Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet:"

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet: Det generelle arbejdsmiljøarbejde Forskningschef Elsa Bach, AMI Forskningslektor Peter Hasle, DTU Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Programmør Christian Roepstorff, AMI

2 Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet: Det generelle arbejdsmiljøarbejde Forskningschef Elsa Bach, AMI Forskningslektor Peter Hasle, DTU Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Programmør Christian Roepstorff, AMI Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) homepage: CASA Linnésgade København K Tel.: (+45) Fax: (+45) homepage:

3 Indhold 1. Forord Resumé Metode og materiale Resultater Konklusion Indledning Metode og materiale Metode Generel metodeudvikling Telefoninterview Arbejdspladsundersøgelser Materiale Udtrækning af arbejdspladser Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Analyse Bortfaldsanalyse Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer Børn og unge EGA og tunge løft Psyko-sociale risikofaktorer Indeklima Høreskader som følge af støjende arbejde Telefoninterview Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Integration af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøledelse Arbejdspladsbesøg Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Arbejdsmiljøfaglig viden Integration af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøledelse

4 6.6 Det samlede arbejdsmiljøarbejde Sammenligning af telefoninterview og besøg Sikkerhedsorganisationen Arbejdspladsvurdering Integration af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøpolitik Konklusion på sammenligningen Diskussion af resultater vedrørende det generelle arbejdsmiljøarbejde Metodemæssige overvejelser Telefoninterview Arbejdspladsbesøg De generelle resultater Brancheresultater Arbejdspladsstørrelse Diskussion af krav til kommende undersøgelser Referencer Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Oversigtstabeller med branchegrupper Resumé fra rapporterne fra de 7 visionsrapporter Telefoninterviewskema Skema til arbejdspladsbesøg

5 1. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Selve dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI, har været projektleder, og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. For den generelle metodeudvikling har følgende været inddraget: Forskningslektor Peter Hasle, IPL, DTU Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Forsker Elsa Ørhede, EPI, AMI Denne rapport er udarbejdet af Elsa Bach, Peter Hasle og Hans Jørgen Limborg. Christian Roepstorff har desuden stået for edb-analyser. I bilag 1 er medtaget resumeer fra visionsrapporterne. På disse resumeer er angivet forfatterne til de enkelte visionsrapporter. AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent 5

6 Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og var accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach - 6 -

7 2. Resumé 2.1 Metode og materiale For hver af de 7 visioner i Rent arbejdsmiljø 2005 er der samlet visionsspecifikke oplysninger fra telefoninterview af ca. 400 arbejdspladser og besøg af ca. 40 arbejdspladser. I den forbindelse er der også indsamlet enslydende oplysninger om arbejdspladsernes generelle arbejdsmiljøarbejde. Det er afrapportering af dette datamateriale vedrørende det generelle arbejdsmiljøarbejde, som præsenteres i denne rapport fra projektet om overvågning af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Til brug for dataindsamlingen er der udarbejdet et telefonspørgeskema, hvor der er indsamlet faktuelle spørgsmål om sikkerhedsorganisation, arbejdspladsvurdering (APV), viden og kvalifikationer samt om en række holdningsmæssige spørgsmål til arbejdsmiljøet. Til brug for arbejdspladsbesøgene er der udarbejdet et vurderingsskema, som omfatter 5 overordnede variable: sikkerhedsorganisationen, APV, viden og kvalifikationer, integration af arbejdsmiljø samt arbejdsmiljøledelse. Ud over en række detailspørgsmål er der for hver variabel gennemført en vurdering af kvaliteten på det pågældende område ved hjælp af en skala fra 0-4 point, hvor 0 svarer til ingen aktivitet, og 4 svarer til en proaktiv kvalificeret indsats. Til telefoninterviewene er der i alt udtrukket arbejdspladser fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), heri indgår suppleringer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i Danmarks Statistik, i de tilfælde hvor der for små branchegruppers vedkommende var for få arbejdspladser i NAK. Udtrækket er sket inden for en række udvalgte branchegrupper, som er aftalt med Arbejdstilsynet. I alt arbejdspladser (70,8%) besvarede telefoninterviewet. Nogle branchegrupper ligger derfor under de tilstræbte 70%, men alle hovedbrancherne ligger over 64%, og svarprocenten vurderes derfor som forsvarlig til at give et rimeligt billede af stikprøven. Blandt de interviewede arbejdspladser blev der udtrukket 488 arbejdspladser, som blev kontaktet med henblik på et besøg. Heraf svarede 371 (76%) positivt. Også her vurderes deltagelsen til at være tilstrækkelig til at give et dækkende billede af stikprøven. Bortfaldsanalyse Der er gennemført en bortfaldsanalyse ud fra de ansattes besvarelser i NAK for henholdsvis deltagelse og bortfald i VOV. Resultatet af analysen viser forskellige tendenser for de forskellige visioner. Der tegner sig dog en tendens til, at de ansatte peger på større problemer i de fleste visioner. Det gælder således for de generelle spørgsmål om arbejdsmiljøarbejdet, ulykker, EGA, indeklima og støj. For kræftfremkaldende stoffer ser tendensen ud til at være modsat, mens der ikke synes at være forskel for det psykosociale arbejdsmiljø

8 2.2 Resultater Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Der findes en formel organisation af arbejdsmiljøarbejdet på størstedelen af de undersøgte arbejdspladser. Det svarer næsten til 80% af alle de arbejdspladser, der deltog i telefoninterviewene, og der er stor enighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside om dette faktuelle spørgsmål. Ved besøget blev der fundet en tilfredsstillende sikkerhedsorganisation i af arbejdspladserne. Den formelle organisation findes dog sjældnere i landbruget, handel samt i jord og beton mv. branchegrupper, som er præget af små arbejdspladser, hvor der ikke kræves en formel organisation. Næsten alle arbejdspladser med 100 ansatte eller derover har en sikkerhedsorganisation eller tilsvarende organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Det bekræftes både i telefoninterview og ved arbejdspladsbesøg. For arbejdspladser med ansatte mangler omkring 15% en sikkerhedsorganisation, men det gælder for over halvdelen af de små arbejdspladser med 5-19 ansatte. De helt små mikroarbejdspladser skal ikke have en sikkerhedsorganisation. Der er således stadig problemer med at etablere en sikkerhedsorganisation for de små arbejdspladser. Når arbejdspladsen har en formel organisation af arbejdsmiljøarbejdet, så er der næsten altid (på mere end 80% af arbejdspladserne udnævnt en daglig leder for arbejdsmiljøarbejdet, uanset arbejdspladsens størrelse. På omkring hver femte arbejdsplads er sikkerhedslederen fuldtidsbeskæftiget med arbejdsmiljøarbejdet med en naturlig sammenhæng med størrelse, varierende fra omkring hver tiende på små arbejdspladser til omkring på arbejdspladser med mindst 200 ansatte. Mikroarbejdspladser med under 5 ansatte uden en formel organisering har typisk ejeren/toplederen som øverste ansvarlige for arbejdsmiljøarbejdet. I enkelte tilfælde er det en arbejdsleder, og kun i ganske få tilfælde er det en medarbejderrepræsentant. Der skal afholdes mindst 4 møder i sikkerhedsudvalget om året. Det gøres der også på de store arbejdspladser (mindst 200 ansatte) og på den overvejende del af arbejdspladserne med ansatte. På arbejdspladser med færre ansatte ser det ud til, at det lovpligtige antal møder ikke holdes på næsten halvdelen af arbejdspladserne. Der er således en tydelig trend med hensyn til arbejdspladsstørrelse, at jo større arbejdsplads, des flere overholder reglerne med mindst 4 møder om året. På de små arbejdspladser er der undersøgt, om de holder møder med samtlige ansatte, og i bekræftende fald om disse møder har omhandlet arbejdsmiljø. Godt halvdelen af de små arbejdspladser holder møder med samtlige ansatte, men arbejdsmiljø er kun et tema i 1 ud af 3 tilfælde. Her ligger arbejdstagersidens besvarelser over arbejdsgiversidens. En tilsvarende tendens ses ved arbejdspladsbesøgene. På omkring fire femtedele af arbejdspladserne med en sikkerhedsorganisation er afholdt møder med alle sikkerhedsgrupper inden for det sidste år

9 Der bliver udarbejdet skriftlige referater af sikkerhedsudvalgsmøderne på næsten alle større arbejdspladser, men der er der en mindre andel med faldende størrelse, og på arbejdspladser med ansatte sker det ikke tilfredsstillende på ¼ af arbejdspladserne og af arbejdspladserne med 5-19 ansatte. Omkring ¾ eller mere af arbejdsgiversiderepræsentanterne mener, at sikkerhedsrepræsentanten har tilstrækkelig tid til arbejdsmiljøarbejdet, mens kun af arbejdstagersiderepræsentanterne mener dette. For samtlige størrelsesgrupper viser der sig den samme forskel, hvor færre arbejdstagersiderepræsentanter end arbejdsgiversiderepræsentanter mener, at der er tilstrækkelig tid til arbejdsmiljøarbejdet. Derudover er der ingen forskel på størrelse. Både telefoninterview og arbejdspladsbesøg viser, at ulykker helt overvejende registreres, og der gennemføres efterfølgende analyser af hændelsesforløbet med inddragelse af sikkerhedsgruppen. Besøgene viser desuden, at kun lidt over halvdelen af arbejdspladserne gennemfører den pligtige instruktion af de ansatte i arbejdsmiljørelevante forhold, og kun gennemfører det nødvendige tilsyn. Særligt de små arbejdspladser har problemer på dette felt, men i forhold til tilsyn med arbejdet har også store arbejdspladser problemer, idet kun tre femtedele har forholdene i orden. For de lovpligtige brugsanvisninger for kemikalier og farlige maskiner er der kun godt halvdelen, som ifølge arbejdspladsbesøgene opfylder kravene fuldt ud. Her er forholdene i orden på størsteparten af de større arbejdspladser, men klart mangelfulde på de små. Alt i alt har ¾ af arbejdspladserne et godt kendskab til reglerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Det gælder stort set alle størrelser, mens under halvdelen af arbejdspladserne med 5-19 ansatte har et tilstrækkeligt kendskab til reglerne. Den samlede vurdering af kvaliteten af organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet ved besøgene viser, at knap tre femtedele af arbejdspladserne har en god organisering af arbejdsmiljøarbejde, mens omkring hver en sjettedel har en helt utilstrækkelig organisering. Ca. hver fjerde har en delvis tilstrækkelig organisering. I forhold til brancher adskiller byggefagene sig markant, idet dette område for næsten alle spørgsmål ligger væsentligt lavere end andre brancher. Der er et vist sammenfald med mange små arbejdspladser, men næppe tilstrækkeligt til at forklare hele forskellen. På flere punkter ligger også transport, handel samt jern og metal lavt. Arbejdspladsvurdering Der er ifølge besøgene et udbredt kendskab til APV, dog med et noget lavere kendskab på små arbejdspladser. Omkring ¾ af arbejdspladserne har gennemført APV. Det peger både interview og besøg på. Kravet om APV er således slået rimeligt bredt igennem

10 Ikke uventet er der en stærk sammenhæng med størrelse, idet næsten alle store arbejdspladser har gennemført APV, mens det er sket på langt færre små arbejdspladser. Der er stort set enighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden på dette spørgsmål. De fleste APV er er også gennemført som krævet inden for de seneste tre år, ligesom de også er skriftlige. BST inddrages ifølge telefoninterviewene i udarbejdelse af APV på over halvdelen af arbejdspladserne, men der er stor uenighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden om, hvornår det sker. Der er dog et klart billede af at BST hyppigt inddrages i de BSTpligtige brancher og sjældnere i de ikke pligtige. Desuden anvendes BST hyppigt på store og sjældent på små arbejdspladser. Når man kigger nærmere på de enkelte elementer i en APV, viser det sig, at en del arbejdspladser har problemer med at gennemføre hele forløbet fra identifikation, over vurdering, prioritering og handlingsplan til opfølgning. Ifølge besøgene er der kun gennemført identifikation af arbejdsmiljøproblemer på af de arbejdspladser, der har gennemført APV, og andelen for vurdering og prioritering ligger endnu lavere. Interviewene viser en noget højere andel (¾), der har gennemført prioritering. For udarbejdelse af handlingsplaner er der nogenlunde enighed mellem de to datasæt om, at knap har udarbejdet handlingsplaner. Det viser sig dog, at færre er i stand til at få gennemført og fulgt op på handlingsplanen. Der er i alle tilfælde en stærk sammenhæng med størrelse, således at de små arbejdspladser har langt sværere ved at gennemføre en systematisk APV, og flertallet af de store har forholdene i orden. I forhold til de kortlagte arbejdsmiljøproblemer fordelt på de 7 visioner peger interviewene på, at mellem ¼ og ½ af arbejdspladserne har identificeret problemer inden for tunge løft, EGA, støj, psykiske belastninger, indeklima og ulykker, mens kemiske arbejdsmiljøproblemer er identificeret noget sjældnere og problemer med børns og unges arbejde meget sjældent. Der er desuden en klar tendens til, at små arbejdspladser sjældnere identificerer problemer. Langt den overvejende del af især de små arbejdspladser mener, at de har løst alle eller de fleste arbejdsmiljøproblemer inden for alle visionerne. På de største arbejdspladser rapporteres især, at man ikke har løst problemerne inden for det psykiske arbejdsmiljø og indeklimaet. Men også her ligger andelen, som mener at have løst problemerne, højt. Der kan derfor se ud til at være en vis tendens til overvurdering af egne resultater. I den samlede vurdering af kvaliteten af APV viser besøgene, at knap tre femtedele har gennemført en rimelig god APV, mens knap en femtedel har ingen eller en helt utilstrækkelig APV, omkring en fjerdedel har delvist gennemført APV. Kvaliteten af APV har en stærk sammenhæng med størrelse, idet langt de fleste store arbejdspladser har gennemført en god APV, mens det er det store flertal af mikroarbejdspladser, som stort set intet har gennemført, og knap halvdelen af de små med 5-19 ansatte som har gennemført en helt utilstrækkelig APV

11 I forhold til brancher skiller byggefagene, handel, service og tjenesteydelser samt landbrug sig ud med relativt mange arbejdspladser, hvor der slet ikke er gennemført APV. Disse brancher ligger også lavt på de enkelte elementer i en systematisk APV, og den samlede score for kvaliteten af APV er også lavere end i de øvrige brancher. Viden og kvalifikationer På flertallet af arbejdspladserne (¾) har sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det peger både interview og besøg på. Der er dog en tendens til, at specielt en del arbejdsledere på de mindre arbejdspladser mangler uddannelsen. På knap halvdelen af de interviewede arbejdspladser er der gennemført intern uddannelse med arbejdsmiljøindhold. Det er især afholdt af offentlige institutioner inden for social- og sundhedsvæsen samt undervisning og forskning, mens også kontorområdet ligger relativt højt. Der er kun en svag sammenhæng med størrelse, hvilket kan tyde på, at fx små institutioner også har prioriteret denne side højt. En noget mindre andel (ca. ¼) har holdt særlige undervisningsarrangementer for sikkerhedsorganisationens medlemmer. Denne type undervisning foregår noget oftere på store arbejdspladser. Besøgene peger på, at der er mangelfulde arbejdsmiljøkvalifikationer til stede på halvdelen eller flere af arbejdspladserne. Det gælder i særlig grad på de små arbejdspladser. Mangelfulde interne kvalifikationer kan kompenseres med brug af BST og andre eksterne rådgivere. Ifølge besøgene anvendes BST helt eller delvist på ¾ af arbejdspladserne, og en tilsvarende andel anvender i øvrigt også ekstern rådgivning. Dog er der også her en markant sammenhæng med størrelse, således at de små arbejdspladser, der har størst tendens til mangelfulde kvalifikationer, også anvender både BST og andre eksterne rådgivere langt mindre end de store arbejdspladser. Det viser sig desuden, at under halvdelen af de besøgte arbejdspladser aktivt følger med i ny viden på arbejdsmiljøområdet. Den samlede vurdering af viden og kvalifikationer viser, at knap tre femtedele har tilstrækkelig eller mere viden til rådighed (enten internt eller eksternt), mens knap en femtedel har helt mangelfuld viden. Ca.¼ har delvist tilstrækkelig viden. Der er en klar sammenhæng med størrelse, idet de fleste store arbejdspladser har fuldt tilstrækkelig viden, mens det gælder de færreste små arbejdspladser. Integration af arbejdsmiljø Hovedparten af interviewpersonerne på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden vurderer, at både sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne inddrages i planlægningen. Der er dog nogen færre på arbejdstagersiden, der mener, det sker fuldt ud, og der er ikke væsentlig forskel i besvarelsen i forhold til arbejdspladsstørrelse. Mere udspecificeret på bl.a. maskiner, byggeri, arbejdets organisering og indretning af arbejdspladser viser besøgene, at der sker en rimelig grad af inddragelse på mellem

12 og godt ½ af arbejdspladserne. Og her viser besøgene en stærk sammenhæng med størrelse, således at inddragelse af arbejdsmiljøet i planlægningen sker væsentligt sjældnere på små arbejdspladser. Her er et område, hvor besøgene peger på yderligere problemer. Det er således kun på godt halvdelen af arbejdspladserne, at der sikres kommunikation mellem arbejdsmiljøansvarlige, planlæggere og beslutningstagere om arbejdsmiljøet. Inddragelse af arbejdsmiljø i uddannelse og instruktion både generelt af de ansatte og specielt af nyansatte sker kun på af arbejdspladserne, og information og krav til eksterne udførere formuleres kun fuldt ud på ¼ af arbejdspladserne. I alle tilfælde er der desuden en stærk sammenhæng med størrelse, således at denne integration sker væsentligt sjældnere på små arbejdspladser. Den samlede vurdering viser således også, at kun halvdelen har en tilstrækkelig integration af arbejdsmiljøet på arbejdspladsens planlægning og drift, har en delvis integration. Heldigvis ligger andelen helt uden integration kun på ca. en sjettedel. I forhold til brancherne gør byggefagene sig endnu engang bemærket ved en lav grad af integration til trods for, at dette område netop har behov for en løbende planlægning, hvor arbejdsmiljøet må være en meget væsentlig faktor. Men også jern og metal, øvrig industri og transport ligger lavt. Arbejdsmiljøledelse Arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er nogenlunde enige om, at godt to femtedele af arbejdspladserne har en skriftlig arbejdsmiljøpolitik. Ved besøgene kan disse dog kun findes på nogle færre ( ) arbejdspladser, og arbejdspolitikken bliver vurderet til at have praktisk betydning på ca. ¼ af arbejdspladserne. Men der er også her tale om et område, hvor der ikke findes klare regler i Arbejdsmiljøloven. Færre små arbejdspladser har - meget naturligt - en arbejdsmiljøpolitik. Ved besøgene vurderes det ganske positivt, at de arbejdsmiljøansvarlige har tilstrækkelig kompetence, og deres ansvar er tilstrækkeligt præciseret. Vurderingen af den samlede arbejdsmiljøledelse viser, at godt to femtedele af arbejdspladserne har en velfungerende arbejdsmiljøledelse, godt ¼ en delvis tilstrækkelig arbejdsmiljøledelse, og ligeledes at ¼ har ingen eller stort set ingen arbejdsmiljøledelse. Igen er der en stærk sammenhæng med størrelse. Branchemæssigt er det især byggefagene, men også jern og metal, øvrig industri, handel og transport, som har problemer på dette felt. Det samlede arbejdsmiljøarbejde Vurderingen af kvaliteten af det samlede arbejdsmiljøarbejde kan laves på baggrund af besøgsdata. Her viser det sig, at ¼ af arbejdspladserne har et helt tilfredsstillende eller bedre arbejdsmiljøarbejde, to femtedele har et begrænset arbejdsmiljøarbejde, og har et utilfredsstillende arbejdsmiljøarbejde. Heraf har 10% af samtlige arbejdspladser i

13 realiteten intet arbejdsmiljøarbejde. Disse arbejdspladser skal meget naturligt søges blandt mikroarbejdspladserne med 1-4 ansatte, mens også af de små arbejdspladser med 5-19 ansatte har slet intet arbejdsmiljøarbejde. Branchemæssigt skiller byggefagene sig ud med et markant dårligere arbejdsmiljøarbejde, men også transport samt jern og metal ligger lavere end de andre brancheområder. Holdningen til arbejdsmiljø Holdningen til arbejdsmiljøet belyses i telefoninterviewet. Her er både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden ret enige i, at arbejdspladserne ønsker et bedre arbejdsmiljø, end reglerne kræver, og uenige i, at der kun sker arbejdsmiljøforbedringer efter pres udefra. Der er dog en tendens til, at flere fra arbejdstagersiden vægter presset udefra lidt højere og den interne drivkraft lidt lavere. Specielt på de større arbejdspladser er der en del arbejdstagersiderepræsentanter, som er enige i, at forbedringer kun sker efter pres udefra. ¾ af arbejdsgiversiden angiver interessen for arbejdsmiljø hos ledelsen som værende stor, hvorimod en del færre arbejdstagerrepræsentanter har samme vurdering. På de små arbejdspladser er der tendens til, at de to parter er enige, men jo større arbejdsplads, desto større forskel. Interessen for arbejdsmiljø blandt medarbejderne er de to parter mere enige om, også om at den ligger på et lavere niveau (ca. ½). Der er en overraskende sammenhæng med størrelse, hvor flertallet af arbejdstagersiden vurderer interessen blandt medarbejderne noget højere end arbejdsgiversiden på de mindste arbejdspladser, mens det omvendte forhold gør sig gældende på de store arbejdspladser. Endelig vurderer et stort flertal for begge parter at den arbejdsmiljømæssige standard på deres arbejdspladser som virkelig god, dog med en tendens til et lidt lavere niveau for arbejdstagersiden. 2.3 Konklusion Det samlede billede af arbejdsmiljøarbejdet på de undersøgte arbejdspladser peger på, at for de meget regelbelagte områder, som organisering af arbejdsmiljøarbejdet og APV, overholder flertallet af arbejdspladserne reglerne. De gennemfører også rimelige aktiviteter på en række områder, om end der viser sig mangler, fx i gennemførelse af den systematiske APV. Det gælder også for viden og kvalifikationer, hvor de fleste har sikret den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og en del gennemfører supplerende frivillige uddannelser. Dog er der overraskende mange arbejdspladser, som ikke gør noget særligt for at følge med i ny viden på arbejdsmiljøområdet. Det er desuden positivt, at mange arbejdspladser arbejder seriøst med integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift samt med arbejdsmiljøledelse. På disse områder findes der dog også mangler. Det er en velkendt diskussion, at mange har problemer med at integrere arbejdsmiljøet i planlægningen, og det er da også på flertallet af arbejdspladserne, at det ikke sker. Ligeledes er der klare mangler med instruktion og uddannelse samt krav til eksterne udførere, som kommer ind på arbejdspladsen

14 Når man ser på, hvor de store problemer gemmer sig, træder små arbejdspladser og byggefagene tydeligt frem. Hele vejen igennem falder små arbejdspladser ud med en langt dårligere kvalitet af arbejdsmiljøarbejdet. Her er der tydeligvis behov for en særlig indsats, men der er også behov for yderligere analyse, idet denne rapport behandler arbejdspladser (svarende til definitionen arbejdssteder i CVR). Det betyder, at selvstændige virksomheder og arbejdspladser, som hører ind under en større virksomhed, blandes sammen. Tilsvarende er der også behov for at analysere både for branche og størrelse, fordi der her er et vist overlap. Byggefagene har fx særligt mange små arbejdspladser. I sammenligningen mellem små og store arbejdspladser er det desuden nødvendigt at analysere vurderingskriterier og spørgsmål nærmere. I hvilken udstrækning forstås spørgsmål på samme måde af en lille murermester og en sikkerhedsleder i et stort entreprenørselskab, og i hvilken udstrækning kan man faktisk sammenligne kravene til små og store virksomheder. Der er dog ingen tvivl om, at byggefagene også for større arbejdspladser har et svagt organiseret arbejdsmiljøarbejde, og det er samtidig et brancheområde, som er kendt for høje risici, og dermed er der netop behov for et velorganiseret arbejdsmiljøarbejde. Det er imidlertid også bemærkelsesværdigt, at et brancheområde som jern og metal også markerer sig med et svagt organiseret arbejdsmiljøarbejde. Det område er et af de første, som blev dækket af arbejdsmiljølovgivning og krav om etablering af en sikkerhedsorganisation. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både arbejdsgiver- og arbejdstagersiderepræsentanterne i telefoninterviewene har meget positive vurderinger af såvel arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser, deres holdning til arbejdsmiljøet som deres evne til at løse problemerne. Det ser derfor ud til, at der er en vis tendens til at overvurdere egen indsats, det gælder særligt for områder, hvor reglerne ikke er klart formuleret. Bortfaldsanalysen bekræfter til dels denne tendens. Der er derfor behov for at gennemføre mere detaljerede analyser af sammenhængen mellem telefoninterview og virksomhedsbesøg bl.a. gennem opbygning af skalaer for telefoninterviewene svarende til besøgene

15 3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to, og dertil kommer at måle, om en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Årsagen er, at selv om sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle forhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme, ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt på arbejdspladserne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før arbejdspladsernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege job med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig foretages en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne. Det er en type undersøgelse, som så vidt vides ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal arbejdspladser, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sik

16 kerhedsorganisationen (Due et al, 1994 og Mathiesen et al, 1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kendskab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Arbejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse. Internationalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997 for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller BST-evalueringen (Aldrich et al, 1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al, 2001). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Det har derfor været arbejdspladsernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Arbejdspladsers handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx i form af APV, mødevirksomhed, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse for at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: Arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige virksomhedsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) Konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) Niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Det sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I andre tilfælde har simple ekspositionsparametre kunnet opgøres, fx antallet af medarbejdere

17 med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssituationen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette projekt, da det var første gang, undersøgelsen blev gennemført. Det planlægges at gennemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse kan give et grundlag for efterfølgende mere nøjagtige målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide præcist, hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsplanen mv.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på arbejdspladsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser, og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på arbejdspladsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed og mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter på arbejdspladsen inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen (de to første parametre nævnt ovenfor) Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De 7 visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler, ud over generelle arbejdspladsoplysninger, først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning af og mødevirksomhed i sikkerhedsorganisationen Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV

18 Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. Denne rapport omfatter måling af ovenstående generelle variable. En særlig vigtig analyse består i at skabe viden om sammenhængen mellem det, arbejdspladsen siger, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen. For de 7 visioner er belyst samspillet mellem den generelle organisering af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne og de specifikke problemstillinger for visionen. Derudover har hver vision haft sine særskilte problemstillinger. Resultaterne af dette fremgår af de visionsspecifikke rapporter samt af bilag 1-7 i denne rapport (resumeer fra de visionsspecifikke rapporter)

19 4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omfatter data om det generelle arbejdsmiljøarbejde, som er indsamlet samtidig med den specifikke dataindsamling for hver enkelt vision. Den er en del af det samlede projekt til overvågning af arbejdspladsindsatsen, som desuden omfatter undersøgelse af hver af de 7 visioner i planen for rent arbejdsmiljø Dataindsamling og - analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for de 7 visioner samt denne rapport. Beskrivelsen af metode og materiale omfatter følgende dele: Generel metodeudvikling Metodeudvikling for denne vision Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Udtrækning af arbejdspladser Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor muligheder og begrænsninger i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel, at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte virksomheder, men metoden er begrænset af, at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlig faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved virksomhedsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan virksomhedsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er virksomhedsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er derfor foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter i virksomhederne. Det er tilstræbt at gennemføre interview i 400 virksomheder og at gennemføre et virksomhedsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse i 10% af disse virksomheder. Virksomheder defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdssted uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændig enhed. Der anvendes derfor betegnelsen arbejdspladser

20 4.1.2 Telefoninterview For alle visioner er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser til telefoninterview. Disse skemaer indeholder spørgsmål om: Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglige viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnskrævende spørgsmål er søgt undgået. De generelle spørgsmål omhandler især: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Uddannelse i arbejdsmiljø Prioritering af arbejdsmiljø. Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (fig ). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter

21 Figur Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet, med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling, samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de begge kan deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en

22 tilbagemelding på besøget. Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer, afhængigt af arbejdspladsstørrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viser sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige for metodeudviklingen fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut og herefter er data overført til AMI og CASA. Principper for udtrækning af arbejdspladser Arbejdspladserne, der indgår i undersøgelsen, er så vidt muligt udtrukket ud fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), i nogle tilfælde har det desuden været nødvendigt at supplere med arbejdspladser fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). NAK er baseret på en tilfældig stikprøve af voksne personer i Danmark. I år 2000 var stikprøven på årige, hvoraf (75%) indvilgede i at blive interviewet. Den er derfor repræsentativ for beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) på det danske arbejdsmarked og dermed også for de arbejdspladser, som det danske arbejdsmarked er sammensat af. Samtlige personer i NAK interviewes indgående om deres arbejdsmiljø og helbredsforhold og giver derfor et ret detaljeret billede af, hvordan arbejdsstyrken opfatter deres arbejdsmiljø. Deltagerne er desuden blevet spurgt om navn og adresse på den arbejdsplads, de arbejder på. Derved fås oplysninger, der kan bruges til kontakt af arbejdspladsledere/sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdspladsinterview. For hver vision har Arbejdstilsynet i samarbejde med følgegruppen identificeret et antal brancher i fokus. Udvælgelsen er sket på grundlag af den tilgængelige viden om omfanget af de visionsrelevante problemer inden for de forskellige brancher. Nogle af de udvalgte brancher er relativt små, og det viste sig derfor, at der ikke var tilstrækkeligt

23 mange arbejdspladser i NAK, og der blev efterfølgende udtrukket supplerende arbejdspladser i CVR således, at der mindst er udtrukket 50 arbejdspladser i de udvalgte brancher til interview, og 5 af dem er udtrukket til besøg. Disse udtræk er, ligesom udtræk fra NAK, vægtet efter antal ansatte, så dette udtræk også er repræsentativt for beskæftigede på det danske arbejdsmarked i de givne branchegrupper. Denne udtræksmåde er valgt, fordi nogle af branchegrupperne i fokus har relativt få ansatte, og disse brancher ville slet ikke blive repræsenteret i et repræsentativt udtræk. De valgte udtræk af arbejdspladser er således sammensat, så de giver den maksimale information om de branchegrupper, som er i fokus inden for den enkelte vision. I den samlede rapport, hvor alle visionerne indgår, er der for nogle af de generelle spørgsmål tilbageregnet til en sammensætning, der er repræsentativ for arbejdsmarkedet. Det er muligt der, fordi opgørelserne er baseret på resultater fra mange flere arbejdspladser. 4.2 Materiale Udtrækning af arbejdspladser Der er i alt udtrukket arbejdspladser. I alt 67% af arbejdspladserne (eksklusiv børnevisionen) er udtrukket gennem den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er suppleret med arbejdspladser fra branchegrupper, der ikke er tilstrækkeligt dækket ved NAK, eller hvor de arbejdspladser, der var i NAK, blev anvendt i andre visioner. Disse supplerende arbejdspladser er udtrukket gennem det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i Danmarks Statistik Telefoninterview Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey, og AMI/CASA har deltaget i in- struktion af interviewerne. Hvert interview i de 7 visioner har været sammensat af en generel del og en visionsspecifik del. Den generelle del var ens for alle visioner. Adskillige visioner havde sammenfaldende brancher i fokus. Da det i flere tilfælde også var brancher med relativt få arbejdspladser, er nogle interview gennemført således, at de først har dækket den generelle del, derefter to visioner. I denne rapport, hvor den generelle del belyses, er antallet af arbejdspladser, der indgår, derfor mindre end det samlede antal, der fås ved at sammenlægge antallet af arbejdspladser inden for visionerne. I alt deltog arbejdspladser i besvarelsen af en række spørgsmål angående fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet. Svarprocenten fremgår af tabel 4.1 (se side 24)

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV)

Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) Thomas Fløcke, Hans Sønderstrup-Andersen, Christian Roepstorff, Kim Lyngby Mikkelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter For en sikkerheds skyld y Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter INDHOLD Arbejdsmiljøloven................... side 1 Fordeling af pligterne................ side 2 Sikkerhedsorganisationen............. side

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? Der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på over halvdelen af virksomhederne inden for

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering Branchevejledning om ArbejdsPladsVurdering på kontorarbejdspladser OPFØLGNING KORTLÆGNING HANDLINGSPLAN VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Tids- og produktionsplan

Tids- og produktionsplan Tids- og produktionsplan 1. Indledning I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter i projektet fordelt på fem hovedfaser: projektetablering indledende kortlægning intervention effektmåling analyse

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV)

Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) Thomas Fløcke, Hans Sønderstrup-Andersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere