Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde"

Transkript

1 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010

2

3 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010

4 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde Udgivet september 2010 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Design BGRAPHIC, Personalestyrelsen Foto Stig Stasig Elektronisk publikation ISBN

5 Indhold Nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet... 3 Hvorfor de nye regler?... 3 Et godt arbejdsmiljø betaler sig... 3 Oversigt over indhold... 5 Det nye i loven kort fortalt... 5 Arbejdsmiljøet skal planlægges hvert år... 7 Arbejdspladsvurderingen som hjørnesten... 7 To modeller for organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø Basismodellen Aftalemodellen Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation skal spille sammen 15 Sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation Sammenlægningen har haft positiv betydning Samarbejdssekretariatets undersøgelse Andre former for organisering efter aftalemodellen Fortsat fokus på arbejdsmiljøet uanset organiseringsform Uddannelse i arbejdsmiljøarbejde Hvor kan jeg få mere at vide? INDHOLD 1

6 2 INDHOLD

7 Nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet Den ny arbejdsmiljølov af 19. maj 2010 har til formål at styrke arbejdspladsernes indsats for et godt arbejdsmiljø. Loven med bekendtgørelser indeholder derfor en række nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads. Hvorfor de nye regler? De nye regler skal styrke samarbejdet på den enkelte arbejdsplads om arbejdsmiljøarbejdet, så dette bliver mere dynamisk og forebyggende. Det er mere end tyve år siden, der sidst blev ændret på reglerne, og siden da er der sket store ændringer på arbejdsmarkedet. Den teknologiske udvikling har reduceret mængden af hårdt, fysisk arbejde. Samtidig har den også givet bedre muligheder for at samle arbejdspladser i større og komplekse enheder. For eksempel er mange undervisningsinstitutioner blevet fusioneret til meget store og geografisk adskilte arbejdspladser. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø fokuserede tidligere på klassiske, fysiske problemer som støj, møg og røg. I dag skal arbejdsmiljørepræsentanter kunne tackle flere komplekse problemstillinger om trivsel og sundhed, sygefravær og stress, der ofte har mere at gøre med det psykiske arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø betaler sig Forskning i arbejdsmiljø viser, at cirka en tredjedel af sygefraværet stammer fra forhold på arbejdspladserne. Der er derfor god grund til, at en ledelse engagerer sig i arbejdet med at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skabe tilfredshed, trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Medarbejdere, der trives, vil i højere grad være engagerede i arbejdsopgaverne og i arbejdspladsens udvikling og fremtid. NYE REGLER FOR SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØARBEJDET 3

8 De nye regler lægger op til, at arbejdet med arbejdsmiljø bliver dynamisk og i højere grad integreres i arbejdspladsens strategiske ledelse og daglige drift. Arbejdsmiljø skal derfor også drøftes i de fora, hvor arbejdspladsen i forvejen drøfter opgaver og værdier samt mål og strategi for arbejdspladsen Det kræver prioritering og engagement af ledelsen at løfte arbejdsmiljøarbejdet op i det strategiske rum. Men det er en indsats, der vil kunne betale sig. 4 NYE REGLER FOR SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØARBEJDET

9 Oversigt over indhold Det nye i loven kort fortalt Arbejdsmiljø skal ind i strategi og drift Ledelsen skal i højere grad end i dag involveres i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljø skal placeres centralt og integreres i arbejdspladsens øvrige processer. Det skal ske på såvel strategisk som operationelt niveau ved at koble arbejdsmiljøarbejdet til arbejdspladsens planlægning og drift. Årlig drøftelse af arbejdsmiljøet Drøftelsen af arbejdet med arbejdsmiljø skal ind i en årlig cyklus. En gang om året skal ledelse og medarbejdere forholde sig konkret til udfordringerne på arbejdsmiljøområdet det kommende år og mulige initiativer. Mere fleksible rammer for arbejdet Loven giver fleksible ramme for organiseringen af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøet. Der er for eksempel ikke længere krav om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdsområde eller afdeling, hvor der er en arbejdsleder. Organiseringen kan dermed lettere afspejle arbejdspladsens sædvanlige beslutnings- og samarbejdsstruktur. Mere målrettet og fleksibel uddannelse Ledere og medarbejdere får en fælles basisuddannelse, hvor den hidtil har været brancheorienteret. Medarbejderne får tilbud om supplerende uddannelse i to dage det første år og halvanden dag hvert af de følgende år. Det skal sikre målrettet og fleksibel kompetenceudvikling. Arbejdsmiljø i stedet for sikkerhed Begrebet sikkerhed erstattes af arbejdsmiljø. Fremover hedder det derfor: Arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøgruppe osv. OVERSIGT OVER INDHOLD 5

10 6 OVERSIGT OVER INDHOLD

11 Arbejdsmiljøet skal planlægges hvert år På alle arbejdspladser skal ledelsen en gang om året drøfte arbejdsmiljøet med arbejdsmiljøorganisationen. Deltagerne skal herunder Vurdere, om det foregående års mål er nået Fastlægge mål for det kommende års arbejde Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om arbejdsmiljøet for det kommende år Arbejdsmiljøarbejdet kan dermed indgå i en fast årlig cyklus ligesom f.eks. samarbejdsudvalgets drøftelser om arbejdspladsens budget, regnskab, resultatmål mv. Arbejdspladsvurderingen som hjørnesten Arbejdspladsvurderingen (APV) er en hjørnesten i arbejdsmiljøarbejdet. Gennem APV en afdækkes eventuelle problemer med arbejdsmiljøet, herunder hvor de forekommer, og hvordan ledelse og medarbejdere håndterer og løser dem. APV-handleplanen kan fungere som arbejdsmiljøstyringsredskab eller arbejdsmiljøgrundlov for arbejdspladsen. Det forudsætter, at man husker systematisk at indarbejde alle indsatser for bedre arbejdsmiljø. Den årlige drøftelse af arbejdsmiljøet kan naturligt tage sit udgangspunkt i gennemførelsen af og opfølgningen på APV en. APV en kan eventuelt kombineres med de målinger af trivsel, der skal gennemføres hvert tredje år. ARBEJDSMILJØET SKAL PLANLÆGGES HVERT ÅR 7

12 8 ARBEJDSMILJØET SKAL PLANLÆGGES HVERT ÅR

13 To modeller for organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø Organiseringen af samarbejdet har betydning, fordi en klar struktur er med til at forankre arbejdsmiljøsamarbejdet på arbejdspladsen. Det gælder såvel på det planlæggende som på det udførende niveau. De nye regler giver større fleksibilitet til at organisere arbejdsmiljøarbejdet, så det matcher beslutnings- og samarbejdsstrukturen på den enkelte arbejdsplads. Det kraftige fokus på samarbejdet mellem arbejdspladsens ledelse og medarbejdere ændrer dog ikke ved reglernes klare placering af pligter og ansvar. Ifølge de nye regler om arbejdsmiljøarbejdet kan samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere organiseres på to måder: 1. Efter de krav, der er fastsat i lovgivningen (basismodellen) 2. Ved aftale mellem parterne (aftalemodellen). 1 Basismodellen Færre end 10 medarbejdere Der er ikke krav om en fast struktur for arbejdsmiljøarbejdet, hvis arbejdspladsen har under 10 medarbejdere. På mindre arbejdspladser skal ledelsen sørge for, at der samarbejdes om arbejdsmiljøarbejdet. Dette samarbejde sker ved løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere medarbejdere Har arbejdspladsen mellem 10 og 34 medarbejdere, skal samarbejdet om arbejdsmiljøet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation - i et niveau. Her skal såvel de daglige som de overordnede planlæggende opgaver omkring arbejdsmiljøet varetages. Arbejdsmiljøorganisationen består af en eller flere ledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdspladsens øverste chef, eller en repræsentant for denne, er formand. TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 9

14 35 medarbejdere eller flere Er der 35 eller flere medarbejdere på arbejdspladsen, skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres i to niveauer: Et eller flere udvalg, som varetager de overordnede opgaver vedrørende arbejdsmiljøet. Er der på arbejdspladsen en eller to arbejdsmiljøgrupper, består udvalget heraf. Er der flere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne hver 2 medlemmer til udvalget. Arbejdspladsens øverste chef, eller en repræsentant for denne, er formand for udvalget. En eller flere arbejdsmiljøgrupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består af en udpeget leder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper fastsættes således, at opgaverne kan løses tilfredsstillende i forhold til: Ledelsesstruktur Arbejdspladsens struktur, herunder størrelse og geografiske forhold Arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art og farlighed Arbejdstilrettelæggelsen Særlige ansættelsesformer Øvrige forhold, som påvirker arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøudvalget varetager de overordnede opgaver om arbejdsmiljøarbejdet og skal planlægge, lede og koordinere samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Udvalget skal desuden rådgive den øverste ledelse om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Arbejdsmiljøgruppen udfører de daglige opgaver inden for den del af arbejdspladsen, som gruppen dækker. De daglige opgaver omfatter blandt andet følgende: Kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige Forebyggelse af risici Medvirken i undersøgelser af ulykker og sundhedsskader samt tilløb hertil 10 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ

15 Kontrol af oplæring og instruktion Påvirkning af den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed Hvorfor vælge basismodellen? Nogle statslige arbejdspladser har valgt at bibeholde den traditionelle struktur for arbejdsmiljøorganisationen, fordi Vi har en effektiv arbejdsmiljøorganisation med meget engagerede medlemmer det ønsker vi ikke at ændre Vi har et hårdt/farligt fysisk arbejdsmiljø, som der skal være konstant fokus på Vi har integreret vores arbejdsmiljøarbejde med elevernes arbejdsmiljø og ønsker derfor en ren arbejdsmiljøorganisation Hvis arbejdspladsens ledelse og medarbejdere er enige om, at basismodellen for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet passer fint til arbejdspladsen, er der ikke behov for at indgå aftale. Organiseringen af samarbejdet efter basismodellen kræver dog jævnlig koordination med samarbejdsudvalget. Hvordan denne koordinering skal foregå kan hensigtsmæssigt indgå som et emne i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. 2 Aftalemodellen De ovennævnte bestemmelser om organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan fraviges hvis der er indgået aftale herom mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisation, og hvis der indgås en lokal aftale herom på arbejdspladsen. I staten har Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgået aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen indgår som 8 i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 6. maj Her er med udgangspunkt i bekendtgørelsens bestemmelser fastlagt rammer for, hvilke elementer der skal fremgå af den lokale aftale. TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 11

16 Hvad er formålet med en aftale? Formålet med at indgå aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet er at sikre, at arbejdspladsens samarbejde om arbejdsmiljøet er i overensstemmelse med arbejdspladsens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen kan omfatte: Flere arbejdsgivere på samme arbejdsplads, fx den statslige kødkontrol på private slagterierne eller en stor privatdreven kantine på en statslig arbejdsplads Flere driftsmæssigt forbundne virksomheder Sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation En aftale berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder mv., der er fastsat i bekendtgørelsen. Hvad indeholder en aftale? Aftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1. Beskrivelse af arbejdspladsens arbejdsmiljøpolitik og handleplan for, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. 2. Angivelse af en procedure for at gennemføre og følge op på aftalen. 3. Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdslederes og øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet samt beskrivelse af relevante aktiviteter, f.eks. arbejdspladsvurdering og sikkerhedsrunder. 4. Angivelse af en procedure, som sikrer, at der hvert andet år gennemføres en evaluering af arbejdsmiljøarbejdet og aftalens effekt herpå. 5. Angivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges. 6. Oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljøarbejdet i form af en organisationsplan. Hvem indgår aftale? Lokal aftale om anden organisering af arbejdsmiljøet indgås normalt mellem arbejdspladsens ledelse og tillidsrepræsentanterne. Hvis der på arbejdspladsen er grupper, der ikke har egen tillidsrepræsentant, så må fagforeningens lokalafdeling indgå aftalen på disse gruppers vegne. 12 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ

17 Hvem sidder i udvalget? Når der aftales medindflydelsesformer, hvor samarbejds- og arbejdsmiljøområdet kombineres i et udvalg, skal det sikres, at mindst en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant fra arbejdsmiljøorganisationen er repræsenteret i det kombinerede udvalg. Samtlige repræsentanter i det kombinerede udvalg skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Fortolkning af aftalen Spørgsmål om fortolkning af og brud på indgåede aftaler om anden organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, afgøres efter de sædvanlige fagretslige regler på området dvs. mægling og faglig voldgift. Spørgsmål vedrørende fortolkning af indgåede lokale aftaler om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan derfor ikke indbringes for Samarbejdsnævnet til afgørelse. Aftale om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet i SCKK 1 Med det formål at styrke arbejdsmiljøarbejdet i SCKK har SCKK og HK-klubben samt ACklubben indgået denne aftale. 2 Aftalen er indgået i henhold til bestemmelserne i 8 i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 8. maj 2008 og indebærer at samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget slås sammen til et udvalg - Samarbejds- og sikkerhedsudvalget i SCKK. SU- SI. 3 SCKK s arbejdsmiljøpolitik Visioner for SCKK s arbejdsmiljøarbejde: Formålet med SCKK s arbejdsmiljøpolitik er at skabe opmærksomhed blandt ledelse og medarbejdere for arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes trivsel og sundhed, at skabe rammer for arbejdsmiljøets udvikling og sikre, at der i den daglige drift og udvikling handles proaktivt, strategisk og systematisk mod et stadig bedre arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads. Politikken dækker såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, og foruden at leve op til gældende lovkrav og bekendtgørelser baseres den også på viden om god praksis i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøpolitikken og SCKK s værdier rummelighed, professionalisme, engagement, respekt og TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 13

18 tillid skal gensidigt understøtte hinanden. Arbejdsmiljøarbejdet udvikles i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor såvel ledelsens som medarbejdergruppens roller er kendte. Redskaberne i SCKK s arbejdsmiljøarbejde: Vigtige elementer i arbejdet er APV (arbejdspladsvurderinger), en aktiv SUSI, uddannelse af SUSI s medlemmer, en handlingsplan for arbejdsmiljøarbejdet på kort og længere sigt, en opfølgning på handlingerne og en samlet evaluering af arbejdsmiljøarbejdet og resultaterne 4 Det er SUSI-udvalgets ansvar løbende at sikre at formålet med aftalen efterleves samt foretage den fornødne opfølgning heraf. 5 Parterne er enige om, at SUSI-udvalget har ansvaret for, at der mindst hvert andet år gennemføres en evaluering af arbejdsmiljøarbejdet samt aftalens effekt herpå. 6 Antallet af pladser i SUSI fastsættes ved en aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter jævnfør 6 stk. 2 i samarbejdsaftalen. Det er en forudsætning at mindst en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant fra sikkerhedsgruppen i SCKK er repræsenteret i udvalget. 7 Samtlige repræsentanter i SUSI skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 8 Denne aftale kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned. Såfremt der ikke inden opsigelsesvarslets udløb er indgået en ny aftale bortfalder denne aftale og der samarbejdes herefter i henhold til Samarbejdsaftalens og Arbejdsmiljølovgivningens almindelige bestemmelser. 9 Bilag vedlagt over den aftalte organisering i form af organisationsplan. 14 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ

19 Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation skal spille sammen Den statslige samarbejdsaftale pålægger samarbejdsudvalgene at fastlægge retningslinjer for en række opgaver af arbejdsmiljømæssig karakter: Systematisk opfølgning på APV Det psykiske arbejdsmiljø herunder arbejdsrelateret stress Opfølgning på sygefravær Chikane, mobning og vold på arbejdspladsen. Herudover skal samarbejdsudvalget beskæftige sig med medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed og fastlægge retningslinjer for de treårlige trivselsmålinger. Varetagelsen af alle disse opgaver skal koordineres med arbejdsmiljøorganisationen. Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation må derfor fastlægge, hvordan denne koordination kan ske mest hensigtsmæssigt. Det kan bl.a. ske på det årlige arbejdsmiljømøde mellem den øverste ledelse og arbejdsmiljøorganisationen. Der kan også arrangeres fællesmøde mellem samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation. Her kan man drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde og evaluere sidste års arbejde. Det vil herunder være relevant at drøfte, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet kan organiseres, så indsatsen gennemføres så effektivt som muligt. Anvendelse af aftalemodellen kan indgå i drøftelsen. Hvorfor vælge aftalemodellen? På mange statslige arbejdspladser har ledelse og medarbejdere valgt at indgå aftale om at sammenlægge samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Af årsager hertil kan nævnes: Vi ønsker et mere effektivt arbejde med det psykiske arbejdsmiljø Jeg ønsker som topleder at involvere mig mere i arbejdsmiljøarbejdet Vi ønsker at undgå dobbeltarbejde/overlapning af arbejdsmiljøarbejdet i hhv. SU og arbejdsmiljøorganisationen Vi ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til samarbejdet om trivsel, psykisk og fysisk arbejdsmiljø SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØORGANISATION SKAL SPILLE SAMMEN 15

20 Aftalerne om sammenlægningen er sket efter bestemmelserne i samarbejdsaftalens 8. En forudsætning for at indgå aftale herom er, at den ændrede organisering giver arbejdsmiljøarbejdet et løft. 16 SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØORGANISATION SKAL SPILLE SAMMEN

21 Sammenlægningen har haft positiv betydning Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) iværksatte i 2003 en undersøgelse af, om sammenlægning af sikkerheds- og samarbejdsudvalg havde haft positiv betydning på varetagelsen af arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen blev gentaget i 2010 i lidt ændret udformning. Af resultaterne fra 2003 fremgik, at arbejdet med sikkerhed og sundhed havde ændret sig i positiv retning. Det daglige arbejdsmiljøarbejde blev stadigt varetaget, selv om arbejdsmiljø var et fast punkt på dagsordenen på møder i det sammenlagte udvalg. På arbejdspladser, hvor sikkerhed var en vigtig og vital del af det daglige arbejde, var arbejdsmiljøarbejdet blevet opprioriteret og professionaliseret. Informationen om arbejdsmiljø til alle arbejdspladsens medarbejdere var mange steder blevet bedre. De sammenlagte udvalg var flere steder blevet mindre end de tidligere samarbejdsudvalg. Dette havde mange steder betydet mere professionelle udvalg, hvor deltagerne tog deres opgaver mere seriøst. Det blev bl.a. fremhævet, at når man ikke længere kunne gemme sig i mængden, så kræver det, at man er velforberedt til møderne. En væsentlig effekt af sammenlægningen var, at arbejdsmiljø var kommet ind i et større og mere kompetent forum. Det betød, at problemerne blev løst hurtigere. Samarbejdssekretariatets undersøgelse 2010 Ved OK08 blev det aftalt, at Samarbejdssekretariatet skulle gennemføre en ny undersøgelse. Formålet var det samme som i 2003, men der var nu flere års erfaringer at spørge ind til. Undersøgelsen blev foretaget i to dele en kvantitativ og en kvalitativ. Den kvantitative undersøgelse Resultatet af den kvantitative del af undersøgelsen viste, at cirka en tredjedel af de statslige arbejdspladser har indgået aftale om et kombineret samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg. SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING 17

22 Den kvalitative undersøgelse Undersøgelsen viste, at der primært var to grunde til, at arbejdspladserne havde valgt at sammenlægge deres samarbejds- og sikkerhedsudvalg, nemlig en oplevelse af opgaveoverlap og et ønske om effektivisering. Der blev herunder peget på, at særligt arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø havde understreget overlappet mellem opgaver. En række rene kontorarbejdspladser pegede på, at kernen i deres sikkerhedsudvalgs arbejde var det psykiske arbejdsmiljø, hvorfor det var helt naturligt at se problemstillingerne i sammenhæng i et fælles udvalg. Der var bred enighed blandt de adspurgte arbejdspladser om, at sammenlægningen havde gjort en positiv forskel for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøarbejdet var blevet professionaliseret og var klart opprioriteret fra ledelsesside. Der var kommet flere nuancer i diskussionerne, fordi snitfladerne mellem de to udvalg var bragt sammen. Det gav nye input og nye vikler på samarbejdet, at de to udvalg var kombineret. For små arbejdspladser var det desuden en konkret fordel, at der var flere om bordet til at drøfte emner vedrørende arbejdsmiljøet. Af ulemper eller udfordringer blev peget på, at det kunne være svært for små grupper at komme til orde især på arbejdspladser med meget store medarbejdergrupper. Her var der risiko for, at små grupper kunne overses. Hvis der var relativt stor udskiftning i medarbejdergruppen, kunne det være vanskeligere at få den tværfaglighed, som skaber de bedste resultater. Alle de adspurgte arbejdspladser gav udtryk for, at sammenlægningen havde betydet en kvalitetsmæssig styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet. Sammenlægningen havde styrket dialogen på møderne og bragt mere refleksion omkring bordet. Den kvalitetsmæssige styrkelse gav sig udtryk i et øget ledelsesmæssigt fokus fordi arbejdsmiljøarbejdet blev tænkt ind i en sammenhæng med øvrige forhold på arbejdspladsen. Gennemførelse af APV og trivselsmålinger blev fremhævet som eksempler på, at også effektiviteten i arbejdet var blevet forbedret. Sagsbehandlingen og beslutningsprocessen omkring undersøgelserne var gået væsentlig hurtigere. Kun få af arbejdspladserne i undersøgelsen havde overvejet alternative organiseringsformer. De havde alle vurderet, at en sammenlægning var det mest logiske valg. 18 SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING

23 Andre former for organisering efter aftalemodellen Sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg er kun en af de muligheder for organisering, som følger af aftalemodellen. På mange store statslige arbejdspladser er f.eks. kantine og rengøring udliciteret til private firmaer. Det betyder, at flere arbejdsgivere får arbejde udført på samme arbejdsplads. Disse arbejdsgivere skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle medarbejdere og herunder oplyse hinanden om risici og videregive oplysninger til medarbejderne. På sådanne arbejdspladser kan der indgås aftale om etablering af en fælles arbejdsmiljøorganisation. SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING 19

24 20 SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING

25 Fortsat fokus på arbejdsmiljøet uanset organiseringform Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for at skabe gode rammer for et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne og samtidig sikre kvalitet og effektivitet i løsningen af opgaverne. Da en tredjedel af sygefraværet ifølge forskningen stammer fra forhold på arbejdspladsen 1, er der mange ressourcer at hente ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljø, tilfredshed, trivsel og sundhed. Godt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår skaber bedre trivsel, mere tilfredse medarbejdere og færre sygedage. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte arbejdsplads til stadighed arbejder for at forbedre det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der skal herunder være sammenhæng til samarbejdsudvalgets opgaver om bl.a. trivselsmålinger, APV-opfølgning, sygefravær, stress mv. Uddannelse i arbejdsmiljøarbejde Ledelsen skal sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører en obligatorisk basis-arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage. Uddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter valg/udpegning af pågældende. I det første år af funktionsperioden skal medlemmerne desuden tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 2 dages varighed. Uddannelsen skal være gennemført inden for det første år. I hvert af de følgende år skal medlemmerne have tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 1 ½ dags varighed. Tilbuddet om supplerende uddannelse skal også gives til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som allerede har gennemgået den obligatoriske uddannelse. Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse gør det muligt for arbejdsmiljøorganisationens repræsentanter at skræddersy en uddannelse, som giver kompetencer inden for præcist de områder, som arbejdsmiljøorganisationen har fokus på. 1 Se Viden om sygefravær (Beskæftigelsesregionerne i Danmark, november 2008). FORTSAT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET UANSET ORGANISERINGSFORM 21

26 Ledelsen skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen vedrørende den supplerende uddannelse. Planen skal udarbejdes i forhold til arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer. Godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. 22 FORTSAT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET UANSET ORGANISERINGSFORM

27 Hvor kan jeg få mere at vide? På Arbejdstilsynets hjemmeside: kan du under regler finde arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed som også omhandler arbejdsmiljøuddannelsen. Du kan endvidere finde alle godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Personalestyrelsens hjemmeside: indeholder mange oplysninger om bl.a. trivsel, sygefravær og APV. Samarbejdssekretariatets hjemmeside: indeholder vejledninger og publikationer, som samarbejdsudvalgene kan få gavn af, når udvalgene skal beskæftige sig med f.eks. stress, APV-opfølgning, sygefravær eller psykisk arbejdsmiljø Hos Videncenter for Arbejdsmiljø, kan du finde vejledninger og værktøjer til at håndtere en lang række af de opgaver, som arbejdsmiljøorganisationen skal varetage. På kan du finde råd, vejledning og publikationer, som kan være en hjælp i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø. Hjemmesiden giver fællesinformation fra arbejdsgivere og fagforeninger i den offentlige sektor og finanssektoren og udtrykker derfor, hvad parterne er enige om er god praksis på arbejdsmiljøområdet. HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE? 23

28 24 HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE?

29

30

31

32 Personalestyrelsen

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med De centrale parters fælles vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære af 7. juni 2011 Perst.nr. 021-11 J.nr. 10-711-12 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner SAMARBEJDSAFTALEN 2011 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Samarbejdsaftalen 2011 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker AM 2012 Ole Ryssel Rasmussen Tlf. 30 10 96 92 orra@alectia.com Jasper Eriksen Tlf. 30 10 96 85 jaer@alectia.com Uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Nye

Læs mere

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) Generelle bemærkninger Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2008 Cirkulære af 8. maj 2008 Perst. nr. 012-08 PKAT nr. J.nr. 08-711-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

AMiR og arbejdsmiljøet. December 2013. Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant

AMiR og arbejdsmiljøet. December 2013. Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant AMiR og arbejdsmiljøet December 2013 Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant Indhold Velkommen AMiRs rettigheder 3 AMiRs opgaver, ansvar og pligter 4 DS støtter AMiR 5 Samarbejde med TR 7 Arbejdsmiljøarbejdets

Læs mere

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i M Supplerende vejledning til M-håndbog og ammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Mellem K og KTO og mellem K og Sundhedskartellet en supplerende vejledning

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Uddannelse af AMO repræsentanter

Uddannelse af AMO repræsentanter VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan PÅ KONTORER Uddannelse af AMO repræsentanter Arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. På virksomheder med mindst 35 ansatte. - Opgaver, roller, uddannelse og organisering

Arbejdsmiljøarbejdet. På virksomheder med mindst 35 ansatte. - Opgaver, roller, uddannelse og organisering BRANCHEVEJLEDNING VIRKSOMHEDER FRA BAR KONTOR ARBEJDSMILJØARBEJDET MED MINDST PÅ KONTORER 35 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med mindst 35 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale Opdateret 5. februar 2014 MED-aftale Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE Personale Godkendt af Forhandlingsorganet den 15. februar 2010 LOKALAFTALE

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE?

HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE? HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE? EN BESKRIVELSE AF REGLERNE FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER, KLUBBER, SAMARBEJDSUDVALG, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OG MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER TILLIDSREPRÆSENTANT

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog Ester Jensen 1 Ester Jensen Cand. Techn. Soc. fra RUC 1995- COWI a/s. Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Sikkerhedskoordinator rådgiver ved byggeopgaver

Læs mere