkere, Murere, Stenhuggere og Stukkatører. Der er sået et frø der kan høstes om 10 år, citat underviser i Den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse på en teknisk skole. Når niveauet og holdningerne bliver hævet for alle nyudlærte elever, vil det på sigt slå igennem i et bedre arbejdsmiljø, større sikkerhed og færre skader, nedslidning og ulykker. Målet for skolernes undervisning og den færdiguddannede er at opnå kompetencen til at indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering på byggepladsen eller i virksomheden. Dette har langt de fleste af de besøgte skoler honoreret og opfyldt ved at lade alle deres elever på uddannelserne gennemføre Den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse med certifikat som skolens undervisningstilbud og imødekommelse af målet. Bygge og anlægsområdet vil således få tilført et stadigt stigende antal nyudlærte, der har en solid grundlæggende forståelse og kompetence til at deltage i sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet. den almindelige undervisning, der gennemføres på grund- og hovedforløbene. Besøgsrunden er gennemført som en dialog mellem skolen, de lokale uddannelsesudvalg, underviserne og de nævnte faglige organisationer. Det har været en frugtbar dialog for alle involverede, hvor mange gode vinkler og ideer er båret videre fra skole til skole. Besøgsrunden har vist en fælles holdning på skolerne og i de lokale uddannelsesudvalg for at hæve niveauet omkring arbejdsmiljøet og sikkerhedsuddannelsen Ca ca ca ca ca Baggrunden for besøgsrunden skal findes i de seneste års forstærkede og fælles indsats på arbejdsmiljøområdet, hvor organisationerne 3F, TIB og Dansk Byggeri har taget en lang række initiativer både på uddannelserne, overenskomstområdet og efteruddannelserne. Herunder et fælles ønske om at hæve den undervisning, som eleverne i uddannelserne får, til det niveau, der er beskrevet i Arbejdsmiljøuddannelsen med certifikat. Disse uddannelser har som omtalt ved den seneste uddannelsesrevision forstærket den undervisning, der skal gennemføres på de tekniske skoler omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Der er således nu to ugers obligatorisk undervisning på samtlige de berørte uddannelser. Og arbejdsmiljø og sikkerhed indgår fremover som en integreret del af de afsluttende prøver og derved også i Der er på nogle skoler blevet rejst kritik og stillet spørgsmål til selve konstruktionen især det manglende samspil mellem Arbejdstilsynets regelsæt og UVM s regelsæt for undervisningen i Arbejdsmiljøuddannelsen dette opleves af skolerne som besværligt og fordyrende. 3F, TIB og Dansk Byggeri er opmærksomme på problemstillingerne og vil arbejde på at finde egnede løsninger, men allerede nu har hovedparten af skolerne fundet deres egne måder at tackle problemstillingerne på. Det kan der læses om i denne redegørelse, som er et forsøg på at samle op på disse ideer og vinkler for at videregive inspiration og ideer til andre måder at gennemføre og organisere undervisningen omkring Arbejdsmiljøuddannelsen, sikkerhed og arbejdsmiljøundervisningen. 3F, TIB og Dansk Byggeri takker for denne positive opbakning, man er blevet mødt med på besøgsrunden. 2 Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne

3 Hvorfor forstærket indsats på ungdomsuddannelserne på bygge og anlæg? Uddannelserne og arbejdsområdet skal være attraktive og sikre for at tiltrække unge til området, og der skal i forbindelse med de unges uddannelsesvalg være tryghed til, at der arbejdes aktivt for et godt og højtprioriteret sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø. Desværre har statistikkerne for især de unge nyudlærte i flere år vist, at der sket forholdsvis mange skader og ulykker for netop denne gruppe, når de begynder at arbejde på egen hånd i branchen. Samtidigt har den meget omtalte Herning-undersøgelse, der har været blæst godt op i medierne, påstået at langt størstedelen af eleverne i uddannelserne får en eller flere skader og ulykker i deres uddannelsesforløb og at næsten alle grundforløbselever kommer til skade allerede på grundforløbet. Men at skolerne ikke har kunnet genkende det billede, som undersøgelsen tegner, og at grundlaget i undersøgelsen for at registrere en skade kan diskuteres i forhold til graden og alvorlighed, ændrer ikke ved det faktum, at der i offentligheden er tegnet et skræmmende billede af en særdeles farlig branche. Det er derfor vigtigt, at alle parterne omkring uddannelserne forsat gør en fælles indsats for at løfte sikkerheden og arbejdsmiljøet og lige så vigtigt at denne indsats bliver signaleret ud til de unge, deres forældre og virksomhederne. Det skal være tydeligt, at branchen og skolerne gør en stor indsats omkring dette, så branchen kan fremstå som attraktiv og spændende uden frygt for skader og ulykker. Desværre er der ikke mulighed for at gøre Arbejdsmiljøuddannelsen til en generel og fastsat bestemmelse i uddannelserne fra centralt hold. Muligheden for at gennemføre uddannelsen ligger på den enkelte skole, som den enkelte skoles udbud af undervisningen efter de lokale undervisningsplaner. Disse i samarbejde med og med opbakning af det lokale uddannelsesudvalg. Hvordan undervises der på grundforløbene? På besøgsrunden har det vist sig, at skolerne i store træk har lagt vægt på de samme emner og temaer for den undervisning, der gennemføres på grundforløbene. Disse emner og temaer lever også op til det indhold, der beskrives i grundfaget arbejdsmiljø. Der arbejdes med: at holdningsbearbejde eleverne, så de bliver opmærksomme på deres egen sikkerhed, arbejdsmiljø og sikkerhed i almindelighed samt det fælles ansvar, det er, at være flere der arbejder sammen om arbejdsopgaver. at lære eleverne at betjene håndværktøj og diverse hånd- og stationære maskiner efter sikkerhedsanvisninger, før de overhovedet må arbejde med dem. Her er der skoler, der lægger et kursusforløb ind i undervisningen, hvorved eleverne får et kørekort til at arbejde med maskinerne. Afviklingen af kurset spænder fra gennemgang, besvarelse af opgaveskemaer eller ved at eleven viser sin beherskelse af maskinerne foran andre elever og underviseren. Flere steder skal dette bevis bæres synligt i praktiklokalerne, så det er tydeligt, at de er klar over, hvad der er rigtigt og forkert. at eleverne lærer at bruge de almindeligste personlige værnemidler briller, sikkerhedssko, støvmasker m.m. at lære eleverne, hvad en APV er, samt at de skal udarbejde en APV i forbindelse med arbejdsopgaverne og i virksomheden. Her udarbejder eleverne på flere skoler en simpelt APV over emner og temaer i forbindelse med deres arbejdsopgaver og faglokaler. at eleverne selvstændigt finder anvisninger og sikkerhedsforskrifter på relevante hjemmesider og i opslagsværker. Dette er også i fin tråd med de krav, der er til elektroniske informationsøgning andetsteds i uddannelsesbekendtgørelserne. at eleverne arbejder med at inddrage sikkerhed og arbejdsmiljø i deres planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i praktiklokalerne. Samt lære at gøre rede for dette. at eleverne lærer hensigtsmæssige arbejdsstillinger og ergonomiske hensyn i forbindelse med deres arbejdsopgaver i praktiklokalerne. at eleverne lærer relevant førstehjælp i forbindelse med de almindeligste skader og ulykker på arbejdsområdet snitsår, øjenskylning m.m. at eleverne får en begyndende forståelse af en sikkerhedsorganisation og arbejdsfunktionerne hos en sikkerhedsrepræsentant. Her er der især på skolen i Vejle med succes udviklet en model, hvor grundforløbseleverne hver uge samles til en fælles gennemgang af ugens oplevel- Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne 3

4 ser og arbejdsopgaver. Her vælges en gruppe elever, der på ugentlig basis skal observere og foretage sikkerhedsrunderinger i løbet af undervisningen, for på næste uges fællesmøde at fremlægge de problemer og arbejdssituationer, de har mødt. Endvidere bruges der så også tid på fælles gennemgang af særlige problemstillinger. Herved inddrages elever og der skabes fokus på dagligdagen. Mange skoler bruger folk udefra med erfaringer på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Det kan være folk fra Arbejdstilsynet, lokale sikkerhedsfolk fra virksomheder. Disse besøg giver både eleverne et indtryk af den dagligdag de skal ud i, samt at der rent faktisk foregår et organiseret arbejde for at sikre og forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden. Endvidere kan denne kontakt måske også være med til at give eleverne en anden oplevelse af det organiserede sikkerhedsarbejde, end at det er en påtvungen og udefrakommende kontrolinstans. Skolerne kan også fremover trække på folk fra det nye tiltag, organisationerne har igangsat med et mobilt rådgivningsteam BamBus, som virksomhederne kan få besøg af i forbindelse med deres konkrete arbejdsopgaver og byggesager. Bambus kan kontaktes af skolerne på tlf Skolerne er også i gang med at planlægge og gennemføre de afsluttende projektprøver for grundforløbseleverne. Her vil arbejdsmiljø og sikkerhedsspørgsmålene blive inddraget som en fast del af elevernes afleveringer og indgå i den fremlæggelse af opgaverne, som skal bedømmes. Hvordan skabes der fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i undervisningen og på skolen? Som det er nævnt, er det af stor betydning, at der gøres opmærksom på den forstærkede indsats for bedre arbejdsmiljø og sikkerhed både på skolerne og i uddannelsen. Derfor er det også vigtigt, at eleverne oplever, at der også er en synlig sikkerhedsorganisation på skolerne. Eleverne må kunne se indsatsen på skolen, vide hvem der er i sikkerhedsudvalget, hvor det kan kontaktes m.m. Samt også vide, hvordan de selv kan få indflydelse på afviklingen af undervisningen med hensyn til skolens generelle arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde. På flere skoler inddrages eleverne i skolens sikkerhedsorganisation med deltagelse af enten elevrepræsentanter eller repræsentanter fra de igangværende hold. Selvfølgelig ikke på det helt formelle plan, men for at tydeliggøre, at det er noget, der også prioriteres på skolen. På skolen på Bornholm er der skolens sikkerhedsrepræsentant deltager på møderne i det lokale elevråd og elevrepræsentanter herfra er omvendt repræsenterede i skolens sikkerhedsorganisation under behandlingen af emner, som vedrører dem. Det er også meget vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng mellem de undervisere, der gennemfører arbejdsmiljø og sikkerhedsundervisningen på grundforløbene og hovedforløbet, og de undervisere, der ellers underviser i teori eller praktik samme sted. Nogle skoler har gjort en ekstra indsats for at skabe forståelse indbyrdes mellem faglærerne, så alle har den samme holdning til, hvad der accepteres eller ej. Ellers er der ikke konsekvens i undervisningen og eleverne får et indtryk af tilfældighed, uklare opfattelser og manglende vigtighed. På enkelte skoler lader man andre faglærere følge undervisningen i Arbejdsmiljøuddannelsen på hovedforløbet, som en del af deres efter- og videreuddannelse. Derved sikrer man sig dels, at alle undervisere har certifikat på uddannelsen, og dels at det giver en fælles forståelse for afviklingen, så undervisningen her ikke isoleres til enkelte specialistlærere, mens alle andre ikke føler et ansvar. Det er vigtigt, at der i forbindelse med den oplysning skolerne på forskellig vis giver virksomhederne efter skoleforløbene skriftlig eller/og telefonisk huskes at gøre opmærksom på elevens forståelse og interesse i arbejdsmiljø og sikkerhedsspørgsmålene. Især omkring det skoleforløb, hvor skolen gennemfører selve Arbejdsmiljøuddannelsen, bør der gøres en særlig indsats for at oplyse virksomheden om elevens erhvervelse af kompetencen i både indkaldelse og den opfølgende information. Her har enkelte skoler laver en særlig informations- 4 Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne

5 folder og materiale om Arbejdsmiljøuddannelsen til virksomheden, som sendes ud i forbindelse med indkaldelsen til skoleforløbet. Skolerne bør også signalere tydeligt på deres hjemmesideafsnit for bygge- og anlæg, at skolen rent faktisk udbyder undervisningen med særligt kvalificerede undervisere og på et særdeles højt niveau endog ud over det formelt krævede. Dette er særlig vigtigt over for de unge, der gerne skulle vælge uddannelserne på bygge- og anlæg. Og måske især deres forældre? Samtidigt er det et stærkt signal om skolens prioritering af arbejdsmiljø og sikkerhedsområdet. De lokale uddannelsesudvalg og 3F, TIB og Dansk Byggeri skal også gøre et aktivt informationsarbejde på deres møder for at gøre opmærksom på den forstærkede indsats, der gøres på erhvervsuddannelserne for at højne niveauet og vigtigheden af at støtte op bag eleverne. Hvordan med Arbejdsmiljøuddannelsen på hovedforløbene? Da langt hovedparten af skolerne i dag udbyder Arbejdsmiljøuddannelsen til eleverne på de omtalte uddannelser for derved at holde et højt niveau og opfylde den undervisning, der er bestemt i bekendtgørelse og uddannelsesordning, vil forholdene omkring dette blive behandlet her. Arbejdsmiljøuddannelsen gennemføres de fleste steder inden for et skoleophold. Enkelte steder i fem sammenhængende dage på et skoleforløb. Men for det meste deles uddannelsen med tre dage i begyndelsen af forløbet og de sidste to dage senere på skoleopholdet efter, at eleverne har arbejdet med deres selvstændige og virksomhedsrelevante opgave, som er et krav til gennemførelsen af Arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsmiljøuddannelsen på de 37 timer bliver på nogle skoler fordelt over flere dage med færre lektioner dagligt. En del skoler gennemfører eller overvejer at gennemføre de første tre dage i skoleopholdet og efterfølgende indkalde eleverne til de sidste to dage kombineret med en uges valgfri specialefag efter, at de har været tilbage i virksomheden og arbejdet med deres opgave. Og så er der skoler, der indkalder eleverne til Arbejdsmiljøuddannelsen selvstændig uden for de ordinære skoleophold. Et par skoler har efter aftale i det lokale uddannelsesudvalg trukket en uges undervisning ud af 3H (tømrer) og forlagt Arbejdsmiljøuddannelsen til den lokale fagforenings lokaler stadig med brug af skolens undervisningsplan og underviser. Herved sættes der særligt fokus på indholdet og eleverne har været meget positive og deltagende i denne anderledes ramme. Den ydre tidsmæssige og formelle ramme for Arbejdsmiljøuddannelsen er, at den skal afvikles inden for en maksimal periode på 15 uger fra start til slut, så der er mange muligheder for den tidsmæssige planlægning af forløbet. Besøgsrunden viser, at det er væsentligt for den bedste afvikling af Arbejdsmiljøuddannelsen og elevernes udbytte heraf, at det lokale uddannelsesudvalg har en god drøftelse af forskellige måder at gennemføre uddannelsen efter de lokale forhold. Det er de lokale muligheder og overvejelser i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, der bestemmer det optimale forløb. Her kan ikke angives en rigtig afvikling. Det skal bare overvejes nøje, hvordan man vil afvikle Arbejdsmiljøuddannelsen, da der er muligheder for forskellige løsninger. Besøgsrunden viser også med al tydelighed, at en anden væsentlig drøftelse i uddannelsesudvalget er inddragelsen af elevernes virksomhed og arbejdssituation. Det er værd at overveje, hvordan den selvstændige og virksomhedsrelevante elevopgave kan tage udgangspunkt og bakkes op i elevens virksomhed. Her er det givetvis bedre, når eleven har mulighed for at inddrage virksomheden. For jo mere virksomheden og eleven har haft mulighed for at tale om opgaven, jo bedre vil elevens udbytte af uddannelsen være. Og det er også en mulighed for at gøre uddannelsen synlig for virksomhederne. Det er derfor værd at overveje, hvordan dette samspil fremmes, når den tidsmæssige ramme for afviklingen af uddannelsen drøftes i uddannelsesudvalget. Det har været en gennemgående erfaring, at der bør gøres meget for at få virksomhederne inddraget i uddannelsen og til at få et samspil mellem elev og dennes virksomhed omkring elevens Arbejdsmiljøuddannelse. Kan man evt. bede virksomheden i indkaldelsen til skoleopholdet om i samarbejde med eleven at finde en relevant problemstilling i virksomheden, som eleven kan arbejde med i sin selvstændige opgave? Gør skolen nok ud at informere virksomheden efter skoleopholdet om, at eleven faktisk har Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne 5

6 opnået en væsentlig kompetence som kan bruges aktivt i virksomhedens arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsats? Kunne man foreslå virksomheden, at eleven fik virksomhedens APVér med til skoleopholdet? Kunne eleven knyttes til en sikkerhedsperson i virksomheden i praktikperioden op til skoleopholdet? Disse muligheder kan man forsøge at lægge op til ved at fremhæve uddannelsen i indkaldelsen til skoleopholdet. Hvis dette gøres systematisk, kan man på sigt gøre dette til en almindelig omstændighed for virksomheden i forbindelse med dette skoleophold. Der har i andre sammenhæng været ønsker om et tættere samspil mellem skole, virksomhed og elev med udgangspunkt i virksomhedens opgaver og dagligdag. Her er gennemførslen af Arbejdsmiljøuddannelsen måske meget oplagt? En af erfaringerne med gennemførelsen af Arbejdsmiljøuddannelsen har været, at det psykiske arbejdsmiljø, måderne at tale og behandle hinanden på i virksomhederne optager mindst lige så stor en del af elevernes interesse, som det mere håndgribelige med praktiske foranstaltninger og sikkerhedsanvisninger. Dette bør underviserne have øje for og med i deres planlægning af indholdet i skolernes udbud af Arbejdsmiljøuddannelsen. Det nyudviklede materiale fra BAR, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og anlæg, kan med fordel anvendes. Se Der er generelt stor tilfredshed med de bøger, som de faglige udvalg har lagt i elevernes bogpakker til at bakke op om skolernes gennemførsel af Arbejdsmiljøuddannelsen. Disse grundbøger suppleres på skolerne med materialerne og film fra BAR Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og anlæg. Endvidere kan en del af de materialer, der er udviklet til efteruddannelseskurserne på bygge og anlæg anvendes. På skolen i Horsens eksperimenteres der med elektronisk undervisningsmateriale i Second life, hvor eleverne bevæger sig og gennemfører kommunikation og arbejde omkring sikkerhed og arbejdsmiljø i et elektronisk byggepladsmiljø. Der er også stor tilfredshed med de årlige fælleskurser, hvor alle Arbejdsmiljøuddannelses underviserne har mulighed for at være sammen i to dage. Her bliver skabt et solidt netværk og udvekslet megen inspiration til måder at gennemføre undervisningens temaer på. Fra problemer til udfordringer. Arbejdsmiljøuddannelsen kræver de 37 timers tilstedeværelsesundervisning med en underviser på i hele tiden. Dette lægger selvfølgelig inden for den tidsmæssige ramme, som er beskrevet i loven om erhvervsuddannelserne, men kræver flere ressourcer end almindelig undervisning med et lavere lektionstal og selvstændige elevarbejder af forskellig omfang. Samtidig er der udgifter til især uddannelsen af en underviser, samt en løbende beløb til uddannelsesplan, udstedelse af certifikat m.m. Disse ressourcer belaster den øvrige undervisning, men er i sidste ende en prioritering af indsatsen. Dertil er der strammere krav til det maksimale antal elever på 20. Her skal det dog bemærkes, at der ikke er nogen grund til ikke at blande eleverne fra de forskellige uddannelser, så holdene altid er fyldt helt op. Det kan endog være en fordel at gennemføre undervisningen med mulighed for at få flere problemstillinger og samarbejdsflader samlet. Dette vil måske afspejle almindelige bygge og anlægsopgaver, hvor flere fag skal få byggeprocessen til at fungere. Hvis arbejdsmiljøuddannelsen afvikles uden for de egentlige skoleophold vil det måske være lettere planlægningsmæssigt, at få fyldt holdene med så mange elever af gangen? Arbejdsmiljøuddannelsen er gennemført med blandede hold af elever på hovedforløbet og folk fra virksomheder, der er valgt til sikkerhedsrepræsentanter der. Der er blandede erfaringer hermed fra flere skoler. På en af skolerne fandt man, at der var for stor forskel på forventninger og forudsætninger hos kursisterne. Men en del andre steder har dette samspil været givende for indholdet og afviklingen af uddannelsen. Og bestemt noget, de pågældende skoler ville fortsætte med. Det kan være ydre omstændigheder, der gør udslaget? Så det er nok bedst, at de enkelte skoler gør deres egne erfaringer og overvejelser med det. Endelig er der krav om erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø fra en sikkerhedsorganisation. Her er det nok værd at bemærke, at det kan være en af de kompetencer, man skal se særligt på i forbindelse med ansættelse af nye faglærere i fremtiden. 6 Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne

7 Arbejdsmiljøuddannelsen meget aktivt i skolernes område. Skolerne har også mulighed for at benytte sine undervisere internt på skolen, når der her skal uddannes repræsentanter til skolens egen sikkerhedsorganisation. Herved kan der spares penge til uddannelsen. Dette er der allerede skoler, dermed fordel har benyttet sig af. Der har været besvær med at få godkendt underviserens kompetencer og forudsætninger i forhold til de krav, der er fastsat af Arbejdstilsynet. Her er der nu erfaringer med at få godkendelsen på plads. Så det kan være en fordel at kontakte det etablerede samarbejde mellem skolerne og Dansk Byggeri for at få den nødvendige hjælp. 3F, TIB og Dansk Byggeri er opmærksomme på vanskelighederne og vil presse på for at smidiggøre bestemmelserne. Men der kan ikke gives lovning på dette. Besværlighederne til trods er de fleste skoler allerede nu i gang med at uddanne flere undervisere. Hvad kan skolerne ellers bruge Arbejdsmiljøuddannelsen og undervisererne til? Når skolen har en godkendt underviser til at gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen, er det oplagt at udbyde kurset til virksomhederne i lokalområdet, hvor der til stadighed vil være et behov for at uddanne sikkerhedsrepræsentanter. Dette initiativ er der mange skoler, der allerede benytter sig af i dag eller planlægger at igangsætte i løbet af kort tid. Her kan skolen bruge det lokale uddannelsesudvalg til at gøre opmærksom på denne mulighed i lokalområdet. Enkelte skoler har valgt at satse målrettet på kursusmulighederne omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Dette både i form af de gældende sikkerhedsbelagte certifikatkurser i AMU-programmet og ved at udbyde Det kan måske også i forbindelse med de løbende efter- og videruddannelse af skolens faglærere være en overvejelse værd, som det også er omtalt tidligere, at give alle faglærere en opgradering, hvor alle faglærerne har tilsvarende kompetence og indsigt. I den forbindelse skal skolerne også overveje, at kommende prøver vil indeholde en mundtlig fremlæggelse af en fagteoretisk problemstilling. Og der i denne fremlæggelse er krav til at eleven skal behandle tilhørende sikkerheds- og arbejdsmiljøproblematikker. Dette er pt. fastsat i bestemmelserne for Træfagenes Byggeuddannelse og vil også inden for en overskuelig tidshorisont indgå i prøverne for de andre uddannelser. Dette vil betyde, at de elever, der skal føres til mundtlig eksamen af deres faglærer og lokale skuemestre, vil præstere viden og indsigt i deres besvarelser svarende til det niveau, som de har lært i Arbejdsmiljøuddannelsen. Her er det derfor vigtigt, at faglæreren kan matche elevernes niveau. Der vil i de kommende år blive lagt stor vægt på at få udviklet efteruddannelsesområdet for de berørte uddannelser. Her vil det erfaringsmæssigt være kurser i arbejdsmiljø og sikkerhed, der vil være de almindeligste ønsker. Her vil der kunne etableres lokale netværk af virksomheder i skolens område, der kan søge midler i den Udviklingsfond, som 3F, TIB og Dansk Byggeri har etableret til at sætte skub i efteruddannelsesområdet. Fx kunne man udbyde kurser i APV for små og mellemstore virksomheder, hvor lokale virksomheder på kurset får mulighed for at udarbejde egne APV er til deres virksomheder. Omkring Arbejdsmiljøuddannelsen vil alle udlærte elever, der er ansat i overenskomster mellem Dansk Byggeri, 3F og TIB efter endt uddannelse, blive kontaktet med henblik på følge det to dages overenskomst aftalte opfølgningskursus, der er særligt udviklet til dette (AMU-uddannelsesmål ) Skolen bør derfor være opmærksom på at kunne håndtere disse kursister. I almindelighed vil det være oplagt at benytte de undervisere, der er særligt uddannede i Arbejdsmiljøuddannelsen til skolens indsats på efteruddannelsesområdet omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Redegørelse om Arbejdsmiljø og sikkerhed i EUD-uddannelserne 7

8 Hvem står bag redegørelsen. Redegørelsen er udarbejdet af fire af de deltagende repræsentanter for organisationerne og uddannelserne, som også gerne vil takke for de gode snakker på skolerne. Man er velkommen til at kontakte os, hvis der er brug for uddybende spørgsmål. Venlig hilsen Steen Boesen, 3F Telefon Freddy Hansen, TiB, BAR Telefon Per Stig Jørgensen, Dansk Byggeri Telefon Torsten Poulsen, Byggeriets Uddannelser Telefon Bilag Aftalen dækker: At der undervises efter en godkendt og gennemprøvet uddannelsesplan. At der løbende følges op på de obligatoriske evalueringer af undervisningen. At de kvalitetskrav, som EVA stiller til undervisningsmetoder, underviserkvalifikationer og fagligt indhold følges. At underviseren vil blive introduceret i Dansk Byggeris koncept og undervisningsmetoder. At der er en løbende kontakt til den enkelte underviser, samt indbyde underviseren til deltagelse i Dansk Byggeris elektroniske lærerværelse. At gennemførelsen af det obligatoriske to dages seminar sikres for skolernes arbejdsmiljøundervisere. At der oprettes geografiske netværk mellem underviserne. Hvad ligger der i skolernes fælles aftale med Dansk Byggeri? Det fælles skolekontaktudvalg mellem de tekniske skoler og Byggeriets Uddannelser har forhandlet en aftale med Dansk Byggeri om den obligatoriske uddannelsesplan, netværk og ajourføring af de berørte undervisere, som også er gældende for de andre uddannelser. Efter aftalen indgår den enkelte skole en aftale med Dansk Byggeri, der afregnes med et ensartet beløb pr. elev, der undervises efter den aftalte uddannelsesplan. Dette beløb forhandles fremover af skolekontaktudvalget og Dansk Byggeri. Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Byggeriets Uddannelser Bygmestervej 5, København NV Telefon

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

EUX på bygge og anlægsuddannelserne Murerfagets Faglærerkonference, april 2014

EUX på bygge og anlægsuddannelserne Murerfagets Faglærerkonference, april 2014 EUX med fra start med etablering august 2010 Ens rammebeskrivelse og enslydende gymnasiale fag. Dækkende de fleste af indgangens uddannelser og specialer dem med 20 ugers grundforløb og nogenlunde ens

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Notat / Indhold. Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær. Grundforløb. Vedrørende: Skrevet af: Version nr.

Notat / Indhold. Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær. Grundforløb. Vedrørende: Skrevet af: Version nr. Notat / Vedrørende: Skrevet af: Version nr.: 1 Indhold Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær Indhold... 1 Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne... 1 Grundforløb...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

ORIENTERING. om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i. TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne. Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand

ORIENTERING. om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i. TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne. Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand ORIENTERING om lønforhold, ferieregler, tilskud m.v. i TRÆFAGENES BYGGEUDDANNELSE for specialerne Tømrer Gulvlægger ALU-Tømrer Tækkemand Træfagenes Byggeuddannelse Bygmestervej 5, 2. 2400 København NV

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 13. juni 2008. Anlægsgartner Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Hvert år siden 1991 er der blevet uddannet

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Til stede: Ole Gregersen, Hans Hegelund Christensen, Jesper Juul Sørensen, Johnny Frimann Storm, Bjarne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Referat sendes til orientering til Torben Jano, Byggeriets Uddannelser og Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri

Referat sendes til orientering til Torben Jano, Byggeriets Uddannelser og Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Til medlemmerne af Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser Villy Jønsson Peter Hougård Nielsen Per Nielsen Peter Fristrup Jensen Henning Pedersen Jan Ejlerskov Petersen 22.december 2006, TLP

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 01/07/2011 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til evalueringsrapport 2008 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 01/01/2014 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne

Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vurdering og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelserne 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Vurdering

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK N I N G g praktik N Y O P BrgYi G mellem teori o mere syne TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK ER SVENDEBREV OG GYMNASIALT NIVEAU I EN UDDANNELSE HVAD ER EN EUX?

Læs mere

Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen

Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen Flere og bedre praktikpladser - praktikpladskonsulentens nøglerolle Erik Knudsen Fællessekretariat for uddannelser inden for Bygge & Anlægsområdet. Etableret 1. januar 2004 af: Det faglige Udvalg for Træfagenes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet v. chefkonsulent Anders Mortensen Arbejdsmiljøfagligt Center Indhold: Anerkendelse af udlændings kvalifikationer Ændring af førercertifikatbekendtgørelsen

Læs mere

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice LMH august 2017 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål... 3 2. Organisering af prøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4

Læs mere

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK NY OPBYGNING mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK HVAD ER EN EUX? EUX Byggeri og håndværk er en uddannelse, der kombinerer håndværk

Læs mere