Vejledning til samarbejdsaftalen af 29. maj 2002 og rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse istatens institutioner af 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til samarbejdsaftalen af 29. maj 2002 og rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse istatens institutioner af 10."

Transkript

1

2 Vejledning til samarbejdsaftalen af 29. maj 2002 og rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse istatens institutioner af 10. juni 1999 og rammeaftale om organisering af sikkerhedsog sundhedsarbejdet i statens institutioner af 10. juni

3 Vejledning til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 29. maj 2002 og rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner af 10. juni 1999 og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet istatens institutioner af 10. juni 1999 Udgivet af Finansministeriet, Personalestyrelsen og Centralorganisationerne April 2003 ISBN (trykt udgave) ISBN (elektronisk udgave) Vejledningen findes på Personalestyrelsens hjemmeside: Oplag: Omslag og tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Publikationen kan bestilles hos: SchultzInformation Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Pris: 50 kr. incl. moms. Henvendelse om publikationenkaniøvrigtsketil: Centralrådets sekretariat Frederiksholms Kanal København K Telefon

4 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 5 Vejledning til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner... 7 Indledning... 7 Information og drøftelse... 7 Målogstrategi... 9 Medbestemmelse...10 Størrerationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter som medfører udbud og udlicitering...13 Budget og finanslovsbidrag...15 Kompetenceudvikling...16 Ligebehandling...17 Forbud mod forskelsbehandling...19 Jobpåsærlige vilkår (socialt kapitel)...20 Oprettelse af samarbejdsudvalg...21 Virksomheds- og ministeriesamarbejdsudvalg...23 Sammensætning af samarbejdsudvalg...24 Oprettelse af kontaktudvalg...26 Tilrettelæggelse af møder...26 Samarbejdsudvalgets informationspligt...27 Møder uden for normal arbejdstid...28 Tillidsrepræsentantbeskyttelse...28 Kursus...29 Nedsættelseafunderudvalg...29 Sagkyndige...30 Tilkald af sagkyndige fra hovedsamarbejdsudvalg, Centralrådet og faglige organisationer...30 Uoverensstemmelser...30 Centralrådets opgaver...31 Centralrådets sammensætning...32 Forretningsorden...33 Sekretariat ogsekretariatsudvalg...33 Udvalg...33 Voldgift...33 Øvrige bestemmelser...34 Ikrafttræden...34 Opsigelse...34 Vejledning til rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse...35 Vejledning til rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet principper for konsulentundersøgelser, hvori indgår personvurderinger...45 Bilag 1, Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner...47 Bilag 2, Cirkulære om rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner...58 Bilag 3, Forvaltningslovens 27 (om tavshedspligt)

5 4

6 Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2002 fik samarbejdsudvalgene en række nye opgaver om kompetenceudvikling, og der blev samtidi g indsat nye bestemmelser i samarbejdsaftalen om samarbejdsudvalgets arbejde med institutionens mål og resultater. Vejledningen til samarbejdsaftalen er derfor udvidet på disse områder. Vejledningen indeholder tillige vejledning til rammeaftaler af 10. juni 1999 om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner. Centralrådets anbefalinger om etiske principper i forbindelse med konsulentundersøgelser, som omfatter personvurderinger, er medtaget i vejledningen. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). 5

7 6

8 VEJLEDNING TIL AFTALE OM SAMARBEJDE OG SAMAR- BEJDSUDVALG I STATENS VIRKSOMHEDER OG INSTITUTI- ONER INDLEDNING 1. Den offentlige sektor befinder sig i en løbende omstillingsproces, der skal sikre, at den til stadighed er effektiv, fleksibel og brugerorienteret. Et vigtigt led i omstillingsprocessen er mål- og kontraktstyring, der giver institutionerne større økonomisk og fagligt råderum. Institutionerne og disses ledelser får derved i langt højere grad end hidtil et direkte ansvar for, at de ønskede resultater opnås. Omstillingsprocessen forudsætter engagerede, effektive og kvalitetsbevidste medarbejdere. Det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte medarbejdere kan se sig selv som en del af en sådan proces. Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre institutionernes mål ud i livet. For at øge medarbejdernes forståelse for institutionens drift og økonomi ogherigennem at skabe fælles accepterede rammer om institutionens målsætning skal samarbejdet inddrage så mange som muligt. Samarbejdet skal desuden sikre medarbejderne udviklingsmuligheder samt medbestemmelse ved arbejdets tilrettelæggelse og udformningen af deres egen arbejdssituation. Samarbejdet har som en væsentlig forudsætning, at der anvendes tidssvarende og motiverende ledelsesformer. Rammerne for samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne fastlægges i samarbejdsudvalget. Det er samarbejdsudvalgets opgave at udvikle samarbejdet overalt i institutionen til gavn for både institutionen og den enkelte medarbejder. SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER INFORMATION OG DRØFTELSE 2. Information og drøftelse mellem ledelse og medarbejdere er af afgørende betydning for et godt samarbejde på arbejdspladsen. Det er særlig vigtigt, at samarbejdsudvalget er velinformeret om institutionens forhold og udvikling. For atsamarbejdsudvalget kan løse sine opgaver, skal ledelsen informere samarbejdsudvalget om udviklingen med hensyn til institutionens arbejds- og personaleforhold, herunder ligestillings- og efteruddannelsesspørgsmål 7

9 rationaliserings- og omstillingsprojekter indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi økonomiske situation Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger. Det påhviler medarbejderrepræsentanterne at informere om synspunkter og forhold hos medarbe j- derne, som er af betydning for samarbejdet. Informationen skal så vidt muligt gives såvel skriftligt som mundtligt. Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samarbejdsudvalget, hvis en af parterne ønsker det. En væsentlig forudsætning for, at samarbejdsudvalget er velfungerende, er at ledelse og medarbejderrepræsentanter gensidigt informerer om synspunkter og forhold af bety dning for samarbejdet. Information og drøftelse er grundlaget for samarbejdsudvalgets arbejde. Der er pålagt ledelsen en særlig informationspligt om en række væsentlige forhold i instituti onen. Det er vigtigt, at information gives på et så tidligt tidsp unkt, at den enkelte medarbejderrepræsentant har mulighed for at drøfte de spørgsmål, som skal behandles i samarbejdsudvalget, med den gruppe, som medlemmet repræsenterer. Da formålet med drøftelserne i samarbejdsudvalget er, atmedarbejdernes synspunkter og forslag skal kunne indgå i ledelsens beslutninger, kan det bl.a. være hensigtsmæssigt at overveje, i hvilket omfang drøftelserne bør følges op af retningslinier, f.eks. i forbindelse med større rationaliseringsog omstillingsprojekter. Når der i aftalen anføres, at information så vidt muligt gives såvel skriftligt som mundtligt bet yder det, at såvel ledelse som medarbejdere i størst muligt omfang bør informere samarbejdsu dvalget om de enkelte emner i skriftlig form, således at eventuel foreliggende skriftlig information kan danne grundlag for drøftelser i samarbejdsudvalget. Dette betyder dog ikke, at manglende mulighed for en skriftlig information, f.eks. af tidsmæssige grunde, skal føre til, at et spørgsmål ikke drøftes i samarbejdsudvalget. Ved parterne i samarbejdsudvalget forstås henholdsvis ledelses- og medarbejdersiden. Når der i samarbejdsaftalen anføres: "såfremt en af parterne ønsker det", betyder dette, at der skal være bred tilslutning blandt medlemmerne af pågældende "side" i samarbejdsudvalget. Dette indebærer, at det enkelte samarbejdsudvalgsmedlem ikke kan påberåbe sig at være part i samarbejdsaftalens forstand og således ikke har nogen vetoret, der kan blokere for samarbejdsudvalgets arbejde. 8

10 Det kan derfor være hensigtsmæssigt for medarbejdersiden at udarbejde forretningsorden eller lignende for, hvordan en fælles holdning opnås ( jf. punkt 14 om kontaktudvalg). Mål og strategi 3. Samarbejdsudvalget skal inddrages i arbejdet med institutionens mål og strategier, således at medarbejderne inddrages i overvejelserne om at få institutionen til at arbejde kvalitetsbevidst og effektivt. Samarbejdsudvalget skal i forbindelse hermed drøfte sammenhængen mellem institutionens (resultat)mål/strategi og personalepolitikken. Hvis der for institutionen skal indgås en resultatkontrakt, skal samarbejdsudvalget tidligst muligt orienteres herom. Efter indgåelse af resultatkontrakten skal ledelsen orientere samarbejdsudvalget om kontraktens indhold, herunder de arbejdsmæssige, udviklingsmæssige og pe rsonalepolitiske mål. På baggrund heraf skal samarbejdsudvalget drøfte kontraktens udmøntning. I drøftelsen skal indgå, hvilke konsekvenser resultatkontrakten har for institutionens arbejds- og personaleforhold. Samarbejdsudvalget orienteres løbende om resultatmålenes opfyldelse. Efter indgåelse af resultatlønaftaler for direktører informeres samarbejdsudvalget om de dele af kontrakten, som vedrører institutionens resultater. Med henblik på at skabe engagement og motivation skal samarbejdsudvalget drøfte institutionens mål og strategier, således at medarbejdernes synspunkter og holdninger inddrages i det strategiske arbejde i institutionen. Idrøftelserne om institutionens mål skal indgå overvejelser om, hvilke sammenhænge der findes mellem institutionens mål/strategi og personalepolitikken med henblik på, at personalepolitikken og kompetenceudviklingen kan understøtte indfrielsen af målene. At skabe sammenhæng mellem personalepolitikken og institutionens mål og strategi kan f.eks. medvirke til at styrke sammenhængene mellem personalepolitikken og de øvrige aktiviteter i institutionen, herunder kvalitetsprojekter, nye IT-værktøjer m.v. Dette kan endvidere medvirke til, at de personalepolitiske værktøjer bruges mere effektivt. Samarbejdsudvalget bør løbende orienteres om indfrielsen af målene, således at alle instituti onens medarbejdere har overblik over, hvordan det går med indfrielsen af målene for institutionen. Hvis der skal indgås en resultatkontrakt for institutionen, skal samarbejdsudvalget orienteres herom tidligst muligt, med henblik på at ledelsen kan informere samarbejdsudvalget om de el ementer af institutionens mål, som vil/kan blive omfattet af resultatkontrakten. Denne orientering kan dog ikke binde ledelsen i drøftelserne/forhandlingerne om det endelige indhold af resultatkontrakten. Når resultatkontrakten er indgået, skal ledelsen orientere samarbejdsudvalget om kontraktens in d- hold. Der skal herunder orienteres om, hvilke mål kontrakten indeholder om institutionens opg aver, udvikling og personalepolitik. Samarbejdsudvalget skal efterfølgende drøfte, hvorledes kontraktens mål skal udmøntes. I forbindelse hermed skal samarbejdsudvalget drøfte, hvilke konsekvenser udmøntningen af resultatkontrakten har for institutionens arbejds - og personaleforhold for eksempel ændret organisering af visse typer opgaver og institutionens kompetenceudvikling i forhold til o p- gaverne i kontrakten. 9

11 Samarbejdsudvalget skal løbende orienteres om, hvordan det går med indfrielsen af de enkelte mål iresultatkontrakten og eventuelt drøfter justeringer i aktiviteterne omkring indfrielsen af målene. Resultatlønskontrakter for direktører er en personlig aftale mellem inst itutionens øverste chef og dennes overordnede. I kontrakten fastsættes f.eks. en række personlige mål og en række mål vedrørende institutionens resultater. De personlige mål, som aftales i resultatlønskontrakten, er ikke til orientering i samarbejdsudvalget ligesom vægtningen af målopfyldelsen, som danner basis for direktørens/institutionschefens løn, heller ikke er omfattet af informationspligten. Samarbejdsudvalget skal imidlertid orienteres om de dele af kontrakten, som vedrører institutionens resultater og eventuelle personalepolitiske forhold. MEDBESTEMMELSE 4. Med henblik på at sikre medarbejdernes medvirken til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af det daglige arbejde og deres behov for udvikling og tryghed i arbejdssituationen, kan samarbejdsudvalget fastlægge retningslinier for arbejds- og personaleforhold. Der kan fastsættes retningslinier for de emner/områder, der vedrører institutionens arbejds- og personaleforhold. Fastlæggelse af retningslinier er begrænset til det ansvars- og kompetenceområde, som ledelsen har, og ledelsen skal derfor redegøre for, hvilke grænser der gælder for ledelseskompetencen. Fastlæggelse af retningslinier i samarbejdsudvalget forudsætter enighed mellem parterne. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter ledelsen de nødvendige regler, men det betragtes som et brud på samarbejdsaftalen, hvis der ikke udvises positiv forhandlingsvilje. Fastlagte retningslinier udformes skriftligt. De er bindende for begge parter, som er forpligtet til at forsvare og anvende dem i konkrete tilfælde. Hver af parterne kan opsige fastlagte retningslinier med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen finder sted, skal der søges gennemført ændringer af de hidtidige retningslinier på en for parterne tilfredsstillende måde. Delegering af ansvar og beføjelser til de enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere skal tilstræbes. Formålet med at fastlægge retningslinier er at opnå enighed om institutionens personalepolitik i bred forstand. Hvert enkelt samarbejdsudvalg må udarbejde sine egne retningslinier, blandt andet fordi forholdene er meget forskellige på de enkelte arbejdspladser. Ikke alene er der forskel med hensyn til arbejdets karakter og antallet af medarbejdere, men der er også store forskelle på de ledelses - og personaleforhold, som præger de enkelte arbejdspladser. Det er derfor op til det enkelte sam arbejdsudvalg at tage stilling til, hvilke emner eller områder inden for arbejds - og personaleforhold, man ønsker at udarbejde retningslinier for. Af konkrete eksempler på arbejdsforhold kan nævnes: 10

12 placering af daglig arbejdstid og pauser velfærdsforanstaltninger forhold vedr. sikkerhed arbejdstilrettelæggelse ordensregler fastsættelse af arbejdsmetoder arbejdsstedets indretning Retningslinier om personaleforhold kan f.eks. vedrøre: ansættelser afskedigelser forfremmelser uddannelse af medarbejdere introduktionsprogram personaleudvikling medarbejdersamtaler De anførte eksempler er ikke en udtømmende oplistning afemner vedrørende arbejds- og personaleforhold. I samarbejdsaftalens punkt 5, 6, 7, 8, 9 og 10 er konkret nævnt områder, hvorom der i samarb ejdsudvalget skal aftales retningslinier. Samarbejdsaftalens punkt 15 angiver de overordnede begrænsninger for samarbejdsudvalgets arbejde, idet der anføres "I samarbejdet skal såvel ledelse som medarbejdere respektere gæ ldende love og administrative bestemmelser, aftalerihenhold til tjenestemandslovgivningen og kollektive overenskomster." Den enkelte ledelses kompetence er fastlagt i forhold til overordnede myndigheder. Isamarbejdsudvalget kan der naturligvis ikke fastlægges retningslinier, som går ud over det ansvars- og kompetenceområde, som samarbejdsudvalgets formand har. Hvis der under arbejdet med fastlæggelse af retningslinier i det enkelte samarbejdsudvalg opstår tvivl omrækkevidden af ledelsens kompetence, skal ledelsen redegøre for, hvilke grænser der gælder for ledelseskompetence på det område, der er under drøfte lse. Hvis et samarbejdsudvalg ønsker at fastlægge retningslinier, som er uden for ledelsens kompete n- ceområde, må forslag til sådanne retningslinier fremsendes ad tjenestevejen til den instans, som har kompetence til at træffe afgørelse. Lokale samarbejdsudvalg kan desuden være bundet af de retningslinier, der er fastlagt i for ekse m- pel hovedsamarbejds- eller virksomhedssamarbejdsudvalg. Isamarbejdsudvalg på institutioner, hvor der findes bestyrelser, kan bestyrelsens rolle i forhold til de enkelte ledelser være meget forskellig. 11

13 Samarbejdsudvalget må derfor, hvis der opstår tvivlsspørgsmål, anmode udvalgets formand om at redegøre for sin kompetence i de spørgsmål, der er tvivl om. Samarbejdsudvalget er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier. Dette indebærer, at samarbejdsudvalget skal indlede drøftelser herom, når en af parterne i sama r- bejdsudvalget fremsætter ønske om det. Grundlaget for drøftelserne i samarbejdsudvalget og den dertil anvendte mødetid må derfor give udvalgets medlemmer rimelig mulighed for at udveksle synspunkter og forslag, ligesom der under drøftelserne må udvises positiv forhandlingsvilje, som udtryk for ønske om at nå til enighed. Kan der på trods heraf ikke opnås enighed, fastsætter ledelsen de regler, der skal gælde for omr å- det. Indholdet af retningslinier, som samarbejdsudvalget er enige om, skal udformes skriftligt. Tilsvarende gælder i situationer, hvor ledelsen efter drøftelsen i samarbejdsudvalget vælger at fastsætte regler, og hvor der er enighed om, at disse fastsættes skriftligt. De fastlagte retningslinier er bindende for begge parter, som er forpligtet til at forsvare og anve nde dem i konkrete tilfælde. Retningslinierkan betragtes som en række af kriterier og procedureregler for, hvordan bestemte situationer og problemer kan løses i praksis. Kriterierne angiver således de overordnede linier, mens procedurereglerne foreskriver, hvorledes konkrete spørgsmål løses i praksis. Foreksempel kan kriterierne i retningslinier for ansættelse være overordnet målsætning med a n- sættelser, ønsket personaleprofil og ligestilling ved ansættelser, mens procedurereglerne kan fastsætte nøjere regler for samarbejdsudvalgets/tillidsrepræsentanters eller medarbejderes medvirken i ansættelsesforløbet. Den sproglige formulering af retningslinier kan efterfølgende give anledning til mange diskussioner isamarbejdsudvalget. Det er derfor vigtigt, at retningslinier er formuleret således, at der ikke senere opstår fortolkningsproblemer. Brugen af ord som bør/kan/skal må derfor overvejes nøje. Det er også væsentligt, at det af retningslinierne fremgår, hvem de omfatter. Er det hele personalet på institutionen/arbejdsstedet, eller er det kun dele af personalet - og da hvilke dele. Ligeledes må det præciseres, om retningslinierne gælder for hele institutionen/arbejdsstedet eller kun for en bestemt arbejdsmæssig eller geografisk del af den. Da samarbejdsudvalgene skal drøfte ligestillingsspørgsmål med henblik på at gøre ligestilling til en integreret del af institutionens personalepolitik, skal denne problemstilling også indgå ved fastlæggelsen af retningslinier (jf. punkt 8). 12

14 Endelig bør retningslinierne indeholde bestemmelser om godkendelsesproceduren, ikrafttrædelsestidspunktet, opsigelsesbestemmelser samt dato og underskrifter. Retningslinier fastlagt i samarbejdsudvalget som opsiges, udløber ved opsigelsesdatoen, uanset om der er opnået enighed om nye retningslinier eller ej. Spørgsmålet om opsigelse af retningslinier fastlagt i samarbejdsudvalget blev i 1985 behandlet i Centralrådet, som i den anledning var tiltrådt af en højesteretsdommer som opmand.om opsigelse af sådanne retningslinier udtalte opmanden: "Efter samarbejdscirkulærets 5, stk. 4, 2. pkt. (nu samarbejdsaftalens pkt. 4) skal der, inden opsigelse af fastlagte retningslinier finder sted, ved en almindelig drøftelse i samarbejdsudvalget søges gennemført ændringer af de hidtidige retningslinier på enfor parterne tilfredsstillende måde. Dette findes ikke at være til hinder for, at opsigelse finder sted, selv om drøftelserne i samarbejd s- udvalget om ændring af de hidtidige retningslinier ikke har ført til et for parterne tilfredsstillende resultat. Derimod skal grundlaget for drøftelserne og den hertil anvendte mødetid have givet udvalgets medlemmer rimelig mulighed for at udveksle synspunkter og forslag, ligesom der under drøftelse rne må være udvist positiv forhandlingsvilje som udtryk for et ønske om at nå til enighed, hvilket parterne må antages at være forpligtet til at tilstræbe. En naturlig forudsætning herfor må være, at den part, som ønsker at opsige fastlagte retningslinier, fremkommer med såvel en rimelig begrundelse herfor som et rimeligt oplæg eller udspil til den a l- mindelige drøftelse i samarbejdsudvalget." (Opmandskendelse af 19. juni 1985). STØRRE RATIONALISERINGS- OG OMSTILLINGSPROJEKTER SAMT PROJEKTER SOM MEDFØRER UDBUD OG UDLICITERING 5. Samarbejdsudvalget skal drøfte konsekvenserne af større rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter vedrørende bl.a. ny og ændret teknologi. I drøftelsen skal indgå forhold vedrørende teknik, økonomi, arbejdets tilrettelæggelse, personalebehov, uddannelse og arbejdsmiljø. Samarbejdsudvalget skal desuden drøfte projekter, der indebærer udbud og udlicitering af opgaver, samt nedsættelse af projektgrupper i forbindelse hermed. Samarbejdsudvalget skal i nødvendigt omfang aftale retningslinier for medarbejderrepræsentanters deltagelse i projektgrupper mv., der nedsættes i forbindelse med konkrete teknologiprojekter og projekter, som indebærer udbud og udlicitering af opgaver, samt retningslinier for medarbejdernes adgang til foreliggende dokumentation vedrørende (teknologi)projekterne. Specielt omkring indførelse af ny eller ændret teknologi skal der gøres opmærksom på, at sama r- bejdsaftalens underskriftsparter er enige om, at den tidligere ophævede teknologiaftales tryghed s- bestemmelser fortsat anses for indeholdt i den ny samarbejdsaftale. 13

15 Dette indebærer, at det, i forbindelse med afskedigelser foranlediget af indførelse af ny teknologi, påhviler samarbejdsudvalget at behandle mulighederne for i størst muligt omfang at sikre medarbejderne andet kvalificeret arbejde så vidt muligt i samme lokalområde. Foratundgå afskedigelser bør behovet for omskoling, efteruddannelse og omflytning som følge af ændret arbejdstilrettelæggelse søges afklaret så tidligt som muligt i forbindelse med et konkret pr o- jekt. Samarbejdsudvalget skal aftale retningslinier for gennemførelsen af disse initiativer, således at medarbejderne kan varetage nye eller ændrede arbejdsopgaver (jf. punkt 7). Nødvendig omskoling og efteruddannelse betales fuldt ud af institutionen/virksomheden. Idetilfælde, hvor det ikke er muligt at tilbyde en medarbejder andet kvalificeret arbejde, skal der optages forhandling med den berørte organisation. Rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder projekter, der indebærer eventuelt udbud eller udlicitering af opgaver, får ofte store konsekvenser for berørte medarbejderes arbejds- og personaleforhold. Ved iværksættelse af sådanne projekter skal ledelsen inddrage medarbejderne i processen (jf. F i- nansministeriets cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver og Udbud og udlicitering. En vejledning i gennemførelse af udbudsforretninger, s. 108 f., Økonomistyrelsen, december 1996). Inddragelse af medarbejderne i rationaliserings-, omstillings-, udbuds- og udliciteringsprocesser sker bl.a. ved forelæggelse for og drøftelser i samarbejdsudvalget. Det er vigtigt, at samarbejdsudvalget inddrages i det analysearbejde, som iværksættes med henblik på beslutning om opgaven skal udbydes/udliciteres, eller om intern effektivisering kan gøre opg a- vevaretagelsen konkurrencedygtig. Følgende forhold indgår i samarbejdsudvalgets drøftelser af rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder projekter som medfører udbud og udlicitering: Teknik herunder inddragelse af ekstern bistand Økonomi herunder omkostninger ved nuværende og fremtidig opgavevaretagelse Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne herunder beskrivelse af den nuværende opgaveløsning Personalebehov herunder personalets forhold i forbindelse med eventuel overgang til anden/privat arbejdsgiver Uddannelsesbehov og -krav til berørte medarbejdere (jf. punkt 7) Arbejdsmiljøforhold Samarbejdsudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillings- og rationaliseringsproces i institutionen. Ved iværksættelse af rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder projekter, der indebærer eventuelt udbud eller udlicitering af opgaver, vil det være naturligt at nedsætte en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og medarbejdere (jf. punkt 20). 14

16 Projektgruppen gennemgår alle relevante forhold omkring institutionens egen opgaveløsning som grundlag for beslutning om rationalisering og omstilling af denne eller beslutning om et eventuelt udbud/udlicitering. Projektgruppens arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at både direkte og indirekte berørte medarbejdere inddrages i drøftelserne. Det bemærkes, at det af visse organisationsaftaler fremgår, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, inden der træffes endelig beslutning om større rationaliseringsforanstaltninger eller arbejdsomlægninger(jf. f.eks. Cirkulære om organisationsaftale for Rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste mv.). Opmærksomheden henledes på, at medarbejdere, der skal medvirke ved udarbejdelsen af et evt. kontrolbud, ikke må kunne påvirke udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Eventuelt kontr olbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. Kontrolbud bør derfor ikke udarbejdes af projektgruppen, men de direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud. Hvis overvejelserne i projektgruppen/samarbejdsudvalget fører frem til beslutning om udbud eller udlicitering af opgaver, bør nedennævnte områder indgå i drøftelserne: Kravspecifikation i udbudsmaterialet f.eks. opgavebeskrivelse, kvalitetssikring og opfølgning Betingelser for og tilrettelæggelse af udarbejdelsen af tilbud Personalets løn-, arbejds- og ansættelsesforhold i forbindelse med udlicitering Behov for omskoling, efteruddannelse og omflytning Projektgruppens og samarbejdsudvalgets videre inddragelse i forløbet Det er i denne sammenhæng vigtigt, at samtlige medarbejdere løbende holdes skriftligt og mund t- ligt orienteret om drøftelser og beslutninger i forbindelse med rationalisering og omstilling, heru n- der udbud/udlicitering af opgaver (jf. punkt 16).Der henvises i øvrigt til Personalestyrelsens og CFUs fælles vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering. BUDGET- OG FINANSLOVSBIDRAG 6. Der skal fastlægges retningslinier for samarbejdsudvalgets drøftelser af institutionens budget- og finanslovsbidrag og for drøftelsen af principperne for bevillingernes anvendelse. Samarbejdsudvalget skal især vurdere konsekvenserne for arbejds- og personaleforholdene ved væsentlige ændringer i de resultatkrav, der stilles til institutionens drift, og i de økonomiske rammer, der gælder for driften. Efter samarbejdsaftalen er de enkelte statsinstitutioners budget og finanslovsbidrag emner, som i samarbejdsudvalgene skal gøres til genstand for information og drøftelse. I samarbejdsudvalgene skal der derfor aftales retningslinier om den procedure, som skal følges ved information om og drøftelse af den enkelte institutions budget- og finanslovsbidrag. Det indebærer typisk, at der f.eks. iforretningsordenen for de enkelte samarbejdsudvalg fastsættes terminer for udvalgets drøftelser af de enkelte faser fra finanslovsbidrag til regnskabet foreligger, således at det sikres, at der i sam - arbejdsudvalget sker en regelmæssig drøftelse af institutionens økonomiske status (jf. tillige punkt 2). 15

17 Det anbefales, at drøftelse af institutionens økonomi indgår som en fast bestanddel af samarbejdsudvalgsarbejdet. Der kan ikke fastlægges retningslinier i samarbejdsudvalgene, som forpligter ledelsen i budgetlæ g- ningsfasen. Fastlæggelse af budgetrammerne er en politisk afgørelse, som samarbejdsudvalgene ingen direkte indflydelse har på. Det er klart, at de økonomiske rammer, der fastlægges for den enkelte institution, har væsentlig indflydelse på arbejds- og personaleforholdene. Det er derfor i samarbejdsaftalen beskrevet, hvilke opgaver samarbejdsudvalget har i forbindelse med de konsekvenser, der følger af væsentlige ændringer i de resultatkrav, der stilles til instituti o- nens drift, og i de økonomiske rammer, der gælder for driften. I samarbejdsudvalgets vurdering af konsekvenser skal indgå forhold vedrørende arbejdstilrettelæggelse, personalebehov og uddannelse (jf. tillige punkt 5 og 7). KOMPETENCEUDVIKLING 7. Samarbejdsudvalget skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behovfor strategisk kompetenceudvikling drøfte og fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen, herunder retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og anvendelse af midler fra Kompetencefonden. Samarbejdsudvalget skal desuden drøfte principperne for tilrettelæggelse af en systematisk uddannelsesplanlægning og drøfte behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle me d- arbejdergrupper. Samarbejdsudvalget evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Iforbindelse med større omstillinger og rationaliseringer, herunder i forbindelse med indførelse af ny teknologi, skal behovet for omskoling, efteruddannelse og omplacering klarlægges, og der skal aftales retningslinier for gennemførelsen heraf. Iforbindelse med samarbejdsudvalgets drøftelser af institutionens mål og strategier skal udvalget, med udgangspunkt i målene, og de krav indfrielsen af målene stiller, drøfte og fastsætte retningslinier for den samlede kompetenceindsats i institutionen. Det er herunder vigtigt, at samarbejdsudvalget sikrer en strategisk kompetenceudvikling, som ind e- bærer, at medarbejdernes udvikling forankres i institutionens daglige og især fremtidige opgaveløsning. Det gælder både for drifts- og udviklingsopgaver. Dette betyder, at samarbejdsudvalget skal forholde sig til arbejdspladsens samlede behov for kompetenceudvikling herunder behov for udvikling hos alle medarbejdergrupper på arbejdspladsen. Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinier for kompetenceudviklingen, som dels indeholder en række indsatsområder for kompetenceudviklingen ogdels beskriver, hvilke midler institutionen vil arbejde med for at styrke disse indsatsområder. Når samarbejdsudvalget skal drøfte principper for systematisk uddannelsesplanlægning, indebærer dette, at udvalget skal arbejde bevidst med planlægning, gennemførelse og opfølgning af kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere. 16

18 Aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling finder ikke anvendelse for ansatte i sti l- linger på lønramme 37-niveau og derover samt ansatte på lønramme 36- og 35-niveau, der i deres stillinger formelt pålægges et personaleansvar. Medarbejderudviklingssamtalen er et af værktøjerne til planlægning af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Samarbejdsudvalget skal derfor fastsætte retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler for eksempel i form af indhold/emner for samtalen, samtaleskemaer, vejledning om medarbejdersamtalen, tidspunkt for gennemførelsen af samtalen og opfølgning herpå. Endelig skal samarbejdsudvalget fastsætte retningslinier for anvendelse af midler fra Kompetencefonden, idet anvisning af midler fra fonden forudsætter, at det lokale samarbejdsudvalg dels har fastlagt retningslinier for den samlede kompetenceindsats og dels har fastsat principper for, hvo r- dan midlerne forventes anvendt. Samarbejdsudvalget skal mindst en gang årligt evaluere institutionens indsats for kompetence- udvikling og sikre, at institutionens arbejde med kompetenceudvikling hænger sammen med instituti o- nens mål. Der henvises til Personalestyrelsens og CFUs fælles vejledning til Finansminister iets og CFUs aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Til drøftelse af kompetenceudvikling og efteruddannelsesspørgsmål kan samarbejdsudvalget nedsætte et særligt efteruddannelsesudvalg. Et sådant udvalg skal nedsættes, når én af parterne ønsker det (jf. punkt 20). Behovet for omskoling, efteruddannelse og omplacering i forbindelse med større omstillinger og rationaliseringer, herunder indførelse af ny teknologi, skal drøftes i samarbejdsudvalget. Sådanne drøftelser bør indledes allerede under planlægningen af en større omstilling eller rationalisering, således at der bliver gode muligheder for en drøftelse af konsekvenserne, og en grundig behandling af mulighederne for omplacering til andre arbejdsområder i eller uden for institutionen. Efter drøftelse heraf og afklaring af de forskellige muligheder skal samarbejdsudvalget aftale re t- ningslinier for gennemførelse af de aftalte initiativer. LIGEBEHANDLING 8. De statslige arbejdspladser har en særlig forpligtelse, når det gælder om at fremme lige vilkår for kvinder og mænd. Det gælder i forhold til ligestillingslovene og Folketingets opfordring til at opstille handleplaner til fremme af ligebehandlingen på statens arbejdspladser. Formålet er at styrke arbejdet for aktivt at fremme ligebehandlingen mellem kvinder og mænd på statens arbejdspladser, således at alle medarbejdere - uanset køn - får samme mulighed for ansættelse, uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår i øvrigt. Samarbejdsudvalget skal sikre, at der i den enkelte institution tilstræbes en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de jobtyper og ansættelsesfunktioner, hvor erhvervsvalg og rekruttering har vist sig at være kønsbestemt. 17

19 Samarbejdsudvalget skal derfor fastlægge retningslinier for dette arbejde, herunder udvikling af eventuelle handlingsplaner for ligebehandling af kvinder og mænd samt vurdering af, om arbejdsforholdene er tilpasset begge køn. I de tilfælde, hvor der nedsættes ligestillingsudvalg, jf. punkt 20, kan ligestillingsudvalget tage alle ligebehandlingsspørgsmålopirelation tildeemner, som i øvrigt behandles i samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget skal i forbindelse med drøftelse af institutionens arbejds- og personaleforhold drøfte ligestillingsspørgsmål med henblik på at gøre ligestilling til en integreret del af institutionens personalepolitik. Samarbejdsudvalget bør endvidere gennem personalepolitikken søge at sikre et arbejdsklima uden uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker kvinders og mændsværdighed på arbejdspladsen diskrimination af en medarbejder, der klager eller en medarbejder, der ønsker at vidne eller vidner i tilfælde af en klage. Det anbefalesherunder, at der ved tilrettelæggelseaf principperforinstitutionens personalepolitik tages passende hensyn til, at arbejdslivet kan forenes med forældrerollen/familielivet. Formålet med bestemmelserne om ligebehandling er at styrke arbejdet for at fremme lige vilkår for kvinder og mænd på statslige arbejdspladser. Ligebehandling er først og fremmest et ledelsesansvar. Da ligebehandling er en del af den enkelte institutions personalepolitik, skal den også indgå i samarbejdsudvalgets drøftelser af institutionens arbejds- og personaleforhold og i fastlæggelsen af eventuelle retningslinier herom, således at ligebehandling bliver en integreret del af institutionens personalepolitik. Samarbejdsudvalget har derfor et medansvar for at sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder med hensyn til valg af job, uddannelse, forfremmelse og øvrige arbejdsvilkår samt forenvurdering af, om arbejdsforholdene er tilpasset begge køn. Opstilling af konkrete handlingsplaner med præcise måltal og tilhørende tidsrammer for arbejdet med at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd er en af måderne at gøre ligestillings arbejdet synligt på. Ingen arbejdspladser er ens. Den enkelte arbejdsplads skal derfor opstille egne mål for anvendelsen af kvinders og mænds ressourcer. I forbindelse med opstilling af handlingsplaner kan henvises til pjecen To køn - lige vilkår. Ligestilling på statens arbejdspladser, udsendt af Centralrådets ligestillingsudvalg. Institutionernes ledelse skal samarbejde med de ansatte om udarbejdelse af retningslinier for ligestillingsarbejdet. I forbindelse hermed anbefales det, at der tages passende hensyn til, at både kvinder og mænd skal have mulighed for at tage ansvar for såvel arbejde som familie. Det anbefales endvidere, at personalepolitikken tilrettelægges således, at der sikres et arbejdsklima uden seksuel chikane samtidig med at eventuelle klagere og vidner i sager herom beskyttes mod diskrimination. 18

20 Det kan være hensigtsmæssigt at systematiseresamarbejdsudvalgets ligestillingsarbejde. Dette kan for eksempel ske i et særligt ligestillingsudvalg under samarbejdsudvalget. Som eksempler på spørgsmål, der kan drøftes i ligestillingsudvalg, kan nævnes: Hvilke mål kan opstilles for ligestilling vedrørende rekruttering, avancement, spørgsmål i fo r- bindelsemed barselsorlov mv.? Hvilke synlige og usynlige barrierer i institutionen skaber vanskelighed for at nå målene? Hvilke initiativer kan lette sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv? Hvilke initiativer skal/kan/bør igangsættes? Om ligestilling henvises til: Lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign., Lov nr. 388 af 30. maj 2002 om ligestilling mellem mænd og kvinder, Lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i statslig forvaltning, Bekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002 af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv., Bekendtgørelse nr. 903 af 20. november 2001 af lov om lige løn til mænd og kvinder. FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING 9. Det erenfælles opgave for ledelse og ansatte aktivt at arbejde for at fremme lige vilkår for alle n u- værende og fremtidige ansatte på statens arbejdspla dser. Formålet er at fremme en udvikling, så alle medarbejdere - uanset race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse - også reelt får samme m u- lighed for ansættelse, uddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår i øvrigt. Det er derfor en opgave for samarbejdsudvalget at sikre, at der ikke forekommer forskelsbehandling på den enkelte institution jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Samarbejdsudvalget skal arbejde for at direkte og indirekte forskelsbehandling forebygges gennem personalepolitikken at sikre en åben dialog på institutionen/virksomheden at informere om gældende regler mv. Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinier for dette arbejde for eksempel i form af en handleplan om mål, informationsindsats og forslag til evaluering og opfølgning. Forbud mod forskelsbehandling skal medvirke til at styrke arbejdet for at sikre lige vilkår for alle ansatte på statslige arbejdspladser. Formålet er at sørge for, at der ikke forekommer forskelsbe - handling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse (jf. f.eks. straffelovens 266 b og lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.). 19

21 Statens arbejdspladser har en særlig forpligtelse til at sørge for, at der ikke sker forskelsbehandling. At sikre lige vilkår for alle ansatte er en fælles opgave for institutionernes ledelser og ansatte. Samarbejdsudvalget har derfor et medansvar for at sikre, at alle nuværende og frem tidige ansatte har lige muligheder med hensyn til valg af job, uddannelse, forfremmelse og øvrige arbejdsvilkår. Samarbejdsudvalget skal derfor arbejde for, at ligebehandling indgår i drøftelserne af institutionens arbejds- og personaleforhold, således at direkte og indirekte forskelsbehandling forebygges gennem personalepolitikken. Samarbejdsudvalget skal endvidere arbejde for at sikre en åben dialog på arbejdspladsen samt informere og rådgive om gældende regler mv.. Herved kan der skabes en mulighed fo r at tage eksisterende holdninger op til vurdering og eventuel ændring. Det anbefales endvidere, at samarbejdsudvalget opstiller en handlingsplan om mål, informationsindsatsogforslag til evaluering ogopfølgning. JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR (SOCIALT KAPITEL) 10. I forbindelse med samarbejdsudvalgets drøftelser af institutionens/virksomhedens arbejds- og personaleforhold skal udvalget løbende undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, bl.a. via brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger løbende undersøge mulighederne for at etablere job på særlige vilkår, jf. aftalen om job på særlige vilkår løbende drøfteretningslinier for beskæftigelse af ledige i puljejob, jobtræning og indi viduel jobtræning. Heri kan f.eks. indgå følgende elementer: o antal af ledige, der er ansat/aktiverede og disses fordeling på områder o merbeskæftigelsesforudsætninger o det generelle indhold i jobbet o overgangtilordinær beskæftigelse løbende drøfte, hvilke særlige behov ansatte i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning har i forhold til ordinært ansatte med hensyn til f.eks. oplæring, medarbejdersamtaler og efteruddannelse fastlægge generelle retningslinier for udformning af job på særlige vilkår (arbejdsindhold, antal stillinger der kan besættes på særlige vilkår mv.), hvis det besluttes at etablere sådanne på baggrund af samarbejdsudvalgets løbende drøftelser. De statslige arbejdspladser har et fælles ansvar for at udvikle et åbent og rummeligt arbejdsmarked. De statslige aftaleparter har med aftalen om job på særlige vilkår (Socialt kapitel) villet sikre, at de statslige arbejdspladser påtager sig et socialt ansvar og tilskynder samtidig til, at anvendelsen af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger på de statslige arbejdspladser øges. De statslige arbejdspladser skal derfor gøre mest muligt for at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne, forbygge sygdom og nedslidning samt integrere personer der har vanskeligt ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder personer med nedsat erhvervsevne. 20

22 Samarbejdsaftalens bestemmelse om job på særlige vilkår skal sikre, at samarbejdsudvalgene får drøftet og eventuelt fastsat retningslinier for arbejdspladsens anvendelse af det sociale kapitel. Indenfor rammerne af det sociale kapitel kan der indgås lokale aftaler om job på særlige vilkår med mulighed for fravigelse af overenskomsternes/organisationsaftalernes bestemmelser. Job på særlige vilkår kan etableres for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte. Iforbindelse med samarbejdsudvalgets drøftelser af arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold skal samarbejdsudvalget løbende undersøge, hvilke muligheder arbejdspladsen har for at indgå lokale aftaler om job på særlige vilkår. Samarbejdsudvalget skal desuden løbende undersøge, hvilke muligheder arbejdspladsen har for at benytte de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger. En forebyggende indsats og formulering af en sygdomspolitik på institutionerne bør vær e centrale elementer i udmøntningen. Beslutter samarbejdsudvalget sig for at etablere job inden for rammerne af det sociale kapitel, skal samarbejdsudvalget fastlægge generelle retningslinier for udformningen af sådanne jobs herunder arbejdsindhold og antallet af stillinger, der kan besættes på særlige vilkår mv. Samarbejdsudvalget skal endvidere løbende drøfte retningslinier for beskæftigelse af ledige via arbejdsmarkedspolitiske ordninger (puljejob, jobtræning og individuel jobtræning) f.eks. antal stillinger, opfyldelse af merbeskæftigelsesforudsætningen og jobindhold. Ansættes ledige efter disse ordninger, skal samarbejdsudvalget løbende drøfte, hvilke særlige b ehov disse ansatte har med hensyn til f.eks. oplæring, medarbejdersamtaler og efteruddannelse, således at de kan fungere optimalt på arbejdspladsen, herunder hvad der i specifikke tilfælde kan være behov for i relation til en fremtidig beskæftigelse på ordinære vilkår. Det er forudsat, at ansættelser, der foretages i henhold til aftalen om job på særlige vilkår, ikke må medføre afsked af allerede ansatte. Der skal i øvrigt henvises til Finansministeriets og CFUs "Vejledning om SOCIALT KAPITEL i staten". SAMARBEJDSUDVALGSSTRUKTUREN. OPRETTELSE AF SAMARBEJDSUDVALG 11. I institutioner med mindst 25 beskæftigede skal der oprettes samarbejdsudvalg. Er der inden for institutionen flere arbejdssteder med en selvstændig ledelsesfunktion, hvor antallet af beskæftigede er mindst 25, skal der oprettes et samarbejdsudvalg for hvert af disse a rbejdssteder. Oprettes der inden for en institution flere samarbejdsudvalg, skal der også oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, der er fælles for hele institutionen. Forpligtelsen tilat oprette samarbejdsudvalg gælder ogsåinstitutioner, dermodtager statstilskud. 21

23 I institutioner, hvor der på grund af det begrænsede antal medarbejdere ikke skal oprettes samarbejdsudvalg, skal der samarbejdes efter samme principper, som er indeholdt i denne aftale. Er der i den enkelte institution enighed mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter, kan der i stedet aftales udvidede samarbejdsformer, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 87 af 10. juni 1999 om rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner. Ved opgørelsen af antallet af beskæftigede i en institution eller et selvstændigt ledelsesområde for hvilket, der skal/kan oprettes samarbejdsudvalg, opgøres det samlede antal medarbejdere knyttet til vedkommende ledelsesfunktion. Det er dog en forudsætning, at medarbejderne har en fast tilknytning til arbejdspladsen. I opgøre l- sen medregnes derfor ikke løst ansatte medarbejdere. Ved afgørelsen af, om en arbejdsplads kan betragtes som en "institution", for hvilken der er pligt til at oprette samarbejdsudvalg, indgår blandt andet en vurdering af, om der i ledelsesfunktionen ind - går: Selvstændig ledelsesret Beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afskedigelser Selvstændigt budget- og regnskabsansvar Det er parterne i den enkelte institution, der må vurdere, om det er rimeligt at oprette flere sama r- bejdsudvalg. Begrebet "arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion" kræver en nærmere vurdering af parterne i den enkelte styrelses/institutions samarbejdsudvalg. Vejledende er der tænkt på et ledelse s- område med en sådan selvstændig personaleadministration og budgetforvaltning, at det er rimeligt at oprette samarbejdsudvalg for det pågældende område. Opnås der ikke enighed, må spørgsmålet afklares via de sædvanlige kanaler for løsning af uove r- ensstemmelser (jf. samarbejdsaftalens punkt 23). Hvis antallet af medarbejdere i en institution eller et arbejdssted med selvstændig ledelsesfunktion på grund af personalereduktion kommer under et antal af 25 medarbejdere, bortfalder pligten til at opretholde selvstændigt samarbejdsudvalg. Aftaleromnedlæggelse, størrelse og fordeling afpladser i eksisterende samarbejdsudvalg kan o p- siges af en af parterne med 3 måneders varsel. Opsigelsesperioden benyttes til at fastlægge fremtidige samarbejdsprincipper, som opfylder aftalens bestemmelser. Iinstitutioner/arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion, hvor antallet afmedarbejdere er mindre end 25, skal der samarbejdes efter samme principper, som er indeholdt i aft alen. Dette indebærer, at ledelse og medarbejdere må finde et forum eller en fremgangsmåde, hvorefter gensidig information og drøftelse kan finde sted. 22

24 Det kan f.eks. ske i medarbejdermøder eller ved etablering af samarbejdsudvalg. Om kommentarer til rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og ra m- meaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner henvises til side 41. VIRKSOMHEDS- OG MINISTERIESAMARBEJDSUDVALG 12. Det er af afgørende betydning for samarbejdet, at samarbejdsudvalgsstrukturen afspejler organisationsstrukturen. Hvis der er enighed om det, vil der derfor ud over lokale samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg kunne oprettes samarbejdsudvalg for større økonomisk selvstændige enheder (virksomhedssamarbejdsudvalg el. lign.) og for et ministerområde (ministeriesamarbejdsudvalg) Samarbejdsaftalens grundlæggende ide er, at samarbejde skal finde sted på alle niveauer i instit u- tionerne og virksomhederne. Samarbejdssystemet bygger på udvikling af det lokale samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Grundstenen i samarbejdssystemet er derfor det lokale samarbejdsudvalg (LSU). Rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere fastlægges i samarbejdsudvalget. Udvalget skal arbejde for at inddrage så mange som muligt i det daglige samarbejde og øge meda r- bejdernes forståelse for institutionens drift og økonomi samt behandle spørgsmål vedrørende a r- bejds- og personaleforhold for herigennem at skabe fælles accepterede rammer om institutionens målsætning. Behandlingen af disse spørgsmål skal ske inden for den kompetence, som gælder for den lokale ledelse. Da samarbejdsaftalen endvidere lægger vægt på, at samarbejdsudvalgsstrukturen afspejler organisationsstrukturen, er der i aftalens punkt 11 en bestemmelse om, at der skal oprettes et hovedsa m- arbejdsudvalg (HSU) fælles for hele institutionen i de tilfælde, hvor der inden for en institution er oprettet flere (lokale) samarbejdsudvalg. Hovedsamarbejdsudvalgets opgaver er at behandle spørgsmål vedrørende arbejds- og personaleforhold samt drift og økonomi inden for det område, som hovedsamarbejdsudvalget dækker. Hovedsamarbejdsudvalgets behandling af sådanne spørgsmål bør resultere i f astlæggelse af rammer, der giver de lokale samarbejdsudvalg mulighed for at udmønte rammerne, således at de passer til de lokale forhold. Ud over lokale samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg er der mulighed for - når parterne finder det hensigtsmæssigt i forhold til institutionens/virksomhedens struktur og i øvrigt er enige herom - at oprette virksomhedssamarbejdsudvalg (VSU) og ministeriesamarbejdsudvalg (MSU). 23

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.)

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) Generelle bemærkninger Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Læs mere

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten

Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2014 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 13-711-16 Senere ændringer til forskriften Ingen Cirkulære om

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten

Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten 2013 Cirkulære af 27. august 2013 Modst.nr. 031-13 J.nr. 13-711-16 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...5 Ikrafttræden...6 Aftale

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2008 Cirkulære af 8. maj 2008 Perst. nr. 012-08 PKAT nr. J.nr. 08-711-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Cirkulære af 7. juni 2011 Perst.nr. 021-11 J.nr. 10-711-12 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner

SAMARBEJDSAFTALEN 2011. i statens virksomheder og institutioner SAMARBEJDSAFTALEN 2011 Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner Samarbejdsaftalen 2011 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012

FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012 FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012 FORORD Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinjer for samarbejdsvirksomheden

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED

FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED MARTS 2015 FORORD Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinier for samarbejdsvirksomhed er et supplement

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser Bilag 2 til TR-uds. nr. 027 af den 30. oktober 2013 oktober 2013 Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser I samarbejdssystemet har medarbejderne ret til medindflydelse og medbestemmelse.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

I denne undersøgelse har fokus været at få belyst de administrative konsekvenser af MEDsystemet.

I denne undersøgelse har fokus været at få belyst de administrative konsekvenser af MEDsystemet. Bilag 2: Måling af administrativ tid VAKKS-metoden Det administrative tidsforbrug er i undersøgelsen målt med inspiration fra VAKKS-metoden. VAKKS står for Vurdering af Administrative Konsekvenser for

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Personalestyrelsen. Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering

Personalestyrelsen. Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering Personalestyrelsen CFU Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering November 2004 Vejledning om medarbejdernes indflydelse og vilkår ved udbud og udlicitering Vejledning

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013.

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013. 8. februar 2013 FORHANDLINGSPROTOKOL Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013. Der er i den forbindelse

Læs mere

Organisationsaftale. mellem. Banedanmark. Dansk Jernbaneforbund

Organisationsaftale. mellem. Banedanmark. Dansk Jernbaneforbund Organisationsaftale mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund 1. april 2013 2 INDHOLD SIDE BEMÆRKNINGER, J 1: Organisationsaftalens dækningsområde. 4 2: Ansættelse 5 3: Lønsystemet 5 4: Tjenesteanciennitet

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013.

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013. 8. februar 2013 FORHANDLINGSPROTOKOL Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg har ført forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2013. Der er i den forbindelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale Opdateret 5. februar 2014 MED-aftale Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE Personale Godkendt af Forhandlingsorganet den 15. februar 2010 LOKALAFTALE

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF

KERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse i Ikast-Brande Kommune

Lokalaftale. om medindflydelse og medbestemmelse i Ikast-Brande Kommune Revideret november 2012 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Kapitel 1. Formål og struktur... 3 1. Område... 3 2. Formål... 3 3. Form og struktur... 3 4. Kompetence... 6 Kapitel 2. Arbejdsmiljøindsatsen...

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere