Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010."

Transkript

1 Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter organiseret i BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening. På baggrund af undersøgelsen udgav FTF den 30. september 2010 rapporten Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer. FTF s undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanterne er den største danske undersøgelse på området og havde til formål at tilvejebringe mere viden om vilkårene og rammerne for arbejdsmiljøarbejdet. Den blev lavet i forbindelse med trepartsforhandlingerne om ændringer i sikkerhedsorganisationen, da FTF havde brug for input til disse forhandlinger. Sikkerhedsrepræsentanter fra de 5 organisationer er blevet spurgt til deres oplevelse og vurdering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Fokus i undersøgelsen har blandt andet været på organisering og prioritering, samarbejde, deltagelse og indflydelse, barrierer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet samt sikkerhedsrepræsentanternes kompetenceog uddannelsesbehov. Undersøgelsen identificerer de centrale udfordringer på arbejdsmiljøområdet og dokumenterer hvordan arbejdsmiljøarbejdet i praksis fungerer. I undersøgelsen deltog mere end 2200 sikkerhedsrepræsentanter fra hele landet, heraf 84 socialrådgivere. FTF udsendte spørgeskemaet til 176 socialrådgiversikkerhedsrepræsentanter (DS-SiR) og 84 DS-SiR medvirkede i undersøgelsen. Det betyder at svarprocenten for DS-SiR var 47 procent, og dermed lå blandt de højeste i FTF s undersøgelse. Svarprocenterne fra de øvrige organisationer lå fra 19 til 60 procent. DS har fået tabellerne for egne sikkerhedsrepræsentanter, som sammen med FTF s rapport ligger til grund for denne rapport. Muligheden for at sammenligne DS sikkerhedsrepræsentanter med FTF-sikkerhedsrepræsentanter giver en række interessante resultater. I denne rapport anvendes den på undersøgelsestidspunktet gældende terminologi. Sikkerhedsrepræsentanten hedder derfor stadig sikkerhedsrepræsentant og ikke arbejdsmiljørepræsentant osv. Baggrund Baggrunden for FTF s undersøgelse var, at sikkerhedsorganisationen i de senere år ikke har fungeret som tiltænkt i arbejdsmiljøloven fra Sikkerhedsorganisationen bliver i for begrænset omfang inddraget i den planlæggende fase af arbejdsmiljøarbejdet og sjældent i den forebyggende indsats. Arbejdsmiljøindsatsen eksisterer i en struktur for sig selv, løsrevet fra den øvrige organisation og dennes beslutningsstrukturer. Samtidig er kravene om den systematiske arbejdsmiljøindsats, som reglerne for arbejdspladsvurdering (APV) stiller, stadig et problem at få overholdt. Arbejdsmiljørådet bad derfor beskæftigelsesministeren om, at se på reglerne for sikkerhedsorganisationen med det formål at styrke sikkerhedsorganisationens rolle i de enkelte virksomheder, styrke den planlæggende og strategiske forankring, gøre arbejdsmiljøindsatsen mere forebyggende og fremadrettet samt sikre løbende efteruddannelse til sikkerhedsorganisationens

2 medlemmer. Arbejdsmiljørådets henvendelse førte i 2009 til en trepartsaftale om virksomhedernes arbejdsmiljøaftale, der dannede baggrund for ny lovgivning på området. FTF s undersøgelse har på denne måde bidraget til de nye regler på arbejdsmiljøområdet, der træder i kraft d. 1. oktober Med de nye regler får arbejdsmiljøindsatsen en større strategisk forankring på arbejdspladserne, arbejdsmiljøarbejdet bliver mere tydeligt inddraget i virksomhedens planlægning, og der sikres en større inddragelse af ledelsen i arbejdsmiljøområdet. Samtidig sikres sikkerhedsrepræsentanterne, udover retten til en tre dages obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse ved start i arbejdsmiljøorganisationen, også to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse det første år samt herefter halvanden dags efteruddannelse om året. Som en del af de nye regler er hele terminologien for arbejdsmiljøarbejdet også blevet moderniseret. I denne rapport anvendes den på undersøgelsestidspunktets gældende terminologi. Sikkerhedsrepræsentanten hedder derfor stadig sikkerhedsrepræsentant og ikke arbejdsmiljørepræsentant osv. Undersøgelsens resultater I dette afsnit bliver undersøgelsens hovedresultater først kort præsenteret. Herefter beskrives undersøgelsens resultater nærmere og suppleres med en beskrivelse af de områder, hvor tallene for socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne (DS-SiR) og den generelle FTF sikkerhedsrepræsentant adskiller sig fra hinanden. Hovedresultater for FTF s sikkerhedsrepræsentanter Et af de hovedresultater, som FTF s undersøgelse kommer frem til, efter at have set nærmere på de arbejdspladser, der har et særligt velfungerende arbejdsmiljøarbejde, er fem helt centrale faktorer til at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde: At arbejdsmiljøarbejdet prioriteres højt på arbejdspladsen. At sikkerhedsrepræsentanten deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet. At der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden. At arbejdspladsvurderingerne (APV erne) udføres grundigt, og at det opfølgende og fremadrettede arbejde prioriteres. At der ikke er barrierer for sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Der findes en relativ stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter og undersøgelsen peger derfor også i retning af en mulig rekrutteringsudfordring. Samtidig viser den, at arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen af sikkerhedsrepræsentanter kan styrkes, hvis sikkerhedsrepræsentanterne får mere tid til arbejdsmiljøarbejdet samt bedre uddannelse og vilkår for deres arbejde. Et andet hovedresultat i FTF s undersøgelse er netop, at sikkerhedsrepræsentanterne i høj grad efterlyser mere uddannelse. Undersøgelsen peger i det hele taget på et stort behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Der afdækkes i undersøgelsen også et behov for at styrke det opfølgende arbejde med arbejdspladsvurderingerne (APV) samt en meget klar sammenhæng mellem sikkerhedsrepræsentantens deltagelse i APV-arbejdet og i hvor høj grad dette arbejde fører til reelle arbejdsmiljøforbedringer. Af undersøgelsen fremgår det ydermere, at næsten halvdelen af alle sikkerhedsrepræsentanterne, og hele 68 procent af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne, oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Og da en af de 5 centrale faktorer for et godt ar- 2

3 bejdsmiljøarbejde netop er, at der ikke eksisterer barrierer for sikkerhedsrepræsentantens arbejde, må dette også betegnes som et område med god plads til forbedringer. I det efterfølgende uddybes undersøgelsens hovedresultater og suppleres med en beskrivelse af de områder, hvor tallene for socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne (DS-SiR) adskiller sig fra FTF s sikkerhedsrepræsentanter generelt. Hovedresultater for Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter Opsummerende kan det på baggrund af FTF s undersøgelse konstateres, at DS-SiR oplever at deres arbejdspladser har det dårligste psykiske arbejdsmiljø, og flere barrierer for arbejdsmiljøarbejdet sammenlignet med de øvrige FTF-sikkerhedsrepræsentanter. DS-SiR peger på manglende tid, penge og prioritering fra ledelsen som de vigtigste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. DS-SiR vurderer derudover, at synlighed, uddannelse, løntillæg og bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten samt bedre muligheder for at få kontakt med kolleger, som vigtige faktorer for at fremme arbejdsmiljøarbejdet. DS-SiR er glade for DS' tilbud om introduktionsmøder og temadage. Uddybning af resultaterne Sikkerhedsrepræsentanten Den typiske socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentant (DS-SiR), der har deltaget i undersøgelsen, er en kvinde i 40 erne, som er ansat i en kommune. Hun har under 5 års anciennitet på arbejdspladsen og har været sikkerhedsrepræsentant i under 2 år. Hun er sikkerhedsrepræsentant for kolleger og hun stillede op til posten, fordi hun så nogle muligheder for at skabe forandring. Over halvdelen af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne har taget imod DS tilbud om en introduktionssamtale til sikkerhedshvervet og 93 procent af disse sikkerhedsrepræsentanter var enten meget tilfredse eller tilfredse med samtalen. 92 procent af DS-SiR er enige med DS i, at introduktionssamtaler er en god ide. Ligeledes har 57 procent af DS-SiR deltaget i et af DS tilbud om kursus eller temadag indenfor de seneste to år. Næsten 90 procent af disse sikkerhedsrepræsentanter var meget tilfredse eller tilfredse med kurset eller temadagen. FTF s undersøgelse gav også sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for komme med forslag til aktiviteter og emner, som fagforeningen bør tage op. Til sidst i rapporten kan de forslag socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne havde til DS læses. Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet De fleste af undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter oplever, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, men samtidig har en del arbejdspladser væsentlige problemer hermed. De fem organisationers sikkerhedsrepræsentanters vurdering af det fysiske arbejdsmiljø adskiller sig kun meget lidt, og 86 procent af dem er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsplads har et godt fysisk arbejdsmiljø. På det psykiske arbejdsmiljøområde er forskellene større og det er blandt DS-SiR, at de færreste oplever, at deres arbejdsplads har et godt eller nogenlunde godt psykisk arbejdsmiljø. Ge- 3

4 nerelt oplever 81 procent af sikkerhedsrepræsentanterne, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Ser man alene på socialrådgivernes tal, gør det sig kun gældende for 66 procent af sikkerhedsrepræsentanterne. 20 procent af DS-SiR er helt eller delvist uenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads, mens dette kun er tilfældet for 10 procent af alle sikkerhedsrepræsentanterne. I forhold til selve arbejdsmiljøarbejdet vurderer de fleste sikkerhedsrepræsentanter overordnet, at det fungerer godt eller nogenlunde godt. Det generelle billede for FTF s sikkerhedsrepræsentanter er, at 78 procent oplever at arbejdsmiljøarbejdet fungerer helt eller delvist godt, og 76 procent finder at arbejdsmiljøarbejdet fører til gode konkrete resultater. De samme tal for socialrådgiverne alene viser, at 68 procent helt eller delvist oplever at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, og 65 procent oplever at det fører til gode konkrete resultater. Det er blandt sikkerhedsrepræsentanterne fra DS og Dansk sygeplejeråd at der er flest, der er uenige i at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. 14 procent af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne er helt eller delvist uenige i at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, mens dette kun er tilfældet for 9 procent af alle sikkerhedsrepræsentanterne. Vilkår Næsten halvdelen af undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter oplever, at der eksisterer barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Og blandt sikkerhedsrepræsentanterne fra DS, er det med 68 procent mere end to tredjedele, der oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever især, at manglende tid til arbejdsmiljøarbejdet (DS-SiR: 68 procent), manglende finansiering af nødvendige tiltag (DS-SiR: 40 procent), og manglende prioritering hos ledelsen (DS-SiR: 40 procent) er de væsentligste barrierer for arbejdet for et bedre arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Blandt DS-SiR opleves også egen manglende uddannelse/viden (26 procent), manglende prioritering blandt kollegerne (26 procent) og manglende viden hos ledelsen (23 procent) af en del også, som barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Blandt undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter er der stor enighed om, at deres indflydelse som sikkerhedsrepræsentant ville blive forbedret, hvis de får mere tid til arbejdsmiljøarbejdet, bedre uddannelse og at arbejdsmiljøarbejdet kan blive mere synligt, f.eks. ved at tage arbejdsmiljøemner op på personalemøder. Mange peger herudover på, at en mere interesseret arbejdsleder/ledelse, bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten, løntillæg og hjælpemidler såsom f.eks. bærbar PC, internetopkobling hjemme ville være af betydning. DS sikkerhedsrepræsentanter er på dette område stort set enige med den gennemsnitlige FTF sikkerhedsrepræsentant, de mener dog i mindre grad at have brug for bærbar PC og hjemmeinternet og er mere interesserede i at få forbedrede muligheder for kontakt med medarbejderne. Deltagelse FTF s undersøgelse viser, at der er et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, som identificeres i arbejdet med arbejdspladsvurderingerne (APV). Samtidig afdækker undersøgelsen, at der er en meget klar sammenhæng mellem sikkerhedsrepræsentantens deltagelse i APV-arbejdet og hvorvidt dette fører til reelle forbedringer af arbejdspladsens arbejdsmiljø. 93 procent af undersøgelsens arbejdspladser har gennemført APV, men over 20 procent af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter mener kun i mindre grad eller slet ikke, at APV-arbejdet har forbedret arbejdsmiljøet. Blandt de sikkerhedsrepræsentanter, der i høj grad har været involveret i APV-arbejdet, mener 80 procent at den seneste APV har ført til forbedringer. Til sammenligning er dette kun tilfældet for 40 procent af dem der slet ikke eller kun i nogen grad har deltaget i arbejdet med APV. 4

5 Sikkerhedsrepræsentanterne deltager i langt mindre grad i arbejdsmiljøarbejdet på nyere områder, såsom trivsel, stress, sundhedsfremme-aktiviteter, nedbringelse af sygefraværet og begrænsning af mobning og chikane, end i de klassiske opgaver omkring APV-arbejdet. I alt er det kun 28 procent af sikkerhedsrepræsentanterne, der deltager i arbejdsmiljøarbejdet på nyere områder. Der er flest sikkerhedsrepræsentanter, der deltager i arbejdet med at nedbringe stress (i høj/nogen grad 79 procent) og udvikle trivsel og arbejdsglæde (i høj/nogen grad 88 procent). Blandt DS sikkerhedsrepræsentanter deltager 73 procent i høj eller nogen grad i arbejdet med at nedbringe arbejdsbetinget stress, mens 84 procent i høj eller nogen grad deltager i arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde. FTF s undersøgelse finder en række klare sammenhænge mellem i hvor høj grad sikkerhedsrepræsentanterne deltager i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet indenfor nye områder. De følgende 6 punkter har en sammenhæng med højere deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte. Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet). At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et Trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder. Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Virkeligheden på arbejdspladserne ligger desværre et godt stykke vej fra arbejdsmiljølovens krav om at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når arbejdsmiljøproblemer skal løses og risici skal forebygges. Det samlede billede er, at hele procent af sikkerhedsrepræsentanterne kun i mindre grad eller slet ikke inddrages af arbejdslederne. Sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere grad af kollegerne end af arbejdslederen, mens de i lavere grad inddrages af tillidsrepræsentanten. Der er altså god plads til forbedring i forhold til som en selvfølge, at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne i arbejdsmiljøarbejdet; især fra arbejdsleder og tillidsrepræsentantens side. Sikkerhedsrepræsentantens deltagelse er en af de væsentlige faktorer til at opnå et godt arbejdsmiljø. Kompetencer og uddannelse Et centralt emne i undersøgelsen er sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres sikkerhedshverv. Generelt oplever de fleste af sikkerhedsrepræsentanterne, 71 procent, i høj eller nogen grad, at de har den viden og indsigt sikkerhedsarbejdet kræver af dem. DS-SiR adskiller sig med 70 procent ikke markant fra resten af sikkerhedsrepræsentanterne. Både indenfor det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er der dog områder, hvor en stor andel af sikkerhedsrepræsentanterne, omkring en tredjedel, i mindre grad eller slet ikke mener, at have den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet. På det fysiske arbejdsmiljøområde er det i forbindelse med opgaver, som indretning af arbejdspladsen, indeklimaproblemer og ergonomiske problemer, at omkring 30 procent af sikkerhedsrepræsentanterne ikke oplever, at have den nødvendige viden og indsigt. På det psykiske arbejdsmiljøområde er det særligt i forbindelse med arbejdet for sundhedsfremme og nedbringelse af sygefravær, at mange sikkerhedsrepræsentanter (40 procent) oplever ikke i høj nok grad at have den nødvendige viden og de rette kompetencer. For arbejdet med at nedbringe arbejdsbetinget stress, indsatsen mod mobning og chikane samt arbejdet med vold og trusler gør dette sig ligeledes gældende for procent af sikkerhedsrepræsentanterne. Samtidig findes i undersøgelsen en klar sammenhæng mellem behovet for kompetencer og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer, således at oplevelsen af i høj grad at have de nødvendige kompetencer til arbejdsmiljøarbejdet, hænger sammen med oplevelsen af 5

6 at arbejdet fungerer godt. Undersøgelsen tegner derfor et klart billede af, at der er behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter oplever at de i høj grad eller i nogen grad (67 procent) har brug for mere uddannelse end det der ligger i den lovpligtige. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet bedt om at vurdere deres behov for uddannelse, både indenfor de klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) og de nyere områder (primært psykisk arbejdsmiljø) i arbejdsmiljøarbejdet. Indenfor begge områder vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne generelt, at de i nogen eller høj grad mangler mere uddannelse. Det er i særdeleshed på de følgende tre områder at sikkerhedsrepræsentanterne i høj grad oplever et behov for mere uddannelse: 1) Indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, 2) arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt 3) arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Oplevelsen af behovet for uddannelse indenfor de tre områder adskiller sig blandt DS sikkerhedsrepræsentanter ikke markant herfra også procent af disse ønsker mere uddannelse på disse områder. Socialrådgiverne i tal I det følgende er resultaterne fra FTF-gruppen som helhed tilføjet i parentes. Resultaterne er kun medtaget, hvis de har en særlig interesse, eller er markant anderledes end DS resultater. Grunddata Køn 69 procent er kvinder 31 procent er mænd Alder 8 procent er under 30 år (FTF 4 procent) 25 procent er år (FTF 19 procent) 30 procent er år (FTF 31 procent) 29 procent er år (FTF 40 procent) 8 procent er over 60 år (FTF 6 procent) Ansættelsessted 74 procent er ansat i en kommune 12 procent er ansat i en region 5 procent er ansat i staten 5 procent er privatansatte 5 procent er ansat i selvejende institution Geografi 27 procent arbejder i Region Hovedstaden (FTF 21 procent) 6 procent arbejder i Region Sjælland (FTF 17 procent) 29 procent arbejder i Region Syddanmark (22 procent) 25 procent arbejder i Region Midtjylland (25 procent) 13 procent arbejder i Region Nordjylland (15 procent) Anciennitet på arbejdspladsen 55 procent har under 5 års anciennitet på arbejdspladsen 25 procent har 6-10 års anciennitet på arbejdspladsen 14 procent har års anciennitet på arbejdspladsen 6 procent har mere end 20 års anciennitet på arbejdspladsen 6

7 Anciennitet som sikkerhedsrepræsentant 62 procent har været SiR i under 2 år 24 procent har været SiR i 3-5 år 12 procent har været SiR i 6-10 år 2 procent har været SiR i mere end 10 år Antal ansatte 30 procent er SiR for 0-20 ansatte 49 procent er SiR for ansatte 13 procent er SiR for ansatte 5 procent er SiR for ansatte 4 procent er SiR for mere end 100 ansatte Repræsenterer ansatte på mere end ét fysisk/geografisk arbejdssted 37 procent er SiR for mere end ét arbejdssted (FTF 27 procent) 63 procent er SiR for ét arbejdssted (FTF 73 procent) Årsag til at stille op til valg som SiR (der kunne afgives mere end ét svar) 21 procent: Jeg kunne se nogle muligheder for at skabe forandring (FTF 34 procent) 20 procent: Jeg blev opfordret til at stille op (FTF 55 procent) 18 procent: Der var ingen andre der ville (FTF 24 procent) 16 procent: Jeg ville gerne lære noget om arbejdsmiljø (FTF 37 procent) 10 procent: Der var problemer på arbejdspladsen som jeg ville løse (FTF 10 procent) Arbejdsmiljøet Vurdering af arbejdsmiljøet Socialrådgiverne Helt enig (FTF'erne i parentes) Der er et godt fysisk 32% arbejdsmiljø (36%) Der er et godt psykisk 17% arbejdsmiljø (31%) Delvist enig 48% (50%) 49% (50%) Hverken/eller 11% (7%) 14% (9%) Delvist uenig 7% (6%) 19% (8%) Helt uenig 2% (2%) 1% (2%) Vurderinger af arbejdspladsens indsats vedr. arbejdsmiljø 77 procent: arbejdspladsen prioriterer et godt arbejdsmiljø (FTF 90 procent) 71 procent: arbejdspladsen gør meget for at have et godt psykisk arbejdsmiljø (FTF 85 procent) 55 procent: arbejdspladsen gør meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress (FTF 73 procent) 66 procent: arbejdspladsen udnytter medarbejdernes viden og erfaring, når der træffes beslutninger (FTF 78 procent) 71 procent: arbejdspladen gør meget for at forebygge arbejdsulykker og andre skader på helbredet (FTF 86 procent) APV 94 procent har gennemført APV inden for de sidste tre år 5 procent har ikke gennemført APV inden for de sidste tre år 1 procent ved ikke Vilkår Barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen 68 procent oplever barrierer (der peges primært på manglende tid (68 %), manglende finansiering (49 %), og manglende ledelsesprioritering (40 %)) (FTF 45 procent) 7

8 32 procent oplever ikke barrierer (FTF 55 procent) Vurdering af egen indsats og samarbejdet 86 procent er med til at gøre arbejdsmiljøet bedre (FTF 91 procent) 78 procent har gode muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet på arbejdspladsen (FTF 86 procent) 74 procent samarbejder godt med arbejdslederen om arbejdsmiljøet (FTF 85 procent) 61 procent samarbejder godt med tillidsrepræsentanten om arbejdsmiljøet (FTF 77 procent) 81 procent samarbejder godt med kollegerne om arbejdsmiljøet (FTF 88 procent) 29 procent har etableret et særligt samarbejde med leder og TR om stress (FTF 43 procent) 89 procent har kolleger med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 89 procent) 91 procent har en nærmeste leder med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 89 procent) 71 procent har en tillidsrepræsentant med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 83 procent) Hvad kan forbedre sikkerhedsrepræsentantens indflydelse (der kunne afgives mere end et svar) 69 procent: mere tid til arbejdsmiljøarbejdet (FTF 59 procent) 48 procent: mere synlighed, f.eks. personalemøder med fokus på arbejdsmiljø (FTF 39 procent) 38 procent: bedre uddannelse (FTF 39 procent) 30 procent: en mere interesseret leder/ledelse (FTF 39 procent) 27 procent: bedre samarbejde med tillidsrepræsentanterne (FTF 22 procent) 26 procent: løntillæg (FTF 23 procent) 23 procent: bedre mulighed for kontakt med medarbejderne (FTF 14 procent) Frihed til at deltage i fagforeningens møder, kurser og temadage 80 procent får fri med løn 1 procent søger AKUT-fonden om refusion 5 procent kan ikke få fri 14 procent ved ikke Løntillæg for arbejdet som sikkerhedsrepræsentant 42 procent får løntillæg 57 procent får ikke løntillæg Tid nok til at udføre arbejdet som sikkerhedsrepræsentant 47 procent har altid/oftest tid nok (FTF 63 procent) 54 procent har sjældent/aldrig tid nok (FTF 37 procent) PC med internetadgang 57 procent har adgang til PC (FTF 14 procent) 43 procent har ikke adgang til PC (FTF 86 procent) Uddannelse Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 64 procent mener at den er tilstrækkelig 26 procent mener at den i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig 2 procent er i gang med uddannelsen 7 procent har ikke påbegyndt uddannelsen Har arbejdsgiveren betalt for yderligere uddannelse de seneste to år 6 procent har fået yderligere uddannelse (FTF 17 procent) 8

9 94 procent har ikke fået yderligere uddannelse (FTF 83 procent) Behov for yderligere uddannelse 67 procent har i høj grad/nogen grad behov for yderligere uddannelse (stress (39 %), trivsel (31 %), sygefravær (39 %), sundhedsfremme, APV, vold/trusler, indeklima, ergonomi, indretning af arbejdspladsen) 18 procent har i mindre grad behov for yderligere uddannelse 9 procent ved ikke Fagforeningens tilbud Deltagelse i introduktionssamtale/introduktionsdag i fagforeningen 54 procent har deltaget i intro (FTF 18 procent) 23 procent har ikke fået tilbudt intro (FTF 75 procent) 5 procent ønskede ikke at deltage (FTF 2 procent) 19 procent kunne ikke deltage (FTF 6 procent) Vurdering af introduktionssamtaler/introduktionsdage 92 procent synes at det er en god idé (FTF 75 procent) 8 procent ved ikke Tilfredshed med introduktionssamtaler/introduktionsdage 93 procent var meget tilfredse/tilfredse med introen (FTF 85 procent) 7 procent hverken/eller (FTF 14 procent) Deltagelse i fagforeningens kurser/temadage indenfor de seneste to år 57 procent har deltaget i fagforeningskursus/temadag, og 88 procent er meget tilfredse/tilfredse med kurset/temadagen (FTF 51 procent) 43 procent har ikke deltaget i fagforeningskursus/temadag (FTF 49 procent) Forslag til aktiviteter/emner, som fagforeningen skal tage op anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser + hvornår inddrage AT emne:psykisk dårligt arbejdsmiljø, forårsaget af dårlig ledelse. Hvad hvis ledelsen - som er en del af sikkerhedgruppen - er størstedelen af problemet? kan man tale om inhabilitet i fx udarbejdelsen af APVhandleplan? Er interesseret i at kende mere til andre arbejdspladser, der arbejder ud fra en anerkendende tankegang. Specielt i forhold til, hvordan en APV kan skrues sammen ud fra et sådant koncept samt ideer til opfølgning. fælles tema dage for sir og tir mhp. højnelse af samarbejde. Undervsining i kommunikation med ledelse, værktøjer til at prioritere indsatsen. Håndtering af skjult mobning og chikane fra ledelse. Jeg er af den helt klare opfattelse, at sikkerhedsrepræsentanter i lighed med tillidsrepræsentanter bør have løntillæg for det meget store arbejde de udfører bl.a. i forhold til de lovpligtige APVer samt forskellige undersøgelser bla. de lige færdiggjor Jeg har brug for at arbejde med emnet i praksis. får ikke så meget ud af et talene hoved. kunne tænke mig at få en ud og kikke på min afd. og få klarlagt hvor jeg gør det godt og hvor jeg kan gøre det bedre. Jeg mener min arbejdsplads tager fint hånd om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og den enkelte. Jeg oplever der er flere kurser for TR end der for SR, så alle nye emner er i høj grad velkommen, da jeg altid kan blive klogere. Mere tid til arbejdet, løntillæg på lige fod med TR, generelt mere viden, og genopfriskning af viden kontinuerlig udbydes. 9

10 samarbejde med TR - muligheder i MED arbejdet - samarbejde med advokat om civile søgsmål/arbejdsgiveransvar ved mangelfuld APV Samarbejdet mellem SIR og TR Se under tidligere punkter temadage omkring mobning, stress, anerkendelse i det daglige, med henblik på at implementere det i dagligdagen. Der er tit meget snak omkring tingene, men der skal handling bag. Trivsel på arbejdspladsen ved samtale med fagforening aftalte vi, at forsøge at etablere et netværk for SIR. Det vil jeg meget gerne yderlige kurser for sikkerhedrep /Lena Jeppson og Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening 10

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ET GODT ARBEJDSMILJØ ET VIGTIGT VALG Når der er valg til arbejdsmiljørepræsentant, giver det mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Denne folder

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Driftssekretariatet Personaleservice 2007/19952-003 Godkendt d. 30. juni 2008 Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Halsnæs Kommune august 2008 1 INDLEDNING...3 1.1 Sikkerhed, sundhed og trivsel

Læs mere

AMiR og arbejdsmiljøet. December 2013. Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant

AMiR og arbejdsmiljøet. December 2013. Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant AMiR og arbejdsmiljøet December 2013 Velkommen Arbejdsmiljørepræsentant Indhold Velkommen AMiRs rettigheder 3 AMiRs opgaver, ansvar og pligter 4 DS støtter AMiR 5 Samarbejde med TR 7 Arbejdsmiljøarbejdets

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant?

Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Jeg har stor glæde af samarbejdet med vores arbejdsmiljøleder og med tillidsrepræsentanten, der giver mig gode indfaldsvinkler til opgaverne. - Camilla Sloth

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Bliv arbejdsmiljørepræsentant Et sikkert og sundt arbejdsmiljø VIL DU VÆRE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT? Det giver bedre arbejdsmiljø! På virksomheder med 10 ansatte og derover har arbejdsgiveren pligt til

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdsmiljøaftale. for. Pilebakken

Arbejdsmiljøaftale. for. Pilebakken Arbejdsmiljøaftale (Virksomhedsaftale) for Pilebakken Aktiviteter til styrkelse af arbejdsmiljøet 1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgrupper. Hoved-MEDudvalget for Administrationen

Håndbog for arbejdsmiljøgrupper. Hoved-MEDudvalget for Administrationen Håndbog for arbejdsmiljøgrupper Hoved-MEDudvalget for Administrationen Indhold fordelt på afsnit 1. Indledning 2. Overblik og informationer om MED-strukturen etc. 3. Arbejdsmiljøgruppens opgaver, herunder

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljørapport 2014. Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark

Arbejdsmiljørapport 2014. Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark Arbejdsmiljørapport 2014 Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark Indhold Arbejdsmiljøorganisationen... 3 Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen... 3 Aktiviteter for 2014... 3 Fraværshåndtering... 3 Beredskabsplaner...

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere