Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.
|
|
- Torben Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter organiseret i BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening. På baggrund af undersøgelsen udgav FTF den 30. september 2010 rapporten Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer. FTF s undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanterne er den største danske undersøgelse på området og havde til formål at tilvejebringe mere viden om vilkårene og rammerne for arbejdsmiljøarbejdet. Den blev lavet i forbindelse med trepartsforhandlingerne om ændringer i sikkerhedsorganisationen, da FTF havde brug for input til disse forhandlinger. Sikkerhedsrepræsentanter fra de 5 organisationer er blevet spurgt til deres oplevelse og vurdering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Fokus i undersøgelsen har blandt andet været på organisering og prioritering, samarbejde, deltagelse og indflydelse, barrierer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet samt sikkerhedsrepræsentanternes kompetenceog uddannelsesbehov. Undersøgelsen identificerer de centrale udfordringer på arbejdsmiljøområdet og dokumenterer hvordan arbejdsmiljøarbejdet i praksis fungerer. I undersøgelsen deltog mere end 2200 sikkerhedsrepræsentanter fra hele landet, heraf 84 socialrådgivere. FTF udsendte spørgeskemaet til 176 socialrådgiversikkerhedsrepræsentanter (DS-SiR) og 84 DS-SiR medvirkede i undersøgelsen. Det betyder at svarprocenten for DS-SiR var 47 procent, og dermed lå blandt de højeste i FTF s undersøgelse. Svarprocenterne fra de øvrige organisationer lå fra 19 til 60 procent. DS har fået tabellerne for egne sikkerhedsrepræsentanter, som sammen med FTF s rapport ligger til grund for denne rapport. Muligheden for at sammenligne DS sikkerhedsrepræsentanter med FTF-sikkerhedsrepræsentanter giver en række interessante resultater. I denne rapport anvendes den på undersøgelsestidspunktet gældende terminologi. Sikkerhedsrepræsentanten hedder derfor stadig sikkerhedsrepræsentant og ikke arbejdsmiljørepræsentant osv. Baggrund Baggrunden for FTF s undersøgelse var, at sikkerhedsorganisationen i de senere år ikke har fungeret som tiltænkt i arbejdsmiljøloven fra Sikkerhedsorganisationen bliver i for begrænset omfang inddraget i den planlæggende fase af arbejdsmiljøarbejdet og sjældent i den forebyggende indsats. Arbejdsmiljøindsatsen eksisterer i en struktur for sig selv, løsrevet fra den øvrige organisation og dennes beslutningsstrukturer. Samtidig er kravene om den systematiske arbejdsmiljøindsats, som reglerne for arbejdspladsvurdering (APV) stiller, stadig et problem at få overholdt. Arbejdsmiljørådet bad derfor beskæftigelsesministeren om, at se på reglerne for sikkerhedsorganisationen med det formål at styrke sikkerhedsorganisationens rolle i de enkelte virksomheder, styrke den planlæggende og strategiske forankring, gøre arbejdsmiljøindsatsen mere forebyggende og fremadrettet samt sikre løbende efteruddannelse til sikkerhedsorganisationens
2 medlemmer. Arbejdsmiljørådets henvendelse førte i 2009 til en trepartsaftale om virksomhedernes arbejdsmiljøaftale, der dannede baggrund for ny lovgivning på området. FTF s undersøgelse har på denne måde bidraget til de nye regler på arbejdsmiljøområdet, der træder i kraft d. 1. oktober Med de nye regler får arbejdsmiljøindsatsen en større strategisk forankring på arbejdspladserne, arbejdsmiljøarbejdet bliver mere tydeligt inddraget i virksomhedens planlægning, og der sikres en større inddragelse af ledelsen i arbejdsmiljøområdet. Samtidig sikres sikkerhedsrepræsentanterne, udover retten til en tre dages obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse ved start i arbejdsmiljøorganisationen, også to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse det første år samt herefter halvanden dags efteruddannelse om året. Som en del af de nye regler er hele terminologien for arbejdsmiljøarbejdet også blevet moderniseret. I denne rapport anvendes den på undersøgelsestidspunktets