Projekt PS. Et åbent og anonymt rådgivningstilbud til elever på de fire københavnske produktionsskoler. Evaluering af perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt PS. Et åbent og anonymt rådgivningstilbud til elever på de fire københavnske produktionsskoler. Evaluering af perioden 2008-2010"

Transkript

1 Projekt PS Et åbent og anonymt rådgivningstilbud til elever på de fire københavnske produktionsskoler Evaluering af perioden Udgivet af Produktionsskolen k u b a

2 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning... 5 Baggrund for Projekt PS... 7 Opstart og etablering... 8 Behovet på skolerne... 9 Værdigrundlag og metoder... 9 Organisering og selvevaluering/- dokumentation Resultater de statistiske fakta.13 Antal elever og samtaleforløb Henvendelser fordelt på køn, alder, boform og skole Henvendelser fordelt på skoler Primær henvendelsesårsag Problemstillinger i samtaleforløb Indsats i samtaleforløb Elevernes vurdering Hvorfor gå til Projekt PS? Hvad siger eleverne om projektet og medarbejderne? Hvad synes eleverne selv, at de fik ud af det? Gode råd til projektet og Undervisningsministeren...44 Betydning og effekt, set fra skolernes side Overordnet vurdering af Projekt PS. 48 Projekt PS betydning for eleverne Projekt PS betydning for lærerne Projekt PS betydning for vejlederne.57 og for skolerne som helhed Fremtiden for Projekt PS? Betydning og effekt på lidt længere sigt Facts om eleverne...66 Status ift. uddannelse/arbejde og de videre planer...66 Betydningen af Projekt PS for den enkelte Overordnet vurdering af Projekt PS. 69 Effekt på meget lang sigt? Kernegruppens egen vurdering Konklusion...77 Hvor stort er behovet på produktionsskolerne? Hvem har henvendt sig? Er de ønskede resultater og mål blevet indfriet? Hvilke faktorer har været særligt betydningsfulde? Perspektiver...80 Litteratur- og empiriliste Bilag 1. Om evalueringen Bilag 2. Kort om de fire produktionsskoler Bilag 3. Samtaleforløb hos hhv. psykolog og socialrådgiver...90 Bilag 4. Elevsammensætning/ udslusningsstatistik Bilag 5. Organisationsdiagram for Projekt PS Bilag 6. Programteori for Projekt PS, 4. juni

3 Resumé Med støtte fra SATS-puljemidler igangsatte de fire københavnske produktionsskoler i 2008 Projekt PS, et tilbud om åben og anonym rådgivning på skolerne. Dvs. at eleverne fik mulighed for at få råd, vejledning og støtte til deres problemer, mens de alligevel var på skolerne, og uden at andre nødvendigvis fik at vide, at de havde søgt hjælp. Til at varetage den åbne og anonyme rådgivning blev der ansat en psykolog og en socialrådgiver. Det betød, at Projekt PS kunne tilbyde hjælp og støtte til et bredt spektrum af problemer: Lige fra rådgivning om boligsøgning til alvorlige familie- og opvækstproblemer, misbrug af rusmidler og/eller psykiske problemstillinger, som fx depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. I perioden september 2008 til og med december 2010 valgte i alt 654 elever at henvende sig i Projekt PS. Det svarer til at ca. en fjerdel af alle elever på de fire skoler i perioden har benyttet sig af tilbuddet. Projekt PS har vist, at en stor gruppe unge har behov for en særlig indsats, hvis de skal magte at komme i gang med en uddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet, men også at mange af disse unge kan hjælpes relativt simpelt gennem et kort samtaleforløb eller ved at blive henvist videre til den rette hjælp. Både elever, lærere, vejledere og forstandere på de fire produktionsskoler har i kvalitative interviews betegnet Projekt PS som et godt og særdeles relevant tilbud. Især bliver tilbuddets tilgængelighed, dvs. at det er nemt og ligetil at henvende sig for at få hjælp, fremhævet som en væsentlig faktor for projektets succes. Også medarbejdernes særlige tilgang til de unge bliver fremhævet som betydningsfuld: De unge mødes åbent, med mulighed for anonymitet, og de bestemmer selv, hvad de vil tale om, og hvad der videre skal ske. De unge er blevet hjulpet af Projekt PS til selv at komme videre i livet på egne ben. Projektmidlerne udløb i marts Der arbejdes pt. på at videreføre nogle af tankerne fra Projekt PS i Københavns kommunes regi.

4 4 Projekt PS

5 Indledning I slutningen af september 2008 slog Projekt PS dørene op for et åbent og anonymt rådgivningstilbud på de fire københavnske produktionsskoler, Produktionsskolen på Høffdingsvej, AFUK s Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole og Produktionsskolen k-u-b-a. Eleverne fik nu mulighed for at få rådgivning, hjælp og støtte fra hhv. en psykolog og en socialrådgiver, der på skift var én dag om ugen på hver skole. I de følgende 2 år og tre måneder har 654 elever valgt at gøre brug af tilbuddet. Det svarer til, at omkring en fjerdedel af alle de elever, der gik på de fire skoler i projektperioden, har benyttet sig af tilbuddet. De 654 elever har været til i alt samtaler med de to projektmedarbejdere. Det svarer til, at de to projektmedarbejdere tilsammen har haft 24 samtaler pr. uge i gennemsnit, hvis skoleferier fraregnes. Ved projektets opstart var projektlederens forventning, at projektet ville have elever til samtale pr. uge. De mange henvendelser tyder på, at Projekt PS har ramt et behov på skolerne. Årsagerne til, at eleverne har henvendt sig, har været mange, fra mindre og forholdsvis let løste problemer som fx hjælp til afdrag på togbøder, til meget alvorlige og invaliderende problemer som fx hjemløshed, et skadeligt forbrug af hash eller spiseforstyrrelser. Men fælles for de mange henvendelser er, at eleverne tilsyneladende har haft behov for/lyst til at tale med andre om deres problemer. De mange henvendelser tyder også på, at tilbuddet har appelleret til eleverne på de fire produktionsskoler. Eleverne har nemlig henvendt sig til projektet af sig selv. De er ikke blevet henvist eller sendt til Projekt PS af bekymrede forældre, lærere eller vejledere. Selv de elever, som måtte have fået en direkte eller indirekte opfordring om at henvende sig i projektet, har gjort det af sig selv, fordi Projekt PS har været baseret på principperne om et åbent og anonymt rådgivningstilbud. Elever, der ikke ønskede at få hjælp fra Projekt PS, havde muligheden for at takke nej. Der findes dog næppe én enkel forklaring på, hvorfor de mange elever har henvendt sig i Projekt PS. Snarere vil der være et komplekst sæt af forklaringer på, hvorfor og hvordan Projekt PS har virket overfor hvem. I denne den sidste og afsluttende evaluering vil dette komplekse sæt af forklaringer blive forsøgt afdækket, gennem en diskussion af de mål, betingelser og processer (programteori), som blev opstillet af projektmedarbejderne i samarbejde med evaluator ved projektets opstart. Grundlaget for evalueringen er statistik over samtlige henvendelser og indsatser Indledning 5

6 i Projekt PS, kvalitative interviews med elever, projektmedarbejdere, vejledere, lærere og ledelser, udslusningsstatistikker for skolerne samt andet relevant skriftligt materiale. Empirien er løbende indsamlet og bearbejdet i de fire punktanalyser, der hvert halve år er blevet udarbejdet, med særlig fokus på forskellige aktuelle problemstillinger: 1. punktanalyse: Status og udgangspunkt, marts punktanalyse: Betydning og effekt, set med elevernes øjne, september punktanalyse: Betydning og effekt, set fra skolernes synsvinkel, marts punktanalyse: Værdier, metoder, organisering og effekt på lang sigt, september 2010 Gennem hele projektforløbet har jeg som evaluator fulgt Projekt PS tæt, bl.a. via deltagelse i samtlige Arbejdsgruppe- og Følgegruppemøder, hvorfor indtryk fra disse møder naturligvis også er en del af grundlaget for evalueringen. Som afslutning på evalueringsforløbet blev Kernegruppen (bestående af projektlederen og projektmedarbejderne) bedt om at vurdere om de mål, de selv havde været med til at opstille i programteorien, var blevet opfyldt og i givet fald i hvilket omfang og hvordan. Kernegruppens egen vurdering af Projekt PS indgår naturligvis også som et væsentligt grundlag for denne opsamling. Tak Som ekstern evaluator har det været et stort privilegium at få mulighed for at følge et projekt helt fra begyndelsen (fra før projektmedarbejderne blev ansat) og at blive inddraget i alle væsentlige op- og nedture undervejs. Alle fra elever over lærere og vejledere til forstandere har været åbne og har beredvilligt stillet op til interviews. Især Kernegruppen, bestående af projektlederen og projektmedarbejderne, har gennem hele forløbet været åbenhjertige og har samtidig også taget det alvorligt, når punktanalyserne undervejs har givet anledning til et kritisk fokus på dele af projektet. Det har gjort det noget nemmere at være procesevaluator af et udviklingsprojekt. Tak til jer alle for jeres bidrag til denne evaluering og til de fire punktanalyser undervejs! Susanne Pihl Hansen, marts Projekt PS

7 Baggrund for Projekt PS Den danske regering har opstillet et ambitiøst mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i En ungdomsuddannelse vil ruste de unge til arbejdsmarkedet og videre uddannelse, og dét er, iflg. både regeringen og mange eksperter, nødvendigt i en tid med globalisering og økonomiske kriser. I november 2010 udsendte Undervisningsministeriet en pressemeddelelse om, at det nu går fremad: 87 % af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2009 forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Tidsperspektivet er dog i løbet af 25 år. (Behrens og Lange, 2010) En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar 2011 viser, at ca. 22 % af alle unge mellem år i dag ikke har anden uddannelse end grundskolen, og heller ikke er i gang med et uddannelsesforløb lige nu. (Vilhelmsen, 2011) Der er altså endnu et stykke vej til målet. En stor gruppe unge har stadig svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, eller dropper ud før tid, især fra erhvervsuddannelserne. Forskningen på området viser, at en del af denne restgruppe har så store sociale, personlige og/ eller psykiske problemer, at det hindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinær vis. Og at de unge, der ryger ud af uddannelsessystemet, har meget svært ved at komme ind igen. (Se bl.a. Jensen og Jensen, 2005; Psykiatrifonden, 2006; Dalskov, For uddybende gennemgang af eksisterende forskning, se Første Punktanalyse) Produktionsskolerne er etableret netop som et tilbud til denne restgruppe. Målgruppen er unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Formålet med et produktionsskoleophold er at styrke de unges personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. (Lov om Produktionsskoler, før ) Men selv om et ophold på en produktionsskole kan give mange en nødvendig tænke- og afklaringspause, er det ikke nødvendigvis nok for alle. Idéen til Projekt PS opstod i 2006/2007 på Produktionsskolen k-u-b-a, hvor man i stadig stigende grad oplevede, at en del af eleverne havde problemer, der var vanskelige og tidskrævende at håndtere i dagligdagen. Vejlederne måtte bruge mere og mere af deres tid på vejledning, der 1 Lov om Produktionsskoler blev pr. 1. januar 2011 ændret, således, at en afbrudt ungdomsuddannelse ikke længere i sig selv skal danne grundlag for tilbud om optagelse. Baggrund for Projekt PS 7

8 ikke direkte havde at gøre med de unges videre vej i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet, men som snarere handlede om mere grundlæggende (livs-) problemer, dvs. alt lige fra akutte boligproblemer til alvorlige psykiske lidelser. Lignende oplevelser havde vejlederne på de tre øvrige københavnske produktionsskoler, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Produktionsskolen AFUK og Den Økologiske Produktionsskole. Vejlederne på de fire københavnske skoler oplevede blandt andet: At en del af eleverne havde sociale, psykiske og personlige problemer, der forhindrede eller besværliggjorde deres videre vej i det ordinære uddannelsessystem eller ud på arbejdsmarkedet At produktionsskolerne godt kunne rumme og vejlede de pågældende elever, men at vejlederne følte, at de kom til kort ift. de mere alvorlige sociale, psykiske og personlige problemer At kvalificeret hjælp eksternt, i form af psykolog- og socialrådgiverbistand, ofte var præget af barrierer som fx ventetid, visitationsprocedurer, økonomisk utilstrækkelighed samt uklarhed om relevante tilbud. Den relevante hjælp kunne derfor forekomme fjern og uopnåelig for eleverne. At en del af de unge allerede tidligt i deres liv stagnerer i systemet, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for, for at komme videre i livet og blive almindeligt fungerende samfundsborgere. På den baggrund søgte og fik de fire produktionsskoler i 2008 SATS-puljemidler til at iværksætte Projektet PS, som et treårigt metodeudviklingsprojekt. Formålet med Projekt PS var at yde støtte til elever på de fire københavnske produktionsskoler, som havde behov for en ekstra indsats for at komme videre i livet. Ved at ansætte en psykolog og en socialrådgiver blev eleverne tilbudt en nem adgang til hjælp til at få løst eller bearbejdet problemstillinger, der fyldte så meget hos dem, at det gik ud over deres udbytte af opholdet på produktionsskolen og deres videre vej i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. Målet med Projekt PS var, at eleverne via samtalerne hos psykolog og socialrådgiver kunne få det bedre, få løst deres problemer og opnå forandringer, sådan at betingelserne for deres udbytte af tiden på produktionsskolen blev bedre. På lidt længere sigt var målet, at eleverne kunne komme i gang med uddannelse og arbejde efter tiden på produktionsskolen, og dermed få et godt ungdomsliv. (For uddybning af mål og delmål, se Bilag 6. Programteori) Opstart og etablering Den første tid, efter bevillingen fra SATSpuljemidlerne var i hus, blev brugt på et stort forarbejde. Birgitte Koch, vejleder fra Produktionsskolen k-u-b-a, der havde været primus motor i ansøgningsfasen, blev ansat som projektleder og daglig koordinator for projektet med 3,75 time pr. uge. Der blev desuden nedsat en Arbejdsgruppe, bestående af vejlederne fra de fire skoler, samt en Følgegruppe, bestående af lederne fra de fire skoler. (Se Bilag 6. Organisationsdiagram) 8 Projekt PS

9 De to projektmedarbejdere, psykolog Lotte Rubæk 2 og socialrådgiver Kim Gilberg, blev ansat pr. 1. august 2008, og brugte de første par måneder på gennemskrivning og konkretisering af projektidéen, på introduktion af Projekt PS for lærere og elever på de fire skoler samt på praktisk planlægning. (Se Første Punktanalyse for gennemgang af projektets opstart) På hver af de fire skoler blev der etableret et kontor, hvor psykologen og socialrådgiveren havde til huse, når de var på skolen. De to projektmedarbejdere var én dag hver på hver af de fire skoler. Hver fredag var afsat til en fælles arbejdsdag for psykolog og socialrådgiver med base på Produktionsskolen k-u-b-a. Denne fælles dag blev brugt på opsamling, statistik, supervision, uddannelse og videre planlægning af projektforløbet sammen med projektlederen (Kernegruppemøder). I slutningen af september 2008 slog Projekt PS dørene op for elevhenvendelser. Behovet på skolerne Én gang årligt har vejlederne indrapporteret til evaluator, hvordan elevsammensætningen så ud på de fire skoler 3. Da produk- 2 Psykolog Rina Gregersen var vikar for Lotte Rubæk i dennes barselsperiode januar 2010 januar Vejlederne har december 2008, 2009 og 2010 udfyldt et spørgeskema med spørgsmål vedr. elevsammensætningen på de fire produktionsskoler. Spørgsmålene har både været rettet mod let kontrollable fakta (fx alder, køn, uddannelsesbaggrund osv.) og mod temaer (fx om eleven har problemer, der går ud over skolegangen), som kun ville kunne verificeres med sikkerhed gennem mere omfattende undersøgelser. Svarene på disse spørgsmål må derfor betragtes som vejledernes kvalificerede skøn. Se Bilag 4 for uddybning. tionsskolerne har løbende optag af elever, kan vejledernes vurdering kun give et øjebliksbillede af situationen på de enkelte skoler. Samtidig skal det understreges, at vurderingen er baseret på vejledernes subjektive skøn over elevsammensætningen. Men da vejlederne må formodes at have et godt kendskab til eleverne, er det evaluators vurdering, at vejledernes skøn er kvalificerede. Umiddelbart efter projektstart i december 2008 vurderede vejlederne, at 40-70% af de elever, der gik på skolerne, havde problemer, der påvirkede deres skolegang i negativ retning. Gennem de følgende år har der været udsving på de enkelte skoler, men vejledernes skøn har ligget nogenlunde konstant på, at 40-65% af eleverne på produktionsskolerne har problemer, der påvirker deres skolegang i negativ retning. (Se Bilag 4, tabel 3a, 3b og 3c for uddybning af vejledernes vurdering af elevsammensætningen) Værdigrundlag og metoder Projekt PS blev etableret som et åbent anonymt rådgivningstilbud til elever på de fire produktionsskoler. Dvs. at eleverne anonymt og uden forudgående aftale kunne henvende sig til enten psykolog eller socialrådgiver. I praksis har vejlederne på et par af skolerne dog fungeret som visitator/koordinator af henvendelserne, da der var mange elever, der ønskede samtale i Projekt PS 4. 4 Iflg. vejlederne selv har denne visitation/koordinering primært været af praktisk karakter. Eleverne skulle altså ikke opfylde bestemte kriterier for at få adgang til Projekt PS. Baggrund for Projekt PS 9

10 Projekt PS har på mange måder været et klassisk eksempel på en åben, anonym rådgivning for unge, dog i et lidt andet regi, end det hidtil er set. Så vidt vides, er Projekt PS således det første åbne, anonyme rådgivningstilbud i produktionsskoleregi. Projekt PS adskiller sig også fra andre rådgivningstilbud ved at have base dér, hvor eleverne er, nemlig på skolerne, og tilbuddet er tilgængeligt midt i deres skoletid. Projekt PS bygger, iflg. projektmedarbejdere og projektleder, på en række grundlæggende principper: Åbenhed, dvs. at der tages udgangspunkt i elevens oplevelse af situationen, og at eleven aldrig må blive i tvivl om, hvad projektmedarbejderen mener eller siger. Anonymitet, dvs. at eleven mødes med fortrolighed og uden at andre (fx lærere, kammerater eller forældre) får noget at vide om det med mindre eleven selv ønsker det. Medbestemmelse, dvs. at eleven selv har indflydelse på, hvad der skal sættes på dagsordenen, hvornår og hvordan, samt ikke mindst: at eleven selv er med til at bestemme, hvad der videre skal ske. Tid, dvs. at eleven får tid til selv at komme med og blive parat til eventuelle forandringer. Det handler ikke om at lave straks-aktivering, men om sammen med eleven at finde løsninger, der er holdbare over tid, også selv om det kan tage sin tid at komme derhen. Empowerment, dvs. at projektmedarbejderne ikke finder løsningerne for eleven, men hjælper/støtter eleven til at blive bedre til selv at håndtere livet og dets udfordringer. (For uddybning af principper, se Fjerde Punktanalyse) Overordnet har projektmedarbejderne benyttet sig af tre former for indsatser i Projekt PS: 1. Individuelle samtaleforløb, dvs. samtaler mellem elev og projektmedarbejder, med udgangspunkt i elevens egen oplevelse af sin situation og med henblik på at hjælpe og støtte eleven i at komme videre. Samtaleforløbene kan være korte (1-3 samtaler), mellemlange (4-10 samtaler) eller lange (mere end 10 samtaler). I enkelte tilfælde har projektmedarbejderne også fulgt eleven til første møde med psykiater eller møder med socialforvaltningen. 2. Gruppeforløb: Social Fobi-gruppe (afholdt én gang, af psykologen), Jobsøgningskursus (afholdt to gange, af socialrådgiveren) samt Hashgruppeforløb 5 (afholdt fem gange, af socialrådgiveren) 3. Rådgivning af andre, fx lærere og vejledere, om unge/særlige problemstillinger, herunder også undervisning/oplæg om bl.a. selvskadende adfærd, hashproblemer og selvværdsproblemer. Grundlaget for indsatserne, direkte rettet mod eleverne, har været en grundig introduktion af Projekt PS og projektmed- 5 Socialrådgiveren gennemførte tre af Hashgrupperne i tæt samarbejde med Lotte Bjaler fra U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge med hashproblemer. Disse tre hashgruppeforløb er blevet evalueret særskilt, se Hashgrupper på ungdomsuddannelser, U-turn, Projekt PS

11 arbejderne til nye elever, samt et løbende og tæt samarbejde med lærere og vejledere på de fire skoler. Hvert halve år (dvs. efter sommerferien og efter juleferien) har de to projektmedarbejdere orienteret eleverne om Projekt PS, enten på fællesmøder for alle elever, eller ved besøg på de enkelte værksteder. Samtidig har projektmedarbejderne løbende forsøgt at deltage i relevante sammenhænge med lærerne på de enkelte skoler, sådan at også de fik et grundigt kendskab til Projekt PS. (For uddybning af indsatser, se Fjerde Punktanalyse) Organisering og selvevaluering/- dokumentation Projekt PS har formelt været forankret på Produktionsskolen k-u-b-a, hvor også projektlederen har kontor. Forstanderen for Produktionsskolen k-u-b-a, Peter Schantz, er overordnet projektansvarlig. Men gennem hele projektforløbet har projektet været et reelt samarbejdsprojekt mellem de fire skoler, primært baseret på et tæt og konstruktivt samarbejde mellem projektlederen, projektmedarbejderne og vejlederne. Én gang i kvartalet har Arbejdsgruppen afholdt møder for at drøfte stort og småt i projektet. Det har betydet en tæt dialog mellem projektmedarbejderne og vejlederne. I realiteten har de to projektmedarbejdere jo haft fire forskellige arbejdspladser at forholde sig til i løbet af en uge, og her har det været en stor hjælp at have en tæt kontakt med vejlederne, fordi disse ofte har været den væsentligste samarbejdspartner og indgang til den enkelte skole. Forstanderne fra de fire skoler har løbende fulgt projektet gennem Følgegruppen, der har afholdt møder hvert halve år, med udgangspunkt i de halvårlige punktanalyser. Projektmedarbejderne har i det daglige haft en stor frihed til at selv at styre deres arbejde, og ved ugentlige møder i Kernegruppen har det været muligt at holde projektet på sporet, også når der i perioder var flere udfordringer at forholde sig til. (For uddybning af organiseringens betydning for Projekt PS, se Fjerde Punktanalyse) Gennem hele projektforløbet har de to projektmedarbejdere dokumenteret deres indsats gennem statistik over samtlige elev-henvendelser og gennem halvårlige selvevalueringer. Dette meget bevidste fokus på projektets mål og udvikling har været kraftigt medvirkende til at fastholde projektet som et udviklingsprojekt, hvor nye tiltag og metoder har skullet afprøves, også selv om dét, der blev gjort nu, faktisk virkede meget godt. (Samtlige projektmål samt projektmedarbejdernes evalueringer af disse er kort beskrevet i opsamlingen i de fire punktanalyser.) Baggrund for Projekt PS 11

12 12 Projekt PS

13 Resultater de statistiske fakta På ét af de første møder i Arbejdsgruppen blev der udtrykt bekymring for, om eleverne på produktionsskolerne ville benytte sig af tilbuddet: Hvad nu hvis eleverne ikke tør/vil bruge projektmedarbejderne? Har de overhovedet behov for projektet eller er målet med projektet skudt helt ved siden af? (Første Punktanalyse, s. 18) Men allerede efter ganske få måneder viste den bekymring sig at være ubegrundet. Bortset fra enkelte udsving undervejs er den fulde kapacitet i Projekt PS blevet udnyttet gennem hele projektperioden. Statistikken for de knap 2½ år, Projekt PS har eksisteret, taler sit tydelige sprog. Den dokumenterer, at Projekt PS er nået ud til mange elever med mange forskellige behov. I det følgende omtales perioden fra projektets opstart i september 2008 til og med december 2010 som hele projektperioden. Ret beset hører januar-marts 2011 også med til projektperioden, men da denne sidste og opsamlende evaluering blev påbegyndt, var det endnu uklart, om projektet ville fortsætte eller ej. Derfor blev det besluttet, i første omgang, at nøjes med perioden september 2008 december 2010, således at den endelige evaluering kunne foreligge ved afslutningen af projektperioden. Antal elever og samtaleforløb De to projektmedarbejdere har i hele projektperioden afsluttet i alt 654 samtale- Figur 1. Antal elever, der har benyttet Projekt PS Elever, der er gengangere Elever, der har benyttet Projekt PS Resultater de statistiske fakta 13

14 forløb med elever fra de fire københavnske produktionsskoler. Heraf har 104 elever haft mere end ét samtaleforløb hos enten socialrådgiver eller psykolog 6. (Se Figur 1) Dvs. at mindst 550 forskellige elever har benyttet Projekt PS i projektperioden. Gengangerne udgør 16 % af alle henvendelser. Som det fremgår af Figur 1 var der lidt flere gengangere i andet halvår af 2009 og første halvår af 2010 end i de øvrige perioder. En væsentlig forklaring herpå er formentlig, at den først ansatte psykolog skulle på barsel og derfor afsluttede alle forløb, inden den nye psykolog (barselsvikar) startede op. En del af eleverne valgte imidlertid at påbegynde et nyt forløb hos den nye psykolog og blev registreret som gengangere. En anden forklaring kan være, at socialrådgiveren i samme periode 6 En elev bliver betragtet som genganger, hvis han/hun henvender sig til den samme projektmedarbejder igen efter et afsluttet forløb. En elev, der fx først henvender sig til psykologen og derefter til socialrådgiveren bliver betragtet som en ny-henvendelse, idet der er tale om et åbent og anonymt tilbud, dvs. at socialrådgiveren ikke kan vide, om eleven tidligere har været hos psykologen, med mindre eleven selv fortæller det. gennemførte flere hashgruppeforløb, hvor enkelte elever efterfølgende henvendte sig med andre problemstillinger og startede op i nye forløb. Umiddelbart adskiller gengangerne sig dog ikke fra de øvrige elever. En nærmere gennemgang af gengangerne viser de samme mønstre som for den samlede population af elever. Derfor vil fokus på gengangere i det følgende kun blive belyst, såfremt der viser sig særlige forskelle. I alt har de to projektmedarbejdere haft samtaler med de 654 elever, der henvendte sig. Det svarer til, at hvert samtaleforløb i gennemsnit har bestået af 2,9 samtaler. (Se Tabel 1) I første halvår af 2009 gennemførte de to projektmedarbejdere tilsammen 510 samtaler. Det fremgik af interview med medarbejderne, at perioden var kendetegnet ved, at det hele kørte som på skinner: Eleverne havde taget Projekt PS til sig og henvendte sig i stor stil. Medarbejderne havde travlt og samarbejdet på skolerne Tabel 1. Antal elever i Projekt PS Sept.-dec Jan.-juni 2009 Juli-dec Jan.-juni 2010 Juli-dec Hele projektperioden (sep dec.2010) Antal elever i alt Heraf gengangere Antal samtaler i alt Antal samtaler pr. forløb 1,8 samtaler 3,1 samtaler 3,4 samtaler 3,0 samtaler 2,6 samtaler 2,9 samtaler 14 Projekt PS

15 Figur 2. Antal samtaler (sep dec.2010) Antal samtaler sep.-dec.2008 jan.-juni 2009 juli-dec.2009 jan-juni 2010 juli-dec2010 kørte fint. I de følgende halvårsperioder stabiliserede antallet af samtaler sig på et lidt lavere, men stadig relativt højt niveau. (Se Figur 2) Hvis det forudsættes, at det har været muligt at gennemføre samtaler fire dage pr. uge (bortset fra de uger, hvor skolerne har været lukket pga. ferie), svarer det til, at de to projektmedarbejdere tilsammen og i gennemsnit har haft ca. 6 samtaler pr. dag, eller tilsammen 24 elevsamtaler pr. uge. Projektlederen forventede inden opstart, at de to projektmedarbejdere tilsammen ville have elever til samtale pr. uge. På det tidspunkt omfattede projektet 5 produktionsskoler, men en af skolerne måtte lukke inden opstarten, og Projekt PS har derfor kun været på 4 skoler. Det må derfor konstateres, at der har været betydeligt flere elever i samtaleforløb i Projekt PS, end først forventet. Henvendelser fordelt på køn, alder, boform og skole Statistikken for hele projektperioden viser, at den typiske bruger af Projekt PS er en hjemmeboende pige på ca. 18 år. Fordeling på køn Gennem hele projektperioden har der været en klar overvægt af piger blandt de elever, der har benyttet Projekt PS. Pigerne har udgjort ca. 2/3 af alle henvendelser i hele perioden, men andelen af drenge er blevet en smule større undervejs i projektforløbet. I det sidste halvår af 2010 udgjorde drengene således 39 % af alle henvendelser. Udslaget er så lille, at det kan være en tilfældighed, men det kan også skyldes, at projektmedarbejderne ved at benytte andre metoder 7 har fået fat i flere drenge. 7 Fx socialt gruppearbejde, som blev benyttet som metode i Hashgrupperne. Resultater de statistiske fakta 15

16 140 Figur 3. Antal henvendelser fordelt på køn og de fire produktionsskoler (sep.2008-dec.2010) Antal piger Antal drenge 20 0 Høffdingsvej AFUK Den Økologiske k-u-b-a Kønsfordelingen i Projekt PS skal dog også ses i sammenhæng med kønsfordelingen på de fire produktionsskoler. I december 2008 var der en overvægt af piger på de fire skoler: 64 % piger og 36 % drenge, men denne kønsforskel er blevet udlignet gennem de sidste par år. Således var der i december 2010 en næsten ligelig fordeling mellem piger og drenge (hhv. 51 % og 49 %). (Se Bilag 4) Udligningen i kønsfordelingen kan altså også hænge sammen med, at andelen af drenge på skolerne er blevet større. Den samlede kønsfordeling i Projekt PS dækker over store forskelle mellem de fire skoler. På Produktionsskolen k-u-b-a har kønsfordelingen været nogenlunde ligelig, med kun en lille overvægt af piger (55 %), mens langt flere piger (71 %) end drenge fra Den Økologiske Produktionsskole har henvendt sig til Projekt PS. (Se Figur 3) Det er svært at pege på én årsag til disse forskelle. Det kan fx skyldes særlige kulturer på de enkelte produktionsskoler eller andet, som kun kan analyseres nærmere gennem en konkret drøftelse af de særlige forhold på de enkelte skoler. Selv om den skæve kønsfordeling gør sig gældende hos begge projektmedarbejdere, har socialrådgiveren dog haft en del flere drenge end psykologen. (Se Figur 4) Flere faktorer kan spille ind her: Dels kan socialrådgivning, forstået som mere afgrænset rådgivning om konkrete problemstillinger, måske appellere mere til drenge end samtaler med en psykolog, hvor de fleste nok forventer at skulle forholde sig til følelser. Og dels kan socialrådgiveren og psykologens køn naturligvis også spille ind: Socialrådgiveren har muligvis tiltrukket flere drenge, da han selv er en mand. Aldersfordeling De elever, der henvendte sig til Projekt PS, var på henvendelsestidspunktet i gennemsnit 18,1 år. Gennemsnitsalderen har ligget konstant omkring de 18 år gennem hele projektforløbet. Aldersfordelingen viser, at langt de fleste elever var år, da 16 Projekt PS

17 Figur 4. Antal samtaleforløb hos hhv. psykolog og socialrådgiver, fordelt på køn (sep.2008-dec.2010) Psykolog Socialrådgiver 50 0 Piger Drenge Figur 5. Aldersfordeling (sep.2008-dec.2010) år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år og derover de henvendte sig. (Se Figur 5) Det er ikke overraskende, da produktionsskolernes målgruppe typisk er i denne aldersgruppe. Formentlig spiller det dog også ind, at netop unge i års alderen møder mange nye udfordringer, både ift. uddannelsesvalg, men også ift. at flytte hjemmefra, at blive myndig og skulle klare sig selv økonomisk. Fordeling ift. bolig Knap 2/3 af alle henvendelser kom fra elever, der boede hjemme. Men også her har der været store forskelle mellem de fire produktionsskoler. På AFUK var der fx flere udeboende (55 %), der henvendte sig, mens der på Produktionsskolen Høffdingsvej var en klar overvægt af hjemmeboende (75 %). (Se Figur 6) Resultater de statistiske fakta 17

18 140 Figur 6. Antal henvendelser fordelt på hjemmeboende/udeboende (sep.2008-dec. 2010) Hjemmeboende Udeboende 20 0 Høffdingsvej AFUK Den Økologiske k-u-b-a Henvendelser fordelt på skoler Figur 7 viser, at der har været en nogenlunde ligelig fordeling af henvendelser fra unge på de fire produktionsskoler. Der har samlet set været lidt flere samtaleforløb med elever fra Produktionsskolen k-u-b-a, og lidt færre fra AFUK. De to projektmedarbejdere har været til rådighed én dag hver uge, på alle fire skoler. Statistikken viser derfor blot, at de tider, der har været til rådighed på de enkelte skoler, er blevet udnyttet nogenlunde ligeligt. Statistikken kan ikke sige noget om det faktiske behov på de enkelte skoler. Skolerne er meget forskellige i størrelser, fra Produktionsskolen Høffdingsvej med ca. 50 elever til Den Økologiske Produktionsskole, der ultimo 2010 havde 143 elever. Figur 7. Antal henvendelser fordelt på skoler (sep.2008-dec.2010) 29% 25% 25% 21% Høffdingsvej AFUK Den Økologiske k-u-b-a 18 Projekt PS

19 Det er højst tænkeligt, at den procentvise fordeling af henvendelser til Projekt PS ville have set anderledes ud, hvis skolerne havde udbudt tilbuddet om åben og anonym rådgivning ift. skolernes faktiske elevantal. I den første del af projektperioden var der på flere af skolerne indimellem ventelister for elever, der ønskede at komme til samtale hos især psykologen. Gennem det sidste år (2010) har ventelisterne dog været begrænset til max 1-2 uger på alle fire skoler. Primær henvendelsesårsag Den primære henvendelsesårsag er i statistikken registreret som den vigtigste begrundelse for elevens henvendelse til Projekt PS. Selv om eleven har haft flere begrundelser for at henvende sig, er kun den begrundelse, som eleven selv betegner som den vigtigste, registreret. (Se Figur 8) Den hyppigste primære henvendelsesårsag er boligproblemer, hvilket ca. 15 % af eleverne benyttede som anledning og begrundelse for henvendelsen til Projekt PS. (Se Tabel 2) Det har undervejs i projektforløbet været drøftet, hvorfor lige netop boligproblemer har ligget så højt. En væsentlig forklaring er, at eleverne på produktionsskolerne netop har den alder, hvor de er på vej til at skulle stå på egne ben, også hvad bolig angår. Men en anden nok så væsentlig forklaring kan være, at boligproblemer er et forholdsvis neutralt problem at henvende sig om. Oftest har det da også vist sig, at der bag boligproblemet lå mange andre problemstillinger, bl.a. opvækst- og familieproblemer, som først er kommet frem et stykke inde i samtaleforløbene. Samtidig er netop et boligproblem basalt og et meget indgribende problem. Hvis der er usikkerhed omkring elevens boligsituation, eller hvis eleven som det har været tilfældet for flere af eleverne 8 reelt er boligløs, påvirker det mange andre forhold i elevens liv. Det kan være svært at forholde sig til undervisning, hvis tankerne kredser om, hvor det er muligt at sove den følgende nat. 12 % af eleverne henvendte sig pga. et skadeligt forbrug af hash. Knap halvdelen af eleverne i denne kategori har gået i ét af de hashgruppeforløb, socialrådgiveren har kørt siden efteråret De øvrige elever henvendte sig til Projekt PS individuelt. Det er sandsynligt, at en del af disse elever henvendte sig, fordi hashgrupperne havde en vis afsmittende effekt. Hashgrupperne kan have været med til at synliggøre for eleverne, at Projekt PS også kan hjælpe eleverne med hashproblemer. Opvækst- og familieproblemer, problemstillinger ift. arbejdsmarkedet og problemer indenfor det affektive spektrum kom ind på en delt tredje plads blandt de primære henvendelsesårsager. Det kan ikke undre, at problemer ift. arbejdsmarkedet fylder for en del af produktionsskoleeleverne, men det er bemærkelsesværdigt, at også opvækst- og familieproblemer samt 8 Iflg. opgørelse fra vejlederne var 11 elever boligløse ultimo december Det svarer til 2,4 % af de elever, der var indskrevet på skolerne på de pågældende tidspunkter. Se Bilag 4. Resultater de statistiske fakta 19

20 Figur 8. Primær henvendelsesårsag i % af 654 elever (sept dec. 2010) Integrationsproblemer Skadeligt forbrug af alkohol Selvmordstanker og -adfærd Selvskadende adfærd Fysiske problemer Skadeligt forbrug af andet Kriminalitetsproblemer Aggressiv udadrettet adfærd Psykose Pårørende med alvorlige lidelser Andre psykiske problemer Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Eksitentielle problemstillinger Selvværdsproblemer Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Problemstillinger ift. skolegang og indlæring Andre sociale problemer Nervøse og stressrelaterede tilstande Økonomiske problemer Akut/forsinket krisereaktion Affektivt spektrum Problemstillinger ift. arbejdsmarkedet Opvækst- og familieproblemer Skadeligt forbrug af hash Boligproblemer Tabel 2. Primære henvendelsesårsager de hyppigste sep.2008-dec.2010 I alt Antal % af 654 Boligproblemer % Skadeligt forbrug af hash % Opvækst- og familieproblemer 57 9 % Problemstillinger ift. arbejdsmarkedet 55 8 % Problemer indenfor det affektive spektrum 50 8 % 20 Projekt PS

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Evaluering af Gallo Kriserådgivning

Evaluering af Gallo Kriserådgivning Juni 2006 Evaluering af Gallo Kriserådgivning Det er om aftenen, det er gratis, man får en tid med det samme, personalet er på min egen alder og kan bedre sætte sig ind i mine problemer. (Ung bruger af

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Neden for følger den overordnede politik, som også henviser til og inddrager allerede vedtagne politikker på nogle af områderne (rygning og alkohol/rusmidler).

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere