arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,"

Transkript

1 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede er, at flertallet af sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de i høj eller i nogen har den nødvendige indsigt og viden. Samtidig er der imidlertid både i forhold til klassiske (fysisk arbejdsmiljø) som nyere sikkerhedsområder (psykisk arbejdsmiljø) en stor andel på omkring en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne, der kun i mindre eller slet ikke mener, at de besidder den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet. Særligt i forhold til arbejdet med nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme samt arbejdet med kemiske stoffer og arbejdsmiljørigtige indkøb oplever mange sikkerhedsrepræsentanter, at de ikke har den nødvendige viden og indsigt. Jo længere erfaring, man har som sikkerhedsrepræsentant, jo mindre er ens kompetence. Men uanset erfaring er der et relativt stort mindretal, der har noget eller stort for yderligere kompetencer. Især sikkerhedsrepræsentanter med mere end 10 års erfaring oplever et mindre for kompetencer. På de klassiske områder er det største for yderligere kompetencer blandt personer, der er sikkerhedsrepræsentanter for ansatte. På nye områder ses derimod en gennemgående, stigende tendens, så et for yderligere kompetencer er større, jo flere man er sikkerhedsrepræsentant for. Der findes en klar sammenhæng mellem kompetence og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Sikkerhedsrepræsentanter, der har de nødvendige kompetencer, oplever i større omfang, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. Der tegner sig i undersøgelsen et klart billede af et for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kun 13 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at uddannelsen i høj er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de skal varetage som sikkerhedsrepræsentant, imens en fjerdedel oplever at uddannelsen i mindre eller slet ikke er tilstrækkelig. Samtidig oplever tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter, at de i høj (cirka 25 pct.) eller i nogen (cirka 50 pct.), har for yderligere uddannelse. Kun omkring hver sjette sikkerhedsrepræsentant har fået yderligere arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse betalt af deres arbejdsgiver indenfor de seneste to år. Der er typisk tale om korte forløb. Der er ikke overraskende en klar sammenhæng, hvor yderligere uddannelse reducerer kompetenceet. Fra 1. oktober 2010 træder nye regler i kraft, der bl.a. styrker den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse med 1½ uddannelsesdage årligt. Sikkerhedsrepræsentanterne har vurderet deres for mere uddannelse indenfor forskellige klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) såvel som nyere (primært psykisk arbejdsmiljø) områder i arbejdsmiljøarbejdet. Generelt vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indenfor hvert område, at de i nogen eller i høj har brug for mere uddannelse. Behovet er størst på de nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet. Specielt er der tre arbejdsområder hvor sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de har brug for mere uddannelse. Det er i forhold til indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, hvor henholdsvis 36 pct., 32 pct. og 31 pct. har svaret, at de i høj oplever, at de har brug for mere uddannelse. Omkring en fjerdedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de i høj har for mere uddannelse i forhold til indsatsen mod mobning og chikane, arbejdet med vold og trusler og vold samt indeklimaproblemer. For de resterende områder oplever omkring hver femte, at de i høj har brug for mere uddannelse Klassiske emner Arbejdspladsvurderingen (APV en) er det arbejdsområde, hvor flest sikkerhedsrepræsentanter mener, at de har den nødvendige indsigt og viden. Her mener 43 pct. i høj og 46 pct. i nogen, at de har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i arbejdet. Når det drejer sig om andre klassiske sikkerheds-opgaver som indretning af arbejdspladsen, arbejdet med indeklimaproblemer, arbejdet med ergonomiske problemer samt indsatsen mod arbejdsulykker er der kun omkring 20 pct., der i høj mener, at de har den nødvendige indsigt og viden samtidig med, at omkring 30 pct. (21 pct. ift. indsatsen mod arbejdsulykker) af sikkerhedsrepræsentanterne 51

2 kun i mindre eller slet ikke mener, at de har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i arbejdet på disse områder. 35 pct., at de i mindre eller slet ikke har den nødvendige viden og indsigt, mens andelen er knap 20 pct., når det kommer til arbejdet med god trivsel og arbejdsglæde. Værst står det til i forhold til sikkerhedsrepræsentanternes viden og indsigt i arbejdet med arbejdsmiljørigtige indkøb og arbejdet med kemiske stoffer. Her mener kun omkring 10 pct., at de i høj har den nødvendige viden og indsigt samtidig med, at pct. i mindre eller slet ikke mener, at de har den nødvendige viden og indsigt. Tabel 7.1. Kompetencer på klassiske områder i arbejdsmiljøarbejdet Oplever du, at du har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total Arbejdspladsvurderingen (APV) 43 % 46 % 8 % 2 % 0 % 1 % 100 % Arbejdet med arbejdsmiljørigtige indkøb Arbejdet med kemiske stoffer og materialer 12 % 42 % 31 % 9 % 3 % 2 % 100 % 8 % 24 % 26 % 18 % 21 % 2 % 100 % Indretning af arbejdspladsen 20 % 50 % 23 % 5 % 0 % 1 % 100 % Arbejdet med indeklimaproblemer 17 % 50 % 25 % 6 % 0 % 1 % 100 % Indsatsen mod arbejdsulykker 23 % 50 % 17 % 4 % 3 % 2 % 100 % Arbejdet med ergonomiske problemer 17 % 47 % 25 % 7 % 3 % 2 % 100 % 7.2. Nye emner I forhold til de nyere sikkerhedsopgaver, der knytter sig mere til det psykiske arbejdsmiljø, genfindes det generelle billede af, at en stor gruppe af sikkerhedsrepræsentanterne ikke mener, at de har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i arbejdet. Det drejer sig især om arbejdet med at nedbringe sygefraværet og arbejdet med sundhedsfremme aktiviteter på arbejdspladsen. Her oplever omkring 40 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne, at de i mindre eller slet ikke har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i arbejdet. I forhold til arbejdet med nedbringelsen af den arbejdsbetingede stress, indsatsen mod mobning og chikane, samt arbejdet med vold og trusler om vold, oplever omkring 30-52

3 Tabel 7.2. Kompetence på nyere områder i arbejdsmiljøarbejdet Oplever du, at du har den nødvendige indsigt og viden til at deltage i I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total Indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress Arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde Arbejdet med sundhedsfremme aktiviteter på arbejdspladsen (fx motion, rygestop-kurser m.v.) Arbejdet med nedbringelse af sygefravær 17 % 53 % 24 % 4 % 0 % 1 % 100 % 27 % 56 % 15 % 2 % 0 % 0 % 100 % 13 % 40 % 30 % 10 % 4 % 2 % 100 % 13 % 41 % 33 % 10 % 2 % 2 % 100 % Indsatsen mod mobning og chikane 16 % 42 % 27 % 7 % 6 % 3 % 100 % Arbejdet med vold og trusler om vold 18 % 39 % 25 % 8 % 8 % 3 % 100 % 7.3. Sammenhæng mellem kompetence og andre forhold Vi har konstrueret en skala for kompetence, som giver et samlet mål for et for yderligere kompetencer, samlet for klassiske og nye arbejdsområder. Skalaen er beskrevet uddybende i afsnit 8. Der ses kun mindre forskelle mellem kompetenceet i organisationerne i undersøgelsen pct. oplever ikke for kompetencer, mens pct. oplever noget eller stort. 11 Kompetenceet blandt sikkerhedsrepræsentanterne i Finansforbundet ligger dog lidt over de andre organisationers, særligt er der her lidt flere, som har et stort. Tabel 7.3. Næsten tre ud af ti oplever generelt for yderligere kompetencer 11 Andelen, der oplever noget eller stort for kompetencer Ikke 21 % Et mindre 50 % Noget 23 % Stort 5 % målt ved skalaen er lidt lavere, end når man ser hen over alle de områder, hvor sikkerhedsrepræsentanterne har angivet deres kompetence. Det skyldes, at kompetenceet på enkelte områder (især APV, men også arbejdsulykker og trivsel/arbejdsglæde) er meget mindre end på stort set alle andre områder, og derfor trækker ned i den samlede score på skalaen. spørgsmålet om arbejdet med kemiske stoffer og materialer indgår desuden ikke i skalaen, da det på mange arbejdspladser ikke er relevant. 53

4 Tabel 7.4. Størst kompetence i Finansforbundet Generelt kompetence fordelt på organisation Ikke Et mindre Noget Stort Antal BUPL 28 % 46 % 22 % 3 % 584 Dansk Socialrådgiverforening 9 % 61 % 27 % 3 % 64 Dansk Sygeplejeråd 20 % 51 % 23 % 6 % 315 Danmarks Lærerforening 19 % 55 % 23 % 4 % 537 Tabel 7.5. Erfaring giver lavere kompetence Generelt kompetence fordelt på anciennitet som sikkerhedsrepræsentant Ikke Et mindre Noget Stort Antal 0-2 år 18 % 44 % 30 % 8 % år 19 % 52 % 24 % 5 % år 21 % 56 % 20 % 3 % 422 Mere end 10 år 37 % 52 % 11 % 0 % 230 I alt 21 % 50 % 23 % 5 % Finansforbundet 17 % 45 % 28 % 10 % 186 I alt 21 % 50 % 23 % 5 % Jo længere erfaring, man har som sikkerhedsrepræsentant, jo mindre er ens kompetence. Især sikkerhedsrepræsentanter med mere end 10 års erfaring oplever i mindre for kompetencer. Eksempelvis har 38 pct. af sikkerhedsrepræsentanter med 0-2 år erfaring noget eller stort kompetence, mens den tilsvarende andel for personer med over 10 års erfaring er 11 pct. Samtidig ses, at der generelt er mange, der har noget eller stort for yderligere kompetencer uanset hvor mange års erfaring man har som sikkerhedsrepræsentant. Andelen er pct. for sikkerhedsrepræsentanter med op til 10 års erfaring og 11 pct. for sikkerhedsrepræsentanter med mere end 10 års erfaring. Der er en sammenhæng mellem kompetenceet og hvor mange ansatte man er sikkerhedsrepræsentant for (tabel 7.6). Andelen, der har noget eller stort kompetence, er størst for dem, der er sikkerhedsrepræsentant for ansatte og for over 100 ansatte. Det er mindst for 0-20 ansatte. Hvis man ser på kompetenceet på de klassiske og nye områder hver for sig, så ses det, at der på de klassiske områder er det største for yderligere kompetencer blandt personer, der er sikkerhedsrepræsentanter for ansatte. På nye områder ses derimod en gennemgående, stigende tendens, så at et for yderligere kompetencer er større, jo flere man er sikkerhedsrepræsentant for. Tabel 7.6. Generelt kompetence og antal man er sikkerhedsrepræsentant for Ikke Et mindre Noget Stort Antal % 48 % 22 % 5 % % 55 % 23 % 4 % % 49 % 30 % 5 % % 52 % 21 % 8 % 73 Mere end % 42 % 26 % 8 % 92 I alt 21 % 50 % 23 % 5 %

5 Godt 17 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne har modtaget yderligere arbejdsgiverbetalt arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Dette har en meget tydelig betydning for kompetenceet. Blandt de sikkerhedsrepræsentanter, der har fået yderligere uddannelse, er der under 19 pct., der har noget eller stort for yderligere kompetencer, mod mere end 30 pct. blandt dem, der ikke har fået yderligere uddannelse. Der findes en klar sammenhæng mellem kompetence og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. De sikkerhedsrepræsentanter, der ikke har kompetence er oftere helt enig i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. Der er en klar tendens til, at i jo højere sikkerhedsrepræsentanterne har de nødvendige kompetencer, desto bedre oplever de, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Tendensen er den samme for kompetenceet både på det klassiske og det nye område. Tilsvarende sammenhænge findes mellem kompetenceet og både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Tabel 7.7. Ekstra uddannelse giver lavere kompetence Generelt kompetence fordelt på om man har fået ekstra arbejdsmiljøuddannelse Ikke Et mindre Noget Stort Antal Har din arbejdsgiver betalt for yderligere arbejdsmiljøuddannelse for dig inden for de seneste to år Ja 29 % 52 % 18 % 1 % 302 Nej 20 % 50 % 25 % 6 % I alt 21 % 50 % 23 % 5 % Tabel 7.8. Tilstrækkelige kompetencer styrker arbejdsmiljøarbejdet Vurdering af om arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt fordelt på generelt kompetence Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal Ikke 59 % 31 % 6 % 2 % 2 % 0 % 362 Generelt kompetence Et mindre 35 % 48 % 10 % 6 % 1 % 0 % 850 Noget 16 % 46 % 22 % 13 % 2 % 1 % 394 Stort 10 % 39 % 26 % 14 % 6 % 5 % 80 I alt 34 % 43 % 13 % 7 % 2 % 1 %

6 7.4. Uddannelse: Hvor meget og er den god nok? Sikkerhedsrepræsentanterne er i undersøgelsen blevet spurgt til deres uddannelse indenfor arbejdsmiljøområdet. Der tegner sig i undersøgelsen et billede af et for at styrke den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, idet kun 13 pct. af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at uddannelsen i høj er tilstrækkelig i forhold til de opgaver, de skal varetage som sikkerhedsrepræsentant, imens en fjerdedel oplever at uddannelsen i mindre eller slet ikke er tilstrækkelig i forhold til arbejdet som sikkerhedsrepræsentant. Da undersøgelsen er gennemført før implementeringen af trepartsaftalen og det nye regelsæt for arbejdsmiljøarbejdet, er det altså den på det tidspunkt gældende arbejdsmiljøuddannelse, sikkerhedsrepræsentanterne vurderer. Undersøgelsen giver således en klar understøttelse af et for indførelsen af de 1½ årlige uddannelsesdage til arbejdsmiljørepræsentanter gældende fra 1. oktober Kun omkring hver sjette sikkerhedsrepræsentant (17 pct.) har fået yderligere arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse betalt af deres arbejdsgiver indenfor de seneste to år. Blandt de sikkerhedsrepræsentanter, der har fået yderligere arbejdsmiljøuddannelse betalt af deres arbejdsgiver, har omkring 40 pct. fået uddannelse i 1-2 dage og omkring 40 pct. fået uddannelse i 3-5 dage, mens 19 pct. har fået mere end 6 dages yderligere uddannelse. Tabel Kun få får supplerende uddannelse Har din arbejdsgiver betalt for yderligere arbejdsmiljøuddannelse for dig som sikkerhedsrepræsentant inden for de seneste to år (kun uddannelse ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse medregnes) Ja 17 % Tabel 7.9. Behov for at styrke arbejdsmiljøuddannelsen Nej 83 % Jeg synes, at den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse jeg fik/får som nyvalgt sikkerhedsrepræsentant er tilstrækkelig i forhold til de opgaver jeg skal varetage som sikkerhedsrepræsentant' I høj 13 % I nogen 53 % I mindre 18 % Tabel Supplerende uddannelse er oftest korte forløb Hvor mange dages yderligere uddannelse drejer det sig i alt om inden for de seneste to år? Slet ikke 5 % Jeg er i gang med uddannelsen og kan endnu ikke vurdere om den er tilstrækkelig Jeg har ikke påbegyndt arbejdsmiljøuddannelsen 1 % 9 % 1-2 dage 42 % 3-5 dage 39 % 6-10 dage 16 % Mere end 10 dage 4 % 56

7 At en stor gruppe af sikkerhedsrepræsentanterne ikke mener, at de har den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet på forskellige områder i arbejdsmiljøarbejdet samt, at en del af sikkerhedsrepræsentanterne ikke føler, at den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er tilstrækkelig i forhold til deres opgaver som sikkerhedsrepræsentant, giver et indtryk af, at sikkerhedsrepræsentanterne oplever et for mere uddannelse. Dette indtryk bekræftes i tabel 7.12, idet 25 pct. angiver, at de i høj og 49 pct. at de i nogen har for yderligere uddannelse for, at kunne varetage deres hverv som sikkerhedsrepræsentant. Tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter oplever altså et for mere uddannelse i forhold til arbejdsmiljøarbejdet. Tabel Mange har for mere uddannelse Har du for yderligere uddannelse for at kunne varetage dit hverv som sikkerhedsrepræsentant? 7.5. Uddannelses på forskellige områder i arbejdsmiljøarbejdet Sikkerhedsrepræsentanterne har vurderet deres for mere uddannelse indenfor forskellige klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) såvel som nyere (primært psykisk arbejdsmiljø) områder i arbejdsmiljøarbejdet. Generelt vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne indenfor hvert område, at de i nogen eller i høj har brug for mere uddannelse. Specielt er der dog tre arbejdsområder hvor sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de har brug for mere uddannelse. Det er i forhold til indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, hvor henholdsvis 36 pct., 32 pct. og 31 pct. har svaret, at de i høj oplever, at de har brug for mere uddannelse. Omkring en fjerdedel af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de i høj har for mere uddannelse i forhold til indsatsen mod mobning og chikane, arbejdet med vold og trusler og vold samt indeklimaproblemer. For de resterende områder oplever omkring hver femte, at de i høj har brug for mere uddannelse. De områder, hvor flest sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de i høj har brug for mere uddannelse, tilhører de nyere sikkerhedsområder (primært psykisk arbejdsmiljø), men også indeklimaproblemer hører til et af de områder, hvor en stor del af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at de har brug for mere uddannelse. Det kommer til udtryk ved, at 67 pct. mener, at de i nogen eller i høj har for mere uddannelse i forhold til indeklimaproblemer, hvilket næsten er ligeså stor en andel som på de tre andre områder. I høj 25 % I nogen 49 % I mindre 17 % Slet ikke 2 % Ved ikke 7 % 57

8 Tabel Behov for yderligere uddannelse fordelt på områder i arbejdsmiljøarbejdet Oplever du, at du som sikkerhedsrepræsentant har brug for mere uddannelse om Indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress Arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde Arbejdet med sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen (fx motion, rygestop-kurser m.v.) I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke relevant for arbejdsmiljøet på min arbejdsplads Ved ikke Total 36 % 42 % 15 % 4 % 0 % 3 % 100 % 32 % 41 % 20 % 5 % 0 % 2 % 100 % 21 % 36 % 29 % 7 % 3 % 4 % 100 % Nedbringelse af sygefravær 31 % 40 % 19 % 5 % 2 % 3 % 100 % Indsatsen mod mobning og chikane 24 % 39 % 24 % 6 % 5 % 3 % 100 % Arbejdet med vold og trusler om vold 24 % 35 % 25 % 6 % 7 % 3 % 100 % Arbejdspladsvurderingen (APV) 18 % 34 % 33 % 12 % 0 % 2 % 100 % Arbejdet med arbejdsmiljørigtige indkøb 20 % 35 % 27 % 7 % 6 % 4 % 100 % Kemiske stoffer og materialer 20 % 23 % 22 % 9 % 22 % 4 % 100 % Indretning af arbejdspladsen 19 % 42 % 28 % 7 % 1 % 3 % 100 % Indeklimaproblemer 24 % 44 % 24 % 5 % 1 % 3 % 100 % Arbejdsulykker 17 % 39 % 31 % 7 % 3 % 3 % 100 % Ergonomiske problemer 19 % 43 % 28 % 5 % 3 % 3 % 100 % 58

9 Tabel Mange har for mere uddannelse Generelt for mere uddannelse Ikke 4 % Et mindre 19 % Noget 48 % Stort 28 % Vi har, som i forbindelse med kompetence, konstrueret en samlet skala baseret på uddannelsesene på de forskellige områder i arbejdsmiljøarbejdet. Skalaen giver et samlet mål for, i hvor høj sikkerhedsrepræsentanterne har for mere uddannelse. Der ses et stort for mere uddannelse, idet 28 pct. vurderer, at de har stort for mere uddannelse, mens 48 pct. oplever noget for mere uddannelse. Undersøgelsen finder altså et enslydende stort for mere uddannelse uanset om et måles med ét spørgsmål (tabel 7.12) eller baseret på sikkerhedsrepræsentanternes uddannelses på en lang række områder i arbejdsmiljøarbejdet (tabel 7.14). Ligesom vi så ovenfor med kompetenceet, så er der også en klar sammenhæng mellem uddannelseset og sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af, hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Næsten 90 pct. af dem, der ikke har et uddannelses, svarer at de er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. Det gælder for under 70 pct. af dem, der har et stort. Så jo lavere uddannelses sikkerhedsrepræsentanten har, jo bedre oplever de, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer. Der findes samme sammenhæng, når man ser på uddannelseset på klassiske og på nye områder hver for sig. Der findes herudover stort set de samme sammenhænge mellem uddannelses og organisation, hvor længe man har været sikkerhedsrepræsentant, hvor mange man er sikkerhedsrepræsentant for samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som der findes i forhold til kompetence (beskrevet tidligere i afsnit 7). Tabel Tilstrækkelig uddannelse styrker arbejdsmiljøarbejdet Vurdering af om arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt fordelt på samlet for yderligere uddannelse Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal Ikke 51 % 38 % 6 % 4 % 1 % 0 % 72 Samlet for mere uddannelse Et mindre 47 % 38 % 8 % 5 % 1 % 0 % 331 Noget 33 % 47 % 13 % 5 % 2 % 0 % 821 Stort 26 % 43 % 18 % 11 % 2 % 1 % 478 I alt 35 % 43 % 13 % 7 % 2 % 0 %

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer

Nr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer Nr. 2 - September 2010 Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer FTF September 2010 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF København Tryk:

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013

Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013 Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013 Arbejdsmiljødrøftelse for Odense Kommune Rapport trukket d. 18-03-2013 Kære arbejdsmiljøgruppe Arbejdsmiljøet er et fælles anliggende, hvor alle ansatte i Odense

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere.

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV checkskema Hvad er formålet med APV en? Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV arbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Systematisk arbejdsmiljøarbejde. ArbejdsPladsVurdering, APV - handlingsplan Arbejdspladsvurdering (APV) Vejledning og skemaer til udarbejdelse af handlingsplan. Skema til handlingsplan Afsnit 0: Vejledning

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 beelser: 2.353 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe Aftalens formål Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013. FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 22-09-2014 Sammenlign afdeling: Teknik & Udskrevet d.22 09 2014 09:36 af lobk v.11.0.0.263 1/12 Sammenlign afdeling: Teknik & Antal besvarelser

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere