MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

2 Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / Foto: Harry Nielsen m.fl. Bestillingsnr. MJ-030

3 INDHOLD Forord Samarbejdet om arbejdsmiljøet Dine egne pligter Din sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsgruppens opgaver Arbejdsmiljøgennemgange Arbejdspladsvurdering Din indflydelse på virksomhedens planlægning Oplæring og instruktion Lovpligtige uddannelser Lærlinges arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkrav til fremmede håndværkere Arbejdsmiljøproblemer Arbejdsskader Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Hånd-arm vibrationer Arbejdsulykker Støj Psykisk arbejdsmiljø - stress Kemikalier Støv Nyttige adresser

4 FORORD Du skulle gerne kunne gå på arbejde hver dag uden at bekymre dig om at komme til skade. Når du engang går på pension eller på efterløn, skulle du gerne stadig være sund og rask. 2 Men omkring lønmodtagere anmelder hvert år en arbejdsskade, fordi sikkerheden og arbejdsmiljøet ikke er i orden på deres arbejdsplads. Blandt dem er der mange indenfor Dansk Metals fag, og fordi de ofte arbejder under farlige arbejdsforhold, stilles der større krav til sikkerheden og arbejdsmiljøet på virksomhederne i vores brancher.

5 Dansk Metal har udarbejdet denne lille sikkerhedspjece, som i få ord giver dig overblik over de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de kan gribes an. Pjecen er henvendt til medlemmer af Dansk Metal, som vil vide mere om deres arbejdsmiljø. På forbundets hjemmeside: danskmetal.dk/arbejdsmiljo kan du finde mange flere oplysninger og gode råd, og i din Metalafdeling kan du få hjælp til at skaffe dig et bedre arbejdsmiljø. Hvis du har spørgsmål vedrørende din sikkerhed, kan du altid hente hjælp og råd hos din sikkerhedsrepræsentant. Hvis du ikke har en sikkerhedsrepræsentant, kan du bruge din tillidsrepræsentant. Mangler du svar på spørgsmål om arbejdsmiljø, kan du også skrive en til forbundets Miljøsekretariat. Du finder adresser og telefonnumre bagerst i pjecen. 3 Hvis du vil vide mere om emnerne i denne pjece, er de uddybet i Sikkert Nyt, som du finder på Dansk Metals hjemmeside. Her finder du også henvisninger til regler og paragraffer. Hvis du er sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kan du komme på arbejdsmiljøkursus på Metalskolen i Jørlunde. Det har du betalt for gennem dit kontingent. Men selv om der er hjælp at hente, skal du også passe på dig selv. Tænk dig om inden du kaster dig ud i nye arbejdsopgaver. Anvend altid sikkerhedsudstyret og sig fra, hvis arbejdsgiveren sætter dig til arbejde, som ikke er sikkert. God fornøjelse. Thorkild E. Jensen Forbundsformand

6 4

7 SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØET Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet på virksomheden er i orden, og han har pligt til at samarbejde med de ansatte om at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ligesom de ansatte har pligt til at deltage i samarbejdet. Arbejdslederne skal sørge for, at arbejdsmiljøet i deres områder er i orden, og det er typisk dem som i praksis skal samarbejde med de ansatte og deres sikkerhedsrepræsentanter om at løse de konkrete problemer. Hvis arbejdsgiveren eller de ansatte ikke opfylder deres pligter, kan de få en bøde af Arbejdstilsynet eller af politiet. 5 DINE EGNE PLIGTER Du skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er i orden inden for dit arbejdsområde, og til at sikkerhedsforanstaltningerne virker. Hvis du bliver opmærksom på arbejdsmiljøproblemer, som du ikke selv kan rette, skal du meddele det til din sikkerhedsrepræsentant, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Hvis du laver en reparation og midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal du sørge for at den sættes på plads igen, så snart du er færdig. DIN SIKKERHEDSREPRÆSENTANT Virksomheder med 10 ansatte og derover skal have en sikkerhedsorganisation, som tager sig af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. De ansatte har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant, som sammen med en arbejdsleder eller mester selv skal holde styr på arbejdsmiljøet. Tilsammen udgør de sikkerhedsgruppen. Indenfor bygge og anlæg gælder reglerne allerede, når en arbejdsgiver har 5 ansatte på den samme byggeplads.

8 Sikkerhedsrepræsentanten skal senest 4 uger efter valget være tilmeldt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdslederen i sikkerhedsgruppen også skal gennemgå. Arbejdsgiveren skal betale udgifterne ved uddannelsen. 6 Når der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, som er medlem af Dansk Metal, skal det anmeldes til den lokale Metalafdeling, så han eller hun får sin beskyttelse efter overenskomsten og modtager materialer og tilbud om kurser m.v. fra Metalafdelingen og forbundet. SIKKERHEDSGRUPPENS OPGAVER Sikkerhedsgruppen skal: kontrollere, at arbejdsmiljøet er i orden kontrollere, at maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidler bruges rigtigt kontrollere, at kollegaerne får effektiv instruktion og oplæring deltage i undersøgelse af ulykkestilfælde og bidrage til, at det ikke kan ske igen Sikkerhedsrepræsentanten skal repræsentere kollegaerne overfor ledelsen, og hjælpe dem med at få løst deres arbejdsmiljøproblemer. Firmaer med flere end 20 ansatte skal desuden oprette et sikkerhedsudvalg, som skal planlægge og styre det overordnede sikkerhedsarbejde i virksomheden. Denne pjece finder du også på Dansk Metal s hjemmeside Her finder du også Sikkert Nyt med råd og vejledning om arbejdsmiljø

9 ARBEJDSMILJØGENNEMGANGE Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsmiljøet i deres område er i orden. Jævnlige arbejdsmiljøgennemgange er med til at sikre, at sikkerhedsforanstaltninger i en afdeling fungerer, og at de bruges korrekt. Brug fx pjecen Styr på værkstedet fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd eller andre tjeklister, så I er sikre på, at I får gennemgået det hele. ARBEJDSPLADSVURDERING En arbejdspladsvurdering (APV) er et styringsværktøj, som skal sikre, at I arbejder systematisk med at forbedre arbejdsmiljøet på jeres virksomhed. 7 En arbejdspladsvurdering skal indeholde: En kortlægning af jeres arbejdsmiljøforhold. Herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt en beskrivelse af problemernes art og omfang. En beskrivelse og vurdering af jeres arbejdsmiljøproblemer. Herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne, så I kan sætte de nødvendige løsninger i gang. En vurdering af, om noget af sygefraværet på virksomheden skyldes forhold i jeres arbejdsmiljø. En handlingsplan som fastlægger, i hvilken rækkefølge og med hvilke tidsfrister arbejdsmiljøproblemerne vil blive løst. Retningslinier for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen. Herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre planen, samt hvordan og hvornår der skal føres tilsyn og kontrol med de gennemførte foranstaltninger. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdspladsvurderingen bliver udarbejdet. De ansatte skal inddrages, enten gennem sikkerhedsrepræsentanten eller den enkelte medarbejder, hvis der ikke er en sikkerhedsrepræsentant. Arbejdspladsvurderingen skal løbende revideres, når der sker ændringer i arbejdet, der kan have betydning for arbejdsmiljøet.

10 DIN INDFLYDELSE PÅ VIRKSOMHEDENS PLANLÆGNING Sikkerhedsorganisationen skal deltage i virksomhedens planlægning af arbejdet. I virksomheder uden sikkerhedsorganisation skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi og ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. 8 Der skal bruges rådgivning, hvis virksomheden ikke ved, om arbejdsmiljøet er i orden. Der er store fordele ved at bruge rådgivning, allerede når større ændringer overvejes, og inden der skal købes nye maskiner. Sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen skal høres, inden virksomheden henvender sig til særlig sagkyndig det gælder også, når Arbejdstilsynet har givet påbud om rådgivning. OPLÆRING OG INSTRUKTION Ofte er det nyansatte medarbejdere og medarbejdere i nye jobfunktioner, der kommer til skade. For at undgå de mange arbejdsskader er det nødvendigt, at I sikrer, at de nyansatte får en ordentlig introduktion til virksomheden og arbejdet. Virksomheden skal sikre den nødvendige instruktion og oplæring af medarbejdere på en måde, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nye medarbejdere og medarbejdere, der overgår til nye arbejdsopgaver, skal oplæres og have instruktion om ændret arbejdsudstyr og om ny teknologi.

11 LOVPLIGTIGE UDDANNELSER Medarbejdere, der arbejder med bestemte kemikalier eller særligt farlige arbejde skal gennemgå en lovpligtig uddannelse, inden de må begynde arbejdet. Fx må svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstilsynet. Uddannelsen skal sikre, at svejserne bruger sikkerhedsforanstaltningerne korrekt, så de selv og andre ikke bliver udsat for bl.a. svejserøg, som kan give kræft, astma og allergi. Det er virksomheden selv, der skal henvende sig til uddannelsesstederne for at melde medarbejderen til uddannelsen. Skolerne oplyser gerne, hvor og hvornår kurserne bliver afholdt. 9 Der gælder tilsvarende krav ved arbejder med epoxy- eller isocyanatholdige materialer og visse kræftfremkaldende stoffer fx styren og asbest. Det samme gælder for medarbejdere, der kører truck og visse typer kraner samt i forbindelse med visse typer stilladsarbejde.

12 10 LÆRLINGES ARBEJDSMILJØ Når du er i praktik Langt de fleste af arbejdsmiljølovens regler gælder også for lærlinge, uanset om praktikken foregår hos en arbejdsgiver eller på skolen. Der gælder altså de samme regler som for lærerne på skolerne og kollegerne på virksomhederne. På enkelte områder er de regler, som gælder for lærlinge, dog strammere. Ved øvelser på skolen Når du udfører praktiske øvelser på skolen, er du omfattet af en lang række regler i den almindelige arbejdsmiljølov. Det gælder bl.a. reglerne om arbejdets udførelse, arbejde med kemikalier, maskiner og andre tekniske hjælpemidler og IT-udstyr.

13 ARBEJDSMILJØKRAV TIL FREMMEDE HÅNDVÆRKERE Indimellem kommer der håndværkere fra andre firmaer, som skal udføre arbejde på virksomheden. Deres arbejdsgiver har selvsagt ikke overblik og indflydelse på virksomhedens arbejdsmiljø, som hans ansatte skal arbejde i. De fremmede håndværkere og deres arbejdsgiver er forpligtet til at følge de spilleregler, som gælder på virksomheden. Den enkelte arbejdsgiver har ansvar for sine egne ansatte, når arbejdet udføres på forskellige adresser. Fejl og mangler meddeles til egen ledelse. De fremmede håndværkeres arbejdsgiver og virksomhedens ledelse har pligt til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for de fremmede håndværkere. De har pligt til at oplyse hinanden om risici i arbejdet. Oplysningerne skal gives videre til håndværkerne og til medarbejderne på virksomheden. 11 Håndværkernes arbejdsledere og arbejdslederne på virksomheden skal samarbejde om sikkerheds- og sundhedsforholdene. Håndværkerne og virksomhedens ansatte skal rette sig efter de regler, der gælder for deres eget arbejde, og efter de regler, der gælder på virksomheden. Håndværkernes arbejdsgiver skal sørge for, at der bliver ført tilsyn med, at arbejdet på virksomheden udføres forsvarligt.

14 12

15 ARBEJDSMILJØPROBLEMER ARBEJDSSKADER Når der sker en ulykke Hvis der sker en ulykke så ring efter en ambulance. Ring 112, kør aldrig selv. Husk at få navne og adresser på eventuelle vidner. Arbejdsskader med mere end 1 dags arbejdsudygtighed udover tilskadekomstdagen skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Husk at få en kopi af anmeldelsen. Hvis du selv er kommet til skade så henvend dig altid til din Metalafdeling, så hjælper de dig med en eventuel arbejdsskadesag. Det har du betalt for gennem dit kontingent. 13 Arbejdsbetinget lidelse (sygdom) Hvis du har mistanke om, at du er blevet syg på grund af dit arbejde, så gå til lægen. Lægen skal anmelde lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen, og lægen kan også henvise dig til arbejdsmedicinsk klinik for nærmere undersøgelse. Denne pjece finder du også på Dansk Metal s hjemmeside Her finder du også Sikkert Nyt med råd og vejledning om arbejdsmiljø.

16 TUNGE LØFT OG DÅRLIGE ARBEJDSSTILLINGER Muskel- og skeletbesvær er smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler og knogler. Det medfører ofte nedsat funktionsevne. 14 Muskel- og skeletbesvær skyldes som regel: tungt manuelt arbejde ensidigt gentaget arbejde ensidigt belastende arbejde dårlige arbejdsstillinger fx knæliggende, hugsiddende, stående arbejde, arbejde med bøjet eller drejet ryg, arbejde med løftede arme fysisk anstrengende arbejde Hovedreglen er at undgå akavede arbejdsstillinger og tunge løft. Skab variation i arbejdet. Undgå samme arbejdsstilling i længere tid. Undgå at arbejde med løftede arme eller bøjet ryg. indret arbejdspladsen, maskiner, udstyr og arbejdsprocesserne, så de passer til arbejdsopgaven, arbejdshøjden og til den, der skal udføre arbejdet sørg for egnet løfteudstyr selvkørende ved skub eller træk af tunge emner sørg for, at værktøjer ikke er unødigt tunge og ellers forsynet med ophæng sørg for, at vægtgrænser for tunge løft, skub og træk overholdes Gode løfteregler Uanset byrdens vægt bør I altid sikre optimale løfteforhold: at løftet foregår midt foran kroppen at løftet foregår mellem midtlår- og albuehøjde at byrden er beregnet til håndtering at fodfæstet er stabilt

17 HÅND-ARM VIBRATIONER Kraftige vibrationer i længere tid kan give hvide fingre. Hvide fingre viser sig som hvide, kolde og følelsesløse fingre. Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig påvirkning fra vibrationer. Grænseværdien 2,5 m/s 2 angiver hvornår vibrationsbelastningen skal begrænses. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges og belastningen skal begrænses mest muligt. I leverandørens brugsanvisning skal det være oplyst, hvor mange m/s 2 værktøjet har. 15 Tabellen nedenfor viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 2,5 m/s 2 ikke skal overskrides: 2,5 m/s 2 8 timer 3,5 m/s 2 4 timer 5 m/s 2 2 timer 7 m/s 2 1 time 10 m/s 2 30 minutter ARBEJDSULYKKER Gode råd Fjern alle forhold, der nedsætter koncentration og opmærksomhed Giv alle god instruktion og oplæring Sæt fokus på farlige situationer og på at undgå dem God vedligeholdelse af maskiner, værktøjer og hjælpemidler Hold orden og sørg for at rydde op Motivation tal om risici og sørg for, at de bliver taget alvorligt Når det går galt eller næsten galt, hvad kan man lære af det?

18 16 STØJ Den nemmeste måde at passe på hørelsen er at bruge høreværn, fx når du arbejder med vinkelsliber, svejser eller arbejder ved siden af støjende maskiner. Men høreværn er kun en midlertidig løsning. Støjen skal så langt ned, at vi ikke behøver høreværn. Hvad er støj? Støj er uønsket lyd, og støjbelastning over 80 db(a) gennem længere tid skader hørelsen. Høreskader kan ikke helbredes. Grænseværdier for støj Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db. En støjbelastning på 85 db(a) svarer til et støjniveau på: 85 db(a) i 8 timer 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 minutter 100 db(a) i 15 minutter

19 17 Forebyggelse af støj Hvis støjen er høj, skal den straks sænkes til under grænseværdierne. Årsagerne til den høje støj skal findes, og gentagelser skal forhindres. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau Støjskærme anbringes mellem støjkilden og medarbejderen Støjkilder bør placeres i et særskilt rum Vælg støjsvage værktøjer, når der købes nyt Byg buldrehuse og luftsluser Arbejdsrum skal være indrettet, så de akustiske forhold er tilfredsstillende, fx ved at beklæde rummets loft og vægge med lydabsorberende materiale Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed for de ansatte, hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a) eller spidsværdierne overstiger 135 db, eller støjen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende fx ved kortvarigt arbejde under megen støj

20 PSYKISK ARBEJDSMILJØ - STRESS Stress opstår, når vi udsættes for en belastning, vi ikke har ressourcer eller evner til at klare. Stress slider på helbredet, og hvis tilstanden varer ved i nogen tid, kan den føre til psykiske og fysiske gener og sygdomme. 18 Hvad skaber stress? Hvor meget man arbejder højt arbejdstempo stor arbejdsmængde arbejde under tidspres overarbejde og lange arbejdsdage Hvordan man arbejder overvågningsarbejde alenearbejde skifteholdsarbejde stramme deadlines Indflydelse og krav manglende inddragelse og indflydelse på arbejdet misforhold mellem ansvar og kompetence i jobbet mangel på information modsatrettede krav i arbejdet Løsningerne kan være at: udarbejde klare jobbeskrivelser, som fastlægger opgaver, kompetence og ansvar sørge for, at bemandingen er tilstrækkelig til at klare arbejdsopgaverne give den enkelte medarbejder indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges, arbejdstidens placering, og hvor mange opgaver han skal udføre indføre selvstyrende grupper med reel indflydelse på både arbejdsmængde, arbejdstid og fordeling af opgaverne sikre den nødvendige efteruddannelse planlægge arbejdet i god tid, så I undgår tidspres

21 tilrettelægge arbejdet, så I kan få hjælp eller aflastning sørge for grundig information om indførelse af ny teknologi eller større omlægninger af produktionen for at lette omstillingen ændre fordelingen af arbejdsopgaverne mellem medarbejderne aftale et loft over produktionsnormen nedsætte arbejdstempoet automatisere simple arbejdsfunktioner, som foregår i højt tempo KEMIKALIER Arbejdet med farlige kemikalier kan fx give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer kan også skade evnen til at få børn eller være årsag til alvorlig allergi. 19 Beskyttelse mod farlige kemikalier Farlige kemikalier bør aldrig benyttes på en arbejdsplads, hvis de på nogen måde kan undgås. Man skal altid anvende den mest sikre arbejdsmetode for at løse en arbejdsopgave. Kan kemikalier ikke undværes, skal virksomhederne sikre sig, at man altid benytter de stoffer, som er mindst farlige. Inden arbejdet med de farlige kemikalier begyndes skal: der udarbejdes en særlig Arbejdspladsvurdering (APV) der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger personalet sikres instruktion og oplæring det oplyses, hvordan arbejdet med særligt farlige kemikalier skal udføres myndighedernes godkendelser indhentes der udarbejdes beredskabsplaner sikkerhedsorganisationen inddrages i alle beslutninger

22 Hvis en virksomhed arbejder med farlige stoffer og materialer, skal den sikre sig, at de ansatte ikke udsættes for skadelige påvirkninger. 20 Det kan fx ske ved at: ændre indretningen af arbejdsstedet indkapsle det farlige stof i et lukket system bruge en sikker arbejdsmetode begrænse mængden af de farlige stoffer til et minimum bruge udsugning, hvis der afgives luftforurening (gasser, dampe, røg eller støv) begrænse antallet af personer, der arbejder med kemikalierne, og begrænse arbejdet mest muligt bruge personlige værnemidler Som regel er de praktiske løsninger en kombination af flere foranstaltninger. STØV Støv er partikler, som er så små, at de kan svæve i luften og indåndes. Hvor farligt støvet er afhænger af, hvor meget man indånder, hvad støvet indeholder og de enkelte partiklers størrelse og form. De allermindste partikler kommer helt ned i lungerne, mens de større sætter sig i næse og svælg. Mindre støvpartikler er ofte mere skadelige end større. Undgå støv Undgå eller begræns støvpåvirkning ved at: erstatte et støvende materiale eller en arbejdsproces med mindre støvende materiale eller arbejdsproces indkapsle stoffet eller arbejdsprocessen i et lukket system anvende udsugning tæt på støvkilden bruge personlige værnemidler - oftest masker

23 NYTTIGE ADRESSER Dansk Metals hjemmeside: danskmetal.dk Metalskolens hjemmeside: danskmetal.dk/metalskolen Branchearbejdsmiljørådenes hjemmesider: bar-web.dk Søfartens arbejdsmiljøråd: seahealth.dk CO-industris hjemmeside: CO-industri.dk BAT-kartellets hjemmeside: batkartellet.dk Arbejdstilsynets hjemmeside: at.dk Spørg Dansk Metal om arbejdsmiljø på: Du kan også skrive eller ringe til: Dansk Metal Att. Miljø- og Socialsekretariatet Nyropsgade 38 Postboks 308 DK-1780 København V Tlf

24 Nyropsgade København V Postboks 308 Tlf Fax metal@danskmetal.dk