gældende terminologi. Sikkerhedsrepræsentanten hedder derfor stadig sikkerhedsrepræsentant og ikke arbejdsmiljørepræsentant osv. Undersøgelsens resultater I dette afsnit bliver undersøgelsens hovedresultater først kort præsenteret. Herefter beskrives undersøgelsens resultater nærmere og suppleres med en beskrivelse af de områder, hvor tallene for socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne (DS-SiR) og den generelle FTF sikkerhedsrepræsentant adskiller sig fra hinanden. Hovedresultater for FTF s sikkerhedsrepræsentanter Et af de hovedresultater, som FTF s undersøgelse kommer frem til, efter at have set nærmere på de arbejdspladser, der har et særligt velfungerende arbejdsmiljøarbejde, er fem helt centrale faktorer til at opnå et godt arbejdsmiljøarbejde: At arbejdsmiljøarbejdet prioriteres højt på arbejdspladsen. At sikkerhedsrepræsentanten deltager i alle aspekter af arbejdsmiljøarbejdet. At der er et velfungerende samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegerne på den anden. At arbejdspladsvurderingerne (APV erne) udføres grundigt, og at det opfølgende og fremadrettede arbejde prioriteres. At der ikke er barrierer for sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Der findes en relativ stor udskiftning blandt sikkerhedsrepræsentanter og undersøgelsen peger derfor også i retning af en mulig rekrutteringsudfordring. Samtidig viser den, at arbejdsmiljøarbejdet og rekrutteringen af sikkerhedsrepræsentanter kan styrkes, hvis sikkerhedsrepræsentanterne får mere tid til arbejdsmiljøarbejdet samt bedre uddannelse og vilkår for deres arbejde. Et andet hovedresultat i FTF s undersøgelse er netop, at sikkerhedsrepræsentanterne i høj grad efterlyser mere uddannelse. Undersøgelsen peger i det hele taget på et stort behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Der afdækkes i undersøgelsen også et behov for at styrke det opfølgende arbejde med arbejdspladsvurderingerne (APV) samt en meget klar sammenhæng mellem sikkerhedsrepræsentantens deltagelse i APV-arbejdet og i hvor høj grad dette arbejde fører til reelle arbejdsmiljøforbedringer. Af undersøgelsen fremgår det ydermere, at næsten halvdelen af alle sikkerhedsrepræsentanterne, og hele 68 procent af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne, oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Og da en af de 5 centrale faktorer for et godt ar- 2
3 bejdsmiljøarbejde netop er, at der ikke eksisterer barrierer for sikkerhedsrepræsentantens arbejde, må dette også betegnes som et område med god plads til forbedringer. I det efterfølgende uddybes undersøgelsens hovedresultater og suppleres med en beskrivelse af de områder, hvor tallene for socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne (DS-SiR) adskiller sig fra FTF s sikkerhedsrepræsentanter generelt. Hovedresultater for Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter Opsummerende kan det på baggrund af FTF s undersøgelse konstateres, at DS-SiR oplever at deres arbejdspladser har det dårligste psykiske arbejdsmiljø, og flere barrierer for arbejdsmiljøarbejdet sammenlignet med de øvrige FTF-sikkerhedsrepræsentanter. DS-SiR peger på manglende tid, penge og prioritering fra ledelsen som de vigtigste barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. DS-SiR vurderer derudover, at synlighed, uddannelse, løntillæg og bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten samt bedre muligheder for at få kontakt med kolleger, som vigtige faktorer for at fremme arbejdsmiljøarbejdet. DS-SiR er glade for DS' tilbud om introduktionsmøder og temadage. Uddybning af resultaterne Sikkerhedsrepræsentanten Den typiske socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentant (DS-SiR), der har deltaget i undersøgelsen, er en kvinde i 40 erne, som er ansat i en kommune. Hun har under 5 års anciennitet på arbejdspladsen og har været sikkerhedsrepræsentant i under 2 år. Hun er sikkerhedsrepræsentant for kolleger og hun stillede op til posten, fordi hun så nogle muligheder for at skabe forandring. Over halvdelen af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne har taget imod DS tilbud om en introduktionssamtale til sikkerhedshvervet og 93 procent af disse sikkerhedsrepræsentanter var enten meget tilfredse eller tilfredse med samtalen. 92 procent af DS-SiR er enige med DS i, at introduktionssamtaler er en god ide. Ligeledes har 57 procent af DS-SiR deltaget i et af DS tilbud om kursus eller temadag indenfor de seneste to år. Næsten 90 procent af disse sikkerhedsrepræsentanter var meget tilfredse eller tilfredse med kurset eller temadagen. FTF s undersøgelse gav også sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for komme med forslag til aktiviteter og emner, som fagforeningen bør tage op. Til sidst i rapporten kan de forslag socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne havde til DS læses. Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet De fleste af undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter oplever, at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, men samtidig har en del arbejdspladser væsentlige problemer hermed. De fem organisationers sikkerhedsrepræsentanters vurdering af det fysiske arbejdsmiljø adskiller sig kun meget lidt, og 86 procent af dem er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsplads har et godt fysisk arbejdsmiljø. På det psykiske arbejdsmiljøområde er forskellene større og det er blandt DS-SiR, at de færreste oplever, at deres arbejdsplads har et godt eller nogenlunde godt psykisk arbejdsmiljø. Ge- 3
4 nerelt oplever 81 procent af sikkerhedsrepræsentanterne, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Ser man alene på socialrådgivernes tal, gør det sig kun gældende for 66 procent af sikkerhedsrepræsentanterne. 20 procent af DS-SiR er helt eller delvist uenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads, mens dette kun er tilfældet for 10 procent af alle sikkerhedsrepræsentanterne. I forhold til selve arbejdsmiljøarbejdet vurderer de fleste sikkerhedsrepræsentanter overordnet, at det fungerer godt eller nogenlunde godt. Det generelle billede for FTF s sikkerhedsrepræsentanter er, at 78 procent oplever at arbejdsmiljøarbejdet fungerer helt eller delvist godt, og 76 procent finder at arbejdsmiljøarbejdet fører til gode konkrete resultater. De samme tal for socialrådgiverne alene viser, at 68 procent helt eller delvist oplever at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, og 65 procent oplever at det fører til gode konkrete resultater. Det er blandt sikkerhedsrepræsentanterne fra DS og Dansk sygeplejeråd at der er flest, der er uenige i at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt. 14 procent af socialrådgiver-sikkerhedsrepræsentanterne er helt eller delvist uenige i at arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, mens dette kun er tilfældet for 9 procent af alle sikkerhedsrepræsentanterne. Vilkår Næsten halvdelen af undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter oplever, at der eksisterer barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads. Og blandt sikkerhedsrepræsentanterne fra DS, er det med 68 procent mere end to tredjedele, der oplever barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentanterne oplever især, at manglende tid til arbejdsmiljøarbejdet (DS-SiR: 68 procent), manglende finansiering af nødvendige tiltag (DS-SiR: 40 procent), og manglende prioritering hos ledelsen (DS-SiR: 40 procent) er de væsentligste barrierer for arbejdet for et bedre arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Blandt DS-SiR opleves også egen manglende uddannelse/viden (26 procent), manglende prioritering blandt kollegerne (26 procent) og manglende viden hos ledelsen (23 procent) af en del også, som barrierer for arbejdsmiljøarbejdet. Blandt undersøgelsens sikkerhedsrepræsentanter er der stor enighed om, at deres indflydelse som sikkerhedsrepræsentant ville blive forbedret, hvis de får mere tid til arbejdsmiljøarbejdet, bedre uddannelse og at arbejdsmiljøarbejdet kan blive mere synligt, f.eks. ved at tage arbejdsmiljøemner op på personalemøder. Mange peger herudover på, at en mere interesseret arbejdsleder/ledelse, bedre samarbejde med tillidsrepræsentanten, løntillæg og hjælpemidler såsom f.eks. bærbar PC, internetopkobling hjemme ville være af betydning. DS sikkerhedsrepræsentanter er på dette område stort set enige med den gennemsnitlige FTF sikkerhedsrepræsentant, de mener dog i mindre grad at have brug for bærbar PC og hjemmeinternet og er mere interesserede i at få forbedrede muligheder for kontakt med medarbejderne. Deltagelse FTF s undersøgelse viser, at der er et behov for at styrke det opfølgende arbejde med de problemstillinger, som identificeres i arbejdet med arbejdspladsvurderingerne (APV). Samtidig afdækker undersøgelsen, at der er en meget klar sammenhæng mellem sikkerhedsrepræsentantens deltagelse i APV-arbejdet og hvorvidt dette fører til reelle forbedringer af arbejdspladsens arbejdsmiljø. 93 procent af undersøgelsens arbejdspladser har gennemført APV, men over 20 procent af de adspurgte sikkerhedsrepræsentanter mener kun i mindre grad eller slet ikke, at APV-arbejdet har forbedret arbejdsmiljøet. Blandt de sikkerhedsrepræsentanter, der i høj grad har været involveret i APV-arbejdet, mener 80 procent at den seneste APV har ført til forbedringer. Til sammenligning er dette kun tilfældet for 40 procent af dem der slet ikke eller kun i nogen grad har deltaget i arbejdet med APV. 4
5 Sikkerhedsrepræsentanterne deltager i langt mindre grad i arbejdsmiljøarbejdet på nyere områder, såsom trivsel, stress, sundhedsfremme-aktiviteter, nedbringelse af sygefraværet og begrænsning af mobning og chikane, end i de klassiske opgaver omkring APV-arbejdet. I alt er det kun 28 procent af sikkerhedsrepræsentanterne, der deltager i arbejdsmiljøarbejdet på nyere områder. Der er flest sikkerhedsrepræsentanter, der deltager i arbejdet med at nedbringe stress (i høj/nogen grad 79 procent) og udvikle trivsel og arbejdsglæde (i høj/nogen grad 88 procent). Blandt DS sikkerhedsrepræsentanter deltager 73 procent i høj eller nogen grad i arbejdet med at nedbringe arbejdsbetinget stress, mens 84 procent i høj eller nogen grad deltager i arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde. FTF s undersøgelse finder en række klare sammenhænge mellem i hvor høj grad sikkerhedsrepræsentanterne deltager i både APV-arbejdet og arbejdsmiljøarbejdet indenfor nye områder. De følgende 6 punkter har en sammenhæng med højere deltagelse: At være sikkerhedsrepræsentant for færre ansatte. Ikke at være sikkerhedsrepræsentant på flere fysiske arbejdssteder (APV-arbejdet). At have mere erfaring som sikkerhedsrepræsentant (især på nye områder) At der er etableret et Trojka-samarbejde mellem sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant og arbejdsleder. Et velfungerende arbejdsmiljøarbejde Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Virkeligheden på arbejdspladserne ligger desværre et godt stykke vej fra arbejdsmiljølovens krav om at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne, når arbejdsmiljøproblemer skal løses og risici skal forebygges. Det samlede billede er, at hele procent af sikkerhedsrepræsentanterne kun i mindre grad eller slet ikke inddrages af arbejdslederne. Sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i højere grad af kollegerne end af arbejdslederen, mens de i lavere grad inddrages af tillidsrepræsentanten. Der er altså god plads til forbedring i forhold til som en selvfølge, at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne i arbejdsmiljøarbejdet; især fra arbejdsleder og tillidsrepræsentantens side. Sikkerhedsrepræsentantens deltagelse er en af de væsentlige faktorer til at opnå et godt arbejdsmiljø. Kompetencer og uddannelse Et centralt emne i undersøgelsen er sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres sikkerhedshverv. Generelt oplever de fleste af sikkerhedsrepræsentanterne, 71 procent, i høj eller nogen grad, at de har den viden og indsigt sikkerhedsarbejdet kræver af dem. DS-SiR adskiller sig med 70 procent ikke markant fra resten af sikkerhedsrepræsentanterne. Både indenfor det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er der dog områder, hvor en stor andel af sikkerhedsrepræsentanterne, omkring en tredjedel, i mindre grad eller slet ikke mener, at have den nødvendige viden og indsigt til at deltage i arbejdet. På det fysiske arbejdsmiljøområde er det i forbindelse med opgaver, som indretning af arbejdspladsen, indeklimaproblemer og ergonomiske problemer, at omkring 30 procent af sikkerhedsrepræsentanterne ikke oplever, at have den nødvendige viden og indsigt. På det psykiske arbejdsmiljøområde er det særligt i forbindelse med arbejdet for sundhedsfremme og nedbringelse af sygefravær, at mange sikkerhedsrepræsentanter (40 procent) oplever ikke i høj nok grad at have den nødvendige viden og de rette kompetencer. For arbejdet med at nedbringe arbejdsbetinget stress, indsatsen mod mobning og chikane samt arbejdet med vold og trusler gør dette sig ligeledes gældende for procent af sikkerhedsrepræsentanterne. Samtidig findes i undersøgelsen en klar sammenhæng mellem behovet for kompetencer og vurderingen af hvor godt arbejdsmiljøarbejdet fungerer, således at oplevelsen af i høj grad at have de nødvendige kompetencer til arbejdsmiljøarbejdet, hænger sammen med oplevelsen af 5
6 at arbejdet fungerer godt. Undersøgelsen tegner derfor et klart billede af, at der er behov for at styrke den på undersøgelsestidspunktet lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter oplever at de i høj grad eller i nogen grad (67 procent) har brug for mere uddannelse end det der ligger i den lovpligtige. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet bedt om at vurdere deres behov for uddannelse, både indenfor de klassiske (primært fysisk arbejdsmiljø) og de nyere områder (primært psykisk arbejdsmiljø) i arbejdsmiljøarbejdet. Indenfor begge områder vurderer mere end halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne generelt, at de i nogen eller høj grad mangler mere uddannelse. Det er i særdeleshed på de følgende tre områder at sikkerhedsrepræsentanterne i høj grad oplever et behov for mere uddannelse: 1) Indsatsen for at nedbringe den arbejdsbetingede stress, 2) arbejdet med at udvikle god trivsel og arbejdsglæde samt 3) arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Oplevelsen af behovet for uddannelse indenfor de tre områder adskiller sig blandt DS sikkerhedsrepræsentanter ikke markant herfra også procent af disse ønsker mere uddannelse på disse områder. Socialrådgiverne i tal I det følgende er resultaterne fra FTF-gruppen som helhed tilføjet i parentes. Resultaterne er kun medtaget, hvis de har en særlig interesse, eller er markant anderledes end DS resultater. Grunddata Køn 69 procent er kvinder 31 procent er mænd Alder 8 procent er under 30 år (FTF 4 procent) 25 procent er år (FTF 19 procent) 30 procent er år (FTF 31 procent) 29 procent er år (FTF 40 procent) 8 procent er over 60 år (FTF 6 procent) Ansættelsessted 74 procent er ansat i en kommune 12 procent er ansat i en region 5 procent er ansat i staten 5 procent er privatansatte 5 procent er ansat i selvejende institution Geografi 27 procent arbejder i Region Hovedstaden (FTF 21 procent) 6 procent arbejder i Region Sjælland (FTF 17 procent) 29 procent arbejder i Region Syddanmark (22 procent) 25 procent arbejder i Region Midtjylland (25 procent) 13 procent arbejder i Region Nordjylland (15 procent) Anciennitet på arbejdspladsen 55 procent har under 5 års anciennitet på arbejdspladsen 25 procent har 6-10 års anciennitet på arbejdspladsen 14 procent har års anciennitet på arbejdspladsen 6 procent har mere end 20 års anciennitet på arbejdspladsen 6
7 Anciennitet som sikkerhedsrepræsentant 62 procent har været SiR i under 2 år 24 procent har været SiR i 3-5 år 12 procent har været SiR i 6-10 år 2 procent har været SiR i mere end 10 år Antal ansatte 30 procent er SiR for 0-20 ansatte 49 procent er SiR for ansatte 13 procent er SiR for ansatte 5 procent er SiR for ansatte 4 procent er SiR for mere end 100 ansatte Repræsenterer ansatte på mere end ét fysisk/geografisk arbejdssted 37 procent er SiR for mere end ét arbejdssted (FTF 27 procent) 63 procent er SiR for ét arbejdssted (FTF 73 procent) Årsag til at stille op til valg som SiR (der kunne afgives mere end ét svar) 21 procent: Jeg kunne se nogle muligheder for at skabe forandring (FTF 34 procent) 20 procent: Jeg blev opfordret til at stille op (FTF 55 procent) 18 procent: Der var ingen andre der ville (FTF 24 procent) 16 procent: Jeg ville gerne lære noget om arbejdsmiljø (FTF 37 procent) 10 procent: Der var problemer på arbejdspladsen som jeg ville løse (FTF 10 procent) Arbejdsmiljøet Vurdering af arbejdsmiljøet Socialrådgiverne Helt enig (FTF'erne i parentes) Der er et godt fysisk 32% arbejdsmiljø (36%) Der er et godt psykisk 17% arbejdsmiljø (31%) Delvist enig 48% (50%) 49% (50%) Hverken/eller 11% (7%) 14% (9%) Delvist uenig 7% (6%) 19% (8%) Helt uenig 2% (2%) 1% (2%) Vurderinger af arbejdspladsens indsats vedr. arbejdsmiljø 77 procent: arbejdspladsen prioriterer et godt arbejdsmiljø (FTF 90 procent) 71 procent: arbejdspladsen gør meget for at have et godt psykisk arbejdsmiljø (FTF 85 procent) 55 procent: arbejdspladsen gør meget for at begrænse den arbejdsbetingede stress (FTF 73 procent) 66 procent: arbejdspladsen udnytter medarbejdernes viden og erfaring, når der træffes beslutninger (FTF 78 procent) 71 procent: arbejdspladen gør meget for at forebygge arbejdsulykker og andre skader på helbredet (FTF 86 procent) APV 94 procent har gennemført APV inden for de sidste tre år 5 procent har ikke gennemført APV inden for de sidste tre år 1 procent ved ikke Vilkår Barrierer for arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen 68 procent oplever barrierer (der peges primært på manglende tid (68 %), manglende finansiering (49 %), og manglende ledelsesprioritering (40 %)) (FTF 45 procent) 7
8 32 procent oplever ikke barrierer (FTF 55 procent) Vurdering af egen indsats og samarbejdet 86 procent er med til at gøre arbejdsmiljøet bedre (FTF 91 procent) 78 procent har gode muligheder for at påvirke arbejdsmiljøet på arbejdspladsen (FTF 86 procent) 74 procent samarbejder godt med arbejdslederen om arbejdsmiljøet (FTF 85 procent) 61 procent samarbejder godt med tillidsrepræsentanten om arbejdsmiljøet (FTF 77 procent) 81 procent samarbejder godt med kollegerne om arbejdsmiljøet (FTF 88 procent) 29 procent har etableret et særligt samarbejde med leder og TR om stress (FTF 43 procent) 89 procent har kolleger med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 89 procent) 91 procent har en nærmeste leder med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 89 procent) 71 procent har en tillidsrepræsentant med en generelt positiv holdning til sikkerhedsrepræsentanten (FTF 83 procent) Hvad kan forbedre sikkerhedsrepræsentantens indflydelse (der kunne afgives mere end et svar) 69 procent: mere tid til arbejdsmiljøarbejdet (FTF 59 procent) 48 procent: mere synlighed, f.eks. personalemøder med fokus på arbejdsmiljø (FTF 39 procent) 38 procent: bedre uddannelse (FTF 39 procent) 30 procent: en mere interesseret leder/ledelse (FTF 39 procent) 27 procent: bedre samarbejde med tillidsrepræsentanterne (FTF 22 procent) 26 procent: løntillæg (FTF 23 procent) 23 procent: bedre mulighed for kontakt med medarbejderne (FTF 14 procent) Frihed til at deltage i fagforeningens møder, kurser og temadage 80 procent får fri med løn 1 procent søger AKUT-fonden om refusion 5 procent kan ikke få fri 14 procent ved ikke Løntillæg for arbejdet som sikkerhedsrepræsentant 42 procent får løntillæg 57 procent får ikke løntillæg Tid nok til at udføre arbejdet som sikkerhedsrepræsentant 47 procent har altid/oftest tid nok (FTF 63 procent) 54 procent har sjældent/aldrig tid nok (FTF 37 procent) PC med internetadgang 57 procent har adgang til PC (FTF 14 procent) 43 procent har ikke adgang til PC (FTF 86 procent) Uddannelse Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 64 procent mener at den er tilstrækkelig 26 procent mener at den i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig 2 procent er i gang med uddannelsen 7 procent har ikke påbegyndt uddannelsen Har arbejdsgiveren betalt for yderligere uddannelse de seneste to år 6 procent har fået yderligere uddannelse (FTF 17 procent) 8
9 94 procent har ikke fået yderligere uddannelse (FTF 83 procent) Behov for yderligere uddannelse 67 procent har i høj grad/nogen grad behov for yderligere uddannelse (stress (39 %), trivsel (31 %), sygefravær (39 %), sundhedsfremme, APV, vold/trusler, indeklima, ergonomi, indretning af arbejdspladsen) 18 procent har i mindre grad behov for yderligere uddannelse 9 procent ved ikke Fagforeningens tilbud Deltagelse i introduktionssamtale/introduktionsdag i fagforeningen 54 procent har deltaget i intro (FTF 18 procent) 23 procent har ikke fået tilbudt intro (FTF 75 procent) 5 procent ønskede ikke at deltage (FTF 2 procent) 19 procent kunne ikke deltage (FTF 6 procent) Vurdering af introduktionssamtaler/introduktionsdage 92 procent synes at det er en god idé (FTF 75 procent) 8 procent ved ikke Tilfredshed med introduktionssamtaler/introduktionsdage 93 procent var meget tilfredse/tilfredse med introen (FTF 85 procent) 7 procent hverken/eller (FTF 14 procent) Deltagelse i fagforeningens kurser/temadage indenfor de seneste to år 57 procent har deltaget i fagforeningskursus/temadag, og 88 procent er meget tilfredse/tilfredse med kurset/temadagen (FTF 51 procent) 43 procent har ikke deltaget i fagforeningskursus/temadag (FTF 49 procent) Forslag til aktiviteter/emner, som fagforeningen skal tage op anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser + hvornår inddrage AT emne:psykisk dårligt arbejdsmiljø, forårsaget af dårlig ledelse. Hvad hvis ledelsen - som er en del af sikkerhedgruppen - er størstedelen af problemet? kan man tale om inhabilitet i fx udarbejdelsen af APVhandleplan? Er interesseret i at kende mere til andre arbejdspladser, der arbejder ud fra en anerkendende tankegang. Specielt i forhold til, hvordan en APV kan skrues sammen ud fra et sådant koncept samt ideer til opfølgning. fælles tema dage for sir og tir mhp. højnelse af samarbejde. Undervsining i kommunikation med ledelse, værktøjer til at prioritere indsatsen. Håndtering af skjult mobning og chikane fra ledelse. Jeg er af den helt klare opfattelse, at sikkerhedsrepræsentanter i lighed med tillidsrepræsentanter bør have løntillæg for det meget store arbejde de udfører bl.a. i forhold til de lovpligtige APVer samt forskellige undersøgelser bla. de lige færdiggjor Jeg har brug for at arbejde med emnet i praksis. får ikke så meget ud af et talene hoved. kunne tænke mig at få en ud og kikke på min afd. og få klarlagt hvor jeg gør det godt og hvor jeg kan gøre det bedre. Jeg mener min arbejdsplads tager fint hånd om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og den enkelte. Jeg oplever der er flere kurser for TR end der for SR, så alle nye emner er i høj grad velkommen, da jeg altid kan blive klogere. Mere tid til arbejdet, løntillæg på lige fod med TR, generelt mere viden, og genopfriskning af viden kontinuerlig udbydes. 9
10 samarbejde med TR - muligheder i MED arbejdet - samarbejde med advokat om civile søgsmål/arbejdsgiveransvar ved mangelfuld APV Samarbejdet mellem SIR og TR Se under tidligere punkter temadage omkring mobning, stress, anerkendelse i det daglige, med henblik på at implementere det i dagligdagen. Der er tit meget snak omkring tingene, men der skal handling bag. Trivsel på arbejdspladsen ved samtale med fagforening aftalte vi, at forsøge at etablere et netværk for SIR. Det vil jeg meget gerne yderlige kurser for sikkerhedrep /Lena Jeppson og Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening 10
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereUndersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter
Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...
Læs merearbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,
7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede
Læs mereNr. 2 - September 2010. Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer
Nr. 2 - September 2010 Det gode arbejdsmiljøarbejde - veje og barrierer FTF September 2010 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF København Tryk:
Læs mereSikkerhedsrepræsentanternes kompetencer
08-1821 - lagr - 26.02.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Sikkerhedsrepræsentanternes kompetencer Omkring hver tredje sikkerhedsrepræsentanter på de større FTF-områder oplever,
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereNotat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012
Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår
FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt,
Læs mereArbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund
Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund Kortlægning for Dansk El-Forbund på baggrund af LO s AMR-undersøgelse Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Grove Vejlstrup Juni 2018 1 INTRODUKTION
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området
Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater
Læs mereKommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø - UgebrevetA4.dk
FORSØMMELSE Kommuner lader hånt om lovgivning for bedre arbejdsmiljø Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 7. september 2017 Kommuner, regioner og staten skal for at følge loven tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereDet siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde
FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse
Læs mereArbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012
5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i LO-forbundene
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i LO-forbundene 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at
Læs mereLOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET
LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs merevalg af sikkerheds repræsentant
09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereUndersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter
Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereIndholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7
1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentant ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) skal du sammen med din leder og arbejdsmiljøgruppen (AMG) / lokaludvalget (LMU) være med til at sikre et sundt og godt
Læs mereIndholdsfortegnelse... 1 Om denne rapport... 3 Opbygning af rapporten... 3 Kommentarer... 4 Helbred og trivsel... 5 Hvordan synes du, dit helbred er
Indholdsfortegnelse... 1 Om denne rapport... 3 Opbygning af rapporten... 3 Kommentarer... 4 Helbred og trivsel... 5 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?... 5 Hvordan trives du på din arbejdsplads?...
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereUndersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.
HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereRAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET
RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.
Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og
Læs mereMinisterens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereHar I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:
Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereARBEJDSMILJØUDVALGETS. vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter. FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling
ARBEJDSMILJØUDVALGETS vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling FOA Aalborg Arbejdsmiljøpolitisk udvalg Indledning Forebyggende miljøarbejde er en langsigtet,
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs merePå mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.
Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereVELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereArbejdspladsvurdering
PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets
Læs mereBilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.
Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29. oktober 2014 Styrkelse og effektivisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereEr du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant?
Er du dbio s nye arbejdsmiljørepræsentant? Jeg har stor glæde af samarbejdet med vores arbejdsmiljøleder og med tillidsrepræsentanten, der giver mig gode indfaldsvinkler til opgaverne. - Camilla Sloth
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereUdover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:
HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt
Læs mereAftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet
1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereARBEJDSMILJØ. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Supplerende arbejdsmiljøkurser. Temadage. Akademiuddannelse i ledelse
ARBEJDSMILJØ Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Supplerende arbejdsmiljøkurser Temadage Akademiuddannelse i ledelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 3 - Uddannelsens opbygning
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereNotat vedrørende trivselsmålingen
Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereDette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.
11.03.2011 1 Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan 2011-2013 1. Indledning Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden 2011-2013. Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. Arbejdsmiljøplanen
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereKære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!
Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Guide til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter KÆRE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT Først og fremmest tillykke med valget som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mere