byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015"

Transkript

1 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19

2 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern granskning foretaget af en uvildig rådgiver, som ser projektet med andre øjne end både bygherre og de projekterende. Denne vejledning supplerer SBi-anvisning 246, Projektgranskning af byggeprojekter, Anvisningen fra SBi henvender sig i første række til de projekterende. 20

3 ekstern projektgranskning vejledning for bygherrer Denne vejledning er målrettet almene bygherrer, men kan med fordel også anvendes af andre bygherrer. Vejledningen beskriver, hvordan bygherren med brug af en ekstern gransker kan få foretaget en systematisk stikprøvevis kontrol af væsentlige forhold i projektet. En sådan ekstern projektgranskning koster typisk meget lidt i forhold til de samlede udgifter, men kan give store besparelser for bygherren på kort og især på længere sigt. Vejledningen omfatter såvel nybyggeri som ombygning og renovering af eksisterende bygninger. indhold Hvad er ekstern projektgranskning side 3 Hvorfor ekstern projektgranskning side 4 Kom godt i gang, Bygherrens forberedelse af granskningen side 7 Hvad skal granskes side 8 Hvornår og hvor meget skal der granskes side 10 Fokus på risikobehæftede forhold side 12 Udførelse af granskningen granskningsrapport side 14 Bygherrens opfølgning på granskningen side 15 Ordliste side 16 Byggeskadefonden Marts

4 Projektgranskning en definition En dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Fra BPS Publikation 57 Forslag til definitioner for området kvalitetssikring. Projektgranskning de formelle krav 4, stk. 2, 2. pkt. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning, og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. 4, stk. 3. God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet. Kilde: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og ombygning af byer. Der henvises derudover til ydelsesbeskrivelse for Byggeri og planlægning 2012, udarbejdet af FRI og Danske ARK. Ekstern granskning er et supplement til de projekterendes egen granskning. Projekteringsansvaret er altid hos de projekterende. 2

5 hvad er ekstern projektgranskning Projektgranskning Projektgranskning er en uvildig kontrol af et byggeris projektmateriale. Granskningen sker som en systematisk stikprøvevis gennemgang af udvalgte risikobehæftede forhold, som erfaringsmæssigt kan medføre svigt med alvorlige konsekvenser. Granskningen kan vedrøre såvel byggetekniske forhold som juridiske forhold og vil typisk ske i en kombination af dokumentkontrol, modelkontrol og møder med de projekterende. intern granskning af egne ydelser Alle parter i almene boligbyggerier skal granske og kvalitetssikre deres egne ydelser. Bygherren skal blandt andet selv foretage en granskning af byggeprogram og rådgiveraftaler. De projekterende skal foretage egen granskning af projektet i alle hovedfaser. Kravene til den interne projektgranskning er nærmere beskrevet i kvalitetssikringsbekendtgørelsen. ekstern granskning med øjne udefra Byggeskadefonden anbefaler, at almene bygherrer også får foretaget en ekstern granskning af en uvildig rådgiver, som ser på projektet med nye øjne. Udgiften til en sådan ekstern granskning vil typisk udgøre en forsvindende del af det samlede byggebudget, men kan have stor effekt på byggeriets samlede kvalitet og økonomi. egne ydelser bygherre ekstern gransker projektet egne ydelser projekterende ekstern Projektgranskning økonomi Omkostninger til ekstern projektgranskning skal holdes indenfor byggeriets almindelige budgetramme, dvs den anskaffelsessum, som kommunen godkender. 3

6 hvorfor ekstern projektgranskning formålet med ekstern projektgranskning Bygherrens formål med ekstern projektgranskning er at identificere væsentlige fejl, mangler og løsninger, hvor det er sandsynligt, at der vil opstå fejl under udførelsen eller i sammenbygningen med andre bygningsdele. En ekstern granskning kan øge muligheden for at sikre byggeriets samlede kvalitet, mindske risikoen for svigt og skader samt reducere byggeriets omkostninger under både anlæg og drift. ekstern projektgranskning sikrer sammenhæng Et byggeris kvalitet fastlægges i et samspil mellem mange parter på baggrund af bygherrens krav til udformning, funktion, byggeteknik, økonomi og tid. Ekstern projektgranskning er et middel til at afsløre, om de enkelte parters egenkontrol er effektiv, eller om man har glemt noget, ligesom den kan afsløre manglende sammenhæng i grænseflader mellem forskellige dele af projektet. Hvis alle parters egenkontrol igennem programmering, projektering og udførelse er effektiv, bliver den eksterne projektgranskning en formalitet. med ekstern projektgranskning kan bygherren bedre sikre at der er et éntydigt aftalegrundlag og at projekteringsydelser svarer til det aftalte at der er sammenhæng mellem bygherrens forventninger (byggeprogram) og løsningsforslag, budget og tidsplan, at løsningsforslag til udformning, funktion og byggetekniske detaljer er i overensstemmelse med gældende forskrifter og god byggeskik, at dispositioner og løsningsforslag ikke rummer væsentlig risiko for fejl, mangler og byggeskader, at løsningsforslag har en normal levetid og ikke medfører store fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse, at der er sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser, og at løsninger, der projekteres hos (system)leverandører, er sammenhængende med projektet også i mindre projekter, at de ovenfor beskrevne krav også fastholdes i forbindelse med eventuelle besparelser efter licitationer. ekstern projektgranskning er en god forretning SBi har i en rapport skønnet, at omkostningerne til udbedring af svigt, fejl, mangler og skader udgør ca. 10 pct. årligt af byggeriets produktionsværdi (kilde: Svigt i byggeriet økonomiske konsekvenser og muligheder for en reduktion, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2004). En meget stor del skyldes, at der enten er fejl i selve projekterne, eller at projekterne er vanskelige at udføre uden svigt og fejl. Byggeskadefonden anslår, at udgiften til ekstern projektgranskning kun vil udgøre ca. 2 promille af et byggeris anskaffelsessum, og at projektgranskning kan reducere udgifterne til udbedring af svigt og fejl med mindst en femtedel. Projektgranskning kan derudover medvirke til at øge erfaringsudvekslingen mellem parterne i byggeriet. Dermed vil effekten af granskningen være bredere end de konkrete byggerier, hvor granskningen gennemføres. 4

7 En kvalificeret projektgranskning kan med et beskedent ressource forbrug forebygge mange fejl og derved give bedre totaløkonomi. 5

8 Kom godt igang bygherrens forberedelse af granskningen bygherrens beslutning om ekstern granskning Det er bygherren, der skal tage initiativ til at beslutte, at der skal foretages ekstern projektgranskning. Der er endnu ikke et formelt krav om det, og bygherren kan ikke forvente, at de projekterende tager initiativet til at foreslå, at bygherren foranstalter en ekstern kontrol af deres projekter. Erfaringen viser, at bygherren med fordel kan få foretaget ekstern granskning af selv mindre projekter. bygherrens krav til den eksterne gransker Bygherren bør aldrig vælge en gransker, der har medvirket som f.eks. rådgiver eller projekterende i projektet. Granskeren skal også være uafhængig og uvildig i forhold til de organisationer, der har været involveret i projekteringen af det pågældende byggeri. Bygherren bør således ikke overlade granskningen til en eventuel bygherrerådgiver, da der i givet fald kan rejses tvivl om uafhængigheden. Ekstern projektgranskning bør altid foretages af erfarne bygningssagkyndige. Kom godt igang For bygherren starter en vellykket projektgranskning med indgåelse af en præcis aftale med den eksterne gransker. Aftalen kan almindeligvis baseres på bestemmelserne i ABR 89. bygherrens aftale med den eksterne gransker Granskningen baseres på en aftale mellem bygherre og gransker. Aftalen skal fastlægge granskningens genstand, omfang, tidsplan, honorering, ansvar, forsikring samt rapporterings- og formidlingsform. Aftalen kan almindeligvis baseres på ABR 89 (1989). Bygherren vælger og kontraherer almindeligvis selv direkte med granskeren. Granskeren refererer normalt til bygherren, og bygherren må indskrive i udbud og aftaler om projektering og udførelse, at man på angivne tidspunkter må tåle en nærmere specificeret ekstern granskning. bygherrens rammer for den eksterne granskning Ekstern granskning kan lægge op til konflikter mellem de projekterende og den eksterne gransker, og det er derfor en vigtig opgave for bygherren at etablere et konstruktivt samarbejde mellem projekterende og gransker fx gennem tidlig information og afklarende møder. Bygherrens eksterne granskning og den faglige fordeling af granskningen bør således fastlægges så tidligt som mulig i processen, så alle i hele byggeriet kender deres rolle i granskningen. 6

9 Det er bygherrens ansvar at sikre, at rammerne for den eksterne granskning bliver så gode som muligt at granskningen bliver en velintegreret del af byggeprocessen. Det sker blandt andet ved at lave realistiske tidsplaner, hvor der er afsat den nødvendige tid til granskning, og ikke mindst til at følge op på resultaterne af granskningen. Der skal således også afsættes fornøden tid til ekstern granskning af projektændringer i forbindelse med eventuelle besparelser efter licitationer. ekstern granskning ved totalentreprise Der er også behov for ekstern projektgranskning, hvor projektering foregår i totalrådgivning og hvor projektering foregår hos en totalentreprenør eller hos dennes tilknyttede rådgivere/totalrådgiver. Der kan her være særlige udfordringer med udformningen af aftalen mellem bygherre og projektgransker. Det er vigtigt, at bygherren i sit udbudsmateriale har fastlagt konditionerne for projekteringsforløbet, idet totalentreprenøren og hans folk skal oplyses om granskningen og om tidsforløb m.v., således at de fornødne ændringer kan indarbejdes efterhånden som resultatet af granskningen fremlægges. 7

10 hvad skal granskes granskning af byggeriets samlede kvalitet Bygherren skal sikre, at der både foretages ekstern granskning af projektets overordnede sammenhæng og af udvalgte risikobehæftede forhold, som for den pågældende type af byggeri erfaringsmæssigt kan betyde svigt med betydelige konsekvenser. Granskningen er oftest tværfaglig, men kan være begrænset til specifikke bygningsdele eller fag. Den eksterne granskning kan vedrøre alle forhold af betydning for byggeriets kvalitet: byggeriets processer, aftaler og kommunikation byggeteknik og løsninger projektmaterialet byggeriets økonomi digitale modeller. Den eksterne projektgranskning skal ikke alene fokusere på det foreliggende materiale, men også på de dele af projektet, der synes at mangle. fokus på huller mellem parter Stigende krav fra mange forskellige sider gør byggeriet mere og mere komplekst. Det betyder en øget specialisering, hvor alle bliver små eksperter på deres eget hjørne af projekteringen og udførelsen. Projektgranskeren skal forsøge at identificere eventuelle huller i grænsefladerne mellem de enkelte temaer i byggeriet eller mellem de enkelte entrepriser. fokus på bygbarhed Ekstern projektgranskning bør have særlig fokus på løsninger i projektet, hvor det er sandsynligt, at der vil opstå fejl under udførelsen og/eller i sammenbygningen med andre bygningsdele. Det kan være løsninger, som har urealistiske forudsætninger, eller som anvender metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede under danske forhold. Hvis projektet mangler gennemarbejdning af væsentlige detaljer, må man ofte under udførelsen ty til lappeløsninger, som øger risikoen for, at der opstår skader i byggeriet, eller for at dele af udførelsen må laves om. I begge tilfælde vil det indebære forøgede omkostninger for bygherren. granskning ved renoveringer Ved renovering skal der tages udgangspunkt i allerede eksisterende bygninger, i eksisterende tegningsmateriale og der må tages hensyn til den byggeskik, der var gældende ved byggeriets opførelse. Granskning af renoveringsprojekter kræver særlig opmærksomhed på sammenhængen mellem det eksisterende og det nye. De byggetekniske valg skal knytte forskellige byggeteknikker sammen og skabe helhed i løsningerne. Renovering adskiller sig derudover fra nybyggeri ved, at projektet i højere grad skal rumme overskud til at håndtere det uforudsete det som først bliver kendt, når byggeriet åbnes, og der ofte afsløres forhold, som afviger fra det forudsatte. Løsninger, tidsplaner og udførelse må derfor være robuste og tolerante over sådanne afvigelser. Den eksterne gransker bør have fokus på disse særlige vilkår. 8

11 Eksempel på en fejl, som kunne være undgået ved granskning Byggeriet er opført med sokkel og terrændæk under det endelige adgangsterræn. Den uheldige løsning er sandsynligvis opstået ved en sen projektændring, hvor kravet om niveaufri adgang er blevet indfriet uden de nødvendige overvejelser om sokkelhøjde, skalmursudformning og terrænkoter. En løsning, hvor terrændæk og organiske dele ligger under udvendigt terræn, er i sig selv uheldig og indebærer stor risiko for indtrængende vand. I eksemplet er der yderligere foretaget en udkradsning af studsfuger. Med skalmuren placeret i niveau med adgangsbelægningen er der dermed ikke bare stor sandsynlighed, men sikkerhed for vandindtrængen i konstruktionen. Løsningen er tydeligvis en projekteringsmæssig svipser. En granskning af projektet ville have afsløret, at hverken beskrivelse eller tegningsmateriale (fx en facadeopstalt) viser, hvordan skalmur og sokkel er udformet i forhold til terrænet. Et eksempel på en projekteringsfejl, som kunne og burde være opdaget ved projektgranskning. 9

12 hvornår og hvor meget skal der granskes granskningens omfang Bygherren skal vurdere behovet for ekstern granskning på baggrund af det konkrete projekt og de projekterendes erfaringer. Det kan spænde lige fra en helt overordnet screening til en gennemgribende detaljeret granskning, i nogle tilfælde med bistand fra specialister. Omfanget af granskningen skal sammen med beskrivelse af tidsplan, honorering, ansvar, forsikring samt rapporteringsform fremgå klart af aftalen mellem bygherren og den eksterne gransker. Indenfor de aftalte rammer må det altid overlades til granskeren at vurdere, hvor fokus lægges i granskningen Der bør som udgangspunkt granskes i hver enkelt af projektets hovedfaser: Program, dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt og eventuelt ved projektering under udførelse. Hovedvægten i den eksterne projektgranskning bør ligge i perioden umiddelbart op til udbud. Det frarådes, at entrepriseudbud sker inden granskningen er gennemført og indarbejdet i udbudsmaterialet, da et ufuldstændigt udbudsgrundlag giver anledning til rettelsesblade, med risiko for uklarheder og indbyrdes modstridende materiale, som kan komme bygherren til skade i form af forsinkelser og ekstraregninger. Ekstern projektgranskning bør altid ses som en forebyggende aktivitet, der så tidligt som muligt i projektforløbet skal afsløre problematiske forhold. granskning ved projektændringer Det er særlig vigtigt, at der granskes omhyggeligt i forbindelse med projektændringer. Risikoen for svigt i byggeriet er særlig stor i forbindelse med pludselige ændringer i projektet ændringer som ofte har forbindelse med besparelseskrav efter licitationer. granskning ved systemleverancer Der skal også ske granskning ved systemleverancer eller projektering under udførelse. Bygherren skal bede granskeren vurdere alle de forhold ved systemleverancen eller det projekterede under udførelse, som kan have væsentlig betydning for bygningens og projektets kvalitet, tid og økonomi. plan for granskningen Granskningen gennemføres efter en granskningsplan, som dels skal sikre, at der er afsat den fornødne tid til granskningen, dels redegør for forløbet af granskningen. På modsatte side er vist et eksempel på en prioriteret granskningsplan. Den mest nødvendige granskning omfatter: projekteringsaftaler projektforslag på principniveau hovedprojekt 3 uger før udbud planer for kontrol- og tilsynsarbejde digitale data og modeller. 10

13 Den eksterne projektgranskning skal have særlig fokus på sene ændringer i projektet her opstår erfaringsmæssigt mange fejl. Eksempel på plan for ekstern granskning omfang af granskning Granskningsemner Byggeprogram Forprojekt Hovedprojekt Systemleverancer Projektering under udførelse Aflevering, drift Myndigheder Tilladelser, planer Aftaler Projektering, bygherrerådgiver Projekt Undersøgelser, modeller, tegninger, beskrivelser, teknisk dokumentation Digitale data Dokumenter, modeller, kommunikation Kontrahering Udbud, enterpriser, kontrakter Dokumentation kvalitetssikring Referater, kontroldokumentation, granskning Økonomi Budgetter, opfølgning Aflevering Protokoller, mangellister Drift og vedligehold Driftsplan, vedligehold Kilde: SBi,

14 fokus på risikobehæftede forhold fokus på de risikobehæftede forhold Bygherren skal være opmærksom på, at den eksterne projektgranskning tilrettelægges, så der er balance mellem de ressourcer, der anvendes, og den forventede effekt. Fokus skal altid rettes mod de erfaringsmæssigt mest risikobehæftede forhold i byggeriet. Det gælder således om at skærpe indsatsen ved de bygningsdele, hvor sandsynligheden for svigt er størst, og hvor svigtet kan have de største konsekvenser. risikobehæftede forhold et eksempel Byggeskadefonden har f.eks. erfaring for, at svigt i lette vægge i vådrum medfører skader, der ofte bliver meget omfattende. Det er en kompliceret proces at opbygge væggene og udføre detaljerne rigtigt, og der er mange muligheder for at begå fejl. Sandsynligheden for svigt er derfor stor. Svigt i opbygningen vil ofte medføre, at konstruktionen opfugtes og nedbrydes, og udgifterne til udbedring vil være anseelige. En rettidig granskning af projektet kan afsløre eventuelle uhensigtsmæssige valg af disponering og materialer eller deciderede projekteringsfejl, således at de kan blive rettet, inden byggeriet starter. erklæring om risikobehæftede forhold De projekterende skal ifølge kvalitetssikringsbekendtgørelsen afgive en såkaldt Erklæring om risikobehæftede forhold til bygherren. I erklæringen redegør de projekterende for eventuelt risikobehæftede forhold i projektet. De projekterende skal også afgive erklæringen, hvis der ikke er risikobehæftede forhold. Bygherren skal med sin underskrift bekræfte den projekterendes erklæring. Bygherren kan bruge den eksterne projektgranskning som en slags check af de projekterendes erklæring om risikobehæftede forhold. Viser granskningen betænkelige forhold, som ikke er omtalt i erklæringen? Nogle gange træffes i en afvejning mod andre forhold valg, som kan indebære en byggeteknisk risiko. Bygherren må være særlig opmærksom på, at eventuelle alarmklokker fra projektgranskning og risikoerklæring indarbejdes i kontrol-, tilsyns- og driftsplaner. Byggeteknisk risiko er en kombination af sandsynligheden for skade og omfanget af den eventuelle skade. Projektgranskningen skal udpege dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og skader og alvorlige følgevirkninger er stor. Se vejledning om risikobehæftede forhold på 12

15 13

16 udførelse af granskningen granskningsrapport metodefrihed for granskning Der er fuld metodefrihed for den eksterne gransker for valg af granskningsmetode. Det er vigtigt, at granskeren finder metoder, som er realistiske i forhold til det materiale, der skal granskes, og i forhold til de situationer, der skal granskes i. Værktøjet til udarbejdelse af granskningsrapporten må aldrig blive en hæmsko for det egentlige mål at finde fejl, mangler eller forhold, der ikke er bygbare. Granskeren bør altid vælge en metode, der er tilpasset vilkårene i det konkrete projekt, som f.eks: Byggeriets størrelse og art Byggeprojektets organisering og stade De valgte løsningers udbredelse og kompleksitet Forhåndskendskab til de projekterende Den tid, der er til rådighed for granskningen. Udarbejdelse af granskningsrapport Granskeren sammenfatter resultatet af granskningen i en granskningsrapport til bygherren. Der er ligeledes fuld metode frihed for udarbejdelse af granskningsrapporten. Granskningsrapporten bør altid indeholde en tematisering og prioritering, som letter bygherrens overblik og sætter fokus på problematiske forhold med store funktionelle eller økonomiske konsekvenser. Projektering af offentligt støttede byggerier skal i dag foregå digitalt, Materiale udarbejdet ved projektgranskning bør således også være digitalt. Et hensigtsmæssigt format til udarbejdelse af granskningsrapporter er pdf. Udarbejdelse i pdf-format gør det enkelt at distribuere rapporten uden filudvekslingsproblemer, gør det muligt at søge i rapportens forskellige dele, og gør det nemt at foretage og fastholde noter og bemærkninger. På vej mod pdf-filen kan anvendes word-filer, indscan nede filer eller digitalt projektmateriale. Inspiration og redskaber til udarbejdelse af granskningsrapporter kan findes i SBi Anvisning 246 Projektgranskning af byggeprojekter bygherrens rolle under granskningen Bortset fra en formidlende rolle ved granskningens start, er bygherrens rolle under granskningen afgrænset til at sikre, at aftaler om udførelse og videreprojektering ikke indgås, før granskningsresultatet foreligger, og før projektet er ændret i overensstemmelse med granskningsresultatet. Såfremt granskeren måtte ønske det, kan bygherren foranledige granskningsmøder mellem de projekterende og granskeren under granskningens gennemførelse, for derved at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. 14

17 bygherrens opfølgning på granskningen bygherrens ansvar Det er bygherrens ansvar, at der følges op på granskningsrapporten. Dette sker typisk i samarbejde med en tilknyttet bygherrerådgiver. afklaring af misforståelser og uenigheder Den gennemførte projektgranskning må i første omgang korrigeres for eventuelle misforståelser i en dialog mellem gransker og projekterende. Efter at de projekterende har haft lejlighed til at gennemgå granskningsrapporten, afholdes et fælles granskningsmøde med deltagelse af både bygherre, projektgransker og de projekterende. Formålet med mødet er at udarbejde en plan og en aftale for det videre forløb, inklusiv arbejdsdeling og tidsplan. Der kan i nogle tilfælde opstå en situation, hvor der ikke eller kun vanskeligt kan opnås enighed mellem de projekterende og granskeren. Bygherren må ikke blive en del af denne uenighed, men skal alene virke som beslutningstager. Projekteringsansvaret ligger hos de projekterende, og her skal ansvaret ligge gennem hele projekteringen, under byggeriets opførelse og efterfølgende efter afleveringen og til udløbet af den 5-årige ansvars periode. Bygherren har altid en vigtig rolle i at skabe en konstruktiv dialog, så alle relevante påpegede forhold fra granskningen indarbejdes i projektet. fra granskning til handling Når forholdene omkring granskningsrapporten er afklaret, skal der handles på granskningen. Bygherre og projekterende kan foretage nødvendige korrektioner i projektet, projekterende og udførende kan tilpasse udbudskontrolplan til det aktuelle projekt og til tilsynsplaner, ligesom bygherre og projekterende i samarbejde kan justere i den fremtidige driftsplan. For at kunne følge op i driftsfasen bør granskningsrapporten være tilgængelig for de, der har ansvaret for byggeriets drift og vedligeholdelse sammen med det øvrige ajourførte og opdaterede projektmateriale. ændring i projekt projektgranskning skærpet tilsyn i udførelse skærpelse af driftsplan 15

18 ordliste Byggeskade Når brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i en bygning ikke er uvæsent lig og skyldes forhold ved byggeriets opførelse eller ved senere om- eller tilbygninger. Byggeteknisk svigt Hvis materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et byggeri savner egenskaber, som burde have været der i henhold til offentlige forskrifter eller almindelig god byggeskik. Der er også tale om byggeteknisk svigt, hvis en ydelse helt mangler. Egenkontrol Alle parter i et byggeri bygherre, rådgiver, entreprenør, leverandør er forpligtede til at udføre kontrol og sikre kvaliteten af egne ydelser. Fejl og mangel Når svigt i et byggeri skyldes misligholdelse af indgået aftale, således at bygningsejeren kan gøre et ansvar gældende overfor enten sælger, entreprenør, teknisk rådgiver eller leverandør. Kan både skyldes forkert aktivitet og undladt aktivitet. Kvalitetssikring / kvalitetsstyring Aktiviteter, som forebygger fejl og mangler i et byggeri og sørger for, at en valgt kvalitet følges op hele vejen gennem projektering og udførelse. Kvalitetssikring eller kvalitetsstyring er populært sagt en garanti for, at der er overensstemmelse mellem det bestilte og det leverede. Procesgranskning De udførendes gennemgang af et projekt for tidlig afdækning af eventuelle knaster i projektets senere udførelse. Projektgranskning En dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Projektoptimering En parts bestræbelser på at få mest mulig byggeri/kvalitet/brugsværdi/overskud. Et udtryk, der især anvendes på entreprenørsiden i byggeriet. Anvendes typisk i udførelsesfasen og har ofte en tæt sammenhæng med projektets økonomi. Risikobehæftede forhold Disponeringer, samlinger af bygningsdele og detaljer, hvor der er stor sandsynlighed for svigt, og hvor følgevirkninger og udbedring af eventuelle svigt medfører store omkostninger. Se vejledning herom på 16

19 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en forsikringsordning for almene nybyggerier og ombygninger opført efter 1986 og for almene renoveringer, der er afleveret efter 1. juli 2011, uanset byggeriets alder. Byggeskadefonden er en selvejende institution oprettet ved lov i Fondens formål er: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttede boligbyggerier og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. love og bekendtgørelser Lov om almene boliger m.v., kapitel 11 p.t. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2013 med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 740 af 27. juni 2011 om eftersyn af byggerier og renoveringer under Byggeskadefonden Bekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2011 om bygningsdrift Bekendtgørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Bekendtgørelse nr. 675 af 18. juni 2010 om nøgletal for alment byggeri m.v. Bekendtgørelse nr. 742 af 27. juni 2011 om skadedækning fra Byggeskadefonden Kolofon Tekst: Byggeskadefonden Redaktion, layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Production Facilities Byggeskadefonden, marts

20 18 Studiestræde 50, 1554 København V Tel ,

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Vejledning for bygherrer Juni 2008. projektgranskning. hvad og hvordan

Vejledning for bygherrer Juni 2008. projektgranskning. hvad og hvordan Vejledning for bygherrer Juni 2008 projektgranskning hvad og hvordan Vejledning for rådgivere PAR og FRI har udarbejdet en detaljeret vejledning for rådgivere i udførelse af projektgranskning. Vejledningen

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING GENNEMGANG AF SBI-ANVISNING 246 ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER / NIELS-JØRGEN AAGAARD, FORSKNINGSCHEF

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

INTRODUKTION TIL AB 92

INTRODUKTION TIL AB 92 INTRODUKTION TIL AB 92 DAGENS PROGRAM 14.30 Introduktion Advokat, partner Christian Molt Wengel Byggeprocessen Juraen Entrepriseformer Overblik over AB 92 Betaling og ekstraarbejder Tid og forsinkelse

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise

Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Ydelsesbeskrivelse for totalrådgivning ved byggeri i fag- og hovedentreprise Bilag til totalrådgivningskontrakt Etablering af sundhedshus i Skærbæk 3. september 2012 YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALRÅDGIVNING

Læs mere

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Præsentation 2 Fordele? De berømte centre http://ing.dk/artikel/commissioning-giver-energibesparelser-pengene-175643 Kilde: www.energiforumdanmark.dk Certificering

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,

Læs mere

Byggeteknisk eftersyn

Byggeteknisk eftersyn Eftersyn, metodik Byggeteknisk eftersyn - handler om at fastslå ved direkte og indirekte eftersyn om der er svigt (og skader) i det fysiske byggeri, og om der er fejl og mangler i dokumentationen. Eftersyn

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 1. Rådgivning før Projektering Indeholdt 1.1 Ideoplæg 1.2 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelse

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING

BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN TIDSPLAN FOR 1-ÅRS OG 5-ÅRS EFTERSYN 0 mdr. Faktisk

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Orienteringsmøder 2014

Orienteringsmøder 2014 Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring

Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Procesgranskning og kvalitetssikring Emne: Begreber Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Aftale-Håndbog - Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand, side 1 af 8 Januar 2013 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Formularen benyttes sammen med Almindelige

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

byggeskadefonden 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 1-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid

Læs mere

Høringsudkast 21.05.2010

Høringsudkast 21.05.2010 Høringsudkast 21.05.2010 Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v. I medfør af 113, stk. 1, 143, stk. 3, og 160 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009,

Læs mere

Granskning af byggeprojekter

Granskning af byggeprojekter Granskning af byggeprojekter Planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning Niels-Jørgen Aagaard Tommy Bunch-Nielsen Ernst Jan de Place Hansen SBi-anvisning 246 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING

VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER 18. august 2008 1 Rådgiverens

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING klassifikation af MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING FORELØBIG VEJLEDNING FOR EJERE OG ADMINISTRATORER AF STØTTET BOLIGBYGGERI August 2005 KLASSIFIKATION AF MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING Denne vejledning

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - EN INTRODUKTION TIL FØLGEGRUPPENS ARBEJDE I RENOVERINGSSAGER Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter 1 Parterne 1.1 Undertegnede Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 443 4760 Vordingborg repræsenteret

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

Totalrådgivningskontrakt

Totalrådgivningskontrakt Totalrådgivningskontrakt Vedr. Sundhedscenter i Skærbæk 21. september 2012 TOTALRÅDGIVNINGSKONTRAKT 1. PARTERNE 1.1. Undertegnede Tønder kommune, Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster i det

Læs mere

TOTALRÅDGIVNING AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. Bygherre: UCH. Døesvej 70. 7500 Holstebro

TOTALRÅDGIVNING AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. Bygherre: UCH. Døesvej 70. 7500 Holstebro Anton Arkitekter Vejgade 1 DK Tlf +45 96 10 04 50 Mobil 24 87 70 44 Cvr 25 10 50 20 Web www.lape.dk Mail lape@lape.dk TOTALRÅDGIVNING Sagsnr 001 Sag UCH tilbygning AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Læs mere

Evaluering af lokale store byggeprojekter

Evaluering af lokale store byggeprojekter 02. september 2015, Nyborg Evaluering af lokale store byggeprojekter Rådgiver og entreprenørsamarbejde Proces Interview med projekterne, primo 2015: Psykiatrisk afdeling, Esbjerg, ca. 250 Kr. mio. Totalrådgivning

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR. 10568935... 3

NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR. 10568935... 3 NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR. 10568935... 3 UNDERRAMMEAFTALE 023_NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR. 10568935: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A: TÆT_LAV/D3 SYDDANMARK/DELRAMMEAFTALE

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående:

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. juli 2012 12/05799-2 Anne Mette Sommer ANSO@vd.dk +45 7244 2239 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud ANL-UDB.R002 Rammeaftale om rådgivning

Læs mere

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND FOR TOTALRÅDGIVNING vedr. om-/ og tilbygning eller nybyggeri af Vejen Rådhus

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND FOR TOTALRÅDGIVNING vedr. om-/ og tilbygning eller nybyggeri af Vejen Rådhus Vejen Kommune side 1 af 6 sider AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND FOR TOTALRÅDGIVNING vedr. om-/ og tilbygning eller nybyggeri af Vejen Rådhus 1. PARTERNE 1.1. Undertegnede Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

Ydelsesbeskrivelse for som udført. Aftalegrundlag. Februar 2000. Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Ydelsesbeskrivelse for som udført Aftalegrundlag Februar 2000 Praktiserende Arkitekters Råd Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I som udført F.R.I/PAR Ydelsesbeskrivelse for som udført Februar 2000

Læs mere

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND Master til Totalrådgivningsaftale udfyldes ved aftaleindgåelse 1. Parterne 1.1. Undertegnede Esbjerg Kommune, Ejendomme Frodesgade 30 6701 Esbjerg CVR.nr. 29189803

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Nyt hus. Eller ombygning af det gamle

Nyt hus. Eller ombygning af det gamle Nyt hus Eller ombygning af det gamle Før Efter Når planen om nyt hus, eller ombygning af det gamle, trænger sig på, er der mange ting der skal tages stilling til: Hvor stort? Hvor dyrt? Hvordan skal det

Læs mere

Orienteringsmøder 2005

Orienteringsmøder 2005 Orienteringsmøder 2005 Status for svigt/skader evt. ændringer af 1-års eftersyn v/ole Bønnelycke Gør eftersynsrapporterne bedre og mere præcise v/jørgen Wegener Eksempler på svigt og skader fra det virkelige

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere